Evaluering af skolers brug af sorghandleplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af skolers brug af sorghandleplaner"

Transkript

1 Evaluering af skolers brug af sorghandleplaner Maria Elisabeth Hartmann Kræftens Bekæmpelse Projekt OmSorg

2 Af projektmedarbejder, antropolog Maria Elisabeth Hartmann Grafisk tilrettelæggelse: Helle Træholt Wang Kræftens Bekæmpelse 2014 Patientstøtte & Lokal Indsats Projekt OmSorg Strandboulevarden København Ø Telefon Omslag og tryk: KLS Grafisk Hus A/S ISBN: Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse Projekt OmSorg Copyright 2014 Kræftens Bekæmpelse. Alle rettigheder forbeholdes. Stor tak til lærere og ledere på de syv skoler, der har deltaget i interviewundersøgelsen, til de lærere, der stillede op til telefoninterviewet og de skoleledere, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Tak til gode kollegaer i Kræftens Bekæmpelse, der har bidraget til evalueringen: Frederik Kyhn Bøge, Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm, Annemarie Dencker, Anne Krarup Friis, Julie Giese, Didde Høeg, Henriette von Irgens-Berg, Anne Mette Tranberg Kejs, Lise Heiner Schmidt og Anette Thorsmark. Evalueringen er udført i perioden fra marts til december 2013.

3 Indhold RAPPORTENS OPBYGNING OG LÆSEVEJLEDNING... 5 FORORD... 7 KAPITEL 1: INDLEDNING... 9 KAPITEL 2: KONKLUSION KAPITEL 3: ANBEFALINGER KAPITEL 4: RESULTATER Del I: Baggrund for skolernes brug af sorghandleplanerne Del II: Skolernes brug af sorghandleplanerne Del III: Skolernes brug af sorghandleplanen i forløbet efter en krise KAPITEL 5: EVALUERINGSMODEL OG -METODER LITTERATUR Bilag 1. Analyse af succeskriterier Bilag 2. Interviewguide skoleleder Bilag 3. Interviewguide lærer Bilag 4. Spørgeskema... 75

4 4

5 Rapportens opbygning og læsevejledning Denne rapport udgør en evaluering af danske skolers brug af sorghandleplaner i Rapporten er struktureret, så du kan vælge at få et overordnet kendskab til evalueringen ved at læse de kommende sider, hvor evalueringens forord, indledning, konklusion og samlede anbefalinger er præsenterede. Det anbefales alle at læse rapportens indledning for at forstå baggrunden for og formålet med evalueringen. Hvis du ønsker en større forståelse af skolernes brug af sorghandleplanerne, kan du læse Kapitel 4: Resultater. Første del af resultaterne skaber et afsæt for at forstå skolernes brug af sorghandleplanerne ved bl.a. at beskrive andelen af skoler med en sorghandleplan og forskellige typer af sorghandleplaner. Anden del af kapitlet sætter fokus på, hvornår og hvordan skolerne bruger sorghandleplanerne. Tredje og sidste del af resultatpræsentationen viser, hvordan skolerne bruger sorghandleplanerne i tiden efter en krisesituation og diskuterer, hvilke udfordringer der er i den sammenhæng. I slutningen af hver af de tre dele af kapitlet er der en opsamling, der kort præsenterer de overordnede pointer. Kapitel 5: Evalueringsmodel og -metoder beskriver evalueringens forløb, de valgte metoder samt refleksioner over typer af data og databegrænsninger. Denne del afsluttes med etiske refleksioner over metodevalg. I bilag 1 findes en samlet oversigt over resultaterne for succeskriterierne for skolernes brug af sorghandleplanen. Bilag 2 og 3 udgør spørgeguides fra de kvalitative interviews og bilag 4 er det samlede spørgeskema. Anonymisering Alle skoler og ansatte er anonymiserede i rapporten. De er blevet tildelt pseudonymer, og hvor yderligere anonymisering har været nødvendigt for at undgå genkendelse, er forskellige oplysninger om de ansatte blevet ændret. 5

6 6

7 Forord I Danmark oplever børn under 18 år hvert år, at deres far eller mor bliver indlagt med en alvorlig sygdom og ca børn mister hvert år en forælder. De fleste af disse børn bruger fem ud af ugens syv dage i skolen, og det er derfor vigtigt, at skolen kan håndtere børns sorg i forbindelse med alvorlig sygdom og dødsfald. Projekt OmSorg i Kræftens Bekæmpelse har siden 1995 arbejdet for at ruste skoler til at håndtere krise og sorg hos børn. I 1998 udgav Projekt OmSorg et idékatalog, der skulle inspirere skoler til at udvikle og implementere egne sorghandleplaner. Formålet var at give skolerne nogle fælles retningslinjer for, hvordan de skal handle, når et barn oplever krise i familien eller mister en nærtstående. Langt de fleste skoler har en sorghandleplan og bruger den, når de oplever dødsfald Denne evaluering viser, at 93 % af de danske grundskoler (98 % af folkeskolerne og 80 % af privatskolerne) har en sorghandleplan. Og skolerne bruger i høj grad deres sorghandleplaner, når de oplever dødsfald blandt elever og forældre. Faktisk har hele 76 % af skolerne brugt deres sorghandleplan inden for de sidste fem år. De skoler, der ikke har brugt deres sorghandleplan, forklarer det næsten udelukkende med, at de ikke har oplevet dødsfald. Sorghandleplanen opleves i høj grad som en støtte for skolens ansatte Evalueringen viser, at skolerne oplever sorghandleplanen som en støtte. Fx angiver 98 % af skolelederne, der har brugt skolens sorghandleplan, at handleplanen er et brugbart redskab, og de ansatte beskriver sorghandleplanen som en vejledning, der kan give ro og anvise retning i ofte kaotiske situationer. En udfordring for skolerne at bruge sorghandleplanen til sygdom og skilsmisse Men der er plads til forbedringer. Resultaterne indikerer, at skolerne ikke bruger deres sorghandleplan i samme systematiske grad ved alvorlig sygdom og skilsmisse, som ved dødsfald. Projekt OmSorg vil fremadrettet have fokus på at motivere skolerne til at bruge sorghandleplanerne også i dette arbejde. Ansatte i skolerne skal have viden om sorgens fortsatte betydning Evalueringen viser desuden, at skolerne har vanskeligt ved at holde fokus på sorg i tiden efter en krise. Det er vigtigt, at ansatte i skolen får viden om, at sorg er en langvarig proces, og at de ansatte får konkrete redskaber til at 7

8 støtte børn i sorg over tid. Evalueringen peger på, at skolerne kan styrke indsatsen ved at have en fast tovholder på sorghandleplanen, der kan vejlede sine kollegaer i arbejdet med elever i sorg. Positive resultater, der skal bruges til at udvikle nyt tiltag Samlet set er det positivt, at skolerne i den grad har taget sorghandleplanerne til sig og bruger dem til at støtte børn i sorg. For forsat at udvikle støtten til skoler i arbejdet med sorghandleplanerne har Projekt OmSorg i samarbejde med Egmont Fonden igangsat et ph.d.-projekt, der inddrager børnenes perspektiver på indholdet af sorghandleplanerne. Sammen med denne evaluerings resultater skal projektet bidrage til en udvikling af et opdateret idékatalog til skolerne. København, marts 2014 Per Bøge, Projektchef Projekt OmSorg Kræftens Bekæmpelse Maria Hartmann, Projektmedarbejder Projekt OmSorg Kræftens Bekæmpelse 8

9 Kapitel 1: Indledning Evalueringens baggrund Evaluering af skolers brug af sorghandleplaner Projekt OmSorg, under Kræftens Bekæmpelse, udgav i 1998 hæftet OmSorghandleplan. Et idékatalog for skolens møde med børn i sorg, der skulle inspirere skoler til at udvikle og implementere egne sorghandleplaner. Baggrunden for tiltaget var et ønske om, at alle børn, der oplevede sorg eller tab, skulle få hjælp i skolen. Herudover var det et ønske, at lærerne skulle føle sig kompetente til at handle omsorgsfuldt, og at skolens ansatte skulle betragte det som et fælles ansvar på skolen at hjælpe børnene frem for, at ansvaret hvilede på en enkelt lærer. I 1997 havde ca. 4 % af landets skoler en sorghandleplan, i skrivende stund i 2013 er andelen 93 %. Projekt OmSorg ved derfor, at langt de fleste skoler har en sorghandleplan, men ønsker viden om, hvordan handleplanerne omsættes til handling på skolerne, og hvordan handleplanerne støtter skolerne i arbejdet med at drage omsorg for børn i sorg. Dette med henblik på, at Projekt OmSorg kan iværksætte yderligere tiltag, der kan støtte skolernes brug af sorghandleplanerne som en del af deres omsorgsarbejde for børn i sorg 1. Ordforklaring En sorghandleplan er en skriftlig vejledning til skolens medarbejdere, der beskriver, hvordan de kan handle i krisetilfælde, primært i forhold til elevers, forældres og medarbejderes dødsfald. En kvantitativ undersøgelse af folkeskolelæreres brug af sorghandleplaner indikerer, at handleplanernes særlige styrke er som redskab til den umiddelbare handling efter et tab eller livskrise, men at opmærksomheden på det enkelte barn svinder hen, når skolens hverdag indfinder sig (Lytje 2012:98). Samme tendenser viser en tidligere påbegyndt evaluering af sorghandleplanerne (Madsen 2008). Et særligt fokus i nærværende evaluering er i forlængelse heraf, hvordan handleplanerne bruges i det langsigtede arbejde med at drage omsorg for børn i sorg. 1 Rapporten fokuserer primært på sorg som følge af dødsfald, men beskriver også sorg i forbindelse med livstruende sygdom og anden livskrise. Der veksles mellem at skrive børn og elever. 9

10 Formål med evalueringen Evalueringen har to primære formål: 1. At undersøge, hvordan ledere og lærere på grundskoler i Danmark bruger skolens sorghandleplan med særligt fokus på brugen af sorghandleplanen til at håndtere sorg i den længerevarende tid efter en krise a. Herunder om sorghandleplanerne bruges i tråd med Projekt OmSorgs hensigt 2. At vurdere, hvordan Projekt OmSorg kan udvikle deres støtte til skolerne i brugen af sorghandleplanerne Succeskriterier for skolernes brug af sorghandleplanen For at kunne vurdere om brugen af sorghandleplanerne på skolerne opfylder de ønsker, Projekt OmSorg har hertil, er der i forbindelse med evalueringen blevet udviklet en række succeskriterier for skolernes brug af sorghandleplanerne. De succeskriterier, som har vist sig mest relevante for skolernes brug af sorghandleplanerne og hvor datamaterialet har den største udsigelseskraft vil fremgå undervejs i præsentationen af resultaterne 2. Ordforklaring I denne evaluering bruges krise til at beskrive situationen lige omkring et dødsfald. Sorg henviser til de følelser og reaktioner, der kan komme i forbindelse med en krise ofte i den efterfølgende tid. Målgruppe Evalueringens målgruppe er dels grundskoler i Danmark med henblik på at formidle redskaber til at udvikle, hvordan skolerne fremadrettet kan bruge deres sorghandleplaner. Dels er målgruppen Projekt OmSorg med henblik på at indarbejde resultater og anbefalinger i fremtidig strategi for indsatsen over for skolers brug af sorghandleplaner. Evalueringens metoder og datamaterialer Evalueringen baserer sig på datamateriale, der er indsamlet i maj-oktober 2013 ved hjælp af kvalitative og kvantitative metoder. 2 Rapporten fokuserer primært på sorg som følge af dødsfald, men beskriver også sorg i forbindelse med livstruende sygdom og anden livskrise. Der veksles mellem at skrive børn og elever. 10

11 For at få indblik i indholdet af skolernes sorghandleplaner er 45 skolers sorghandleplaner indledningsvist blevet læst og analyseret. Herudover er der udført interviews med tolv lærere og syv ledere på syv forskellige folkeskoler for at få viden om, hvordan skolerne bruger deres sorghandleplan, og hvordan de ansatte oplever brugen af den. Det er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse med 297 skoleledere med det formål at få viden om, hvilke skoler, der har en sorghandleplan, hvor meget og i hvilken forbindelse skolerne bruger sorghandleplanen samt hvordan lederne vurderer sorghandleplanen som en støtte. Spørgeskemaundersøgelsen er en repræsentativ stikprøve af alle Danmarks grundskoler, hvilket vil sige, at skolerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til størrelse, region og type (privat/folkeskole). Evalueringens anbefalinger er udarbejdet fra resultaterne fra det samlede datamaterialet. Udvalgte anbefalinger er blevet diskuteret og vurderet i et internetmøde med tre lærere og et telefoninterview med en lærer for at søge at sikre deres relevans og realisérbarhed. Metoderne og deres kvalitet er uddybende beskrevet i kapitel 5. Teoretisk forståelse af sorghandleplanerne og deres brug Den kvalitative analyse af sorghandleplanerne og deres brug finder sted inden for et interaktionistisk perspektiv. Det vil sige, at forståelsen af sorghandleplanerne er, at de er dokumenter, der får betydning, når de bruges af de ansatte (Mik-Meyer 2005:195). Deres betydning kan ikke løsrives fra de sociale processer, som de er blevet skabt i og heller ikke af de processer, hvori de bruges. Sorghandleplanerne kan skabe en ramme for handling, men det er først i de ansattes brug af handleplanerne, at deres betydning kan vurderes. Skolernes sorghandleplaner kan betragtes som en hensigtserklæring om, hvad skolen ønsker og har som mål, at der skal ske i de beskrevne situationer. De er en tekstlig forankring af beslutninger, der er blevet vedtaget. Selvom der kan have været strid om beslutninger, så fremgår uenighederne ikke i dokumentet. Her bliver uenighederne udglattet, hvilket dog ikke må forveksles med, at det i praksis forstås entydig eller bruges ensartet (jf. Mik- Meyer 2005: 197). 11

12 Evalueringsspørgsmålet er, hvordan de ansatte bruger sorghandleplanen. Spørgsmålet lægger op til, at det er de ansatte, der handler med handleplanen. En anden vinkel, som også er relevant i denne sammenhæng, er, hvad sorghandleplanen gør ved og med de ansatte. Sorghandleplanen kan fx være med til at skabe en bestemt forståelse af sorg og gøre, at nogle reaktioner bliver synlige, og at andre fremstår mindre vigtige. Det er to forskellige, men kongruente, måder at forstå sorghandleplanens rolle på skolen. Begge danner ramme for resultaterne. 12

13 Kapitel 2: Konklusion Evaluering af skolers brug af sorghandleplaner Dette kapitel vil præsentere rapportens overordnede konklusioner. De fleste skoler har en sorghandleplan og bruger den i tilfælde af dødsfald Der er 93 % af de adspurgte skoler i evalueringens spørgeskemaundersøgelse, der har en sorghandleplan. Det fordeler sig ved, at 80 % af privatskolerne og 98 % af folkeskolerne har en sorghandleplan. Af de skoler, der har en sorghandleplan, har 76 % brugt handleplanen inden for de sidste fem år. De skoler, der ikke har brugt deres sorghandleplan, forklarer det næsten udelukkende med, at der ikke har været tilfælde af dødsfald. Evalueringen angiver derfor, at skolerne bruger deres sorghandleplaner i forbindelse med elev- og forældredødsfald. Sorghandleplanen opleves i høj grad som en støtte Der er 98 % af de ledere, der har brugt skolens sorghandleplan, der vurderer den som et brugbart redskab. Både ledere og lærere oplever, at sorghandleplanen er en hjælp, der kan give ro og retning i krisesituationer. I og lige omkring et dødsfald bruges sorghandleplanen ofte som en form for tjekliste, der guider de ansatte igennem krisen. Sorghandleplanen kan tage et moralsk ansvar fra den enkeltes skuldre, når beslutningerne om, hvordan der skal handles er indlejret i sorghandleplanen og repræsenterer fællesskabets vejledninger. Derudover kan sorghandleplanen være med til at få de ansatte til at bryde deres berøringsangst i specifikke situationer. Lærerne og lederne fremhæver, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i den konkrete situation og barnet i samspil med sorghandleplanens vejledninger. Sorghandleplanen bruges ikke systematisk i forbindelse med sygdom og skilsmisse Sorghandleplanerne bruges ikke systematisk i forbindelse med alvorlig sygdom og skilsmisse. Kun 7 % af skolerne har brugt den i forbindelse med alvorlig sygdom sammenlignet med, at 72 % har inkluderet beskrivelser af, hvad der skal gøres i forbindelse med alvorlig sygdom i deres sorghandleplan. I tilfælde med skilsmisse har kun 3 % af skolerne brugt sorghandleplanen, selvom 53 % af sorghandleplanerne indeholder beskrivelser af skilsmisse. Interviewene med lærere og ledere peger på, at motivationen for at bruge sorghandleplanen oftest er, at de ansatte oplever at stå i en usædvanlig situation, der får dem til at være på gyngende grund. Det, oplever de ansatte, at dødsfald er. Skilsmisse og delvist sygdom opfattes nærmere som en normal hverdagssituation, hvor de ansatte ikke har samme behov for et konkret redskab som støtte. 13

14 Forudsætninger for en aktiv brug af sorghandleplanen De ansatte oplever, at der er åbne og private forældre, hvor de åbne betragtes som nemmere at være i dialog med end de private i forbindelse med kriser. Forældres manglende information til skolen om livsændringer i hjemmet kan udfordre de ansattes brug af sorghandleplanen. Herudover er det vigtigt, at ledelsen tager ansvar for skolens håndtering af krisesituationer ved selv at handle efter sorghandleplanens vejledninger og anerkende sine medarbejderes indsats. Det giver en mere koordineret og systematiseret indsats, og medarbejderne oplever sig i højere grad støttet i deres arbejde. Skolerne gennemgår ikke sorghandleplanerne jævnligt Evalueringens resultater viser, at skolerne ikke gennemgår deres sorghandleplaner jævnligt. Det kan vise sig problematisk, da nye erfaringer fra brugen af sorghandleplanerne således ikke bliver indføjet og nemt kan gå tabt. Mange af skolerne har heller ikke præsenteret sorghandleplanen i et medarbejderforum, siden den blev lavet, hvilket kan medføre, at lærerne ikke får kendskab til og ejerskab over sorghandleplanen. Det er vigtigt, at sorghandleplanen bliver gennemgået jævnligt for at sikre dens fortsatte forankring. En udfordring for ledere og lærere at bruge sorghandleplanen i tiden efter en krise Sorghandleplanernes særlige styrke er i krisesituationer, der ofte er præget er kaos og usikkerhed. Når hverdagen i skolerne indfinder sig igen, har sorghandleplanen ikke samme forpligtende status, som ved fx dødsfald. Mange sorghandleplaner har ikke inkluderet grundige beskrivelser af sorg eller hvad skolen kan gøre på længere sigt. De sorgteorier, der beskrives i sorghandleplanerne, er næsten udelukkende baseret på faseteorier, der illustrerer sorg som en fastlagt rute med en forventelig afslutning, hvilket nyere forskning gør op med. Evalueringen viser, at der er mange forskellige forståelser af sorg blandt lærerne også forståelser, der læner sig op af faseteorierne. Mange af lærerne oplever desuden at mangle konkrete måder, hvorved de kan støtte det efterladte barn i sorg. Evalueringen peger på, at der er behov for tiltag, der kan supplere en skriftlig sorghandleplan for at sikre, at lærerne kender til, husker på og har redskaber til at håndtere sorgens fortsatte betydning for eleven. 14

15 Kapitel 3: Anbefalinger Dette kapitel har til formål at skabe et enkelt overblik over anbefalingerne til hhv. skoler og Projekt OmSorg. Du kan finde en uddybende beskrivelse af anbefalingerne i Kapitel 4: Resultater, hvor de enkelte anbefalinger står i sammenhæng med den analytiske pointe, som de udspringer fra. Anbefalingerne er skabt på baggrund af evalueringens samlede resultater. På baggrund af evalueringens resultater anbefales det skolerne: Forsøg at forpligte forældre til at informere skolen i tilfælde af kritiske forandringer i hjemmet Ledelsen skal tage ansvar for brugen af sorghandleplanen Hav en fast tovholder, der har lov til at følge op på de øvrige ansattes arbejde i forbindelse med børn i sorg Gennemgå sorghandleplanen én gang om året Inkludér en vidensdel i sorghandleplanen adskilt fra handlingsvejledningen Teksten i sorghandleplanen skal indeholde konkrete handlingsvejledninger, være utvetydig og baseret på fælles beslutninger På baggrund af evalueringens resultater anbefales det Projekt OmSorg: Målret formidling om udvikling og implementering af en sorghandleplan til privatskoler Udform elektronisk materiale med fokus på, hvordan skoler kan arbejde videre med deres sorghandleplaner Lav målrettet kommunikation og formidling om sorgens fortsatte betydning Vis konkrete måder, hvorved lærerne kan støtte børn i sorg i det længerevarende forløb efter en krise Udsend nyhedsbrev til en udvalgt kontaktperson på skolerne to gange om året for at motivere skolerne til at gennemgå deres sorghandleplaner Overvej, hvordan skolerne kan motiveres til at bruge sorghandleplanen i forbindelse med alvorlig sygdom og skilsmisse Støt skolerne i arbejdet med at få en fast tovholder ved at konkretisere tovholderens rolle og omkostninger 15

16 16

17 Kapitel 4: Resultater Evaluering af skolers brug af sorghandleplaner I denne del af rapporten vil evalueringens resultater blive præsenteret. 1. Den første del af resultaterne vil beskrive sorghandleplanernes baggrund, udbredelse, udformning og forankring på skolerne, hvilket skaber et grundlag for at forstå skolernes brug af sorghandleplanerne. 2. Anden del af resultaterne vil snævre ind på den egentlige brug af sorghandleplanerne: Hvad motiverer de ansatte til at bruge handleplanen, hvordan oplever de brugen af sorghandleplanen og hvad gør sorghandleplanen ved de ansattes handlemuligheder? 3. I tredje del vil fokus rette sig mod skolernes brug af sorghandleplanerne på længere sigt og beskrive hvilken rolle sorghandleplanen spiller, når krise bliver til hverdag på skolen. Evalueringens anbefalinger står i tekstbokse i løbet af kapitlet. De anbefalinger, der er rettet mod skoler, står i en grøn boks. De, der er rettet mod Projekt OmSorg, står i en rød boks. I optakt til hver af de tre dele vil en fortælling baseret på nogle af de individuelle interviews blive præsenteret i en lilla tekstboks. De er eksempler på ansattes brug af sorghandleplanen og er med til at besvare spørgsmålet om, hvordan handleplanerne bliver brugt. Formålet er at give et billede af, hvordan en sorghandleplan kan få forskellige betydninger i forskellige sammenhænge og eksemplerne vil fungere som referencerammer for den videre analyse. 17

18 FORTÆLLING 1: AT BRUGE SORGHANDLEPLANEN UDEN AT LÆSE DEN Det er mandag morgen. Læreren Susanne bliver ringet op, mens hun er på skolen. Det er Lucas mor, der fortæller, at Lucas bror er død. Susanne går straks ind på lærerværelset. Hun ved, at der i sorghandleplanen står, at der er et sorgbord, som skal tages i brug. Da det blev vedtaget som en del af handleplanen, var det til debat ikke alle var begejstrede for idéen. Derfor husker hun det tydeligt, selvom hun ikke læser i sorghandleplanen i situationen. Susanne tager fat i sin kollega Karen, som hjælper hende med at slå bordet op, sætte lys på og købe de blomster, der skal stå på bordet. Sorgbordet viser sig at være godt, fordi det hjælper mange af de små elever til at sætte ord på deres tanker. For Susanne er det også en måde at vise familien respekt. Til morgensang informerer skolelederen alle børnene om, hvad der er sket. Senere samler de sig i klasserne, og Susanne taler med sin klasse om det. Lucas er ikke selv i skole og kommer først en måneds tid senere. Susanne er ærgerlig over, at Lucas aldrig får set, at sorgbordet er oppe, men hun regner med, at nogle af børnene har fortalt ham om det. Han er nemlig højt oppe i hierarkiet, én de andre kan lide. Susanne synes, det er svært, at der går så lang tid, før han kommer i skole igen. Klassekammeraterne vil gerne se ham, og han får ikke mærket, hvor meget de tænker på ham den første tid. Da Lucas kommer tilbage, siger Susanne til Lucas, at han bare kan komme til hende, hvis han har brug for det. Ellers taler de lidt om det i håndarbejde, når det falder naturligt. Efter nogle måneder slutter skoleåret, og Lucas skal videre på en anden skole. Susanne regner med, at familien selv har orienteret om dødsfaldet på den nye skole. Hun synes, at forløbet er gået godt; det er gledet stille og roligt. Hun læser ikke i sorghandleplanen på noget tidspunkt i forløbet. 18

19 Del I: Baggrund for skolernes brug af sorghandleplanerne - Denne del af resultaterne skaber et fundament for at forstå skolernes brug af sorghandleplanerne. 19

20 Baggrund for skolernes brug af sorghandleplanerne Formålet med denne del af kapitlet er at etablere et udgangspunkt for at forstå skolernes brug af sorghandleplanerne. Indledningsvist vil Projekt OmSorgs idékatalog blive skitseret for at vise udgangspunktet for skolernes udvikling af egne sorghandleplaner. Det vil herefter blive opridset, hvor mange og hvilke typer af skoler, der har en sorghandleplan og forskellige kategorier af skolernes sorghandleplaner vil blive beskrevet. Det giver et indblik i, hvilket udgangspunkt lærerne har, når de bruger sorghandleplanerne til at handle ud fra i forbindelse med krise og sorg. Ved at vise, hvordan sorghandleplanerne er blevet udviklet, implementeret og gennemgået på skolerne, vil sorghandleplanernes forankring på skolerne blive diskuteret. Herefter vil det skitseres, hvordan forældrene kan skabe forskellige forudsætninger for, hvordan de ansatte kan handle i krisesituationer. Afslutningsvis vil pointerne fra denne del af resultaterne kort opridses. Sorghandleplanernes udgangspunkt: Projekt OmSorgs idékatalog For at give et indblik i udgangspunktet for skolernes arbejde med at udvikle deres egne sorghandleplaner vil følgende afsnit være en kort analyse af Projekt OmSorgs idékatalog (Bøge et al. 1998). Projekt OmSorgs idékatalog har fokus på udviklingen af en sorghandleplan Projekt OmSorg udgav i 1998 et idékatalog til skoler for at inspirere dem til at lave deres egne sorghandleplaner. Formålet var at give skolerne et redskab til at håndtere sorg og krise hos børn. Idékataloget er et oplæg til, hvordan skolerne kan udvikle deres egne sorghandleplaner ved fx at planlægge en pædagogisk dag. I idékataloget er der eksempler på gruppearbejde og forslag til, hvad en sorghandleplan kan indeholde, fx hvordan akutte situationer Idékataloget søger primært at inspirere skolerne til at udforme egne sorghandleplaner skal håndteres og hvordan man kan arbejde med tab og sorg i klasserne. Idékataloget søger primært at inspirere skolerne til at udforme egne sorghandleplaner ved på forskellig vis at forklare og vise, hvad en sorghandleplan kan, og hvordan den kan udformes. Idékataloget bærer præg af at være udformet i en tid, hvor der ikke fandtes sorghandleplaner på skolerne. 20

21 Anbefaling til OmSorg: Udform elektronisk materiale med fokus på, hvordan skoler kan arbejde videre med deres sorghandleplaner Der er behov for materialer, der kan vise, hvordan skolerne kan arbejde videre med deres sorghandleplaner, snarere end opfordre skolerne til at udforme en handleplan. Materialerne kunne tænkes udformet både i hard copy-udgave og elektronisk, så det understøtter skolernes udbredte brug af smartboards, ipads og informationssøgning på Internettet. Andel af skoler med en sorghandleplan i 2013 Projekt OmSorgs idékatalog og arbejdet for at få skoler til selv at udforme sorghandleplaner har haft gennemslagskraft. Evalueringen viser, at ud af samtlige adspurgte 297 skoler i spørgeskemaundersøgelsen har 93 % en skriftlig sorghandleplan. Der er forskel på udbredelsen, når vi 93 % af skolerne har en handleplan ser på hhv. folkeskoler og privatskoler. Der finder vi, at 98 % af folkeskolerne har en sorghandleplan sammenlignet med 80 % af privatskolerne. De skoler, der ikke har en sorghandleplan, mener, de kan klare sig uden De 7 % af de adspurgte skoler, der ikke har en handleplan, svarer primært, at de klarer sig uden en plan i tilfælde af dødsfald eller, at de ikke finder det relevant at have en sorghandleplan. En af skolelederne forklarer eksempelvis, at de som en lille skole finder det mere relevant tage udgangspunkt i den konkrete situation og udarbejde en individuel plan. Anbefaling til OmSorg: Målret formidling om udvikling og implementering af en sorghandleplan til privatskoler Eftersom 20 % af privatskolerne ikke har en sorghandleplan, kan det overvejes at målrette råd og vejledning om fælles udvikling og implementering til privatskoler. Det vil være en fordel at formidle de gode erfaringer med at have en sorghandleplan. I den forbindelse er det værd at tage med i betragtning, at antallet af elever i privatskoler, særligt i de fem største byer, er steget de seneste år (Internetkilde 1). 21

22 Karakteristik af skolernes sorghandleplaner Som beskrevet har langt de fleste skoler en sorghandleplan. Evalueringen viser dog, at der er stor variation i indholdet og omfanget af skolernes sorghandleplaner, hvilket giver forskellige udgangspunkter for, hvordan handleplanerne kan guide lærerne, når de skal bruge dem i situationer med sorg eller krise. En analyse af 45 sorghandleplaner viser, at de kan opdeles i fire typer: ugrundig, grundig, meget grundig og uden for kategori. Kategorisering af 45 sorghandleplaner 10 ugrundige Ingen konkrete vejledninger Handlingsvejledningerne er primært ansvarsfordelende Ingen beskrivelse af sorgreaktion eller følelser Ingen er konkrete omkring opfølgning efter krisen Tre fremstår som arbejdspapirer/råskitser De ugrundige er mellem 1 og 7 sider. 21 grundige Stor intern forskellighed, men alle med et eller flere indholdsområder, der er grundige De, hvis handleanvisende element ikke er grundigt, har en grundig argumentation eller stort fokus på følelsesmæssige aspekter Der er et overtal af planerne, der vægter handlingsvejledningerne De grundige er mellem 5 og 14 sider. 11 meget grundige De indeholder konkrete eksempler Handlingsvejledningerne er gennemarbejdede og detaljerede Alle har sorgreaktioner/følelser med Henviser til andet materiale, såsom fagbøger Nævner mange aktører, fx skolepsykologer; tænker i netværk De meget grundige er mellem sider. Tre uden for kategori Én er rettet mod forældrene frem for mod skolen og personalet Én er stort set ikke er handleanvisende, men har fokus på læring og følelser og har som eksplicit formål at skabe en bevidstliggørelse Én er en hensigtserklæring om at lave en sorghandleplan uden, at der foreligger en egentlig handleplan 22

23 Skolernes sorghandleplaner er primært handlingsanvisende Af de 45 læste handleplaner har alle, på nær tre, et handlingsanvisende aspekt. Det er oftest inddelt i punktform og kan karakteriseres ved at bestå af anvisninger for: Hvad, der skal/kan gøres i forbindelse med en krise Hvem, der gør hvad i forbindelse med en krise Hvem, der skal give og modtage hvilke informationer i forbindelse med en krise Hvordan et dødsfald skal markeres (flag på halv stang, mindehøjtidelighed eller andet) De fleste af sorghandleplanerne er dog ikke ret konkrete i deres vejledninger. Det gælder særligt de ugrundige sorghandleplaner, men også i en vis udstrækning de grundige. Der står fx i en handleplan: Klasselæreren sørger for, at eleven mærker, skolen tager sig af situationen, men ikke, hvordan klasselæreren kan sørge for det. Et andet eksempel er en handleplan, hvor der i forbindelse med en elevs død, står: Det er vigtigt i klassen at finde en god balance mellem at mindes og at dyrke. Det uddybes hverken, hvad der skal hhv. mindes og dyrkes eller hvad begreberne indebærer. Da begreberne ikke har entydige betydninger, kan en sådan formulering medføre meget forskellige handlinger. Særligt, hvis sorghandleplanen ikke jævnligt bliver gennemgået blandt de ansatte eller ikke bliver brugt som dialogredskab i situationen. Et eksempel på et højere konkrethedsniveau er en skole, der i sorghandleplanen skriver i forbindelse med, hvis en elev mister en af sine nærmeste: Den, der får henvendelsen, skal finde ud af: - Hvad er der sket? - Hvornår skete det? - Hvordan er det sket? - Er jeres børn orienterede? - Kan de tale om det? De fleste af sorghandleplanerne er ikke konkrete i deres vejledninger I dette tilfælde får læseren flere konkrete vejledninger at handle efter, og sorghandleplanen kan i højere grad stå alene, hvis der ikke er mulighed for kollegial- eller ledelsesmæssig sparring. Det vil senere i rapporten beskrives, hvad mangelfulde vejledninger i sorghandleplanen kan have af betydning for brugen af sorghandleplanen. 23

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole.

Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Sorgpolitik på Østerbro Lilleskole. Østerbro Lilleskoles sorgpolitik og plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger. Vores sorgpolitik tager altid udgangspunkt i en individuel vurdering,

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation.

Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Sorg- og kriseplan - godkendt i MIO oktober 2013 Principper for børn og personale i krise: Der kan være stor forskel på, hvordan man handler fra barn til barn fra situation til situation. Skilsmisse, alvorlig

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen

Omsorgsplan. Dagtilbud Broen Omsorgsplan Dagtilbud Broen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Som udgangspunkt kan vi ikke tage sorgen fra et menneske, men vi kan dele sorgen med

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. OMSORGSPLAN FOR FRISHOLM SKOLE Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Planen er enkel og giver plads for individuelle handlinger. På forældremøder skal

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sorgplan 4kløverskolen

Sorgplan 4kløverskolen Sorgplan 4kløverskolen At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Krise- og sorgplan for 4kløverskolen 4kløverskolens krise- og sorgplan er udarbejdet

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole

Sorg/kriseplan. for. Skolegades Skole Sorg/kriseplan for Skolegades Skole Forord: Denne plan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted. Den er udsprunget af behovet

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en

Læs mere

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune

Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune 1 Beredskabsplan når der sker en ulykke som involverer børn/ unge i Randers Kommune Når der sker en ulykke, som involverer børn / unge i Randers Kommune, er der behov for at Børn og skoleafdelingen, daginstitutioner,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

O M S O R G S P L A N

O M S O R G S P L A N O M S O R G S P L A N Er du i tvivl skal du gøre noget! Denne plan sættes i værk, når det, der ikke må ske, sker. - Skilsmisse - Alvorlig sygdom - Kaossituationer i barnets nærmiljø - Ulykker og lignende

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Helsingør Byskole. Om Sorgs Plan

Helsingør Byskole. Om Sorgs Plan Helsingør Byskole Om Sorgs Plan Denne plan omfatter elever og personale på Helsingør Byskole Den skal tjene som hjælp og vejledning i krisesituationer. 1 Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet

Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Sorg- og Kriseplan Børnehuset Livstræet Udarbejdet august 2011 Indhold Indledning.... 3 Ulykker.... 5 Et barn bliver sygt og indlagt i en længere periode.... 7 Når et barn dør (barnet er ikke i institutionen)....

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

OmSorgHandleplan Gedved skole

OmSorgHandleplan Gedved skole OmSorgHandleplan Gedved skole Et gammelt kinesisk ordsprog siger: "Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår". Revideret juni 2013

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere