KONFERENCERAPPORT Ældreomsorg i forandring god vilje er en forudsætning for god omsorg 16. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONFERENCERAPPORT Ældreomsorg i forandring god vilje er en forudsætning for god omsorg 16. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand"

Transkript

1 KONFERENCERAPPORT Ældreomsorg i forandring god vilje er en forudsætning for god omsorg 16. maj 2013 på Hotel Nyborg Strand Ældreomsorg i forandring god vilje er en forudsætning for god omsorg. Med den overskrift satte DANSKE ÆLDRERÅDs ældrepolitiske konference 2013 fokus på det foranderlige landskab, som ældreomsorg udgør i det moderne velfærdssamfund. Og der er heldigvis utroligt meget viden, faglighed og god vilje i spil, som vi fik lov at få indblik i. I rapporten her kan man læse referater fra seminarer om personcentreret omsorg, om offentlig-privat samarbejde på et plejecenter, om samarbejde om forebyggende hjemmebesøg, om fremtidens samarbejde med pårørende og meget mere. Også hovedoplægsholderne biskop Kjeld Holm, aldringsforsker Henning Kirk og professor Tine Rostgaard stillede fra hver deres vinkel skarpt på begreber som dannelse, empati og etik under pressede samfundsvilkår og på den historiske udvikling af området. Det hele blev i den grad kvalificeret af spørgsmål fra og dialog med konferencedeltagerne, som også var med til at skabe den gode stemning. Det var langtfra den første, men dog en ganske særlig konference for mig i år. Blot en dag efter valget til formand for DANSKE ÆLDRERÅD kunne jeg med ydmyghed og stolthed føle en ekstra stor glæde ved at have fået roret i en organisation, som sætter fokus på disse vigtige og aktuelle emner og bringer aktørerne i dialog. Jeg håber, artiklerne sammen med kontaktinformationer og henvisning til yderligere information om oplægsholdere, projekter og udstillere vil inspirere til fortsat idéudveksling og nye initiativer. God læsning. Bent Aa. Rasmussen, formand Indhold Hovedoplæg 1 De 9 seminarer 6 Udstillere 17 Ældrerådenes Hæderspris 17 Anne Baastrups tale 18 referaterne er skrevet af bestyrelsesmedlemmer og sekretariat. Billeder er taget af fotograf Maj skibstrup. Hovedoplæg Nye ældregenerationer perspek tiver for fremtidens pleje- og omsorgsopgaver Henning Kirk, dr. med., aldringsforsker, seniorkonsulent og forfatter Oplægsholderen indledte med at fortælle, at alderdommen tidligere i sig selv blev betragtet som en sygdom eller en svækkelse af mennesket. I dag ved vi, at alderen ikke i sig selv udgør et problem. Hvordan udvikler helbred og funktionsevne sig hos de nye årgange af ældre? Levealderen vokser for øjeblikket med 6 timer i døgnet. Gennemsnitligt bliver vi altså kun 18 timer ældre i hvert døgn. Man har før ment, at der måtte være grænser for hvor gamle vi ville kunne blive, men der er p.t. ingen forskning, som underbygger synspunktet, og Henning Kirk mente derfor at middellevetiden ville fortsætte med at stige og stige. I dag er der over 1 mio. danskere over 65 år, og dermed lige så mange måder at blive gamle på. fortsætter næste side 1 Konferencerapport juni 2013

2 Danmarks Statistik har set på udviklingen ved at sammenligne tal fra 2008 med tal fra 2012 på nogle velfærdsydelser, der benyttes af ældre mennesker: Tallene viser generelt, at færre mennesker modtager de offentlige tilbud. Om boligforhold eksempelvis Bor 12,8% af 80+-årige på plejehjem mod 13,4% for 4 år siden Bor 28,6% af 90+-årige på plejehjem mod 30,6 % for 4 år siden Bor 12,1 % af 90+-årige i beskyttet bolig/ældrebolig mod 11,2 % for 4 år siden Om hjemmehjælp eksempelvis Hjemmehjælp for 80+-årige modtages af 37 % mod 42,9 % for 4 år siden Hjemmehjælp for 90+-årige modtages af 58,6 % mod 61 % for 4 år siden. Henning Kirk forklarede, at mennesker med behov for hjælp bliver ældre, og det samlede billede viser, at ældrebefolkningen vokser, men hjælpen svinder. Til gengæld giver den højere levealder et større pres på sundhedssektoren, dels fordi flere sygdomme kan helbredes, og dels fordi der efterspørges flere sundhedsydelser. Arvelige anlæg er derimod ikke en væsentlig risikofaktor, da demens ikke er mere arvelig end så mange andre sygdomme. Vi fødes som kopier, men dør som originaler Med baggrund i denne sandhed, som i virkeligheden dækker over behovet for en meget mere individuel tilgang til mennesker og deres sygdomme, slog Henning Kirk til lyd for, at den kommunale ældrepleje skulle afløses af en kommunal forpligtelse til henholdsvis forebyggelse, genoptræning og omsorg FGO. Som en tankevækkende afslutning på sit indlæg påviste Henning Kirk, at alderdommen er et sæsonfænomen! i det mindste hvis H.C. Andersen kan siges at være et sandhedsvidne. Henning Kirk har gennemgået digterens dagbøger, og har derigennem konstateret, at H.C. Andersen kun beskrev alderssymptomer i vinter- og forårsmånederne, men aldrig om sommeren. Risikofaktorer for udvikling af demenssygdomme Henning Kirk beskrev flere faktorer, som påvirker menneskers risiko for at udvikle en demenssygdom. En hjerne, som ikke stimuleres og motioneres har større risiko, og Henning Kirk foreslog brug og læring af fremmedsprog samt musikudøvelse som to gode motionsformer for en hjerne. Kredsløbet bliver bedre, når vi motionerer og er fysisk aktive, og dermed bliver blodomløbet i hjernen også vedligeholdt. Det holder hjernen sund. Hvis sygdomme som diabetes og depression diagnosticeres og behandles for sent tager hjernen skade, og risikoen for at udvikle demens stiger. Kost, hvor der mangler frugt, grønt og rødvin udgør også risiko for at udvikle demens. Da lettelsens latter havde lagt sig i salen, uddybede Henning Kirk hvorfor lidt daglig rødvin har forebyggende virkning. Det har vist sig, at mørkerøde bær og druer indeholder polyfenoler, der forebygger plak i hjernen. 2 Konferencerapport juni 2013

3 Ældreomsorgens udvikling hvor er vi på vej hen? Historisk rids over udviklingen i ældreomsorgen fra 1980erne til i dag. Tine Rostgaard, professor MSO, ph.d., Aalborg Universitet Tine Rostgaard lægger ud med at give et rids over de emner, hun vil komme ind på: Ældrepleje i verdensklasse En sektor under den kritiske lup Udgangspunktet for dagens ældrepleje Fokus på kvalitet som individualisering eller standardisering Flere og kolliderende kvalitetsbegreber, med nye roller og relationer Dagens udfordring Hun indleder med at spørge, hvad god ældrepleje er. Hun introducerer begrebet universelle ydelser, som giver os ret til noget, fordi vi er borgere. Det betyder, at det ikke er flovt, fordi det er en generel rettighed. I mange andre lande er det mere stigmatiserende at modtage hjælp, fordi man kun får det, hvis man ikke har andre til at hjælpe sig. Det betyder også, at ydelsen hjemmehjælp ikke er afhængig af indkomst og formue. Vi har relativt høj kvalitet og relativt veluddannet personale. Der er respekt for individet for eksempel en lille ting som navneskilt på døren i plejeboliger. Det er ikke tilfældet i mange andre lande, og også Længst muligt i eget hjem og hverdagsrehabilitering er noget, som andre lande ønsker at kopiere. Bl.a. EU lader sig inspirere. Hun fortæller, at ældrepleje samtidig har et dårligt ry i befolkningen, som mener, at det går bedre på f.eks. biblioteker. Det gælder også blandt medarbjedere i sektoren, hvor at 60% synes, at kvaliteten for borgeren er blevet meget lavere. I plejeboliger er det ca. 50%. Historisk kaldte man det husmoderafløsning, når det offentlige tilbød hjælp i hjemmet når en kvinde blev syg, kom der en hjælp, da det var utænkeligt, at manden kunne klare det selv. Man lod sig inspirere i fht. ældrepleje, og senere fandt man ud af, at man måtte organisere sig i teams det blev mindre individuelt, men mere professionelt. SOSU-uddannelserne blev oprettet. Og der skete en udvikling fra, at medarbejderen kom ud til relativt simple opgaver i hjemmet, til at man i dag skal varetage specialiserede opgaver, bl.a. rehabilitering. Siden 1990erne har man i den offentlige sektor kendt begreber som New Public Management en styringsmekanisme, som skulle skabe gennemsigtighed i en kompleks sektor, hvor det er svært at måle og sætte tidstandarder for omsorg. Man kan næsten ikke måle, hvornår nok er nok. Der er en vekslen mellem individualisering og standardisering begreber som frit valg, brugerinddragelse osv. overfor bestiller-udfører modeller, hvor man adskiller visitatorer fra de medarbejdere, som kommer ud i hjemmeplejen. Kontraktstyring betyder på den ene side, at man ved, hvad man får til gengæld forsvinder al fleksibilitet. Og det tager også meget tid fra den ældre til dokumentation. Flere og kolliderende kvalitetsbegreber Autonomi og normalisering, hvor man skal være i gang og være en borger i samfundet og være til stede for andre mennesker. Selvom man er afhængig af pleje og omsorg, skal man kunne være medborger. Facilitering: Ældreplejen skal hjælpe den ældre med at se sig 3 Konferencerapport juni 2013

4 selv og sin udvikling. De skal kunne se sig selv og deres mål. Her er der dilemma mellem visitator og udfører, som ikke har haft samme fokus på, at den ældre skal hjælpes til at være selvhjulpen. Hjemmehjælperne oplever ikke, at de ældre generelt er blevet bedre. Derfor er det en kæmpe udfordring at få kommunikeret budskabet om, at de skal komme og hjælpe den ældre med på sigt at kunne gøre tingene selv. Hverdagsrehabilitering: Vi skal passe på ikke at udelukke nogen fra at blive selvhjulpne. Samtidig må vi se på, om det virker på den rigtige måde vi har været lidt hurtige på grund af det økonomiske potentiale. Både her og i andre reformer i de senere år skal vi være opmærksomme på, at der kommer nye roller og relationer. Mange ansatte opfatter omsorgsarbejdet meget mindre, som noget, hvor de kan udvikle sig, men mere om, hvordan kommunen ser, at omsorg skal være. Der er en udfordring i, at man bibeholder fagligheden hos de ansatte. Dagens udfordringer: Vi skal finde ud af, hvad kvalitet egentlig er. Hvor der mangler kvalitet, og hvordan kommunens, den ældres, de ansattes dagsordener mødes. Vi skal spørge, hvad kerneværdien er. Og vi skal sikre, at også medarbejdere føler sig trygge. Og vi skal også tage prioriteringsdiskussionen. Hvad vil vi med de penge, som vi kan/vælger at brug? Dannelse, empati og etik under pressede samfundsvilkår Når vi i disse år har en kæmpe debat om ældrepleje, er det lidt deprimerende, at det kun er systemets mennesker, som taler. De har alle gode intentioner, men de forstår og respekterer ikke, at vi mennesker ikke kan sættes på et skema. Biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm Sådan indleder Kjeld Holm sit oplæg om de etiske overvejelser, der knytter sig til det at være afhængig af andres hjælp i hverdagen. Når vi i disse år har en kæmpe debat om ældrepleje, er det ifølge Holm lidt deprimerende, at det kun er systemets mennesker, som taler. De har indflydelse på udformningen af vores ældreomsorg. Når hjemmehjælperen kommer ud til endnu et nyt mennesker, så oplever de et fragment af et menneske, som skal have klaret nogle konkrete opgaver. Men vi er ikke fragmenter, vi er en fortælling. Det er vi alle. De historier får man ikke, hvis man kun oplever et menneske i fragmenter. Og det har at gøre med en måde, vi uddanner på i ældreomsorgen, hvor man både skal være fagligt dygtig, og hvor man samtidig skal forstå, at vi mennesker har en samlet historie. Vi skal være os både håndværket, medmenneskeligheden og medfølelsen bevidst, og vi skal fortsat satse på dannelse. De midlertidige fællesskaber Nøglebegrebet her er det menneskelige fællesskab det at være lukket ude af det, er der ikke nogen, som har lyst til at være. Udenfor vil ingen være dog måske lige dengang, hvor en kollega holdt andagt i et fængsel Men ellers er fællesskaber uendeligt vigtige. I hans egen barndoms landsby var der familiefællesskab og fællesskab i landsbyen, som ofte varede hele livet. Her giftede alle sig med naboens søn og datter ja, tvangsægteskaber er ikke en muslimsk opfindelse. Men der var også hjælp. Og man vogtede på hinanden, der var ikke plads til afvigelser, det var på godt og ondt. Der skulle en frigørelse til som da samfundet udviklede sig fra landbrugs- til industrisamfund. Den udvikling var nødvendig, og den betød også en frigørelse af 4 Konferencerapport juni 2013

5 nogle åndelige ressourcer. Men der forsvandt nogle fællesskaber, som i dag er blevet meget midlertidige og flygtige. Vi lever i de midlertidige fællesskabers tid, og det er sådan set også i orden, hvis de kan bære de menneskelige relationer. De vedvarende fællesskaber opløst, og det er helt ned på det familiemæssige, hvor man kan skifte ægtefælle flere gange, og man får bonusbørn. Det er et symptom på, at vi lever i fællesskabernes opløsnings tid, og de største ofre er de svage ældre. De kommer til at sidde ikke bare alene, men i ensomhed. For mange er det et vilkår, at der ikke kommer nogen. Og det er det, som vi som samfund er forpligtet på at bryde. Ensomhedens indespærring hænger også det menneske, som er ensomt. Empatien går begge veje. Man kan ikke hjælpe nogen ud af ensomhed, hvis den er blevet en identitet. Og der er aldrig nogensinde i vores samfunds historie gjort så mange forsøg på at skabe fællesskaber mellem mennesker og også mellem ældre. det er noget positivt ved, og det er den vej, vi skal bevæge os. Vi har brug for kontinuitet Han slutter af med at vende tilbage til at tale om menneskelivet som en historie. Og hvis man som et alene-boende ældre menneske hele tiden møder nye mennesker, som betyder, at der ikke er noget som helst kendthed hos den, som dukker op, det er frustrerende. Man skal også i hjemmeplejen have en kontinuitet, så man møder de samme mennesker mange gange. Kun på den måde træder begge parter ud af den fragmenterede fortælling og ind i hinandens livshistorie. Så oplever vi levende mennesker mellem levende mennesker. 5 Konferencerapport juni 2013

6 De 9 seminarer Seminar 1: Offentligt-privat samarbejde på et plejecenter Plejecentret Christians Have i Solrød er opdelt i en kommunal og en privat del med tilsammen 102 plejeboliger. Lederne fortæller om, hvordan de samarbejder og organiserer sig i den konstellation. Kirsten Bjerregaard Fridal, leder for den kommunale del af Christians Have, Solrød Miriam Elvers, HR-chef, Aleris Danmark Oplægsholderne fortæller om organiseringen, dagligdagen og om tankerne bag det offentligt-private samarbejde på plejecentret. De er enige om, at det fungerer godt for begge parter. Samtidig har man ønsket at få en måling på, om der kunne måles en forskel på de to måder at gøre tingene på. Resultaterne af målingen samt måske en naturlig kappestrid, hvor man kan lade sig inspirere sig af hinanden har givet et naturligt kvalitetsløft. Samme vilkår De fortæller, at de to afdelinger af plejecentret har samme vilkår, samme økonomi og samme lovgivning. Det var en politisk beslutning at oprette Christians Have, og det var et eksperiment at lave det med to udbydere og to udførere under samme tag. Der er ofte besøg fra andre kommuner og fra politikere, som kommer og ser stedet og får en snak om, hvordan de har indrettet sig. Solrød Kommunes tilfredsmålinger viser, at på nogle parametre er det ene og på nogle parametre er det andet højest. Ved embedslægebesøg har man opnået helt at undgå anmærkninger, og det viser, at man generelt har løftet sig. Ideen med at have to udbydere er, at den enkelte borger kan få en hverdag tilpasset egne ønsker og behov. Økonomi, drift og trivsel Der er mange interesserede spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne. Der bliver spurgt om prisen, og svaret er, at det koster det samme i den offentligt og privat drevne del. Der bliver også spurgt til stedets økonomi, og de fortæller, at der var en besparelse initielt. Oplægsholderne fortæller, at de får samme tilskud. Aleris svarer, at man inden bygningen af plejehjemmet, regnede på omkostningerne pr. ældre i kommunen. I 2010 var der en kontraktbesparelse på 10%. Det forbliver lidt uklart, hvordan Aleris kan drive det som en overskudsgivende forretning. De henviser til plejecentrets økonomiafdeling for detaljer. En tilhører spørger til ejerskab og vedligeholdelse af byg- ningerne. Der er en kommunal ejendomsadministrator, der sikrer standard, udgifterne er delt mellem beboerne. Så udbyder kan ikke tjene på at skrue ned for varmen med andre ord at slække på kvaliteten. Der bliver også spurgt til beboernes oplevelser af de to afdelinger. Da huset er opdelt i små enheder, er beboerne meget knyttet til deres egen enhed, og for de fleste er det langt vigtigere, end om de bor i den offentlige eller private del. De lader sig inspirere af hinanden, og frivillige deltager i de forskellige aktiviteter, som foregår musik, banko, andagt mv. De har også planer om et forsøg med besøgshunde og et specielt projekt for demente beboere. Konklusionen, som de er enige om, er at det vigtigste ikke er, om der kommer flere med delt kommunalt og privat ejerskab. Det vigtige er, at der kommer flere udbydere, også private. Læs mere her: Omsorgscentre/Christians-Have-Plejecenter/ Kontaktoplysninger: Kirsten Bjerregaard Fridal, Miriam Elvers, 6 Konferencerapport juni 2013

7 Seminar 2: Bliver ny viden omsat til nye og bedre handlinger i praksis? Mange projekter på ældreområdet undersøger, hvilke løsninger der bedst kan betale sig det være sig menneskeligt eller økonomisk. Spørgsmålet er, hvordan den viden bliver brugt? Hvordan kan vi bygge videre på den og lære af andres erfaringer og viden? Marie Louise Holstein, sygeplejerske, cand.scient.san., udannelseskonsulent, Videreuddannelse og Praksisudvikling, Social og Sundhed, University College Lillebælt Marie Louise Holstein arbejder blandt andet med at lave uddannelsesforløb for ansatte og ledere i kommuner. Derfor har hun stor interesse i, hvordan tilegnet viden kommer videre og i spil med og hos borgerne. På seminaret sætter hun fokus på, hvordan ældreråd kan være med til at bære viden videre til deres samarbejdspartnere f.eks. kommunalpolitikere, forvaltningsmedarbejdere og foreninger. Fra tid til anden modtager Marie Louise Holstein henvendelser fra kommuner eller andre, der ønsker, at hun sammensætter et uddannelsesforløb til opkvalificering af medarbejdere indenfor f.eks. demensområdet. Ofte vil de lægge ud med at sige: Vi ønsker et uddannelsesforløb, der indeholder viden om forskellige demensformer. Her spiller Marie Louise Holstein djævlens advokat og giver dem modspil ved at spørge: Hvorfor vil I have, at medarbejderne ved noget om forskellige demensformer? Er det nødvendigt, når de passer demente? Hvad er det faktiske problem, og hvad er det for en effekt I ønsker at se?. Hun mener, at det som udgangspunkt er det godt at spørge sig selv, hvilken ændring, vi ønsker at se i praksis. Derefter skal vi se på, hvad det er nødvendigt at vide, for at den ændring skal ske. De tre enzymer, der omsætter viden til handling eller hvordan undgår vi at få varm luft i ringbind ud af kurset? Marie Louise lægger vægt på tre elementer eller enzymer, som hun kalder dem - som er afgørende for, at det lykkes at omsætte viden til praksis. 7 Konferencerapport juni 2013

8 Et af elementerne er motivation Medarbejdere skal være motiverede for forandring, ellers går der ikke længe, før de falder tilbage i en sådan-plejer-vi-atgøre-det -rutine. Motivation er en uhåndgribelig størrelse, og hvad der motiverer, er ofte forskelligt fra person til person. Hvis man skal motivere en medarbejder, skal man gøre sig den anstrengelse at finde ud af, hvad der er vigtigt for vedkommende. Medarbejderen skal kunne se, at indsatsen kan betale sig og er meningsfuld, for at vi gør dét, som giver mening. Et andet godt udgangspunkt for læring er tydelighed. Det skal være tydeligt, hvilken effekt, man gerne vil se i praksis, og det skal være tydeligt, hvilken adfærd, man gerne vil have ændret. Efter indsatsen er det også effekten, der bliver evalueret. Effekt kan handle om forandring på det helt lavpraktiske niveau at der er noget, der forandrer sig. Fokus på effekt gør, at vi skal ændre den måde, hvorpå vi anskuer læring og kompetenceudvikling i praksis, f.eks. når en medarbejder skal på kursus. Her er det vigtigt at være klar over, hvad det er for et læringsudbytte, der ønskes, og hvordan arbejdspladsen kan få gavn af denne læring. Det tredje element eller enzym er transfer eller miljøet. Nær-transfer er at foretrække, dvs. jo tættere på hverdagspraksis, jo bedre. Det er en viden, som skal øves i praksis. I den forbindelse spiller transfer-klimaet eller forholdene på arbejdspladsen en stor rolle. Ledelsens opbakning er en vigtig del heraf. Ledelsen kan desuden strategisk arbejde med kulturudvikling på arbejdspladsen i forhold til den effekt, de gerne vil se. Læring sker bedst, hvis det er organisationen, der ændrer sig og lærer nyt frem for den enkelte medarbejder. Hvad kan ældreråd lære at gøre? Marie Louise Holstein opfordrede ældreråd til at sætte hælene i en gang imellem, og sige fra - for eksempel hvis der i en forvaltning sættes alt for mange projekter i gang samtidig, eller hvis man er ved at vedtage en handleplan, der beskriver at frivillige overtager ansattes arbejdsopgaver. Man kan også forestille sig, at det rehabiliterende arbejde også finder sted efter fyraften, fordi det er klokken 19 borgeren har brug for hjælpen. I det hele taget kræver en rehabiliterende tankegang, at man f. eks afskaffer døgnrytmeplaner for borgere. Nu er det jo borgeren der sidder bag rattet og styrer i sit eget liv. I Fredericia, som i længst tid har arbejdet reelt med den rehabiliterende tankegang, viser medarbejdernes tilfredshedsmålinger, at der scores meget højt og med lavt sygefravær. Det skal også stå klart for alle beslutningstagerne, at det koster penge at skifte eller ændre praksis på et område, og det er vigtigt for ældreråd at formidle denne viden, ikke kun én gang, men igen og igen. Kontaktoplysninger: Marie Louise Holstein, 8 Konferencerapport juni 2013

9 Seminar 3: Personcentreret omsorg hvad betyder begrebet, og hvordan bruges det i kommunerne? I den personcentrerede omsorg er det vigtigt, at medarbejdere er i stand til at aflæse den enkeltes behov og ønsker på trods af den demensramtes begrænsede mentale og fysiske ressourcer. Demenscentret Pilehuset er eksempel på en ny tilgang indenfor ældreomsorgen. Charlotte Agger, forstander i Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune Charlotte Agger fortæller varmt og medrivende om udviklingen af demensplejen. Fra for 20 år siden, hvor hun mødte indespærrede, fastspændte og pacificerede mennesker til nutiden, hvor en almindelig dags forløb i Pilehuset er fyldt med individuelle og positive, motiverende, stimulerende oplevelser for den enkelte beboer. Fra dengang der blev udbetalt lommepenge, og alle beboere havde institutionstøj på til dagens Pilehus, hvor både hunde og katte kan inkluderes i plejehjemmets rammer. Vel og mærke et plejehjem for de såkaldt vanskeligste demensramte, som ingen andre institutioner kan rumme. I alt bor der ca. 75 mennesker i Pilehuset, og heraf er ca. 50 ramt af meget invaliderende demenssygdomme. Der er tilknyttet sygeplejersker, pædagoger, ergoterapeuter, SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere i alt ca. 150 ansatte. Pilehusets egne busser henter dagligt ca. 25 hjemmeboende demensramte, som benytter dagtilbuddene. Demens viser sig forskelligt Der er fem kernefaktorer, som tilsammen giver et billede af den enkelte persons udviklede demenssygdom. Den første udgøres af, hvilke neurologiske forandringer der er sket, dvs. hvor i hjernen sygdommen sidder, og dermed hvordan den viser sig overordnet. Helbredet i øvrigt er også med til at forme sygdommens udvikling. Biografien for det enkelte menneske, altså uddannelse og baggrund udgør endnu en faktor, ligesom personligheden spiller ind. Endelig spiller socialpsykologien en væsentlig rolle, fordi den handler om, hvordan pårørende og personale reagerer på den syge. I samspillet af disse fem faktorer ses det, hvordan sygdommen udvikler sig. Arven efter Tom Kitwood Personcentreret omsorg er et velkendt begreb inden for dansk ældreomsorg, særligt i forhold til demensramte borgere. Professor og psykolog Tom Kitwood indførte som den første personcentreret omsorg på demensområdet. Pilehuset forvalter arven efter hans lære, som i nyere tid er begrebet blevet opdateret og dermed mere direkte anvendeligt i praksis. Charlotte Agger fortæller, hvor vigtigt det er, at personalet oplever god behandling fra deres ledelse for at være i stand til at kunne behandle beboere/patienter med respekt og omsorg. Desuden lægger hun vægt på, at magtudøvelse må minimeres til fordel for en konstruktiv, smidig og genererøs tilgang til beboere. Alle ansatte modtager supervision en gang om måneden, hvor fokus er, at tænke over egen praksis. Der bliver lagt afgørende vægt på ledelseskommunikationen, og at den enkelte medarbejder har en uformel adgang til en erfaren kollega. Sådan får man demensramte til at blomstre Ansatte i Pilehuset bruger blomsten som metafor for beboeren, og der arbejdes bevidst med samspillet mellem jord, blomst og sol. Hver dag skal der opfyldes fem af beboerens grundlæggende behov. Måden, der er valgt til at gøre det på, er ved at tage udgangspunkt i, at alle beboere skal engageres i en for dem meningsfuld beskæftigelse hver dag. Den personcentrerede omsorg, som medarbejdere skal vise beboerne, må eksempelvis være inkluderende og identitetsskabende. Derfor skal medarbejderen også for fjerde gang den samme dag huske at hilse ordentligt på beboeren, når de mødes tilfældigt, for beboeren har jo allerede glemt de første tre møder på denne dag. At trøste og opbygge tilknytning for beboeren er ligeledes blandt de fem centrale omsorgs De særlige tilbud i Pilehuset Der er for nyligt åbnet syv sansepladser i huset, hvor meget svækkede demente får stimulation gennem sanseoplevelser. Huset har fastansat en rockmusiker, som hver dag spiller for beboerne, og som er meget værdsat. En gang i huset er blevet malet i lyse og muntre farver, så det ligner butikker i et gadebillede. Gaden heder Pilestræde, og bag en af dørene i Schous Sæbehus kan beboerne sammen med personale gå hen for at hente rengøringsartikler. Bag en anden dør i Fru Hansens Kælder kan der hentes kolonialvarer, og selvfølgelig 9 Konferencerapport juni 2013

10 findes der et billardbord i værtshuset Rottehullet. De mange aktiviteter planlægges i en halvårs aktivitetskalender, og der er fokus på fælles oplevelser med et positivt indhold og med høj grad af fysisk aktivitet. Spørgsmål til praksis Et ældrerådsmedlem bad Charlotte Agger fortælle, hvordan man flytter demente beboere fra en almindelig ældrebolig bolig til en demensbolig. Hun oplyste, at der var gode erfaringer med at give beboeren et rigtig godt tilbud, som opfylder den dementes ønsker. Et andet ældrerådsmedlem beskrev et dilemma, hvor en svært dement boede hjemme hos sin søn, der havde svært ved at give den pågældende personlig pleje og omsorg, ligesom den syge ofte vandrede væk fra hjemmet, og der blev spurgt om kommunen havde pligt til at gribe ind for at beskytte den syge. Charlotte oplyste, at kommunen skal gribe ind, hvis der er fare for den syges liv og velfærd, fordi kommunen har en omsorgsforpligtelse. Der blev spurgt, hvordan Pilehuset kunne få så store bevillinger at der var personaleressourcer nok til at gennemføre den personcentrerede omsorg. Hertil oplyste Charlotte Agger, at det var Pilehuset dels optog beboere, som ingen andre tilbud kunne rumme, og at afregningen for disse vanskelige beboere var højere, og dels deltager Pilehuset i mange projekter, hvor nye metoder prøves. Endelig har Pilehuset med sin inkluderende ledelsesstil også fundet plads til mange, der er i jobtilbud eller flexjobber. Charlotte sluttede sit indlæg med at sige, at i Pilehuset prøver vi at berige hinanden, fordi vi tænker på, hvordan din mor og far skal ha det. Læs mere her: https://subsite.kk.dk/sitecore/content/ Subsites/Boligkatalog/SubsiteFrontpage/ PlejeboligerMedKort/VanloeseBroenshoejHusum/ DemenscentretPilehuset.aspx Kontaktoplysninger: Charlotte Agger, Seminar 4: Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Med den kommunale strukturreform og udviklingen af sundhedsvæsenet er de sundheds-, omsorgs- og støtteopgaver, som kommunerne skal varetage, i vækst. Der er øget fokus på den lindrende indsats for borgere ramt af livstruende sygdomme, og palliativ indsats er én af mange opgaver i kommunerne. Mette Raunkiær, forsker, lektor, ph.d., cand.scient.soc. og sygeplejerske, Palliativt Videnscenter (PAVI) Afsættet for basal palliativ indsats er ofte eget hjem, hvad enten det er en privat bolig eller et plejecenter. Den basale palliative indsats i eget hjem forestås først og fremmest af alment praktiserende læger, kommunernes hjemmesygepleje og hjemmehjælpspersonale. Målgruppen for palliativ pleje er personer i den terminale fase, der kan vare få dage eller få uger. En anden målgruppe er personer med en livstruende sygdom (kræftpatienter). Mette Raunkiær står for et stort forskningsprojekt, som skal forbedre plejen for døende. Projektet har til formål at forbedre den lindrende indsats over for døende borgere i Nyborg Kommune og i øvrigt skabe viden om, hvad en god indsats er. Med i projektet har været ansatte og borgere på plejecentret Taarnborg, aflastningscentret Højvangen og et distrikt i hjemmeplejen. Foruden spørgeskemaundersøgelser blandt pårørende har Mette Raunkiær lavet interviews med plejepersonalet omkring de døende, og hun har stået for undervisning af nye social-og sundhedsassistenter og socialog sundhedshjælpere. Med afsæt i sit forskningsprojekt giver Mette Raunkiær et overblik over status på området, et bud på den fremtidige udvikling og råd om hvordan kommunale ældreråd kan sætte fokus på palliativ pleje. Hun fortæller, at der i forskningsprojektet har været kontakt til hjemmesygepleje og kommuner. Spørgeskemaer, kontakt og andre undersøgelser viser, at plejepersonale, praktiserende læger og pårørende mangler viden om emnet. Som led i kortlægningen af den kommunale palliative pleje blev der i lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt 467 ledere af hjemme-/ hjemmesygeplejen og offentlige plejehjem i 91 kommuner. 10 Konferencerapport juni 2013

11 Kortlægningen af kompetencer hos plejepersonale viser, at: Over halvdelen af plejeenhederne har en nøgle- eller ressourceperson i palliation (flest i hjemmesygeplejen). Plejepersonalet har overvejende en kort uddannelse. I palliativeforløb indgår først og fremmest sygeplejersker, assistenter og hjælpere. Nogle steder indgår ufaglærte medarbejdere i palliativ indsats (flest på plejehjem). I størstedelen af alle plejeenheder (knapt 2/3) er der ingen medarbejdere med efteruddannelse i palliation. Hun påpeger, at plejepersonalets uddannelse bør suppleres med kurser i smertelindring/behandling og kurser med opmærksomhed på forandringer i den ældres liv. Og det er ikke nok med kurser. Det lærte skal bruges i det daglige arbejde, og uddannelserne skal vedligeholdes. De praktiserende læger bør være tovholdere på den palliative indsats, men de kan tit være svære at få kontakt med aften og helligdage. De fleste steder ydes den palliative indsats af en fast gruppe med en kontaktperson, der ofte indkalder andre fagpersoner: ergoog fysioterapeuter, læger, præster og pårørende. Foruden mere uddannelse og bedre koordinering med praktiserende læger efterlyser hun mere konsistens i oplysningen til pårørende, hvilket er muligt, hvis der er mere ensartethed og højere vidensniveau på området blandt alle aktører. Hun anbefaler en række konkrete områder, som ældreråd kan tage op i kommunerne: Professionelle kompetencer på plejecentrene. Særlige kommunale sengepladser/institutionelle tilbud til borgere med palliative behov. Samarbejde med de specialiserede palliative enheder. Palliativ indsats til andre livstruende sygdomme end kræft (fx demens). Nye samarbejdsformer med almen praksis. Involvering af andre faggrupper end læger og sygeplejersker. Støtte til pårørende og efterladte. Læs mere her: Kontaktoplysninger: Mette Raunkiær, Seminar 5: Bedre dialog giver færre klager eller Styrket borgerkontakt Visionen er, at man med brug af enkle og forståelige redskaber kan gøre håndteringen af klager, til og over det offentlige, hurtigere og enklere. At man samtidig fremmer oplevelsen af respekt, lydhørhed og fokus på fair løsninger og processer. Og at man ved at anvende den samme tilgang i dagligdagen kan forebygge, at der overhovedet bliver anledning til klager. Britta Sichlau, tidl. leder af Visitationen, nu områdeleder for Social og Sundhed, Furesø Kommune Britta Sichlau fortalte, at begrebet Styrket Borgerkontakt stammer fra Holland, hvor det har været anvendt i 25 år. Her har det været afprøvet i en lang række forskellige typer offentlige forvaltninger, hvor der træffes afgørelser, som kan udløse en klage, eller hvor man som en del af det daglige arbejde håndterer klager. Favrskov Kommune, Furesø Kommune, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har i 2011 og 2012 arbejdet med projekt Styrket Borgerkontakt. Konklusionen er klar: Fokus på god dialog med borgeren giver langt færre klager og kortere sagsbehandlingstid. Metoden består grundlæggende i en hurtig og tæt dialog mellem medarbejder og borger i forbindelse med en klage. Borgeren oplever 11 Konferencerapport juni 2013

12 at blive lyttet til og får mulighed for at høre, hvorfor sagen er afgjort, som den er. Dialogen betyder, at borgere i op til 90 % af tilfældene vælger at trække sin klage tilbage. Ansatte er glade for metoden Britta Sichlau deler erfaringer fra projektet i hendes egen kommune. Når det gælder de ansatte, følte mange medarbejdere, at de allerede gjorde mange af de ting, som ligger i metoden. En markant forskel er dog, at de blev mere bevidst om at tage fat i utilfredsheden og følge den til dørs. De oplevede det heller ikke længere i lige så høj grad som en personlig kritik, og de blev mindre følelsesmæssigt påvirket af en klage, end de gjorde tidligere. Den direkte kontakt, hvor man får alle mellemregningerne med, gav faktisk også en oplevelse af, at medarbejderen fik skærpet sin faglighed. Borgerne mere tilfredse I tre ud af fire afdelinger blev borgertilfredsheden øget, og alle fire steder har borgerne en forventning om, at næste kontakt vil være forbedret efter denne klagesag. Hun fortalte, at en hurtigere afklaring af borgerhenvendelser ville betyde: En mere positiv opfattelse af kommunens behandling. En hurtigere afklaring af borgerens henvendelse/klage. En mindre tidrøvende indsats for forvaltningen. Hun understregede også, at det naturligvis ikke alle borgerhenvendelser/klager, man kan afklare ved en dialog mellem borger og forvaltning. Der vil derfor fortsat være nogle klager, som alene kan løses ved at sende dem videre til behandling. Dette kan være af principielle grund, eller fordi borgeren ønsker sagen afklaret af en anden myndighed. Tilhørere fra ældre/seniorråd i Furesø og Favrskov Kommune kunne bekræfte, at borgerne oplevede den nye dialogform positivt. Det blev på seminaret afklaret, at der ikke er nogen erfaringer fra området vedr. udførelse af f.eks. hjemmehjælp/-pleje m.v., så erfaringen fra det sociale område (i Furesø kommune) gik indtil videre udelukkende på visitationens område. Klagerådene var jo ikke længere i funktion, men forventningen var, at man ved denne metode havde fundet en god afløser for nogle af de opgaver, som tidligere blev varetaget af Klagerådet, og at man kunne opnå nogle forbedringer af samme størrelsesorden, som det man havde målt i Holland. Andre eksempler: I 2012 igangsatte to forvaltninger Københavns Borgerservice og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i fællesskab et pilotprojekt hvor i alt ca. 50 medarbejdere gennemgik træningsforløb i Styrket Borgerkontakt. Arbejdet med anvendelsen af de nye metoder blev løbende monitoreret, og ved afslutningen af pilotprojekterne i marts 2013 kunne man konstatere, at resultaterne var mindst lige så overbevisende som i Holland og i det danske ABT-projekt. Man har både i forhold til borgerhenvendelser og i forhold til egentlige skriftlige klager kunnet måle et voldsomt lavere tidsforbrug, bl.a. fordi en meget stor del af borgerne op til 80 % har tilkendegivet, at de ikke fandt grund til, at forvaltningerne skulle fortage sig yderligere. Læs mere her: Kontaktoplysninger: Britta Sichlau, 12 Konferencerapport juni 2013

13 Seminar 6: Udviklingen i den kommunale visitation Hvorfor er der så stor forskel i visitatorernes arbejde? Hvordan bliver visitatorerne mere fleksible? Hvad kan vi i ældrerådene gøre? Det var svaret da tilhørerne til dette seminar blev spurgt, hvad de gerne ville høre om. Birgitte Vølund, selvstændig underviser og udviklingskonsulent, sygeplejerske, master i gerontologi Efter velkomsten ved Anker Andersen fra Danske Ældreråd, fortalte Birgitte lidt om sig selv, nemlig at hun er gammel sygeplejerske fra 1977, har arbejdet i Omsorgsorganisationernes Samråd og været selvstændig med undervisning af visitatorer ved demenskoordinatoruddannelsen. Birgitte brugte egentlig ikke de mange plancher, som hun havde med, men hun tog udgangspunkt i tilhørerne spørgsmål og uddybede enkelte af plancherne, idet hun fremførte, at visitation er en kompleks opgave. Der er et moralsk-filosofisk perspektiv i at kompensere mennesker, der ikke kan klare sig selv. Og borgerne har en ret, men også en forpligtelse til at sige fra, hvis der sker ændringer. Velfærdsstaten er en ramme, hvor der skal være ansvar for hinanden begge veje, at der skal være retfærdighed og moral samt at de organisatoriske forhold skal have fokus på leverandørernes kommunikation overfor borgerne. Behov for et fælles sprog Godt nok er juraen grundlaget for hvilke muligheder, der er for borgerne, men standarder og økonomi er styringsværktøjer. Der er stort pres på visitatorerne, for hvordan kan behov spille sammen med standarderne, hvorpå der er et politisk pres som afgør, hvordan serviceniveauet skal være. Der er derfor behov for et fælles sprog for visitatorer for at tydeliggøre visitationen og dokumentationen, som skal være til gavn for borgeren og ikke det sociale nævn (hvis der evt. senere skulle komme en sag). Birgitte pointerede, at loven er over standarderne, at visitatorerne er subjektive, hvorfor der skal være krav om opfølgning og tilsyn, både hos de private men også hos de offentlige leverandører. Fleksibilitet og rehabilitering for hvis skyld? Herefter talte Birgitte om fleksibel hjemmehjælp, som i den sammenhæng kan være problematisk. Det kan være svært at afgøre, hvem der afgør, hvor meget tid, der afsættes, om det er tilstrækkeligt. Rehabilitering blev også omtalt. Her er det vigtigt, at vi ser på, om der kun er tale om træning, eller om det er en effektiv opgaveløsning, hvor borgeren bliver motiveret til at kunne, hvad borgeren selv gerne vil. Det er interessant at undersøge, hvad der sker, hvis borgeren siger nej til rehabilitering, om man så overhovedet får noget hjælp. Hun kom også ind på, hvem visitator er repræsentant for borgeren eller kommunen. Her er der nogle dilemmaer, som skal håndteres og ikke bare løses. Der bør tages udgangspunkt i det hele menneske, et synspunkt som bør fremmes. Hvis visitatorerne får en pistol i nakken når der skal spares, kan det dog være rigtig svært. Birgitte afsluttede med et ønske for fremtiden, nemlig at kommunerne skal bruge hinanden mere på tværs, at innovationen skal fremmes, og populært sagt at der skal bores hul i siloerne. Kontaktoplysninger: Birgitte Vølund, 13 Konferencerapport juni 2013

14 Seminar 7: Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Hvordan har samarbejdet med kommunal hjemmehjælp, hjemmesygeplejersker, visitatorer og andre aktører udviklet sig? Hvordan kan forebyggende hjemmebesøg bidrage til ældre borgeres livskvalitet? Vibeke Reiter, forkvinde, SUFO (Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg) og forebyggende medarbejder i Lejre Kommune Vibeke Reiter fortæller, at der er stor forskel på, hvilke grupper, man taler om. Når det gælder medicinske patienter, er man i mange kommuner begyndt at kontakte borgere, som har været indlagt, men som ikke modtager anden hjemmepleje/-hjælp. Man gør det for at høre, om der er behov for at tale om noget efter udskrivelsen. Det kan evt. forebygge, at man får behov for hjemmepleje og/eller bliver genindlagt. Det er muligt, fordi hun er koblet op på en e-journal, hvor man kan se, hvornår og hvor længe en person er indlagt og på hvilken afdeling. Den komplicerede medicinske patient skal tilbydes hjemmebesøg, men det er nyt og først ved at blive implementeret i mange kommuner. Samarbejdet i det kommunale tilbud Vibeke Reiter kommer em et fint eksempel fra sin hverdag: En hjemmehjælper havde fortalt, at hun havde været ude hos en borger, som var trist og ked af det. Hjemmehjælperen var usikker på, om den ældre borger var sikker, når hun gik i bad. Hjemmehjælperen kendte ikke borgeren så godt og spurgte derfor Vibeke, som kender borgeren, om hun ville kontakte hende. Vibeke tog derud, og hun oplevede, at borgeren sådan set var, som hun plejede at være. Og de tog fat i nogle positive ting, som at den ældre spillede TV-bingo og havde vundet nogle fine trolde. Samtidig fik de talt om det med badet, og oplægsholder gjorde hende opmærksom på at privat tilbud, hvor hun nok fik færre hjælpere end i det 14 Konferencerapport juni 2013

15 offentlige. Samtidig fik de snakket om, hvad hun kunne gøre, som kunne støtte hende i at møde andre mennesker. Det er et godt eksempel på det med samarbejde og tværfaglighed. Genoptræning og forebyggelse virker, også selvom man er gammel. En 84-årig overvægtig kvinde med flere livstruende fik hjælp til at tabe 20 kilo, og hun fik meget mindre medicin, mindre behov for hjemmehjælp. Sådan gør man det Erfaringen med den opsøgende indsats i kommunerne er dog forskellig. Nogle gange skriver man ud, og folk kan bestille et besøg, andre skriver ud med en dato, som skal aflyse, hvis man ikke er interesseret. Andre endnu holder et informerende møde, hvor ældrerådet også er med. Hvis nogle ikke møder op, bliver de kontaktet telefonisk eller skriftligt, og de skal selv melde fra, hvis de ikke er interesseret i besøg. Vibeke mener, at det er lidt på grænsen af intentionen med loven med et infomøde, og rent teknisk må det ikke erstatte et besøg. Man må under alle omstændigheder tilbyde besøg til alle. Fra salen fortæller en tilhører, at Fredensborg Kommune har ældrerådet medvirket til, at der er ansat to ekstra hjemmebesøgere. Alle ældre over 75 år får tilbud om forebyggende hjemmebesøg eget hjem mindst én gang årligt. Hjemmebesøget er et fristed til refleksion over en ældre borgers og hjemmebesøgerens fælles iagttagelser. Samtalen kan dreje sig om dagligdagen, trivsel, socialt netværk, bolig, sundhedstilstand, funktionsevne og interesser. Den kan også berøre eksistentielle emner som sorg, tab, identitet, isolering og død. Forebyggende hjemmebesøg har været lovpligtige siden Det er både sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter o.l., som foretager hjemmebesøg. Læs mere her: Kontaktoplysninger: Vibeke Reiter, Seminar 8: Hverdagsrehabilitering mellem håb og tvang Hanne Marlene Dahl, Roskilde Universitet - arbejder med ældreomsorg og politisk styring af ældreomsorg i en dansk sammenhæng Hanne Marlene Dahl fortalte om hverdagsrehabilitering og forskellen mellem fortidens kompenserende hjemmehjælp og hverdagsrehabilitering hjælp til selvhjælp, og om den forskellighed, der præger kommunernes tilgang til de forandringer, der sker i disse år. Rehabilitering af ældreomsorgen gennemføres ofte af økonomiske og samfundsmæssige grunde. For mange borgere er rehabilitering et håb om et mere selvstændigt liv, men spørgsmålet er, om det også indeholder elementer af tvang. Hun beskrev, hvordan vejen fra omsorg til hverdagsrehabilitering er et brud med opfattelsen det kendte og trygge til en forestilling om, at man kan skabe kontinuitet i tilværelsen gennem hjælp til selvhjælp. Hvor borgeren bliver en aktiv medspiller, der skal udvikle, genvinde, bibeholde sine færdigheder og funktioner eller forebygge en forringelse af sine funktioner og evner. Erfaringen viser at det for de fleste betyder bedre livskvalitet samtidig med bedre økonomi for kommunen. For medarbejderne betyder det faglig stolthed. Det handler om at fremtidssikre ældreomsorgen. Men det handler også om at være opmærksom på hvornår grænsen for den enkelte borgers rehabilitering er nået og den kompenserende hjælp må tage over. Før og nu Hvor hidtidig praksis mest har handlet om opretholdelse af status quo og om forebyggelse, handler hverdagsrehabilitering om forbedring og om forebyggelse. I udviklingen i hjemmeplejen gennem de sidste 20 år er der sket en standardisering af omsorgen gennem visitering og fælles sprog. Gennem øget valgfrihed for eksempel muligheden for at bytte ydelser og frit valg af leverandør. Der er også sket en øget styring gennem synlig ledelse. Der var rigtig mange engagerede deltagere til seminaret, der havde en livlig debat undervejs til de mange rejste spørgsmål. Og man var enige om, at vi skal blive ved at spørge, om hverdagsrehabilitering altid godt, og om vi gør det rigtige i den givne situation. Vi må også insistere på at spørge, hvornår grænsen for hverdagsrehabilitering og aktivering er nået. Og vi må se på om og hvornår det bliver til magtudøvelse. Kontaktoplysninger: Marlene Dahl, 15 Konferencerapport juni 2013

16 Seminar 9: Fremtidens samarbejde med pårørende Når vi møder de pårørende på plejecentret første gang, er det vigtigt at forstå, hvilket kaos de har levet i og med i tiden op til beboerens indflytning. Marianne Engel, socialrådgiver og selvstændig konsulent, med i VISOs leverandørgruppe og Helle Thomsen, plejecenterleder på Fuglsanggården, formand for videnscenter om demens i Norddjurs. Med sin beskrivelse af de pårørendes situation bringer Marianne Engell tilhørerne på sporet med sit første indlæg. I Danmark lever med en demenssygdom. Om 25 år ventes antallet af demente over 60 år at vokse til personer. Ægtefæller og nære pårørende til demensramte har det svært. En undersøgelse fra 2012 viser, at pårørende i Danmark gennemsnitlig bruger knap seks timer om dagen på pleje, omsorg og tilsyn med deres demente ægtefælle eller samlever. Tidligere undersøgelser viser desuden, at det slider på de pårørende, som ofte rammes af depressioner, bruger mere medicin og har en større risiko for selv at blive ramt af demens end gennemsnitsbefolkningen. Marianne Engell fortsætter sit oplæg og fortæller: Nogle pårørende har magtet at tackle dette kaos på en måde, der efterlader dem med en lettelse over, at nu er det OK at lade det offentlige tage over. Men mange pårørende er så præget af kriser og uafklarede følelser og stress, som kommer til udtryk på en uheldig måde. Taler man med nogle af disse pårørende, er der ofte en historie bag dette. De har haft svære relationer til hinanden i familien, er ikke vant til at løse konflikter eller træffe svære beslutninger. Ofte bærer de også rundt på en bagage af skyld, afvisning og evige uenigheder i familien, og disse kan igen være blevet overført til deres eget familiemønster. De kender ikke til andet. Helle Thomsen, leder af plejecentret Fuglsanggården, er seminarets anden oplægsholder Hun følger op med levende og medrivende eksempler, taget ud af hverdagen på det velfungerende plejecenter i Norddjurs Kommune. Helle Thomsen er også leder af kommunens videnscenter om demens. Kommunens videnscenter består af 12 mennesker, som alle er optaget af at finde gode løsninger på de mange opgaver, der skal løses for demensramte familier. På alle kommunens 9 plejecentre er der tilknyttet en demenskoordinator, som er ansat til at forberede de pårørende på hverdagslivet på ældrecentret. Det er vigtigt, at de har tillid til, at kommunen kan løse opgaven. I debatten bliver det blandt andet fremhævet, at pårørende er bedre uddannet og ønsker at mere involverede i dag end tidligere. Det stiller krav til, at ansatte skal være åbne over for potentiel kritik og være bedre rustet til at svare på konkrete spørgsmål. Helle Thomsen fortæller, at alle ansatte på Fuglsanggården har gennemgået et sælgerkursus! Som hun siger: Pårørende mødes med et Er der noget, vi kan hjælpe dig med? Dette gælder både i hjemmet og i plejecentret. Tillid skabes, og det bliver lettere at tale om den vanskelige overgang fra hjem til plejecenter. De knap 100 deltagere i seminar 9 får udleveret en mappe med små, nyttige brochurer og et eksempel på en pårørendepolitik på et plejecenter. Læs mere her: Kontaktoplysninger: Marianne Engel, Helle Thomsen, 16 Konferencerapport juni 2013

17 Udstillere kontaktoplysninger Ældrerådenes bygningskonstruktør modtager Ældrerådenes Hæderspris 2013 Sofu Mail: Web: Meyland-Smith A/S Jan Sahlertz Mail: Web: Seniorland Zealand Care Mail: Web: Nationalt Videnscenter for Demens Benedikte Anna-Theresia Andersen Mail: Web: Socialstyrelsen Mail: Web: Zibo A/S Niklas Thomsen Mail: Web: SADF Sammenslutningen af Danske Fodplejere Anne Blom Kjelsgaard Mail: Web: Mangeårig formand for Lemvig Ældreråd, Villy Christensen er modtager af Ældrerådenes Hæderspris Prisoverrækkelsen fandt sted under overværelse af 400 ældrerådsmedlemmer på DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand den 15. maj. Villy Christensen får prisen som en anerkendelse af sit mangeårige og utrættelige arbejde for at skabe holdbare organisationsstrukturer til at sikre ældrerådenes fortsatte arbejde. Han har også været med til at udvikle DANSKE ÆLDRERÅD. Kirsten Feld, afgående formand for DANSKE ÆLDRERÅD, udtalte ved overrækkelsen blandt andet: Du har også en fortid som meget aktiv i spejderbevægelsen, og jeg kender dig godt nok til at vide, at du lever og har levet op til mottoet VÆR BEREDT. Villy Christensen har i sit arbejdsliv som skolemand og politiker i Frederikshavn Kommune og Nordjyllands amt været højt respekteret af både politikere og embedsmænd. Som borgmester i Frederikshavn i årene var han med til at skabe udvikling af byen til gavn for unge som ældre. Efter pensionering vendte han og fru Hanne tilbage til deres fælles udgangspunkt, Nørre Nissum og Lemvig kommune. Her blev han i 1998 valgt til ældrerådet, hvor hans sociale engagement og en pragmatisk tilgang fortsat er til stor gavn for kommunens ældre borgere. Det var en stolt og rørt Villy Christensen, som blev hyldet af forsamlingen med en stående applaus. Han siger: Det betyder meget at få den anerkendelse, som denne pris er udtryk for. DANSKE ÆLDRERÅD gør et stort og vigtigt arbejde for, at ældre bliver hørt. Med et samlende organ står de kommunale ældreråd også meget stærkere, både lokalt, regionalt og landspolitisk. Villy Christen, som indtil årsskiftet var formand for Lemvig Ældreråd er en beskeden mand. I sin takketale understregede han, at, han modtager prisen som repræsentant for enhver tillidsmand, som påtager sig opgaver for ældre borgere. Den afgående formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Kirsten Feld, overrækker prisen til Villy Christensen. 17 Konferencerapport juni 2013

18 Vi skal tale velfærden op Formand for Folketingets Socialudvalg Anne Baastrup holdt den afsluttende talt ved DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde d. 15. maj. Anne Baastrup begyndte sin tale ved at fortælle, hvordan hun har oplevet både sin mor og sin svigermor som gamle i Danmark, og at hun som medlem af Folketinget fra 1996 har fulgt samfundets udvikling på tætteste hold. Længst muligt i et sundt liv Formanden for Folketingets Socialudvalg lagde stor vægt på, at forebyggelse skal have fokus på, at funktionsevnen hos ældre bevares. I den forbindelse er genoptræning helt central, og det er kommunerne, der skal tage ansvaret for begge opgaver. Kommunerne skal give lige muligheder for alle ældre, og kompensation for dem, der mister noget funktionsevne. Når genoptræningen ind imellem halter skyldes det efter Anne Baastrups mening, at aktørerne ikke taler sammen. Den igangværende lægekonflikt er ikke med til at hjælpe på kommunikationen, og Anne Baastrup ønsker derfor konflikten afsluttet så hurtigt som muligt. Vi skal tale velfærden op og ikke ned Formanden slog til lyd for, at vi skal have fokus på potentialerne i den måde, vi i dag udøver ældreomsorg. Vi skal se på, hvor der kan forbedres yderligere, frem for kun at se på de ting, der ikke fungerer. Som eksempel nævnte hun, og bygningerne kunne være tip top, men måske manglede åbenheden fra de ansattes side. Det stiller store krav til dygtige ledere. I det hele taget lagde Anne Baastrup vægt på, at værdierne skulle være på plads, ellers må man råbe op. Værdierne, som Ældrekommissionen lagde vægt på, deler AB, og hun ser frem til at modtage Hjemmehjælpskommissionens rapport. Anne Baastrup pegede på følgende som de væsentligste værdier: Et værdigt liv Et trygt liv Selvbestemmelse i sit liv Sikkerhed for at blive hjulpet En værdig afslutning af livet. Klip fra dialogen med ældrerådene Det er ikke tilfredsstillende, hvis en cancerpatient når at møde 48 læger, som ikke har sat sig ind i patientjournalen på forhånd, men løsningen ligger hos overlægen, der skal administrere således, at der også bliver tid til at læse patientjournalerne. Anne Baastrup vil spørge Social- og Integrationsministeren, hvornår bekendtgørelsen om hjælp til digitaliseringssvage borgere bliver offentliggjort. Som svar på et spørgsmål vedrørende busdrift i et yderområde, svarede Anne Baastrup, at det er meget vanskeligt at dække alle områder hele tiden. Derfor er teletaxi-ordningen blevet opfundet til at klare disse behov. Men for borgere med særlige behov kan det overvejes at bosætte sig i mere befolkningstætte områder for at opnå adgang til flere offentlige servicetilbud. Konferencerapporten er udgivet af Danske Ældreråd Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf Formand Bent Aa. Rasmussen Tlf Mobil: Ansvarshavende Bent Aa. Rasmussen Redaktion Marianne Lundsgaard Henriette Irminger Sonne Sekretariatet Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder Tlf Mobil:

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Det gode liv som gammel - Hvad skal der til?

Det gode liv som gammel - Hvad skal der til? Det gode liv som gammel - Hvad skal der til? DANSKE ÆLDRERÅD inviterer til ældrepolitisk konference Tirsdag d. 29. april 2014, Hotel Nyborg Strand Alle ønsker sig et godt liv som gammel. Og lands- og kommunalpolitikere,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Demenskoordinatoruddannelsen

Demenskoordinatoruddannelsen Demenskoordinatoruddannelsen på diplomniveau studiestart den 2. september, 2013 Hold 39 Den velkendte uddannelse tilpasset tidens krav gennemføres over 3 internatmoduler Gennemført uddannelse og bestået

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og de 2 gruppeledere, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Mundtlig Beretning 2013

Mundtlig Beretning 2013 KIRSTEN FELD Mundtlig Beretning 2013 Indledning Ældrerådene i den kommunale verden Aktuelle strømninger på ældreområdet. Ældre og kommunernes socialpolitik Ældre og kommunernes sundhedspolitik Ældreråd

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d.

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d. Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune Godkendt på byrådet d. Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29.

2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE. Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. 2. ÅRSMØDE FOR CHEFER OG LEDERE I DET KOMMUNALE SOCIAL OG SUNDHEDSOMRÅDE Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia Den 28. og 29. april 2014 Ledelse og udvikling af velfærdsstatens sociale platform Ingen

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014 Medlemmer af Bruger og Pårørenderådet Beboere: Emmy Hansen, Blomsterhaven 5. Elin Jensen, Bøgely 14. Pårørende: Formand: Lars Steen Dan Næstformand: Margurite Elkjær. Medlem: Jytte Hansen Suppleant: Inge

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation

Temadag. om indsatsen for ældre apopleksiramte. - En invitation Temadag om indsatsen for ældre apopleksiramte - En invitation Omkring hver 7. dansker rammes i løbet af livet af en blodprop eller blødning i hjernen også kaldet apopleksi, og sygdommen rammer årligt mellem

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere