By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

Transkript

1 By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

2

3 Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben Valdbjørn Rasmussen Asta Nicolajsen By og Byg Dokumentation 8 Statens Byggeforskningsinstitut 24

4 Titel Målinger på alternative isoleringsmaterialer Undertitel Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Serietitel By og Byg Dokumentation 8 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 24 Forfatter Torben Valdbjørn Rasmussen, Asta Nicolajsen Sprog Dansk Sidetal 91 Litteraturhenvisninger Side 42 English summary Side Emneord Alternative isoleringsmaterialer, fugt, termografering, løsfyldsisolering, byggeteknik, demonstrationsbyggeri, cellulose, glasuld, høruld, stenuld, træfiber, perlit ISBN ISSN Pris Kr. 22, inkl.2 pct. moms Tekstbehandling Solveig Susanne Johansen Fotos Torben Valdbjørn Rasmussen, Peter Mossing, Jan Carl Westphall Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-297 Hørsholm E-post by-og-byg@by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 8: Målinger på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt. (24)

5 Indhold Forord... Sammenfatning og konklusion...6 Konklusion...6 Fugtophobning...6 Isoleringsarbejdets udførelse...6 Velegnede isoleringsmaterialer...7 Indledning...8 Baggrund...8 Formål...8 Metode...8 Teori...9 Forsøg vedrørende fugtophobning...1 Isoleringsmateriale...1 Byggeriet Borup Seniorby...1 Konstruktionernes opbygning...13 Påvirkninger...1 Registrerede påvirkninger...1 Undersøgelsesmetode...17 Fugtmåler...17 Dataopsamling...17 Forsøgsperiode...18 Resultater vedrørende fugtophobning...18 Diskussion...22 Klimapåvirkning...22 Usikkerhed...22 Kriterier...22 Fugtophobning i isoleringsmaterialer...22 Er isoleringsarbejdet udført korrekt?...23 Termografering...23 Målinger...23 Resultat af termografering...23 Bemærkninger til termografering...2 Kategori A: Kolde overgange mellem lejlighedsskel og loft...2 Kategori B: Kolde hjørner mellem lejlighedsskel og facade...26 Kategori C: Kolde fodpaneler langs facade...27 Kategori D: Kolde områder ved spær, lagt an på bagvæg af letklinkerbeton...28 Kategori E: Kolde områder i den isolerede facade...29 Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet...3 Kategori G: Kolde hjørner ved lejlighedsskel/gavl, loft og facade...33 Diskussion...34 Årsag til lokalt forekommende temperaturforskelle...34 Beregning af hulrum...3 Varmestrømsberegning...3 Beregning af hulrum i facade isoleret med Ekofiber...37 Temperatur ved overgangen mellem facade og loft...38 Beregning af hulrum langs loft i facaden isoleret med Ekofiber...39 Beregnede hulrum...4 Manglende isolering...41 Litteratur...42 Summary...43 Bilag A Temperatur og fugt i facade- og loftkonstruktioner...4 3

6 4 Bilag B Temperatur og relativ luftfugtighed i lejligheder Bilag C Temperatur og relativ luftfugtighed udendørs og i teknikrum... 91

7 Forord Borup Seniorby er udefra set en helt almindelig bebyggelse, men Borup Seniorby er også et demonstrationsbyggeri, der har til formål at demonstrere og dokumentere anvendelsen af en lang række traditionelle og alternative isoleringsmaterialer. Bebyggelsen har givet en god mulighed for, i en række næsten ens boliger, at dokumentere de forskellige isoleringsmaterialernes egenskaber vedrørende isoleringsevne, fugtophobning, arbejdsmiljø og isoleringsarbejdets udførelse. Denne dokumentation er nødvendig for at et bredt udsnit af projekterende og udførende rutinemæssigt kan anvende alternative isoleringsmaterialer. Forud for denne rapport har By og Byg udfærdiget en rapport med titlen "Praktiske erfaringer med alternative isoleringsmaterialer" (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24). I rapporten er bebyggelsen præsenteret, og såvel isoleringsmaterialer som indbygningsprocesser er beskrevet, herunder indbygning af måleudstyr til måling af temperaturer og fugt. I tilknytning til projektet er der endvidere gennemført en undersøgelse af støvbelastningen knyttet til arbejdet med de valgte produkter og den valgte arbejdsproces. Resultaterne fra dette arbejde er rapporteret i (Breum, Schneider, Flyvholm, Jørgensen, Valdbjørn Rasmussen & Skibstrup Eriksen, 23). En særlig tak rettes til bygherren, Dansk SeniorByg A/S, der sammen med By og Byg realiserede muligheden for at gennemføre projektet. Søren Skibstrup Eriksen forestod ledelsen af By og Bygs andel frem til byggeriets afslutning i 22. Demonstrationsprojektet og de tilknyttede undersøgelser er udført med økonomisk støtte fra Energistyrelsens udviklingsprogram Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isoleringsmaterialer. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Design Juni 24 Jørgen Munch-Andersen Konstitueret forskningschef

8 Sammenfatning og konklusion Interessen for at anvende alternative isoleringsmaterialer, fx papir, hør og ekspanderet perlit, har været stigende gennem de seneste år. Dette har medført et øget behov for at få kendskab til isoleringsmaterialernes egenskaber, herunder hvordan de fungerer sammenlignet med de traditionelle isoleringsmaterialer af mineraluld. I denne rapport besvares følgende spørgsmål vedrørende isoleringsmaterialer i konstruktionerne i Borup Seniorby: vil der i løbet af en vinter, ske en skadelig fugtophobning i de konkrete konstruktioner med de valgte isoleringsmaterialer? er isoleringsarbejdet udført korrekt, dvs. udfylder isoleringsmaterialet de hulrum, der skal isoleres? er det enkelte isoleringsmateriale specielt velegnet til alle typer konstruktioner, eller bør der stilles specielle krav til konstruktionernes udformning? I Borup Seniorby er byggeriets boliger, to og to, isoleret med det samme isoleringsmateriale. Der blev isoleret med ni forskellige isoleringsmaterialer, fem løsfyldsprodukter, to typer hør og to typer mineraluld, se tabel 1. Konstruktionerne har været påvirket af det aktuelle ude- og indeklima. Fugtindholdet i isoleringen i facadeelementer og i loftkonstruktioner blev registreret med fugtmåledyvler anbragt i konstruktionernes varme og kolde side. I isoleringen i facaden umiddelbart bag den tunge bagvæg af letklinkerbeton og i isoleringen umiddelbart bag vindspærren af vindgips. Alle resultater af fugtmålingerne er angivet i vægt pct. fugt i træ (træ-fugt), for at kunne sammenlignes med faregrænsen for svampeangreb på 2 % træ-fugt. For at undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, er der fortaget en termografisk registrering af de indvendige overflader. Termograferingen blev udført en vinterdag med svag til frisk vind og en udetemperatur på -1 C. Konklusion Fugtophobning Fugtmålinger i de enkelte isoleringsmaterialer viser, at der ikke sker en skadelig fugtophobning i isoleringen i de her anvendte konstruktioner, uanset om de er isoleret med alternative isoleringsmaterialer eller med mineraluld, idet de målte fugtindhold alle er under 2 % træ-fugt. Der er ikke signifikant forskel mellem middelværdien af fugtophobningen i de alternative isoleringsmaterialer og middelværdien af fugtophobningen i mineraluld. Der er lidt større fugtophobning den første vinter end den anden vinter. Dette indikerer, at der har været indbygget en vis mængde byggefugt. 6 Isoleringsarbejdets udførelse Den termografiske gennemgang af de indvendige overflader viser, at uanset hvilket isoleringsmateriale der er anvendt, er der konstateret afgrænsede områder med lavere temperaturer end omgivelserne. Selv om der er afvigelser mellem de registrerede temperaturforskelle, kan der, ud fra de her refererede målinger, ikke konstateres signifikante afvigelser mellem temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med alternative isoleringsmaterialer og temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med mineraluld. Der er dog registreret lidt

9 højere temperaturforskelle på overflader af konstruktioner, der er isoleret med Perlite end på de øvrige overflader. Årsagen til lokalt forekommende temperaturforskelle kan ikke med sikkerhed angives, uden at der er foretaget en destruktiv undersøgelse af konstruktionen. Nogle af de lokalt forekommende temperaturforskelle indikerer at isoleringsarbejdet lokalt ikke er udført korrekt, eller at der er sket sætninger i isoleringen. Andre af de lokalt forekommende temperaturforskelle indikerer at der er væsentlige kuldebroer, dels ved fodpaneler langs facaden, hvilket må tilskrives en dårlig kuldebroafbrydelse mellem fundament og dæk, dels ved overgangen mellem lejlighedsskel og loft, idet lejlighedsskel er ført ubrudt op i loftrum som brandsektionering. Velegnede isoleringsmaterialer Et materiales egnethed som isoleringsmateriale i en given konstruktion bedømmes på grundlag af materialets praktiske varmeledningsevne, den praktiske håndtering på en byggeplads og om materialet er i stand til at opretholde sin funktion i bygningens levetid. Tidligere observationer af indbygningen af de enkelte isoleringsmaterialer har vist, at med en fornuftig udformning af konstruktionerne kan de anvendte isoleringsmaterialer håndteres på byggepladsen uden væsentlige problemer (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24). Observationer foretaget i bebyggelsen under indbygningen af isoleringsmaterialet har dog vist, at det er nødvendigt at specificere krav til konstruktionernes tæthed, når der skal isoleres med løsfyldsprodukter. Kravet til konstruktionernes tæthed gælder alle typer samlinger og gennemføringer. Entreprenører og rådgivere bør være opmærksomme på, at kravet til konstruktionernes tæthed afhænger af løsfyldsisoleringens partikelstørrelse, idet en isolering med mange små partikler kræver en meget tæt konstruktion. Generelt skal konstruktionen i klimaskærmen være lufttæt, for at være velegnet til enhver form for isolering. Både for at forhindre fugtophobning i den isolerede del af klimaskærmen, men også for at forhindre luftgennemstrømning i den isolerede del af klimaskærmen, som vil reducere isoleringsevnen af isoleringsmaterialet. 7

10 Indledning Interessen for at anvende alternative isoleringsmaterialer fx papir, hør og ekspanderet perlit har været stigende gennem de seneste år. Dette har medført et øget behov for at få kendskab til isoleringsmaterialernes egenskaber, herunder hvordan de fungerer sammenlignet med de traditionelle isoleringsmaterialer af mineraluld. Baggrund Denne rapport er en del af afrapporteringen af et demonstrationsprojekt. I projektet blev det undersøgt, hvordan det er at montere de enkelte isoleringsmaterialer, og det hertil knyttede arbejdsmiljø blev målt. Desuden blev det undersøgt, hvordan de enkelte isoleringsmaterialer fungerer herunder om der sker en skadelig opfugtning i løbet af vinteren. De praktiske erfaringer der er høstet, ved at følge isoleringsarbejdet under opførelsen af demonstrationsbyggeriet Borup Seniorby, er rapporteret i By og Byg publikationen "Praktiske erfaringer med alternativ isolering" (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24). De arbejdsmiljømæssige gener, som er knyttet til anvendelsen af isoleringsmaterialer, er primært hud- og luftvejsgener for isoleringsarbejderne, knyttet til forekomster af støv. Målingerne af støvforekomster samt en vurdering af behovet for beskyttelsesdragter og åndedrætsværn blev ikke foretaget på byggepladsen, men foretaget ved isolering af en sektion af byggeriet opført som en fuldskalamodel i en forsøgshal hos By og Byg. Målingerne er rapporteret af Arbejdsmiljøinstituttet i (Breum et al., 22). Formål Formålet for den del af projektet der er afrapporteret her, er at belyse følgende spørgsmål: vil der i løbet af en vinter, ske en skadelig fugtophobning i de her valgte konstruktioner med de valgte isoleringsmaterialer? er isoleringsarbejdet udført korrekt, dvs. udfylder isoleringsmaterialet de hulrum, der skal isoleres? er det enkelte isoleringsmateriale velegnet til alle typer konstruktioner, eller bør der stilles specielle krav til konstruktionernes udformning? Metode 8 Måling af den fugtophobning, der i løbet af en vinter sker i konstruktioner isoleret med alternative isoleringsmaterialer, kan bedst ske ved at udsætte konstruktionerne for en fugtbelastning svarende til belastningen i almindelige boliger. Det blev derfor valgt at instrumentere facader og loftkonstruktioner i en række ens boliger, isoleret med forskellige alternative isoleringsmaterialer, og som reference måle i tilsvarende boliger isoleret med traditionelle og velkendte isoleringsprodukter af mineraluld. For at undersøge om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der skal isoleres, foretages termovision

11 af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termovision registreres de indvendige overfladers temperatur ved en fotografisk lignende proces. Teori I rapporten (Stang, 22) er der en kort beskrivelse af den teoretiske baggrund for kondensdannelse i facadekonstruktioner. En mere grundlæggende gennemgang af emnet kan findes i SBI-anvisning 178 (Andersen, Christensen & Nielsen, 1993) eller i (Nevander og Elmarsson, 1994). Den teoretiske baggrund for den her rapporterede undersøgelse kan kort resumeres som følger: Den relative luftfugtighed bestemmes af luftens fugtindhold i forhold til den maksimale mængde fugt der kan indeholdes ved den givne temperatur. Ved afkøling af varm fugtig luft vil den relative luftfugtighed stige indtil en relativ luftfugtighed på 1 % (mætningsdamptrykket) nås. Hvis luften afkøles yderligere, vil der dannes kondens, som typisk vil sætte sig på kolde overflader. Luftens fugtindhold som funktion af temperaturen kan optegnes som et vanddampdiagram. Af et vanddampdiagram kan bl.a. aflæses, at luft ved en typisk indendørs temperatur på 22 C kan indeholde omkring 4 gange mere vand i g/m 3 end luft ved C. Fugtindholdet indendørs regnet i g/m 3 følger generelt fugtindholdet i udeluften. Der er dog et væsentligt bidrag fra husets beboere, madlavning, badning og tøjtørring mm. Begrænset udluftning vil derfor bevirke, at fugtindholdet indendørs er højere end fugtindholdet udendørs. Dette gælder selv om forskellen i temperatur ude og inde bevirker, at den relative luftfugtighed er væsentlig lavere indendørs. Fugttransporten gennem materialer styres af forskellen i partialdamptryk (Lund-Hansen, 1967). Partialdamptrykket er en funktion af vanddamp koncentrationen og temperaturen. På en typisk vinterdag med en temperatur på C og en relativ luftfugtighed på 9 % RF er partialdamptrykket udendørs Pa, mens det tilsvarende typiske indendørs partialdamptryk ved en temperatur på 2 C og en relativ luftfugtighed på 4 % RF er 93 Pa. Da partialdamptrykket er højere inde end ude, vil der være en transport af fugt indefra og ud. På grund af denne fugttransport gennem ydervægskonstruktioner er det vigtigt at opbygge vægge på en måde, så fugttransporten ikke standses inde i væggen. Dette sikres ved at have en høj dampdiffu sionsmodstand på den varme side af konstruktionen og omvendt have en lav dampdiffusionsmodstand længere ude i konstruktionen. En tommelfingerregel siger, at damdiffusionsmodstanden på den varme side af isoleringen skal være 1 gange større end dampdiffusionsmodstanden på den kolde side af isoleringen. På denne måde sikres at der ikke ophobes fugt i konstruktionen. Skadelig fugtophobning i konstruktioner kan skyldes indtrængning af vand fx gennem mangelfulde inddækninger eller kondens i konstruktionen. De fleste konstruktioner udføres med en dampspærre for at undgå kondens, men facadekonstruktioner, som de her undersøgte med en bagvæg af letklinkerbeton, udføres normalt uden dampspærre. By og Byg har i en undersøgelse (Stang, 22) vist, at facadekonstruktioner med bagvæg af letklinkerbeton er yderst følsomme over for fugt. De tidligere undersøgte facadekonstruktioner har alle været udført med mineraluld. Det er derfor vigtig, at undersøge om anvendelse af andre isoleringsmaterialer har indflydelse på den fugtophobning, der sker i facadekonstruktionen. 9

12 Forsøg vedrørende fugtophobning Isoleringsmateriale Til isolering af byggeriet blev der valgt ni forskellige isoleringsprodukter, som alle var tilgængelige på det danske marked ved byggeriets start. De enkelte produkter er enten anvendt som løsfyld eller som formstykker. Tabel 1 indeholder en oversigt over de anvendte produkter opdelt efter materiale og producenter, og om de er anvendt som løsfyld eller som formstykker. Tabel 1. Isoleringsprodukter anvendt som varmeisoleringsmateriale i Borup Seniorby. Materiale Produktnavn Producent Type Cellulose (genbrugspapir) Ekofiber, vind Ekofiber AB Løsfyld Cellulose (genbrugspapir) Isodan Isodan Løsfyld Cellulose (genbrugspapir) Papiruld Miljøisolering ApS Løsfyld Træfiber Thermocell Thermocell Danmark A/S Løsfyld Høruld Høruld i formstykker Dansk Naturisolering A/S Formstykker Høruld Heraflax Heraklith Formstykker Perlit Perlit, 1SC Nordisk Perlite ApS Løsfyld Stenuld Rockwool, A-batts Rockwool A/S Formstykker Glasuld Isover Saint Gobain Isover A/S Formstykker Byggeriet Borup Seniorby Byggeriet består af 24 selvstændige boliger fordelt på tre selvstændige længehuse (blokke) i 1-2 etager med hver otte lejligheder. Figur 1 og figur 2 viser udsnit af bebyggelsen. Bebyggelsen er nærmere beskrevet i (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24), her er byggeriets parter ligeledes nævnt. Byggeriets boliger er to og to isoleret med samme isoleringsmateriale. Figur 3 viser hvor i byggeriet de ni isoleringsmaterialer er placeret. 1

13 Figur 1. Et af de tre længehuse i 1-2 etager som udgør bebyggelsen Borup Seniorby. Facaden vender mod vest og gavlen mod syd. Figur 2. Et af de tre længehuse i 1-2 etager som udgør bebyggelsen Borup Seniorby. Facaden vender mod vest. Bygningen er set fra nord. 11

14 N Thermocell Heraflex Rockwool Underetage Blok A Hør i formstykker Isover Isodan Underetage Blok B Papiruld Perlite Ekofiber Underetage Blok C Figur 3. Placeringen af de ni isoleringsprodukter i byggeriets tre blokke. Byggeriets underetager og gavle er isoleret med Isover. 12

15 Konstruktionernes opbygning Figur 4 viser et tværsnit i 2 etager. Opbygningen af de konstruktioner der er væsentlige for forståelse af resultaterne, er angivet nedenfor. Opbygningen af de øvrige konstruktioner er angivet i (Valdbjørn Rasmussen & Feilberg Hansen, 24). Figur 4. Tværsnit i 2 etagers længehus. 13

16 Facaderne er opbygget af: 1 mm bærende bagvæg i helvægselementer af letklinkerbeton træstolper per 6 mm med 2 mm isolering 9 mm udvendig vindgips ventileret luftspalte udvendig beklædning af træ på klink eller fibercementplader. Nogle af facaderne er udført med toprem andre uden toprem, så der er forbindelse imellem loftisoleringen og facadeisoleringen. Lejlighedsskellene er opbygget af: 1 mm letklinkerbetonelementer. Letklinkerbetonelementerne er ført ubrudt op igennem tagrummet til undersiden af tagbeklædningen. Loftkonstruktionen er opbygget af: 2 lag 13 mm gipsplade, dampspærre, forskalling, gitterspær per 9 mm med isolering. Tykkelsen af loftisoleringen er beregnet af den rådgivende ingeniør ud fra varmetabsberegninger. Isoleringstykkelsen er, sammen med den til beregningen anvendte varmeledningsevne (lambda), angivet i tabel 2. Beregningerne af varmetabet er udført efter DS 418 (Dansk Ingeniørforening, 1986 og Dansk Standard, 2). Beregningerne af varmetabet skal blandt andet sikre, at varmetabet for den enkelte bolig ligger inden for varmetabsrammen, angivet i BR 9 (Boligministeriet, 199). Alle gavle (undtagen i bolig med termocell) og facader i underste etage i de to-etagers boliger er isoleret med Isover. Kravet om max. U-værdi for tagkonstruktioner på,2 W/m 2 K medfører minimum 1 mm mineraluld i tagkonstruktioner. De udvendige overflader for de enkelte boliger har forskellige arealer, og de anvendte isoleringsmaterialer har forskellige lambda. Det er derfor nødvendigt, på lofterne at anvende isolering af forskellig tykkelse for at alle boliger kan få det samme samlede varmetab. Tykkelserne af loftisolering er beregnet ved, at der for hver isoleringstype er beregnet et samlet varmetab for boligerne isoleret med den aktuelle isoleringstype og med Isover. Derefter er der beregnet hvor meget mere af den aktuelle isolering, der skal lægges på loftet for at få det samme varmetab som med Isover. For løsuldsprodukter er der tillagt den i DS 418 krævede overtykkelse (til sætning) på henholdsvis 2 % for cellulosefibre og 1 % for ekspanderet perlit. 14

17 Tabel 2. Varmeledningsevne for væg- og loftisolering samt tykkelse af loftisolering. Lambda, væg W/mK Lambda, loft W/mK Ekofiber,, 41 Isodan,, 37 Papiruld,, 37 Thermocell,, 28 Høruld i formstykker,, 2 Heraflax,42,42 2 Perlite,4,4 2 Rockwool,39,39 1 Isover,39,39 1 Isoleringstykkelse på loft mm Påvirkninger Den fugtpåvirkning facade- og loftkonstruktioner med de valgte isoleringsmaterialer bliver udsat for, afhænger af forskellen i damptryk på de to sider af konstruktionerne, dvs. indendørs og udendørs. Damptrykket er en funktion af temperatur og relativ luftfugtighed. Det er specielt vigtigt at måle temperatur og relativ luftfugtighed indendørs, fordi temperatur og relativ luftfugtighed højere end normalt, kan bevirke høj fugtophobning i isoleringen, hvilket kan tolkes som et problem for organiske isoleringsmaterialer. Temperatur og relativ luftfugtighed blev målt ved hjælp af TinyTags af typen TGU-1. TGU-1, som er en datalogger med dimensionerne 72 x 6 x 33 mm 3 med en vægt på g. Den kan måle både temperatur og relativ luftfugtighed. Temperaturer mellem og C kan måles med en nøjagtighed på ±,2 C. Den relative luftfugtighed mellem og 9 % kan måles med en nøjagtighed på ± 3 % ved 23 C. Hver enkelt TinyTags blev efter måleperiodens ophør kontrolleret ved 23 C og henholdsvis, 6 og 8 % RF, for om nødvendigt at kunne korrigere målingerne opsamlet i bebyggelsen. I hver lejlighed blev temperatur og relativ luftfugtighed målt i stuen, i badeværelse og i et vestvendt værelse, der blev anvendt som kontor eller soveværelse. Temperatur og relativ luftfugtighed blev også målt seks skyggefulde steder udendørs i de seks lejligheder beliggende i underetagen og i de tre uopvarmede teknikrum. Registrerede påvirkninger Temperatur og relativ luftfugtighed blev målt hver anden time i perioden juni 22 til maj 23. Temperatur og relativ luftfugtighed i de enkelte boliger, herunder også i boliger beliggende i underetagen i den del af byggeriet der er i to etager, er vist i bilag B, figur 11 til figur 174. Temperatur og relativ luftfugtighed udendørs og i de tre uopvarmede teknikrum er vist i bilag C, figur 17 og figur 176. Et eksempel på opsamlede data, temperatur og relativ luftfugtighed i en lejlighed isoleret med Isover er vist i figur. Her er vist middelværdier målt over fem døgn (6 målinger) for at udjævne døgnvariationen ved brug af boligens funktioner. I bilag B, figur 166 er alle måleværdier for lejligheden vist. Temperatur og relativ luftfugtighed målt i samtlige lejligheder er vist i bilag B, figur 11 til figur

18 4 Lejlighed B 1.6, Isover T [ C] RF [%] 2-1 september 1 januar 2 juni 2 oktober 2 marts 3 Tid [måned:år] Stue, RF Kontor, RF Bad, RF Stue, T Kontor, T Bad, T Figur. Middelværdier af temperatur og relativ luftfugtighed målt over døgn i en bolig isoleret med formstykker af mineraluld i form af glasuld fra Isover. Målingerne er foretaget i stuen, i kontoret og i badeværelset. Måling af temperatur og relativ luftfugtighed i den enkelte bolig havde til formål, at dokumentere det indeklima konstruktionerne blev påvirket af. Resultaterne peger på en brug af de enkelte boliger, som er i overensstemmelse med almindelig brug, idet de observerede temperaturer og relative luftfugtigheder er inden for det, der i Bygningers fugtisolering (Andersen, Christensen & Nielsen, 1999) angives som svarende til en almindelig brug af boligen. Eksempler på temperaturer og relative luftfugtigheder målt udendørs er vist i figur 6. Her er vist middelværdier målt over fem døgn (6 målinger) for at udjævne døgnvariationen. I bilag C, figur 17 er angivet temperaturer målt uden for blokkenes teknikrum og i figur 176 temperatur og relativ luftfugtighed i teknikrummene. De TinyTags der målte temperaturer udendørs skulle også måle den relative luftfugtighed udendørs, men bortset fra de to viste måleserier, var måleværdierne ikke pålidelige. En nærmere undersøgelse viser, at TinyTags anvendelsesinterval op til 9 % relativ luftfugtighed øjensynlig skal tages meget bogstaveligt, da målinger tæt på grænseværdien ofte resulterer i et 1 % udslag. Den efterfølgende kalibrering ved 8 % relativ luftfugtighed og ca. 23 C af de TinyTags der var anvendt udendørs, viste en fejl på målingerne, så måleværdierne blev ca. % for høje. 4 Udendørs ved udhus T [ C] RF [%] 2-1 september 1 januar 2 juni 2 oktober 2 marts 3 Tid [måned:år] Ved blok A, RF Ved blok C, RF Ved blok A, T Ved blok C, T Figur 6. Middelværdier af temperatur og relativ luftfugtighed målt over fem døgn udendørs ved et udhus i blok A og blok C. 16

19 Undersøgelsesmetode For at undersøge om der sker en skadelig fugtophobning i konstruktionerne, måles over to vintre fugtindholdet i isoleringen, dels for at sikre at en evt. høj fugtophobning den første vinter ikke skyldes byggefugt, og dels for at få målt om der sker en tilstrækkelig udtørring i løbet af forår og sommer. Fugtindholdet måles i facade og loftisoleringen i følgende punkter: I facader mod vest måles der for hver type isoleringsmateriale i facader ud for stue og værelse. I facader mod øst måles der for hver type isoleringsmateriale i facader ud for bad og ud for værelse eller køkken, således at der for hvert isoleringsmateriale bliver målt i en facade ud for et værelse og køkken. I loftkonstruktionen måles der for hver type isoleringsmateriale over bad og køkken. I hvert punkt bliver fugtindholdet målt i den varme og i den kolde side af isoleringen. I facaderne måles der ca. 4 mm over bundremmen, se figur 4 og ca. 4 mm under facadeisoleringens øverste kant, begge steder midt mellem to træstolper. For loftisoleringen af løsuld er målerne, til måling i den kolde side af isoleringen, anbragt i en højde, der er ca. 4 mm lavere end den beregnede isoleringstykkelse (tabel 2). Dette betyder, at der for løsuldsprodukter kan være op til 8 mm isolering over målepunktet på grund af den i DS 418 krævede overtykkelse til sætning. Fugtmåler Fugtmålerne består af en fugtmåledyvel af bøgetræ og en termistor til måling af temperaturen (til korrektion). Fugten bestemmes ved måling af modstanden mellem to elektroder, der er presset ned i trædyvelen. Modstanden omregnes til fugtindhold ved hjælp af kalibreringskurver (Brandt, Hjorslev Hansen, Hommel Hansen & Mossing, 1998). Fugtindholdet angives, selv om det er målt i et isoleringsmateriale, som vægtpct. fugt i træ (træ-fugt), dvs. svarende til fugtindholdet i trædyvelen. Kalibrering af fugtmåledyvlerne er tidskrævende og dermed forbundet med store omkostninger. Derfor kalibreres de enkelte fugtdyvler ikke, men inden forsøgene kontrolleres fugtdyvlerne samlet ved 8 % relativ luftfugtighed og 23 C. Kravet for godkendelse af den enkelte fugtdyvel er, at målingen ikke afviger mere end % fra middelværdien af alle målingerne. Fugtmåledyvler og termistorer er parvist monteret på pvc-vinkler, der er skruet fast i henholdsvis bagvæggen eller forskallingen i loftkonstruktionen. På pvc-vinklerne er der monteret en såkaldt node (engelsk: knudepunkt), hvortil fugtmåledyvler og termistorer er forbundet. I hver blok er alle nodes serieforbundet til en PC, som bruges til at opsamle data. Dataopsamling Dataopsamlingen foregår ved hjælp af et PC styret program med automatisk gem af data og automatisk genopstart ved strømafbrydelse. I forsøgsperioden blev modstanden i dyvler og temperaturer målt og registreret 2 gange dagligt (kl. 12 og kl. ). I måleperioden er der enkelte udfald af data, fordi dataloggeren til måleudstyret brød sammen. Nogle af dataene for den ene lejlighed isoleret med Perlite mangler, fordi ledningen til de serieforbundne målepunkter er afbrudt. Bruddet på ledningen kunne ikke lokaliseres, hvorfor forbindelsen ikke umiddelbart kunne genoprettes og dataene anses derfor for at være tabt. Enkelte termistorer til måling af temperaturen i et målepunkt er i forsøgsperioden holdt op med at fungere. Temperaturmålinger fra tilsvarende målepunkter i samme isoleringsmateriale er derfor benyttet ved beregningen af fugtindholdet. 17

20 Forsøgsperiode Byggeriet, instrumentering og indbygning af forsøgsudstyr blev udført i perioden fra december 2 til september/oktober 21. Forsøgene blev gennemført i perioden september (blok B og C)/oktober (blok A) 21 til april 23. Resultater vedrørende fugtophobning Temperaturforløb og fugtindhold i samtlige målepunkter i isoleringsmaterialet i hver enkelt bolig er optegnet i de grafer, der er vedlagt som figur 4 til figur 1 i bilag A. For den enkelte bolig omfattet af undersøgelsen er temperaturer i loftisoleringen og i facaderne henholdsvis mod vest og øst, og fugtindhold i loftisoleringen og i facaderne henholdsvis mod vest og øst vist. Målepunkternes placering er beskrevet i afsnittet "Undersøgelsesmetode". Eksempler på målte temperaturer fra en lejligheden isoleret med formstykker af mineraluld i form af glasuld fra Isover er vist i figur 7 til figur 9. De målte temperaturer er vist som middelværdier af temperaturer målt over en periode på fem døgn (1 målinger). Temperaturen er målt i isoleringen på henholdsvis den side som vender mod boligen (den varme side) og den side der vender mod det fri (den kolde side). Figur 7 viser temperaturer målt i loftisoleringen. Figur 8 viser temperaturer målt i vestvendt væg og figur 9 viser temperaturer målt i facadeisoleringen i en østvendt væg. 4 Lejlighed B 1.6, Isover, Loft 3 Temperatur [ o C] september 1 januar 2 juni 2 oktober 2 marts 3 Tid [måned:år] Loft ov er bad mod det fri Loft ov er bad mod boligen Loft ov er køkken mod det fri Loft ov er køkken mod boligen Figur 7. Temperaturer i loftisoleringen over en bolig, der er isoleret med formstykker af mineraluld i form af glasuld fra Isover. Temperaturerne er målt i isoleringen i henholdsvis den side, som vender mod boligen og i den kolde side, der vender mod loftrummet, og er angivet som middelværdi over fem døgn. 18