KUNSTEN AT MÅLRETTE DELE AF EN HJEMMESIDES TAKSONOMI GENNEM EVALUERENDE BRUGERINDDRAGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUNSTEN AT MÅLRETTE DELE AF EN HJEMMESIDES TAKSONOMI GENNEM EVALUERENDE BRUGERINDDRAGELSE"

Transkript

1 KUNSTEN AT MÅLRETTE DELE AF EN HJEMMESIDES TAKSONOMI GENNEM EVALUERENDE BRUGERINDDRAGELSE KIRSTEN REIMER MASTERAFHANDLING DET INFORMATIONS VIDENSKABELIGE AKADEMI 2013

2 ii

3 RESUMÉ Kunsten at målrette dele af en hjemmesides taksonomi gennem evaluerende brugerinddragelse af Kirsten Reimer Afhandlingen beskriver hvordan en del af taksonomien på hjemmesiden hos DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur (dignityinstitute.org) evalueres ved brug af personaer, kortsortering og inddragelse af faglige, sproglige og kulturelle aspekter hos brugerne gennem interviews. Forankring og medejerskab omkring denne del af taksonomien, blandt de medarbejdere der skaber indhold på hjemmesiden, er lagt ind som et betydende element i undersøgelsen. This thesis describes how a part of the taxonomy on the website of DIGNITY-Danish Institute Against Torture (dignityinstitute.org)are evaluated with the use of personas, card sorting and interviews which includes the aspects of the users educational, cultural and language background. Ownership and anchoring regarding this part of the taxonomy on the website among the staff members of DIGNITY who creates information elements for the website are included as a significant part of the survey. iii

4 iv

5 Figur oversigt: Forside illustration: de 48 begreber fra kortsortering med layout fra wordle.net Fig. 1 Forsiden af den nye hjemmeside (februar 2012)... 7 Fig. 2 Footer med eksempel på integration mellem UMBRACO cms og REXINDEX portalen... 7 Fig. 3 Forsiden af den nye hjemmeside (februar 2012) med en udfoldet megamenu... 8 Fig. 4 Eksempel på den tværgående informationsindsamling Fig. 5 Del af undersøgelsesdesign Fig. 6 Metodiske overvejelser Fig. 7 Tidslinje for undersøgelsesforløbet Fig. 8 Tabel over hvilke begreber flest deltagere har valgt tilhører en anden kategori end DIGNITYs version Fig. 9 Tabel der viser hvilke begreber der er placeret uden for kategori og af hvilke deltagere Fig. 10 Tabel der viser hvilke begreber der blev lagt i LEGAL/JUSTICE kategorien og af hvilke deltagere Fig. 11 Tabel med begreber der både optræder udenfor og i den nye LEGAL/JUSTICE Fig. 12 Tabel der viser antallet af placeringer i hver kategori Fig. 13 Tabel der viser antallet af deltagernes placeringer i forhold til DIGNITYs placering Fig. 14 Køns og aldersfordeling på deltagerne Fig. 15 Eksempler på begreber der var svære at placere Fig. 16 Begreber med uklar mening eller definition i denne sammenhæng Fig. 17 Eksempler på udtrykte tanker omkring kategorierne Fig. 18 Eksempler på opsamlende aspekter omkring begreber og kategorier Fig. 19 Positiv respons på anvendte metoder og min rolle som testleder Fig. 20 Tegn på nervøsitet vedrørende testsituationen Fig. 21 Det fortrolige rum og ordenes betydning i relation til deltagerens personlige konstruktion Fig. 22 Ønsket om lignende anvendte metoder på egen organisations website Fig. 23 Deltagers forslag til justering af kortsorteringens udførelse Fig. 24 Barrierer ved anvendelse af engelsk som fælles fremmedsprog Fig. 25 Sproglige barrierer ved begrebers oversættelse fra engelsk v

6 vi

7 Bilagsoversigt: Bilag A: RCT/DIGNITYs personaer Bilag B: Lydfilsoversigt + cd er med Lydfiler Bilag C: De 48 termer og rækkefølgen på de udleverede kort Bilag D: Undersøgelsesdesign og testforløb Bilag E: 48 card sort analysis (excel fra Donna Spencer): sort 1-28+pilot Bilag F: Fordeling af kort på kategorier og overensstemmelse med DIGNITYs udgave Bilag G: Interviewdatasæt EU US AS pilot = alt 29 datasæt Bilag H: Oversigtsskema: transskriberede svar fra de 29 interviews Bilag I: De 29 anonymiserede testdeltagere inkl. persona angivelse Bilag J: Medbragte screenshot af RCT.ORG: forside og megamenu Bilag K: Medbragte screenshot af DIGNITYINSTITUTE.ORG: forside og megamenu Bilag L: Medbragt testforløbs dokument (RCT version til Berlin og Minneapolis) Bilag M: Medbragt testforløbs dokument (DIGNITY version til AHRC) Bilag N: Ansøgning om projektforslag Bilag O: Mailapproach til Berlin, Minneapolis og Hong Kong vii

8 viii

9 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... iii Figur oversigt... v Bilagsoversigt...vii 1.: Indledning Observation som baggrund for valg af emne Problemformulering Afgrænsning og opbygning Baggrund og aktualitet : Konceptuelle rammer Faglige sammenhænge Organisatoriske muligheder : Teori og metode Videnskabsteoretisk baggrund Præsentation af teoretiske modeller og begrebsdefinitioner Metodevalg Undersøgelsesdesign Indsamling af data : Undersøgelsen Præsentation af data Analyse af data fra kortsorteringerne Analyse af data fra interviewdelen : Diskussion Diskussion af resultater Metodekritik : Konklusion Vurdering af resultaterne Besvarelse af problemformuleringen : Perspektivering Undersøgelsens brugbarhed Fremtidige implementerings muligheder Takkeliste Litteratur og kildefortegnelse

10 2

11 1. : Indledning 1.1 Observation som baggrund for valg af emne I forbindelse med mit arbejde som bibliotekar ved DIGNITY-Dansk Institut Mod Tortur havde jeg gennem længere tid observeret en tendens i min egen organisation, at kolleger med forskellige faglige baggrunde, der arbejdede på samme projekt og mod det samme mål meget tit talte forbi hinanden. Der var eksempler på at mine kolleger anvendte de samme begreber men med forskellig betydning, med deraf følgende misforståelser. Det var tydeligt at deres udgangspunkt på hvordan de så og omtalte verden var forskelligt. Samtidigt med denne observation var organisationen i gang med en proces der skulle rekonstruere hjemmesiden. I forbindelse med denne rekonstruktion skulle en ny taksonomi udarbejdes og efterfølgende evalueres. Dette fik mig sporet ind på at interessere mig for hjemmesidens terminologi, hvordan den opfattes af potentielle brugere og hvordan usability måske kunne øges via større sammenhæng mellem begrebsopfattelse hos afsendere og mulige modtagere af informationerne på hjemmesiden. Den problemstilling at der blev brugt forholdsmæssigt megen ekstra tid i organisationen til at udrede og forklare disse forskellige begrebsforståelser og at andre udenfor organisationen kunne tænkes at være udfordret indenfor samme problemstilling fik mig inspireret til at udarbejde en undersøgelse i sommeren 2011 under gennemførelsen af masteruddannelsens modul på IVA: Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling. Undersøgelsen indeholdt en intern evaluering af en del af taksonomien på organisationens hjemmeside, en hjemmeside som på det tidspunkt endnu ikke var gået i luften. De erfaringer og resultater jeg fik ud af denne undersøgelse (Reimer, 2011) ansporede mig til at formulere et projektforslag til organisationens ledelse. Projektforslaget skulle inddrage et udvalg af vores samarbejdspartnere i flere regioner af verden, og udover evaluering af en del af hjemmesidens taksonomi skulle der også tænkes aspekter ind som tværgående samarbejde mellem medarbejdere fra afdelingerne i organisationen og mulighed for et øget medejerskab til hjemmesidens indhold blandt de medarbejdere der bidrager til hjemmesidens indhold (Bilag N). Denne afhandling, og den undersøgelse den beskriver, er et produkt af det nævnte projektforslag til evaluering af en del af taksonomien på dignityinstitute.org. Måden hvorpå jeg fik inspirationen til denne afhandling er vældig godt beskrevet hos Rienecker og Stray Jørgensen: Forskning gennemføres (for det meste) når der er noget vi savner bedre forståelse af, altså når der eksisterer et problem, i det mindste i det faglige univers (Rienecker og Stray Jørgensen, 2005 s. 53) Denne bagvedliggende observation og det deraf afledte projektforslag til organisationens ledelse, bringer mig over til afhandlingens problemformulering. 3

12 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i repræsentanter for de fem udarbejdede personaer til dignityinstitute.org, undersøges ved hjælp af metoderne lukket kortsortering, hvor repræsentanterne tænker højt, samt et kort interview, om disse brugergruppers forståelse af begreberne og kategoriernes indhold stemmer overens med den nuværende udformning som megamenuens kategorier og underliggende termer har på dignityinstitute.org. Efter at have udlagt afhandlingens problemformulering, vil jeg kort skitsere undersøgelsens afgrænsninger og afhandlingens strukturelle opbygning. 1.3 Afgrænsning og opbygning Afhandlingen består af en empirisk undersøgelse af begrebsopfattelsen hos et udvalg af repræsentanter for potentielle brugere, her anvendes begrebet persona som beskrevet hos Nielsen (Nielsen, 2011 s. 8), af en hjemmeside: dignityinstitute.org. Jeg vil i afhandlingens afsnit om baggrund og aktualitet komme ind på hvordan de undersøgte begreber er fremkommet og udvalgt til at indgå i hjemmesidens taksonomi. Jeg har valgt at følge definitionen på taksonomi på hjemmesider som beskrevet i teksterne hos Hedden (2010) og Lykke Nielsen (2003). Undersøgelsen blev godkendt som et web-evalueringsprojekt af DIGNITYs ledelse i februar Fra maj 2012 og frem til tidlig december 2012 er de empiriske data blevet indsamlet til undersøgelsen. Jeg har alene stået for indsamlingen af alle empiriske data til afhandlingen i samarbejde med deltagerne fra de fire besøgte organisationer beliggende i tre af verdens regioner. Indsamlingen af data og de dermed forbundne rejser har fundet sted sideløbende med at jeg har varetaget mit arbejde som bibliotekar i DIGNITYs dokumentationscenter og bibliotek. De, indenfor informationsvidenskaben anerkendte metoder til brug ved udarbejdelse og evaluering af design af hjemmesider: kortsortering, tænke højt metoden og interview, der blev benyttet til indsamlingen af data, er beskrevet i et selvstændigt afsnit. De informationsvidenskabelige teorier der kan knyttes til disse metoder er inddraget i samme afsnit. Centrale begreber der anvendes i undersøgelsen vil under beskrivelsen af metoder og teorier i afhandlingen ligeledes blive defineret i afsnittet. Selve emnet for afhandlingen ligger op til det specielle fokus der lægges på begreb- og kategoriforståelsen. Begrebsforståelsen sættes i relation til det teoretiske udtryk hos Kelly (1955) og Hertzum (2011) og forholdet mellem mennesket og computere hos Furnas (1987). Efter at have beskrevet baggrunden for afhandlingen, de anvendte metoder og videnskabsteoretiske relationer, vil de besøgte organisationer og deltagerne i undersøgelsen blive gennemgået i undersøgelsesafsnittet. I samme afsnit vil de indhentede empiriske data blive analyseret dels ved brug af de kvalitative og kvantitative redskaber hos Spencer (2007 og 2009) og dels de analyseredskaber der omtales hos Kvale og Brinkmann (2009). Diskussionsafsnittet indeholder en kritisk vurdering af metodernes relevans i sammenhæng med opsummeringen af de analyserede empiriske data. Herefter er problemformuleringen søgt besvaret i konklusionsafsnittet, og til slut vil brugbarheden af de indsamlede erfaringer, og resultater i forbindelse med undersøgelsen sættes i relation til fremtidige projekter der tænkes gennemført hos DIGNITY. Litteraturen som afhandlingen baserer sig på er dels den relevante litteratur fra pensum på de moduler jeg gennemførte op til afgangsprojektets start, dels et udvalg af den litteratur jeg fandt frem til ved at søge i de 4

13 tilgængelige databaser på IVA og på min arbejdsplads. Emneordene der blev søgt på var de centrale begreber der bliver uddybet i teori- og metodeafsnittet. Undersøgelsens tidsmæssige forløb gennem det meste af 2012 har uundgåeligt afstedkommet, at der undervejs i perioden er sket små og store ændringer i organisationen. En af de større ændringer er ændringen af organisationens navn. Efter i 30 år at have heddet Rehabiliterings- og forskningscentret for torturofre (RCT), blev det ændret i forbindelse med organisationens tredive års jubilæum d. 30.oktober 2012 til DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur. Den måde jeg har valgt at forholde mig til navneændringen i forhold til denne afhandling er pragmatisk. Jeg har valgt at italesætte organisationens navn gennem hele afhandlingen konsekvent som DIGNITY, og de gange det er nødvendigt at bruge screenshots og udarbejdede materialer som eksempelvis det første undersøgelsesdesign har jeg valgt at bibeholde det tidligere RCT navn på materialerne (Bilag A, D, J og L). Til de første to rejser til henholdsvis Berlin og Minneapolis blev RCT navnet anvendt, og på den tredje og sidste rejse til Hong Kong blev DIGNITY navnet anvendt. Der er derfor blevet udarbejdet ekstra bilag til brug for den tredje rejse (Bilag K og M). Ved eksempler på oversigter der vedrører hele perioden har jeg valgt at bruge begge navne hvor det tidsmæssigt hænger sammen med navneændringen d. 30. oktober (Bilag B). De udfordringer som navneskriftet i øvrigt gav undervejs i undersøgelsesforløbet er beskrevet i de enkelte afsnit hvor det naturligt hænger sammen med det beskrevne. 1.4 Baggrund og aktualitet Udgangspunktet for denne afhandlings emne stammer, som omtalt i det indledende afsnit, fra min arbejdsplads: DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur. Organisationen har som vision at arbejde for en verden uden tortur og andre former for organiseret vold. For at stræbe mod denne vision har organisationen udarbejdet en målsætning der konkretiserer arbejdet. Målet er at medvirke til at lindre følgerne af tortur - både for det enkelte individ, familiemedlemmer og for hele lokalsamfund. Organisationen ønsker også at være med til at forebygge tortur. Gennem dens 30 årige historie har det vist sig at forebyggelse bedst sker ved at forsøge at ændre de mekanismer, som ligger bag torturen i de enkelte lande. Ved at forebygge tortur sikres også respekt for menneskerettigheder, social retfærdighed og en udvikling, hvor mennesker ikke lider. Forebyggelsen og lindringen af torturens følger sker ved at organisationen driver et center beliggende i Københavns centrum. Centret behandler klienter der har været udsat for tortur, samtidigt med at det beskæftiger sig med forskning som et middel til at frembringe et videns grundlag der kan bruges til at varetage funktionen med at undervise og formidle denne viden om torturens baggrund, de konventioner der knytter sig til emnet og de metoder der anvendes til behandling og forebyggelse af torturen i verden. Centret har også et vidtstrakt netværk der understøttes gennem projektsamarbejde mellem centret og de programmer der rundt omkring hos partnerorganisationer beskæftiger sig med behandling af torturoverlevere og forebyggelse af den lokalt forekommende tortur. For at støtte op omkring dette arbejde har organisationen en hjemmeside: dignityinstitute.org. Hjemmesiden findes både på dansk og på engelsk. Der er en del forskel målt på indhold og potentielle 5

14 målgrupper for de to versioner af hjemmesiden og jeg vil her koncentrere mig om den engelske del af hjemmesiden. Udover at bidrage til organisationens overordnede vision, har hjemmesiden også det formål at positionere organisationen som verdens førende videnscenter indenfor torturforskning og rehabilitering. Emnerne der dækkes på hjemmesiden baserer sig på den videns generering der finder sted i organisationen og indholdet afspejler derfor den sammensætning af afdelinger og medarbejdere der eksisterer i organisationen. Den nuværende hjemmeside er relativt nyudviklet. Den gik i luften i slutningen af 2011 efter at have gennemgået en forandring der både layoutmæssigt og teknisk var gennemgribende. Et nyt CMS blev indkøbt: UMBRACO og et eksternt konsulentbureau bistod med at udvikle layout og informationsarkitektur i samarbejde med organisationens webmaster og den webgruppe der bestod af medarbejdere fra alle afdelinger, herunder jeg selv. Webgruppen deltog i workshops og udviklingsmøder i processen til den nye hjemmeside var færdig. For definition af informationsarkitektur har jeg anvendt den definition som findes beskrevet hos Morville og Rosenfeld (2007 s. 43). Den strategi der lå bag beslutningen om igangsættelse af en hjemmeside rekonstruktion er beskrevet i organisationens nuværende overordnede politik (RCT, 2004). Det er herfra at vision og målene for organisationen er defineret. Der ligger et intensivt forarbejde til grund for de målgrupper som hjemmesiden har fået udarbejdet. På baggrund af logfilsanalyser fra det dengang eksisterende organisationswebsite, brugerundersøgelser der var udformet som et engelsksproget spørgeskema, samt workshops med deltagelse af det eksterne konsulent bureau og webgruppen, blev der identificeret og udarbejdet fem primære personaer og en sekundær (Bilag A). Jeg vil herefter koncentrere mig med de fem primære personaer: Researcher Health professional Health expert Journalist Human Rights activist Emnerne på hjemmesiden er som tidligere nævnt baseret på den viden der er genereret i organisationen. Det er et komplekst og informationstungt indhold med mange forgreninger der besidder et fagligt indhold på specialist niveau. Ved udviklingen af det nye website, blev det fra ledelsens side betragtet som et vigtigt indsatsområde at understøtte brugernes behov og give dem den forventede levering af indhold. Det blev derfor fra det eksterne bureaus side til et layout og en informationsarkitektur der viser en segmenteret velkomstside med tematiserede indgange til fagligt stof, indgange der er tilpasset de fem personaer. Til websitet blev det prioriteret at der skulle udarbejdes en kontrolleret emneordsliste der kunne danne baggrund for tildeling af metadata til alle informationselementer på websitet. Disse metadata skulle indeholde muligheder for at filtrere websitets indhold via parametre som begreber, metoder, emner og geografiske placeringer. For yderligere at understøtte de brugere der foretrækker at browse sig frem, fremfor at anvende søgemulighederne på websitet, blev der layoutmæssigt udarbejdet en megamenu. Indholdet til denne 6

15 menu skulle bestå af de kontrollede metadata, at det var en kontrolleret liste betød at det kun var de interne medarbejdere der leverer indhold til siden, der kunne udvælge og tagge websitets indhold. Udvidelser eller ændringer af emneordene er udelukkende knyttet til administratorerne af hjemmesiden. Megamenuens placering blev øverst i venstre side af websites topmenu (Fig. 1). Fig. 1: Forsiden af den nye hjemmeside (februar 2012) med megamenuen som punkt øverst til venstre på topmenuen: Topics Udover mulighederne for at tagge indholdet og understøtte browseadfærden på websitet gav den kontrollerede emneordsliste også anledning til at knytte organisationens dokumentationscenter- og biblioteksdatabase tæt til det nye website. Nederst på alle siderne blev der udarbejdet en footer der fremviser poster fra bibliotekets database indenfor de emneområder der vises på den pågældende side (Fig. 2). Der blev derfor systemudviklet mellem UMBRACO cms og vores udbyder af biblioteksportalen REINDEX for at få de to systemer til at kommunikere med hinanden omkring emneordene. Fig. 2: Footer med eksempel på integration mellem UMBRACO cms og REINDEX portalen 7

16 Udarbejdelsen af de kontrollede emneord til websitet kom til at hvile i hænderne på en arbejdsgruppe nedsat under webgruppen suppleret med relevante medarbejdere, heriblandt min kollega fra dokumentationscentret der samtidigt var i færd med at udvikle en tesaurus på torturområdet. Denne viden der var opnået fra tesaurus projektet blev dermed bragt til anvendelse i forbindelse med udviklingen af den nye kontrollerede emneordsliste. Processen fra indsamling af mulige relevante emneord og til listen var færdigudarbejdet var lang og kompleks. Der blev taget udgangspunkt i de begreber der allerede blev brugt på det daværende rct.dk; Betydningsfulde dokumenter der beskriver organisationens arbejde blev analyseret for hyppigt anvendte begreber: RCT Policy (2004) og RCT Field manual (2007). Der blev indhentet input fra udvalgte medarbejdere der repræsenterede alle afdelinger og faggrupper i organisationen og endelig kom der input fra webgruppens medlemmer. Der kom en meget omfangsrig liste ud af dette forarbejde. Efter en lang og omfattende arbejdsproces, lykkedes det at komme frem til en kortere og mere operationel liste på ca. 110 ord der kunne opdeles i kategorier og implementeres både i CMS back-end som metadata, på megamenuen og som indekseringsliste overfor biblioteksportalen REINDEX. Det er indholdet på denne megamenu og dens kategorisering af emneordene der vil blive undersøgt i denne afhandling (Fig. 3). Fig. 3: Forsiden af den nye hjemmeside (februar 2012) med en udfoldet megamenu der viser kategorier og alle emneordene 8

17 2. : Konceptuelle rammer 2.1 Faglige sammenhænge Et heldigt tidsmæssigt sammenfald mellem udbud af moduler fra IVA, min mulighed for at starte op på masteruddannelsen i september 2010 og det faktum at hjemmesiden hos min organisation samtidigt skulle rekonstrueres gjorde, at jeg imens jeg deltog i undervisningen på det første modul: Design af informationsarkitektur var i stand til at deltage i webgruppens workshops og udviklingsmøder på tilfredsstillende kvalificeret vis. Ligeledes var Brugeradfærd og interaktiv informationsformidlings modulet udbudt lige i rette tid (foråret 2011) til at jeg var i stand til at lave en intern evaluering af de tidligere omtalte kontrollerede emneord og derved kunne gennemføre en form for pilotstudie til denne afhandling. Også i de to afsluttende moduler med først videnskabsteori og metode, samt til sidst modulet Persuasive Design var der tydelige relationer både til organisationens hjemmeside og videreudviklingen af denne. Jeg har været så privilegeret at der igennem hele masteruddannelsen har været en tydelig rød tråd fra undervisningen og til en samtidig praktisk implementering af den nyerhvervede viden i mit daglige arbejde. 2.2 Organisatoriske muligheder I flere at de gennemførte moduler blev aspekterne med organisationers informationskulturer (Choo, 2006) og hvordan organisationer samarbejder internt omkring vidensdeling inkluderet (Choo, 2008 og Schou-Rode, 2010). Det blev derfor en del af mit projektforslag, til denne afhandlings undersøgelse, at inddrage kolleger fra flere afdelinger i udvælgelsen af de partnerorganisationer der skulle besøges i forbindelse med den foreslåede undersøgelse af hvordan begreberne i megamenuen blev forstået af potentielle brugere. Muligheden for at øge forankringen af den ny-konstruerede hjemmeside blandt organisationens medarbejdere gennem italesættelse af undersøgelsen og gennem inddragelse af deres viden omkring partnerorganisationerne virkede oplagt. Den mulighed denne undersøgelse gav mig i forbindelse med at opbygge kompetencer i organisationen indenfor evaluering af hjemmesider og brugerinddragelse, samt gennem projektet at forsøge at øge hjemmesidens forankring hos medarbejdere og medejerskab hos de medarbejdere der er bidragsydere til hjemmesiden var helt afgørende for den velvilje der blev vist i forbindelse med den godkendelse af budgettet til undersøgelsen, der fandt sted i februar Synergi effekten og det øgede fokus på samarbejde på tværs i organisationen var også noget der lå lige i forlængelse af den nye overordnede organisationsstrategi, der har været under udvikling i hele Denne nye strategi forventes implementeret i organisationen i løbet af Derfor har det været vigtigt for mig at denne undersøgelse kunne bidrage til dette fokus. Undervejs i projektet har jeg haft lejlighed til at holde møder og udveksle synspunkter på projektets muligheder, med medarbejdere fra alle afdelinger i min organisation. Projektet har derfor været et eksempel på tværgående samarbejde og udveksling af projekt-relevant information med kommunikationsafdelingen; forskningsafdelingen, biblioteket og international afdeling, rehabiliteringsafdelingen og planlægning/supportafdelingen. 9

18 10

19 3. : Teori og metode 3.1 Videnskabsteoretisk baggrund Det øjeblik man sætter sig for at undersøge et spørgsmål, det være sig et decideret forskningsspørgsmål eller som i mit tilfælde et fagligt spørgsmål der kræver en tilgang der inkluderer en undersøgelse og dermed et undersøgelsesdesign, skal man finde ud af hvordan man vil angribe det. Et svar på hvilken fremgangsmåde man hensigtsmæssigt kan vælge finder man hos Darmer (2010 s. 139). Han ræsonnerer sig frem til at man skal vælge en fremgangsmåde der gør at man er i stand til at svare på det stillede spørgsmål, og som passer til formålet med undersøgelsen. Hvis man ønsker at finde ud af om undersøgelsesspørgsmålet er funderet i et realistisk henholdsvis konstruktivistisk paradigme, kan man hos Darmer (2012 s. 141) se de forskellige kendetegn hos de to paradigmer. Efter at have reflekteret over undersøgelsesspørgsmålet og det formål der ligger bagved, kom jeg herefter frem til at det er de konstruktivistiske briller denne undersøgelse er set igennem. Dette ræsonnement har så igen fået betydning for de valg og fravalg jeg stod overfor ved metodevalg og analysestrategier. De valg jeg foretog, og begrundelserne herfor, vil blive gennemgået i de efterfølgende afsnit om metodevalg og konstruktion af undersøgelsesdesign. Her skal blot nævnes at hvis det havde været det realistiske paradigmes perspektiv der var blevet udgangspunktet, havde det været metoder og analysestrategier der eksempelvis kunne have inkluderet en større mængde spørgeskemaer der var blevet behandlet ved hjælp af statistiske redskaber. Sammenhængen mellem det konstruktivistiske paradigme og denne undersøgelse blev også tydelig, når valget af kilder til belysning af teori og begreber til afhandlingen blev inddraget. Her anskueliggjort gennem hvordan indgangsvinklen til formålet med denne undersøgelse, snarere er en beskrivelse af hvordan fænomenet tillægges mening, end det er en afdækning af sandheden omkring spørgsmålet fra problemformuleringen, sådan som det bliver ræsonneret frem hos Darmer (2010 s. 141). Virkeligheden ændrer karakter afhængig af det valgte paradigme perspektivet flyttes. Perspektivet bliver i højere grad de undersøgtes, end tilfældet er, hvis udgangspunktet er realisme, hvor det i højere grad er teorien og undersøgerens perspektiv, der er det definerende og styrende i undersøgelsen Darmer, 2012 s. 142 Selve den menu der er udgangspunktet for hele undersøgelsen, kan siges at have et strejf af en konstruktivistisk natur, da den kun eksisterer i det nu der skabes når en bruger aktiverer taggingfunktionen ved at klikke på et af emneordene. Rent teknisk eksisterer den ikke som en fast underside i systemet, men konstrueres i det øjeblik hvor emneordet bliver aktiveret. Hele undersøgelsen har generelt et tydeligt hermeneutisk præg, lige fra spørgsmålet om betydningen af begreber og deres kategorisering, og videre til hvordan denne betydning undersøges for at øge sammenhængen i forståelsen af disse begreber mellem afsender og modtager. Karakteristisk for fortolkning i relation til hermeneutikken er, at fortolkning ikke sigter mod en forklaring, men mod at skabe forståelse Darmer, 2010 s. 56 Der findes ingen sandhed men der findes forskellige diskurser der definerer forskellige sandheder. Denne holdning kommer også til udtryk hos Holm (2011 s. 71) hvor der refereres til de to paradigmer der kunne ses som aktuelle i relation til denne undersøgelse, nemlig transmissions- og 11

20 interaktionsparadigmerne indenfor kommunikationsteorien. Her er det indenfor det omtalte transmissionsparadigme emneordene der kunne anskues som budskabet og forforståelsen af begreberne hos både afsender og modtager der kunne være den mulige forhindring af overbringelsen af budskabet mellem DIGNITY organisationens medarbejdere og de potentielle brugere her eksemplificeret gennem de udvalgte repræsentanter for organisationens fem personaer. Ved at tage udgangspunkt i interaktionsparadigmet (Holm, 2011 s. 71) ville det i stedet for have været den sociale proces, det er at skabe en fælles forståelse af begreberne, der skulle have været det centrale punkt for undersøgelsen. Med disse ord vil jeg forlade de videnskabsteoretiske udgangspunkter og drage videre mod de teoretiske modeller der ligger bagved de foretagne valg til undersøgelsen i forbindelse med metoder og undersøgelsesdesign. 3.2 Præsentation af teoretiske modeller og begrebsdefinitioner De teoretiske rammer hvis fokusområder er centrale i denne undersøgelse vedrører interaktionen mellem mennesker og computere (HCI). Undersøgelsen baserer sig på et udvalg af teorier fra områder under den overordnede HCI ramme. Disse teorier knytter sig til begreberne indeksering, taksonomi, kategorisering, tagging og usability. For at starte med det sidstnævnte begreb, er det i forbindelse med definitionen af usability som element i design af hjemmesider, vigtigt at holde sig for øje hvor centralt dette begreb er som komponent for human-computer-interaktion (HCI). Oversigtsartiklen af Hornbæk (2006) understreger dette. Her gennemgås 180 studier der alle omhandler hvordan usability måles og de mange udfordringer der opstår når man forsøger at måle usability. Den vigtige skelnen mellem de subjektive og objektive empiriske indsamlinger af data fremhæves i artiklen. Definition på usability findes i artiklen (Hornbæk, 2006 s. 82): The extent to which a product can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency and satisfaction, (ISO DIS :1998) I forbindelse med den teoretiske baggrund for hvordan usability opfattes hos det enkelte individ, har jeg taget fat i det teoretiske grundlag hos Kelly (1955), hvor han afviser ideen om at måden hvorpå individet modtager og forstår deres verden består uafhængigt af individet selv. Hans teori går ud på at mennesket ser og opfatter verden gennem personlig konstruktion. En anden artikel der tager fat i denne opfattelse og knytter den sammen med usability på hjemmesider er Hertzum, der i hans artikel (Hertzum, 2011) beskriver hvordan disse personlige konstruktioner er dannet over tid i forbindelse med det enkelte individs interaktion med dets omgivelser. Kellys teori og Hertzums refleksion over hvordan den hænger sammen med usability ligger i klar forlængelse af mit udgangspunkt for denne undersøgelse og den måde jeg har grebet den an på med inddragelse af afsender og fokus på de potentielle modtageres forskellige tilgange til vores begreber, baseret på deres individuelle baggrunde formet over tid af deres interaktion med deres omgivelser, herunder hvor i verden de befinder sig og dermed de kulturelle og sproglige baggrunde de har når de tilgår organisationens hjemmeside. De kontrollerede emneord som kom ud af den beskrevne proces i afsnittet om baggrund og aktualitet, skulle som tidligere nævnt bruges til at tagge det indhold som de af organisationens medarbejdere der bidrager direkte med information til hjemmesiden producerer. Ordet tag er engelsk for mærke. I forbindelse med hjemmesider bruges begrebet ofte i forståelsen nøgleord. Begrebet tagging bruges meget i online-verdenen om den proces det er at knytte disse nøgleord til indhold. Dette sker for at gøre det nemmere at finde indholdet for eksempel ved at lave filtrerede søgninger efter et eller flere tags 12

21 (Morville og Rosenfeld, 2006 s. 77) eller som i dette tilfælde at præsentere alle tags i en samlet oversigt i megamenuen. Processen med at knytte tag og indhold sammen: indeksering, er en mangeårig anerkendt disciplin indenfor biblioteks- og informationsvidenskaben. Indekseringsprocessen og den teoretiske og historiske baggrund er udtrykt med sans for mange detaljerede elementer hos Lancaster (2003). Dette grundige værk vurderer at behovet for at fokusere på indeksering som et vigtigt element ikke er blevet mindre i takt med at informationsmængden er vokset på verdens hjemmesider. Indholdsanalyseprocessen og de udfordringer man støder på undervejs i indekseringen er velunderbygget i værket. Et andet værk der også tager fat i indekseringens vigtige elementer, men måske med et mere praktisk tilsnit er Cleveland (Cleveland og Cleveland, 2001) der i værket ligger vægt på at give mange eksempler og konkrete forslag til hvordan processen gribes an. Baggrunden for at opdele disse tags i kategorier understreges hos Cleveland som værende vigtig for brugerens forståelse og skal derfor helst foregå i samarbejde med brugerne (Cleveland og Cleveland, 2001 s. 51). Principperne for tildeling af emneord behandles med et praktisk tilsnit hos DBCs vejledning til indeksering af faglitteratur (DBC, 2010), hvor også Birger Hjørland er citeret for vigtigheden af at fremdrage de væsentligste, mest værdifulde egenskaber ved værkerne i relation til den optimale vækst i den menneskelige erkendelse (Hjørland, 1992). Mange har historisk set interesseret sig for kategorisering af begreber. En herre som meget tidligt fandt på at inddele ord i klasser var Aristoteles ( f.v.t.) som omtalt hos Clark og Lind (1996 s. 21). De sproglige problemstillinger der knytter sig til kategorisering og hvordan begreber forholder sig til hinanden i interaktionen mellem mennesker og computere, er fortolket på denne måde hos Furnas: The fundamental observation is that people use a surprisingly great variety of words to refer to the same thing. In fact, the data show that no single access word, however well chosen, can be expected to cover more than a small proportion of users attempts. Designers have always underestimated the problem (Furnas, 1987 s. 964) Et eksempel på en af de kilder der afspejler sammenhængen mellem det valgte paradigme og baggrunden for kategoriopdelingen er Clark og Lind (1996): Kategorierne eksisterer ikke objektivt i verden, men bestemmes ud fra vores fysiske, sociale og mentale interaktion med verden Clark og Lind, 1996 s. 22 Fra Aristoteles er der et spænd på over 2000 år til den kognitive semantik, der har eksisteret i ca. 30 år. Den kognitive semantik er en teori om menneskets brug af metaforer i dagligdagssproget. Teorien stammer fra George Lakoff og Mark Johnson i 1980 (Lakoff og Johnson, 2002). Lakoff fik jeg selv mulighed for at møde under et foredrag i København i maj 2012, hvor han skulle tale om den amerikanske valgkamp og om hvordan man via sprog kan frame sine værdier og produkter. Både på mødet, og i hans egen udgivne litteratur han i den forbindelse omtalte, var det sprogets forankring i menneskets psyke og hvordan det er hverdagens metaforer der ligger til grund for vores måde at handle og tænke på der var i fokus. 13

22 Menneskets forståelse af det abstrakte gennem det konkrete ved hjælp af grundlæggende strukturerende metaforer. Overførsel af viden fra dagligdagen får begreber der forekommer udefinerbare og uhåndgribelige til at forstås ved hjælp af disse metaforer. Et centralt begreb i Lakoffs teori er tankestrukturer der udover at få os til at forstå verden også bestemmer vores sprogbrug, (Lakoff, 1990). Han beskriver her en filosofisk og lingvistisk retning med sproget som tegner et billede af vores erkendelsesapparat. Taksonomi har som begreb historisk set haft en anden og noget bredere betydning end den jeg vil benytte mig af her. Jeg vil benytte mig af begrebet i den betydning som Hedden (2010) definerer det i introduktionen til sin bog: Usage of the term taxonomy is to refer to any controlled vocabulary of terms for a subject area domain or a specific purpose. The terms may or may not be arranged in a hierarchy, and they may or may not have even more complex relationships between each other Hedden, 2010 s. xxii Både Lykke Nielsen (2003) og Hedden opdeler taksonomier, set i relation til hjemmesider, i tre forskellige typer. Hos Hedden er det formålet for taksonomien der ligger til grund for opdelingen: 1. Indexing support 2. Retrieval support 3. Organization and navigation support (Hedden, 2010 s. 15) Hedden forklarer de tre typer af taksonomier, hvor indekseringsstøtten retter sig mod de der afsender informationen og de to andre former med søgefunktion og navigation er ment som støtte til slutbrugeren. Lykke Nielsen har også fokus på den konkrete brug af taksonomien ved underopdelingen når hun opdeler den i de tre områder: 1. Navigationstaksonomien 2. Den deskriptive taksonomi 3. Datastyringstaksonomien (Lykke Nielsen, 2003 s. 4) Hos Lykke Nielsen er det ved de to førstnævnte former for taksonomier slutbrugeren der er i fokus, hvorimod datastyringstaksonomien er en del af arbejdsværktøjerne hos afsenderne af hjemmesiden. Da formålet ved megamenuen er at understøtte browseadfærden og støtte op om begrebsforståelsen hos modtageren af informationen er det her Heddens sidstnævnte type: Organization and navigation support samt Lykke Nielsens førstnævnte navigationstaksonomi der er relevant. Da den konkrete brug af en taksonomi tit er en kombination af de opdelte typer (Hedden, 2010 s. 15), gælder det for de kontrollede emneord på megamenuen at de samtidigt er en del af henholdsvis Heddens indexing support og Lykke Nielsens datastyringstaksonomi når det handler om hvordan administratorerne af informationerne, der lægges op på hjemmesiden, forholder sig til de metadata der tillægges hvert informationselement. If a taxonomy s primary purpose is to serve retrieval, then a taxonomy structure that best serves end-user needs, such as a hierarchical or faceted structure, is best (Hedden, 2010 s. 292) 14

23 Under den første dataindsamlingsrejse til Berlin havde jeg samtidigt mulighed for at tale med fagfæller omkring mit undersøgelsesprojekt. Konferencen jeg deltog i, i direkte forlængelse af mine dataindsamlinger, blev arrangeret af ECCHRD (The European Coordination Committee on Human Rights Documentation), et europæisk netværk af menneskerettighedsdokumentalister. Efter at have haft muligheden for at forklare indholdet af mit projekt og de problemstillinger det ville forsøge at bearbejde, kom vi i fællesskab frem til at megamenuens begreber og de deraf følgende tekniske muligheder, fik skabt en form for online mulighed for implementering af serendipity, dette begreb som beskriver en tilfældig og heldig opdagelse af noget uventet. Serendipity opdagelser finder sted netop på baggrund af den måde vi ordner og organiserer, (Björneborn, 2008). I dette tilfælde er det måden vi hos DIGNITY har ordnet og organiseret de kontrollerede emneord på, og den efterfølgende tekniske løsning der fremviser relateret materiale indfanget på tværs af websitet i kombination med bøger og artikler fra organisationens dokumentationscenter og bibliotek der kan give en oplevelse af at der er en mulighed for at skabe en tilfældig og heldig opdagelse af noget uventet. Her giver indekseret og kategoriseret information en mulighed for at opfange og opdage informationsmateriale som brugeren end ikke vidste at det var ønskværdigt at finde frem til (Fig. 4). Fig. 4: Eksempel på den tværgående informationsindsamling der sker på websitet ved at klikke på et begreb fra megamenuen Det er noget af en rejse disse udvalgte tags foretager, fra at blive udvalgt og brugt hos en afsender (medarbejder i organisationen) i en indekseringsproces der skal knytte indhold sammen med nøgleordet fra den kontrollerede liste, videre over den indplacering i de kategorier der eksisterer på megamenuen og herfra ud til de potentielle brugeres opfattelse af hvad det enkelte tag betyder for den pågældende bruger set i lyset af brugerens individuelle opfattelse af verden. 15

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design Udleveret: Tirsdag den 19.05.2015 Afleveres: Torsdag den 11.06.2015. Skriftlig opgave på maksimum 6 normalsider, der mailes til henholdsvis kahu@ucn.dk

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet Hvorfor er det relevant at arbejde med? 5 minutter med sidemanden Kvalitetsegenskab Risikostyring Oplevelsesdesign En kontrolleret designproces Et brugercentreret

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Milestone 1 Usability test. Test-dokument. Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna

Milestone 1 Usability test. Test-dokument. Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna Milestone 1 Usability test Test-dokument VOXHALL Udføres af: Kirsten, Peter & Nanna 1 INDHOLD 3 Problemformulering 3 Formål med test 3 Arbejdshypoteser 4 Brugerprofiler (krav til segmentet) 4 Metode 4

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Rådgivning til store kvægbedrifter

Rådgivning til store kvægbedrifter Kvæg Rådgivning til store kvægbedrifter Tid og sted 5.-7. februar 2003 på AgroForum Koldkærgård. Baggrund Der stilles forskellige krav til management og organisering alt efter, om der er én eller flere

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html!

Portfolio redesign. Kia Dahlen! cph-kd51@cphbusiness.dk! 1. semester eksamen! MUL-A 2013! !!! www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html! Portfolio redesign Kia Dahlen cph-kd51@cphbusiness.dk 1. semester eksamen MUL-A 2013 www.mul17.itkn.dk/portfolio/index.html Underviserer: Ditlev Skanderby Frederik Tang Ian Wisler-Poulsen Jesper Hinchely

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008

srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Gruppe 9: Besir Redzepi, Jacob Pedersen, Garwun Jeffrey Lai og Sean Rørgren srum Fritidsaktiviteter 04-12-2008: 1. Semester. Multimediedesigner Projektstart: 17/11-2008 Aflevering: 4/12-2008 Indholdsfortegenelse

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Dynamicweb Quickguide

Dynamicweb Quickguide Brugervejledning Dynamicweb Quickguide Version: 1.1 2012.03.15 Dansk JURIDISK MEDDELELSE Copyright 2012 Dynamicweb Software A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Dette dokument eller dele heraf må på ingen

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner

Portfolioudvikling. Line la Fontaine. Multimediedesigner Portfolioudvikling Line la Fontaine Multimediedesigner Indholdsfortegnelse - Designvalg s. 1-9 - Målgruppe s. 1 - Wireframes/skitser s. 1-5 - Informationsarkitektur s. 6-7 - Farver s. 8 - Typografi s.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere