KOGEBOG TIL DETALJERET BENCHMARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOGEBOG TIL DETALJERET BENCHMARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR"

Transkript

1 KOGEBOG TIL DETALJERET BENCHMARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

2 KOGEBOG TIL DETALJERET BENCH- MARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Landsbyggefondens temaundersøgelse om administrationsforhold m.m. 2. del benchmarking m.v. er et udviklingsprojekt. Kogebog om detaljeret benchmarking i den almene boligsektor er en del af dette projekt. Kogebogen indeholder metoder og værktøjer til detaljeret benchmarking i den almene boligsektor. De almene boligorganisationer, kommuner, revisorer m.fl. får herigennem et redskab til selv at foretage benchmarking af almene boligorganisationer i forhold til andre almene boligorganisationer. Metoderne og værktøjerne kan ligeledes anvendes til detaljeret benchmarking af almene boligafdelinger. Kogebogen indeholder endvidere et praktisk eksempel på en detaljeret benchmarking af de almene boligorganisationer imellem. Maj 2008 Udgivet af Landsbyggefonden Studiestræde København V Telefon Fax Tryk Frederiksberg Bogtrykkeri Grafisk design Roll Company Fotos Jørgen Jørgensen

3 METODER OG VÆRKTØJER TIL DETALJERET BENCHMARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Side 1. INTRODUKTION Introduktion til kogebøger om benchmarking i den almene boligsektor Hvad er benchmarking? Hvorfor benchmarking? Arbejdsprocessen ved benchmarking 4 2. DETALJERET BESKRIVELSE AF BENCHMARKING-PROCESSEN 7 3. FASE 1 PLANLÆGNING Afdækning af behov Valg af benchmarking-område Prioritering af indsatsområder Fastlæggelse af kritiske succesfaktorer Inddragelse af medarbejdere Organisering Styregruppe Projektleder Følgegrupper, projekt-/arbejdsgrupper Tidsplan FASE 2 VALG AF NIVEAU Intern/ekstern benchmarking Partnerinddragelse FASE 3 DATAINDSAMLING Valg af kilder Forberedelse af dataindsamlingen Definition af proceskategorier Fastlæggelse af baggrundsvariable Praktisk forberedelse Datakvalitet Validitet og reliabilitet FASE 4 ANALYSE Benchmarking med it-værktøjer Foranalyse Tilrettelæggelse af analysen Best practice -analyser FASE 5 IMPLEMENTERING Parametre for succesfuld implementering Præsentation af resultater PRAKTISK EKSEMPEL PÅ GENNEMFØRELSE AF DETALJERET BENCHMARKING Fase 1 Planlægning Fase 2 Niveauvalg Fase 3 Dataindsamling Fase 4 Analyse Fase 5 Implementering TJEKLISTE TIL EGEN GENNEMFØRELSE AF BENCHMARKING BILAG 43

4

5 1 INTRODUKTION TIL KOGEBØGER OM BENCHMARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 1.1 INTRODUKTION TIL KOGE- BØGER OM BENCHMARKING En kogebog er en beskrivelse af en række konkrete metoder og værktøjer til benchmarking og er således en guide, der beskriver fremgangsmåden, de løbende overvejelser og erfaringer, der er gjort i forhold til benchmarking af boligorganisationer. Denne Kogebog til detaljeret benchmarking er udarbejdet i forbindelse med Temaundersøgelse om administrationsforhold mv. del 2 og sigter mod at redegøre for metoder til benchmarking på detaljeret niveau på baggrund af decentral dataindsamling og sammenligning. Kogebog til detaljeret benchmarking vedrører således mindre benchmarkingprojekter, hvor man med udgangspunkt i decentral dataopsamling kan benchmarke forskellige enheder i forhold til hinanden og et generelt gennemsnit på procesniveau. Kogebog til detaljeret benchmarking bygger på fremgangsmåderne og erfaringerne fra to delprojekter, udført i forbindelse med den detaljerede del af Temaundersøgelse om administrationsforhold mv. del 2. At der er blevet gennemført to undersøgelser skyldes, at det i den første undersøgelse måtte erfares, at forskelligheder i opgørelserne af ressourceforbrug umuliggjorde en dybere sammenligning. Den anden undersøgelse blev derfor igangsat for med en ny og mere dybdegående tilgang at supplere med mere detaljerede sammenligninger på procesniveau. Der har på denne måde været tale om et udviklingsprojekt, hvilket gennemgangen i denne kogebog ligeledes vil bære præg af. Der vil i det følgende blive refereret til erfaringer og resultater fra begge undersøgelser. Dette med det argument, at mindre gode erfaringer ligeledes kan være lærerigt for brugeren af kogebogen. Dog vil hovedvægten af gennemgangen være på den supplerende undersøgelse (del 2), da denne har resulteret i det mest nøjagtige benchmarkinggrundlag. Kogebogen sigter mod at være detaljeret, men samtidig så kortfattet som muligt. Dette betyder, at vægten vil blive lagt på de praktiske og anvendelsesorienterede elementer ved benchmarking. Ud over Kogebog til detaljeret benchmarking er der også udarbejdet en Kogebog til overordnet benchmarking, der omhandler overordnet benchmarking af administrationen. Kogebøgerne er udarbejdet med henblik på at sikre fremtidens benchmarking med hensyn til arbejdsgange, projektgennemførelse og kvalitet i målingerne. Begge Kogebøger er opbygget efter en fast struktur, der kan opdeles på to niveauer: Niveau 1 1) Detaljeret beskrivelse af benchmarking-processen (kapitel 2-7) 2) Praktisk eksempel på gennemførelse af benchmarking, hvor temaundersøgelsen er anvendt som eksempel (kapitel 8) 3) Tjekliste til egen gennemførelse af benchmarking (kapitel 9) Niveau 2. (Faserne er identiske for alle tre beskrivelser på niveau 1) 1) Planlægning 2) Valg af niveau 3) Dataindsamling 4) Analyse 5) Implementering Der vil på grund af den tætte sammenhæng mellem de første fire faser ofte være behov for at justere de forskellige elementer, som projektet skrider frem. 1.2 HVAD ER BENCHMARKING? Synonymet for benchmarking er sammenligning, og udtrykt i få og enkle vendinger betyder benchmarking, at man sammenligner sig med nogle, der gør det godt ( best practice ) for at lære af dem. Benchmarking er således ikke kun et spørgsmål om sammenligning af de enkelte organisationers resultater. Et vigtigt element i benchmarking er at sikre læring, således at organisationer med mindre gode resultater lærer af organisationer med bedre resultater. Det er i læringsprocessen vigtigt, at organisationerne tager stilling til, i hvilken grad tilpasning til egne forhold er nødvendig og ikke blot kopierer arbejdsgange og processer fra en organisation, der resultatmæssigt har klaret sig bedre. Benchmarking kan således benyttes til at stille de rigtige spørgsmål samt finde årsagssammenhænge og forklaringer, idet man via nøgletalsanalyser mv. kan udpege områder og udgifter, som kræver nærmere opmærksomhed. Det helt særlige ved benchmarking er, at der er tale om en konkret, praktisk og målrettet strategi til forbedring af kvalitet, produktivitet og ledelse. 1.3 HVORFOR BENCHMARKING? Baggrundene for gennemførelse af en benchmarking-undersøgelse kan 3

6 1 INTRODUKTION TIL KOGEBØGER OM BENCHMARKING være mange, ligesom indstillingen til gennemførelse af/deltagelse i benchmarking ofte varierer meget. Overordnet set bør benchmarking dog gennemføres med udgangspunkt i en positiv indstilling til at skabe forandringer, som kan sikre en effektivisering af rutineprægede og standardiserede processer, som derved kan løses hurtigere/bedre. Herved vil der i organisationen kunne frigøres ressourcer/tid til fx øget kvalitet og bedre service, således at beboerne i den sidste ende bliver mere tilfredse med den ydelse, de får. Herudover er anvendelse af benchmarking endvidere et yderst velegnet værktøj at integrere med organisationens forvaltningsrevision. Det vil således på en række områder være meget relevant at anvende benchmarking som redskab til at efterprøve, om målsætningerne er opfyldt. Ligeledes kan det i forbindelse med indførelsen af forvaltningsrevisionen være hensigtsmæssigt at gøre organisationens mål dynamiske, fx udtrykt ved en given placering i en sammenligning af omkostninger mellem organisationer frem for et fast beløb. Som eksempler på ovenstående kan nævnes følgende: Tilpasning af mål: Der vil, som udgangspunkt, ikke være behov for tilpasning af målet, da en opfyldelse af det anførte mål altid vil sikre, at boligorganisationen er blandt de ca. 30 % billigste af sine tvillinger. Potentiale: Ved at studere arbejdsgange etc. hos de tvillinger, som måtte være billigere, kan yderligere potentiale for fremtidig effektivisering evt. belyses. EKSPEDITIONSTIDEN FOR EN FRAFLYTTERAFREGNING Mål: Organisationen ønsker altid at være blandt de 30 % hurtigste af sine tvillinger til at ekspedere fraflytterafregninger. Målopfyldelse: Ved anvendelse af Landsbyggefondens tvillingeværktøj identificeres organisationens tvillinger. Ved at gennemgå forretningsgangene sammen med disse tvillinger og belyse den gennemsnitlige hastighed for ekspedition af en fraflytterafregning kan det konstateres, om målet er opfyldt. 1.4 ARBEJDSPROCESSEN VED BENCHMARKING Det vil sjældent være muligt at gennemføre i afsnit 1.1 nævnte fem faser i umiddelbar rækkefølge. Det vil ofte være hensigtsmæssigt på ny at gennemføre de foregående faser i forbindelse med et benchmarkingprojekt. Dette kan fx illustreres ved figuren til højre. 4 STØRRELSEN AF ORGANISATI- ONENS NETTOADMINISTRA- TIONSOMKOSTNINGER Mål: Organisationen skal altid være blandt de tre billigste af sine tvillinger. Målopfyldelse: Anvendelse af Landsbyggefondens tvillingeværktøj resultaterne heraf vil umiddelbart kunne vise, om målet er opfyldt. Tilpasning af mål: Der vil, som udgangspunkt, ikke være behov for tilpasning af målet, da en opfyldelse af det anførte mål altid vil sikre, at boligorganisationen er blandt de ca. 30 % hurtigste af sine tvillinger. Potentiale: Ved at studere arbejdsgange etc. hos de tvillinger, som måtte være billigere, kan yderligere potentiale for fremtidig effektivisering evt. belyses.

7 DATAINDSAMLING ANALYSE PLANLÆGNING NIVEAUVALG Dataindsamling Analyse Planlægning Niveauvalg Dataindsamling Analyse Planlægning Niveauvalg Selve benchmarking-projektet består af de første fire faser: planlægning, valg af niveau, dataindsamling og analyse, hvorimod implementeringsfasen vedrører anvendelsen af projektets resultater til at sikre de fremtidige resultater af den foretagne benchmarking. IMPLEMENTERING 5

8

9 2 DETALJERET BESKRIVELSE AF BENCHMARKINGPROCESSEN I de følgende 5 kapitler (kapitel 3-7) præsenteres en detaljeret beskrivelse af de enkelte faser i benchmarking-processen. Hensigten med gennemgangen er at vejlede brugeren af Kogebog til detaljeret benchmarking i, hvordan en benchmarking-proces tilrettelægges, samt hvad man bør være opmærksom på i de forskellige dele af processen. I kapitel 9 findes en tjekliste, der nøje følger strukturen fra kapitel 3-7. Tjeklisten kan med fordel anvendes af brugeren af kogebogen i en praktisk gennemførelse af en overordnet benchmarking. Tjeklisten er lavet for at give et samlet overblik over processen, og når der krydses af i tjeklisten, er det underforstået, at der er blevet taget stilling til de spørgsmål, som præsenteres sidst i delafsnittene for hver af faserne. 7

10 8

11 3 FASE 1 PLANLÆGNING 3.1 AFDÆKNING AF BEHOV VALG AF BENCHMARKING-OMRÅDE Første skridt i planlægningsprocessen er valget af område for benchmarking. Årsagerne til valg af område kan være forskellige og grunde i såvel forretningsmæssige som politiske motiver. Forretningsmæssige motiver De forretningsmæssige motiver kan være udtrykt via et ønske om en forbedring af kvalitet over for kunderne (medlemmer, beboere), forbedring af internt arbejdsmiljø/arbejdsprocesser, ledelsesmæssige/strukturelle forbedringer eller øget effektivitet. Politiske ønsker og krav Ligeledes kan der i forhold til almene boligorganisationer være politiske ønsker og krav til driftsmetoder, organisering og forbedringstiltag, fx som følge af den omfattende lovregulering af de almene boligorganisationers virke PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDER Der vil ofte være flere områder, der er relevante for benchmarking, da en organisation bør bestræbe sig på at skabe løbende forbedringer inden for alle forretningsområder. I forhold til vurdering og prioritering mellem benchmarking-områder bør der, om muligt, laves en vurdering af effektiviseringspotentialerne for de enkelte områder med henblik på at opnå størst mulig effekt af benchmarkingprojektet. Hvilken del af organisationen, der vil have størst potentiale ved at inddrages i en benchmarking, kan vurderes ud fra følgende faktorer: } Omfang, dvs. størrelsen af området, vurderet på fx antal af medarbejdere, antal forekomster eller ressourceforbrug til bestemte typer af opgaver osv. } Forandringsvillighed, dvs. positiv indstilling blandt både ledelse og personale i det pågældende område til både at bidrage til benchmarking-arbejdet og til at føre erfaringer herfra ud i livet. } Overførbarhed/sammenlignelighed, dvs. at det er muligt at sammenligne området med lignende områder, enten internt eller hos andre eksterne organisationer for overhovedet at kunne drage fordel af erfaringerne (se også afsnit 5.2) FASTLÆGGELSE AF KRITISKE SUCCESFAKTORER I forlængelse af valget af område for benchmarking er det relevant at se på, hvilke kritiske succesfaktorer (KSF), der er betydende inden for det valgte område. Dvs. hvad organisationen ønsker at måle på i benchmarkingen. I en detaljeret benchmarking kan KSF er fx være ressourceforbrug, medgåede omkostninger, produktivitetsnøgletal, kundetilfredshed mv. Altså mål, der kan relateres til processer og arbejdsgange i organisationen. Der kan vælges en eller flere kritiske succesfaktorer til en benchmarkinganalyse INDDRAGELSE AF MEDARBEJDERE Det er relevant i planlægningsfasen at overveje, hvem der skal involveres i undersøgelsens resultater og erfaringer. Benchmarkingundersøgelser laves og bruges normalt som et ledelsesværktøj, der muliggør udvikling af organisationen, arbejdsmetoder mv. gennem læring og erfaringsudveksling med andre. Da resultaterne af en detaljeret benchmarking i sidste ende afhænger af, om det er muligt at overføre best practice på procesniveau mellem organisationer, kan det ofte være en fordel at inddrage de medarbejdere, der håndterer de områder, der er genstand for analysen. Dette bevirker, at medarbejdernes indsigt og erfaringer udnyttes i processen, og samtidig skaber det ejerskab til benchmarkingundersøgelsen og øger således muligheden for en succesfuld implementeringsfase. SAMMENFATNING: For at sikre, at behovene i forbindelse med en benchmarkingproces er afklaret i forbindelse med planlægningen, skal følgende spørgsmål søges besvaret: } Hvad er baggrunden/motivet for benchmarkingen og dermed, hvor/i hvilken sammenhæng er det, at der ønskes forbedringer? } Efter en vurdering af faktorerne for benchmarkingpotentiale, hvilket område bør det prioriteres at fokusere benchmarkingen omkring? } Hvilke målefaktorer (KSF er) ønskes der at måle på og optimere i forbindelse med benchmarkingprocessen? } I relation til det udvalgte område, hvilke medarbejdergrupper vil det da være relevant at involvere i benchmarkingprocessen? 3.2 ORGANISERING Afhængigt af benchmarkingprojektets omfang, er det relevant at overveje, 9

12 3 FASE 1 PLANLÆGNING 10 hvilken organisering der er optimal til at styre processen. Dette er særligt relevant for at sikre den nødvendige opbakning og kommunikation i processen samt efterfølgende implementering. Kompleksiteten og størrelsen af organiseringen er meget afhængig af projektets omfang. Et benchmarkingprojekt med mange deltagende organisationer har naturligt nok et større behov for organisering end et mindre projekt, der er internt eller kun har få eksterne organisationer involveret STYREGRUPPE Det kan være relevant at danne en styregruppe til især større projekter med mange involverede boligorganisationer. En styregruppe vil følge projektforløbet og træffe løbende prioriteringer og beslutninger. Styregruppen vil omfatte relevante kompetencepersoner og beslutningstagere i forhold til det valgte benchmarkingområde. Dette skal på den ene side sikre projektets faglighed og relevans i forhold til de involverede arbejdsområder og på den anden side sikre ledelsesmæssig opbakning til projektet særligt til den efterfølgende implementering og opfølgning. Det kan være relevant i visse tilfælde at inddrage eksterne konsulenter, dels ved større projekter, men ligeså vel ved mindre projekter, hvor organisationen ikke selv har de fornødne erfaringer, kompetencer eller ressourcer til at gennemføre projektet PROJEKTLEDER Der vil være behov for en projektleder med en forståelse af benchmarkingprincipperne, men mest af alt er erfaring med projektstyring væsentligt. Vedkommende skal være ansvarlig for den løbende fremdrift af projektet. Ved større projekter kan denne med fordel indgå i samt være kontaktperson i forhold til styregruppen, mens projektlederen ved mindre projekter ofte vil arbejde med selvstændigt ansvar for projektet uden en styregruppe FØLGEGRUPPER, PROJEKT-/ARBEJDSGRUPPER Ved større projekter kan det også være relevant at involvere en følgegruppe som et kvalitetssikringselement, der løbende kan vurdere projektets fremdrift og resultater. Desuden kan det ofte være relevant at lave projekt-/arbejdsgrupper, der løser delopgaver i projektforløbet. SAMMENFATNING: Overvejelserne i forhold til optimal organisering af benchmarking-projektet bør gøres i planlægningsfasen ved at besvare følgende spørgsmål: } Hvor stort er omfanget af projektet? Dvs. hvor mange organisationer og hvor mange personer vil blive involveret? } Vil det være fordelagtigt at danne en styregruppe med nøglepersoner i relation til beslutningstagningen hos de enkelte parter? } Eller er omfanget så begrænset, at projektet alene kan styres af en projektleder? } Hvilken person med de nødvendige kompetencer kan udpeges til at besidde projektlederrollen? } Bør projektet have en følgegruppe til løbende at vurdere projektets resultater? } Har det udvalgte benchmarkingområde en sådan form eller omfang, at det vil være relevant at danne en projektgruppe, der sammen med projektlederen løser opgaverne i forbindelse med projektet? 3.3 TIDSPLAN Afhængigt af projektets størrelse, kan det ofte være svært at fastlægge nøjagtige tidsplaner i planlægningsfasen. Projektlederen og de deltagende organisationer bør dog så vidt muligt bestræbe sig på at lave en realistisk tidsplan, hvor der er god tid til tidsmæssigt usikre elementer, fx dataindsamling, kvalitetssikring og analysearbejde. Her gælder det, at dataindsamlingen og kvalitetssikringen ofte tager længere tid end forventet særligt i de situationer, hvor der er mange deltagere. Et væsentligt element i bestræbelserne på at opfylde en tidsplan er klare aftaler om rollefordeling og ansvar i forhold til arbejdsopgaver, procesfremdrift og beslutningskompetence. En bred opbakning til en aftalt ansvars- og rollefordeling blandt projektdeltagerne skal sikre et højt ejerskab for projektet og dermed også en forpligtigelse til at følge og overholde indgåede aftaler. SAMMENFATNING: Det er relevant i planlægningsfasen, at få besvaret centrale spørgsmål, som: } Hvem skal udføre hvilke opgaver inden for hvilken tidsramme? } Hvem har ansvar for at drive processen fremad? (oftest projektleder) } Hvem har beslutningskompetence til at godkende resultater samt evt. ændringer til tidsplan? } Hvilket ressourceforbrug forventes af deltagerne?

13 11

14 4 FASE 2 VALG AF NIVEAU 4.1 INTERN/EKSTERN BENCHMARKING Alt efter ambitionsniveau, muligheder og ressourcer, kan der laves intern eller ekstern benchmarking. Ekstern benchmarking kræver normalt flere ressourcer end intern benchmarking. Intern benchmarking foregår mellem afdelinger eller søsterselskaber, hvor man finder den bedste interne metode, dvs. der hvor tingene fungerer bedst i organisationen, og hvor de bedste resultater opnås. Den interne benchmarking kan være med til at skabe ensartethed i organisationen og lette det interne samarbejde. Det er en let tilgængelig form for benchmarking, da alle informationer er til stede, og forløbet fastlægges internt. Intern benchmarking kan lægge begrænsninger på forbedringspotentialet, da det er sjældent, at flere forretningsenheder arbejder med de samme arbejdsopgaver. Derfor kan det være en udfordring at sammenligne dem på tværs. Jo større en organisation er, des større muligheder vil der være ved intern benchmarking. Ved ekstern benchmarking sammenlignes organisationen med forholdene hos lignende eksterne organisationer. Den eksterne benchmarking giver mulighed for at lære af helt nye og anderledes processer og adfærd, der kan give inspiration til forbedringer i boligorganisationen. SAMMENFATNING: De nævnte overvejelser giver anledning til, at følgende spørgsmål besvares: } Hvis ja, kan der da drages fordele af at foretage en intern benchmarking blandt disse afdelinger? Dvs. er der grundlag for, at afdelingerne kan lære noget markant nyt af hinanden? } Eller ønskes der inddraget eksterne organisationer til benchmarkingen med det udvalgte område og dermed få ny inspiration udefra? 4.2 PARTNERINDDRAGELSE Ved ekstern benchmarking skal der inddrages relevante benchmarkingpartnere. Der bør søges efter samarbejdspartnere, der har nogle af de samme karakteristika og derfor de samme forretningsmæssige og organisatoriske udfordringer. Her vil det ved hjælp af Landsbyggefondens tvillingeværktøj være muligt at lave en søgning for at finde boligorganisationer, der ligner ens egen mht. bestemte parametre. På denne måde er det muligt at finde potentielle samarbejdspartnere på tværs af geografi og personlige netværk. SAMMENLIGNELIGHED MELLEM BENCHMARK-PARTNERE Sammenligneligheden mellem benchmarkpartnere er vigtig, da det er afgørende for at kunne overføre best practice -erfaringer mellem parterne at disse ligner hinanden på nogle grundlæggende faktorer. Det kan være sammenlignelighed på organisatorisk niveau, organisationens størrelse eller strukturelle forhold, fx organisationens interne opdeling af ansvarsområder. } Hvilke grundlæggende karakteristika skal være gældende for benchmarking-partnerne, således at sammenligneligheden er sikret? } Kan der findes potentielle partnere ved hjælp af Landsbyggefondens tvillingeværktøj? } Er de potentielle partnere interesserede i at deltage i benchmarking-processen? 12 } Findes der interne afdelinger, som er sammenlignelige med det udvalgte område for benchmarking-projektet? SAMMENFATNING: Til problemstillingen i forhold til at opnå relevant partnerinddragelse i den eksterne benchmarking er det væsentligt at besvare følgende spørgsmål:

15 13

16 14

17 5 FASE 3 DATAINDSAMLING Valg vedr. planlægning og benchmarkingniveau (i fase 1 og 2) skaber rammerne for indsamling af dataoplysninger hos alle benchmarkingpartnerne. Benchmarkingens succes afhænger i høj grad af dataindsamlingen, da datamaterialet er grundlaget for de efterfølgende analyser. Det er derfor altafgørende, at der er gjort et ordentligt forarbejde, som sikrer, at der er fokus på de rigtige benchmarking-parametre, og at kvaliteten af de data, der kommer heraf, er i orden. Dataindsamlingen kræver derfor planlægning og målrettethed. 5.1 VALG AF KILDER I en detaljeret benchmarking på procesniveau vil der typisk anvendes primære kilder, som regnskaber, spørgeskemaer, interview, observationer og/eller registreringer af fx tid. Sekundære kilder, fx tidligere undersøgelser eller andet materiale, der på forhånd er tilgængeligt, kan i få tilfælde ligeledes anvendes. Her bør det dog igen bemærkes, at benchmarking på procesniveau nødvendiggør et fuldstændigt sammenligneligt datagrundlag parterne imellem. Derfor vil det typisk på procesniveau være nødvendigt at foretage nye undersøgelser, da allerede eksisterende materiale højst sandsynligt ikke har den nødvendige sammenlignelighed mellem deltagerne. Det er væsentligt at overveje datakildernes værdi og tilgængelighed og sammenholde dette med det ressourceforbrug, der er sat af til projektet. Der bør naturligvis sigtes mod det bedst mulige datagrundlag, men der kan være omkostningsmæssige barrierer, der gør, at det endelige valg af datakilde må bero på et kompromis. SAMMENFATNING: Overvejelserne giver anledning til besvarelse af følgende spørgsmål: } Hvilket valg af datakilde vil være optimal for den ønskede benchmarkingundersøgelse? } Hvad vil det ressourcemæssigt kræve at gennemføre undersøgelsen ved hjælp af disse datakilder, og stemmer dette overens med det omfang af ressourcer, som er forventet afsat til benchmarkingprojektet? 5.2 FORBEREDELSE AF DATAINDSAMLINGEN Forud for dataindsamlingen er det først og fremmest vigtigt at blive helt konkret med hensyn til, hvad man ønsker at opnå med benchmarkingen dvs. hvilke resultater ønsker man i sidste ende at kunne præsentere DEFINITION AF PROCESKATEGORIER En typisk faldgrube i forbindelse med detaljeret benchmarking er, at man ikke i tilstrækkelig grad fra starten gør sig klart, om det valgte datagrundlag er sammenligneligt og brugbart helt ned på dét niveau, hvor man i sidste ende ønsker at se resultaterne. Dette kan i yderste konsekvens medføre, at man må lave hele eller dele af undersøgelsen om (jf. udviklingsprojektet, der er gennemgået i kapitel 8) for at skabe de ønskede resultater. Derfor skal der i forberedelsen til dataindsamlingen defineres nogle helt klare proceskategorier. Disse skal tilpasses til undersøgelsens laveste niveau kun herigennem sikres detaljeringsgraden af resultaterne. Definitionen af proceskategorier kan fx omfatte: } Bestemte kategorier for omkostningsopgørelsen i en benchmarking af omkostninger ved forskellige processer. } Opdeling af aktiviteter i helt præcise procesdefinitioner. Et eksempel på definitionen af proceskategorier er udviklingsprojektet del 2 s opdeling af tidsregistreringerne helt ned på delaktiviteter, som det kan ses i bilag 2 og 3. I fastlæggelsen af proceskategorierne er det vigtigt at holde sig det ønskede resultat for øje. Dette kan gøres ved løbende i forberedelsen at stille spørgsmålet: Vil denne metode og opdeling medføre, at vi på basis heraf får den viden og de erfaringer, som vi ønsker, og som er nødvendige for at kunne foretage forbedringer? Rent praktisk vil det være en fordel at inddrage relevante kompetencer og videnspersoner fra det udvalgte benchmarkingområde for at definere proceskategorierne. Dette kan gøres gennem eksempelvis interview, diskussionsgrupper eller workshops, hvilket vil hjælpe med til at afdække, hvordan processerne i det ønskede benchmarking-område måles bedst muligt FASTLÆGGELSE AF BAGGRUNDSVARIABLE Ud over proceskategorierne skal det også fastlægges, hvilke baggrundsvariable der ligeledes skal indgå i dataindsamlingen, dvs. hvilke fakta om boligorganisationerne, sagerne eller aktiviteterne der ønskes fokus på. Eksempler på baggrundsvariable kan fx være organisationens størrelse (i form af fx antal boliger), karakteristika for organisationens struktur, karakteristika for medarbejdere eller 15

18 5 FASE 3 DATAINDSAMLING 16 medarbejdergrupper, boligstørrelse, boligtype, karakteristika for beboere eller beboersammensætningen mv. Valget af baggrundsvariable afhænger igen af, hvilke relationer og sammenhænge der ønskes tydeliggjort i resultaterne, dvs. stil igen spørgsmålet ovenfor, når baggrundsvariable fastlægges PRAKTISK FORBEREDELSE Forberedelsen omfatter også udarbejdelsen af nødvendige dokumenter og procedurer for undersøgelsen. Det er meget forskelligt fra undersøgelse til undersøgelse, hvad der er behov for af skemaer, retningslinjer og øvrige hjælpeværktøjer. Omfatter dataindsamlingen involvering af flere personer i de deltagende organisationer end projektleder og projektgruppen, anbefales det, at der laves detaljerede vejledninger eller procedurer for dataindsamlingsforløbet. En vejledning eller procedure skal sikre, at der indsamles korrekte og sammenlignelige data fra alle benchmarkingdeltagerne. Dette kræver en fælles forståelse af, hvilke informationer der søges. Derfor skal vejledningen/proceduren detaljeret, men enkelt gennemgå hele dataindsamlingsprocessen og så vidt muligt tage højde for de tvivlsspørgsmål, der måtte være. Samtidig er det vigtigt, at en skriftlig vejledning eller procedure ikke bliver for lang, da det skal være overskueligt for brugeren at anvende den i dataindsamlingsforløbet. Endvidere kan det være en god ide at oprette en hotline til projektlederen eller projektgruppen, hvortil de involverede personer kan henvende sig med spørgsmål til dataindsamlingen. Ligeledes vil det være godt, hvis projektlederen/-gruppen løbende følger de forskellige deltagere i registreringsforløbet. På denne måde er der mulighed for at blive opmærksom på systematiske forskelle eller fejl i dataindsamlingen hos benchmarkingdeltagerne. Det kan fx være forskelle/fejl i måden at opgøre omkostninger på, eller det kan være, at nogle deltagere foretager meget detaljerede registreringer, mens andre baserer registreringerne på skøn osv. Sådanne faktorer kan i den senere analyse besværliggøre sammenligningen, og det er derfor bedst at opdage sådanne forskelle og fejl allerede i dataindsamlingsfasen. SAMMENFATNING: Forberedelsen af dataindsamlingen bør tilrettelægges, så følgende spørgsmål besvares: } Er det gjort klart, hvad analyserne og resultaterne i sidste ende skal vise og give mulighed for af overvejelser (relationer og sammenhænge)? } Hvilket detaljeringsniveau ønskes af den efterfølgende analyses resultater? } Hvordan kan man inddele benchmarking-området i proceskategorier, svarende til det ønskede detaljeringsniveau? (involvér specifik viden om området i denne proces) } Hvilke baggrundsvariable ønskes inddraget i analysen? } Hvilke dokumenter og skemaer skal udarbejdes til dataindsamlingen? } Hvor mange personer skal involveres i dataindsamlingen, og vil det være en fordel at udarbejde en vejledning eller procedure til de involverede? } Er det relevant og muligt at oprette en form for hotline i dataindsamlingsforløbet? 5.3 DATAKVALITET Problemer med datakvalitet kan medføre fejlagtige tendenser og konklusioner fra de efterfølgende analyser. Problemer i forhold til dette kan reduceres ved at have omtanke i forhold til dataindsamling og -behandling. Sikring af datakvalitet er en løbende opgave, der også rækker ind i analysen, hvor resultater skal udfordres og valideres VALIDITET OG RELIABILITET I forhold til dataindsamling kan det være nyttigt at have opmærksomhed på problemstillinger i forhold til sikring af datakvaliteten. To begreber er centrale i forhold til at vurdere datakvaliteten og til udvælgelse af relevante nøgletal til vurdering af forskellige områder. Disse er validitet og reliabilitet. } Validitet vurderer spørgsmålet: måles der på det rigtige? } Reliabilitet vurderer spørgsmålet: måles der præcist? Princippet kan illustreres ved hjælp af figuren nedenfor med skydeskiven. Problemstillingen er, at der både er behov for at ramme rigtigt og præcist. Til venstre er der både høj validitet og reliabilitet, da der sigtes mod målet, og der rammes præcist. I midten er et skud spredehagl, der godt nok i gennemsnit sigter mod det rigtige (høj validitet), men rammer upræcist (lav

19 Validitet + reliabilitet Høj reliabilitet Høj validitet Lav reliabilitet Høj validitet Høj reliabilitet Lav validitet reliabilitet). Helt til højre skydes der præcist (høj reliabilitet), men der sigtes forkert, således at der systematisk skydes ved siden af (lav validitet). Validiteten sikres derfor hovedsagligt i forberedelsesfasen ved at inddrage de relevante personer og viden samt klart definere proceskategorier og baggrundsvariable. Dvs. i det hele taget have fokus på, hvad resultaterne af analyserne skal vise, som det blev påpeget i afsnittet om forberedelsen. Sikring af reliabiliteten sker ved at sørge for, at præcisionen i dataindsamlingen løbende fastholdes, så sammenligningsgrundlaget bliver så godt som muligt. Det er således vigtigt at have afklaret, dels nøjagtigt hvad der måles på, men samtidig mindst lige så vigtigt med hvilken detaljeringsgrad og præcision det gøres. SAMMENFATNING: Inden dataindsamlingen er det vigtigt at få afklaret spørgsmålene: } Er validiteten sikret, dvs. taler alle deltagerne samme sprog og måler på det samme? } Er der gjort tilstrækkelige foranstaltninger for at sikre reliabiliteten, dvs. ved alle præcist, hvordan der skal dataregistreres? Reliabiliteten sikres derfor bedst ved, som nævnt, at udarbejde vejledninger/procedurer, oprette hotline eller lignende samt lave en løbende opfølgning gennem dataindsamlingsprocessen. 17

20 18

KOGEBOG TIL OVERORDNET BENCHMARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR

KOGEBOG TIL OVERORDNET BENCHMARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR KOGEBOG TIL OVERORDNET BENCHMARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR KOGEBOG TIL OVERORDNET BENCH- MARKING I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR Landsbyggefondens temaundersøgelse om administrationsforhold m.m. 2. del benchmarking

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Recognised for Excellence

Recognised for Excellence Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse ESB-Netværket Samlet Svarprocent: 42% (2935 besvarelser ud af 6966 mulige) Benchmarkrapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Netværksmåling - Samarbejdspartnere

Netværksmåling - Samarbejdspartnere Netværksmåling - Samarbejdspartnere Juni 211 Svarprocent: 45% (133 svar ud af 294 mulige) Netværksrapport Indhold Indhold Overordnet vurdering Vurdering af den overordnede tilfredshed 4 Specifikke spørgsmål

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Audit beskrivelser for PL

Audit beskrivelser for PL 3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.

Læs mere

Boligsociale indsatser

Boligsociale indsatser Boligsociale indsatser 2015-2018 Nyt regulativ og hva så? Landsbyggefonden har udsendt et nyt regulativ på det boligsociale område, og det betyder, at der er nye regler for de bevillinger til boligsocialt

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj 1. udgave

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj 1. udgave LANDSBYGGEFONDEN 26. februar 2015 Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj 1. udgave Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. HVILKE DATA INDGÅR?... 3 3. SÅDAN GØR DU... 4 2.1 Find tvillinger...

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Stil skarpt på udgifterne

Stil skarpt på udgifterne Civilingeniør Lise Tarp-Johansen, Københavns Energi Driftschef Arne Svendsen, VandCenter Syd Fem forsyninger har givet deres administrationsudgifter et eftersyn, og ved at arbejde med nøgletal og procesbenchmarking

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 1

1. Tidsplan og deadlines... 1 November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Indhold side. Formål... 3

Indhold side. Formål... 3 God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj. LANDSBYGGEFONDEN 7. november 2016

Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj. LANDSBYGGEFONDEN 7. november 2016 Brugervejledning til Landsbyggefondens Tvillingeværktøj LANDSBYGGEFONDEN 7. november 2016 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. HVILKE DATA INDGÅR?... 3 3. SÅDAN GØR DU... 4 2.1 Find tvillinger...

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

1. Tidsplan og deadlines... 2

1. Tidsplan og deadlines... 2 Oktober 2016 Vejledning Processen fra invitation til aftaleforhandling til aftaleindgåelse Projekter som medio oktober 2016 har fået invitation til aftaleforhandlinger om en investering fra Innovationsfonden,

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Uendelighedsprincippet (4F)

Uendelighedsprincippet (4F) Uendelighedsprincippet (4F) 1 1 Find 3 Forbedre Nu situationen Forbedringsfase 4 Fasthold 2 Fokuser 2 1 Find Hvilke metoder kan bruges til at finde potentielle effektiviseringsmuligheder? Eksempler på

Læs mere