Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002"

Transkript

1 Risikoanalyse af Ribe Kog - basisår 2002

2 Projekt Risikoanalyse af Ribe Kog - Basisår 2002 Startdato: Juli 2002 Slutdato: December 2005 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere (PM): Per Sørensen Holger Toxvig Madsen Laurits Michael Bernitt Holger Toxvig Madsen Irene Andersen Timeregistrering Kontering Godkendt af Nøgleord Distribution Risiko, Sandsynlighed, Konsekvens, Skade, Skadeshypsograf, Vadehavets standardstormforløb, Overløb, Brud, Ribe Kog, Indre vandstand, Indbo, Biler, maskiner, Husdyr, offentlige anlæg, Driftstab Internet, Transport- og Energiministeriet, Det Kongelige bibliotek Gr

3 Risikoanalyse af Ribe Kog -basisår 2002 Juni 2006

4 INDHOLD 1 Indledning Forudsætninger og baggrund Risikoanalyse af Ribe Kog Stormflod og oversvømmelse Skader som følge af oversvømmelse Beregning af risiko Konklusion Referencemateriale Datastruktur Referencer Indholdsfortegnelse

5 AFSNIT 1 Indledning Nærværende risikoanalyse for Ribe kog er udarbejdet som en del af Kystdirektoratetes (KDI) udviklingsprogram , ref. /1/. Formålet med projektet er at bestemme risikoen som følge af digebrud og oversvømmelse af området i og omkring Ribe, Ribe kog. Risikoen opgøres som produktet af sandsynlighed og konsekvens, ref. /2/. Konsekvenserne opgøres som tab af ejendomme, indbo, biler, maskiner, besætning, digeskader, offentlige anlæg, markskader og driftstab. Risikoen beregnes i kroner per år med basis i året De indre vandstande og risikoen beregnes alene som resultat af digelinjens sammenbrud. De to brudmåder forskråningsbrud og hydraulisk bagskråningsbrud gennemanalyseres, idet det forudsættes at alle øvrige brudtyper kun bidrager ubetydeligt til risikoen i Ribe kog. Tabene opgøres alene som materielle tab og driftstab, idet der er etableret beredskab til evakuering af personer og dermed forhindring af personskader, ref. /7/. Lemvig, december 2005 Laurits Bernitt & Holger Toxvig Madsen Indledning 2

6 AFSNIT 2 Forudsætninger og baggrund I Figur 2.1 er vist et oversigtskort for det digebeskyttede område omkring Ribe, Ribe kog. Området afgrænses ved højdekurven 5 m DVR90 og har et samlet areal på 97 km², ref. /4/. Området bebos idag af ca personer, og har en omfattende infrastruktur. Hovedparten af indbyggerne bor i hovedbyen Ribe, der har ekstraordinær kulturhistorisk værdi. Vilslev Nørre Farup Ribe Kammersluse Ribe Sønder Farup Vester Vedsted Figur 2.1 Det digebeskyttede område omkring Ribe, Ribe kog, med angivelse af digelinje og afgrænsning, ref. /3/ Forudsætninger og baggrund 3

7 Hypsografen i Figur 2.2 udtrykker Ribe kogs magasin volumen som funktion af koten, ref./4/. Det fremgår f.eks. at et indre vandspej i kote +4,00 m DVR90 svarer til indløb af m³ vand. Hypsografen antages at kunne ekstrapoleres lineært til kote 8,00 m DVR90. Volumen (mio. m³) Niveau (m DVR90) Figur 2.2 Magasinkapacitet af Ribe kog i tilfælde af digebrud, ref. /4/ Det første moderne havdige er anlagt i 1911 til 1914 og den seneste forstærkning er gennemført i 1978 til 1980, ref. /3/. Diget består af havdiget og søndre og nordre fløjdiger. Selve havdiget har en længde på m, ref. /3/. Digets principprofil er angivet i Figur 2.3. Kronen er 2,5 m bred og anlagt i kote 6,88 m DVR90. Forskråningen og kronen er beklædt med 1 m god klæg medens bagskråningen er beklædt med 0,5 m god klæg. Kvaliteten af klæglaget ansættes til 3, jf. ref. /2/ og /3/. Forskråningen er anlagt med anlæg 10 fra et opbygget forland i kote 2,38 m DVR90 og til kroneniveau. Bagskråningen er anlagt med anlæg 3. Digets kerne rumme det ældre havdige anlagt med spandkædemaskine og en formodet uensartet fordeling af materialer fra god klæg og til ren sand. I forbindelse med forstærkningen i 1978 til 1980 er kernen suppleret med indpumpet sand. 2,5 1,0 m klæg 6,88 0,5 m klæg 2,38 a = 10 Bærmevej Opbygget forland: 100 m bredt og afsluttet i kote +1,50 m Figur 2.3 Principprofil for Ribe havdige, med angivelse af kronekote, anlæg og klæglag, ref. /3/. 0 5 Ubenævnte mål i m Alle koter er iht. DNN 10 m Vadehavet ud for Ribe er et havområde præget af et kraftigt tidevand og meget høje stormfloder. Ekstremvandstandsstatistikken ved Ribe Kammersluse er angivet i Figur 2.4. Vandstandens hyppighed er karakteriseret ved den såkaldte middeltidsafstand. Middeltidsafstanden udtrykker hvor mange år, der i middel hengår mellem at den pågældende vandstand nås eller overskrides. Station Ribe har landets højeste 100 års vandstand på 499 (cm DVR90), ref. /5/. Med fordelingsparametrene i ref. /5/ er gentagelsesperioden for en vilkårlig ekstremvandstand fastlagt. Forudsætninger og baggrund 4

8 Ekstremvandstandsstatistikken for Ribe er bestemt under hensyntagen til det middelvandspejl, der herskede i Stationen er påvirket af en historisk relativ vandstandsstigning på 12 cm i perioden 1891 og til 1990, ref. /5/. Denne vandstandsstigning forudsættes at fortsætte i perioden 1990 og til 2002, som er basisår for risikoanalysen. Vandstand i forhold til DVR90 cm Frekvensfunktion for højvande, Log-Normal fordeling Standardafvigelse År Middeltidsafstand Figur 2.4 Ekstremvandstandsstatistik for Ribe Kammersluse, ref. /5/. For at kunne beregne bølgebelastningen på forskråningen og for at kunne bestemme såvel digebruddets udvikling som det indre vandspejl i kogen, er det nødvendigt at kende vandspejlforløbets tidslige udvikling omkring ekstremvandstanden. Til denne brug er der bestemt et standardstormforløb baseret på de 5 største storme registreret på vandstandsmålerne i Højer, Ballum, Ribe og Esbjerg. Vandspejlsforløbet er illustreret i Figur 2.5 og tabelleret i Tabel 1. Varighederne i Tabel 1 udtrykker hvor længe, vandstanden overskrider forskellige niveauer under maksimalvandstanden. Vandstand relativ til udgangsniveau (cm) Tid (timer) Figur 2.5 Vadehavets standardstormforløb baseret på de fem største storme registreret på vandstandsmålerne i Højer, Ballum, Ribe og Esbjerg. Forudsætninger og baggrund 5

9 Vandstandsniveau under maks. vandstand (cm) Varighed middel (timer) Spredning (timer) Tabel 1 Vadehavets standardstormforløb baseret på de fem største storme registreret på vandstandsmålerne i Højer, Ballum, Ribe og Esbjerg. Bølgeforholdene umiddelbart foran diget er ikke målt, men belyst ved stationære vindsimuleringer med Dansk Hydraulisk Instituts MIKE21 NSWmodel, ref. /6/. På denne baggrund er der etableret nedenstående relationer for den signifikante bølgehøjde Hm0 og middelbølgeperioden T m som funktion af de høje vandstande. Peak bølgeperioden T p antages relateret til middelbølgeperioden ved relation (3). H m0,ribe = η (η > 3.68 m DVR90) (1) T m,ribe = H m (2) Hvor η betegner vandstanden. T p,ribe = 1.2 T m,ribe (3) Forudsætninger og baggrund 6

10 AFSNIT 3 Risikoanalyse af Ribe Kog Principperne og de nødvendige modeller for at gennemføre en risikoanalyse er beskrevet i Risikoanalyse af digebeskyttede områder, ref. /2/. Risikoen bestemmes som integralet af de indre vandspejls sandsynligheder og skadeshypsografen. Skadeshypsografen udtrykker skadernes monetære omfang som funktion af koten på det indre vandspejl. Risikoberegningen falder derfor i to dele, dels en kortlægning af de indre vandspejls sandsynligheder og dels en værdisætning af skadesomfanget som funktion af de indre vandspejl. Sluttelig integreres sandsynligheder og konsekvenser til en risiko. Risikoen beregnes som en monetær værdi udtrykt i kroner per år og med basis i året Stormflod og oversvømmelse Stormflodernes ekstremvandstande og forløb foran Ribe dige er beskrevet i Kapitel 2. De ydre vandstandes sandsynligheder og varigheder er derfor kendt. Ved successivt at forøge de ydre vandstandsniveauer og benytte modellerne for bølgeoverløb, forskråningsbrud, kerneerosion, bagskråningsbrud og brududvikling, som beskrevet i Risikoanalyse af digebeskyttede områder, ref. /2/, kan de indre vandspejlsniveauer bestemmes og tillægges en middeltidsafstand. Ribe diges konstruktive egenskaber er beskrevet i Kapitel 2. Analysen af forskråningsbrud gennemføres i henhold til principperne opstillet i ref. /2/. Forskråningen analyseres for alle ydre vandspejl op til et niveau svarende til, at der optræder hydraulisk bagskråningsbrud, ref. /2/. Forskråningen opdeles i højdeklasser jvf. Figur 3.1, og der påsættes bølgelaste svarende til klassernes middelvandstandsniveauer, jf. ref. /2/. Vandstandenes varigheder bestemmes i henhold til Vadehavets standardstormforløb, fastlagt i Kapitel 2. Risikoanalyse af Ribe Kog 7

11 6,88 0,5 m klæg 2,38 a = 10 1,0 m klæg 2,5 Bærmevej Opbygget forland: 100 m bredt og afsluttet i kote +1,50 m 0 5 Ubenævnte mål i m Alle koter er iht. DNN 10 m Figur 3.1 Ribe dige analyseres for forskråningsbrud ved at opdele forskråningen i højdeklasser og påsætte bølgelaste svarende til klassernes middelvandstandsniveau og med varigheder i henhold til standardstormforløbet for Vadehavsområdet. De nærmere beregninger af forskråningsbruddet er dokumenteret i regnearket Gennemlokning_kerneerosion_Ribe.xls, afsnit 5.1. Ved en ydre vandstand på 5.25 m DVR90 optræder der netop en gennemlokning af den 15,3 km lange forskråning. Denne gennemlokning slås på faldende vand og forårsager derfor ingen kerneerosion. Ved en ydre vandstand på 6.46 m DVR90 optræder der massivt hydraulisk bagskråningsbrud som følge af bølgeoverløb større end 0,06 m³/s/m. Ved en vandstand på 6.46 m DVR90 forventes der i alt at optræde 3 gennemlokninger af forskråningen på Ribe dige. Dette reflekterer digets store styrke dels som følge af klæglagets kvalitet og tykkelse og dels som følge af forskråningens flade anlæg. For at en gennemlokning kan udvikle sig til et egentligt digebrud skal hele kernen gennemeroderes. Ved en ydre maksimalvandstand på 6.0 m DVR90 etableres den første gennemlokning ved vandstanden 5.8 m DVR90 og med centerniveau i kote 5.23 m DVR90, se Figur 3.1. Det efterfølgende skår har bundkote i niveauet 4.07 m DVR90. Skåret vil derfor være påvirket af vandstand og bølger i 9 timer i henhold til standardstormforløbet, Figur 2.5. En stor del af tiden er skåret imidlertid beliggende så langt under vandspejlet, at bølgerne ikke har nogen erosiv effekt. Skåret siges at være druknet og erosionen genoptages først på faldende vand. Gennemlokning og kerneerosion fører til en samlet dybde af skåret på 17 m, se regneark Gennemlokning_kerneerosion_Ribe.xls, afsnit 5.1. Et skår med denne dybde og i dette niveau er dog stadig betydeligt mindre end den samlede vidde af diget på 39 m. Generelt vil alle ydre vandspejl op til vandstanden 6.46 m DVR90 kun føre til få skår og ingen tilfælde af gennemerosion af kernen. Der foreligger derfor ingen beregningsmæssig risiko fra brudmåden forskråningsbrud på Ribe dige. De første indre vandspejl i Ribe kog genereres ved bølgeoverløb. Ved at integrere overløbsmængderne for stormfloder af forskellig højde, kan de indre vandspejlsniveauer bestemmes ud fra Ribe kogs hypsograf, Figur 2.2. I Tabel 2 er resultatet af disse beregninger gengivet for 5 ydre ekstremvandstande med bølgeoverløbsrater fra 1 til 57 (l/s/m). Stormfloderne er karakteriseret ved den ydre ekstremvandstand og vandstandens middeltidsafstand baseret på ekstremstatistikken for Ribe Kammersluse, ref. /5/. Indvandsproblemer i form af afstrømning fra områdets åer er der bortset fra i denne sammenhæng. Risikoanalyse af Ribe Kog 8

12 Ydre vandstand Middeltidsafstand Maksimal overløbsrate Overløbsmængde Indre vandstand (m DVR90) (år) (m³/s/m) (m³) (m DVR90) 5, , ,00 5, , ,02 6, , ,16 6, , ,35 6, , ,53 6, , ,77 Tabel 2 Ydre og indre vandspejl i Ribe kog som følge af bølgeoverløb, detailberegninger se Indre_vandspejl_Ribe.xls, afsnit 5.1. Ved den ydre vandstand 6,46 m DVR90 optræder der, som tidligere nævnt, massivt hydraulisk bagskråningsbrud i Ribe dige, som følge af at overløbsmængden når det kritiske niveau 0,06 m³/s/m, ref. /2/. Herefter forventes diget at gå i talrige brud som følge af overløb. På baggrund af erfaringerne med Juvre dige under stormfloden 3. december 1999, ref. /2/, forventes det, at der udvikles 34 egentlige brudsteder i det 15,3 km lange dige. Det ældre Ribe dige fra er anlagt på samme vis som Rejsby dige. Brudmodellen for Rejsby dige, ref. /2/, antages derfor også at være gyldig for Ribe dige. Under indtryk af den høje ydre vandstand bliver sammenbrudsprocessen meget voldsom. I Figur 3.2 er den tidslige udvikling af ydre og indre vandspejl, fra det kritiske overløb optræder ved vandstanden 6.46 m DVR90, og ind til indre og ydre vandspejl når samme niveau, afbildet. Brudprocessen er meget voldsom og i løbet af godt 2½ timer strømmer der 300 mio. (m³) vand ind. Indre vandspejl når op i niveau 5.69 m DVR90. Vandstand (m DVR90) Indre vandstand Ydre vandstand 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Tid (timer) Figur 3.2 Udviklingen i indre og ydre vandspejl fra kritisk overløb og til ydre og indre vandspejl når samme niveau i Ribe kog, ref. Indre_vandspejl_rev.xls, afsnit 5.1. Når ydre og indre vandstand når samme niveau, og erosionen ophører, er brudvidden i de enkelte brudsteder nået op på 120 m. I Figur 3.3 er brudviddens tidslige udvikling afbildet. Samlet vurderes at 4,1 km digelinje, svarende til godt 25 % af Ribe dige, nedbrydes ved en ydre ekstremvandstand på 6.46 m DVR90. Den indre maksimalvandstand beregnes at nå op på 5.69 m DVR90, jf. Figur 3.2 og beregningen Indre_vandspejl_Ribe_ rev.xls, afsnit 5.1. Risikoanalyse af Ribe Kog 9

13 Brudvidde (m) ,5 1 1,5 2 2,5 3 Tid (timer) Figur 3.3 Udviklingen i brudvidden i Ribe dige fra kritisk overløb optræder og til ydre og indre vandspejl når samme niveau og erosionen ophører, jf. Indre_vandspejl_rev.xls, afsnit 5.1. Ved stormfloder højere end 6.46 m DVR 90 bliver sammenbrudsprocessen stadig voldsommere. I Tabel 3 er de resulterende indre maksimale vandstande som følge af hydraulisk bagskråningsbrud i Ribe dige angivet for ydre vandstande fra 6.46 til 6.85 m DVR90. Ydre vandstand Middeltidsafstand Bølgeoverløb Totalt indløb Indre vandstand (m DVR90) (år) (mio. m³) (mio. m³) (m DVR90) 6, , ,68 6, , ,01 6, , ,32 6, , ,57 6, ,75 Tabel 3 Ydre og indre vandspejl i Ribe kog som følge af hydraulisk bagskråningsbrud, detailberegninger se Indre_vandspejl_Ribe.xls, afsnit 5.1. Bølgeoverløbets andel af den totale indstrømningsmængde stiger fra 1 til 12 % ved den ydre vandstand 6.85 m DVR90. Dette bidrag er dog omgærdet af en del usikkerhed idet bølgeoverløbsformlerne, Ref. /2/, er ekstrapoleret ud over deres normale gyldighedsområde. På baggrund af Tabel 3 antages det at ydre og indre vandspejl er sammenfaldende for vandstande fra 7,0 m DVR og højere. Til sammenligning er digekronen beliggende i 6,88 m DVR90. I Figur 3.4 er de ydre og de beregnede indre ekstremvandstande afbildet som funktion af middeltidsafstanden. På grund af de meget store middeltidsafstande er der anvendt en logaritmisk skala. De indledende indre vandstande er skabt ved bølgeoverløb. På grund af digets flade anlæg og kraftige klæglag forventes der kun ganske få skår og ingen deciderede forskråningsbrud. Når den ydre vandstand nærmer sig digets kronekote går Ribe dige i massivt hydraulisk bagskråningsbrud som følge af bølgeoverløbet. Vandet forventes efterfølgende at strømme ind gennem 34 individuelle brudsteder med en tilhørende omfattende nedbrydning af digelinjen til følge. Det indre vandspejl nærmer sig det ydre vandspejl på en influensagtig facon, som angivet i Figur 3.4. Ved ekstremvandstande Risikoanalyse af Ribe Kog 10

14 i niveau med digekronen ender det indre vandspejl med at være identisk med det ydre vandspejl. Vandstand (m DVR90) Indre vandstand Ydre vandstand Middeltidsafstand (år) Figur 3.4 Middeltidsafstande for sammenhørende ydre og indre vandspejl i Ribe kog vurderet per 2002, Risiko_Ribe.xls, afsnit 5.1. Figur 3.4 afspejler også, at Ribe dige er et både meget solidt og højt dige, hvilket giver sig udslag i at ydre og indre vandspejl først for alvor begynder at konvergere ved vandstande med en middeltidsafstand omkring år. 3.2 Skader som følge af oversvømmelse Med udgangspunkt i det daværende Ministeriet for Offentlige Arbejders økonomiske analyse af digerne i vadehavsområdet, ref. /8/, og den offentlige ejendomsvurdering 2002, er der gennemført en opgørelse af de potentielle stormflodstab i Ribe kog. Tabene opgøres indenfor kategorierne: Privat beboelse, indbo og biler Landbrugsejendom, indbo, maskiner, husdyr og biler Digeskader Offentlige anlæg Markskader Driftstab beboelsesejendomme Driftstab landbrug På baggrund af en GIS (Geografisk Informations System) analyse af ejendomsdata fra Bygnings og Boligregistret 2002, ref. /4/, er ejendomsværdierne blevet fordelt i henhold til ejendommenes sokkelkoter. Når en ejendom udsættes for oversvømmelse forudsættes den at blive skadet i forhold til hvor højt vandet står over sokkelen. Eksempelvis forudsættes en privat beboelse at blive 60 % skadet ved en overvandstand på 0,5 m og 100 % ved en overvandstand på 3,0 m. Risikoanalyse af Ribe Kog 11

15 I Figur 3.5 er summen af alle tabskategorier angivet som funktion af den indre vandstand for alle områder i Ribe kog beliggende under 5 m DVR90 højdekurven. Kurven betegnes en skadeshypsograf og udtrykker hvor store skader en given indre vandstand aktiverer. På grund af områdeafgrænsningen har skadesummerne en øvre grænse på ca 5,7 mia. DKK Privat beboelse og indbo udgør det dominerende bidrag med 4,1 mia. DKK Skadeshypsografen i Figur 3.5 er dokumenteret i regnearket Skadeshypsograf_Ribe_final.xls, jvf. afsnit 5.1. Skadesum (mia. DKK 2002) Indre vandstand (m DVR90) Figur 3.5 Skadeshypsograf for Ribe kog baseret på ejendomsværdier som registreret i Bygnings- og boligregistret år 2002 og opgjort i henhold til Ministeriet for Offentlige Arbejders økonomiske analyse 1973, ref. /8/. Immaterielle skader i form af erhvervsmæssig relokalisering, tabt arbejdsfortjeneste, tabt omsætning, tab af livskvalitet, miljømæssige tab og kulturelle tab er der set bort fra, idet de ikke har kunnet kvantificeres indenfor projektets ressourcer. Det er på forhånd klart, at der knytter sig overordentlig store nationale kulturelle værdier til Ribe by. Under hensyntagen til at området er omfattet af et varslingssystem og procedurer for evakuering, ref. /7/, antages det at sandsynligheden for personskader er ubetydelig. 3.3 Beregning af risiko Risikoen beregnes som integralet af oversvømmelsens sandsynligheder og konsekvenser, ref. /2/. Konsekvensen af de indre vandspejl er opgjort som en monetær værdi i år 2002 kroner i afsnit 3.2 og skadeshypsografen er afbildet i Figur 3.5. Det indre vandspejls middeltidsfordeling er bestemt i afsnit 3.1, og afbildet i Figur 3.4. I Tabel 4 er det indre vandspejls middeltidsafstande sammenholdt med de aktiverede skadesummer. De enkelte risikobidrag fremgår af tabellen og den samlede risiko per år 2002 kan gøres op til ca ,- DKK/år for Ribe kog. Risikoanalyse af Ribe Kog 12

16 Indre vandstand Skade Middeltidsafstand Frekvens Risikobidrag (m DVR90) (mio. DKK 2002) (år) (1/år) (DKK 2002/år) 0, ,001-0,02 0, , ,16 2, , ,35 5, , ,53 7, , ,77 12, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Totale risiko Tabel 4 Skadesummer, sandsynligheder og resulterende risiko for sammenbrud af Ribe digelinje per år 2002, ref. Risiko_Ribe.xls, afsnit 5.1. Til illustration af Ribe diges beskedne risiko på ,- DKK/år kan man beregne risikoen under forudsætning af, at der ikke lå noget dige. Dette svarer til at de ydre vandstande kan trænge uhindret ind i det digebeskyttede område. Herved bliver risikoen, beregnet efter de samme principper som ovenfor, på hele 414,6 mio. DKK/år, ref. Risiko_Ribe. xls afsnit 5.1. Det nuværende Ribe dige er dermed ansvarlig for en årlig risikoreduktion på 414,3 mio. DKK/år. Dette afspejler de store værdier diget sikrer og det store samfundsmæssige anlægs- og driftspotential, der ligger i Ribe Kogs digesikring. Opgørelsen af skadesummer, som konsekvens af et indre vandspejl, er helt afgørende for resultatet af en risikoanalyse. Nærværende analyse har alene taget udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering 2002 af de digebeskyttede områder begrænset af højdekurven 5 m DVR90, se Figur 2.1. Skaderne omfatter privat beboelse, landbrugsejendomme, indbo, maskiner, biler, husdyr, digeskader, offentlige anlæg, markskader og driftstab i landbrug og beboelse. Der er set bort fra immaterielle skader i form af erhvervsmæssig relokalisering, tabt arbejdsfortjeneste, tabt omsætning, tab af livskvalitet, miljømæssige tab og kulturelle tab. De meget sjældne ydre vandstande er beskrevet ved en statistisk model; ref. /5/. Hvis vandstandsdatagrundlaget på sigt ændrer sig markant, kan det forrykke risikoanalysens resultat væsentligt. Stormflodernes forløb er tilnærmet ved et standardstormforløb for Vadehavsområdet og bølgeforholdene er relateret til vandstanden ved en stationær bølge model. Såfremt disse forudsætninger ændrer sig væsentligt Risikoanalyse af Ribe Kog 13

17 af f.eks. klimatiske årsager, vil det også forrykke risikoanlysens resultat. Risikoen er henregnet til basisåret Middelvandstanden uden for Ribe dige stiger lidt hvert år, ref. /5/, hvorved risikoen ligeledes forøges lidt. Hvis der benyttes længere tidsperspektiver eller en driftshorisont af længere varighed bør man være opmærksom på denne effekt. Risikoen inkluderer ikke bidrag fra sammenbrud af sluser og underføringer, men alene sammenbrud af det 15,3 km lange jorddige som følge af for- og bagskråningsbrud. Da Ribe Kog er omfattet af et varslingssystem og procedurer for evakuering, ref. /7/, er sandsynligheden for personskader antaget ubetydelig. Risikoanalyse af Ribe Kog 14

18 AFSNIT 4 Konklusion På baggrund af de seneste informationer vedrørende ekstremvandstandsstatistik, standardstormforløb, bølgedata, konstruktionsdata for Ribe dige, topografisk information og den offentlige ejendomsvurdering 2002 er risikoen som følge af Ribe diges sammenbrud bestemt. Den årlige risiko for de stormflodstruede områder under kote 5,00 m DVR90 er per år 2002 bestemt til blot ,- DKK/år. Den beskedne risiko afspejler at Ribe dige er både solidt og højt. Opgørelsen af skadesummer, som konsekvens af et indre vandspejl, er helt afgørende for resultatet af en risikoanalyse. Nærværende analyse har alene taget udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering Skaderne omfatter privat beboelse, landbrugsejendomme, indbo, maskiner, biler, husdyr, digeskader, offentlige anlæg, markskader og driftstab i landbrug og beboelse. Der er set bort fra immaterielle skader i form af erhvervsmæssig relokalisering, tabt arbejdsfortjeneste, tabt omsætning, tab af livskvalitet, miljømæssige tab og kulturelle tab. Beregningen af risiko baserer sig på Kystdirektoratets nuværende erfaringsgrundlag med de Danske diger og brudtyperne for- og bagskråningsbrud, ref. /2/. Digelinjen indeholder en række sluser og underføringer. Risikoanalysen indeholder ingen risikobidrag som følge af disse konstruktioners sammenbrud, idet der ikke findes gennemprøvede metoder til beregning af indre vandspejl. De meget sjældne ydre vandstande er beskrevet ved en statistisk model; ref. /5/. Hvis datagrundlaget ændrer sig markant, f.eks. af klimatiske årsager, kan det forrykke risikoanalysens resultat væsentligt. Da Ribe Kog er omfattet af et varslingssystem og procedurer for evakuering, ref. /7/, er sandsynligheden for personskader ubetydelig. Konklusion 15

19 AFSNIT 5 Referencemateriale 5.1 Datastruktur Risikoanalysens datamateriale, beregninger og analyser er samlet på vedlagte project CD. Data, beregninger og analyser er organiseret som MS Excel regneark, tekstfiler og grafik i datastrukturen i Figur 5.1. Risikoanalyse Indre vandstand Forskråningsbrud Bagskråningsbrud Hypsograf Ribe-ekstremstatistik Standardstormforløb Rapportering Skadeshypsograf Figur 5.1 Datastruktur for data og analyser der ligger til grund for Risikoanalyse af Ribe kog. Referencemateriale 16

20 5.2 Referencer /1/ Kystdirektoratet: Udviklingsprogram , /2/ Kystdirektoratet: Risikoanalyse af digebeskyttede områder, Udviklingsprogram , Laurits Bernitt, December 2005 /3/ Kystinspektoratet: Digeoversigt Syd- og Sønderjylland, Februar /4/ COMRISK: Risk Assessment for the Wadden Sea, Subproject SP 7, Kystdirektoratet, Interreg III B North Sea Region Programme of the European Union, September /5/ Kystdirektoratet: Højvandsstatistikker 2002, 27. Februar /6/ Dansk Hydraulisk Institut: Bølgeforhold i Vadehavet, Oktober /7/ Kystdirektoratet: Det Syd- og Sønderjyske Stormflodsberedskab, Kystdirektoratets Instruks, Rev. September /8/ Ministeriet for Offentlige Arbejder: Forstærkning af havdigerne i Tønder og Ribe amter, Økonomisk vurdering, Udvalget vedr. sikkerhedsforanstaltninger mod stormflodsfaren ved havdigerne i Tønder og Ribe amter, Januar Referencemateriale 17

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Resultater fra et transnationalt projekt gennemført af offentlige myndigheder er www.comrisk.org Indledning

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Din tilknytning til Vestkysten. Om oversvømmelse generelt

Din tilknytning til Vestkysten. Om oversvømmelse generelt Bilag Bilag Bilag 1: Følgebrev Bilag 2: Spørgeskema Bilag 3: Hypoteser Bilag 4: Kort med hele området + sample nummer Bilag 5: Referat af fokusgruppemøde Bilag 6: Eksempel på kote og bopæl Bilag 7: Kort

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgningomtilladelsetilkystbeskyttelse Detteansøgningsskemabenyttesvedansøgningomtilladelsetiletableringellerrenoveringafkystbeskyttelse. Huskatlæsevejledningenpåside7,førskemaetudfyldes. Eventuellespørgsmåltilansøgningsskemaogvejledningrettestilkystdirektoratetpåtlf.nr.99636363ellerviae

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Metoderapport Udkast Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, plantrin 2 Oktober 2013 Kolofon Titel Kortlægning af fare

Læs mere

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indledning........................................................................4

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 0-1 Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet Jacob Woge Nielsen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (printed)

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Kystsikring Halsskov Informationsmøde for interessekendegivelse Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Dagens program 12:00 Velkomst - Hvorfor er vi her i dag? 12:05 Hvad er der sket? Hvor er vi nu? Hvad

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30 Erosionsatlas Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands nordkyst This project was delivered under the DHI Business Management System certified by DNV to be in compliance with ISO 9001: Quality Management

Læs mere

At kommunikere i diagrammer

At kommunikere i diagrammer At kommunikere i diagrammer Statistik formidles grafisk i kurver, søjler, cirkler og tabeller, målet er at formidle data i form af tal på en let og overskuelig måde, så læseren hurtigt kan danne sig et

Læs mere

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf)

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf) From: tfors@gribskov.dk Sent: 19. juni 201412:19:40 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: Subject: Tilladelse til kystsikring Hej Marianne, jeg sender her som aftalt ansøgning om tilladelse til retablering af

Læs mere

Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør

Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør August 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Projekt KUP -

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Rapport 2003-10-13. Acceptkurve - Kvantitative Kriterier for Risikoaccept. Introduktion

Rapport 2003-10-13. Acceptkurve - Kvantitative Kriterier for Risikoaccept. Introduktion Rapport 2003-10-13 Jour.: DSTANDARD Sag: DX15260 DW/GRA/af Acceptkurve - Kvantitative Kriterier for Risikoaccept Introduktion En risikoanalyse for et givet scenarium, hvor konsekvensen kan være tab af

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

SIC Skagen Innovationscenter

SIC Skagen Innovationscenter SIC Skagen Innovationscenter Dr. Alexandrinesvej 75-9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: sic@shore.dk web: www.shore.dk Miljøminister Kirsten Brosbøl Personligt Børsgade 4 1215 København K. Skagen d.

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Verifikation af vandstandsprognoser: 2000

Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-14 Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

Temaopgave i statistik for

Temaopgave i statistik for Temaopgave i statistik for matematik B og A Indhold Opgave 1. Kast med 12 terninger 20 gange i praksis... 3 Opgave 2. Kast med 12 terninger teoretisk... 4 Opgave 3. Kast med 12 terninger 20 gange simulering...

Læs mere

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune

Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune Konsulentanalyse af det kommunale indkøb Ringsted Kommune 7. marts 2011 Sammenfatning Potentiale Praksis Opmærksomhedspunkter Konsulentteamet har beregnet effektiviseringspotentialet samlet til 16,7 procent

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 15.02.11 I kolonihaverne stod vandet så højt at man kunne sejle i kajak på vejene og i haverne. Oversvømmelsen i januar 2011 I

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013

Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb. November, 2013 Bilag VI: Generel information om almene boligorganisationer og AlmenIndkøb November, 2013 Indhold Introduktion til AlmenIndkøb og den almene boligsektor Information om AlmenIndkøb og den almene boligsektors

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr. 213629 Dokument

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018

Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Vejledning til projektansvarlige kulturaktører - i forbindelse med ansøgning og bevilling af tilskud fra Kulturaftale Vadehavet 2015-2018 Kulturregion Vadehavet har et ønske om at være i løbende dialog

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen stx123-mat/b-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere