Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser

Transkript

1 Faglighed i fremtidens tekniske erhvervsuddannelser analyse af faglighedens rolle i unges karriereveje Bilag

2 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 De 10 uddannelsesgrupper Dette bilag giver et overblik over de 10 uddannelsesområder, som bliver brugt i undersøgelsen, Det bliver kort beskrevet, hvor mange specialer uddannelsen indeholder, varighed samt hvad den færdiguddannede beskæftiger sig med. Teknisk Designeruddannelsen Titel på uddannelse: Teknisk designer Bekendtgørelse nr.522, år Der er to specialer i denne uddannelse, det ene speciale henvender sig til fremstillingsområdet og det andet til bygge- og anlægsområdet. Udannelsen tager 3 år. En teknisk designer laver arbejdstegninger og design til konstruktionsopgaver og planlægning af produktion. En teknisk designer udarbejder ligeledes teknisk dokumentation og udfører herunder tekniske beregninger og generelle administrative opgaver. I nogle virksomheder kan der arbejdes med animation og fremvisning af produkter. Hvor i andre virksomheder kan der arbejdes med, at lave den tekniske dokumentation der bruges til trykte og digitale medier. Den tekniske designer sidder ofte placeret mellem dem som planlægger en opgave og dem som udfører dem. Uddannelsen sigter mod beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed, el-virksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed, teknisk rådgivning og administration. Uddannelsen retter sig primært i mod produktionsrettede arbejdsopgaver. Uddannelsen blev i 1995 varetaget af: Det faglige udvalg for teknisk assistentuddannelsen. Andre uddannelsestitler før 2001: Teknisk Assistent Plastmageruddannelsen Titel på uddannelse: Plastmager Bekendtgørelse nr. 977, år Der er to specialer i uddannelsen: plastmager og procesoperatør. Uddannelsen tager 4 år. Som plastmager fremstiller man plastprodukter i alle former og størrelser. Plastmageren er selv med til at planlægge produktionen og udvælge hvilken slags plast der passer bedst til produktet. Til udarbejdelsen af plastprodukterne arbejdes der med computerstyrede maskiner som skal opstilles, betjenes, overvåges og vedligeholdes.uddannelsen sigter hovedsageligt i mod beskæftigelse inden for fremstillingsindustrien. Uddannelsen retter sig primært i mod produktionsrettede arbejdsopgaver. Uddannelsen blev i 1994 varetaget af: Plast- og Procesindustriens Faglige Udvalg.

3 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 Industrioperatøruddannelsen Titel på uddannelse: Industrioperatør Bekendtgørelse nr. 130, år Uddannelsen tager 2 år. En industrioperatørs primære arbejdsområde er at overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner. De udfører manuelle og automatiserede operatørfunktioner og kan planlægge og udføre produktionsopgaver og serviceydelser i industrivirksomheder. Industrioperatører arbejder i industrien inden for forskellige brancher, som fx jern- og metalindustrien, træindustrien, tekstilindustrien m.fl. Uddannelsen retter sig primært i mod produktionsrettede arbejdsopgaver. Uddannelsen blev i 1996 varetaget af: Det faglige Udvalg for Industrioperatøruddannelsen Automatik og procesuddannelser Titel på uddannelse: Automatik- og procesuddannelsen. Lovbekendtgørelse nr. 484, år Uddannelsen har to specialer: automatikmekaniker og elektromekaniker. Uddannelsen tager 4 år. Som automatikmekaniker arbejder man med automatiske maskiner og anlæg i industrivirksomheder. Det kan fx være transportbånd, anlæg til regulering af temperatur samt mere komplicerede produktionsanlæg. Det er ligeledes automatikmekanikeren der opstiller, indkører nye anlæg og vedligeholder og servicerer disse. Som elektrotekniker reparerer man dynamoer, generatorer og elektromotorer. Der arbejdes også med transformatorer, svejsemaskiner osv. Det mest almindelige arbejde består i at reparere maskiner, hvori der indgår elektromotorer, relæer eller andet elektrisk udstyr. Når en elektromotor skal repareres, finder elektroteknikeren frem til fejlen ved hjælp af forskellige måleapparater, strømskemaer og lignende Elektroteknikere er typisk ansat på værksteder, der reparerer elektromotorer, dynamoer og generatorer. De kan også arbejde på kraftværker, på elværker, på skibsværfter, hos DSB og i forsvaret Uddannelsen retter sig i mod produktion samt service og vedligeholdelse. Andre uddannelsestitler før 2001: automatikfagtekniker og automatik med elevatorer. Uddannelsen blev i 1995 varetaget Det faglige udvalg for strøm, styring og proces Smedeuddannelsen Titel på uddannelse: Smed Bekendtgørelse nr. 789, år Uddannelserne tager 4 år og har følgende specialer:

4 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno ) Kleinsmed. 2) Plade- og konstruktionssmed. 3) Grovsmed. 4) Bygnings- og landbrugssmed. 5) Industrirørsmed. 6) Rustfast kleinsmed. 7) Svejser. 8) VVS-rørsmed. 9) Skibsmontør En smed tilrettelægger og udfører alle former for konstruktioner i metal. En smed kan lave store og små produkter i jern og metal og kan vælge at specialisere sig inden for produkter eller arbejdsområder som rustfaste produkter eller arbejde inden for bygning og landbrug. Som hovedregel begynder smeden sit arbejde med det rå materiale og gennemfører alle arbejdsprocesser, indtil konstruktionen er færdig. Smede arbejder med computerstyrede maskiner til både arbejdstegninger og selve fremstillingsprocessen. Uddannelsen retter sig primært i mod produktions orienterede opgaver. Uddannelsen blev i 1993 varetaget Det Faglige Udvalg for smede- og stålkonstruktioner Mekanikeruddannelsen Titel på uddannelsen: Auto- og autoelektrouddannelsen Bekendtgørelse nr. 870, år Der er i denne uddannelse to specialer, automekaniker og autoelektromekaniker. Uddannelsen tager 4 år. En mekaniker fejlfinder samt reparerer og justerer motorer, bremser, koblinger mv. på benzin- og dieseldrevne køretøjer. Da der i køretøjer i dag er en stor mængde elektronik bruger mekanikeren i høj grad computere i sit daglige arbejde til at fejlsøge. Automekanikere arbejder på autoværksteder. Nogle værksteder drives i forbindelse med en forretning, hvor man sælger biler og en mekaniker kan derfor have kundekontakt. Forsvaret, staten og mange kommuner har også deres egne autoværksteder hvor en mekaniker kan arbejde. Uddannelsen retter sig primært imod service og reparation. Uddannelsen blev i 1996 varetaget af: Det Faglige Udvalg for Transportområdet Andre uddannelsestitler før 2001: Lastvognsmekaniker Industriteknikuddannelsen Titel på uddannelse: Industritekniker Bekendtgørelse nr. 266, år 1994.

5 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 Uddannelse indeholder fem specialer: maskinarbejder, plastmekaniker, drejer, fræser, skruestiksarbejder. Uddannelsen tager 4 år. En industritekniker fremstiller og vedligeholder maskiner, maskindele og produktionsanlæg. Det kan fx være store maskinanlæg som skibsmotorer, kraner og industrirobotter. Eller det kan være reservedele i stål til en defekt maskine. Arbejdsopgaverne er meget forskellige fra virksomhed til virksomhed. På nogle virksomheder arbejder man med computerstyret konstruktion, og produktion. På andre virksomheder arbejder man mere traditionelt med fx manuelt styret drejning og fræsning. Som industritekniker planlægger og programmerer man de computerstyrede maskiner. Man opstiller maskinerne og gennemfører produktionen. Industriteknikere arbejder hovedsagelig på virksomheder i jernindustrien, fx skibsværfter og maskinfabrikker. Men også andre industrivirksomheder kan have industriteknikere ansat. Uddannelsen retter sig primært i mod produktions orienterede opgaver. Uddannelsen blev i 1994 varetaget af: Det faglige udvalg for Maskiner og Værktøj Andre uddannelsestitler før 2001: Industrimaskinmekaniker og industritekniker maskin. Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Titel på uddannelse: Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Bekendtgørelse nr. 347, år Uddannelsen har fire specialer: elektronikmekaniker, radiomekaniker, kontormaskinmekaniker og telemekaniker. Uddannelsen tager 4 år. Elektronikmekanikere arbejder hovedsageligt som serviceteknikere, enten på virksomheders serviceværksteder eller ude hos kunder. Ved hjælp af diagrammer, måleinstrumenter og testprogrammer fejlfindes og repareres udstyret. Elektronikmekanikere installerer og vedligeholder bl.a. kommunikationsudstyr, overvågningsudstyr og udstyr i industrivirksomheder. De kan dog også arbejde i medicinalbranchen, hvor det bl.a. handler om puls- og blodtryksmålere, narkosestyring og scannere. Der er ofte meget udstyr på sygehuse og laboratorier der skal kontrolleres og repareres af elektronikmekanikere. Uddannelsens fagområde retter sig primært i mod service og vedligeholdelse. Uddannelsen blev i 1994 varetaget af: Det faglige Udvalg for Strøm-, Styrings- og Procesområdet. Værktøjsuddannelsen Titel på uddannelse: Værktøjsmager RGL nr , år Uddannelsen tager 3 ½ år.

6 Bilag til afsnit 4 Indholdet af en erhvervsuddannelse anno 2001 En værktøjsmager producerer de værktøjer, der bruges til at masseproducere produkter i metal og plast. Der arbejdes efter tekniske tegninger og derudfra laves de forskellige værktøjsdele Delene kan udskære, presse og bøje metal i bestemte former. Der findes både snitværktøjer, stanseværktøjer og formværktøjer. Som værktøjsmager er man ansat i virksomheder inden for jern- og metalindustrien og i plastindustrien. Uddannelsen retter sig primært i mod produktions orienterede opgaver. Uddannelsen blev i 1997 varetaget Det Faglige Udvalg for maskin og værktøj Andre uddannelsestitler før 2001: Værktøjsmager snit/stans. Data- og kommunikationsuddannelsen Titel på uddannelse: Data- og kommunikationsuddannelsen Bekendtgørelse nr. 490, år Uddannelsen tager 5 år. Det er også muligt at tage uddannelsen som IT-supporter, denne uddannelse tager 2 ½ år. Som datatekniker arbejder man både med hardware og software. Dataanlæggene kan være computere, fx pc'er eller større, centrale datamaskiner. Det omfatter også andet udstyr, som fx printere, skannere og servere. Det kan dreje også sig om store centrale anlæg i et ministerium eller offentligt kontor eller om små pc-baserede netværk i mindre virksomheder. Når et dataanlæg ikke virker skal datateknikeren finde fejlen og rette den. Ved hjælp af måleinstrumenter undersøger datateknikeren de elektroniske dele og finder frem til, om noget skal repareres eller udskiftes. Som it-supporter arbejder man med virksomhedens it-systemer, både hardware og software. It-systemerne omfatter computere og andet udstyr, som printere, scannere mm. Det drejer sig typisk om mindre pcbaserede servere og netværk med op til fx 100 brugere. It-supporteren vil normalt have det daglige ansvar for driften af anlæggene. Når it-systemet ikke fungerer, som det skal, er det it-supporterens opgave at finde fejlen og rette den. Uddannelsen retter sig i mod produktion samt service og vedligeholdelse. Uddannelsen blev i 1997 varetaget af: Det faglige udvalg for Strøm, Styring og Proces Andre uddannelsestitler før 2001: Datafagtekniker og kontormaskinmekaniker

7 Bilag til afsnit 5 S2 Total Hvilken uddannelse afsluttede du i 2000 eller 2001? Procent Antal Mekaniker 29% 183 Automatik og proces 9% 58 Data og kommunikation 6% 35 Elektronik og svagstrøm 10% 64 Industrioperatør 10% 64 Smed 11% 66 Industriteknik 14% 86 Plastmager 2% 15 Teknisk Designer 6% 35 Værktøjsuddannelsen 3% 20 Total 100% 626 S4 Hvad fik du ud af din tekniske erhvervsuddannelse - fagligt? Jeg blev i stand til at løse mange forskellige opgaver inden for faget Jeg fik et grundlag for at lære nye opgaver inden for andre fagområder Jeg fik en faglig stolthed og arbejdsglæde Jeg fik tillid til, at jeg kunne klare mig fagligt Jeg blev i stand til at tænke nye og kreative løsninger på faglige opgaver I høj grad I nogen grad Total I ringe grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal 48% % 297 4% 24 0% 2 0% 1 100% % % % 67 2% 10 1% 4 100% % % 271 8% 50 1% 9 1% 6 100% % % 268 7% 42 2% 11 1% 5 100% % % % 66 2% 11 1% 4 100% 626 Total 43% % % 249 1% 43 1% % 3130

8 Bilag til afsnit 5 S5 Hvad fik du ud af din tekniske erhvervsuddannelse - iøvrigt? Jeg fik et socialt netværk med andre elever fra Teknisk Skole Jeg fik et socialt netværk med kolleger fra praktikvirksomheden Jeg fik lyst til en fremtid inden for mit fagområde Jeg lærte at samarbejde med forskellige fagpersoner I høj grad I nogen grad Total I ringe grad Slet ikke Ved ikke Procent Antal 17% % % % 129 0% 0 100% % % % % 91 1% 4 100% % % % 68 5% 30 0% 2 100% % % 299 7% 45 1% 9 1% 5 100% 626 Total 32% % % % 259 0% % 2504 S6 Total Hvilken nytte har du haft af din erhvervsuddannelse i de 6 år der er gået, siden du afsluttede uddannelsen? Stor nytte Nogen nytte Ringe nytte Ingen nytte Ved ikke Procent Antal Skoleundervisningen 28% % % 84 5% 29 1% 6 100% 626 Praktikken i virksomheden 58% % 202 5% 33 3% 20 1% 6 100% 626 Total 43% % 533 9% 117 4% 49 1% % 1252

9 Bilag til afsnit 5 S7 Hvilke fag skulle der have været mere eller mindre af i din uddannelse? Praktisk anvendelse af maskiner og teknologi (IT, CNC, elektriske anlæg) Fagteori (materialelære, programmering mv.) Total Mere Samme Mindre Ved ikke Procent Antal 53% % 256 3% 19 4% % % % 322 3% 18 2% % 626 Samarbejde, teamwork 25% % 425 5% 29 2% % 626 Dansk og fremmedsprog 14% 86 62% % 131 4% % 626 Matematik og økonomi 26% % % 64 3% % 626 Planlægning og logistik 32% % 348 7% 45 5% % 626 Administration og ledelse 32% % % 73 8% % 626 Opstart af egen virksomhed 37% % % 65 11% % 626 Design, ideudvikling og innovation 41% % 260 7% 43 11% % 626 Total 34% % % 487 5% % 5634 S9 Efter afslutningen af min tekniske erhvervsuddannelse i 2000 eller 2001 oplevede jeg: (angiv gerne flere svar) Procent Total Antal at jeg blev ansat i den virksomhed, hvor jeg blev uddannet 59% 367 at jeg fik job inden for mit fagområde 68% 424 at jeg fik job uden for mit fagområde 24% 151 at der var mange forskellige jobmuligheder inden for mit specifikke fagområde (speciale) at det var svært at få det første job inden for mit specifikke fagområde (speciale) 29% 181 9% 56 At der var gode muligheder for efter- og videreuddannelse 52% 323 Total 240% 1502

10 Bilag til afsnit 5 S10 Hvor mange gange har du skiftet job siden du blev færdig med din uddannelse? Procent Total 0-1 jobskift 44% Jobskift 56% 350 Total 100% 626 Antal S11 Hvad var grunden til, at du skiftede job? (angiv gerne flere svar) Jeg sagde selv op, fordi jeg søgte nye faglige udfordringer Jeg sagde selv op, fordi arbejdsforholdene på arbejdspladsen ikke var tilfredsstillende Total Procent Antal 55% % 128 Jeg sagde selv op, fordi jeg var blevet tilbudt et andet job 31% 148 Jeg sagde selv op, fordi jeg kunne få bedre løn i et andet job 27% 131 Jeg blev afskediget 28% 136 Jeg var ansat på tidsbegrænset kontrakt 13% 62 Jeg er blevet selvstændig 4% 18 Andet 25% 123 Total 209% 1012 S12 Har du skiftet til andet job i den samme virksomhed siden 2001? Procent Total Ja 25% 158 Nej 75% 468 Total 100% 626 Antal

11 Bilag til afsnit 5 S13 Hvilke nye arbejdsopgaver fik du, da du skiftede til et andet job i den samme virksomhed? (angiv gerne flere svar) Procent Total Personaleansvar 30% 48 Planlægningsopgaver 50% 79 Økonomistyring 16% 25 Logistikopgaver 16% 26 Team ansvar/ projektledelse 44% 70 Andet 41% 65 Total 198% 313 Antal S14 Total Hvilke typer job har du haft i perioden ? Procent Antal (angiv gerne flere svar) Arbejdet inden for mit fagområde 83% 521 Arbejdet som leder/mellemleder 27% 169 Arbejdet uden for mit fagområde 40% 252 Arbejdet som selvstændig 8% 49 Arbejdet som ufaglært 17% 108 Arbejdet i udlandet 13% 84 Andet 14% 85 Total 203% 1268 S15 Total Er du under uddannelse? Procent Antal Ja 8% 36 Nej 92% 406 Total 100% 442

12 Bilag til afsnit 5 S16 Total Er du arbejdsløs/arbejdssøgende? Procent Antal Ja 6% 25 Nej 94% 381 Total 100% 406 S17 Total Hvilket job har du nu? Procent Antal Et job inden for det fagområde, jeg er uddannet i Leder/mellemleder inden for mit fagområde (mobil op) 50% % 60 Et job uden for mit fagområde 16% 88 Arbejder som selvstændig 3% 17 Et job som ufaglært (mobil ned) 4% 20 Andet (job uden for fagområde eller under udd.) 17% 98 Total 100% 565 S18 Total Hvor ofte løser du følgende opgaver i Meget ofte Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Procent Antal dit nuværende job? Opgaver der er mere rutineprægede, end din uddannelse 13% 73 30% % 251 9% 52 4% % 565 kvalificerer dig til Opgaver der er mere krævende, end din uddannelse 22% % % 183 6% 34 3% % 565 kvalificerer dig til Opgaver, der svarer direkte til det, din uddannelse 24% % % 140 7% 37 3% % 565 kvalificerer dig til Total 20% % % 574 7% 123 3% % 1695

13 Bilag til afsnit 5 S20 Hvilke kurser og/eller uddannelser har du taget siden du blev færdig med din erhvervsuddannelse i 2000 eller 2001? Procent Total Antal (angiv gerne flere svar) Kurser (faglig og almen) 79% 492 KVU, MVU, LVU 21% 131 Påbegyndt uddannelse 6% 37 Ingen kurser/uddannelse 19% 122 Total 125% 782 S21 Total Jeg har deltaget i kurser og/eller videreuddannelse: (angiv gerne flere svar) Procent Antal for at blive dygtigere til mit nuværende arbejde 74% 403 fordi det var nødvendigt, hvis jeg skulle blive i min stilling 20% 108 for at få bedre muligheder for at få et andet job inden for fagområdet 39% 214 for at få mulighed for at skifte til et andet job uden for fagområdet 27% 146 For at få mulighed for at få et job i udlandet 6% 35 for at få mulighed for at få job som leder 19% 103 fordi jeg bliver opfordret til det af virksomheden 32% 176 fordi jeg kan lide at lære nyt og videreuddanne mig 70% 381 Andet 3% 18 Total 292% 1584

14 Bilag til afsnit 5 S22 Jeg har ikke deltaget i kurser fordi: (angiv gerne flere svar) Procent Total Antal der ikke er tradition i virksomheden for at tage kurser 34% 28 der har været for travlt i virksomheden 46% 38 der er ingen relevante kurser for mig 22% 18 jeg ikke har brug for kurser i mit nuværende job 15% 12 jeg er ikke motiveret for at gå i skole 15% 12 Andet 13% 11 Total 145% 119 S23 Jeg har ikke deltaget i uddannelse fordi: (angiv gerne flere svar) der ikke er tradition i virksomheden for videreuddannelse Procent Total Antal 30% 24 der har været for travlt i virksomheden 36% 29 der er ingen videregående uddannelse, der er relevant for mig jeg ikke vil gå ned i løn (fx S.U. i stedet for løn) det faglige niveau på de videregående uddannelser er for højt en videregående uddannelse tager for lang tid jeg ikke ved hvordan man kommer ind på en videregående uddannelse 15% 12 32% 26 2% 2 12% 10 7% 6 jeg ikke kender adgangskravene 7% 6 jeg ikke er motiveret for at gå i skole 28% 23 Andet 16% 13 Total 186% 151

15 Bilag til afsnit 5 S25 Hvor stor tilknytning oplever du til følgende grupper? Til min fagforening eller mit fagforbund (Dansk Metal, 3F, Ledernes LH eller lign.) Stor tilknytning Nogen tilknytning Lille tilknytning Ingen tilknytning Ved ikke Total Procent Antal 8% 50 23% % % 184 1% 8 100% 626 Til min virksomhed 49% % 240 8% 50 3% 19 2% % 626 Til faglige kolleger 48% % 234 9% 56 3% 19 2% % 626 Til øvrige kolleger 27% % % 80 4% 28 3% % 626 Total 33% % % % 250 2% % 2504 S26 Total Deltager du i et fagligt fællesskab med andre [Q2]e (fx. tidligere holdkammerater fra teknisk skole) Procent Antal Ja 18% 114 Nej 78% 491 Ved ikke 3% 21 Total 100% 626 S28 Total Hvad har størst betydning for dig i dit Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Procent Antal arbejdsliv? At kunne bruge min faglighed 46% % 275 9% 57 1% 6 100% 626 At være del af et fagligt fællesskab 26% % % 156 3% % 626 At være anerkendt som fagligt dygtig 61% % 220 4% 25 0% 2 100% 626 At kunne arbejde frit og selvstændigt 71% % 162 3% 17 0% 2 100% 626 At have muligheder for faglig udvikling 63% % 198 5% 29 0% 3 100% 626 Total 53% % % 284 1% % 3130

16 Bilag til afsnit 5 S29 Total Hvor ønsker du at være om 5 år? Procent Antal (angiv gerne flere svar) At være ansat i samme type job som i dag 62% 389 At være ansat i et andet job i samme virksomhed 26% 161 At være ansat i en anden virksomhed 25% 156 At være ansat i et lederjob 28% 178 At arbejde som selvstændig 14% 85 At være i gang med en videreuddannelse 16% 103 Andet 9% 55 Total 180% 1127 S31 Total Hvad er din alder og køn? Procent Antal % % % 171 Total 100% 626 S32 Total Køn? Procent Antal Kvinde 9% 55 Mand 91% 571 Total 100% 626

17 Bilag til afsnit 5 BDV.1 Total Regioner Procent Antal Hovedstaden 17% 108 midtjylland 33% 209 Nordjylland 9% 55 Sjælland 13% 79 Syddanmark 28% 175 Total 100% 626

18 Bilag 7 K6 nr 1 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg blev i stand til at løse mange forskellige opgaver inden for faget Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 47% 55% 40% 45% 36% 53% 57% 53% 31% 75% I nogen grad 49% 45% 51% 50% 53% 45% 41% 47% 57% 25% I ringe grad 4% 0% 9% 3% 11% 2% 1% 0% 9% 0% Slet ikke 0% 0% 0% 2% 0% 0% 1% 0% 0% 0% Ved ikke 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr 2 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg fik et grundlag for at lære nye opgaver inden for andre fagområder Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 26% 38% 29% 28% 31% 29% 31% 33% 23% 35% I nogen grad 60% 57% 60% 56% 53% 55% 56% 67% 63% 65% I ringe grad 12% 5% 9% 8% 16% 17% 12% 0% 9% 0% Slet ikke 1% 0% 3% 6% 0% 0% 1% 0% 6% 0% Ved ikke 2% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr 3 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg fik en faglig stolthed og arbejdsglæde Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 44% 48% 34% 50% 41% 58% 48% 33% 40% 70% I nogen grad 43% 47% 46% 36% 48% 39% 45% 67% 46% 25% I ringe grad 11% 3% 20% 9% 8% 2% 3% 0% 14% 5% Slet ikke 2% 2% 0% 5% 0% 0% 2% 0% 0% 0% Ved ikke 1% 0% 0% 0% 3% 2% 1% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 4 Hvad fik du ud af din uddannelse - fagligt? Jeg fik tillid til, at jeg kunne klare mig fagligt Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 39% 43% 40% 52% 41% 62% 57% 60% 51% 65% I nogen grad 50% 50% 40% 31% 53% 35% 37% 33% 37% 30% I ringe grad 9% 7% 20% 9% 5% 0% 3% 0% 6% 0% Slet ikke 1% 0% 0% 6% 0% 2% 2% 0% 6% 0% Ved ikke 0% 0% 0% 2% 2% 2% 0% 7% 0% 5% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 5 Hvilken uddannelse afsluttede du i 2000 eller 2001? Jeg blev i stand til at tænke nye og kreative løsninger på faglige opgaver Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen I høj grad 35% 47% 49% 39% 36% 45% 51% 53% 43% 50% I nogen grad 49% 48% 29% 44% 53% 42% 41% 33% 43% 45% I ringe grad 14% 5% 11% 13% 9% 8% 7% 13% 14% 5% Slet ikke 1% 0% 6% 5% 2% 3% 1% 0% 0% 0% Ved ikke 1% 0% 6% 0% 0% 2% 0% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 6 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Skoleundervisningen Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Stor nytte 28% 29% 17% 31% 38% 21% 26% 7% 37% 35% Nogen nytte 54% 62% 57% 48% 44% 56% 53% 73% 46% 40% Ringe nytte 12% 9% 14% 14% 14% 14% 15% 20% 14% 20% Ingen nytte 5% 0% 11% 6% 3% 6% 5% 0% 3% 5% Ved ikke 1% 0% 0% 0% 2% 3% 1% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr.7 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Kolonne total (Respondenter) Skoleundervisningen år år år Procent Stor nytte 26% 23% 37% 28% Nogen nytte 53% 58% 48% 53% Ringe nytte 15% 12% 11% 13% Ingen nytte 4% 7% 4% 5% Ved ikke 2% 0% 1% 1% Række total (Respondenter) 52% 21% 27% 100 %

19 K6 nr. 8 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Praktikken i virksomheden Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Stor nytte 55% 66% 51% 64% 36% 62% 63% 40% 77% 80% Nogen nytte 34% 28% 40% 28% 47% 24% 33% 53% 17% 15% Ringe nytte 5% 5% 6% 3% 14% 6% 2% 7% 0% 0% Ingen nytte 4% 2% 3% 5% 3% 3% 1% 0% 3% 5% Ved ikke 1% 0% 0% 0% 0% 5% 1% 0% 3% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 9 Hvilken nytte har du haft af din uddannelse i de 6 år der er gået? Praktikken i virksomheden år år år Stor nytte 60% 61% 52% Nogen nytte 30% 31% 37% Ringe nytte 5% 4% 6% Ingen nytte 2% 5% 4% Ved ikke 2% 0% 0% Række total (Respondenter) 52% 21% 27% K6 nr. 10 Hvilke fag skulle der havde været mere eller mindre af i din uddannelse Matematik og økonomi Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Mere 22% 24% 14% 31% 31% 32% 33% 20% 11% 35% Samme 61% 55% 71% 53% 61% 58% 55% 73% 80% 65% Mindre 15% 14% 11% 11% 6% 3% 9% 7% 9% 0% Ved ikke 2% 7% 3% 5% 2% 8% 3% 0% 0% 0% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 11 Hvilke fag skulle der havde været mere eller mindre af i din uddannelse Kolonne total (Respondenter) Matematik og økonomi Procent Mere 30% 21% 22% 26% Samme 55% 66% 67% 60% Mindre 13% 7% 8% 10% Ved ikke 2% 7% 2% 3% Række total (Respondenter) 52% 21% 27% 100 % K6 nr. 12 Hvilke fag skulle der have været mere eller mindre af i din uddannelse Fagteori (materialelære, programmering mv.) Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Mere 39% 50% 46% 56% 47% 35% 40% 33% 54% 50% Samme 54% 50% 46% 41% 44% 62% 57% 60% 46% 45% Mindre 2% 0% 9% 2% 9% 3% 1% 7% 0% 0% Ved ikke 4% 0% 0% 2% 0% 0% 2% 0% 0% 5% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3% K6 nr. 13 Hvilke fag skulle der havde været mere eller mindre af i din uddannelse Design, ideudvikling og innovation Mekaniker Automatik og proces Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Industrioperatør Smed Industriteknik Plastmager Teknisk Designer Værktøjsuddannel sen Mere 16% 53% 57% 56% 33% 47% 52% 33% 77% 55% Samme 56% 38% 31% 33% 41% 39% 34% 60% 17% 40% Mindre 13% 5% 0% 0% 11% 5% 6% 0% 6% 0% Ved ikke 16% 3% 11% 11% 16% 9% 8% 7% 0% 5% Række total (Respondenter) 29% 9% 6% 10% 10% 11% 14% 2% 6% 3%

20 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje Bilag D1a. Ændringer i beskæftigelsen fordelt på hovedbrancher fra 2000 til 2006 Figurerne vedrører årgang 2000 med en teknisk erhvervsuddannelse. Søjlerne viser afgang og tilgang til hovedbrancher i perioden i absolutte tal. Det giver et billede af hvor mange i årgangen der er beskæftiget i samme branche som den hvori de blev uddannet i år for Industrioperatører er der for eksempel godt 40 der har forladt industrien til fordel for blandt andet offentlige tjenester. 1 Industrioperatør Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

21 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje 2 Plastm ager Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester Automatik & proces Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

22 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje 4 Data kommunikation Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester Elektorinik & svagstrøm Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester

23 Bilag til afsnit 9 Mobilitet og karriereveje 6 Mekaniker Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester Industritekniker Ændring i antal beskæftigede fordelt branche 9 std.grp I alt Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige/personlige tjenester