Efterkommeres lavere tillid og netværk Det spatiales betydning Ghettobegrebets udvikling Sociospatiale afsondringsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterkommeres lavere tillid og netværk Det spatiales betydning Ghettobegrebets udvikling Sociospatiale afsondringsprocesser"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning Problemfelt Afgrænsning Videnskabsteoretiske refleksion over anvendte teoretiske retninger Netværksteori og social kapital i sociologisk-økonomisk perspektiv Wacquants videnskabsteoretiske fundament Mertons funktionalisme Uslaners tillidsbegreber og danske tilstande Partikulær tillid Strategisk tillid Generel og moralsk social tillid Sammenfatning Tillid i Danmark Sammenfatning Etniske netværk og den sociale kapitals styrker og svagheder Social Kapital og netværk i teoretisk perspektiv Bourdieu og den sociale kapital Granovetter: De svage forbindelsers styrke Coleman: human kapital og social kapital via tætte netværk Putnam deltagelsesperspektiv Sammenfatning Social kapital, netværk og indvandrere i Danmark Indvandrevirksomheder og netværkstæthed Etnisk netværkstæthed iblandt lønmodtagere Social kapital bonding og bridging iblandt indvandrere i Danmark Sammenfatning Efterkommeres lavere tillid og netværk Det spatiales betydning Ghettobegrebets udvikling Sociospatiale afsondringsprocesser Stigma Økonomi Wacquants model over boligområder Hyper ghetto Avanceret marginalisering Sammenfatning Wacquant s analyser i dansk kontekst Ghetto Sociale situation i danske belastede boligområder Dansk hyperghetto Statslige tiltag Stigma og territoriel fiksering Sammenfatning Anomi

2 Mertons anomibegreb Mertons tre typer af social orden Tilpasningsmåder i samfund eller gruppe Sammenfatning Sztompkas videreudvikling af Mertons tilpasningsmåder Merton operationaliseret Passivitet: Innovation: Overbevisningskonflikt: Bevidst afvigelse: Oprør: Rituel adfærd: Mulighedsbremsning: Sammenfatning: Diskussion Integration som kulturel eller strukturel problemstilling Konklusion Litteraturliste Bøger: Rapporter: Tidsskrifter/artikler

3 Indledning Social tillid er en grundlæggende opfattelse af, at de fleste mennesker, som man potentielt kan interagere med, vil opføre sig anstændigt. En persons grad af social tillid kan således afspejles i opfattelsen af mennesker generelt - opfattelsen af en generaliserede anden (Dinesen,2011:87). Social tillid er en vigtig ressource for et samfund, da flere studier viser, at folk med høj social tillid er mere villige til at yde en indsats for at løse samfundsmæssige problemer, eksempelvis ved at bidrage til velgørenhed, løse miljøproblemer og undlade at snyde i skat. Forventningen er, at borgere med høj social tillid oftere agerer på en måde, der tilgodeser andre borgere, fordi folk med social tillid har positive forventninger til andre mennesker (ibid). Tværnationale studier viser, at samfund med høj koncentration af tillidsfulde borgere har nemmere ved at løse fælles problemer og oplever højere økonomisk vækst. En række studier viser endvidere, at borgere i samfund med lav ulighed er mere tillidsfulde end borgere i ulige samfund. Forholdet er forklaret med, at borgere i lande med jævn indkomstfordeling oftere interagerer med et bredt udsnit af den øvrige befolkning. Økonomisk homogene samfund er præget af færre sociale konflikter gini koefficienten er eksempelvis i Danmark helt oppe på 26,9 i (Borg & Lund, 2012:). I henhold til det danske samfund, som har høj social tillid, findes det interessant at undersøge tillidsforholdende blandt indvandrere og efterkommere, da disse grupper har lavere tillid end etniske danskere. Derfor efterstræbes i dette projekt en forklaring på, hvilke mekanismer der spiller ind i tillidsrelationer, og hvorledes disse påvirkes. Endvidere undersøges, hvorvidt etnicitet spiller en rolle i denne sammenhæng, da denne gruppe adskiller sig fra etniske danskere i udvalgte empiriske undersøgelser. 3

4 Problemfelt Danmark er et af verdens mindst ulige lande. Vi har en høj grad af omfordeling og derfor lille forskel mellem rig og fattig. Samtidig er vi som samfund karakteriseret som havende et stort nationalt fællesskab hvorved der er minimal divergens indenfor landets grænser. Den sociale tillid har i Danmark været stødt stigende i de sidste 30 år, og danskerne stoler på den generaliserede anden og har tillid til samfundets institutioner. Den europæiske værdiundersøgelse viser således en stigning i andelen af den danske befolkning der mener at de fleste er til at stole på fra 51% i 1981 til 76% i Sammenhængen og tillid blomstrer således. Projektet bygger derfor på en undring over, om der under denne positive udvikling eksister en sub-gruppe, hvori tilliden ikke stiger. Samtidig foregår der i medierne og i den politiske sfære en markant debat om ghettoer og generelle problemer med indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 2004 påbegyndte den tidligere regerings ghettohandleplan, som sidenhen er udviklet i omfang. Således har Danmark anno såkaldte ghettoer, med høj kriminalitetsniveau, andel af etniske minoriteter og andel af områdets befolkning på overførselsindkomst. Disse områder oplever sideløbende med den stigende tillid, en stigning i arbejdsløshed og af individer med anden etnicitet end dansk. Vi ønsker at undersøge om denne udvikling i belastede boligområder er tilsvarende med den indsats der er iværksat, og hvad konsekvenserne er ved at bo i et område som karakteriseres som ghetto eller generelt afvigende. Der vil være fokus på det teoretiske fundament hvorpå denne betegnelse hviler, og om der alternativt kan anvendes andre definitioner eller forklaringsmodeller til at forklare fremkomsten af belastede boligområder i Danmark. Indvandrere i Danmark samler sig og interagerer i højere grad med individer med samme etnicitet end dansk. Deres netværk er begrænset og derfor er adgangen til danske normer og værdier ligeledes. Adgangen til det danske arbejdsmarked knytter sig i høj grad til individets netværk, og ved et smalt netværk vil du derfor være direkte begrænset i din adgang til tilegnelse af den markante mængde af social kapital der tilegnes igennem arbejdet. Den aktuelle tilstand for etniske minoritetsgruppers netværk og deres niveau af sociale kapital søges derfor afdækket. Vi undrer os om denne stigende sociale og spatiale indkapsling på sigt kan have en negativ effekt på den sociale tillid både i den indkapslede gruppe, men også i et mere generelt samfundsmæssigt perspektiv. I forlængelse af dette ydermere hvorledes en sådan subgruppe kan tænkes at agere hvis deres tillid sænkes og om disse handlinger i højere grad kan betegnes som afvigende og et direkte resultat af den mindre sociale tillid til det omgivende samfund og offentlige institutioner.

5 Dette leder os til følgende problemformulering: Hvorledes kan segregerende tendenser og integrationsproblemer mht. indvandre og efterkommere af ikke-vestlig herkomst forklares ud fra tillid i et netværksteoretisk, urbansociologisk og strukturfunktionalistisk perspektiv? Afgrænsning Projektet afgrænser sig fra at anvende egne statistikker, men anvender i stedet andres empiriske resultater. En dybdegående efterforskning af statistikkernes frembringelse heller ikke inkluderet, idet fokus er placeret ift. de overordnede ræsonnementer, som disse giver anledning til. Vi afgrænser os fra årsager til individet immigration til Danmark, hvorfor projektet ikke indeholder markante opdelinger blandt de forskellige etniske grupper. Projektet afgrænser os fra et specifikt nedslag i et enkelt geografisk område eller specifik social gruppe. Videnskabsteoretiske refleksion over anvendte teoretiske retninger Netværksteoretikerne, Granovetter, Coleman og Putnam kategoriseres heri under sociologiskøkonomiske tilgange. Bourdieu adskiller sig fra de tre ovenstående, men sættes alligevel ind i samme videnskabsteoretiske perspektiv, idet han anvendes med et smalt fokus på den sociale kapitals funktioner. En mere præcis kategorisering af Bourdieus samlede forfatterskab ville være i samme kategori som Wacquant; refleksiv sociologi, hvilken sidstnævnte dog tildeles isoleret med henblik på projektets specifikke kontekst. Merton betegnes som funktionalist, og hører ind under systemteorien. Netværksteori og social kapital i sociologisk- økonomisk perspektiv Et opgør med den brede opdeling mellem et økonomisk marked og et socialt civilsamfund, samt en udvidelse af den humane kapitals individualitet, udgør det paradigmatiske grundlag for afsnittet om social kapital og netværksteori. Investeringer og relationer sidestilles via dette brud, idet begge

6 disse er udtryk for en tillidserklæring og en forventning om profit eller afkast. Hvorvidt man investerer i et venskab eller i en aktie er hermed to sider af samme sag. Især når relationen kan skabe økonomisk profit og økonomisk profit omvendt kan skabe en relation, forsvinder logikken i at skabe opdeling imellem de to. Mht. human kapital eller en personlig formue (økonomisk kapital) mister disse samtidigt deres værdi, såfremt de isoleres omkring individet. Eksempelvis ville verdens rigeste mand ikke være rig i traditionel forstand, hvis hans formue ikke havde en potentiel værdi, som afgøres af, hvad end disse penge kunne omsættes til. På samme måde er human kapital, i form af eksempelvis uddannelse, ikke ligeså værdigfuld, såfremt denne ikke kan formuleres videre eller give adgang til formelle eller uformelle fordele. Ligeledes opstår denne ikke isoleret eller præsocialt, men derimod via interaktioner og relationer. Pointen med dette er blot, at hvis det civile samfund og det økonomiske marked opnår værdi igennem relationelle mekanismer og desuden påvirker og fordrer hinanden indbyrdes bliver en inddeling utilstrækkelig, imens et menneskes position i samfundet ligeledes omfavnes bedre af en relationel (social) kapitalform i stedet for en individuel (human) form. Ophævelsen af den konsekvente opdeling mellem økonomisk og andre former for kapital udformer ligeledes dennes implicitte epistemologi og ontologi. Ontologisk sidestilles kapitalformerne således, at økonomisk kapital kan påvirke den sociale kapital, imens social kapital ligeledes kan give anledning til økonomiske privilegier på arbejdsmarkedet etc. Epistemologisk kan årsagsforklaringer til eventuelle uligheder, findes i det relationelle og sociale, idet disse fordrer socioøkonomiske muligheder, således at dysfunktionaliteter forklares med netværkers sammensætning samt deres iboende mekanismer. Denne grundtanke er hovedsageligt en del af den sociologiske tradition, new economic sociology 1, som oversættes til sociologisk-økonomisk perspektiv, hvor Granovetter og netværksteori er impliceret, men kan også ledes tilbage til mere en Bourdieusk forståelse. Wacquants videnskabsteoretiske fundament Wacquant skrev sammen med Bourdieu i 1992 An invitation to reflexive sociology og denne videnskabsteoretiske arbejdsmetode, præger tydeligt Wacquants arbejde (Delica:2011:2). De interesser sig således for virkelighedens historicitet. Det er med dette virkelighedens historicitet, der udgør ontologien om den sociale virkelighed, som er udsprunget af en konfliktuel socialitet, hvor analysemetoden ønsker at konstruere og afdække de enkelte felters modstridende positioner. Den 1 Jf. (Woolcock 1998: 155)

7 refleksive sociologi ønsker at synliggøre, hvordan specifikke historiske forudsætninger, sammen med materielle og sociale omstændigheder, har en betydning for den konkrete situation og de agerendes forudsætninger. (Fuglsang & Bitsch Olsen:2004: 236). Denne refleksive sociologi er kendetegnet ved, at sociologien er engageret og forskeren skal således objektivere sin egen position, idet der ikke eksisterer viden, som kan karakteriseres som værende universel, idet viden altid er kontekstuel 2. I Science de la science et réflexivité præsenterer Bourdieu sin sociologisk refleksive position ud fra tre anerkendte positioner Merton, Kuhn og Knorr-Cetina. Samlet bliver det til Bourdieus feltanalytiske position, som Wacquant delvist anvender. Dette er en videnssociologisk position, der objektiverer de historiske forudsætninger og de materielle og sociale forhold, der giver de forskellige modstridende positioner gyldighed. Dvs. en sociologisk refleksiv videnskab der objektiverer modstridende interesser i det videnskabelig felt. Dette skyldes, at han ser de førnævnte teoretiske positioner, som deltagende i en kamp i det videnssociologiske felt. Som forsker konstruerer man en specifik forståelse af de enkelte retninger, således er det ikke positioners selvforståelse, der er interessant, men derimod forholdet til disse fra forskerens egen position. (Fuglsanbg & Bitsch Olsen, 2004 :239). Sociologien er et politisk kampfelt. Den er således aldrig neutral eller upolitisk, idet at det er en kamp om retten til, at indpode en legitim opfattelse af den sociale virkeligheden qua en videnskabelig autoritet (Ibid:242). Wacquants sociologiske arbejde er samlet set karakteriseret ved en undersøgelse af problemstillingens historicitet, dertil synliggørelse af magtrelationerne i og mellem felterne, samt et tydeligt politisk engagement. Således forholder han sig kritisk til den neoliberale påvirkning på staters medvirken til dannelsen af nye marginaliseringsformer i Vesten, samt mediernes påvirkning af det videnskabelige felt. (Delica,2011:30). Udover Wacquants klare anvendelse af den refleksive sociologi, arbejder Wacquant også via et etnografisk feltarbejde, som kommer til at fungere som et epistemologisk værktøj i synliggørelsen af sociale magtrelationer (Delica,2011:10). Forskeren skal dermed udøve markant epistemologisk refleksiv kontrol med studieobjektet, således at objektet ikke styrer forskeren dette kan det etnografiske feltarbejde hjælpe med. (Delica,2011:10). Samtidig er det vigtigt at understrege, at Wacquants etnografiske feltanalyser ikke fungerer som studier af kvartererne i sig selv, men derimod relationelt for at synliggøre de positioner, som ghettoens beboere indtager i den sociale orden, samt en kritisk stillingstagen til hvordan disse mennesker repræsenteres i både det politiske felt, mediebilledet, men også i den videnskabelige/sociologiske

8 diskussion om denne problematik. På baggrund af etnografisk indsamlet viden efterstræbes en etablering af nye teoretiske begreber og forståelser, som bedre indrammer problemstillingens virkelighed. Wacquant henter således markant inspiration fra Bourdieus urbansociologi og etnografiske undersøgelser. Etnografien skal både fremstille subjektet, men også assistere dannelsen af nye begreber og bryde med common-sense -forestillingen, der hersker om forskellige fænomener. Mertons funktionalisme For at forstå Mertons teoretiske udgangspunkt, må hans afstandtagen fra Parsons først skitseres, hvorefter lighederne mellem deres ontologi også vil være tydelige. Funktionalismen opstod i sociologien i 1930 erne og indeholder ideen om, at ting er bestemt af et slutmål. Derfor søger funktionalismen at forklare sociale strukturers egenskaber, normer, og institutioner ved at fremhæve deres gavnlige virkninger i samfundet og hvorledes disse inddeler den sociale orden mest hensigtsmæssigt. Parsons var en central figur indenfor strukturfunktionalismen i 1950 erne. Han mente, at samfundet muliggøres ved, at dets medlemmer accepterer fælles værdier, ud fra hvilke de kan relatere deres handlinger i forhold til andre individer. (Fuglsang&Bitsch Olsen,2004:120) Værdierne internaliseres i individet gennem socialisering og dette medfører funktionalismen i strukturerne. En stor kritiker af Parsons' teori var Merton. Han var skeptisk overfor Parsons ambition om at udforme en Grand Theory 3, og mente i stedet forskeren skulle undersøge begrænsede områder af det sociale - grupper, rollekonflikter eller social mobilitet. Merton afviste desuden, at sociale fænomener skal forklares ud fra deres gavnlige virkninger for samfundet som organisk helhed. (Andersen & Kaspersen,2005:261) Merton fremsatte tre kritikpunkter ved Parsons' funktionalisme. For det første, at samfundets skulle have en funktionel enhed orienteret om fælles værdier. For det andet, at der skulle kunne tales om en universel funktionalisme og for det tredje, at nogle strukturer skulle være uundværlige.( Fuglsang & Bitsch Olsen,2004:124) Kun de færreste samfund kan betegnes som integrerede i en funktionel enhed alle samfund er integrerede i et vist omfang, men de fleste har også problemer med at få elementerne justeret i forhold til hinanden. Nogle elementer kan virke integrerende og andre disintegrerende på systemet nogle funktioner er tenderede, manifeste, og andre ikke intenderede, latente, og en funktion kan erstattes eller ændres fra skadelig 3 Han lavede i stedet en såkaldt Middle-range theory

9 dysfunktionalitet til intenderet funktionalitet. (Fuglsang & Bitsch Olsen,2004: ) Et disintegrerende element kan være forskellige religiøse værdier, der er i strid med hinanden. (Fuglsang & Bitsch Olsen,2004:125) En kulturel værdi har således ikke nødvendigvis en positiv funktion. Merton hævder, at der findes forskellige funktioner, hvis sociale forekomst kan afdækkes empirisk. (Andersen & Kaspersen,2005:262) Mertons modificering af funktionalismen danner grundlag for en mere operationel systemteori til empirisk forskning end Parsons abstrakte teori, idet konflikter, afvigelser og problemer kan undersøges. Strukturfunktionalismen blev med Merton åben for at analysere forandringsprocesser og ontologisk set er teorien modificeret siden Parsons. Dette giver epistemologisk set mulighed for, at analysere samfundsmæssige problematikker indenfor specifikke sammenhænge. En kritik af strukturfunktionalismen i 1960 erne var, at systemteorien med sin overindividuelle indflydelse på individerne indebar en eliminering af det bevidst handlende menneske. (Andersen & Kaspersen,2005:264) Denne teoris svaghed er desuden at forklare, hvordan dysfunktioner og værdimønstrene kan opstå og hvorfra normer kommer. (Fuglsang & Bitsch Olsen,2004:124) Uslaners tillidsbegreber og danske tilstande Tillid som foranderligt eller statisk fænomen For at kunne diskutere tillidsbegreberne i projektet, må disse klarlægges som definition og fundamental størrelse. Et centralt spørgsmål i denne sammenhæng er derfor, hvorvidt tillidsformerne er foranderlige eller statiske fænomener. I litteraturen forefindes to dominerende forklaringer om tillid som værende psykologisk prædispositioneret eller som værende en del af det sociale læringsperspektiv. (Paxton & Glanville, 2007: 230). Eric M. Uslaners tillidsbegreber danner det teoretiske grundlag for projektets begreber om tillid. I sit forfatterskab arbejder Uslaner ikke med en fælles tillidsdefinition, men differentierer mellem moralsk og strategisk tillid 4 samt generaliseret og partikulær tillid 5. Herunder skal den moralske og partikulære tillid forstås som mere statiske tillidsformer, da disse under det psykologisk prædisponerede perspektiv tillæres og tilegnes tidligt i barndommen. I definitionen af statisk ligger, at det er stabilt over tid og at der skal relativt meget til for, at tilliden forsvinder eller ændres. Et af Uslaners fundamentale argumenter for denne forståelse er, at individet ikke kan basere sin tillid til 4 Moralistic / Strategic trust 5 Generalized / particular trust

10 andre individer på evidens, og derfor må tilliden bero på et andet mere fundamentalt og etisk grundlag. (Uslaner, 2002: 2). I kontrast til dette står ideen om, at tillid er potentielt foranderligt og påvirkeligt af individets erfaringer gennem livet. Det sociale læringsperspektiv fordrer, at individets tillid ændres over tid. I forhold til social tillid forklares, at individet overfører de erfaringer, som det har fra sine lokale omgivelser, altså de omgivelser det kender, til en generel opfattelse af andre individer. (Glanville & Paxton, 2007 :232). Individet samler altså en erfaringsbaseret viden om, hvem det kan stole på eller ej, i en proces hvor det forsøger at kunne opstille en forventning om, hvordan den anden vil behandle individet selv. En fundamentalt antagelse i det sociale læringsperspektiv er, at individet udvikler forskellige niveauer af tillid i de forskellige domæner, som det interagerer i, eksempelvis placerer et individ ikke den samme mængde tillid hos sin familie, som hos sine kollegaer. Dette kan bunde i, at individet har forskellige erfaringer i de forskellige kredse, måske fordi individets muligheder for tillid er begrænset i form at manglende interaktion i den aktuelle kontekst. En anden forklaring kan være, at individet har forskellige standarder for tillid i forskellige kontekster, og dermed kan den samme tillidsoplevelse i de forskellige omgivelser, afføde forskellige udfald. (Paxton & Granville, 2007: 232). I henhold til Uslaner er det hans begreb om den strategiske og generelle tillid, som befinder sig i denne kategori, da disse begge er kontekstafhængige. Partikulær tillid Som fundament for tillid hos Uslaner er det moralske fællesskab. Det moralske fællesskab tillæres i barndommen og grundlægger et stabilt fundament, som individet bibeholder hele sit liv. (Uslaner, 2002 :18). I Uslaners begreb om partikulær tillid opererer han med et smalt moralsk fællesskab - vi stoler kun på folk vi kender, eller som vi tror, vi kender 6. Den partikulære tillid er dermed ikke kontekstafhængig, individet vil altså have tillid til denne anden/disse andre i alle situationer. Tilliden er bundet op på tillidsskabende karakteristika, som individet kan identificere sig med. Dette er således en thick trust, som individet viser nære venner, familie og folk, individet dagligt interagerer med. I forbindelse med thick trust henviser Uslaner til Granovetters strong ties, som er de stærke bånd, individet knytter til de genkendelige. Modsat er Uslaners begreb om weak ties, der lægger sig op ad Uslaners thin trust eller generel tillid. Denne form for tillid er den, der opstår, når individet interagerer med andre, som adskiller sig fra det selv. (Uslaner, 2002: 29). Dette forhold 6 Her kan fx religion, etnicitet el.lign. fungere som et tillidsskabende kendetegn.

11 beskriver Uslaner også med begreberne in-groups og out-groups. In-groups er dem, individet identificerer sig med og stoler på, out-groups er dem, som individet distancerer sig fra. Den partikulære tillid er altså et udtryk for individets følelse af mangel på kontrol, der skaber frygt, og derfor stoler individet kun på den eller dem, som det kan identificere sig med, og er mistroisk overfor fremmede 7. Konsekvensen af dette kan være, at man på sigt kun interagerer med folk som én selv i et in-group vs. out-group forhold. Således opstår en form for civic dead-end, dvs. uden interaktion mellem grupper, men udelukkende internt i grupperne (Uslaner, 2002 :31). Jo mere afhængig individet er af gruppen, desto mere vil dette Vi og Dem forhold opstå. Strategisk tillid Uslaner betegner den tillid, som individet har til institutioner, som strategisk tillid. Denne tillidsform er foranderlig og baseret på individets konkrete erfaringer. Tillid til staten og regeringen er strategisk, da individet vurderer, hvad det kan opnå ved tilliden, og om staten tilgodeser individets interesser. (Uslaner, 2002: ). Regering/institutionernes præstation har dog stadig en mindre betydning for borgernes tillid generelt, da det eksempelvis er nemmere at stole på andre, når man tør stole på, at regeringen fungerer. Ifølge Uslaner er omfordelingsgraden og ligheden i samfundet derfor også af stor betydning. I polariserede samfund kan der herske en følelse af, at folk ikke deler de samme grundlæggende værdier, er staten derved udfordret. Der vil enhver afgiven fordel være på individets egen bekostning 8. (Uslaner, 2002:149). Den strategiske tillid udspiller sig også i kontekstuelle sammenhæng på individplan. Uslaner anvender et eksempel med personerne Jane og Bill for at illustrere denne tillidsform; Bill tør låne Jane 20$, fordi han har erfaring med, at hun betaler tilbage. Men samtidig har hverken Bill eller Jane tiltro til hinanden, hvis de fx skal male huset eller lægge nyt tag. Tilliden tager således udgangspunkt i den andens tidligere opførsel og er derfor strategisk i forhold til konteksten (Uslaner, 2002: 16-17). Grundtanken bag den strategiske tillid er altså, at individet forventer at få noget ud af sin interaktion det stoler på dem, det kan betale sig at stole på. Der ligger derved en motivation om udbytte indbygget i denne tillidsform. 7 Henviser her til Toqueville; at individet på baggrund af øget individualisme trækker sig fra omverden à disengagement. Former efterfølgende sin egen lille cirkel med familie og venner. 8 Bygger på Banfields studie af italiensk by Montegrano i 1950erne, samme situation der opleves i amerikanske ghettos ifølge Wacquant.

12 Generel og moralsk social tillid Det at have tillid til fremmede er for Uslaner delt i to tillidsperspektiver, den moralske tillid og den generelle tillid. Heraf skal den generelle tillid forstås som det der i projektet betegnes som social tillid. Det er i disse perspektiver at hovedpointen med tillid fremkommer for Uslaner i forbindelse med den generaliserede anden. Tilliden i det moralske fællesskab bygger på et etisk fundament; individet vurderer ud fra en etisk betragtning, at den fremmede eller ukendte har fundamentalt de grundlæggende samme værdier som individet selv, hvilket gør at individet potentielt kan stole på vedkommende. (Uslaner, 2002 :1). Den moralske tillid afspejler altså et individs tiltro 9 til andre, inklusiv fremmede. Uanset divergerende religiøsitet eller politisk overbevisning, besidder individerne de samme grundlæggende moralsk værdier - man behandler andre, som man selv ønsker at blive behandlet. Individer med denne tillidsform lader sig ikke påvirke af negativ erfaring, idet de ikke oplever disse som repræsentative for den verden de befinder sig i. Derfor giver det ikke mening, at dømme andre ud fra én negativ oplevelse af et andet individs handlen. Individet vil dog opleve modgang 10, men dette påvirker ikke det moralske tillidsniveau. (Uslaner, 2002: 18). For at determinere værdien og grundtanken bag denne type tillid, henviser Uslaner til Fukuyama; Trust arises when a community shares a set of moral values in such a way as to create regular expectations of regular and honest behaviour. When others share our basic premises, we face fewer risks when we seek agreement on collective action problems (Uslaner, 2002: 18). Dette leder videre til Uslaners generelle tillid, som er baseret på den moralske. Disse differentieres ved, at den moralske er mere stabil over tid, hvor den generelle tillid er mere foranderlig. Reelt fungerer generel og moralsk tillid ens, men den generelle tillids påvirkning beror på individets omgivelser og i mindre grad af livserfaringen (Uslaner, 2002: 28). Det er altså en relativ stabil tillidsform, som bygger på kollektive oplevelser/ hændelser, hvilket indebærer, at graden af omfordeling har en stor betydning. Således vil det være svært at have et højt niveau af generel tillid i samfund med stor ulighed. Der skal være en forestilling om, at individerne har en fælles skæbne eller har muligheden for en fælles skæbne (Uslaner, 2002: 86). Der skal således indtræffe signifikante begivenheder (fx Vietnam-krigen), for at den moralsk tillid ændres. Optimisme er i 9 Faith 10 Setbacks

13 disse tillidsformer yderst central, hvor en negativ situation blot opfattes som en udfordring. Optimisme og tillid, mener Uslaner, kan påvirke hinanden gensidigt. Greater optimism leads to more trust and a trusting disposition makes you more optimistic. (Uslaner, 2002: 130). Som tidligere nævnt finder Uslaner, at den generaliserede tillid, som han kalder thin trust, er baseret på Granovetters weak ties, og at disse indeholder samme mekanismer. (Uslaner, 2002: 29-30). Sammenfatning Jævnfør Uslaners tillidsformer kan individet møde verden på to måder. Besidder individet den partikulære og/eller den strategiske tillid, mødes verden og andre mennesker med frygt og pessimisme. Particular trusters stoler ikke på andre mennesker, som ikke minder om dem selv, og besidder derved ikke generel tillid. Hos strategic trusters vil interaktion med andre mennesker kun forekomme, hvis individet ser et udbytte ved det. Besidder individet derimod generel eller moralsk tillid, mødes verden med optimisme og andre mennesker med nærmest blind tillid. Tillid i Danmark Danmarks befolkning har de højeste niveauer af tillid i verden. Dette gælder både tillid til andre mennesker og til institutioner. Den sociale tillid er steget siden 1980'erne og fortsætter med at stige. Sammenlignet med andre lande har tendensen været modsat. I Norge og Sverige har tilliden også været stigende, men slet ikke i så stor grad som i Danmark. Ifølge litteraturen skyldes dette Danmarks velfungerende statslige institutioner, der sikrer borgernes retssikkerhed, et højt uddannelsesniveau, relativ lav økonomisk ulighed og en rodfæstet tillidskultur. (Dinesen, 2012:88) Opdeles den danske befolkning i etniske danskere og folk med indvandrerbaggrund, kan man se, at tilliden blandt folk med indvandrerbaggrund generelt er en del lavere end blandt etniske danskere 11. Ser man på forholdet mellem indvandrere og efterkommere kan man se, at en lille del efterkommere har mindre tillid til andre mennesker, end indvandrerne har. Tilliden til institutioner er dog næsten den samme som etniske danskeres for både indvandrere og efterkommere. I det følgende vil tillidsniveauet i Danmark blive uddybet nærmere ud fra specifikke undersøgelsers resultater. 11 Selvom den er høj set i Europæisk kontekst og i forhold til indvandrernes oprindelseslande.

14 Det daværende Integrationsministerium 12 lavede i 2011 en såkaldt medborgerskabs rapport, der opsummerer Danmarks tilstand på integrationsområdet ud fra forskellige undersøgelser. Nedenstående tabel viser, hvorvidt henholdsvis etniske danskere, personer med indvandrerbaggrund, indvandrere og efterkommere mener, at de kan have tillid til de fleste mennesker, eller at man aldrig kan være forsigtig nok. Med andre ord er, den troværdighedsfølelse individet har til de andre i samfundet, udtryk for troen på det moralske fællesskab. Der er i denne undersøgelse en bemærkelsesværdig forskel mellem graden af generel social tillid blandt indvandrere og blandt etniske danskere. 72 pct. af de etniske danskere mod 40 pct. med indvandrerbaggrund mener, at man kan stole på de fleste mennesker. Tallene viser yderligere, at tilliden er lidt lavere blandt efterkommere (38%) end blandt indvandrere (41%). (Integrationsministeriet, 2011: 70). Figur I: Tabel over social tillid Kilde: Integrationsministeriet, 2011 Denne tabel viser: Social tillid andel, som mener, at man kan stole på de fleste mennesker, fordelt på herkomst og oprindelsesland. Svarkategorierne er formuleret på baggrund af spørgsmålet Nogle 12 Som sidenhen er lagt sammen med socialministeriet

15 mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker. Andre siger, at man ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler du det? Indvandrere og efterkommere med iransk baggrund har størst grad af tillid, men selv i denne gruppe er det kun 50 pct., som mener, at man kan stole på de fleste (Integrationsministeriet 2011:70). Tillidsniveauet er allerlavest blandt indvandrere og efterkommere med tyrkisk baggrund, hvor kun 36 pct. mener, at man kan stole på de fleste. Ydermere udtrykker denne tabel en tendens til, at efterkommere har mindre tillid end deres forældre til den generaliserede anden. I nedenstående tabel inddrages også et interpersonelt tillidsbegreb, idet tilliden til familie og individer med samme baggrund måles. Undersøgelsen beskæftiger sig med etniske danskere, indvandrere og efterkommeres tillid til både den generaliserede anden, som folk i kvarteret, personer individet møder første gang, folk med anden etnisk baggrund og anden religion. De forskellige kategorier af personer er målt i relation til individets etiske skøn i forhold til dets moralske fællesskab, og at det er fremmede, som ikke besidder de karakteristika, som individets finder tillidsskabende. Kategorierne med samme etniske baggrund og familie lægger sig til det partikulære tillidsbegreb, hvor disse netop er tilstede.

16 Figur II: Tillid til forskellige persongrupper Kilde: Integrationsministeriet, 2011: 73 Denne figur viser: Tillid til en række persongrupper, fordelt på herkomst (gennemsnit på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder aldrig stole på, og 10 betyder altid stole på). Den gennemsnitlige tillid blandt etniske danskere er 5,6 på en skala fra Gennemsnittet for indvandrere og efterkommere er hhv. 3,0 og 3,1. (Integrationsministeriet, 2011: 73). De interviewede med indvandrerbaggrund har større tillid til etniske danskere (6,4 og 6,2) end til både personer med anden (5,5 og 5,2) og samme indvandrerbaggrund (5,8) som den interviewede selv. Tilliden blandt etniske danskere er til folk med anden religion 6,3, mens den for indvandrere og efterkommere er 5,9. Den lavere tillid blandt indvandrere og efterkommere er derfor ikke grundet

17 mistillid overfor etniske danskere, tværtimod. Dog er det den generelle sociale tillid der mest udsat for mistillid for indvandrere og efterkommere. Nedenstående tabel viser andel af personer med indvandrerbaggrund, som har meget lav social tillid, fordelt på oprindelsesland, samt andel etniske danskere, som har meget lav social tillid. Figur III: Andel af personer med lav social tillid Kilde: Integrationsministeriet, 2011: 136 Andelen med lav social tillid differentieres mellem udvalgte forskellige etniske grupper. Den højeste andel med lav social tillid findes blandt indvandrere og efterkommere med libanesisk (22 pct.) og tyrkisk oprindelse (19 pct.) Den befolkningsgruppe med lavest grad af lav social tillid findes suverænt hos etniske danskere med kun 3 pct. (Integrationsministeriet, 2011: 136). Der en lidt større andel med meget lav social tillid blandt efterkommere samlet (17 pct.) end blandt indvandrere samlet (16 pct.). Der er derfor ikke en tendens til, at efterkommernes opvækst i Danmark er ensbetydende med et højere niveau af social tillid. (ibid). Dette er bemærkelsesværdigt,

18 eftersom efterkommere kunne forventes som minimum at have samme grad af tillid, som deres forældre, eftersom de er født og opvokset i det danske samfund, har gået i dansk skole etc. Videre undersøges forskellen i den institutionelle (strategiske) tillid i forhold til statsapparatet mellem danskere og personer med indvandrerbaggrund. Forskellen er her ikke slående, men der er dog stadig nogle interessante bemærkninger. Nedenstående tabel illustrerer tilliden til de offentlige institutioner, hvor kategorierne er; Folketinget, offentlig administration, politiet og domstolene. Tilliden til den offentlige administration er stort set ens for etniske danskere (6,3) og personer med indvandrerbaggrund (6,2). (Integrationsministeriet, 2011: 54). Tilliden til politiet og domstolene er større end tilliden til Folketinget og den offentlige administration - gældende for alle grupper. Gennemsnittet på tillidsskalaen er for etniske danskere samlet 7, hvor personer med indvandrerbaggrund 13 er på 6,5, indvandrere 6,6 og efterkommere 6,2. Interessant er det, at efterkommere scorer suverænt lavest i denne undersøgelse, især tilliden til politiet og domstolene er markant lavere end de øvrige respondenters. Figur IV: Tillid til institutioner kilde: Integrationsministeriet, 2011: 54. Sammenfatning Ud fra dette empiriske materiale kan det kan konkluderes, at der eksisterer en problematik i en integrationsmæssig kontekst. I et tillidsmæssigt perspektiv belyser empirien, at det at blive født og 13 Både efterkommere og indvandrere.

19 vokse op i Danmark ikke nødvendigvis er lig højere grad af tillid. Dette betyder, at de egenskaber, som især efterkommere har større potentiale for at besidde end indvandrere - eksempelvis sproglige færdigheder, og dermed højere kulturforståelse - ikke nødvendigvis medfører en højere grad af integration. Der er andre faktorer, der spiller ind på det at føle sig dansk og have tillid til den generaliserede anden, og institutionerne i det danske samfund. Nedenstående afsnit vil via netværksteoretisk analyse opstille en hypotese, der kan belyse denne problematik, og derved skabe et teoretisk afsæt for projektets videre undersøgelse og forståelse for hvilke faktorer, der i så fald fordrer (mis)tillid. Etniske netværk og den sociale kapitals styrker og svagheder Danske indvandrere og efterkommeres partikulære/generelle, strategiske/moralske tillid sættes ift. integration, med fokus på især arbejdsmarkedet med henblik på en diskussion af lukkede/åbne netværk af stærke og svage forbindelser, hvorved en forklaring på social kapital eller mangel på samme efterstræbes i nedenstående det netværksteoretisk funderede afsnit. Social Kapital og netværk i teoretisk perspektiv Social kapitals anvendelse og specifikke betydning divergerer ift. retning, empirisk indgangsvinkel og teoretisk såvel som videnskabsteoretisk tilgang, men bygger gennemgående på en bestræbelse på at omgrænse en social værdi på lige fod med traditionel økonomisk eller finansiel kapital idet begge har en produktiv værdi mht. udmærkelse i samfundet. Begrebet dækker m.a.o. over en analytisk tilgang, som forsøger at afgrænse de mere usynlige, men afgørende og værdifulde relationelle aspekter af samfundets sammenhængskræft og opdeling. Social kapital kan derfor være målestok for mindre direkte materielle forhindringer/muligheder for indvandrere angående integration og socioøkonomisk mobilitet. Arbejdsmarkedet påstås at være et af de mest afgørende fora for integration, og hvor en svindende arbejderklasse antyder at flosklen it aint who you are, it s who you know dominerer det danske arbejdsmarked, er netværk og social kapital altafgørende for integration af fælles normer, gensidig (moralsk) tillid og en fortsat fungerende velfærdsstat.

20 Bourdieu og den sociale kapital Pierre Bourdieu er uundgåelig når der fokuseres på social kapital, idet han, på trods af den gængse overbevisning ikke er stifter af begrebet, men ikke desto mindre er kreatøren bag en grundig og udbredt anvendelse og operationalisering af kapitalformerne. Han inkluderes dog primært angående en overordnet tilgang til begrebet social kapital. Tre kapitalformer benyttes af Bourdieu: Økonomisk, kulturel og social kapital. Social kapital er derfor et led til positionering i det moderne samfund, hvor en kombination af alle tre former naturligvis giver den højeste status og position. Som overlappende kapitalform indsættes symbolsk kapital i form af den akkumulerede status. Den symbolske kapital og måder hvorpå man opnår denne er forskellig ift. en given samfundstypes strukturer og generelle indretning, hvor ovenstående kategorier er tiltænkt det moderne samfund, imens denne ser anderledes ud. Symbolsk kapital kan være en hvilken som helst form for egenskab eller handling, som medlemmerne i en gruppe tilskriver positiv værdi (Andersen & Kaspersen 2007: 353). Symbolsk kapital er hermed ikke en universel uforanderlig størrelse ej heller uafhængigt indlejret i individet, men nærmere udtryk for et relationelt og kontekstuelt fænomen. En eller anden form for symbolsk kapital vil indgå i et hvert samfund, imens hvorledes den symbolske kapital estimeres vil ændres alt afhængig af samfundstype. Social kapital er en reel eller potentiel ressource som udspringer af grupper og netværk som består af gensidig anerkendelse: Social capital is the aggregate of the potential resources which are linked to possesion of a durable network of more or less institutionalized relationships of mutural acquaintance and recognition or in other words, to membership in a group which provides each of its members with the backing of the collectivity-owned capital a credential which entitles them to credit, in the various senses of the word. (Bourdieu 1986:10) 14 Relationerne indenfor disse grupper opretholdes via en udveksling af materielle og symbolske udvekslinger, men kan også være socialt fastsat 15 og garanteret ved et fælles navn. Dette navn kan være et familienavn, en klasse, en stamme, et universitet, et parti etc. (ibid.). Volumen eller graden af social kapital måles ud fra mængden af netværksforbindelser, som en given aktør kan mobilisere samt mængden af økonomisk, kulturel og (samlet set) symbolsk kapital.(ibid:11). Social kapital er derfor ikke en autonom entitet men nærmere relationelt defineret, men samtidigt, ligesom 14 Eftersom The Forms of Capital er hentet fra nettet, hvor der i den givne fil ikke var indsat sidetal, er disse blevet tilføjet af undertegnede. 15 Instituted.

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse

Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Truer indvandring den sociale tillid i Danmark?

Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Institut for Statskundskab Truer indvandring den sociale tillid i Danmark? Oplæg for Akademiet for talentfulde unge, 27. april 2017 Peter Thisted Dinesen Institut for Statskundskab Københavns Universitet

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Tematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver

Tematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver Tematikker og tendenser i Loic Wacquants forfatterskab - en kort introduktion med blik for danske perspektiver Symposion, Regensen 21.04.2017 Kristian Nagel Delica, Lektor Plan, by og proces, RUC Struktur

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG

Læs mere

KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7

KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

DE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem? 1

DE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem?   1 DE VREDE UNGE Hvad skal vi gøre med dem? www.diamantforlobet.dk 1 Hvem er vi? Og hvad er vores baggrund for at tale om de vrede unge? www.diamantforlobet.dk 2 www.diamantforlobet.dk 3 DAGENS PROGRAM Vredesforståelser

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering).

Artikler. Aktivitet er defineret med inspiration fra begrebet 'perdurant' i DOLCE (A Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering). 1 af 6 15-01-2015 12:49 Artikler 35 artikler. entitet Generel definition: hvad der kan erkendelses Entiteter kan være: - eksisterende (fx en reol, rengøring), tidligere eksisterende (fx en dinosaur, et

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4

2. Metode Teori Analyse Diskussion Konklusion Litteraturliste...4 Kriminalitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.....1 2. Metode..2 3. Teori... 2 4. Analyse.3 5. Diskussion..4 6. Konklusion.4 7. Litteraturliste...4 Indledning Lovgivning er et vigtigt redskab for at kunne

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet?

Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Belønnes studieophold i udlandet på arbejdsmarkedet? Emil Regin Brodersen 1. oktober 2017 Indledning Formålet med dette notat er, at undersøge om nyuddannede akademikere belønnes på arbejdsmarkedet for,

Læs mere

Arbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:

Arbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift: METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere