Måbjerg bliver et grønt energicenter side 4 Forsyning er mere end bare teknik side 10 9 veje til go energi side 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måbjerg bliver et grønt energicenter side 4 Forsyning er mere end bare teknik side 10 9 veje til go energi side 16"

Transkript

1 PROFILMAGASIN DECEMBER 2011 Måbjerg bliver et grønt energicenter side 4 Forsyning er mere end bare teknik side 10 9 veje til go energi side 16

2 Enhver jordomrejse starter med det første skridt Muligheden for at komme på verdenskortet er til stede. I maj-nummeret af magasinet skrev jeg, at bestyrelsen i samråd med Vestforsynings ejer, Holstebro Kommune, havde besluttet en ny vækststrategi, som betød, at Vestforsyning skulle investere mere i miljø, klima og lokale arbejdspladser. Den netop indgåede konsortieaftale med DONG Energy styrker mulighederne for at realisere målene i vækststrategien langt hurtigere end forventet. Konsortieaftalen indebærer, at der er dannet et nyt selskab Maabjerg Energy Concept I/S, hvor DONG Energy ejer 50%, og et lokalt konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning og nomi ejer de andre 50%. Parterne har tilsammen skudt 40 mio. kr. ind som kapital, og disse midler skal bruges til at etablere et samlet beslutningsoplæg inden udgangen af 2012, om at realisere et lokalt udviklet koncept kaldet Maabjerg Energy Concept. Konceptet er unikt og handler i simpel form om at udnytte lokale råvarer såsom halm og rester fra andre etårige afgrøder, og omsætte dem til energi, vel at mærke på en optimal måde, ved at samordne produktionen af biogas, kraftvarme og bioethanol. Se artiklen om konceptet her i magasinet. For Holstebro og Struer betyder det meget flotte klimaregnskaber, og en kollektiv energiforsyning der er fuldstændig uafhængig af fossile brændsler allerede i 2016, hvor anlæggene går i drift. Parterne er allerede gået i gang med at organisere det store undersøgelsesarbejde, hvor der, ud over egne eksperter, er inddraget eksperter fra både Danmark, Sverige og Tyskland. Det forventes, at der i de næste 15 måneder konstant vil arbejde, hvad der svarer til 40 eksperter på fuld tid på opgaven i praksis vil flere personer selvfølgelig være involveret. Det skal understreges, at energiløsningen først og fremmest er udviklet for at fastholde rimeligt lave varmepriser og skabe en uafhængighed af importeret affald, som der er mangel på i Danmark. Men de store fordele for klimaet og beskæftigelsen er nu alligevel en meget velkommen sidegevinst. God læselyst. Venlig hilsen Jørgen Udby Adm. direktør Lykkes det, vil der skabes op mod 1000 arbejdspladser, og Måbjerg vil blive omdannet til et grønt energicenter med store muligheder for videreudvikling og eksport af viden og teknologi. UDGIVER Vestforsyning A/S. Nupark Holstebro. tlf Ansvarshavende Jørgen Udby. Vestforsyning A/S REDAKTION Thomas Maxe, MaxEffekt Oplag og udgivelser Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i eksemplarer to gange årligt.. Der tages forbehold for trykfejl. LAYOUT Jette Lægaard, grafisk værksted Se alle numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk FOTO Pressefotograf, Jens Bach TRYK johansen grafisk

3 Med vestforsynng på TV-reportage Vi tog med på job, da tv-inspektionsvognen kørte til Mejrup for at kigge ned i kloakrørene 7 kulsyre og brint kan blive til biogas Vestforsyning har søgt patent på en simpel, men genial idé, der øger både kvalitet og kvantitet på biogasproduktionen Europas hurtigste tankstation for brintbiler Danmarks første 700 bar brinttankstation er åbnet i Holstebro. På tre minutter har bilen brændstof nok til en tur tværs over Danmark Måbjerg bliver et grønt energicenter side 4 Med Vestforsyning på TV-reportage side 7 Forsyning er mere end bare teknik side 10 Kursus for håndværkere side 13 Kig ind i det nye vandværk side 13 Kulsyre og brint kan blive til biogas side 14 9 veje til go energi side 16 Ny energirådgiver side 17 Europas hurtigste tankstation for brintbiler side besøgende til Holstebro Åben side 20 Fjernaflæsning er win win og win side 22 Vestjyder vil have en plads i solen side 24 Bedre styr på budgettet side 26 Trådene bliver taget ned side 27 Flere får varmen med fjernvarme side 28 Beskyt dig mod frostsprængning side 30 Sådan aflæser du side 31 3

4 Måbjerg bliver et grønt energicenter DONG Energy s ønske om at sælge Måbjergværket satte ekstra fart i planerne for bioethanol, brint og biomasse. Det gav genlyd, da Vestforsyning og Struer Forsyning i 2010 offentliggjorde, at man nu endelig gik i gang med at bygge Verdens største bioenergianlæg, Maabjerg BioEnergy. Men endnu inden anlægget var bygget helt færdigt, var der igen store nyheder fra lille Måbjerg. Det skete 26. august 2011, da et konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning, affaldsselskabet nomi og DONG Energy offentliggjorde, at man nu går i gang med planerne om at skabe et grønt energicenter i Måbjerg. Centralt i planen er etableringen af en bioethanolfabrik. Allerede i dag består 5,75 procent af benzin af bioethanol, som tilsættes for at skåne miljøet. Andelen skal være højere i fremtiden, og med en årlig produktion på millioner liter bioethanol vil Maabjerg Energy Concept kunne bidrage med cirka en tredjedel af Danmarks forventede behov i Oveni de store mængder brændstof til bilerne vil centret producere klimavenlig fjernvarme til Holstebro og Struer, og restprodukterne vil mere end fordoble produktionen af biogas hos Maabjerg BioEnergy. Samlet set vil Maabjerg Energy Concept give en så drastisk reduktion af CO 2 -udledningen, at klimaregnskaberne i Holstebro og Struer i hvert fald på papiret kan komme til at vise en negativ udledning arbejdspladser Da nyheden slap ud, valgte Dagbladet Holstebro at rydde forsiden og fokusere på en anden, meget positiv sidegevinst ved konceptet: Samfundsøkonomisk kan det bidrage med helt op til 1000 arbejdspladser, mange af dem i landbruget og en hel del i transportbranchen, når der skal råvarer ind til anlægget. Adm. direktør i Vestforsyning, Jørgen Udby, er udpeget som formand i konsortiet, der i første omgang har afsat 16 måneder til det, der på projekt- engelsk kaldes feasibility study. Det kan oversættes til realitetstjek og har til formål at undersøge, om alle ambitioner kan realiseres fuldt ud, og hvad det i givet fald vil kræve teknologisk og økonomisk. Målet er at skabe det bedst mulige grundlag for en beslutning om, hvor vidt man skal gå videre og starte på det egentlige byggeri. I udlandet bliver bioethanol typisk produceret af korn eller majs, men det er naturligvis ikke holdbart at hælde fødevarer i benzintanken, når der er sultne mennesker i verden. Derfor vil Maabjerg Energy Concept udvinde bioethanol af halm i det første fuldskala-anlæg for 2. generations bioethanol. "Hidtidige projektforslag for 2. generations bioethanol er typisk faldet til jorden, fordi produktionen af 2. generations bioethanol i Danmark ikke er rentabelt uden betydelig økonomisk støtte. Men fordi vi allerede har et bioenergianlæg og et biomassefyret kraftvarmeværk i passende størrelser, kan vi allerede nu se synergieffekter, som forbedrer økonomien væsentligt i projektet," siger Jørgen Udby. Måbjergværket var til salg Det er ikke helt nyt, at Vestforsyning og de nære samarbejdspartnere, Struer Forsyning og nomi, gerne vil producere bioethanol. Men det er lidt af en fjer i hatten, at det statsejede DONG Energy er gået med i konsortiet. Og netop DONG Energy har indirekte æren for, at planerne blev skudt i gang tidligere end ellers planlagt, fortæller Jørgen Udby: Vi har egentlig altid gået og puslet med ideen. Men vi blev presset lidt, da DONG Energy i 2010 satte Måbjergværket til salg. Så skulle vi til at se på, hvad Måbjergværket er værd i forhold til forsyningen i Holstebro og Struer. Konklusionen var klar: Det ville være for risikabelt at videreføre Måbjergværket som et traditionelt affaldsfyret kraftvarmeværk. Dels er affaldsmængden faldende, dels spøger planerne om at bygge et stort affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup, som vil støvsuge markedet for brændsel. Allerede i dag bruger Måbjergværket affald fra London. Derfor blev der sat skub i overvejelserne om Måbjergværkets fremtid. 4

5 Op af skuffen Det ville også være at spille hasard med varmeforbrugerne, hvis Måbjergværket endte i hænderne på udenlandske investorer, så derfor kom de gamle drømme op fra skrivebordsskufferne i Vestforsyning. Vores chefkonsulent, Poul Lyhne, og jeg har gennem tiderne arbejdet med mange elementer af det, der nu er blevet til Maabjerg Energy Concept. For eksempel har vi allerede fået sat gang i produktionen af brint og biogas. Vi havde også været ved at se på, om man kunne etablere den fjerde linje på Måbjergværket, hvor en af produktionslinjerne kunne bruges til afbrænding af fiber fra biomasse, siger Jørgen Udby og fortsætter: vores gode forbindelser til landbruget som et stort plus, husker Jørgen Udby. Støtte fra EU Hen over sommeren fik parterne travlt. De skulle lægge en plan, og det blev aftalt, at DONG Energy skulle stå for 50 procent af konsortiet, mens de lokale parter tegner sig for resten.og i slutningen af august kunne sløret så endelig løftes for offentligheden. Det har med vilje ligget som skuffeprojekter, fordi vi ville koncentrere os om at få Maabjerg BioEnergy sat i drift. Først derefter ville vi arbejde videre med de øvrige planer. Men det blev så altså fremrykket på grund af planerne om at sælge Måbjergværket. Diskussionen om bioethanol har været aktuel et stykke tid i den almindelige debat om energi og klima. Og da Vestforsyning begyndte at tænke det ind i de gamle udviklingsplaner, viste det sig faktisk, at bioethanol er det, der kan binde det hele sammen. Sideløbende blev en lokal bioethanolgruppe nedsat, og eksperter i Danmark og Sverige gik i gang med et indledende analysearbejde for at se nærmere på mulighederne. Sløret løftes I foråret 2011 var Jørgen Udby en af talerne på et klima- og energiseminar i Nordvestjysk Lederforum. Her kunne han for første gang afsløre lidt om, hvordan Måbjerg kunne blive et grønt energicenter. Det var første gang, jeg viste skitserne til nogen uden for den snævre kreds af lokale samarbejdspartnere. Jeg fik lejlighed til at fortælle EU-kommissær Connie Hedegaard og DONG Energys udviklingschef Charles Nielsen om ideen, og efterfølgende har Charles bragt tankerne videre internt i DONG Energy, fortæller Jørgen Udby. Efter klimaseminaret blev der skabt kontakt til ledelsen i DONG Energy, som i juni 2011 kom til Holstebro for at høre mere om de ambitiøse planer. På det møde gik der for alvor hul på bylden. Vi præsenterede de foreløbige resultater fra eksperterne, og vi fik sat lidt mere kød på planerne. Samtidig benyttede vi lejligheden til at give repræsentanterne fra DONG Energy en rundvisning på Maabjerg BioEnergy, og de virkede imponerede over, hvad vi havde formået at sætte i gang. De fremhævede også 5

6 Men her stoppede travlheden ikke, tværtimod, forsikrer Jørgen Udby: En af de første opgaver skulle gå stærkt, for 7. september var der sidste frist for at indsende støtteansøgninger til EU, nærmere bestemt EU s udviklingsprogram EUDP, og puljen til energiforskning ForskEL. Samtidig er der taget hul på myndighedsarbejdet, som er meget omfattende. Der skal blandt meget andet udarbejdes VVM-redegørelser, lokalplaner, kommuneplan og varmeplan. Når vi har fået mere viden, skal vi i dialog med politikerne om rammebetingelserne. Det første skridt er sådan set taget, idet der fra politisk side er stillet krav om, at der skal tilsættes bioethanol til benzin. Det skulle gerne blive til krav om, at ethanolen skal være 2. generation lige som vores produktion på basis af halm - i modsætning til første generations bioethanol, der er produceret direkte af fødevarer. Og så kommer vi måske også til at tale om afgifter, men det ved vi alt sammen mere om til foråret, når vi er parat til at gå i dialog med politikerne, siger Jørgen Udby. Motorvej ja,tak! En af de varme kartofler i nordvestjysk politik har været planerne om en motorvej mellem Herning og Holstebro. Kan vi være sikre på, at det bliver til noget? Og vil motorvejen gå helt op til Holstebro Nord, hvor Maabjerg Energy Concept skal ligge? Det håber Jørgen Udby i hvert fald. Man bliver nødt til at se på, hvordan det her projekt skal lykkes vejmæssigt. Som det ser ud lige nu, vil der ankomme en lastbil hver 13. minut med halm til bioethanolanlægget, og der vil køre lige så mange ud igen. Når vi skal hente halm hjem fra en radius af km væk fra Måbjerg, er det helt åbenlyst, at Herning-motorvejen bør føres ud til Holstebro Nord, hvis vi skal håndtere så mange transporter, siger Jørgen Udby og minder om, at der i forvejen ligger planer om at forsyne Maabjerg BioEnergy med tons gylle om året, hvoraf en stor andel bliver kørt til og fra anlægget på lastbiler. Værd at vide om Maabjerg Energy Concept er et konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning, nomi og DONG Energy vil opføre 2. generations bioethanolfabrik, et brintanlæg og et affaldsanlæg i Måbjerg. Samtidig skal produktionen hos Maabjerg BioEnergy øges kraftigt, ligesom Måbjergværket skal ombygges. vil årligt producere millioner liter bioethanol, ca. 44 millioner kubikmeter biogas samt fjernvarme til husstande og el svarende til forbruget i flere tusinde husstande. Et mindre biprodukt bliver ren CO 2, som vil kunne sælges til industrien, eksempelvis sodavandsfabrikker. vil årligt forarbejde ca tons halm til bioethanol, biogas og energiproduktion. Det svarer til ca. 6-8 procent af landbrugsjorden i en radius på 60 km fra Måbjerg. Dertil kommer tons biomasse (primært gylle), som i forvejen skal behandles i Maabjerg BioEnergy. Læs meget mere på 6

7 Med Vestforsyning på TV-reportage Vi tog med på job, da tv-inspektionsvognen kørte til Mejrup for at kigge ned i kloakrørene Ifølge Vejdirektoratet kører der dagligt biler på landevejen mod Viborg. Normalt må man køre 50 km/t gennem Mejrup Kirkeby, men denne solbeskinnede efterårsdag er der lidt klumper i trafikken. I den ene side af vejen er et af Vestforsynings køretøjer placeret med de gule advarselsblink tændt, og trafikanterne på vej mod Holstebro må smyge sig udenom. Det er sådan, de fleste af os møder Vestforsyning og arbejdsmændene i orange tøj, som balancerer faretruende tæt på biler, busser og lastbiler, der klemmer sig forbi deres arbejdsplads. Men i dag er vi stoppet op for at se lidt nærmere på, hvad de mon laver. Det er tv-operatørerne Leif Pedersen og Kim Laugesen, som er på arbejde i Mejrup denne dag. De skal inspicere et cirka 30 meter langt stykke af spildevandsledningen og guide Maabjerg Maskinstation, som er ankommet for at beskære nogle trærødder, der blokerer for spildevandet. TV-inspektion sparer os for rigtig meget gravearbejde. Førhen arbejdede man jo mere eller mindre i blinde, fortæller Leif Pedersen. Kamera med skåneærmer Han har sat sig til rette i operatørrummet, mens kollegaen er ved at gøre kameraet klar til at blive sænket ned i kloakken på en lille rullevogn på størrelse med et skateboard. Vi skal lige have det sendt et par meter ind i røret, og så skal vi have sat skånere på, så ledningen ikke bliver revet i stykker, når den skurrer mod de skarpe kanter. Det er jo nogle ret dyre sager, siger Leif Pedersen og peger på det gule kabel, som har ledninger både til fjernstyring af den lille kameravogn og samtidig indeholder signalet, som sender tv-billeder tilbage til vognen. Mens klargøringen fortsætter kommer en af naboerne hen for at hilse på. Det er utroligt med de træer. For nogle år siden var der så tilgroet, at selv det mindste stykke toiletpapir kunne stoppe hullet fuldstændig til. Så det er godt, at de kommer og skærer rødderne, siger han. Også i frisørsalonen følger de interesseret med i arbejdet. Frisøren stikker hovedet ud og spørger, om nogen lige skal have et par lyse striber i håret, når de nu alligevel er her. Men det må blive en anden gang, for nu er kameraet på vej gennem røret. Her har vi vist været før, siger Leif Pedersen og peger på tv-skærmen i operatørrummet. Han justerer på fjernbetjeningen til kameraet under jorden og får et kig over til siden mod en stikledning. Vi registrerer alt, hvad vi ser, med den nøjagtige position, og så kan tegnestuen hente data ind senere, så Vestforsyning har opdaterede oplysninger om spildevandsnettet, forklarer Leif Pedersen og sender kameraet længere frem i røret. Fuld kraft bak! Vognen triller frem og gør et lille bump hen over en klump, som ligner toiletpapir. Rotter er der til gengæld ingen af. Og havde der været nogen, ville de sky dyr højst sandsynlig flygte væk fra kameraet. Nu er vi omkring 20 meter inde, og her kan vi se problemet, forklarer Leif Pedersen, inden han stikker hovedet ud af vognen og peger hen mod de formastelige træer. Det synes, som om træernes 7

8 rødder kan finde selv de allermindste sprækker i jagten på næring, og nogle af rødderne har altså fundet vej ind i spildevandsledningen. Derfor bliver de beskåret med cirka to års mellemrum. Pludselig bliver der travlt i tv-vognen. Maskinstationen er gået i gang med beskæringen, og på tv-skærmen ser man pludselig et monstrum komme imod kameraet. Det er apparatet til beskæring, som er en kraftig, roterende skive, der er forsynet med motorcykelkæder. Den kommer nærmere og nærmere. Holdt, stop! råber folkene fra Vestforsyning, mens det lille kamera bakker på fuld kraft under jorden. Efter en kort koordinering af indsatsen fortsætter beskæringen helt problemfrit, og efter kort tid ser det indvendige af spildevandsledningen ud som ny. Fast makkerpar Det betyder også, at Leif Pedersen og Kim Laugesen snart kan fortsætte til næste opgave. Enten en planlagt rutineopgave som her i Mejrup eller måske til en af de mere akutte opgaver, som de af og til kører ud til, for eksempel for at søge efter fejl eller for at lede efter årsagen til en forstoppet kloakledning. De to har været fast makkerpar, siden Vestforsyning flyttede ud i Nupark for snart ti år siden. Men de bruger nu ikke meget af deres tid i kontorbygningen. Vi har stilleplads i Nupark, så der møder vi klokken syv om morgenen. Men ellers kører vi ude omkring hele dagen, fortæller Leif Pedersen, som viser rundt i tv-inspektionsvognen, der er arbejdsplads for de to. Her har de både arbejdsplads og kantine, for det ville tage for lang tid at køre hjem i frokostpausen. Reglerne er sådan, at vi ikke må sidde bag rattet og spise, for det er trods alt spildevand, vi arbejder med. Men vi har både rent vand, sæbe og håndsprit med i bilen, så vi kan vaske os, og så kan vi sidde i operatørrummet og spise frokost, siger Leif Pedersen. Passer på sig selv Kim Laugesen bekræfter, at makkerparret er gode til at passe på sig selv. Det skal man være, når man arbejder med de bakterier, som uundgåeligt findes i spildevandsnettet, fortæller han: Vi er jo nogle gamle rotter efterhånden, så vi bliver ikke sådan lige syge, men i starten kunne man godt få lidt ma- 8

9 veonde engang imellem. Forleden var der også en af vores kolleger, som var uheldig at få sprøjtet noget spildevand ud over sig, så han var syg i en uge bagefter. Men i dag er det gået godt. Trafikanterne er kørt langsomt og forsigtigt forbi tv-vognen, og arbejdet under jorden er gået efter planen uden uheld. Så nu kan de roligt trække og slippe i Mejrup igen. Kør forsigtigt Medarbejderne fra Vestforsyning er ofte faretruende tæt på den kørende trafik, når de arbejder. Det gælder ikke mindst tv-inspektionsvognen, som tit må parkere midt ude på vejen, hvor kloakdækslerne er. Så vidt muligt bliver bilen parkeret med snuden mod færdselsretningen, så mandskabet er i beskyttelse bag den store varevogn, hvis nogen skulle køre ind i dem. TV-vognen har et stort lysskilt på taget, der kan guide bilisterne uden om vognen, men det sker af og til, at bilisterne overser skiltningen og kører indenom afspærringen. Flere billeder o pa nettet Når de orange mænd fra Vestforsyning er på arbejde, er det for at hjælpe forbrugerne. Hvis man gerne vil sige tak for hjælpen, er der et meget enkelt råd: Sæt farten ned og kør forsigtigt, når du passerer arbejdsområdet. Se hele pressefotograf Jens Bachs fotoserie på Klik på SPILDEVAND 9

10 Forsyninger mere end bare teknik Søren Holm Pedersen er ny projektudviklingschef i Vestforsyning. Han arbejder blandt andet med den kommende bioethanolfabrik Brintproduktion, brinttankstation, bioenergianlæg, forsøg med solceller, opstilling af vindmøller. Der mangler ikke gode idéer i Vestforsyning, men som vi altid siger her i Vestjylland: Kan det nu betale sig? Det er netop det spørgsmål, som Søren Holm Pedersen skal være med til at stille. Han er ansat i en nyoprettet stilling som projektudviklingschef. Til forskel fra flere af sine kolleger har han dog ingen teknisk uddannelse bag sig. Han har nemlig læst statskundskab, som er en mere almen akademisk baggrund. Vestforsyning har en masse driftsfolk. Det skal der også være, men min rolle er projektudvikling, hvor de tekniske løsninger skal omsættes til forretningsmodeller, forklarer Søren Holm Pedersen. Jeg har beskæftiget mig mest netop med forretnings- og projektudvikling. Men jeg har dog en vis flair for at forstå teknik, men her er jo også nogle gode folk, som kan forklare mig om tingene, tilføjer han. Selv om han er nyansat, er Vestforsyning ikke helt fremmed for Søren Holm Pedersen. Han var indtil for nylig ansat i rådgivningsvirksomheden COWI, hvor han udarbejdede en omfattende foranalyserapport, som bl.a. ligger til grund for dannelsen af et konsortium bestående af Vestforsyning, Struer Forsyning, nomi og DONG Energy. Parterne har dannet Maabjerg Energy Concept, som bl.a. vil opføre en bioethanolfabrik i Måbjerg, som beskrevet andetsteds her i magasinet. Og netop bioethanolen optager Søren Holm Pedersens tid lige nu. Klem ballerne sammen Vi fokuserer lige nu på logistikken for bioethanolfabrikken. Det er noget af et puslespil, for vi forventer at skulle modtage tons halm årligt. Normalt kan en lastbil transportere 24 bigballer i alt 12 tons, så det betyder, at vi skal have en bil på rampen hvert 13. minut for at holde bioethanol-produktionen kørende. Samtidig vil vi få brug for en kæmpe lagerkapacitet. Det er ikke holdbart, så derfor er der brug for teknologisk innovation, siger han og fortsætter: Vi skal om jeg så må sige finde ud af at klemme ballerne mere sammen, så de optager mindre plads. Det vil give mindre vejtransport, og det vil faktisk også være en stor miljøgevinst for Maabjerg Energy Concept, men jo også for alle andre halmtransporter. Tiden arbejder for os Den nye projektudviklingschef beskriver forsyningsbranchen som værende præget af politik. For eksempel har vand, fjernvarme og el hver sin lov, og lovgivningen kan være meget kompleks. Men han var nu alligevel ikke i tvivl om, at han gerne ville arbejde for Vestforsyning. Det spændende for mig er at være med til at finde en basis for energiforsyning baseret på andet end fossilt brændstof, som samtidig er tidssvarende og økonomisk forsvarligt. Der kan man sige, at tiden arbejder for os, for naturgassen er ved at slippe op, og de fossile brændsler bliver i det hele taget dyrere og dyrere, siger han. Arbejdet for et renere klima er ganske vist et ædelt formål, men der skal også være plads til fornuften, mener Søren Holm Pedersen. COP15-klimakonferencen var lidt af et skræmmebillede for mig, for nu skulle vi pludselig holde op med at køre i bil og spise kød og alt muligt, og det er jo slet ikke realistisk, siger han og fortsætter: Alle råber på vedvarende energi, men lige nu er problemet, at den ikke kan lagres. Det er noget af det, som bioethanol kan hjælpe med. Kunderne skal spare Udviklingen af nye projekter kommer på sigt til at handle om andet og mere end det nye energikoncept. Der skal blandt andet arbejdes med at gøre det nemmere for kunderne at spare på energien. 98 procent af alle forbrugere aflæser kun deres forbrugsmålere den ene gang om året, hvor de skal gøre det. Det må jo være udtryk for, at de er tilfredse, men når vi så ved lov får pålagt at sørge for, at kunderne skal opnå en netto-energibesparelse på to procent om året, så har vi lidt 10

11 af en udfordring. Så er det, at vi skal finde ud af, hvordan man så gør det. Skal vi for eksempel få kunderne til selv at producere energi, eksempelvis med solceller? Eller kan vi optimere fjernvarmeforsyningen? Eller er det noget med at kigge på termostaterne? siger Søren Holm Pedersen, som erkender, at det for Vestforsyning er lidt specielt at skulle være med til at sænke sin egen omsætning. Projektudvikling har traditionelt været meget teknisk præget, men her ser vi på den økonomiske side for at finde ud af, hvordan vi kan gøre det interessant for kunderne og for politikerne at spare på energien, siger han. Og der mangler ikke gode idéer, forsikrer Søren Holm Pedersen: Vestforsyning har mange teknikere, som går ude hos kunderne hele tiden. De har rigtig god føling med, hvad kunderne efterspørger, og de kommer hele tiden hjem med rigtig gode forslag, som vi vil arbejde videre med. Et led i vækststrategien Tre skarpe til adm. direktør Jørgen Udby om Vestforsynings vækststrategi: 1 Hvorfor har Vestforsyning ansat en projektudviklingschef? Søren er ansat som led i en opmanding, der skal skaffe ressourcer og kompetencer til at realisere Vestforsynings vækststrategi. På sigt bliver der to-tre mand i projektudviklingsafdelingen. 2 Hvad går vækststrategien ud på? Kort fortalt, så handler det om at få kapitalen til at arbejde lokalt i stedet for at placere den i døde papirer. Vi vil både forbedre forsyningen og skabe arbejdspladser ved at udvikle aktiviteter inden for kerneområderne miljø og klima. 3 Er der penge i projektudvikling? Ja, for hovedformålet er hele tiden at forbedre forsyningen i form af mere klimavenlig energiproduktion og med en bedre forsyningssikkerhed. Samtidig har vi opbygget stor viden gennem de seneste 10 år, som vi har nyttiggjort ved at realisere planer for brint og biogas. Den viden kan vi måske kommercialisere altså sælge vores know-how til andre forsyningsselskaber. 11

12 . Bla bog 52-årige Søren Holm Pedersen er uddannet cand. Scient. Pol. Han er født i Skagen, men bor i dag i Herning-bydelen Gjellerup. Som nyuddannet var han i 1985 spindoktor for De Konservative, som dengang var et af de største partier i Folketinget. Året efter blev han ansat i Dansk Arbejdsgiverforening, og i perioden var han vicedirektør i Textilindustrien med base i Herning. I den periode var han med til at udvikle økonomiske modeller for outsourcing til gavn for medlemmerne, som i 1990 erne i stort omfang flyttede arbejdspladser til Østeuropa. I de sidste fem år af ansættelsen var Søren Holm Pedersen samtidig chef for modemessen i København, selv om han efter eget udsagn ikke har særligt meget sans for mode. Her brugte han krudtet på at reorganisere den lettere falmede modemesse hen i retning af den succes, som messen er i dag. Fra 1998 og indtil amternes nedlæggelse i 2005 var Søren Holm Pedersen chef for Ringkøbing Amts Erhvervsudviklingsselskab med lobbykontor i Bruxelles, EURA. Her var én af hovedopgaverne at skaffe projektmidler til virksomhedernes internationalisering med stærkt fokus på de nye EU-medlemslande i Øst- og Centraleuropa.. Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby var dengang bestyrelsesmedlem i EURA, hvorved de to lærte hinanden at kende. Fra 2005 var Søren Holm Pedersen ansat hos rådgivningsvirksomheden COWI. Her stod han blandt andet for et stort projekt i Aarhus kinesiske venskabsby Harbin, som ønskede at få input til en effektivisering af energisektoren i mere klimavenlig retning. Hans sidste opgave blev at udarbejde en foranalyse for Maabjerg Energy Concept. Efter at have afleveret rapporten blev han opfordret til at søge den nyoprettede stilling som projektudviklingschef i Vestforsyning. 12

13 KORT NYT Kursus for håndværkere En stor andel af de lokale håndværkere er tilmeldt Vestforsynings ordning for tilskud til energirenovering. Når man får udført arbejdet ved hjælp fra en af dem, er det muligt at få fratrukket en rabat på regningen som tak for hjælpen. Denne energi-rabat afhænger af energibesparelsens størrelse. En del af Vestforsynings samarbejde med håndværkerne handler også om kompetenceudvikling. Et eksempel herpå var, da knap 30 tømrermestre, murermestre og isolatører i oktober deltog i et fyraftenskursus med fokus på sidst nyt om energiruder. Knud-Erik Moselund fra Scanglas var kommet for at indvie håndværkerne i nye fagtermer og hjælp til at vælge det helt rigtige energiglas ved udskiftning og renovering af boliger. Blandt nyhederne er, at man i dag faktisk kan få glas, som lukker mere varme fra solen ind, end der bliver lukket ud igen, med et energi-overskud på helt op til 60 kilowatt. Og derfor bør man nu fokusere mere på den såkaldte E-ref værdi for en energirude frem for kun at fokusere på den lavest mulige U-værdi. Afdelingsleder for Vestforsynings energi- og miljørådgivning, Lars Chr. Kongerslev, er godt tilfreds med arrangementet: Det er en god mulighed for at udbrede ny viden. Og samtidig får vi selvfølgelig lejlighed til en generel drøftelse af tilskudsordningen med håndværkerne, når vi er samlet. Efter feedback fra håndværkerne har Vestforsyning blandt andet indført en elektronisk blanket, som håndværkerne med fordel kan anvende ved indberetning af energibesparelser til Vestforsyning. Flere håndværkere har i øvrigt udtrykt ønske om, at de kan tage tilskudsordningen med til kunderne uden for Holstebro Kommune. Lars Chr. Kongerslev tolker det som et udtryk for, at ordningen er god, men understreger samtidig, at der ikke er aktuelle planer om at gå uden for kommunegrænsen. Læs mere om tilskud til energiforbedringer på Kig ind i det nye vandværk Se video-dokumentar om Nibsbjerg Vandcenter på hjemmesiden For et år siden blev Nibsbjerg Vandcenter indviet på Idomvej i Holstebro. Det nye vandværk, som bl.a. afløser det 105 år gamle vandværk i Helgolandsgade, er efter en stille og rolig indkøringsperiode oppe på normal drift. Den flotte bygning tiltrak besøgende i forbindelse med åbent hus ved Nibsbjerg Vandcenters indvielse, men interessen er stadig stor for anlægget. Derfor har Vestforsyning fået fremstillet en kort dokumentarfilm, der giver en kort introduktion til Nibsbjerg Vandcenter og et lille indblik i vandets vej, fra det begynder som regndråber og til det - via grundvandet - ender som drikkevand. Filmen vil blive vist for nogle af Vestforsynings gæster, blandt andet nogle af områdets skoleelever. Man kan dog også se filmen hjemme foran computeren ved at besøge Vestforsynings hjemmeside klik på Vand for at finde filmen. 13

14 Kulsyre og brint kan blive til biogas Vestforsyning har søgt patent på en simpel, men genial idé, der øge både kvalitet og kvantitet på biogasproduktionen Nogle af kollegerne har i godmodigt drilleri kaldt ham professor. Og en del af dem må opgive at følge med, når han fortæller om det store potentiale i brint og biogas. Men fælles for alle i energibranchen også langt væk fra Holstebro - er, at man har stor respekt for den viden og tekniske indsigt, som Vestforsynings chefkonsulent Poul Lyhne besidder. Når han siger, at en idé er genial, så er der noget om snakken. Storsmilende og med en smittende entusiasme tilbyder han at forklare om det seneste projekt, der handler om at udnytte brint i produktionen af biogas på Maabjerg BioEnergy. I hvert fald noget af historien. Fra CO 2 til biogas Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det kan altså lade sig gøre at konvertere CO 2 til biogas og vand. Det kræver ingen hokus-pokus. Tværtimod, som det ofte er med geniale opfindelser, så er det i grunden meget simpelt: Der er tale om en kemisk reaktion mellem to stoffer: CO 2 og brint. Kulsyre eller kuldioxid har den kemiske formel CO 2, fordi det består af et kulstof-molekyle og to ilt-molekyler. Brint er en gasart med den kemiske formel H 2, altså to brint-molekyler. Ved at blande CO 2 og H 2 kan man danne to nye stoffer: Biogassen metan (CH 4 ) og restproduktet, som er ganske almindeligt vand (H 2 O). Når man ikke bare har gjort det tidligere, skyldes det, at det kræver store energimængder at fremstille brint. Men her kan Vestforsyning trække på foreløbig tre års praktiske erfaringer. Og indtil videre ser det lovende ud. læs mere om brint på hjemmesiden. Besøg og søg på ordet "brint". Jeg ville forfærdelig gerne fortælle alt om projektet, men vi er i gang med en patentansøgning. Og så er reglerne sådan, at jeg faktisk ikke må sige noget om detaljerne, forklarer han og undskylder på forhånd. CO 2 skal væk De store linjer kan såmænd også være komplicerede nok. Men det hele begynder ved planerne om at etablere en bioethanolfabrik på grunden ved siden af Maabjerg BioEnergy. "Det er ikke nogen hemmelighed, at produktion af bioethanol danner en hel del CO 2. Det er egentlig ikke noget, der forurener, for det kommer jo fra planterne. Men vi vil alligevel gerne have det ud af processen," forklarer Poul Lyhne. CO 2 kan grundlæggende fjernes på to måder: Enten kan man trække den ud ved at opløse den i en særlig væske, hvorfra den kan frigives igen. Det giver en helt kemisk ren CO 2, som eksempelvis kan anvendes i industrien. Den anden metode handler om, at man kan blande CO 2 med brint og omdanne det til metan og vand. Metan har også en mere populær betegnelse: Biogas. "Det kræver normalt meget store energimængder og oven i købet tilsætning af tungmetaller, hvis man skal omdanne CO 2 til metan og vand. Men vi har opdaget, hvordan man kan gøre det i en biogas-reaktor," siger Poul Lyhne og beklager igen, at han endnu ikke må fortælle helt præcis hvordan. Forskningssamarbejde Opgaven med at ansøge om patent på brint-til-biogas-løsningen foregår i tæt samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som Vestforsyning har et rigtig godt forhold til. "Jeg har samarbejdet med DTU i 25 år, blandt andet om, hvordan man håndterer og doserer forskellige materialer. I disse år er der mange udenlandske studerende på DTU, og en af dem er en kineser, som har været særligt optaget af processen med at gå fra CO 2 og brint til biogas, så han har været en af hovedkræfterne i det her med opbakning fra det kinesiske universitet, han kommer fra," fortæller Poul Lyhne, som er imponeret over de studerendes arbejde. "Det er meget inspirerende at arbejde sammen med studerende. Og vi har hele tiden sagt til os selv, at 'det her kan 14

15 ikke passe. Det MÅ kunne lade sig gøre!' Og nu ser det ud til, at vi har fundet løsningen." Naturgassens afløser Fremstillingen af bioethanol vil føre til, at biogasproduktionen på Maabjerg BioEnergy vil stige til mere end det dobbelte, og så skal selskabet ud for at sælge gassen på et større marked. For at gøre det bliver man nødt til at rense biogassen. I dag koster det halvanden krone pr. kubikmeter at rense biogassen, men en ny energipolitisk aftale giver lov til at føre metan ind i naturgasnettet, og så begynder det at se fornuftigt ud. Ved at bruge naturgasnettet som lager afhjælper den nye løsning et af de alvorlige hovedbrud i energibranchen: Hvordan lagrer man vedvarende energi i de perioder, hvor produktionen overstiger behovet? Og hvor skal energien komme fra, når vindmøllerne står stille? Her kan oplagret biogas delvist fungere som buffer. Det kalder man også balancekraft. "Naturgassen slipper snart op, og biogas kan erstatte en del af det, så det er helt oplagt at anvende naturgasnettet, når det nu engang ligger der. Og det er der da heldigvis også enighed om," konstaterer Poul Lyhne. Frem til april 2012 arbejdes der på at beregne, hvordan man bedst kan rense biogassen, og ikke mindst hvad det vil koste. Derefter bliver der etableret et forsøgsanlæg, som bliver en vigtig forløber for etableringen af det grønne energicenter Maabjerg Energy Concept, hvor både bioethanol og biogas indgår. Du kan læse mere om energikonceptet i interviewet med adm. direktør Jørgen Udby på en af de første sider her i magasinet. 15

16 9 veje til go energi 1. Radiatortermostat ikke kommer til at bore huller i denne, når man Virker den? Er den indstillet rigtigt? Skift evt. til en model, hænger lamper op. Der skal også være helt som automatisk sænker temperaturen om natten. De nyeste tæt omkring elinstallationer, lampeudtag m.v. typer termostater kan i dag fås med trådløs styring via berøringsfølsom farveskærm. 2. Cirkulationspumpe En ny pumpe koster ca kroner plus udgift til installation. Men der kan være helt op til kroner sparet på den årlige el- og varmeregning i forhold til en gammel pumpe. Det er altså en investering, som meget hurtigt kan være tjent hjem. 3. Skift vinduer og yderdøre Du kan ofte spare meget på varmeregningen, og så opnår du et væsentligt bedre indeklima i din bolig i form af mindre kulde og træk samt mindre dug på ruderne. 6. Mekanisk ventilation I forbindelse med en efterisolering vil det være godt måske endda nødvendigt at opsætte mekanisk ventilation. Den fugtige luft skal jo ud et sted, ellers får du problemer med mug, svamp og måske endda allergi. Mange, som har fået monteret mekanisk ventilation, siger, at indeklimaet er blevet så meget bedre, at de kun fortryder, at de ikke gjorde det tidligere. Der spares på varmeregningen, da varmen genbruges ved varmegenvinding. Dog vil der være et øget elforbrug til drift af ventilatorer. 4. Isolering Sørg for, at huset er pakket godt ind. En professionel kan hjælpe dig med hulmursisolering, men mange vælger selv at lægge ekstra isolering på loftet eller de indvendige vægge. Husk at tænke på dampspærre og ventilation, når du pakker huset ind. 5. Dampspærre Kontrollér, om dampspærren er tæt, for ellers virker den ikke, og så kan fugten trænge igennem. Hvis du selv har været i gang med at isolere, eller måske har overtaget huset fra en gør-det-selv-mand, kan dampspærren være monteret forkert. Dampspærren kan med fordel placeres således, at man 7. Varmtvandsbeholder Hvis din varmtvandsbeholder er mere end 20 år gammel, er det meget sandsynligt, at den er moden til udskiftning. Med tiden vil varmelegemet i beholderen kalke til fuldstændig som du kender det fra elkedelen i køkkenet, når du laver te. Det tykke kalklag er skidt for dit energiforbrug, så det kan være en god forretning at skifte beholderen. Det er også vigtigt at kontrollere temperaturindstillingen på det varme vand. Temperaturen må ikke være for høj af hensyn til øget afkalkning i varmtvandsbeholder samt et øget energiforbrug. 8. Spot på lyset Halogenspots er flotte, og rigtig mange af os har sat dem op derhjemme. Men hvis det er ved at være længe siden, så skulle du måske overveje at bytte dine halogenspots til LED-spots, som bruger meget mindre strøm. Selv om det ikke ser ud af meget, så bliver det til en del penge, når du ser det over flere år. Og så holder LEDlyskilderne væsentlig længere tid, så du undgår bøvl med konstant at skulle udskifte lyskilderne. 16

17 9. Brug pæren eller rettere: Sluk pæren og de elforbrugende apparater, når du ikke bruger dem. Din internet-router, fjernsynet, dvd en og den digitale tv-boks behøver ikke stå på stand-by, når familien sover. Og sluk for vandet, når du børster tænder: På fuld styrke løber det kolde vand med 16 liter/minut. Selv hvis du lader vandet løbe med halv styrke (8 l/min), bliver det til et stort vandspild, hvis du børster tænder morgen og aften i 2 minutter, som tandlægen anbefaler. På årsplan bliver det til liter (11,7 kubikmeter) svarende til en halvfyldt swimmingpool. Go energi på nettet Her kan du finde gode uvildige - råd om at spare på både el, vand og varme. HUSK: Vestforsyning giver tilskud til håndværkerregningen, hvis du investerer i energiforbedringer. Se mere på Her kan du også finde kontaktoplysninger, hvis du ønsker et godt (gratis) råd fra en energirådgiver. Ny energirådgiver Vestforsyning har fra august 2011 ansat en ny energirådgiver, Mette Schou-Høj. Hun er uddannet bygningskonstruktør og skal arbejde med rådgivning hos Vestforsynings kunder. 25-årige Mette Schou-Høj er nyuddannet konstruktør. Hun er vokset op på Herning-egnen, men kender Holstebro rigtig godt. Her har hun gået på handelsskole, og før det arbejdede hun et år på soldaterhjemmet. Det var også i Holstebro, hun startede på uddannelsen som bygningskonstruktør. Det er gratis for Vestforsynings kunder at få gode råd om energi også hvis du ønsker besøg af en energirådgiver i forbindelse med et byggeprojekt. Se mere på under Kundecenter. Allerede på studiet specialiserede jeg mig i energiforbedringer, så det her er et drømmejob for mig. Oveni er Vestforsyning en god virksomhed med et godt arbejdsmiljø, og her er en god omgangstone mellem kollegerne, fortæller hun. Det her er jo noget, der sparer penge, og det er et virkelig godt budskab at gå ud med. Og jeg kan godt lide at hjælpe folk med at forstå, hvordan de kommer i gang med energiforbedringer af deres bolig. For Mette Schou-Høj handler energibesparelser ikke kun om at bygge om. Jagten på besparelser er noget, der sidder helt inde under huden på hende. Jeg er nok den, der går rundt og slukker for alle kontakterne derhjemme - også routeren til internet, for der er jo ingen grund til, at den skal stå og bruge strøm om natten. Næh, så vil jeg hellere rejse for pengene, siger hun og smiler stort. 17

18 Europas hurtigste tankstation for brintbiler 18

19 FAKTA : Brint Brint eller hydrogen (h 2 ) er en usynlig og lugtfri gasart, der fremstilles ved simpel elektrolyse. Det kender alle skoleelever fra fysiktimerne: Vand spaltes i brint og ilt ved hjælp af elektricitet. Ved at fremstille brint kan man lagre overskudsstrøm fra vedvarende energi, typisk vindmøller. Brint kan lagres i længere tid, end hvis man bruger strømmen til at oplade batterier som til gengæld er velegnede til lagring over kortere tid. Hvis brint skal kunne erstatte benzin eller diesel i biler, er det vigtigt at komprimere brint til et højt tryk for at få plads til en tilstrækkelig stor mængde brændstof. Ved et tryk på 700 bar tager det kun tre minutter at fylde brintbilens tank. Afhængig af tankens størrelse kan bilen køre mere end 500 km inden næste opfyldning. Verdens første 700 bar tankstation blev indviet i Der findes nogle stykker i USA og Canada og nogle i Tyskland og Norge. I 2015 skal der være etableret 15 af de nye 700 bar tankstationer i Danmark, hvorved 75 procent af befolkningen får adgang til en brinttankstation i umiddelbar nærhed. Nogle af verdens største bilproducenter har vist stor interesse for at høste erfaringer med brintbiler i Danmark, fordi vi er relativt langt fremme med udrulning af de nødvendige tankstationer. Det gælder bl.a. Daimler (Mercedes-Benz) og Hyundai/Kia. Danmarks første 700 bar brinttankstation er åbnet i Holstebro. På tre minutter har bilen brændstof nok til en tur tværs over Danmark 20. juni blev Europas hurtigste tankstation for brintbiler indviet på Bisgårdmark i Holstebro. Vestforsyning forsyner anlægget med brint, som bliver komprimeret til et tryk på hele 700 bar. Det høje tryk gør det muligt at fylde nok brint på bilen til, at den kan køre lige så langt på én optankning som benzin- og dieseldrevne biler. Selve påfyldningen tager kun tre minutter, og så har bilen brændstof til at køre flere hundrede kilometer. En prøvekørsel har allerede vist, at det er muligt at tanke bilen i Holstebro og køre tværs over Danmark til København på én optankning. Bestyrelsesformand Arne Lægaard glæder sig over, at Holstebro er med i allerforreste linje. Vi får nogle værdifulde erfaringer med brint, som også kan bruges til andet og mere end biler. For eksempel kan vi anvende brint som tilsætningsstof i produktionen af biogas, og vi kan forædle den færdige biogas, så den vil kunne afsættes via det eksisterende naturgasnet. Samtidig håber vi, at brint vil trække forskning og arbejdspladser til Vestjylland, for her nøjes vi ikke med laboratorieforsøg. Vi bruger teknologien i fuld skala, sagde Arne Lægaard ved indvielsen. Bilproducenten Daimler var også til stede ved indvielsen i Holstebro, hvor man bl.a. kunne se og prøvekøre den nye Mercedes-Benz F-Cell. En af grundene til den internationale interesse er, at Danmark indtil videre har fritaget brintbiler for registreringsafgift. Brinttankstationen i Holstebro er støttet af Energistyrelsens EUDP-program. Se også 19

20 1000 besøgende 20

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

Vi kan få den grønne førertrøje side 4 Gylletransporten kører under jorden side 20 Storåen er sin egen herre side 24

Vi kan få den grønne førertrøje side 4 Gylletransporten kører under jorden side 20 Storåen er sin egen herre side 24 PROFILMAGASIN MAJ 2011 Vi kan få den grønne førertrøje side 4 Gylletransporten kører under jorden side 20 Storåen er sin egen herre side 24 En vækststrategi for fremtiden. Vestforsyning vil investere i

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget

Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Sådan benytter du dig af håndværkerfradraget Trænger dit køkken til en ny bordplade, dine træer til en kærlig beskæring eller mangler du en babysitter - så er håndværkerfradraget lige noget for dig. Håndværkerfradraget

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole

Afdelingsbestyrelsens beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole s beretning ved afdelingsmødet den 29. maj 2013, kl. 18.30 på Herlev Skole I formand Søren Petersens fravær fremlagde sekretær Birte Rasmussen årsberetningen: Der er kun gået omkring 8 måneder siden sidste

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Forord. Demonstratorium

Forord. Demonstratorium Pixiudgave af Demonstratorium, Projekt til udfoldelse af idéer og visualiseringskoncepter til demonstration af energi og miljø i Naturvidenskabernes Hus. Naturvidenskabernes Hus, maj 2012 Forord Denne

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Præsentation og opsamling af erfaring og læring. Case: Solceller, nye vinduer og døre, efterisolering, luft til vand-varmepumpe og ventilationsanlæg

Præsentation og opsamling af erfaring og læring. Case: Solceller, nye vinduer og døre, efterisolering, luft til vand-varmepumpe og ventilationsanlæg Green Lab Brugerinnovation Præsentation og opsamling af erfaring og læring Case: Solceller, nye vinduer og døre, efterisolering, luft til vand-varmepumpe og ventilationsanlæg Forbedringer Den overordnede

Læs mere

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi

Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Holstebro Tekniske Gymnasium Teknologi B, Projekt 02 Energi Biogas, kulkraft og elektrolytenergi Hvordan skal jeg dog få energi til at stå her og sove Udleveret: Tirsdag den 27. september 2005 Afleveret:

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere