Energi- og miljøredegørelse for

Transkript

1 Energi- og miljøredegørelse for 2011

2 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 7 5. Forbrugstal side 8 6. Konklusion side 12 Bilag: Bilag 1: Udlån fra lånepuljen til energibesparelser Bilag 2: Ekstraordinære midler til energispareindsats. Bilag 3: Oversigt over Fremrykningsprojekter.

3 1. Forord: Energi- og miljøredegørelsen for 2011 beskriver de indsatsområder, der har været fokus på i Afsnittene er suppleret med bilag. Redegørelsen indeholder desuden afsnit om politisk vedtagne projekter, som skal udføres i Endelig er virksomheden Region Sjællands forbrug af el, varme og vand opgjort, og der sammenlignes med forbruget i 2009 og Resume: I 2011 er der igangsat og gennemført en række energibesparende projekter. Projekterne er i stor udstrækning koordineret af energi- og miljøstyregruppen, og gennemført i tæt samarbejde mellem virksomhedsområderne og KU Byg. Der er gennemført en række anlægs- og driftsprojekter, hvor bl.a. energipuljen har vært anvendt som finansieringskilde. De lovpligtige energimærkninger og ventilationseftersyn er afsluttet, på nær de steder hvor der forligger gyldige energimærker. ELENA projektet hvor regionen og 12 kommuner aftalte at indsende en fælles ansøgningen med en samlet investering på ca. 465 mio. kr., blev mundtligt godkendt af EU ultimo Skriftligt tilsagn er forventes primo 2012 (dette er modtaget februar 2012). Projektet omhandler investeringer i efterisolering, udskiftning af vinduer, etablering af solceller og varmepumper samt optimering af energiforbrugende installationer, blot for at nævne nogle. Administrationen har undersøgt muligheden for indgåelse af energipartner skab med SEAS-NVE. Modellen der på overordnet plan omhandler områder som energibesparelser, IT-området, transport og vedvarende energi, indeholder ikke udveksling af økonomiske midler. Aftalen forventes indgået i 2012 efter godkendelse i Regionsrådet (aftalen er godkendt af Regionsrådet i marts 2012). Prisudviklingen i gaspriserne på verdensmarkedet har medført større stigning i varmeudgiften, end det kunne forudses ved kontraktindgåelsen i Koncernindkøb har i den forbindelse været i kontakt med leverandøren med henblik på at sikre gasprisen i 2012 og måske Regionen indgik i sommeren 2011 en fælles Kurveknækkeraftale med Go Energi for at styrke indsatsen på især adfærdsområdet. Aftalen indebærer at regionen får bistand i forbindelse med adfærdskampagner m.m. Adfærdskampagner rettet mod alle ansatte er gennemført ultimo 2011, og kampagner målrettet afdelinger med meget højt forbrug på sygehusene planlagt til gennemførelse primo Kampagner udføres i samarbejde med Go Energi og SEAS-NVE. Lokal Agenda 21 (Regional Udvikling)har i samarbejde med afdelinger i Regionshuset i 2011 gennemført projektet Bæredygtigt Regionshus. Projektet omhandler udover energibesparelser en række andre bæredygtighedselementer som f.eks. øget motion, minimering af papirforbrug og sunde spisevaner. Der har været afholdt workshops i de enkelte afdelinger, for at sikre de ansattes engagement. Mange af de gode råd, som kan ses på intranettet, er baseret på disse workshops. 2

4 Det er besluttet at der udarbejdes et fælles Klimaregnskab for virksomheden Region Sjælland. Den samlede CO 2 -påvirkning fra regionen indenfor energiforbrug, transport og generelt vareforbrug skal opgøres, og det første regnskab for årene 2009 og 2010 forventes afsluttet medio Energi- og miljøstyregruppen og den tværregionale ERFA-gruppe for energi og miljø har begge haft jævnlige møder, og det har dannet baggrund for en række fokuserede fællesindsatser. Energi- og miljøstyregruppen har bl.a. fokuseret på energi- og miljøscreening af byggeprojekter, indgåelse af energipartnerskab og fælles adfærdskampagner. ERFA-gruppe på tværs af de 5 regioner har bl.a. diskuteret mulighederne for energi- og miljøcertificering af byggeri, udvikling af adfærdskampagner, mulighederne for anvendelse af ESCO-modeller, OPP og OPS samt udarbejdelse af sammenlignelige klimaregnskaber. Forbruget af el, varme og vand er reduceret i 2011 set i forhold til El-forbruget er reduceret med 1,3 %, det klimakorrigerede varmeforbrug er reduceret med 2 % og vandforbruget er reduceret med 2,7 %. Fra 2009 til 2011 er el-forbruget faldet med 5,5 %, det klimakorrigerede varmeforbrug med 6,2 % og vandforbruget med 8,3 %. Det vurderes, som i 2010, at det faldende forbrug skyldes en kombination af energispareindsatsen og ændringer i anvendelse af bygninger. Muligheden for aflæsningsfejl ved de enkelte geografier, er stadig en potentiel fejlkilde. Dette sammenholdt med at enkelte geografier stadig ikke opgør og indrapporterer forbrug jævnligt, medfører at forbrug ikke kan betragtes som fuldt ud valide. Der arbejdes kontinuerligt for at kunne indhente valide data. 3. Indsatsområder: Energi- og miljøindsatsen har i 2011 har fokuseret på at færdiggøre projekter, som var planlagt til udførelse. Samtidig er der igangsat en række nye projekter, der vil medvirke til at reducere energi- og ressourceforbruget fremover. Planlægningen er sket i samarbejde med virksomhedsområderne og i stor 3

5 udstrækning koordineret via energi- og miljøstyregruppen. Opgaverne har typisk omhandlet områderne: Drift. Anlæg. Indkøb. Adfærd. Klimaregnskab. Drift og Anlæg: Eksisterende bygningsdrift: Den lovpligtige energimærkning (EMO) er afsluttet ved de geografier, der har været planlagt færdiggjort i 2011, med undtagelse af nogle få, der havde gyldige energimærker frem til ultimo Disse mærker udføres primo Lovpligtige ventilationseftersyn (LVE) er for de fleste ejendomme ligeledes færdiggjort i LVE-rapporterne har blandt andet været anvendt i forbindelse med ansøgninger til energipuljen. På trods af de noget generelle konklusioner, som de færdige rapporter angiver (der anvendes et standardprogram som de akkrediterede eftersynsfirmaer skal anvende), så hjælper rapporterne med til at belyse, at der er et besparelsespotentiale ved at renovere ventilationsanlæggene. Det ses også af de mange energipuljeansøgninger som omhandler ventilation. Energipulje: I 2011 har en del af energipuljens midler været disponeret til Fremrykningsprojekter. Disse projekter er beskrevet i særskilt afsnit. Derudover er der udført projekter vedr. konvertering af naturgaskedler til fjernvarme, renovering af varmeanlæg, hulmursisolering, udskiftning af vinduer, udskiftning af alm. lysstofrør til LED-belysning m.m. Udlån fra lånepuljen fremgår af bilag 1. Ekstraordinære midler til energispareindsats: Regionsrådet besluttede som led i budgetaftalen for 2011 at afsætte ekstra 10 mio.kr. til anlægsinvesteringer i tiltag, der kan reducere energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. De 10 mio. kr. der skal tilbagebetales, ud fra energipuljens principper, blev disponeret til 12 projekter, som i sep blev forelagt Regionsrådet til godkendelse. Projekterne omhandler primært renovering af ventilationsanlæg, men der er også belysnings- og varmeprojekter blandt de godkendte tiltag. Projekterne fremgår af bilag 2. Fremrykningsmidler: På Finansloven i 2010 blev der afsat 500 mio. kr. til renoveringsprojekter med overvejende energibesparende tiltag på sygehusene i Danmark i 2010 og Region Sjælland har gennemført energirenoveringsprojekter for ca. 85 mio. kr. hvoraf 50 % af udgiften er tilskud fra staten. Regionens egenfinansiering er kommet fra centrale anlægsmidler, driftsmidler ved 4

6 de berørte enheder og fra energipuljen. Projekterne omhandler alt fra ventilationsforbedringer over udskiftning af vinduer til konvertering af naturgasinstallationer til fjernvarme. De projekter som er gennemført og fordeling af økonomi fremgår af bilag 3. ELENA: Region Sjælland og 12 kommuner i regionen Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Køge, Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Greve og Vordingborg indgik aftale om at indsende en fælles ELENA-ansøgning til EU. Ansøgningen beskriver projekter med en samlet investering på ca. 465 mio. kr. i energirenoveringer (efterisolering, udskiftning af vinduer m.m.), investering i vedvarende energianlæg (solceller, varmepumper, solvarme m.m.) og øge anvendelsen af el-besparende udstyr. Regionens andel udgør 70 mio. kr. Selve investeringen i renoveringer og vedvarende energianlæg skal regionen og kommunerne lånefinansiere, og det der gives tilskud til fra EU, er midler til ekstern rådgivning i forbindelse med den indledende planlægning, og drift af sekretariatet der på overordnet plan skal styre projektet i 3 år. Der var forholdsvis lang behandlingstid ved EU, men ultimo 2011 blev der givet et mundtligt tilsagn fra EU (dette blev bekræftet skriftligt primo 2012). Om-, til- og nybyggeri: Ved udbud af anlægsopgaver stilles der krav om energi- og miljømæssige forhold. På den baggrund er der gennemført en række energi- og miljøscreeninger af byggeopgaver. I 2011 er det besluttet at udpege Kalundborg Sundheds- og Akuthus som pilotprojekt, hvor et forsyningsselskab energiscreener projektet i stedet for de projekterende rådgivere. Dette for at afprøve om værdien er større ved denne metode, end det der konstateres under den normale procedure med de projekterernes spareforslag. Energiscreeningen af nybyggeriet i Kalundborg vil ske i Energipartnerskaber: Regionsrådet vedtog ultimo 2010, at mulighederne for indgåelse af et energipartnerskab omkring et nybygningsprojekt og en eksisterende bygning undersøges. Administrationens undersøgelser omkring et partnerskab, udviklede sig i samarbejde med SEAS-NVE, til et partnerskab af mere overordnet karakter. Et partnerskab der ud over nybyggeri og energirenovering af eksisterende byggeri, også kunne indeholde adfærd, IT-området, transport og vedvarende energi. Men hele tiden med fokus på et nonprofit partnerskab, hvor en aftale mellem SEAS-NVE og Region Sjælland ikke indeholder udveksling af økonomiske midler. Oplæg til en partnerskabsaftale blev forelagt Bæredygtighedsudvalget i dec. 2011, og udvalget anbefalede at administrationen gik videre med udarbejdelse af en partnerskabsaftale. Administrationen udarbejder i samarbejde med SEAS-NVE en endelig aftale, som forventes forelagt Miljø, energi og udviklingsudvalget i marts 2012, og efter indstilling fra udvalget, forventes aftalen behandlet i Forretningsudvalget og i Regionsrådet (aftalen godkendt i Regionsrådet i marts 2012). Indkøb: Energiindkøb: 5

7 Indkøb af el og naturgas for årene 2011 og 2012, blev udbudt i 2010, og aftaler for begge områder indgået ultimo Desværre viste det sig at udviklingen i gaspriser på verdensmarkedet, medførte en langt større stigning i gasprisen end det kunne forudses. Da aftalen omkring gasprisen er variabel betød det, at besparelsen ikke blev så stor i 2011 som forventet. Koncernindkøb tog derfor kontakt til leverandøren, for at få en mere sikker gaspris for 2012 og hvis muligt Prisen for el er fast i 2011 og 2012, så variationer i den forventede udgift vil alene skyldes variationer i forbrug, samt ændring i afgifter. Adfærd: Kurveknækkeraftale: Region Sjælland indgik i sommeren 2011, som den første region en fælles Kurveknækkeraftale med Go Energi. Det betyder at vi kan gøre brug af en række kampagnematerialer og -ydelser fra konsulenter ved Go Energi. Samarbejdet betyder at Go Energi har været særdeles hjælpsomme i forbindelse med adfærdskampagnen, omtalt tidligere i afsnittet. Endelig har regionens aftale givet inspiration og dannet grundlag for en aftale indgået mellem Go Energi og Region Hovedstaden. Fælles adfærdskampagner: Regionsrådet vedtog i forbindelse med budget 2011 at afsætte 0,5 mio. kr. til en adfærdskampagne i Kampagnen planlægges i samarbejde mellem Kommunikation og KU Byg. Forud for selve kampagnen er der af SEAS-NVE og Go Energi, gennemført målinger og natrunderinger på udvalgte afdelinger i Nykøbing F. og Køge. Dette for at få et mere præcist overblik over forbrugsmønstre. Der er efterfølgende igangsat 2 kampagner; en intranetbaseret kampagne rettet mod alle ansatte, hvor gode råd som at slukke lyset, slukke pc er, lukke varmen m.v. har været fokus. Den anden og en mere målrettet kampagne henvendt mod sygehusene hvor især de kliniske afdelinger og laboratorier begge med stort forbrug er målgruppen, er planlagt til udførelse i januar De enkelte sygehuse står selv for indbydelser så det sikres at de rette personer kommer til at deltage. Ved de 6 planlagte workshops på sygehusene i Nykøbing F., Næstved, Slagelse, Køge, Roskilde og Holbæk, deltager desuden Go Energi med oplæg om mulighederne indenfor reduktion i energiforbrug for sygehusudstyr. Samtidig deltager SEAS-NVE, idet de kan være med til at debattere forskellige løsningsmodeller, og samtidig deltage i opfølgning omkring spareindsatsen. Kampagne afsluttes medio 2012 med en opfølgningsrapport. Bæredygtigt Regionshus: Lokal Agenda 21 har i samarbejde med en række afdelinger i 2011, planlagt og gennemført pilotprojektet Bæredygtigt Regionshus. Helt elementært handler det om hvad du slev kan gøre i din dagligdag. Sluk lyset, print på begge sider af papiret, dyrk motion, cykel på arbejde, spis fornuftigt og meget mere. Men det vigtigste er involvering i processen. Det skal ikke bare være en række udsagn og udmeldinger i form af plakater og go card fra et ekspertpanel. Det skal være baseret på de ansattes egne idéer og erfaringer. Derfor blev der afholdt en række workshops i de forskellige afdelinger, og her var ordet frit, dog med en facilitator fra 6

8 den respektive afdeling. Disse workshops dannede så grundlag for tips og idéer som kan ses på intranetsiden, go cards, infoplakater. Se mere på: Lokal Agenda 21 kampagner er ikke kun fokuseret på energibesparelser, men energiområdet er med så det sikres at hele den grønne palet er dækket ind. Lokal Agenda 21 kampagner kan ikke erstatte adfærdskampagner på energiområdet, men supplerer disse kampagner udmærket. Tanken er at udbrede Lokal Agenda 21 kampagnemodellen fra Regionshuset, til Sygehus-, Psykiatri- og Socialområdet. Klimaregnskab: Region Sjælland indgik i 2011 aftale med Niras omkring udarbejdelse af et klimaregnskab. Klimaregnskabet omhandler ud over CO 2 - påvirkningen fra energiforbruget i regionens bygninger, også påvirkningen fra transportområdet og forbrug af varer. Det er et omfattende arbejde som forventes at give et samlet overblik over regionens klimapåvirkning for årene Energidata fra denne energi- og miljøredegørelse og redegørelserne i 2009 og 2010, danner grundlag for de værdier som vedrører energiforbruget i regionens bygninger i det kommende klimaregnskab. 4. Organisering: Energi- og miljøstyregruppen har afholdt 2 møder i 2011 og de emner, som gruppen har behandlet, har bl.a. været; energi- og miljøscreening af byggeopgaver, implementering af KeepFocus (Region Sjællands fælles energiregistreringssystem), indgåelse af partnerskabsaftale med SEAS-NVE og den fælles 2-delte adfærdskampagne. Derudover har der været særlig fokus på energipulje- og fremrykningsprojekter som skulle afsluttes i Den tværregionale ERFA-gruppe for energi og miljø har afholdt 4 møder, og disse møder som afholdes på skift i de 5 regioner har til formål at vidensdele indenfor energi- og miljøområdet. Emner, der har været behandlet i 2011, har bl.a. muligheder for certificering af byggeri er. I Danmark er der især fokuseret på DGNB (Green Building Council), da denne model vurderes at passe bedst til dansk byggeskik. Region Syddanmark forsøger at pilotcertificere ved dele af et psykiatriprojekt i Åbenrå, mens vi i Region Sjælland gør det samme med GAPS i Slagelse, hvor administrationsdelen certificeres med diplom. Certificeringskrav stilles til det øvrige byggeri, men der kan endnu ikke udstedes diplom til sygehusbyggeri. Andre emner har været; anvendelsen af ESCO, hvor vi stadig har svært ved at se fordelen så længe regionen har deponeringspligt, dog afprøver Region Midtjylland et ESCO-projekt på sygehuset i Silkeborg, men med egenfinansiering, muligheden for brugen af OPP og OPS, sammenlignelige klimaregnskaber samt hvilken glæde vi alle kan få af et tættere samarbejde med Go Energi. Vi har stor glæde af dette forum, både når vi mødes og når vi korresponderer i øvrigt. 5. Forbrugstal: Forbruget af el, varme og vand er samlet set reduceret i 2011 set i forhold til El-forbruget er reduceret med 1,3 %, det klimakorrigerede varmeforbrug er reduceret med 2 % og vandforbruget er 7

9 reduceret med 2,7 %. Fra 2009 til 2011 er el-forbruget faldet med 5,5 %, det klimakorrigerede varmeforbrug med 6,2 % og vandforbruget med 8,3 %. Det vurderes, at det faldende forbrug bl.a. skyldes energispareindsatsen, hvor især de projekter, som er igangsat via energipuljen og daglige driftsoptimeringer ved virk-somhedsområderne er hovedårsager. Ændringer i anvendelse af bygninger, hvor der især på de somatiske sygehuse er gennemført sammenlægning og flytning af forskellige funktioner, har også været med til at reducere forbruget. Andre årsager kan være aflæsningsfejl ved de enkelte geografier. Da det er en række forskellige personer med mere eller mindre erfaring i f.eks. aflæsning og opgørelse i energienheder, der indsender forbrugstal, vil der være en mindre fejlmargen i opgørelsen. En fejlmargen som ikke i det store billede vil ændre tendenser i fald eller stigninger. Det samlede el-forbrug i 2009 udgjorde kwh, i kwh og i kwh. Af tabel 1 og 2 fremgår forbruget pr. virksomhedsområde i kwh og i kwh/m 2. 8

10 Tabel 1: Elforbruget i kwh for Tabel 2: Elforbruget i kwh/m 2 for Det samlede klimakorrigerede varmeforbrug i 2009 udgjorde kwh, i kwh og i kwh. Af tabel 3 og 4 fremgår forbruget pr. virksomhedsområde i kwh og i kwh/m 2. 9

11 Tabel 3: Klimakorrigeret varmeforbrug i kwh for Tabel 4: Klimakorrigeret varmeforbrug i kwh/m 2 for Det samlede vandforbrug i 2009 udgjorde m 3, i m 3 og i m 3. Af tabel 5 og 6 fremgår forbruget pr. virksomhedsområde i m 3 og i m 3 /m 2. 10

12 Tabel 5: Vandforbruget i m 3 for Tabel 6: Vandforbruget i m 3 /m 2 for Hvis forbrugstal sammenlignes med de redegørelser der er udarbejdet i 2009 og 2010, kan der forekomme mindre afvigelser. Dette skyldes primært at forbruget løbende tilpasses, for at opnå så valide forbrugstal som muligt. 11

13 Alle forbrugstal er ekskl. kendt forbrug til procesenergi. Procesenergi er det el-, varme- og vandforbrug som anvendes i forbindelse med drift af centralkøkkener, vaskerier m.m. Forbruget som er kendt er fratrukket det samlede forbrug. Der kan være en mindre andel af procesenergi medtaget i det opgjorte forbrug bl.a. i de tilfælde, hvor der ikke er etableret separate målere ved forbrugsstedet. 6. Konklusion. I 2011 har de primære aktiviteter omhandlet implementering og afslutning af en række praktiske projekter, hvor der bl.a. ved brug af den regionale lånepulje til energibesparelser, driftsmidler ved de operative enheder og centrale anlægsmidler, er igangsat en række energibesparende projekter. Mange af disse har en tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder. Med den forventede igangsætning af ELENA-projektet er det projekter med længere tilbagebetalingstid der er i centrum, samtidig med at lånepulje fortsat anvendes til projekter med kort tilbagebetalingstid. Indgåelsen af Kurveknækkeraftale, og det planlagte energipartnerskab forventes at medvirke til yderligere indsats på adfærdsområdet og indkøbsområdet. Samtidig forventes energipartnerskabet at øge indsatsen på transportområdet og indenfor vedvarende energi. El-, varme- og vandforbruget er samlet set reduceret fra 2009 til 2011, og til trods for, at det ikke statistisk kan eftervises, at energi- og miljøarbejdet har båret frugt, ser det ud til, at der er en faldende tendens i forbruget. Der er stadig en række fejlkilder som fejlaflæsninger eller manglende aflæsninger, som kan påvirke forbrugsopgørelser nu og fremover. Samarbejdet i energi- og miljøstyregruppen og den tværregionale ERFA-gruppe for Energi- og Miljø fastholdes, for at sikre den energiindsats på lokalt og nationalt plan. Dette skal bl.a. ske gennem udførelse af energirelaterede projekter, og øget fokusering på at regionerne arbejder hen mod at forbrugstal og klimaregnskaber forhåbentlig kan sammenlignes. 12