Odense Kommunes Kultur afdelingen. MMD Odense. 3. semester 17. december 2012

Transkript

1 3. SEMESTER TVÆRFAGLIG RAPPORT Odense Kommunes Kultur afdelingen MMD Odense 3. semester 17. december 2012 Gruppe 14 Yrsa Jensen, Meerwais Sarwari, Jens Peter Olsen og Rune Hoffman Projekt url Kampagnesite: Arrangør log-in: Brugernavn: Test stedet A/S Kode: test Informationer til webhotel og mysql database er vedlagt på den tilhørende cd i dokumentet server informationer som ligger placeret i roden

2 INDHOLDSFO Indledning Problemformulering Metodebeskrivelse Anvendte programmer Branding Internt Introduktion Interne situation Virksomhedens identitet ifølge bestyrelsen Virksomhedens identitet ifølge medarbejderne Kernefortælling Historien bag Oplev.Odense Eksternt Introduktion Makromiljøet Porter s Five Forces PEST S.W.O.T. Kommunikationsstrategi Introduktion Goal Directed Design Målgruppe Målgruppe grundlag I dybden med oplev.odense.dk Hvad er/betegner kultur

3 RTEGNELSE Hvad er/betegner oplevelse Grundlæggende psykologiske behov og købemotiver. Gap grundlag Persona & koncept grundlag Social arv GAP Konceptet Personas Scenarie for Julie Scenarie for Jakob Budskabsdesign Produktet Samfundslogik og society Promotionstrategi EFU Sprog og billeder Kreativ udvikling Plakaten Kampagnesite AIDA Visuel identitet Introduktion Corporate identity CRAP Logo Mobilapplikation Interaktion Indledning Problemformulering Kode og database beskrivelse Ide generering af produktets specifikationer Research af programmeringsfunktioner Unified Modeling Language (UML) FURPS+ 3-tier løsning ER-Diagram Udviklingsprocessen for mobil applikation Database SQL forklaring Finde venner (forside app) Udvikling for server filer til mobil applikation Test på målgruppen ( mobil app ) Udvikling af arrangør CMS modul Udvikling af kampagnesite Prototype informationer Delkonklusion Projekt konklusion Gruppe evalueringer Litteraturliste

4 4

5 INDLEDNING Vores kunde er Oplev Odense(OO), en del af Odense Kommunes Kulturafdeling. De står for at formidle al information omkring hvad der rør sig i Odense, dvs. alt fra hvor man kan finde en legeplads, hvor man kan gå i byen, eller hvilke kirkergårde der ligger i Odense. De står også for en online-kalender, hvor man som borger/arrangør kan tilmelde et arrangement. Ud over dét, opdateres kalenderen igennem Kulturnaut, og redigeres af OO s egne webredaktør. De ser selv, at de målgrupper de prøver at komme ud til er studerende, nytilflyttede og børnefamilier. STAKEHOLDERS Vores kontakt med oplev.odense foregår gennem Dyveke Skov Larsen, dysla@odense.dk, som står for alt kontakt, medmindre andet er nødvendigt, f.eks. spørgesmål omkring deres server eller omkring deres design. Her vil hun stå for at videresender os til den rette person. vv Vores opgave bliver at undersøge virksomheden, for at se om der er områder hvor der er plads til forbedringer eller nyt tiltag, både i forhold til deres brand, og deres produkt. 5

6 6

7 PROBLEMFORMULERING Vi vil udfører en undersøgelse som skal styrke oplev. odense s brand og forbedre brugerens oplevelse af deres produkt. For at kunne det, må vi stille os følgende spørgesmål: Hvordan opfattes OO på nuværende tidspunkt, både internt og eksternt? Hvem er den primære målgruppe, af dem oplev.odense har givet os? Eller er det en hel tredje?og hvor er der plads til mest forbedring? Hvordan fanger vi målgruppens interesse, og hvordan hendvender vi os til den? Hvornår og hvordan skal kampagnen lanceres for at have den støreste effekt, og overholde et realistisk budget i forhold til OO? 7

8 METODEAFSNIT Som det allerførste skridt i vores udviklingsfase vælger vi at anvende en projektstyrings model der giver overblikket over alle hele projektets udviklingsfaser. Den model vi vælger at gøre brug af kaldes for Spiral- denne metode af projektstyring egner sig bedst til webudvikling. Brugen af denne metode øger projektets fleksibilitet og produktivitet. Den giver mulighed for hele tiden at tilpasse produktet/processen til forbedringer. Til at analysere en virksomheds makro-miljø anvender man en PEST-model som er en analyse der ser på fire forhold der gør sig gældende for en virksomheds omverden. Disse fire er henholdsvis politiske og lovmæssige-, Økonomiske og demografiske-, sociale og kulturelle- samt tekniske og miljømæssige forhold. Denne model giver et overblik som over data man indsamler til brug i en senere S.W.O.T- analyse Til at skabe et samlet overblikket over vores virksomheds interne og eksterne situation vælger vi at benytte os af S.W.O.T-analyse 1, en model der bygger på fire parameter styrker, svagheder, muligheder og trusler. Disse parametre vil samlet set vil det give en opsummering af hele virksomheds analysen. Til at generere strategiske indsatsområder for vores virksomhed har vi valgt at anvende en T.O.W.S analysen 2, denne analyse tager udgangspunkt i en S.W.O.T- analyse, der hermed kombinerer virksomhedens trusler/muligheder og stærke/svage sider. Herefter udarbejdes der forslag til forskellige strategiske tiltag for at se hvordan man drage nytte af fordele og ulemper i ens virksomhed. Til at få et overblik over hvor i markedet virksomheden produktudbud befinder sig og for at finde frem til hvor høj eller lav konkurrencen der er på dette marked anvender vi Porters Five Forces 3 modellen, der bruges til at analysere en given branches konkurrencesituation i forbindelse med strategiplanlægning. De fem kræfter der analyseres er købernes forhandlingsstyrke, leverandørernes forhandlingsstyrke, konkurrence fra substituerende produkter, intern rivalisering. Til at få overblikket over virksomhedens måde at promovere deres produkt på anvender vi Marketing Mix 5 (de 4 P er) en analyse der kan give et overblik over hvordan de kommunikere med deres brugere og hvordan de kan forbedre det. Til udarbejdelse af vores målgruppe har vi valgt at gøre brug af SMP 6 modellen, består af tre faser den første er segmentering, denne består af fire processer under disse finder man 8 1 International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag Af fin Rolighed Andersen, Bjarne Warming Jensen, Kurt Jepsen, peter Schmalz og Jens Kjær Sørensen, Udgivet af forlag Trojka ISBN: side International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag side International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag side International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag side 18 5 International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag side International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag side 490

9 ud af hvilke brugere der er kompatible med ens produkt, laver markedsanalyser, opstiller kriterierene for- og laver en indledende profil af de enkelte -segmenter. Næste fase er målgruppevalg her er der tre processer hvor man vurderer segmenterne, udvælger en målgruppe og laver strategi herfor. Tredje fase er positionering, i denne fase er der fire skridt som starter med man laver en vurdering af mulige positioner, fastlæggelser hvilken, valg af handlingsparametre og kommunikation af den valgte position til målgruppen. Når vi i vores projekt vælger at idegenerer, benytter vi os af brainstorm 7, som er en teori der går ud på at kaste alle ideer på bordet, uden nogen forholdsregler. Det vil sige, alt gælder og intet er umuligt eller dumt. Når tiden for stormen er overstået vil man sidde tilbage med en masse ideer som herefter skal sorteres til og fra. Dette kan gøres ved bl.a. afstemning eller gennemgå dem punkt for punkt og veje fordele og ulemper kontra viden og fakta. Efter en brainstorm er det altid en god ide at lave research på de valgte punkter. Det vælger vi også at gøre og til det anvender vi Desk og Field research 8, metoder der er baseret på andres facts og viden, igennem bøger, dokumenter eller tidligere undersøgelser udført af andre samt interview og spørgeskema undersøgelser. Vi skal som analytiker tage udgangspunkt i om informationerne vi indsamler, er valide eller ikke, om det er kvalitativ (ikke målbare resultater) eller kvantitativ (målbare resultater). De mest typiske metoder der anvendes til Field research er spørgeskemaer og interviews. Når vi foretager spørgeskema undersøgelserne er der måder hvorpå man kan distribuere disse, man kan sende dem til en lukket gruppe (f.eks. en nuværende målgruppe) eller en åben alt efter hvad man vil undersøge. Til åbne grupper er det godt at benytte sig af snowball effekt 9 en metode der i basis går ud på man sender sit skema til en person beder vedkommende om at sende det videre til den eller de som de syntes er de rette modtagere af undersøgelse og sådan bliver det ved. På den måde får man samlet informationer fra mere end bare ens eget netværk. Til interviews bruger man ret ofte etnografisk interview metoden 10, som fungere ved at man stiller nogle spørgsmål eller opgaver, hvorefter man observere man hvordan personen reagere. Man skal have i øje man ikke stiller for direkte spørgsmål da det ofte vil ende ud i ja og nej svar, men i stedet for stille spørgsmål eller opgaver der indbyder den der udfører/ besvarer til at vise/sige mere. Med andre ord, få deres reelle mening frem for den de tror vi vil hører. Når man skal sælge et produkt er det godt at vide hvilke egenskaber det har, hvilke fordele modtageren får ved at bruge det og hvad de får ud af at benytte sig af det til det at give det overblik benytter vi os af EFU 11 modellen der skal hjælpe os med at finde de egenskaber der gør netop dette produkt unikt, så vi kan kommunikere det til brugerne. Til at forme vores kommunikations budskaber anvender vi AIDA 12 modellen, som står for Atention, Interrest, Desire og Action, denne skal sikre os at vi får brugeren til at gøre det vi ønsker den skal gøre. 7 International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag side International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag kap International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag side International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag side side side

10 Til at opnå det bedste visuelle udtryk anvender vi C.R.A.P 13 -modellen, de fire basis design principper, ordet CRAP er en forkortelsen af fire udtryk. Kontrast: ideen bag denne er ikke at have elementer der næsten ligner hinanden men at lave dem med stor kontrast fra hinanden. Gentagelser: at lave gentagelser hele vejen igennem designet, enten ved farver, tekst, former eller størrelser m.v. Justeringer: her er ideen at elementer(former, tekst m.v.) i designet ikke skal være tilfældigt placeret, de bør ligge i relation med hinanden. Nærhed: denne betyder at har man ting der er i relation til hinanden, bør de helst grupperes tæt, dette gør at designet bliver mere organiseret og skaber visuel ro frem for kaos. Til at sikre os at produktet udvikles til vores målgruppes behov og ikke antagelser benytter vi os af CARD SORTING 14 metoden, som er i bund og grund er et etnografisk interview hvor vi giver deltageren opgaven at sortere indholdet af en menu, dette giver os en ide om hvordan vi bedst sætter menuen sammen så den er tilpasset deres behov. Derudover får de muligheden for at navngive menupunktet efter et navn de er bekendt med igen med henblik på at gøre det mere brugervenligt og målrettet deres behov. Til at strukturer produktudviklingen anvendes Unified Modeling Language 15 (UML), som er et udviklingsværktøj der skaber billedlig overblik over projektet inden det sættes i produktion. UML bygger på cases, bl.a. scenarier og diagrammer, men i basis er det tændstiks mænd, ovaler og streger der sættes sammen med tilhørende senarie beskrivelser af anvendelse af systemet. Det giver det overordnede overblik som kan anvendes af udviklere og interessenter til produktet. Three-tire modellen (3-tier) 16 en model der viser måden hvorpå data sendes og modtages fra klient til database og tilbage igen, den vises med grafiske illustrationer, de processer selve forespørgslen skal igennem for at vise noget der er forståeligt for modtageren. I projekter hvor man skal anvende lagring af data, har man ret ofte en tilknytning til en database. Til at designe denne eller give overblikket inden den laves om man vil, benyttes ofte Entity Relationship modellen 17 (ER-modellen). En model der bygger på rektangler der angiver enhedstyper, streger med pile til relationer mellem rektanglerne (tabellerne i databasen) der findes tre relationer som gør sig gældende i modellen. En til en, en til mange og mange til mange. Den tredje relation er ikke en anset metode at benytte da så oftest vil vælge at dele den op og tilføje flere rektangler med enhedstyper. Til at angive enhedstypernes betydning og vigtighed anvender man forkortelserne PK (primær nøgle) og FK (fremmede nøgle). Til at teste et produkt laver man en brugertest vi vælger at anvende think alout -metode 18 som udføres på udvalgte respondenter fra målgruppen, også denne test er et etnografisk interview med målbare foruddefineret opgaver, man beder brugeren om at udføre. Dette laves med henblik på brugervenligheden og for at sikre os at produktet lever op til de forventninger en bruger har UML demystified a self-teaching guide, Af paul kimmel, Udgivet af Forlaget: McGraw-Hill ebooks, ISBN: D. 03/12/12 kl D. 03/12/12 kl D. 13/12/12 kl

11 ANVENDTE PROGRAMMER Til styring af vores projekt anvender vi Gantt chart, som gør at vi kan holde styr på hele vores projekt, fra start til slut. Til udvikling af mobil applikation vil vi anvende Flash Builder som er et program der fungere til dels som drang and drop, nem integrering af AS3 kodebibliotek. Til udvikling/kodning af scripts til applikation, log-in til annoncør og data håndtering anvender vi Zend Studio, en kodeeditor med et frame Work/ bibliotek af PHP s globale funktions samt intern FTP forbindelse. Notepad++, en simpel editor der er en videreudvikling af den traditionelle Notepad. Dreamweaver som er en kodeeditor med intern FPT og drag and drop funktion af html elementer. Til udarbejdelse af vores ER-diagram har vi valgt at anvende? Til håndtering og bearbejdning af MYSQL data anvender vi phpmyadmin 19, et gratis stykke software udviklet i PHP som giver en mere idemødekommende grafisk brugerflade at arbejde i. Fordelen ved at avende dette program er at det er mere imødekommende, med de mest hyppigt anvendte SQL operationer nemt tilgængelig i grænsefladen D. 03/12/12 kl

12 12

13 BRANDING 13

14 INTRODUKTION INTERNT Identitet, image,holdninger, formål og kommunikation! Alt dette skal en virksomhed have defineret, og sikret sig at det bliver overholdt. Det kan ikke hjælpe noget at der bliver lovet en hel masse, og det så ikke bliver leveret. Dette er ligefrem med til at skade virksomheden. For at definere og skabe en rød tråd igennem hele oplev. odense og deres foretagende, vil vi benytte os af følgende modeller: Laboratoriemodellen, som skal sikre at vi indsamler den relevante interne og eksterne data, at vi destillere dataen, og til sidst formulere en kernefortælling af vores kunde,. For at lave vores research benytter vi os af desk og field research omkring den interne og eksterne situation for virksomheden. I den interne research vil vi interviewe oplev odenses medarbejder, og prøve at finde frem til hvordan de selv opfatter virksomheden de arbejder i, og hvilke værdier den er grundlagt på. INTERNE SITUATION Oplev Odense er en afdeling af Kultur, som er en underafdeling af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune. De har været på banen i ca. 10 år, og for 2 år siden ændrede de navn fra Kultur.- til Oplev.Odense. Dette skete efter de lavede en meningsmåling, om hvad borgerne syn tes om hjemmesiden, og hvilke mangler den havde. De beskæftiger sig til hverdag med at opdatere, vedligeholde og godkende feeds omkring oplevelser, kultur og arrangementer i Odense by, som de modtager, dels gennem et samarbejde med Kultunaut, og dels gennem deres online kalender, hvor arrangører kan tilmelde deres kommende arrangementer de vil afholde. De har løbende kontakt med arrangører og mulige kommende samarbejdspartnere, som en strtegi for at sikre så meget opmærksomhed på websitet som muligt. Økonomisk set, har de ikke noget fast budget, men skal ansøge om penge til de pro jekter de byder sig ind med. I år fik de kr til rådighed for at markedsfører sig. Pga. politiken i odense kommune skal alt deres grafiske arbejde outsources, så de ikke konkurrere med arbejdsmarkedet. I det store hele prøver de at tilgodese alle der har lyst til at annoncere på websitet, men der er underlagt Kommunes Kulturpolitik, og derfor må de nogle gange udvælge det ene frem for det andet. Lige nu består afdeling af én deltindsansat på 28 t/ugen. Oplev.Odense.dk er bygget i SiteCore, som er et CMS sys- 21 Se bilagsrapport side 19 interview med Oplev Odense 14

15 tem, som alle Odense kom mune s afdelinger er underlagt, og dvs. at de er begrænset i videreuviklingen af deres afdeling. De har selv undersøgt hos deres overordnede om websites til mobil var en mulighed, men det var der ingen interesse i fra deres side. VIRKSOMHEDENS IDENTITET IFØLGE BESTYRELSEN Kulturudvalget 20 i Odense sigter efter at skabe meningsfulde fællesskaber for deres borgere. Der lægges stor vægt på byens kulturarv og historie, som redskaber til at formidle et nyt og moderne billede af Odense som den gode og legende by. Af den odensean ske kulturarv, lægges der massiv vægt på, hvad By- og kulturudvalget kalder lokale mega-brands, nemlig Hans Christian Andersen og Carl Nielsen. De ønsker at lege og udfordre fortidens kulturskabere, og derved give dem nyt liv og gøre dem en aktiv del af byens aktuelle kultur. Det skal være helt naturligt for kulturinstitutionerne, at inddrage et Andersen-pers pektiv i deres aktiviteter. Denne forpligtende kulturarv skal vi forvalte i fællesskab - Rådmand Steen Møller. Udvalget mener at det meningsfulde fællesskab, kunst og kultur er med til at mulig-gøre skabelsen af fundamentet i vores demokratiske grundlag. VIRKSOMHEDENS IDENTITET IFØLGE MEDARBEJDERNE Vi spørger hvordan de ser sig selv 21 : Vi er et frisk input i en kommunal virksomhed. De fortæller at de står for at yde en service der skal synliggøre for borgerne i Odense, hvad deres by har at byde på. Vi prøver at skille os lidt fra imagen om at være Odense Kommune, men vi lægger heller ikke skjul på det. Vores primære mål er at tilfredsstille borgerne. Vi prøver at være up-to-date, i forhold til det indhold vi fremlægger på vores hjemmeside. både informations- og brugsmæssigt, men der er jo altid plads til forbedringer. De opfatter sig som en afdeling der, i et drømmescenarie, ikke har no gen grænser for hvad de kan opnå. KERNEFORTÆLLING Ud fra de kærneværdier vi har fundet frem til igennem vores research, kan vi nu byg ge en kernefortælling op, som afspejler virksomhedens identitet. Det gør vi ved at benytte Storytelling4. 15

16 BENEFACTOR Odense s borgere og byliv STORYTELLING SUPPORT Borgerne Hjemmeside GOAL Skabe liv og glæde i Odense s bybillede HERO Byrådet BENEFICIARY Borgerne i Odense ADVERSARY Byen ligger død Ingen ved hvor der sker noget HISTORIEN BAG OPLEV.ODENSE Efter et møde i byrådet, en sen eftermiddag i de mørke måneder, gik en flok byråds medlemmer ud af den store port på Rådhuset. De stoppede op, fortvivlede, og over rasket. Der var ingen mennesker i gadebilledet. De stod i en kort periode eftertænksomme, og besluttede at kalde ind til møde næste morgen. Næste morgen stillede den ældste af byrådsmedlemmerne sig op og sagde: Vores by ligger død, der er ingen mennesker i gaderne! En by uden liv er en by uden glæde! Vi må gøre noget! Alle i salen kunne se faren ved sådan en udvikling, så de indkaldte alle lederne fra kulturstederne i Odense. Vi forstår det heller ikke, sagde de i kor. Vi har masser af arrangementer at byde på! Med endnu mere tvivl i salen, rejste overborgmesteren sig og sagde: Lad os høre borgerne Borgerne følte sig beskyldt. De begynte at råbe i munden på hinanden, at de hverk-en vidste hvor og hvornår der skete noget i byen. De havde så travlt med livet at de havde mistet overblikket, og havde søgt samværen og trykheden i deres egne hjem! Den dag blev det besluttet at, fremover skulle alle have adgang til informationer om kring bylivet i odense, om det var kulturelle tilbud eller oplevelser, så skulle det frem. For et dødt bybillede ville ingen have. På det grundlag blev Oplev. Odense opført, og stadig den dag idag bringer de alle nyheder og informationer omkring odense ind i borgernes hjem. 16

17 EKSTERNT INTRODUKTION Det er ikke kun op til virksomheden selv, at skabe sin succes. Der kan være mange faktorer som spiller ind i hvordan virksomheden klarer sig. Men det er op til virksomheden at undersøge disse påvirkninger, og enten drage en fordel fra dem eller beskytte sig imod. Derfor vil vi undersøge OO s omverden, og få et overblik over eventuelle muligheder og trusler de skal tage højde for, for at sikre en positiv fremgang. MAKROMILJØ Også kaldet fjernmiljøet har indflydelse på oplev Odense hand linger. Såsom politiske bestemmelser, eller lovgivningsmæssige forhold der influerer på hvad der skal ske i Odense. Eftersom Oplev.odense.dk få mere besøgende ind på deres hjemmeside, er det i deres interesse hele tiden at være synlig for at tiltrække nye kunder. Derfor er det i særdeleshed vigtig at oplev.odense.dk reklamerer samt informerer grundigt om oplev Odense, da dette også har direkte betydning for økonomien. Oplev Odense har begrænset muligheder for at påvirke makromiljøet. 17

18 Derfor må oplev Odense tilpasse sig omverden. Mikromiljøet, som er den nære omverden kan i langt højere grad påvirkes, og det er også i denne gruppe at kunderne indgår, dvs. de unge mennesker som er vores målgruppe. Og især de konkurrenter som oplev Odense har i form af andre byer. Her er det vigtigt at oplev Odense bemærker sig, da mikromiljøet er en vigtig del af oplev Odenses netværk. PORTERS 5 FORCES T U H t l A Samfundsøkonomiske forhold DEN UAFHÆNGIGE OMVERDEN DEN AFHÆNGIGE OMVERDEN Kunder Konkurrenter Politiske og lovgivningsmæssige forhold LEVERANDØRERNES FORHANDLINGSSTYRKE Leverandøren af oplev Odense er Odense kommune, og da dette er den eneste hjemmeside og app, så den rigtig stærkt. KONKURRE Der vil alti til Aarhus Odense sa forblive bo Teknologiske forhold Massemedier Mellemhandlere Virksomhed Leverandører Kulturelle forhold Interesseorganisationer PORTER S FIVE FORCES Ved hjælp af Michael Porters model, Porter s Five Forces kan man analysere på konkurrencesituationen for oplev Odense, og derved få et nuanceret billede af hvor konkurrenterne står. Oplev Odense er en del af Odense kommunen, der er ikke umiddelbart noget der tyder på at andre virksomheder åbner, så den største trussel er i alternativerne, fx andre byer, Aarhus og København. K S K K o t f 18

19 RUSLEN FRA NYE DBYDERE vis andre byer f.eks. Aarhus ilbyder 50 % rabat på leje ejlighed til dem som læser i arhus. PEST Analysen benyttes her til at beskrive af kampagnesite for oplev.odense.dk s makromiljø. Analysen er en strategisk analyse der bruges til at analysere en virksomheds eksterne omgivelser. PEST NCESITUATIONEN I BRANCHEN d være en stor konkurrence i forhold og København, men da vi har focus på tser vi på den gruppe som vælger at siddende eller flytter ind til Odense. KØBERNES FORHANDLINGSSTYRKE Kommende indflytter som overvejer at bo i Odense, og turister som kommer og besøger Odense. POLITISK Såfremt konkurrencen overholder lovgivningen om markedsføring ses der ingen yderligere udfordringer. ØKONOMISK Sitet drives og finansieres af Odense kommune, dette betyder at sitet er følsom overfor svingninger i disse midler hvad angår vedligeholdelse. Da oprettelse af brugerprofil og deltagelse i konkurrencen er gratis, vil brugernes økonomiske forhold være underordnet så længe der er mulighed for internetforbindelse. ONKURRENCE FRA UBSTITUERENDE PRODUKTER SOCIALT TEKNOLOGISK onkurrende byer, såsom olding eller Aarhus. Men gså andre små byer som ilbyder at opleve deres byer,.eks. Kolding hus. Over 90% af danske unge benytter sig af de sociale medier, hvilket positivt indvirker i konkurrencesitets promotion. Brugen af smartphones og tablets er stadig kraftigt stigende, hvilket fortæller at en mobil applikation vil kunne blive benyttet af en stor del af målgruppen. 19

20 STRENGTHS SWOT Analysen benyttes til at bedømme oplev.odense.dk s eksistensvilkår. Der kigges her på stærke og svage sider i dens nuværende interne situation, og dens fremtidige muligheder og trusler i den eksterne. SWOT Eneste officielle site for kulturelle oplevelser i Odense? Stort bagkatalog af arrangører. Mulighed for bruger interaktion WEAKNESSES Appellerer ikke til unge. Mangel på social-media integration. For få borgere kender til sitet. Begrænsinger ved CMS system. DELKONKLUSION Ved hjælp af grundig research, og brug af relevante modeller, har vi formået at skabe en troværdig storytelling for vores kunde, og på den måde stærke deres brand. Vi har også skabt et indblik i OO s produkt, og dermed blevet bevidst om hvad produktet betyder for vores brugere, og hvordan vi målretter det til dem. Det lykkedes os også at vise hvad det vil kræve fra virksomhedens side, hvis de vil leve op til deres brand, i forhold til én udvalgt målgruppe. Dette kunne gøres på alle potentielle målgrupper der kan være, i et forsøg på at imødekomme så mange brugere som muligt, men i dette projekt har vi begrænset os til én målgruppe. OPPOTUNITIES Øget Promotion (for både borgere og arrangører). Samlestedet for alle byens kultur og byliv. Forbedre design og funktionalitet. Integrering af sociale medier. THREATS Lignende konkkurrende sites (med større funktionalitet og brugervenlighed). Deling af kulturelle oplevelser og grupper over sociale medier. 20

21 KOMMUNIKATIONS STRATEGI 21

22 INTRODUKTION For at sikre sig at man både taler og viser det rette overfor en målgruppe er det godt fra start at man får fastlagt hvad man skal til hvem, hvor og på hvilket medie. I dette afsnit vil vi gå i dybden med nogle af de modeller og teorier der gør sig gældende for området. GOAL DIRECTED DESIGN Når man skaber et produkt, skal man tilpasse det, så brugeren får en oplevelse af at han/hun fuldføre sit mål. I dette kapitel vil brugeren blive omdannet til en persona. En persona er en samling af fællestræk, som en gruppe af personer har. At skabe en persona giver et klare billede af hvem man designer til, hvilke problemstillinger man står overfor, og hvor man kan forbedre sit produkt, så man kommer ét skidt nærmere brugernes livsmål. Persona en sørger for at man tager udgang i brugeres hverdag og vaner. Den sørger også for at man ikke udvikler noget som er i strid med brugernes kompetencer inden for f.eks IT. Ideen er at man rammer brugerne så godt som mulig, så produktet imødekommer deres krav og undgår så vidt mulig irritationer. MÅLGRUPPE Ifølge vores kunde OO, er deres målgruppe de oplevelses søgende. Dette er en meget udefineret beskrivelse af noget der er så essentielt for en virksomhed, rent markedsføringsmæssigt, er det en god ide at segmentere sin målgruppe, og finde frem til hvor det største markedsførings potentiale befinder sig. Vi er som multimediedesignere blevet belært at research er essentiel og grundlæggende for et projekt eller produkt. Ligeledes er vi også blevet lært at målgruppen er i lige så vigtig en grad som research. Derfor vælger vi at kombinere disse to vigtige ting i vores projekt og gøre dem til det grundlæggende data herfor. MÅLGRUPPE GRUNDLAG 22 I dybden med oplev.odense.dk OO er som udgangspunkt et kulturelt tilbud til alle oplevelses søgende. Men da vi kigger nærmere på deres hjemmeside ser vi hurtigt at de selv har lavet en yderligere segmentering, uden de selv omtaler den eller tænker på den under vores møde. Således skønner vi den oprindelige introduktion til deres målgruppe er blevet segmenteret til at de henvender sig til tre segmenter som derfra er delt op i yderligere segment grupper. Se figur 1.1. Vi er ikke i tvivl om at de oplevelses søgende er den primære målgruppe. Men vi kan i høj grad også se ud fra den måde hjemmesiden er delt op, at de har fokus på to segmentgrupper, da indholdet og menu punkterne er baseret på unge/studerende og familier/børn. 22 Se bilagsrapport side side D. 24/10/12 kl Kulturpsykologi - kulturens rolle af forlaget frydenlund 1. udg. 1. oplag 2008 ISBN: D. 24/10/12 kl

23 MÅLGRUPPE GRUNDLAG Derfor skønner vi at OO har valgt at baserer deres segmenter på fællestræk såsom alder, social status og indkomst. Vi syntes at det er for bredt et datagrundlag at segmentere på og vælger derfor at tage researchen i en helt anden retning. SEGMENT BETEGNELSE OPLEVELSESSØGENDE ARRANGØRER SAMARBEJDSPARTNERE INFORMATION Dette segment strækker sig over flere segmentprofiler: Familier med børn eller børn på vej Familie/singler uden børn Unge Studerende. Tilflyttere Turister Dette segment deler sig i to segmentprofiler: Nye arrangører/iværksættere/foreninger Nuværende Dette bagvedliggende i denne segmentgruppe er ikke noget der er synligt via deres hjemmeside og derfor må vi antage at de udarbejder det på anden vis. De samarbejdspartnere der er tale om er følgende: Ungdomshuset - Byensunge.dk KultuNaut kulturguiden HVAD ER/BETEGNER KULTUR? 23 Ret ofte bruges ordet kultur eller kulturelt til at beskrive emner såsom, musik, kunst, teater eller begivenhed i den forbindelse, men hvad betyder det og kan det tilegnes en bestemt gruppe? Kultur er et begreb der kommer af latin og betyder at dyrke. Ordet er i dag brugt som tillægsord eller synonym for mange ting. F.eks. dansk kultur, indvandre kultur, kulturarv, national kultur eller som omtalt kunst og musik 24. Det er nogle af de eksempler ordet dækker over. HVAD ER/BETEGNER OPLEVELSER? 25 En oplevelse er ligesom ordet kultur et begreb, noget man referere til som værende noget betydningsfuldt eller en udsædvanlig begivenhed. Derved kan en oplevelse ses som noget der tilføjer et individs indre en merfølelse. Så hvad betyder ordenen i forbindelse med virksomhedens produkt, og kan det ses som et og samme ord? Da vi ifølge vores informationssøgning omkring ordene kultur og oplevelse ofte får dem forklaret som et begreb eller tillægsord, stiller vi spørgsmål til om vi ud fra den information alene kan sige at vores kundes produkt henvender sig til dem dyrker oplevelser og i givet fald, hvem er de og kan vi sætte dem i en gruppe og sige vi 23

24 udelukkende ønsker at tale til dem der har et behov for at dyrke en merfølelse. Det er muligt men desværre også, på baggrund af ordrenes betydning, at skyde med spred hagl, da det som nævnt er fællesbetegnelser og begreber brugt for at sætte ord på et behov og en følelse. En tidligere undersøgelse af forbrugernes musikalske præferencer, foretaget af en Professor Adrian North, leder af Heriot-Watt University afdeling for anvendt psykologi, har man erfaret at dette vælges ud fra humør, følelser, tid og sted. Derfor konkluderer vi at oplevelser/kultur er drevet af samme behov og motiv, og vælger derfor at undersøge hvad der ligger til grunde for et køb eller en deltagelse. BAND WAGGON BAND WAGGON SNOB VEBLEN THIFTY SOCIAL EGO Oplevelser som de: kan se andre deltager i, Kan dele og derved vise de tager del i noget, skabe kontakt til andre Special oplevelser: hvor de kan vise de har deltaget Dyre oplevelser: som de kan fortælle at de har deltaget. Enten i form af deling eller rating Gratis/dyre oplevelser: Som er en god handel/ ide, De kan dele og vise de har fundet det gyldne æg altså en slags trendsætter for vennerne Rate oplevelse kontra pris 24

25 GRUNDLÆGGENDE PSYKOLOGISKE BEHOV OG KØBEMOTIVER Når man benytter sig af en oplevelse, befinder man sig ifølge Maslow s behovspyramide 26 på det sociale behov (fælleskab, kontakt, kærlighed og accept), men det kan også i nogle situationer være egobehovet (at hævde sig, status, ros og selvtillid) alt efter hvilket købsmotiv der ligger bag. Oplevelser købes/deltages i på baggrund af et socialt købsmotiv, som ifølge Maslow går ud på at sende nogle bestemte signaler til andre mennesker, alt efter hvilket motiv der ligger bag. For nogen handler det om at gøre som de andre dette kaldes Band waggon effekten dette kan bl.a. ses som at man ønsker at være en del af et fællesskab, Snob effekten, handler om at hævde sig, veblen effekten henvender sig til den der ønsker at købe dyrt, og thifty effekten handler om at købe billigt eller korrekt, de sidste tre købsmotiver henvender sig primært til egobehovet hos en bruger. I vores tilfælde har vi to behov og fire motiver. (se fig. 1.2) Med viden om behov og motiv bag vores produkt kan vi føje disse fællestræk til segmenteringsgrundlaget. GAP En gap analyse er et værktøj der kan danne et klart overblik over om virksomhedens identitet, image og ethos går i et eller om der er tale om aktuelle huller i den treenighed og samhørighed der er basis for et godt og troværdigt brand. Der er forskellige måder at gribe modellen an på det er et spørgsmål om hvilket pers pektiv man vælger at se det fra. I vores model vælger vi at tage udgangspunkt i kun dernes opfattelse af oplev.odense.dk GAP IMAGE IDENTITET ETHOS Konflikt i designet af selve siden(menu, søgefunktion, udgivelse af beskrivelser, priser) God service der lever op til brugerens behov På baggrund af undersøgelser og reaktioner af vores testbrugere, finder OO generelt troværdig Dog er der et dyk når brugeren bliver sendt videre til en anden side, når de vælger at læse mere om det valgte opslag GAP GRUNDLAG Da vi igennem vores desk research rejser og besvarer en del spørgsmål er det derfor er det vigtigt for os at se om nogle af de ting vi har fundet frem til også holder stik med målgruppen. Derfor har vi valgt at lave en forbrugerundersøgelse baseret på kvalitative svar der kan enten be- eller af-kræfte de data vi er kommet frem til i vores desk research. I den uge hvor undersøgelsen var aktuel fik vi ca. 30 besvarelser hvilket vi er beviste om er et meget snævert datagrundlag og det anbefales at hvis et projekt skulle sættes i værk at en sådan undersøgelse blev baseret på minimum besvaret. Men da denne opgave er en prototype af en endelig opgaver vælger vi at fortsætte med de besvarelser vi har modtaget og lade dem være de grundlæggende data tjek og d. 19/05/12 kl

26 26 Ud ad besvarelserne har 21 har svaret ja til at de benytter sig af oplevelses/kulturelle tilbud. Derudaf er 10 af disse brugere i aldersgruppen år, 9 i alderen år, 1 i alderen år og 1 i alderen Denne data bakker op omkring folk internet vaner vi har lavet forud for undersøgelsen, ligeledes fortæller det os også at der er validt grundlag for den valgte målgruppe, at det er klogt at segmentere denne da yderligere udtræk af data viser en klar forskel mellem de to mest besvarede aldersgrupper. Ud fra de data vi vælger at formatere får vi klarlagt hvilke data der er reelle at bruge i vores segmentering af målgruppen oplevelsessøgende. De er tilnærmelses vis ret ens på følgende områder: Kønsfordeling, boligforhold og geografisk placering. Der hvor den største forskel ligger mellem de to grupper hvilke oplevelser de tager del i og hvor de finder deres information til disse. Da vi i vores udviklingsfase vælger at sætte fokus på målgruppen år. Ønsker vi at lave en mere dybdegående research baseret på etnografisk interviews af fem mulige kandidater inden for dette segment. Dog skal vi igen påpege at disse kandidater ikke er det mest optimale i en dataundersøgelse og her skal vi også anbefale at der bruges flere i en endelig udgave. I vores interview ønsker vi at belyse målgruppens kendskab til Oplev Odense, hvordan deres syn er på deres side kontra det de udbyder, finde frem til nogle af deres medievaner. Disse spørgsmål bliver også forklaret meget godt og vi kan se vores research af individet, deres vaner og forbrug holder stik og kan bruges som endnu et solidt grundlag for vores valg af segmentgruppe. PERSONAS OG KONCEPTGRUNDLAG På Oplev Odenses hjemmeside finder vi et væld af oplevelser, såsom musik-, kunst- og teater -events men også spisesteder, handlemuligheder m.v. Set ud fra ordets betydning og de utallige forsøg der er på at forklarer begrebet kultur eller oplevelse, giver det stor mening, da det derved henvender sig til hvert enkelt delsegment i målgruppen, man kan også sige de satser bredt. Vi ved med vores baggrund inden for markedsføring at det ofte giver et bedre resultat at fokusere på et mere snævert segment. Men inden da har et behov for at få nogle fællestræk for de forskellige segmentgrupper. Derfor er vores udgangspunkt at kigge nærmere på gallup segment profiler nærmere betegnet de fællesskabsorienteret, det moderne individorienteret og de moderne fællesskabsorienterede se fig Kultur/Oplevelse Museer Kunstudstillinger Teater Café Byliv Restaurant Biograf Storforbrug af kulturelle tilbud Segemntprofil Fællestræk Fællesskabsorientere 27 Moderne Individorienterede 28 Moderne Fællesskabsorienterede til 59 årige Interesser: Mennesker, velfærd,bøger,jazz musik. Andet: læser avis og dagblad omkring politik og kultur 20 til 39 årige Interesser: Karriere,sport,familie og venner. Andet: Mangel på tid, teknologi er et selvfølge i deres hverdag. 20 til 49 årige Interesser: Karriere,familie og venner, helse og økologi, jazz og klassiskmusik

27 Vi ved at den bedste måde at ramme sin målgruppe på er ved at tale til deres følelser og behov. Hvilket gallup profilerne ikke giver en mere dybdegående perspektivering af. Derfor kunne vi godt tænke os at trække vores research af ordene kultur og oplevelser kontra psykologiske behov og købemotiv med ind i disse segmentgrupper og for at få et bedre overblik over hvilken der kan være mest attraktiv se fig MARLOWS BEHOV PYRAMIDE SELVREALISERINGS BEHOVET EGO BEHOVET at hævde sig, status, ros og selvtillid SOCIALE BEHOV fælleskab, kontakt, kærlighed og accept SNOB VEBLE THIFT BAND WAGGON Derudover har vi et behov for at gå mere i dybden med oplev.odense.dk, internt såvel som eksternt. Vi ser ret hurtigt at de ligger stor vægt på de unge og studerende, da det er der er flest og størst udbud af produkter. Men gennemgang af deres tidligere undersøgelser lavet i forbindelse med navneskift ser vi at denne er baseret på en ældre målgruppe. Vi ser dette tiltag som værende Oplev Odenses eget forsøg på at skabe en mere stabil kontakt med et yngre segment end de tidligere har haft, men samtidig ønsker de at bevarer de gode relationer de havde på daværende tidspunkt. Vi ser det som en god ide at satse på den yngre målgruppe, faktisk ser vi de unge være Oplev Odenses bedste sats 30. Specielt fordi tidligere research viser at kultur/oplevelser og social arv går hånd i hånd 31. Vi har en mening om en stabil forretning skabes gennem gode kunderelation, der giver tilbagevendende forbrugere der deler og giver det videre igennem social arv, referencer og omtale. Kultur og oplevelses produkter henvender sig til de indre værdier og motiver hos et individ. Derfor ønsker vi at give indgangs vinklen til det valgte målgruppesegment følgende frase: at så et frø i et ungt sind, som spirer og vokse langt ind i deres fremtid og smitte af på deres efterkommende generationer. Vi vælger derfor at kigge nærmere på gruppen unge og studerende. Vi ved at de ligger i alderen år, er den såkaldte samfunds gruppe kaldt de unge ifølge bogen international markedsføring Se bilagsrapport side 2 Segment profil de fællesskabsorienterede 28 Se bilagsrapport side 4 Segment profil det moderne-individorienterede 29 Se bilagsrapport side 6 Segment profil De Moderne-fællesskabsorienterede 30 Se bilagsrapport side 10 - sammendrag af forbrugerundersøgelse 31 Barnets musikalske vej af Henny Hammerhøj 2. revideret udgave, af forlaget Hans Reitzels forlag ISBN: International Markedsføring 3. udg. 1. oplag Af fin Rolighed Andersen, Bjarne Warming Jensen, Kurt Jepsen, Peter Schmalz og Jens Kjær Sørensen. Udgivet af forlag Trojka. ISBN: kap. 6 s

28 Social arv Det hele starter fra man er lille - Lige fra barnsben bliver man præget af musik i livet, vi lærer at synge, danse og lege på en og samme tid, for at forbedre bl.a. en bedre motorik, retorik, man lærer sågar at konfliktløse igennem leg. Dette giver også en naturlig forklaring på hvorfor vi vælger musik efter hvilket humør man er i eller hvilken aktivitet man foretager sig. Dette har også gjort at vi i dag har musik til humør, arrangement eller personlighed, vi har et utal af valg som vi kan vælge frit, på alle hylder, alt efter hvilken behov vi lige har på det givne tidspunkt 33. Ligesom vi helt fra skoletiden som nævnt herover anvender musik i vores opvækst, anvender vi kultur og oplevelser helt fra kravle stadiet som bliver en vital del af vores liv. Men hvorfor går vi så væk fra det igen, svaret er at det gør vi ikke vi kalder det bare noget andet. Hvor mange forældre kan ikke nikke genkendende til at deres teenager sidder og vender øjne når man taler om familie tid, kvalitetstid og hyggeligt samvær med familien. Men er det ikke et naturligt stadie i et hvert barns liv, kigger man på det fra den psykologiske vinkel så er det. Fra barnet når sin teenager år, bliver selvrealisering et mere essentielt behovet i deres livscyklus, så hvad vi oplever som trodsige unge, er i realiteten et individ der prøver at finde sin vej i livet. Hvis man tager udgangspunkt i det at være teenager, i det at realisere sig selv, og kombinere det med det at være en del af et fælleskab, finde sin plads i livet, blive aktiveret, mener vi at det ville bliver grundlaget for at skabe en tradition som vil gå i arv i deres fremtid. Hvis man som forældre, sidder i en situation hvor ens teen, keder sig, laver ballade m.v. tror vi at, hvis man selv havde brugt det i sine teenager år, ville være tilbøjelig til at referere til det. For det er jo i bund og grund det vi gør når man taler om social arv. Vi har som multimediedesigner en bevidsthed om at følelser spiller en stor rolle i markedsføringskampagner, derfor mener vi også det vil være den ideelle indgangs vinkel til vores kampagne. Så tager man oplev.odense.dk i øje og tænker på deres udbud, tanken jeg keder mig, hvad skal vi/jeg lave? Og hvad laver mine/vores venner? hvis man bliver mere beviste omkring det at der faktisk findes et sted hvor man kan få den inspiration/information, kunne det så ikke blive omdannet til en vane der vil gå i arv? Forestil dette senarie ½ år fra nu: Mor står i køkkenet, far sidder og tjekker Facebook. Thomas på 13 år sidder ved køkkenbordet da han lige er kommet hjem fra fodbold han er i gang med at blive forhørt om hans dag af mor, samtidig sidder han og sms er med hans bedste kammerat Rasmus. Rasmus sender en sms hvor der står: lave i dag? - keder mig!! Mor snakker samtidig: Far og jeg skal over til Lone og Hans. Vil du med eller har du andre planer? Thomas: Ej mor, det magter jeg ikke i er så kedelige, sidder bare og snakker, desuden har Rasmus spurgt om vi skal være sammen. Sms til Rasmus: jeg er klar, de gamle skal ud, hvad skal vi lave? Mor: okay ja det nok også lidt sjovere, hvad skal i så? SMS fra Rasmus: ved det ikke, har du hørt om noget? Thomas: ved det ikke, vi har ikke hørt om noget. Mor: okay i kunne jo være her? 33 Netværkssamfundet jeg er på altså er jeg af Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov udgivet af Columbus, 1. udgave 1. oplag 2012 ISBN: tabel på s Netværkssamfundet jeg er på altså er jeg af Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov udgivet af Columbus, 1. udgave 1. oplag 2012 ISBN: tabel på s

29 Thomas: ej det da vildt kedeligt, men har heller ikke nogen ide om hvad vi skulle lave ellers! Mor: Prøve at tjekke hvad Oplev Odense har af tilbud? Thomas: hvad er det? Mor: en rigtig god side som viser alle de ting der er at foretage sig i Odense den hedder oplev.odense.dk Thomas: ej hvor cool, det gør jeg lige! Sms til Rasmus 5 min senere: Har lige tjekket OO der er parkour ovre i kongens have er du frisk? SMS fra Rasmus: ja for fedt, men hvad er OO? SMS til Rasmus: en fed side hvor man kan se hvad vi kan lave når vi keder os, de har også en god app SMS fra Thomas: Ej hvor fedt send lige linket til mig, hvad tid er det? Thomas: Mor jeg tager med Rasmus over i Kongens Have og ser parkour. For resten så så jeg lige at der var et link til en mobilapp der hedder Odense guiden, så behøver jeg ikke gå på computeren. Den skal du lige se mor!! Hvis vi forestiller os dette senarie et år fra nu med vores omtalte markedsføringsstrategi, det vil gøre at Odense guiden var i fokus og ikke oplev.odense.dk. Så hvordan kan vi så et frø der spirer men ikke spirre længere end til websitet og er det hensigtsmæssigt at begrænse sig, at se bort fra den interne konkurrence der ligger mellem Oplev Odense og Odense Guiden? I dag bliver de unge mellem år kaldt for netværk individet, det forbundne menneske eller online mennesket. De er det nye menneske i samfundet, de handler og arbejder på en anden måde end hvad man hidtil har gjort 34, hvilket bl.a. betyder at de altid er på standby, i evig tidsnød og aldrig på pause. Statistikker viser at denne målgruppe bruger internettet i næsten samme grad som målgruppen år. Med kun få områder hvor den ene bruger mere end den anden. f.eks. informationssøgning. Ligeledes viser statistikker os at der er en gennemsnitlig stigning på 20 % af computere og mobiltelefoner fra Vi mener at den stigende udvikling i håndholdte computer/smartphones er grundlag for dette. Vi kan derfra lave en antagelse af at det fortsat vil være en stigning i smartphones & håndholdte computere men hvordan giver det flere besøgende på oplev.odense.dk. Ved at kigge nærmere på hvad der er gældende for identitetsgrundlaget for et individ plus de overnævnte kriterier skal vi tale direkte til dem vi vil snakke med. Det kan vi gøre bl.a. ved at undersøge hvad der gør nogen ting mere attraktiv end andre, vi ved at det at man kan dele noget på f.eks. Facebook gør at man føler sig bl.a. hævet over andre fordi man fremhæver noget, man viser sig frem. Så hvis nu Thomas fra vores fremtids eksempel havde haft muligheden for at gå ind og dele det omtalte event i en besked på Facebook, ville Odense guiden ikke være lige så relevant for ham som oplev.odense.dk bliver med denne mulighed. En helt anden tanke er at når vi nu ved at vores målgruppesegment har en præference for teknologier, ville det smarteste valg for virksomheden være at se bort fra besøgstallet på hjemmesiden og se mere på en branding af OO med henblik på at skabe relationer til den ønskede segmentgruppe. 29

30 KONCEPTET Efter at vi har samlet alle de informationer vi kunne om målgruppen, og undersøgt deres vaner og behov har vi valgt at udvikle en mobil applikation, da vi med den har største mulighed for at imødekomme deres behov. Vores koncept er at lancere en mobil applikation(se fig ), hvori man giver brugeren mulighed for at vise hvilket sted han/hun befinder sig i real time, overblik over events der sker i Odense, muligheden for at tilmelde sig disse, overblik over ens venners tilmeldinger samt hvor disse befinder sig i real time. Dette skal virke som en hjælp til brugeren for at få et overblik over hvad der sker i odense, samt en teaser for at deltage i events som venner har tænkt sig at deltage i. På den måde inspirerer de hinanden til at benytte de kulturelle tilbud i odense. I baggrunden har vi udviklet et cms system til de arrangører der ønsker at tilmelde deres events, for det er essentielt for applikationen at den bliver opdateret løbende, ellers dør konceptet. Vi har ikke undersøgt arrangørenes behov og ønsker i udviklingen af cms systemet, men vi har taget udgangspunkt i at de ønsker et overskueligt og nemt program, dvs. et program der ikke er tidskrævene at skulle opdatere. BESKRIVELSE PERSONA JULIE NYGAARD 25 år Bor i Odense Har kæreste Julie studere på Odense s Sygeplejerskeuddannelse. Udover det har hun et fritidsjob ved kassen i Netto. Ihendes fritid, går hun ofte på café med veninder eller kæresten. Hun træner et par gange om ugen. I weekenderne elsker hun at gå i byen. Hun elsker stand-up, som hun benytter sig af når det er muligt. Julie er en udadvendt og viljestærk pige med et klart blik på fremtiden. Hun har temperament og bliver let utålmodig. ATTITUDE VIRKSOMHEDEN: Julie har et godt syn på OO. PRODUKTET: Julie er meget positiv stillet, hun føler hun får hvad hun har behov for. GENEREL TEKNOLOGI: Julie har en positiv holdning til teknologi, hun nyder at være med på trenden og holder sig jævnligt opdateret. TEKNOLOGISK VIDEN COMPUTER: Julie benytter sig dagligt af sin macbook i forbindelse med sit studie og i sin fritid 30 TELEFON: Julie ejer en iphone 4. Hun er hyppig bruger af apps. Det er facebook appen der dominere, men også Spotify, Rejseplanen og DMI bliver brugt.

31 SCENARIE FOR JULIE Julie sidder ved en veninde, det er lørdag eftermiddag og pigerne snakker om hvad de skulle finde på senere på aftenen. De er fastsatte på at komme ud og høre noget elektronisk musik, men det kunne være meget sjovt at se hvad resten af vennekredsen laver. Derefter tager Julie sin smartphone frem åbner Odenseapp og logger ind. Her ser hun at både vennen Andreas og Martin har tilmeldt sig lige netop et arrangement med elektronisk musik. Hun kigger over på sin veninde og beretter at drenge har meldt sig. Veninden spørger ind til arrangementet og Julie klikker videre ind under event informationerne og begynder at læse op. Da det ikke er et dyrt arrangement vælger pigerne at de også vil med. Julie vælger at checke ind. Få sekunder senere får hun et opkald fra Martin der lige har set at hun også har tilmeldt sig og spørger om de skal følges. BESKRIVELSE JAKCOB ROSENBERG PERSONA 23 år Bor i Odense M Er single Jakob studere på VUC, hvor han læser kunst, psykologi og dansk. I hans fritid holder han meget af at male, spille playstation og hvis vejret tillader det, primitiv camping med venner. Weekenderne går ofte med byture på forskellige barer. Jakob er udadvent dog meget rolig. Han tager let på tingene og bliver ikke let ophidset SCENARIE FOR JACOB Jacob sidder en sen aften og keder sig lidt, da han er ret impulsiv af natur vælger han at tage sin smartphone frem åbner Odeseapp og logger ind. Her ser han at næsten alle hans venner er i byen. Faktisk kan han se at næsten alle er på hans favorit sted Viggos. Da klokken alligevel er mange vil han lige være sikker på de ikke er på vej et andet sted hen så derfor går han ind under vennen Rune og ringer ham om for at hører hvordan og hvorledes. Rune siger at han i hvert fald bliver et par timer endnu og anbefaler at Jacob kommer ned for alle vennerne er her. ATTITUDE VIRKSOMHEDEN: Jakob er hverken positiv eller negativ stillet overfor OO PRODUKTET: Jakob har en overvejende negativ holdning, finder det svært at bruge. GENEREL TEKNOLOGI: Jakob er generelt åben over for ny teknologi, men vægter det ikke så højt. TEKNOLOGISK VIDEN COMPUTER: Jakob har en bærebar computer og bruger meget tid på youtube og især Facebook, ellers bliver den brygt til studieopgaver. Jakob har en lav computerviden TELEFON: Jakob ejer en Nokia, han benytter sig hverken af apps eller internet. 31

32 BUDSKABSDESIGN PRODUKTET Når man definere sit produkt, kigger på hvilken grundlæggende værdi det har, og hvilke behov de dækker i forhold til kunderne. For at gøre det,undersøger vi først hvad produktet er, og derefter benytter vi os af baslows modellen 35, som fortæller os hvor vi ligger i behovspyramiden, for at finde frem til den bedste måde at markedsfører det. Under afsnittet målgruppe fik vi defineret hvad kultur og oplevelser er, har vi viden om behov og motiv bag vores produkt og derfor kan vi nu på en mere målrettet måde henvende os til vores målgruppe. På baggrund af dette kan produktet placeres,i forhold til de 3 Samfundslogikker, i Dream Society.se fig Og når vi skærer endnu længere ind til benet, kan produktet, i forhold til Markedsprofillerne, placeres i Samføring. Se fig. 4. DREAM SOCIETY SAMHØRING PROMOTIONSTRATEGI Når man vælger at lancere et produkt, en kampagne eller en simpel meddelese til sine brugere, er det vigtig at planlægge hvordan man gør det. Det er fordi der kan være flere måder at gøre det på, og mens den ene kan være meget billig kan den anden være ekstrem kostbar, og eventuelt suge for mange ressourcer ud af virksomheden og til sidst skade den. Push strategi Det er vigtigt at have en kampagnesite som understøtter lancering af mobilapplikationen, hvor de forbrugere der gerne vil vide mere om den, kan gå ind og få informationer og derved øge chancerne for at blive bruger af OO. En kampagnesite kræver ikke et stort budget, og den har ikke brug for at blive opdateret, da informationerne på siden næppe vil blive ændret. PROMOTION STRATEGI INDUSTRAIL SOCIETY CREATIVE MAN OPLEV ODENSE PROMOTION EFTERSPØRGELSE ARRA 35 International Markedsføring, 3. udg. 1. oplag Af fin Rolighed Andersen, Bjarne Warming Jensen, Kurt Jepsen, peter Schmalz og Jens Kjær Sørensen Udgivet af forlag Trojka ISBN: side

33 For at promovere kampagnen, vil det være mest hensigtsmæssigt for OO budget, at lave en push strategi, hvor arrangørerne blive til deres reklamespots, med opsætning af plakater. Det er i deres interesse at promovere OO s mobilaplikation,fordi de selv har en gevinst i den reklame de lægger ud igennem events. Det er vigtigt for OO at lave et stort kommunikationsarbejde for så mange relevante virksomheder i odense som muligt. Derfor er det vigtigt at udarbejde en brochure som kan fange virksomhedernes lyst til at være med i projektet. Dette har vi ikke formået, pga. manglende research omkring virksomhederne. Se fig EFU Ved brug af efu modellen, kan vi skabe et overblik over produktet vi har lavet, og komme frem til de egenskaber, fordele og udbytter som dette produkt vil give dens brugere. Det vil senere hen blive inkoorperet i AIDA modellen, og i sidste ende blive brugt på kampagnesitet og plakaten. EFU EGENSKABER FORDELE UDBYTTE Mobil Applikation fra Oplev Odense Find dine venner Find oplevelser Hurtigt overblik over alle steder i Odense Find noget at lave Gå aldrig mere glip af noget i Odense Flere oplevelser med venerne Find oplevelser på farten Ingen undskyldning for at der ikke sker noget i odense NGØRER PROMOTION BRUGERE EFTERSPØRGELSE 33

34 SPROG OG BILLEDER Ethos, Logos og Pathos Ud fra vores resultat fra analysen af markedsprofilen, kan vi se at det sprog vi skal tiltale vores målgruppe i, er et følelsesbetonet sprog, også kendt som Pathos. Dette sprog bruges når man vil have modtageren til at tage en beslutning ud fra et følelsesmæssigt grundlag, og i vores tilfælde er det følelsen af fællesskab, som skal tricke dem til at benytte sif af OO s produkt. Derfor er det også vigtig at brugen af billeder afspejler følelsen af fællesskab. PLAKATEN(Kan ses på næste side) Alle kender til ordsproget at Odense er en forstad til København, den har vi valgt at vende om og drille København, det skal give en følelse af fællesskabet i Odense, at vi også har noget at byde på, og ikke bare er en lille provinsby på Fyn. Det giver brugeren en tilfredsstillelse af ego et. I den kreative proces for at skabe en reklame/plakat som kan fange brugerne har vi sat ordene fælleskab og oplevelser op i forhold til dens antonymer. FÆLLESSKAB =/ ENSOMHED OPLEVELSER=/ KEDSOMHED ODENSE<=KØBENHAVN- der kører historien om at Odense er en forstad til København, det sårer odenseanernes følelser. KREATIV UDVIKLING I reklamer er det vigtig at fange brugeren opmærksomhed. Dette kan gøres på mange måder, og i hvores tilfælde har vi valgt at bruge humor og payback time som de bærende elementer på vores plakat. På kampagne sitet kører vi med rent AIDA orienteret til hjemmesider, dvs. at den er optimeret til at få så mange conversioner som muligt. AIDA(kan ses på næste side) Ved at brug AIDA modellen, kan vi forbedre vores chancer for en høj conversion rate, dvs., at vi kan få målgruppen til at få øje på produktet, skabe interesse for det, skabe en eftertræng for produktet og til sidst sørge for at de kan få fat i det, på en nem og bekvem måde. 34

35 35

36 ATTENTION INTERREST DESIRE ACTION 36

37 37

38 38

39 VISUELT IDENTITET 39

40 40

41 INTRODUKTION Efter at alle de grundlæggende beslutninger er udarbejdet i forhold til kommunikationsstrategien, er vi nået til den del af processen hvor den bliver virkeliggjort i form af design. I denne fase er det ligeså vigtigte beslutninger, som i de forrige afsnit. PROBLEMFORMULERING Vi må stille os selv følgende spørgesmål: Hvilken Corporate Identity skal vi satse på, og hvorfor? Hvordan gør vi designet så brugervenligt som muligt? Vi skal udvikle et logo, men hvordan? CORPORATE IDENTITY Som første skridt, vil vi fastlægge vores Corporate Identity 36. Vi har valgt at bruge Endorsed, fordi vi gerne vil læne os op af OO s allerede eksisterende identitet, nemlig deres eksisterende hjemmeside. Dette vil vi fordi at det gør at når en bruger har fået kendskab til en af produkterne, enten app eller hjemmeside, vil han/hun også hurtigt kunne genkende det andet produkt. Dette valg gør også at vi har vis frihed når vi designer, og dermed har mulighed for at målrette den til vores brugere. Vi vil benytte os af de eksisterende farver og font på deres hjemmeside og logo, og ud fra dem udarbejde et logo til mobil applikationen, samt et layout til kampagnesiden, mobilapplikationen og, CMS-systemet til arrangører. 36 Veiwpoints, Wally Olins, Business, 2002, side 3 41

42 CRAP For at sikre os et brugervenligt design, har vi i vores udviklingen hele tiden taget stilling til 4 ting: CONTRAST REPETITION ALIGNMENT PROXIMITY Som man kan se, på både kampagnesiden, plakaten og mobilapplikationen, så er der brugt kontrast i forhold til farverne i baggrunden og typofrafien. Dette gør at læseren nemt kan overskue det der står på siden. Vi gentager logoet på begge sider, så brugeren ikke er i tvivl om at, når han/hun kommer ind på hjemmesiden, er det rigtige sted. På mobilapplikationen, er det de samme ikoner der 42

43 går igen. Alignment kan ses illustreret på billederne ved brug af røde linier. Det søger for et øjet kan hvile og sikre et roligt design. Proximity kan ses markeret med grønne bokse. De sørger for ting der er relateret, ikke ligger for langt fra hindanden. Så er det nemt at navigere på siden, og man skal ikke kører musen for langt for at finde rundt. LOGO Når man skaber et logo, går det ud på at finde et budskab man vil sende til modtageren, koge det ned til benet, gøre det nemt at forstå og huske. I udviklingsprocessen af logoet, arbejdede vi med forskellige logoer der kunne videregive det budskab vi har fundet frem til. Det færdige produkt rummer de elementer vi fandt vigtigst at formidle, og på bedste vis symbolisere den service mobilapplikationen udbyder. Logoet består af de to forbogstaver i Oplev Odense, der er skrevet i samme font som OO s eget logo, i en hvid og den genkendelige pinke farve. De to O er er kædet sammen og kaster en svag skygge fra sig. Det kommer i 3 forskellige De to O er kædet sammen symboliserer sammenhold (at være kædet sammen), fællesskab, connectivity, linket mellem brugeren og oplevelsen, brugeren og hans/hendes venner. Den lette skygge, der løfter selve logoet, fortæller om lethed, mobilitet, simplicitet og ynde. Det er også vigtigt at tage højde for at det kan bruges i alle kommunikationskanaler. Dvs. at det både skal kunne bruges på print og på skærm. Det er også vigtig at lave en design manual, så logoet ikke bliver misbrugt, for det kan skade opfattelsen hos brugeren. Derfor har vi udviklet et designmanual, som er vedlagt projektet 43

44 MOBIL APPLIKATION Til design af mobilapplikationer 37, er det vigtigt altid at have størrelser af de grafiske elementer i tankerne. Ens finger er langt fra så præcis som den af en musemarkør, derfor skal der sørges for at elementer såsom menuer, søgefelter og scrollbarer tilpasses, så der ikke opstår irritationsmomenter. Med vores målgruppe i tankerne udvikler vi en applikation, der er simpel, overskuelig og hurtig at bruge, dette afspejles også i designet, ved hjælp af simple ikoner, der bliver gengivet gennem hele applikationen og minimal brug af tekster. 37 Designing for small screens(2006), Zwick, C. side 140, udgiver Studio

45 INTERAKTION 45

46 INDLEDNING Vi vil i dette afsnit gå i dybden med området interaktion, som blandt andet dækker over selve prototypen af produktet, koden bag, opsætningen/udarbejdelsen, valg og problemstillinger i udviklingsfasen. Derudover vil der være forklaringer på modeller, teorier, vore refleksioner og argumenter. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan vi bedst imødekomme klientens krav kontra målgruppens, til produktet? Hvordan kan vi bedst udvikle vores prototype så det vises med det rette udtryk? Er det muligt at anvende den/de påtænkte teknologi, hvis ikke, kan det lade sig gøre at lave en prototype der fungere uden? KODE OG DATABASE BESKRIVELSE Der anvendes Action Script 3.0(AS3) 39 programmering til udvikling af mobil applikationen, et sprog udviklet til flash som er baseret på objekt orienteret programmering (OOP), dette kodesprog udspringer fra andre programmeringssprog såsom c++ 40 og Java 41. Et oplagt valg i vores projekt da det kan tale på mere end en platform, og er det primære valg til programmering af mobile applikationer. Til udvikling af website/admin system/dataudtræk til mobilapp, anvender vi PHP 42 som er et open source, objekt orienteret programmeringssprog der benytter serverside scripting. Dette kan anvendes til at bygge dynamiske websites og applikationer. Det er udviklet til Linux styresystem, men springer ud af C++ og perl programmering. I basis er det modstykket til Microsofts programmerings sprog ASP. Til at lagre de mange informationer vi har/får, vælger vi at gøre brug af Mysql 43 som er en Linux baseret database sprog. Data opbevaret i en database kan igennem forespørgsler hentes ud, rettes til eller sættes nyt ind i D. 30/11/12 kl D. 30/11/12 kl D. 30/11/12 kl Head First PHP & MySQL, ISBN-10: , ISBN-13: , Publisher: O Reilly Media, Inc. (30 Dec 2008) 43 Udleveret kompendiet vedlagt på cd i mappen: kompendier, pdf filen af navnet database

47 IDE GENERERING AF PRODUKTETS SPECIFIKATIONER I vores idefase vælger vi at ligge fokus på tre af interessenterne til produktet. Vores kunde, kundes målgruppe og kundes annoncører. Grundlaget for vi vælger at gøre således, er fordi vi mener derved at kunne imødekomme alles krav og ønsker til et produkt under en løsning. 1. Kunden krav til produktet a. Vedligeholdelse af produktet må ikke være tidskrævende fra deres side af. Dette ønsker vi at imødekomme ved at ligge ansvar for vedligeholdelse af mediet hos brugeren af produktet, med andre ord produktet skal være selvkørende igennem brugerne og annoncører. 2. Målgruppens krav til produktet a. Nemt, hurtigt og simpelt samtidig med det imødekommer deres behov. Dette ønsker vi at løse ved at vi i udviklingsfasen tage højde for hvor: i. flere funktioner kan kobles sammen under et sted ii. systemet kan gøre/foretage processer for brugeren. 3. Annoncørens krav til produktet (baseret på forud antagelser). a. Tilmelding og opdatering må ikke være tidskrævende i. Simpel tilføjelse af virksomhed og dennes profil ii. Nem opdatering af kommende events RESEARCH AF PROGRAMMERINGSFUNKTIONER Da vi fra vores målgruppe research fandt frem til at målgruppen i højere grad anvender Facebook, mener vi at det vil være mest hensigtsmæssigt at anvende deres nuværende Facebook log-in information til vores mobilapplikation. Dette kan lade sig gøre ved at anvende Facebook SDK og Facebook API som er frit tilgængelig 44. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for os at integrere denne API i vores mobil applikation men vil være det vi klart vil anbefale at gøre i en endelig udgave. Derfor vælger vi også at lave et simpelt intern log-in der fungere ved at klikke på en knap hvorefter man bliver ført til en anden side. Gps location, der findes flere alternativer til denne form for datatræk, man kan benytte as3 s egen men også googles API. For vores vedkommende har vi forud for opgaven lavet noget research på disse to og kan konkludere de ikke er mulige at sætte i værk. Vi har derudover set på rigtig mange tutorials bl.a. omkring det at hente ekstern data fra en server. Vi fandt frem til den bedste løsning var at hente det ind via programmets indbygget http funktion D. 3/12/12 kl

48 UNIFIED MODELING LANGUAGE (UML) Ved at anvende dette udviklingsværktøj kan vi få et billedeligt overblik over systemet og brugen heraf inden det udvikles. En måde man kan anvende det på er ved at sætte sig i brugerens sted (målgruppen) og tænke hvad vil de gøre og er det hensigtsmæssigt for dem. USER CASUAL/SCENARIE For at en person kan tilkendegive at denne deltage i et event i Odense via vores mobil applikation, så skal personen hente Odenseapp, efter installation af apk filen, skal vedkommende logge ind med et brug navn og kode, hvorefter han eller hun bliver ledt videre ind applikationen. Her kan de skabe forbindelse med deres venner, hvis deres venner er tjekket ind nogen steder kan personen se hvor de/den befinder sig henne (steder eller events). 48

49 FULLY DRESSED Use Case sektion Use case navn Scope Anvendelse Primære aktører Interessanter Prebetengelser Succes Vigtige hendelser Udvidelser Særlige krav Virksomhed Registrering af event. Registrering af event. Man skal kunne bruge det til at registrere event. Administrationen Administrationen skal have alle de relevante oplysninger af de events. Eks. navn,addresse, priser, dato og kontakt information Virksomheden registrer event Brugeren har altid de nødvendige oplysninger om event De potentielle brugere har et/hørt om et event de kunne tænke sig at deltage i. Brugeren tilmelder sig det event. De tilmeldinger som er blevet godkendt bliver skrevet ind i databasen. Brugeren skal hente og logge ind på applikationen. FURPS+ Formålet med FURPS er at få klarlagt nogle af de krav der skal stilles til systemet. FURPS+ er en forkortelse og står for: Functionality (Funktionalitet) Usability (Brugervenlighed) Reliability (Pålidelighed) Performence (Ydeevne) Supportability (Supportering) + (yderligere krav): Implementation Interface Operationer Pakkesystem Lovkrav (fortsætter på næste side) 49

50 Kravene er delt op i to kategorier: Funktionelle krav (til programmet) og ikke funktionelle krav (alt udover). F: Alle funktioner i programmet skal være tilgængelige så snart brugeren har åbnet den. U:Der bør ydes hjælp til brugeren inden første brug af programmet. Og en manual med billeder, som beskriver programmet kort. R: Programmet skal være 100 % pålideligt. Den må ikke bryde sammen idet alt bør være gennemtestet inden brugeren får programmet. Samt have en oppetid på minimum 99 % af tiden. 3-TIER LØSNING Da strukturering af data, websites og databaser har stor betydning for et projekt, kan vi på bedste vis gøre det mere simpelt for en modtager af udarbejdelsen ved at benytte modeller til at give en billedlig forklaring for måden hvorpå data håndteres. For at give overblikket over måden hvorpå vores data kommer til at florere har vi lavet et three-tier diagram. Faktisk har vi for hver side i applikationen 45 påtænkt en 3-tire løsning der er ment som for hver side der er i applika- P: Brugeren må ikke opleve ventetid på mere end 1 sekund. S: Programmet laves i henhold til et MVC (Model View Controller) mønstre så der er lettere adgang til redigering og bedre overskuelighed. Samtidig skal alle klasser og variabler have navne der giver mening. +: Brugergrænsefladen skal være på dansk. 45 Se cd mappens indhold mobil applikation/ 46 Se cd mappens indhold webudvikling/mobilfiles/ 50

51 tionen er der en tilsvarende PHP side 46 der henter lige nøjagtig de data ud fra databasen som siden kræver for at blive vist korrekt. ER-DIAGRAM ER-diagrammet viser sammenhængen mellem de forskellige tabeller samt primærnøglerne, og attributter. Vi kan se at: Fra entiteten bruger er der en relation til entiteterne bruger-venner, deltage-event, event og til sidst en specialisering til event fra virksomheden. Bruger har en primær nøgle ved navnet bidsnr, og har en forbindelse til bruger-venner hvor kardinaliteterne fra bruger til venner er 1:*. Derudover har bruger også en relation til deltager-event hvor kardinaliteterne er sat til 1:*, da en bruger kan deltage til mange event. Virksomheden har også en relation til event hvor kardinaliteterne er sat til 1:*, da en virksomhed kan have mange forskellige event. Til sidst har bruger også en relation til farvorit virksomhed, hvor kardinaliteten er sat til 1:*, da en bruger kan have mange farvorit virsomhed på en gang. Alle entetiter består af nogle relevante attributter samt en primær nøgle og FK, såsom ved entetiten bruger har primærnøglen bid. Entiteten virksomhed har også en relation til entetiterne farvorit virksomhed samt til event. 51

52 UDVIKLINGSPROCES FOR MOBIL APPLIKATIONEN Som udgangspunkt valgte vi at gå ud fra at vi via AS3 koder kunne lave en URLpost, der enten hentede eller sendte data til Flash Builder, desværre er det kun muligt for os at få til at fungere i flash. Med denne problemstilling måtte vi igen tilbage til research fasen for at finde en anden mulig løsning. Vi prøvede os videre frem ved at følge nogle af de tutorials der er blevet udleveret af undervisningen, søgte vejledning hos underviserne 47 men heller ikke de kunne give os et mere konkret bud på en løsning. Det var primært flex spark komponenten <s:iconitemrendere> der gav os problemer men vi fandt dog en mulig løsning som fungere ved at man benytter sig af en indbygget funktion i Flash Builder. Denne går i bund og grund ud på at man aktivere en indbygget http service i sit projekt som læser en fil struktureret med XML attributter. Herefter kan man via drag n drop funktionen i programmet trække de ønskede data ind på scenen man vil se. Ulempen ved dette er at appen ikke bliver dynamisk nok. Det er af stor vigtighed for konceptet at den er det, derfor skal en mere dynamisk løsning findes til det endelige produkt. For vi bedst kan vise hvordan mobilapplikationen virker har vi lavet et kodeudsnit herunder med en dybdegående forklaring: På brugeren forside er der en søgemaskine /find hurtigt til/ dine venner. Den er bygget op i en compobox. Som i basis er en drop ned liste/menu. Denne kan aktiveres af brugeren ved at skrive et navn i feltet. For at denne kan virke og være dynamisk er den bygget op på følgende måde: Step 1) Importeres til vores eksterne server fil Step 2) Array listen med data der er blevet hentet ind Automatisk i vores kode bliver dette array liste genereret ved at kalde funktionen Operation1Result (linje 47). Den kaldte funktion, laver således et opkald til en til importerede fil, sortere det og sender et output tilbage. 47 Se cd mappens indhold tutorials/ 52

53 Step 3) Array listen med data der er blevet hentet ind Dette kodeudsnit er selve comboboxen som i basis er vores drop ned af listen med brugerenes navne. Det er denne del af koden der gør det muligt for brugeren af applikationen at se listen. Da vores budget har været begrænset til 50 timer, hvoraf mange er gået til research, er vi ikke nået længere end til denne ene server kald. Dog har vi nået at lave 3. sides drop ned menu punkt (søg venner) med dynamisk indhold hentet fra en ekstern server. Derudover er alle sider sat op og kan vise hensigten med produktet. For fremtiden må det påpeges at en udarbejdelse af et projekt af denne standard kræver som minimum 80 timer alene. Tidsforbrug: 30 timer kodelinjer: ca. 770 DATABASE SQL FORKLARING Her under er et eksempel på en af vores tabeller. I dette eksempel kan man se at der bliver oprettet en tabel ved navnet virksomhed, hvor der er følgende koloner, såsom vid, navn, adresse, postnummer, by, kode, billede, beskrivelse, pris, kontaktinfo og åbningstider. Finde venner (forside app) I forside under søg venner man skrive navn, eller bare skrive første bogstav på sin vens navn, så kan kommer listen frem, med vennelist som hente fra databasen. Herunder er et eksempel af koden, hvor informationerne af de indtastede tekstbokse bliver overført til databasen. 53

54 UDVIKLING AF SERVER FILER TIL MOBIL APPLIKATION Alle sider er bygget op i PHP der kalder databasen via MySql funktioner i nogle af disse sider er der en eller flere opkald der enten eksekverer en forespørgsel på et udtræk, en tilføjelse eller en sletning. Alle sider fungere efter hensigten, dog er nogle af dem sat op efter at de skal modtage en POST variabel for at blive aktiveret hvilket også vil være minimum af de sikkerhedsmæssige tiltag der skulle være når man har med persondata at gøre. Ligeledes skal det siges at den mest hensigtsmæssige udvikling af websiderne der skal håndtere dataforespørgslerne skulle bygges op således: En side der kaldes fra mobilapplikationen, denne skulle derfra en funktion fra et ekstern kodebibliotek, med andre ord datahåndteringen skulle bygges op som objekt orienteret programmering. KODEEKSEMPEL Denne følgende kode generer det xml dokument der bliver hentet ud af vores mobil app som omtalt i afsnittet mobil app udviklingen. Linje 2 og 3 inkludere eksterne filer som i vores tilfælde er koder og data til databasen og opkaldet der laves for at hente data (man åbner en forbindelse). I Linje 5 bygger vi en SQL statement op som siger hent alt fra bruger tabellen sorter det stigende, det vil sige den siger 1,2,3 og ikke 3, 2 1 da vores primære nøgle er et id som er integer. I linje 6 sender vi forespørgslen igennem vores etablerede forbindelse. I linje 7 anvender vi en funktion fra PHP biblioteket der er en UTF8 dekoder til at starte vores XML dokument. Grunden til vi anvender denne er fordi at når et PHP afsnit startes skrives det med følgende tegn <?, sådan skrives en start på XML også. Så for at PHP ikke tager et som et starttegn kan man anvende en dekoder og derved forstår PHP at det ikke er start for den med for det man dekoder. I linje 8 laver bygger vi en while statement (imens) med en variabel, der indeholder et array med de data vi fik tilbage fra MYSQL i vores tidligere opkald. Grunden til vi anvender dette while statement er fordi at for hver gang der er et output i arrayet så gør den det der står inden for {} tagsne. I vores tilfælde er det: skrive tag start på XML parent brugerdata skrive navnet og lukke parent (linje 9 11). I linje og lukker vi vores while statement, xml dokumentet, databaseopkald og php. Når man indtaster urlen til php filen vil output se ud som følgende billede (hvis man anvender en browser der har en decoder til at formatere XML vi ved at internet explorer har så derfor har vi benyttet os af denne til at teste resultatet). 54

55 til info om event knappen. Der findes ingen problemer i at finde venner og se hvor de er. Alle fandt hurtigt ud af efter de logget ind at trykke på søg feltet som fører videre til finde venner ligesom alle nemt og hurtigt gennemskuer hvordan man deltager i en event HTC Desire: Mobilapplikationen fungerer optimalt i forhold til funktionalitet og design dette ses herunder: Tidsforbrug: 18 timer kodelinjer: ca. 960 TEST PÅ MÅLGRUPPE ( mobil app ) Der benyttes Think aloud i forhold til at teste mobilapplikationen på målgruppen for at få feedback samt indblik i eventuelle problemer, som der derefter kan tages stilling til og reageres på såfremt dette findes relevant. Dette vil kunne bruges til udviklingen fra prototype til færdige produkt. Til testen er udvalgt én person til at stille spørgsmål/opgaver. De udvalgte testdeltagere befinder sig i målgruppen, da disse er mænd og kvinder i alderen år, interesserer sig for ny teknologi og har smartphone. Opgaver til testpersoner i think aloud test : 1. Finde venner med hjælpe af søg feltet 2. Finde ud hvor din ven er hen 3. Hvornår sker der noget / finde info om event Think aloud testen indikerer at det er nemt at finde rundt og naviger, men for 1 ud af de 3 testepersoner findes det svært at finde info om event. Dette er taget til efterretning og løses via nemt genvej. På grund af dette var svært for nogle af dem at se knap 55