Unges Trivsel År 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges Trivsel År 2002"

Transkript

1 Unges Trivsel År 2002 EN UNDERSØGELSE MED FOKUS PÅ SEKSUELLE OVERGREB i BARNDOMMEN KARIN HELWEG-LARSEN HELMER BØVING LARSEN FORORD 3

2 Unges Trivsel År 2002 Karin Helweg-Larsen Helmer Bøving Larsen Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København, år 2002 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt med tydelig kildeangivelse Rapporten kan købes ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade København K tlf.: si-folkesundhed.dk Pris: 75 kroner ISBN: FORORD

3 FORORD I 1999 besluttede Regeringen, at der skal ydes en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. En forudsætning herfor er, at der er viden om problemets omfang og karakter, dvs. hvor mange og hvilke børn, der udsættes for seksuelle overgreb, hvor overgrebene sker, hvem der forgriber sig på børn og hvilke følger det har for børnenes trivsel. Disse problemstillinger kan delvist belyses ud fra tilgængelige data fra sundheds- og sociale myndigheder, politi og professionelle, som beskæftiger sig med børns trivsel. I forbindelse med Regeringens forberedelse af initiativer vedrørende forebyggelse af seksuelt misbrug af børn gennemførte Statens Institut for Folkesundhed i 2000 en kortlægning af den eksisterende viden om problemets omfang. Det blev klarlagt, at ét ud af 100 børn inden 15 års alderen er i risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb, der bliver anmeldt til politiet. Disse overgreb er der relativt stor viden om. Men det var også klart, at forekomsten af seksuelle overgreb mod børn antagelig er langt større og kan have en anden karakter end dem, der bliver anmeldt. Der var derfor behov for at indhente viden om det samlede omfang af seksuelle overgreb mod børn og overgrebenes betydning for de unges trivsel. En god mulighed for at opnå denne viden ville være at spørge de unge selv, hvilket er gjort i denne undersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2002 blandt 11% af 9. klasse elever i Danmark. Der deltog elever i undersøgelsen. Socialforskningsinstituttet udvalgte skolerne, stillede transportable computere til rådighed og en lille gruppe af engagerede interviewere. Vi vil gerne takke for et godt og nært samarbejde, som muliggjorde at undersøgelsen kunne gennemføres. FORORD 5

4 Journalist Hanne Fokdal Barnekow indtalte spørgsmålene på lydbåndet, der ledsagede spørgeskemaet på skærmen. Sekretær Marianne Mustill, Statens Institut for Folkesundhed har varetaget det praktiske arbejde og layout for rapporten. Seniorforsker Bjarne Laursen har bistået med de statistiske analyser. Socialministeriet har givet den nødvendige økonomiske støtte og derved gjort det muligt at gennemføre undersøgelsen. Ministeriet takkes herfor og ikke mindst for den store interesse ved forberedelsen af undersøgelsen. Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Sundhedsministeriet har anbefalet, at undersøgelsen blev gennemført. Helsefonden har ydet økonomisk støtte til publiceringen. Undersøgelsen er planlagt og udført af speciallæge Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, og lektor i klinisk børnepsykologi Helmer Bøving Larsen, Københavns Universitet. Rapporten beskriver hovedresultaterne af undersøgelsen og fremsætter ud fra de unges egne vurderinger en række forslag til, hvorledes seksuelle overgreb mod børn kan undgås, overgreb tidligt kan stoppes og følgevirkninger begrænses. Det er håbet, at resultaterne fremover vil få betydning for indsatsen mod seksuelt misbrug af børn. Mette Madsen Forskningsleder 6 FORORD

5 FORORD 7

6 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD SAMMENFATNING BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Forekomsten i Danmark bedømt ud fra tidligere undersøgelser Kontakter til sundhedsvæsenet Resultater fra befolkningsundersøgelser Nærværende undersøgelse METODE Metodevalg Computerbaseret selv-interviewing Dataindsamling og analyse SKOLE- OG ELEVDELTAGELSE DELTAGERNE Svarpersonerne Familieforhold og skolegang Fritidsaktiviteter Sundhedsadfærd Psykiske problemer Belastende oplevelser i det seneste år SEKSUELLE ERFARINGER Tidlige seksuelle erfaringer SEKSUELLE OVERGREB; DEFINITIONER Afgrænsningen af overgreb FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB Erfaringer før 15-års alderen, der ikke er seksuelle overgreb Seksuelle erfaringer, der er overgreb FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB BARNETS ALDER... 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

7 11. DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 12. TVANG, TRUSLER, VOLD OG BELØNNING 13. OVERGREB ELLER EJ? PSYKOSOCIALE FAKTORER TRIVSELSPROBLEMER INFORMATION OM OVERGREBET TIL ANDRE SELVOPLEVET VOLD FORSTÅELSE AF SPØRGSMÅLENE PERSPEKTIVER LITTERATURLISTE... INDHOLDSFORTEGNELSE 7

8 8 INDHOLDSFORTEGNELSE

9 1. SAMMENFATNING Denne rapport beskriver resultaterne af en undersøgelse af unges trivsel i Danmark. Den omfatter unge i 9. klasse, svarende til 11% af denne aldersklasse i Danmark. Den er gennemført i foråret De unge trives generelt godt. Et stort flertal, 87% af drengene og 82% af pigerne fandt, at deres helbred var virkeligt godt eller godt, og kun 1% af drengene og 2% af pigerne, at det var dårligt eller meget dårligt. Blandt drenge kunne 60% virkeligt godt eller godt lide at gå i skole, og 68% syntes selv, at de klarede sig virkeligt godt eller godt fagligt. Blandt piger var andelene henholdsvis 70% og 73%. Langt de fleste havde det godt sammen med klassekammeraterne, henholdsvis 91% af drengene og 85% af pigerne. Blandt drengene rapporterede 67%, at de havde meget nemt eller nemt ved at tale med deres fader og 82% med deres moder. Blandt piger var andelen henholdsvis 53% og 81%. Nogle unge har derimod haft opvækstvilkår og belastende oplevelser, der kan påvirke deres trivsel negativt. Tidligere danske undersøgelser blandt skolebørn har beskrevet en række risikofaktorer for børns og unges trivsel, men betydningen af seksuelle og fysiske overgreb er ikke tidligere blevet belyst. Det overordnede formål med nærværende undersøgelse har derfor været at undersøge, hvor ofte seksuelle overgreb mod børn forekommer, hvilken karakter overgrebene har, hvilke børn der rammes af overgreb, hvem der står bag overgrebene og hvad overgrebene kan betyde for den unges trivsel. Undersøgelsen har samtidigt belyst de unges oplevelse af fysisk vold og deres mening om, hvorfor seksuelle og fysiske overgreb forekommer, og hvordan man kan undgå sådanne overgreb. Forudsætningen for at kunne gennemføre denne undersøgelse af unges oplevelser af seksuelle og fysiske overgreb i barndommen var, at de etiske og praktiske problemstillinger forinden var belyst. Vi gennemførte derfor en forundersøgelse i Resultaterne heraf er kortfattet medtaget i denne rapport. SAMMENFATNING 9

10 Undersøgelsen er gennemført ved en anonym, selv-udfyldt computerbaseret spørgeskemametode, hvor spørgsmålene er blevet stillet via høretelefoner samtidigt med, at de kunne læses på skærmen. Rapporten rummer i bilag en beskrivelse af metodeudviklingen og metodens anvendelighed. Baggrunden for undersøgelsen er redegørelsen i 2000 fra den tværministerielle arbejdsgruppe om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. I den blev der peget på, at der er behov for aktuelle data, der kan belyse det fulde omfang af seksuelle overgreb på børn i Danmark. Redegørelsen beskrev problemets størrelse og karakter ud fra en række forskellige danske datakilder, inklusive rapporter vedrørende alle politianmeldte sager om seksuelle overgreb på børn under 15 år i 1998 (Helweg-Larsen 2000). Ud fra disse kilder kunne det beregnes, at 1% af alle børn i Danmark inden 15-års alderen vil opleve et seksuelt overgreb, som medfører en politianmeldelse. Men ud fra udenlandske befolkningsundersøgelser måtte det forventes, at risikoen for at opleve et overgreb i barndommen er langt større. Der var derfor behov for at indhente oplysning om også de skjulte seksuelle overgreb som grundlag for en vidensbaseret indsats mod seksuelt misbrug af børn i Danmark. En forundersøgelse påviste, at det var muligt at gennemføre en anonym undersøgelse blandt 9. klasse elever og derved opnå en høj repræsentativitet. Til selve undersøgelsen blev der udvalgt 324 skoler, 183 deltog i undersøgelsen. Antallet af 9. klasse elever i de deltagende skoler var 7.241, hvoraf (85,7%) var tilstede i klassen på undersøgelsestidspunktet. Alle tilstedeværende elever deltog i undersøgelsen og 94% besvarede spørgsmålene om seksuelle erfaringer, i alt svarpersoner. Den aktuelle undersøgelse gør det muligt at beskrive omfanget af unges seksuelle erfaringer i barndommen, dvs. op til 15-års alderen, og at definere de seksuelle erfaringer, som af lovgivningen og de unge selv opleves som seksuelle overgreb. I undersøgelsens afgrænsning mellem seksuelle overgreb og ikke harmfulde seksuelle erfaringer i barndommen indgår der både den strafferetsli- 10 SAMMENFATNING

11 ge definition af seksuelle overgreb og den unges egen vurdering. Kriterierne for den anvendte afgrænsning af seksuelle overgreb er beskrevet i kapitel 7. Den danske straffelov sætter den seksuelle lavalder til yngre end 15 år, dvs. at det er strafbart, uafhængigt af samtykke, at have et seksuelt forhold til en person under 15 år. Det er tillige strafbart som skolelærer, pædagog, sportstræner, forælder, stedforælder eller som anden person med en omsorgsfunktion at have et seksuelt forhold til en ung under 18 år. En del af de unge, i alt 575, 10,9% blandt alle piger og 8,9% blandt alle drenge, rapporterede én eller flere seksuelle erfaringer med ældre personer, inden de var fyldt 15 år, som hverken ud fra straffelovens bestemmelser eller de unges egne vurderinger var at betragte som seksuelle overgreb. Disse seksuelle erfaringer er derfor ikke medregnet i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen. Forekomsten af seksuelle overgreb mod børn i Danmark I alt 657, 11,3% af de unge i undersøgelsen, havde været udsat for seksuelle erfaringer, der er strafbare efter dansk lovgivning. Det var 462 piger og 195 drenge. Forekomsten af strafbare seksuelle overgreb i barndommen var således 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Det inkluderer tilfælde, hvor der var en relativ beskeden aldersforskel mellem barnet og den ældre person. Det omhandlede i 73 tilfælde et seksuelt forhold med samleje mellem en årig og en årig. Den ældre person var en ven eller kammerat, og svarpersonen havde ikke oplevet det som et seksuelt overgreb. Forekomsten af denne kategori af seksuelle overgreb var 1,4% blandt piger og 1,1% blandt drenge I alt 303 af de 657 seksuelle overgreb omhandlede tilfælde, hvor den ældre person var år, det seksuelle overgreb omfattede ikke samleje, men hvor svarpersonen havde oplevet det som et seksuelt overgreb. Forekomsten af denne type overgreb var 6,9% blandt piger og 3,5% blandt drenge. SAMMENFATNING 11

12 Blandt unge, der besvarede alle spørgsmål om seksuelle erfaringer med ældre personer rapporterede i alt 657 unge, 462 piger og 195 drenge, seksuelle erfaringer, der er strafbare efter dansk lovgivning, og som derfor er defineret som seksuelle overgreb. Forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen er derved 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Forekomsten af overgreb med en aldersforskel på mindst 5 år mellem den ældre person og barnet/den unge er 7,9% blandt piger og 2,0% blandt drenge. Forekomsten af seksuelle overgreb, der af den unge klart er opfattet som et overgreb, er 2,7% blandt piger og 0,7% blandt drenge, og forekomsten af overgreb, som klart eller måske opfattes om et overgreb, er 4,5% blandt piger og 1,1% blandt drenge. Der er markante sammenhænge mellem en række vanskelige familiære forhold, trivselsproblemer og seksuelle overgreb uafhængigt af den unges egen oplevelse af overgrebet. De unges manglende erkendelse af betydningen af seksuelle overgreb kan være en hindring for effektiv rådgivning og professionel hjælp. De unge peger på at overgreb kan undgås hvis: Børn får bedre kendskab til deres rettigheder Der er nem adgang til rådgivning og hjælp Voksne reagerer på børns signaler og Forældre passer bedre på deres børn. 12 SAMMENFATNING

13 Hvis der i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen kun inkluderes tilfælde med mindst 5 års aldersforskel mellem barnet/den unge og den ældre person, var forekomsten 7,9% blandt pigerne og 2,0% blandt drengene. Hvis der i forekomsten kun medtages de tilfælde, der af den unge selv klart er oplevet som et seksuelt overgreb, var forekomsten af seksuelle overgreb 2,6% blandt piger og 0,7% blandt drenge. Inkluderes de tilfælde, hvor den unge har svaret måske til om det er oplevet som et seksuelt overgreb, var forekomsten 4,5% blandt piger og 1,1% blandt drenge. Hvem begik overgrebene? Når alle strafbare seksuelle overgreb medtages, var den ældre person (krænkeren) hyppigst en ven eller kæreste, i 44% af 462 tilfælde blandt piger og i 41% af 195 tilfælde blandt drenge. I 11% af tilfældene drejede det sig om et familiemedlem, biologisk far/mor, bedstefar, stedfar, onkel/tante, bor/søster eller fætter/kusine. I 9% af de seksuelle overgreb blandt piger og 4% blandt drenge var krænkeren en omsorgsperson uden for familien, dvs. skolelærer, pædagog, sportstræner eller spejderfører. Relativt få rapporterede oplevelser med ukendte eller fremmede personer, i 13% af alle seksuelle overgreb blandt piger og i 14% af tilfældene blandt drenge. Det drejede sig overvejende om overgreb uden fysisk kontakt, dvs. blottere mm. I modsætning til nærværende undersøgelse udgør sådanne sager en stor andel af de politianmeldte sager, fx 40% af alle anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn i I en undersøgelse som nærværende risikerer man en undervurdering af seksuelle overgreb inden for familien, fordi den unge kan være ængstelig for konsekvenserne af at rapportere et overgreb, så længe hun/han stadig er afhængig af familien. Den anvendte metode, der sikrede fuld anonymitet, kan dog forventes at have reduceret denne fejlkilde, og bedømt ud fra en række kontrolspørgsmål synes de unge at have svaret ærligt på spørgsmålene om SAMMENFATNING 13

14 synes de unge at have svaret ærligt på spørgsmålene om seksuelle erfaringer med ældre personer og at have beskrevet, hvad der har haft betydning for dem selv. Sammenlignet med den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb inden for familien i en tidligere dansk befolkningsundersøgelse (Leth et al.,1988) tyder nærværende resultater på, at seksuelle overgreb i familien forekommer mindre hyppigt end for en snes år siden. Det kan skyldes en større bevågenhed i offentligheden og bedre mulighed for anden voksenkontakt for børn, der er i risiko for overgreb i familien. Risikofaktorer for seksuelle overgreb og trivselsproblemer Det kan være en risikofaktor for tidlige seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb at være vokset op under ustabile familieforhold. Der var således sammenhænge mellem utrygge opvækstvilkår og at have oplevet et seksuelt overgreb, heriblandt: Forældre bor ikke sammen Har tidligere boet sammen med andre voksne end forældrene Har svært ved at tale med sin mor, når der er problemer Har oplevet vold mod moder i hjemmet Har oplevet vold mod fader i hjemmet Men langt de fleste, der oplever dette udsættes ikke for overgreb. Det kan antages, at det drejer sig om komplekse årsagssammenhænge, som øger risikoen for at opleve seksuelle overgreb i barndommen. Nærværende undersøgelse kan ikke pege på enkelte faktorer, som kan forudsige, at børn og unge vil være i særlig risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, men kan påpege, hvad der kan medvirke til at forebygge overgreb. Trivselsproblemer forekom hyppigere blandt de unge, der rapporterede seksuelle overgreb. Det drejer sig både om ængstelighed, depression, selvoplevet dår- 14 SAMMENFATNING

15 ligt helbred og sygdom inden for de sidste 14 dage. Der var flere, der dagligt eller omtrent dagligt drak alkohol og flere røg cigaretter. Generelt forekommer usunde vaner hyppigere i socialt belastede befolkningsgrupper, hvor der også er større risiko for tidlige seksuelle erfaringer eller seksuelle overgreb, således som overgreb er defineret i nærværende undersøgelse. Der var sammenhæng mellem seksuelle overgreb og andre belastende oplevelser inden for det sidste år, som fx alvorlig sygdom eller død i familien. Unges trivsel kan også påvirkes af voldsoplevelser. Blandt alle svarpersonerne var fysiske overgreb mod én selv oplevet af 9% blandt af piger og af 12% blandt drenge. Fysisk vold mod moderen var oplevet af 9% af piger og 6% af drenge, og 3% af piger og 2% af drenge havde oplevet vold mod faderen. Der var sammenhæng mellem oplevet vold og seksuelle overgreb. Markant flere ofre for seksuelle overgreb havde også oplevet vold mod sig selv eller mod forældre end ikke-ofre. Ca. halvdelen af alle, der deltog i undersøgelsen, havde oplevet mobning i skolen. De unges vurdering Det er vigtigt at lytte til de unges egne meninger om, hvorfor voksne behandler børn dårligt, og hvad man kan gøre for at undgå voksnes overgreb på børn. Undersøgelsen gav mulighed for, at svarpersonerne i fritekst kunne give deres vurdering af, hvorfor voksne behandler børn dårligt, og stille forslag om, hvorledes overgreb mod børn kan undgås. Et gennemgående svar på disse spørgsmål er, at det er de voksnes ansvar. Mange af de unge peger på, at alkohol- og stofmisbrug kan være en årsag til fysiske og seksuelle overgreb på børn. De mener, at voksne, der mister selvkontrollen, ofte har andre problemer, og tit selv kan have oplevet vold og misbrug i deres barndom. De unge giver udtryk for, at voksne ofte mangler respekt for barnet. SAMMENFATNING 15

16 I knap 1/10 af besvarelserne blev der peget på, at de voksne og børnene havde et fælles ansvar for overgreb, og noget færre mente, at børnene havde det væsentligste ansvar for, at voksne forgreb sig på børn, var fysisk voldelige eller på anden måde behandlede børn dårligt. De unge fremsatte en række forslag til, hvorledes man kan undgå, at voksne forgriber sig på børn. At snakke med andre voksne om sine problemer med forældrene, allerede fra starten af skoletiden at blive informeret om børns rettigheder og hvordan man undgår seksuelle overgreb og vold, at have gode voksenkontakter, at lære selvforsvar og at sørge for at have gode kammerater, er gennemgående forslag. Andre foreslår at fjerne voldelige forældre fra børnene eller at sørge for gode plejefamilier til børnene. De unge påpeger, at andre voksne skal være opmærksomme på børns signaler og turde gribe ind. Mange peger på, at det er vigtigt at styrke børns selvrespekt og give dem mere viden om, hvor de kan henvende sig og få hjælp, inden der sker et overgreb. Det er også vigtigt, mener de unge, at forældrene beskytter børnene bedre, bla. ved at holde kontrol med, hvem de omgås, og hvor de er henne om aftenen. De fleste, som havde oplevet et seksuelt overgreb, havde fortalt det til en eller flere andre personer, hyppigst til en ven/veninde eller kammerat. Ifølge de unges egne oplevelser var det kun relativt få af de 657 strafbare forhold, der var blevet anmeldt til politi eller sociale myndigheder, i alt 30, dvs. 5%. Det understreger, at en undersøgelse blandt unge belyser andre problemstillinger end de, som kan belyses via registerdata og politirapporter. Konklusion Det er en betragtelig andel af unge, der har haft seksuelle erfaringer med ældre personer inden de var fyldt 15 år, som er strafbare efter den danske straffelov, der sætter den seksuelle lavalder til under 15 år. I nærværende rapport er der derfor i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen også medtaget alle tilfælde af samleje med en lidt ældre person, dvs. en årig, selvom den unge ikke selv har oplevet det som et seksuelt overgreb. 16 SAMMENFATNING

17 Undersøgelsen viser, at der er en tilsvarende forekomst af vanskelige familiære forhold og trivselsproblemer blandt unge med meget tidlig samlejedebut og blandt de unge, der har haft seksuelle erfaringer med ældre, som de selv opfatter som overgreb. Der er derfor ikke alene juridiske men også psykosociale grunde til at inkludere denne type seksuelle erfaringer i den samlede forekomst af seksuelle overgreb, som da er 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Undersøgelsen giver et troværdigt billede af de seksuelle overgreb, som de unge selv kan huske, dvs. ned til ca. 6-års alderen. Forældre og andre voksne vil bedre kunne oplyse om overgreb, der er blevet afdækket, mens børnene var helt små. Disse overgreb vil også fremgå af politianmeldelser, som oftest foretages af forældre eller andre voksne, der drager omsorg for børnene. Problemstillingen kan derfor belyses mere komplet ved at kombinere resultaterne af den aktuelle undersøgelse med den information fra politianmeldte sager, der tidligere er publiceret (Helweg-Larsen 2000). SAMMENFATNING 17

18 18 SAMMENFATNING

19 2. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Regeringens Børneudvalg besluttede i 1999, at der skal ydes en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. Det drejer sig om seksuelle overgreb mod børn i familien, nærmiljøet, institutionerne, skolerne, sports- og fritidslivet samt via internettet og andre medier. I de senere år har mediernes opmærksomhed forstærket indtrykket af problemets omfang og karakter, men der har været en markant mangel på forskningsbaseret viden herom. Forudsætningen for at udvikle en politik på området er en solid viden om de aktuelle danske forhold dvs. om omfanget, karakteren og følgevirkningerne af seksuelle overgreb. Selvom der foreligger en dansk undersøgelse fra 1987 (Leth et al.,1988) har der været behov for at opdatere resultaterne med en undersøgelse af forholdene i Danmark i dag og at indhente viden om problemets karakter og omfang ved at spørge de unge selv. 2.1 Forekomsten i Danmark bedømt ud fra tidligere undersøgelser I Danmark og de fleste andre lande er forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen som regel blevet beskrevet ud fra befolkningsundersøgelser, hvor voksne har oplyst om seksuelle krænkelser i deres barndom. Resultaterne beskriver derfor ikke nødvendigvis den aktuelle problemstilling. Den omtalte danske undersøgelse i 1987 omfattede årige. Den belyste forekomsten af seksuelle overgreb, da disse personer var børn i perioden fra 1940 og frem, og rapporterede, at 14% af kvinder og 8% af mænd havde været udsat for seksuelt overgreb inden 18-års alderen. I en tidligere publikation har vi ud fra en række datakilder beskrevet viden om forekomsten og karakteren af seksuelle krænkelser af børn i Danmark i slutningen af 1990erne (Helweg-Larsen 2000). Det drejede sig om information indhentet fra en række nationale registre og andre datakilder, der samlet kan belyse de overgreb, som kommer til myndighedernes kendskab, enten som underret- BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 19

20 ning til kommunerne, ved politianmeldelse eller ud fra kontakt til sundhedsvæsenet. I Kriminalstatistikken var der i slutningen af 1990-erne årligt registreret ca. 500 seksuelle overgreb på børn under 15 år, svarende til en årlig hyppighed på ca. 5 pr børn i alderen 0-14 år. Der blev i 1998 samlet anmeldt knap 600 sager om seksuelle krænkelser og overgreb, inklusive blufærdighedskrænkelser, som omfattede ca. 950 børn under 15 år. Det svarer til en årlig anmeldelseshyppighed på ca. 1 pr børn under 15 år, og til at 1 pr. 100 børn i løbet af barndommen udsættes for et seksuelt overgreb eller en alvorlig krænkelse, som medfører en politianmeldelse. Der er ingen tilgængelige opgørelser om det samlede antal underretninger til kommunerne på mistanke om seksuelle overgreb mod børn under 15 år. Ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne blev det anslået, at der i 1999 blev foretaget en underretning vedrørende knap 2 pr børn. 2.2 Kontakter til sundhedsvæsenet Det er oftest piger, der er i kontakt med sygehusvæsenet på grund af mistanke om misbrug. Det drejede sig i slutningen af 1990erne om en hyppighed på knap 1 pr piger under 12 år og 5 pr piger i alderen år. Der kan kun indhentes begrænset viden om omfanget af seksuelle overgreb mod børn ud fra kliniske undersøgelser, dvs. undersøgelser, der bygger på hospitalsafdelingers eller rådgivningscentres erfaringer. Undersøgelsespopulationen er i disse undersøgelser selekteret og næppe repræsentativ for befolkningen som helhed. En dansk undersøgelse fra omfattede børn, der var indlagt på en regional børneafdeling og herfra var blevet henvist til psykologisk undersøgelse (Moesgaard & Sardemann 1996). Blandt i alt indlagte børn blev 287 undersøgt af psykolog og blandt disse børn var der i 29 tilfælde begrundet formodning om seksuelt misbrug, inklusive verbale overgreb og andre blufærdighedskrænkelser, svarende til 10% af de henviste børn, 2,3 % af pati- 20 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

21 entpopulationen på børneafdelingen og ca. 0,3% af børn under 15 år i Roskilde amt. En anden dansk undersøgelse gennemgik alle de tilfælde af fysisk mishandling, omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn i Københavns amt i 1993, som var kommet til skolemyndigheders eller praktiserende lægers kendskab. Der var i alt registreret 300 tilfælde, svarende til en hyppighed af alle former for misbrug og omsorgssvigt på 2,7 pr. 100 barn i alderen 0-17 år, og en årlig hyppighed af seksuelt misbrug på 0,5 pr. 100 (Riis et al. 1998). 2.3 Resultater fra befolkningsundersøgelser Der er store forskelle i, hvorledes seksuelt misbrug og barndom er defineret i de enkelte befolkningsundersøgelser. Det har naturligvis betydning for den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen (Leventhal 2000). I 19 forskellige studier i USA og Canada angives der en forekomst af seksuelle overgreb i barndommen på mellem 2% og 62% (Wyatt & Peters 1986; Finkelhor 1994). Nogle undersøgelser har kun medtaget overgreb, hvor der havde været fysisk kontakt mellem barnet og den ældre person, mens andre medtager alle typer af seksuelle erfaringer som fx verbale overgreb, at se pornobilleder og internetkontakter. I en schweizisk undersøgelse blandt ældre skolebørn blev det oplyst, at omfanget af overgreb med fysisk kontakt omfattede knap halvdelen af de rapporterede overgreb (Halperin et al. 1996b). Den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen er således påvirket af en række forhold: BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 21

22 Definitionen på overgreb, dvs. hvilke typer seksuelle erfaringer der er inkluderet som overgreb. Aldersafgrænsningen: 12 år, 15 år, 18 år, 21 år. Studiepopulationen: national stikprøve, selekteret gruppe, klinisk materiale. Svargruppen: alder, køn, samlivsforhold, socioøkonomisk status mm. Metoden for dataindsamling: direkte interview, telefoninterview, spørgeskemaundersøgelse. Svarprocenten og bortfaldets sammensætning. Det gælder naturligvis, at jo snævrere seksuelle overgreb er defineret, jo lavere er den rapporterede forekomst af seksuelt misbrug. Omfatter undersøgelserne seksuelle erfaringer helt op til 18 års alderen er forekomsten væsentligt højere, end hvis der kun medtages overgreb under den seksuelle lavalder, 15 år. En amerikansk undersøgelse fra 1980erne rapporterede, at 27% af kvinder og 13% af mænd havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, som her var afgrænset til 18 år (Finkelhor & Hotaling 1984). I en finsk undersøgelse blandt årige skoleelever havde 6% af pigerne og 1% af drengene oplevet seksuelle overgreb, når disse blev afgrænset til kun at omfatte en uønsket seksuel erfaring med en person, der var mindst 5 år ældre end barnet/den unge, men med en bredere definition af overgreb var omfanget 8% blandt piger og 3% blandt drenge (Sariola & Uutela 1994). Forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen rapporteres højere i kliniske materialer end i repræsentative befolkningsundersøgelser. Blandt patienter på en gynækologisk afdeling i Norge var forekomsten fx 28% mod 8,5% i et udsnit af den kvindelige befolkning (Schei et al. 1994; Schei & Bakketeig 1989). 22 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

23 Sociale faktorer har betydning for risikoen for at blive udsat for et seksuelt overgreb i barndommen. I en dansk befolkningsundersøgelse i 2000 rapporterede fem gange så mange arbejdsløse at være blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet før de fyldte 18 år sammenlignet med gruppen af funktionærer i højere stillinger (Helweg-Larsen 2002). Undersøgelsesmetoden har betydning for den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen, dvs. om oplysningerne er indhentet ved personligt interview eller ved et selvudfyldt spørgeskema. Det er påvist, at der i personlige interview rapporteres færre tilfælde af incest, dvs. overgreb fra nære familiemedlemmer, end i undersøgelser der er baseret på et selvudfyldt spørgeskema. Der rapporteres til gengæld flere seksuelle overgreb, når der i personligt interview spørges konkret om flere forskellige former for seksuelle handlinger sammenlignet med, at der kun stilles et samlet spørgsmål om, hvorvidt interviewpersonen har oplevet et seksuelt overgreb i barndommen (Martin et al. 1993). Et andet problem er, at svarprocenten i mange befolkningsundersøgelser er lav, fx var den 66% i den omtalte danske befolkningsundersøgelse i 1987 (Leth et al. 1988) og 48% i en norsk undersøgelse (Sætre, 1988). Undersøgelser med høj svarprocent rapporterer generelt en lavere forekomst af seksuelle overgreb i barndommen end undersøgelser med lav svarprocent. Således angives forekomsten af påtvungne seksuelle oplevelser til 31% blandt piger i en norsk undersøgelse med en svarprocent på 37% (Normann et al. 1992) mod en forekomst på 8% i en finsk undersøgelse, hvor svarprocenten var 96% (Sariola & Uutela 1994). I Tabel 1.1 beskrives stikprøvestørrelse og -sammensætning, svarprocent, definitionen af seksuelt overgreb og den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen i en række nyere danske og udenlandske undersøgelser. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 23

Overgreb på børn. Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås?

Overgreb på børn. Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Overgreb på børn Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Unges egne udsagn Resultater fra en landsdækkende undersøgelse blandt 6.000 elever i 9. klasse Karin Helweg-Larsen & Helmer Bøving Larsen 2006

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Omfanget af seksuelle overgreb på børn

Omfanget af seksuelle overgreb på børn Omfanget af seksuelle overgreb på børn Af Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed Indledning Der eksisterer mange myter om omfanget og karakteren af seksuelle overgreb mod børn, som bidrager

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Seksuelle overgreb mod børn i Danmark

Seksuelle overgreb mod børn i Danmark Seksuelle overgreb mod børn i Danmark Problemets omfang og karakter vurderet ud fra litteraturstudier og en række danske datakilder Karin Helweg-Larsen Med bidrag af Helmer Bøving Larsen Statens Institut

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard Det svære ungdomsliv unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard SIF s Grønlandstidsskrifter nr. 24 Det svære ungdomsliv

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær

Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær Evaluering af Tackling sundhed, selvværd og samvær - Delrapport II Mette Riegels Mathilde Vinther-Larsen Thea Suldrup Jørgensen Tine Curtis Morten Grønbæk 1. INDLEDNING... 3 2. DELTAGELSE I UNDERSØGELSEN...

Læs mere

15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR

15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR 15:12 UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET OG SEKSUELLE OVERGREB ELSE CHRISTENSEN SIDDHARTHA BAVISKAR KØBENHAVN 2015 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD UNGE I GRØNLAND MED FOKUS PÅ SEKSUALITET

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2003 Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21. århundrede Karin Helweg-Larsen Susan

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk

Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk Debat om samværsregler og børneattesten af landskonsulent Michael Rasmussen mr@kfum-kfuk.dk Samværspolitik Den nødvendige men svære snak Hvordan vil I reagere hvis Case # 1 Jamen, hun er altså meget moden

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

$%!!!& & #(  +&,! #$! %,)%!% # $ %!)! #, %& - %%! &  #. - &!!.! - # ! " $!!"!&!"'""&& & ( "&""!)! *!"&& & &!" && ". " +& &&!&,!" $! "! ",)! $!)!", & - "! & ". - &!"!"!"& ".! -,/ 2 ! " 00. 0$ / 0+$ 00 012 $ 0 3 ' 3 +2 / 1, 4!" 4 /, 5 3( 6 /$ +0 5, + & ' ( +0!& +1 +' +5

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1

Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 1 Fællesbestyrelsen: Børnenes relationer Side 2 Indhold: FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 UNDERSØGELSESPROCEDURE... 3 Spørgeskema... 3 Svarprocent... 4 Anonymitet...

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere