Langtidsledighed i Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langtidsledighed i Midtjylland"

Transkript

1 A N A L Y S E & O V E R V Å G N I N G B E S K Æ F T I G E L S E S R E G I O N M I D T J Y L L A N D 2011 September Langtidsledighed i Midtjylland Udvikling, risiko, karakteristika og indsats for langtidsledige i Midtjylland Udgivet: Beskæftigelsesregion Midtjylland

2

3 Langtidsledighed i Midtjylland 2011 A N A L Y S E & O V E R V Å G N I N G B E S K Æ F T I G E L S E S R E G I O N M I D T J Y L L A N D

4 2. INDLEDNING SAMMENFATNING HVORDAN HAR LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLET SIG I MIDTJYLLAND? Langtidsledigheden er steget Stigningen i langtidsledigheden er kraftigst i Midtjylland Midtjylland har fortsat færre langtidsledige end andre regioner Nogle grupper er ramt i højere grad end andre Mange langtidsledige kommer fra industri eller handel Risikoen for at blive langtidsledig er steget HVAD KENDETEGNER DE LANGTIDSLEDIGE? Centrale grupper blandt langtidsledige De ufaglærte unge De uddannede unge De nyuddannede De ufaglærte mænd (3054 ÅR) De ufaglærte kvinder (3054 ÅR) De faglærte mænd (3054 ÅR) De faglærte kvinder (3054 ÅR) De videregående uddannede (3054 ÅR) Ældre (+55 ÅR) De ni grupper fordeler sig forskelliget i lokalområderne HVAD PÅVIRKER RISIKOEN FOR LANGTIDSLEDIGHED? Pejlemærker for jobcentrene Betydningen af køn, alder og oprindelse Betydningen af kompetenceniveau Betydningen af konjunkturerne Betydningen af privatsituationen Betydningen af tidligere ledighed og sygdom Faktorernes betydning i de midtjyske lokalområder HVILKE LANGTIDSLEDIGE FÅR JOB? Pejlemærker for jobcentrene Betydningen af køn, alder og oprindelse Betydninge af kompetenceniveau Betydningen af hidtidig arbejdsplads og forsikring Betydningen af privatsituationen Betydningen af tidligere ledighed og sygdom Mange langtidsledige skifter branche for at få job HVILKEN INDSATS MODTAGER DE LANGTIDSLEDIGE? Hvor intensiv er aktiveringen af de langtidsledige? Der er forskel på kommunernes indsats Hvilke aktiveringstilbud får de langtidsledige? Progression i anvendelsen af tilbud Varigheden af passive perioder imellem tilbud DATA OG METODE BILAG

5 Forord Forord De seneste fremskrivninger fra Beskæftigelsesregion Midtjylland viser, at der er udsigt til et svagt fald i ledigheden i 2011 og 2012 men der er fortsat risiko for stigende langtidsledighed. Bekæmpelsen af langtidsledigheden er derfor en af de hovedudfordringer, som Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen har sat fokus på i den beskæftigelsespolitiske indsats for de kommende år. For at skabe det bedst mulige grundlag for en målrettet indsats for at bekæmpe langtidsledigheden, har beskæftigelsesregionen bedt konsulentvirksomheden mploy a/s om at udarbejde en analyse af langtidsledigheden i Midtjylland. Formålet med analysen er at give jobcentrene ny viden om de langtidsledige særligt i forhold til hvad der påvirker risikoen for at blive langtidsledig, og hvad der påvirker jobmulighederne hos de borgere, som er blevet langtidsledige. Rapporten er baseret på analyser af kvantitative data om: Personlige kendetegn (køn, alder, oprindelse) Kompetenceniveau (uddannelse, dimittering, lønniveau, erhvervserfaring) Tidligere beskæftigelse (ledighedstidspunktet, branche, antal ansatte på arbejdsplads) Privatsituationen (civilstand, boligsituation, bopæl, pendling til tidligere arbejdsplads) Tidligere ledighed og sygdom Herudover beskriver analysen: Hvordan udvikler antallet af langtidsledige sig i Midtjylland og de fire lokalområder? Hvilke kendetegn har de langtidsledige regionalt og lokalt? Hvilke brancher kommer de langtidsledige fra? Hvilken beskæftigelsesindsats får de langtidsledige? Hvor finder de langtidsledige job? Beskæftigelsesregionen skal påpege, at analysen udelukkende belyser betydningen af en række kvantitative faktorer, som kan have betydning for langtidsledigheden. Der er naturligvis også en række kvalitative faktorer, som har betydning for langtidsledigheden. Disse faktorer er dog ikke med i denne analyse, som er afgrænset til en rent kvantitativ analyse. Analysen suppleres med et debatoplæg, som perspektiverer analysens resultater. Debatoplægget har fokus på den beskæftigelsespolitiske indsats i job centrene og vil: Præsentere de vigtigste resultater fra analysen Udpege og perspektivere de centrale udfordringer i indsatsen for de langtidsledige Skabe grundlag for at de lokale beslutningstagere kan drøfte og beslutte strategier for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Beskæftigelsesregionen håber, at analysen giver ny viden og inspiration til jobcentrene i tilrettelæggelsen af en forebyggende indsats for at modvirke, at borgere bliver langtidsledige, og til en målrettet indsats for de langtidsledige. 5

6 2. Indledning 2. Indledning De seneste års lavkonjunktur har medført en stigning i antallet af ledige og langtidsledige i hele landet. Antallet af langtidsledige i Midtjylland er steget fra ca i august 2008 til ca i marts En stigende langtidsledighed øger risikoen for, at flere borgere marginaliseres og mister kontakten til arbejdsmarkedet, og at flere ældre borgere vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derudover betyder den stigende langtidsledighed, at flere borgere kommer i risikozonen for at miste dagpengeretten, når afkortningen af ydelsesperioden træder i kraft pr. 1. juli Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene sikrer, at færrest mulige personer får lang ledighed, og at flest mulige langtidsledige får genskabt kontakten til arbejdsmarkedet. Hvornår er man langtidsledig? I denne analyse defineres en langtidsledig som en ledig dagpenge eller kontanthjælpsmodtager, der har været ledig i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år. Denne definition betyder, at den langtidsledige har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i mindst 9 måneder inden for det seneste år. Den pågældende person kan enten have haft en sammenhængende periode eller flere perioder med ledighed, der sammenlagt overstiger 9 måned er inden for det seneste år. Kort om analysens datagrundlag Analysen er baseret på kvantitative data. Der er gennemført analyser af udviklingen i ledigheden og langtidsledigheden, som bygger på data fra dataportalen Jobindsats.dk. Der er gennemført analyser ved hjælp af registerdata, som indeholder information om de langtidslediges baggrund, kendetegn, bevægelser på arbejdsmarkedet samt om jobcentrenes indsats over for de langtidsledige. Disse data stammer fra forløbsdatabasen DREAM og særkørsler fra Danmarks Statistik. Ved at anvende data fra DREAM tilvejebringes informationer om de langtidslediges bevægelser på arbejdsmarkedet, som ligger ud over de tilgængelige data i Jobindsats.dk. Herudover giver DREAM oplysninger om aktiveringsindsatsen, som supplerer de tilgængelige data fra Jobindsats. dk. Der er desuden indhentet data fra Danmarks Statistik, som beskriver en række kendetegn for de langtidsledige, som ikke findes i Jobindsats.dk. Det drejer sig bl.a. om de langtidslediges uddannelsesniveau, privatsituation, branchetilhør, tidligere pendling, hidtidige lønniveau, boligform mv. I rapporten beskrives resultater af en række analyser, der samlet omfatter ca ledighedsberørte og ca langtidsledige personer i Midtjylland. 6

7 7

8 3. Sammenfatning 3. Sammenfatning På baggrund af analysen kan der udpeges en række overordnede, indsatsmæssige perspektiver, som jobcentrene kan overveje i tilrettelæggelsen af en forebyggende indsats overfor de korttidsledige og en målrettet indsats overfor de langtidsledige. Analysen viser, at risikoen for at blive langtidsledig i Midtjylland er fordoblet i løbet af de seneste 23 år, og at der kan være gode perspektiver i at tilrettelægge en forebyggende aktiveringsindsats overfor de nyledige. Ifølge analysen er der ingen umiddelbare tegn på, at jobcentrene har ændret aktiveringsindsatsen overfor de nyledige i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet. Både omfanget af og tidspunktet for aktiveringen i jobcentrene følger grundlæggende et mønster, der svarer til de gældende aktiveringsregler. På den baggrund kan der være indsatsmæssige perspektiver i at fastlægge en forebyggende aktiveringsstrategi, der fastlægger omfanget af, tidspunktet for og målgrupper for en tidlig, målrettet aktivering af de jobklare ledige. Analysen viser, at der findes objektive indikatorer for hvilke nyledige, der har størst risiko for at havne i langtidsledighed, og at disse pejlemærker gør sig gældende på tværs af lokalområderne i regionen. Med andre ord giver analysen jobcentrene et grundlag for at spotte hvilke nyledige, der i den aktuelle arbejdsmarkedssituation har særlig risiko for langtidsledighed og som kan have fordel af en indsats tidligt i ledighedsforløbet. Blandt de vigtigste pejlemærker er: Hvilke brancher den nyledige har arbejdet inden for Om den nyledige tidligere har haft lang ledighed Om den nyledige er over 40 år Om den nyledige har en ikkevestlig baggrund Om den nyledige har kort erfaring på arbejdsmarkedet. Jo flere af disse kendetegn, som gør sig gældende, jo større er risikoen for langtidsledighed Det peger på, at der vil være gode perspektiver i at tilrettelægge en tidlig screening i ledighedsforløbet med afsæt i bestemte pejlemærker, der kan afdække de personlige kendetegn hos den ledige og udgøre grundlaget for en effektiv visitation til en tidlig indsats. Den tidlige screening kan med fordel ske i samarbejde med den lediges akasse, som har den første kontakt med de nyledige dagpengemodtagere. Analysen udpeger ni grupper af langtidsledige i Midtjylland, som varierer i størrelse, kendetegn og bevægelsesmønstre på arbejdsmarkedet. Samtidig viser analysen, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige grupper af langtidsledige klarer sig. Med andre ord giver analysen et nuanceret billede af langtidsledighedens sammensætning på differentierede grupper af jobklare ledige. Udpegningen af de ni grupper af langtidsledige giver grundlag for at udvikle og fastlægge differentierede indsatsstrategier med afsæt i de ledighedsproblemer, der gør sig gældende for de respektive grupper af langtidsledige. 8

9 3. Sammenfatning I analysen udpeges en række objektive indikatorer, som jobcentrene kan anvende til at spotte de langtidsledige, der har størst risiko for at blive hængende i ledighed. Blandt de vigtigste pejlemærker kan nævnes: Om den langtidsledige er over 50 år Om den langtidsledige har haft lange ledighedsperioder før Om den langtidsledige har haft længere sygdom tidligere Om den langtidsledige har kort erhvervserfaring Derimod betyder den faglige baggrund, uddannelse og branchetilhør mindre for jobchancerne, når først langtidsledigheden er indtruffet. Analysen viser også, at risikoen for at blive hængende i ledighed varierer betydeligt blandt de forskellige grupper af langtidsledige. Samtidig viser analysen, at jobcentrenes aktiveringsindsats især tilgodeser de grupper af langtidsledige, der har størst jobchancer. Det illustreres bl.a. af, at aktiveringsgraden er størst for de unge under 30 år og kvinder blandt de langtidsledige, mens ældre over 50 år og mænd har de laveste jobchancer blandt de langtidsledige. På baggrund heraf kan der overvejes en aktiveringsstrategi, der i højere grad målretter aktive tilbud til de grupper af langtidsledige, som har størst risiko for at blive hængende i ledigheden og dermed kan miste dagpengeretten. Som grundlag for udpegningen af risikogrupperne giver analysen en række objektive pejlemærker for jobcentrene, som kan anvendes til at målrette indsatsen mod de mest udsatte grupper blandt de langtidsledige. Analysen viser, at adfærdsmæssige parametre får større betydning for jobchancerne, når først langtidsledigheden er indtruffet. Det handler bl.a. om, at arbejdsgiverpræferencer, omstillingsparathed, mobilitet mv. får større betydning, når man har været ledige i længere tid, mens den faglige baggrund får mindre betydning. Det peger på, at jobcentrene i indsatsen overfor de langtidsledige med fordel kan sætte fokus på de adfærdsmæssige parametre, herunder at finde metoder til at understøtte den faglige og/ eller geografiske mobilitet hos de langtidsledige samt at styrke indsatsen for at understøtte de langtidsledige med at få foden inden for på arbejdspladserne. Analysen viser, at jobcentrenes redskabsvalg varierer betydeligt i forhold til de forskellige grupper af langtidsledige. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at nogle grupper af langtidsledige aktiveres betydelig mindre i virksomhedsrettede tilbud de ældre over 55 år, ufaglærte mænd og faglærte mænd. Det udgør et dilemma, da disse grupper har relativt lave jobchancer blandt de langtidsledige og efter alt at dømme udfordres af adfærdsmæssige parametre, herunder arbejdsgiverpræferencer, omstillingsparathed, mobilitet mv. Det peger på, at jobcentrene i fastlæggelsen af aktiveringsstrategierne med fordel kan sigte særligt på at prioritere virksomhedsrettede tilbud til de grupper af langtidsledige, der har de laveste jobchancer. Samtidig kan indsatsen sigte på at understøtte en faglig mobilitet hos de pågældende via målrettet opkvalificering, vejledning, motivationsfremmende aktiviteter mv. De ovenstående perspektiveringer fra analysen kan indgå i jobcentrenes indsatsstrategiske overvejelser og en evt. fastlæggelse af en samlet indsatsstrategi overfor de langtidsledige, herunder dimensionering af indsatsen, udpegning af risikogrupper, prioritering af målgrupper, tilrettelæggelse af screeeningsmetoder, prioritering og fastlæggelse af tilbudsviften, differentiering af tilbudsgivningen til forskellige grupper af langtidsledige, brugen af jobformidlende aktiviteter, motivationsfremmende aktiviteter mv. I det følgende sammenfattes analysens hovedresultater. 9

10 3. Sammenfatning Hvordan udvikler langtidsledigheden sig? Antallet af langtidsledige i Midtjylland er på ca. to år steget fra ca til ca Stigningen er kraftigere end i de øvrige regioner, da mange borgere arbejder inden for den hårdest ramte branche industrien. Udviklingen har betydet, at næsten hver tredje ledige midtjyde er langtidsledig i dag, hvor det kun omfattede ca. hver tiende for to år siden. Langtidsledigheden er steget i alle fire lokalområder. Stigningen har været mindst i Sydøst (Århus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted og Samsø), hvor antallet af langtidsledige er firedoblet. I Nordøst (Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov) er antallet af langtidsledige femdoblet. I Vest (Lemvig, Struer, RingkøbingSkjern, Holstebro og Skive) og Midt (Viborg, Herning, IkastBrande og Silkeborg) er antallet af langtidsledige seksdoblet. Der er stor forskel på, hvor høj langtidsledigheden er i de midtjyske kommuner omfanget spænder fra 1,2 pct. af arbejdsstyrken i Skanderborg til 2,4 pct. af arbejdsstyrken i Horsens. Generelt er der tale om, at langtidsledigheden er lavest i de sydøstlige kommuner og højest i de nordøstlige kommuner. Enkelte kommuner afviger dog fra niveauet i deres lokalområde. Udviklingen har ramt industriarbejdere og nyuddannede hårdt Udviklingen på arbejdsmarkedet har især ramt faglærte og ufaglærte fra industrien, og aktuelt er der ca langtidsledige fra industrien i Midtjylland. Det svarer til ca. 2,5 pct. af arbejdsstyrken i industrien. Til sammenligning er langtidsledighedsprocenten inden for offentlige service på 0,4 pct. Lavkonjunkturen har ligeledes ramt de nye grupper på arbejdsmarkedet hårdt. På bare to år er ca nyindtrådte på arbejdsmarkedet eller nyuddannede blevet langtidsledige i regionen. Som følge af udviklingen har gruppen lige nu den største langtidsledighedsprocent blandt alle grupperne på arbejdsmarkedet (5,6 pct.). Den stigende langtidsledighed har især ramt mændene, da de i højere grad end kvinderne arbejder inden for de konjunkturfølsomme brancher, herunder industrien. Over de sidste to år er antallet af langtidsledige mænd mere end syvdoblet, mens antallet af langtidsledige kvinder er godt og vel tredoblet. Risikoen for langtidsledighed er fordoblet Det er kendetegnende, at flere borgere bliver ramt af ledighed end tidligere, og at færre af de ledige genfinder arbejde hurtigt end tidligere. Disse to udviklingstræk giver til sammen en markant stigning i langtidsledigheden. Der er aktuelt tale om, at ca. hver fjerde af de nyledige i Midtjylland bliver langtidsledige, hvor det for to år siden drejede sig om hver ottende. Med andre ord har en midtjysk nyledig i dag dobbelt så stor risiko for at blive langtidsledig som for to år siden. Hvad kendetegner de langtidsledige? Man kan tale om, at den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet har ændret sammensætningen af ledigheden markant på kort sigt. I analysen udpeges følgende 9 grupper af langtidsledige i Midtjylland: ældre over 55 år: Den mest sandsynlige profil en gift mand, som tidligere har arbejdet som faglært eller ufaglært i den private sektor. Han har over 20 år erhvervserfaring. Han pendlede under 20 km. til sit seneste job. Han har ofte haft ledighedsperioder voksne, faglærte mænd: Der er typisk tale om en 3049 årig mand, som har arbejdet som faglært inden for industrien eller byggebranchen. Han har særdeles lang anciennitet på arbejdsmarkedet (19 år), og han har haft få, kortvarige perioder med sæsonledighed eller sygdom. Han pendlede typisk under 40 km. til sit seneste job. 10

11 3. Sammenfatning voksne, ufaglærte mænd: Den mest sandsynlige profil er en 3049 årig, som er medlem af 3F og har ca. 17 års erhvervserfaring primært fra industrien. Han har tidligere haft kortere ledighedsperioder. Han pendlede under 20 km. til sit seneste job med videregående uddannelse: De langtidsledige med videregående uddannelse udgør en heterogen gruppe, som fordeler sig bredt aldersmæssigt, uddannelsesmæssigt og branchemæssigt voksne, faglærte kvinder: Den mest sandsynlige profil er en 3049 årig, som har arbejdet som faglært inden for industri, handel eller offentlig service. Hun pendlede tidligere under 20 km. til sit seneste job. Hun har en særdeles lang anciennitet på arbejdsmarkedet (17 år), men har typisk haft mange ledighedsperioder og enkelte sygdomsperioder voksne, ufaglærte kvinder: Hun er typisk 4049 år. Hun er gift eller fraskilt. Hun har tidligere været ansat i industrien og er medlem af 3F. Hun har ca. 15 års erhvervserfaring og har pendlet mindre end 10 km. til sit seneste job. Hun har tidligere haft ledighedsperioder af kortere varighed og enkelte sygdomsforløb. 900 nyuddannede: Der er typisk tale om en 2535 årig mand eller kvinde, som er ugift. Den pågældende har oftest en erhvervsuddannelse eller en lang videregående uddannelse. Den pågældende har typisk ca. 6 års erhvervserfaring fra tiden før eller under uddannelsesperioden. Vedkommende har kun i begrænset omfang haft ledighed tidligere. 650 ufaglærte unge: Den mest sandsynlige profil er en 2529 årig ugift mand. Han har afsluttet folkeskolen og har siden arbejdet ca. 4,5 år typisk i industrien. Han er dagpengemodtager og er typisk medlem af 3F eller Kristelig Akasse. I sit seneste job pendlede han under 10 km. Han har før været ledig i kortere tid. 550 unge med uddannelse: Der er typisk tale om en ugift 2529 årig mand, som har en erhvervsuddannelse og har arbejdet ca. 6 år inden for industri, byggeri eller handel. Han har tidligere haft kortere ledighedsperioder. Fordelingen af de ni grupper i de fire lokalområder er karakteriseret ved følgende: Vest har en overvægt af ufaglærte unge, ældre og ufaglærte voksne Midt har en overvægt af faglærte kvinder, ufaglærte voksne og ældre Nordøst har en overvægt af faglærte voksne (især kvinder) Sydøst har en overvægt af nyuddannede, højtuddannede og uddannede unge 11

12 3. Sammenfatning Hvad påvirker risikoen for langtidsledighed? Analysen dokumenterer, at der kan udpeges kendetegn hos de nyledige, som øger risikoen for at blive langtidsledige. Med andre ord viser analysen hvilke indikatorer, som jobcentrene kan anvende til at spotte hvilke nyledige, der med fordel kan sættes fokus på tidligt i ledighedsforløbet. De fundne indikatorer for jobcentrene afspejler den aktuelle lavkonjunktur, som gør sig gældende på arbejdsmarkedet lige nu. Med andre ord er indikatorerne et resultat af, at der over de seneste par år har været en given udvikling i beskæftigelsen på det midtjyske arbejdsmarked, og som formentlig vil præge arbejdsmarkedet et godt stykke tid endnu. Analysen viser, at følgende kendetegn påvirker den nylediges risiko for langtidsledighed: Primære risikoindikatorer: Kendetegn, der i høj grad øger den nylediges risiko for langtidsledighed Den nyledige har haft længere ledighedsperioder før Den nyledige er over 40 år Den nyledige har arbejdet inden for videnservice, industri, handel eller transport Den nyledige har kort eller ingen erhvervserfaring Den nyledige har en ikkevestlig baggrund Sekundære risikoindikatorer: Kendetegn, der i nogen grad øger den nylediges risiko for langtidsledighed Den nyledige er ugift Den nyledige har arbejdet som lavtlønnet i sit seneste job Den nyledige har haft lang pendlingsafstand Den nyledige har en gammel uddannelse Den nyledige har en lang videregående uddannelse Den nyledige kommer fra en større arbejdsplads Andre indikatorer: Kendetegn, der mindsker den nylediges risiko for langtidsledighed Den nyledige har en mellemlang videregående uddannelse Den nyledige er en kvinde Den nyledige har afsluttet sin uddannelse for nylig Den nyledige havde en høj lønindtægt i sit seneste job Den nyledige har arbejdet inden for byggebranchen, offentlig service eller operationel service Resultaterne fra analysen viser en række vigtige pointer i forhold til håndteringen af de nyledige i indsatsen: i den aktuelle arbejdsmarkedssituation er uddannelsesniveauet ikke i sig selv udslagsgivende for de ufaglærtes risiko for langtidsledighed. De fleste øvrige uddannelsesgrupper har samme eller større risiko. De nyledige ufaglærtes risiko afhænger derimod især af, hvilke brancher de tidligere har arbejdet inden for, om de tidligere har haft ledighed, og om de er over 40 år. Derudover kan andre faktorer have betydning, herunder om de nyledige har været lavtlønnede, har en gammel uddannelse eller kommer fra en større arbejdsplads. Jo flere af disse kendetegn, som gør sig gældende for den nyledige, jo højere risiko for langtidsledighed. alderen øger selvstændigt risikoen for langtidsledighed markant, hvilket bl.a. kan handle om aldersfordomme på arbejdsmarkedet. For mange ældre over 55 år øges risikoen desuden af, at de tidligere har haft ledighedsperioder eller har arbejdet inden for de udpegede risikobrancher. Derudover øger det risikoen, hvis de har en gammel uddannelse eller kommer fra en større arbejdsplads. En mulig forklaring på sidstnævnte kan efter mploys vurdering være, at man evt. har arbejdet med specialiserede opgaver, har haft snævre arbejdsfunktioner eller ikke har tilegnet sig nye teknikker mv. Det øger selvstændigt risikoen for langtidsledighed, hvis den nyledige har en lang videregående uddannelse. Det kan overraske, da gruppen generelt har en lav ledighedsrisiko. Det kan bl.a. handle om, at mange LVU ere får problemer, når de skal søge fra ledighed. En mulig forklaring kan efter mploys vurdering være, at det giver negative signaler til arbejdsgiverne, når en højtuddannet er afskediget fra et tidligere job. 12

13 3. Sammenfatning De nyuddannede har den højeste langtidsledighedsprocent af alle de udpegede grupper i analysen. Der er tegn på, at gruppens høje langtidsledighed først og fremmest skyldes en høj risiko for at blive ledige. Der er således ikke tale om, at dimitteringstidspunktet øger risikoen for langtidsledighed tværtimod mindsker det risikoen. Analysen tyder på, at gruppens problemer primært skyldes, at de pågældende har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi de mangler erhvervserfaring og har svært ved at konkurrere om jobbene med de erfarne lønmodtagere. Der er klare tegn på, at risikoen for langtidsledighed er højere for nyledige, der har pendlet langt til deres seneste job. Det kan overaske, da den lange pendling er udtryk for mobilitet. Forklaringen kan være, at langvejspendlerne ofte har specielle kompetencer eller arbejdsfunktioner, som ikke nødvendigvis findes i lokalområdet. Derfor kan det tage længere tid for gruppen at genfinde beskæftigelse inden for det hidtidige kompetencefelt. Hvilken indsats modtager de langtidsledige? De forskellige grupper af langtidsledige aktiveres meget forskelligt. Dels varierer aktiveringsgraden betydeligt for grupperne, og dels er redskabssammensætningen meget forskellig for grupperne. Det illustreres af følgende mønstre i aktiveringsindsatsen for de langtidsledige: De unge og nyuddannede aktiveres mest (51 pct. af tiden), og de deltager mest i virksomhedsrettede tilbud (2937 pct.). Ufaglærte og faglærte kvinder aktiveres mere end gennemsnittet (47 pct. af tiden), og de deltager mest i opkvalificering (2122 pct.). Ufaglærte og faglærte mænd aktiveres mindst (3536 pct. af tiden), og de deltager i mindre grad i virksomhedsrettede tilbud (1316 pct.). De ældre over 55 år aktiveres mindre end gennemsnittet (36 pct. af tiden), og de deltager mindst i opkvalificering (8 pct.). De videregående uddannede aktiveres mindre end gennemsnittet (38 pct. af tiden), og deres tilbudssammensætning svarer til gennemsnittet (ca. 20 pct. i virksomhedsrettede tilbud og ca. 18 pct. i opkvalificering). De kommende langtidsledige spottes ikke tidligt af jobcentrene Der er ingen umiddelbare tegn på, at de langtidsledige generelt er blevet identificeret som risikogrupper for langtidsledighed. Det illustreres af, at der typisk går mere end et halvt år, før der afgives aktive tilbud til de ledige, som senere bliver langtidsledige. Generelt har aktiveringen af gruppen, der i dag er langtidsledige, fulgt et mønster, der svarer til de gældende aktiveringsregler. Aktiveringsgraden for gruppen stiger i forbindelse med ret og pligt tidspunkterne og topper ved ca. 1½ års ledighed. De fleste unge er i aktivering senest efter 6 måneder, mens de voksne typisk er i aktivitet efter 9 måneders ledighed. I det tidlige ledighedsforløb følger tilbudsprocessen et mønster, som er dikteret af de gældende aktiveringsregler. Til gengæld aktiveres de langtidsledige hyppigere end krævet i lovgivningen, hvilket illustreres af, at der i gennemsnit går ca. 12 uger mellem de langtidslediges aktive tilbud, hvor loven giver mulighed for aktiveringspauser på op til 26 uger. Der er progression i aktiveringen af langtidsledige Det er karakteristisk, at tilbudsgivningen til de langtidsledige følger et indholdsmæssigt mønster, hvor de langtidsledige først deltager i et afklarende forløb og herefter i opkvalificerende aktivering. Det illustreres bl.a. af, at andelen af virksomhedsrettede tilbud stiger fra 19 pct. af første tilbud til 45 pct. af fjerde tilbud. I de midtjyske kommuner varierer både aktiveringsgrad og tilbudssammensætning til de langtidsledige. Det illustreres af, at de langtidsledige aktiveres ca. 28 pct. af tiden i Herning og ca. 71 pct. af tiden i Hedensted. 13

14 3. Sammenfatning Hvilke langtidsledige får job? Analysen viser, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige grupper af langtidsledige klarer sig. Det illustreres bl.a. af, at ca. halvdelen af de langtidsledige unge med uddannelse finder beskæftigelse i løbet af et år, mens det kun gælder ca. hver femte langtidsledige ældre over 55 år. Samtidig viser analysen, at der kan udpeges pejlemærker for hvilke kendetegn hos de langtidsledige, der hhv. øger og mindsker jobchancerne. Analysen angiver således en række risikoindikatorer for jobcentrene, som kan anvendes til at spotte hvilke langtidsledige, der har et øget behov for indsats for at komme i job igen. Dernæst viser analyserne, at andre risikofaktorer gør sig gældende for de langtidsledige end for de nyledige. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at konjunkturelle forhold og kompetenceniveau har mindre betydning, og at adfærdsmæssige parametre har større betydning, når man først er blevet langtidsledig. Følgende kendetegn påvirker selvstændigt de langtidslediges jobchancer: Primære risikoindikatorer: Kendetegn, der i høj grad mindsker langtidslediges sandsynlighed for at finde job Den langtidsledige modtager kontanthjælp Den langtidsledige har kort erhvervserfaring Den langtidsledige er over 50 år Den langtidsledige har tidligere haft længere ledighed eller sygdom Den nyledige har en ikkevestlig baggrund Sekundære risikoindikatorer: Kendetegn, der i nogen grad mindsker langtidslediges sandsynlighed for at finde job Den langtidsledige lejer sin bolig Den langtidsledige kommer fra beskæftigelse på en større arbejdsplads Den langtidsledige har bopæl i Nordøst Andre indikatorer: Kendetegn, der øger den langtidslediges jobchancer Den langtidsledige har en lang videregående uddannelse Resultaterne fra analysen viser en række vigtige pointer i forhold til håndteringen af de langtidsledige i indsatsen: Det øger den langtidslediges risiko for at blive hængende i ledighed markant, hvis den langtidsledige er kontanthjælpsmodtager, er over 50 år, haft har lange ledighedsperioder tidligere, har haft længere sygdom tidligere eller har kort erhvervserfaring. Derudover mindskes den langtidslediges sandsynlighed for at finde job i nogen grad, hvis den langtidsledige er boliglejer, har arbejdet på en større virksomhed eller har bopæl i den nordøstlige del af regionen. omvendt øges den langtidslediges sandsynlighed for at finde beskæftigelse, hvis den pågældende har en lang videregående uddannelse. Det kan ikke påvises statistisk, at den langtidslediges køn, herkomst, branchetilhør, civilstand, tidligere lønniveau, og dimitteringstidspunkt har betydning for jobchancerne hos den langtidsledige. Med andre ord er en række af de nylediges risikofaktorer ikke gældende for de langtidsledige. Det vidner om, at den faglige baggrund mister betydning, når først langtidsledigheden er indtruffet, og at jobchancerne i højere grad domineres af adfærdsmæssige parametre, såsom arbejdsgiverpræferencer, omstillingsparathed, mobilitet mv. 14

15 3. Sammenfatning 15

16 4. Hvordan har langtidsledigheden udviklet sig i Midtjylland? Hvordan har langtidsledigheden udviklet sig i Midtjylland? I det følgende præsenteres udviklingen i langtidsledigheden fra 2007 til Langtidsledigheden er steget Antallet af ledige i Midtjylland faldt under højkonjunkturen og nåede sit foreløbige lavpunkt i juli 2008 med ca ledige personer, hvoraf eller ca. hver femte var langtidsledige, jf. figur 1. I efteråret 2008 og foråret 2009 steg antallet af ledige i Midtjylland kraftigt, mens antallet af langtidsledige naturligt nok først begyndte at stige fra sommeren Stigningen blev til gengæld kraftig, og i løbet af et år firedobledes antallet af langtidsledige. Fra efteråret 2010 og frem har stigningerne i antallet af langtidsledige været mindre og i februar og marts 2011 er antallet faldet, jf. figur 2. Udviklingen betyder, at der i Midtjylland i marts 2011 er ca langtidsledige fordelt på ca modtagere af adagpenge og ca jobklare modtagere af kontant eller starthjælp. Figur 1 udviklingen i ledigheden i Midtjylland fordelt på langtids ledige og korttidsledige frem til marts Figur 2 Udviklingen i langtidsledigheden i Midtjylland frem til marts Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Anm.: Korttidsledige er defineret som alle ledige, der ikke er langtidsledige Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger 16

17 4. Hvordan har langtidsledigheden udviklet sig i Midtjylland? Figur 3 Indekseret udvikling i antallet af langtidsledige i regionerne og hele landet frem til marts Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Figur 4 Indekseret udvikling i antallet af langtidsledige i de midtjyske lokalområder frem til marts Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger 4.2. Stigningen i langtidsledigheden er kraftigst i Midtjylland Stigningen i antallet af langtidsledige har været kraftigere i Midtjylland end i de øvrige regioner. I Midtjylland er antallet af langtidsledige steget med ca. 400 pct. fra oktober 2008 til marts 2011, mens stigningen i Østdanmark, som har haft den mindste stigning, har været på ca. 200 pct., jf. figur 3. Den kraftigste stigning i langtidsledigheden i Midtjylland er sket i Vest (Lemvig, Struer, RingkøbingSkjern, Holstebro og Skive) og Midt (Viborg, Herning, IkastBrande og Silkeborg), hvor antallet i perioden er mere end seksdoblet. I Nordøst (Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov) er antallet af langtidsledige femdoblet, mens Sydøst (Århus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted og Samsø) med en firedobling er ramt mindst af de fire lokalområder, jf. figur 4. Disse forskelle i udviklingen skal bl.a. ses i lyset af, at fremstillingssektoren fylder relativt mere i erhvervsstrukturen i Vest og Midt end i Nordøst og Sydøst. Med andre ord arbejder flere borgere i Vest og Midt inden for brancher, som er hårdest ramt af lavkonjunkturen. 17

18 4. Hvordan har langtidsledigheden udviklet sig i Midtjylland? 4.3. Midtjylland har fortsat færre langtidsledige end andre regioner På trods af at stigningen i langtidsledigheden har været kraftigere i Midtjylland, er der fortsat færre langtidsledige her end i de øvrige regioner. I alt er 1,8 pct. af arbejdsstyrken i Midtjylland ramt af langtidsledighed, mens det i de øvrige regioner drejer sig om 22,1 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 5. Der er stor forskel på, hvor høj langtidsledigheden er i de midtjyske kommuner. På tværs af kommuner spænder langtidsledigheden fra 1,2 pct. af arbejdsstyrken i Skanderborg til 2,4 pct. af arbejdstyrken i Horsens, jf. figur 6. Generelt er der tale om, at langtidsledigheden er lavest i de sydøstlige kommuner og højest i de nordøstlige kommuner om end enkelte kommuner afviger en del fra niveauet i deres lokalområde (f.eks. Lemvig, Horsens og IkastBrande). Udviklingen betyder, at knap hver tredje ledig (30 pct.) i Midtjylland er langtidsledig i marts Det svarer til niveauet på landsplan, jf. figur 7. Andelen af nyledige, der ender i langtidsledighed, er størst i Horsens og Hedensted (3233 pct.). Til sammenligning bliver kun 2225 pct. af de nyledige på Samsø og Lemvig langtidsledige. De fremhævede forskelle i langtidsledigheden i kommunerne er udtryk for, at kommunerne havde et forskelligt udgangspunkt ved starten af krisen og er blevet ramt forskelligt under krisen. Følgende kan fremhæves, jf. figur 8: A) nogle kommuner har på trods af en lavere stigning i antallet af langtidsledige aktuelt flere langtidsledige end gennemsnittet: Samsø, Struer, Norddjurs og Syddjurs. B) Fem kommuner har haft en større stigning i antallet af langtidsledige og har aktuelt flere langtidsledige end gennemsnittet: Horsens, IkastBrande, Randers, Skive og Herning. C) Seks kommuner har trods en kraftig stigning fortsat færre langtidsledige end gennemsnittet: Skanderborg, RingkøbingSkjern, Viborg, Holstebro, Hedensted og Silkeborg. D) Fire kommuner har haft en lavere stigning og har aktuelt en lavere langtidsledighed end gennemsnittet: Århus, Odder, Lemvig og Favrskov. Den markante, procentvise stigning i Hedensted Kommune skal ses i lyset af, at der er tale om ganske små absolutte tal. 18

19 4. Hvordan har langtidsledigheden udviklet sig i Midtjylland? Figur 5 Figur 6 Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledige i hhv. regionerne og de midtjyske lokalområder i marts Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledige i de midtjyske kommuner i marts Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Figur 7 Andelen af de ledighedsberørte, der er langtidsledige i marts Figur 8 Langtidsledige omfang og udvikling i de midtjyske kommuner. Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Anm.: Bruttoledige Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og mploys beregninger Anm.: Xaksen viser den procentvise stigning i langtidsledigheden fra oktober 2008 til marts Yaksen viser andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledige i marts Bemærk at observationen for Hedensted reelt placerer sig længere til højre på Xaksen end angivet i figuren (stigning på over pct.) 19

20 4. Hvordan har langtidsledigheden udviklet sig i Midtjylland? 4.4. Nogle grupper er ramt i højere grad end andre Nogle grupper er ramt hårdere af stigningen i langtidsledigheden end andre. Det gælder især for mænd, hvor langtidsledigheden er syvdoblet siden efteråret 2008, mens antallet af langtidsledige kvinder til sammenligning kun er godt tredoblet i samme periode, jf. figur 9. Udviklingen betyder, at antallet af langtidsledige mænd har overhalet kvinderne. Aktuelt er der 50 pct. flere langtidsledige mænd end langtidsledige kvinder i regionen. Blandt aldersgrupperne er det særligt de 4055årige, der har oplevet store procentvise stigninger i antallet af langtidsledige. Inden for disse grupper er antallet af langtidsledige 5 til 7doblet. Desuden har stigningen i langtidsledigheden været lidt højere blandt personer med vestlig herkomst end blandt etniske danskere. Personer med ikkevestlig baggrund har haft den mindste stigning i langtidsledigheden. De store forskelle går igen blandt akassegrupper. Eksempelvis er blot et ud af 120 FOAmedlemmer langtidsledig, mens det gælder et ud af 20 3Fmedlemmer, jf. figur 10. Generelt er billedet, at akasser med offentligt ansatte, selvstændige og højtuddannede har færre langtidsledige end akasser med faglærte eller ufaglærte medlemmer. En undtagelse er dog akasserne for magistre og journalister, der på trods af et højt uddannelsesniveau har relativt mange langtidsledige. Langtidsledigheden er størst i 3F, som har mange medlemmer med arbejde inden for industrien og byggebranchen, jf. figur 10. Derudover har de øvrige akasser med medlemmer fra industrien (Teknikerne, NNF og Metal) en høj langtidsledighed. Det aktuelle langtidsledighedsniveau er et udtryk for, at alle akasser har haft en stigning i langtidsledigheden i de senere år. Ikke overraskende er det akasserne med mange ansatte inden for industri og byggeri, der har oplevet de kraftigste stigninger, jf. gruppe B i figur 11. Omvendt gælder det for en lang række akasser (gruppe D), at de er berørt mindre af lavkonjunkturen og opretholder en lav langtidsledighed på trods af udviklingen. Figur 9 Den procentvise stigning i antallet af langtidsledige i Midtjylland fra oktober 2008 til marts Figur 10 Andelen af forsikrede, der er langtidsledige fordelt efter akasse i marts Kilde: Jobindsats.dk og mploys beregninger Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og mploys beregninger Anm.: Akasser med under 100 langtidsledige i marts 2011 er samlet i kategorien øvrige. Det gælder: Elfaget, DANA, BUPL, Byggefagene, Frie Funk., Socialpædagogerne, Funk.&Servicefag og DSA. 20

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 3. september 2 LAVESTE LEDIGHED I DANMARK Ledigheden er fortsat rekordlav i Midtjylland. Med kun.2 ledige i juli 2 er ledigheden nede på 2,%. Region Midtjylland

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland

PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland PRESSEMEDDELELSE Beskæftigelsesregion Midtjylland 2. september 200 LEDIGHEDEN I MIDTJYLLAND UNDER % Med en ledighed på kun 2,%, er Midtjylland den eneste region i landet med en ledighed under % i august

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Analyse af langtidsledigheden i Thisted, Jammerbugt og Morsø Kommuner

Analyse af langtidsledigheden i Thisted, Jammerbugt og Morsø Kommuner Analyse af langtidsen i Thisted, Jammerbugt og Morsø Kommuner April 211 Forord Beskæftigelsesregion Nordjylland har i samarbejde med de tre nordvestjyske kommuner Thisted, Morsø og Jammerbugt bedt mploy

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden faldt med 657 fra april 2014-15. Det svarer til et fald på 8,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland steg med 510 fra februar 2014-15. Den opadgående

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare

Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed. - Guide til screening af jobklare Screeningsværktøj til identificering af ledige med øget risiko for langtidsledighed - Guide til screening af jobklare August 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2014. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet

Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet DI Den 28. november 2012 TQCH Ledige i risikogruppen for at falde ud af dagpengesystemet 1. halvår 2013 I dette notat beskrives gruppen af ledige, der er i risiko for at opbruge dagpengeretten i første

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR

HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR HEDENSTED KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Hedensted Kommune?,

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus 11 Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev - Halvårsstatus 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 Halvårsstatus

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Mødelokale 1, rådhuset Dato: Onsdag den 24. april 2013 Start kl.: 13:00 Slut kl.: 15:00 Medlemmer: John Saaby Jensen, formand Torben Nielsen, DA Vakant,

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR

NORDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR NORDDJURS KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Norddjurs Kommune?,

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR

SILKEBORG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR SILKEBORG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Silkeborg Kommune?,

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014

Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 214 Januar 213 Forord Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert år en analyserapport, der beskriver

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

LEMVIG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR

LEMVIG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR LEMVIG KOMMUNE DE NÆSTE 2 ÅR Marts 29 Beskæftigelsesregion Midtjylland FORORD Hvordan vil konjunkturen udvikle sig i de kommende år?, hvilken betydning får konjunkturudviklingen for Lemvig Kommune?, hvordan

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne December 2011 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med en tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark

Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark En register- og spørgeskemaundersøgelse med fokus på den nye lovgivning på ungeområdet December 29 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

KOMMUNEBESKRIVELSE 2009 VIBORG KOMMUNE

KOMMUNEBESKRIVELSE 2009 VIBORG KOMMUNE KOMMUNEBESKRIVELSE 29 VIBORG KOMMUNE - DEN STRUKTURELLE UDVIKLING I DE NÆSTE 1 ÅR Beskæftigelsesregion Midtjylland INDHOLDSFORTEGNELSE 1. SAMMENFATNING 1 2. ET SAMMENHÆNGENDE ARBEJDSMARKED 2 3. ARBEJDSSTYRKEN

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning

Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 4000 Antal efterlønsmodtagere i Frederikshavn Kommune samt fremskrivning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal efterlønsmodtagere Fremskrivning frem

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Status 2. kvartal 213 Maj 213 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde Telefon

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere