Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser"

Transkript

1 Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje Bilag

2 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 De 10 uddannelsesgrupper Dette bilag giver et overblik over de 10 uddannelsesområder, som bliver brugt i undersøgelsen, Det bliver kort beskrevet, hvor mange specialer uddannelsen indeholder, varighed samt hvad den færdiguddannede beskæftiger sig med. Teknisk Designeruddannelsen Titel på uddannelse: Teknisk designer Bekendtgørelse nr.522, år Der er to specialer i denne uddannelse, det ene speciale henvender sig til fremstillingsområdet og det andet til bygge- og anlægsområdet. Udannelsen tager 3 år. En teknisk designer laver arbejdstegninger og design til konstruktionsopgaver og planlægning af produktion. En teknisk designer udarbejder ligeledes teknisk dokumentation og udfører herunder tekniske beregninger og generelle administrative opgaver. I nogle virksomheder kan der arbejdes med animation og fremvisning af produkter. Hvor i andre virksomheder kan der arbejdes med, at lave den tekniske dokumentation der bruges til trykte og digitale medier. Den tekniske designer sidder ofte placeret mellem dem som planlægger en opgave og dem som udfører dem. Uddannelsen sigter mod beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed, el-virksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed, teknisk rådgivning og administration. Uddannelsen retter sig primært i mod produktionsrettede arbejdsopgaver. Uddannelsen blev i 1995 varetaget af: Det faglige udvalg for teknisk assistentuddannelsen. Andre uddannelsestitler før 2001: Teknisk Assistent Plastmageruddannelsen Titel på uddannelse: Plastmager Bekendtgørelse nr. 977, år Der er to specialer i uddannelsen: plastmager og procesoperatør. Uddannelsen tager 4 år. Som plastmager fremstiller man plastprodukter i alle former og størrelser. Plastmageren er selv med til at planlægge produktionen og udvælge hvilken slags plast der passer bedst til produktet. Til udarbejdelsen af plastprodukterne arbejdes der med computerstyrede maskiner som skal opstilles, betjenes, overvåges og vedligeholdes.uddannelsen sigter hovedsageligt i mod beskæftigelse inden for fremstillingsindustrien. Uddannelsen retter sig primært i mod produktionsrettede arbejdsopgaver. Uddannelsen blev i 1994 varetaget af: Plast- og Procesindustriens Faglige Udvalg.

3 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 Industrioperatøruddannelsen Titel på uddannelse: Industrioperatør Bekendtgørelse nr. 130, år Uddannelsen tager 2 år. En industrioperatørs primære arbejdsområde er at overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner. De udfører manuelle og automatiserede operatørfunktioner og kan planlægge og udføre produktionsopgaver og serviceydelser i industrivirksomheder. Industrioperatører arbejder i industrien inden for forskellige brancher, som fx jern- og metalindustrien, træindustrien, tekstilindustrien m.fl. Uddannelsen retter sig primært i mod produktionsrettede arbejdsopgaver. Uddannelsen blev i 1996 varetaget af: Det faglige Udvalg for Industrioperatøruddannelsen Automatik og procesuddannelser Titel på uddannelse: Automatik- og procesuddannelsen. Lovbekendtgørelse nr. 484, år Uddannelsen har to specialer: automatikmekaniker og elektromekaniker. Uddannelsen tager 4 år. Som automatikmekaniker arbejder man med automatiske maskiner og anlæg i industrivirksomheder. Det kan fx være transportbånd, anlæg til regulering af temperatur samt mere komplicerede produktionsanlæg. Det er ligeledes automatikmekanikeren der opstiller, indkører nye anlæg og vedligeholder og servicerer disse. Som elektrotekniker reparerer man dynamoer, generatorer og elektromotorer. Der arbejdes også med transformatorer, svejsemaskiner osv. Det mest almindelige arbejde består i at reparere maskiner, hvori der indgår elektromotorer, relæer eller andet elektrisk udstyr. Når en elektromotor skal repareres, finder elektroteknikeren frem til fejlen ved hjælp af forskellige måleapparater, strømskemaer og lignende Elektroteknikere er typisk ansat på værksteder, der reparerer elektromotorer, dynamoer og generatorer. De kan også arbejde på kraftværker, på elværker, på skibsværfter, hos DSB og i forsvaret Uddannelsen retter sig i mod produktion samt service og vedligeholdelse. Andre uddannelsestitler før 2001: automatikfagtekniker og automatik med elevatorer. Uddannelsen blev i 1995 varetaget Det faglige udvalg for strøm, styring og proces Smedeuddannelsen Titel på uddannelse: Smed Bekendtgørelse nr. 789, år Uddannelserne tager 4 år og har følgende specialer:

4 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno ) Kleinsmed. 2) Plade- og konstruktionssmed. 3) Grovsmed. 4) Bygnings- og landbrugssmed. 5) Industrirørsmed. 6) Rustfast kleinsmed. 7) Svejser. 8) VVS-rørsmed. 9) Skibsmontør En smed tilrettelægger og udfører alle former for konstruktioner i metal. En smed kan lave store og små produkter i jern og metal og kan vælge at specialisere sig inden for produkter eller arbejdsområder som rustfaste produkter eller arbejde inden for bygning og landbrug. Som hovedregel begynder smeden sit arbejde med det rå materiale og gennemfører alle arbejdsprocesser, indtil konstruktionen er færdig. Smede arbejder med computerstyrede maskiner til både arbejdstegninger og selve fremstillingsprocessen. Uddannelsen retter sig primært i mod produktions orienterede opgaver. Uddannelsen blev i 1993 varetaget Det Faglige Udvalg for smede- og stålkonstruktioner Mekanikeruddannelsen Titel på uddannelsen: Auto- og autoelektrouddannelsen Bekendtgørelse nr. 870, år Der er i denne uddannelse to specialer, automekaniker og autoelektromekaniker. Uddannelsen tager 4 år. En mekaniker fejlfinder samt reparerer og justerer motorer, bremser, koblinger mv. på benzin- og dieseldrevne køretøjer. Da der i køretøjer i dag er en stor mængde elektronik bruger mekanikeren i høj grad computere i sit daglige arbejde til at fejlsøge. Automekanikere arbejder på autoværksteder. Nogle værksteder drives i forbindelse med en forretning, hvor man sælger biler og en mekaniker kan derfor have kundekontakt. Forsvaret, staten og mange kommuner har også deres egne autoværksteder hvor en mekaniker kan arbejde. Uddannelsen retter sig primært imod service og reparation. Uddannelsen blev i 1996 varetaget af: Det Faglige Udvalg for Transportområdet Andre uddannelsestitler før 2001: Lastvognsmekaniker Industriteknikuddannelsen Titel på uddannelse: Industritekniker Bekendtgørelse nr. 266, år 1994.

5 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 Uddannelse indeholder fem specialer: maskinarbejder, plastmekaniker, drejer, fræser, skruestiksarbejder. Uddannelsen tager 4 år. En industritekniker fremstiller og vedligeholder maskiner, maskindele og produktionsanlæg. Det kan fx være store maskinanlæg som skibsmotorer, kraner og industrirobotter. Eller det kan være reservedele i stål til en defekt maskine. Arbejdsopgaverne er meget forskellige fra virksomhed til virksomhed. På nogle virksomheder arbejder man med computerstyret konstruktion, og produktion. På andre virksomheder arbejder man mere traditionelt med fx manuelt styret drejning og fræsning. Som industritekniker planlægger og programmerer man de computerstyrede maskiner. Man opstiller maskinerne og gennemfører produktionen. Industriteknikere arbejder hovedsagelig på virksomheder i jernindustrien, fx skibsværfter og maskinfabrikker. Men også andre industrivirksomheder kan have industriteknikere ansat. Uddannelsen retter sig primært i mod produktions orienterede opgaver. Uddannelsen blev i 1994 varetaget af: Det faglige udvalg for Maskiner og Værktøj Andre uddannelsestitler før 2001: Industrimaskinmekaniker og industritekniker maskin. Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Titel på uddannelse: Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Bekendtgørelse nr. 347, år Uddannelsen har fire specialer: elektronikmekaniker, radiomekaniker, kontormaskinmekaniker og telemekaniker. Uddannelsen tager 4 år. Elektronikmekanikere arbejder hovedsageligt som serviceteknikere, enten på virksomheders serviceværksteder eller ude hos kunder. Ved hjælp af diagrammer, måleinstrumenter og testprogrammer fejlfindes og repareres udstyret. Elektronikmekanikere installerer og vedligeholder bl.a. kommunikationsudstyr, overvågningsudstyr og udstyr i industrivirksomheder. De kan dog også arbejde i medicinalbranchen, hvor det bl.a. handler om puls- og blodtryksmålere, narkosestyring og scannere. Der er ofte meget udstyr på sygehuse og laboratorier der skal kontrolleres og repareres af elektronikmekanikere. Uddannelsens fagområde retter sig primært i mod service og vedligeholdelse. Uddannelsen blev i 1994 varetaget af: Det faglige Udvalg for Strøm-, Styrings- og Procesområdet. Værktøjsuddannelsen Titel på uddannelse: Værktøjsmager RGL nr , år Uddannelsen tager 3 ½ år.

6 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 En værktøjsmager producerer de værktøjer, der bruges til at masseproducere produkter i metal og plast. Der arbejdes efter tekniske tegninger og derudfra laves de forskellige værktøjsdele Delene kan udskære, presse og bøje metal i bestemte former. Der findes både snitværktøjer, stanseværktøjer og formværktøjer. Som værktøjsmager er man ansat i virksomheder inden for jern- og metalindustrien og i plastindustrien. Uddannelsen retter sig primært i mod produktions orienterede opgaver. Uddannelsen blev i 1997 varetaget Det Faglige Udvalg for maskin og værktøj Andre uddannelsestitler før 2001: Værktøjsmager snit/stans. Data- og kommunikationsuddannelsen Titel på uddannelse: Data- og kommunikationsuddannelsen Bekendtgørelse nr. 490, år Uddannelsen tager 5 år. Det er også muligt at tage uddannelsen som IT-supporter, denne uddannelse tager 2 ½ år. Som datatekniker arbejder man både med hardware og software. Dataanlæggene kan være computere, fx pc'er eller større, centrale datamaskiner. Det omfatter også andet udstyr, som fx printere, skannere og servere. Det kan dreje også sig om store centrale anlæg i et ministerium eller offentligt kontor eller om små pc-baserede netværk i mindre virksomheder. Når et dataanlæg ikke virker skal datateknikeren finde fejlen og rette den. Ved hjælp af måleinstrumenter undersøger datateknikeren de elektroniske dele og finder frem til, om noget skal repareres eller udskiftes. Som it-supporter arbejder man med virksomhedens it-systemer, både hardware og software. It-systemerne omfatter computere og andet udstyr, som printere, scannere mm. Det drejer sig typisk om mindre pcbaserede servere og netværk med op til fx 100 brugere. It-supporteren vil normalt have det daglige ansvar for driften af anlæggene. Når it-systemet ikke fungerer, som det skal, er det it-supporterens opgave at finde fejlen og rette den. Uddannelsen retter sig i mod produktion samt service og vedligeholdelse. Uddannelsen blev i 1997 varetaget af: Det faglige udvalg for Strøm, Styring og Proces Andre uddannelsestitler før 2001: Datafagtekniker og kontormaskinmekaniker

7 Bilag til afsnit 5 S2 Total Hvilken uddannelse afsluttede du i 2000 eller 2001? Procent Antal Mekaniker 29% 183 Automatik og proces 9% 58 Data og kommunikation 6% 35 Elektronik og svagstrøm 10% 64 Industrioperatør 10% 64 Smed 11% 66 Industriteknik 14% 86 Plastmager 2% 15 Teknisk Designer 6% 35 Værktøjsuddannelsen 3% 20 Total 100% 626 S4 Hvad fik du ud af din tekniske erhvervsuddannelse - fagligt? Jeg blev i stand til at løse mange forskellige opgaver inden for faget Jeg fik et grundlag for at lære nye opgaver inden for andre fagområder Jeg fik en faglig stolthed og arbejdsglæde Jeg fik tillid til, at jeg kunne klare mig fagligt Jeg blev i stand til at tænke nye og kreative løsninger på faglige opgaver I høj grad I nogen grad Total I ringe grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal 48% % 297 4% 24 0% 2 0% 1 100% % % % 67 2% 10 1% 4 100% % % 271 8% 50 1% 9 1% 6 100% % % 268 7% 42 2% 11 1% 5 100% % % % 66 2% 11 1% 4 100% 626 Total 43% % % 249 1% 43 1% % 3130

8 Bilag til afsnit 5 S5 Hvad fik du ud af din tekniske erhvervsuddannelse - iøvrigt? Jeg fik et socialt netværk med andre elever fra Teknisk Skole Jeg fik et socialt netværk med kolleger fra praktikvirksomheden Jeg fik lyst til en fremtid inden for mit fagområde Jeg lærte at samarbejde med forskellige fagpersoner I høj grad I nogen grad Total I ringe grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal 17% % % % 129 0% 0 100% % % % % 91 1% 4 100% % % % 68 5% 30 0% 2 100% % % 299 7% 45 1% 9 1% 5 100% 626 Total 32% % % % 259 0% % 2504 S6 Total Hvilken nytte har du haft af din erhvervsuddannelse i de 6 år der er gået, siden du afsluttede uddannelsen? Stor nytte Nogen nytte Ringe nytte Ingen nytte Ved ikke Procent Antal Skoleundervisningen 28% % % 84 5% 29 1% 6 100% 626 Praktikken i virksomheden 58% % 202 5% 33 3% 20 1% 6 100% 626 Total 43% % 533 9% 117 4% 49 1% % 1252

9 Bilag til afsnit 5 S7 Hvilke fag skulle der have været mere eller mindre af i din uddannelse? Praktisk anvendelse af maskiner og teknologi (IT, CNC, elektriske anlæg) Fagteori (materialelære, programmering mv.) Total Mere Samme Mindre Ved ikke Procent Antal 53% % 256 3% 19 4% % % % 322 3% 18 2% % 626 Samarbejde, teamwork 25% % 425 5% 29 2% % 626 Dansk og fremmedsprog 14% 86 62% % 131 4% % 626 Matematik og økonomi 26% % % 64 3% % 626 Planlægning og logistik 32% % 348 7% 45 5% % 626 Administration og ledelse 32% % % 73 8% % 626 Opstart af egen virksomhed 37% % % 65 11% % 626 Design, ideudvikling og innovation 41% % 260 7% 43 11% % 626 Total 34% % % 487 5% % 5634 S9 Efter afslutningen af min tekniske erhvervsuddannelse i 2000 eller 2001 oplevede jeg: (angiv gerne flere svar) Procent Total Antal at jeg blev ansat i den virksomhed, hvor jeg blev uddannet 59% 367 at jeg fik job inden for mit fagområde 68% 424 at jeg fik job uden for mit fagområde 24% 151 at der var mange forskellige jobmuligheder inden for mit specifikke fagområde (speciale) at det var svært at få det første job inden for mit specifikke fagområde (speciale) 29% 181 9% 56 At der var gode muligheder for efter- og videreuddannelse 52% 323 Total 240% 1502

10 Bilag til afsnit 5 S10 Hvor mange gange har du skiftet job siden du blev færdig med din uddannelse? Procent Total 0-1 jobskift 44% Jobskift 56% 350 Total 100% 626 Antal S11 Hvad var grunden til, at du skiftede job? (angiv gerne flere svar) Jeg sagde selv op, fordi jeg søgte nye faglige udfordringer Jeg sagde selv op, fordi arbejdsforholdene på arbejdspladsen ikke var tilfredsstillende Total Procent Antal 55% % 128 Jeg sagde selv op, fordi jeg var blevet tilbudt et andet job 31% 148 Jeg sagde selv op, fordi jeg kunne få bedre løn i et andet job 27% 131 Jeg blev afskediget 28% 136 Jeg var ansat på tidsbegrænset kontrakt 13% 62 Jeg er blevet selvstændig 4% 18 Andet 25% 123 Total 209% 1012 S12 Har du skiftet til andet job i den samme virksomhed siden 2001? Procent Total Ja 25% 158 Nej 75% 468 Total 100% 626 Antal

11 Bilag til afsnit 5 S13 Hvilke nye arbejdsopgaver fik du, da du skiftede til et andet job i den samme virksomhed? (angiv gerne flere svar) Procent Total Personaleansvar 30% 48 Planlægningsopgaver 50% 79 Økonomistyring 16% 25 Logistikopgaver 16% 26 Team ansvar/ projektledelse 44% 70 Andet 41% 65 Total 198% 313 Antal S14 Total Hvilke typer job har du haft i perioden ? Procent Antal (angiv gerne flere svar) Arbejdet inden for mit fagområde 83% 521 Arbejdet som leder/mellemleder 27% 169 Arbejdet uden for mit fagområde 40% 252 Arbejdet som selvstændig 8% 49 Arbejdet som ufaglært 17% 108 Arbejdet i udlandet 13% 84 Andet 14% 85 Total 203% 1268 S15 Total Er du under uddannelse? Procent Antal Ja 8% 36 Nej 92% 406 Total 100% 442

12 Bilag til afsnit 5 S16 Total Er du arbejdsløs/arbejdssøgende? Procent Antal Ja 6% 25 Nej 94% 381 Total 100% 406 S17 Total Hvilket job har du nu? Procent Antal Et job inden for det fagområde, jeg er uddannet i Leder/mellemleder inden for mit fagområde (mobil op) 50% % 60 Et job uden for mit fagområde 16% 88 Arbejder som selvstændig 3% 17 Et job som ufaglært (mobil ned) 4% 20 Andet (job uden for fagområde eller under udd.) 17% 98 Total 100% 565 S18 Total Hvor ofte løser du følgende opgaver i Meget ofte Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Procent Antal dit nuværende job? Opgaver der er mere rutineprægede, end din uddannelse 13% 73 30% % 251 9% 52 4% % 565 kvalificerer dig til Opgaver der er mere krævende, end din uddannelse 22% % % 183 6% 34 3% % 565 kvalificerer dig til Opgaver, der svarer direkte til det, din uddannelse 24% % % 140 7% 37 3% % 565 kvalificerer dig til Total 20% % % 574 7% 123 3% % 1695

13 Bilag til afsnit 5 S20 Hvilke kurser og/eller uddannelser har du taget siden du blev færdig med din erhvervsuddannelse i 2000 eller 2001? Procent Total Antal (angiv gerne flere svar) Kurser (faglig og almen) 79% 492 KVU, MVU, LVU 21% 131 Påbegyndt uddannelse 6% 37 Ingen kurser/uddannelse 19% 122 Total 125% 782 S21 Total Jeg har deltaget i kurser og/eller videreuddannelse: (angiv gerne flere svar) Procent Antal for at blive dygtigere til mit nuværende arbejde 74% 403 fordi det var nødvendigt, hvis jeg skulle blive i min stilling 20% 108 for at få bedre muligheder for at få et andet job inden for fagområdet 39% 214 for at få mulighed for at skifte til et andet job uden for fagområdet 27% 146 For at få mulighed for at få et job i udlandet 6% 35 for at få mulighed for at få job som leder 19% 103 fordi jeg bliver opfordret til det af virksomheden 32% 176 fordi jeg kan lide at lære nyt og videreuddanne mig 70% 381 Andet 3% 18 Total 292% 1584

14 Bilag til afsnit 5 S22 Jeg har ikke deltaget i kurser fordi: (angiv gerne flere svar) Procent Total Antal der ikke er tradition i virksomheden for at tage kurser 34% 28 der har været for travlt i virksomheden 46% 38 der er ingen relevante kurser for mig 22% 18 jeg ikke har brug for kurser i mit nuværende job 15% 12 jeg er ikke motiveret for at gå i skole 15% 12 Andet 13% 11 Total 145% 119 S23 Jeg har ikke deltaget i uddannelse fordi: (angiv gerne flere svar) der ikke er tradition i virksomheden for videreuddannelse Procent Total Antal 30% 24 der har været for travlt i virksomheden 36% 29 der er ingen videregående uddannelse, der er relevant for mig jeg ikke vil gå ned i løn (fx S.U. i stedet for løn) det faglige niveau på de videregående uddannelser er for højt en videregående uddannelse tager for lang tid jeg ikke ved hvordan man kommer ind på en videregående uddannelse 15% 12 32% 26 2% 2 12% 10 7% 6 jeg ikke kender adgangskravene 7% 6 jeg ikke er motiveret for at gå i skole 28% 23 Andet 16% 13 Total 186% 151

15 Bilag til afsnit 5 S25 Hvor stor tilknytning oplever du til følgende grupper? Til min fagforening eller mit fagforbund (Dansk Metal, 3F, Ledernes LH eller lign.) Stor tilknytning Nogen tilknytning Lille tilknytning Ingen tilknytning Ved ikke Total Procent Antal 8% 50 23% % % 184 1% 8 100% 626 Til min virksomhed 49% % 240 8% 50 3% 19 2% % 626 Til faglige kolleger 48% % 234 9% 56 3% 19 2% % 626 Til øvrige kolleger 27% % % 80 4% 28 3% % 626 Total 33% % % % 250 2% % 2504 S26 Total Deltager du i et fagligt fællesskab med andre [Q2]e (fx. tidligere holdkammerater fra teknisk skole) Procent Antal Ja 18% 114 Nej 78% 491 Ved ikke 3% 21 Total 100% 626 S28 Total Hvad har størst betydning for dig i dit Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Procent Antal arbejdsliv? At kunne bruge min faglighed 46% % 275 9% 57 1% 6 100% 626 At være del af et fagligt fællesskab 26% % % 156 3% % 626 At være anerkendt som fagligt dygtig 61% % 220 4% 25 0% 2 100% 626 At kunne arbejde frit og selvstændigt 71% % 162 3% 17 0% 2 100% 626 At have muligheder for faglig udvikling 63% % 198 5% 29 0% 3 100% 626 Total 53% % % 284 1% % 3130

16 Bilag til afsnit 5 S29 Total Hvor ønsker du at være om 5 år? Procent Antal (angiv gerne flere svar) At være ansat i samme type job som i dag 62% 389 At være ansat i et andet job i samme virksomhed 26% 161 At være ansat i en anden virksomhed 25% 156 At være ansat i et lederjob 28% 178 At arbejde som selvstændig 14% 85 At være i gang med en videreuddannelse 16% 103 Andet 9% 55 Total 180% 1127 S31 Total Hvad er din alder og køn? Procent Antal % % % 171 Total 100% 626 S32 Total Køn? Procent Antal Kvinde 9% 55 Mand 91% 571 Total 100% 626

17 Bilag til afsnit 5 BDV.1 Total Regioner Procent Antal Hovedstaden 17% 108 midtjylland 33% 209 Nordjylland 9% 55 Sjælland 13% 79 Syddanmark 28% 175 Total 100% 626

18 Bilag 7 K6 nr 1 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg blev i stand til at løse mange forskellige opgaver inden for faget Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 47% 55% 40% 45% 36% 53% 57% 53% 31% 75% I nogen grad 49% 45% 51% 50% 53% 45% 41% 47% 57% 25% I ringe grad 4% 0% 9% 3% 11% 2% 1% 0% 9% 0% Slet ikke 0% 0% 0% 2% 0% 0% 1% 0% 0% 0% Ved ikke 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr 2 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg fik et grundlag for at lære nye opgaver inden for andre fagområder Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 26% 38% 29% 28% 31% 29% 31% 33% 23% 35% I nogen grad 60% 57% 60% 56% 53% 55% 56% 67% 63% 65% I ringe grad 12% 5% 9% 8% 16% 17% 12% 0% 9% 0% Slet ikke 1% 0% 3% 6% 0% 0% 1% 0% 6% 0% Ved ikke 2% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr 3 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg fik en faglig stolthed og arbejdsglæde Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 44% 48% 34% 50% 41% 58% 48% 33% 40% 70% I nogen grad 43% 47% 46% 36% 48% 39% 45% 67% 46% 25% I ringe grad 11% 3% 20% 9% 8% 2% 3% 0% 14% 5% Slet ikke 2% 2% 0% 5% 0% 0% 2% 0% 0% 0% Ved ikke 1% 0% 0% 0% 3% 2% 1% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 4 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg fik tillid til, at jeg kunne klare mig fagligt Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 39% 43% 40% 52% 41% 62% 57% 60% 51% 65% I nogen grad 50% 50% 40% 31% 53% 35% 37% 33% 37% 30% I ringe grad 9% 7% 20% 9% 5% 0% 3% 0% 6% 0% Slet ikke 1% 0% 0% 6% 0% 2% 2% 0% 6% 0% Ved ikke 0% 0% 0% 2% 2% 2% 0% 7% 0% 5% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 5 Hvilken uddannelse afsluttede du i 2000 eller 2001? Jeg blev i stand til at tænke nye og kreative løsninger på faglige opgaver Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 35% 47% 49% 39% 36% 45% 51% 53% 43% 50% I nogen grad 49% 48% 29% 44% 53% 42% 41% 33% 43% 45% I ringe grad 14% 5% 11% 13% 9% 8% 7% 13% 14% 5% Slet ikke 1% 0% 6% 5% 2% 3% 1% 0% 0% 0% Ved ikke 1% 0% 6% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 6 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Skoleundervisningen Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Stor nytte 28% 29% 17% 31% 38% 21% 26% 7% 37% 35% Nogen nytte 54% 62% 57% 48% 44% 56% 53% 73% 46% 40% Ringe nytte 12% 9% 14% 14% 14% 14% 15% 20% 14% 20% Ingen nytte 5% 0% 11% 6% 3% 6% 5% 0% 3% 5% Ved ikke 1% 0% 0% 0% 2% 3% 1% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr.7 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Kolonne total (Respondenter) Skoleundervisningen år år år Procent Stor nytte 26% 23% 37% 28% Nogen nytte 53% 58% 48% 53% Ringe nytte 15% 12% 11% 13% Ingen nytte 4% 7% 4% 5% Ved ikke 2% 0% 1% 1% Række total (Respondenter) 52% 21% 27% 100 %

19 K6 nr. 8 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Praktikken i virksomheden Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Stor nytte 55% 66% 51% 64% 36% 62% 63% 40% 77% 80% Nogen nytte 34% 28% 40% 28% 47% 24% 33% 53% 17% 15% Ringe nytte 5% 5% 6% 3% 14% 6% 2% 7% 0% 0% Ingen nytte 4% 2% 3% 5% 3% 3% 1% 0% 3% 5% Ved ikke 1% 0% 0% 0% 0% 5% 1% 0% 3% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 9 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Praktikken i virksomheden år år år Stor nytte 60% 61% 52% Nogen nytte 30% 31% 37% Ringe nytte 5% 4% 6% Ingen nytte 2% 5% 4% Ved ikke 2% 0% 0% Række total (Respondenter) 52% 21% 27% K6 nr. 10 Hvilke fag skulle der havde været mere eller mindre af i din uddannelse Matematik og økonomi Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Mere 22% 24% 14% 31% 31% 32% 33% 20% 11% 35% Samme 61% 55% 71% 53% 61% 58% 55% 73% 80% 65% Mindre 15% 14% 11% 11% 6% 3% 9% 7% 9% 0% Ved ikke 2% 7% 3% 5% 2% 8% 3% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 11 Hvilke fag skulle der havde været mere eller mindre af i din uddannelse Kolonne total (Respondenter) Matematik og økonomi Procent Mere 30% 21% 22% 26% Samme 55% 66% 67% 60% Mindre 13% 7% 8% 10% Ved ikke 2% 7% 2% 3% Række total (Respondenter) 52% 21% 27% 100 % K6 nr. 12 Hvilke fag skulle der have været mere eller mindre af i din uddannelse Fagteori (materialelære, programmering mv.) Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Mere 39% 50% 46% 56% 47% 35% 40% 33% 54% 50% Samme 54% 50% 46% 41% 44% 62% 57% 60% 46% 45% Mindre 2% 0% 9% 2% 9% 3% 1% 7% 0% 0% Ved ikke 4% 0% 0% 2% 0% 0% 2% 0% 0% 5% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 13 Hvilke fag skulle der havde været mere eller mindre af i din uddannelse Design, ideudvikling og innovation Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Mere 16% 53% 57% 56% 33% 47% 52% 33% 77% 55% Samme 56% 38% 31% 33% 41% 39% 34% 60% 17% 40% Mindre 13% 5% 0% 0% 11% 5% 6% 0% 6% 0% Ved ikke 16% 3% 11% 11% 16% 9% 8% 7% 0% 5% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3%

20 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje Bilag D1a. Ændringer i beskæftigelsen fordelt på hovedbrancher fra 2000 til 2006 Figurerne vedrører årgang 2000 med en teknisk erhvervsuddannelse. Søjlerne viser afgang og tilgang til hovedbrancher i perioden i absolutte tal. Det giver et billede af hvor mange i årgangen der er beskæftiget i samme branche som den hvori de blev uddannet i år for Industrioperatører er der for eksempel godt 40 der har forladt industrien til fordel for blandt andet offentlige tjenester. 1 Industrioperatør Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

21 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje 2 Plastm ager Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester Automatik & proces Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

22 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje 4 Data kommunikation Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester Elektorinik & svagstrøm Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

23 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje 6 Mekaniker Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester Industritekniker Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser. analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje

Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser. analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje Udarbejdet af Industriens Uddannelser i samarbejde med Roskilde Universitet. 1 Februar 2009 Faglighed

Læs mere

Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser. analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje

Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser. analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje Udarbejdet af Industriens Uddannelser i samarbejde med Roskilde Universitet. 1 Februar 2009 Faglighed

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2009:4 6. august 2009 Generel firmastatistik 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2007 var der mere end 305.000 reelt aktive firmaer. Det er 7.000

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER 6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB BYGGE OG ANLÆG PRODUKTION OG UDVIKLING STRØM, STYRING OG IT BIL, FLY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER TRANSPORT OG LOGISTIK ERHVERVSUDDANNELSER GRUNDFORLØB ER DIN VEJ

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling i løbet af de seneste årtier.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV 23. marts 2004 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33 55 77 20 BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV Det økonomiske tilbageslag, som satte ind for ca. to år siden, har kostet omkring 47.000 arbejdspladser.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Uddannelse i Hadsund og Hobro

Uddannelse i Hadsund og Hobro Uddannelse i Hadsund og Hobro Velkommen til Tech College Mariagerfjord Tech College Mariagerfjord er en hyggelig erhvervsskole med to afdelinger den ene skønt beliggende i Hadsund, tæt ved naturområder

Læs mere

Elektronikoperatør FAKTA OM UDDANNELSEN DU LÆRER AT: GEVINSTER FOR VIRKSOMHEDEN

Elektronikoperatør FAKTA OM UDDANNELSEN DU LÆRER AT: GEVINSTER FOR VIRKSOMHEDEN Elektronikoperatør Vil du fremstille elektronikprodukter, som indgår i alt fra rumteknologi til høreapparater og vind møller? Eller har du arbejdet i en elektronik produktion, og vil du gerne bygge videre

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien

KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG. og gerne vil arbejde i industrien 2016 KURSUSPAKKER TIL DIG, DER ER LEDIG og gerne vil arbejde i industrien 2 Kursuspakkerne i denne folder består af op til seks ugers jobrettet uddannelse. De er for dig, der er ledig, men gerne vil arbejde

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING

ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER. LÆRLINGE, PRAKTIKKER, OPKVALIFICERING Forbundssekretær Per Påskesen Dansk Metals Uddannelses- og IKT-sekretariat Tirsdag d. 8. december 2015 MANGE FORSKELLIGE UDDANNELSER 2

Læs mere

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION p:\gs\marts-2000\erhv--a-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 20. marts 2000 DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION AE vil som noget nyt følge og beskrive den erhvervsøkonomiske situation

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang 1976-2006 Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Spansk

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte

Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Bilag til kvantitativ analyse Juli 2005 Lene Wendelboe Johannsen Stine Sund Christensen Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE

OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE 4. januar 2008 af Louise Hansen, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 OPSVINGETS VINDERE OG TABERE MÅLT VED DEN BRANCHEMÆSSIGE BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen er buldret i vejret siden

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

nyhed! Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Vil du have flere kort på hånden?

nyhed! Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Vil du have flere kort på hånden? nyhed! Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Vil du have flere kort på hånden? svendebrev og gymnasialt niveau i en uddannelse! Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Nu behøver du ikke vælge mellem en erhvervsuddannelse

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker BEK nr 435 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.46T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt unge under uddannelse. Spørgeskema

Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt unge under uddannelse. Spørgeskema Motivationsundersøgelsen 2006 Undersøgelse blandt unge under uddannelse Spørgeskema Om dig 1. Hvor gammel er du? (1) 2. Er du? (1) Kvinde (2) Mand 3. Hvad er din sidst afsluttede grunduddannelse? (Har

Læs mere

plast mager uddannelsen

plast mager uddannelsen plast mager uddannelsen Hvad er en plastmager? E n plastmager er en håndværker, som arbejder med store computerstyrede maskiner og robotter for at fremstille produkter i plast. Produkterne kan være alt

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

- Spring ud i din fremtid

- Spring ud i din fremtid - Spring ud i din fremtid TA EN UDDANNELSE PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE I GRINDSTED VÆLG MELLEM 9 ERHVERVS- UDDANNELSER SIDE 6-12 NYT EUX HÅNDVÆRKER MED HUE SIDE 4-5 I GRINDSTED FACTS FÅ SVAR PÅ DET MESTE

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere