KONFERENCERAPPORT Ældreomsorg i forandring god vilje er en forudsætning for god omsorg 16. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFERENCERAPPORT Ældreomsorg i forandring god vilje er en forudsætning for god omsorg 16. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand"

Transkript

1 KONFERENCERAPPORT Ældreomsorg i forandring god vilje er en forudsætning for god omsorg 16. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand Ældreomsorg i forandring god vilje er en forudsætning for god omsorg. Med den overskrift satte DANSKE ÆLDRERÅDs ældrepolitiske konference 2013 fokus på det foranderlige landskab, som ældreomsorg udgør i det moderne velfærdssamfund. Og der er heldigvis utroligt meget viden, faglighed og god vilje i spil, som vi fik lov at få indblik i. I rapporten her kan man læse referater fra seminarer om personcentreret omsorg, om offentlig-privat samarbejde på et plejecenter, om samarbejde om forebyggende hjemmebesøg, om fremtidens samarbejde med pårørende og meget mere. Også hovedoplægsholderne biskop Kjeld Holm, aldringsforsker Henning Kirk og professor Tine Rostgaard stillede fra hver deres vinkel skarpt på begreber som dannelse, empati og etik under pressede samfundsvilkår og på den historiske udvikling af området. Det hele blev i den grad kvalificeret af spørgsmål fra og dialog med konferencedeltagerne, som også var med til at skabe den gode stemning. Det var langtfra den første, men dog en ganske særlig konference for mig i år. Blot en dag efter valget til formand for DANSKE ÆLDRERÅD kunne jeg med ydmyghed og stolthed føle en ekstra stor glæde ved at have fået roret i en organisation, som sætter fokus på disse vigtige og aktuelle emner og bringer aktørerne i dialog. Jeg håber, artiklerne sammen med kontaktinformationer og henvisning til yderligere information om oplægsholdere, projekter og udstillere vil inspirere til fortsat idéudveksling og nye initiativer. God læsning. Bent Aa. Rasmussen, formand Indhold Hovedoplæg 1 De 9 seminarer 6 Udstillere 17 Ældrerådenes Hæderspris 17 Anne Baastrups tale 18 referaterne er skrevet af bestyrelsesmedlemmer og sekretariat. Billeder er taget af fotograf Maj skibstrup. Hovedoplæg Nye ældregenerationer perspek tiver for fremtidens pleje- og omsorgsopgaver Henning Kirk, dr. med., aldringsforsker, seniorkonsulent og forfatter Oplægsholderen indledte med at fortælle, at alderdommen tidligere i sig selv blev betragtet som en sygdom eller en svækkelse af mennesket. I dag ved vi, at alderen ikke i sig selv udgør et problem. Hvordan udvikler helbred og funktionsevne sig hos de nye årgange af ældre? Levealderen vokser for øjeblikket med 6 timer i døgnet. Gennemsnitligt bliver vi altså kun 18 timer ældre i hvert døgn. Man har før ment, at der måtte være grænser for hvor gamle vi ville kunne blive, men der er p.t. ingen forskning, som underbygger synspunktet, og Henning Kirk mente derfor at middellevetiden ville fortsætte med at stige og stige. I dag er der over 1 mio. danskere over 65 år, og dermed lige så mange måder at blive gamle på. fortsætter næste side 1 Konferencerapport juni 2013

2 Danmarks Statistik har set på udviklingen ved at sammenligne tal fra 2008 med tal fra 2012 på nogle velfærdsydelser, der benyttes af ældre mennesker: Tallene viser generelt, at færre mennesker modtager de offentlige tilbud. Om boligforhold eksempelvis Bor 12,8% af 80+-årige på plejehjem mod 13,4% for 4 år siden Bor 28,6% af 90+-årige på plejehjem mod 30,6 % for 4 år siden Bor 12,1 % af 90+-årige i beskyttet bolig/ældrebolig mod 11,2 % for 4 år siden Om hjemmehjælp eksempelvis Hjemmehjælp for 80+-årige modtages af 37 % mod 42,9 % for 4 år siden Hjemmehjælp for 90+-årige modtages af 58,6 % mod 61 % for 4 år siden. Henning Kirk forklarede, at mennesker med behov for hjælp bliver ældre, og det samlede billede viser, at ældrebefolkningen vokser, men hjælpen svinder. Til gengæld giver den højere levealder et større pres på sundhedssektoren, dels fordi flere sygdomme kan helbredes, og dels fordi der efterspørges flere sundhedsydelser. Arvelige anlæg er derimod ikke en væsentlig risikofaktor, da demens ikke er mere arvelig end så mange andre sygdomme. Vi fødes som kopier, men dør som originaler Med baggrund i denne sandhed, som i virkeligheden dækker over behovet for en meget mere individuel tilgang til mennesker og deres sygdomme, slog Henning Kirk til lyd for, at den kommunale ældrepleje skulle afløses af en kommunal forpligtelse til henholdsvis forebyggelse, genoptræning og omsorg FGO. Som en tankevækkende afslutning på sit indlæg påviste Henning Kirk, at alderdommen er et sæsonfænomen! i det mindste hvis H.C. Andersen kan siges at være et sandhedsvidne. Henning Kirk har gennemgået digterens dagbøger, og har derigennem konstateret, at H.C. Andersen kun beskrev alderssymptomer i vinter- og forårsmånederne, men aldrig om sommeren. Risikofaktorer for udvikling af demenssygdomme Henning Kirk beskrev flere faktorer, som påvirker menneskers risiko for at udvikle en demenssygdom. En hjerne, som ikke stimuleres og motioneres har større risiko, og Henning Kirk foreslog brug og læring af fremmedsprog samt musikudøvelse som to gode motionsformer for en hjerne. Kredsløbet bliver bedre, når vi motionerer og er fysisk aktive, og dermed bliver blodomløbet i hjernen også vedligeholdt. Det holder hjernen sund. Hvis sygdomme som diabetes og depression diagnosticeres og behandles for sent tager hjernen skade, og risikoen for at udvikle demens stiger. Kost, hvor der mangler frugt, grønt og rødvin udgør også risiko for at udvikle demens. Da lettelsens latter havde lagt sig i salen, uddybede Henning Kirk hvorfor lidt daglig rødvin har forebyggende virkning. Det har vist sig, at mørkerøde bær og druer indeholder polyfenoler, der forebygger plak i hjernen. 2 Konferencerapport juni 2013

3 Ældreomsorgens udvikling hvor er vi på vej hen? Historisk rids over udviklingen i ældreomsorgen fra 1980erne til i dag. Tine Rostgaard, professor MSO, ph.d., Aalborg Universitet Tine Rostgaard lægger ud med at give et rids over de emner, hun vil komme ind på: Ældrepleje i verdensklasse En sektor under den kritiske lup Udgangspunktet for dagens ældrepleje Fokus på kvalitet som individualisering eller standardisering Flere og kolliderende kvalitetsbegreber, med nye roller og relationer Dagens udfordring Hun indleder med at spørge, hvad god ældrepleje er. Hun introducerer begrebet universelle ydelser, som giver os ret til noget, fordi vi er borgere. Det betyder, at det ikke er flovt, fordi det er en generel rettighed. I mange andre lande er det mere stigmatiserende at modtage hjælp, fordi man kun får det, hvis man ikke har andre til at hjælpe sig. Det betyder også, at ydelsen hjemmehjælp ikke er afhængig af indkomst og formue. Vi har relativt høj kvalitet og relativt veluddannet personale. Der er respekt for individet for eksempel en lille ting som navneskilt på døren i plejeboliger. Det er ikke tilfældet i mange andre lande, og også Længst muligt i eget hjem og hverdagsrehabilitering er noget, som andre lande ønsker at kopiere. Bl.a. EU lader sig inspirere. Hun fortæller, at ældrepleje samtidig har et dårligt ry i befolkningen, som mener, at det går bedre på f.eks. biblioteker. Det gælder også blandt medarbjedere i sektoren, hvor at 60% synes, at kvaliteten for borgeren er blevet meget lavere. I plejeboliger er det ca. 50%. Historisk kaldte man det husmoderafløsning, når det offentlige tilbød hjælp i hjemmet når en kvinde blev syg, kom der en hjælp, da det var utænkeligt, at manden kunne klare det selv. Man lod sig inspirere i fht. ældrepleje, og senere fandt man ud af, at man måtte organisere sig i teams det blev mindre individuelt, men mere professionelt. SOSU-uddannelserne blev oprettet. Og der skete en udvikling fra, at medarbejderen kom ud til relativt simple opgaver i hjemmet, til at man i dag skal varetage specialiserede opgaver, bl.a. rehabilitering. Siden 1990erne har man i den offentlige sektor kendt begreber som New Public Management en styringsmekanisme, som skulle skabe gennemsigtighed i en kompleks sektor, hvor det er svært at måle og sætte tidstandarder for omsorg. Man kan næsten ikke måle, hvornår nok er nok. Der er en vekslen mellem individualisering og standardisering begreber som frit valg, brugerinddragelse osv. overfor bestiller-udfører modeller, hvor man adskiller visitatorer fra de medarbejdere, som kommer ud i hjemmeplejen. Kontraktstyring betyder på den ene side, at man ved, hvad man får til gengæld forsvinder al fleksibilitet. Og det tager også meget tid fra den ældre til dokumentation. Flere og kolliderende kvalitetsbegreber Autonomi og normalisering, hvor man skal være i gang og være en borger i samfundet og være til stede for andre mennesker. Selvom man er afhængig af pleje og omsorg, skal man kunne være medborger. Facilitering: Ældreplejen skal hjælpe den ældre med at se sig 3 Konferencerapport juni 2013

4 selv og sin udvikling. De skal kunne se sig selv og deres mål. Her er der dilemma mellem visitator og udfører, som ikke har haft samme fokus på, at den ældre skal hjælpes til at være selvhjulpen. Hjemmehjælperne oplever ikke, at de ældre generelt er blevet bedre. Derfor er det en kæmpe udfordring at få kommunikeret budskabet om, at de skal komme og hjælpe den ældre med på sigt at kunne gøre tingene selv. Hverdagsrehabilitering: Vi skal passe på ikke at udelukke nogen fra at blive selvhjulpne. Samtidig må vi se på, om det virker på den rigtige måde vi har været lidt hurtige på grund af det økonomiske potentiale. Både her og i andre reformer i de senere år skal vi være opmærksomme på, at der kommer nye roller og relationer. Mange ansatte opfatter omsorgsarbejdet meget mindre, som noget, hvor de kan udvikle sig, men mere om, hvordan kommunen ser, at omsorg skal være. Der er en udfordring i, at man bibeholder fagligheden hos de ansatte. Dagens udfordringer: Vi skal finde ud af, hvad kvalitet egentlig er. Hvor der mangler kvalitet, og hvordan kommunens, den ældres, de ansattes dagsordener mødes. Vi skal spørge, hvad kerneværdien er. Og vi skal sikre, at også medarbejdere føler sig trygge. Og vi skal også tage prioriteringsdiskussionen. Hvad vil vi med de penge, som vi kan/vælger at brug? Dannelse, empati og etik under pressede samfundsvilkår Når vi i disse år har en kæmpe debat om ældrepleje, er det lidt deprimerende, at det kun er systemets mennesker, som taler. De har alle gode intentioner, men de forstår og respekterer ikke, at vi mennesker ikke kan sættes på et skema. Biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm Sådan indleder Kjeld Holm sit oplæg om de etiske overvejelser, der knytter sig til det at være afhængig af andres hjælp i hverdagen. Når vi i disse år har en kæmpe debat om ældrepleje, er det ifølge Holm lidt deprimerende, at det kun er systemets mennesker, som taler. De har indflydelse på udformningen af vores ældreomsorg. Når hjemmehjælperen kommer ud til endnu et nyt mennesker, så oplever de et fragment af et menneske, som skal have klaret nogle konkrete opgaver. Men vi er ikke fragmenter, vi er en fortælling. Det er vi alle. De historier får man ikke, hvis man kun oplever et menneske i fragmenter. Og det har at gøre med en måde, vi uddanner på i ældreomsorgen, hvor man både skal være fagligt dygtig, og hvor man samtidig skal forstå, at vi mennesker har en samlet historie. Vi skal være os både håndværket, medmenneskeligheden og medfølelsen bevidst, og vi skal fortsat satse på dannelse. De midlertidige fællesskaber Nøglebegrebet her er det menneskelige fællesskab det at være lukket ude af det, er der ikke nogen, som har lyst til at være. Udenfor vil ingen være dog måske lige dengang, hvor en kollega holdt andagt i et fængsel Men ellers er fællesskaber uendeligt vigtige. I hans egen barndoms landsby var der familiefællesskab og fællesskab i landsbyen, som ofte varede hele livet. Her giftede alle sig med naboens søn og datter ja, tvangsægteskaber er ikke en muslimsk opfindelse. Men der var også hjælp. Og man vogtede på hinanden, der var ikke plads til afvigelser, det var på godt og ondt. Der skulle en frigørelse til som da samfundet udviklede sig fra landbrugs- til industrisamfund. Den udvikling var nødvendig, og den betød også en frigørelse af 4 Konferencerapport juni 2013

5 nogle åndelige ressourcer. Men der forsvandt nogle fællesskaber, som i dag er blevet meget midlertidige og flygtige. Vi lever i de midlertidige fællesskabers tid, og det er sådan set også i orden, hvis de kan bære de menneskelige relationer. De vedvarende fællesskaber opløst, og det er helt ned på det familiemæssige, hvor man kan skifte ægtefælle flere gange, og man får bonusbørn. Det er et symptom på, at vi lever i fællesskabernes opløsnings tid, og de største ofre er de svage ældre. De kommer til at sidde ikke bare alene, men i ensomhed. For mange er det et vilkår, at der ikke kommer nogen. Og det er det, som vi som samfund er forpligtet på at bryde. Ensomhedens indespærring hænger også det menneske, som er ensomt. Empatien går begge veje. Man kan ikke hjælpe nogen ud af ensomhed, hvis den er blevet en identitet. Og der er aldrig nogensinde i vores samfunds historie gjort så mange forsøg på at skabe fællesskaber mellem mennesker og også mellem ældre. det er noget positivt ved, og det er den vej, vi skal bevæge os. Vi har brug for kontinuitet Han slutter af med at vende tilbage til at tale om menneskelivet som en historie. Og hvis man som et alene-boende ældre menneske hele tiden møder nye mennesker, som betyder, at der ikke er noget som helst kendthed hos den, som dukker op, det er frustrerende. Man skal også i hjemmeplejen have en kontinuitet, så man møder de samme mennesker mange gange. Kun på den måde træder begge parter ud af den fragmenterede fortælling og ind i hinandens livshistorie. Så oplever vi levende mennesker mellem levende mennesker. 5 Konferencerapport juni 2013

6 De 9 seminarer Seminar 1: Offentligt-privat samarbejde på et plejecenter Plejecentret Christians Have i Solrød er opdelt i en kommunal og en privat del med tilsammen 102 plejeboliger. Lederne fortæller om, hvordan de samarbejder og organiserer sig i den konstellation. Kirsten Bjerregaard Fridal, leder for den kommunale del af Christians Have, Solrød Miriam Elvers, HR-chef, Aleris Danmark Oplægsholderne fortæller om organiseringen, dagligdagen og om tankerne bag det offentligt-private samarbejde på plejecentret. De er enige om, at det fungerer godt for begge parter. Samtidig har man ønsket at få en måling på, om der kunne måles en forskel på de to måder at gøre tingene på. Resultaterne af målingen samt måske en naturlig kappestrid, hvor man kan lade sig inspirere sig af hinanden har givet et naturligt kvalitetsløft. Samme vilkår De fortæller, at de to afdelinger af plejecentret har samme vilkår, samme økonomi og samme lovgivning. Det var en politisk beslutning at oprette Christians Have, og det var et eksperiment at lave det med to udbydere og to udførere under samme tag. Der er ofte besøg fra andre kommuner og fra politikere, som kommer og ser stedet og får en snak om, hvordan de har indrettet sig. Solrød Kommunes tilfredsmålinger viser, at på nogle parametre er det ene og på nogle parametre er det andet højest. Ved embedslægebesøg har man opnået helt at undgå anmærkninger, og det viser, at man generelt har løftet sig. Ideen med at have to udbydere er, at den enkelte borger kan få en hverdag tilpasset egne ønsker og behov. Økonomi, drift og trivsel Der er mange interesserede spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne. Der bliver spurgt om prisen, og svaret er, at det koster det samme i den offentligt og privat drevne del. Der bliver også spurgt til stedets økonomi, og de fortæller, at der var en besparelse initielt. Oplægsholderne fortæller, at de får samme tilskud. Aleris svarer, at man inden bygningen af plejehjemmet, regnede på omkostningerne pr. ældre i kommunen. I 2010 var der en kontraktbesparelse på 10%. Det forbliver lidt uklart, hvordan Aleris kan drive det som en overskudsgivende forretning. De henviser til plejecentrets økonomiafdeling for detaljer. En tilhører spørger til ejerskab og vedligeholdelse af byg- ningerne. Der er en kommunal ejendomsadministrator, der sikrer standard, udgifterne er delt mellem beboerne. Så udbyder kan ikke tjene på at skrue ned for varmen med andre ord at slække på kvaliteten. Der bliver også spurgt til beboernes oplevelser af de to afdelinger. Da huset er opdelt i små enheder, er beboerne meget knyttet til deres egen enhed, og for de fleste er det langt vigtigere, end om de bor i den offentlige eller private del. De lader sig inspirere af hinanden, og frivillige deltager i de forskellige aktiviteter, som foregår musik, banko, andagt mv. De har også planer om et forsøg med besøgshunde og et specielt projekt for demente beboere. Konklusionen, som de er enige om, er at det vigtigste ikke er, om der kommer flere med delt kommunalt og privat ejerskab. Det vigtige er, at der kommer flere udbydere, også private. Læs mere her: Omsorgscentre/Christians-Have-Plejecenter/ Kontaktoplysninger: Kirsten Bjerregaard Fridal, Miriam Elvers, 6 Konferencerapport juni 2013

7 Seminar 2: Bliver ny viden omsat til nye og bedre handlinger i praksis? Mange projekter på ældreområdet undersøger, hvilke løsninger der bedst kan betale sig det være sig menneskeligt eller økonomisk. Spørgsmålet er, hvordan den viden bliver brugt? Hvordan kan vi bygge videre på den og lære af andres erfaringer og viden? Marie Louise Holstein, sygeplejerske, cand.scient.san., udannelseskonsulent, Videreuddannelse og Praksisudvikling, Social og Sundhed, University College Lillebælt Marie Louise Holstein arbejder blandt andet med at lave uddannelsesforløb for ansatte og ledere i kommuner. Derfor har hun stor interesse i, hvordan tilegnet viden kommer videre og i spil med og hos borgerne. På seminaret sætter hun fokus på, hvordan ældreråd kan være med til at bære viden videre til deres samarbejdspartnere f.eks. kommunalpolitikere, forvaltningsmedarbejdere og foreninger. Fra tid til anden modtager Marie Louise Holstein henvendelser fra kommuner eller andre, der ønsker, at hun sammensætter et uddannelsesforløb til opkvalificering af medarbejdere indenfor f.eks. demensområdet. Ofte vil de lægge ud med at sige: Vi ønsker et uddannelsesforløb, der indeholder viden om forskellige demensformer. Her spiller Marie Louise Holstein djævlens advokat og giver dem modspil ved at spørge: Hvorfor vil I have, at medarbejderne ved noget om forskellige demensformer? Er det nødvendigt, når de passer demente? Hvad er det faktiske problem, og hvad er det for en effekt I ønsker at se?. Hun mener, at det som udgangspunkt er det godt at spørge sig selv, hvilken ændring, vi ønsker at se i praksis. Derefter skal vi se på, hvad det er nødvendigt at vide, for at den ændring skal ske. De tre enzymer, der omsætter viden til handling eller hvordan undgår vi at få varm luft i ringbind ud af kurset? Marie Louise lægger vægt på tre elementer eller enzymer, som hun kalder dem - som er afgørende for, at det lykkes at omsætte viden til praksis. 7 Konferencerapport juni 2013

8 Et af elementerne er motivation Medarbejdere skal være motiverede for forandring, ellers går der ikke længe, før de falder tilbage i en sådan-plejer-vi-atgøre-det -rutine. Motivation er en uhåndgribelig størrelse, og hvad der motiverer, er ofte forskelligt fra person til person. Hvis man skal motivere en medarbejder, skal man gøre sig den anstrengelse at finde ud af, hvad der er vigtigt for vedkommende. Medarbejderen skal kunne se, at indsatsen kan betale sig og er meningsfuld, for at vi gør dét, som giver mening. Et andet godt udgangspunkt for læring er tydelighed. Det skal være tydeligt, hvilken effekt, man gerne vil se i praksis, og det skal være tydeligt, hvilken adfærd, man gerne vil have ændret. Efter indsatsen er det også effekten, der bliver evalueret. Effekt kan handle om forandring på det helt lavpraktiske niveau at der er noget, der forandrer sig. Fokus på effekt gør, at vi skal ændre den måde, hvorpå vi anskuer læring og kompetenceudvikling i praksis, f.eks. når en medarbejder skal på kursus. Her er det vigtigt at være klar over, hvad det er for et læringsudbytte, der ønskes, og hvordan arbejdspladsen kan få gavn af denne læring. Det tredje element eller enzym er transfer eller miljøet. Nær-transfer er at foretrække, dvs. jo tættere på hverdagspraksis, jo bedre. Det er en viden, som skal øves i praksis. I den forbindelse spiller transfer-klimaet eller forholdene på arbejdspladsen en stor rolle. Ledelsens opbakning er en vigtig del heraf. Ledelsen kan desuden strategisk arbejde med kulturudvikling på arbejdspladsen i forhold til den effekt, de gerne vil se. Læring sker bedst, hvis det er organisationen, der ændrer sig og lærer nyt frem for den enkelte medarbejder. Hvad kan ældreråd lære at gøre? Marie Louise Holstein opfordrede ældreråd til at sætte hælene i en gang imellem, og sige fra - for eksempel hvis der i en forvaltning sættes alt for mange projekter i gang samtidig, eller hvis man er ved at vedtage en handleplan, der beskriver at frivillige overtager ansattes arbejdsopgaver. Man kan også forestille sig, at det rehabiliterende arbejde også finder sted efter fyraften, fordi det er klokken 19 borgeren har brug for hjælpen. I det hele taget kræver en rehabiliterende tankegang, at man f. eks afskaffer døgnrytmeplaner for borgere. Nu er det jo borgeren der sidder bag rattet og styrer i sit eget liv. I Fredericia, som i længst tid har arbejdet reelt med den rehabiliterende tankegang, viser medarbejdernes tilfredshedsmålinger, at der scores meget højt og med lavt sygefravær. Det skal også stå klart for alle beslutningstagerne, at det koster penge at skifte eller ændre praksis på et område, og det er vigtigt for ældreråd at formidle denne viden, ikke kun én gang, men igen og igen. Kontaktoplysninger: Marie Louise Holstein, 8 Konferencerapport juni 2013

9 Seminar 3: Personcentreret omsorg hvad betyder begrebet, og hvordan bruges det i kommunerne? I den personcentrerede omsorg er det vigtigt, at medarbejdere er i stand til at aflæse den enkeltes behov og ønsker på trods af den demensramtes begrænsede mentale og fysiske ressourcer. Demenscentret Pilehuset er eksempel på en ny tilgang indenfor ældreomsorgen. Charlotte Agger, forstander i Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune Charlotte Agger fortæller varmt og medrivende om udviklingen af demensplejen. Fra for 20 år siden, hvor hun mødte indespærrede, fastspændte og pacificerede mennesker til nutiden, hvor en almindelig dags forløb i Pilehuset er fyldt med individuelle og positive, motiverende, stimulerende oplevelser for den enkelte beboer. Fra dengang der blev udbetalt lommepenge, og alle beboere havde institutionstøj på til dagens Pilehus, hvor både hunde og katte kan inkluderes i plejehjemmets rammer. Vel og mærke et plejehjem for de såkaldt vanskeligste demensramte, som ingen andre institutioner kan rumme. I alt bor der ca. 75 mennesker i Pilehuset, og heraf er ca. 50 ramt af meget invaliderende demenssygdomme. Der er tilknyttet sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere i alt ca. 150 ansatte. Pilehusets egne busser henter dagligt ca. 25 hjemmeboende demensramte, som benytter dagtilbuddene. Demens viser sig forskelligt Der er fem kernefaktorer, som tilsammen giver et billede af den enkelte persons udviklede demenssygdom. Den første udgøres af, hvilke neurologiske forandringer der er sket, dvs. hvor i hjernen sygdommen sidder, og dermed hvordan den viser sig overordnet. Helbredet i øvrigt er også med til at forme sygdommens udvikling. Biografien for det enkelte menneske, altså uddannelse og baggrund udgør endnu en faktor, ligesom personligheden spiller ind. Endelig spiller socialpsykologien en væsentlig rolle, fordi den handler om, hvordan pårørende og personale reagerer på den syge. I samspillet af disse fem faktorer ses det, hvordan sygdommen udvikler sig. Arven efter Tom Kitwood Personcentreret omsorg er et velkendt begreb inden for dansk ældreomsorg, særligt i forhold til demensramte borgere. Professor og psykolog Tom Kitwood indførte som den første personcentreret omsorg på demensområdet. Pilehuset forvalter arven efter hans lære, som i nyere tid er begrebet blevet opdateret og dermed mere direkte anvendeligt i praksis. Charlotte Agger fortæller, hvor vigtigt det er, at personalet oplever god behandling fra deres ledelse for at være i stand til at kunne behandle beboere/patienter med respekt og omsorg. Desuden lægger hun vægt på, at magtudøvelse må minimeres til fordel for en konstruktiv, smidig og genererøs tilgang til beboere. Alle ansatte modtager supervision en gang om måneden, hvor fokus er, at tænke over egen praksis. Der bliver lagt afgørende vægt på ledelseskommunikationen, og at den enkelte medarbejder har en uformel adgang til en erfaren kollega. Sådan får man demensramte til at blomstre Ansatte i Pilehuset bruger blomsten som metafor for beboeren, og der arbejdes bevidst med samspillet mellem jord, blomst og sol. Hver dag skal der opfyldes fem af beboerens grundlæggende behov. Måden, der er valgt til at gøre det på, er ved at tage udgangspunkt i, at alle beboere skal engageres i en for dem meningsfuld beskæftigelse hver dag. Den personcentrerede omsorg, som medarbejdere skal vise beboerne, må eksempelvis være inkluderende og identitetsskabende. Derfor skal medarbejderen også for fjerde gang den samme dag huske at hilse ordentligt på beboeren, når de mødes tilfældigt, for beboeren har jo allerede glemt de første tre møder på denne dag. At trøste og opbygge tilknytning for beboeren er ligeledes blandt de fem centrale omsorgs De særlige tilbud i Pilehuset Der er for nyligt åbnet syv sansepladser i huset, hvor meget svækkede demente får stimulation gennem sanseoplevelser. Huset har fastansat en rockmusiker, som hver dag spiller for beboerne, og som er meget værdsat. En gang i huset er blevet malet i lyse og muntre farver, så det ligner butikker i et gadebillede. Gaden heder Pilestræde, og bag en af dørene i Schous Sæbehus kan beboerne sammen med personale gå hen for at hente rengøringsartikler. Bag en anden dør i Fru Hansens Kælder kan der hentes kolonialvarer, og selvfølgelig 9 Konferencerapport juni 2013

10 findes der et billardbord i værtshuset Rottehullet. De mange aktiviteter planlægges i en halvårs aktivitetskalender, og der er fokus på fælles oplevelser med et positivt indhold og med høj grad af fysisk aktivitet. Spørgsmål til praksis Et ældrerådsmedlem bad Charlotte Agger fortælle, hvordan man flytter demente beboere fra en almindelig ældrebolig bolig til en demensbolig. Hun oplyste, at der var gode erfaringer med at give beboeren et rigtig godt tilbud, som opfylder den dementes ønsker. Et andet ældrerådsmedlem beskrev et dilemma, hvor en svært dement boede hjemme hos sin søn, der havde svært ved at give den pågældende personlig pleje og omsorg, ligesom den syge ofte vandrede væk fra hjemmet, og der blev spurgt om kommunen havde pligt til at gribe ind for at beskytte den syge. Charlotte oplyste, at kommunen skal gribe ind, hvis der er fare for den syges liv og velfærd, fordi kommunen har en omsorgsforpligtelse. Der blev spurgt, hvordan Pilehuset kunne få så store bevillinger at der var personaleressourcer nok til at gennemføre den personcentrerede omsorg. Hertil oplyste Charlotte Agger, at det var Pilehuset dels optog beboere, som ingen andre tilbud kunne rumme, og at afregningen for disse vanskelige beboere var højere, og dels deltager Pilehuset i mange projekter, hvor nye metoder prøves. Endelig har Pilehuset med sin inkluderende ledelsesstil også fundet plads til mange, der er i jobtilbud eller flexjobber. Charlotte sluttede sit indlæg med at sige, at i Pilehuset prøver vi at berige hinanden, fordi vi tænker på, hvordan din mor og far skal ha det. Læs mere her: https://subsite.kk.dk/sitecore/content/ Subsites/Boligkatalog/SubsiteFrontpage/ PlejeboligerMedKort/VanloeseBroenshoejHusum/ DemenscentretPilehuset.aspx Kontaktoplysninger: Charlotte Agger, Seminar 4: Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Med den kommunale strukturreform og udviklingen af sundhedsvæsenet er de sundheds-, omsorgs- og støtteopgaver, som kommunerne skal varetage, i vækst. Der er øget fokus på den lindrende indsats for borgere ramt af livstruende sygdomme, og palliativ indsats er én af mange opgaver i kommunerne. Mette Raunkiær, forsker, lektor, ph.d., cand.scient.soc. og sygeplejerske, Palliativt Videnscenter (PAVI) Afsættet for basal palliativ indsats er ofte eget hjem, hvad enten det er en privat bolig eller et plejecenter. Den basale palliative indsats i eget hjem forestås først og fremmest af alment praktiserende læger, kommunernes hjemmesygepleje og hjemmehjælpspersonale. Målgruppen for palliativ pleje er personer i den terminale fase, der kan vare få dage eller få uger. En anden målgruppe er personer med en livstruende sygdom (kræftpatienter). Mette Raunkiær står for et stort forskningsprojekt, som skal forbedre plejen for døende. Projektet har til formål at forbedre den lindrende indsats over for døende borgere i Nyborg Kommune og i øvrigt skabe viden om, hvad en god indsats er. Med i projektet har været ansatte og borgere på plejecentret Taarnborg, aflastningscentret Højvangen og et distrikt i hjemmeplejen. Foruden spørgeskemaundersøgelser blandt pårørende har Mette Raunkiær lavet interviews med plejepersonalet omkring de døende, og hun har stået for undervisning af nye social-og sundhedsassistenter og socialog sundhedshjælpere. Med afsæt i sit forskningsprojekt giver Mette Raunkiær et overblik over status på området, et bud på den fremtidige udvikling og råd om hvordan kommunale ældreråd kan sætte fokus på palliativ pleje. Hun fortæller, at der i forskningsprojektet har været kontakt til hjemmesygepleje og kommuner. Spørgeskemaer, kontakt og andre undersøgelser viser, at plejepersonale, praktiserende læger og pårørende mangler viden om emnet. Som led i kortlægningen af den kommunale palliative pleje blev der i lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 467 ledere af hjemme-/ hjemmesygeplejen og offentlige plejehjem i 91 kommuner. 10 Konferencerapport juni 2013

11 Kortlægningen af kompetencer hos plejepersonale viser, at: Over halvdelen af plejeenhederne har en nøgle- eller ressourceperson i palliation (flest i hjemmesygeplejen). Plejepersonalet har overvejende en kort uddannelse. I palliativeforløb indgår først og fremmest sygeplejersker, assistenter og hjælpere. Nogle steder indgår ufaglærte medarbejdere i palliativ indsats (flest på plejehjem). I størstedelen af alle plejeenheder (knapt 2/3) er der ingen medarbejdere med efteruddannelse i palliation. Hun påpeger, at plejepersonalets uddannelse bør suppleres med kurser i smertelindring/behandling og kurser med opmærksomhed på forandringer i den ældres liv. Og det er ikke nok med kurser. Det lærte skal bruges i det daglige arbejde, og uddannelserne skal vedligeholdes. De praktiserende læger bør være tovholdere på den palliative indsats, men de kan tit være svære at få kontakt med aften og helligdage. De fleste steder ydes den palliative indsats af en fast gruppe med en kontaktperson, der ofte indkalder andre fagpersoner: ergoog fysioterapeuter, læger, præster og pårørende. Foruden mere uddannelse og bedre koordinering med praktiserende læger efterlyser hun mere konsistens i oplysningen til pårørende, hvilket er muligt, hvis der er mere ensartethed og højere vidensniveau på området blandt alle aktører. Hun anbefaler en række konkrete områder, som ældreråd kan tage op i kommunerne: Professionelle kompetencer på plejecentrene. Særlige kommunale sengepladser/institutionelle tilbud til borgere med palliative behov. Samarbejde med de specialiserede palliative enheder. Palliativ indsats til andre livstruende sygdomme end kræft (fx demens). Nye samarbejdsformer med almen praksis. Involvering af andre faggrupper end læger og sygeplejersker. Støtte til pårørende og efterladte. Læs mere her: Kontaktoplysninger: Mette Raunkiær, Seminar 5: Bedre dialog giver færre klager eller Styrket borgerkontakt Visionen er, at man med brug af enkle og forståelige redskaber kan gøre håndteringen af klager, til og over det offentlige, hurtigere og enklere. At man samtidig fremmer oplevelsen af respekt, lydhørhed og fokus på fair løsninger og processer. Og at man ved at anvende den samme tilgang i dagligdagen kan forebygge, at der overhovedet bliver anledning til klager. Britta Sichlau, tidl. leder af Visitationen, nu områdeleder for Social og Sundhed, Furesø Kommune Britta Sichlau fortalte, at begrebet Styrket Borgerkontakt stammer fra Holland, hvor det har været anvendt i 25 år. Her har det været afprøvet i en lang række forskellige typer offentlige forvaltninger, hvor der træffes afgørelser, som kan udløse en klage, eller hvor man som en del af det daglige arbejde håndterer klager. Favrskov Kommune, Furesø Kommune, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har i 2011 og 2012 arbejdet med projekt Styrket Borgerkontakt. Konklusionen er klar: Fokus på god dialog med borgeren giver langt færre klager og kortere sagsbehandlingstid. Metoden består grundlæggende i en hurtig og tæt dialog mellem medarbejder og borger i forbindelse med en klage. Borgeren oplever 11 Konferencerapport juni 2013

12 at blive lyttet til og får mulighed for at høre, hvorfor sagen er afgjort, som den er. Dialogen betyder, at borgere i op til 90 % af tilfældene vælger at trække sin klage tilbage. Ansatte er glade for metoden Britta Sichlau deler erfaringer fra projektet i hendes egen kommune. Når det gælder de ansatte, følte mange medarbejdere, at de allerede gjorde mange af de ting, som ligger i metoden. En markant forskel er dog, at de blev mere bevidst om at tage fat i utilfredsheden og følge den til dørs. De oplevede det heller ikke længere i lige så høj grad som en personlig kritik, og de blev mindre følelsesmæssigt påvirket af en klage, end de gjorde tidligere. Den direkte kontakt, hvor man får alle mellemregningerne med, gav faktisk også en oplevelse af, at medarbejderen fik skærpet sin faglighed. Borgerne mere tilfredse I tre ud af fire afdelinger blev borgertilfredsheden øget, og alle fire steder har borgerne en forventning om, at næste kontakt vil være forbedret efter denne klagesag. Hun fortalte, at en hurtigere afklaring af borgerhenvendelser ville betyde: En mere positiv opfattelse af kommunens behandling. En hurtigere afklaring af borgerens henvendelse/klage. En mindre tidrøvende indsats for forvaltningen. Hun understregede også, at det naturligvis ikke alle borgerhenvendelser/klager, man kan afklare ved en dialog mellem borger og forvaltning. Der vil derfor fortsat være nogle klager, som alene kan løses ved at sende dem videre til behandling. Dette kan være af principielle grund, eller fordi borgeren ønsker sagen afklaret af en anden myndighed. Tilhørere fra ældre/seniorråd i Furesø og Favrskov Kommune kunne bekræfte, at borgerne oplevede den nye dialogform positivt. Det blev på seminaret afklaret, at der ikke er nogen erfaringer fra området vedr. udførelse af f.eks. hjemmehjælp/-pleje m.v., så erfaringen fra det sociale område (i Furesø kommune) gik indtil videre udelukkende på visitationens område. Klagerådene var jo ikke længere i funktion, men forventningen var, at man ved denne metode havde fundet en god afløser for nogle af de opgaver, som tidligere blev varetaget af Klagerådet, og at man kunne opnå nogle forbedringer af samme størrelsesorden, som det man havde målt i Holland. Andre eksempler: I 2012 igangsatte to forvaltninger Københavns Borgerservice og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i fællesskab et pilotprojekt hvor i alt ca. 50 medarbejdere gennemgik træningsforløb i Styrket Borgerkontakt. Arbejdet med anvendelsen af de nye metoder blev løbende monitoreret, og ved afslutningen af pilotprojekterne i marts 2013 kunne man konstatere, at resultaterne var mindst lige så overbevisende som i Holland og i det danske ABT-projekt. Man har både i forhold til borgerhenvendelser og i forhold til egentlige skriftlige klager kunnet måle et voldsomt lavere tidsforbrug, bl.a. fordi en meget stor del af borgerne op til 80 % har tilkendegivet, at de ikke fandt grund til, at forvaltningerne skulle fortage sig yderligere. Læs mere her: Kontaktoplysninger: Britta Sichlau, 12 Konferencerapport juni 2013

13 Seminar 6: Udviklingen i den kommunale visitation Hvorfor er der så stor forskel i visitatorernes arbejde? Hvordan bliver visitatorerne mere fleksible? Hvad kan vi i ældrerådene gøre? Det var svaret da tilhørerne til dette seminar blev spurgt, hvad de gerne ville høre om. Birgitte Vølund, selvstændig underviser og udviklingskonsulent, sygeplejerske, master i gerontologi Efter velkomsten ved Anker Andersen fra Danske Ældreråd, fortalte Birgitte lidt om sig selv, nemlig at hun er gammel sygeplejerske fra 1977, har arbejdet i Omsorgsorganisationernes Samråd og været selvstændig med undervisning af visitatorer ved demenskoordinatoruddannelsen. Birgitte brugte egentlig ikke de mange plancher, som hun havde med, men hun tog udgangspunkt i tilhørerne spørgsmål og uddybede enkelte af plancherne, idet hun fremførte, at visitation er en kompleks opgave. Der er et moralsk-filosofisk perspektiv i at kompensere mennesker, der ikke kan klare sig selv. Og borgerne har en ret, men også en forpligtelse til at sige fra, hvis der sker ændringer. Velfærdsstaten er en ramme, hvor der skal være ansvar for hinanden begge veje, at der skal være retfærdighed og moral samt at de organisatoriske forhold skal have fokus på leverandørernes kommunikation overfor borgerne. Behov for et fælles sprog Godt nok er juraen grundlaget for hvilke muligheder, der er for borgerne, men standarder og økonomi er styringsværktøjer. Der er stort pres på visitatorerne, for hvordan kan behov spille sammen med standarderne, hvorpå der er et politisk pres som afgør, hvordan serviceniveauet skal være. Der er derfor behov for et fælles sprog for visitatorer for at tydeliggøre visitationen og dokumentationen, som skal være til gavn for borgeren og ikke det sociale nævn (hvis der evt. senere skulle komme en sag). Birgitte pointerede, at loven er over standarderne, at visitatorerne er subjektive, hvorfor der skal være krav om opfølgning og tilsyn, både hos de private men også hos de offentlige leverandører. Fleksibilitet og rehabilitering for hvis skyld? Herefter talte Birgitte om fleksibel hjemmehjælp, som i den sammenhæng kan være problematisk. Det kan være svært at afgøre, hvem der afgør, hvor meget tid, der afsættes, om det er tilstrækkeligt. Rehabilitering blev også omtalt. Her er det vigtigt, at vi ser på, om der kun er tale om træning, eller om det er en effektiv opgaveløsning, hvor borgeren bliver motiveret til at kunne, hvad borgeren selv gerne vil. Det er interessant at undersøge, hvad der sker, hvis borgeren siger nej til rehabilitering, om man så overhovedet får noget hjælp. Hun kom også ind på, hvem visitator er repræsentant for borgeren eller kommunen. Her er der nogle dilemmaer, som skal håndteres og ikke bare løses. Der bør tages udgangspunkt i det hele menneske, et synspunkt som bør fremmes. Hvis visitatorerne får en pistol i nakken når der skal spares, kan det dog være rigtig svært. Birgitte afsluttede med et ønske for fremtiden, nemlig at kommunerne skal bruge hinanden mere på tværs, at innovationen skal fremmes, og populært sagt at der skal bores hul i siloerne. Kontaktoplysninger: Birgitte Vølund, 13 Konferencerapport juni 2013

14 Seminar 7: Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Hvordan har samarbejdet med kommunal hjemmehjælp, hjemmesygeplejersker, visitatorer og andre aktører udviklet sig? Hvordan kan forebyggende hjemmebesøg bidrage til ældre borgeres livskvalitet? Vibeke Reiter, forkvinde, SUFO (Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg) og forebyggende medarbejder i Lejre Kommune Vibeke Reiter fortæller, at der er stor forskel på, hvilke grupper, man taler om. Når det gælder medicinske patienter, er man i mange kommuner begyndt at kontakte borgere, som har været indlagt, men som ikke modtager anden hjemmepleje/-hjælp. Man gør det for at høre, om der er behov for at tale om noget efter udskrivelsen. Det kan evt. forebygge, at man får behov for hjemmepleje og/eller bliver genindlagt. Det er muligt, fordi hun er koblet op på en e-journal, hvor man kan se, hvornår og hvor længe en person er indlagt og på hvilken afdeling. Den komplicerede medicinske patient skal tilbydes hjemmebesøg, men det er nyt og først ved at blive implementeret i mange kommuner. Samarbejdet i det kommunale tilbud Vibeke Reiter kommer em et fint eksempel fra sin hverdag: En hjemmehjælper havde fortalt, at hun havde været ude hos en borger, som var trist og ked af det. Hjemmehjælperen var usikker på, om den ældre borger var sikker, når hun gik i bad. Hjemmehjælperen kendte ikke borgeren så godt og spurgte derfor Vibeke, som kender borgeren, om hun ville kontakte hende. Vibeke tog derud, og hun oplevede, at borgeren sådan set var, som hun plejede at være. Og de tog fat i nogle positive ting, som at den ældre spillede TV-bingo og havde vundet nogle fine trolde. Samtidig fik de talt om det med badet, og oplægsholder gjorde hende opmærksom på at privat tilbud, hvor hun nok fik færre hjælpere end i det 14 Konferencerapport juni 2013

15 offentlige. Samtidig fik de snakket om, hvad hun kunne gøre, som kunne støtte hende i at møde andre mennesker. Det er et godt eksempel på det med samarbejde og tværfaglighed. Genoptræning og forebyggelse virker, også selvom man er gammel. En 84-årig overvægtig kvinde med flere livstruende fik hjælp til at tabe 20 kilo, og hun fik meget mindre medicin, mindre behov for hjemmehjælp. Sådan gør man det Erfaringen med den opsøgende indsats i kommunerne er dog forskellig. Nogle gange skriver man ud, og folk kan bestille et besøg, andre skriver ud med en dato, som skal aflyse, hvis man ikke er interesseret. Andre endnu holder et informerende møde, hvor ældrerådet også er med. Hvis nogle ikke møder op, bliver de kontaktet telefonisk eller skriftligt, og de skal selv melde fra, hvis de ikke er interesseret i besøg. Vibeke mener, at det er lidt på grænsen af intentionen med loven med et infomøde, og rent teknisk må det ikke erstatte et besøg. Man må under alle omstændigheder tilbyde besøg til alle. Fra salen fortæller en tilhører, at Fredensborg Kommune har ældrerådet medvirket til, at der er ansat to ekstra hjemmebesøgere. Alle ældre over 75 år får tilbud om forebyggende hjemmebesøg eget hjem mindst én gang årligt. Hjemmebesøget er et fristed til refleksion over en ældre borgers og hjemmebesøgerens fælles iagttagelser. Samtalen kan dreje sig om dagligdagen, trivsel, socialt netværk, bolig, sundhedstilstand, funktionsevne og interesser. Den kan også berøre eksistentielle emner som sorg, tab, identitet, isolering og død. Forebyggende hjemmebesøg har været lovpligtige siden Det er både sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter o.l., som foretager hjemmebesøg. Læs mere her: Kontaktoplysninger: Vibeke Reiter, Seminar 8: Hverdagsrehabilitering mellem håb og tvang Hanne Marlene Dahl, Roskilde Universitet - arbejder med ældreomsorg og politisk styring af ældreomsorg i en dansk sammenhæng Hanne Marlene Dahl fortalte om hverdagsrehabilitering og forskellen mellem fortidens kompenserende hjemmehjælp og hverdagsrehabilitering hjælp til selvhjælp, og om den forskellighed, der præger kommunernes tilgang til de forandringer, der sker i disse år. Rehabilitering af ældreomsorgen gennemføres ofte af økonomiske og samfundsmæssige grunde. For mange borgere er rehabilitering et håb om et mere selvstændigt liv, men spørgsmålet er, om det også indeholder elementer af tvang. Hun beskrev, hvordan vejen fra omsorg til hverdagsrehabilitering er et brud med opfattelsen det kendte og trygge til en forestilling om, at man kan skabe kontinuitet i tilværelsen gennem hjælp til selvhjælp. Hvor borgeren bliver en aktiv medspiller, der skal udvikle, genvinde, bibeholde sine færdigheder og funktioner eller forebygge en forringelse af sine funktioner og evner. Erfaringen viser at det for de fleste betyder bedre livskvalitet samtidig med bedre økonomi for kommunen. For medarbejderne betyder det faglig stolthed. Det handler om at fremtidssikre ældreomsorgen. Men det handler også om at være opmærksom på hvornår grænsen for den enkelte borgers rehabilitering er nået og den kompenserende hjælp må tage over. Før og nu Hvor hidtidig praksis mest har handlet om opretholdelse af status quo og om forebyggelse, handler hverdagsrehabilitering om forbedring og om forebyggelse. I udviklingen i hjemmeplejen gennem de sidste 20 år er der sket en standardisering af omsorgen gennem visitering og fælles sprog. Gennem øget valgfrihed for eksempel muligheden for at bytte ydelser og frit valg af leverandør. Der er også sket en øget styring gennem synlig ledelse. Der var rigtig mange engagerede deltagere til seminaret, der havde en livlig debat undervejs til de mange rejste spørgsmål. Og man var enige om, at vi skal blive ved at spørge, om hverdagsrehabilitering altid godt, og om vi gør det rigtige i den givne situation. Vi må også insistere på at spørge, hvornår grænsen for hverdagsrehabilitering og aktivering er nået. Og vi må se på om og hvornår det bliver til magtudøvelse. Kontaktoplysninger: Marlene Dahl, 15 Konferencerapport juni 2013

16 Seminar 9: Fremtidens samarbejde med pårørende Når vi møder de pårørende på plejecentret første gang, er det vigtigt at forstå, hvilket kaos de har levet i og med i tiden op til beboerens indflytning. Marianne Engel, socialrådgiver og selvstændig konsulent, med i VISOs leverandørgruppe og Helle Thomsen, plejecenterleder på Fuglsanggården, formand for videnscenter om demens i Norddjurs. Med sin beskrivelse af de pårørendes situation bringer Marianne Engell tilhørerne på sporet med sit første indlæg. I Danmark lever med en demenssygdom. Om 25 år ventes antallet af demente over 60 år at vokse til personer. Ægtefæller og nære pårørende til demensramte har det svært. En undersøgelse fra 2012 viser, at pårørende i Danmark gennemsnitlig bruger knap seks timer om dagen på pleje, omsorg og tilsyn med deres demente ægtefælle eller samlever. Tidligere undersøgelser viser desuden, at det slider på de pårørende, som ofte rammes af depressioner, bruger mere medicin og har en større risiko for selv at blive ramt af demens end gennemsnitsbefolkningen. Marianne Engell fortsætter sit oplæg og fortæller: Nogle pårørende har magtet at tackle dette kaos på en måde, der efterlader dem med en lettelse over, at nu er det OK at lade det offentlige tage over. Men mange pårørende er så præget af kriser og uafklarede følelser og stress, som kommer til udtryk på en uheldig måde. Taler man med nogle af disse pårørende, er der ofte en historie bag dette. De har haft svære relationer til hinanden i familien, er ikke vant til at løse konflikter eller træffe svære beslutninger. Ofte bærer de også rundt på en bagage af skyld, afvisning og evige uenigheder i familien, og disse kan igen være blevet overført til deres eget familiemønster. De kender ikke til andet. Helle Thomsen, leder af plejecentret Fuglsanggården, er seminarets anden oplægsholder Hun følger op med levende og medrivende eksempler, taget ud af hverdagen på det velfungerende plejecenter i Norddjurs Kommune. Helle Thomsen er også leder af kommunens videnscenter om demens. Kommunens videnscenter består af 12 mennesker, som alle er optaget af at finde gode løsninger på de mange opgaver, der skal løses for demensramte familier. På alle kommunens 9 plejecentre er der tilknyttet en demenskoordinator, som er ansat til at forberede de pårørende på hverdagslivet på ældrecentret. Det er vigtigt, at de har tillid til, at kommunen kan løse opgaven. I debatten bliver det blandt andet fremhævet, at pårørende er bedre uddannet og ønsker at mere involverede i dag end tidligere. Det stiller krav til, at ansatte skal være åbne over for potentiel kritik og være bedre rustet til at svare på konkrete spørgsmål. Helle Thomsen fortæller, at alle ansatte på Fuglsanggården har gennemgået et sælgerkursus! Som hun siger: Pårørende mødes med et Er der noget, vi kan hjælpe dig med? Dette gælder både i hjemmet og i plejecentret. Tillid skabes, og det bliver lettere at tale om den vanskelige overgang fra hjem til plejecenter. De knap 100 deltagere i seminar 9 får udleveret en mappe med små, nyttige brochurer og et eksempel på en pårørendepolitik på et plejecenter. Læs mere her: Kontaktoplysninger: Marianne Engel, Helle Thomsen, 16 Konferencerapport juni 2013

17 Udstillere kontaktoplysninger Ældrerådenes bygningskonstruktør modtager Ældrerådenes Hæderspris 2013 Sofu Mail: Web: Meyland-Smith A/S Jan Sahlertz Mail: Web: Seniorland Zealand Care Mail: Web: Nationalt Videnscenter for Demens Benedikte Anna-Theresia Andersen Mail: Web: Socialstyrelsen Mail: Web: Zibo A/S Niklas Thomsen Mail: Web: SADF Sammenslutningen af Danske Fodplejere Anne Blom Kjelsgaard Mail: Web: Mangeårig formand for Lemvig Ældreråd, Villy Christensen er modtager af Ældrerådenes Hæderspris Prisoverrækkelsen fandt sted under overværelse af 400 ældrerådsmedlemmer på DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand den 15. maj. Villy Christensen får prisen som en anerkendelse af sit mangeårige og utrættelige arbejde for at skabe holdbare organisationsstrukturer til at sikre ældrerådenes fortsatte arbejde. Han har også været med til at udvikle DANSKE ÆLDRERÅD. Kirsten Feld, afgående formand for DANSKE ÆLDRERÅD, udtalte ved overrækkelsen blandt andet: Du har også en fortid som meget aktiv i spejderbevægelsen, og jeg kender dig godt nok til at vide, at du lever og har levet op til mottoet VÆR BEREDT. Villy Christensen har i sit arbejdsliv som skolemand og politiker i Frederikshavn Kommune og Nordjyllands amt været højt respekteret af både politikere og embedsmænd. Som borgmester i Frederikshavn i årene var han med til at skabe udvikling af byen til gavn for unge som ældre. Efter pensionering vendte han og fru Hanne tilbage til deres fælles udgangspunkt, Nørre Nissum og Lemvig kommune. Her blev han i 1998 valgt til ældrerådet, hvor hans sociale engagement og en pragmatisk tilgang fortsat er til stor gavn for kommunens ældre borgere. Det var en stolt og rørt Villy Christensen, som blev hyldet af forsamlingen med en stående applaus. Han siger: Det betyder meget at få den anerkendelse, som denne pris er udtryk for. DANSKE ÆLDRERÅD gør et stort og vigtigt arbejde for, at ældre bliver hørt. Med et samlende organ står de kommunale ældreråd også meget stærkere, både lokalt, regionalt og landspolitisk. Villy Christen, som indtil årsskiftet var formand for Lemvig Ældreråd er en beskeden mand. I sin takketale understregede han, at, han modtager prisen som repræsentant for enhver tillidsmand, som påtager sig opgaver for ældre borgere. Den afgående formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Kirsten Feld, overrækker prisen til Villy Christensen. 17 Konferencerapport juni 2013

18 Vi skal tale velfærden op Formand for Folketingets Socialudvalg Anne Baastrup holdt den afsluttende talt ved DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde d. 15. maj. Anne Baastrup begyndte sin tale ved at fortælle, hvordan hun har oplevet både sin mor og sin svigermor som gamle i Danmark, og at hun som medlem af Folketinget fra 1996 har fulgt samfundets udvikling på tætteste hold. Længst muligt i et sundt liv Formanden for Folketingets Socialudvalg lagde stor vægt på, at forebyggelse skal have fokus på, at funktionsevnen hos ældre bevares. I den forbindelse er genoptræning helt central, og det er kommunerne, der skal tage ansvaret for begge opgaver. Kommunerne skal give lige muligheder for alle ældre, og kompensation for dem, der mister noget funktionsevne. Når genoptræningen ind imellem halter skyldes det efter Anne Baastrups mening, at aktørerne ikke taler sammen. Den igangværende lægekonflikt er ikke med til at hjælpe på kommunikationen, og Anne Baastrup ønsker derfor konflikten afsluttet så hurtigt som muligt. Vi skal tale velfærden op og ikke ned Formanden slog til lyd for, at vi skal have fokus på potentialerne i den måde, vi i dag udøver ældreomsorg. Vi skal se på, hvor der kan forbedres yderligere, frem for kun at se på de ting, der ikke fungerer. Som eksempel nævnte hun, og bygningerne kunne være tip top, men måske manglede åbenheden fra de ansattes side. Det stiller store krav til dygtige ledere. I det hele taget lagde Anne Baastrup vægt på, at værdierne skulle være på plads, ellers må man råbe op. Værdierne, som Ældrekommissionen lagde vægt på, deler AB, og hun ser frem til at modtage Hjemmehjælpskommissionens rapport. Anne Baastrup pegede på følgende som de væsentligste værdier: Et værdigt liv Et trygt liv Selvbestemmelse i sit liv Sikkerhed for at blive hjulpet En værdig afslutning af livet. Klip fra dialogen med ældrerådene Det er ikke tilfredsstillende, hvis en cancerpatient når at møde 48 læger, som ikke har sat sig ind i patientjournalen på forhånd, men løsningen ligger hos overlægen, der skal administrere således, at der også bliver tid til at læse patientjournalerne. Anne Baastrup vil spørge Social- og Integrationsministeren, hvornår bekendtgørelsen om hjælp til digitaliseringssvage borgere bliver offentliggjort. Som svar på et spørgsmål vedrørende busdrift i et yderområde, svarede Anne Baastrup, at det er meget vanskeligt at dække alle områder hele tiden. Derfor er teletaxi-ordningen blevet opfundet til at klare disse behov. Men for borgere med særlige behov kan det overvejes at bosætte sig i mere befolkningstætte områder for at opnå adgang til flere offentlige servicetilbud. Konferencerapporten er udgivet af Danske Ældreråd Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf Formand Bent Aa. Rasmussen Tlf Mobil: Ansvarshavende Bent Aa. Rasmussen Redaktion Marianne Lundsgaard Henriette Irminger Sonne Sekretariatet Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder Tlf Mobil:

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Person centered care i forhold til ledelse

Person centered care i forhold til ledelse Person centered care i forhold til ledelse God demensomsorg - et spørgsmål om ledelse? Nordisk konference 23.10.2012 Disposition Præsentation af Tom Kidwoods krav til organisationer Præsentation af Pilehuset

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00 syddjurs.dk Livet som ældre i Syddjurs Kommune Ældrepolitik Velkommen Visionen Ældrepolitikken har det mål at skabe de bedste betingelser for et godt og

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Projekt Livet og døden på plejehjem

Projekt Livet og døden på plejehjem Projekt Livet og døden på plejehjem 2007-2009 Et forsknings- og udviklingsprojekt mellem Københavns kommune, Sygeplejerskeuddannelsen og Center for Sammenhængende Forløb, Professionshøjskolen Metropol

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Greve Kommunes Værdighedspolitik

Greve Kommunes Værdighedspolitik Greve Kommunes Værdighedspolitik 2016-17 Indhold Borgmesterens forord... 2 Indledning... 3 Værdighed i Greve Kommune... 3 1. Livskvalitet... 4 2. Selvbestemmelse... 4 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven

Sundheds- og Ældreområdet. Tilsynsrapporter. Solbjerghaven Sundheds- og Ældreområdet Tilsynsrapporter Solbjerghaven 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE indholdsfortegnelse...2 Embedslægens tilsynsrapport...4 kommunalt uanmeldt tilsyn...26 kommunalt anmeldt besøg...31 2 3

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Øst, Sindal 1 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn den 2. og 3. november 2015 Hjørring Kommune 2015 Leverandør: Distrikt Øst, Sindal (personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og rehabilitering til borgere i eget

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Gødvad Plejecenter.

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

DemensCentrums organisering

DemensCentrums organisering DemensCentrums organisering Demenschef Specialister Særlig indsats Personale, IT, økonomi, teknik Specialboliger, Graham Bells Vej Indretningsarkitekt Demens Caféen Service, Serviceleder Plejeboligafsnit

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris Solrød kommune aflagde den 16. august 2011, uanmeldt tilsyn på

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard Generel 2014

Kvalitetsstandard Generel 2014 Kvalitetsstandard Generel 2014 Lovgrundlag: Servicelovens 83 og 84 Mål Kommunalbestyrelsen ønsker: At yde en indsats, der opleves som en helhed, og som tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. At

Læs mere

Usynlighed erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg.

Usynlighed erfaringer fra forebyggende hjemmebesøg. Aleneboende demente Usynlighed erfaringer fra forebyggende Oplæg ved: Vibeke Reiter, forebyggende medarbejder, Lejre Kommune og Forkvinde i SUFO (Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende og FOrebygende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Fuglsanggården Uanmeldt kommunalt tilsyn Fuglsanggården 2. november 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE side 1. Indledning...3 1.1 Formål med det uanmeldte besøg 3 1.2 Fremgangsmåde generelt.3 2. Konklusion på samtale med 2 beboere...4

Læs mere

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej I mit arbejde er jeg opmærksom på beboere og kollegers faglige behov, herunder kravene til de kompetencer, det medfører at kunne give den bedste faglige

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.

Læs mere