Dyr dansk gave til Euro

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 5 Maj 2012 Dyr dansk gave til Euro Regeringen er kommet i gavehumør men ikke til danskerne n Der skæres og skæres på alle de skattebetalte velfærdsrettigheder. Men der er åbenbart penge nok de skal bare ikke gå til os selv. IMF har bedt om at få flere penge i kassen, så de kan pumpe penge ud til Eurolandenes gældskrise. En række Euro-landemå som bekendt låne flere penge for at betale deres lån. Lånene gives på betingelse af, at landene skæ rer i alt, hvad der kan minde om sociale og arbejdsrelaterede rettigheder, sundhed og pensioner. Den danske regering har prompte givet 40 milliarder gode danske skattekroner til formålet! Fyrre milliarder Fyrre milliarder er et svimlende beløb. Set i forhold til det statsunderskud på 100 milliarder, som regeringen overtog, øges underskuddet med næsten 50%, hvis der ikke i stedet skæres voldsomt ned. Og det er hvad vi kan forvente. De arbejdsløse, de handikappede, de syge, børnene og de ældre kommer til at betale den gave. Det er hvad der ligger i de kommende reformer og lovforslag. På trods af at danskerne har stemt nej til EU s Europolitik, mener også den nye regering, at vi skal underlægges dens katastrofekurs. Nedskæringer, mindre købekraft, længere arbejdstid, begrænsninger i strejkeretten er den kurs der er lagt. En kurs som flere og flere internationale økonomer i øvrigt mener ender i afgrunden. + 1 milliard Mens kassen nu var åben, blev der også bevilget 1 milliard kroner til Afghanistans sikkerhedsstyrker. Vi samler ind blandt landene der snart forlader Afghanistan, siger udenrigsministeren. Vi vil foreslå den gavmilde regering, at den i stedet for at gribe ned i statskassen, går ud på gaderne med raslebøssen og spørger om danskerne vil være med på gaven. Op på dupperne Efter arbejdsgivernes lønsejr i de fornyede overenskomster, gælder det nu deres krav om længere arbejdstid for dem der har et arbejde. Det skal forhandles i de kommende trepartsforhandlinger. Forhandlingerne foregår samtidig med at tusinder af arbejdsløse falder for den halverede dagpengeperiode, og står uden mulighed for at genoptjene retten til dagpenge. Samtidig varsles der nedskæringer for kontanthjælpsmodtagerne. Fagbevægelsens opgave er nu at komme op på dupperne og være solidarisk med medlemmerne og kollegerne i de andre EU lande, der kæmper mod EU s mange overgreb på deres rettigheder. Bec Finanspagten til afstemning Kommunistisk Parti i Danmark n Den omstridte EU-finanspagt fremlægges nu til behandling i Folketinget. På forhånd er den sikret flertal. Finanspagten er et stort indgreb i landenes ret og mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik. Dens økonomiske regler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Den danske regering vil opfylde kravet med den særlige budgetlov. Derved mener den at kunne omgå en folkeafstemning. Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EUdomstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP. Overtrædelse af finanspagtens bestemmelser koster bøder til EU. Eurolande skal betale bøder til EU s nye krisefond, ESM. Ikke-eurolande skal i stedet betale bøder til EU s generelle budget. Dukse Danmark Trods megen uro og mange advarsler bøjer den danske regering og folketingsflertallet sig lydigt for finanskapitalens krav. Anderledes ser det ud i f.eks. Tyskland, hvor de tyske socialdemokrater med den tidligere justitsminister vil indstævne pagten for forbundsdomstolen, ligesom den måske kommende socialistiske franske præsident vil have den taget op til genforhandling. Vedtages finanspagten står Danmark i en situation over for EU, der ligner kommunernes nuværende status overfor regeringen. bec 1. Maj. Arbejderklassens internationale kampdag. 1. Maj-møder se side 15 og 16

2 Side 2 Nr Sådan er kapitalismen En økonomisk guru har besøgt Danmark i forbindelse med at han har doneret os et nyt økonomisk institut. Georges Soros er navnet. Han bosatte sig efter krigen i England, hvor han fik sin økonomiske uddannelse. Han er efterkrigstidens største spekulant, og har tjent sin enorme formue på finansielle spekulationer. Han var sågar skyld i at det engelske pund brød sammen på grund af hans spekulation. Med den baggrund kan han forudse, at ikke alene Euroen, men hele EU, vil bryde sammen på grund af EU s økonomiske politik, som han kalder stivnet og gammeldags. Spekulanter bestemmer Soros siger, at problemerne startede i firserne, hvor den nobelprishædrede økonom Milton Friedmanns frie markedskræfter, privatiseringer og bortfald af staternes indflydelse på finanskapitalens råderum slog igennem. Dette mantra har uddannet generationer af regnedrenge og -piger, der som rådgivere og sågar vismænd har lagt den økonomisk politiske linje i de europæiske lande og i EU. Det har betydet spekulationsoppustede bobler der sprang, for derefter igen at puste nye op. Når der nu pumpes nye lån ind i de gældsplagede lande, mens spekulanterne stadig har frit råderum og manglen på arbejdspladser ignoreres, så er sammenbruddet sikkert. Alene spekulationen i de nye statsobligationer viser, at EU s krisepolitik kommer både for sent og er forkert, mener han, og andre med ham. Løn og profit Denne økonomiske linjes problemer ses i mindre perspektiv her i landet, hvor eliten jubler over de nu vedtagne overenskomstfornyelser med indbygget reallønsnedgang. Det vil betyde nye arbejdspladser, påstår fagbevægelsen. Men der er massevis af erfaringer i arbejderbevægelsen om løntilbageholdenhed. Tydeligst er erfaringerne fra Danmarks mange skibsværfter, hvor arbejderne igen og igen gik med til løntilbageholdenhed for at bevare arbejdspladserne. Det fik de ikke andet ud af end at deres økonomiske situation blev forværret allerede inden de blev arbejdsløse. Det styrker de danske virksomheders konkurrenceevne, siger arbejdsgiverforeningen, men virkeligheden er jo, at arbejdsgiverne i de konkurrerende lande også sænker lønningerne. Resultat: Det styrker overskuddet for indehaverne og aktieejerne. Udnytter angst Dette års overenskomstforlig er det største nederlag for arbejderne i årtier. Ikke underligt at et massivt flertal af fagbevægelsens medlemmer ikke har fundet det ulejligheden værd at stemme. Det flertal er potentielle udvandrere fra fagbevægelsen, og det er et problem for fremtidige leve- og arbejdsvilkår for det store befolkningsflertal. Et mindretal af medlemmerne har med stort flertal stemt ja. Der er tegn på den angst for arbejdsløshed der med god grund hersker overalt i befolkningen. Den samme angst som uden det lovede resultat fik værftsarbejderne og andre til at acceptere lønnedgang. En finke af panden Af Lilli Rodeck n I vores såkaldte folkestyre kommer store omvæltninger i bisætninger. I en tv-avis fremkom forsvarsledelsen med en nyhed om, at livgarden bør flyttes til Vordingborg, hvis værnepligten fjernes. Men der har vist ikke været nogen politisk udmelding om at fjerne værnepligten? Ifølge Det danske Riges Grundlov 81, er enhver våbenfør mand forpligtet til at bidrage til fædrelandets forsvar. Fjerner man værnepligten, bryder man Grundlovens hensigt med 81. Prof-soldater Rundt omkring i verden findes der mange professionelle hære. Det værste eksempel er USA, hvor fattige unge kun kan få en uddannelse ved at gå ind i hæren. De unge ender med at blive kanonføde i håbløse krige. I Danmark har man i de seneste år udskrevet færre og færre værnepligtige for lettere at kunne udsende professionelle soldater til disse krige. Havde man en hær kun bestående af værnepligtige, ville man risikere en sund kritisk holdning til de krige, som Danmark har deltaget i og stadig udkæmper, for begrundelser, som ikke kan kaldes forsvar. Militærkup Man må også huske på, at mange stater, som har en stående professionel hær, risikerer statskup. Nu kan man måske tro, at statskup ikke kan finde sted i et demokratisk land, men det er en stor løgn. I 1967 oplevede Grækenland et militærkup. Tiden under det militære styre var præget af tortur og vilkårlige fængslinger. Grækenland var et demokrati i vestlig stil. Voldsgrupper Med den øgede militarisering forføres danske politikere til en tro på, at de har både ret og pligt til at deltage i krige i hovedsagelig islamiske lande. Det er en farlig vej. Kampsoldater, som deltager i blodige krige, har meget svært ved at vende tilbage til et civilt liv. Disse soldater bliver en potentiel bombe under vores samfund. Rockergrupperne Hells Angels og Bandidos blev skabt i USA af frustrerede veteraner fra henholdsvis 2. verdenskrig og Vietnamkrigen. Hvilke voldelige grupperinger de nye veteraner vil danne, har vi ikke set endnu. Grundloven Kommunisterne er imod professionelle hære. Vi kræver, at Danmark trækker alle sine soldater hjem fra de krige vi deltager i. Vores hær skal være en forsvarshær, ikke en angrebshær. Det vil stride mod Danmarks medlemskab af det aggressive NATO, men til gengæld være i overensstemmelse med vores grundlov. Hvem sejrede Vi har sejret ad helvede til, sagde den tidligere LO formand, Thomas Nielsen, da arbejderne med bil og ejerboliger begyndte at stemme borgerligt. Ad helvede til ja, sejret nej. Den halvdel han talte om var blevet spundet ind i gæld til finanskapitalen. De ser nu at deres skattekroner går til samme finanskapital, når disse er i fare for at tabe på lånene, mens ingen rører en finger når de selv går konkurs i boligen på grund af arbejdsløshed. De overenskomstmæssige sejre erobres støt tilbage til arbejdsgiverne. De socialpolitiske sejre forsvinder i økonomiske tilskud til IMF, Centralbank og bankpakker. Storkapital og finansspekulation sejrede, men hvor længe endnu? Det er det spørgsmål Guruen stillede under sit foredrag i Københavns universitets festsal. 21. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Bankkonto: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon kommunist@kommunisterne.dk ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. Redigering af maj-num me ret er afsluttet 23. april. Afleveret til Post væsenet: 25. april. Deadline kommende numre: Juni-juli 4. juni August 30. juli Kommende numre afleveres til Postvæsenet: Juni-juli 13. juni August 8. august Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3 Klar tale, tak Det er ikke kun socialdemokraterne, der kan stille med en uld-i-mund-formand Af Betty Frydensbjerg Carlsson, Kommunistisk Parti i Danmark n SF s formand, Villy Søvndal fremlagde for nylig sin fremtidsvision for al folket: Vi skal indstille os på at der ikke vil være råd til velfærd i de kommende ti år, også selvom det skulle lykkes systemet at komme igennem krisen, for så skal statskassen fyldes op. Sikke en gang tågesnak. folkets skatteindbetalinger. Undersøgelse på undersøgelse har vist, at folk er villige til at betale den skat der er nødvendig for at sikre den kollektive tryghed og velfærd. Udgifterne til social og sundhedsmæssig tryghed og uddannelse nævnes igen og igen. Hvad med at fremlægge de udgifter der er til virksomhedernes og finanssektorens velfærd og til EU- og NATO medlemskabet, og så forklare befolkningen hvorfor det er vigtigere at vi betaler de udgifter først, og så ser på hvad der er tilbage til de sociale udgifter. Det vil være fair. Det vil også være fair, hvis den nye regering fortæller hvorfor de heller ikke synes at regionerne selv må kunne udskrive den skat, de vurderer er nødvendig for at opfylde behovene i regionen. Det fik den tidligere regering aldrig forklaret. Ligeledes med kommuneskatten. Hvorfor må kommunerne stadig ikke hæve skatten, når udgifterne hele tiden stiger? Forklaring udbedes Fortæller partiformanden os, at SF vil gøre op med den danske model, hvor folk betaler den skat der er nødvendig for at dække udgifterne til de kollektive rettigheder? Så sig det dog. Eller fortæller han os at SF i regering også vil prioritere at statskassen først og fremmest skal betale de faste udgifter til EU-medlemsskabet, NATO-medlemsskabet, oprustning, krige, erhvervstilskud og bankpakker, så der ikke er nok penge tilbage til de såkaldte velfærdsudgifter? Så sig det dog. Eller er det sådan, at hverken SF eller andre partier i en dansk regering selv kan prioritere hvad skattekronerne skal gå til på grund af EU medlemskabet og tilslutningen til Finanspagten? Så sig det dog. Fair prioriteringer? Uanset hvilke udgifter der er tale om, kommer pengene fra Hvorfor skattelettelser? Regeringen har bebudet en skattereform, og det er også presserende efter den tidligere regerings uretfærdige skattelettelser. Faktisk var det et hovedtema for rød blok i valgkampen. Efter valget røg millionærskatten, og nu er temaet at de var ufinansierede. Den tidligere regering begrundede skattelettelserne til de højeste indtægter med at det ville øge forbruget, og animere til at folk arbejdede mere. Men forbruget er konstant faldende, og arbejdsløsheden konstant stigende. Alligevel taler også den nye regering om skattelettelser. Men de skal være fuldt finansierede, siges det. Betyder det, at de skattelettelser som den nye regering vil fremlægge skal finansieres af nye sociale nedskæringer? Er det derfor der skulle vedtages en budgetlov der sikrer sociale nedskæringer? Eller er det fordi Euro-finanspagten forlanger det? Sig det dog. Efter krisen? Sig så også lige hvad der menes med at være kommet igennem krisen, hvor statskassen så skal fyldes op igen. Er det når der igen er godt gang i spekulationerne på børserne, når de virksomheder, som er tilbage, har rationaliseret arbejdsstyrken og lønningerne så meget så aktierne stiger, når der igen er gang i boligspekulationen, når de offentlige stillinger er besat med arbejdsløse der arbejder for dagpengene og afviste førtidspensionsansøgere? Hvem skal så fylde kassen op, så der er penge til at redde spekulanterne og til nye bidrag til EU s krisefond næste gang boblen brister? Vil der stadig være råd til sikre velfærd for finanskapitalen og de store monopoler? 1. maj En grotesk diskussion hærgede SF op til deres landsmøde: Skulle SF være et folkeligt eller et arbejderparti? Kompromisset blev et folkeligt arbejderparti, der sammen med socialdemokraterne ydmygt bøjer sig for liberalismens anti folkelige EU. 1. Maj er arbejdernes kampdag. Dagen der erindrer os om at der skal kæmpes for vores krav til et godt liv. Gå med i kampen. Du får ingen tak for at lade være. God 1. maj.

4 Side 4 Nr Vi kan blive meget hurtigt fattige De nye overenskomster på det private arbejdsmarked er netop blevet godkendt af lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Men er der noget at råbe hurra for? Af Martin Jensen n Det kan ikke undre, at arbejdsgiverne synes, det er godt, at lønmodtagerne massivt stemte ja til mæglingsforslaget om overenskomsterne der skal løbe i to år. Lige fra starten har både politikere, arbejdsgivere og lønmodtagere satset på at spørgsmålene om løn- og arbejdsforhold skulle løses ved såkaldte trepartsforhandlinger med regeringen. Allerede i oktober lagde regeringen op til, at man skulle finde 15 mia. kroner ved at øge den gennemsnitlige arbejdstid. Man ville også lægge det lønniveau, som lønmodtagerne skal arbejde under. Det skulle gøres spiseligt ved et løfte om at forbedre erhvervsuddannelserne og mulighederne for efteruddannelse. Vigtigt for SF og S Netop trepartsforhandlingerne var vigtige for SF og S i forbindelse med udarbejdelsen af den økonomiske politik. Men grundlaget for de kommende forhandlinger er helt anderledes end da de udarbejdede regeringsgrundlaget. I dag er efterlønnen kraftigt beskåret, dagpengeperioden halveret, genoptjeningsperioden voldsomt forøget. Dertil kommer de meget beskedne overenskomster. Ja og nej Af de afgivne stemmer kunne 69,2 procent tilslutte sig de indgåede overenskomster. Der var flertal af ja stemmer blandt medlemmerne i 11 af 12 forbund. 99 procent af frisørerne og 90 procent af teknikerne kunne støtte forhandlingsresultaterne. Og den holdning blev delt af mere end 80 procent af medlemmerne i Dansk El-forbund, Dansk Metal og HK. Blandt 3F s medlemmer, der udgjorde godt 45 procent af de stemmeberettigede, var der tilslutning fra ca. 60 procent. Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer forkastede mæglingsforslaget idet mere end 90 procent stemte nej. Byggefolkene i 3F lagde ikke fingrene i mellem, da det skulle stemmes. Knap 60 procent af 3F s byggefolk (murere, tømrere m.fl.) satte kryds ved nej. Hertil bidrog BJMF til det rungende nej, da 95 procent vendte tomlen nedad. Afviste at skrotte løndumping Det store nej i BJMF overrasker ikke formanden for fagforeningen, Henrik Lippert. Han siger: Det kommer ikke bag på mig, at byggefolkene ikke kun i vores afdeling men i hele landet, har stemt stort nej. Det er udtryk for, at de er meget utilfredse med, at vores arbejdsgivere blankt har afvist at løfte spørgsmålet om løndumping. Det ville ikke have kostet dem noget som helst. Tværtimod ville det have været en håndsrækning til mange arbejdsgivere. KB hallen, 1979, var rammen om 1200 faglige tillidsfolks møde, hvor de forberedte et opgør med regeringens og Folketingets lønstop. Foto: Ole Wildt Sovepude Hele idéen om trepartsforhandlinger er blevet en sovepude for store dele af fagbevægelsen. Hvis fagbevægelsen ikke kan overbevise sine egne medlemmer om at den eneste vej er kampens vej, vil lønmodtagerne synke stadig dybere ned i moradset. I halvfjerdserne og 80erne var parolen: Forhandling, mægling, aktion. Den tid er forbi. Nu satser fagbevægelsen på arbejdsgivernes og politikernes velvilje. En velvilje der ikke er til stede. Regeringens manglende respekt for fagbevægelsens ønsker og krav og arbejdsgivernes krav om, at regningen sendes til lønmodtagerne, burde få fagbevægelsen til at tænke sig om. FRA ARBEJDSMARKEDET Sikkerhed handler ikke om visitation Sikkerheden bliver ikke nødvendigvis bedre af, at medarbejdere i psykiatrien i Region Syddanmark nu skal lave en meget grundig kropsvisitering af psykisk syge patienter. Sådan lyder det fra Dansk Sygeplejeråd. Det er klart, at når der sker meget voldsomme hændelser i psykiatrien, så skal afdelingerne se på, hvordan man kan forebygge, at det sker igen. Og det er positivt, at ledelsen og medarbejderne i Odense sammen har gjort noget for at skabe øget tryghed, men hele diskussionen om sikkerhed i psykiatrien må bare ikke komme til at handle om kropsvisitation og vagter, siger Dorte Steenberg, næstformand for Dansk Sygeplejeråd og fortsætter: Når en patient kommer ind og har en alvorlig psykose, så kan det være yderst problematisk at få vedkommende til at tage tøjet af, så man kan sikre, at der ikke bliver medbragt våben. Og der vil være en risiko for at optrappe en kritisk situation, og det er bestemt ikke en start på et behandlingsforløb. Derfor er det vigtigt, at retningslinjerne ikke bliver for firkantede. Næstformanden for landets sygeplejersker peger på, at ordentlige normeringer og gode rammer for patienterne giver den bedste sikkerhed. Mere vold mod pædagoger Antallet af arbejdsskader blandt pædagoger på grund af vold og trusler om vold er firedoblet siden De bliver slået, spyttet på eller får kastet sand i hovedet. Antallet af arbejdsskadesager er gået fra 16 i 2007 til 44 i 2011, viser BUPL s arbejdsskadestatistik. Faglig sekretær i BUPL s forretningsudvalg, Lis Pedersen er ikke i tvivl om, hvorfor arbejdsskadesagerne er firedoblet. Det skyldes, der er kommet flere og flere børn med særlige behov. Man hjemtager børn til institutionerne, og det kan der være rigtig gode grunde til. Men det er altså børn, der kommer fra specialtilbud, som kommer til en almindelig institution, uden at få særlige ressourcer, og uden at man nødvendigvis får supervision, og får skaffet den nødvendige viden om de børn. Hvem er arbejderne Hvem opfatter sig selv som arbejdere? Hvordan med solidaritet og kollektive aktionsformer? Det er nogle af de emner en konference på Arbejdermuseet vil prøve at besvare. Det er Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i samarbejde med Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie der står for arrangementet. Historikere, sociologer og arbejdere vil lægge op til debat under overskriften: Arbejdere før og nu. Konferencen er gratis. Frokost og/eller deltagelse i middag om aftenen kan mod betaling vælges ved tilmeldingen. Tilmelding senest den 3. maj. Yderligere information og tilmelding: Dagtilbud på legat-jagt Knapt hver fjerde dagtilbud har søgt legater eller sponsorater, og yderligere en femtedel overvejer at gøre det. Det viser en undersøgelse, som FOA har lavet. Cykler, træer og kurser. Det er blot nogle af de ting, som dagplejere og daginstitutioner har søgt om penge til via fonde, legater eller sponsorater. Knap en femtedel af FOAs medlemmer i dagplejen og i daginstitutionerne melder om, at de eller deres leder allerede har søgt om penge, mens yderligere en femtedel, der ikke har søgt, overvejer at gøre det. Jeg kan godt forstå, at den enkelte institution eller

5 Nr Side 5 De rige sparer på håndværkere Af Martin Jensen n I en kortlægning foretaget af Ugebrevet A4 påvises det at boligejerne i Hørsholm og Gentofte nord for København bruger udenlandske håndværkere fire gange så ofte som gennemsnittet for hele landet. Underbetalte håndværkere Mogens Larsen, formanden for byggegruppen under fagforeningen 3F Frederiksborg, siger til Ugebrevet A4, at det er langt fra problemfrit, at husejerne i Nordsjælland er så glade for at bruge udenlandske håndværkere. Når vi kommer ud på byggepladser med udenlandske håndværkere, er det næsten altid sådan, at der enten ingen overenskomst er, eller også bliver overenskomsten ikke overholdt. De udenlandske håndværkere er her kun fordi de er underbetalt. Blandt fagfolk er der vidt forskellige bud på, hvorfor nordsjællænderne er så glade for udenlandske håndværkere. Rene købmænd Jeg oplever ikke den store opmærksomhed blandt de dagplejeleder begynder at lede efter penge på nye måder. For de fleste steder er de kommunale kasser smækket i, siger sektorformand Jacob Sølvhøj og fortsætter: Men jeg bryder mig ikke om, at dagplejere og daginstitutioner må ty til private fonde og sponsorater for at kunne få budgetterne til at hænge sammen. Kvaliteten af børnepasningen skal ikke afhænge af eksterne bidrag fra fonde. Ledige er trætte af renderi Nye ledige skal ikke bare døje med, at de er blevet arbejdsløse. De skal også gennem stort set identiske forløb med det kommunale jobcenter og a-kassen forløb, som de fleste oplever som meningsløst dobbeltarbejde. Fra en faglig konference, hvor social dumping blev behandlet. (Arkivfoto) rige i Nordsjælland, når det drejer sig om at sikre lønmodtagerne anstændige forhold. Hvis man kan få udført arbejdet til halv pris, så gør man det uden betænkeligheder. De tænker: Når au pair pigen er billig, så kan mureren vel lige så godt være det. Direktøren for bygmestrene og entreprenørerne i Dansk Byggeri, Lars Stor-Hansen, er ikke fremmed over for udlægningen af velstillede i Nordsjælland som rene købmænd. Ingen indsats Jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at en del nordsjællændere tager forretningsmanden med inden Det viser en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for ugebrevet A4 blandt 399 personer, der enten er på dagpenge netop nu, eller som har modtaget dagpenge i en periode det seneste halve år. To ud af tre ledige angiver, at de i høj grad eller i nogen grad oplever at jobcentrets og a-kassens indsats overlapper hinanden. Hvor meningsløs, situationen føles for de ledige, understreges af, at knap ni ud af ti 88 procent i undersøgelsen svarer, at det i ringe grad eller slet ikke giver mening at gå til samtaler i både jobcentret og a-kassen. Hvem der skal tage sig af de ledige, bliver efter alt at dømme et af emnerne, når regeringen inden længe indkalder til forhandlinger med for havelågen, når de kommer hjem. Sådan at de vil have håndværksarbejde udført så billigt som muligt og ikke er opmærksom på, om arbejdet nu foregår helt efter bogen, siger Lars Stor-Hansen. Murerne, tømrerne og andre byggearbejdere i 3F har lige stemt nej til deres nye overenskomst med et flertal på 59 procent. Det er sket i utilfredshed med at arbejdsgiverne ikke ville være med til en større indsats mod social dumping. Byggearbejderne kom dog ikke i konflikt, for deres overenskomst er kædet sammen med andre gruppers overenskomst, der samlet set har sagt ja. Redigeret af Martin Jensen arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Kommunerne med jobcentrene og fagbevægelsen med a-kasserne har hver især stor interesse i at varetage arbejdet med de ledige. På den baggrund er det interessant, at de ledige helt overordnet bedømmer a-kassernes indsats som bedre end jobcentrenes. I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 lovede regeringen, at den vil arbejde for, at dobbeltarbejde mellem jobcentrene og a-kasserne undgås. Vi er nødt til at få et sy stem, der får ledige i job i ste det for at bruge tiden på at kontrollere dem og det er især de fagligt baserede a-kasser bedre til, fordi de har et større kendskab til arbejdsmarkedet, siger LO-sekretær Ejner K. Holst til Ugebrevet A4. ØKONOMI Af Bo Møller Hr. Møller er død finanskapitalen lever Det var Hans Kirk, som først brugte ordet mærsk som betegnelse for det modbydelige fede, stinkende stof, der flyder ind på de danske strande og forurener vores fædreland. Tyktflydende og klæbrig hænger mærsken ved alting. Den trænger ind allevegne. I retssale og radioråd, i fjernsyn og skibstilsyn. Der er mærsk på Amalienborg, og der er mærsk i statsministeriet. Hele Danmark stinker af mærsk. Denne uimodståelige mærsk bebuder, at et stadium er nået i det lille danske klassesamfunds udvikling. Statsmagtens og pengemagtens åbenlyse sammensmeltning. Den private kapitalismes direkte forvaltning af statens funktioner. Universiteter for erhvervslivet. Arbejdsret for arbejdsgivere. Skibstilsyn for redere. Alle statens organer givet kapitalismen i vold. Det er det stadium, hvor en pyntelig demokratisk facade ikke mere kan dække over besiddelsens diktatur (Hans Scherfig, 1970). Mange ord har hr. Møller fået med på vejen siden sin endelige afgang. Kommunist vil ikke bruge 12 sider på sagen, men alligevel skal hans bortgang ikke forbigås i tavshed. Vi har mange gange skrevet om hr. Møller og den finanskapitalistiske storkoncern, han stod i spidsen for. 323 milliarder kr. var omsætningen i 2011, og det gav en profit på godt 50 milliarder kr. før skat og 18 milliarder kr. efter skat. Det svarer til det dobbelte af, hvad der årligt udbetales i folkepension i Danmark. Disse penge var ikke skabt af hr. Møller, men af de hårdtarbejdende og ofte underbetalte ansatte. Ikke nok med at hr. Møller tjente store penge. Han og hans selskaber havde en meget stor politisk indflydelse. Det var hr. Møller, der stort set uden problemer fik gennemtrumfet, at den danske nordsøolie ikke skulle være folkets ejendom, men at den skulle være A.P. Møllers, og overskuddet skulle tilfalde hr. Møller og konsorter. Ingen dansk statsminister eller energiminister turde stille op mod hr. Møller! Det var heller ikke en hr. hvem som helst der bestemte, at da den økonomiske krise ramte Danmark og resten af verden, så stod staten med bankpakke 2 klar med 26 milliarder kroner til støtte for Møllers egen bankforbindelse Danske Bank som Møllerkoncernen ejer størstedelen af. Også udenrigs- og krigspolitikken var noget, som hr. Møller havde styr på. I den første Irak-krig var det Møllers danske skibe, der fragtede USA s militære isenkram i krig til stor glæde for den gamle aggressive George Bush. I Sydamerika har Møller huseret og budt de lokale arbejdere ved havnene og ved olieudskibningsstationerne horrible forhold og nu foregår det samme i Libyen og andre steder, hvor Møller fandt ud af, at der var mange penge at tjene. I disse tider planlægger den såkaldte røde regering, at der skal ske et nyt attentat på de sociale ydelser. Kontanthjælpen til de årige skal halveres, så voksne mennesker skal leve af en sulteløn, som den tidligere Fogh-regering ikke havde turdet indføre. At socialrådgivernes formand, Bettina Post, synes, at det er en god ide at indføre nye fattigdomsydelser, viser desværre, at den ellers tidligere socialt indstillede fagforbundskvinde nu er blevet omvendt af den borgerlige røde regering. Mon der venter en ministerpost til hende? Samme vej skal det gå med børnechecken til forældre, der har en lidt højere indkomst, helt uden at tage højde for, at børnechecken faktisk ikke er en ydelse til forældrene, men til børnene. Handicappede børn skal gå ned i ydelse sammen med førtidspensionister (hvis der bliver flere, der får mulighed for at modtage førtidspension, når socialministerens tanker måske bliver til virkelighed). Fleksjobbere og andre skal have forringet deres livsmuligheder. Hr. Møllers arvinger kommer til at fortsætte et liv med flere penge, end vi andre kan drømme om. Topskatten vil regeringen ikke røre ved, og millionærskat og bankskat er noget, der kun findes i gamle valgprogrammer. Så vi siger et ikke et vemodigt farvel til hr. Møller. Men vi vil meget gerne sige et endegyldigt farvel til det rådne system, som hr. Møller og andre stod for. Rettidig omhu, som hr. Møller sagde, skal betyde et farvel til kapitalismen. Socialismen er fremtiden!

6 Side 6 Nr Slut med løssluppen velfærd Statsministeren kalder de penge, som går til børn, gamle, syge og handicappede for løssluppen velfærd Af Lilli Rodeck n Statsminister Helle Thorning Schmidt, Socialdemokraterne, udtalte på sit ugentlige pressemøde, at kommunerne nu skal indstille sig på et ophør af løssluppen velfærd. Finanspagten og budgetloven vil kræve, at budgetterne i kommunerne skal overholdes, uanset hvad. Det vil betyde beskæringer i hævdvundne velfærdsydelser. Statsministeren sagde naturligvis ikke direkte, hvor kommunerne skal spare, men der er ikke mange andre kommunale områder at spare på end udgifterne til de handicappede, de syge, de gamle og børnene, som så kommer til at mærke Socialdemokraternes fair løsning. En ukendt verden Mon statsministeren og de ligestillede politikere som sidder og skærer ned ved, hvad det er for en løssluppen velfærd de vil stoppe. De fleste af de yngre folketingsmedlemmer benytter ikke de kommunale daginstitutioner. Deres børn går heller ikke i folkeskole, så de oplever ikke de usle vilkår, vi byder vores børn med stressede pædagoger, nedslidte skoler og skolelærere. Følgen af årtiers udsultning af disse kommunale tilbud betyder, at familier med økonomien i orden ofte vælger private tilbud. Måske er det derfor, at der ikke tales om at stoppe de løsslupne tilskud til de private institutioner og privatskolerne. Her var ellers et oplagt spareområde, som kun rammer de familier, som mener de har penge nok. Tilskud til private Offentlig støtte til privatskoler m.m. er atypisk i international sammenhæng. Andre lande har ikke så tåbelige regler. Der findes ikke statsstøtte til privat virksomhed, uanset om det drejer sig om produktion-, service-, handel og/eller skoler og daginstitutioner. At Danmark giver tilskud må da stride imod EU s grundlæggende forbud mod konkurrenceforvridning, som offentlig støtte betegnes som. Men her er måske en undtagelse, som kan være EU s overklasse til gavn. Ulidelige ventetider Kommunernes og regionernes løsslupne velfærd handler blandt andet om nedslidte busser der transporterer patienter rundt i landet til og fra undersøgelser og behandlinger. Svækkede patienter, der efter lange timers ventetid, transporteres over enorme afstande. Helle Thorning Schmidt. Offer for løssluppen velfærd med barn i privatskole med tilskud? Med de nye hospitalsnedlæggelser og centraliserede såkaldte superhospitaler bliver afstandene endnu længere. Allerede nu er patientgrundlaget fordoblet ude i landet, men personaleantallet har ikke ændret sig. Her kunne man godt bruge lidt af den løsslupne velfærd. Udsultet velfærd Overalt i Danmark udsættes mennesker for ydmygelser via ventetid, mistænkeliggørelse ved ansøgninger om hjælpemidler, tab af livsgrundlag ved sygdom og arbejdsløshed og alvorlige svigt i forhold til skrøbelige og svigtede børn. Psykiatrien er skåret længere ned, end man kan kalde ansvarligt. Ældre mennesker ligger og gror til i skidt. Statsministeren burde skamme sig over sin udtalelse. Boligkaos Priser ned priser op. Tvangsauktioner betyder lejeforhøjelser n Mens ejerboligpriserne falder og falder, er lejeboligernes husleje steget og steget. Fra 2007 til nu er lejen i en gennemsnitlig 3 værelsers lejlighed steget med 15% i København og 20% i Aarhus. Markedskræfterne Efterspørgslen efter lejeboliger er vokset. Det skyldes både at ca. 500 hver måned går på tvangsauktion med deres ejerbolig, og at færre og færre tør binde an med gældsætning til køb af bolig. En undersøgelse i hovedstadsområdet viser, at kun 19% nu mener, at det på lang sigt er bedre at købe bolig frem for at leje. Samtidig har det været umuligt at sælge de mange dyre nybyggerier, der blev opført frem til boligboblens krak. Disse boliger udlejes i stedet til dyre huslejer. Stigende udsættelser Både lejestigningerne, almindelige prisstigninger og fordyrende nedskæringer har betydet en stadig stigning i antallet af familier der bliver sat ud fra deres lejligheder, fordi de ikke har kunnet betale deres husleje. Over en tiårig periode er antallet af udsættelser steget med godt 140%. Reelt betyder det, at familier blev sat ud af deres lejeboliger sidste år. For dyrt Tallene viser med al tydelighed at arbejdsløsheden, og de økonomiske vilkår der bydes de ramte, sammen med reallønsnedgangen har katastrofale konsekvenser. Regeringens initiativer i den anledning er nærmest tragikomiske. De har taget 40 millioner kr. fra pensionisternes, dagpenge- og kontanthjælpsmodtagernes lønregulering den såkaldte satspulje som skal bruges til at rådgive om gæld og budgetter. Samtidig vil de fremsætte lovforslag om at huslejen skal betales samme dag som lejerne modtager overførselsindkomst. Ingen af de to forslag gør lejen billigere, eller får pengene til at slå bedre til. Når priserne galopperer opad og overførselsindkomsterne end ikke reguleres med lønindekset, skal det gå galt. bc