Unges Trivsel År 2002
|
|
- Ludvig Stefan Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unges Trivsel År 2002 EN UNDERSØGELSE MED FOKUS PÅ SEKSUELLE OVERGREB i BARNDOMMEN KARIN HELWEG-LARSEN HELMER BØVING LARSEN FORORD 3
2 Unges Trivsel År 2002 Karin Helweg-Larsen Helmer Bøving Larsen Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København, år 2002 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt med tydelig kildeangivelse Rapporten kan købes ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade København K tlf.: si-folkesundhed.dk Pris: 75 kroner ISBN: FORORD
3 FORORD I 1999 besluttede Regeringen, at der skal ydes en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. En forudsætning herfor er, at der er viden om problemets omfang og karakter, dvs. hvor mange og hvilke børn, der udsættes for seksuelle overgreb, hvor overgrebene sker, hvem der forgriber sig på børn og hvilke følger det har for børnenes trivsel. Disse problemstillinger kan delvist belyses ud fra tilgængelige data fra sundheds- og sociale myndigheder, politi og professionelle, som beskæftiger sig med børns trivsel. I forbindelse med Regeringens forberedelse af initiativer vedrørende forebyggelse af seksuelt misbrug af børn gennemførte Statens Institut for Folkesundhed i 2000 en kortlægning af den eksisterende viden om problemets omfang. Det blev klarlagt, at ét ud af 100 børn inden 15 års alderen er i risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb, der bliver anmeldt til politiet. Disse overgreb er der relativt stor viden om. Men det var også klart, at forekomsten af seksuelle overgreb mod børn antagelig er langt større og kan have en anden karakter end dem, der bliver anmeldt. Der var derfor behov for at indhente viden om det samlede omfang af seksuelle overgreb mod børn og overgrebenes betydning for de unges trivsel. En god mulighed for at opnå denne viden ville være at spørge de unge selv, hvilket er gjort i denne undersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2002 blandt 11% af 9. klasse elever i Danmark. Der deltog elever i undersøgelsen. Socialforskningsinstituttet udvalgte skolerne, stillede transportable computere til rådighed og en lille gruppe af engagerede interviewere. Vi vil gerne takke for et godt og nært samarbejde, som muliggjorde at undersøgelsen kunne gennemføres. FORORD 5
4 Journalist Hanne Fokdal Barnekow indtalte spørgsmålene på lydbåndet, der ledsagede spørgeskemaet på skærmen. Sekretær Marianne Mustill, Statens Institut for Folkesundhed har varetaget det praktiske arbejde og layout for rapporten. Seniorforsker Bjarne Laursen har bistået med de statistiske analyser. Socialministeriet har givet den nødvendige økonomiske støtte og derved gjort det muligt at gennemføre undersøgelsen. Ministeriet takkes herfor og ikke mindst for den store interesse ved forberedelsen af undersøgelsen. Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Sundhedsministeriet har anbefalet, at undersøgelsen blev gennemført. Helsefonden har ydet økonomisk støtte til publiceringen. Undersøgelsen er planlagt og udført af speciallæge Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, og lektor i klinisk børnepsykologi Helmer Bøving Larsen, Københavns Universitet. Rapporten beskriver hovedresultaterne af undersøgelsen og fremsætter ud fra de unges egne vurderinger en række forslag til, hvorledes seksuelle overgreb mod børn kan undgås, overgreb tidligt kan stoppes og følgevirkninger begrænses. Det er håbet, at resultaterne fremover vil få betydning for indsatsen mod seksuelt misbrug af børn. Mette Madsen Forskningsleder 6 FORORD
5 FORORD 7
6 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD SAMMENFATNING BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Forekomsten i Danmark bedømt ud fra tidligere undersøgelser Kontakter til sundhedsvæsenet Resultater fra befolkningsundersøgelser Nærværende undersøgelse METODE Metodevalg Computerbaseret selv-interviewing Dataindsamling og analyse SKOLE- OG ELEVDELTAGELSE DELTAGERNE Svarpersonerne Familieforhold og skolegang Fritidsaktiviteter Sundhedsadfærd Psykiske problemer Belastende oplevelser i det seneste år SEKSUELLE ERFARINGER Tidlige seksuelle erfaringer SEKSUELLE OVERGREB; DEFINITIONER Afgrænsningen af overgreb FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB Erfaringer før 15-års alderen, der ikke er seksuelle overgreb Seksuelle erfaringer, der er overgreb FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB BARNETS ALDER... 6 INDHOLDSFORTEGNELSE
7 11. DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 12. TVANG, TRUSLER, VOLD OG BELØNNING 13. OVERGREB ELLER EJ? PSYKOSOCIALE FAKTORER TRIVSELSPROBLEMER INFORMATION OM OVERGREBET TIL ANDRE SELVOPLEVET VOLD FORSTÅELSE AF SPØRGSMÅLENE PERSPEKTIVER LITTERATURLISTE... INDHOLDSFORTEGNELSE 7
8 8 INDHOLDSFORTEGNELSE
9 1. SAMMENFATNING Denne rapport beskriver resultaterne af en undersøgelse af unges trivsel i Danmark. Den omfatter unge i 9. klasse, svarende til 11% af denne aldersklasse i Danmark. Den er gennemført i foråret De unge trives generelt godt. Et stort flertal, 87% af drengene og 82% af pigerne fandt, at deres helbred var virkeligt godt eller godt, og kun 1% af drengene og 2% af pigerne, at det var dårligt eller meget dårligt. Blandt drenge kunne 60% virkeligt godt eller godt lide at gå i skole, og 68% syntes selv, at de klarede sig virkeligt godt eller godt fagligt. Blandt piger var andelene henholdsvis 70% og 73%. Langt de fleste havde det godt sammen med klassekammeraterne, henholdsvis 91% af drengene og 85% af pigerne. Blandt drengene rapporterede 67%, at de havde meget nemt eller nemt ved at tale med deres fader og 82% med deres moder. Blandt piger var andelen henholdsvis 53% og 81%. Nogle unge har derimod haft opvækstvilkår og belastende oplevelser, der kan påvirke deres trivsel negativt. Tidligere danske undersøgelser blandt skolebørn har beskrevet en række risikofaktorer for børns og unges trivsel, men betydningen af seksuelle og fysiske overgreb er ikke tidligere blevet belyst. Det overordnede formål med nærværende undersøgelse har derfor været at undersøge, hvor ofte seksuelle overgreb mod børn forekommer, hvilken karakter overgrebene har, hvilke børn der rammes af overgreb, hvem der står bag overgrebene og hvad overgrebene kan betyde for den unges trivsel. Undersøgelsen har samtidigt belyst de unges oplevelse af fysisk vold og deres mening om, hvorfor seksuelle og fysiske overgreb forekommer, og hvordan man kan undgå sådanne overgreb. Forudsætningen for at kunne gennemføre denne undersøgelse af unges oplevelser af seksuelle og fysiske overgreb i barndommen var, at de etiske og praktiske problemstillinger forinden var belyst. Vi gennemførte derfor en forundersøgelse i Resultaterne heraf er kortfattet medtaget i denne rapport. SAMMENFATNING 9
10 Undersøgelsen er gennemført ved en anonym, selv-udfyldt computerbaseret spørgeskemametode, hvor spørgsmålene er blevet stillet via høretelefoner samtidigt med, at de kunne læses på skærmen. Rapporten rummer i bilag en beskrivelse af metodeudviklingen og metodens anvendelighed. Baggrunden for undersøgelsen er redegørelsen i 2000 fra den tværministerielle arbejdsgruppe om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. I den blev der peget på, at der er behov for aktuelle data, der kan belyse det fulde omfang af seksuelle overgreb på børn i Danmark. Redegørelsen beskrev problemets størrelse og karakter ud fra en række forskellige danske datakilder, inklusive rapporter vedrørende alle politianmeldte sager om seksuelle overgreb på børn under 15 år i 1998 (Helweg-Larsen 2000). Ud fra disse kilder kunne det beregnes, at 1% af alle børn i Danmark inden 15-års alderen vil opleve et seksuelt overgreb, som medfører en politianmeldelse. Men ud fra udenlandske befolkningsundersøgelser måtte det forventes, at risikoen for at opleve et overgreb i barndommen er langt større. Der var derfor behov for at indhente oplysning om også de skjulte seksuelle overgreb som grundlag for en vidensbaseret indsats mod seksuelt misbrug af børn i Danmark. En forundersøgelse påviste, at det var muligt at gennemføre en anonym undersøgelse blandt 9. klasse elever og derved opnå en høj repræsentativitet. Til selve undersøgelsen blev der udvalgt 324 skoler, 183 deltog i undersøgelsen. Antallet af 9. klasse elever i de deltagende skoler var 7.241, hvoraf (85,7%) var tilstede i klassen på undersøgelsestidspunktet. Alle tilstedeværende elever deltog i undersøgelsen og 94% besvarede spørgsmålene om seksuelle erfaringer, i alt svarpersoner. Den aktuelle undersøgelse gør det muligt at beskrive omfanget af unges seksuelle erfaringer i barndommen, dvs. op til 15-års alderen, og at definere de seksuelle erfaringer, som af lovgivningen og de unge selv opleves som seksuelle overgreb. I undersøgelsens afgrænsning mellem seksuelle overgreb og ikke harmfulde seksuelle erfaringer i barndommen indgår der både den strafferetsli- 10 SAMMENFATNING
11 ge definition af seksuelle overgreb og den unges egen vurdering. Kriterierne for den anvendte afgrænsning af seksuelle overgreb er beskrevet i kapitel 7. Den danske straffelov sætter den seksuelle lavalder til yngre end 15 år, dvs. at det er strafbart, uafhængigt af samtykke, at have et seksuelt forhold til en person under 15 år. Det er tillige strafbart som skolelærer, pædagog, sportstræner, forælder, stedforælder eller som anden person med en omsorgsfunktion at have et seksuelt forhold til en ung under 18 år. En del af de unge, i alt 575, 10,9% blandt alle piger og 8,9% blandt alle drenge, rapporterede én eller flere seksuelle erfaringer med ældre personer, inden de var fyldt 15 år, som hverken ud fra straffelovens bestemmelser eller de unges egne vurderinger var at betragte som seksuelle overgreb. Disse seksuelle erfaringer er derfor ikke medregnet i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen. Forekomsten af seksuelle overgreb mod børn i Danmark I alt 657, 11,3% af de unge i undersøgelsen, havde været udsat for seksuelle erfaringer, der er strafbare efter dansk lovgivning. Det var 462 piger og 195 drenge. Forekomsten af strafbare seksuelle overgreb i barndommen var således 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Det inkluderer tilfælde, hvor der var en relativ beskeden aldersforskel mellem barnet og den ældre person. Det omhandlede i 73 tilfælde et seksuelt forhold med samleje mellem en årig og en årig. Den ældre person var en ven eller kammerat, og svarpersonen havde ikke oplevet det som et seksuelt overgreb. Forekomsten af denne kategori af seksuelle overgreb var 1,4% blandt piger og 1,1% blandt drenge I alt 303 af de 657 seksuelle overgreb omhandlede tilfælde, hvor den ældre person var år, det seksuelle overgreb omfattede ikke samleje, men hvor svarpersonen havde oplevet det som et seksuelt overgreb. Forekomsten af denne type overgreb var 6,9% blandt piger og 3,5% blandt drenge. SAMMENFATNING 11
12 Blandt unge, der besvarede alle spørgsmål om seksuelle erfaringer med ældre personer rapporterede i alt 657 unge, 462 piger og 195 drenge, seksuelle erfaringer, der er strafbare efter dansk lovgivning, og som derfor er defineret som seksuelle overgreb. Forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen er derved 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Forekomsten af overgreb med en aldersforskel på mindst 5 år mellem den ældre person og barnet/den unge er 7,9% blandt piger og 2,0% blandt drenge. Forekomsten af seksuelle overgreb, der af den unge klart er opfattet som et overgreb, er 2,7% blandt piger og 0,7% blandt drenge, og forekomsten af overgreb, som klart eller måske opfattes om et overgreb, er 4,5% blandt piger og 1,1% blandt drenge. Der er markante sammenhænge mellem en række vanskelige familiære forhold, trivselsproblemer og seksuelle overgreb uafhængigt af den unges egen oplevelse af overgrebet. De unges manglende erkendelse af betydningen af seksuelle overgreb kan være en hindring for effektiv rådgivning og professionel hjælp. De unge peger på at overgreb kan undgås hvis: Børn får bedre kendskab til deres rettigheder Der er nem adgang til rådgivning og hjælp Voksne reagerer på børns signaler og Forældre passer bedre på deres børn. 12 SAMMENFATNING
13 Hvis der i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen kun inkluderes tilfælde med mindst 5 års aldersforskel mellem barnet/den unge og den ældre person, var forekomsten 7,9% blandt pigerne og 2,0% blandt drengene. Hvis der i forekomsten kun medtages de tilfælde, der af den unge selv klart er oplevet som et seksuelt overgreb, var forekomsten af seksuelle overgreb 2,6% blandt piger og 0,7% blandt drenge. Inkluderes de tilfælde, hvor den unge har svaret måske til om det er oplevet som et seksuelt overgreb, var forekomsten 4,5% blandt piger og 1,1% blandt drenge. Hvem begik overgrebene? Når alle strafbare seksuelle overgreb medtages, var den ældre person (krænkeren) hyppigst en ven eller kæreste, i 44% af 462 tilfælde blandt piger og i 41% af 195 tilfælde blandt drenge. I 11% af tilfældene drejede det sig om et familiemedlem, biologisk far/mor, bedstefar, stedfar, onkel/tante, bor/søster eller fætter/kusine. I 9% af de seksuelle overgreb blandt piger og 4% blandt drenge var krænkeren en omsorgsperson uden for familien, dvs. skolelærer, pædagog, sportstræner eller spejderfører. Relativt få rapporterede oplevelser med ukendte eller fremmede personer, i 13% af alle seksuelle overgreb blandt piger og i 14% af tilfældene blandt drenge. Det drejede sig overvejende om overgreb uden fysisk kontakt, dvs. blottere mm. I modsætning til nærværende undersøgelse udgør sådanne sager en stor andel af de politianmeldte sager, fx 40% af alle anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn i I en undersøgelse som nærværende risikerer man en undervurdering af seksuelle overgreb inden for familien, fordi den unge kan være ængstelig for konsekvenserne af at rapportere et overgreb, så længe hun/han stadig er afhængig af familien. Den anvendte metode, der sikrede fuld anonymitet, kan dog forventes at have reduceret denne fejlkilde, og bedømt ud fra en række kontrolspørgsmål synes de unge at have svaret ærligt på spørgsmålene om SAMMENFATNING 13
14 synes de unge at have svaret ærligt på spørgsmålene om seksuelle erfaringer med ældre personer og at have beskrevet, hvad der har haft betydning for dem selv. Sammenlignet med den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb inden for familien i en tidligere dansk befolkningsundersøgelse (Leth et al.,1988) tyder nærværende resultater på, at seksuelle overgreb i familien forekommer mindre hyppigt end for en snes år siden. Det kan skyldes en større bevågenhed i offentligheden og bedre mulighed for anden voksenkontakt for børn, der er i risiko for overgreb i familien. Risikofaktorer for seksuelle overgreb og trivselsproblemer Det kan være en risikofaktor for tidlige seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb at være vokset op under ustabile familieforhold. Der var således sammenhænge mellem utrygge opvækstvilkår og at have oplevet et seksuelt overgreb, heriblandt: Forældre bor ikke sammen Har tidligere boet sammen med andre voksne end forældrene Har svært ved at tale med sin mor, når der er problemer Har oplevet vold mod moder i hjemmet Har oplevet vold mod fader i hjemmet Men langt de fleste, der oplever dette udsættes ikke for overgreb. Det kan antages, at det drejer sig om komplekse årsagssammenhænge, som øger risikoen for at opleve seksuelle overgreb i barndommen. Nærværende undersøgelse kan ikke pege på enkelte faktorer, som kan forudsige, at børn og unge vil være i særlig risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, men kan påpege, hvad der kan medvirke til at forebygge overgreb. Trivselsproblemer forekom hyppigere blandt de unge, der rapporterede seksuelle overgreb. Det drejer sig både om ængstelighed, depression, selvoplevet dår- 14 SAMMENFATNING
15 ligt helbred og sygdom inden for de sidste 14 dage. Der var flere, der dagligt eller omtrent dagligt drak alkohol og flere røg cigaretter. Generelt forekommer usunde vaner hyppigere i socialt belastede befolkningsgrupper, hvor der også er større risiko for tidlige seksuelle erfaringer eller seksuelle overgreb, således som overgreb er defineret i nærværende undersøgelse. Der var sammenhæng mellem seksuelle overgreb og andre belastende oplevelser inden for det sidste år, som fx alvorlig sygdom eller død i familien. Unges trivsel kan også påvirkes af voldsoplevelser. Blandt alle svarpersonerne var fysiske overgreb mod én selv oplevet af 9% blandt af piger og af 12% blandt drenge. Fysisk vold mod moderen var oplevet af 9% af piger og 6% af drenge, og 3% af piger og 2% af drenge havde oplevet vold mod faderen. Der var sammenhæng mellem oplevet vold og seksuelle overgreb. Markant flere ofre for seksuelle overgreb havde også oplevet vold mod sig selv eller mod forældre end ikke-ofre. Ca. halvdelen af alle, der deltog i undersøgelsen, havde oplevet mobning i skolen. De unges vurdering Det er vigtigt at lytte til de unges egne meninger om, hvorfor voksne behandler børn dårligt, og hvad man kan gøre for at undgå voksnes overgreb på børn. Undersøgelsen gav mulighed for, at svarpersonerne i fritekst kunne give deres vurdering af, hvorfor voksne behandler børn dårligt, og stille forslag om, hvorledes overgreb mod børn kan undgås. Et gennemgående svar på disse spørgsmål er, at det er de voksnes ansvar. Mange af de unge peger på, at alkohol- og stofmisbrug kan være en årsag til fysiske og seksuelle overgreb på børn. De mener, at voksne, der mister selvkontrollen, ofte har andre problemer, og tit selv kan have oplevet vold og misbrug i deres barndom. De unge giver udtryk for, at voksne ofte mangler respekt for barnet. SAMMENFATNING 15
16 I knap 1/10 af besvarelserne blev der peget på, at de voksne og børnene havde et fælles ansvar for overgreb, og noget færre mente, at børnene havde det væsentligste ansvar for, at voksne forgreb sig på børn, var fysisk voldelige eller på anden måde behandlede børn dårligt. De unge fremsatte en række forslag til, hvorledes man kan undgå, at voksne forgriber sig på børn. At snakke med andre voksne om sine problemer med forældrene, allerede fra starten af skoletiden at blive informeret om børns rettigheder og hvordan man undgår seksuelle overgreb og vold, at have gode voksenkontakter, at lære selvforsvar og at sørge for at have gode kammerater, er gennemgående forslag. Andre foreslår at fjerne voldelige forældre fra børnene eller at sørge for gode plejefamilier til børnene. De unge påpeger, at andre voksne skal være opmærksomme på børns signaler og turde gribe ind. Mange peger på, at det er vigtigt at styrke børns selvrespekt og give dem mere viden om, hvor de kan henvende sig og få hjælp, inden der sker et overgreb. Det er også vigtigt, mener de unge, at forældrene beskytter børnene bedre, bla. ved at holde kontrol med, hvem de omgås, og hvor de er henne om aftenen. De fleste, som havde oplevet et seksuelt overgreb, havde fortalt det til en eller flere andre personer, hyppigst til en ven/veninde eller kammerat. Ifølge de unges egne oplevelser var det kun relativt få af de 657 strafbare forhold, der var blevet anmeldt til politi eller sociale myndigheder, i alt 30, dvs. 5%. Det understreger, at en undersøgelse blandt unge belyser andre problemstillinger end de, som kan belyses via registerdata og politirapporter. Konklusion Det er en betragtelig andel af unge, der har haft seksuelle erfaringer med ældre personer inden de var fyldt 15 år, som er strafbare efter den danske straffelov, der sætter den seksuelle lavalder til under 15 år. I nærværende rapport er der derfor i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen også medtaget alle tilfælde af samleje med en lidt ældre person, dvs. en årig, selvom den unge ikke selv har oplevet det som et seksuelt overgreb. 16 SAMMENFATNING
17 Undersøgelsen viser, at der er en tilsvarende forekomst af vanskelige familiære forhold og trivselsproblemer blandt unge med meget tidlig samlejedebut og blandt de unge, der har haft seksuelle erfaringer med ældre, som de selv opfatter som overgreb. Der er derfor ikke alene juridiske men også psykosociale grunde til at inkludere denne type seksuelle erfaringer i den samlede forekomst af seksuelle overgreb, som da er 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Undersøgelsen giver et troværdigt billede af de seksuelle overgreb, som de unge selv kan huske, dvs. ned til ca. 6-års alderen. Forældre og andre voksne vil bedre kunne oplyse om overgreb, der er blevet afdækket, mens børnene var helt små. Disse overgreb vil også fremgå af politianmeldelser, som oftest foretages af forældre eller andre voksne, der drager omsorg for børnene. Problemstillingen kan derfor belyses mere komplet ved at kombinere resultaterne af den aktuelle undersøgelse med den information fra politianmeldte sager, der tidligere er publiceret (Helweg-Larsen 2000). SAMMENFATNING 17
18 18 SAMMENFATNING
19 2. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Regeringens Børneudvalg besluttede i 1999, at der skal ydes en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. Det drejer sig om seksuelle overgreb mod børn i familien, nærmiljøet, institutionerne, skolerne, sports- og fritidslivet samt via internettet og andre medier. I de senere år har mediernes opmærksomhed forstærket indtrykket af problemets omfang og karakter, men der har været en markant mangel på forskningsbaseret viden herom. Forudsætningen for at udvikle en politik på området er en solid viden om de aktuelle danske forhold dvs. om omfanget, karakteren og følgevirkningerne af seksuelle overgreb. Selvom der foreligger en dansk undersøgelse fra 1987 (Leth et al.,1988) har der været behov for at opdatere resultaterne med en undersøgelse af forholdene i Danmark i dag og at indhente viden om problemets karakter og omfang ved at spørge de unge selv. 2.1 Forekomsten i Danmark bedømt ud fra tidligere undersøgelser I Danmark og de fleste andre lande er forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen som regel blevet beskrevet ud fra befolkningsundersøgelser, hvor voksne har oplyst om seksuelle krænkelser i deres barndom. Resultaterne beskriver derfor ikke nødvendigvis den aktuelle problemstilling. Den omtalte danske undersøgelse i 1987 omfattede årige. Den belyste forekomsten af seksuelle overgreb, da disse personer var børn i perioden fra 1940 og frem, og rapporterede, at 14% af kvinder og 8% af mænd havde været udsat for seksuelt overgreb inden 18-års alderen. I en tidligere publikation har vi ud fra en række datakilder beskrevet viden om forekomsten og karakteren af seksuelle krænkelser af børn i Danmark i slutningen af 1990erne (Helweg-Larsen 2000). Det drejede sig om information indhentet fra en række nationale registre og andre datakilder, der samlet kan belyse de overgreb, som kommer til myndighedernes kendskab, enten som underret- BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 19
20 ning til kommunerne, ved politianmeldelse eller ud fra kontakt til sundhedsvæsenet. I Kriminalstatistikken var der i slutningen af 1990-erne årligt registreret ca. 500 seksuelle overgreb på børn under 15 år, svarende til en årlig hyppighed på ca. 5 pr børn i alderen 0-14 år. Der blev i 1998 samlet anmeldt knap 600 sager om seksuelle krænkelser og overgreb, inklusive blufærdighedskrænkelser, som omfattede ca. 950 børn under 15 år. Det svarer til en årlig anmeldelseshyppighed på ca. 1 pr børn under 15 år, og til at 1 pr. 100 børn i løbet af barndommen udsættes for et seksuelt overgreb eller en alvorlig krænkelse, som medfører en politianmeldelse. Der er ingen tilgængelige opgørelser om det samlede antal underretninger til kommunerne på mistanke om seksuelle overgreb mod børn under 15 år. Ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne blev det anslået, at der i 1999 blev foretaget en underretning vedrørende knap 2 pr børn. 2.2 Kontakter til sundhedsvæsenet Det er oftest piger, der er i kontakt med sygehusvæsenet på grund af mistanke om misbrug. Det drejede sig i slutningen af 1990erne om en hyppighed på knap 1 pr piger under 12 år og 5 pr piger i alderen år. Der kan kun indhentes begrænset viden om omfanget af seksuelle overgreb mod børn ud fra kliniske undersøgelser, dvs. undersøgelser, der bygger på hospitalsafdelingers eller rådgivningscentres erfaringer. Undersøgelsespopulationen er i disse undersøgelser selekteret og næppe repræsentativ for befolkningen som helhed. En dansk undersøgelse fra omfattede børn, der var indlagt på en regional børneafdeling og herfra var blevet henvist til psykologisk undersøgelse (Moesgaard & Sardemann 1996). Blandt i alt indlagte børn blev 287 undersøgt af psykolog og blandt disse børn var der i 29 tilfælde begrundet formodning om seksuelt misbrug, inklusive verbale overgreb og andre blufærdighedskrænkelser, svarende til 10% af de henviste børn, 2,3 % af pati- 20 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN
21 entpopulationen på børneafdelingen og ca. 0,3% af børn under 15 år i Roskilde amt. En anden dansk undersøgelse gennemgik alle de tilfælde af fysisk mishandling, omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn i Københavns amt i 1993, som var kommet til skolemyndigheders eller praktiserende lægers kendskab. Der var i alt registreret 300 tilfælde, svarende til en hyppighed af alle former for misbrug og omsorgssvigt på 2,7 pr. 100 barn i alderen 0-17 år, og en årlig hyppighed af seksuelt misbrug på 0,5 pr. 100 (Riis et al. 1998). 2.3 Resultater fra befolkningsundersøgelser Der er store forskelle i, hvorledes seksuelt misbrug og barndom er defineret i de enkelte befolkningsundersøgelser. Det har naturligvis betydning for den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen (Leventhal 2000). I 19 forskellige studier i USA og Canada angives der en forekomst af seksuelle overgreb i barndommen på mellem 2% og 62% (Wyatt & Peters 1986; Finkelhor 1994). Nogle undersøgelser har kun medtaget overgreb, hvor der havde været fysisk kontakt mellem barnet og den ældre person, mens andre medtager alle typer af seksuelle erfaringer som fx verbale overgreb, at se pornobilleder og internetkontakter. I en schweizisk undersøgelse blandt ældre skolebørn blev det oplyst, at omfanget af overgreb med fysisk kontakt omfattede knap halvdelen af de rapporterede overgreb (Halperin et al. 1996b). Den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen er således påvirket af en række forhold: BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 21
22 Definitionen på overgreb, dvs. hvilke typer seksuelle erfaringer der er inkluderet som overgreb. Aldersafgrænsningen: 12 år, 15 år, 18 år, 21 år. Studiepopulationen: national stikprøve, selekteret gruppe, klinisk materiale. Svargruppen: alder, køn, samlivsforhold, socioøkonomisk status mm. Metoden for dataindsamling: direkte interview, telefoninterview, spørgeskemaundersøgelse. Svarprocenten og bortfaldets sammensætning. Det gælder naturligvis, at jo snævrere seksuelle overgreb er defineret, jo lavere er den rapporterede forekomst af seksuelt misbrug. Omfatter undersøgelserne seksuelle erfaringer helt op til 18 års alderen er forekomsten væsentligt højere, end hvis der kun medtages overgreb under den seksuelle lavalder, 15 år. En amerikansk undersøgelse fra 1980erne rapporterede, at 27% af kvinder og 13% af mænd havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, som her var afgrænset til 18 år (Finkelhor & Hotaling 1984). I en finsk undersøgelse blandt årige skoleelever havde 6% af pigerne og 1% af drengene oplevet seksuelle overgreb, når disse blev afgrænset til kun at omfatte en uønsket seksuel erfaring med en person, der var mindst 5 år ældre end barnet/den unge, men med en bredere definition af overgreb var omfanget 8% blandt piger og 3% blandt drenge (Sariola & Uutela 1994). Forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen rapporteres højere i kliniske materialer end i repræsentative befolkningsundersøgelser. Blandt patienter på en gynækologisk afdeling i Norge var forekomsten fx 28% mod 8,5% i et udsnit af den kvindelige befolkning (Schei et al. 1994; Schei & Bakketeig 1989). 22 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN
23 Sociale faktorer har betydning for risikoen for at blive udsat for et seksuelt overgreb i barndommen. I en dansk befolkningsundersøgelse i 2000 rapporterede fem gange så mange arbejdsløse at være blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet før de fyldte 18 år sammenlignet med gruppen af funktionærer i højere stillinger (Helweg-Larsen 2002). Undersøgelsesmetoden har betydning for den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen, dvs. om oplysningerne er indhentet ved personligt interview eller ved et selvudfyldt spørgeskema. Det er påvist, at der i personlige interview rapporteres færre tilfælde af incest, dvs. overgreb fra nære familiemedlemmer, end i undersøgelser der er baseret på et selvudfyldt spørgeskema. Der rapporteres til gengæld flere seksuelle overgreb, når der i personligt interview spørges konkret om flere forskellige former for seksuelle handlinger sammenlignet med, at der kun stilles et samlet spørgsmål om, hvorvidt interviewpersonen har oplevet et seksuelt overgreb i barndommen (Martin et al. 1993). Et andet problem er, at svarprocenten i mange befolkningsundersøgelser er lav, fx var den 66% i den omtalte danske befolkningsundersøgelse i 1987 (Leth et al. 1988) og 48% i en norsk undersøgelse (Sætre, 1988). Undersøgelser med høj svarprocent rapporterer generelt en lavere forekomst af seksuelle overgreb i barndommen end undersøgelser med lav svarprocent. Således angives forekomsten af påtvungne seksuelle oplevelser til 31% blandt piger i en norsk undersøgelse med en svarprocent på 37% (Normann et al. 1992) mod en forekomst på 8% i en finsk undersøgelse, hvor svarprocenten var 96% (Sariola & Uutela 1994). I Tabel 1.1 beskrives stikprøvestørrelse og -sammensætning, svarprocent, definitionen af seksuelt overgreb og den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen i en række nyere danske og udenlandske undersøgelser. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 23
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereKapitel 13. Vold og seksuelle overgreb
Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Bilag 610 Offentligt
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 610 Offentligt Overgreb på børn Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Unges egne udsagn Resultater fra en landsdækkende undersøgelse blandt 6.000 elever i 9. klasse
Læs mereOvergreb på børn. Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås?
Overgreb på børn Hvorfor sker det, og hvordan kan det undgås? Unges egne udsagn Resultater fra en landsdækkende undersøgelse blandt 6.000 elever i 9. klasse Karin Helweg-Larsen & Helmer Bøving Larsen 2006
Læs mereUnge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb
Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereUnges trivsel År 2008
Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk
Læs mereVoldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen?
Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Marie Louise Frederiksen Mathilde Vinther-Larsen Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2007 1 Voldsudsættelse
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereUnges trivsel År 2008
Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereNOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereVold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.
Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereBØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS
BØRNEINDBLIK 4/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2015 2. ÅRGANG SEPTEMBER 2015 ANALYSE: UNGES TILGANG TIL SOCIALE PROBLEMER I HJEMMET OG I DERES OMGANGSKREDS FOR MANGE UNGE OPSØGER IKKE HJÆLP, NÅR DE
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereSUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark,
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereUdbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge
2018 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge Narkotikasituationen i Danmark delrapport 1 1 Udbredelsen af de illegale stoffer Delrapport 1 Denne delrapport er første del af en serie
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap KORT & KLART Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?
Læs mereArtikel om underretninger om børn og unge
17. april 2018 Artikel om underretninger om børn og unge Til Børne- og Socialministeriet Danmarks Statistik udgav 11. april artiklen Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereSundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner
Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereOmfanget af seksuelle overgreb på børn
Omfanget af seksuelle overgreb på børn Af Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed Indledning Der eksisterer mange myter om omfanget og karakteren af seksuelle overgreb mod børn, som bidrager
Læs mereMedlemsundersøgelse 2011
Medlemsundersøgelse 2011 September 2011 1 Indhold Sammenfatning..3 Hvordan ser det typiske skolebestyrelsesmedlem ud?...4 Skolerne 5 Skolebestyrelsernes virksomhed.7 Bistand fra Skole og Forældre 9 Hvor
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereTrivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læs mereDIALOG ANBRINGELSESSTED
DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereråd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mere- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER
- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mereSamværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors
Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge
Læs mereUNDERVISNINGSMILJØVURDERING
UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 18 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund og metode... 2 2 Sammenfatning og anbefalinger... 3 3 Resultater... 4 3.1 Elevernes motivation for at vælge TG... 4 3.2 Elevernes overordnede
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereStyrelsen for Social Service J.nr LSP/AF. 13. februar 2006
Styrelsen for Social Service J.nr.211-6 LSP/AF 13. februar 2006 Rapport om kommunale myndigheders praksis i forbindelse med fremmøde ved politiets afhøring af børn og unge, jf. lov nr. 443 af 9. juni 2004
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereBALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1
Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret
Læs mereUnges trivsel År 2008
Unges trivsel År 2008 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereÅrsstatistik Kvinder og børn på krisecenter
Kvinder og børn på krisecenter september 218 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: 72 42 37 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
Læs mere