Unges Trivsel År 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges Trivsel År 2002"

Transkript

1 Unges Trivsel År 2002 EN UNDERSØGELSE MED FOKUS PÅ SEKSUELLE OVERGREB i BARNDOMMEN KARIN HELWEG-LARSEN HELMER BØVING LARSEN FORORD 3

2 Unges Trivsel År 2002 Karin Helweg-Larsen Helmer Bøving Larsen Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København, år 2002 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt med tydelig kildeangivelse Rapporten kan købes ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade København K tlf.: si-folkesundhed.dk Pris: 75 kroner ISBN: FORORD

3 FORORD I 1999 besluttede Regeringen, at der skal ydes en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. En forudsætning herfor er, at der er viden om problemets omfang og karakter, dvs. hvor mange og hvilke børn, der udsættes for seksuelle overgreb, hvor overgrebene sker, hvem der forgriber sig på børn og hvilke følger det har for børnenes trivsel. Disse problemstillinger kan delvist belyses ud fra tilgængelige data fra sundheds- og sociale myndigheder, politi og professionelle, som beskæftiger sig med børns trivsel. I forbindelse med Regeringens forberedelse af initiativer vedrørende forebyggelse af seksuelt misbrug af børn gennemførte Statens Institut for Folkesundhed i 2000 en kortlægning af den eksisterende viden om problemets omfang. Det blev klarlagt, at ét ud af 100 børn inden 15 års alderen er i risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb, der bliver anmeldt til politiet. Disse overgreb er der relativt stor viden om. Men det var også klart, at forekomsten af seksuelle overgreb mod børn antagelig er langt større og kan have en anden karakter end dem, der bliver anmeldt. Der var derfor behov for at indhente viden om det samlede omfang af seksuelle overgreb mod børn og overgrebenes betydning for de unges trivsel. En god mulighed for at opnå denne viden ville være at spørge de unge selv, hvilket er gjort i denne undersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2002 blandt 11% af 9. klasse elever i Danmark. Der deltog elever i undersøgelsen. Socialforskningsinstituttet udvalgte skolerne, stillede transportable computere til rådighed og en lille gruppe af engagerede interviewere. Vi vil gerne takke for et godt og nært samarbejde, som muliggjorde at undersøgelsen kunne gennemføres. FORORD 5

4 Journalist Hanne Fokdal Barnekow indtalte spørgsmålene på lydbåndet, der ledsagede spørgeskemaet på skærmen. Sekretær Marianne Mustill, Statens Institut for Folkesundhed har varetaget det praktiske arbejde og layout for rapporten. Seniorforsker Bjarne Laursen har bistået med de statistiske analyser. Socialministeriet har givet den nødvendige økonomiske støtte og derved gjort det muligt at gennemføre undersøgelsen. Ministeriet takkes herfor og ikke mindst for den store interesse ved forberedelsen af undersøgelsen. Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Sundhedsministeriet har anbefalet, at undersøgelsen blev gennemført. Helsefonden har ydet økonomisk støtte til publiceringen. Undersøgelsen er planlagt og udført af speciallæge Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, og lektor i klinisk børnepsykologi Helmer Bøving Larsen, Københavns Universitet. Rapporten beskriver hovedresultaterne af undersøgelsen og fremsætter ud fra de unges egne vurderinger en række forslag til, hvorledes seksuelle overgreb mod børn kan undgås, overgreb tidligt kan stoppes og følgevirkninger begrænses. Det er håbet, at resultaterne fremover vil få betydning for indsatsen mod seksuelt misbrug af børn. Mette Madsen Forskningsleder 6 FORORD

5 FORORD 7

6 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD SAMMENFATNING BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Forekomsten i Danmark bedømt ud fra tidligere undersøgelser Kontakter til sundhedsvæsenet Resultater fra befolkningsundersøgelser Nærværende undersøgelse METODE Metodevalg Computerbaseret selv-interviewing Dataindsamling og analyse SKOLE- OG ELEVDELTAGELSE DELTAGERNE Svarpersonerne Familieforhold og skolegang Fritidsaktiviteter Sundhedsadfærd Psykiske problemer Belastende oplevelser i det seneste år SEKSUELLE ERFARINGER Tidlige seksuelle erfaringer SEKSUELLE OVERGREB; DEFINITIONER Afgrænsningen af overgreb FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB Erfaringer før 15-års alderen, der ikke er seksuelle overgreb Seksuelle erfaringer, der er overgreb FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB BARNETS ALDER... 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

7 11. DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 12. TVANG, TRUSLER, VOLD OG BELØNNING 13. OVERGREB ELLER EJ? PSYKOSOCIALE FAKTORER TRIVSELSPROBLEMER INFORMATION OM OVERGREBET TIL ANDRE SELVOPLEVET VOLD FORSTÅELSE AF SPØRGSMÅLENE PERSPEKTIVER LITTERATURLISTE... INDHOLDSFORTEGNELSE 7

8 8 INDHOLDSFORTEGNELSE

9 1. SAMMENFATNING Denne rapport beskriver resultaterne af en undersøgelse af unges trivsel i Danmark. Den omfatter unge i 9. klasse, svarende til 11% af denne aldersklasse i Danmark. Den er gennemført i foråret De unge trives generelt godt. Et stort flertal, 87% af drengene og 82% af pigerne fandt, at deres helbred var virkeligt godt eller godt, og kun 1% af drengene og 2% af pigerne, at det var dårligt eller meget dårligt. Blandt drenge kunne 60% virkeligt godt eller godt lide at gå i skole, og 68% syntes selv, at de klarede sig virkeligt godt eller godt fagligt. Blandt piger var andelene henholdsvis 70% og 73%. Langt de fleste havde det godt sammen med klassekammeraterne, henholdsvis 91% af drengene og 85% af pigerne. Blandt drengene rapporterede 67%, at de havde meget nemt eller nemt ved at tale med deres fader og 82% med deres moder. Blandt piger var andelen henholdsvis 53% og 81%. Nogle unge har derimod haft opvækstvilkår og belastende oplevelser, der kan påvirke deres trivsel negativt. Tidligere danske undersøgelser blandt skolebørn har beskrevet en række risikofaktorer for børns og unges trivsel, men betydningen af seksuelle og fysiske overgreb er ikke tidligere blevet belyst. Det overordnede formål med nærværende undersøgelse har derfor været at undersøge, hvor ofte seksuelle overgreb mod børn forekommer, hvilken karakter overgrebene har, hvilke børn der rammes af overgreb, hvem der står bag overgrebene og hvad overgrebene kan betyde for den unges trivsel. Undersøgelsen har samtidigt belyst de unges oplevelse af fysisk vold og deres mening om, hvorfor seksuelle og fysiske overgreb forekommer, og hvordan man kan undgå sådanne overgreb. Forudsætningen for at kunne gennemføre denne undersøgelse af unges oplevelser af seksuelle og fysiske overgreb i barndommen var, at de etiske og praktiske problemstillinger forinden var belyst. Vi gennemførte derfor en forundersøgelse i Resultaterne heraf er kortfattet medtaget i denne rapport. SAMMENFATNING 9

10 Undersøgelsen er gennemført ved en anonym, selv-udfyldt computerbaseret spørgeskemametode, hvor spørgsmålene er blevet stillet via høretelefoner samtidigt med, at de kunne læses på skærmen. Rapporten rummer i bilag en beskrivelse af metodeudviklingen og metodens anvendelighed. Baggrunden for undersøgelsen er redegørelsen i 2000 fra den tværministerielle arbejdsgruppe om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. I den blev der peget på, at der er behov for aktuelle data, der kan belyse det fulde omfang af seksuelle overgreb på børn i Danmark. Redegørelsen beskrev problemets størrelse og karakter ud fra en række forskellige danske datakilder, inklusive rapporter vedrørende alle politianmeldte sager om seksuelle overgreb på børn under 15 år i 1998 (Helweg-Larsen 2000). Ud fra disse kilder kunne det beregnes, at 1% af alle børn i Danmark inden 15-års alderen vil opleve et seksuelt overgreb, som medfører en politianmeldelse. Men ud fra udenlandske befolkningsundersøgelser måtte det forventes, at risikoen for at opleve et overgreb i barndommen er langt større. Der var derfor behov for at indhente oplysning om også de skjulte seksuelle overgreb som grundlag for en vidensbaseret indsats mod seksuelt misbrug af børn i Danmark. En forundersøgelse påviste, at det var muligt at gennemføre en anonym undersøgelse blandt 9. klasse elever og derved opnå en høj repræsentativitet. Til selve undersøgelsen blev der udvalgt 324 skoler, 183 deltog i undersøgelsen. Antallet af 9. klasse elever i de deltagende skoler var 7.241, hvoraf (85,7%) var tilstede i klassen på undersøgelsestidspunktet. Alle tilstedeværende elever deltog i undersøgelsen og 94% besvarede spørgsmålene om seksuelle erfaringer, i alt svarpersoner. Den aktuelle undersøgelse gør det muligt at beskrive omfanget af unges seksuelle erfaringer i barndommen, dvs. op til 15-års alderen, og at definere de seksuelle erfaringer, som af lovgivningen og de unge selv opleves som seksuelle overgreb. I undersøgelsens afgrænsning mellem seksuelle overgreb og ikke harmfulde seksuelle erfaringer i barndommen indgår der både den strafferetsli- 10 SAMMENFATNING

11 ge definition af seksuelle overgreb og den unges egen vurdering. Kriterierne for den anvendte afgrænsning af seksuelle overgreb er beskrevet i kapitel 7. Den danske straffelov sætter den seksuelle lavalder til yngre end 15 år, dvs. at det er strafbart, uafhængigt af samtykke, at have et seksuelt forhold til en person under 15 år. Det er tillige strafbart som skolelærer, pædagog, sportstræner, forælder, stedforælder eller som anden person med en omsorgsfunktion at have et seksuelt forhold til en ung under 18 år. En del af de unge, i alt 575, 10,9% blandt alle piger og 8,9% blandt alle drenge, rapporterede én eller flere seksuelle erfaringer med ældre personer, inden de var fyldt 15 år, som hverken ud fra straffelovens bestemmelser eller de unges egne vurderinger var at betragte som seksuelle overgreb. Disse seksuelle erfaringer er derfor ikke medregnet i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen. Forekomsten af seksuelle overgreb mod børn i Danmark I alt 657, 11,3% af de unge i undersøgelsen, havde været udsat for seksuelle erfaringer, der er strafbare efter dansk lovgivning. Det var 462 piger og 195 drenge. Forekomsten af strafbare seksuelle overgreb i barndommen var således 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Det inkluderer tilfælde, hvor der var en relativ beskeden aldersforskel mellem barnet og den ældre person. Det omhandlede i 73 tilfælde et seksuelt forhold med samleje mellem en årig og en årig. Den ældre person var en ven eller kammerat, og svarpersonen havde ikke oplevet det som et seksuelt overgreb. Forekomsten af denne kategori af seksuelle overgreb var 1,4% blandt piger og 1,1% blandt drenge I alt 303 af de 657 seksuelle overgreb omhandlede tilfælde, hvor den ældre person var år, det seksuelle overgreb omfattede ikke samleje, men hvor svarpersonen havde oplevet det som et seksuelt overgreb. Forekomsten af denne type overgreb var 6,9% blandt piger og 3,5% blandt drenge. SAMMENFATNING 11

12 Blandt unge, der besvarede alle spørgsmål om seksuelle erfaringer med ældre personer rapporterede i alt 657 unge, 462 piger og 195 drenge, seksuelle erfaringer, der er strafbare efter dansk lovgivning, og som derfor er defineret som seksuelle overgreb. Forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen er derved 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Forekomsten af overgreb med en aldersforskel på mindst 5 år mellem den ældre person og barnet/den unge er 7,9% blandt piger og 2,0% blandt drenge. Forekomsten af seksuelle overgreb, der af den unge klart er opfattet som et overgreb, er 2,7% blandt piger og 0,7% blandt drenge, og forekomsten af overgreb, som klart eller måske opfattes om et overgreb, er 4,5% blandt piger og 1,1% blandt drenge. Der er markante sammenhænge mellem en række vanskelige familiære forhold, trivselsproblemer og seksuelle overgreb uafhængigt af den unges egen oplevelse af overgrebet. De unges manglende erkendelse af betydningen af seksuelle overgreb kan være en hindring for effektiv rådgivning og professionel hjælp. De unge peger på at overgreb kan undgås hvis: Børn får bedre kendskab til deres rettigheder Der er nem adgang til rådgivning og hjælp Voksne reagerer på børns signaler og Forældre passer bedre på deres børn. 12 SAMMENFATNING

13 Hvis der i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen kun inkluderes tilfælde med mindst 5 års aldersforskel mellem barnet/den unge og den ældre person, var forekomsten 7,9% blandt pigerne og 2,0% blandt drengene. Hvis der i forekomsten kun medtages de tilfælde, der af den unge selv klart er oplevet som et seksuelt overgreb, var forekomsten af seksuelle overgreb 2,6% blandt piger og 0,7% blandt drenge. Inkluderes de tilfælde, hvor den unge har svaret måske til om det er oplevet som et seksuelt overgreb, var forekomsten 4,5% blandt piger og 1,1% blandt drenge. Hvem begik overgrebene? Når alle strafbare seksuelle overgreb medtages, var den ældre person (krænkeren) hyppigst en ven eller kæreste, i 44% af 462 tilfælde blandt piger og i 41% af 195 tilfælde blandt drenge. I 11% af tilfældene drejede det sig om et familiemedlem, biologisk far/mor, bedstefar, stedfar, onkel/tante, bor/søster eller fætter/kusine. I 9% af de seksuelle overgreb blandt piger og 4% blandt drenge var krænkeren en omsorgsperson uden for familien, dvs. skolelærer, pædagog, sportstræner eller spejderfører. Relativt få rapporterede oplevelser med ukendte eller fremmede personer, i 13% af alle seksuelle overgreb blandt piger og i 14% af tilfældene blandt drenge. Det drejede sig overvejende om overgreb uden fysisk kontakt, dvs. blottere mm. I modsætning til nærværende undersøgelse udgør sådanne sager en stor andel af de politianmeldte sager, fx 40% af alle anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn i I en undersøgelse som nærværende risikerer man en undervurdering af seksuelle overgreb inden for familien, fordi den unge kan være ængstelig for konsekvenserne af at rapportere et overgreb, så længe hun/han stadig er afhængig af familien. Den anvendte metode, der sikrede fuld anonymitet, kan dog forventes at have reduceret denne fejlkilde, og bedømt ud fra en række kontrolspørgsmål synes de unge at have svaret ærligt på spørgsmålene om SAMMENFATNING 13

14 synes de unge at have svaret ærligt på spørgsmålene om seksuelle erfaringer med ældre personer og at have beskrevet, hvad der har haft betydning for dem selv. Sammenlignet med den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb inden for familien i en tidligere dansk befolkningsundersøgelse (Leth et al.,1988) tyder nærværende resultater på, at seksuelle overgreb i familien forekommer mindre hyppigt end for en snes år siden. Det kan skyldes en større bevågenhed i offentligheden og bedre mulighed for anden voksenkontakt for børn, der er i risiko for overgreb i familien. Risikofaktorer for seksuelle overgreb og trivselsproblemer Det kan være en risikofaktor for tidlige seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb at være vokset op under ustabile familieforhold. Der var således sammenhænge mellem utrygge opvækstvilkår og at have oplevet et seksuelt overgreb, heriblandt: Forældre bor ikke sammen Har tidligere boet sammen med andre voksne end forældrene Har svært ved at tale med sin mor, når der er problemer Har oplevet vold mod moder i hjemmet Har oplevet vold mod fader i hjemmet Men langt de fleste, der oplever dette udsættes ikke for overgreb. Det kan antages, at det drejer sig om komplekse årsagssammenhænge, som øger risikoen for at opleve seksuelle overgreb i barndommen. Nærværende undersøgelse kan ikke pege på enkelte faktorer, som kan forudsige, at børn og unge vil være i særlig risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, men kan påpege, hvad der kan medvirke til at forebygge overgreb. Trivselsproblemer forekom hyppigere blandt de unge, der rapporterede seksuelle overgreb. Det drejer sig både om ængstelighed, depression, selvoplevet dår- 14 SAMMENFATNING

15 ligt helbred og sygdom inden for de sidste 14 dage. Der var flere, der dagligt eller omtrent dagligt drak alkohol og flere røg cigaretter. Generelt forekommer usunde vaner hyppigere i socialt belastede befolkningsgrupper, hvor der også er større risiko for tidlige seksuelle erfaringer eller seksuelle overgreb, således som overgreb er defineret i nærværende undersøgelse. Der var sammenhæng mellem seksuelle overgreb og andre belastende oplevelser inden for det sidste år, som fx alvorlig sygdom eller død i familien. Unges trivsel kan også påvirkes af voldsoplevelser. Blandt alle svarpersonerne var fysiske overgreb mod én selv oplevet af 9% blandt af piger og af 12% blandt drenge. Fysisk vold mod moderen var oplevet af 9% af piger og 6% af drenge, og 3% af piger og 2% af drenge havde oplevet vold mod faderen. Der var sammenhæng mellem oplevet vold og seksuelle overgreb. Markant flere ofre for seksuelle overgreb havde også oplevet vold mod sig selv eller mod forældre end ikke-ofre. Ca. halvdelen af alle, der deltog i undersøgelsen, havde oplevet mobning i skolen. De unges vurdering Det er vigtigt at lytte til de unges egne meninger om, hvorfor voksne behandler børn dårligt, og hvad man kan gøre for at undgå voksnes overgreb på børn. Undersøgelsen gav mulighed for, at svarpersonerne i fritekst kunne give deres vurdering af, hvorfor voksne behandler børn dårligt, og stille forslag om, hvorledes overgreb mod børn kan undgås. Et gennemgående svar på disse spørgsmål er, at det er de voksnes ansvar. Mange af de unge peger på, at alkohol- og stofmisbrug kan være en årsag til fysiske og seksuelle overgreb på børn. De mener, at voksne, der mister selvkontrollen, ofte har andre problemer, og tit selv kan have oplevet vold og misbrug i deres barndom. De unge giver udtryk for, at voksne ofte mangler respekt for barnet. SAMMENFATNING 15

16 I knap 1/10 af besvarelserne blev der peget på, at de voksne og børnene havde et fælles ansvar for overgreb, og noget færre mente, at børnene havde det væsentligste ansvar for, at voksne forgreb sig på børn, var fysisk voldelige eller på anden måde behandlede børn dårligt. De unge fremsatte en række forslag til, hvorledes man kan undgå, at voksne forgriber sig på børn. At snakke med andre voksne om sine problemer med forældrene, allerede fra starten af skoletiden at blive informeret om børns rettigheder og hvordan man undgår seksuelle overgreb og vold, at have gode voksenkontakter, at lære selvforsvar og at sørge for at have gode kammerater, er gennemgående forslag. Andre foreslår at fjerne voldelige forældre fra børnene eller at sørge for gode plejefamilier til børnene. De unge påpeger, at andre voksne skal være opmærksomme på børns signaler og turde gribe ind. Mange peger på, at det er vigtigt at styrke børns selvrespekt og give dem mere viden om, hvor de kan henvende sig og få hjælp, inden der sker et overgreb. Det er også vigtigt, mener de unge, at forældrene beskytter børnene bedre, bla. ved at holde kontrol med, hvem de omgås, og hvor de er henne om aftenen. De fleste, som havde oplevet et seksuelt overgreb, havde fortalt det til en eller flere andre personer, hyppigst til en ven/veninde eller kammerat. Ifølge de unges egne oplevelser var det kun relativt få af de 657 strafbare forhold, der var blevet anmeldt til politi eller sociale myndigheder, i alt 30, dvs. 5%. Det understreger, at en undersøgelse blandt unge belyser andre problemstillinger end de, som kan belyses via registerdata og politirapporter. Konklusion Det er en betragtelig andel af unge, der har haft seksuelle erfaringer med ældre personer inden de var fyldt 15 år, som er strafbare efter den danske straffelov, der sætter den seksuelle lavalder til under 15 år. I nærværende rapport er der derfor i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen også medtaget alle tilfælde af samleje med en lidt ældre person, dvs. en årig, selvom den unge ikke selv har oplevet det som et seksuelt overgreb. 16 SAMMENFATNING

17 Undersøgelsen viser, at der er en tilsvarende forekomst af vanskelige familiære forhold og trivselsproblemer blandt unge med meget tidlig samlejedebut og blandt de unge, der har haft seksuelle erfaringer med ældre, som de selv opfatter som overgreb. Der er derfor ikke alene juridiske men også psykosociale grunde til at inkludere denne type seksuelle erfaringer i den samlede forekomst af seksuelle overgreb, som da er 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Undersøgelsen giver et troværdigt billede af de seksuelle overgreb, som de unge selv kan huske, dvs. ned til ca. 6-års alderen. Forældre og andre voksne vil bedre kunne oplyse om overgreb, der er blevet afdækket, mens børnene var helt små. Disse overgreb vil også fremgå af politianmeldelser, som oftest foretages af forældre eller andre voksne, der drager omsorg for børnene. Problemstillingen kan derfor belyses mere komplet ved at kombinere resultaterne af den aktuelle undersøgelse med den information fra politianmeldte sager, der tidligere er publiceret (Helweg-Larsen 2000). SAMMENFATNING 17

18 18 SAMMENFATNING

19 2. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Regeringens Børneudvalg besluttede i 1999, at der skal ydes en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. Det drejer sig om seksuelle overgreb mod børn i familien, nærmiljøet, institutionerne, skolerne, sports- og fritidslivet samt via internettet og andre medier. I de senere år har mediernes opmærksomhed forstærket indtrykket af problemets omfang og karakter, men der har været en markant mangel på forskningsbaseret viden herom. Forudsætningen for at udvikle en politik på området er en solid viden om de aktuelle danske forhold dvs. om omfanget, karakteren og følgevirkningerne af seksuelle overgreb. Selvom der foreligger en dansk undersøgelse fra 1987 (Leth et al.,1988) har der været behov for at opdatere resultaterne med en undersøgelse af forholdene i Danmark i dag og at indhente viden om problemets karakter og omfang ved at spørge de unge selv. 2.1 Forekomsten i Danmark bedømt ud fra tidligere undersøgelser I Danmark og de fleste andre lande er forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen som regel blevet beskrevet ud fra befolkningsundersøgelser, hvor voksne har oplyst om seksuelle krænkelser i deres barndom. Resultaterne beskriver derfor ikke nødvendigvis den aktuelle problemstilling. Den omtalte danske undersøgelse i 1987 omfattede årige. Den belyste forekomsten af seksuelle overgreb, da disse personer var børn i perioden fra 1940 og frem, og rapporterede, at 14% af kvinder og 8% af mænd havde været udsat for seksuelt overgreb inden 18-års alderen. I en tidligere publikation har vi ud fra en række datakilder beskrevet viden om forekomsten og karakteren af seksuelle krænkelser af børn i Danmark i slutningen af 1990erne (Helweg-Larsen 2000). Det drejede sig om information indhentet fra en række nationale registre og andre datakilder, der samlet kan belyse de overgreb, som kommer til myndighedernes kendskab, enten som underret- BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 19

20 ning til kommunerne, ved politianmeldelse eller ud fra kontakt til sundhedsvæsenet. I Kriminalstatistikken var der i slutningen af 1990-erne årligt registreret ca. 500 seksuelle overgreb på børn under 15 år, svarende til en årlig hyppighed på ca. 5 pr børn i alderen 0-14 år. Der blev i 1998 samlet anmeldt knap 600 sager om seksuelle krænkelser og overgreb, inklusive blufærdighedskrænkelser, som omfattede ca. 950 børn under 15 år. Det svarer til en årlig anmeldelseshyppighed på ca. 1 pr børn under 15 år, og til at 1 pr. 100 børn i løbet af barndommen udsættes for et seksuelt overgreb eller en alvorlig krænkelse, som medfører en politianmeldelse. Der er ingen tilgængelige opgørelser om det samlede antal underretninger til kommunerne på mistanke om seksuelle overgreb mod børn under 15 år. Ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne blev det anslået, at der i 1999 blev foretaget en underretning vedrørende knap 2 pr børn. 2.2 Kontakter til sundhedsvæsenet Det er oftest piger, der er i kontakt med sygehusvæsenet på grund af mistanke om misbrug. Det drejede sig i slutningen af 1990erne om en hyppighed på knap 1 pr piger under 12 år og 5 pr piger i alderen år. Der kan kun indhentes begrænset viden om omfanget af seksuelle overgreb mod børn ud fra kliniske undersøgelser, dvs. undersøgelser, der bygger på hospitalsafdelingers eller rådgivningscentres erfaringer. Undersøgelsespopulationen er i disse undersøgelser selekteret og næppe repræsentativ for befolkningen som helhed. En dansk undersøgelse fra omfattede børn, der var indlagt på en regional børneafdeling og herfra var blevet henvist til psykologisk undersøgelse (Moesgaard & Sardemann 1996). Blandt i alt indlagte børn blev 287 undersøgt af psykolog og blandt disse børn var der i 29 tilfælde begrundet formodning om seksuelt misbrug, inklusive verbale overgreb og andre blufærdighedskrænkelser, svarende til 10% af de henviste børn, 2,3 % af pati- 20 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

21 entpopulationen på børneafdelingen og ca. 0,3% af børn under 15 år i Roskilde amt. En anden dansk undersøgelse gennemgik alle de tilfælde af fysisk mishandling, omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn i Københavns amt i 1993, som var kommet til skolemyndigheders eller praktiserende lægers kendskab. Der var i alt registreret 300 tilfælde, svarende til en hyppighed af alle former for misbrug og omsorgssvigt på 2,7 pr. 100 barn i alderen 0-17 år, og en årlig hyppighed af seksuelt misbrug på 0,5 pr. 100 (Riis et al. 1998). 2.3 Resultater fra befolkningsundersøgelser Der er store forskelle i, hvorledes seksuelt misbrug og barndom er defineret i de enkelte befolkningsundersøgelser. Det har naturligvis betydning for den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen (Leventhal 2000). I 19 forskellige studier i USA og Canada angives der en forekomst af seksuelle overgreb i barndommen på mellem 2% og 62% (Wyatt & Peters 1986; Finkelhor 1994). Nogle undersøgelser har kun medtaget overgreb, hvor der havde været fysisk kontakt mellem barnet og den ældre person, mens andre medtager alle typer af seksuelle erfaringer som fx verbale overgreb, at se pornobilleder og internetkontakter. I en schweizisk undersøgelse blandt ældre skolebørn blev det oplyst, at omfanget af overgreb med fysisk kontakt omfattede knap halvdelen af de rapporterede overgreb (Halperin et al. 1996b). Den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen er således påvirket af en række forhold: BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 21

22 Definitionen på overgreb, dvs. hvilke typer seksuelle erfaringer der er inkluderet som overgreb. Aldersafgrænsningen: 12 år, 15 år, 18 år, 21 år. Studiepopulationen: national stikprøve, selekteret gruppe, klinisk materiale. Svargruppen: alder, køn, samlivsforhold, socioøkonomisk status mm. Metoden for dataindsamling: direkte interview, telefoninterview, spørgeskemaundersøgelse. Svarprocenten og bortfaldets sammensætning. Det gælder naturligvis, at jo snævrere seksuelle overgreb er defineret, jo lavere er den rapporterede forekomst af seksuelt misbrug. Omfatter undersøgelserne seksuelle erfaringer helt op til 18 års alderen er forekomsten væsentligt højere, end hvis der kun medtages overgreb under den seksuelle lavalder, 15 år. En amerikansk undersøgelse fra 1980erne rapporterede, at 27% af kvinder og 13% af mænd havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, som her var afgrænset til 18 år (Finkelhor & Hotaling 1984). I en finsk undersøgelse blandt årige skoleelever havde 6% af pigerne og 1% af drengene oplevet seksuelle overgreb, når disse blev afgrænset til kun at omfatte en uønsket seksuel erfaring med en person, der var mindst 5 år ældre end barnet/den unge, men med en bredere definition af overgreb var omfanget 8% blandt piger og 3% blandt drenge (Sariola & Uutela 1994). Forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen rapporteres højere i kliniske materialer end i repræsentative befolkningsundersøgelser. Blandt patienter på en gynækologisk afdeling i Norge var forekomsten fx 28% mod 8,5% i et udsnit af den kvindelige befolkning (Schei et al. 1994; Schei & Bakketeig 1989). 22 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

23 Sociale faktorer har betydning for risikoen for at blive udsat for et seksuelt overgreb i barndommen. I en dansk befolkningsundersøgelse i 2000 rapporterede fem gange så mange arbejdsløse at være blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet før de fyldte 18 år sammenlignet med gruppen af funktionærer i højere stillinger (Helweg-Larsen 2002). Undersøgelsesmetoden har betydning for den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen, dvs. om oplysningerne er indhentet ved personligt interview eller ved et selvudfyldt spørgeskema. Det er påvist, at der i personlige interview rapporteres færre tilfælde af incest, dvs. overgreb fra nære familiemedlemmer, end i undersøgelser der er baseret på et selvudfyldt spørgeskema. Der rapporteres til gengæld flere seksuelle overgreb, når der i personligt interview spørges konkret om flere forskellige former for seksuelle handlinger sammenlignet med, at der kun stilles et samlet spørgsmål om, hvorvidt interviewpersonen har oplevet et seksuelt overgreb i barndommen (Martin et al. 1993). Et andet problem er, at svarprocenten i mange befolkningsundersøgelser er lav, fx var den 66% i den omtalte danske befolkningsundersøgelse i 1987 (Leth et al. 1988) og 48% i en norsk undersøgelse (Sætre, 1988). Undersøgelser med høj svarprocent rapporterer generelt en lavere forekomst af seksuelle overgreb i barndommen end undersøgelser med lav svarprocent. Således angives forekomsten af påtvungne seksuelle oplevelser til 31% blandt piger i en norsk undersøgelse med en svarprocent på 37% (Normann et al. 1992) mod en forekomst på 8% i en finsk undersøgelse, hvor svarprocenten var 96% (Sariola & Uutela 1994). I Tabel 1.1 beskrives stikprøvestørrelse og -sammensætning, svarprocent, definitionen af seksuelt overgreb og den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen i en række nyere danske og udenlandske undersøgelser. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 23

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 610 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 610 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 610 Offentligt Overgreb på børn Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Unges egne udsagn Resultater fra en landsdækkende undersøgelse blandt 6.000 elever i 9. klasse

Læs mere

Overgreb på børn. Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås?

Overgreb på børn. Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Overgreb på børn Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Unges egne udsagn Resultater fra en landsdækkende undersøgelse blandt 6.000 elever i 9. klasse Karin Helweg-Larsen & Helmer Bøving Larsen 2006

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen?

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Marie Louise Frederiksen Mathilde Vinther-Larsen Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2007 1 Voldsudsættelse

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Omfanget af seksuelle overgreb på børn

Omfanget af seksuelle overgreb på børn Omfanget af seksuelle overgreb på børn Af Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed Indledning Der eksisterer mange myter om omfanget og karakteren af seksuelle overgreb mod børn, som bidrager

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS

BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 2008 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Materialet kan bruges til at se nærmere på, hvordan eleverne på Langå Skole besvarer de stillede spørgsmål.

Materialet kan bruges til at se nærmere på, hvordan eleverne på Langå Skole besvarer de stillede spørgsmål. Mobbeundersøgelsen er beskrevet på en række regneark i Excel. De er opdelt således : fanekort 1 til 22 viser elevernes besvarelser af de forskellige spørgsmål spørgsmål viser de 22 spørgsmål illustration

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere