Efterkommeres lavere tillid og netværk Det spatiales betydning Ghettobegrebets udvikling Sociospatiale afsondringsprocesser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterkommeres lavere tillid og netværk Det spatiales betydning Ghettobegrebets udvikling Sociospatiale afsondringsprocesser"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning Problemfelt Afgrænsning Videnskabsteoretiske refleksion over anvendte teoretiske retninger Netværksteori og social kapital i sociologisk-økonomisk perspektiv Wacquants videnskabsteoretiske fundament Mertons funktionalisme Uslaners tillidsbegreber og danske tilstande Partikulær tillid Strategisk tillid Generel og moralsk social tillid Sammenfatning Tillid i Danmark Sammenfatning Etniske netværk og den sociale kapitals styrker og svagheder Social Kapital og netværk i teoretisk perspektiv Bourdieu og den sociale kapital Granovetter: De svage forbindelsers styrke Coleman: human kapital og social kapital via tætte netværk Putnam deltagelsesperspektiv Sammenfatning Social kapital, netværk og indvandrere i Danmark Indvandrevirksomheder og netværkstæthed Etnisk netværkstæthed iblandt lønmodtagere Social kapital bonding og bridging iblandt indvandrere i Danmark Sammenfatning Efterkommeres lavere tillid og netværk Det spatiales betydning Ghettobegrebets udvikling Sociospatiale afsondringsprocesser Stigma Økonomi Wacquants model over boligområder Hyper ghetto Avanceret marginalisering Sammenfatning Wacquant s analyser i dansk kontekst Ghetto Sociale situation i danske belastede boligområder Dansk hyperghetto Statslige tiltag Stigma og territoriel fiksering Sammenfatning Anomi

2 Mertons anomibegreb Mertons tre typer af social orden Tilpasningsmåder i samfund eller gruppe Sammenfatning Sztompkas videreudvikling af Mertons tilpasningsmåder Merton operationaliseret Passivitet: Innovation: Overbevisningskonflikt: Bevidst afvigelse: Oprør: Rituel adfærd: Mulighedsbremsning: Sammenfatning: Diskussion Integration som kulturel eller strukturel problemstilling Konklusion Litteraturliste Bøger: Rapporter: Tidsskrifter/artikler

3 Indledning Social tillid er en grundlæggende opfattelse af, at de fleste mennesker, som man potentielt kan interagere med, vil opføre sig anstændigt. En persons grad af social tillid kan således afspejles i opfattelsen af mennesker generelt - opfattelsen af en generaliserede anden (Dinesen,2011:87). Social tillid er en vigtig ressource for et samfund, da flere studier viser, at folk med høj social tillid er mere villige til at yde en indsats for at løse samfundsmæssige problemer, eksempelvis ved at bidrage til velgørenhed, løse miljøproblemer og undlade at snyde i skat. Forventningen er, at borgere med høj social tillid oftere agerer på en måde, der tilgodeser andre borgere, fordi folk med social tillid har positive forventninger til andre mennesker (ibid). Tværnationale studier viser, at samfund med høj koncentration af tillidsfulde borgere har nemmere ved at løse fælles problemer og oplever højere økonomisk vækst. En række studier viser endvidere, at borgere i samfund med lav ulighed er mere tillidsfulde end borgere i ulige samfund. Forholdet er forklaret med, at borgere i lande med jævn indkomstfordeling oftere interagerer med et bredt udsnit af den øvrige befolkning. Økonomisk homogene samfund er præget af færre sociale konflikter gini koefficienten er eksempelvis i Danmark helt oppe på 26,9 i (Borg & Lund, 2012:). I henhold til det danske samfund, som har høj social tillid, findes det interessant at undersøge tillidsforholdende blandt indvandrere og efterkommere, da disse grupper har lavere tillid end etniske danskere. Derfor efterstræbes i dette projekt en forklaring på, hvilke mekanismer der spiller ind i tillidsrelationer, og hvorledes disse påvirkes. Endvidere undersøges, hvorvidt etnicitet spiller en rolle i denne sammenhæng, da denne gruppe adskiller sig fra etniske danskere i udvalgte empiriske undersøgelser. 3

4 Problemfelt Danmark er et af verdens mindst ulige lande. Vi har en høj grad af omfordeling og derfor lille forskel mellem rig og fattig. Samtidig er vi som samfund karakteriseret som havende et stort nationalt fællesskab hvorved der er minimal divergens indenfor landets grænser. Den sociale tillid har i Danmark været stødt stigende i de sidste 30 år, og danskerne stoler på den generaliserede anden og har tillid til samfundets institutioner. Den europæiske værdiundersøgelse viser således en stigning i andelen af den danske befolkning der mener at de fleste er til at stole på fra 51% i 1981 til 76% i Sammenhængen og tillid blomstrer således. Projektet bygger derfor på en undring over, om der under denne positive udvikling eksister en sub-gruppe, hvori tilliden ikke stiger. Samtidig foregår der i medierne og i den politiske sfære en markant debat om ghettoer og generelle problemer med indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 2004 påbegyndte den tidligere regerings ghettohandleplan, som sidenhen er udviklet i omfang. Således har Danmark anno såkaldte ghettoer, med høj kriminalitetsniveau, andel af etniske minoriteter og andel af områdets befolkning på overførselsindkomst. Disse områder oplever sideløbende med den stigende tillid, en stigning i arbejdsløshed og af individer med anden etnicitet end dansk. Vi ønsker at undersøge om denne udvikling i belastede boligområder er tilsvarende med den indsats der er iværksat, og hvad konsekvenserne er ved at bo i et område som karakteriseres som ghetto eller generelt afvigende. Der vil være fokus på det teoretiske fundament hvorpå denne betegnelse hviler, og om der alternativt kan anvendes andre definitioner eller forklaringsmodeller til at forklare fremkomsten af belastede boligområder i Danmark. Indvandrere i Danmark samler sig og interagerer i højere grad med individer med samme etnicitet end dansk. Deres netværk er begrænset og derfor er adgangen til danske normer og værdier ligeledes. Adgangen til det danske arbejdsmarked knytter sig i høj grad til individets netværk, og ved et smalt netværk vil du derfor være direkte begrænset i din adgang til tilegnelse af den markante mængde af social kapital der tilegnes igennem arbejdet. Den aktuelle tilstand for etniske minoritetsgruppers netværk og deres niveau af sociale kapital søges derfor afdækket. Vi undrer os om denne stigende sociale og spatiale indkapsling på sigt kan have en negativ effekt på den sociale tillid både i den indkapslede gruppe, men også i et mere generelt samfundsmæssigt perspektiv. I forlængelse af dette ydermere hvorledes en sådan subgruppe kan tænkes at agere hvis deres tillid sænkes og om disse handlinger i højere grad kan betegnes som afvigende og et direkte resultat af den mindre sociale tillid til det omgivende samfund og offentlige institutioner.

5 Dette leder os til følgende problemformulering: Hvorledes kan segregerende tendenser og integrationsproblemer mht. indvandre og efterkommere af ikke-vestlig herkomst forklares ud fra tillid i et netværksteoretisk, urbansociologisk og strukturfunktionalistisk perspektiv? Afgrænsning Projektet afgrænser sig fra at anvende egne statistikker, men anvender i stedet andres empiriske resultater. En dybdegående efterforskning af statistikkernes frembringelse heller ikke inkluderet, idet fokus er placeret ift. de overordnede ræsonnementer, som disse giver anledning til. Vi afgrænser os fra årsager til individet immigration til Danmark, hvorfor projektet ikke indeholder markante opdelinger blandt de forskellige etniske grupper. Projektet afgrænser os fra et specifikt nedslag i et enkelt geografisk område eller specifik social gruppe. Videnskabsteoretiske refleksion over anvendte teoretiske retninger Netværksteoretikerne, Granovetter, Coleman og Putnam kategoriseres heri under sociologiskøkonomiske tilgange. Bourdieu adskiller sig fra de tre ovenstående, men sættes alligevel ind i samme videnskabsteoretiske perspektiv, idet han anvendes med et smalt fokus på den sociale kapitals funktioner. En mere præcis kategorisering af Bourdieus samlede forfatterskab ville være i samme kategori som Wacquant; refleksiv sociologi, hvilken sidstnævnte dog tildeles isoleret med henblik på projektets specifikke kontekst. Merton betegnes som funktionalist, og hører ind under systemteorien. Netværksteori og social kapital i sociologisk- økonomisk perspektiv Et opgør med den brede opdeling mellem et økonomisk marked og et socialt civilsamfund, samt en udvidelse af den humane kapitals individualitet, udgør det paradigmatiske grundlag for afsnittet om social kapital og netværksteori. Investeringer og relationer sidestilles via dette brud, idet begge

6 disse er udtryk for en tillidserklæring og en forventning om profit eller afkast. Hvorvidt man investerer i et venskab eller i en aktie er hermed to sider af samme sag. Især når relationen kan skabe økonomisk profit og økonomisk profit omvendt kan skabe en relation, forsvinder logikken i at skabe opdeling imellem de to. Mht. human kapital eller en personlig formue (økonomisk kapital) mister disse samtidigt deres værdi, såfremt de isoleres omkring individet. Eksempelvis ville verdens rigeste mand ikke være rig i traditionel forstand, hvis hans formue ikke havde en potentiel værdi, som afgøres af, hvad end disse penge kunne omsættes til. På samme måde er human kapital, i form af eksempelvis uddannelse, ikke ligeså værdigfuld, såfremt denne ikke kan formuleres videre eller give adgang til formelle eller uformelle fordele. Ligeledes opstår denne ikke isoleret eller præsocialt, men derimod via interaktioner og relationer. Pointen med dette er blot, at hvis det civile samfund og det økonomiske marked opnår værdi igennem relationelle mekanismer og desuden påvirker og fordrer hinanden indbyrdes bliver en inddeling utilstrækkelig, imens et menneskes position i samfundet ligeledes omfavnes bedre af en relationel (social) kapitalform i stedet for en individuel (human) form. Ophævelsen af den konsekvente opdeling mellem økonomisk og andre former for kapital udformer ligeledes dennes implicitte epistemologi og ontologi. Ontologisk sidestilles kapitalformerne således, at økonomisk kapital kan påvirke den sociale kapital, imens social kapital ligeledes kan give anledning til økonomiske privilegier på arbejdsmarkedet etc. Epistemologisk kan årsagsforklaringer til eventuelle uligheder, findes i det relationelle og sociale, idet disse fordrer socioøkonomiske muligheder, således at dysfunktionaliteter forklares med netværkers sammensætning samt deres iboende mekanismer. Denne grundtanke er hovedsageligt en del af den sociologiske tradition, new economic sociology 1, som oversættes til sociologisk-økonomisk perspektiv, hvor Granovetter og netværksteori er impliceret, men kan også ledes tilbage til mere en Bourdieusk forståelse. Wacquants videnskabsteoretiske fundament Wacquant skrev sammen med Bourdieu i 1992 An invitation to reflexive sociology og denne videnskabsteoretiske arbejdsmetode, præger tydeligt Wacquants arbejde (Delica:2011:2). De interesser sig således for virkelighedens historicitet. Det er med dette virkelighedens historicitet, der udgør ontologien om den sociale virkelighed, som er udsprunget af en konfliktuel socialitet, hvor analysemetoden ønsker at konstruere og afdække de enkelte felters modstridende positioner. Den 1 Jf. (Woolcock 1998: 155)

7 refleksive sociologi ønsker at synliggøre, hvordan specifikke historiske forudsætninger, sammen med materielle og sociale omstændigheder, har en betydning for den konkrete situation og de agerendes forudsætninger. (Fuglsang & Bitsch Olsen:2004: 236). Denne refleksive sociologi er kendetegnet ved, at sociologien er engageret og forskeren skal således objektivere sin egen position, idet der ikke eksisterer viden, som kan karakteriseres som værende universel, idet viden altid er kontekstuel 2. I Science de la science et réflexivité præsenterer Bourdieu sin sociologisk refleksive position ud fra tre anerkendte positioner Merton, Kuhn og Knorr-Cetina. Samlet bliver det til Bourdieus feltanalytiske position, som Wacquant delvist anvender. Dette er en videnssociologisk position, der objektiverer de historiske forudsætninger og de materielle og sociale forhold, der giver de forskellige modstridende positioner gyldighed. Dvs. en sociologisk refleksiv videnskab der objektiverer modstridende interesser i det videnskabelig felt. Dette skyldes, at han ser de førnævnte teoretiske positioner, som deltagende i en kamp i det videnssociologiske felt. Som forsker konstruerer man en specifik forståelse af de enkelte retninger, således er det ikke positioners selvforståelse, der er interessant, men derimod forholdet til disse fra forskerens egen position. (Fuglsanbg & Bitsch Olsen, 2004 :239). Sociologien er et politisk kampfelt. Den er således aldrig neutral eller upolitisk, idet at det er en kamp om retten til, at indpode en legitim opfattelse af den sociale virkeligheden qua en videnskabelig autoritet (Ibid:242). Wacquants sociologiske arbejde er samlet set karakteriseret ved en undersøgelse af problemstillingens historicitet, dertil synliggørelse af magtrelationerne i og mellem felterne, samt et tydeligt politisk engagement. Således forholder han sig kritisk til den neoliberale påvirkning på staters medvirken til dannelsen af nye marginaliseringsformer i Vesten, samt mediernes påvirkning af det videnskabelige felt. (Delica,2011:30). Udover Wacquants klare anvendelse af den refleksive sociologi, arbejder Wacquant også via et etnografisk feltarbejde, som kommer til at fungere som et epistemologisk værktøj i synliggørelsen af sociale magtrelationer (Delica,2011:10). Forskeren skal dermed udøve markant epistemologisk refleksiv kontrol med studieobjektet, således at objektet ikke styrer forskeren dette kan det etnografiske feltarbejde hjælpe med. (Delica,2011:10). Samtidig er det vigtigt at understrege, at Wacquants etnografiske feltanalyser ikke fungerer som studier af kvartererne i sig selv, men derimod relationelt for at synliggøre de positioner, som ghettoens beboere indtager i den sociale orden, samt en kritisk stillingstagen til hvordan disse mennesker repræsenteres i både det politiske felt, mediebilledet, men også i den videnskabelige/sociologiske

8 diskussion om denne problematik. På baggrund af etnografisk indsamlet viden efterstræbes en etablering af nye teoretiske begreber og forståelser, som bedre indrammer problemstillingens virkelighed. Wacquant henter således markant inspiration fra Bourdieus urbansociologi og etnografiske undersøgelser. Etnografien skal både fremstille subjektet, men også assistere dannelsen af nye begreber og bryde med common-sense -forestillingen, der hersker om forskellige fænomener. Mertons funktionalisme For at forstå Mertons teoretiske udgangspunkt, må hans afstandtagen fra Parsons først skitseres, hvorefter lighederne mellem deres ontologi også vil være tydelige. Funktionalismen opstod i sociologien i 1930 erne og indeholder ideen om, at ting er bestemt af et slutmål. Derfor søger funktionalismen at forklare sociale strukturers egenskaber, normer, og institutioner ved at fremhæve deres gavnlige virkninger i samfundet og hvorledes disse inddeler den sociale orden mest hensigtsmæssigt. Parsons var en central figur indenfor strukturfunktionalismen i 1950 erne. Han mente, at samfundet muliggøres ved, at dets medlemmer accepterer fælles værdier, ud fra hvilke de kan relatere deres handlinger i forhold til andre individer. (Fuglsang&Bitsch Olsen,2004:120) Værdierne internaliseres i individet gennem socialisering og dette medfører funktionalismen i strukturerne. En stor kritiker af Parsons' teori var Merton. Han var skeptisk overfor Parsons ambition om at udforme en Grand Theory 3, og mente i stedet forskeren skulle undersøge begrænsede områder af det sociale - grupper, rollekonflikter eller social mobilitet. Merton afviste desuden, at sociale fænomener skal forklares ud fra deres gavnlige virkninger for samfundet som organisk helhed. (Andersen & Kaspersen,2005:261) Merton fremsatte tre kritikpunkter ved Parsons' funktionalisme. For det første, at samfundets skulle have en funktionel enhed orienteret om fælles værdier. For det andet, at der skulle kunne tales om en universel funktionalisme og for det tredje, at nogle strukturer skulle være uundværlige.( Fuglsang & Bitsch Olsen,2004:124) Kun de færreste samfund kan betegnes som integrerede i en funktionel enhed alle samfund er integrerede i et vist omfang, men de fleste har også problemer med at få elementerne justeret i forhold til hinanden. Nogle elementer kan virke integrerende og andre disintegrerende på systemet nogle funktioner er tenderede, manifeste, og andre ikke intenderede, latente, og en funktion kan erstattes eller ændres fra skadelig 3 Han lavede i stedet en såkaldt Middle-range theory

9 dysfunktionalitet til intenderet funktionalitet. (Fuglsang & Bitsch Olsen,2004: ) Et disintegrerende element kan være forskellige religiøse værdier, der er i strid med hinanden. (Fuglsang & Bitsch Olsen,2004:125) En kulturel værdi har således ikke nødvendigvis en positiv funktion. Merton hævder, at der findes forskellige funktioner, hvis sociale forekomst kan afdækkes empirisk. (Andersen & Kaspersen,2005:262) Mertons modificering af funktionalismen danner grundlag for en mere operationel systemteori til empirisk forskning end Parsons abstrakte teori, idet konflikter, afvigelser og problemer kan undersøges. Strukturfunktionalismen blev med Merton åben for at analysere forandringsprocesser og ontologisk set er teorien modificeret siden Parsons. Dette giver epistemologisk set mulighed for, at analysere samfundsmæssige problematikker indenfor specifikke sammenhænge. En kritik af strukturfunktionalismen i 1960 erne var, at systemteorien med sin overindividuelle indflydelse på individerne indebar en eliminering af det bevidst handlende menneske. (Andersen & Kaspersen,2005:264) Denne teoris svaghed er desuden at forklare, hvordan dysfunktioner og værdimønstrene kan opstå og hvorfra normer kommer. (Fuglsang & Bitsch Olsen,2004:124) Uslaners tillidsbegreber og danske tilstande Tillid som foranderligt eller statisk fænomen For at kunne diskutere tillidsbegreberne i projektet, må disse klarlægges som definition og fundamental størrelse. Et centralt spørgsmål i denne sammenhæng er derfor, hvorvidt tillidsformerne er foranderlige eller statiske fænomener. I litteraturen forefindes to dominerende forklaringer om tillid som værende psykologisk prædispositioneret eller som værende en del af det sociale læringsperspektiv. (Paxton & Glanville, 2007: 230). Eric M. Uslaners tillidsbegreber danner det teoretiske grundlag for projektets begreber om tillid. I sit forfatterskab arbejder Uslaner ikke med en fælles tillidsdefinition, men differentierer mellem moralsk og strategisk tillid 4 samt generaliseret og partikulær tillid 5. Herunder skal den moralske og partikulære tillid forstås som mere statiske tillidsformer, da disse under det psykologisk prædisponerede perspektiv tillæres og tilegnes tidligt i barndommen. I definitionen af statisk ligger, at det er stabilt over tid og at der skal relativt meget til for, at tilliden forsvinder eller ændres. Et af Uslaners fundamentale argumenter for denne forståelse er, at individet ikke kan basere sin tillid til 4 Moralistic / Strategic trust 5 Generalized / particular trust

10 andre individer på evidens, og derfor må tilliden bero på et andet mere fundamentalt og etisk grundlag. (Uslaner, 2002: 2). I kontrast til dette står ideen om, at tillid er potentielt foranderligt og påvirkeligt af individets erfaringer gennem livet. Det sociale læringsperspektiv fordrer, at individets tillid ændres over tid. I forhold til social tillid forklares, at individet overfører de erfaringer, som det har fra sine lokale omgivelser, altså de omgivelser det kender, til en generel opfattelse af andre individer. (Glanville & Paxton, 2007 :232). Individet samler altså en erfaringsbaseret viden om, hvem det kan stole på eller ej, i en proces hvor det forsøger at kunne opstille en forventning om, hvordan den anden vil behandle individet selv. En fundamentalt antagelse i det sociale læringsperspektiv er, at individet udvikler forskellige niveauer af tillid i de forskellige domæner, som det interagerer i, eksempelvis placerer et individ ikke den samme mængde tillid hos sin familie, som hos sine kollegaer. Dette kan bunde i, at individet har forskellige erfaringer i de forskellige kredse, måske fordi individets muligheder for tillid er begrænset i form at manglende interaktion i den aktuelle kontekst. En anden forklaring kan være, at individet har forskellige standarder for tillid i forskellige kontekster, og dermed kan den samme tillidsoplevelse i de forskellige omgivelser, afføde forskellige udfald. (Paxton & Granville, 2007: 232). I henhold til Uslaner er det hans begreb om den strategiske og generelle tillid, som befinder sig i denne kategori, da disse begge er kontekstafhængige. Partikulær tillid Som fundament for tillid hos Uslaner er det moralske fællesskab. Det moralske fællesskab tillæres i barndommen og grundlægger et stabilt fundament, som individet bibeholder hele sit liv. (Uslaner, 2002 :18). I Uslaners begreb om partikulær tillid opererer han med et smalt moralsk fællesskab - vi stoler kun på folk vi kender, eller som vi tror, vi kender 6. Den partikulære tillid er dermed ikke kontekstafhængig, individet vil altså have tillid til denne anden/disse andre i alle situationer. Tilliden er bundet op på tillidsskabende karakteristika, som individet kan identificere sig med. Dette er således en thick trust, som individet viser nære venner, familie og folk, individet dagligt interagerer med. I forbindelse med thick trust henviser Uslaner til Granovetters strong ties, som er de stærke bånd, individet knytter til de genkendelige. Modsat er Uslaners begreb om weak ties, der lægger sig op ad Uslaners thin trust eller generel tillid. Denne form for tillid er den, der opstår, når individet interagerer med andre, som adskiller sig fra det selv. (Uslaner, 2002: 29). Dette forhold 6 Her kan fx religion, etnicitet el.lign. fungere som et tillidsskabende kendetegn.

11 beskriver Uslaner også med begreberne in-groups og out-groups. In-groups er dem, individet identificerer sig med og stoler på, out-groups er dem, som individet distancerer sig fra. Den partikulære tillid er altså et udtryk for individets følelse af mangel på kontrol, der skaber frygt, og derfor stoler individet kun på den eller dem, som det kan identificere sig med, og er mistroisk overfor fremmede 7. Konsekvensen af dette kan være, at man på sigt kun interagerer med folk som én selv i et in-group vs. out-group forhold. Således opstår en form for civic dead-end, dvs. uden interaktion mellem grupper, men udelukkende internt i grupperne (Uslaner, 2002 :31). Jo mere afhængig individet er af gruppen, desto mere vil dette Vi og Dem forhold opstå. Strategisk tillid Uslaner betegner den tillid, som individet har til institutioner, som strategisk tillid. Denne tillidsform er foranderlig og baseret på individets konkrete erfaringer. Tillid til staten og regeringen er strategisk, da individet vurderer, hvad det kan opnå ved tilliden, og om staten tilgodeser individets interesser. (Uslaner, 2002: ). Regering/institutionernes præstation har dog stadig en mindre betydning for borgernes tillid generelt, da det eksempelvis er nemmere at stole på andre, når man tør stole på, at regeringen fungerer. Ifølge Uslaner er omfordelingsgraden og ligheden i samfundet derfor også af stor betydning. I polariserede samfund kan der herske en følelse af, at folk ikke deler de samme grundlæggende værdier, er staten derved udfordret. Der vil enhver afgiven fordel være på individets egen bekostning 8. (Uslaner, 2002:149). Den strategiske tillid udspiller sig også i kontekstuelle sammenhæng på individplan. Uslaner anvender et eksempel med personerne Jane og Bill for at illustrere denne tillidsform; Bill tør låne Jane 20$, fordi han har erfaring med, at hun betaler tilbage. Men samtidig har hverken Bill eller Jane tiltro til hinanden, hvis de fx skal male huset eller lægge nyt tag. Tilliden tager således udgangspunkt i den andens tidligere opførsel og er derfor strategisk i forhold til konteksten (Uslaner, 2002: 16-17). Grundtanken bag den strategiske tillid er altså, at individet forventer at få noget ud af sin interaktion det stoler på dem, det kan betale sig at stole på. Der ligger derved en motivation om udbytte indbygget i denne tillidsform. 7 Henviser her til Toqueville; at individet på baggrund af øget individualisme trækker sig fra omverden à disengagement. Former efterfølgende sin egen lille cirkel med familie og venner. 8 Bygger på Banfields studie af italiensk by Montegrano i 1950erne, samme situation der opleves i amerikanske ghettos ifølge Wacquant.

12 Generel og moralsk social tillid Det at have tillid til fremmede er for Uslaner delt i to tillidsperspektiver, den moralske tillid og den generelle tillid. Heraf skal den generelle tillid forstås som det der i projektet betegnes som social tillid. Det er i disse perspektiver at hovedpointen med tillid fremkommer for Uslaner i forbindelse med den generaliserede anden. Tilliden i det moralske fællesskab bygger på et etisk fundament; individet vurderer ud fra en etisk betragtning, at den fremmede eller ukendte har fundamentalt de grundlæggende samme værdier som individet selv, hvilket gør at individet potentielt kan stole på vedkommende. (Uslaner, 2002 :1). Den moralske tillid afspejler altså et individs tiltro 9 til andre, inklusiv fremmede. Uanset divergerende religiøsitet eller politisk overbevisning, besidder individerne de samme grundlæggende moralsk værdier - man behandler andre, som man selv ønsker at blive behandlet. Individer med denne tillidsform lader sig ikke påvirke af negativ erfaring, idet de ikke oplever disse som repræsentative for den verden de befinder sig i. Derfor giver det ikke mening, at dømme andre ud fra én negativ oplevelse af et andet individs handlen. Individet vil dog opleve modgang 10, men dette påvirker ikke det moralske tillidsniveau. (Uslaner, 2002: 18). For at determinere værdien og grundtanken bag denne type tillid, henviser Uslaner til Fukuyama; Trust arises when a community shares a set of moral values in such a way as to create regular expectations of regular and honest behaviour. When others share our basic premises, we face fewer risks when we seek agreement on collective action problems (Uslaner, 2002: 18). Dette leder videre til Uslaners generelle tillid, som er baseret på den moralske. Disse differentieres ved, at den moralske er mere stabil over tid, hvor den generelle tillid er mere foranderlig. Reelt fungerer generel og moralsk tillid ens, men den generelle tillids påvirkning beror på individets omgivelser og i mindre grad af livserfaringen (Uslaner, 2002: 28). Det er altså en relativ stabil tillidsform, som bygger på kollektive oplevelser/ hændelser, hvilket indebærer, at graden af omfordeling har en stor betydning. Således vil det være svært at have et højt niveau af generel tillid i samfund med stor ulighed. Der skal være en forestilling om, at individerne har en fælles skæbne eller har muligheden for en fælles skæbne (Uslaner, 2002: 86). Der skal således indtræffe signifikante begivenheder (fx Vietnam-krigen), for at den moralsk tillid ændres. Optimisme er i 9 Faith 10 Setbacks

13 disse tillidsformer yderst central, hvor en negativ situation blot opfattes som en udfordring. Optimisme og tillid, mener Uslaner, kan påvirke hinanden gensidigt. Greater optimism leads to more trust and a trusting disposition makes you more optimistic. (Uslaner, 2002: 130). Som tidligere nævnt finder Uslaner, at den generaliserede tillid, som han kalder thin trust, er baseret på Granovetters weak ties, og at disse indeholder samme mekanismer. (Uslaner, 2002: 29-30). Sammenfatning Jævnfør Uslaners tillidsformer kan individet møde verden på to måder. Besidder individet den partikulære og/eller den strategiske tillid, mødes verden og andre mennesker med frygt og pessimisme. Particular trusters stoler ikke på andre mennesker, som ikke minder om dem selv, og besidder derved ikke generel tillid. Hos strategic trusters vil interaktion med andre mennesker kun forekomme, hvis individet ser et udbytte ved det. Besidder individet derimod generel eller moralsk tillid, mødes verden med optimisme og andre mennesker med nærmest blind tillid. Tillid i Danmark Danmarks befolkning har de højeste niveauer af tillid i verden. Dette gælder både tillid til andre mennesker og til institutioner. Den sociale tillid er steget siden 1980'erne og fortsætter med at stige. Sammenlignet med andre lande har tendensen været modsat. I Norge og Sverige har tilliden også været stigende, men slet ikke i så stor grad som i Danmark. Ifølge litteraturen skyldes dette Danmarks velfungerende statslige institutioner, der sikrer borgernes retssikkerhed, et højt uddannelsesniveau, relativ lav økonomisk ulighed og en rodfæstet tillidskultur. (Dinesen, 2012:88) Opdeles den danske befolkning i etniske danskere og folk med indvandrerbaggrund, kan man se, at tilliden blandt folk med indvandrerbaggrund generelt er en del lavere end blandt etniske danskere 11. Ser man på forholdet mellem indvandrere og efterkommere kan man se, at en lille del efterkommere har mindre tillid til andre mennesker, end indvandrerne har. Tilliden til institutioner er dog næsten den samme som etniske danskeres for både indvandrere og efterkommere. I det følgende vil tillidsniveauet i Danmark blive uddybet nærmere ud fra specifikke undersøgelsers resultater. 11 Selvom den er høj set i Europæisk kontekst og i forhold til indvandrernes oprindelseslande.

14 Det daværende Integrationsministerium 12 lavede i 2011 en såkaldt medborgerskabs rapport, der opsummerer Danmarks tilstand på integrationsområdet ud fra forskellige undersøgelser. Nedenstående tabel viser, hvorvidt henholdsvis etniske danskere, personer med indvandrerbaggrund, indvandrere og efterkommere mener, at de kan have tillid til de fleste mennesker, eller at man aldrig kan være forsigtig nok. Med andre ord er, den troværdighedsfølelse individet har til de andre i samfundet, udtryk for troen på det moralske fællesskab. Der er i denne undersøgelse en bemærkelsesværdig forskel mellem graden af generel social tillid blandt indvandrere og blandt etniske danskere. 72 pct. af de etniske danskere mod 40 pct. med indvandrerbaggrund mener, at man kan stole på de fleste mennesker. Tallene viser yderligere, at tilliden er lidt lavere blandt efterkommere (38%) end blandt indvandrere (41%). (Integrationsministeriet, 2011: 70). Figur I: Tabel over social tillid Kilde: Integrationsministeriet, 2011 Denne tabel viser: Social tillid andel, som mener, at man kan stole på de fleste mennesker, fordelt på herkomst og oprindelsesland. Svarkategorierne er formuleret på baggrund af spørgsmålet Nogle 12 Som sidenhen er lagt sammen med socialministeriet

15 mennesker siger, at man kan stole på de fleste mennesker. Andre siger, at man ikke kan være forsigtig nok. Hvordan føler du det? Indvandrere og efterkommere med iransk baggrund har størst grad af tillid, men selv i denne gruppe er det kun 50 pct., som mener, at man kan stole på de fleste (Integrationsministeriet 2011:70). Tillidsniveauet er allerlavest blandt indvandrere og efterkommere med tyrkisk baggrund, hvor kun 36 pct. mener, at man kan stole på de fleste. Ydermere udtrykker denne tabel en tendens til, at efterkommere har mindre tillid end deres forældre til den generaliserede anden. I nedenstående tabel inddrages også et interpersonelt tillidsbegreb, idet tilliden til familie og individer med samme baggrund måles. Undersøgelsen beskæftiger sig med etniske danskere, indvandrere og efterkommeres tillid til både den generaliserede anden, som folk i kvarteret, personer individet møder første gang, folk med anden etnisk baggrund og anden religion. De forskellige kategorier af personer er målt i relation til individets etiske skøn i forhold til dets moralske fællesskab, og at det er fremmede, som ikke besidder de karakteristika, som individets finder tillidsskabende. Kategorierne med samme etniske baggrund og familie lægger sig til det partikulære tillidsbegreb, hvor disse netop er tilstede.

16 Figur II: Tillid til forskellige persongrupper Kilde: Integrationsministeriet, 2011: 73 Denne figur viser: Tillid til en række persongrupper, fordelt på herkomst (gennemsnit på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder aldrig stole på, og 10 betyder altid stole på). Den gennemsnitlige tillid blandt etniske danskere er 5,6 på en skala fra Gennemsnittet for indvandrere og efterkommere er hhv. 3,0 og 3,1. (Integrationsministeriet, 2011: 73). De interviewede med indvandrerbaggrund har større tillid til etniske danskere (6,4 og 6,2) end til både personer med anden (5,5 og 5,2) og samme indvandrerbaggrund (5,8) som den interviewede selv. Tilliden blandt etniske danskere er til folk med anden religion 6,3, mens den for indvandrere og efterkommere er 5,9. Den lavere tillid blandt indvandrere og efterkommere er derfor ikke grundet

17 mistillid overfor etniske danskere, tværtimod. Dog er det den generelle sociale tillid der mest udsat for mistillid for indvandrere og efterkommere. Nedenstående tabel viser andel af personer med indvandrerbaggrund, som har meget lav social tillid, fordelt på oprindelsesland, samt andel etniske danskere, som har meget lav social tillid. Figur III: Andel af personer med lav social tillid Kilde: Integrationsministeriet, 2011: 136 Andelen med lav social tillid differentieres mellem udvalgte forskellige etniske grupper. Den højeste andel med lav social tillid findes blandt indvandrere og efterkommere med libanesisk (22 pct.) og tyrkisk oprindelse (19 pct.) Den befolkningsgruppe med lavest grad af lav social tillid findes suverænt hos etniske danskere med kun 3 pct. (Integrationsministeriet, 2011: 136). Der en lidt større andel med meget lav social tillid blandt efterkommere samlet (17 pct.) end blandt indvandrere samlet (16 pct.). Der er derfor ikke en tendens til, at efterkommernes opvækst i Danmark er ensbetydende med et højere niveau af social tillid. (ibid). Dette er bemærkelsesværdigt,

18 eftersom efterkommere kunne forventes som minimum at have samme grad af tillid, som deres forældre, eftersom de er født og opvokset i det danske samfund, har gået i dansk skole etc. Videre undersøges forskellen i den institutionelle (strategiske) tillid i forhold til statsapparatet mellem danskere og personer med indvandrerbaggrund. Forskellen er her ikke slående, men der er dog stadig nogle interessante bemærkninger. Nedenstående tabel illustrerer tilliden til de offentlige institutioner, hvor kategorierne er; Folketinget, offentlig administration, politiet og domstolene. Tilliden til den offentlige administration er stort set ens for etniske danskere (6,3) og personer med indvandrerbaggrund (6,2). (Integrationsministeriet, 2011: 54). Tilliden til politiet og domstolene er større end tilliden til Folketinget og den offentlige administration - gældende for alle grupper. Gennemsnittet på tillidsskalaen er for etniske danskere samlet 7, hvor personer med indvandrerbaggrund 13 er på 6,5, indvandrere 6,6 og efterkommere 6,2. Interessant er det, at efterkommere scorer suverænt lavest i denne undersøgelse, især tilliden til politiet og domstolene er markant lavere end de øvrige respondenters. Figur IV: Tillid til institutioner kilde: Integrationsministeriet, 2011: 54. Sammenfatning Ud fra dette empiriske materiale kan det kan konkluderes, at der eksisterer en problematik i en integrationsmæssig kontekst. I et tillidsmæssigt perspektiv belyser empirien, at det at blive født og 13 Både efterkommere og indvandrere.

19 vokse op i Danmark ikke nødvendigvis er lig højere grad af tillid. Dette betyder, at de egenskaber, som især efterkommere har større potentiale for at besidde end indvandrere - eksempelvis sproglige færdigheder, og dermed højere kulturforståelse - ikke nødvendigvis medfører en højere grad af integration. Der er andre faktorer, der spiller ind på det at føle sig dansk og have tillid til den generaliserede anden, og institutionerne i det danske samfund. Nedenstående afsnit vil via netværksteoretisk analyse opstille en hypotese, der kan belyse denne problematik, og derved skabe et teoretisk afsæt for projektets videre undersøgelse og forståelse for hvilke faktorer, der i så fald fordrer (mis)tillid. Etniske netværk og den sociale kapitals styrker og svagheder Danske indvandrere og efterkommeres partikulære/generelle, strategiske/moralske tillid sættes ift. integration, med fokus på især arbejdsmarkedet med henblik på en diskussion af lukkede/åbne netværk af stærke og svage forbindelser, hvorved en forklaring på social kapital eller mangel på samme efterstræbes i nedenstående det netværksteoretisk funderede afsnit. Social Kapital og netværk i teoretisk perspektiv Social kapitals anvendelse og specifikke betydning divergerer ift. retning, empirisk indgangsvinkel og teoretisk såvel som videnskabsteoretisk tilgang, men bygger gennemgående på en bestræbelse på at omgrænse en social værdi på lige fod med traditionel økonomisk eller finansiel kapital idet begge har en produktiv værdi mht. udmærkelse i samfundet. Begrebet dækker m.a.o. over en analytisk tilgang, som forsøger at afgrænse de mere usynlige, men afgørende og værdifulde relationelle aspekter af samfundets sammenhængskræft og opdeling. Social kapital kan derfor være målestok for mindre direkte materielle forhindringer/muligheder for indvandrere angående integration og socioøkonomisk mobilitet. Arbejdsmarkedet påstås at være et af de mest afgørende fora for integration, og hvor en svindende arbejderklasse antyder at flosklen it aint who you are, it s who you know dominerer det danske arbejdsmarked, er netværk og social kapital altafgørende for integration af fælles normer, gensidig (moralsk) tillid og en fortsat fungerende velfærdsstat.

20 Bourdieu og den sociale kapital Pierre Bourdieu er uundgåelig når der fokuseres på social kapital, idet han, på trods af den gængse overbevisning ikke er stifter af begrebet, men ikke desto mindre er kreatøren bag en grundig og udbredt anvendelse og operationalisering af kapitalformerne. Han inkluderes dog primært angående en overordnet tilgang til begrebet social kapital. Tre kapitalformer benyttes af Bourdieu: Økonomisk, kulturel og social kapital. Social kapital er derfor et led til positionering i det moderne samfund, hvor en kombination af alle tre former naturligvis giver den højeste status og position. Som overlappende kapitalform indsættes symbolsk kapital i form af den akkumulerede status. Den symbolske kapital og måder hvorpå man opnår denne er forskellig ift. en given samfundstypes strukturer og generelle indretning, hvor ovenstående kategorier er tiltænkt det moderne samfund, imens denne ser anderledes ud. Symbolsk kapital kan være en hvilken som helst form for egenskab eller handling, som medlemmerne i en gruppe tilskriver positiv værdi (Andersen & Kaspersen 2007: 353). Symbolsk kapital er hermed ikke en universel uforanderlig størrelse ej heller uafhængigt indlejret i individet, men nærmere udtryk for et relationelt og kontekstuelt fænomen. En eller anden form for symbolsk kapital vil indgå i et hvert samfund, imens hvorledes den symbolske kapital estimeres vil ændres alt afhængig af samfundstype. Social kapital er en reel eller potentiel ressource som udspringer af grupper og netværk som består af gensidig anerkendelse: Social capital is the aggregate of the potential resources which are linked to possesion of a durable network of more or less institutionalized relationships of mutural acquaintance and recognition or in other words, to membership in a group which provides each of its members with the backing of the collectivity-owned capital a credential which entitles them to credit, in the various senses of the word. (Bourdieu 1986:10) 14 Relationerne indenfor disse grupper opretholdes via en udveksling af materielle og symbolske udvekslinger, men kan også være socialt fastsat 15 og garanteret ved et fælles navn. Dette navn kan være et familienavn, en klasse, en stamme, et universitet, et parti etc. (ibid.). Volumen eller graden af social kapital måles ud fra mængden af netværksforbindelser, som en given aktør kan mobilisere samt mængden af økonomisk, kulturel og (samlet set) symbolsk kapital.(ibid:11). Social kapital er derfor ikke en autonom entitet men nærmere relationelt defineret, men samtidigt, ligesom 14 Eftersom The Forms of Capital er hentet fra nettet, hvor der i den givne fil ikke var indsat sidetal, er disse blevet tilføjet af undertegnede. 15 Instituted.

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC. Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer

MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Kulturstyrelsens og BL s temadage: Boligsocialt og kulturelt samarbejde Nye muligheder, inspiration og netværk Medborgerhuset Korskær

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere