DET POSTOMDELTE. Nr marts 2013 FAGBLAD FOR FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER FAGBLAD FOR FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET POSTOMDELTE. Nr. 62 - marts 2013 FAGBLAD FOR FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER FAGBLAD FOR FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER"

Transkript

1 DET POSTOMDELTE FAGBLAD FOR FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER FAGBLAD FOR FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER Nr marts 2013

2 Udgiver: Danske Sceneinstruktører Nørre Voldgade 12 2.th København K Tlf Deadline næste nummer: 13. maj 2013 Redaktion: Inger Birkestrøm Juul, FDS Kamilla Bach Mortensen, FDS Fie Nørman Johansson, FDD Rasmus Malling Skov Jeppesen, FDD Steen Madsen Layout: Jakob Brandt- Pedersen Forside: Det Kongelige Teater: Hovedløs sommer! Instruktion: Madeleine Røn Juul Foto: Natasha Thiara Rydvald DanskDansk: Frelserne - Instruktion: Moqi Simon Trolin - Foto: Per Morten Abrahamsen 2

3 formandens klumme Christoffer Berdal Onsdag 3. april afholder vi dette års ordinære generalforsamling. Da formandens klumme blev skrevet for et år siden var vi igennem et begivenhedsrigt år, en ny regering og dermed også en ny kulturminister var på plads, de to store kulturpakker vedr. scenekunst og kulturstøtte skulle lige igennem møllen en gang til og så ville der ske noget. Der var en tro på at scenekunsten langt om længe kunne få den synlighed den fortjener, med en ny minister kunne vi være med til at markere at kunst er uendelig meget mere end weekendunderholdning på tv. Nu kunne der skabes en platform for kvalificeret debat og præsentation af kunsten. Her 12 måneder senere, kan vi konstatere at vi nok håbede på mere end vi fik; efter et uskønt forløb fik vi en ny kulturminister og det er vanskeligt at finde nytænkning i debatten om kunststøtte, scenekunst og åben scene. Der skal bestemt lyde et stort velkommen til Marianne Jelved og den erfaring og glæde for kunsten hun bringer med sig, men samtidig er det lidt forstemmende at tænke på det sidste års mere eller mindre spildte kræfter. I foreningen har bestyrelsen benyttet det politiske dødvande til at vende blikket indad og fortsætte overvejelserne om foreningens arbejde for sceneinstruktørerne i fremtiden. Hvordan former man bedst en fagforening der skal fungere i dagens Danmark? Bestyrelsen har sat gang i salonaftener, hvor der er plads til både at lære nye værktøjer at kende og debattere relevante emner med kollegaer fra andre sider af branchen. Og ikke mindst er der blevet taget initiativ til oprettelsen af en ny lederuddannelse. Dette og meget mere kan du læse videre om I bladet og, måske allervigtigst, drøfte på generalforsamlingen 3. april. På gensyn!. 3

4 Fra Teaterskole til Scenekunstskole UDDANNELSE Den 1. september skiftede Statens Teaterskole navn til Statens Scenekunstskole. Det er ikke bare en navneforandring. Det indvarsler en forandringsproces for de scenekunstneriske uddannelser. En af de største organisatoriske reformer i Statens Teaterskoles 44 år lange historie er ved at falde på plads. Med nyt navn og ny organisation står skolen midt i en omfattende og langsigtet proces, der moderniserer scenekunstuddannelsernes værdigrundlag, og ændrer skolens selvforståelse. Selvom Statens Scenekunstskole viderefører den tradition og høje faglighed, som Statens Teaterskole er kendt for, er der med reformen tale om et nybrud på scenekunstuddannelsesområdet. Den videregående uddannelse til scenekunstner i Danmark er anderledes stillet end de fleste andre videregående kunstuddannelser her i landet. De studerende på musikkonservatorierne og arkitektskolerne opnår kunstneriske bachelor- og kandidatgrader og undervises af professorer, lektorer og ad junkter i løbet af alle deres studieår, for at sikre, at undervisningen ligger på et højt fagligt, kunstnerisk og pædagogisk niveau. Det samme er nu tilfældet med designskolerne, som i lighed med konservatorierne, billedskolerne og arkitektskolerne, har gennemført springet fra mesterlæreskole til højere videregående uddannelse. Nu står scenekunstfagene endelig for tur. I løbet af de næste par år er det planen, at de videregående uddannelser til skue spiller, danser, instruktør, koreograf, scenograf, lysdesigner, lyddesigner, produktionsleder, fore stillingsleder og de andre scenekunstprofessioner skal vurderes og derefter akkrediteres (anerkendes) som højere videregående uddannelse. Det betyder i så fald, blandt andet, at scenekunstuddannelserne vil tilbyde kunstneriske bachelor- og kandidatgrader, så de studerende inden for teater og dans kan indgå på lige fod med andre fagområder i det danske, og dermed også det europæiske, uddannelsessystem. I dag lyder denne nyhed måske ikke så revolutionerende. Men for ti år siden var en sådan ændring af selve de pædagogiske grundprincipper for teaterskolen mere end kontroversielt og den kaldes stadig væk med harme for akademisering af dele af scenekunstmiljøet, inden man forstår, at det faktisk handler om en vigtig kvalitetshævning på kunstens præmisser, og ikke på videnskabens. Over alt i Europa, og også i Danmark, har kunstuddannelserne de seneste ti år gennemgået 4

5 af Sverre Rødahl en stor og vigtig, ja gennemgribende udvikling fra håndværkerskole til kunstskole. Den uddannelsesmæssige ligestilling af Statens Scenekunstskole med de øvrige kunstneriske uddannelser er ikke kun vigtig af formelle grunde. Den indebærer et kvalitetsmæssigt løft af hele uddannelsesmiljøet og en perspektivforskydning i synet på scenekunsten som kunstart og det, der skal til for at uddanne scenekunstnere til dagens og morgendagens scenekunst. Forudsætningerne for denne videreudvikling af scenekunsten er de bedste: Tiderne er anderledes i dag end de var, da Teaterskolen var ung i Oprøret fra dengang er langsomt stilnet af. Men viljen til at udnytte studietiden til at skabe en platform for sig selv som skabende og udøvende kunstner inden for dans, teater, film, performance og Bådteatret: Odysseen Instruktion: Rolf Heim Foto: Charlotte Hammer andre medier er blevet større. De studerende er blevet mere ambitiøse med deres uddannelse, og de orienterer sig bredt og internationalt. Man studerer ikke længere i et dansk akvarium alene, hvor nationale fisk svømmer stille omkring i et genkendeligt farvand. De studerende orienterer sig aktivt ud af det vel kendte territorium. Fremmede indtryk rammer næsten hurtigere end de hjemlige. Kravet til en scenekunstners færdigheder bliver andre og mere komplekse, man skal ikke alene kunne udføre det, man bliver bedt om, man skal også kunne det, man ikke bli ver bedt om. Man skal overraske, udfordre det vante, skabe nyt, bryde klichéen, provokere. Derfor er de gamle, strikse professionsgrænser ved at smuldre. Man er ikke kun skuespiller, man er måske også danser. Man er ikke kun scenograf, man er også instruktør. Man er lys- eller lydtekniker, men man er også designer. Samtidig er kunstarterne ved at UDDANNELSE 5

6 blande sig med hinanden. Hvor går grænsen mellem koreografi og billedkunst? Hvad er dans og hvor er overgangen til musikken? Og hvilket medie ønsker jeg at arbejde med? Hvem finder de tværæstetiske nøgler, der kan forny genrene og besvare tidens behov for, at kunsten kan afspejle virkeligheden eller komme på bagsiden af virkeligheden? Og hvordan svarer uddannelserne på denne virkelighed? Det er en af uddannelsesinstitutionens vigtigste opgaver at stille disse spørgsmål, og dernæst søge svar. Og svarene kan komme fra de studerende selv, fra deres iderigdom og afprøvning og udfordring af fagenes grænser. UDDANNELSE Historisk set har teateruddannelsen bygget på en solid mesterlæretradition. Elevskoler for skuespillere har eksisteret så længe der har eksisteret teatre. Det var en gang en selvfølgelig opgave for professionelle skuespillere på teatrene, at være dem, der rekrutterede efterfølgere. De unge elever lærte af de store mestre ved at se dem spille og tage ved lære af deres erfaringer. Aalborg Teater: Røverne - Instruktion: Therese Willstedt - Foto: Mathies Brinkmann Jespersen 6

7 Det var et selvrekrutterende system, og et relativt autoritært system, hvor lærling fulgte mester. Det var først i 1968, at det offentlige for alvor påtog sig ansvaret for uddannelsen af scenekunstnere, i bredere forstand, gennem etableringen af Statens Teaterskole. Til at be gynde med var der kun én studieretning, for skuespillere, hvilket af naturlige grunde satte den udøvende kunstart inden for scenekunsten i brændpunktet fra første færd. Men efterhånden kom de øvrige teaterprofessioner til: Instruktører, scenografer, teater teknikere. Og endelig i 1992 kom uddannelserne i mo derne dans, hvor Skolen for Moderne Dans blev en del af Statens Teaterskole. Teaterskolen fik, ved at være et lærested, der favnede de fleste af scenekunstens fag områder, en gave, en mulighed for at skabe den mest moderne, bredtfavnende, inte grerede, statslige skole for teater og moderne dans. I dag har Statens Teaterskole 11 forskellige fire- eller toårige uddannelsesprogrammer, og står på mange måder som en af de førende blandt de statslige scenekunstskoler i Europa. De seneste ti-femten år, efter at skolen er flyttet til den kunstneriske campus på Holmen, er udviklingen gået i en mere metodisk retning: uddannelserne på Statens Scenekunstskole er i dag præget af solide studieordninger, faglig struktur, kunstpædagogisk mangfoldighed og faste fagplaner. Og langt vigtigere er den energiske, konstruktive uro der har udviklet sig i mødet mellem skolens forskellige fagligheder. Den vedvarende påvirkning fra markant forskellige fagmiljøer som den mo derne dans abstrakte bevægelseskvaliteter, det psykologisk-dramatiske skuespillerarbejde, den visuelle rumlighed hos scenograferne og lysdesignerne, instruktørens og koreografens analytiske overblik og helhedssyn, og lyddesignerens musikalske hørebilleder giver et voldsomt dynamisk konglomerat af fagkompe tencer. Det udgør scenekunstuddannelsernes styrke og fremtidige udviklingspotentiale, ikke kun på Statens Scenekunstskole, men i et samlet dansk uddannelsesfelt for scenekunst. Men en udnyttelse af denne mangfoldighed forudsætter, at Statens Scenekunstskole lykkes med at samle de enkelte stærke fagmiljøer i større læringsmiljøer, hvor udveksling af kompetence, pædagogisk og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, entreprenørskab og innovation, tolerance overfor et bredt spekter af performative genre og international påvirkning og åbenhed for omverdenen er grundprincipper. Det skal være en selvfølge at åbne fagmiljøerne op, både over for et dansk scenekunstnerisk fagmiljø, der skal vide, hvad den centrale uddannelsesinstitution på deres kunstområde rummer af undervisningskompetence og forskningsberedvillighed, men også over for en teater- og danseinteresseret almenhed, som gennem de færdiguddannede skal mærke en vilje hos unge scenekunstnere til at forme dagens kunst udtryk, selvstændigt, modigt, overraskende, underholdende. En kunstnerisk uddannelsesinstitution kan i dag ikke løfte denne opgave uden at de studerende spiller en stærk og selvstændig rolle allerede mens de går på skolen, og uden at de tager medansvar for egen uddannelse. Synet på, hvad en kunstuddannelse indebærer, er altså ved at ændre sig. Man var, indtil for nylig, elev, ikke studerende. (Elev, av fransk élevé ; en der bliver løftet op altså underforstået af en mester. Ordet UDDANNELSE 7

8 UDDANNELSE studerende kommer fra latin studere; stræbe efter, beflitte sig på, altså en aktiv handling.) I dag er det derfor naturligt at se på den studerende som én, der skal tage sin uddannelse og ikke få den. Den studerendes aktive indsats, ikke kun i forhold til de opgaver man får af skolen og underviserne, eller det arbejde man udfører håndværksmæssigt, men i hele synet på sig selv som kunststuderende. I det læringsmiljø, som en moderne kunstskole skal være, vil den studerende opleve tilfredsstillelsen ved at få stort albuerum for sin evne og vilje til selvstændighed, eget arbejde, entreprenant tilgang til sin skaberevne. De studerende skal mærke, at der stilles et skarpt fokus på deres evne til at reflektere over det man skaber. Det er blandt andet dette, som for mig ligger i en forskydning fra begrebet teaterskole til scenekunstskole. Navneændringen er altså et signal om be vægelse. Men man går ikke tomhændet og hovedløs ind i en ukendt fremtid. Man bærer den store, rige tradition med sig, og forholder sig kritisk til dele af den. Sådan er altid kunstens vilkår og krav. Og i endnu større grad er det uddannelsens vigtigste forpligtelse på vegne af den studerende. Kunsten har i vores tid fået mange ben at stå på. Et af benene defineres af de politiske prioriteringer, der i kunstneren ser en værdifuld kraft i forhold til innovation, entreprenørskab og en motor for skabende vækst. Den udfordring skal også uddannelsesinstitutionen modtage med stor åbenhed. Vi skal bidrage til at definere entreprenørskab og innovation indenfor den ramme, som skabes af kunst nerens egen realkompetence. En anden udfordring er behovet for nye uddannelsestilbud i en tid, hvor udviklingen af teknologi og medier, bevidstheden om tværfaglighed og stadig stærkere fokus på beskæftigelse stiller nye krav til færdigheder og kompetencer også på scenekunstområdet. Scenekunstskolen vil gerne skabe en større fleksibilitet i udbuddet af uddannelser, gerne i form af videreuddannelse og efteruddannelse. Og det er i alle disse forhold, at forventningerne til en kommende akkreditering af de scenekunstneriske uddannelser i Danmark ligger. De kvalitetsmæssige, indholdsmæssige og strukturelle krav, som en akkrediteringsproces vil indebære, kan bidrage til at løfte uddannelsesområdet, og dermed kunstarten, i betydelig grad. Det er ikke længere tidssvarende at tilbyde unge studerende en videregående kunstuddannelse, uden at den er knyttet til den almindelige uddannelsesstruktur for de øvrige uddannelser nationalt og internationalt. Danmark har været så forudseende at skabe en egen kvalifikationsramme for de kunstneriske uddannelser, hvilket indebærer, at fundamentet for uddannelsen på disse institutioner kan være kunstnerisk og ikke videnskabelig. Det sikrer relevans og identitet. Og væsentligt for den kunstneriske mangfoldighed og frihed, men også for beskæftigelse og fleksibilitet på arbejds markedet er, at en bachelor- og kandidatstruktur kan give adgang til, at de studerende kan tage dele af deres uddannelse i udlandet eller ved et andet lærested. Og ligeledes vil en scenekunstner kunne gå videre på andre uddannelser senere, hvis han ønsker det, fordi hans scenekunstuddannelse er kompatibel med resten af uddannelsessystemet. Men akkrediteringen gælder ikke kun de studerende. Statens Scenekunstskole vil 8

9 gerne skabe et levende miljø for kunst nerisk udviklingsvirksomhed eller forskning, der tjener udviklingen af kunstarten. Den vil gerne indbyde branchens bedste udøvere til et højere lærested, hvor der er plads til at forske og eksperimentere. Skolen er allerede et mødested for en stor gruppe dygtige scenekunstnere og eksperter, der underviser på alle fagområder. Den vil gerne gøre det endnu mere eftertragtelsesværdigt at medvirke til uddannelsen af den nye generation. Den vil gerne skabe tættere samarbejdsrelationer mellem skolen, teatrene og dansekompagnierne. Edison: Engle i Amerika - Instruktion: Christoffer Berdal - Foto: Peter Sørensen/Das Büro Det er ambitionerne for de kommende år på Statens Scenekunstskole. Sverre Rødahl, rektor for Statens Teaterskole siden 2003, cand. mag. og sceneinstruktør.. UDDANNELSE 9

10 Scenekunstens Udviklingscenter uddannelses- og kompetencecentret for det brede, mangfoldige scenekunstfelt. At uddanne sig er at udvikle sig sig åbent overfor nye muligheder i forhold ledes af uddannelseschef og sceneinstruktør Klokken er et godt stykke over almindelig til at skabe ny, original scenekunst. De har Vibeke Wrede i samarbejde med uddan skoleskema-tid. Men der arbejdes stadig for valgt at arbejde med deres egne læringsmål nelses-chefkonsulent cand. mag. Rikke Lund fuld tryk rundt om i krogene på Scenekunstens og kompetenceudvikling på den to-årige Heinsen og fagreferent for dukke- og ani Udviklingscenter denne lørdag aften i januar. scenekunstneriske moduluddannelse Auteur- mations retningen Hans Hartvich Madsen. Kunstneriske metoder afprøves, materiale virksomhed / Dukke- og animationsteater. Uddannelsen har derudover tilknyttet en lang vækkes og udvikles gennem reflekterende Dermed har de begivet sig ud på en uddan række kunstneriske og teoretiske undervisere samtaler, kunstneriske processer igangsættes nelsesrejse, som giver mulighed for at dykke fra nationale og internationale scenekunst og ideer tager form i skikkelse af under ned i deres scenekunstneriske ressourcer, skoler, Copenhagen Business School og Kbh. UDDANNELSE søgelser, etuder, animationer, tekst. De studerende kommer mange forskellige steder fra: De er uddannet på statsskolerne, i udlandet, de er autodidakte eller uddannet på universitetet, og de har som skuespillere, dansere, instruktører eller dramatikere en professionel og varieret kunstnerisk praksis med sig som bidrag ind i uddannelsen. De studerende er i gang med at bestige en stejl læringskurve ved bl.a. at stille sig på kanten af deres hidtidige forståelser og dermed stille finde nye, få sparring og i bedste fald kunne finde lyst og mod til at skabe og samarbejde på nye måder. Den scenekunstneriske moduluddannelse med de to spor, Auteur-virksomhed og Dukke- og animationsteater startede i efteråret 2011, og er det seneste skud på stammen af nye efter- og videreuddannelsestilbud, som Scenekunstens Udviklingscenter udbyder til det brede scenekunst- og kulturområde. De kunstneriske moduluddannelser Universitet, der tilsammen udgør et lærings-, videns- og kunstmiljø, som skaber grundlag for, at scenekunstnere kan videreudvikle deres talenter i selskab med andre professionelle. Ambitionen om at skabe gunstige uddannelsesmiljøer er en af Scenekunstens Udviklingscenters fokuspunkter og spidskompetencer. Vi ved i dag fra eliteidrættens og forskningens verden, at det er altafgørende for udviklingen af eliten og 10

11 Af Rikke Lund Heinesen forøgelsen af talentmassen, at der findes talent udviklingsmiljøer, hvor relationer, teamkulturer og sociale faktorer er afgørende. Uddannelse og læring består i dag af en lang række komplekse processer, som skal kunne rummes inden for det miljø, som skabes omkring den konkrete uddannelse. Det er udfordringen, også inden for de scenekunstneriske uddannelser. Et samfund og en branche i bevægelse Rektor for Scenekunstens Udviklingscenter Martin Elung siger: Scenekunstens Udviklingscenter v. Odsherred Teaterskole (SUC) er sat i verden for at sikre udbud af efteruddannelse til alle faggrupper inden for scenekunst med særligt fokus på det tværkunstneriske, professionelle og internationalt orienterede børne- og ungdomsteatermiljø. Det betyder, at vi er optaget af at lave uddannelsestilbud, som matcher behov og ønsker Det Kongelige Teater: Frankenstein genskabt - Instruktion: Heinrich Christensen - Foto: Christian Als UDDANNELSE 11

12 Det Kongelige Teater: Madame Bovary - Instruktion: Elisa Kragerup - Foto: Miklos Szabo Noget tyder på, at behovet for og kravet til kompetenceudvikling, også inden for det kunstneriske felt, er kommet for at blive. Noget tyder også på, at kunstneriske processer og arbejdsmetoder efterspørges på andre arbejds arenaer. Og ikke mindst har udviklingen fra industrisamfundet til videnssamfundet skabt et arbejdsmiljø, hvor mange bevæger sig rundt i forskellige positioner, alt efter arbejdets karakter: kunstner, leder, medarbejder, formidler, udvikler, entreprenør..det stiller store krav til vores evner til at kunne strække vores kompetencer i nye retninger, udvikle vores faglighed ind i nye sammenhænge ogtænke det omkring UDDANNELSE fra det brede, mangfoldige scenekunst felt, der kan tælle alt fra de største teatre til de helt små enmands-produktions enheder, og som spiller kvalitativt ind i den store omverdens krav til kompetenceudvikling og livslang læring. liggende samfund, publikum og markedet ind i det, vi laver. Scenekunstens Udviklingscenter er optaget af at spille en væsentlig rolle ind i den samfundsudvikling, som scenekunstfeltet også er en del af. Det gør vi ved at udbyde uddannelser, indgå i dialoger med scenekunstbranchen om, hvad der er på færde, og hvad der er behov for. Og vi kan i vores udbud selv stille os på kanten og være nysgerrige på det ukendte og alt det, vi endnu ikke ved. 12

13 En selvstændig og bevægelig aktør på markedet ind i udviklingen af ny, original scenekunst. Teaterrapporten fra 2010 forholdt sig også til og krav, som branche og samfund stiller til scenekunstområdet. Scenekunstens Udviklingscenter er en selvejende institution under Kulturministeriet. I øjeblikket tilbydes der, udover en række kortere begrebet, da de udtalte: Man kunne ved at have en anden type Ansøgningsfrist til nye uddannelser d fagspecifikke kurser, to kompetencegivende uddannelse af scenekunstnere forestille sig, Første juni er der ansøgningsfrist på et nyt diplomuddannelser i henholdsvis kunst- og at der dukkede flere grænsesprængende, hold Kunst og kulturledere og Kunst og kul kulturledelse samt kunst- og kulturformidling tværkunstneriske initiativer og flere auteur- turformidlere samt de kunstneriske modul for børn og unge. Disse er fuldt akkrediterede typer op i dansk teater, altså personer med uddannelser: Auteur, dukke og animation betalingsuddannelser på bachelorniveau, og deres helt eget univers. Det ville i denne og den nye retning i multimedie digital diplomuddannelser er mulige at søge for både sammenhæng være oplagt at få analyseret, scenekunst. Og forhåbentligt er dette blot uddannede og autodidakte. Begge uddan om Scenekunstens Udviklingscenter ved starten på et voksende og mere mang foldigt nelser huser udøvende kunstnere og folk med Odsherred Teaterskole vil kunne udvide sine efter/videreuddannelsesområdet, som vi andre baggrunde. Derudover udbydes den aktiviteter i forhold til de kurser og efterud ønsker at udvikle sammen med fagmiljøer og omtalte scenekunstneriske modul uddannelse dannelser, som indtil nu har udgjort kernen fag- og brancheorganisationer. ( Auteurvirksomhed / Dukke- og animationsteater ). Uddannelsen er pt. en forsøgsuddannelse for folk med en udøvende scenekunstnerisk baggrund og udbydes igen fra september SUC har fået midler af Scenekunstrådet til at udvikle et nyt vækst hus for dukke- og animationsteater, hvorfor det er naturligt at stille sig på skuldrene af de erfaringer, som den nuværende modul uddannelse har givet. Auteurvirksomhed er et væsentligt bidrag i institutionen. (p. 19 og 20, Scenekunst i Danmark - Veje til udvikling 2010) Som selvstændig og uafhængig aktør har SUC kunnet gribe denne opfordring og igangsætte den nuværende forsøgsuddannelse med henblik på at fortsætte den, gerne som kompetencegivende kunstnerisk diplomuddannelse. Det er helt afgørende, at der i forhold til be vægelighed, diversitet og omstillingsparathed fortsætter med at være en aktør, der kan agere hurtigt i forhold til de tendenser Ring og skriv til os med ideer og ønsker, og se mere på vores hjemmeside: UDDANNELSE 13

14 Hvornår er det, dansk teat Nu barsler udvalget til udredning om det Det er fra lande rundt om os, der hver Kommissoriet for udvalget er formuleret på scenekunstneriske uddannelsesområde snart især har statsanerkendte uddannelser i de en sådan måde, at der ikke må bruges flere med deres anbefalinger til en ny uddan scenekunstformer, vi i Danmark plejer at penge på området. Alt, hvad man vil ændre, nelsesstruktur i Danmark. Det kan komme til kalde alternative. Det skal forstås sådan, vil altså være på bekostning af noget andet. at markere et fuldstændigt paradigmeskifte at de er alternative til tale-teatret, eller det Ikke som supplement til det eksisterende. på Den Danske Skueplads. dramatiske teater. Der har engang været Det må ikke have været eller være nogen - Det kan også komme til at udsætte et alternative uddannelser herhjemme, men de sjov opgave for de uddannelsesinstitutioner, paradigmeskifte til næste politiske effektivise er blevet ret nødtørftigt understøttede og i de der har siddet i udvalget og slet ikke for ringslyst på teaterområdet eller indtil teater fleste tilfælde ikke anerkendte. Skæbnen har de uddannelsesinstitutioner, der ikke blev UDDANNELSE verdenen selv tager affære. I mange år, endda årtier, har moderne dans og især performance-teater og animationsteater presset sig ind i nogle få sprækker i dansk teater, hvor formerne kunne møde publikum. I samme tidsrum har endnu andre scenekunstneriske former banket på døren til Danmark fra udlandet; former, et dansk publikum kun undtagelsesvist er blevet præsenteret for. Art-performance-agtige former, performance-lectures, nycirkus, etc. så villet, at kommune og stat kunne rejse en bevilling til en cirkusuddannelse på AFUK midt imens udredningsudvalget sad og diskuterede netop det Her og nu havde udvalget til udredning om det scenekunstneriske uddannelses område så chancen for at råde bod på dansk sendrægtighed og skabe nogle selvstændige uddannelser for ikke-stanislavskij-teater. Men repræsenteret i udvalget. Det betyder først og fremmest, at der nok ikke kommer en ny skole, og alt tyder på, at kommissoriets opgave om at modernisere uddannelserne til diplom- og masteruddannelser bliver det centrale i udvalgets anbefalinger. Udvalgets opgaver. Et sted i udvalgets kommissorium bedes der om en handlingsplan, der tager højde for den meget store arbejdsløshed blandt 14

15 er rykker? Af Jesper de Neergaard scenekunstnere. Samtidig bedes ud valget vurdere publikumsgrundlaget for nyere scenekunstformer. Disse to opgaver peger tilsammen mod den trygge anbefaling, at uddanne færre scenekunstnere og modernisere uddannelses området så lidt, at publikum stadig får, hvad de kender. Arbejdsløsheden blandt scenekunstnere fik rigtignok et ekstra nøk, da man i de tidlige halvfemsere parkerede ubehagelige tal for ungdomsarbejdsløsheden i større uddannelseskvoter på alle uddannelserne, deriblandt de kunstneriske, for vi gjorde ikke noget ved de dermed manglende arbejdspladser. Vi kunne have skabt andre arbejdspladser end dem, vi kender. Vi kunne have satset mere på efteruddannelse; efteruddannelse med skolinger i andre teaterformer. De er der nu, 20 år efter, men stadig i sin vorden, påstår jeg. Vi kunne have introduceret et meget mere varieret formmæssigt valg for unge scenekunstnere. På linje med den udvikling, der foregik i praktisk talt alle lande lige omkring os. Derfor er udvalgskommissoriets spørgsmål om markedsbehovet for de alternative scenekunst former noget absurd. Behovet skulle meget, meget gerne komme fra den anden ende, fra kunstnerne for at udtrykke det, de vil udtrykke på den præcise måde, det er nødvendigt at udtrykke det på. At spørge publikum, om de vil have performance giver temmelig sikkert en UDDANNELSE Odense Teater: Jeanne D Arc Instruktion: Inger Eilersen Foto: Emilie Therese 15

16 DanskDansk: Frelserne Instruktion: Moqi Simon Trolin Foto: Per Morten Abrahamsen overvægt af ved ikke -stemmer, og resten nej. Hvem spurgte publikum, om de ville have ab sur disme, da den blev importeret af entusiastiske, danske teaterfolk i 60 erne? Spørger man publikum på Inkonst i Malmø vil svarfordelingen bare 20 km væk fra vores hovedstad sikkert være væsensforskellig. Fremsynetheden består altså ikke i at forudse, hvad publikum vil have fremover, men hvilke kompetencer, helt unge kunstnere vil få brug for om 10 år for at kunne forbløffe os med deres vigtige budskaber i en form der overrumpler os. de forsvarsberedte bastioner, teatrene var mange dygtige dansere og koreografer, at de UDDANNELSE Paradigmeskiftet. Når jeg bruger ordet paradigme i den situation, dansk scenekunst står overfor i dag, så er det fordi, jeg mener, det er en ændring af tankesættet i hele miljøet, der presser sig på. Det presser sig på, fordi det er i gang, ikke bare fordi, det er på tide. Påstår jeg. Teatre arbejder mere sammen end tidligere. Der er opstået en ny loyalitet overfor scenekunsten som sagen, i stedet for tidligere, beskyttende deres repertoire og dermed deres publikum(-stal). Coproduktioner mellem institutioner er meget mere almindelige nu end for 25 år siden. Det er vigtigt, fordi det danner grobund for innovativ konsensus i den del af dansk teater, der har magten, altså har de fleste penge. Det dramatiske teater og operaen er bedre end nogensinde. Forestillingerne er forskellige. Viljen til at udfordre publikum er til stede. Skolen for moderne dans har udklækket så bare ved det voksende antal bliver synlige i scenekunstbilledet. Flere alternative danske kunstnere kommer hjem fra skarpe uddannelser i udlandet og roder kraftigt op i vores opfattelse af et rigtigt repertoire. Mange teatre skaber forestillinger, der eksperimenterer med former, vi ikke er vant til. Hvad er det så, der mangler? Det er, at lidt af det hele, ikke er nok af det hele. Og der bliver ikke mere, medmindre det sker bevidst, politiseret og gennemført af et samlet 16

17 scenekunstmiljø, altså et paradigmeskifte. Der er ikke bare behov for en ændring af uddannelserne, så de bliver mere fremtidssvarende, der er også et behov for ændring af bevillingsstrukturerne, teatrenes forpligtelser og råderum, en seriøs entré på det internationale marked, - og behøves flere penge at blive nævnt? Uddannelserne har behov for at blive specialiserede, så der opnås størst mulig faglig kunnen, og uddannelser i forskellige former har behov for at kunne udvikle sig uafhængigt af hinanden, så brydningerne mellem udtrykkene bliver størst mulige. Det er til gavn for diversiteten, for den gensidige inspiration, og altså for det brogede publikum. Derfor ville det have været skønt, om en performance-uddannelse kunne have haft sin egen institution. Teatre må kunne få lov til at tage større chancer med et blandet repertoire, uden at procentnedgang i publikumstallet medfører fyringer. De tre-fire kompagnier som huskunst nere i potentielle tvangsægte skaber i den nuværende huskunstnerordning er slet ikke tilstrækkeligt for generelt at højne niveauet for performance-teater, og for at vænne et publikum til nye former. Det internationale marked bliver ikke erobret af danskere, før danskere har produkter, det internationale marked interesserer sig for. Der er ganske vist allerede sådanne produkter, men de er for få. Dans, teater, opera og performance-teater (etc.) må tale sammen, arbejde sammen, inspirere hinanden. Det er i et sådant miljø, paradigmeskiftets realitet og nødvendighed bliver synlig.. Aarhus Teater & CafeTeatret: Skakten Instruktion: Tue Biering Foto: Klaus Dreyer UDDANNELSE 17

18 Statens Scenekunstskole En kort præsentation af Efteruddannelsen ved Statens Scenekunstskole og Uddannelsesleder Kerstin Anderson. UDDANNELSE Kerstin Anderson er oprindeligt uddannet danser og koreograf, men nu er hun leder for efteruddannelsen, og sammen med dramaturg Miriam Frandsen udgør hun det dynamiske team som sammensætter, koordinerer og administrerer efteruddannelsen under Statens Scenekunstskole. Fredag d 25/ fejrede efteruddannelsen 10 års jubilæum med et heldagsarrangement for skolens elever, som er efteruddannelsens fremtidige brugere, og for hele scenekunstbranchen og øvrigt interesserede. Her kunne man blandt andet opleve Martin Schick og hans Half Bread Technique (Postcapitalism for beginners), som er en interaktiv forestil ling med publikum, hvor grænserne for og ud videlsen af det performative rum under søges og udfordres, og hvor han lige der i rummet deler alt, hvad han har med sit publikum; sit rum og sin løn f.eks. Man kunne møde Helgard Haug og Daniel Wetzel fra Rimini Protokoll i en samtale omkring deres Theatre of Experts. Hos Rimini Protokoll bruges der aldrig eller sjældent professionelle skuespillere, men altid (virkelighedens/hverdagens) eksperter indenfor det felt gruppen ønsker at lave en forestilling om. Rimini Protokoll er anerkendt inden for den be vægelse i det postdramatiske teater, der kaldes Reality Trend (Theater der Zeit), hvor forestillingen bevæger sig i zonen mellem virkelighed og fiktion. Som et eksempel på et af deres værker kunne man efterfølgende opleve Prometheus in Athens, som er en performance lecture, hvor almindelige grækere valgt ud fra statistikker, fortæller deres historier om at være græker i et kriseramt Grækenland. Forestillingen er en blanding af en teaterfore stilling og en akademisk forelæsning. Rimini Protokoll bliver ofte betegnet som en kunstgruppe og ikke som en teater gruppe, hvilket nok afspejler det udvide scenekunstbegreb, hvor det tværfaglige, genreblandinger, opløsning af traditionelle teater rum, det kollaborative og interaktive ses som vejen frem. I denne ånd fortsatte jubilæums dagen med at alle deltagere blev opfordret til at skrive deres ønsker og forslag til kurser, foredrag og symposier på efteruddannelsens plakater fra de sidste 10 år, til inspiration for efteruddan nelsens fremtidige virke. Alt sammen modereret af dramaturgen Gunda Zeeb. Dagen blev afsluttet med en masse champagne. Programmet for 10 års jubilæet afspejler meget godt den type program, man kan opleve, hvis man tager til et af efteruddannelsens arrangementer. Efteruddannelsen er et sted, hvor teatret som kunstart kan udvikle sig og inspireres af de 18

19 Efteruddannelsen Af Kamilla Bach Mortensen trends og tanker, der sker i resten af verden indenfor scenekunsten. Efteruddannelsen sørger for at være på beatet i forhold til viden om, hvad og hvem der rykker lige nu, hvilke tanker der tænkes, og hvad der er must see og så sørger de for, at de personer eller grupper inviteres til København eller Århus. Alternativt bliver der i stor stil, men for få penge arrangeret studieture ud i verden, hvor avantgarden indenfor scenekunsten kan opleves i workshops, foredrag eller symposier til inspiration og videreudvikling af dansk scenekunst. Samarbejde og networking, tværfaglighed er i fokus Efteruddannelsen blev oprettet i 2003, da kulturministeriet ønskede at nogle andre end fagforeningerne varetog scenekunstnernes efteruddannelse. Umiddelbart var der vrede reaktioner fra fagforeningerne, da der blev Prometeus Rimini protokoll UDDANNELSE 19

20 Det Røde Rum: Body Blær Foto: Miklos Szabo taget penge fra deres kurser, til noget de mere i retning af inspiration til, hvordan man syntes lignede spild af penge på admini som scenekunstner kan udvikle og udvide sit stration. Men som Kerstin Anderson siger, så eget virke, ens drive og finde nye veje at koster administration og koordinering penge, gå indenfor det, man allerede laver og inter men de penge er også givet godt ud, da efter esserer sig for, og på den måde udvikle sin uddannelsen står til rådighed for miljøet og kunstneriske karriere. hjælper med arrangering af kurser og workshops, og efteruddannelsen indgår gerne i Generelt er efteruddannelsen rigtig populær, samarbejder. Feks udbydes der i år kurser i og i løbet af de sidste 10 år har mere end samarbejde med bl.a. Mungo Park og Cafe brugt deres udbud. Men i Danmark Teatret. er der ikke den store tradition for efteruddannelse, og det kan derfor være lidt svært Efteruddannelsen prøver at efterleve de for indimellem at få folk til at komme især til skellige behov i scenekunstmiljøet og vare de navne, som endnu ikke er så tunge i tager både kravet om det akademisk faglige, Danmark, men som er på vej frem ude i UDDANNELSE men også det faktum at vi er en praktisk og praktiserende kunstart. Efteruddannelsen er heller ikke på samme måde i konkurrence med fagforeningerne længere, da de efterhånden har udviklet uddannelsen til ikke længere at være så hands on orienteret. I dag er efteruddannelsen mere orienteret imod det tværfaglige mellem praksis og teori, og hvor de præsenterer de nye tendenser i Europa. Målet er networking, inspiration og at opretholde et højt videns og inspirationsmæssigt niveau. Nogen kan måske tænke at efteruddannelsen lyder lidt overfladisk, hvis man vil være kritisk og man kan spørge sig selv, om man kan lære noget på 3 timers samtale om scenekunst og Ja, det mener Kerstin Anderson; Man kan lære fantastisk meget. Formålet er ikke som sådan at uddanne eller lære folk noget helt nyt eller helt andet, men verden. Derfor prøver efteruddannelsen at tilrettelægge deres udbud således, at der både er helt nye navne, som er på vej frem, og så de lidt tungere navne, som f.eks. William Dafoe (Wooster Group) og Heiner Goebels (Gienssener Institut für Angewandte Theaterwissenschaft) der tidligere har besøgt uddannelsen. Program 2013 Programmet for 2013 er gået i trykken, og det ser rigtig spændende ud. Efteruddannelsen 20

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark 12. februar 2012 Politisk udgangspunkt Udviklingen af Kulturministeriets uddannelser skal ske i overensstemmelse med regeringens ambition

Læs mere

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet

Spørgsmål til besvarelse. Kompetencer og scenekunstområdet Spørgsmål til besvarelse Kompetencer og scenekunstområdet Hvilke konkrete scenekunstneriske uddannelsesprogrammer og /eller kompetencer mangler i særlig grad inden for det danske uddannelsessystem? Som

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker Onsdag den 27. januar 2016 kl. 9-11 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon

Læs mere

Bevillingssystemer i Danmark

Bevillingssystemer i Danmark Bevillingssystemer i Danmark Mandag den 18. januar 2016 kl. 9-12 Den Danske Scenekunstskole Jens Christian Jensen, Projektcentret i Dansehallerne mail: jcj@dansehallerne.dk, telefon 33 88 80 31 www.dansehallerne.dk

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00. gøglerfestivalen.dk/seminar

Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00. gøglerfestivalen.dk/seminar Seminar for gøglere og artister Borgerhuset Stationen, Viborg d. 19 juni 2016 kl. 10.00 gøglerfestivalen.dk/seminar Det Flyvende Kuffertcirkus - Foto: Ulla Trædmark Jensen Kære gøglere og artister, Arrangørgruppen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013

VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)

Læs mere

Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling.

Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling. Foreningen af Danske Sceneinstruktørers høringssvar til Kulturministeriets teaterrapport Scenekunst i Danmark veje til udvikling. Foreningen af Danske Sceneinstruktører hilser rapporten velkommen forud

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

VISION & STRATEGI 2013-2015

VISION & STRATEGI 2013-2015 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR

Læs mere

Mission Vision Strategier

Mission Vision Strategier Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet LBK nr 732 af 14/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/02016-5 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid billedkunstnerisk grundkursus midt vest & Er du seriøst interesseret i at arbejde med billedkunstneriske udtryksformer? Er du mellem 15 og 25 år, og tænker du på at søge en videregående uddannelse indenfor

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

NYCIRKUS DANS TEATER&PERFORMANCE MUSIK

NYCIRKUS DANS TEATER&PERFORMANCE MUSIK NYCIRKUS DANS TEATER&PERFORMANCE MUSIK NyCirkus...4 Dans.... 5 Teater & Performance...6 Musik... 7 Fælles aktiviteter...8 Praktisk info...9 Om Kulturhus Kappelborg...11 Velkommen Kom til Skagen, hvor havene

Læs mere

Scenekunst i Danmark veje til udvikling

Scenekunst i Danmark veje til udvikling Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 248 Offentligt 1 Scenekunst i Danmark veje til udvikling Høringssvar fra Dansens Hus Generelt er det glædeligt, at dansen er bragt på banen i denne rapport om

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Fortællinger og praksisværktøjer

Fortællinger og praksisværktøjer fordi forandring og forvandling handler om at se, hvad et andet menneske kan blive og ikke kun, hvad det er lige nu Et mentorkursus for dig, der vil skabe inklusion Fortællinger og praksisværktøjer - der

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNSTNERISKE UDTRYKSFORMER? Er du mellem 15 og 25 år, og tæn ker du på at

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Uddannelse - Vidensbehov i konkurrencesamfundet Viborg UddannelsesBootCamp 2015 Jeg vil gerne præsentere jer for Anne Perspektiv: Aarhus Universitets bidrag til viden i Annes liv Vidensbehov i konkurrencesamfundet

Læs mere

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS kompetencecenter kompetencecenter for DanSk ScEnEkUnST Et kompetencecenter er tænkt som et supplement til eksisterende konstruktioner og organisationer, der hjælper scenekunsten

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Forslag. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2014-15 Fremsat den 8. oktober 2014 af kulturministeren (Marianne Jelved) Forslag til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE)

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE) ARTIST IN-RESIDENCE Forår 2016 Chris Ziegler (DE) Ansøgning til Statens Kunstfonds Københavns Scenekunstudvalg 15. december 2016 Performing Bodies in Interactive Environments Baggrund Hotel Pro Formas

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS

1 HvOrNår BlEv kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: BlEv indviet DEN 30. marts 2012. GODSBANEN youtube kanal. SE mere på GODSBANENS 1 Hvornår blev kulturproduktionscentret GODSBANEN indviet? SVAR 1: GODSBANEN blev indviet den 30. marts 2012. Se mere på godsbanens youtube kanal. 2 Hvad var godsbanen indtil år 2000? Godsbanen var godsbanegård

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Randers Business Breakfast. Vi udvikler, imens du sover.

Randers Business Breakfast. Vi udvikler, imens du sover. Randers Business Breakfast Vi udvikler, imens du sover www.rbb-rotary.dk VeLkommen Randers Business Breakfast Rotary Klub Vi udvikler, imens du sover Vi er byens yngste Rotaryklub, charteret i 2006. Medlemmernes

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab Motivation, innovation, Lean og læring 4.-6. februar 2016 i Nyborg DSB kursuscenter Fyrvej 1 5800 Nyborg Torsdag den 4. Februar 09.00: Registrering, kaffe/the

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik

Læs mere

For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition.

For at imødekomme Kulturministeriets ønsker til omverdensanalyse er følgende analyse bygget op i forhold til ovenstående disposition. Den Danske Filmskole Omverdensanalyse Formålet med denne omverdensanalyse er at skabe fælles viden og forståelse for skolens vilkår, situation og aktuelle udfordringer. Omverdensanalysen skal derfor klarlægge

Læs mere

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.

Læs mere

MANGFOLDIGHED PÅ DEN DANSKE SCENE

MANGFOLDIGHED PÅ DEN DANSKE SCENE PÅ DEN DANSKE SCENE Centrale citater fra en undersøgelse af mangfoldighed og inklusion i dansk film og scenekunst. VOL. 1: KUNSTSKOLERNE Dansk Skuespillerforbunds Ligebehandlingsudvalg har haft samtaler

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST & Kulturregion Midt- og Vestsjælland ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED VISUELLE UDTRYKSFORMER? Kulturregion Midt- og Vestsjælland, som består af 8 kommuner,

Læs mere

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi

Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere

Læs mere

PENSION HOS PFA. en komplet ordning

PENSION HOS PFA. en komplet ordning PENSION HOS PFA en komplet ordning 1 Indhold Komplet ordning 4 HVORFOR PFA PLUS? Afkast 6 Overblik 8 Rådgivning 10 En kvalificeret anbefaling Med PFA Plus kommer du til at opleve, at vi adskiller os fra

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011

Udgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011 BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400

Læs mere

Underviser-info no. 2 december 2012

Underviser-info no. 2 december 2012 Underviser-info no. 2 december 2012 Kære kollega Hermed december måneds underviser-info. Undervisningen og administrationen deromkring er stadig præget af, at vi arbejder på at finde fornuftige måder at

Læs mere

Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand

Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand Sort/Hvid er brændt, men det stopper ikke teatrets planlagte forestilling. Nu åbner NOMA på Kunsthal Charlottenborg i en forlænget periode fra den 31. januar 28.

Læs mere

Årskursus 2015 Organisationspsykologisk Selskab

Årskursus 2015 Organisationspsykologisk Selskab Årskursus 2015 Organisationspsykologisk Selskab På kanten af organisationspsykologien Perspektiver på organisationspsykologiske praksisser og genstandsfelt 5. - 7. februar 2015 i Nyborg DSB kursuscenter

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere