By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt"

Transkript

1 By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

2

3 Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben Valdbjørn Rasmussen Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation 8 Statens Byggeforskningsinstitut 24

4 Titel Målinger på alternative isoleringsmaterialer Undertitel Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Serietitel By og Byg Dokumentation 8 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 24 Forfatter Torben Valdbjørn Rasmussen, Asta Nicolajsen Sprog Dansk Sidetal 91 Litteraturhenvisninger Side 42 English summary Side Emneord Alternative isoleringsmaterialer, fugt, termografering, løsfyldsisolering, byggeteknik, demonstrationsbyggeri, cellulose, glasuld, høruld, stenuld, træfiber, perlit ISBN ISSN Pris Kr. 22, inkl.2 pct. moms Tekstbehandling Solveig Susanne Johansen Fotos Torben Valdbjørn Rasmussen, Peter Mossing, Jan Carl Westphall Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-297 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 8: Målinger på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt. (24)

5 Indhold Forord... Sammenfatning og konklusion...6 Konklusion...6 Fugtophobning...6 Isoleringsarbejdets udførelse...6 Velegnede isoleringsmaterialer...7 Indledning...8 Baggrund...8 Formål...8 Metode...8 Teori...9 Forsøg vedrørende fugtophobning...1 Isoleringsmateriale...1 Byggeriet Borup Seniorby...1 Konstruktionernes opbygning...13 Påvirkninger...1 Registrerede påvirkninger...1 Undersøgelsesmetode...17 Fugtmåler...17 Dataopsamling...17 Forsøgsperiode...18 Resultater vedrørende fugtophobning...18 Diskussion...22 Klimapåvirkning...22 Usikkerhed...22 Kriterier...22 Fugtophobning i isoleringsmaterialer...22 Er isoleringsarbejdet udført korrekt?...23 Termografering...23 Målinger...23 Resultat af termografering...23 Bemærkninger til termografering...2 Kategori A: Kolde overgange mellem lejlighedsskel og loft...2 Kategori B: Kolde hjørner mellem lejlighedsskel og facade...26 Kategori C: Kolde fodpaneler langs facade...27 Kategori D: Kolde områder ved spær, lagt an på bagvæg af letklinkerbeton...28 Kategori E: Kolde områder i den isolerede facade...29 Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet...3 Kategori G: Kolde hjørner ved lejlighedsskel/gavl, loft og facade...33 Diskussion...34 Årsag til lokalt forekommende temperaturforskelle...34 Beregning af hulrum...3 Varmestrømsberegning...3 Beregning af hulrum i facade isoleret med Ekofiber...37 Temperatur ved overgangen mellem facade og loft...38 Beregning af hulrum langs loft i facaden isoleret med Ekofiber...39 Beregnede hulrum...4 Manglende isolering...41 Litteratur...42 Summary...43 Bilag A Temperatur og fugt i facade- og loftkonstruktioner...4 3

6 4 Bilag B Temperatur og relativ luftfugtighed i lejligheder Bilag C Temperatur og relativ luftfugtighed udendørs og i teknikrum... 91

7 Forord Borup Seniorby er udefra set en helt almindelig bebyggelse, men Borup Seniorby er også et demonstrationsbyggeri, der har til formål at demonstrere og dokumentere anvendelsen af en lang række traditionelle og alternative isoleringsmaterialer. Bebyggelsen har givet en god mulighed for, i en række næsten ens boliger, at dokumentere de forskellige isoleringsmaterialernes egenskaber vedrørende isoleringsevne, fugtophobning, arbejdsmiljø og isoleringsarbejdets udførelse. Denne dokumentation er nødvendig for at et bredt udsnit af projekterende og udførende rutinemæssigt kan anvende alternative isoleringsmaterialer. Forud for denne rapport har By og Byg udfærdiget en rapport med titlen "Praktiske erfaringer med alternative isoleringsmaterialer" (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24). I rapporten er bebyggelsen præsenteret, og såvel isoleringsmaterialer som indbygningsprocesser er beskrevet, herunder indbygning af måleudstyr til måling af temperaturer og fugt. I tilknytning til projektet er der endvidere gennemført en undersøgelse af støvbelastningen knyttet til arbejdet med de valgte produkter og den valgte arbejdsproces. Resultaterne fra dette arbejde er rapporteret i (Breum, Schneider, Flyvholm, Jørgensen, Valdbjørn Rasmussen & Skibstrup Eriksen, 23). En særlig tak rettes til bygherren, Dansk SeniorByg A/S, der sammen med By og Byg realiserede muligheden for at gennemføre projektet. Søren Skibstrup Eriksen forestod ledelsen af By og Bygs andel frem til byggeriets afslutning i 22. Demonstrationsprojektet og de tilknyttede undersøgelser er udført med økonomisk støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isoleringsmaterialer. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Design Juni 24 Jørgen Munch-Andersen Konstitueret forskningschef

8 Sammenfatning og konklusion Interessen for at anvende alternative isoleringsmaterialer, fx papir, hør og ekspanderet perlit, har været stigende gennem de seneste år. Dette har medført et øget behov for at få kendskab til isoleringsmaterialernes egenskaber, herunder hvordan de fungerer sammenlignet med de traditionelle isoleringsmaterialer af mineraluld. I denne rapport besvares følgende spørgsmål vedrørende isoleringsmaterialer i konstruktionerne i Borup Seniorby: vil der i løbet af en vinter, ske en skadelig fugtophobning i de konkrete konstruktioner med de valgte isoleringsmaterialer? er isoleringsarbejdet udført korrekt, dvs. udfylder isoleringsmaterialet de hulrum, der skal isoleres? er det enkelte isoleringsmateriale specielt velegnet til alle typer konstruktioner, eller bør der stilles specielle krav til konstruktionernes udformning? I Borup Seniorby er byggeriets boliger, to og to, isoleret med det samme isoleringsmateriale. Der blev isoleret med ni forskellige isoleringsmaterialer, fem løsfyldsprodukter, to typer hør og to typer mineraluld, se tabel 1. Konstruktionerne har været påvirket af det aktuelle ude- og indeklima. Fugtindholdet i isoleringen i facadeelementer og i loftkonstruktioner blev registreret med fugtmåledyvler anbragt i konstruktionernes varme og kolde side. I isoleringen i facaden umiddelbart bag den tunge bagvæg af letklinkerbeton og i isoleringen umiddelbart bag vindspærren af vindgips. Alle resultater af fugtmålingerne er angivet i vægt pct. fugt i træ (træ-fugt), for at kunne sammenlignes med faregrænsen for svampeangreb på 2 % træ-fugt. For at undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, er der fortaget en termografisk registrering af de indvendige overflader. Termograferingen blev udført en vinterdag med svag til frisk vind og en udetemperatur på -1 C. Konklusion Fugtophobning Fugtmålinger i de enkelte isoleringsmaterialer viser, at der ikke sker en skadelig fugtophobning i isoleringen i de her anvendte konstruktioner, uanset om de er isoleret med alternative isoleringsmaterialer eller med mineraluld, idet de målte fugtindhold alle er under 2 % træ-fugt. Der er ikke signifikant forskel mellem middelværdien af fugtophobningen i de alternative isoleringsmaterialer og middelværdien af fugtophobningen i mineraluld. Der er lidt større fugtophobning den første vinter end den anden vinter. Dette indikerer, at der har været indbygget en vis mængde byggefugt. 6 Isoleringsarbejdets udførelse Den termografiske gennemgang af de indvendige overflader viser, at uanset hvilket isoleringsmateriale der er anvendt, er der konstateret afgrænsede områder med lavere temperaturer end omgivelserne. Selv om der er afvigelser mellem de registrerede temperaturforskelle, kan der, ud fra de her refererede målinger, ikke konstateres signifikante afvigelser mellem temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med alternative isoleringsmaterialer og temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med mineraluld. Der er dog registreret lidt

9 højere temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med Perlite end på de øvrige overflader. Årsagen til lokalt forekommende temperaturforskelle kan ikke med sikkerhed angives, uden at der er foretaget en destruktiv undersøgelse af konstruktionen. Nogle af de lokalt forekommende temperaturforskelle indikerer at isoleringsarbejdet lokalt ikke er udført korrekt, eller at der er sket sætninger i isoleringen. Andre af de lokalt forekommende temperaturforskelle indikerer at der er væsentlige kuldebroer, dels ved fodpaneler langs facaden, hvilket må tilskrives en dårlig kuldebroafbrydelse mellem fundament og dæk, dels ved overgangen mellem lejlighedsskel og loft, idet lejlighedsskel er ført ubrudt op i loftrum som brandsektionering. Velegnede isoleringsmaterialer Et materiales egnethed som isoleringsmateriale i en given konstruktion bedømmes på grundlag af materialets praktiske varmeledningsevne, den praktiske håndtering på en byggeplads og om materialet er i stand til at opretholde sin funktion i bygningens levetid. Tidligere observationer af indbygningen af de enkelte isoleringsmaterialer har vist, at med en fornuftig udformning af konstruktionerne kan de anvendte isoleringsmaterialer håndteres på byggepladsen uden væsentlige problemer (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24). Observationer foretaget i bebyggelsen under indbygningen af isoleringsmaterialet har dog vist, at det er nødvendigt at specificere krav til konstruktionernes tæthed, når der skal isoleres med løsfyldsprodukter. Kravet til konstruktionernes tæthed gælder alle typer samlinger og gennemføringer. Entreprenører og rådgivere bør være opmærksomme på, at kravet til konstruktionernes tæthed afhænger af løsfyldsisoleringens partikelstørrelse, idet en isolering med mange små partikler kræver en meget tæt konstruktion. Generelt skal konstruktionen i klimaskærmen være lufttæt, for at være velegnet til enhver form for isolering. Både for at forhindre fugtophobning i den isolerede del af klimaskærmen, men også for at forhindre luftgennemstrømning i den isolerede del af klimaskærmen, som vil reducere isoleringsevnen af isoleringsmaterialet. 7

10 Indledning Interessen for at anvende alternative isoleringsmaterialer fx papir, hør og ekspanderet perlit har været stigende gennem de seneste år. Dette har medført et øget behov for at få kendskab til isoleringsmaterialernes egenskaber, herunder hvordan de fungerer sammenlignet med de traditionelle isoleringsmaterialer af mineraluld. Baggrund Denne rapport er en del af afrapporteringen af et demonstrationsprojekt. I projektet blev det undersøgt, hvordan det er at montere de enkelte isoleringsmaterialer, og det hertil knyttede arbejdsmiljø blev målt. Desuden blev det undersøgt, hvordan de enkelte isoleringsmaterialer fungerer herunder om der sker en skadelig opfugtning i løbet af vinteren. De praktiske erfaringer der er høstet, ved at følge isoleringsarbejdet under opførelsen af demonstrationsbyggeriet Borup Seniorby, er rapporteret i By og Byg publikationen "Praktiske erfaringer med alternativ isolering" (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24). De arbejdsmiljømæssige gener, som er knyttet til anvendelsen af isoleringsmaterialer, er primært hud- og luftvejsgener for isoleringsarbejderne, knyttet til forekomster af støv. Målingerne af støvforekomster samt en vurdering af behovet for beskyttelsesdragter og åndedrætsværn blev ikke foretaget på byggepladsen, men foretaget ved isolering af en sektion af byggeriet opført som en fuldskalamodel i en forsøgshal hos By og Byg. Målingerne er rapporteret af Arbejdsmiljøinstituttet i (Breum et al., 22). Formål Formålet for den del af projektet der er afrapporteret her, er at belyse følgende spørgsmål: vil der i løbet af en vinter, ske en skadelig fugtophobning i de her valgte konstruktioner med de valgte isoleringsmaterialer? er isoleringsarbejdet udført korrekt, dvs. udfylder isoleringsmaterialet de hulrum, der skal isoleres? er det enkelte isoleringsmateriale velegnet til alle typer konstruktioner, eller bør der stilles specielle krav til konstruktionernes udformning? Metode 8 Måling af den fugtophobning, der i løbet af en vinter sker i konstruktioner isoleret med alternative isoleringsmaterialer, kan bedst ske ved at udsætte konstruktionerne for en fugtbelastning svarende til belastningen i almindelige boliger. Det blev derfor valgt at instrumentere facader og loftkonstruktioner i en række ens boliger, isoleret med forskellige alternative isoleringsmaterialer, og som reference måle i tilsvarende boliger isoleret med traditionelle og velkendte isoleringsprodukter af mineraluld. For at undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der skal isoleres, foretages termovision

11 af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termovision registreres de indvendige overfladers temperatur ved en fotografisk lignende proces. Teori I rapporten (Stang, 22) er der en kort beskrivelse af den teoretiske baggrund for kondensdannelse i facadekonstruktioner. En mere grundlæggende gennemgang af emnet kan findes i SBI-anvisning 178 (Andersen, Christensen & Nielsen, 1993) eller i (Nevander og Elmarsson, 1994). Den teoretiske baggrund for den her rapporterede undersøgelse kan kort resumeres som følger: Den relative luftfugtighed bestemmes af luftens fugtindhold i forhold til den maksimale mængde fugt der kan indeholdes ved den givne temperatur. Ved afkøling af varm fugtig luft vil den relative luftfugtighed stige indtil en relativ luftfugtighed på 1 % (mætningsdamptrykket) nås. Hvis luften afkøles yderligere, vil der dannes kondens, som typisk vil sætte sig på kolde overflader. Luftens fugtindhold som funktion af temperaturen kan optegnes som et vanddampdiagram. Af et vanddampdiagram kan bl.a. aflæses, at luft ved en typisk indendørs temperatur på 22 C kan indeholde omkring 4 gange mere vand i g/m 3 end luft ved C. Fugtindholdet indendørs regnet i g/m 3 følger generelt fugtindholdet i udeluften. Der er dog et væsentligt bidrag fra husets beboere, madlavning, badning og tøjtørring mm. Begrænset udluftning vil derfor bevirke, at fugtindholdet indendørs er højere end fugtindholdet udendørs. Dette gælder selv om forskellen i temperatur ude og inde bevirker, at den relative luftfugtighed er væsentlig lavere indendørs. Fugttransporten gennem materialer styres af forskellen i partialdamptryk (Lund-Hansen, 1967). Partialdamptrykket er en funktion af vanddamp koncentrationen og temperaturen. På en typisk vinterdag med en temperatur på C og en relativ luftfugtighed på 9 % RF er partialdamptrykket udendørs Pa, mens det tilsvarende typiske indendørs partialdamptryk ved en temperatur på 2 C og en relativ luftfugtighed på 4 % RF er 93 Pa. Da partialdamptrykket er højere inde end ude, vil der være en transport af fugt indefra og ud. På grund af denne fugttransport gennem ydervægskonstruktioner er det vigtigt at opbygge vægge på en måde, så fugttransporten ikke standses inde i væggen. Dette sikres ved at have en høj dampdiffu sionsmodstand på den varme side af konstruktionen og omvendt have en lav dampdiffusionsmodstand længere ude i konstruktionen. En tommelfingerregel siger, at damdiffusionsmodstanden på den varme side af isoleringen skal være 1 gange større end dampdiffusionsmodstanden på den kolde side af isoleringen. På denne måde sikres at der ikke ophobes fugt i konstruktionen. Skadelig fugtophobning i konstruktioner kan skyldes indtrængning af vand fx gennem mangelfulde inddækninger eller kondens i konstruktionen. De fleste konstruktioner udføres med en dampspærre for at undgå kondens, men facadekonstruktioner, som de her undersøgte med en bagvæg af letklinkerbeton, udføres normalt uden dampspærre. By og Byg har i en undersøgelse (Stang, 22) vist, at facadekonstruktioner med bagvæg af letklinkerbeton er yderst følsomme over for fugt. De tidligere undersøgte facadekonstruktioner har alle været udført med mineraluld. Det er derfor vigtig, at undersøge om anvendelse af andre isoleringsmaterialer har indflydelse på den fugtophobning, der sker i facadekonstruktionen. 9

12 Forsøg vedrørende fugtophobning Isoleringsmateriale Til isolering af byggeriet blev der valgt ni forskellige isoleringsprodukter, som alle var tilgængelige på det danske marked ved byggeriets start. De enkelte produkter er enten anvendt som løsfyld eller som formstykker. Tabel 1 indeholder en oversigt over de anvendte produkter opdelt efter materiale og producenter, og om de er anvendt som løsfyld eller som formstykker. Tabel 1. Isoleringsprodukter anvendt som varmeisoleringsmateriale i Borup Seniorby. Materiale Produktnavn Producent Type Cellulose (genbrugspapir) Ekofiber, vind Ekofiber AB Løsfyld Cellulose (genbrugspapir) Isodan Isodan Løsfyld Cellulose (genbrugspapir) Papiruld Miljøisolering ApS Løsfyld Træfiber Thermocell Thermocell Danmark A/S Løsfyld Høruld Høruld i formstykker Dansk Naturisolering A/S Formstykker Høruld Heraflax Heraklith Formstykker Perlit Perlit, 1SC Nordisk Perlite ApS Løsfyld Stenuld Rockwool, A-batts Rockwool A/S Formstykker Glasuld Isover Saint Gobain Isover A/S Formstykker Byggeriet Borup Seniorby Byggeriet består af 24 selvstændige boliger fordelt på tre selvstændige længehuse (blokke) i 1-2 etager med hver otte lejligheder. Figur 1 og figur 2 viser udsnit af bebyggelsen. Bebyggelsen er nærmere beskrevet i (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24), her er byggeriets parter ligeledes nævnt. Byggeriets boliger er to og to isoleret med samme isoleringsmateriale. Figur 3 viser hvor i byggeriet de ni isoleringsmaterialer er placeret. 1

13 Figur 1. Et af de tre længehuse i 1-2 etager som udgør bebyggelsen Borup Seniorby. Facaden vender mod vest og gavlen mod syd. Figur 2. Et af de tre længehuse i 1-2 etager som udgør bebyggelsen Borup Seniorby. Facaden vender mod vest. Bygningen er set fra nord. 11

14 N Thermocell Heraflex Rockwool Underetage Blok A Hør i formstykker Isover Isodan Underetage Blok B Papiruld Perlite Ekofiber Underetage Blok C Figur 3. Placeringen af de ni isoleringsprodukter i byggeriets tre blokke. Byggeriets underetager og gavle er isoleret med Isover. 12

15 Konstruktionernes opbygning Figur 4 viser et tværsnit i 2 etager. Opbygningen af de konstruktioner der er væsentlige for forståelse af resultaterne, er angivet nedenfor. Opbygningen af de øvrige konstruktioner er angivet i (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24). Figur 4. Tværsnit i 2 etagers længehus. 13

16 Facaderne er opbygget af: 1 mm bærende bagvæg i helvægselementer af letklinkerbeton træstolper per 6 mm med 2 mm isolering 9 mm udvendig vindgips ventileret luftspalte udvendig beklædning af træ på klink eller fibercementplader. Nogle af facaderne er udført med toprem andre uden toprem, så der er forbindelse imellem loftisoleringen og facadeisoleringen. Lejlighedsskellene er opbygget af: 1 mm letklinkerbetonelementer. Letklinkerbetonelementerne er ført ubrudt op igennem tagrummet til undersiden af tagbeklædningen. Loftkonstruktionen er opbygget af: 2 lag 13 mm gipsplade, dampspærre, forskalling, gitterspær per 9 mm med isolering. Tykkelsen af loftisoleringen er beregnet af den rådgivende ingeniør ud fra varmetabsberegninger. Isoleringstykkelsen er, sammen med den til beregningen anvendte varmeledningsevne (lambda), angivet i tabel 2. Beregningerne af varmetabet er udført efter DS 418 (Dansk Ingeniørforening, 1986 og Dansk Standard, 2). Beregningerne af varmetabet skal blandt andet sikre, at varmetabet for den enkelte bolig ligger inden for varmetabsrammen, angivet i BR 9 (Boligministeriet, 199). Alle gavle (undtagen i bolig med termocell) og facader i underste etage i de to-etagers boliger er isoleret med Isover. Kravet om max. U-værdi for tagkonstruktioner på,2 W/m 2 K medfører minimum 1 mm mineraluld i tagkonstruktioner. De udvendige overflader for de enkelte boliger har forskellige arealer, og de anvendte isoleringsmaterialer har forskellige lambda. Det er derfor nødvendigt, på lofterne at anvende isolering af forskellig tykkelse for at alle boliger kan få det samme samlede varmetab. Tykkelserne af loftisolering er beregnet ved, at der for hver isoleringstype er beregnet et samlet varmetab for boligerne isoleret med den aktuelle isoleringstype og med Isover. Derefter er der beregnet hvor meget mere af den aktuelle isolering, der skal lægges på loftet for at få det samme varmetab som med Isover. For løsuldsprodukter er der tillagt den i DS 418 krævede overtykkelse (til sætning) på henholdsvis 2 % for cellulosefibre og 1 % for ekspanderet perlit. 14

17 Tabel 2. Varmeledningsevne for væg- og loftisolering samt tykkelse af loftisolering. Lambda, væg W/mK Lambda, loft W/mK Ekofiber,, 41 Isodan,, 37 Papiruld,, 37 Thermocell,, 28 Høruld i formstykker,, 2 Heraflax,42,42 2 Perlite,4,4 2 Rockwool,39,39 1 Isover,39,39 1 Isoleringstykkelse på loft mm Påvirkninger Den fugtpåvirkning facade- og loftkonstruktioner med de valgte isoleringsmaterialer bliver udsat for, afhænger af forskellen i damptryk på de to sider af konstruktionerne, dvs. indendørs og udendørs. Damptrykket er en funktion af temperatur og relativ luftfugtighed. Det er specielt vigtigt at måle temperatur og relativ luftfugtighed indendørs, fordi temperatur og relativ luftfugtighed højere end normalt, kan bevirke høj fugtophobning i isoleringen, hvilket kan tolkes som et problem for organiske isoleringsmaterialer. Temperatur og relativ luftfugtighed blev målt ved hjælp af TinyTags af typen TGU-1. TGU-1, som er en datalogger med dimensionerne 72 x 6 x 33 mm 3 med en vægt på g. Den kan måle både temperatur og relativ luftfugtighed. Temperaturer mellem og C kan måles med en nøjagtighed på ±,2 C. Den relative luftfugtighed mellem og 9 % kan måles med en nøjagtighed på ± 3 % ved 23 C. Hver enkelt TinyTags blev efter måleperiodens ophør kontrolleret ved 23 C og henholdsvis, 6 og 8 % RF, for om nødvendigt at kunne korrigere målingerne opsamlet i bebyggelsen. I hver lejlighed blev temperatur og relativ luftfugtighed målt i stuen, i badeværelse og i et vestvendt værelse, der blev anvendt som kontor eller soveværelse. Temperatur og relativ luftfugtighed blev også målt seks skyggefulde steder udendørs i de seks lejligheder beliggende i underetagen og i de tre uopvarmede teknikrum. Registrerede påvirkninger Temperatur og relativ luftfugtighed blev målt hver anden time i perioden juni 22 til maj 23. Temperatur og relativ luftfugtighed i de enkelte boliger, herunder også i boliger beliggende i underetagen i den del af byggeriet der er i to etager, er vist i bilag B, figur 11 til figur 174. Temperatur og relativ luftfugtighed udendørs og i de tre uopvarmede teknikrum er vist i bilag C, figur 17 og figur 176. Et eksempel på opsamlede data, temperatur og relativ luftfugtighed i en lejlighed isoleret med Isover er vist i figur. Her er vist middelværdier målt over fem døgn (6 målinger) for at udjævne døgnvariationen ved brug af boligens funktioner. I bilag B, figur 166 er alle måleværdier for lejligheden vist. Temperatur og relativ luftfugtighed målt i samtlige lejligheder er vist i bilag B, figur 11 til figur

18 4 Lejlighed B 1.6, Isover T [ C] RF [%] 2-1 september 1 januar 2 juni 2 oktober 2 marts 3 Tid [måned:år] Stue, RF Kontor, RF Bad, RF Stue, T Kontor, T Bad, T Figur. Middelværdier af temperatur og relativ luftfugtighed målt over døgn i en bolig isoleret med formstykker af mineraluld i form af glasuld fra Isover. Målingerne er foretaget i stuen, i kontoret og i badeværelset. Måling af temperatur og relativ luftfugtighed i den enkelte bolig havde til formål, at dokumentere det indeklima konstruktionerne blev påvirket af. Resultaterne peger på en brug af de enkelte boliger, som er i overensstemmelse med almindelig brug, idet de observerede temperaturer og relative luftfugtigheder er inden for det, der i Bygningers fugtisolering (Andersen, Christensen & Nielsen, 1999) angives som svarende til en almindelig brug af boligen. Eksempler på temperaturer og relative luftfugtigheder målt udendørs er vist i figur 6. Her er vist middelværdier målt over fem døgn (6 målinger) for at udjævne døgnvariationen. I bilag C, figur 17 er angivet temperaturer målt uden for blokkenes teknikrum og i figur 176 temperatur og relativ luftfugtighed i teknikrummene. De TinyTags der målte temperaturer udendørs skulle også måle den relative luftfugtighed udendørs, men bortset fra de to viste måleserier, var måleværdierne ikke pålidelige. En nærmere undersøgelse viser, at TinyTags anvendelsesinterval op til 9 % relativ luftfugtighed øjensynlig skal tages meget bogstaveligt, da målinger tæt på grænseværdien ofte resulterer i et 1 % udslag. Den efterfølgende kalibrering ved 8 % relativ luftfugtighed og ca. 23 C af de TinyTags der var anvendt udendørs, viste en fejl på målingerne, så måleværdierne blev ca. % for høje. 4 Udendørs ved udhus T [ C] RF [%] 2-1 september 1 januar 2 juni 2 oktober 2 marts 3 Tid [måned:år] Ved blok A, RF Ved blok C, RF Ved blok A, T Ved blok C, T Figur 6. Middelværdier af temperatur og relativ luftfugtighed målt over fem døgn udendørs ved et udhus i blok A og blok C. 16

19 Undersøgelsesmetode For at undersøge om der sker en skadelig fugtophobning i konstruktionerne, måles over to vintre fugtindholdet i isoleringen, dels for at sikre at en evt. høj fugtophobning den første vinter ikke skyldes byggefugt, og dels for at få målt om der sker en tilstrækkelig udtørring i løbet af forår og sommer. Fugtindholdet måles i facade og loftisoleringen i følgende punkter: I facader mod vest måles der for hver type isoleringsmateriale i facader ud for stue og værelse. I facader mod øst måles der for hver type isoleringsmateriale i facader ud for bad og ud for værelse eller køkken, således at der for hvert isoleringsmateriale bliver målt i en facade ud for et værelse og køkken. I loftkonstruktionen måles der for hver type isoleringsmateriale over bad og køkken. I hvert punkt bliver fugtindholdet målt i den varme og i den kolde side af isoleringen. I facaderne måles der ca. 4 mm over bundremmen, se figur 4 og ca. 4 mm under facadeisoleringens øverste kant, begge steder midt mellem to træstolper. For loftisoleringen af løsuld er målerne, til måling i den kolde side af isoleringen, anbragt i en højde, der er ca. 4 mm lavere end den beregnede isoleringstykkelse (tabel 2). Dette betyder, at der for løsuldsprodukter kan være op til 8 mm isolering over målepunktet på grund af den i DS 418 krævede overtykkelse til sætning. Fugtmåler Fugtmålerne består af en fugtmåledyvel af bøgetræ og en termistor til måling af temperaturen (til korrektion). Fugten bestemmes ved måling af modstanden mellem to elektroder, der er presset ned i trædyvelen. Modstanden omregnes til fugtindhold ved hjælp af kalibreringskurver (Brandt, Hjorslev Hansen, Hommel Hansen & Mossing, 1998). Fugtindholdet angives, selv om det er målt i et isoleringsmateriale, som vægtpct. fugt i træ (træ-fugt), dvs. svarende til fugtindholdet i trædyvelen. Kalibrering af fugtmåledyvlerne er tidskrævende og dermed forbundet med store omkostninger. Derfor kalibreres de enkelte fugtdyvler ikke, men inden forsøgene kontrolleres fugtdyvlerne samlet ved 8 % relativ luftfugtighed og 23 C. Kravet for godkendelse af den enkelte fugtdyvel er, at målingen ikke afviger mere end % fra middelværdien af alle målingerne. Fugtmåledyvler og termistorer er parvist monteret på pvc-vinkler, der er skruet fast i henholdsvis bagvæggen eller forskallingen i loftkonstruktionen. På pvc-vinklerne er der monteret en såkaldt node (engelsk: knudepunkt), hvortil fugtmåledyvler og termistorer er forbundet. I hver blok er alle nodes serieforbundet til en PC, som bruges til at opsamle data. Dataopsamling Dataopsamlingen foregår ved hjælp af et PC styret program med automatisk gem af data og automatisk genopstart ved strømafbrydelse. I forsøgsperioden blev modstanden i dyvler og temperaturer målt og registreret 2 gange dagligt (kl. 12 og kl. ). I måleperioden er der enkelte udfald af data, fordi dataloggeren til måleudstyret brød sammen. Nogle af dataene for den ene lejlighed isoleret med Perlite mangler, fordi ledningen til de serieforbundne målepunkter er afbrudt. Bruddet på ledningen kunne ikke lokaliseres, hvorfor forbindelsen ikke umiddelbart kunne genoprettes og dataene anses derfor for at være tabt. Enkelte termistorer til måling af temperaturen i et målepunkt er i forsøgsperioden holdt op med at fungere. Temperaturmålinger fra tilsvarende målepunkter i samme isoleringsmateriale er derfor benyttet ved beregningen af fugtindholdet. 17

20 Forsøgsperiode Byggeriet, instrumentering og indbygning af forsøgsudstyr blev udført i perioden fra december 2 til september/oktober 21. Forsøgene blev gennemført i perioden september (blok B og C)/oktober (blok A) 21 til april 23. Resultater vedrørende fugtophobning Temperaturforløb og fugtindhold i samtlige målepunkter i isoleringsmaterialet i hver enkelt bolig er optegnet i de grafer, der er vedlagt som figur 4 til figur 1 i bilag A. For den enkelte bolig omfattet af undersøgelsen er temperaturer i loftisoleringen og i facaderne henholdsvis mod vest og øst, og fugtindhold i loftisoleringen og i facaderne henholdsvis mod vest og øst vist. Målepunkternes placering er beskrevet i afsnittet "Undersøgelsesmetode". Eksempler på målte temperaturer fra en lejligheden isoleret med formstykker af mineraluld i form af glasuld fra Isover er vist i figur 7 til figur 9. De målte temperaturer er vist som middelværdier af temperaturer målt over en periode på fem døgn (1 målinger). Temperaturen er målt i isoleringen på henholdsvis den side som vender mod boligen (den varme side) og den side der vender mod det fri (den kolde side). Figur 7 viser temperaturer målt i loftisoleringen. Figur 8 viser temperaturer målt i vestvendt væg og figur 9 viser temperaturer målt i facadeisoleringen i en østvendt væg. 4 Lejlighed B 1.6, Isover, Loft 3 Temperatur [ o C] september 1 januar 2 juni 2 oktober 2 marts 3 Tid [måned:år] Loft ov er bad mod det fri Loft ov er bad mod boligen Loft ov er køkken mod det fri Loft ov er køkken mod boligen Figur 7. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig, der er isoleret med formstykker af mineraluld i form af glasuld fra Isover. Temperaturerne er målt i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen og i den kolde side, der vender mod loftrummet, og er angivet som middelværdi over fem døgn. 18

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001

Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015. Sag nr.: R991-001-2. 4. juli 2001. Revideret den 14. september 2001 Bygge- og Miljøteknik ApS Laboratoriemålinger af varmeisolering og fugtforhold i mindre vægmodeller isoleret med celluloseisolering (papiruld) eller mineraluld Energistyrelsens projektnummer 75664/00 0015

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader By og Byg Dokumentation Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Fugtsikre træfacader Fugtindhold i højisolerede træfacader Tove Andersen Peder Fynholm Morten Hjorslev Hansen Asta Nicolajsen

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Fugtkursus 2015. Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Fugtkursus 2015 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2015 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge Birgitte Dela Stang By og Byg Dokumentation 033 Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus 2014. Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside Fugtkursus 2014 Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning Side 1 2014 Kursets mål og evaluering Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

By og Byg Resultater 036. Praktiske erfaringer med alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

By og Byg Resultater 036. Praktiske erfaringer med alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt By og Byg Resultater 036 Praktiske erfaringer med alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Praktiske erfaringer med alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby -

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel Tabel 1. Beskrivelse af element 13 udefra og ind. Facadebeklædning Type Lodret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage

Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage Ventilationsforhold i kolde skunke og hanebåndslofter i konstruktioner med diffusionsåbne undertage 20-6-2012 Søren Peter Bjarløv Lektor Minisymposium 20. juni 2012 kl. 13-16 lokale 151 Ventilationsforhold

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Termografi Af Beboelse

Termografi Af Beboelse Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 12 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger

SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger SBi-anvisning 240 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger 1. udgave 2012 30 20 10 0-10 Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Blower Door-test og praktiske erfaringer

Blower Door-test og praktiske erfaringer ISOLINK rådgivende ingeniørvirksomhed Lars Due ITC Level III termograf og instruktør Blower Door-test Bygningstermografering Rådgivning om materialer og metoder til tæt klimaskærm. Undervisning ITC Level

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Specialrådgiver indenfor bygningsfysik Har ændret alle design regler Bygge- og Miljøteknik A/S 26-11-2010 1 De sidste 15 års udvikling inden for fugtteknik

Læs mere

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR

Varmeisolering. Marts 2011. Projektering af tage med tagpap TOR 311. udgave Marts 2011 Projektering af tage med tagpap Varmeisolering TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 1. udgave TOR har til formål at udbrede kendskabet til den rette anvendelse og opbygning

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld

ARBEJDSANVISNING. Isolering af hulrum med PAROC Løsuld ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC Løsuld August 2011 ARBEJDSANVISNING Isolering af hulrum med PAROC BLT 7 Disse anvisninger vedrører løsuldsisolering i hulrum, primært i forbindelse med renovering

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt med celluloseisolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde, ved at gøre konstruktionen

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk

Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus. cbidanmark.dk Byg lufttæt og åndbart med Cellulosebaseret Isolering for et sundere hus :: ISOCELL Byggesystem Tæthed og celluloseisolering Med IsoCell byggesystem kan du bygge det sunde hus eller huset som kan ånde,

Læs mere

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl.

Fugt i bygninger. Erik Brandt m. fl. Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning 224 Udgave 1. udgave, 2. rev. oplag Udgivelsesår

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kundeadresse Bygnings

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld Agenda - Hvorfor papiruld og træfiber som isolering? - Min interesse! - Hvordan breder vi det glade budskab! Og hvad slår fejl i dag! - Hvorfor fokus

Læs mere