Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002"

Transkript

1 Risikoanalyse af Ribe Kog - basisår 2002

2 Projekt Risikoanalyse af Ribe Kog - Basisår 2002 Startdato: Juli 2002 Slutdato: December 2005 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere (PM): Per Sørensen Holger Toxvig Madsen Laurits Michael Bernitt Holger Toxvig Madsen Irene Andersen Timeregistrering Kontering Godkendt af Nøgleord Distribution Risiko, Sandsynlighed, Konsekvens, Skade, Skadeshypsograf, Vadehavets standardstormforløb, Overløb, Brud, Ribe Kog, Indre vandstand, Indbo, Biler, maskiner, Husdyr, offentlige anlæg, Driftstab Internet, Transport- og Energiministeriet, Det Kongelige bibliotek Gr

3 Risikoanalyse af Ribe Kog -basisår 2002 Juni 2006

4 INDHOLD 1 Indledning Forudsætninger og baggrund Risikoanalyse af Ribe Kog Stormflod og oversvømmelse Skader som følge af oversvømmelse Beregning af risiko Konklusion Referencemateriale Datastruktur Referencer Indholdsfortegnelse

5 AFSNIT 1 Indledning Nærværende risikoanalyse for Ribe kog er udarbejdet som en del af Kystdirektoratetes (KDI) udviklingsprogram , ref. /1/. Formålet med projektet er at bestemme risikoen som følge af digebrud og oversvømmelse af området i og omkring Ribe, Ribe kog. Risikoen opgøres som produktet af sandsynlighed og konsekvens, ref. /2/. Konsekvenserne opgøres som tab af ejendomme, indbo, biler, maskiner, besætning, digeskader, offentlige anlæg, markskader og driftstab. Risikoen beregnes i kroner per år med basis i året De indre vandstande og risikoen beregnes alene som resultat af digelinjens sammenbrud. De to brudmåder forskråningsbrud og hydraulisk bagskråningsbrud gennemanalyseres, idet det forudsættes at alle øvrige brudtyper kun bidrager ubetydeligt til risikoen i Ribe kog. Tabene opgøres alene som materielle tab og driftstab, idet der er etableret beredskab til evakuering af personer og dermed forhindring af personskader, ref. /7/. Lemvig, december 2005 Laurits Bernitt & Holger Toxvig Madsen Indledning 2

6 AFSNIT 2 Forudsætninger og baggrund I Figur 2.1 er vist et oversigtskort for det digebeskyttede område omkring Ribe, Ribe kog. Området afgrænses ved højdekurven 5 m DVR90 og har et samlet areal på 97 km², ref. /4/. Området bebos idag af ca personer, og har en omfattende infrastruktur. Hovedparten af indbyggerne bor i hovedbyen Ribe, der har ekstraordinær kulturhistorisk værdi. Vilslev Nørre Farup Ribe Kammersluse Ribe Sønder Farup Vester Vedsted Figur 2.1 Det digebeskyttede område omkring Ribe, Ribe kog, med angivelse af digelinje og afgrænsning, ref. /3/ Forudsætninger og baggrund 3

7 Hypsografen i Figur 2.2 udtrykker Ribe kogs magasin volumen som funktion af koten, ref./4/. Det fremgår f.eks. at et indre vandspej i kote +4,00 m DVR90 svarer til indløb af m³ vand. Hypsografen antages at kunne ekstrapoleres lineært til kote 8,00 m DVR90. Volumen (mio. m³) Niveau (m DVR90) Figur 2.2 Magasinkapacitet af Ribe kog i tilfælde af digebrud, ref. /4/ Det første moderne havdige er anlagt i 1911 til 1914 og den seneste forstærkning er gennemført i 1978 til 1980, ref. /3/. Diget består af havdiget og søndre og nordre fløjdiger. Selve havdiget har en længde på m, ref. /3/. Digets principprofil er angivet i Figur 2.3. Kronen er 2,5 m bred og anlagt i kote 6,88 m DVR90. Forskråningen og kronen er beklædt med 1 m god klæg medens bagskråningen er beklædt med 0,5 m god klæg. Kvaliteten af klæglaget ansættes til 3, jf. ref. /2/ og /3/. Forskråningen er anlagt med anlæg 10 fra et opbygget forland i kote 2,38 m DVR90 og til kroneniveau. Bagskråningen er anlagt med anlæg 3. Digets kerne rumme det ældre havdige anlagt med spandkædemaskine og en formodet uensartet fordeling af materialer fra god klæg og til ren sand. I forbindelse med forstærkningen i 1978 til 1980 er kernen suppleret med indpumpet sand. 2,5 1,0 m klæg 6,88 0,5 m klæg 2,38 a = 10 Bærmevej Opbygget forland: 100 m bredt og afsluttet i kote +1,50 m Figur 2.3 Principprofil for Ribe havdige, med angivelse af kronekote, anlæg og klæglag, ref. /3/. 0 5 Ubenævnte mål i m Alle koter er iht. DNN 10 m Vadehavet ud for Ribe er et havområde præget af et kraftigt tidevand og meget høje stormfloder. Ekstremvandstandsstatistikken ved Ribe Kammersluse er angivet i Figur 2.4. Vandstandens hyppighed er karakteriseret ved den såkaldte middeltidsafstand. Middeltidsafstanden udtrykker hvor mange år, der i middel hengår mellem at den pågældende vandstand nås eller overskrides. Station Ribe har landets højeste 100 års vandstand på 499 (cm DVR90), ref. /5/. Med fordelingsparametrene i ref. /5/ er gentagelsesperioden for en vilkårlig ekstremvandstand fastlagt. Forudsætninger og baggrund 4

8 Ekstremvandstandsstatistikken for Ribe er bestemt under hensyntagen til det middelvandspejl, der herskede i Stationen er påvirket af en historisk relativ vandstandsstigning på 12 cm i perioden 1891 og til 1990, ref. /5/. Denne vandstandsstigning forudsættes at fortsætte i perioden 1990 og til 2002, som er basisår for risikoanalysen. Vandstand i forhold til DVR90 cm Frekvensfunktion for højvande, Log-Normal fordeling Standardafvigelse År Middeltidsafstand Figur 2.4 Ekstremvandstandsstatistik for Ribe Kammersluse, ref. /5/. For at kunne beregne bølgebelastningen på forskråningen og for at kunne bestemme såvel digebruddets udvikling som det indre vandspejl i kogen, er det nødvendigt at kende vandspejlforløbets tidslige udvikling omkring ekstremvandstanden. Til denne brug er der bestemt et standardstormforløb baseret på de 5 største storme registreret på vandstandsmålerne i Højer, Ballum, Ribe og Esbjerg. Vandspejlsforløbet er illustreret i Figur 2.5 og tabelleret i Tabel 1. Varighederne i Tabel 1 udtrykker hvor længe, vandstanden overskrider forskellige niveauer under maksimalvandstanden. Vandstand relativ til udgangsniveau (cm) Tid (timer) Figur 2.5 Vadehavets standardstormforløb baseret på de fem største storme registreret på vandstandsmålerne i Højer, Ballum, Ribe og Esbjerg. Forudsætninger og baggrund 5

9 Vandstandsniveau under maks. vandstand (cm) Varighed middel (timer) Spredning (timer) Tabel 1 Vadehavets standardstormforløb baseret på de fem største storme registreret på vandstandsmålerne i Højer, Ballum, Ribe og Esbjerg. Bølgeforholdene umiddelbart foran diget er ikke målt, men belyst ved stationære vindsimuleringer med Dansk Hydraulisk Instituts MIKE21 NSWmodel, ref. /6/. På denne baggrund er der etableret nedenstående relationer for den signifikante bølgehøjde Hm0 og middelbølgeperioden T m som funktion af de høje vandstande. Peak bølgeperioden T p antages relateret til middelbølgeperioden ved relation (3). H m0,ribe = η (η > 3.68 m DVR90) (1) T m,ribe = H m (2) Hvor η betegner vandstanden. T p,ribe = 1.2 T m,ribe (3) Forudsætninger og baggrund 6

10 AFSNIT 3 Risikoanalyse af Ribe Kog Principperne og de nødvendige modeller for at gennemføre en risikoanalyse er beskrevet i Risikoanalyse af digebeskyttede områder, ref. /2/. Risikoen bestemmes som integralet af de indre vandspejls sandsynligheder og skadeshypsografen. Skadeshypsografen udtrykker skadernes monetære omfang som funktion af koten på det indre vandspejl. Risikoberegningen falder derfor i to dele, dels en kortlægning af de indre vandspejls sandsynligheder og dels en værdisætning af skadesomfanget som funktion af de indre vandspejl. Sluttelig integreres sandsynligheder og konsekvenser til en risiko. Risikoen beregnes som en monetær værdi udtrykt i kroner per år og med basis i året Stormflod og oversvømmelse Stormflodernes ekstremvandstande og forløb foran Ribe dige er beskrevet i Kapitel 2. De ydre vandstandes sandsynligheder og varigheder er derfor kendt. Ved successivt at forøge de ydre vandstandsniveauer og benytte modellerne for bølgeoverløb, forskråningsbrud, kerneerosion, bagskråningsbrud og brududvikling, som beskrevet i Risikoanalyse af digebeskyttede områder, ref. /2/, kan de indre vandspejlsniveauer bestemmes og tillægges en middeltidsafstand. Ribe diges konstruktive egenskaber er beskrevet i Kapitel 2. Analysen af forskråningsbrud gennemføres i henhold til principperne opstillet i ref. /2/. Forskråningen analyseres for alle ydre vandspejl op til et niveau svarende til, at der optræder hydraulisk bagskråningsbrud, ref. /2/. Forskråningen opdeles i højdeklasser jvf. Figur 3.1, og der påsættes bølgelaste svarende til klassernes middelvandstandsniveauer, jf. ref. /2/. Vandstandenes varigheder bestemmes i henhold til Vadehavets standardstormforløb, fastlagt i Kapitel 2. Risikoanalyse af Ribe Kog 7

11 6,88 0,5 m klæg 2,38 a = 10 1,0 m klæg 2,5 Bærmevej Opbygget forland: 100 m bredt og afsluttet i kote +1,50 m 0 5 Ubenævnte mål i m Alle koter er iht. DNN 10 m Figur 3.1 Ribe dige analyseres for forskråningsbrud ved at opdele forskråningen i højdeklasser og påsætte bølgelaste svarende til klassernes middelvandstandsniveau og med varigheder i henhold til standardstormforløbet for Vadehavsområdet. De nærmere beregninger af forskråningsbruddet er dokumenteret i regnearket Gennemlokning_kerneerosion_Ribe.xls, afsnit 5.1. Ved en ydre vandstand på 5.25 m DVR90 optræder der netop en gennemlokning af den 15,3 km lange forskråning. Denne gennemlokning slås på faldende vand og forårsager derfor ingen kerneerosion. Ved en ydre vandstand på 6.46 m DVR90 optræder der massivt hydraulisk bagskråningsbrud som følge af bølgeoverløb større end 0,06 m³/s/m. Ved en vandstand på 6.46 m DVR90 forventes der i alt at optræde 3 gennemlokninger af forskråningen på Ribe dige. Dette reflekterer digets store styrke dels som følge af klæglagets kvalitet og tykkelse og dels som følge af forskråningens flade anlæg. For at en gennemlokning kan udvikle sig til et egentligt digebrud skal hele kernen gennemeroderes. Ved en ydre maksimalvandstand på 6.0 m DVR90 etableres den første gennemlokning ved vandstanden 5.8 m DVR90 og med centerniveau i kote 5.23 m DVR90, se Figur 3.1. Det efterfølgende skår har bundkote i niveauet 4.07 m DVR90. Skåret vil derfor være påvirket af vandstand og bølger i 9 timer i henhold til standardstormforløbet, Figur 2.5. En stor del af tiden er skåret imidlertid beliggende så langt under vandspejlet, at bølgerne ikke har nogen erosiv effekt. Skåret siges at være druknet og erosionen genoptages først på faldende vand. Gennemlokning og kerneerosion fører til en samlet dybde af skåret på 17 m, se regneark Gennemlokning_kerneerosion_Ribe.xls, afsnit 5.1. Et skår med denne dybde og i dette niveau er dog stadig betydeligt mindre end den samlede vidde af diget på 39 m. Generelt vil alle ydre vandspejl op til vandstanden 6.46 m DVR90 kun føre til få skår og ingen tilfælde af gennemerosion af kernen. Der foreligger derfor ingen beregningsmæssig risiko fra brudmåden forskråningsbrud på Ribe dige. De første indre vandspejl i Ribe kog genereres ved bølgeoverløb. Ved at integrere overløbsmængderne for stormfloder af forskellig højde, kan de indre vandspejlsniveauer bestemmes ud fra Ribe kogs hypsograf, Figur 2.2. I Tabel 2 er resultatet af disse beregninger gengivet for 5 ydre ekstremvandstande med bølgeoverløbsrater fra 1 til 57 (l/s/m). Stormfloderne er karakteriseret ved den ydre ekstremvandstand og vandstandens middeltidsafstand baseret på ekstremstatistikken for Ribe Kammersluse, ref. /5/. Indvandsproblemer i form af afstrømning fra områdets åer er der bortset fra i denne sammenhæng. Risikoanalyse af Ribe Kog 8

12 Ydre vandstand Middeltidsafstand Maksimal overløbsrate Overløbsmængde Indre vandstand (m DVR90) (år) (m³/s/m) (m³) (m DVR90) 5, , ,00 5, , ,02 6, , ,16 6, , ,35 6, , ,53 6, , ,77 Tabel 2 Ydre og indre vandspejl i Ribe kog som følge af bølgeoverløb, detailberegninger se Indre_vandspejl_Ribe.xls, afsnit 5.1. Ved den ydre vandstand 6,46 m DVR90 optræder der, som tidligere nævnt, massivt hydraulisk bagskråningsbrud i Ribe dige, som følge af at overløbsmængden når det kritiske niveau 0,06 m³/s/m, ref. /2/. Herefter forventes diget at gå i talrige brud som følge af overløb. På baggrund af erfaringerne med Juvre dige under stormfloden 3. december 1999, ref. /2/, forventes det, at der udvikles 34 egentlige brudsteder i det 15,3 km lange dige. Det ældre Ribe dige fra er anlagt på samme vis som Rejsby dige. Brudmodellen for Rejsby dige, ref. /2/, antages derfor også at være gyldig for Ribe dige. Under indtryk af den høje ydre vandstand bliver sammenbrudsprocessen meget voldsom. I Figur 3.2 er den tidslige udvikling af ydre og indre vandspejl, fra det kritiske overløb optræder ved vandstanden 6.46 m DVR90, og ind til indre og ydre vandspejl når samme niveau, afbildet. Brudprocessen er meget voldsom og i løbet af godt 2½ timer strømmer der 300 mio. (m³) vand ind. Indre vandspejl når op i niveau 5.69 m DVR90. Vandstand (m DVR90) Indre vandstand Ydre vandstand 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Tid (timer) Figur 3.2 Udviklingen i indre og ydre vandspejl fra kritisk overløb og til ydre og indre vandspejl når samme niveau i Ribe kog, ref. Indre_vandspejl_rev.xls, afsnit 5.1. Når ydre og indre vandstand når samme niveau, og erosionen ophører, er brudvidden i de enkelte brudsteder nået op på 120 m. I Figur 3.3 er brudviddens tidslige udvikling afbildet. Samlet vurderes at 4,1 km digelinje, svarende til godt 25 % af Ribe dige, nedbrydes ved en ydre ekstremvandstand på 6.46 m DVR90. Den indre maksimalvandstand beregnes at nå op på 5.69 m DVR90, jf. Figur 3.2 og beregningen Indre_vandspejl_Ribe_ rev.xls, afsnit 5.1. Risikoanalyse af Ribe Kog 9

13 Brudvidde (m) ,5 1 1,5 2 2,5 3 Tid (timer) Figur 3.3 Udviklingen i brudvidden i Ribe dige fra kritisk overløb optræder og til ydre og indre vandspejl når samme niveau og erosionen ophører, jf. Indre_vandspejl_rev.xls, afsnit 5.1. Ved stormfloder højere end 6.46 m DVR 90 bliver sammenbrudsprocessen stadig voldsommere. I Tabel 3 er de resulterende indre maksimale vandstande som følge af hydraulisk bagskråningsbrud i Ribe dige angivet for ydre vandstande fra 6.46 til 6.85 m DVR90. Ydre vandstand Middeltidsafstand Bølgeoverløb Totalt indløb Indre vandstand (m DVR90) (år) (mio. m³) (mio. m³) (m DVR90) 6, , ,68 6, , ,01 6, , ,32 6, , ,57 6, ,75 Tabel 3 Ydre og indre vandspejl i Ribe kog som følge af hydraulisk bagskråningsbrud, detailberegninger se Indre_vandspejl_Ribe.xls, afsnit 5.1. Bølgeoverløbets andel af den totale indstrømningsmængde stiger fra 1 til 12 % ved den ydre vandstand 6.85 m DVR90. Dette bidrag er dog omgærdet af en del usikkerhed idet bølgeoverløbsformlerne, Ref. /2/, er ekstrapoleret ud over deres normale gyldighedsområde. På baggrund af Tabel 3 antages det at ydre og indre vandspejl er sammenfaldende for vandstande fra 7,0 m DVR og højere. Til sammenligning er digekronen beliggende i 6,88 m DVR90. I Figur 3.4 er de ydre og de beregnede indre ekstremvandstande afbildet som funktion af middeltidsafstanden. På grund af de meget store middeltidsafstande er der anvendt en logaritmisk skala. De indledende indre vandstande er skabt ved bølgeoverløb. På grund af digets flade anlæg og kraftige klæglag forventes der kun ganske få skår og ingen deciderede forskråningsbrud. Når den ydre vandstand nærmer sig digets kronekote går Ribe dige i massivt hydraulisk bagskråningsbrud som følge af bølgeoverløbet. Vandet forventes efterfølgende at strømme ind gennem 34 individuelle brudsteder med en tilhørende omfattende nedbrydning af digelinjen til følge. Det indre vandspejl nærmer sig det ydre vandspejl på en influensagtig facon, som angivet i Figur 3.4. Ved ekstremvandstande Risikoanalyse af Ribe Kog 10

14 i niveau med digekronen ender det indre vandspejl med at være identisk med det ydre vandspejl. Vandstand (m DVR90) Indre vandstand Ydre vandstand Middeltidsafstand (år) Figur 3.4 Middeltidsafstande for sammenhørende ydre og indre vandspejl i Ribe kog vurderet per 2002, Risiko_Ribe.xls, afsnit 5.1. Figur 3.4 afspejler også, at Ribe dige er et både meget solidt og højt dige, hvilket giver sig udslag i at ydre og indre vandspejl først for alvor begynder at konvergere ved vandstande med en middeltidsafstand omkring år. 3.2 Skader som følge af oversvømmelse Med udgangspunkt i det daværende Ministeriet for Offentlige Arbejders økonomiske analyse af digerne i vadehavsområdet, ref. /8/, og den offentlige ejendomsvurdering 2002, er der gennemført en opgørelse af de potentielle stormflodstab i Ribe kog. Tabene opgøres indenfor kategorierne: Privat beboelse, indbo og biler Landbrugsejendom, indbo, maskiner, husdyr og biler Digeskader Offentlige anlæg Markskader Driftstab beboelsesejendomme Driftstab landbrug På baggrund af en GIS (Geografisk Informations System) analyse af ejendomsdata fra Bygnings og Boligregistret 2002, ref. /4/, er ejendomsværdierne blevet fordelt i henhold til ejendommenes sokkelkoter. Når en ejendom udsættes for oversvømmelse forudsættes den at blive skadet i forhold til hvor højt vandet står over sokkelen. Eksempelvis forudsættes en privat beboelse at blive 60 % skadet ved en overvandstand på 0,5 m og 100 % ved en overvandstand på 3,0 m. Risikoanalyse af Ribe Kog 11

15 I Figur 3.5 er summen af alle tabskategorier angivet som funktion af den indre vandstand for alle områder i Ribe kog beliggende under 5 m DVR90 højdekurven. Kurven betegnes en skadeshypsograf og udtrykker hvor store skader en given indre vandstand aktiverer. På grund af områdeafgrænsningen har skadesummerne en øvre grænse på ca 5,7 mia. DKK Privat beboelse og indbo udgør det dominerende bidrag med 4,1 mia. DKK Skadeshypsografen i Figur 3.5 er dokumenteret i regnearket Skadeshypsograf_Ribe_final.xls, jvf. afsnit 5.1. Skadesum (mia. DKK 2002) Indre vandstand (m DVR90) Figur 3.5 Skadeshypsograf for Ribe kog baseret på ejendomsværdier som registreret i Bygnings- og boligregistret år 2002 og opgjort i henhold til Ministeriet for Offentlige Arbejders økonomiske analyse 1973, ref. /8/. Immaterielle skader i form af erhvervsmæssig relokalisering, tabt arbejdsfortjeneste, tabt omsætning, tab af livskvalitet, miljømæssige tab og kulturelle tab er der set bort fra, idet de ikke har kunnet kvantificeres indenfor projektets ressourcer. Det er på forhånd klart, at der knytter sig overordentlig store nationale kulturelle værdier til Ribe by. Under hensyntagen til at området er omfattet af et varslingssystem og procedurer for evakuering, ref. /7/, antages det at sandsynligheden for personskader er ubetydelig. 3.3 Beregning af risiko Risikoen beregnes som integralet af oversvømmelsens sandsynligheder og konsekvenser, ref. /2/. Konsekvensen af de indre vandspejl er opgjort som en monetær værdi i år 2002 kroner i afsnit 3.2 og skadeshypsografen er afbildet i Figur 3.5. Det indre vandspejls middeltidsfordeling er bestemt i afsnit 3.1, og afbildet i Figur 3.4. I Tabel 4 er det indre vandspejls middeltidsafstande sammenholdt med de aktiverede skadesummer. De enkelte risikobidrag fremgår af tabellen og den samlede risiko per år 2002 kan gøres op til ca ,- DKK/år for Ribe kog. Risikoanalyse af Ribe Kog 12

16 Indre vandstand Skade Middeltidsafstand Frekvens Risikobidrag (m DVR90) (mio. DKK 2002) (år) (1/år) (DKK 2002/år) 0, ,001-0,02 0, , ,16 2, , ,35 5, , ,53 7, , ,77 12, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Totale risiko Tabel 4 Skadesummer, sandsynligheder og resulterende risiko for sammenbrud af Ribe digelinje per år 2002, ref. Risiko_Ribe.xls, afsnit 5.1. Til illustration af Ribe diges beskedne risiko på ,- DKK/år kan man beregne risikoen under forudsætning af, at der ikke lå noget dige. Dette svarer til at de ydre vandstande kan trænge uhindret ind i det digebeskyttede område. Herved bliver risikoen, beregnet efter de samme principper som ovenfor, på hele 414,6 mio. DKK/år, ref. Risiko_Ribe. xls afsnit 5.1. Det nuværende Ribe dige er dermed ansvarlig for en årlig risikoreduktion på 414,3 mio. DKK/år. Dette afspejler de store værdier diget sikrer og det store samfundsmæssige anlægs- og driftspotential, der ligger i Ribe Kogs digesikring. Opgørelsen af skadesummer, som konsekvens af et indre vandspejl, er helt afgørende for resultatet af en risikoanalyse. Nærværende analyse har alene taget udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering 2002 af de digebeskyttede områder begrænset af højdekurven 5 m DVR90, se Figur 2.1. Skaderne omfatter privat beboelse, landbrugsejendomme, indbo, maskiner, biler, husdyr, digeskader, offentlige anlæg, markskader og driftstab i landbrug og beboelse. Der er set bort fra immaterielle skader i form af erhvervsmæssig relokalisering, tabt arbejdsfortjeneste, tabt omsætning, tab af livskvalitet, miljømæssige tab og kulturelle tab. De meget sjældne ydre vandstande er beskrevet ved en statistisk model; ref. /5/. Hvis vandstandsdatagrundlaget på sigt ændrer sig markant, kan det forrykke risikoanalysens resultat væsentligt. Stormflodernes forløb er tilnærmet ved et standardstormforløb for Vadehavsområdet og bølgeforholdene er relateret til vandstanden ved en stationær bølge model. Såfremt disse forudsætninger ændrer sig væsentligt Risikoanalyse af Ribe Kog 13

17 af f.eks. klimatiske årsager, vil det også forrykke risikoanlysens resultat. Risikoen er henregnet til basisåret Middelvandstanden uden for Ribe dige stiger lidt hvert år, ref. /5/, hvorved risikoen ligeledes forøges lidt. Hvis der benyttes længere tidsperspektiver eller en driftshorisont af længere varighed bør man være opmærksom på denne effekt. Risikoen inkluderer ikke bidrag fra sammenbrud af sluser og underføringer, men alene sammenbrud af det 15,3 km lange jorddige som følge af for- og bagskråningsbrud. Da Ribe Kog er omfattet af et varslingssystem og procedurer for evakuering, ref. /7/, er sandsynligheden for personskader antaget ubetydelig. Risikoanalyse af Ribe Kog 14

18 AFSNIT 4 Konklusion På baggrund af de seneste informationer vedrørende ekstremvandstandsstatistik, standardstormforløb, bølgedata, konstruktionsdata for Ribe dige, topografisk information og den offentlige ejendomsvurdering 2002 er risikoen som følge af Ribe diges sammenbrud bestemt. Den årlige risiko for de stormflodstruede områder under kote 5,00 m DVR90 er per år 2002 bestemt til blot ,- DKK/år. Den beskedne risiko afspejler at Ribe dige er både solidt og højt. Opgørelsen af skadesummer, som konsekvens af et indre vandspejl, er helt afgørende for resultatet af en risikoanalyse. Nærværende analyse har alene taget udgangspunkt i den offentlige ejendomsvurdering Skaderne omfatter privat beboelse, landbrugsejendomme, indbo, maskiner, biler, husdyr, digeskader, offentlige anlæg, markskader og driftstab i landbrug og beboelse. Der er set bort fra immaterielle skader i form af erhvervsmæssig relokalisering, tabt arbejdsfortjeneste, tabt omsætning, tab af livskvalitet, miljømæssige tab og kulturelle tab. Beregningen af risiko baserer sig på Kystdirektoratets nuværende erfaringsgrundlag med de Danske diger og brudtyperne for- og bagskråningsbrud, ref. /2/. Digelinjen indeholder en række sluser og underføringer. Risikoanalysen indeholder ingen risikobidrag som følge af disse konstruktioners sammenbrud, idet der ikke findes gennemprøvede metoder til beregning af indre vandspejl. De meget sjældne ydre vandstande er beskrevet ved en statistisk model; ref. /5/. Hvis datagrundlaget ændrer sig markant, f.eks. af klimatiske årsager, kan det forrykke risikoanalysens resultat væsentligt. Da Ribe Kog er omfattet af et varslingssystem og procedurer for evakuering, ref. /7/, er sandsynligheden for personskader ubetydelig. Konklusion 15

19 AFSNIT 5 Referencemateriale 5.1 Datastruktur Risikoanalysens datamateriale, beregninger og analyser er samlet på vedlagte project CD. Data, beregninger og analyser er organiseret som MS Excel regneark, tekstfiler og grafik i datastrukturen i Figur 5.1. Risikoanalyse Indre vandstand Forskråningsbrud Bagskråningsbrud Hypsograf Ribe-ekstremstatistik Standardstormforløb Rapportering Skadeshypsograf Figur 5.1 Datastruktur for data og analyser der ligger til grund for Risikoanalyse af Ribe kog. Referencemateriale 16

20 5.2 Referencer /1/ Kystdirektoratet: Udviklingsprogram , /2/ Kystdirektoratet: Risikoanalyse af digebeskyttede områder, Udviklingsprogram , Laurits Bernitt, December 2005 /3/ Kystinspektoratet: Digeoversigt Syd- og Sønderjylland, Februar /4/ COMRISK: Risk Assessment for the Wadden Sea, Subproject SP 7, Kystdirektoratet, Interreg III B North Sea Region Programme of the European Union, September /5/ Kystdirektoratet: Højvandsstatistikker 2002, 27. Februar /6/ Dansk Hydraulisk Institut: Bølgeforhold i Vadehavet, Oktober /7/ Kystdirektoratet: Det Syd- og Sønderjyske Stormflodsberedskab, Kystdirektoratets Instruks, Rev. September /8/ Ministeriet for Offentlige Arbejder: Forstærkning af havdigerne i Tønder og Ribe amter, Økonomisk vurdering, Udvalget vedr. sikkerhedsforanstaltninger mod stormflodsfaren ved havdigerne i Tønder og Ribe amter, Januar Referencemateriale 17

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Højvandsstatistikker 2007

Højvandsstatistikker 2007 Højvandsstatistikker 2007 Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 Gr. 104-X-2-2007 Projekt Højvandsstatistikker 2007 Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Højvandsstatistikker 2002

Højvandsstatistikker 2002 Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................

Læs mere

Digeoversigt. Syd- og Sønderjylland. Maj 2011. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk

Digeoversigt. Syd- og Sønderjylland. Maj 2011. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Syd- og Sønderjylland Maj 2011 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Syd- og Sønderjylland Maj 2011 Revisionsoplysninger Projekt Startdato Januar 2010 Slutdato Maj 2011 Projektansvarlig (PA)

Læs mere

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Vej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Tekst fra ansøgning på mail sendt til Naturstyrelse som har videre sendt mailen til Kystdirektoratet. Den 26. juli 2015 Digelaget for Havnebydiget, i den sydlige ende af Rømø, ønsker at forstærke diget

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?

Digerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget? Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende: ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,

Læs mere

Screening af landområder i Lolland Kommune

Screening af landområder i Lolland Kommune Lolland kommune Screening af landområder i Lolland Kommune November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Lolland kommune Screening af landområder

Læs mere

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende

Læs mere

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen)

Notat. Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å. : Holbæk Kommune. : Peter Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Notat Grontmij A/S Dusager 8 Aarhus N Danmark T +5 8 5 F +5 8 555 www.grontmij.dk CVR-nr. 85 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Gislinge Å 7. september 5 Vores reference:..5

Læs mere

2012 Højvandsstatistikker

2012 Højvandsstatistikker Projekt Startdato November Slutdato April 2013 Projektansvarlig (PA) Projektleder (PL) Projektmedarbejder (PM) Per Sørensen Carlo Sørensen Carlo Sørensen Holger Toxvig Madsen Søren Bjerre Knudsen Birgit

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 - kystteknisk fundament og teknisk/økonomisk beskrivelse September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen

Læs mere

Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne

Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne Metoder til vurdering af de hydrauliske forhold i recipienterne EVA-temadag den 24. september 2015 Anja Thrane Hejselbæk Thomsen, anja@orbicon.dk Morten Larsen, mola@orbicon.dk Indhold Naturlig afstrømning

Læs mere

Fremtidens landbevægelser og havstigning

Fremtidens landbevægelser og havstigning Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 11-12-2015 - Fil nr. 5 opdateret) MOF Alm.del Bilag 128 Offentligt Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt

Ansøgning om reguleringsprojekt BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering

Bilag 1. Kystbeskyttelse dimensionering Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 9. Maksimal

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen

Præsentation af Henrik Mørup-Petersen 1 Præsentation af Henrik Mørup-Petersen Erfaring: 49 år hos Rambøll i Odense, Virum og Tunesien, de første 35 år med Store byggerier og anlægsopgaver i Danmark og udlandet. Havnebygning, design af Storebæltsbroens

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Regneark til bestemmelse af CDS- regn

Regneark til bestemmelse af CDS- regn Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der

Læs mere

FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til. Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs

FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til. Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs FORSLAG TIL Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved Sandager Næs Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 Forslag til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1.1-1 for et sommerhusområde ved

Læs mere

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de

Læs mere

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,

Læs mere

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr.

Silkeborg Langsø. Vurdering af muligheder for højvandsreduktion. Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø. Fynsgade Silkeborg SE Nr. Q - Holm Consult Fynsgade 4 8600 Silkeborg SE Nr. 10 47 53 41 Højvandsreduktion i Silkeborg Langsø Silkeborg Langsø Vurdering af muligheder for højvandsreduktion Oktober 2002 Rekvirent Århus Amt Natur

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen Højvandsbeskyttelse af Halsskov Område 1: Granskoven Område 3: Strandvejen Område 2: Jægersvej-Søvænget- Værftet 06. Februar 2014 Af Jan Dietrich, NIRAS 08/01/2014 Halsskov 1 Inddeling i oversvømmelsesområder

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget

Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten. Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Sandheden om kystbeskyttelse på vestkysten Samt urigtige oplysninger til Miljøministeren og Folketinget Urigtige oplysninger Investering 3 milliarder 1.0 Kystdirektoratet Ifølge Nordjyske siger du at Sandfodring

Læs mere

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011 Rapport Hvidovre Kommune April 2011 Udgivelsesdato : 14. april 2011 Projekt : 22.0011.02 Udarbejdet : Ulrike Klasterer Kontrolleret : Erling Kristiansen Godkendt : Erling Kristiansen Hvidovre Kommune 1

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

REGULATIV RIBE KOMMUNE FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD. Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815

REGULATIV RIBE KOMMUNE FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD. Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815 DECEMBER 1997 REGULATIV FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD I RIBE KOMMUNE Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815 RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Værktøj: Prognose for jordressource Eksempel Strategi for jordhåndtering i Vinge 1.1.1 HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING 1 FORMÅLET MED NOTATET Dette

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens

Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Dato: 20.9.2010 Dokumentnr. 08/00652-16 Sagsbehandler: Anna Louise Seiersbøl Østergaard Direkte tlf.nr.: 99 63 63 37 Deres reference: Kystdirektoratets bemærkninger

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Dette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to.

Dette mail gensendes i to sendinger da der restriktioner på max 20MB, dette er mail et af to. From: Ib Rasmussen Sent: 18. juni 2014 07:34:37 To: Kystdirektoratet (kdi); Ilse Gräber (igr) Cc: Subject: VS: KDI sagsnr. 14/00501 - Grundejerforeningen Laveskov Villaby, 3050 Humlebæk - Ansøgning om

Læs mere