Dagsorden. Frie Skolers Lærerforening Hovedbestyrelsen

Transkript

1 Mødereferat: Frie Skolers Lærerforening Hovedbestyrelsen Dato: december 2013 Sted: Hornstrup Kursuscenter Start: kl Slut: kl URO/HWI/PHS Hovedbestyrelsen: Uffe Rostrup (formanden), Monica Lendal Jørgensen (næstformanden), Hanne Lindbjerg Kristensen (HLK), Ricky Bennetzen (RB), Rikke Josiasen (RJ), Thomas Münchow (THM), Søren Vogth Hansen (SVH), Minna Riis (MR), Annie Storm (AST), Finn Petersen (FP), Hans Erik Hansen (HEH), Anders Munk (AM), Lars Holm (LH), Rud Nielsen (RN). Afbud: Sekretariatet: Sekretariatschef Henrik Wisbech (HWI), vicesekretariatschef Henrik Lykø Hansen, Peter Houlberg Salomonsen (PHS) referent, Temadel onsdag: Paul Brüniche-Olsen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Forretningsudvalget a. Kort intro til de nye arbejdstidsregler/ HLH b. Orientering om partsudvalg c. om skolekom konferencer d. om indmeldelse i Skolens Venner e. Drøftelse og indstilling om konkurs beredskab f. om juridisk hjælp i straffesager g. om oprustning af sekretariatet (fortroligt notat) h. af revision (fortroligt notat) i. Kontingent i. Orientering om lån til medl. med dårlig økonomi ii. om kredskontingent i foråret iii. Dobbeltorganiserede j. af køreplanen for intro af nye kredse. k. om afholdelse af Rep. møde 2014 l. om valg af ledersuppl. til forligsnævn m. om revision af afsnit i HB mappen om kredsformændenes vilkår. n. Bemanding af stand hos FKF o. Gennemgang af BDO rapporter om skolernes tilstand 3. Uddannelsespolitisk udvalg 4. Flere i fællesskab a. om afholdelse af kredsmøder for medlemmer på skoler uden TR om arb. tid og valg af TR. 1

2 b. Minikurser hvem byder velkommen? c. Indsats for valg af TR d. Kredsformændenes rundringninger til nye medlemmer e. FTF - Er du OK 5. Organisationsudvalget a. vedr. indtægtsgivende virksomhed i kredsene b. vedr. selvevaluering af rejseudgifter c. vedr. elektronisk kørselsindberetning d. vedr. kampagner om samkørsel e. vedr. ansøgning om to ekstra møder f. af forretningsordenen til stiftende kredsgeneralforsamlinger 6. Kursusudvalg 7. Arbejdsmiljøudvalg 8. Indkomne forslag 9. Foreningens økonomi 10. Meddelelser fra: A. Formand/næstformand B. Øvrige HB-medlemmer C. Sekretariatet 11. Personsager 12. Eventuelt 2

3 Referat Beslutningsprotokollen blev gennemgået. 1. Godkendelse af dagsorden Punkt 2 g bliver behandlet efter 2 b. Og punkt 2 j bliver behandlet efter punkt 2 g. punkt 2 k bliver ændret til evaluering af repræsentantskabsmøde 2013 og indstilling om afholdelse af repræsentantskabsmøde Nyt punkt 7a med indstilling om aflysning af temadag. Nyt punkt 7b med indstilling om afholdelse af AMR/TR-møder. 2. Forretningsudvalget a. Kort intro til de nye arbejdstidsregler/ HLH HLH har udvalgt de vigtigste områder fra temadagene for tillidsrepræsentanter og deres suppleanter. På temamøderne understreges indledningsvist, at det skriftlige grundlag er FSL s sammenskrivning af reglerne. Der er ikke kommet, og der kommer ej heller, et statsligt cirkulære om de nye arbejdstidsregler. Herudover starter møderne med, at en række myter beskrives og punkteres. Baggrunden er, at TR-reglerne er uændrede, det er arbejdstiden, der fra næste sommer er forandret. Udgangspunktet er herudover den datasammenskrivning, der er på vej til skolerne fra Moderniseringsstyrelsen. Materialet, der sammenskrives, vil være Lov nr. 309, Aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten, fremsættelsesbemærkninger til lovforslaget samt det bevarede fra de gamle arbejdstidsaftaler. Om værnsreglerne kan siges, at der ganske vist er tale om forholdsvist vage formuleringer, men omvendt opfordrer foreningen på møderne til, at de tages seriøst, så vi aktivt bruger værnsreglerne til at sikre rimelige og hensigtsmæssige organiseringer af arbejdstiden på de frie skoler. Der er en problematik omkring de deltidsbeskæftigede og skolernes brug af deltidsbeskæftigede ift. de nye arbejdstidsregler. Friskoleforeningen har meldt meget bastant ud omkring brugen af deltidsansatte. På temamøderne gøres opmærksom på, at deltidscirkulæret siger, at deltidsansatte har fortrinsret til ledige timer og dermed til højere beskæftigelsesgrad. Om opgaveoversigten gøres opmærksom på, at TR er en spiller ift. denne. Ikke i første omgang, hvor opgaveoversigten drøftes med den enkelte medarbejder, men i anden omgang, hvis medlemmet på det tidspunkt ønsker, at TR medvirker i en drøftelse. Og TR skal gøres bekendt med både opgaveoversigter for alle ansatte og med ændringer i opgaveoversigten. Hvis opgaveoversigten er meget lidt udførligt beskrevet, så er det vigtigt, at ledelsen gør tydeligt opmærksom på, hvad der ligger i den enkelte opgave. Et HB-medlem gør opmærksom på, at der har været mange tillidsrepræsentanter, der har brugt ordet forhandling, dvs. individuel forhandling, om opgaveoversigten. Vi skal fremover være meget klare på ikke at bruge denne betegnelse, men i stedet bruge ordet samtale eller dialog. 3

4 Tidsregistrering bliver drøftet indgående på temamøderne, og tilbagemeldinger fra såvel tillidsrepræsentanter som skoleforeninger er, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt der skal være tidsregistrering, men mere hvordan tidsregistrering skal ske. Blandt andet spørgsmålet om undervisningstillæg og beskæftigelsesgrad gør det nødvendigt med tidsregistrering. Ift. reglen om 175 timer til ansatte, der er fyldt 60 år, så gøres der meget ud af at fortælle, at de 175 timer jo ikke længere kan være ekstra egentid, men fremover bliver 175 timer, som den ansatte selv kan disponere over, dvs. der er tale om frihed. Lokale aftaler er et vigtigt punkt, og det er her afgørende, at der fortsat eksisterer muligheden for sådanne. Skoler, der indgår lokale aftaler, bliver ikke straffet eller sanktioneret på nogen måde. Omvendt er der dog ingen forpligtelse. Foreningens anbefaling er, at det nøje overvejes, om det kan betale sig at indgå en lokal aftale. En aftale gælder alle ansatte under overenskomsten, og en sådan aftale indgået mellem TR og ledelsen kan blive prøvet i det fagretlige system. Hvis, derimod, en aftale er indgået mellem medarbejder og ledelsen, så er der ikke tale om en egentlig aftale, og der kan ikke ske en fagretlig behandling af en sådan aftale. Den enkelte lærer er kun juridisk sikret ved en aftale indgået af TR. Alle andre forståelser, eller hvad man vælger at kalde det, kan ændres med omgående virkning ved ledelsesbeslutning. Der bliver på møderne spurgt, om den enkelte ansatte har krav på at kunne være på skolen i 37 timer om ugen. Og det bliver bekræftet, at det er tilfældet. Det bliver pointeret, at hvis man på den enkelte skole vælger at indgå en lokal aftale, så er det helt afgørende, at en aftale er præcis. Der rådes til ikke at indgå lokale aftaler om årsnorm. I stedet peges på den fortsatte mulighed for, at TR kan indgå rammeaftale om plustid. Endelig gennemgås ulempegodtgørelserne, dvs. godtgørelsen for ulemper, der på frie grundskoler ikke er dækket af den egentlige ulempegodtgørelse. Der er i stedet tale om godtgørelse for fx tjeneste efter kl. 17 på hverdage. Der er således allerede vha. ulempegodtgørelsen på de ca. 60 kr. pr måned afregnet for fx deltagelse i lejrskoler. b. Orientering om partsudvalg Ifm. lovindgrebet optrådte såkaldt partsudvalg om midler til kompetenceudvikling og til et område, der kaldes tillid og samarbejde. Næstformanden orienterede om, at der i partsudvalget om kompetenceudvikling er afholdt to møder. Det er lykkedes FSL at få indflydelse på, hvad der senere bliver meldt ud som værende gældende ift. de midler, som skolerne kan bruge til kompetenceudvikling. Fx vil det være obligatorisk, at der skal ske en drøftelse om kompetenceudvikling på den enkelte skole tidligt i processen. Det ser dermed ud til, at det kan nytte at tage del i arbejdet i partsudvalget. Foreningen har for øvrigt meldt klart ud, at vi forbeholder os ret til også senere at kritisere såvel ordningen med at sende ikke-øremærkede midler direkte til skolerne som niveauet i midlerne. Møde i denne uge er aflyst fra ministeriets side. c. om skolekom konferencer Der er oprettet to særlige konferencer, en for internationale og en for store skoler, og efterfølgende har det vist sig, at der er behov for afklaring af, hvor meget foreningen skal blande sig i debatterne. Spørgsmålet er, om der i sådanne fora er behov for korrektion, når en politisk valgt eller en ansat konsulent læser noget, der fx ikke flugter med overenskomsten. en går på, at vi laver en tekst, der tydeligt på hver konference gør opmærksom på, at for- 4

5 eningen ikke står inde for indholdet, der kommer frem på konferencen. Hvis et KB- eller HBmedlem skriver i konferencen, så tegner denne ikke med bemærkningen foreningens politik. Det kunne herudover være hensigtsmæssigt at tilknytte en konsulent til en konference, så der, hvis det vurderes nødvendigt, sker korrektion. Et HB-medlem gør opmærksom på, at man godt kan læse et indlæg på en konference, uden at det optræder i konferencens historik. Et andet HB-medlem ønsker en ændring fra tre til seks måneder som frist for, hvornår en konference nedlægges. Det blev vedtaget. : 1. Der laves en standardskrivelse til alle nye konferencer med udgangspunkt i nedenstående eksempel. 2. Det skal fremgå af skrivelsen at konferencen er oprettet, fordi den lever op til mindst et af disse kriterier: a. Forslag fra medlem eller HB b. Den giver mulighed for netværksdannelse og/eller udvikling c. Den giver mulighed for erfarings- og videns udveksling i forhold til et givent emne (fx klasserumsledelse, inklusion, AKT o.l.) 3. KB og HB har læseret (ikke skriveret) til alle konferencer, som de ytrer ønske om at følge. Disse har skriveret, såfremt emnet omfatter deres egne interesseområder. Hvis et KB eller HB medlem skriver i en konference, så er det altid på egne vegne aldrig foreningens. Konferencens målgruppe (og deltagere) er i øvrigt TR er, suppleanter, medlemmer alt efter konferencens formål. Dette defineres af sekretariatet. 4. En konsulent sættes på en ny konference for at kunne følge med i debatten og svare på faktuelle spørgsmål og rette evt. faktuelle fejl, således at disse ikke udbredes, men korrigeres. Vedtaget, og en konference nedlægges, hvis der i seks måneder ikke har været aktivitet. d. om indmeldelse i Skolens Venner Skolens Venner er tidligere over for HB blevet beskrevet. Der er tale om en organisation, der har til formål at bakke op om den danske grundskole og arbejde for at højne lærernes og skolernes anseelse. Prisen for medlemskab er ukendt. Næstformanden er af den holdning, at foreningen bør indmelde sig og følge med i, hvad der sker. : FSL meldes ind, dog afhængigt af kontingentets størrelse som endnu ikke er fastlagt for organisationsmedlemmer. 5

6 e. Drøftelse og indstilling om konkurs beredskab Der er tale om en opfølgning på den praksis, der blev indført i 2012, hvor der viste sig et stort antal konkurser. I 2012 blev således indført en slags omsorgsmøder, der afvikles meget hurtigt efter besked om en skoles konkurs. Både medlemmer og sekretariat oplever, at ordningen fungerer godt. : Det indstilles, at ordningen permanentgøres. f. om juridisk hjælp i straffesager Emnet har tidligere været vendt i HB. Holdningen har hele tiden været, at i og med, at der er tale om civile sager, så kan vi desværre ikke støtte medlemmer i sådanne sager. Da der er tale om sager, der kan medføre meget store omkostninger, er tiden ikke den rette for ændring af praksis. I ganske særlige sager, såsom sager af principiel betydning for foreningen, kan HB dog beslutte at gå ind i sådanne sager og afholde udgifter til advokatbistand. : Den nuværende praksis, hvorefter FSL som udgangspunkt ikke afholder udgifter til medlemmers advokatbistand i straffesager, fastholdes. HB kan dog efter forudgående ansøgning og i ganske særlige principielle tilfælde efter en konkret vurdering dispensere fra dette udgangspunkt. Ikke til referat. g. om oprustning af sekretariatet (fortroligt notat) h. af revision (fortroligt notat) Formanden og HWI redegjorde for overvejelserne bag indstillingen, og der var bred opbakning i HB til indstillingen om revision, hvor RSM+ vælges fra Revision Der udarbejdes indstilling om valg af revisor. Der udsendes særligt bilag. Pkt. behandles fortroligt. i. Kontingent Formanden oplyste, at han og næstformanden kontakter alle medlemmer, der har givet negative begrundelser for udmeldelser. Det er vigtigt, at de får en ordentlig behandling. Antallet er dog heldigvis forholdsvist begrænset. De fleste udmeldelser handler om skifte til andet job uden for de frie skoler osv. Der var udbredt tilfredshed med den nye praksis om, at kredsformændene modtager oplysning om udmeldelse, herunder begrundelser. Der blev spurgt til, hvornår dele af hjemmesiden gøres eksklusiv medlemmer. 6

7 HWI fortalte, at det er afgørende, at medlemmer oplever overgangen til en eksklusiv del af hjemmesiden som uproblematisk. Det er vigtigt at sikre, at det ikke bliver forbundet med irritation at skulle taste koder. Det skal fungere let. Og selve udvælgelsen af emner, der gøres eksklusive, overvejes grundigt. Den nye hjemmeside ændres snarligst. Oplysninger om udmeldelser sendes hurtigst muligt og løbende til kredsformændene. Formand eller næstformand deltager i møder på skoler, hvor der er diskussioner om kontingent og medlemskab af foreningen, hvis en TR eller en gruppe medlemmer inviterer til et sådant. Et HB-medlem spurgte ind til ordningen med, at der kan betales kontingent for et helt år og dermed opnå en måneds rabat. Har vi interesse i at gøre tydeligere opmærksom på denne ordning? HWI redegjorde for fordele og ulemper forbundet med rabatordningen. Administrativt er det en stor opgave, mens det fastholdelsesmæssigt er fordelagtigt. Fristen for at bruge ordningen er 1. februar Vi fortsætter med at gøre opmærksom på ordningen, blandt andet gennem de to næste numre af Frie Skoler. i. Orientering om lån til medl. med dårlig økonomi HWI orienterede om, hvordan den tidligere beslutning i HB om at træde til over for medlemmer, der er i økonomiske vanskeligheder. Det er vanskeligt at gå ind i konkrete vurderinger. Derfor tilbydes i stedet et lån til de, der har henvendt sig, med en løbetid på 4 til 6 år. Der har ikke været tale om et stort antal henvendelser. ii. om kredskontingent i foråret Baggrunden for indstillingen er, at der indkræves et samlet kontingent, dvs. fra 1. januar 2014 opkræves ikke længere kredskontingent. Kontingentet for almindelige medlemmer pr. 1. januar 2014 er 980 kr. pr. måned, og i de første 4 måneder i 2014 modtager kredsene det fastsatte kredskontingent. iii. Dobbeltorganiserede BUPL-delen har ikke været omfattet af konflikt, og spørgsmålet er nu, hvordan kontingent for denne gruppe af medlemmer skal være. En indstilling er ikke nu mulig, men der ønskes en beslutning i HB om, at FU undersøger, hvordan beskæftigelsesgraderne er fordelt, hvorefter kontingent kan fastsættes. Der skal opkræves kontingent fra 1. januar, og derfor er der brug for hurtig stillingtagen. Et HB-medlem gjorde opmærksom på, at der eksisterer medlemmer, der ikke har været i konflikt, der i 2014 skal betale det høje kontingent. Så spørgsmålet er, om der skal laves særlige hensyn til dobbeltorganiserede. Grundprincippet er solidaritet, også ift. kontingent. Et andet HB-medlem var af den holdning, at konfliktkontingentet skal differentieres ift. den enkeltes ansættelsesgrad. 7

8 En ordning præsenteres inden jul for HB på nettet. Hvis ansættelsesgrader skal indgå som en faktor, så skal det afgøres, om det er ansættelsesgrader fra foråret eller de aktuelle, der skal lægges til grund. j. af køreplanen for intro af nye kredse. Der er lavet et forslag om, hvordan processen håndteres. Der er lyttet til ønsket om at lægge nogle af de stiftende kredsgeneralforsamlinger tidligere i april. Påsken gør dog, at ikke alle kredsgeneralforsamlingerne kan rykkes frem. Et HB-medlem spørger ind til valgprocessen. Svaret er, at den, der får flest stemmer, vælges for to år, mens den, der får næst flest stemmer, vælges for et år. Der spørges, om fuldmagt og brevstemmer kan accepteres. Det kan de ifølge vedtægterne ikke. Der laves en udførlig beskrivelse af, hvordan valgene sker, så det sikres, at samme proces følges i alle kredse. Der blev spurgt ind til, om datoerne kan ændres. Datoerne fastholdes. En kandidat kan godt, selvom kandidaten er forhindret på tidspunktet for afholdelse af den stiftende kredsgeneralforsamling og således ikke er til stede, opstilles og vælges. Dog kan et flertal på kredsgeneralforsamlingen underkende valgbarheden. Forretningsordenen, der sendes ud, vil beskrive, at den stiftende generalforsamling afgør, hvem der kan vælges. Selve forretningsordenen bliver dog behandlet under den senere behandling af punkter fra Organisationsudvalget. Stederne for de stiftende generalforsamlinger er ikke besluttet endnu, men det forsøges lagt på skoler, hvor der er rimeligt mange medlemmer, herunder skoleleder, og herudover vil placeringen være geografisk central ift. de nye kredses afgrænsninger. Det konstituerende møde var oprindeligt ikke tænkt afholdt umiddelbart efter den konstituerende generalforsamling. Spørgsmålet er, om vi skal lægge op til dette, eller vi skal planlægge med, at de konstituerende møder sker senere. Da det netop er besluttet, at man kan opstille uden at være til stede, planlægges med konstituerende møder senere. Dog vil det være vigtigt, at det konstituerende møde sker forholdsvist hurtigt og fx inden for 14 dage efter den stiftende kredsgeneralforsamling. Det vil være hensigtsmæssigt, at det konstituerende møde planlægges på generalforsamlingen. Køreplan for etablering af kredsene Det indstilles, at den udarbejdede køreplan tiltrædes. Bilag udsendes særskilt. k. Evaluering af repræsentantskabsmøde 2013 og indstilling om afholdelse af Rep. møde 2014 Først tages en overordnet evaluering af afholdelsen af repræsentantskabsmødet Foreningen blev rost for den høje grad af forberedelse forud for de store ændringer, der blev fremført og besluttet på repræsentantskabsmødet. 8

9 Også kredsenes behandling af de foreslåede ændringer er blevet rost. De største diskussioner havde allerede fundet sted på kredsniveau, og dermed var repræsentantskabet klar til at træffe de meget afgørende beslutninger. Mængden af papir blev problematiseret, og det blev foreslået fremover at bede repræsentantskabet medbringe computere eller lignende, så materiale kan læses og medbringes elektronisk. De fysiske rammer fungerede fint, dog var det vanskeligt for HB placeret på siderne af podiet at læse skærmen. Organisationsudvalget blev rost for et grundigt forarbejde omkring vedtægterne. Antallet af repræsentantskabsmedlemmer blev problematiseret, der er ganske enkelt for få deltagere. Dette hænger blandt andet sammen med, at der ikke bliver valgt et tilstrækkeligt antal suppleanter til repræsentantskabet i kredsene. Dermed dækkes afbud og andet ikke. Der blev drøftet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt, at alternative forslag fremover, fx ift. kontingent, kan blive forberedt og gennemarbejdet med hjælp fra sekretariatet. Det vil være muligt fremover, men foreningen går ikke aktivt ud og gør opmærksom på muligheden. Det vil være nødvendigt med en henvendelse fra fx en kreds. HWI oplyste, at der efter repræsentantskabsmødet er skrevet ud til alle repræsentantskabsmedlemmer med opfordring til feedback. Tilbagemeldingerne er ret sparsomme, men entydigt positive. Et HB-medlem gjorde opmærksom på, at det er afgørende, at suppleanter aktiveres så tidligt som overhovedet muligt. Formanden konkluderede, at organisationsudvalget skal overveje, om processen omkring valg af repræsentanter kan ændres, så det sikres, at repræsentantskabet er så tæt på fuldtalligt som muligt. Det blev drøftet, om gæsterne også skal overvære debatten. Der kan være både fordele og ulemper forbundet med at lade gæster overvære debatten. Fordelen er først og fremmest, at gæster får et indblik i, hvad der rør sig i foreningen, mens ulempen er, at der kan være behov for en mere intern debat, hvilket var tilfældet i år, der jo har været præget af konflikten i foråret. Det forhold, at der ikke blev præsenteret alternative forslag, fx ift. kontingentet, blev drøftet. Et spørgsmål kunne være, om den meget grundige forberedelse, herunder de mange debatter om emnet blandt andet rundt i kredsene, reelt har bremset alternative forslag? Man kan sige, at en meget grundig forberedelse naturligvis er positivt i sig selv, men når emnerne er så forberedte, så sker der intet spontant på repræsentantskabsmødet. Der blev dog også argumenteret imod dette, for først og fremmest er det vigtigt, at foreningen gør et meget grundigt forarbejde før afgørende beslutninger. Om repræsentantskabsmødet 2014 har der været et ønske om at trække mødet længere vestpå, og derfor er Trekantsområdet overvejet. Også en skole har været overvejet, men rent logistisk vil det være tvivlsomt, om et fredagsarrangement med 300 repræsentantskabsmedlemmer ville kunne afvikles samtidig med almindelig skolegang for eleverne på en skole. Samtidig hermed er der få efterskoler, der ligger tæt på offentlig transport. 9

10 Et argument for Lillebæltshallerne er, at afstanden fra Middelfart Station er begrænset, så der er let adgang, og taxakørsel vil kunne holdes på et begrænset niveau. At vælge Lillebæltshallerne indebærer dog, at kredsvise drøftelser ikke vil være muligt pga. manglende lokalefaciliteter. Et program fra 10 til 18 sætter dog i sig selv begrænsninger på muligheden for kredsvise drøftelser. Et HB-medlem var af den holdning, at de kredsvise drøftelser kan ske forud for repræsentantskabsmødet, og derfor vil Lillebæltshallerne ikke være et problem. Næstformanden gjorde opmærksom på, at når vi skal starte kl. 10, så er det vigtigt at tage hensyn til transporttiden, og der er Lillebæltshallerne at foretrække. Der er bred tilslutning til at afholde mødet 2014 i Lillebæltshallerne, dog skal det evalueres efterfølgende i kredsene, hvilken betydning manglende kredsvise drøftelser har vist sig at have. Der var et alternativt forslag, der gik ud på afholdelse på skole i stedet. Spørgsmålet blev bragt til afstemning. For indstillingen: 9 Imod: 0 Undlader at stemme: 5 Repræsentantskabsmøde Det indstilles, at arrangementet placeres i Lillebæltshallerne, Middelfart. l. om valg af ledersuppl. til forligsnævn Det kan af og til være vanskeligt at besætte et forligsnævn med en leder. Derfor foreslås, at der vælges to suppleanter. Navne meddeles sekretariatet. Forligsnævn Det indstilles, at der vælges to ledersuppleanter til Forligsnævnet. m. om revision af afsnit i HB mappen om kredsformændenes vilkår. Der har været uklarhed om, hvad kredsformænd har af opgaver samt om kompensationsbeløbet. Derfor er udarbejdet en beskrivelse, der vil indgå i HB-mappen. Spørgsmålet om plustid, der tidligere har været drøftet i HB, blev vendt på ny. På den ene side kan der være særlige forhold for et enkelt HB-medlem, der gør det hensigtsmæssigt med en plustidsaftale kombineret med frikøb til HB-arbejde, men omvendt vil der også være et politisk signal i, at et eller flere HB-medlemmer arbejder mere end fuld tid. Punktet om, at der forventes en vis fleksibilitet mht. mødedeltagelse på andre dage end onsdag og torsdag blev vendt. Der sker ikke særskilt meddelelse til skolerne om denne forventning, idet der er tale om en rettighed formuleret i organisationscirkulæret. Notatet er tænkt som et internt papir, der beskriver opgaver og betingelser for kredsformænd. 10

11 Et HB-medlem foreslår, at punktet om plustid ændres, så der står, at det bør undgås, at der indgås plustidsaftaler. Spørgsmålet blev bragt til afstemning: For at ændre formulering: 4 Imod: 8 Undlader at stemme: 2 Kredsformændenes arbejdsvilkår Det udarbejdede notat indstilles til HBs godkendelse. Der udsendes særskilt notat. n. Bemanding af stand hos FKF I januar har FKF inviteret alle de kristne friskoler til at mødes i Odense. FSL bemander en stand. Der deltager en konsulent fra sekretariatet, og et HB-medlem kan deltage. Minna Riis deltager fra HB, og hun kan tage et andet kredsbestyrelsesmedlem med. o. Gennemgang af BDO rapporter om skolernes tilstand HWI gennemgik de væsentligste pointer fra det, BDO kalder temperaturmålinger på de frie grundskoler og efterskoler. Antallet af elever er nogenlunde konstant på efterskolerne 2010 til 2012, mens der er stigning på de frie grundskoler. Økonomien på såvel efterskoler som frie grundskoler er fornuftig overordnet set, men ser man nøjere på tallene, så tegner der sig et økonomisk A-hold og et B-hold både for efterskoler og frie grundskoler. A-holdet er kendetegnet ved blandt andet et højt elevtal og markant lavere omkostninger til specielt undervisning. B-holdet er kendetegnet ved, at disse skoler mister elever og ikke har taget de nødvendige konsekvenser ved at tilpasse omkostningsniveauet i forhold hertil. Der blev suppleret omkring skoler, der er i risikozonen, med en påpegning af, at en skole kan have likviditetsproblemer på trods af mange elever og god indtjening. Underskud og dårlig likviditet hænger ikke nødvendigvis sammen. Ser vi på den sandsynlige fremtid, så tegner der sig blandt andet følgende tre udfordringer for efterskolerne: Der eksisterer en demografisk udfordring for efterskolerne omkring elevgrundlaget, der frem til 2020 ser ud til at ville falde 6 %. Kommunerne er tilbageholdende med at sende elever til efterskolerne. Der arbejdes politisk på fra centralt hold at omfordele statstilskuddet, så det i højere grad retter sig mod specifikke målgrupper, hvilket vurderes at gøre det svært for de mindre efterskoler. For de frie grundskoler har en del skoler problemer med likviditeten. Statstilskuddet reduceres også i år 2014, jf. den nye finanslov. Endelig er der sket en reduktion i midlerne på specialundervisningsområdet. BDO anbefaler efterskolerne at se på lærer/elev-ratioen og således reducere omkostningsniveauet. 11

12 Et HB-medlem efterlyste en stillingtagen fra foreningen om, at små skoler typisk ikke er holdbare rent økonomisk. Formanden gjorde opmærksom på, at udmeldingen rent politisk fra foreningen ved forskellige lejligheder netop er en advarsel mod ikke-bæredygtige skoler. 3. Uddannelsespolitisk udvalg Næstformanden orienterede om, at der netop har været afholdt mentorkursus med stor succes. Der mangler dog mentees, så der er hermed opfordret til at melde sig som mentee. Der er reageret på Pisa-undersøgelsen i form af en uddannelsespolitisk kommentar. Folkemødet på Bornholm er ved at blive planlagt, og HB skal på et tidspunkt beslutte, hvor mange, der deltager fra foreningen. Der er budgetteret med kr. i 2014, og dette beløb skal medtænkes, når beslutningen skal træffes. Hvis kredsene skal medfinansiere, så eksisterer en udfordring, når kredsene laves om i foråret. Udvalget laver en indstilling om folkemødet til næste HB-møde. Der arbejdes med en idé med en række oplægsholdere omkring, hvordan de frie skoler er blevet set på rent politisk over årene. Der arbejdes videre med denne idé. 4. Flere i fællesskab f. om afholdelse af kredsmøder for medlemmer på skoler uden TR om arb. tid og valg af TR. Næstformanden redegjorde for, at det har været drøftet, hvordan vi kan gøre en indsats for alle de medlemmer, der ikke har valgt en tillidsrepræsentant, men som også skal møde de arbejdstidsmæssige udfordringer efter næste sommerferie. Til brug for disse medlemmer kunne fremstilles en slags pixi-udgave af det materiale, der er brugt på temadagene om den nye arbejdstid. Ved sådanne kredsarrangementer skulle lejligheden benyttes til at oplyse om og opfordre til valg af tillidsrepræsentant. Der var bred tilslutning til afholdelse af sådanne møder, for der vurderes at være mange medlemmer, der har behov for information og rådgivning om håndtering af den nye arbejdstid. Det vil være meget forskelligt, hvordan sådanne møder bliver arrangeret fra kreds til kreds, blandt andet afhængigt af antal skoler uden tillidsrepræsentant. Der er ønske om, at fx formand, næstformand eller en konsulent er på stand by, hvis der er brug for akut hjælp. : Kredsene arrangerer i februar og marts 2-timers møder om den nye arbejdstid for medlemmer på skoler uden tillidsrepræsentant. Kredsene kan samarbejde om at arrangere og afholde møderne, der skal finde sted på skoler. Forud for møderne udsendes til deltagerne en pixi-udgave eller et udpluk af det materiale, der i december og januar sendes ud til deltagerne på TR-temadagene om arbejdstid. På hvert møde skal der være et særskilt afsnit om muligheden for at vælge en tillidsrepræsentant, der kan arbejde for at sikre fornuftige arbejdstidsvilkår på skolen. 12

13 g. Minikurser hvem byder velkommen? Antallet af deltagere på minikurserne har nu passeret 350. Det blev besluttet, hvem der deltager på hvilke møder. 13/1 AST 15/1 HLK 20/1 FP 22/1 THM 30/1 AM 16/1 MR 28/1 HLK 3/2 HEH 24/2 AM 4/3 Sanne Stentoft 29/1 AST 3/2 HEH 26/2 HEH 3/3 RJ 5/3 LH Der skal til hver afholdelse laves lister, så det sikres, at de fremmødte også rent faktisk er medlemmer. h. Indsats for valg af TR Hvis der er fejl på den liste, der er sendt ud, så kontaktes PST eller PHS. i. Kredsformændenes rundringninger til nye medlemmer Der er lavet ny version af de lister, der er sendt ud til kredsformændene, så det nu løbende kan noteres, hvor langt man er kommet i processen med rundringninger. Der gøres opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er kredsformanden, der ringer rundt. Også andre i kredsbestyrelsen kan deltage i dette arbejde. j. FTF - Er du OK FTF har udsendt inspirationsmateriale omkring faglige fællesskaber. Materialet er et idekatalog ift. rekruttering og fastholdelse af medlemmer i de faglige organisationer. Formanden er af den holdning, at vi skal fastholde strategien i Flere i Fællesskab og passe på, at vi ikke sender for blandede signaler. Det betyder, at det tilsendte materiale skal vurderes ift. Flere i Fællesskab og integreres i dette arbejde. Spørgsmålet om foreningens tilbud i form af fx rabataftaler og lignende blev her vendt. Og der var bred tilslutning til, at der skal være et fagligt snit, så fx rabataftaler om bøger kan bruges, mens billigere billetter til forlystelsesparker skal fravælges. Der er dog tale om en svær diskussion, og det vil være op til udvalget at beslutte, om forskellige ordninger skal vælges eller fra- 13

14 vælges. Overordnet set skal der dog være tale om ordninger, der har relevans for lærerarbejde. Tilbuddet fra Legoland genovervejes positivt af udvalget. Hvis der kommer nye typer af tilbud ind, så laver udvalget en indstilling om, at den nye type af tilbud drøftes i HB. Dermed vil der fremover være tale om mere principielle debatter om sådanne ordninger. 5. Organisationsudvalget a. vedr. indtægtsgivende virksomhed i kredsene Udvalget har haft en lang drøftelse af dette spørgsmål. Et vigtigt aspekt i drøftelsen har været det udgangspunkt, at medlemmer allerede har betalt kontingent, og derfor skal medlemmer ikke betale ekstra for eksempel for deltagelse i arrangementer. Kredsenes udgangspunkt må være, at aktiviteter kun besluttes, hvis det kan holdes inden for de nye kredsøkonomier. En indvendig er, at der ikke er grund til, at betaling for et konkret arrangement skal behandles i HB, hvorfor ikke lade kredsen selv beslutte noget sådant? Næstformanden var skeptisk over for deltagerbetaling, og hvis der overhovedet skal diskuteres deltagerbetaling, så er det nødvendigt at skelne mellem kredsenes kan- og kredsenes skalopgaver. Skal-opgaver må under ingen omstændigheder være forbundet med udgifter for medlemmerne, mens deltagerbetaling ift. kan-opgaver kunne diskuteres. Der kan pålægges gebyrer og lign. for deltagelse i arrangementer ud fra kostprisen, når andre end kredsens almindelige medlemmer deltager i arrangementer, så det ikke er indtægtsdækkende virksomhed, men udgiftsdækkende. Kredsenes arrangementer bør være gratis for medlemmer af kredsen, ud fra tanken om, at de allerede har betalt kontingent, især i den nuværende økonomiske situation. Udvalget mener ikke det er hensigtsmæssigt, at medlemmerne skal betale gebyrer for deltagelse i arrangementer. Kredsene bør så i stedet tilpasse arrangementerne ift. økonomien. Hvis der er planer om indtægtsdækkende virksomhed skal det godkendes i HB. b. vedr. selvevaluering af rejseudgifter Udvalget har arbejdet meget med foreningens rejseudgifter. Udvalgets holdning er, at teksten i HB-mappen er hensigtsmæssig, dog bør ændres, så nordjyder kan rejse med fly. Baggrunden er, at prisen er konkurrencedygtig ift. togtransport. Der skal laves en særskilt indstilling om ændringer, og det vil udvalget udarbejde til et senere HB-møde. Der foreslås en årlig selvevaluering for at sætte fokus på rejseudgifterne. 14

15 Formanden er af den holdning, at etablering af en evaluering vil være at skyde over målet. Foreningen har et sæt regler om rejseudgifter, og disse regler skal overholdes. Det blev foreslået, at der som alternativ en gang årligt blev lavet lister over HB s og KB s køreudgifter. Listerne er udgangspunkt for en årlig drøftelse i HB. Organisationsudvalget laver en ny indstilling. Udvalget indstiller, at der en gang om året udsendes et spørgeskema/anonymt til HB angående transport som en slags selvevaluering. FU udarbejder spørgsmålene. HB er forsøgsgruppen, senere kan andre tages med. Ikke vedtaget. c. vedr. elektronisk kørselsindberetning Der foreslås udarbejdelse af et nyt system, der skal være mere praktisk end det nuværende med Excel-ark, der printes, underskrives og afleveres i bogholderiet. En anden fordel er, at det giver mulighed for analyse af, hvilke aktiviteter, der sluger rejseomkostninger. Udvalget foreslår, at der etableres et elektronisk kørselsindberetningssystem, som både politisk valgte, sekretariatet og medlemmerne i kredsene kan anvende. I kredsene skal det helst foregå via kredshjemmesiden, så medlemmerne ikke skal sendes flere steder hen. Udvalget arbejder videre med dette. d. vedr. kampagner om samkørsel I de nordjyske kredse har man med succes ifm. invitationer til arrangementer opfordret til samkørsel med det formål at reducere transportudgifterne. Udvalget har tænkt at udbrede sådanne ordninger og lave en egentlig kampagne. Formanden mener, at en egentlig kampagne ikke er hensigtsmæssig, blandt andet fordi vi ikke skal mistænke nogen. Kampagner i bladet, nyhedsbrev osv. om at der opfordres til samkørsel. Medlemmer mødes ikke fremover med kørselssedler, men kutymen ændres, så de ved afslutningen af mødet, gøres opmærksomme på, at der er mulighed for kørselsrefusion via et link til hjemmesiden. Vedtaget, dog laves ingen kampagne. Der opfordres i stedet ved så mange konkrete lejligheder som muligt til samkørsel. Udvalget ønsker at afholde to ekstra møder. e. vedr. ansøgning om to ekstra møder Udvalget kan afholde to ekstra møder, et i januar og et i marts

16 f. af forretningsordenen til stiftende kredsgeneralforsamlinger Kredsene har sendt deres forretningsordener til udvalget, og det har vist sig, at de fleste ligner den vejledende forretningsorden, som foreningen har lavet. Et HB-medlem foreslår, at punkt 4 udgår. I en situation med fælles kredse, vil det aht. efterskolelærere, der jo kan være planlagt med aftenvagter, være vigtigt at fastholde, at opstillede kan vælges, selvom der ikke er tilstedeværelse på kredsgeneralforsamlingen. Der var bred tilslutning til at slette punkt 4. På baggrund af en sammenskrivning af forretningsordnerne fra de nuværende kredse, indstilles vedlagte forretningsorden bilag 1. Vedtaget, dog udgår punkt 4. Hvis der viser sig juridiske komplikationer forbundet med at fjerne punkt 4, så laver udvalget ny indstilling til januar-mødet i HB. Det har efterfølgende vist sig ikke at være i strid med juraen, hvorfor punkt 4 udgår. HEH orienterede om, at der har været afholdt kursus for ledige medlemmer af foreningen. Det har vist sig, at vi er kommet til at invitere ledige, der faktisk er i arbejde, dvs. medlemssystemet har ikke været ajourført. Af den grund samarbejdes med KIT om kontakt til ledige i medlemssystemet for at høre, om deres status er den samme. Dette gøres fra nu af én gang årligt for at sikre, at medlemssystemet er ajourført. 6. Kursusudvalg TR 1 er ved at blive evalueret. Der er gode tilbagemeldinger, dvs. det er godt, at kurset starter i kredsen. TR-uddannelsen 2014 skal ændres meget, og derfor vil kursusudvalget sandsynligvis senere indstille, at der arrangeres et ekstra udvalgsmøde. Spørgsmålet om tillidsrepræsentanters manglende deltagelse i dele af TR-uddannelsen og temadage om arbejdsmiljø har været drøftet. Hvis der er for mange huller i deltagelsen i TRuddannelsen, så får de pågældende besked om, at de skal deltage i TR-uddannelsen Kredsformændene får besked om, hvilke tillidsrepræsentanter, der ikke har deltaget i temadagene, hvorefter kredsformændene kontakter disse. Hvis fraværet alt i alt er for stort ift. den samlede TR-uddannelse, så skal de pågældende tage hele 2014-uddannelsen gennemføres. Når temadage er afholdt, så udsendes til kredsformændene deltagerlister. Og der udsendes snarest de foreløbige lister, der jo løbende ændres i takt med flere tilmeldinger. 7. Arbejdsmiljøudvalg a. Aflysning af temadage Der har været aflyst et udvalgsmøde. Der har i stedet været afholdt et møde med udvalgsformand og konsulent. erne trækkes og genfremsættes i januar. 16

17 A: Temadagene 2014 i marts/april aflyses Ikke vedtaget, se ovenfor. b. Afholdelse af AMR/TR-møder B: 8 temadage for arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter i marts/april fra kl Dagene holdes på frie skoler. Deltagerne skal ikke betale for arrangementet. Der afsættes xx kr. til arrangementet til dækning af lokaleudgifter og sandwich + vand, transportudgifter og vikarudgifter. Undervisere: konsulenter fra FSL. Ikke vedtaget, se ovenfor. 8. Indkomne forslag Intet. 9. Foreningens økonomi Medlemstallet er opgjort, og antal kontingentmedlemmer er rent faktisk steget fra oktober til november, opgjort pr. 1. december Meddelelser fra: A. Formand/næstformand Der har været afholdt møde med BUPL, hvor skoleassistenter har været det vigtigste omdrejningspunkt. I Frie Skolers Forum arbejdes der med samme emne, og FSL har deltaget i et enkelt møde, hvor også BUPL deltog. Skoleforeningerne er meget optaget af skolernes fortsatte brug af skoleassistenter. B. Øvrige HB-medlemmer Kreds 1: Et efterskoletræf er aflyst pga. for lavt antal deltagere. Der er to tillidsrepræsentanter i kredsen, der er blevet afskediget. Kreds 2: Intet. Kreds 3: Der har været afholdt seniormøde, og efter almindelig generel indbydelse var der kun 1 tilmeldt. Efter målrettede invitationer til alle over 47 år, var der mange flere tilmeldte til et vellykket arrangement. Kredsformanden har deltaget i et møde for forstandere om den nye arbejdstid, og plancher herfra er rundsendt til kredsens tillidsrepræsentanter. Der har været afholdt medlemstræf med kreds 4, og der har udelukkende været positive tilbagemeldinger. Kreds 4: Der har været afholdt vellykket medlemstræf, og der var mange nye ansigter. Det vurderes som positivt, at der via medlemstræf er fokus på medlemmer og ikke kun tillidsrepræsentanter. Kreds 5: På Københavns Idrætsefterskole har der været afholdt temadag, og tilbagemeldingerne har været lidt delte. 17

18 Kreds 6: Der har været en sag, hvor en tillidsrepræsentant er blevet optaget med mobil uden forudgående tilladelse fra den pågældende, og der efterlyses en principiel stillingtagen til dette. Eventuelt kan temaet bygges ind i den kommende TR-uddannelse. Der kunne også laves et oplæg fra en konsulent på et HB-møde. Kreds 7: Der har været afholdt gode netværksmøder i tre af de fire netværk i kredsen. Der holdes et lukke-arrangement. Kreds 8: Intet. Kreds 9: Desværre har kredsen måttet aflyse et arrangement. Vurderingen er, at timingen var forkert, da der samme dag har været planlagt mange skolearrangementer. Kreds 10: Der har været afholdt fællesmøde for TR og AMR, hvor en chef fra Arbejdstilsynet deltog. I januar er Aarhus Lærerforenings nye formand inviteret til et møde for at fortælle om erfaringer med den såkaldte Aarhus-aftale. Et par arrangementer er blevet aflyst. Der er også i denne kreds planlagt et lukke-arrangement. Kreds 11: Der har været kredsbestyrelsesmøde, og der er netværksmøder planlagt de kommende måneder. På en skole i kredsen er der en sag om beregning af trin 4-tillæg. Info-breve bliver sendt direkte til medlemmer, inspireret af arbejdet i kreds 9. Frie Skolers Ledere: Der har været afholdt møde med FU om den videre proces mod løsrivelse. C. Sekretariatet Der er i en periode ansat en medarbejder på timebasis til bogholderiet. 11. Personsager Intet. 12. Eventuelt Intet. Referat: Peter Houlberg Salomonsen 18