Revision, rådgivning og skat. AjourSpots. April Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revision, rådgivning og skat. AjourSpots. April 2009. Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup."

Transkript

1 Revision, rådgivning og skat AjourSpots April 2009 Læs bl.a. om: Skattereformen 2009 Ændring af energiafgiftslovene Climate Cup AjourSpots 1

2 Leder Den af regeringen nedsatte skatte kommission barslede med sin betænkning for ganske få måneder siden. Indholdet var en skatteomlægning med betydelige skatte lettelser på arbejdsindkomst, specielt på den sidst tjente krone, en væsentlig beskæring af rentefradragsretten, og retten til at fore tage skattebegunstiget indskud på pensionsordninger. Omlægningen var fuldt finansieret, og skattelettelserne blev foreslået ind dækket af afgiftsstigninger primært på energi. Skattekommissionens oplæg blev rost fra mange sider som værende visionært, socialt afstemt, et stort skridt i den rigtige retning mod et internationalt konkurrencedygtigt skattesystem, og samtidig i tråd med den øgede klimafokusering. På nær enkelte torne kunne redaktionen til fulde tilslutte sig de mange roser, der blev uddelt. Nu vokser træerne som bekendt ikke ind i himlen, for da Skatte kommissionens oplæg blev sendt i den politiske trædemølle, var det et noget amputeret resultat, der udmøntede sig i en lovpakke, som forventes vedtaget, inden Folketinget går på sommerferie. Det hele endte med en socialpolitisk diskus sion om rimeligheden i at fjerne topskatten, som ikke har nogen videre provenumæssig effekt, men stor signalværdi, samt et længere slagsmål om afgift på gamle biler på gule plader! Skuffende, at man ikke benyttede denne enestående chance til for alvor at foretage en gennemgribende omlægning af vores skattesystem. Nu må vi så se, hvor længe det holder. Oppositionen har allerede bebudet, at den, når den kommer til magten, vil ændre de nu foreslåede lempelser for højtlønnede. Det fyger i luften med ord som særskat på høje indkomster, genindførelse af formueskatten hvem skulle tro, vi lever i I denne udgave af AjourSpot har vi sat fokus på den nye skattepakke og gennemgår de fremsatte lovforslag specielt med fokus på personbeskatning og erhvervsbeskatning samt den del, der primært skal finansiere lettelserne, nemlig moms og afgifter. Claus Kjær Poulsen Redaktion: Ansvarshavende: Claus Kjær Poulsen. Redaktør: Knut Sigurd Hansen. Redaktion: Bo Sponholtz, Kent Hedegaard, Jørgen Rønning Pedersen, Lasse Skov Kristensen, Maj Westh Johansen, Sussi Kristine Andersen, Søren Bech. Layout: PwC M&C Tryk: Trykbureauet. Oplag: eks. ISSN AjourSpots er en PricewaterhouseCoopers publikation, der behandler forhold omkring regnskab, skatter og afgifter. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. 2 Ajour Spots

3 Indhold Leder Skattereformen 2009 Lempelser og stramninger i personskatten Er det en skattemæssig fordel at hæve SP-opsparingen? Erhvervsbeskatningen Ændring af energiafgiftslovene Moms Climate Cup skaber vigtig anerkendelse af virksomheders klimaindsats Kurser Kontakt XX 19 AjourSpots 3

4 Lempelser og stramninger i personskatten Skattereformen 2009 Af Bo Sponholtz og Søren Bech Skattekommissionens forslag til lavere skat på arbejde blev offentliggjort den 2. februar Det er ikke overraskende, at en stor del af finansieringen af skattelettelserne ifølge forslaget skal hentes gennem en begrænsning af boligejernes rentefradrag, mindre skatteværdi af de ligningsmæssige fradrag samt et bredere indkomstgrundlag eksempelvis gennem afskaffelse af medarbejderobligationsordninger. Herudover må erhvervslivet også lægge ryg til en række stramninger. De forslag på personskatteområdet, som Skattekommissionen fremlagde i deres rapport, har regeringen og Dansk Folkeparti i vid udstrækning fulgt i deres skatteaftale. Lavere skat på arbejdsindkomst Erhvervslivets ønsker om lavere skat på arbejdsindkomst for medarbejderne og et længe næret ønske om at afskaffe 3-årsreglen for beskatning af aktieavancer på datterselskaber, ser således ud til at blive opfyldt. Lempelsen af skatten på den sidst tjente krone bliver dog ikke reduceret til ca. 54,5%, som foreslået af Skattekommissionen, da topskatteprocenten ikke nedsættes med 1,5%. Skatten på den sidst tjente krone bliver i 2010 på ca. 56% inkl. arbejdsmarkedsbidrag mod i dag ca. 63% inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Dobbeltbeskatning af aktiegevinster Prisen for herlighederne er imidlertid en beskatning af selskabers andre aktiegevinster uanset ejertid og fuld beskatning af udbytter. Altså en reel dobbeltbeskatning som til og med også skal ske efter et lagerprincip dvs. løbende beskatning, selv om gevinsten ikke realiseres. Dette er nærmere omtalt i afsnittet om erhvervsbeskatning. Finansiering af skattelettelserne En større del af skattelettelserne fore slås finansieret ved en stigning i moms- og afgiftsprovenuet. Langt størstedelen af de udgifter de forslåede ændringer vil medføre, forventes at blive væltet over på forbrugerne i form af højere priser på varer og tjenesteydelser. En reduktion i skatteværdien på renter og de ligningsmæssige fradrag forventes at finansiere skattelettelserne med ca. 9,2 mia. kr. Derved flyttes mere af beskatningen fra arbejdsindkomst over til forbrug, og samtidigt styrkes incitamenterne for en mere miljøvenlig adfærd i befolkningen. Det er endvidere et ønske, at den personlige opsparing skal styrkes på bekostning af pensionsopsparingen. I det følgende gennemgår vi nogle af de foreslåede ændringer til personbeskatningen og erhvervsbeskatning. Vi har valgt at sætte fokus på den gene relle nedsættelse af indkomstskatten, sæn kning af skatteværdien på renter og ligningsmæssige fradrag, pensionsindbetalinger samt multimediebeskatningen, som er de ændringer, der vil få betydning for de fleste. Gennemgangen bygger på Skattekommissionens reformforslag, regeringens forslag til skattereform, forliget ned Dansk Folkeparti og det høringsforslag, som blev sendt ud den 20. marts AjourSpots

5 AjourSpots 5

6 Skattereformen 2009 De enkelte elementer De centrale elementer i regeringens og Dansk Folkepartis forslag til ny skattereform er som følger: Mellemskatten på 6% afskaffes Bundskatten nedsættes med 1,5% Grænsen for topskat sættes op med kr. i 2010 og yderligere kr. i 2011, i alt kr. Beskæftigelsesfradraget øges gradvist til 4,25%, maksimalt kr. i 2010 og 2011 til 5,6%, maksimalt kr. i 2019 Skatteloftet sænkes til 51,5% for positivt nettokapitalindkomst (ekskl. kirkeskat) Skatteloftet sænkes til ca. 56% for lønindkomst (inkl. AM-bidrag og kirkeskat) Fradragsværdien på nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag sænkes fra 33,5% i dag til 25,5% i Undtaget er dog en negativ nettokapitalindkomst på kr. pr. person og kr. for ægtepar. Nedsættelsen indfases gradvist i perioden 2012 til 2019 af hensyn til boligmarkedet Skat på aktieindkomst nedsættes fra 2012 fra 28% til 27% indtil kr. (2010 niveau). Aktieindkomst der overstiger beskattes med 42% mod marginalt op til 45% i dag Bortfald af skattebegunstigelse for visse personalegoder f.eks. fri telefon Loft over fradrag ved indbetaling til rateopsparing og ophørende livrenter på kr. pr. år, men ikke for livsvarige livrenter. Der lægges op til at lette skatten på arbejde med ca. 29 mia. kr. Udover at afskaffe mellemskatten på 6%, og nedsætte bundskatteprocenten med 1,5%, foreslås en forhøjelse af topskattegrænsen med kr i 2009-niveau. I 2010 sker der en forhøjelse af topskattegrænsen med kr. og yderligere kr. i Grænsen for hvornår der skal betales topskat øges således med kr., hvilket gør det mere attraktivt at øge arbejdsindsatsen. Marginalskatten på en lønindkomst på op til ca kr. i 2010 og ca kr. i 2011, kan dermed maksimalt udgøre ca. 42.3% inkl. AM-bidrag. På lønindkomst herudover vil marginalskatten inkl. AM-bidrag udgøre ca. 56%. Finansiering På personsiden finansieres skattelettelserne primært ved at reducere skatteværdien på den negative nettokapitalindkomst og de ligningsmæssige fradrag fra ca. 33,5% i dag til ca. 25,5%. i Dog fritages negativ nettokapitalindkomst på indtil kr. pr. person eller kr. for ægtepar for en reduktion i skatteværdien. Den fastholdes som i dag fortsat på ca. 33,5%. Nedsættelsen af skatteværdien af den negative nettokapitalindkomst over kr./ kr. og de ligningsmæssige fradrag skal indfases gradvist over otte år med 1% pr. år fra 2012 til Ligningsmæssige fradrag er f.eks. befordring, hjemarbejde, fagforeningskontingent, A-kasse og efterlønsbidrag, underholdsbidrag til børn og tidligere ægtefælle. Hvis tabet ved lavere skatteværdi af rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag bliver større end gevinsten ved de foreslåede nedsættelser af indkomstskatten, ydes der en kompensation. 6 AjourSpots

7 Effekten for den enkelte skatteyder Effekten for den enkelte skatteyder afhænger især af størrelsen af indkomsterne og de hidtidige fradrag. Vi har nedenfor kort beskrevet de faktorer, som har henholdsvis positiv og negativ påvirkning på det årlige rådighedsbeløb efter skatter og afgifter i relation til skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Forslag der vil få en positiv påvirkning på rådighedsbeløbet: Skatteydere sparer fra 1,5% og op til 7,5% ekskl. AM-bidrag på lønindkomst afhængig af lønnens størrelse. Skattebesparelsen øges med lønnens størrelse, hvor den største besparelse opnås på den del af lønindkomsten, som ligger over topskattegrænsen På lønindkomst ud over personfradrag og beskæftigelsesfradrag spares 1,5% før arbejdsmarkedsbidrag op til topskattegrænsen. På lønindkomst over topskattegrænsen spares der 7,5% før arbejdsmarkedsbidrag Positiv nettokapitalindkomst beskattes lavere. Den højeste skatteprocent bliver på ca. 51,5%, og kun hvor den positive nettokapitalindkomst overstiger kr. pr. person og kr. for ægtepar. I dag beskattes positiv nettokapitalindkomst med op til 59% Stigningen i beskæftigelsesfradrag over år vil ikke få nogen effekt, da skattebesparelsen neutraliseres ved et fald i skatteværdien af ligningsmæssige fradrag. Forslag der vil få en negativ påvirkning på rådighedsbeløbet: Negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag får lavere skatteværdi. Der foreslås dog en gradvis indfasning, så effekten af AjourSpots 7

8 Skattereformen 2009 reduktionen af skatteværdien fra ca. 33,5% til ca. 25,5% først har fuld virkning fra Den nuværende skatteværdi på negativ nettokapitalindkomst indtil kr pr. person eller kr. for et ægtepar, fastholdes på de nuværende ca. 33,5% En højere beskatning af flere personalegoder, f.eks. foreslås en multimediebeskatning, når arbejdsgiveren stiller en pc eller en telefon til rådighed. Medarbejderen skal beskattes af kr. årligt, uanset om der både stilles pc og/eller fri telefon til rådighed Ophævelse af skattebegunstigelser for visse aktieordninger og medarbejderobligationer Loft over fradrag for pensionsindbetalinger på visse ordninger med maksimalt fradrag på kr., samt forventet udligningsskat på 6% ved udbetaling af pensioner over en vis grænse. Grænsen forventes at blive på kr. Dette får virkning for mange skatteydere der har sparet op til pension, så de oven i de 51,5%, kommer til at betale yderligere 6%. Det forventes, at selvom fremtidige indbetalinger kun vil give en fradragsværdi på 51,5%, bliver udbetalingerne beskattet med 57,5%, hvis den årlige pensionsudbetaling er over de kr. En skatteyder, der har en høj lønindkomst, vil mærke en skattelempelse, der dog vil blive reduceret med en lavere skatteværdi af renteudgifter. Mange boligejere vil derfor netto ikke have så store skattebesparelser, når de har store renteudgifter på boliglån. Indfasning af reduktionen af skatte værdien for renteudgifter over reelt 10 år, vil hjælpe boligejerne. Her og 8 AjourSpots

9 nu kan der dog være en negativ påvirkning af ejendomspriserne. Set over en årrække er effekten dog anderledes, hvis familien gradvis afdrager lånene, så renteudgifterne falder med tiden. I så fald vil skattebesparelsen på lønindkomsten medføre en samlet skattebesparelse for familien. Pension for lønmodtagere o.a. For at tilskynde til den private opsparing i stedet for pensionsopsparing, er det foreslået af regeringen og Dansk Folkeparti, at der skal sættes et loft for fradrag for årlige indbetalinger på ratepensioner, rateforsikringer samt ophørende livrenter på maksimalt kr. De ophørende livrenter begrænses uanset om de er tegnet med eller uden garantidækning. De eneste ordninger som fremadrettet vil kunne fratrækkes fuldt ud, er de livsvarige livrenter, med den begrundelse, at en livrenteordning der er livsvarig, rummer et meget væsentligt forsikringselement. Forsikringselementet omfordeler således ikke udbetalt pension fra de pensionsopsparere, som lever i kort tid, til de pensionsopsparere, der lever længere. Skattekommissionen forslog ellers kun loftet for fradrag sat ned til kr., så en nedsættelse til maksimalt kr. i indskud på disse ordninger kommer til at berøre mange. Det skønnes, at lovændringen kommer til at berøre ca personer, med en reduktion af de nuværende årlige pensionsindbetalinger på ca. 16 mia. kr., hvoraf kun ca. 7 mia. kr. årligt forventes indskudt på livsvarige livrenter, så der er tale om en ganske stor påvirkning af de danske pensionsindbetalinger. Livsvarig livrente fremmes Fra politisk side ønsker man at forfølge en målsætning om, at den enkelte i videst muligt omfang skal fremme egenforsørgelsen i hele alderdommen i form af livsvarige livrenter frem for egenforsørgelse alene i den første del af alderdommen, i form af ratepensioner og ophørende livrenter. Tanken er at reducere skattebegunstigelsen på opsparing, som mere har karakter at være en almindelig opsparing end en opsparing/ forsikring som en livsvarig livrente, der forsørger personen i hele alderdommen. Loft på alle typer ratepensionsordninger og ophørende livrenter Loftet på de kr. gælder hvad enten der er tale om en privat tegnet ordning eller en arbejdsgiveradministreret ordning. Beløbsgrænsen kommer til at gælde samlet for pensionsordninger, som oprettes i og uden for ansættelsesforhold. Når indbetalingen sker via arbejdsgiveren, må det antages, at der i alt kan indbetales maksimalt kr. på f.eks. en rateordning, da pensionsinstituttet vil indeholde AM-bidrag af indbetalingen, så der herefter netto er kr. tilbage på pensionsordningen. Er der både en arbejdsgiverordning og en privattegnet ordning, går indbetalingerne fra arbejdsgiverordningen forud for indbetalingerne til den privattegnede ordning. Er arbejdsgiverbidraget (bortset fra arbejdsmarkedsbidrag) f.eks kr. årligt, kan der højst opnås et fradrag for kr. ved indskud på en privattegnet ordning. Loftet på de kr. har virkning for fradrag, der foretages fra den 1. januar Loftet gælder for alle ordninger, også ordninger, der er oprettet før lovforslagets offentliggørelse den 20. marts Er der før den 20. marts 2009 f.eks. indgået en aftale med et pensionsinstitut om en aftalt præmie- eller bidragsperiode på mere end 10 år, der rækker ind i 2010 og senere år, vil pensionsopspareren som den første mulighed kunne vælge: at nedsætte indbetalingerne til ratepensionsordningen eller den ophørende livrente i 2010 og fremover til kr. eller mindre, uden at blive omfattet af efterbeskatningsreglerne, eller at den overskydende del indbetales på en livsvarig livrente, eller som sidste mulighed at indbetale det aftalte beløb i de kommende år, men ikke få fradrag for det overskydende beløb udover de kr. Som et modstykke til dette beskattes beløbet ikke ved udbetalingen. At nedsætte indbetalinger til ratepensionsordningen m.v. må nødvendigvis forudsætte, at pensionsinstituttet accepterer dette. En kapitalpension skal med de nuværende regler senest være udbetalt 10 år efter den pågældende når efterlønsalderen. Er efterlønsalderen f.eks. 62 år, skal kapitalpensionen være udbetalt fra det fyldt 62. år til det fyldte 72. år. Det foreslås at forhøje aldersgrænsen for, hvornår en kapitalpensionsordning senest skal være udbetalt, med yderligere 5 år, så er efterlønsalderen 62 år, skal kapitalpensionen være udbetalt i perioden mellem det fyldte 62. år og det fyldte 77. år. AjourSpots 9

10 Skattereformen 2009 Det foreslås, at denne regel får virkning for ordninger, som ikke er afgiftsberigtiget dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Pension for selvstændige erhvervsdrivende Selvstændige erhvervsdrivende kan indbetale indtil 30% af årets skattepligtige indkomst før renter på en pensionsordning. Der er tale om en meget fleksibel ordning, som er meget populær hos selvstændige erhvervsdrivende, da man ikke på forhånd ønsker at binde sig til at skulle indbetale et fast beløb. Man ønsker lige at se, hvordan resultatet bliver i det pågældende år, før indbetalingen sker. Disse regler trådte først i kraft i 2004, og derfor foreslås det, at loftet på de kr. på rateordninger og ophørende livrenter, først skal gælde fra og med 2015 for selvstændige erhvervsdrivende. De får således mulighed for at skyde yderligere ind på en fleksibel pensionsordning i de næste fem år. De selvstændige erhvervsdrivendes ophørspensioner går fri af stramningerne og selvstændige kan fortsat indskyde en skattepligtig fortjeneste på en ophørspension, når aldersbetingelsen på de 55 år mv. er opfyldt. Beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor pensionsord 10 AjourSpots

11 ningen udbetales. I 2009 kan der højst indskydes en skattepligtig fortjeneste på ca. 2,5 mio. kr. Udligningsskat Skattekommissionen foreslog, at der skal betales en udligningsskat af de årlige indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der overstiger kr. De indkomstskattepligtige pensionsordninger vil være f.eks. rateordninger, livrenter (livsvarige og ophørende), tjenestemandspensioner, indeksordninger, ATP mv. I skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fastholdt man en udligningsskat, men at den skal være midlertidig. Den vil formentlig først blive afskaffet helt i Det forventes, at udligningsskatten bliver på 6% og med aftrapning med 0,5% om året fra Politisk er udligningsskatten dog ikke forhandlet helt på plads endnu, så det nærmere detaljer er ikke kendt på nuværende tidspunkt. Vi forventer, at der i foråret 2009 bliver udarbejdet en konkret model herfor. Udspillet fra Skattekommissionen lægger ikke kun op til, at udligningsskatten pålignes pensionsudbetalinger, som er fratrukket til maks. ca. 59%, inden der sker en sænkning af skatten på den sidst tjente krone fra ca. 59% til 51,5% (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag). Udligningsskatten forventes også pålignet udbetalinger, hvor skatteværdien ved fremtidig ind betaling kun er på ca. 51,5%. Skattekommissionen anbefalede dette, for at fjerne incitamentet til at foretage betydelige opsparing på pensionsordninger for højtlønnede, hvilket er i god tråd med forslaget om at sætte et loft på kr. for fradrag ved indbetaling på rateordninger og ophørende livrenter. Selvom der fremover fortsat kan indbetales ubegrænset på livsvarige livrenter, kan resultatet blive, at skatteværdien ved indbetaling er på 51,5%, mod en skat på udbetalingstidspunktet på 57,5%. Skattefordel på medarbejderobligationer og 15% reglen for aktier fjernes Medarbejderobligationsordningerne afskaffes fra og med 1. januar Endvidere afskaffes de individuelle aktieordninger, hvor en ansat ubegrænset kunne tildeles aktier, når udnyttelseskursen højst er 15% lavere end aktiernes kursværdi. I disse ordninger beskattes en ansat i dag ved salg af aktierne, og som et modstykke til dette har arbejdsgiveren ikke fradrag for udgiften til aktierne. De generelle medarbejderaktieordninger ved køb til favørkurs og gratisaktierne opretholdes. Det gælder også de individuelle aktieordninger i form af en tildeling af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, indtil 10% af lønnen. Multimediebeskatning I dag beskattes fri telefon med en årlig standardsats på kr. Stiller arbejdsgiveren datakommunikation til rådighed for den ansatte, og har den ansatte adgang til arbejdsgivers netværk, er den skattefri. En ny multimediebeskatning som dækker en ansats fri telefon, en arbejdsgiverbetalt computer og adgang til internettet foreslås indført. Lønmodtagere skal beskattes af kr. årligt, uanset om der stilles en telefon, en arbejdsgiverbetalt computer eller en internetforbindelse til rådighed for den ansatte. De kr. dækker alle de multimedier som stilles til rådighed for den ansatte. Det er den ansattes rådighed over godet, der udløser det en beskatning ikke den faktiske benyttelse af det. Det vil derfor være overordentlig vanskeligt at slippe for at betale skat af et sådan gode, hvis det tages med hjem, idet det skaber en stærk formodning om at godet anvendes privat. Der er ikke mulighed for, som med den nuværende beskatning af fri telefon, at reducere beskatningsgrundlaget med privat afholdte udgifter i hjemmet, ligesom begge ægtefæller skal betale multimedieskat, hvis de fra deres arbejdsgiver får stillet en eller flere af de anførte goder til rådighed. De selvstændige erhvervsdrivende går heller ikke ram forbi. De bliver også beskattet af de kr., hvis de har en eller flere af goderne til rådighed. Er den selvstændige i virksomhedsordningen, beskattes multimediet på lige fod som eksempelvis en bil, der indgår i virksomhedsordningen. Det betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende beskattes af den private rådighed over multimedierne, som om de var stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Bo Sponholtz Telefon: Mail: Søren Bech Telefon: Mail: AjourSpots 11

12 Er det en skattemæssig fordel at hæve SP-opsparingen? Af Heidi Nyggard Brøgger og Torben Wolsted Svaret på dette spørgsmål afhænger af den enkelte persons skattemæssige forhold, især, om man forventer at betale topskat ved udbetaling af pengene, når man er fyldt 65 år. I forbindelse med skattereformen vil grænsen for betaling af topskat blive sat op til kr. (2010-niveau). udbetaling skal ske over 10 år og derved bliver personlig indkomst eventuelle omkostninger, der skal betales, såfremt SP-kontoen hæves i 2009 en eventuel udligningsskat på op til 6% på løbende pensionsudbetalinger fra 2010 i hvor stort et omfang, der sker kompensation for negativ PAL-skat beskatningen af det løbende afkast af indestående på SP-kontoen. Skattereformen 2009 Til brug for sammenligning af de skattemæssige konsekvenser ved udbetaling i 2009 og ved udbetaling, når man bliver 65 år, kan nedenstående skema anvendes. Nedenstående kan alene betragtes som vejledende, idet konklusionen blandt andet afhænger af: det generelle beskatningsniveau på det tidspunkt, hvor man fylder 65 år, idet den højeste marginalskat eventuelt kunne ligge under 50% på dette tidspunkt, selv om man eventuelt betaler topskat, når man fylder 65 år hvorledes SP-kontoen udvikler sig fra 2009 og frem til man fylder 65 år, hvor SP-kontoen kan være under kr. i 2009, men over kr. (eller den grænse, som gælder på dette tidspunkt), når man fylder 65 år, så Samlet SP-konto under kr. Samlet SP-konto over kr. Udbetaling af SP konto i 2009 Udbetales som engangsbeløb med fradrag af en afgift på 35% Udbetales som engangsbeløb med fradrag af en afgift på 35% af de første kr. og 50% af resten Hvordan får man frigivet sin SP-opsparing? Udbetalingen kan tidligst finde sted efter den 1. juni 2009, og ATP vil sende information til alle SP-kontohavere med saldooplysning og udbetalingsblanket, når det fremsatte lovforslag er vedtaget. Udbetalingsanmodningen skal være indsendt senest den 31. december Det indkomne beløb fra salget vil først blive reguleret for eventuel pensionsafkastskat (PAL) og omkostninger. Af nettobeløbet efter PAL-skat og eventuelle omkostninger beregnes herefter afgiften til SKAT på de 35%/50%, hvorefter det resterende nettobeløb vil blive udbetalt. Torben Wolsted Telefon: Mail: Udbetaling af SP konto ved 65 år Udbetales som engangsbeløb med fradrag af en afgift på 40% Udbetales som løbende ydelse over 10 år, der beskattes som personlig indkomst, med en skattesats på mellem 37% og 52% (evt. 58%) afhængig af, om man betaler topskat, når man bliver 65 år 12 AjourSpots

13 Erhvervsbeskatningen På baggrund af Skattekommissionens rapport og regeringens aftale med Dansk Folkeparti har Skatteministeriet fremsendt udkast til love om skattereformen i høring. Inden for erhvervsbeskatningen indeholder lovudkastene et kludetæppe af stramninger, hvor beskatningen af udbytte og aktieavance ændres, og en række særregler fjernes. Af Bo Sponholtz, Steff Fløe Pedersen og Søren Bech Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning Skatteministeriets lovudkast lægger op til, at aktieavance og udbytte skal beskattes ens hos aktionærer, der er selskaber, fonde m.v. Dette sker ved at indføre følgende tre nye definitioner i aktieavancebeskatningsloven: koncernselskabsaktier, datter selskabsaktier og porteføljeaktier. Koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier Aktieavancer på og udbytter fra koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier bliver ifølge lovudkastet skattefrie uanset ejertid. Koncernselskabsaktier defineres som aktier i selskaber, hvormed selskaberne er koncernforbundne, dvs. hvor selskaberne er sambeskattede eller ville kunne sambeskattes. Datterselskabsaktier er aktier i selskaber, hvor aktionæren ejer minimum 10% af aktiekapitalen. Det er en betingelse, at selskabet er beliggende inden for EU/ EØS eller i et land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale. Skatteministeriet foreslår endvidere en værnsregel vedrørende de såkaldte omvendte juletræer, dvs. hvor flere aktionærer indsætter et holdingselskab for at samle deres beholdning af aktier, så de samlet opnår en beholdning på 10%. AjourSpots 13

14 Skattereformen 2009 Fremover vil sådanne aktier blive betragtes som porteføljeaktier, jf. nedenfor. Porteføljeaktier Når der hverken er tale om koncernselskabsaktier eller datterselskabsaktier, vil der være tale om porteføljeaktier. Der vil normalt være tale om porteføljeaktier, når aktionæren ejer under 10% af aktiekapitalen. Er der tale om porteføljeaktier, skal aktionæren ifølge forslaget i alle tilfælde fuldt ud medregne udbytte og aktieavance i den skattepligtige indkomst. Dette er en skærpelse i forhold til i dag, hvor kun 66% af udbyttebeløbet medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. Ligeledes er der tale om en skærpelse i forhold til beskatningen af aktieavance, idet en avance efter de gældende regler er skattefri efter 3 års ejertid. Faktaboks herunder viser konsekvenserne ved en investering i porteføljeaktier via et selskab og en direkte investering. Hvor en avance på aktier i dag beskattes, når avancen realiseres, skal avancer ifølge forslaget fremover beskattes efter et lagerprincip. Aktionæren skal således medregne kursstigninger og kursfald i den skattepligtige indkomst, uanset om aktierne er afstået. Beskatning efter et lagerprincip bryder med et grundlæggende princip om at beskatte efter evne, idet aktionæren ofte ikke har likviditet til at betale den pålignede skat, og vil derfor være nødsaget til at skaffe likviditet til at betale skatten. Lagerprincippet indebærer endvidere store uhensigtsmæssigheder, hvis aktionæren i år 1 beskattes af en aktieavance, og i år 2 har et tab på aktierne, idet aktionæren kun vil kunne bruge dette tab, såfremt aktiernes værdi igen stiger. Skatteministeriet har indtil videre ikke foreslået en carry back -regel, der muliggør udnyttelsen af tab i forudgående års gevinster. Beskatningen af aktieavancer efter et lagerprincip indebærer, at aktiernes værdi skal fastsættes ultimo indkomståret. For unoterede aktier, hvor der ikke Beskatning af investering i porteføljeaktier Beskatning af en direkte aktieinvestering Indkomst i et porteføljeselskab 100,00 100,00 Skat i et porteføljeselskab, 25% - 25,00-25,00 Indkomst til udlodning 75,00 75,00 Indkomst i et holdingselskab 75,00 Skat af udbytte, 25% - 18,75 Indkomst til udlodning til aktionæren 56,25 Indkomst hos aktionæren 56,25 75,00 Skat hos aktionæren, 42% - 23,63-31,50 Provenu hos aktionæren 32,62 43,50 14 AjourSpots

15 findes en kendt markedsværdi, anven des i stedet det største beløb af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum og aktiernes andel af selskabets indre værdi. Dette betyder reelt, at værdistigninger, der er baseret på indre værdi, skal beskattes, mens værdifald, der bringer værdien under den skattemæssige anskaffelsessum, ikke kan fratrækkes. Derudover gælder der særlige regler for, hvilken værdi der skal anvendes som indgangsværdi i indkomståret 2010, hvor de nye regler foreslås at skulle finde anvendelse. Fradragsret for visse advokatog revisoromkostninger, samt om kostninger til undersøgelse af nye markeder ophæves Virksomheder har i dag fradrag for visse omkostninger til advokater og revisorer i forbindelse med etablering eller udvidelse af en erhvervsvirksomhed. Derudover er der generelt fradrag for omkostninger til undersøgelse af nye markeder. Hovedreglen er, at virksomheder kun har fradrag for omkostninger, der vedrører den løbende drift, men ikke fradrag for omkostninger, der vedrører selve indkomstgrundlaget. I forbindelse med indførelsen af en række vækstfremmeinitiativer i 1991 blev det vedtaget at indføre de nævnte undtagelser til hovedreglen for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder, nemlig fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med undersøgelser med henblik på at udvide erhvervsvirksomheden. Ifølge Skatteministeriets lovudkast vil der fremover ikke være mulighed for at tage fradrag for denne type omkostninger, selv om der også i den nuværende situation er behov for vækst. Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde I dag kan selskaber og fonde ikke fratrække omkostninger af førte skattesager i den skattepligtige indkomst. I stedet er der mulighed for at få omkostningsgodtgørelse på mellem 50% og 100% af de afholdte udgifter. Skatteministeriet foreslår, at reglerne om omkostningsgodtgørelse fjernes. Selskaber og fonde vil i stedet kunne fradrage omkostningerne til skattesager, hvorved fradragsværdien nedsættes til 25%. Beskatning af fast ejendom Skatteministeriet foreslår, at en række særregler for beskatning af fast ejendom ophæves. Dette drejer sig om reglen om adgang til genanbringelse af avance inden for landbrug og skovbrug. Endvidere foreslås det, at personer beskattes med 100% af genvundne afskrivninger modsat i dag, hvor personer kun skal medregne 90% af genvundne afskrivninger i den skattepligtige indkomst. Fremsættelse i Folketinget Skatteministeriets udkast til lovforslag forventes fremsat i Folketinget den 22. april. Bo Sponholtz Telefon: Mail: Søren Bech Telefon: Mail: AjourSpots 15

16 Ændring af energiafgiftslovene Skattereformen 2009 Ud fra det politiske forlig, der er indgået, har det været en meget vanskelig opgave for Skatteministeriet at få ændret afgiftslovene, så betingelserne i forliget bliver opfyldt samtidig med, at afgiftsændringerne ikke rammer skævt og uhensigtsmæssigt. Derfor har det lovforslag, Skatteministeriet har sendt i høring vedrørende energiafgifter, også en række mangler. Lovforslaget indeholder f.eks. ikke satser og beregninger over de økonomiske konsekvenser, hvilket gør det er svært præcist at vurdere, hvad regeringen og Skatteministeriet konkret har ment og haft til hensigt. 16 AjourSpots

17 Af Joan Faurskov Rasmussen Hvad indeholder lovforslaget? Højere afgifter på elektricitet og brændsler, der anvendes til andet end rumvarme Der indføres yderligere energiafgifter for brændsler, der anvendes til andet end rumvarme. Afgiften udgør 15 kr. pr. GJ brændsel, og afgiftsbelastningen indføres ved, at det beløb, virksomhederne kan få godtgjort, nedsættes. Dette gælder dog ikke biobrændsler, som stadig friholdes for afgifter. Der indføres en tillægsafgift for virksomheder, der anvender elektricitet. Tillægsafgiften udgør 6 øre pr. kwh elektricitet, som lægges oven i den afgift, virksomhederne betaler i dag. Virksomhederne kan ikke få godtgjort tillægsafgiften. For en virksomhed, der bruger ca kwh elektricitet om året til belysning m.v., betyder dette en yderligere afgiftsbelastning på kr. om året plus kr. i moms. Virksomheder, der foretager mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse eller metallurgiske processer, slipper helt for at betale den forhøjede energi afgift på elektricitet og brændsler. Frihold elsen kan dog kun ske i det omfang, virksomhedernes produktion er omfattet af reglerne for tung proces. Det vil sige, at virksomheder, der har mineralogiske processer m.v., men ikke er omfattet af reglerne for tung proces, skal betale de højere afgifter. Højere afgift på elektricitet og brændsler, der anvendes til rumvarme Afgifterne på brændsler til rumvarme forhøjes med 15%, og afgiften på el, der anvendes til rumvarme, stiger 5%. For en virksomhed, der bruger ca m 3 naturgas om året til rumvarme, betyder dette en yderligere afgiftsbelastning på ca kr. om året plus kr. i moms. Elektricitet og brændsler, der anvendes til produktion af kulde Der indføres en afgift på energi, der anvendes til aircondition/køling af komforthensyn. Det sker ved, at virksomhederne ikke kan få godtgjort afgifter på energi, der anvendes til aircondition/ køling af komforthensyn. Virksomheder, der anvender elektricitet og brændsler til fremstilling af kulde, som skal anvendes til andre formål end komfort, kan få godtgjort energiafgiften på dette forbrug. Denne godtgørelse gælder både virksomheders egen produktion af kulde og kulde, der leveres fra en kuldeproducent. Man kan dog ikke få godtgjort tillægsafgiften på 6 øre pr. kwh elektricitet, og godtgørelsen af energiafgifterne på brændsler vil endvidere blive reduceret med 15 kr. pr. GJ. Vores vurdering De overordnede konsekvenser af lovforslaget vedrørende energiafgifter er efter vores vurdering helt klare: Der bliver tale om store generelle afgiftsstigninger for privatpersoner både direkte og indirekte Der kommer store stigninger i afgiftsbelastningen for de fleste virksomheder Der er stor forskel i fordelingen af afgiftsbelastningen, idet visse erhverv helt slipper for at betale de yderligere afgifter, mens andre erhverv får en kraftig stigning i afgiftsbelastningen Afgiftsændringerne vil medføre, at virksomheder vil blive tvunget til at tænke i andre baner, end de plejer Ændringerne vil forøge den administrative belastning for virksomhederne. Når der tidligere har været store lovændringer, hvor virksomheder belastes meget med yderligere afgiftsbetalinger, har der normalt været overgangsordninger, hvor afgiftsstigningerne implementeres over en række år. Ud fra høringsforslaget ser det ikke ud til, at man vil implementere afgiftsstigningerne gradvist, men det er svært at vurdere, når lovforslaget ikke indeholder oplysninger om afgiftssatserne. AjourSpots 17

18 Moms Skattereformen 2009 Af Claus Bohn Jespersen Forårspakke 2.0 gør op med danske momsfritagelser Momsforslaget forsøger at fjerne den konkurrencemæssige begunstigelse, der kan følge af, at visse aktiviteter er momsfritagne, ligesom der sker en tilpasning til EUs momsregler. De konkrete tiltag giver store administrative byrder for virksomhederne, og i visse tilfælde er reglerne gjort mere komplekse end nødvendigt. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde Momsfritagelsen for levering af fast ejendom foreslås ophævet for salg af byggegrunde og nye bygninger med virkning fra 1. januar Dette sker i overensstemmelse med de bagvedliggende EU regler og betyder, at der fremover skal betales moms af byggegrunde og ny opførelse af bygninger. Definitionen af nye bygninger bliver imidlertid ganske bred og omfatter også til- og ombygninger i de situationer, hvor der er udført om- og tilbygningsarbejde i væsentligt omfang. Med væsentligt omfang lægges der op til en vurdering af værdien af omog til bygningsarbejdet i forhold til værdien af salgsprisen på ejendommen. Udgør værdien af om- og tilbygningen mere end 50% af salgsprisen, anses ombygningen for væsentlig, og ejendommen anses derfor som ny. Vi forudser, at momspligt på dette om råde vil betyde en væsentlig fordyrelse af prisen på nybyggeriet af privatboliger og erhvervsejendomme, og samtidigt bliver det utroligt teknisk tungt at håndtere reglerne i praksis specielt reglerne vedrørende om- og tilbygninger. Moms på ferierejser Ifølge forslaget skal rejsebureauer fra 1. januar 2011 betale moms af rejsebureauets fortjenstmargin (bruttoavance) for den enkelte rejse inden for EU, mens rejser til destinationer uden for EU kan sælges uden dansk moms (nulsats). Endvidere får rejsebureauerne momsfradrag for deres generelle omkostninger. Der er trist at konstatere, at skatteministeren tilsyneladende ikke vil trække på de gode erfaringer fra Sverige, hvor rejsebureauer har mulighed for at betale moms med 2,6% af bruttoomsætningen (svarende til 25% moms af en på forhånd aftalt fortjenstmargin på 13%). Den svenske model er gennemprøvet og administrativ fornuftig, mens det danske forslag virker unødigt tungt administrativt. Efter lovforslaget bliver turist- og informationskontorers oplysningsvirksomhed endvidere momspligtigt med virkning fra 1. januar Ejendomsadministration Momsfritagelsen for ejendomsadministration ophæves med virkning fra 1. januar Også her vil det bringe de danske regler på linje med de bagvedliggende EU-regler. Dog indføres der samtidig pålægsmoms på virksomheders egen administration af fast ejendom, hvilket dog kræver godkendelse fra EU- Kommissionen. Udsigt til betydelige meromkostninger for finansielle virksomheder Grundlaget for betaling af lønsumsafgift i den finansielle sektor for virksomheder omfattet af selskabsskatteloven foreslås øget, så lønsumsafgiften beregnes som 9,13% af lønsummen plus 1,25% af virksomhedens overskud opgjort efter reglerne for skattepligtig indkomst. Selskaber, der ikke er omfattet af selskabsskatteloven, skal derimod betale 10,5% af lønsummen. Initiativet træder i kraft den 1. januar 2013 og vil blive en meget betydelig merudgift for den finansielle sektor. Nogle vil måske endda være fristet til ligefrem at kalde dette forslag for en særlig ekstra beskatning af den finansielle sektor. Claus Bohn Jespersen Telefon: Mail: 18 AjourSpots

19 Climate Cup skaber vigtig anerkendelse af virksomheders klimaindsats For KLS Grafisk Hus og Gypsum Recycling International har det været en vigtig anerken delse af deres klimaind sats at deltage i Climate Cup-konkurrencen og ikke mindst at vinde en pris. Climate Cup 2009 er netop skudt i gang, og I har nu mulighed for at få jeres klimaindsats anerkendt. Af Pernille Risgaard Vi taler om det hele tiden: klimaforandringerne. Vejret bliver voldsommere og mere ekstremt. Den globale gennemsnitstemperatur stiger hurtigere end forventet. Og konsekvenserne er omfattende. Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, vi står over for i dag, og at dansk erhvervsliv spiller en vigtig rolle i forhold til at løse dem. Climate Cup for dig, der gør en aktiv klimaindsats For at skabe øget opmærksomhed om danske aktørers klimaindsatser samt motivere andre til at gøre en indsats for at modvirke klimaforandringerne blev den første Climate Cup-konkurrence afholdt i 2008, og succesen fortsætter i Konkurrencen er for danske virksomheder, organisationer og kommuner, der gør en aktiv klimaindsats og gerne vil fortælle om den dels for at skabe synlighed om klimaindsatsen, dels for at inspirere andre til at se fordelene ved at gøre en aktiv indsats. Bag Climate Cup initiativet og priserne står PricewaterhouseCoopers (PwC), Berlingske Tidende og Mandag Morgen. Uddelingen af Climate Cup 2008-priserne fandt sted Koncerndirektør i Novo Nordisk Lise Kingo uddeler Strategiprisen til KLS Grafisk Hus. Professor dr. agro. John R. Porter uddeler Reduktionsprisen til Gypsum Recycling International. AjourSpots 19

20 Climate Cup 2008 Award Reception. under Nordic Climate Solutions-konferencen i Bella Center i København sidste år i november. Vinderne: Anerkendelsen af klima indsats motiverer Blandt vinderne i 2008 var trykkeriet KLS Grafisk Hus og verdens førende inden for genanvendelse af gipsaffald Gypsum Recycling International. KLS Grafisk Hus, Danmarks første CO 2 - neutrale trykkeri, vandt Strategiprisen for virksomheder under 500 medarbejdere, fordi virksomheden udviser klart lederskab inden for sin sektor. Et lederskab, der har en vision om at være CO 2 -neutral i 2010 hvilket endda blev realiseret et år før tid i januar 2009 og som tilstræber at påvirke kunder og forretningspartnere til at tage stilling til klimaændringer. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at KLS Grafisk Hus er det eneste danske trykkeri, hvor hver enkelt tryksag kan ledsages af et individuelt CO 2 -regnskab, så kunderne kender belastningen af klimaet ved produktionen af deres tryksager. CO 2 -regnskabet bliver også benyttet til at vejlede kunderne om f.eks. papirvalg og produktionsproces, så CO 2 -udledningen er mindst mulig. Vi er meget stolte af at have vundet en Climate Cup-pris, fortæller Jan Nielsen, salgsdirektør og ansvarlig for marketing i KLS Grafisk Hus. Den menneskelige respons og det skulderklap, vi har fået for vores indsats på klimaområdet fra i nstanser som PwC, Berlingske Tidende og Mandag Morgen, betyder meget for os. Det styrker os i vores tro på, at vi gør det rigtige, og bidrager til vores fortsatte engagement og motivation i forhold til at gøre en forskel for klimaet. Derudover mærker vi helt tydeligt en positiv respons fra vores kunder og samarbejdspartnere, både på at vi nu er CO 2 -neutrale, og på at vi har vundet en Climate Cup-pris, siger Jan Nielsen. Også for Gypsum Recycling International har anerkendelsen ved at vinde en Climate Cup-pris været vigtig. Gypsum Recycling International fokuserer på genanvendelse af gipsaffald fra byggeri og forhindrer dermed, at affaldet unødvendigt ender på lossepladsen. Konceptet er, at alt brugt gips knuses og sorteres for derefter at recirkulere til gipsfabrikkerne. Virksomheden vandt Reduktions prisen for virksomheder under 500 medarbejdere, fordi den tydeligt demonstrerer, at det giver gevinst at genbruge gips mv. fra et forretningsmæssigt såvel som et klimamæssigt synspunkt. Genbruget reducerer udledningen af drivhusgasser markant. Vi går meget op i klimaeffekten af det, vi laver, så denne anerkendelse var vigtig, fortæller administrerende Direktør, Henrik Lund-Nielsen. Reduktionsprisen stemmer rigtig godt overens med vores strategi, så vi har brugt alle tænkelige muligheder på at brande os som nominerede og efterfølgende som vindere af prisen. Det gjorde vi bl.a. ved at annoncere på vores hjemmeside, inkludere information Bliver jeres klimaindsats anerkendt? Deltag i Climate Cup 2009 Registrer jer til deltagelse i Climate Cup 2009 allerede nu og drag fordel af mulighederne for eksponering bl.a. hos mediepartnerne Berlingske Tidende og Mandag Morgen og på hjemmesiden Ansøg på inden den 19. juni 2009 kl AjourSpots

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009 22. april 2009 Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag Indholdsfortegnelse Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...4 Multimediebeskatning...9

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Den vedtagne skattereform

Den vedtagne skattereform 28. maj 2009 Den vedtagne skattereform Indholdsfortegnelse Side Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...5 Multimediebeskatning...10 Aktieoptionsordninger...12

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder:

Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder: Februar 2009 Så er Skattekommissionens forslag offentliggjort, og ikke overraskende skal en stor del af finansieringen hentes via en begrænsning af boligejernes rentefradrag, og erhvervslivet må lægge

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 224 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-321-0013 Udkast 20. marts 2009 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ:

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ: FORÅRSPAKKE 2.0 Juni 2009 Det konstruktive alternativ: Kreston danmark Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0

F O R Å R S PA K K E 2. 0 FORÅRSPAKKE 2.0 Forord Så kom Skattekommissionens rapport med titlen Lavere skat på arbejde. Der er grund til at rose kommissionen og dens formand, Carsten Koch, for et gennemarbejdet, velargumenteret

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Fredag den 20. marts 2009 sendte Skatteministeriet lovforslag om skattereformen i høring.

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Moms og afgifter. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Moms og afgifter. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik - Moms Moms på egen og fremmed administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige (omfattet af

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Skattekommissionens rapport

Skattekommissionens rapport Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattekommissionens rapport Skattekommissionens rapport er nu offentliggjort. Samlet lægges der op til en omlægning af skatten

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 26. MARTS 2009 RHJ/JN/LF Finansforbundet har den 20. marts 2009 modtaget pakken af lovforslag som led i

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor særnummer 2012 RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Folketinget vedtog i september 2012 en ny og omfattende skattereform. I dette nummer videreformidler vi nogle af de vigtigste skattemæssige

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Aktuel Skat 1. halvår 2009 Personbeskatning Erhvervsbeskatning Aktionærbeskatning Selskabsbeskatning International beskatning Moms og lønsum Told og afgifter Anden tilhørende lovgivning Oversigt, genoptagelsesadgang

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling Regeringen og DF s Forårspakke Forvirring eller forenkling Orientering fra Skat & Råd: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven Lovforslag nr. L 208 Folketinget 2009-10 Fremsat den 14. april 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Afskæring af fradragsret for nye indbetalinger

Læs mere

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3

TILVALG & MULIGHEDER MERE SOM PENSIONIST? 2 MERE HVIS DU BLIVER INVALID? 2 MERE HVIS DU DØR? 3 MULIGHEDERNE I DIN PENSIONSORDNING 3 TILVALG & MULIGHEDER Er der stor forskel mellem din indtægt nu, og når du går på pension, skal du overveje at spare mere op. Det gælder også, hvis du vil have udbetalt mere, hvis du bliver invalid eller

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere