Produceret af: DAMVAD Udgiver: DEA Dato for udgivelse: Februar Tænketanken DEA Fiolstræde København K Tel: ,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produceret af: DAMVAD Udgiver: DEA Dato for udgivelse: Februar 2013. Tænketanken DEA Fiolstræde 44 1171 København K Tel: +45 3342 6600, dea@dea."

Transkript

1 RAPPORT-12/ 02/ 2013 FRATI METÆLLERI TI LLEDELSESTOMRUM UDARBEJ DETAFDAMVADFORDEA

2 Produceret af: DAMVAD Udgiver: DEA Dato for udgivelse: Februar 2013 Tænketanken DEA Fiolstræde København K Tel: , 2 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

3 Indhold 1 Sammenfatning Hvordan skal omstillingen lykkes? 7 2 Indledning OK13 og uddannelse Hvad med professionshøjskolerne? Undersøgelsens formål 10 3 Uddannelsespolitiske forandringer og arbejdstid: Hvad er sammenhængen? Arbejdstid: Ikke et nyt indsatsområde De uddannelsespolitiske mål på professionshøjskolerne Arbejdstidsforhandlinger i tilbageblik 14 4 Hvad regulerer arbejdstiden? Overenskomsterne som rammesættende: Hvorfor forhandler professionshøjskolerne lokalaftaler? Hvordan reguleres arbejdstiden i en lokalaftale? Forskellen mellem de syv professionshøjskoler Fra rammeaftale til husaftaler på pædagoguddannelserne: Et eksempel fra UCC 22 5 Arbejdstidsaftaler og ledelse af en vidensinstitution Lederne disponerer kun i meget lille grad over undervisernes tid Arbejdstidsaftalerne understøtter ikke studieaktivitetsmodellen og ønsket om at øge undervisningstiden Få ressourcer til udviklingsaktiviteter Tidsleder mere end strategisk ledelse 28 6 Efter OK13: Hvad så? Erfaringerne fra Metropol: Mere tid til undervisning En væsentlig omstilling Styrket faglig og strategisk ledelse Nye vilkår for personaleledelse Ændring i den administrative ledelse Medarbejderne skal tage ansvar for tilrettelæggelse af arbejdstid Klar kommunikation og erkendelse af udfordringen 34 7 Litteratur 35 8 Bilag 1: Baggrund om overenskomstsystemet Det centrale niveau: Hvad regulerer overenskomsten? 37 9 Bilag 2: Metodeappendiks Desk research 39 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE 3

4 9.2 Interview med rektorer og ledere 39 4 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

5 1 Sammenfatning Denne analyse omhandler arbejdstid på professionshøjskolerne. Formålet er at undersøge, hvordan arbejdstidssystemet set fra et ledelsesperspektiv understøtter de uddannelsespolitiske visioner for professionshøjskolerne, herunder at øge uddannelseskvaliteten og udviklingsbaseringen. Analysen indikerer bl.a., at en ændring af arbejdstidssystemet risikerer at skabe et ledelsestomrum på professionshøjskolerne. Nedenfor sammenfatter vi fem begrundelse for, at arbejdstidsaftalerne i dag ikke understøtter de uddannelsespolitiske mål, og tre forudsætninger for, at et nyt arbejdstidssystem kan være med til at ændre professionshøjskolerne. 1. ARBEJDSTID ER ET FORHANDLINGSREGI- ME OG DEN HØJESTE FÆLLESNÆVNER SEJREDE Professionshøjskolerne er kendetegnet ved en udstrakt brug af lokalforhandling og et kompliceret patchwork af aftaler. Lokalaftalerne indeholder faste akkorder til fx kompetenceudvikling eller administration samt omregningsfaktorer på fx forberedelse. Konsekvensen er, at der er stor forskel på vilkårene for at være underviser og leder ikke blot på tværs af professionshøjskolerne, men også internt mellem uddannelserne på den enkelte professionshøjskole. Kompleksiteten i aftalerne har i sig selv bidraget til at fastholde arbejdstidsreglerne, fordi det vanskeliggør forhandlingen. Det har to væsentlige konsekvenser: at professionshøjskolernes arbejdstidsregler ikke har ændret sig i takt med den resterende styringsmæssige og uddannelsespolitiske udvikling af institutionen. Og ikke mindst, at den højeste fællesnævner i mange tilfælde sejrede, når arbejdstidsaftalerne skulle harmoniseres på tværs af de fusionerede institutioner, hvilket fordyrer undervisningen. 2. LEDERNE DISPONERER I RINGE GRAD OVER ARBEJDSTID DET KOSTER I OVERAR- BEJDE Undervisernes arbejdstid er i de fleste tilfælde allerede fastlagt ved starten af undervisningsåret pga. de mange akkorder og de faste omregningsfaktorer. Det mindsker muligheden for at prioritere underviserens arbejdstid mellem de forskellige opgavetyper og gør systemet meget rigidt i en virkelighed, hvor der stilles krav til uddannelserne om at være fleksible og orienteret mod aftagernes behov. Rigiditeten ligger også i, at der som hovedregel ikke arbejdes med differentierede forberedelsestid; det koster med andre ord det samme at forberede øvelsesundervisning for mindre hold som en forelæsning. Dertil kommer, at der kun i få tilfælde følges op på, hvorvidt de allokerede timer anvendes, så evt. overskydende timer kunne reallokeres til nye opgaver. Når undervisernes timer er disponeret på forhånd, sker det ofte, at uforudsete opgaver fører til overtid. Da overtidsbetaling er dyrt, har det i nogle tilfælde medført, at aktiviteter må aflyses eller nedprioriteres. Det til trods, så steg overtidsbetalingens andel af den samlede lønsum på professionshøjskolerne til 2,7 pct. i 2011, hvilket er over det statslige gennemsnit på 1,7 pct. Interessant i denne sammenhæng er, at Metropol, der som den eneste professionshøjskole fungerer uden lokale arbejdstidsaftaler, har mindsket overarbejdet med 70 pct. siden de overgik til administrationsgrundlag. 3. ARBEJDSTIDSAFTALERNE ER EN HINDRING FOR AT ØGE ANTALLET AF UNDERVISNINGS- TIMER En fast forberedelsesfaktor er knyttet til et traditionelt undervisningsbegreb, hvor underviseren planlægger og afholder et bestemt antal undervisningstimer per fag. Virkeligheden i dag er, at læring finder sted i mange forskellige arenaer. Det fordrer EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE 5

6 differentieret forberedelsestid alt efter hvilke læringsaktivitet, der skal gennemføres, hvilket er svært forenelig med en fast forberedelsesfaktor. En fast forberedelsesfaktor på tværs af uddannelser og professionshøjskoler harmonerer heller ikke med, at takststørrelserne for de respektive uddannelser varierer. Udfordringen opstår, hvis professionshøjskolerne fastholder en økonomitænkning, hvor uddannelsestaxametret tilflyder den enkelte uddannelse og samtidig harmoniserer forberedelsesfaktorerne ud fra højeste fællesnævner ja så får fx pædagogerne mindre at bedrive undervisning for, idet forberedelsen koster det samme på pædagog såvel som sygeplejerskeuddannelsen, som ellers har væsentligt højere taxametre. Det kan er en af forklaringerne på, hvorfor undervisningstiden har været lavere på pædagoguddannelserne sammenlignet med sygeplejerskeuddannelserne. Når en time bliver dyrere, fordi der er mere forberedelse, falder antallet af konfrontationstimer. 4. ARBEJDSTIDSREGLERNE PRIVATISERER UDVIKLINGSAKTIVITETER Arbejdstidsaftalerne udgør også en barriere for at fremme udviklingsarbejde, som ellers er prioriteret med professionshøjskolereformen og senest finanslov, hvor der er afsat midler til udviklings- og evidensbasering af professionsuddannelser. Undervisernes arbejdstid planlægges altid et halvt til et helt år forud, men udviklingsopgaver er svære at planlægge på forhånd. Dette hæmmer fleksibiliteten og har i værste fald den konsekvens, at opgaven enten skal løses i overtid hvilket er dyrt eller at man fravælger udviklingsopgaven. Men ligeså væsentligt så vanskeliggør arbejdstidsreglerne den strategiske fokus og prioritering i udviklingsarbejdet, da det ofte bedrives som personlig kompetenceudvikling. Sagt med andre ord så fremme arbejdstidsreglerne, at den faglige udvikling er knyttet til individet den privatpraktiserende underviser frem for en strategisk tilgang til viden på tværs af uddannelserne og orienteret mod aftagernes behov. Det forringer muligheden for at skabe sammenhæng mellem udvikling og undervisning. Derfor ønsker lederne et opgør med opdelingen af forberedelses- og udviklingstid for at styrke, at udviklingsarbejdet tages med i undervisningen, da det er grundlaget for at sikre det lovfæstede krav om udviklingsbaserede uddannelser. 5. LEDELSE BASERET PÅ TIMETÆLLERI FREM FAGLIGHED OG STRATEGI Lederne oplever i høj grad sig selv som forvaltere af et tællesystem mere end faglige og strategiske ledere, som har fokus på opgavens udførelse og kvalitet. Udfordringen er, at forhandlingen ikke stopper ved arbejdstidsaftalen, men er et løbende ledelsesvilkår. Det fastlåser lederne i forhold til at sætte fokus på bl.a. aftagerorientering, tværfaglighed og innovation, som ellers er centrale politiske indsatsområder. Udvikling af nye tiltag starter oftere med en forhandling af timer frem for en drøftelse af opgavens indhold. Arbejdstidssystemet opleves også at fastholde institutionerne i en økonomisk tænkning, hvor en produceret enhed automatiske omsættes i en undervisningsomkostning. Det giver en økonomisk forudsigelighed, som har sine fordele, men det tilskynder omvendt ikke til en ressourceeffektiv adfærd, hvor det også er muligt at prioritere ressourcer mellem enheder og aktiviteter. Dertil kommer, at mange effektiviseringer fx digitalisering af undervisning er vanskelig at høste, da de tilfalder den individuelle underviser grundet de faste normer og akkorder. 6 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

7 1.1 Hvordan skal omstillingen lykkes? Håbet blandt lederne er, at Finansministeren får sine krav om afskaffelse af normperioden og den lokaleaftaleret igennem i OK13. Et paradigmeskifte er en nødvendighed, som de udtrykker det. Lykkes det, bliver der skabt rum for at mindske forhandlingsregimet, men det vil også være en kæmpe omvæltning for sektoren. Det vil kræve megen omstilling for både ledere og undervisere. Nedenfor fremsætter vi tre forudsætninger, som lederne peger på for at lykkes med forandringen. 1. LEDELSE I CENTRUM Hvis Finansministeren får sine krav igennem, vil omstillingen bl.a. kræve et stærkere fokus på faglig og strategisk ledelse. Dette vil igen kræve, at lederne er klædt på til at lede, og at de er forberedt på den forandring, som en ny overenskomst kan medføre. Nogle steder vil det kræve omorganiseringer i ledelseslagene det er vanskeligt at være faglig og strategisk leder for 50 undervisere uden tilstedeværelsespligt, som er tilfældet nogle steder i dag! Og hvis ikke lederne klædes på til opgaven, bliver det vanskeligt at aflære sig gamle vaner med akkorder, hvorfor det er fristende at falde tilbage på skuffeaftaler. Derfor er professionalisering af både den faglige og strategiske ledelse altafgørende for at lykkes med omstillingen. 2. ÆNDRING I ARBEJDSTIDEN SKAL ÆNDRE INSTITUTIONENS MÅDE AT ARBEJDE PÅ Arbejdstidssystemet har gennemsyret hele den økonomiske tænkning på professionshøjskolerne. En ny arbejdstidsaftale vil derfor kræve en omstilling i økonomitænkningen hen mod et strategisk styringsperspektiv. Frem for blot at omsætte ud fra de forventede indtægter, som omregnes til en fast pris for uddannelse grundet norm og akkordtænkning, skal man til at se mere på udgifterne og have et skarpere fokus på hvilke aktiviteter, der er mest hensigtsmæssige i forhold til at realisere de politiske målsætninger. Det kalder på en politisk styring, som ikke alene er centreret om økonomisk tænkning. Lidt karikeret så straffes institutionerne i dag for dårlig økonomi, fx taxametersystemet, mens der er mindre styring i forhold til kvalitet. 3. STYRK DEN PROFESSIONELLE UNDERVI- SER Men det handler ikke blot om en ændring blandt lederne, men selv sagt også blandt underviserne. Af underviserne kræves det en tankemæssig omstilling at acceptere og drage nytte af det nye ledelsesrum. En ny arbejdstidsaftale vil afskaffe den automatiske belønningsstruktur, som lå i normsystemet. En omstilling afføder derfor et behov for at finde nye måder at belønne undervisere, der leverer en ekstra indsats fx økonomisk eller fagligt via en ny stillingsstruktur. Det handler således om at omstille den professionelle autonomi fra at være brugt til at forsvare normer og akkorder til at dyrke faglighed i stærke professionelle fællesskaber. Selve definitionen på en profession tilsiger, at man ikke kan være professionel alene, eftersom det netop er det faglige fælleskab, der definerer vidensgrundlaget og sætter faglige grænser for professionen. Derfor bliver den faglige meritering og stillingsstrukturen også afgørende. Men vigtigst af alt er nok dialogen og kommunikationen om, hvor skibet sejler hen og erkendelsen af, at det tager tid at ændre en fast forankret arbejdstidskultur. EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE 7

8 2 Indledning 2.1 OK13 og uddannelse 2013 er forhandlingsår for de offentlige overenskomster (OK13). Forud for OK13 har der været meget fokus på og debat om arbejdstidsregler i uddannelsessektoren. Det gælder i særdeleshed folkeskolen, hvor realiseringen af den fremlagte folkeskolereform i væsentlig grad kobles til overenskomstforhandlingerne: Lærerne skal bruge mere tid på undervisning, hvis man skal realisere målet om bl.a. flere undervisningstimer i dansk og matematik til eleverne. Tilbage i 2011 forsøgte den daværende Personalestyrelse med deres oplæg til OK11, Behov for nytænkning, at understrege uhensigtsmæssigheden af en detaljeret regulering af undervisernes arbejdstid, som passer dårlig til en virkelighed præget af mangfoldighed af undervisningsformer, teamsamarbejde og samarbejde på tværs af institutioner (Personalestyrelsen, 2011). Der blev dog ikke ændret væsentligt ved arbejdstiden i OK11 ligesom der ikke gjorde ved de foregående overenskomstforhandlinger, hvor man har ønsket at ændre på arbejdstidens regulering. Men også gymnasieskolerne og erhvervsskolerne er i fokus. Rigsrevisionen har bl.a. undersøgt effektivitet i udnyttelsen af underviserressourcerne i gymnasieskolen og deres vurdering er meget kontant: At hverken de almene gymnasier eller erhvervsgymnasierne bruger lærerressourcerne tilstrækkeligt effektivt. Det skyldes, at lærerne får tildelt den samme tid til arbejdsopgaverne uanset fagenes indhold, lærernes forudsætninger for at løse opgaven, eller om lærerne underviser flere hold sideløbende (Rigsrevisionen, 2012). Det centrale spørgsmål er derfor, hvad der sker i forhandlingerne om OK13, og hvordan institutioner og ledere vil agere efterfølgende. Det tegner umiddelbart til at blive anderledes og potentielt banebrydende overenskomstforhandlinger; bl.a. fordi kravformulering baserer sig på en kvalitets- og ledelsesmæssig betragtning frem for alene en økonomisk og effektivitetsbetragtning. Dette uddybes i kapitel Hvad med professionshøjskolerne? Optakten til OK13 rummer således flere eksempler på, at både arbejdsgivere og ledere i uddannelsessektoren kalder på forandring i arbejdstiden. Det står da heller ikke ubemærket hen blandt arbejdstagerne, som flere gange har påpeget, at det i den danske model er uhørt at bringe uddannelsespolitikken så direkte ind i forhandlingslokalet. Adskillelse af overenskomstmæssige spørgsmål og lovgivning er et af de definerende træk ved den danske model, hvor det er arbejdsgiverne og fagforeningerne, som frivilligt indgår aftale. Det betyder, at der hidtil har været tradition for primært at angribe overenskomstforhandlingerne ud fra en økonomibetragtning og ikke at tage hensyn til ressortpolitik fx uddannelseskvalitet i kravene (Due og Madsen, 2011). Der har været relativ begrænset opmærksomhed på professionshøjskolerne op mod OK13. Professionshøjskolerne er den nye uddannelsessektor, som har været gennem mange omstillinger både institutions- og uddannelsespolitisk. Professionshøjskolerne spiller bl.a. en væsentlig rolle i det centrale uddannelsespolitiske mål om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse og i forhold til at bidrage til innovation i særligt den offentlige sektor. De politiske visioner er ambitiøse og kravene til omstilling i sektoren tilsvarende store. Men professionshøjskolerne oplever også udfordringer i forhold til kvalitet i uddannelsestilbuddene samt udfordringer med at rumme en mere og mere 8 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

9 mangfoldig skare af studerende med forskelligt fagligt udgangspunkt. Professionsuddannelserne er praksisnære uddannelser, som er kendetegnet ved et stærkt samspil mellem teori og praksis. Det kalder på uddannelser, hvor undervisningstiden er højere end i de universitære uddannelser, og hvor der anvendes forskellige undervisningsformer. Således har netop undervisningstiden været genstand for debat, da undersøgelser i 2011 fx viste et markant fald i undervisningstiden på læreruddannelse (Folkeskolen, 2011). I 2012 var pædagoguddannelsen i fokus, hvor undersøgelse viste, at undervisningstiden på bl.a. pædagoguddannelserne visse steder var nede på 12 timer om ugen (Berlingske, 2012). De netop underskrevne udviklingskontrakter for professionshøjskolerne afspejler også klare politiske forventninger om et kvalitetsløft af især læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, idet de blandt andet indeholder mål for minimum antal undervisningstimer, og for hvordan undervisningstiden øges (Uddannelsesministeriet, 2013). Men professionshøjskolerne er mere end uddannelsesinstitutioner. Med professionshøjskoleloven fra 2007 blev det bl.a. fastlagt, at professionshøjskolerne skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering. Professionshøjskolerne skal derfor udføre udviklingsarbejde, varetage videncenterfunktioner og bidrage til regional og national udvikling. Lige før jul lancerede uddannelsesministeren Danmarks nye innovationsstrategi, Danmark: Løsningernes land, hvor professionshøjskolerne er tiltænkt en central rolle som fremmer af praksisnær innovation. Innovationsstrategien understreger også, at innovation ikke blot skal foregå i afgrænsende dele af institutionen, men som en indlejret del af uddannelserne (Regeringen, 2012). Fælles for de to forhold udvikling af uddannel- TEKSTBOKS 2.1: KORT OM PROFESSIONSHØJSKOLER Professionshøjskolerne har til opgave at uddanne kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor. De udbyder og udvikler professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse. En professionsbacheloruddannelse er en professionsrettet, kompetencegivende mellemlang videregående uddannelse. Uddannelserne til professionsbachelor (PBA) har normalt en varighed på tre til fire år, inklusiv minimum et halvt års praktik. En professionsbacheloruddannelse kombinerer teori og praksis og retter sig oftest mod et bestemt erhverv eller jobområde. Professionshøjskolerne udbyder uddannelser inden for følgende fagområder: - Det pædagogiske område (pædagoger, lærere mv.) - Det sundhedsfaglige område (sygeplejersker, radiograf, bioanalytiker mv.) - Det social- og samfundsfaglige område (socialrådgiver og PB i offentlig administration) - Det tekniske og merkantile område (bygningskonstruktør, diplomingeniør i bæredygtig energiteknik mv.) - Det medie- og kommunikationsfaglige område (PB i grafisk kommunikation, PB i animation mv.) En professionshøjskole skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser i sit dækningsområde det kan være i en region eller dele af en region. Professionshøjskolerne har derfor pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle egne og skal samtidig fungere som regionale vidensinstitutioner, der har et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder, aftagere, regionale vækstfora mv. Kilde: DAMVAD på baggrund af Professionshøjskoleloven, 2007 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE 9

10 seskvalitet og vidensbasering er, at de er påvirket af den måde arbejdstiden på institutionen reguleres. Hvis der eksempelvis er meget faste normer for arbejdstid, er det vanskeligt at have den tilstrækkelig fleksibilitet i forhold til udviklingstid, uden at det i så fald går ud over undervisningstiden. Derfor har det også længe været et mål for Professionshøjskolernes Rektorkollegium at gøre op med de nuværende arbejdstidsregler. Som det fremgår af deres forskningspolitiske strategi, så har ( ) professionshøjskolernes arbejdsformer og organisering af undervisernes arbejdstid siden 1990 erne været præget af en planlægningstænkning, hvor akkorder, faktorer og normer med individualiseret udgangspunkt har domineret. Det vanskeliggør dels kollektiv professionalisme, dels mindsker det råderummet for strategisk ledelse. (UC Rektorkollegiet, 2011). Professionshøjskolerne er med andre ord et interessant genstandsfelt for analyse, når det kommer til regulering af arbejdstid. For det første er der sket væsentlige ændringer i de uddannelsespolitiske mål for sektoren, hvor tilrettelæggelsen af arbejdstid og en effektiv ressourceanvendelse er væsentlige faktorer i opnåelsen heraf. For det andet er det en sektor, der ikke har været så meget fokus på, når det kommer til arbejdstidens tilrettelæggelse, hvilket i sig selv gør det til et interessant genstandsfelt. Nedenfor uddyber vi formålet med undersøgelsen. 2.3 Undersøgelsens formål Det overordnede formål med analysen er at undersøge, i hvilken grad og hvordan reglerne om arbejdstid understøtter de uddannelsespolitiske visioner for professionshøjskolerne herunder at øge uddannelseskvaliteten og styrke udviklingsbasering og dermed også at sikre en effektiv udnyttelse af arbejdstiden. Mere specifikt så vil vi besvare tre spørgsmål: 1. Hvilke udfordringer og muligheder skaber arbejdstidssystemet set i et ledelsesperspektiv? 2. I hvilket omfang udnyttes arbejdstiden effektivt set i forhold til målene for både uddannelse og udvikling? 3. Hvad skal der til for, at arbejdstidssystemet bedst muligt understøtter de forskellige uddannelsespolitiske mål, og hvad kræver det af institutionerne? Som et led heri vil vi se nærmere på selve den måde arbejdstiden reguleres og fastsættes på; både i overenskomsterne (centralt) og ude på institutionerne (decentralt). Som nævnt analyserer vi arbejdstid ud fra et ledelsesperspektiv. Analysen baserer sig på desk research (overenskomster, arbejdstidsaftaler, policydokumenter, undersøgelser og relevant forskning) og 20 interview med ledere fra de syv professionshøjskoler. Lederne omfatter alle ledelseslag: rektorer, dekaner/direktører, institutchefer og uddannelsesledere. Ledelsesperspektivet er valgt her, fordi det er lederne, som er primært ansvarlige for at indfri de politiske målsætninger og får at tilrettelægge arbejdstiden mest hensigtsmæssigt i henhold hertil. Med denne undersøgelse ønsker DEA at bidrage til debatten om arbejdstid med fokus på, hvordan arbejdstid påvirker ledelsesrummet på institutionerne. Arbejdstid er et forholdsvis kompliceret område, hvorfor målet også er formidling til en bredere kreds af interessenter. Endelig er målet at bidrage til diskussion om, hvordan professionshøjskolernes rolle i både uddannelsessystemet og innovationssystemet styrkes. Præmissen for denne undersøgelse er, at arbejdstidens regulering er en væsentlig ramme herfor det er med andre ord en 10 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

11 forudsætning for den ønskede omstilling, som skitseres i kapitel 6, men ikke løsningen på alt. Undersøgelsen skal derfor ses som en forlængelse af DEAs arbejde om professionshøjskolernes innovationspotentiale. EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE 11

12 3 Uddannelsespolitiske forandringer og arbejdstid: Hvad er sammenhængen? 3.1 Arbejdstid: Ikke et nyt indsatsområde Fokus på arbejdstid er ikke et nyt fænomen. Tværtimod har det særligt været genstand for opmærksomhed siden paradigmeskiftet i økonomistyringen af uddannelsesinstitutioner, som tog form i slutning af 1980 erne (Undervisningsministeriet, 1988). Den røde tråd i økonomistyring var ønsket om at forlade detailstyringen til fordel for mål- og rammestyring mod decentralisering og selvforvaltning for af den vej at opnå en bedre ressourceudnyttelse. Hjørnestenene i decentraliseringsbølgen var bl.a. indførelse af rammebevillinger, aktivitetsstyring og taxametersystemet. Allerede dengang sidst i 1980 erne fremgik det klart af Undervisningsministeriets styringsvisioner, at en regelbelagt og aftalebunden styring af undervisningsvirksomheden både når det gælder timetal, holdstørrelse og ikke mindst lærernes arbejdstid ikke er forenelig med selvforvaltning. I 1988 udtrykte Undervisningsministeriet det så klart som:..regelstyring og enkeltafgørelse i detailspørgsmål [er] næppe velegnet til styring af offentlig virksomhed, og økonomisk decentralisering giver ingen mening, hvis institutionen i øvrigt ikke har selvstændige handlemuligheder ved tilrettelæggelse af sin virksomhed (Undervisningsministeriet, 1988, s. 13). I slutning af 1980 erne anså man den daværende centrale fastsættelse af arbejdstid som tilhørende et traditionelt undervisningsbegreb: At en lærer underviser en klasses elever af en bestemt størrelse i et bestemt fag i en lektion ad gangen efter et fastlagt skema! Erkendelsen var, at virkeligheden var en anden med indførelse af bl.a. praktik og større grad af valgfrihed. Måden at omgå lærernes nye arbejdsforpligtelser i det daværende system var at omregne til skematimer, som så blev modregnet i komplicerede reduktionsordninger, som til sammen udgjorde et mere og mere uoverskueligt system af cirkulærer og regler. Undervisningsministeriets vision i 1988 var derfor at fjerne alle timetals- og holdbestemmelser i bekendtgørelserne og at forenkle tjenestetidsaftalerne, således at lærernes samlede arbejdstid i videst mulig omfang ville være til fri disposition for institutionerne, og således at institutionsledelsen i nødvendigt omfang kunne pålægge lærerne tilstedeværelsespligt inden for den centralt fastlagte, samlede arbejdstid. Som det meget ligefremt konstateres, så vil [det] være meget enklere, hvis uddannelsessteder kan betragtes som almindelige arbejdspladser, hvor de ansatte arbejder inden for en samlet aftalt arbejdstid, og fordelingen af arbejdstiden til de forskelliges arbejdsopgaver er et lokalt ledelsesansvar (Undervisningsministeriet, 1988, s.15). Sammenligner man visionerne fra 1988 med statens krav til OK13, så er der påfaldende mange lighedspunkter. I 2013 hedder det fx, at der er behov for en normalisering af lærernes arbejdstidsregler, så lærernes arbejdstid bruges bedst muligt til løsningen af kerneopgaven, at lærerne skal have arbejdstidsregler, som svarer til det, der gælder for andre medarbejdere på arbejdsmarkedet, og endelig at den enkelte rektor og skoleleder skal have et reelt ledelsesrum til at sikre, at ressourcerne anvendes fleksibelt og effektivt efter elevernes behov, lærernes erfaring og kompetencer og de lokale udfordringer (Moderniseringsstyrelsen, 2012a). Det falder derfor naturligt at stille spørgsmålet: Hvad kan forklare, at staten i 2012, knap et kvart århundred efter styringsreformen i slutningen af 1980 erne, ikke har realiseret kravene om en omlægning af arbejdstiden, som understøtter fleksible undervisningsformer og sikrer et reelt ledelsesrum, 12 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

13 når det opfattes som afgørende for decentralisering og selvstyre? 3.2 De uddannelsespolitiske mål på professionshøjskolerne Professionshøjskolerne blevet dannet 1. januar Professionshøjskolerne opstod på ryggen af CVU erne men med en cementering af, at professionshøjskolerne har en enstrenget ledelse. En enstrenget ledelsesstruktur indebærer, at der kun er ét bestyrelsesniveau og en rektor, og at bestyrelsen bliver professionshøjskolens øverste myndighed. Der er ingen besluttende fora med selvstændig fastlagt kompetence ud over bestyrelsen. Formålet hermed var netop at styrke grundlaget for en effektiv og professionel ledelse som understøtter visionen om at placere professionshøjskolerne som stærke regionale uddannelses- og videnaktører. Med reformen blev det slået fast, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner. Det betyder, at professionshøjskolerne er forpligtede til at udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner (Lov om professionshøjskoler, 2007). Professionshøjskolernes raison d être er således, at de er uddannelsesinstitutionerne, som er forankret i praksis og i de regionale behov. For at kunne udfylde denne rolle er det afgørende løbende at udvikle videngrundlaget via forskning og tæt samarbejde med praksis. Videngrundlaget bliver dermed afsættet for den løbende udvikling af uddannelser samtidig med, at professionshøjskolerne stiller deres viden til rådighed for praksis på en måde, som er umiddelbart udviklende. Professionshøjskolerne er derfor mere end uddannelsesinstitutioner. De indgår i udviklingssamarbejde med offentlige såvel som private aktører og i samarbejde med universiteter og andre forskningsinstitutioner. I takt med at kravet om udviklingsarbejde og vidensbasering har ændret sig, har kravet til undervisningen også udviklet sig. Det traditionelle undervisningsbegreb, som blev anset som forældet i slutningen af 1980 erne, har kun udviklet sig i en mere kompleks retning siden. Da kritikken af den lave undervisningstid på pædagoguddannelserne rullede i foråret 2012, var svaret fra Professionshøjskolernes Rektorkollegium bl.a., at det var en utidssvarende måde at opgøre undervisning udelukkende som antallet af konfrontationstimer, da undervisning i lige så høj grad finder sted i vejledningsaktiviteter og på andre læringsarenaer. Studieaktivitetsmodellen, som fremgår af figur 3.1 nedenfor, har netop til formål at tydeliggøre dette. Den ser på de studerendes samlede studieforløb fremfor blot på traditionelle undervisningstimer. Det centrale i modellen er skellet mellem underviserog studenterinitierede aktiviteter, og hvorvidt aktiviteterne har deltagelse af undervisere eller beror på selvstændige studier. Samtidig har den også til formål at tydeliggøre, at underviserne ikke blot deltager og tilrettelægger de læringsaktiviteter, som er initieret af underviseren (fx forelæsninger, praktiske øvelser mv.), men at underviseren også er og skal være med til at understøtte og tilrettelægge læringsaktiviteter, som er initieret af studerende (fx opgaveskrivning). Studieaktivitetsmodellen er også den tænkning, som ligger til grund for styring af uddannelseskvaliteten i de nyligt indgående udviklingskontrakter. Her fastlægges mål for implementering af studieaktivitetsmodellen på samtlige uddannelser. Endvidere opsættes mål for normering af uddannelsesaktiviteter inden for de fire hovedkategorier i studieaktivitetsmodellen. EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE 13

14 Studieaktivitetsmodellen handler ikke kun om effektivitet i brugen af undervisningsressourcer, men i højere grad om de pædagogiske og didaktiske sammenhænge mellem de forskellige elementer i studieaktivitetsmodellen. Fokus på undervisningstid og læringsaktiviteter er yderligere aktualiseret af det stærke fokus på at få flere igennem uddannelserne og erkendelsen af, at det kræver forskelligartede læringsformer. Samlet set handler det om at tydeliggøre den undervisningsform, som understøtter en praksisbaseret uddannelse. Grundlaget for at kunne agere som en strategisk orienteret og professionel organisation, som både prioriterer opbygning af udviklingskapacitet og differentierede undervisningsformer, forudsætter derfor muligheden for at kunne tilrettelægge arbejdet i henhold dertil. Pointen vi har søgt at illustrere i dette afsnit er med andre ord, at det ikke er udviklingen i de uddannelsespolitiske mål, som kan forklare, at arbejdstidsreglerne ikke har ændret sig. Tværtimod synes behovet kun at være blevet større. 3.3 Arbejdstidsforhandlinger i tilbageblik I forbindelse med styrelsesreformen i slutningen af 1980 erne overgik man på de daværende seminarier, sygeplejeskoler mv. fra centrale arbejdstidsaftaler til lokale aftaler. Udgangspunktet var, at dette ville give ledelsen rum til selv at fastlægge arbejdstiden. Forhandlingerne resulterede dog i meget FIGUR 3.1 Studieaktivitetsmodellen Initieret af: Undervisere Undervisning rammesat af underviser Normalt skemalagt Planlagt af underviser Skemalagt/ikke skemalagt Deltagelse af: Undervisere og studerende Forelæsninger, holdundervisning, workshop, introduk'on 'l studievejledning, mentor, studiegrupper, feedback på vejledning, vejledning, oplæg 'l øvelser Holdmøder uden underviser, studiedage (skemalagt arvehde med konkrete opgaver), klinisk undervisning, frontervejledning v/ studerende og IT Deltagelse af: Studerende Forum'mer, fremmelæggelse af studieprodukter, evaluering af undervisningsformer og egen læring, fælles'mer, temadage Selvstændige studier og forberedelse, eksamensforberedelse, udarbejdelse af studieprodukter Delvist studenterini'eret Skemalagt/ ikke skemalagt Ini'eret af de studerende Ikke nødvendigvis skemalagt Initieret af: Studerende Kilde: Professionshøjskolernes Rektorkollegium, EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

15 komplekse og forskellige aftaler på de enkelte seminarier, som langt fra indfriede visionen om en arbejdstidsaftale, der skulle sikre, at lærernes samlede arbejdstid i videst mulig omfang ville være til fri disposition for institutionerne. Da Undervisningsministeriets vision blev formuleret i 1988, blev en ændring af arbejdstid udråbt som det vanskeligste forhold at komme igennem med. Som det hedder: [ ] er det netop i en overenskomstsituation vanskeligt at inddrage mere principielle og omfattende spørgsmål om tjenestetidsaftaler. Derfor er der alle muligheder for, at der netop ikke sker noget på dette område (Undervisningsministeriet, 1988). Et af de forhold som blev understreget som afgørende for, at det kunne lykkedes, var institutionernes styrelsesforhold, herunder særligt en klar ansvarsdeling på ledelsesniveau og institutionernes administrative kapacitet til at håndtere forhandlingerne. Man var desuden fra ministeriets side bekymret for, at den lokale aftaleret skulle ende i meget detaljerede arbejdstidsaftaler, selvom man dog ikke havde forestillet sig, at det ville ende med rent faktisk at reducere ledelsesrummet yderligere. For trods opmærksomheden foregik de lokale forhandlinger på forholdsvis små institutioner, hvor lederen lidt karikeret var alene om at forhandle med et underviserkorps, som var bakket op af et fagforeningsbagland med stærk forhandlingskompetence. Dertil kommer det særlige forhold, at man i den periode bl.a. grundet reguleringen af arbejdstiden havde genereret en væsentlig overarbejdspukkel på bl.a. seminarierne til en værdi af mio. kr. Det gav ledelsen et svagt forhandlingsudgangspunkt for at ændre arbejdstidstilrettelæggelsen, eftersom medarbejdere gav sig ved at afskrive sig den optjente overtid. Ifølge centrale kilder i Undervisningsministeriet, så har de løbende søgt at gøre op med arbejdstidsaftalerne og den lokale forhandlingsret. Fx har man har flere gange i forbindelse med overenskomst- FIGUR 3.2 Sammenhæng mellem OK og uddannelsespolitiske reformer OK89 OK99 OK02 OK05 OK08 OK11 OK Fra central aftale til lokale arbejdstidsaf- taler Etablering af CVU erne Etablering af professionhøj- skolerne Samling af arbejdstids- aftaler for de fusionerede institutioner De videregåen- de uddannelser samles under Uddannelsesmi nisteriet Kilde: DAMVAD EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE 15

16 forhandlingerne forsøgt at fjerne kvartalsnormen, men det er endnu ikke lykkedes. Som det fremgår af figur 3.2, er flere af de uddannelsespolitiske ændringer, fx etableringen af CVU erne, faldet sammen med overenskomstforhandlinger, og man har fra ministeriets side hver gang forsøgt at få ændret arbejdstidsreglerne. Igen i OK11 var ambitionerne som nævnt store, men forliget mellem finansministeren og arbejdstagerne blev i stedet et klassisk kompromis, hvor parterne gav og tog, og hvor der under hensyn til den økonomiske krise blev vist løntilbageholdenhed. Større reformer blev det dog ikke til (Due og Madsen, 2011). Ved samling af de forskellige seminarier mv. i CVU er og senere professionshøjskoler var der behov for at samle de mange forskellige arbejdstidsaftaler. Eksempelvis på UCC skulle man samordne 20 meget forskellige arbejdstidsaftaler, der var gældende i de tidligere CVU er for de forskellige uddannelsesretninger og på de enkelte uddannelsessteder. Men som det fremgår af kapitel 4 nedenfor, så har professionshøjskolerne fulgt forskellige strategier og er lykkedes i forskellig grad med at formulere fælles arbejdstidsaftaler, som gælder for alle medarbejdere. Vi har søgt at illustrere to pointer ovenfor. For det første, at når professionshøjskolerne i væsentlig grad lever med arbejdstidsregler, som ikke har ændret sig i takt med den resterende styringsmæssige og uddannelsespolitiske udvikling af institutionen, så skyldes det, at professionshøjskolerne er rundet af en aftaleretlig tradition, som har skabt en stiafhængighed, som systemet i sig selv har gjort det vanskeligt at ændre ved det uddyber vi i kapitel 4. For det andet, at den ledelsesmæssige styrke og den økonomiske kontekst, som forhandling foretages i, er altafgørende for resultaterne i den lokale forhandling. Det er der således grund til at have særlig opmærksomhed herpå. 16 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

17 4 Hvad regulerer arbejdstiden? Arbejdstid på professionshøjskolernes reguleres på to niveauer: 1) den centrale overenskomst (centralt niveau) og 2) lokalaftaler (decentralt niveau). Det er netop sammenhængen mellem det centrale og decentrale niveau, som gør, at overenskomstforhandlingerne har afgørende betydning for ledelsesrummet på institutionerne. Det vil vi søge at illustrere i de følgende afsnit, hvor fokus er på de lokale arbejdstidsaftaler. Se bilag 1 for mere information om de centrale forhandlinger. 4.1 Overenskomsterne som rammesættende: Hvorfor forhandler professionshøjskolerne lokalaftaler? De centrale overenskomster, primært ACoverenskomsten og CO10-overenskomsten, fastsætter de overordnede rammer for arbejdstid på professionshøjskolerne. Det er finansministeren og i praksis Moderniseringsstyrelsen, der på baggrund af input fra Uddannelsesministeriet forhandler den centrale overenskomst med de faglige organisationer (Due et al., 2012). Et centralt element i overenskomsterne er den såkaldte normperiode. Normperioden er den periode, som arbejdstiden opgøres indenfor og dermed afregning af eventuelt overarbejde skal ske indenfor. For undervisere under AC-overenskomsten er denne kvartalsvis, mens den er helårlig i CO10- overenskomsten. Normperioden i ACoverenskomsten er uhensigtsmæssige set med professionshøjskoleledelsernes øjne, fordi undervisernes arbejde i praksis ikke er ligeligt fordelt ud over et helt år, men i stedet varierer i forhold til intensiteten i skoleåret. Dermed er det vanskeligt at sikre en ligelig fordeling af timer indenfor et kvartal, hvilket ofte fører til, at underviserne vil have overarbejde i en periode, mens de i andre perioder ikke arbejder 37 timer. Normperioden er derfor også den væsentligste, funktionelle årsag til, at der udarbejdes lokalaftaler på professionshøjskoler, da man via en lokalaftale netop kan forhandle sig ud af normperioden. Interessant i denne sammenhæng er, at der ikke er en normperiode eller overarbejde for universitetslektorer jf. 14, stk. 2 i AC-overenskomsten, idet forskning pr. definition opfattes som ikke kontrollabelt, og dermed ikke kan være underlagt regler om overarbejde. Et centralt krav fra Finansministeriet til arbejdstid på undervisningsområdet i OK13 er netop derfor at fjerne normperioden (se tekstboks nedenfor). Tekstboks 4.1: Statens krav til OK13 (uddrag) Hovedoverskriften for statens udspil til OK13 er normalisering af lærernes arbejdstidsaftaler. Det indebærer bl.a. følgende krav. I. Arbejdstid på undervisningsområdet 1. Ophævelse af a) bestemmelser, der regulerer anvendelsen af arbejdstiden, herunder bestemmelser om tilstedeværelse og antal arbejdsdage b) bestemmelser, hvorefter anvendelsen af arbejdstiden, herunder tilstedeværelse og antal arbejdsdage, reguleres ved lokal og/eller individuel aftale c) proces- og procedureforskrifter mv., der har sammenhæng med de under a) og b) nævnte bestemmelser d) lokale og individuelle aftaler indgået i henhold til de under b) nævnte bestemmelser. II. Generelle krav Ændring af normperioden. 5. Afskaffelse af begrænsninger i forbindelse med ansættelse på plustid. 6. Forenkling af samarbejdsaftalen. 12. Øget fleksibilitet og forenkling af den lokale løndannelse. 13. Målrettet kompetenceudvikling. EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE 17

18 Et andet centralt forhold i statens forhandlingsudspil er at fjerne retten til at forhandle lokalt om arbejdstiden jf. krav 1b. Over de seneste år er der ellers sket en forskydning mod øget brug af lokalforhandling. Det skyldes bl.a., at stadig flere spørgsmål vedr. løn- og arbejdstid flyttes til det lokale niveau. Forskydning fra det centrale til det decentrale niveau er sket parallelt med et generelt skift fra detaljeret central regelstyring til rammestyring i den offentlige sektor. 4.2 Hvordan reguleres arbejdstiden i en lokalaftale? Lokalaftalerne består af en række forskellige elementer. Helt overordnet indeholder de fleste aftaler retningslinjer for, hvordan undervisernes arbejdstid skal fordeles på forskellige kategorier af tid. Der findes ikke en ensartet kategorisering på tværs af professionshøjskolerne. I forlængelse heraf sættes der ofte minimum- eller maksimumgrænser for udmøntningen af disse forskellige arbejdstider. I tabel 4.1 nedenfor har vi søgt at præsentere, hvordan de syv professionshøjskolers aftaler adskiller sig på centrale forhold bl.a. vedrørende undervisning. Her ses det fx, at fem af de syv professionshøjskoler har et princip om, at undervisning, forberedelse, eksamen og vejledning skal udgøre minimum 70 pct. af arbejdstiden. Det er dog ikke den enkelte underviser, som skal undervise i minimum 70 pct. af dennes arbejdstid, men underviserne som samlet gruppe, der minimum skal undervise i 70 pct. af tiden. En anden central del af arbejdstidsaftalerne er omregningsfaktorer, og her er forberedelsesfaktoren særlig central. Denne angiver, hvor meget forberedelsestid den enkelte underviser får til en undervisningslektion a 45 minutter. Alle professionshøjskoler med undtagelse af Professionshøjskolen Metropol og til dels VIA UC har en forberedelsesfaktor på 2,5 jf. tabel 4.1. Det vil i praksis sige, at en underviser får 1 time og 45 minutter til forberedelse af en undervisningslektion a 45 minutter. Der findes dog også andre omregningsfaktorer i afta- TABEL 4.1 Tilrettelæggelse af arbejdstid Metropol VIA UC UCC UC Lille- UCN UCC Sjæl- UC Syd- bælt land danmark Særlig definition Ja (min. 70 Ja Ja (maks. 80 Ja (maks. 75 Ja (min. 70 Ja Ja (80 pct. på undervisning pct.) pct.) pct.) pct.) på undervisning, 20 pct. på øvrige) Forberedelses- Nej Ja, men ikke Ja faktor Ja faktor Ja faktor Ja faktor Ja faktor norm standardise- 2,5 for lekti- 2,5 for lekti- 2,5 for lekti- 2,5 for lekti- 2,5 for lekti- ret on på 45 on på 45 on på 45 on på 45 on på 45 min. og flere min. og flere min. og flere min. og flere min. og flere andre former andre for- andre former andre for- andre former mer mer Kilde: DAMVAD, EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

19 lerne som fx faktorer til vejledning, eksamen mv. Når tid til undervisning og forberedelse mv. er udregnet ved hjælp af omregningsfaktorer, disponerer underviseren selv over denne tid i forhold til at sikre den relevante tilrettelæggelse af undervisningen. Aftalerne indeholder dernæst en række forskellige akkorder. En akkord er et centralt begreb i lokalaftalerne, som dækker over et fast antal timer, som afsættes til en bestemt aktivitet fx administration, mødeaktivitet eller praktikkoordination. Den enkelte underviser disponerer selv over disse timer og skal som hovedregel ikke afrapportere, hvad timerne bruges til. For at illustrere hvordan en lokalaftale udmøntes, har vi udarbejdet et fiktivt eksempel på en undervisers arbejdstid. Eksemplet er udarbejdet med udgangspunkt i UC Sjællands lokalaftale og ses af figur 4.1 nedenfor. Underviseren arbejder timer om året. Af denne arbejdstid går 281 timer til ferie og helligdage. Underviseren har derudover en akkord til organisatoriske og administrative opgaver (møder, kalenderopdatering, besvarelse af e- mails, kontakt til ledelse mv.) på 155 timer årligt og en akkord på 40 timer til kompetenceudvikling (individuel kompetenceudvikling, sparring, deltagelse i konferencer mv.). Disse akkorder er fastsat centralt. Dernæst er der akkorder, der forhandles lokalt på den enkelte uddannelse som fx akkorder til efter- og videreuddannelser og diverse funktioner som IT-koordinator eller international koordinator. Vores fiktive underviser er praktikkoordinator, og til FIGUR 4.1 Fiktivt eksempel på fordelingen af en undervisers arbejdstimer Undervisning (faktor 2,5 'l en undervisningslek'on a 45 minuoer ) Eksamen (skriqlig = 5 min. per normalside og mundtlig besvarelse uden produktkrav faktor 1,15) Vejledning (faktor 1,75 'l 1 vejledningslek'on a 45 minuoer) Prak'kkoordinator (akkord forhandles lokalt) Udviklingsprojekter Kompetenceudvikling (fast akkord) Organisatorisk administra've opgaver (fast akkord) EQer- og videreuddannelse Ferie/helligdage 1924 arbejds<mer per år Kilde: DAMVAD 2013 på baggrund af Aftale om arbejdstid for undervisere i UCSJ EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE 19

20 denne funktion er afsat 400 timer om året. 1 De 100 timer til egen efter- og videreuddannelse, som vores fiktive underviser har, er også forhandlet med nærmeste leder, da denne akkord ikke tildeles alle undervisere. På undervisning, vejledning og eksamen bruger vores fiktive underviser 798 timer, hvilket dækker over 269 undervisningslektioner a 45 minutter, 59 vejledningssessioner a 45 minutter, afholdelse af mundtlig prøve for 25 studerende og skriftlig prøve (25 rapporter a 25 sider) samt ikke mindst forberedelse af disse aktiviteter. Sidst men ikke mindst har underviseren 150 timer afsat til konkrete udviklingsprojekter. underviser. Selvom akkorderne er faste og tildeles alle, vil nogle undervisere undervise mere end andre, ligesom der vil være undervisere, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på udviklingsprojekter. Det væsentligste er her at illustrere, at timerne gives a priori ud fra faste faktorer og akkorder. Konsekvenserne heraf uddyber vi i kapitel Forskellen mellem de syv professionshøjskoler Der findes meget forskellig praksis for forhandling af lokalaftaler på professionshøjskolerne, jf. figur 4.2 nedenfor, som illustrerer de forskellige aftaleformer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at fordelingen af arbejdsopgaver varierer markant fra underviser til FIGUR 4.2 Oversigt over forskellige former for arbejdstidsaftaler på professionshøjskolerne Central overenskomst LokalaQale Ledelsesbaseret administra'onsgrundlag RammeaQale FællesaQale HusaQale Kilde: DAMVAD Akkorden til sådanne funktioner varierer fra uddannelse til uddannelse på UC Sjælland, selvom man fra ledelsens side efterstræber en vis ensartethed. 20 EFTER OK13 FRA TIMETÆLLERI TIL LEDELSESTOMRUM PÅ PROFESSIONSHØJSKOLERNE

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere Udbudssted: Frøbel-Sydhavn Version: Aftale 090811 Gældende for undervisning ved pædagoguddannelser på afdeling Frøbel/ Sydhavn Lokal ressourcetildeling

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

Pressekit Fakta om UCL. Opdateret oktober 2015

Pressekit Fakta om UCL. Opdateret oktober 2015 Pressekit Fakta om UCL Opdateret oktober 2015 Fakta om UCL Etablering af campus i Odense Økonomi Fordele Baggrund Uddannelseskvalitet og akkreditering Akkreditering og kvalitetssystem Uddannelsernes økonomi

Læs mere

Indledning. Rammeaftale

Indledning. Rammeaftale RAMMEAFTALE VEDRØRENDE ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE FOR ADJUNKTER OG LEKTORER SAMT ANDRE UNDERVISERE (OVERGANGSORDNING) VED UC SYDDANMARK MED HOVEDBESKÆFTIGELSE VED UC SYDDANMARKS PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

Læs mere

Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S)

Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S) S 4190 - Offentligt Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S) 25. april 2007 J.nr. 07-203-16 Spørgsmål:

Læs mere

Lokalaftale CVU København & Nordsjælland

Lokalaftale CVU København & Nordsjælland Lokalaftale CVU København & Nordsjælland Aftalens dækningsområde: Lokal aftalen omfatter medarbejdere ansat på LC- og AC-overenskomst i Videncentre, Enheder og Programmer ved CVU København & Nordsjælland,

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid Rigsrevisionens notat om beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde

Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen

Læs mere

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 AC Sendt via email til ac@ac.dk 17. december 2012 Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Danmark oplever økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Det indebærer, at statens overenskomster

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Tjenestetidsaftale for undervisere ansat ved University College Sjælland:

Tjenestetidsaftale for undervisere ansat ved University College Sjælland: Tjenestetidsaftale for undervisere ansat ved University College Sjælland: 1. Indledning:... 1 2. Omfattet:... 2 3. Tid:... 2 4. Der er fælles University College Sjælland regler for følgende emner:... 2

Læs mere

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 26. marts 2009

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 26. marts 2009 Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 26. marts 2009 Punkt. nr. 4 Dagsordenspunkt: Redegørelse for anvendelse af tid til øvrige opgaver på GLområdet Sagsfremstilling: Jfr. Rektors

Læs mere

STUDIEAKTIVITETSMODELLEN

STUDIEAKTIVITETSMODELLEN STUDIEAKTIVITETSMODELLEN Indledning Dette oplæg søger at indkredse muligheder for at give TR et offensivt bud på deres ageren i forhold til studieaktivitetsmodellens implementering i grunduddannelserne.

Læs mere

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret

Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013

OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 OK13 nye arbejdstidsregler for lærerne Danske Erhvervsskoler bestyrelserne 28. og 29. maj 2013 1 Nye arbejdstidsregler for lærerne på erhvervsskoler et paradigmeskifte På hhx og htx nye regler fra den

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere

UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere UCC Husaftale for grunduddannelserne undervisere Udbudssted: Blaagaard/KDAS, 18.8.09 Præambel; Husaftalen er en lokal udmøntning af rammeaftalen om fordeling af arbejdstid på opgaver mellem Professionshøjskolen

Læs mere

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 IDA og DdL Sendt via e-mail til ida@ida.dk 17. december 2012 Cc: Lene Vibjerg, lvi@ida.dk Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Danmark oplever økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121

Undersøgelse af omfang af planlagt og aflyst undervisning på professionshøjskolerne. 8. april 2009 Sags nr.: 002.33D.121 Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Undersøgelse

Læs mere

Kravene tager afsæt dels i den fortsatte økonomiske krise, dels KL's langsigtede arbejdsgiverpolitik.

Kravene tager afsæt dels i den fortsatte økonomiske krise, dels KL's langsigtede arbejdsgiverpolitik. K L Anbefalet/Overbragt Fagligt Fælles Forbund 3F Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund Peter Ipsens Alle 27 2400 København NV 5.40.51 - Krav til fornyelse/ændring pr. 1. april 2013 af overenskomst

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministe

Nyt fra Undervisningsministe Nyt fra Undervisningsministe Rektormødet d. 28. november 2014 Indsæt note og Side 1 Regeringens gymnasieudspil Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2 Elementer i regeringens gymnasieudspil

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

UCC Husaftale for UFEV undervisere/konsulenter

UCC Husaftale for UFEV undervisere/konsulenter UCC Husaftale for UFEV undervisere/konsulenter Pu/27.08.09 Præambel Husaftalen er en lokal udmøntning af rammeaftalen om fordeling af arbejdstid på opgaver i UFEV. Husaftalen beskriver fordeling af arbejdstid

Læs mere

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013

Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Centralorganisationernes Fællesudvalg Sendt via e-mail til info@cfu-net.dk 17. december 2012 Overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2013 Danmark oplever økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige

Læs mere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid. Januar 2008

Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid. Januar 2008 Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Rambøll Managements kortlægning af lærernes arbejdstid Januar

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2012 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 321 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål AK: Hvilke initiativer vil ministrene

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

AFTALE Om arbejdstid for månedslønnede lærere ved danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og tilsvarende danskuddannelse ved FOAS' sprogcentre

AFTALE Om arbejdstid for månedslønnede lærere ved danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og tilsvarende danskuddannelse ved FOAS' sprogcentre Folkeoplysningsorganisationernes arbejdsgiversamarbejde (FOAS) Lærernes Centralorganisation (LC) AFTALE Om arbejdstid for månedslønnede lærere ved danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og tilsvarende

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere