Biofag. Nr.5 november 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biofag. Nr.5 november 2013"

Transkript

1 Biofag Nr.5 november 2013

2 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Pygmy Rain Frog Svend Erik Nielsen, 2013 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, ISSN Oplag eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen og grafikeren Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr /2 side (143 x 90 mm) kr /4 side kr Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via til FaDBsekretariatet: Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Foreningen af Danske Biologer Formand: Næstformand: Svend Erik Nielsen Jane Burkarl Redaktionen afsluttet Adresse: Biofag Lundingsgade Aarhus C Tlf Kasserer: Revisorer: Joan Ilsø Sørensen Kløvervangen Skødstrup Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)

3 Indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 6 Nyt fra fagkonsulenten 7 Referat FaDB generalforsamling 10 Biokonferencen Populationsbiologiske opgaver 16 Biologer på mission i Coste Rica 18 Typeord 20 Anmeldelse: Viden om drab 21 Anmeldelse: Skrivelyst i fagene 22 Biologi - et helt naturvidenskabeligt fag 25 Kursus i Lund: Græsser 26 "Del og stjæl" for biologilærere 27 Kursus: Kaffe og koffein 28 Kursus: Fedt og fedme III 30 kursus: Genetisk variation i teori Kurser i støbeskeen Jesper ruggaard Mebus, 2013

4 Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB Et varmt efterår Det er så røvsygt og meningsløst, at gymnasieelever skal lave forsøg, som tusindvis af elever har lavet før, og levere de samme svar. De burde få lov til at designe masser af forsøg selv. Ja selv indenfor egne rækker må der kæmpes mod uforstand og vrøvleri. Citatet er fra en artikel om professor Eske Willerslev i Gymnasieskolen. Han har øjensynlig ikke megen idé om, hvad der bedrives af forsøg og eksperimenter i den danske gymnasieskole nu om dage. Det er altså ikke kun inden for den politiske verden, at den reelle viden om, hvad der sker i gymnasiet er minimal og uden forbindelse til virkeligheden. For virkeligheden er jo, at der eksperimenteres og designes forsøg og eksperimenter på livet løs; faktisk er biologi et af de faglige områder som er blevet udviklet mest inden for de sidste 40 år, og det gælder både fagligt og didaktisk. Jeg kunne bare skrive IBSE, men også en række udviklingsprojekter om fx det biologiske eksperiment og om eksperimentet didaktik, vidner om at Eske Willerslev tager fejl. Også undervisningen i NV, har bevirket at faget er helt fremme på beatet, når det gælder om at udvikle og designe forsøg og eksperimenter. Biologi er om noget med til at udvikle nysgerrighed og undren hos eleverne. Måske skulle man invitere Eske til et af vore arrangementer som udspringer af fagets udviklingsarbejde, så han kan blive bevidst om, hvad der rent faktisk foregår i gymnasiet. Måske kunne FaDB endda bruge ham som en slags faglig ambassadør i kampen for at gøre biologi A adgangsgivende til Universitetet. Og så til noget helt andet Foreningens DNA - 60 tons kilobaser - var samlet til den årlige generalforsamling og biokonference september. Gentofte Hotel emmede af konstruktivitet, godt humør og hygge. Iblandt tidligere og nuværende formænd og fagkonsulenter, var der mange nye ansigter, en god blanding, hvor der blev der fortalt historier, spist god mad, drukket god vin. Under kyndig ledelse af Claudia Girnth Diamba blev der om aftenen smagt på chokolade på den videnskabelige måde. Claudia som nu har valgt at forlade bestyrelsen efter 12 aktive år med eksperimenter og gentek. Også Joan Ilsø Sørensen, vores kasserer gennem en række år har valgt at takke af i denne omgang. Kæmpe stor tak skal der lyde til dem begge for deres store indsats. Og så kunne vi fejre et jubilæum. Foreningen hjemmeside har eksisteret i 1 år. Tillykke til den og tak til de to skabere Frank Grønlund Jørgensen og Christian Rix. Selve konferencen havde hjernen og læring som tematisk omdrejningspunkt. Jesper 4

5 Mogensen, KU, Center for kognitiv Neuroscience, tryllebandt os i tre timer med ny viden om hjernens plasticitet, muligheder og begrænsninger herunder epigenetiske aspekter. Poul Jennum, Dansk center for Søvnmedicin, indviede os i søvnens mysterier og Karsten Kristiansen, KU, Biologisk Institut, førte os fra tarmens myriader af forskellige bakterier op til hjernen funktionalitet. Mennesket bedste venner er disse horder af bakterier som er med til at bestemme vort velbefindende og sundhed. Som afslutning på den meget vellykkede konference kom psykolog, Signe Vangkilde, KU, Psykologisk Institut, med en række bud på forskellige memoteknikker og forsøg til illustration af kort og langtidshukommelse. Midt i konferencen, lige før generalforsamlingen fortalte fagkonsulent Kresten Cæsar Torp om MBUs tanker om bioteknologi og innovation. Men hvorfor overskriften Et varmt efterår? Fordi det har været varmt og fordi to problematikker gør, at jorden kan komme til at ryste under os. Dels kampen mod hvad man kunne kalde det evige arbejde og så problematikken om, at matematik kan erstatte de naturvidenskabelige fag på B-niveau. Disse problematikker vil ligge øverst i bunken hos den politiske tænketank. Med dette sidste nr. af Biofag i år vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke for året som er ved at gå på held, når BioFag ligger i dine hænder. Praktisk lysbord med LED-lys Nyhed: Lysbordet er batteridrevet og egner sig derfor godt til belysning af elektroforesegeler i biologilaboratoriet. Mål lysplade (L x B): 178 x 127 mm. Bruger 4 stk. LR6 (AA) batterier (f.eks ) medfølger ikke ,00 A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf Viaduktvej Ølgod Fax Afd. Aarhus: Samsøvej 21 DK-8382 Hinnerup 5

6 Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp Tak for sidst til biokonference, regionalmøder, biologilærerdag i Århus, fagdidaktiske kurser og hvor vi ellers er stødt på hinanden. Studieretningsprofiler Vi kan have en tendens til at fokusere på A-niveau, når vi taler om faget. Jeg vil i de kommende numre fokusere på, hvordan vi kan profilere de studieretninger vi indgår i, også mht. B- og C-niveau. Skriftlige opgaver Jeg har i oktober-november været til flere regionalmøder i foreningen, fordelt over hele landet. Det har været hyggeligt at møde jer alle, dejligt med lidt faggruppesamvær og tid til dialog. Der har på alle møderne været fokus på skriftlige prøveopgaver og bedømmelse. Begrundelsen er en konstatering af at mange eksaminander har svært ved at skrive gode faglige forklaringer og begrundelser til den skriftlige prøve. På møderne har jeg også præsenteret den reviderede typeordsliste (se side 18). Typeordslisten er en liste over de mest brugte spørgemåder i de skriftlige opgaver med kort uddybning af hvad der forventes af eleverne. Den offentliggøres i årets evaluering af den skriftlige prøve. I år har vi arbejdet med disse uddybninger, og knyttet dem til bedømmelseskriterierne fra læreplanen. Jeg vedhæfter dem her i bladet. Jeg vil særligt henlede opmærksomheden på beskriv, forklar og diskuter, hvor vi særligt med forklar har forsøgt at understrege vigtigheden af at eksaminanden begrunder med faglige årsags-virkningssammenhænge i form af processer og mekanismer. Jeg vil også henvise til ordene afbild, bestem, vis og vurder, som bl.a. indeholder nogle af de statistiske databehandlingsaspekter som er præciseret i 2010-læreplanen. Jeg vil i øvrigt henvise til rettegruppe 9 s (Peder, Frank, Hans og Jesper) udmærkede artikel i sidste nummer om netop afbildning og modeller. Væn eleverne til at overveje hvilke modeller der er relevante at bruge. Forbindes punkterne? Anvendes regression? Hvilken funktionstype er matematisk og biologisk relevant? Hvorfor? Fordi den passer godt, og derfor kan give en god aflæsning? Fordi den afspejler en bestemt biologisk proces? Giv eleverne hjemmeopgaver, hvor de ser forskellige modeller, og diskuter dem på klassen. Indberetning af censorer Indberetning af censorer sker nu fra skolerne både når det gælder mundtlig censur, skriftlig censur og SRP. Det var mit indtryk, at det sidste snød flere, som forventede, at censorkorpset i SRP blev overført automatisk fra sidste år. Jeg vil bede jer være opmærksomme på at lade skolen indberette jer, hvis I kunne tænke jer censur. Om I får tildelt censur vil afhænge af det aktuelle behov, men lad jer endelig indstille. Hermed vil jeg ønske jer fortsat god SRPperiode og god jul! 6

7 referat Generalforsamling i FaDB Af Marianne Johansson den 26. september 2013 på Gentofte Hotel Svend Erik Nielsen, 2013 Formand Svend Erik Nielsen indledte generalforsamlingen kl med en velkomst til de fremmødte på Gentofte Hotel. 1. Valg af dirigent Jesper Ruggaard Mebus blev valgt til dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Dagsorden fremgår af Biofag nr. 4, september 2013, s Valg af referent Marianne Johansson blev valgt til referent. 3. Bestyrelsens beretning Svend Erik Nielsen fremlagde bestyrelsens beretning for Årsberetningen kan endvidere læses i Biofag, september 2013, s Den nuværende bestyrelse (Joan Ilsø Sørensen, Suna Thomsen, Jane Burkarl, Claudia Girntn-Diamba, Frank Grønlund Jørgensen, Ole Kornerup, Christian Rix og Svend Erik Nielsen) blev præsenteret. Her følger nogle af hovedpointerne fra året: 7

8 Der har været meget stor aktivitet i den politiske tænketank vedr. biologi som adgangsgivende fag. På trods af brevvekslinger og politisk kontakt hersker, der stadig stor usikkerhed om den politiske velvilje. Tænketankens arbejde forsætter. I forbindelse med kurser og konsortier har der også været meget stor aktivitet. Der er stor interesse fra medlemsside i forhold til deltagelse i kurser. Det er uvist, om den nye tidsregistrering vil få betydning for mulighederne for deltagelse. FaDB s synlighed er blevet styrket ved etablering af en hjemmeside og Facebook. Desuden er procedurer ved kursustilmelding optimeret, hvilket bl.a. har medført 30 nye medlemmer og hurtigt respons vedr. optagelse/venteliste. Det regionale samarbejde kører, trods mange gode intentioner, lidt trægt. Der udtrykkes et ønske om øget fokus. Biofags redaktion har været flittige med 5 ordinære numre og et særnummer om klimaændringer. De gamle numre kan nu findes på hjemmesiden. FaDB-kurser 2012 regnskab blev præsenteret kan ses i Biofag nr. 4 s. 10. Det bemærkes, at der er et lille underskud på konsortierne i modsætning til et lille overskud på kurser. 4. Beretning fra Nucleus ApS Beretning fra Nucleus ApS kan læses i Biofag nr. 3 s Fremlæggelse af regnskab for 2012 til godkendelse Kasserer Joan Ilsø Sørensen fremlagde det revisorgodkendte regnskab for 2012, som kan ses i Biofag nr. 3, s. 8. Det fremhæves, at der i år er et overskud på kr, men at der i det kommende regnskabsår venter en større regning på ca kr for Biofag særnummer om klimaforandringer. Posten til mødeaktiviteter er betydelig og forklares med at bestyrelsen kommer fra hele landet. Medlemstallet er stabilt. Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen. 6. Budget 2014 FaDB s budgetforslag for 2014 blev fremlagt. Der indføres en ny mødestruktur i bestyrelsen, så udgifterne til møder reduceres. Budgettet blev godkendt af generalforsamlingen 7. Behandling af indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag. 8. Valg til bestyrelsen Suna Thomsen, Frank Grønlund Jørgensen og Christian Rix genopstillede og blev af forsamlingen genvalgt til bestyrelsen. Peter Windfeldt og Daniel Woo Shing Hai blev af forsamlingen valgt ind som nye medlemmer af bestyrelsen. 9. Valg af revisorer Benny Silvert blev valgt som revisor til FaDB. Jesper Ruggaard Mebus blev valgt som revisor til FaDB-kurser. 10. Evt. Intet. Der blev udtrykt stor ros til bestyrelsen for verdens bedste fag: Biologi! Generalforsamlingen afsluttede i god ro og orden kl

9 9 Svend Erik Nielsen, 2013

10 Biokonference om det biologiske eksperiment - moderne metoder - dataopsamling og databehandling Der planlægges en konference den 12-13/3 2014, hvor bl.a. professor Ole G. Mouritsen og fagkonsulent Kresten Cæsar Torp deltager. Omdrejningspunktet er biologiske eksperimenter med fokus på at kvantificere resultaterne og databehandle og fremstille grafiske afbildninger af resultaterne. Konferencen skal ses i lyset af at biologi er knyttet til matematik i studieretningerne og der ligeledes er en øget opmærksomhed på at inddrage matematik i de skriftlige eksamensopgaver i biologi. Konferencens sigte er at give elever og lærere kompetencer til at kunne håndtere de fremtidige udfordringer med henblik på at inddrage matematik både mundligt og skriftligt i biologiundervisningen. Program og yderligere oplysninger om pris og andre praktiske forhold kommer i Biofag 1/2014 samt på hjemmesiden i januar Jesper Ruggaard Mebus,

11 11 Jesper Ruggaard Mebus, 2013

12 Populationsbiologiske opgaver Af Jesper Ruggaard Mebus Nedenstående opgaver er inspireret fra forskellige regneopgaver. Opgaverne er velegnede til bl.a. at lave X 2 -tests Farveblindhed er i Danmark udbredt hos 7% af drenge. Farveblindhed sidder på x-kromosomet, som drenge kun har et af. 1. Hvad er genhyppigheden (q) i Danmark for farveblindhed? 2. Hvad er genhyppigheden (p) for normalsyn? 3. Hvor mange procent af kvinderne er farveblinde? 4. Hvor mange procent af kvinder bærer farveblindhedsgenet? Redegør for, at hvis man krydser heterozygoter i en 2-genspaltning giver det forholdet 9:3:3:1, hvis de ikke er koblede. Tegn et krydsningsskema. En majsplante har 2 egenskaber: Farvet og manglende voks i endospermen, hvilket er dominante træk. Den farvede kombination kaldes F og den uden voks kaldes V. De modsvarende recessive træk kaldes f og v. En heterozygot majsplante for begge træk FfVv selvbestøves og fordelingen af frøene ser således ud: Farvet, ikke voks: 1776 Farvet med voks: 263 Farveløs, ikke voks: 277 Farveløs med voks: 420 I alt: a) Opskriv mulige genotyper for de fire udspaltninger. b) Beregn den procentvise fordeling af genotyperne. c) Hvilken fordeling af de 4 fænotyper ville man forvente når man skulle krydse planter? d) Find ud af med hvilken sandsynlighed denne fordeling ville forekomme tilfældigt (brug χ 2 og 3 frihedsgrader (klasser) svarende til antal muligheder (FV, Fv, fv, fv) fratrukket en). e) Forklar afvigelsen. 12

13 4 Map Unit er en måleenhed for, hvor langt gener (loci) er fra hinanden på samme kromosom. 1 map unit er defineret som den afstand der er mellem 2 loci, hvor der sker overkrydsning i 1 % af tilfældene. Map Unit relaterer altså til den fysiske afstand, der er mellem 2 gener på samme kromosom og er derfor et længdemål. Ovenstående figur viser placeringen af tre gener på kromosom 9 i majs. Afstanden er målt i map units. 5 a) Hvor lang er afstanden mellem S og W? b) Hvor lang er afstanden mellem S og G? c) Hvor lang er afstanden mellem W og G? d) Hvis man krydser 2 genotyper som nederst er vist, hvor stor en andel af afkommet er homozygot recessive, hvis vi alene ser på sandsynligheder for overkrydsning mellem de 3 gener? HUSK at man arver halvdelen af generne fra hver sine forældre. Det er faktisk sådan, at der, hvis en overkrydsning lige har fundet sted, er en nedsat evne til at krydse tilbage igen på det stykke af kromosomet der kommer lige efter en overkrydsning. Normalt er det sådan, at tilfælde, hvor der ikke sker overkrydsning ligger ca. 10 map units fra første overkrydsning, og 45 map units fra overkrydsningen er der normal sandsynlighed for at overkrydsning sker igen. Man siger at tilfældighedskoefficienten er 0 når der ikke er sandsynlighed for overkrydsning og 1 når der fuld sandsynlighed for overkrydsning. 6 Ud af majsplanter fra ovenstående krydsning kom der 10 planter, der var recessive for alle tre træk. Beregn tilfældighedskoefficienten. HUSK at man arver halvdelen af generne fra hver sine forældre. En population af stuefluer, der aldrig havde været udsat for DDT, og som var i Hardy- Weinberg-ligevægt med hensyn til allelparret A/a, havde følgende sammensætning i P-genera tionen: 99 % AA eller Aa og 1 % aa Genet A dominerer over genet a. Individer med genotypen aa er DDT-resistente, mens individer med genotypen AA eller Aa dør, når de udsættes for DDT. a) Hvor stor er P-generationens hyppighed af AA-individer og Aa-individer? 13

14 Ovenstående P-generation udsattes for DDT-behandling, således at 95 % af de ikke-resistente individer døde, inden de havde nået den forplantningsdygtige alder, mens alle resistente individer overlevede. 7 b) Hvor stor var genhyppighederne for A og a i P-generationen efter DDTbehandlingen? c) Udregn genotypehyppighederne i F1-generationen, det vil sige generationen efter DDT-behandlingen, idet det forudsættes af ny Hardy- Weinberg-ligevægt. I et forsøg med bananfluer lod man hunner med lange vinger og sorte øjne krydse med hanner med korte vinger og røde øjne. Den resulterende F1-generations individer havde alle lange vinger og røde øjne. Tilfældig parring blandt F1-generationens individer resulterede i 242 individer med følgende fænotypiske fordeling: 49 med lange vinger og røde øjne 44 med lange vinger og sorte øjne 55 med korte vinger og røde øjne 6 med korte vinger og sorte øjne. 8 Forklar, hvad der menes med begrebet koblede gener. Analyser ovenstående forsøgsresultater og forklar, om der er kobling mellem de gener, der betinger vingernes længde, og de gener, der betinger øjenfarven (rød/ sort) hos bananfluer. Et krydsningsforsøg med høns gav følgende resultater med hensyn til fjerenes udseende: Farvet/krøllet iiff Hvide/normal IIff F1 generation: alle hvide, krøllede fjer Analysekrydsning (= krydsning med den homozygote recessive) af F1 gav følgende resultat for 160 afkom: 18 hvide/krøllede 65 farvede/krøllede 14 farvede/normale 63 hvide/normale a) Hvilken genotype har F1-generationen? b) Opskriv genotyperne for analysekrydsningen. c) Hvilket resultat af analysekrydsningen vil man forvente, hvis generne fordeles uafhængigt af hinanden? d) Hvad er forklaringen på den fordeling analysekrydsningen faktisk gav? 14

15 INSPIRATION TIL DIN UNDERVISNING TJEK DTU S TILBUD TIL GYMNASIET På DTU kan du og dine elever lave forskellige øvelser og høre endnu flere foredrag. Vi har camps og konkurrencer, hvor eleverne dyster og samarbejder enten på DTU, på jeres gymnasie eller et helt tredje sted. Få input til undervisningen på DTU s gymnasielærerkurser. Brug vores tekster, videoer og øvelser i undervisningen. DTU s gymnasietilbud finder du på Læs mere i folderen på 15

16 Biologer på mission i Costa Rica Svend Erik Nielsen Svend Erik Nielsen 2013 Af Svend Erik Nielsen 10. oktober havde 21 biologer og fugleinteresserede sat hinanden i stævne under uret i terminal 3 i Kastrup Lufthavn. Den fælles mission var at studere biodiversitet, ressourcer og naturbevarelse i Costa Rica. Det skulle vise sig at blive en tur med et bombardement af store naturoplevelser. En af de største oplevelser var nok at opleve mere end rovfugle svævende i en lind strøm på en motorvej i luftrummet over Costa Rica på vej mod overvintringspladserne i Sydamerika. Et af mine mest elendige billeder fra rejsekurset viser nogle æggeskaller i en hul på en strand. Historien er derimod spændende. Den handler om skildpadderne som kommer ind på standen og lægger deres æg for derefter drage til havs igen og komme tilbage til den samme strand gang på gang. Costa Rica er et land med 25 % fredede områder - nationalparker som indeholder en enorm biodiversitet, som gør det muligt at se dyrene på tæt hold: dovendyr, bladskæremyrer, brøleaber, slanger, amerikanske krokodiller, frøer i surrealistiske farver, hvaler, flagermus og et enorm antal forskellige fugle, fra tukaner og papegøjer til rovfugle i hobetal. I næste nr. af Biofag vil læseren kunne stifte bekendtskab med en række gode anekdoter, skrevet af deltagerne, om forskellige former for tilpasning hos dyr og planter i Costa Rica God fornøjelse!

17 Svend Erik Nielsen

18 ele inge ens ar v tko spag i ud Typeord Listen uddyber typiske spørgemåder i de skriftlige opgavesæt i biologi 18 Afbild: Grafisk fremstilling af data. Aksebetegnelser og enheder angives. Besvarelsen skal vise din evne til bearbejde og formidle eksperimentelt arbejde eller biologiske data. Analyser: En grundig og systematisk behandling af data, figurer eller oplysninger i opgaven. Analysen kan indeholde en forklaring på årsagssammenhænge. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt. Besvarelsen skal vise dit faglige overblik og din evne til analysere og vurdere biologiske data. Angiv: Et kort præcist svar, fx enkeltord eller talværdi. Besvarelsen skal vise din evne til at analysere biologiske data. Baggrund, på baggrund af: Besvarelsen skal tage udgangspunkt i det materiale, figur eller lignende, der henvises til. Besvarelsen skal vise din evne til at sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger og din forståelse af bestemte biologiske begreber. Begrund: Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag dit svar. Besvarelsen skal vise din evne til at strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk. Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst og delresultater i et sådant omfang, at din tankegang er klar. Angiv enheder. Bestem: Ud fra data eller oplysninger i opgaven, bestemmes for eksempel en forskrift eller en værdi. Forklar kort hvordan bestemmelsen er foretaget, og angiv de forudsætninger eller antagelser, der er grundlag for bestemmelsen. Eventuelle enheder skal angives. Beskriv: Giv en uddybende objektiv beskrivelse af det, der bedes om ud fra en figur eller oplysninger i opgaven. Beskrivelsen skal vise din evne til at strukturere og anvende relevante fagbegreber i forhold til oplysningerne i opgaven. Du skal bevare det faglige fokus i formidlingen. Diskuter: Belys en sag ved at fremdrage forskellige sider og aspekter af den. Argumenter for og imod, inddrag forskellige betragtninger fx miljømæssige, medicinske eller politiske. Afslut gerne med en konklusion, hvis det er muligt. Besvarelsen skal vise dit faglige overblik og din evne til at sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger.

19 da jeg ed ge hete i Forklar: Forklaringen skal angive en eller flere årsager, årsagssammenhænge, mekanismer eller processer, der kan forklare det der spørges til. Anvend relevant teori og fagbegreber på de konkrete resultater, figurer eller oplysninger i opgaven. Besvarelsen skal vise din evne til at inddrage relevante faglige elementer i en given problemstilling. Forslag, giv forslag til: Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkeligt. Giv en faglig begrundelse for dit eller dine forslag i et sådant omfang at tankegangen er klar....forsøg/eksperiment. Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af et relevant eksperiment, en forsøgsopstilling, en metode eller dens princip. Overvej reglerne for godt forsøgsdesign....hypotese. Opstil en hypotese der kan testes. Besvarelsen skal vise dine eksperimentelle kompetencer og din evne til at forstå biologiske problemstillinger. Inddrag: I besvarelsen skal du inddrage de figurer, data, citater og lignende der henvises til. Besvarelsen skal vise din evne til at sætte ukendt materiale i relation til kendte biologiske problemstillinger. Redegør, for: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en biologisk problemstilling eller sammenhæng. Besvarelsen skal vise din evne til at kunne strukturere og formidle stoffet med sikker anvendelse af fagudtryk. Skitser: Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebetegnelser, et forsøg, en forsøgsopstilling. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser. Skriv: Skriv en kort tekst med relevant brug af fagbegreber, der lever op til den type af tekst der bedes om, fx en konklusion eller en figurtekst. Vis: En påstand fremsættes. Der skal fremlægges passende dokumentation og/eller argumentation, som viser at påstanden er korrekt. Dokumentationen kan for eksempel inddrage beregninger, fremstilling af graf, regression, vurdering af data eller tegning af struktur. Det er væsentligt at dokumentationen knyttes sammen med en tekst, som efterviser påstanden. Besvarelsen skal vise din evne til at analysere og vurdere biologiske data. Vurder: Foretag en afvejning af forskellige muligheder eller synspunkter i forhold til en faglig problemstilling. Vurderingen foretages på baggrund af biologisk viden og evt. en statistisk analyse og kan inddrage synspunkter for og imod en faglig problemstillingen. Konkluder, når det er muligt. Besvarelsen skal vise din evne til at analysere og vurdere biologiske data. Udfyld: Et medfølgende bilag skal benyttes og vedlægges besvarelsen. Rev ene19

20 Anmeldelse Viden om drab Af Jesper Ruggaard Mebus En helt igennem tværfaglig, genial bog om mord. Det er selvfølgelig med dyb ydmyghed at man kaster sig over en tværfaglig bog med titlen viden om drab, og denne anmelder kan da heller ikke vide om andre fagdiscipliner end den biologiske/naturvidenskabelige er relevant, men det virker som om at de humanistiske og samfundsvidenskabelige vinkler er velbeskrevne og egner sig til fx AT-samarbejde eller i forbindelse med en SRP, som begynderlæsning. Bogen er udgivet af Aarhus Universitetsforlag og er nummer to i serien efter Viden om vand, der udkom i 2005 og som virkede som en god bog til nv. Det faglige niveau i denne bog er højere og tværfagligheden bredere. Som appetitvækker til bogen står der: "Mens du læser dette, er der med stor sandsynlighed en person et eller andet sted i verden, der bliver dræbt. Måske er det en kniv, der gennemskærer en legemspulsåre, et projektil, der gennembryder en kranieknogle, eller en hånd, der strammes om en hals? Og der er ikke tvivl om at drab er interessante i form af spænding i serier og i som en del af kriminallitteraturen - en vis portion uhygge og gys er også en motivationskilde. Elever ser i dag serier som CSI (Crime Scene Investigators), hvor videnskabsfolk i løbet af 50 minutter for analyseret sig frem til en morder. Bogens indhold lægger sig inden for det naturvidenskabelige område netop op ad de teknikker man ser i disse film. En del af disse undersøgelser er foretaget af retsmedicinere og retsgenetikere og disse kapitler er velegnede (om end ind imellem makabre) som biologiundervisning. Specielt ligger de retsgenetiske undersøgelser tæt op af vores biologiundervisning i øvrigt (man kunne måske endda gerne have set kapitlet Titel: Viden om drab Redaktion: Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen Forlag: Aarhus Universitetsforlag Antal sider: 229 Pris: 249,95 kr. inkl. moms ISBN: udbygget), men der er fokus på den praktiske anvendelse og det er godt i forhold til fx AT og også i forhold til at supplere de bøger vi allerede har der dækker molekylærgenetiske arbejdsmetoder. Også de øvrige kapitler om at rekonstruere en persons udsende ud fra knogler og tandmæssige undersøgelser er biologisk interessante. Den øvrige naturvidenskab (kemi og fysik) dækkes ind ved forskellige kemiske analysemetoder som fx gaskromatografi og væskekromatografi og fysik er repræsenteret ved ballistiske undersøgelser og afsat energi af projektiler. Samlet virker de tre fagområders input rigtigt fornuftigt i forhold til tværfaglig undervisning. Den samlede natuvidenskabelige del fylder lidt mere end halvdelen af bogen. Herefter kommer der to afsnit med overskrifterne mediemord og straffesagen. Afsnitte om mediemord dækker forskellige litterære genre, nemlig krimi, den journalistiske mordfortælling (Der er fokus på fx Ekstra Bladets fremstilling af mord), krimiens åsteder og til sidst om forbrydelsens ondskab. Afsnittet om straffesagen er den mere samfundsvidenskabelige del inddraget. Der er et historisk rids fra Vikingetidens hævnmotiver frem til menneskerettigheder. Der er afsnit om, hvordan man straffer og om det hjælper 20

21 samt statistik der belyser området. Bogens billedmateriale er også her meget opdateret med et billede af Sonja Richter i sin rolle i filmen efter Jussi Adler-Olsens bog: Kvinden i buret, som lige har haft præmiere. Afslutningsvis fortæller en pensioneret politimand om drabsefterforskningen i den virkelige verden, og han begynder med lakonisk at konstatere at de fleste drab der begås herhjemme opklares inden for 24 timer og kræver ikke særlige ressourcer, fordi det ofte er bekendte eller familie der står bag, men til gengæld er drab af personer der ikke har relation til hinanden komplicerede. Bogen er fantastisk helstøbt og formår at bringe fornuftige videnskabelige forklaringer ind i et spændende fagområde og med billeder i farver af alt fra slagmærker og bidemæker til forkullede lig og obduceret frilagt lever med stikmærke, hjerne med skader fra brand og lunger med røgskader. Der er virkeligt noget der stimulerer læselysten visuelt. Mange steder påfyldes teorien cases der understreger pointerne, hvilket igen fremme læselysten. En virkelig anbefalesværdig bog. Jeg vil forsøge at få min danskkollega til at lave et AT-forløb om krimigenren og mordmetoder til det næste AT-forløb, jeg skal være med i. Anmeldelse Skrivelyst i fagene Af Jesper Ruggaard Mebus Der er i øjeblikke stor fokus på skriftlighed i alle fag og med baggrund i dette fokus kunne det være interessant at læse om skrivelyst; for hvordan får man unge mennesker til at have lyst til at skrive i vores fag? Bogen er inddelt i kapitler der generelt introducerer skrivning i alle fag og behandler hvilke læringsdesign, man kan anvende og inddrager elevernes præmisser i skrivningen. Disse gennemgange er sådan set fornuftige og fører frem mod værktøjer man kan anvende og argumentationer for, hvorfor skrivning er vigtig. Et sjovt kapitel er skrivning i bevægelse der omhandler skrivning i idræt. Herefter kommer et kapitel om skrivning i naturfag og matematik, og det er kun det, det handler om: Skrivning i naturvidenskabelige fag og i matematik, men det handler ikke om skrivelyst. Det er som om den præmis er givet på forhånd, at hvis man anvender skrivning i fagene, så har eleverne også lyst til det?! Det efterfølgende kapitel er et kapitel der har overskriften Når jeg skriver, hvad jeg tænker, finder jeg ud af, hvad jeg me- Titel: Skrivelyst i fagene Redaktion: Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis Forlag: Dansk Psykologisk Forlag Antal sider: 288 Pris: 341,00 kr. inkl. moms ISBN: ner - om skrivelyst i matematik, og det kapitel (selvom det er grundskoleorienteret og rettet temmelig specifikt mod matematik) er måske det eneste der handler om lyst til at skrive. Jeg anerkender, at bogen indeholder megen god skrivepædagogik, men kan ikke undgå at blive en smule skuffet over indholdet, da jeg ikke synes at LYSTEN til at skrive ekspliciteres - og det er ærgerligt. 21

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015 Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Oktober 2015 Side 1 Råd og vink på baggrund af skriftlig prøve

Læs mere

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2014

Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2014 Råd og vink om skriftlig prøve i biologi A 2014 Side 1 Råd og vink på baggrund af skriftlig prøve i biologi A 2014 Hermed udsendes råd og vink til undervinsingen i biologi A, på baggrund af den skriftlige

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Evaluering af skriftlig prøve i biologi A maj-juni 2013

Evaluering af skriftlig prøve i biologi A maj-juni 2013 Evaluering af skriftlig prøve i biologi A maj-juni 2013 Kvalitets- og tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Side 1 Skriftlig prøve i biologi A maj-juni 2013 Hermed udsendes evalueringen af den skriftlige

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid.

Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Evolutionsteorien set i et historisk lys med fokus på nåturvidenskåbelige årbejdsformer på Dårwins tid. Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Emne Indgående fag Niveau Læringsmål Omfang - herunder konkret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Dec jan 11/12 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx Biologi C Inger Klit Schierup Hold 2.c Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Redigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen. Viden om drab

Redigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen. Viden om drab Redigeret af Ole Ingemann Hansen, Karen Klitgaard Povlsen og Gorm Toftegaard Nielsen Viden om drab Aarhus Universitetsforlag Viden om drab Viden om drab Redigeret af Ole Ingemann Hansen Karen Klitgaard

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2014-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Jeppe Lund (JL) 2a bic Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin dec/jan 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Line Toft Vestergaard (LV), Hans Jørgen Madsen (HM) 1. t/2.t Oversigt over

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi

- Samfundsfag A, Matematik A samt et tredje relevant fag. Det tredje fag kunne fx være Erhvervsøkonomi 23.02.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 27 - om regeringens gymnasieudspil og samfundsfag Af Bent Fischer-Nielsen Regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve

Et eksempel: Blomsterpopulation med to co-dominante gener for kronbladenes farve Populationsgenetik I populationsgenetik beskæftiger man sig med at undersøge hyppigheden af forskellige gener samt fordeligen af fænotyper og genotyper i forskellige populationer. For en ordens skyld:

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D MANDAG BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe

Naturvidenskabelig faggruppe Naturvidenskabelig faggruppe Fagkonsulenter for faggruppen: Kresten C. Torp, biologi Lars Andersen, geografi Keld Nielsen, kemi Fra forsøg til læreplan 2010 Nyt fag ved reformen i 2005 Efterfølgende debat

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen dec/jan 2015 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Genetisk drift og naturlig selektion

Genetisk drift og naturlig selektion Genetisk drift og naturlig selektion Denne vejledning indeholder en gennemgang af simulationsværktøjer tilgængeligt online. Værktøjerne kan bruges til at undersøge effekten af populationsstørrelse på genetisk

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) stx Biologi C Liat Romme Thomsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Kursuskatalog efteråret 2010

Kursuskatalog efteråret 2010 P. E. Eriksensvej 1-8850 Bjerringbro www.nvhus.dk Kursuskatalog efteråret 2010 Hvad skal jeg i natur og teknik? Bioteknologi i grundskolen Edvotek Anvendelsesorienteret bioteknologi i gymnasiet Arbejdsmåder

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Siden det meget beskedne nyt jeg udsendte i august-nummeret af Noter, er der sket lidt, der gør det relevant med et opfølgende nyhedsbrev, der ikke kan vente til at

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2014/2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Jeppe Lund (JL) 2.b bic Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skive-Viborg HF & VUC, Viborg. Hf-e Biologi C

Læs mere

TALENTCAMP KØBENHAVN 2014

TALENTCAMP KØBENHAVN 2014 Talentcamp København Lyngby Private Skole 30. januar 3. februar 2014 TALENTCAMP KØBENHAVN 2014 Vi afholder skoleårets anden talentcamp på Lyngby Private Skole, København, torsdag den 30. januar til mandag

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2014 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Biologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil Biologi i fagligt samspil 1 Biologi i fagligt samspil STX: Toning af studieretningen NV AT SRP HF: NF SSO HTX: Toning af studieretningen SO SRP Teknologi og teknikfag 2 Fagsamarbejde? Om indhold? Om mål?

Læs mere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det

Læs mere

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg Referat Mødedato og sted: Sted: Mødeleder: Referent: Ordinær generalforsamling: Dagsorden: Stubbekøbing d. 24. februar 2011 23. februar 2012 kl. 19.30 SB s klubhus Benny Larsen Mads Stærk 1. Velkomst.

Læs mere

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold C MANDAG FYSIK 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D1 9.00 9.30 Ankomst i Fysisk

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering Netværksprojekterne om anvendelsesorientering som afsluttes juni 2012 Navn og institution SDU, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Projektleder

Læs mere

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort.

I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Kære censor i skriftlig fysik på htx 21. maj 2016 I år afvikles den skriftlige prøve i fysik A onsdag, den 1. juni. Tiden til censorernes bedømmelse af besvarelserne er kort. Censuren og håndteringen af

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj 2015 Institution Horsens Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Marianne Erneberg

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns

Læs mere

Sommerskole. Greve Privatskole

Sommerskole. Greve Privatskole Sommerskole Greve Privatskole 30. juni - 4. juli 2014 SOMMERSKOLE I STORKØBENHAVN TalentCampDK afholder sommerskole i uge 27 på Greve Privatskole. Du modtager denne invitation, fordi din faglærer eller

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Biologi A Preben Veber Jensen 3 BI A Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere