Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser"

Transkript

1 Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje Bilag

2 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 De 10 uddannelsesgrupper Dette bilag giver et overblik over de 10 uddannelsesområder, som bliver brugt i undersøgelsen, Det bliver kort beskrevet, hvor mange specialer uddannelsen indeholder, varighed samt hvad den færdiguddannede beskæftiger sig med. Teknisk Designeruddannelsen Titel på uddannelse: Teknisk designer Bekendtgørelse nr.522, år Der er to specialer i denne uddannelse, det ene speciale henvender sig til fremstillingsområdet og det andet til bygge- og anlægsområdet. Udannelsen tager 3 år. En teknisk designer laver arbejdstegninger og design til konstruktionsopgaver og planlægning af produktion. En teknisk designer udarbejder ligeledes teknisk dokumentation og udfører herunder tekniske beregninger og generelle administrative opgaver. I nogle virksomheder kan der arbejdes med animation og fremvisning af produkter. Hvor i andre virksomheder kan der arbejdes med, at lave den tekniske dokumentation der bruges til trykte og digitale medier. Den tekniske designer sidder ofte placeret mellem dem som planlægger en opgave og dem som udfører dem. Uddannelsen sigter mod beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed, el-virksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed, teknisk rådgivning og administration. Uddannelsen retter sig primært i mod produktionsrettede arbejdsopgaver. Uddannelsen blev i 1995 varetaget af: Det faglige udvalg for teknisk assistentuddannelsen. Andre uddannelsestitler før 2001: Teknisk Assistent Plastmageruddannelsen Titel på uddannelse: Plastmager Bekendtgørelse nr. 977, år Der er to specialer i uddannelsen: plastmager og procesoperatør. Uddannelsen tager 4 år. Som plastmager fremstiller man plastprodukter i alle former og størrelser. Plastmageren er selv med til at planlægge produktionen og udvælge hvilken slags plast der passer bedst til produktet. Til udarbejdelsen af plastprodukterne arbejdes der med computerstyrede maskiner som skal opstilles, betjenes, overvåges og vedligeholdes.uddannelsen sigter hovedsageligt i mod beskæftigelse inden for fremstillingsindustrien. Uddannelsen retter sig primært i mod produktionsrettede arbejdsopgaver. Uddannelsen blev i 1994 varetaget af: Plast- og Procesindustriens Faglige Udvalg.

3 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 Industrioperatøruddannelsen Titel på uddannelse: Industrioperatør Bekendtgørelse nr. 130, år Uddannelsen tager 2 år. En industrioperatørs primære arbejdsområde er at overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner. De udfører manuelle og automatiserede operatørfunktioner og kan planlægge og udføre produktionsopgaver og serviceydelser i industrivirksomheder. Industrioperatører arbejder i industrien inden for forskellige brancher, som fx jern- og metalindustrien, træindustrien, tekstilindustrien m.fl. Uddannelsen retter sig primært i mod produktionsrettede arbejdsopgaver. Uddannelsen blev i 1996 varetaget af: Det faglige Udvalg for Industrioperatøruddannelsen Automatik og procesuddannelser Titel på uddannelse: Automatik- og procesuddannelsen. Lovbekendtgørelse nr. 484, år Uddannelsen har to specialer: automatikmekaniker og elektromekaniker. Uddannelsen tager 4 år. Som automatikmekaniker arbejder man med automatiske maskiner og anlæg i industrivirksomheder. Det kan fx være transportbånd, anlæg til regulering af temperatur samt mere komplicerede produktionsanlæg. Det er ligeledes automatikmekanikeren der opstiller, indkører nye anlæg og vedligeholder og servicerer disse. Som elektrotekniker reparerer man dynamoer, generatorer og elektromotorer. Der arbejdes også med transformatorer, svejsemaskiner osv. Det mest almindelige arbejde består i at reparere maskiner, hvori der indgår elektromotorer, relæer eller andet elektrisk udstyr. Når en elektromotor skal repareres, finder elektroteknikeren frem til fejlen ved hjælp af forskellige måleapparater, strømskemaer og lignende Elektroteknikere er typisk ansat på værksteder, der reparerer elektromotorer, dynamoer og generatorer. De kan også arbejde på kraftværker, på elværker, på skibsværfter, hos DSB og i forsvaret Uddannelsen retter sig i mod produktion samt service og vedligeholdelse. Andre uddannelsestitler før 2001: automatikfagtekniker og automatik med elevatorer. Uddannelsen blev i 1995 varetaget Det faglige udvalg for strøm, styring og proces Smedeuddannelsen Titel på uddannelse: Smed Bekendtgørelse nr. 789, år Uddannelserne tager 4 år og har følgende specialer:

4 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno ) Kleinsmed. 2) Plade- og konstruktionssmed. 3) Grovsmed. 4) Bygnings- og landbrugssmed. 5) Industrirørsmed. 6) Rustfast kleinsmed. 7) Svejser. 8) VVS-rørsmed. 9) Skibsmontør En smed tilrettelægger og udfører alle former for konstruktioner i metal. En smed kan lave store og små produkter i jern og metal og kan vælge at specialisere sig inden for produkter eller arbejdsområder som rustfaste produkter eller arbejde inden for bygning og landbrug. Som hovedregel begynder smeden sit arbejde med det rå materiale og gennemfører alle arbejdsprocesser, indtil konstruktionen er færdig. Smede arbejder med computerstyrede maskiner til både arbejdstegninger og selve fremstillingsprocessen. Uddannelsen retter sig primært i mod produktions orienterede opgaver. Uddannelsen blev i 1993 varetaget Det Faglige Udvalg for smede- og stålkonstruktioner Mekanikeruddannelsen Titel på uddannelsen: Auto- og autoelektrouddannelsen Bekendtgørelse nr. 870, år Der er i denne uddannelse to specialer, automekaniker og autoelektromekaniker. Uddannelsen tager 4 år. En mekaniker fejlfinder samt reparerer og justerer motorer, bremser, koblinger mv. på benzin- og dieseldrevne køretøjer. Da der i køretøjer i dag er en stor mængde elektronik bruger mekanikeren i høj grad computere i sit daglige arbejde til at fejlsøge. Automekanikere arbejder på autoværksteder. Nogle værksteder drives i forbindelse med en forretning, hvor man sælger biler og en mekaniker kan derfor have kundekontakt. Forsvaret, staten og mange kommuner har også deres egne autoværksteder hvor en mekaniker kan arbejde. Uddannelsen retter sig primært imod service og reparation. Uddannelsen blev i 1996 varetaget af: Det Faglige Udvalg for Transportområdet Andre uddannelsestitler før 2001: Lastvognsmekaniker Industriteknikuddannelsen Titel på uddannelse: Industritekniker Bekendtgørelse nr. 266, år 1994.

5 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 Uddannelse indeholder fem specialer: maskinarbejder, plastmekaniker, drejer, fræser, skruestiksarbejder. Uddannelsen tager 4 år. En industritekniker fremstiller og vedligeholder maskiner, maskindele og produktionsanlæg. Det kan fx være store maskinanlæg som skibsmotorer, kraner og industrirobotter. Eller det kan være reservedele i stål til en defekt maskine. Arbejdsopgaverne er meget forskellige fra virksomhed til virksomhed. På nogle virksomheder arbejder man med computerstyret konstruktion, og produktion. På andre virksomheder arbejder man mere traditionelt med fx manuelt styret drejning og fræsning. Som industritekniker planlægger og programmerer man de computerstyrede maskiner. Man opstiller maskinerne og gennemfører produktionen. Industriteknikere arbejder hovedsagelig på virksomheder i jernindustrien, fx skibsværfter og maskinfabrikker. Men også andre industrivirksomheder kan have industriteknikere ansat. Uddannelsen retter sig primært i mod produktions orienterede opgaver. Uddannelsen blev i 1994 varetaget af: Det faglige udvalg for Maskiner og Værktøj Andre uddannelsestitler før 2001: Industrimaskinmekaniker og industritekniker maskin. Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Titel på uddannelse: Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Bekendtgørelse nr. 347, år Uddannelsen har fire specialer: elektronikmekaniker, radiomekaniker, kontormaskinmekaniker og telemekaniker. Uddannelsen tager 4 år. Elektronikmekanikere arbejder hovedsageligt som serviceteknikere, enten på virksomheders serviceværksteder eller ude hos kunder. Ved hjælp af diagrammer, måleinstrumenter og testprogrammer fejlfindes og repareres udstyret. Elektronikmekanikere installerer og vedligeholder bl.a. kommunikationsudstyr, overvågningsudstyr og udstyr i industrivirksomheder. De kan dog også arbejde i medicinalbranchen, hvor det bl.a. handler om puls- og blodtryksmålere, narkosestyring og scannere. Der er ofte meget udstyr på sygehuse og laboratorier der skal kontrolleres og repareres af elektronikmekanikere. Uddannelsens fagområde retter sig primært i mod service og vedligeholdelse. Uddannelsen blev i 1994 varetaget af: Det faglige Udvalg for Strøm-, Styrings- og Procesområdet. Værktøjsuddannelsen Titel på uddannelse: Værktøjsmager RGL nr , år Uddannelsen tager 3 ½ år.

6 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 En værktøjsmager producerer de værktøjer, der bruges til at masseproducere produkter i metal og plast. Der arbejdes efter tekniske tegninger og derudfra laves de forskellige værktøjsdele Delene kan udskære, presse og bøje metal i bestemte former. Der findes både snitværktøjer, stanseværktøjer og formværktøjer. Som værktøjsmager er man ansat i virksomheder inden for jern- og metalindustrien og i plastindustrien. Uddannelsen retter sig primært i mod produktions orienterede opgaver. Uddannelsen blev i 1997 varetaget Det Faglige Udvalg for maskin og værktøj Andre uddannelsestitler før 2001: Værktøjsmager snit/stans. Data- og kommunikationsuddannelsen Titel på uddannelse: Data- og kommunikationsuddannelsen Bekendtgørelse nr. 490, år Uddannelsen tager 5 år. Det er også muligt at tage uddannelsen som IT-supporter, denne uddannelse tager 2 ½ år. Som datatekniker arbejder man både med hardware og software. Dataanlæggene kan være computere, fx pc'er eller større, centrale datamaskiner. Det omfatter også andet udstyr, som fx printere, skannere og servere. Det kan dreje også sig om store centrale anlæg i et ministerium eller offentligt kontor eller om små pc-baserede netværk i mindre virksomheder. Når et dataanlæg ikke virker skal datateknikeren finde fejlen og rette den. Ved hjælp af måleinstrumenter undersøger datateknikeren de elektroniske dele og finder frem til, om noget skal repareres eller udskiftes. Som it-supporter arbejder man med virksomhedens it-systemer, både hardware og software. It-systemerne omfatter computere og andet udstyr, som printere, scannere mm. Det drejer sig typisk om mindre pcbaserede servere og netværk med op til fx 100 brugere. It-supporteren vil normalt have det daglige ansvar for driften af anlæggene. Når it-systemet ikke fungerer, som det skal, er det it-supporterens opgave at finde fejlen og rette den. Uddannelsen retter sig i mod produktion samt service og vedligeholdelse. Uddannelsen blev i 1997 varetaget af: Det faglige udvalg for Strøm, Styring og Proces Andre uddannelsestitler før 2001: Datafagtekniker og kontormaskinmekaniker

7 Bilag til afsnit 5 S2 Total Hvilken uddannelse afsluttede du i 2000 eller 2001? Procent Antal Mekaniker 29% 183 Automatik og proces 9% 58 Data og kommunikation 6% 35 Elektronik og svagstrøm 10% 64 Industrioperatør 10% 64 Smed 11% 66 Industriteknik 14% 86 Plastmager 2% 15 Teknisk Designer 6% 35 Værktøjsuddannelsen 3% 20 Total 100% 626 S4 Hvad fik du ud af din tekniske erhvervsuddannelse - fagligt? Jeg blev i stand til at løse mange forskellige opgaver inden for faget Jeg fik et grundlag for at lære nye opgaver inden for andre fagområder Jeg fik en faglig stolthed og arbejdsglæde Jeg fik tillid til, at jeg kunne klare mig fagligt Jeg blev i stand til at tænke nye og kreative løsninger på faglige opgaver I høj grad I nogen grad Total I ringe grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal 48% % 297 4% 24 0% 2 0% 1 100% % % % 67 2% 10 1% 4 100% % % 271 8% 50 1% 9 1% 6 100% % % 268 7% 42 2% 11 1% 5 100% % % % 66 2% 11 1% 4 100% 626 Total 43% % % 249 1% 43 1% % 3130

8 Bilag til afsnit 5 S5 Hvad fik du ud af din tekniske erhvervsuddannelse - iøvrigt? Jeg fik et socialt netværk med andre elever fra Teknisk Skole Jeg fik et socialt netværk med kolleger fra praktikvirksomheden Jeg fik lyst til en fremtid inden for mit fagområde Jeg lærte at samarbejde med forskellige fagpersoner I høj grad I nogen grad Total I ringe grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal 17% % % % 129 0% 0 100% % % % % 91 1% 4 100% % % % 68 5% 30 0% 2 100% % % 299 7% 45 1% 9 1% 5 100% 626 Total 32% % % % 259 0% % 2504 S6 Total Hvilken nytte har du haft af din erhvervsuddannelse i de 6 år der er gået, siden du afsluttede uddannelsen? Stor nytte Nogen nytte Ringe nytte Ingen nytte Ved ikke Procent Antal Skoleundervisningen 28% % % 84 5% 29 1% 6 100% 626 Praktikken i virksomheden 58% % 202 5% 33 3% 20 1% 6 100% 626 Total 43% % 533 9% 117 4% 49 1% % 1252

9 Bilag til afsnit 5 S7 Hvilke fag skulle der have været mere eller mindre af i din uddannelse? Praktisk anvendelse af maskiner og teknologi (IT, CNC, elektriske anlæg) Fagteori (materialelære, programmering mv.) Total Mere Samme Mindre Ved ikke Procent Antal 53% % 256 3% 19 4% % % % 322 3% 18 2% % 626 Samarbejde, teamwork 25% % 425 5% 29 2% % 626 Dansk og fremmedsprog 14% 86 62% % 131 4% % 626 Matematik og økonomi 26% % % 64 3% % 626 Planlægning og logistik 32% % 348 7% 45 5% % 626 Administration og ledelse 32% % % 73 8% % 626 Opstart af egen virksomhed 37% % % 65 11% % 626 Design, ideudvikling og innovation 41% % 260 7% 43 11% % 626 Total 34% % % 487 5% % 5634 S9 Efter afslutningen af min tekniske erhvervsuddannelse i 2000 eller 2001 oplevede jeg: (angiv gerne flere svar) Procent Total Antal at jeg blev ansat i den virksomhed, hvor jeg blev uddannet 59% 367 at jeg fik job inden for mit fagområde 68% 424 at jeg fik job uden for mit fagområde 24% 151 at der var mange forskellige jobmuligheder inden for mit specifikke fagområde (speciale) at det var svært at få det første job inden for mit specifikke fagområde (speciale) 29% 181 9% 56 At der var gode muligheder for efter- og videreuddannelse 52% 323 Total 240% 1502

10 Bilag til afsnit 5 S10 Hvor mange gange har du skiftet job siden du blev færdig med din uddannelse? Procent Total 0-1 jobskift 44% Jobskift 56% 350 Total 100% 626 Antal S11 Hvad var grunden til, at du skiftede job? (angiv gerne flere svar) Jeg sagde selv op, fordi jeg søgte nye faglige udfordringer Jeg sagde selv op, fordi arbejdsforholdene på arbejdspladsen ikke var tilfredsstillende Total Procent Antal 55% % 128 Jeg sagde selv op, fordi jeg var blevet tilbudt et andet job 31% 148 Jeg sagde selv op, fordi jeg kunne få bedre løn i et andet job 27% 131 Jeg blev afskediget 28% 136 Jeg var ansat på tidsbegrænset kontrakt 13% 62 Jeg er blevet selvstændig 4% 18 Andet 25% 123 Total 209% 1012 S12 Har du skiftet til andet job i den samme virksomhed siden 2001? Procent Total Ja 25% 158 Nej 75% 468 Total 100% 626 Antal

11 Bilag til afsnit 5 S13 Hvilke nye arbejdsopgaver fik du, da du skiftede til et andet job i den samme virksomhed? (angiv gerne flere svar) Procent Total Personaleansvar 30% 48 Planlægningsopgaver 50% 79 Økonomistyring 16% 25 Logistikopgaver 16% 26 Team ansvar/ projektledelse 44% 70 Andet 41% 65 Total 198% 313 Antal S14 Total Hvilke typer job har du haft i perioden ? Procent Antal (angiv gerne flere svar) Arbejdet inden for mit fagområde 83% 521 Arbejdet som leder/mellemleder 27% 169 Arbejdet uden for mit fagområde 40% 252 Arbejdet som selvstændig 8% 49 Arbejdet som ufaglært 17% 108 Arbejdet i udlandet 13% 84 Andet 14% 85 Total 203% 1268 S15 Total Er du under uddannelse? Procent Antal Ja 8% 36 Nej 92% 406 Total 100% 442

12 Bilag til afsnit 5 S16 Total Er du arbejdsløs/arbejdssøgende? Procent Antal Ja 6% 25 Nej 94% 381 Total 100% 406 S17 Total Hvilket job har du nu? Procent Antal Et job inden for det fagområde, jeg er uddannet i Leder/mellemleder inden for mit fagområde (mobil op) 50% % 60 Et job uden for mit fagområde 16% 88 Arbejder som selvstændig 3% 17 Et job som ufaglært (mobil ned) 4% 20 Andet (job uden for fagområde eller under udd.) 17% 98 Total 100% 565 S18 Total Hvor ofte løser du følgende opgaver i Meget ofte Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Procent Antal dit nuværende job? Opgaver der er mere rutineprægede, end din uddannelse 13% 73 30% % 251 9% 52 4% % 565 kvalificerer dig til Opgaver der er mere krævende, end din uddannelse 22% % % 183 6% 34 3% % 565 kvalificerer dig til Opgaver, der svarer direkte til det, din uddannelse 24% % % 140 7% 37 3% % 565 kvalificerer dig til Total 20% % % 574 7% 123 3% % 1695

13 Bilag til afsnit 5 S20 Hvilke kurser og/eller uddannelser har du taget siden du blev færdig med din erhvervsuddannelse i 2000 eller 2001? Procent Total Antal (angiv gerne flere svar) Kurser (faglig og almen) 79% 492 KVU, MVU, LVU 21% 131 Påbegyndt uddannelse 6% 37 Ingen kurser/uddannelse 19% 122 Total 125% 782 S21 Total Jeg har deltaget i kurser og/eller videreuddannelse: (angiv gerne flere svar) Procent Antal for at blive dygtigere til mit nuværende arbejde 74% 403 fordi det var nødvendigt, hvis jeg skulle blive i min stilling 20% 108 for at få bedre muligheder for at få et andet job inden for fagområdet 39% 214 for at få mulighed for at skifte til et andet job uden for fagområdet 27% 146 For at få mulighed for at få et job i udlandet 6% 35 for at få mulighed for at få job som leder 19% 103 fordi jeg bliver opfordret til det af virksomheden 32% 176 fordi jeg kan lide at lære nyt og videreuddanne mig 70% 381 Andet 3% 18 Total 292% 1584

14 Bilag til afsnit 5 S22 Jeg har ikke deltaget i kurser fordi: (angiv gerne flere svar) Procent Total Antal der ikke er tradition i virksomheden for at tage kurser 34% 28 der har været for travlt i virksomheden 46% 38 der er ingen relevante kurser for mig 22% 18 jeg ikke har brug for kurser i mit nuværende job 15% 12 jeg er ikke motiveret for at gå i skole 15% 12 Andet 13% 11 Total 145% 119 S23 Jeg har ikke deltaget i uddannelse fordi: (angiv gerne flere svar) der ikke er tradition i virksomheden for videreuddannelse Procent Total Antal 30% 24 der har været for travlt i virksomheden 36% 29 der er ingen videregående uddannelse, der er relevant for mig jeg ikke vil gå ned i løn (fx S.U. i stedet for løn) det faglige niveau på de videregående uddannelser er for højt en videregående uddannelse tager for lang tid jeg ikke ved hvordan man kommer ind på en videregående uddannelse 15% 12 32% 26 2% 2 12% 10 7% 6 jeg ikke kender adgangskravene 7% 6 jeg ikke er motiveret for at gå i skole 28% 23 Andet 16% 13 Total 186% 151

15 Bilag til afsnit 5 S25 Hvor stor tilknytning oplever du til følgende grupper? Til min fagforening eller mit fagforbund (Dansk Metal, 3F, Ledernes LH eller lign.) Stor tilknytning Nogen tilknytning Lille tilknytning Ingen tilknytning Ved ikke Total Procent Antal 8% 50 23% % % 184 1% 8 100% 626 Til min virksomhed 49% % 240 8% 50 3% 19 2% % 626 Til faglige kolleger 48% % 234 9% 56 3% 19 2% % 626 Til øvrige kolleger 27% % % 80 4% 28 3% % 626 Total 33% % % % 250 2% % 2504 S26 Total Deltager du i et fagligt fællesskab med andre [Q2]e (fx. tidligere holdkammerater fra teknisk skole) Procent Antal Ja 18% 114 Nej 78% 491 Ved ikke 3% 21 Total 100% 626 S28 Total Hvad har størst betydning for dig i dit Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Procent Antal arbejdsliv? At kunne bruge min faglighed 46% % 275 9% 57 1% 6 100% 626 At være del af et fagligt fællesskab 26% % % 156 3% % 626 At være anerkendt som fagligt dygtig 61% % 220 4% 25 0% 2 100% 626 At kunne arbejde frit og selvstændigt 71% % 162 3% 17 0% 2 100% 626 At have muligheder for faglig udvikling 63% % 198 5% 29 0% 3 100% 626 Total 53% % % 284 1% % 3130

16 Bilag til afsnit 5 S29 Total Hvor ønsker du at være om 5 år? Procent Antal (angiv gerne flere svar) At være ansat i samme type job som i dag 62% 389 At være ansat i et andet job i samme virksomhed 26% 161 At være ansat i en anden virksomhed 25% 156 At være ansat i et lederjob 28% 178 At arbejde som selvstændig 14% 85 At være i gang med en videreuddannelse 16% 103 Andet 9% 55 Total 180% 1127 S31 Total Hvad er din alder og køn? Procent Antal % % % 171 Total 100% 626 S32 Total Køn? Procent Antal Kvinde 9% 55 Mand 91% 571 Total 100% 626

17 Bilag til afsnit 5 BDV.1 Total Regioner Procent Antal Hovedstaden 17% 108 midtjylland 33% 209 Nordjylland 9% 55 Sjælland 13% 79 Syddanmark 28% 175 Total 100% 626

18 Bilag 7 K6 nr 1 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg blev i stand til at løse mange forskellige opgaver inden for faget Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 47% 55% 40% 45% 36% 53% 57% 53% 31% 75% I nogen grad 49% 45% 51% 50% 53% 45% 41% 47% 57% 25% I ringe grad 4% 0% 9% 3% 11% 2% 1% 0% 9% 0% Slet ikke 0% 0% 0% 2% 0% 0% 1% 0% 0% 0% Ved ikke 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr 2 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg fik et grundlag for at lære nye opgaver inden for andre fagområder Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 26% 38% 29% 28% 31% 29% 31% 33% 23% 35% I nogen grad 60% 57% 60% 56% 53% 55% 56% 67% 63% 65% I ringe grad 12% 5% 9% 8% 16% 17% 12% 0% 9% 0% Slet ikke 1% 0% 3% 6% 0% 0% 1% 0% 6% 0% Ved ikke 2% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr 3 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg fik en faglig stolthed og arbejdsglæde Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 44% 48% 34% 50% 41% 58% 48% 33% 40% 70% I nogen grad 43% 47% 46% 36% 48% 39% 45% 67% 46% 25% I ringe grad 11% 3% 20% 9% 8% 2% 3% 0% 14% 5% Slet ikke 2% 2% 0% 5% 0% 0% 2% 0% 0% 0% Ved ikke 1% 0% 0% 0% 3% 2% 1% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 4 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg fik tillid til, at jeg kunne klare mig fagligt Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 39% 43% 40% 52% 41% 62% 57% 60% 51% 65% I nogen grad 50% 50% 40% 31% 53% 35% 37% 33% 37% 30% I ringe grad 9% 7% 20% 9% 5% 0% 3% 0% 6% 0% Slet ikke 1% 0% 0% 6% 0% 2% 2% 0% 6% 0% Ved ikke 0% 0% 0% 2% 2% 2% 0% 7% 0% 5% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 5 Hvilken uddannelse afsluttede du i 2000 eller 2001? Jeg blev i stand til at tænke nye og kreative løsninger på faglige opgaver Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 35% 47% 49% 39% 36% 45% 51% 53% 43% 50% I nogen grad 49% 48% 29% 44% 53% 42% 41% 33% 43% 45% I ringe grad 14% 5% 11% 13% 9% 8% 7% 13% 14% 5% Slet ikke 1% 0% 6% 5% 2% 3% 1% 0% 0% 0% Ved ikke 1% 0% 6% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 6 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Skoleundervisningen Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Stor nytte 28% 29% 17% 31% 38% 21% 26% 7% 37% 35% Nogen nytte 54% 62% 57% 48% 44% 56% 53% 73% 46% 40% Ringe nytte 12% 9% 14% 14% 14% 14% 15% 20% 14% 20% Ingen nytte 5% 0% 11% 6% 3% 6% 5% 0% 3% 5% Ved ikke 1% 0% 0% 0% 2% 3% 1% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr.7 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Kolonne total (Respondenter) Skoleundervisningen år år år Procent Stor nytte 26% 23% 37% 28% Nogen nytte 53% 58% 48% 53% Ringe nytte 15% 12% 11% 13% Ingen nytte 4% 7% 4% 5% Ved ikke 2% 0% 1% 1% Række total (Respondenter) 52% 21% 27% 100 %

19 K6 nr. 8 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Praktikken i virksomheden Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Stor nytte 55% 66% 51% 64% 36% 62% 63% 40% 77% 80% Nogen nytte 34% 28% 40% 28% 47% 24% 33% 53% 17% 15% Ringe nytte 5% 5% 6% 3% 14% 6% 2% 7% 0% 0% Ingen nytte 4% 2% 3% 5% 3% 3% 1% 0% 3% 5% Ved ikke 1% 0% 0% 0% 0% 5% 1% 0% 3% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 9 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Praktikken i virksomheden år år år Stor nytte 60% 61% 52% Nogen nytte 30% 31% 37% Ringe nytte 5% 4% 6% Ingen nytte 2% 5% 4% Ved ikke 2% 0% 0% Række total (Respondenter) 52% 21% 27% K6 nr. 10 Hvilke fag skulle der havde været mere eller mindre af i din uddannelse Matematik og økonomi Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Mere 22% 24% 14% 31% 31% 32% 33% 20% 11% 35% Samme 61% 55% 71% 53% 61% 58% 55% 73% 80% 65% Mindre 15% 14% 11% 11% 6% 3% 9% 7% 9% 0% Ved ikke 2% 7% 3% 5% 2% 8% 3% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 11 Hvilke fag skulle der havde været mere eller mindre af i din uddannelse Kolonne total (Respondenter) Matematik og økonomi Procent Mere 30% 21% 22% 26% Samme 55% 66% 67% 60% Mindre 13% 7% 8% 10% Ved ikke 2% 7% 2% 3% Række total (Respondenter) 52% 21% 27% 100 % K6 nr. 12 Hvilke fag skulle der have været mere eller mindre af i din uddannelse Fagteori (materialelære, programmering mv.) Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Mere 39% 50% 46% 56% 47% 35% 40% 33% 54% 50% Samme 54% 50% 46% 41% 44% 62% 57% 60% 46% 45% Mindre 2% 0% 9% 2% 9% 3% 1% 7% 0% 0% Ved ikke 4% 0% 0% 2% 0% 0% 2% 0% 0% 5% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 13 Hvilke fag skulle der havde været mere eller mindre af i din uddannelse Design, ideudvikling og innovation Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Mere 16% 53% 57% 56% 33% 47% 52% 33% 77% 55% Samme 56% 38% 31% 33% 41% 39% 34% 60% 17% 40% Mindre 13% 5% 0% 0% 11% 5% 6% 0% 6% 0% Ved ikke 16% 3% 11% 11% 16% 9% 8% 7% 0% 5% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3%

20 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje Bilag D1a. Ændringer i beskæftigelsen fordelt på hovedbrancher fra 2000 til 2006 Figurerne vedrører årgang 2000 med en teknisk erhvervsuddannelse. Søjlerne viser afgang og tilgang til hovedbrancher i perioden i absolutte tal. Det giver et billede af hvor mange i årgangen der er beskæftiget i samme branche som den hvori de blev uddannet i år for Industrioperatører er der for eksempel godt 40 der har forladt industrien til fordel for blandt andet offentlige tjenester. 1 Industrioperatør Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

21 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje 2 Plastm ager Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester Automatik & proces Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

22 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje 4 Data kommunikation Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester Elektorinik & svagstrøm Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

23 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje 6 Mekaniker Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester Industritekniker Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser. analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje

Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser. analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje Udarbejdet af Industriens Uddannelser i samarbejde med Roskilde Universitet. 1 Februar 2009 Faglighed

Læs mere

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB

LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB LÆR NOGET NYT: 5 INDGANGE TIL GRUNDFORLØB BYGGE OG ANLÆG PRODUKTION OG UDVIKLING STRØM, STYRING OG IT BIL, FLY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER TRANSPORT OG LOGISTIK ERHVERVSUDDANNELSER GRUNDFORLØB ER DIN VEJ

Læs mere

Uddannelse i Hadsund og Hobro

Uddannelse i Hadsund og Hobro Uddannelse i Hadsund og Hobro Velkommen til Tech College Mariagerfjord Tech College Mariagerfjord er en hyggelig erhvervsskole med to afdelinger den ene skønt beliggende i Hadsund, tæt ved naturområder

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003 25. juni 2003 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 7720 Resumé: DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003 Som noget nyt vil AE analysere den aktuelle beskæftigelsessituation på detaljeret brancheniveau.

Læs mere

Direkte fra 9. eller 10.

Direkte fra 9. eller 10. Flere karrieremuligheder Har du spørgsmål? Ring og få en snak med en af vores studievejledere Tlf. 7412 4242 Direkte fra 9. eller 10. Du skal tage en eud fordi Der er store fremtidsmuligheder Det er den

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

- Spring ud i din fremtid

- Spring ud i din fremtid - Spring ud i din fremtid TA EN UDDANNELSE PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE I GRINDSTED VÆLG MELLEM 9 ERHVERVS- UDDANNELSER SIDE 6-12 NYT EUX HÅNDVÆRKER MED HUE SIDE 4-5 I GRINDSTED FACTS FÅ SVAR PÅ DET MESTE

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse. EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Færdig med folkeskolen? Du kan fortsætte på HANSENBERG Indgangen Teknologi, byggeri og transport

Færdig med folkeskolen? Du kan fortsætte på HANSENBERG Indgangen Teknologi, byggeri og transport Færdig med folkeskolen? Du kan fortsætte på HANSENBERG Indgangen Teknologi, byggeri og transport Indholdsfortegnelse En erhvervsuddannelse kan være vejen til succes 3 Mediegrafiker 4 Teknisk designer 5

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

plast mager uddannelsen

plast mager uddannelsen plast mager uddannelsen Hvad er en plastmager? E n plastmager er en håndværker, som arbejder med store computerstyrede maskiner og robotter for at fremstille produkter i plast. Produkterne kan være alt

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Transportuddannelser - En statistisk analyse

Transportuddannelser - En statistisk analyse Transportuddannelser - En statistisk analyse September 2003 Forord Transporterhvervet har traditionelt været kendetegnet ved et relativt begrænset uddannelsesniveau dog med variationer mellem de enkelte

Læs mere

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB

FAGRETNINGER GRUNDFORLØB FAGRETNINGER GRUNDFORLØB I GANG MED EN ERHVERVSUDDANNELSE! Skal du måske starte på en erhvervsuddannelse? Eller en EUX? Begge uddannelser giver dig mulighed for at søge faglært arbejde, starte egen virksomhed

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere! Grundforløb til en erhvervsuddannelse på 10. klasses niveau - kombinationen gør det smartere! Sådan kan et ugeskema se ud: på 10. klasses niveau De obligatoriske fag kombineres med valgfagene: Hvorfor

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien

Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Demografisk betinget arbejdskraftmangel for faglærte i industrien Analyse Januar 2013 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 1. Indledning... 7 2. De industrifaglærtes arbejdsmarked... 8 3. Aldersprofiler...

Læs mere

Lærlinge lønstatistik

Lærlinge lønstatistik 2013 Lærlinge lønstatistik Se her, hvad lærlinge tjener over hele landet. Du kan bruge lønstatistikken til at tjekke, hvor din løn ligger i forhold til gennemsnittet. Det kan være et godt redskab i lønforhandlinger.

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn

Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn alle arbejdspladser Kryds på størrelse og respondentens køn Procenter er beregnet af antal respondenter Bilag 1 Tabel 1 Nogle virksomheder tilkendegiver at der er behov for at få flere kvinder til at søge

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse Jeg synes, det er interessant at være i skolepraktik. Det er anderledes. Det giver ikke 100 % faglig kompetence, men det giver

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...3 1.1 Samlet set...3

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Virksomhedernes behov for kompetence

Virksomhedernes behov for kompetence FEBRUAR 2013 Virksomhedernes behov for kompetence Jobcenter Bornholm Bornholm Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 2 Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

facts! 6 indgange tjek mere her! spring ind i din fremtid på syddansk erhvervsskole Læs mere fra side 3

facts! 6 indgange tjek mere her! spring ind i din fremtid på syddansk erhvervsskole Læs mere fra side 3 JUMP! spring ind i din fremtid på syddansk erhvervsskole Læs mere fra side 3 6 indgange Fra tømrer og smed til bager og slagter. Uanset, hvad du brænder for, har vi en uddannelse for dig. facts! om UDDANNELSE

Læs mere

EUX OPLEVELSESDAG. Roskilde Tekniske Skole

EUX OPLEVELSESDAG. Roskilde Tekniske Skole EUX OPLEVELSESDAG Roskilde Tekniske Skole Hvad er en EUX Oplevelsesdag? En EUX oplevelsesdag er en besøgsdag, hvor 8. 10. klasser kan besøge det nyopførte oplevelsescenter under EUX afdelingen og i løbet

Læs mere

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard

Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Claus Damgaard Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder Temadrøftelse KKR den 12. september 2014 Claus Damgaard Struer Kommune Fmd. for KD-nets uddannelsesstyregruppe Styregruppe bag rapporten Udviklingsdirektør

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fremstillingsvirksomhed

Fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Kapitel 12 27-02-02 NW-N 1 Fremstillingssektor Industri- og håndværksproduktion +offentlige værker+bygge- og anlæg = sekundære erhverv Manufacturing 17% af BVT 17% af beskæftigelsen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

mekaniker på AUTO College Aalborg personvognsmekaniker lastvognsmekaniker

mekaniker på AUTO College Aalborg personvognsmekaniker lastvognsmekaniker mekaniker på AUTO College Aalborg personvognsmekaniker lastvognsmekaniker Mød vores vejleder! I denne brochure kan du snuse til vores uddannelser. Hvis du gerne vil vide mere om dem, er du altid velkommen

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien

www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien www.robotool.com Metal og Industri Robotbaserede løsninger til Metal-, Træ-, og Plastindustrien ROBOTOOL // velkommen til robotool Velkommen til Robotool RoboTool har siden 1997 beskæftiget sig med udvikling

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2787 Titel: Spåntagende metalindustri Kort titel: Spåntagning Status: GOD Godkendelsesperiode: 02-06-2009 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere