Analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. - teknisk rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. - teknisk rapport"

Transkript

1 Analyse af folkeskolelærernes arbejdstid - teknisk rapport Capacent A/S

2 Indhold 1. Forord 1 2. Analysegrundlaget metode og data Initiale overvejelser Datakilderne 5 3. Stikprøven Grundlaget for udvælgelse af kommuner Grundlaget for udvælgelse af Udvælgelse af Udvælgelsesprocessen Indsamling og validering af data Dataindsamling Databehandlingsprocessen Styrkelse af datas kvalitet Test af data Udfordringer ved data Dataomfanget efter indsamling Dataomfanget efter validering Repræsentativitet Ekstrapolation Landsplan og stikprøve Vægte Tidsanvendelsen i perspektiv Arbejdstidselementerne 27

3 1. Forord Med baggrund i aftalen om kommunernes økonomi for 2006 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er der nedsat et udvalg, der skal kortlægge og behandle folkeskolelærernes arbejdstid. Lærernes arbejdstid skal belyses i forhold til arbejdstidsaftaler "Udvalget om analyse af folkeskolelærernes arbejdstid" skal beskrive og analysere, hvilken betydning den centrale arbejdstidsaftale og lokalt indgåede kommunale aftaler har på undervisningens omfang pr. lærer og det lokale ledelsesmæssige råderum. I denne sammenhæng har Capacent A/S forestået dataindsamlingen og den indledende databehandling til belysning af folkeskolelærernes arbejdstid. Oplysninger om folkeskolelærernes arbejdstid præsenteres i rapporten 'Overblik og varians'. Disse oplysninger anvendes også i analyserapporten, 'Indblik og forklaringer', hvori de sammenholdes med oplysninger om arbejdstidsaftalerne, der er behandlet i rapporten 'Kortlægning af aftaler om arbejdstid'. Dertil sammenholdes de indsamlede informationer om lærernes arbejdstid med kommunale nøgletal. Således beskriver rapporten 'Overblik og varians' de indsamlede data, mens analyserapporten, 'Indblik og forklaringer', søger at forklare årsager til variationer i lærernes arbejdstid. En teknisk rapport Det er valgt at udskille redegørelsen for den anvendte metode til indsamling af data om lærernes arbejdstid i denne selvstændige publikation, dels på grund af dens tekniske karakter, dels fordi der er et metodisk overlap mellem rapporterne 'Overblik og varians' og 'Indblik og forklaringer'. Denne selvstændige tekniske rapport vil ligeledes øge de to rapporters læsevenlighed, idet disse blot vil indeholde et resume, hvad angår metode, samt en henvisning til nærværende tekniske rapport. Denne rapport indledes med metodiske overvejelser om kilder, sammenhænge og datakvalitet. Herefter beskrives selve indsamlingen og behandlingen af informationerne i lærernes aktivitetsplaner på stikprøvene, hvorefter der vil være en diskussion af validitet og reliabilitet. Dernæst beskrives metoden til ekstrapolation af stikprøven til landsplan, hvorefter UNI-C's data, der bygger på nes egne indberetninger, sammenholdes 1

4 med data, der er indsamlet i forbindelse med dette projekt. Slutteligt vil elementerne i lærernes arbejdstid blive gennemgået. 2

5 2. Analysegrundlaget metode og data 2.1 Initiale overvejelser Forud for valget af metode til indsamling af information om folkeskolelærernes arbejdstid blev fire tilgange overvejet. Tilgang 1 Kvalitativ individbaseret Tilgang 2 Spørgeskema til skoleledelserne En mulighed var, at lærerne via kvalitative interview kunne komme med egne vurderinger af arbejdstidens fordeling. I praksis ville det imidlertid være overordentlig svært for medarbejderne at fordele egen arbejdstid uden at have et eksisterende datagrundlag at forholde sig til. Samtidig ville det være en meget ressourcekrævende metode, når der skal tilvejebringes et solidt og repræsentativt datagrundlag for den aktuelle population. Denne tilgang blev derfor fravalgt. Landets folke indberetter oplysninger om tidsanvendelse til Undervisningsministeriet gennem UNI-C, og en anden mulighed kunne være at anvende disse tal. Der er imidlertid tale om akkumulerede oplysninger pr. skole, og UNI-C-tallene angiver ikke tidsanvendelsen pr. lærer, samtidig med at arbejdstiden i UNI-C-tallene er opgjort på nogle få overordnede kategorier, der kun i begrænset omfang giver information om fordelingen af arbejdstiden 1. Derudover giver metoden bag UNI-C tallene, hvor ne selv indberetter deres tal, ikke sikkerhed for, hvordan de individuelle arbejdstidsop- 1 Skolerne indberetter årligt tallene til UNI-C, og det antages, at dette sker på baggrund af tal fra de administrative systemer (Tabulex og KMD m.fl.). Skolerne indberetter selv tallene til UNI-C på en skolekode, hvor tiden fordeles i forhold til personaletype og tidstype. Personaletype er her opdelt på: Ledere, konsulenter, lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger, mens tidstype er opdelt på: Undervisning (alt inkl.), 20.1 specialundervisning (indgår i undervisning), 20.1 specialundervisning i 20.1 specialklasser (indgår i 20.1 specialundervisning), ikke-undervisning, individuel tid, ledelsestid, ferie og ferie/fridage/søgnehelligdage. 3

6 lysninger eksporteres og kategoriseres på ne, og det ville kræve omfattende valideringsarbejde at gøre tallene for ne sammenlignelige. Hermed blev det vurderet, at anvendelse af disse data eller igangsætning af en tilsvarende dataindsamling var udelukket. Til brug for analyserne i forbindelse med nærværende undersøgelse var der behov for oplysninger med et højere detaljeringsniveau 2, samtidig med at validitetsaspekterne ville medføre et ikke ubetydeligt arbejde. Tilgang 3 Selvangivelse Tilgang 4 Indsamling af aktivitetsplaner Alternativt kunne medarbejderne blive bedt om at registrere egen tidsanvendelse over en given periode. Denne tilgang ville dog ikke egne sig, når opgavesammensætningen varierer meget over tid. F.eks. ville prøver og censoropgaver kun blive registreret, hvis analysen blev gennemført i eksamensperioder. Samtidig ville metoden være ressourcebelastende i forhold til de involverede lærere, og risikoen for usikkerhed og manipulation med svar samt for frafald ville være relativt høj. Denne tilgang blev derfor fravalgt. Det blev vurderet, at kravet om at gennemføre en omfattende analyse med en høj grad af repræsentativitet i praksis kun kunne lade sig gennemføre ved at indsamle eksisterende data om folkeskolelærernes arbejdstid. Den mest specifikke og eksisterende dokumentation for, hvordan folkeskolelæreres arbejdstid fordeler sig, findes i de individuelle aktivitetsplaner, der udarbejdes for alle lærere. Forud for hver normperiode udarbejder skoleledelsen aktivitetsplaner for de enkelte lærere. Planerne angiver lærernes arbejdsopgaver med tilhørende timebudgetter. Aktivitetsplanerne specificerer ret detaljeret fordelingen af lærernes arbejdstid på forskellige aktiviteter. Da der er tale om planer, siger de dog ikke nødvendigvis noget om, hvordan tiden i praksis bliver anvendt hen over skoleåret, men der findes ikke alternativ dokumentation for den anvendte tid i form af timeregistreringer eller lignende. Varierende registreringspraksis Aktivitetsplanerne opstilles og dokumenteres i praksis i forskellige softwareapplikationer (TR2000 og KMD Matrix) baseret på en delvist varierende registreringspraksis mellem ne. Der anvendes således ikke én fælles standardiseret kontoplan for aktiviteterne ne imellem. Det betød, at der i forbindelse med denne undersøgelse skulle foretages en vis reorganisering og ombrydning af data, førend forskellige s data kunne sammenstilles. Denne reorganisering er sket i samråd med ne. På nogle justeres aktivitetsplanerne gennem året, så de mere får karakter af et driftsresultat end af en plan. På de fleste foreligger aktivitetsplanerne dog kun i form af det oprindelige planlægningsgrundlag, som 2 Havde formålet med undersøgelsen tilsagt, at udelukkende oplysninger på dette højere aggregeringsniveau havde været nødvendigt, ville det i stedet have været en mulighed at tage udgangspunkt i nes indberetninger til UNI-C. Dette ville imidlertid udelukke muligheden for at undersøge mange af de sammenhænge, der er centrale i analyserapporten, 'Indblik og forklaringer'. 4

7 det så ud før normperiodens (skoleårets) start. En central forudsætning for at gennemføre en omfattende kortlægning af lærernes arbejdstid har været, at data i aktivitetsplanerne kunne kopieres digitalt fra nes planlægningssystem til en samlet analysedatabase. Den valgte proces vedrørende dataindsamlingen er beskrevet nærmere i kapitel Datakilderne Den samlede analyse af lærernes arbejdstid særligt analyserne præsenteret i rapporterne 'Kortlægning af aftaler om arbejdstid', 'Overblik og varians' samt 'Indblik og forklaringer' baseres på tre centrale datakilder og gennemføres på fire dataniveauer som illustreret i figuren nedenfor. Aggregeringer Land Kommune Skole Individ Aftaleforhold Socioøkonomi Planlagt arbejdstid Figur 2.1 Dataniveauer og kilder Kilder De tre centrale sæt af datakilder er: Planlagt arbejdstid. Disse data er oparbejdet fra læreres aktivitetsplaner for skoleåret 2005/2006 fordelt på 102 i 45 kommuner. Aktivitetsplanerne indeholder (i varierende omfang) detaljerede oplysninger om lærernes planlagte arbejdstid fordelt på arbejdstidselementer og med detaljer om fag, klassetrin etc. Rapporten 'Overblik og varians' behandler disse oplysninger indgående aggregeret til skoleniveau, mens analyserapporten, 'Indblik og forklaringer', sammenstiller den planlagte arbejdstid på skoleniveau med en lang række andre faktorer. Aftaleforhold. Oplysningerne om aftaleforhold er baseret på registreringer af henholdsvis 271 kommuners lokalaftaler (heraf er 48 registreret detaljeret) og 110 skoleaftaler. Der er redegjort for aftaleforholdene og registreringerne i rapporten 'Kortlægning af aftaler om arbejdstid', og de anvendes i analyserapporten, 'Indblik og forklaringer', hvor det analyseres, om aftaleforholdene kan bidrage til at forklare variationer i anvendelsen af lærernes arbejdstid. 5

8 Socioøkonomi. Fra en række eksterne kilder nøgletal.dk, Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og UNI-C er indsamlet datasæt, som i analyserapporten, 'Indblik og forklaringer', benyttes til at vurdere, om disse kan bidrage til at forklare variationer i anvendelsen af lærernes arbejdstid. Enkelte oplysninger er desuden anvendt på et overordnet niveau i rapporten 'Overblik og varians' til at nedbryde landsresultater til f.eks. forskellige kommunetyper. Data fra de omtalte kilder er knyttet til enten individ-, skole- eller kommuneniveauet, mellem hvilke det er muligt at aggregere. I rapporten 'Kortlægning af aftaler om arbejdstid' arbejdes med aftalestrukturen på skole-, kommune- og landsniveau. I rapporten 'Overblik og varians' anvendes individoplysninger om den enkelte lærers arbejdstid, men udelukkende som en aggregeret størrelse på skoleniveau. Da fokus er på forskelle mellem, arbejdes der med en beregnet fuldtidsansat gennemsnitslærer pr. skole i stedet for de faktiske individuelle lærere. I analyserapporten, 'Indblik og forklaringer', kobles oplysninger på kommunalt niveau med oplysninger om den enkelte skole og om lærergruppen på skolen dvs. aggregerede individoplysninger med det formål at undersøge, hvordan forklaringsfaktorer på forskelle analyseniveauer påvirker fordelingen af lærernes arbejdstid. Der er således tale om såvel aggregerede individforklaringer (f.eks. forskelle, der kan tilskrives lærernes gennemsnitsalder) som forhold ved skolen (f.eks. skoleaftalen), kommunen (f.eks. sociale og økonomiske forhold, der skaber rammen for alle kommunens ) og den centrale landsdækkende aftale om lærernes arbejdstid (f.eks. muligheden for aldersreduktion af arbejdstiden). I den forbindelse er det også værd at bemærke, at det samme forhold kan have betydning på forskellige niveauer, men af forskellige årsager. Den enkelte lærers alder kan således have betydning for vedkommendes opgaver og fordeling af arbejdstiden, mens den aggregerede gennemsnitsalder på en skole kan give andre oplysninger indikationer på kultur, mulighed for erfaringsudveksling etc. På samme måde må det også forventes, at de konkrete aftaler, der har betydning for den enkelte lærers arbejdstid, har baggrund i en kombination af lærerens egne præferencer, skoleledelsens prioriteringer, kommunalbestyrelsens beslutninger og centralaftalens overordnede rammer. Forhold, der som udgangspunkt tilhører ét forklaringsniveau, kan dermed spille ind på de øvrige niveauer også et forhold, der behandles mere indgående i analyserapporten, 'Indblik og forklaringer'. Den konkrete aggregering er foretaget på grundlag af vægte, som har gjort det muligt at ekstrapolere data fra skoleniveau til landsplan. Disse vægte baseres på kendskabet til nes og kommunernes størrelser i såvel stikprøven som på landsplan. Da stikprøven er udtaget med henblik på at sikre repræsentativitet på landsplan, kan der ved brug af vægte opregnes fra ne i stikprøven til landsdækkende resultater for alle folke (se også kapitel 5 nedenfor). 6

9 3. Stikprøven Kortlægningen beskrevet i rapporten 'Kortlægning af aftaler om arbejdstid' om aftalestrukturer og kortlægningen af lærernes arbejdstid i rapporten 'Overblik og varians' er baseret på én og samme omfattende stikprøveudvælgelse. Dermed er der sikret en direkte sammenhæng mellem arbejdstidsaftalerne og arbejdstidsopgørelserne for de, der indgår i stikprøven, hvilket er en forudsætning for en tværgående analyse. Stikprøven er udtaget, så det er muligt at ekstrapolere kortlægningsresultaterne til landsplan ved at opregne i forhold til kommunestørrelse og skolestørrelse. Udvælgelsen af ne i de udvalgte kommuner er foretaget, således at de er repræsentative for så vidt angår skolestørrelse, kommunestørrelse og kommunens geografiske placering (øst eller vest for Storebælt). Små er ikke omfattet af analysen, fordi disse har så få elever, at der udelukkende anvendes ikke-klassedelt undervisning. På den baggrund blev der til stikprøven udvalgt 110 af i alt folke. De 110 blev estimeret til at repræsentere aktivitetsplaner fra lærere. 7

10 3.1 Grundlaget for udvælgelse af kommuner Den planlagte stikprøve blev stratificeret på kommuneniveau efter kommunestørrelse og geografi, jf. opdelingen i tabellen nedenfor. Tabel 3.1 Kommuner efter størrelse og geografi Antal kommuner Stikprøve (antal kommuner) Størrelse Vest Øst I alt Vest Øst I alt Små Mellem Større Store Storbyer I alt Kilde: nøgletal.dk, oplysninger fra UNI-C samt egne beregninger. Opdeling i kommunestørrelse er opgjort efter antallet af indbyggere og sorteret efter 33-percentilen, 66-percentilen og 90-percentilen samt en selvstændig gruppe til de fire største byer. Geografi er opgjort i øst og vest. Nedenstående tabel angiver de værdier, der er anvendt til at opdele kommuner efter størrelse. Tabel 3.2 Kommuner fordelt efter percentiler Kategori Antal indbyggere Små Under 33-percentilen < Mellem Mellem 33- og 66-percentilen Større Mellem 66- og 90-percentilen Store Over < Storbyer De fire storbyer Kilde: nøgletal.dk. Stratificeringen efter kommunestørrelse og geografi anvendes i rapporten 'Overblik og varians' til at ekstrapolere fra stikprøve af til landsplan (se kapitel 5). De fire storbyer er København, Århus, Odense og Aalborg. 8

11 3.2 Grundlaget for udvælgelse af Udvælgelsen af ne i de udvalgte kommuner er foregået således, at den planlagte stikprøve er repræsentativ for så vidt angår skolestørrelse (elevtal), jf. tabellen nedenfor. Tabel 3.3 Skoler efter størrelse på landsplan Størrelse Folke Mindre (mellem 20 og 250 elever) 567 Mellemstore (mellem 251 og 450 elever) 434 Store (mere end 450 elever) 595 I alt Kilde: UNI-C og Undervisningsministeriet. 3.3 Udvælgelse af I den planlagte stikprøves 48 kommuner findes 382, og det har været et mål, at der blandt de 382 folke i de 48 kommuner skulle udvælges 110 folke. I udvælgelsen af folke er der lagt vægt på en repræsentativ fordeling for så vidt angår skolestørrelse, kommunestørrelse og geografi. Venstre side i tabellen nedenfor viser, hvordan de 382 i de udvalgte 48 kommuner er fordelt med hensyn til kommunestørrelse, geografi og skolestørrelse (elevtal). Tabellen viser, at 40% af ne er placeret i de tre udvalgte storbyer, og at mere end 53% er placeret i enten en storby eller en stor kommune. En proportional stikprøve ville dermed medføre, at et stort antal skulle besøges i et begrænset antal kommuner. Derfor blev der i stedet anvendt en disproportional udvælgelse, så den planlagte stikprøve indeholder forholdsmæssigt flere fra mindre kommuner end fra store. Dette er vist i højre side af tabellen nedenfor, hvoraf vægtningen også fremgår. Her ses det, hvordan vægtningen resulterer i, at der ville skulle besøges f.eks. 1,9 mellemstor skole i en lille kommune øst for Storebælt. Disse tal er derfor efterfølgende justeret en smule, så der kun blev arbejdet med naturlige tal (se også afsnit 4.8 for en fordeling af de besøgte ). 9

12 Fordelingen af de 382 i de udvalgte kommuner Antal i en disproportional stikprøve Kommunestørrelse og geografi 1 Lille 2 Mellem 3 Større 4 Store 5 Storbyer Sum Mindre Tabel 3.4 Antal i de 48 kommuner og fordelingen af 110 i en disproportional stikprøve Mellemstore Store Sum Vægt Mindre Mellemstore Store Vest ,1% 1,00 8,9 2,8 2,8 14,5 13,2% Øst ,9% 1,00 3,3 1,9 0,0 5,2 4,7% Vest ,4% 1,00 11,7 5,6 6,5 23,9 21,7% Øst ,4% 1,00 1,9 1,9 2,4 6,0 5,5% Vest ,4% 1,00 6,5 6,0 4,3 16,8 15,3% Øst ,7% 1,00 4,3 4,3 8,9 17,3 15,8% Vest ,3% 0,50 1,9 1,9 2,8 6,5 6,0% Øst ,0% 0,50 1,7 1,2 2,6 5,4 4,9% Vest ,0% 0,20 1,0 1,8 5,5 8,2 7,5% Øst ,8% 0,20 0,5 2,4 3,2 5,9 5,4% ,5 29,6 38,8 110,0 28,5% 27,5% 44,0% 100% 37,8% 26,9% 35,3% 100% Det forventede antal aktivitetsplaner fra de udvalgte folke blev estimeret til Estimatet er baseret på grundlag af lærerårsværk beregnet som elevtallet divideret med 10,8 3. Sum 3.4 Udvælgelsesprocessen I praksis er udvælgelsen af den planlagte stikprøve (med ovenstående justeringer) sket i følgende trin: 1. Blandt alle kommuner (undtagen de fire storbyer) er udvalgt 45 kommuner forholdsmæssigt inden for hvert stratum. Dertil er udvalgt tre af de fire storbyer, så der i alt er repræsenteret 48 kommuner. 2. Derpå er der blandt ne i de udvalgte 48 kommuner udvalgt 110 folke simpelt tilfældigt inden for strata efter elevtal (herfra undtaget små med under 20 elever). 3. Efter udvælgelsen er skoleforvaltningerne i de 48 kommuner kontaktet med henblik på at vurdere mulighederne for at anvende de pågældende. I samråd med forvaltningerne blev fem i den forbindelse erstattet med andre i samme kommune, således at repræsentativiteten ikke er blevet påvirket af dette. Tilsvarende er en enkelt kommune fravalgt og erstattet af en anden kommune med samme karakteristika. Udskiftningerne skyldtes forskellige forhold, herunder bl.a. ønsket om størst mulig aftalevarians inden for den enkelte kommune, at nogle sko- 3 10,8 er Undervisningsministeriets tal for lærer-/elevratio baseret på OECD's publikation "Education at a Glance 2005", tabel D2.2, side

13 ler på daværende tidspunkt undergik ledelsesudskiftning, og endelig at en enkelt skole deltog i en omfattende evaluering foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut, hvilket lagde beslag på de nødvendige essourcer. 4. Endelig blev skolelederen på hver udvalgt skole kontaktet med henblik på en aftale om et besøg. Samtlige læreres aktivitetsplaner på de pågældende er omfattet af undersøgelsen. Det har således i praksis været nødvendigt at afvige marginalt fra den stikprøvestrategi, som er omtalt ovenfor. Dette behandles i forbindelse med den følgende redegørelse for konsekvenserne af datavalideringen, hvor et mindre antal måtte udgå af den planlagte stikprøve. 11

14 4. Indsamling og validering af data For hver normperiode udarbejdes for den enkelte lærer en individuel aktivitetsplan, der angiver arbejdsopgaver og tidsforbrug, således at alle lærerens timer for en given normperiode er fordelt på aktivitetsplanen. På aktivitetsplanen er der således afsat tid til undervisning, forberedelse (individuel tid), udviklingstid, pausetid og andre relaterede opgaver. Timerne i aktivitetsplanen er bindende og kan kun justeres ved at lægge yderligere timer til. Som nævnt i kapitel 2 har informationerne i lærernes aktivitetsplaner for skoleåret 2005/2006 været den centrale datakilde i undersøgelsen af lærernes arbejdstid. Processen for indsamlingen af disse data beskrives i det følgende. Kommunikation og forberedelse 4.1 Dataindsamling Forud for skolebesøgene rettede Capacent henvendelse til forvaltningschefen i de udvalgte stikprøvekommuner, der gav tilladelse til indhentning af informationer om lærernes arbejdstid fra nes databaser. Forvaltningerne formidlede Capacents information ud til de involverede, som dermed blev orienteret om de forestående besøg. Capacent kontaktede herefter alle med henblik på at booke mødeaftaler af halvanden til to timers varighed med skoleledelsen og for om muligt på forhånd at få fremsendt deres skoleaftaler og eksempler på aktivitetsplaner. Parallelt blev der udviklet to dataudtræksprogrammer som støtte for gennemførelsen af udtræksprocessen på de enkelte, der skulle gøre det muligt at udtrække data fra nes databaser automatisk og i den forbindelse strukturere data, så alle oplysninger kunne gennemses i samarbejde med skoleledelsen. Udtræksprogrammerne er udviklet af KMD og Tabulex. I en periode på tre uger op til nes sommerferie blev de 110 udvalgte i de 48 stikprøvekommuner besøgt af dataindsamlere. Et besøg bestod af en indledende præsentation af formålet med kortlægningen og et kvalitativt interview omkring fokusområder. Herefter blev der foretaget et 12

15 udtræk af skolens database, og dette udtræk blev sorteret i et Excel-ark, hvorefter en kategorisering af alle aktiviteter blev foretaget i samarbejde med skoleledelsen. Kategorisering fandt sted på baggrund af en skabelon eller standardkontoplan (se også kapitel 7 i denne rapport og kapitel 4 i rapporten 'Overblik og varians' for en mere deltaljeret gennemgang). Data måtte eftersendes fra nogle På en række var det ikke muligt at foretage et udtræk. Dette skyldtes som oftest, at ne arbejder i et Citrix-miljø, hvor al installation af programmer skal foretages centralt af kommunens it-afdeling. Disse udtræk blev følgelig eftersendt af ne/forvaltningerne. Da alle udtræk var foretaget, blev alt indsamlet data indlæst i en til formålet designet database. De modtagne udtræk var i forskellige formater, såsom KMD Matrix (36) 4, Tabulex TR2000 (63), Excel-ark (8), Lotus Notesdatabaseudtræk vist i Excel-ark (2), MS Works (1) samt pdf-filer (1). Forskelligheden af de mange formater afslørede et behov for systematisering og harmonisering af oplysningerne, hvilket blev påbegyndt. Mange forskellige dataformater 4.2 Databehandlingsprocessen Databehandlingen indledtes således allerede på ne, i forbindelse med at data blev udtrukket fra nes databaser ved kodningen eller kategoriseringen af lærernes aktiviteter. Denne uundværlige databearbejdning sikrede en forståelse af de ofte meget indforståede betegnelser for lærernes aktiviteter. De udtrukne data blev efter skolebesøgene indlæst i tre separate databaser tilpasset TR2000, KMD Matrix og Excel-baserede systemer. Herefter blev udestående aktiviteter fra besøgene kodet, herunder suppleret med nye koder for bl.a. bruttotid, som ikke var indeholdt i den oprindelige standardkontoplan 5. Konvergering af kategoriseringer på tværs af For at muliggøre en sammenligning blev alle aktivitetslinjer gennemgået med henblik på at ensrette kodningerne således at f.eks. alle aktiviteter vedrørende juleafslutninger blev kodet 'Anden undervisning' (A9). I denne sammenhæng blev nogle oprindelige kodninger revideret, idet der ikke var konsensus blandt ne med hensyn til kategoriseringen af samme aktivitet. Herudover blev alle aktivitetsbetegnelser gennemgået og ensrettet (stavefejl rettet og forskellige forkortelser ensrettet), alt imens de oprindelige betegnelser er bibeholdt i databasen, så hele datavalideringen kan spores bagud. Der viste sig i den forbindelse et behov for at udvikle og præcisere aktivitetskategorier for at identificere præcist, hvor alle aktiviteter skulle kategoriseres. I den forbindelse skete der en justering af den oprindelige standardkontoplan. Dette reviderede kodeark findes i kapitel 6. 4 Tal i parentes angiver antallet af, der anvender pågældende format. 5 Udgangspunktet for den anvendte standardkontoplan var en skabelon, KL har udviklet, der kategoriserer lærernes arbejdstid. 13

16 Stor afvigelse i registreringspraksis 4.3 Styrkelse af datas kvalitet Den indledende datavalidering afslørede, at mange s udtræk var mangelfulde og/eller utilstrækkelige. Dette bevirkede, at en ny dialog blev igangsat med ne med det formål at indsamle supplerende information, som ikke var til stede i registreringssystemerne. Denne manuelle udbedring med tilføjelse af data var ganske omfattende, da en lang række f.eks. ikke registrerer ferie og søgnehelligdage. Dette skyldes en lang række forskellige årsager; for nogle s vedkommende eksisterer der udelukkende en nettotidsaftale i kommunen, mens andre ikke har haft det registreret på en måde, så informationen er blevet udtrukket. Som konsekvens har disse informationer måttet tilføjes manuelt for samtlige lærere på de, hvor det har været muligt. Det gælder ferie (F1), søgnehelligdage (F2), frihed som følge af 6. ferieuge (F6) og stamoplysninger såsom alder, køn, id, bruttotid og nettotid. Denne manuelle indtastningsperiode har forløbet sideløbende med den anden tværgående datavalidering, hvor kategoriseringerne er blevet præciseret i tilfælde af f.eks. fradrag i bruttotid som aldersreduktion og frikøb m.m. Aldersreduktion er således registreret i en selvstændig delkategori under F- hovedkategorien (F4), som er en bruttotidskategori, således at den indgår på lige fod med ferie og søgnehelligdage. Derimod er frikøb (G5) fratrukket bruttotiden, hvorfor den reelt behandles som en reduktion af beskæftigelsesgraden. Frikøb indgår dermed ikke i beregninger af bruttotiden. Endelig er al data fra de forskellige formater blevet samlet i en database efter endt datavalidering med henblik på at sikre, at alle aktiviteter på tværs af formater er kategoriseret identisk. Summen af antal timer pr. skole er løbende kontrolleret Årsværktest Differencetest Dialog om validering af data 4.4 Test af data I forbindelse med kvalitetssikring af data er der løbende blevet afstemt og foretaget datavalidering. Forud for udsendelse af valideringsbreve til ne er der foretaget en input/output-test, hvor det er sikret, at summen af udtræk foretaget på ne (eller modtaget efterfølgende) er identisk med summen efter de tværgående valideringer. Herudover er der foretaget en årsværkstest, hvor der via en bruttotidsberegning og timesummering for de enkelte lærere på de respektive er blevet sammenlignet årsværk på ne, og det har herved været muligt at sammenholde de to fremkomne brutto- og nettotidstal for den enkelte skole for at sikre overensstemmelse. Endelig er der blevet foretaget en såkaldt differencetest på alle KMD Matrix- for at sikre, at al arbejdstid blev talt med dette f.eks. for de, der via en aftaleakkord har pausetid registreret i samme aktivitet (og derved række) som undervisningstid. Først herefter er der udsendt valideringsbreve, hvor ne er blevet bedt om at forholde sig til skolens sumtal fordelt på de enkelte delkategorier samt hovedkategorier. Skolerne har fået tilsendt en med uddybende infor- 14

17 mation om den præcise kategorisering af deres aktivitetsrækker og om selve valideringsmetoden. Skolerne er blevet bedt om at logge ind på en hjemmeside med unikt brugernavn og password for at kontrollere skolens tal, hvorefter skolen har haft mulighed for at kommentere på oversigten. For en række har det været nødvendigt med en rykkerprocedure. Skolens kommentarer har været af stor betydning for den endelige validering, og der har i nogle tilfælde været behov for at foretage nye kategoriseringer og nyregistrering af supplerende information. Afvigetest Sideløbende med valideringsdialogen med ne er der foretaget yderligere kvalitetssikringsskridt. Der er blevet foretaget såkaldte afvigetest på al data kontinuerligt. Ved at analysere delkategoriernes andel af nes totale bruttotid har det været muligt at sammenligne data på tværs af. På baggrund af disse andele er det undersøgt, hvordan de enkelte placerer sig i forhold til hinanden. Selv om ne ikke nødvendigvis skal fordele arbejdstiden ens, kan denne sammenligning bruges som indikation på, om en skole afviger (for) markant fra de øvrige. Fraktiler som grundlag for fejlsøgning Rent praktisk er testen foregået ved, at der er beregnet en række percentiler, som har udgjort grænserne for, hvornår en skole afveg for meget fra de øvrige. Det skal dog bemærkes, at en afvigelse ikke automatisk har ført til, at oplysningerne er blevet udelukket fra analyse, men at de er blevet undersøgt nærmere. Endelig har afvigetesten haft fokus på, hvorvidt enkelte delkategorier har manglet eller har haft forkerte proportioner. Eksempelvis har det været muligt at identificere, om en skole har manglet oplysninger om ferie, eller om det registrerede timetal ikke afspejler de timer, der forventes af antallet af undervisere. Datavalideringen blev afsluttet den 22. september 2006, kl , hvor ne via en mail med et link til en web-fremvisning af deres endelige tal fik mulighed for at komme med afsluttende bemærkninger. 4.5 Udfordringer ved data Gennem dataindsamlingen og den efterfølgende behandling og kvalitetssikring blev data løbende opkvalificeret, jf. processen beskrevet i kapitel 2. Databearbejdningen blev kompliceret af, at ikke alle udtræk var af en tilstrækkelig datakvalitet. Det drejede sig om udtræk modtaget fra, der anvendte såvel Tabulex- og Matrixsystemer som (i særlig grad) andre systemer. Herudover er det ikke alle, der har været i stand til at vende tilbage med supplerende information om uklarheder, hvilket har forlænget kvalitetsanalysen af data. 15

18 De typiske problemstillinger i forbindelse med datavalideringen var følgende: Registreringspraksis mellem er meget varierende. Dette er imødekommet ved, at Capacent har valideret nes kategorisering af tiden på arbejdstidselementerne i samråd med ne. Arbejdstidselementer og aktiviteter defineres og forstås meget forskelligt på ne. Dette er så vidt muligt søgt håndteret ved, at en del af kategoriseringen er foretaget af eller i samråd med Capacents konsulenter. Der har manglet oplysninger om ferietid, frihed som følge af 6. ferieuge og søgnehelligdage. Dette er løst i dialog med ne. I visse tilfælde forekommer timelønnede vikarers tid at være samlet og konteret som en eller få lærere med høj undervisningsandel. Dette har ikke ladet sig korrigere. Timer til flekstidsansatte/frikøb. Disse kategorier dækker over lærere, der er ansat i fleksjob eller tilknyttet forvaltningen som konsulent. Disse er tilknyttet skolen med en fuld bruttotidsstilling, hvortil der er knyttet et bruttotidsfradrag, der dækker den flekstid eller tid i forvaltningen, hvor læreren ikke arbejder på skolen. Ved frikøb/fleksjob kan en tilsyneladende fuldtidsansat lærer eksempelvis have lavere individuel tid, da denne tid beregnes ud fra lærerens tid på skolen, der i dette tilfælde er reduceret på grund af bruttotidsfradraget. Af denne grund er denne aktivitetskategori udtaget af F-kategorien, da der ellers ville opstå en kunstigt stor variation i individuel tid. Udviklingstid (ekstra individuel tid) forekommer undertiden konteret som "almindelig" individuel tid eller omvendt. Der er ikke korrigeret herfor i datagrundlaget, men i rapporten præsenteres data også summeret for de to nævnte kategorier. Oplysninger om pausetid har skiftevis været registreret som en del af undervisningen og som selvstændige registreringer. Capacent har imødekommet denne problemstilling ved i samråd med ne at adskille undervisning og pausetid, hvor disse har været opgjort samlet. Manglende individoplysninger såsom køn, alder og fag. Det har ikke været muligt at supplere data. Mange omkonteringer af samlekategorier (opsplitninger på op til 11 delkategorier). På baggrund af den omfattende valideringsproces, hvor datas sammenlignelighed og kvalitet er styrket markant, vurderes datas reliabilitet på skoleniveau som høj. Kvalitetssikringen af data har som vist i det ovenstående været omfattende og har indebåret manuel fejlretning af data, udbedring af manglende data (særligt i forhold til omregning fra nettotid til bruttotid) og decideret reparation af databaser. Således er datas kvalitet højnet væsentligt. Fokus i valideringsprocessen har været at sikre konsistens og kvalitet i opgørelsen af nes timesummer opgjort på delkategorier. Det har imidler- 16

19 tid ikke været muligt at gennemgå en lignende valideringsproces som den ovenfor beskrevne på individniveau (dette ville bl.a. indebære, at samtlige lærere i stikprøven skulle validere deres egne tal). I stedet er der arbejdet med aggregerede individoplysninger (kønsfordeling og aldersgennemsnit) på skoleniveauet, hvor valideringen er foregået. Grundlaget er et meget stort antal aktivitetsplaner 4.6 Dataomfanget efter indsamling Efter endt dataindsamling repræsenterede de 110 samlet omkring datasæt, der beskrev planlagte aktiviteter for folkeskolelærere. Et datasæt indeholder en række variable, der beskriver hver enkelt aktivitet med hensyn til indhold, udførende part, timeforbrug m.v. I praksis beskrives en enkelt lærers arbejdstid således med i gennemsnit knap 50 datasæt (registreringer i databasen). Der er tale om forskellige datasystemer, der anvendes på ne, både til planlægningen af lærernes arbejdstid, men også den tekniske lagring af disse data i nes eller forvaltningernes databaser. På den baggrund varierer data afhængigt af, hvilket system aktivitetsplanerne er dokumenteret i. Ud over data vedrørende lærere og vikarer omfatter databasen med de indsamlede data tilsvarende datasæt for ledere, børnehaveklasseledere, skolesekretærer etc. Disse er ikke behandlet nærmere i forbindelse med kvalitetssikringen af data og indgår ikke i arbejdstidsopgørelserne. 4.7 Dataomfanget efter validering Efter endt datavalidering er resultatet, at otte har måttet udgå, således at totalen bliver en endelig stikprøve på 102 i 45 kommuner indeholdende aktivitetsplaner. Årsagerne til frafaldet er overvejende tekniske problemer i nes databaser, mangelfulde oplysninger fra ne eller manglende validering fra nes side. Muligheden for dataanalyser varierer blandt ne De indsamlede data foreligger på forskellige aggregeringsniveauer for ne. Således er der en skole, hvor data ikke har ladet sig nedbryde til de hovedkategorier, der opereres med i kortlægningen. Her kendes det totale antal timer for skolens lærere, men kun nedbrudt på alternative tværgående aggregeringsniveauer, der ikke nødvendigvis matcher kategorierne anvendt i denne kortlægning. Tilsvarende er der, hvor data ikke kan nedbrydes på individniveau. I den efterfølgende figur er det vist, hvilke data det er lykkedes at indsamle blandt de 102 validerede. 17

20 Figur 4.1 Oversigt over, hvilke data/ agregreringsniveuaer der er modtaget fra ne Fag Klassetrin Ugenorm Alder Køn Individniveau Skoleniveau Besøgte Optimering af stikprøven 4.8 Repræsentativitet På baggrund af stikprøven af (se kapitel 3) er relevante kommunale forvaltninger indledningsvis blevet kontaktet med henblik på at vurdere mulighederne for at anvende de pågældende. I samråd med forvaltningerne blev fem i den forbindelse erstattet med andre i de samme kommuner. Dette frafald med efterfølgende erstatning vurderes ikke at være af betydning for datarepræsentativiteten. På samme måde blev en enkelt kommune, der bad sig fravalgt på grund af tidspres, erstattet af en alternativ kommune med samme karakteristika. Udskiftningerne skyldtes dels ønsket om størst mulig aftalevarians inden for den enkelte kommune, dels at nogle på daværende tidspunkt undergik ledelsesudskiftning, og endelig at en enkelt skole deltog i en omfattende evaluering foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut, hvilket lagde beslag på de nødvendige essourcer. På grund af de omtalte afvigelser er der ikke fuldstændig overensstemmelse mellem den planlagte stikprøve og de, der reelt er besøgt. Det fremgår af tabellen nedenfor. 18

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Inspiration til. ressourcestyring på folkeskoleområdet

Inspiration til. ressourcestyring på folkeskoleområdet Inspiration til ressourcestyring på folkeskoleområdet 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Del 1: Styringsnøgletal om anvendelsen af det undervisende personales arbejdstid 5 Politisk ønske om opfølgning på

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen.

Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen. Overordnet arbejdsfordeling mellem skoleleder, viceskoleleder og SFO leder på Dagnæsskolen. Skoleleder - nogle af opgaverne Arbejdet ligger i skolen og på kanten af skolen (skabe netværk) Personaleansvarlig

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF

Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 181 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Analyse af lærernes arbejdstid på det almene gymnasium og HF Marts 2012 Indhold 1 Indledning

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 3 2. OM OPGØRELSEN... 6 3. PRÆSENTATION AF RESULTATER...

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 22. april 2015 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Indledning Baggrunden Rammerne for lærernes arbejdstid skal understøtte målene og intentionerne i

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008. 50.32 O.11 33/2011 Side 1

Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008. 50.32 O.11 33/2011 Side 1 Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008 KL Lærernes Centralorganisation 50.32 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 50.32 Side 2 Indledende bemærkninger... 4 Kapitel 1. Afgrænsning... 5 1. Hvem er

Læs mere

KOMMUNEAFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE INDGÅET MELLEM HVIDOVRE KOMMUNE OG HVIDOVRE LÆRERFORENING

KOMMUNEAFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE INDGÅET MELLEM HVIDOVRE KOMMUNE OG HVIDOVRE LÆRERFORENING KOMMUNEAFTALE OM ARBEJDSTID FOR LÆRERE OG BØRNEHAVEKLASSELEDERE INDGÅET MELLEM HVIDOVRE KOMMUNE OG HVIDOVRE LÆRERFORENING FOR SKOLEÅRENE 2011/12 OG 2012/13 1 1. Indledning Denne kommuneaftale er indgået

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Rullenotat vedrørende fortolkninger i forbindelse med Arbejdstidsaftale 2008 (ajourført januar 2013)

Rullenotat vedrørende fortolkninger i forbindelse med Arbejdstidsaftale 2008 (ajourført januar 2013) Rullenotat vedrørende fortolkninger i forbindelse med Arbejdstidsaftale 2008 (ajourført januar 2013) Nedenfor er der opstillet en række spørgsmål, der er blevet rejst i forhold til Arbejdstidsaftale 2008,

Læs mere

Vejledning til fravær i Tabulex TEA

Vejledning til fravær i Tabulex TEA Vejledning til fravær i Tabulex TEA Indholdsfortegnelse Hvad er TEA Fravær... 3 Hvad siger bekendtgørelsen om fravær?... 3 Indstilling af TEA... 4 Skolen... 4 Fraværsårsager... 4 Fraværstyperne... 5 Dagsfravær...

Læs mere

Løn og tillæg pr. 1.10.2014

Løn og tillæg pr. 1.10.2014 DANMARKS LÆRERFORENING KREDS 38 Jernbanegade 6-3300 Frederiksværk Tlf: 47 72 43 30 - Fax: 47 72 45 30 Email: 038@dlf.org HALSNÆSKREDSEN Oversigt over Løn og tillæg pr. 1.10.2014 for børnehaveklasseledere

Læs mere

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse

OK13. Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse Fra aftalt retfærdighed til oplevet retfærdighed. 1. Den generelle proces på landsplan 2. Processen på Favrskov Gymnasium 1) Startede før OK13 var kendt i bredere kredse 2) Total beskrivelse af alle opgaver

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Aftale om årsnorm for pædagoger ansat på daginstitutionsområdet i Fredericia kommune 2015-2016. Aftale mellem Fredericia Kommune og BUPL Sydjylland

Aftale om årsnorm for pædagoger ansat på daginstitutionsområdet i Fredericia kommune 2015-2016. Aftale mellem Fredericia Kommune og BUPL Sydjylland Aftale om årsnorm for pædagoger ansat på daginstitutionsområdet i Fredericia kommune 2015-2016 Aftale mellem Fredericia Kommune og BUPL Sydjylland Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Målgruppe...

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Skolebestyrelsens princip for arbejdets organisering

Skolebestyrelsens princip for arbejdets organisering RINGKØBING SKOLE fl Skolebestyrelsens princip for arbejdets organisering Ringkøbing Skole er en teambaseret virksomhed, hvor alle ansatte indenfor alle faggrupper arbejder ud fra en grundtanke om så høj

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Administrationsgrundlag

Administrationsgrundlag Administrationsgrundlag på baggrund af [Lov 409] om lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid Tønder Kommune 27.februar 2014 2 Administrationsgrundlag Lov 409 Indhold LOVGRUNDLAG... 3 ARBEJDSTID FOR

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

RØDOVRE KOMMUNE n m m ^

RØDOVRE KOMMUNE n m m ^ RØDOVRE KOMMUNE n m m ^ Decentral arbejdstidsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter på skoleområdet, ansat i Aftaler overordnet for arbejdstidsaftalen ^~ % Overenskomst for ergoterapeuter og fysioterapeuter,

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark

Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark Danmarks Statistik, 22. august 2005 DAK/- Ny national fraværsstatistik i Danmark 1. Baggrund De første initiativer Et fornyet fundament Den endelige samarbejdsaftale Foråret 2000 blev der på opfordring

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen

Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Memo Til: / Kontor: Fra: / Kontor: Direktionen / Børne- og Ungdomsforvaltningen Statsautoriseret revisor Poul Erik Nielsen / PricewaterhouseCoopers Dato: 24. oktober 2006 Vedrørende: Status vedrørende

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

LIGESTILLINGSREDEGØRELSE FOR VARDE KOMMUNE 2013

LIGESTILLINGSREDEGØRELSE FOR VARDE KOMMUNE 2013 LIGESTILLINGSREDEGØRELSE FOR VARDE KOMMUNE 2013 Kilde: foodculture.dk/samfund_og_forbrug 1 Baggrund Formålet med de kommunale ligestillingsredegørelser 2013 er at gøre status for ligestillingsindsatsen

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen i 4.-9. klassetrin UNI C november 2003 Spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere