Midtvejsstatus. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsstatus. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013"

Transkript

1 Midtvejsstatus Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Målgruppe Aktiviteter Ledelsesseminarer Første referencegruppemøde og arbejdsgruppemøder Referencegruppemedlemmer Arbejdet i referencegrupperne og arbejdsgrupperne Output Forretningsmodel og kvalitetsstandarder Overblik over IKV-ressourcepersoner Uddannelsespakker Hjemmeside for projektdeltagere Resultater/effekter Refleksioner om forankring og spredning af viden Læring og erfaringer Det videre forløb

3 1. Indledning Rapporten gør status midtvejs i projektet Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. Formålet med projektet er at skabe én indgang til IKV og derved opnå en højere og mere ensartet kvalitet i IKV i AMU, en større efterspørgsel efter IKV i AMU og en øget aktivitet på IKV i AMU i Region Midtjylland. Midtvejsrapporten er struktureret efter Undervisningsministeriets delafrapporteringsskema, hvorfor følgende elementer dækkes i rapporten: Problembeskrivelse Målgruppe Aktiviteter Output Resultater/effekter Refleksioner om forankring og spredning af viden Læring og erfaringer Projektet er inddelt i fire faser, og midtvejsevalueringen gør status på projektet efter gennemførelsen af de første to faser: (1) Opstart og forberedelse, udvikling af forretningsmodel og kvalitetsstandard, og (2) Udvikling af uddannelsespakker, forberedelse af afprøvning og implementering. Evalueringen har afdækket projektets arbejde med udvikling af en forretningsmodel og en kvalitetsstandard, som er foregået i regi af de to ledelsesseminarer, der planmæssigt er blevet afholdt. I de indledende faser påbegyndtes også arbejdet med at kortlægge og etablere et netværk af ressourcepersoner inden for IKV i AMU, og evalueringen præsenterer resultatet af arbejdet foruden overvejelser om udfordringer i forhold til netværkets opbygning og form. I anden fase af projektet påbegyndtes arbejdet med udviklingen af ti uddannelsespakker inden for tre områder: Handel og kontor: Regnskabs- og lønmedarbejder, detail, turisme Bygge og anlæg: Murer, tømrer, tagdækker, struktør Industri: Automekaniker, industritekniker, smed Evalueringen præsenterer arbejdet med de ti uddannelsespakker, arbejdsprocessen og deltagernes udfordringer og erfaringer med udviklingsarbejdet. Dette arbejde er foregået i regi af ledelsesseminarerne og især i det efterfølgende referencegrupppemøde og arbejdsgruppemøder. 3

4 1.1 Problembeskrivelse Der er ingen ændringer i projektets problembeskrivelse, som fortsat lyder som i projektansøgningen til den tværgående udviklingspulje: Projektets formål er at skabe én indgang til IKV i AMU igennem VEU-centrene. Formålet opfyldes ved at udvikle og implementere en organisationsmodel for IKV i AMU, som sikrer, at de deltagende VEU-centre udgør én indgang til IKV i AMU. Projektet vil endvidere udvikle konkrete uddannelsespakker, samt afprøve og implementere metoder til at vejlede om og foretage IKV i AMU i forhold til disse pakker. Igennem afprøvningen af disse metoder sikres en løbende praksiserfaring med metoder, der bidrager til deres implementering. Med én indgang menes, at hvert VEU-center og VEU-center-institutionerne har én fælles, entydig og bredt forankret procedure for håndteringen af henvendelser, organisering, gennemførelse og vejledning i forhold til IKV i AMU Målgruppe Projektets målgruppe er ligeledes uændret og lyder jævnfør projektansøgningen: Projektets målgruppe er små og mellemstore virksomheder i de deltagende VEU-centres dækningsområder. Særligt virksomheder i de brancher, hvortil der udvikles uddannelsespakker. Målgruppen for selve de gennemførte IKV i AMU er disse virksomheders medarbejdere i AMU-målgruppen. Som en selvstændig målgruppe er også ledige, der kan have gavn af én af de udviklede uddannelsespakker fx ledige der søger brancheskift eller har forældede kompetencer. 2 1 Beskrivelse af projektets problembeskrivelse og formål (side 1-2 i Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2012 ) 2 Beskrivelse af projektets målgruppe (side 5 i Ansøgning om tilskud fra den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne 2012 ) 4

5 2. Aktiviteter I kapitlet fremlægges projektets aktiviteter, herunder om tidsplanen følges. Hvor dette kapitel fokuserer på projektets aktiviteter og proces, præsenteres outputtet af aktiviteterne i næste kapitel. I kapitlets første afsnit beskrives aktiviteterne i forhold til at nå de to milepæle i den første fase af projektet: Programteori og projektplan færdiggjort Udkast til forretningsmodel og kvalitetsstandard udarbejdet 3 Begge milepæle er blevet opfyldt indenfor tidsrammen, og i kapitlets første afsnit beskrives aktiviteterne i forbindelse med udviklingen af forretningsmodellen og kvalitetsstandarden. Det indledende arbejde med udviklingen af forandringsteorien og projektplanen beskrives ikke særskilt. Forandringsteorien blev udarbejdet på en forandringsteoriworkshop den 17. september Workshoppen blev faciliteret af Rambøll Management Consulting. Forandringsteorien indeholder en beskrivelse af projektets problembeskrivelse, målgruppe, aktiviteter, output og effekter på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er en oversigt over, hvordan projektet forventer, at resultaterne skal nås. Projektets forandringsteori er vedlagt som bilag. I projektets anden fase er hovedmilepælen, at der skal udvikles ca. ti uddannelsespakker, hvilket ligeledes er sket indenfor tidsrammen. Arbejdet med uddannelsespakkerne beskrivelse i kapitlets andet afsnit med fokus på afviklingen af et referencegruppemøde og det videre arbejde i de tre nedsatte arbejdsgrupper. 2.1 Ledelsesseminarer Jævnfør milepælen i første fase af projektet har VEU-centrene (uddannelsesinstitutionerne) udviklet en forretningsmodel for IKV i AMU. Resultatet er flere forretningsmodeller, idet skolerne har udarbejdet hver deres model. De forskellige modeller tager alle udgangspunkt i en fælles forståelse af forretnings- og kvalitetsmodellens formål og elementer. Rammen om arbejdet med forretningsmodellen var to ledelsesseminarer, der planmæssigt blev afholdt i projektets første og anden fase hhv. den 27. november 2012 og den 13. marts Til seminarerne deltog ledelsespersoner fra VEUcentrene og uddannelsesinstitutioner fra de tre områder: handel og kontor, bygge og anlæg og industri. Det første seminar havde 36 deltagere, og det andet seminar havde 28 deltagere. Følgende uddannelsesinstitutioner var repræsenteret ved de to møder: 3 I projektets anden fase skal modellen endvidere godkendes af ledelserne. 5

6 Tabel 2.1: Uddannelsesinstitutioner, som deltog i ledelsesseminarerne 1. ledelsesseminar 2. ledelsesseminar Aarhus Tech Handelsfagskolen Herningsholm Erhvervsskole Kursuscentret Silkeborg LEARNMARK Mercantec Skive Tekniske Skole Social- og sundhedsskolen Randers Social- og sundhedsskolen Silkeborg Social- og sundhedsskolen STV Teknisk Skole Silkeborg Tradium Uddannelsescenter Holstebro Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern VUC Erhverv VUC Holstebro-Lemvig-Struer Kilde: New Insight A/S Aarhus Tech Handelsfagskolen Handelsskolen Silkeborg Herningsholm Erhvervsskole Kursuscentret Silkeborg LEARNMARK Mercantec Social- og sundhedsskolen Silkeborg Tradium Uddannelsescenter Holstebro Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern VUC Erhverv Som det fremgå af tabellen deltog flere af SOSU-skolerne kun i det første ledelsesseminar og ikke i det andet. De fleste af SOSU-skolerne valgte at trække sig, da man fra SOSU-skolernes side ikke mente, at arbejdet med uddannelsespakkerne er relevant på samme måde som i brancherne bygge og anlæg, handel og kontor og industri. Formålet med det første seminar var at motivere lederne til at arbejde med RKV og IKV. I tråd hermed blev deltagerne introduceret til projektet, hvorefter der blev gennemført en workshop faciliteret af Ulla Nistrup fra National Videncenter for Realkompetencevurdering om brugen af IKV på VEU-centrene. Til workshoppen blev følgende spørgsmål bl.a. drøftet i grupper: Hvilket beredskab og hvilke medarbejdere er der behov for i VEU-centrene og erhvervsskolerne, når IKV i AMU og GVU skal tilbydes? Hvilke procedurer skal være på plads i VEU-centrene og på uddannelsesinstitutionen for at sikre gode og bæredygtige forløb for både IKV-deltagerne og medarbejderen i VEU-centrene og uddannelsesinstitutionerne? Hvad vil I gøre inden for de næste seks måneder for at udnytte og forbedre mulighederne i IKV? Inden for det næste år? I grupperne blev det diskuteret, at IKV/RKV skulle ses som en investering, og at ensretningen kunne føre til en større anerkendelse af resultaterne. Men også at projektets succes afhang af, at underviserne blev klædt ordentligt på i forhold til at reklamere for IKV. Det afhænger bl.a. af ledelsen, som skal skabe mere kommunikation og information om IKV og integrere IKV-arbejdet i uddannelsesinstitutionernes strategi. Resultatet af seminaret var en tilkendegivelse fra deltagerne om, at de forpligtede sig på at være med i projektet. Frem til det næste seminar blev deltagerne bedt om 6

7 at tænke over, hvordan IKV i AMU kan blive bæredygtigt, og hvad der kan forstås ved kvalitet i IKV? Formålet med det andet seminar var at videreudvikle og fastlægge de generelle retningslinjer for en forretningsmodel og kvalitetsstandard. Følgende spørgsmål blev diskuteret som udgangspunkt for arbejdet med forretningsmodellen: Hvilke knaster oplever I i forhold til at gennemføre en IKV og RKV? Hvilke muligheder er der for at overkomme disse knaster? Hvad skal der til for at understøtte og forankre en fælles praksis omkring RKV og IKV-forløb hos jer? Deltagerne i seminaret arbejdede gruppevis i forhold til de tre brancheområder. Udover at diskutere udformningen af en forretningsmodel, berørte grupperne uddannelsespakker inden for de tre områder. Frem til referencegruppemødet i maj blev grupperne bedt om at beskrive deres arbejdsgange ift. IKV og at arbejde med at udfylde en forretnings- og kvalitetsmodel, som passede på deres institution. I arbejdet ændrede modellen navn flere gange, så den nu i projektet omtales som et kvalitetsflow. 2.2 Første referencegruppemøde og arbejdsgruppemøder I projektets anden fase er hovedmilepælen, at der skal udvikles ca. ti uddannelsespakker. Jævnfør ansøgningen er et mål for IKV i AMU i projektet, at den udføres i forhold til en uddannelsespakke og ikke et enkelt AMU-mål. Derfor er der behov for at udvikle uddannelsespakker, der svarer til erhvervslivets behov i de områder, som VEU-centrene dækker. Omdrejningspunktet for arbejdet har primært været et indledende referencegruppemøde og efterfølgende møder i tre arbejdsgrupper. Til referencegruppemødet deltog uddannelseskonsulenter fra de i projektet deltagende skoler, som arbejder med det pågældende fagområde, uddannelsesledere og repræsentanter fra efteruddannelsesudvalg. I arbejdsgrupperne deltog de samme personer undtagen repræsentanterne fra efteruddannelsesudvalgene. Forud for referencegruppemødet var ti uddannelsespakker blevet udvalgt i forlængelse af det andet ledelsesseminar. Formålet med referencegruppemødet var at udvikle og arbejde videre med pakkerne, som svarer til ti erhvervsuddannelser inden for hhv. bygge- og anlægsområdet, industriområdet og handel- og kontorområdet. Mødet skulle bl.a. give mulighed for at få efteruddannelsesudvalgenes input, og facilitere en debat om pakkernes indhold og udbuddet af pakkerne. Referencegruppemødet blev planmæssigt afholdt i anden fase af projektet, den 23. maj 2013 med 38 deltagere. Følgende institutioner var repræsenteret: 7

8 Tabel 2.2: Institutioner som deltog på referencegruppemødet Deltagende institutioner AARHUS TECH Byggeriets uddannelser Handelsfagskolen Handelsskolen Silkeborg Herningsholm Erhvervsskole Industriens uddannelse Kursuscenteret Silkeborg LEARNMARK Mercantec Social- og sundhedsskolen Silkeborg Social- og sundhedsskolen STV Tradium Uddannelsescenter Holstebro Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern VUC Erhverv Kilde: New Insight A/S Referencegruppemedlemmer Forud for referencegruppemødet var de tre efteruddannelsesvalg blevet inviteret. I ansøgningen til UVM står der netop, at efteruddannelsesudvalgene skal tilbydes mulighed for at deltage i referencegruppen, så projektet kan blive inspireret af udvalgenes sideløbende arbejde med strukturer på de pågældende brancheområder. Alle tre udvalg havde accepteret at deltage i referencegruppen. Som det fremgår af listen, deltog repræsentanter fra efteruddannelsesudvalgene Industriens uddannelser og Byggeriets uddannelser. HAKL deltog desværre ikke Arbejdet i referencegrupperne og arbejdsgrupperne De tre arbejdsgrupper diskuterede og planlagde det videre arbejde med uddannelsespakkerne. I Industrigruppen blev det aftalt at sende udkastene til uddannelsespakkerne til tre personer fra udvalget til gennemsyn. I Byggegruppen handlede diskussionen om, hvem der kunne og ville udbyde pakkerne. Det blev aftalt, at repræsentanten fra udvalget ville diskutere pakkerne med resten af udvalget og komme med en tilbagemelding til gruppen. I Handel- og kontorgruppen kredsede diskussionen om, hvordan gruppen kunne få efteruddannelsesudvalget mere på banen. Resultatet af referencegruppemødet var en indledende beskrivelse af ti uddannelsespakker. Status på arbejdet med uddannelsespakkerne varierer en del, og det er ikke alle uddannelsespakker, der er udviklet salgsmateriale til endnu. Ligeledes skal der udvikles et fælles layout, når det indholdsmæssige er på plads. Deadline for udarbejdelsen af uddannelsespakkerne blev fastsat til den 15. september

9 3. Output I projektets forandringsteori blev der opstillet outputmål, som projektet skal måles på. For første og anden fase i projektet (inden målepunkt 1 i projektet) er opstillet følgende outputmål: Forretningsmodel og kvalitetsstandarder udviklet og beskrevet Overblik over IKV-ressourcepersoner fordelt på fagområder Uddannelsespakker udviklet og beskrevet Alle tre outputmål er nået inden for den angivne tidsramme, og i det følgende beskrives outputtet i form af konkrete produkter fra de forskellige møder og seminarer og deltagernes arbejde mellem møderne. Endvidere har projektet lavet en hjemmeside. Hjemmesiden, som primært er til brug for projektdeltagerne internt, var ikke en del af den oprindelige forandringsteori, men præsenteres som et output sidst i kapitlet. 3.1 Forretningsmodel og kvalitetsstandarder Resultatet af de tre arbejdsgruppers arbejde forud for referencegruppemødet var forskellige modeller over kvalitetsflows. Som tovholder for en gruppe hver, har VEU-centrene stået for indsamling af modellerne. VEU-center MidtØst har indsamlet modeller fra industrigruppen, VEU-center Østjylland har indsamlet tre modeller fra bygge- og anlægsgruppen, og VEU-center MidtVest har indsamlet én model fra handel- og kontorgruppen. Forretnings- og kvalitetsmodellen beskriver, hvordan IKV organiseres VEUcentrene imellem og internt i VEU-centrene. Den indeholder en beskrivelse af arbejdsprocesser og ansvarsfordelingen, herunder formulering af mål for kvalitet, fx brugeroplevet kvalitet, faglig kvalitet og organisatorisk kvalitet. Som udgangspunkt for skolernes arbejde med at lave en forretnings- og kvalitetsmodel for deres skole, blev de præsenteret for en skabelon, som er vedlagt i bilag 2. Skabelonen præsenterer en struktur med fire faser, hvortil der knyttes aktiviteter og en ansvarsfordeling mellem relevante personer på uddannelsesinstitutionen: I Før-fasen vejledes og informeres virksomheder eller enkeltpersoner, der henvender sig til en uddannelsesinstitution for at få gennemført en kompetencevurdering. Det kan bl.a. bestå i at afdække kompetencer, CV er, fremtidige jobprofiler og kompetencebehov ift. en uddannelsespakke. I fasen Forberedelse og tilrettelæggelse afklares personens beskæftigelsesønsker og jobprofil, og den nødvendige dokumentation indsamles. I forlængelse heraf tilrettelægges deltagerens IKV-forløb. 9

10 I fasen Afprøvning og vurdering gennemføres den individuelle kompetencevurdering. Der foretages en bedømmelse og vurdering af kursistens prøveresultat og udarbejdes en uddannelsesplan. I fasen Opfølgning formidles bedømmelsesresultatet til kursisten, og der udstedes et bevis. Udover en beskrivelse af arbejdsprocesser og ansvarsfordeling, indeholder kvalitetsflowet også refleksioner over kvalitetsmål i forhold til arbejdet, fx en koordineret indsats, økonomisk bæredygtighed, struktureret kompetenceafdækning og ensartethed i vurderinger. Modellerne blev diskuteret igen på det første referencegruppemøde. De kommer til at danne grundlag for en forankring af projektet på skolerne, og for IKVpraktikernes arbejde med at udvikle fælles arbejdsgange ift. brugen af IKV overfor uddannelsespakkerne. I bilaget præsenteres som sagt skabelonen for forretnings- og kvalitetsmodellen, som giver en forståelse af, hvordan de endelige modeller kommer til at se ud. 3.2 Overblik over IKV-ressourcepersoner Sideløbende med afholdelsen af ledelsesseminarerne og udviklingen af forretnings- og kvalitetsmodellerne, er der blevet arbejdet på at kortlægge og etablere et netværk af ressourcepersoner. Konkret skal der ifølge forandringsteorien udarbejdes en oversigt over, hvilke ressourcepersoner der findes, og hvilke fagområder de beskæftiger sig med. En ressourceperson er den person, der er fagligt ansvarlig for at udføre IKV på den enkelte skole. Der kan evt. være flere ressourcepersoner på hver skole og flere personer per fagområde, der optræder som ressourcepersoner. Status på milepælen er, at der er udarbejdet en omfattende liste med kontaktoplysninger på IKV-praktikerne. Det har hidtil ikke været muligt at udvikle et digitalt redskab, som kan gøre oplysningerne mere overskuelige og netværket mere brugervenligt. Listen foreligger i et Excel-dokument med følgende oplysninger for alle IKV-praktikerne: EUD-indgang EUD-nummer Erhvervsuddannelse Institution Kontaktperson Mail Adresse På nuværende tidspunkt er IKV-praktikerne for VEU-center Østjylland skrevet ind i dokumentet, mens praktikerne fra de to andre VEU-centre mangler at blive indtastet. Informationen om praktikerne fra alle VEU-centre er dog indsamlet. 10

11 Den altovervejende fordel ved et netværk er, at det synliggør, hvem der har ansvaret for IKV på de forskellige institutioner. Ligeledes bliver det lettere at henvise til hinanden, da det tydeligt fremgår og er aftalt, hvem der er kontaktperson. På den måde bidrager netværket af ressourcepersoner til at nå et af målene med projektet, nemlig at der udvikles én indgang til IKV i de tre VEU-centre. I sin nuværende form har oversigten den ulempe, at det er et øjebliksbillede på, hvem der kan kontaktes. Det kræver løbende opdatering, for at det fortsat kan bruges. Hvis eksempelvis en IKV-praktiker går på pension eller skifter arbejde, skal vedkommende erstattes af en anden på listen. Det kræver et overblik, og at der løbende meldes ind til administratoren af databasen. Endvidere kan dokumentet blive så stort, at det kan være svært at bevare overblikket, hvorved brugbarheden falder. 3.3 Uddannelsespakker I projektets første og anden fase har en stor del af arbejdet i både ledelsesseminarerne, til referencegruppemødet og i arbejdsgruppemøder centreret sig om udviklingen af ti uddannelsespakker. De ti uddannelsespakker er: Murer Tømrer Tagdækker Struktør Regnskabs- og lønmedarbejder Detail Turisme Automekaniker Industritekniker Smed Uddannelsespakkerne for murer, tømrer, tagdækker og struktør er udviklet i Bygge- og anlægsgruppen, uddannelsespakkerne for regnskabs- og lønmedarbejder, detail og turisme er udviklet i Handel- og kontorgruppen, og uddannelsespakkerne for automekaniker, industritekniker og smed er udviklet i industrigruppen. Projektet har deadline for uddannelsespakkerne den 15. september Efterfølgende skal de tilpasses i indhold og især layout, så de fremstår med et ensartet udtryk. I bilag 3 præsenteres skabelonen for uddannelsespakkerne, som skal sikre, at alle uddannelsespakkerne har et ensartet udtryk. Det er forskelligt, hvor langt de tre arbejdsgrupper er nået i arbejdet med uddannelsespakkerne. Der foreligger som minimum et udkast til alle uddannelsespakkerne. Industrigruppen er nået langt med deres tre uddannelsespakker, og ligeledes er Bygge- og anlægsgruppen. Nogle af uddannelsespakkerne fra de to grupper er stort set klar til at blive sat ind i skabelonen og derefter taget i brug. Uddannelsespakkerne inden for Handel- og kontorgruppen er lidt mindre udbyggede. 11

12 Pakkerne er således stadig under udvikling og kan ændre sig i fasen med tilpasning til skabelonen. Det er dog muligt at sige noget om, hvad pakkerne typisk indeholder information om: Uddannelsespakkens AMU-fag: Stort set alle uddannelsespakkerne beskriver hvilke AMU-fag, der indgår i pakken og i hvilken rækkefølge. Uddannelsespakkens varighed: Uddannelsespakkerne angiver, hvor længe uddannelsesforløbet varer, og om og i givet fald hvornår der er indlagt praktikforløb og en afsluttende prøve eller projektperiode. Uddannelsespakkens målgruppe: De fleste uddannelsespakker er tiltænkt kursister over 25 år, som har erhvervserfaring. Individuel kompetencevurdering: Der er indlagt en til to individuelle kompetencevurderinger i uddannelsespakkerne. Det er forskelligt, om IKV en ligger først eller sidst i forløbet. Mulighed for merit: Alle uddannelsespakkerne undtagen de to fra Handelog kontorgruppen skal kunne give merit ift. den tilsvarende erhvervsuddannelse. Regnskabs- og lønmedarbejderen og detail-pakken er derimod tiltænkt som jobprofiler. I skabelonen bliver informationen systematiseret efter følgende spørgsmål med tømreruddannelsespakken som eksempel: Vil du være tømrer? Hvad får jeg ud af forløbet? Hvor foregår undervisningen? Hvem kan tage forløbet? Derudover indeholder skabelonen en oversigt over uddannelsespakkens forløb og en liste over de enkelte AMU-fag. Praktisk information om tilmeldingsprocedurer og uddannelsesinstitutioner præsenteres ligeledes. Al relevant information for virksomheder og ledige skal fremgå af pjecen, så det bliver et anvendeligt redskab for VEU-konsulenterne i deres opsøgende arbejde hos bl.a. virksomheder. 3.4 Hjemmeside for projektdeltagere Som et redskab til at samle projektets dokumenter er der blevet udviklet en hjemmeside for projektet (http://kvalitetssikret-ikv.dk/), selvom det ikke indgik som et outputmål i den oprindelige forandringsteori. Arbejdet med at udvikle og opdatere hjemmesiden foregår løbende ved siden af projektets øvrige aktiviteter. Hjemmesiden har til formål at formidle projektets proces og fremgang. I figur 3.1 vises et screendump af hjemmesidens forside. Seks faner strukturerer hjemmesiden og de indsamlede dokumenter: FORSIDE, OM TUP12, MERITGI- VENDE UDDANNELSESPAKKER, TIMEREGISTRERING, PRAKTIKERE og KONSULENTER. 12

13 Figur 3.1: Projektets hjemmeside Forsiden Kilde: Projektets hjemmeside Under de forskellige faner kan deltagerne i projektet hente følgende dokumenter og information: Uddannelsespakker til afprøvning af IKV Referater fra seminarer og møder Økonomiblanketter og regelsæt herom Netværk over IKV-praktikere i Region Midtjylland Nyhedsbreve Links til relevante undersøgelser, hjemmesider, nyheder mm. Hjemmesiden bliver løbende opdateret med de nyeste produkter fra projektet og følger op på afholdte aktiviteter som seminarer og workshops. Herved fungerer hjemmesiden også som platform for intern formidling af nyheder mm. i projektet. 13

14 4. Resultater/effekter I projektets forandringsteori er der opstillet effekter på kort, mellemlangt og langt sigt. Det er især effekterne på kort sigt, der skal afrapporteres. Ligesom at en stor del af aktiviteterne i projektets første og anden fase har centreret sig om ledelserne, gør resultatmålene det ligeså ved første målepunkt. I forandringsteorien er der opstillet indikatorer (kvantitative målinger) og deskriptorer (kvalitative udsagn/beskrivelser) som grundlag for at måle resultaterne. For hvert effektmål beskrives det, hvordan effekten er målt, dvs. hvilken metode der er anvendt, og om målet er nået. I forhold til målopfyldelse er der opsat måltal for hvert målepunkt: M1 som danner grundlag for denne første afrapportering, M2 som danner grundlag for anden afrapportering, og M3 som er grundlag for slutrapporteringen. I nedenstående vurderes effekterne i forhold til måltal M1. I tabellen gengives de fire resultatmål, der forventes effekter på ved første måleperiode (M1). Der forventes først effekter på de øvrige resultatmål i anden måleperiode. Tabel 4.1: Projektets resultatmål Resultatmål Indikatorer/deskriptorer Indsamlingsmetoder Kvalitetsstandarder er indskrevet i kvalitetshåndbogen på den enkelte institution. Antal af skoler (som deltager i projektet) som har indskrevet kvalitetsstandarder i deres kvalitetshåndbog. Måltal: M1: 3 skoler, M3: 10 skoler. Registrering Ledelsesmæssig opbakning til forretningsmodel og kvalitetsstandard. Deltagende lederne udtrykker generelt opbakning til projektet i forbindelse med ledelsesworkshops. Deltagernes generelle kvalitative vurdering ved de to ledelsesworkshops (M1). Ledelsernen sikrer organisatoriske rammer for IKV i AMU i overensstemmelse med kvalitetsstandarder for organisering, gennemførelse og vejledning. Ledelserne ser værdien af IKV. Ledelserne har en fælles forståelse af, hvordan IKV bedst organiseres. Deltagende ledere udtrykker generelt opbakning til projektet i forbindelse med ledelsesworkshops og udtrykker, at der er forretningsmæssige fordele ved IKV i AMU. Deltagende ledere udtrykker generelt, at de har en forretningsmodel for RKV generelt eller IKV i AMU specifikt på skolen. Kilde: New Insight A/S med udgangspunkt i forandringsteorien Deltagernes generelle kvalitative vurdering ved de to ledelsesworkshops (M1). Deltagernes generelle kvalitative vurdering ved de to ledelsesworkshops (M1). 14

15 Det første resultatmål, indskrivning af kvalitetsstandarder i skolens kvalitetshåndbog, skal måles til første (M1) og tredje målepunkt (M3) i perioden. Måltallet for den første måleperiode er tre skoler, der skal have indskrevet kvalitetsstandarderne i deres kvalitetshåndbog. Det er blevet afdækket i et spørgeskema, som lederne har fået tilsendt digitalt. Alle lederne som var inviteret til ledelsesseminarerne har fået tilsendt spørgeskemaet (i alt 39), og 12 ledere har svaret. Det giver en svarprocent på ca. 31 pct. Fremover vil spørgeskemaerne blive uddelt fysisk for at sikre en højere svarprocent. Ud af de 12 ledere svarede fem, af de har indskrevet kvalitetsstandarderne i deres kvalitetshåndbog, hvorved måltallet for første måleperiode er opfyldt. Tre ledere svarede nej, og fire svarede Ved ikke. Den høje andel Ved ikke kan til dels forklares ved, at nogle af lederne ikke har ansvaret for at implementere kvalitetsstandarderne. Det næste resultatmål, som kan afrapporteres i denne omgang, er: Ledelsesmæssig opbakning til forretningsmodellen og kvalitetsstandarder. Det er blevet afdækket kvalitativt ud fra ledernes generelle vurdering ved de to ledelsesseminarer. Det fremgår bl.a. af referaterne, at der på det første ledelsesseminar var opbakning til projektet, og at lederne forpligtede sig på at deltage. Interessen fortsatte til det andet seminar, hvor lederne arbejdede med forretnings- og kvalitetsmodellen, som de efterfølgende drøftede på deres skoler. Den kvalitative vurdering af ledernes deltagelse og opbakning er ligeledes indikator for de to sidste resultatmål i tabellen, hvorfor de ikke uddybes nærmere. I måleperiode 2 og 3 suppleres vurderingen af spørgsmål til IKV-praktikerne og VEUkonsulenterne. 15

16 5. Refleksioner om forankring og spredning af viden Kapitlet gør status på projektets forankring og spredning af viden. Hvad gøres der, eller planlægges der i forhold til forankring og spredning af projektets resultater, læring og erfaringer? Da projektet på første afrapporteringstidspunkt kun er halvvejs i projektperioden, vil fokus være på, hvordan forankring planlægges. Som det fremgår af forandringsteorien, sikres forankringen i projektet ved inddragelse og engagering af flere målgrupper, primært ledelserne på uddannelsesinstitutionerne og IKVpraktikerne og VEU-konsulenterne. For det første har projektet fra starten haft fokus på at inddrage ledelserne på de deltagende uddannelsesinstitutioner. Ledelserne på institutionerne spiller en afgørende rolle i forankringen af arbejdet bredt på skolerne. De har stået for at udvikle forretnings- og kvalitetsmodellen for IKV i AMU, og de har ansvaret for, at modellen bliver implementeret på skolen. Ved at inddrage ledelserne i udviklingen af modellen, har projektet forsøgt at skabe et ejerskab hos ledelserne, så opfølgningen og implementeringen af modellen lykkes. Jævnfør forandringsteorien vil der især være opmærksomhed på at involvere ledelsen på de mindre institutioner, da de traditionelt har sværere ved at indgå i udviklingsprojekter, bl.a. pga. manglende kapacitet og ressourcer. For det andet vil IKV-praktikerne og VEU-konsulenterne blive inddraget i projektet, da de kommer til at stå for den konkrete implementering af projektet. Tankegangen er den samme som med inddragelsen af lederne, at en tidlig inddragelse og løbende deltagelse i projektet sikrer, at IKV-praktikerne og VEU-konsulenterne fører projektet videre, når de vender tilbage til deres skoler og virksomhedskontakt. Forankringen sikres også ved etableringen af det såkaldte netværk over IKVressourcepersoner. Netværket synliggør bredden af projektet i form af deltagende IKV-praktikere og faciliterer forhåbentlig også videndeling mellem praktikerne, da kontaktoplysningerne nu er samlet. 16

17 6. Læring og erfaringer I kapitlet beskrives projektets læring og erfaringer om projektets proces og indhold. Ligesom med afrapporteringen af projektets effektmål og målopfyldelse, er det ved første delafrapportering begrænset, hvilke erfaringer der kan fremlægges. Læringen forventes at blive tydelig, når de i projektet udviklede materialer kommer i anvendelse blandt IKV-praktikerne (som står for kompetencevurderingen) og VEU-konsulenterne (som skal vejlede virksomheder og ledige om mulighederne med kompetencevurdering i forhold til uddannelsespakker). Den praktiske anvendelse foregår i projektets anden og tredje fase. På nuværende tidspunkt er en af de vigtigste erfaringer, at der har været stor opbakning til projektet blandt deltagerne. Endvidere har fremdriften i opstartsfasen af projektet været afhængig af en synlig projektledelse på skolerne. 17

18 7. Det videre forløb Det videre forløb i projektet er struktureret omkring seminarer for IKV-praktikere og seminarer for VEU-konsulentere. Mellem møderne forventes deltagerne at arbejde med IKV-materialet og afprøve det i det opsøgende arbejde hos virksomheder og ledige. Der er planlagt tre seminarer for IKV-praktikerne, hvor der er fokus på kompetenceudvikling og identifikation af god praksis i brugen af IKV og løbende opfølgning på praktikernes brug af IKV i forhold til uddannelsespakkerne. Seminarerne afholdes jævnfør projektplanen i projektets tredje og fjerde fase: Afholdelse af 1. IKV-praktikerseminar den 23. august 2013 Afholdelse af 2. IKV-praktikerseminar den 9. januar 2014 Afholdelse af 3. IKV-praktikerseminar den 3. april 2014 Mellem seminarerne skal IKV-praktikerne arbejde videre i de tre grupper. Grupperne skal arbejde med følgende opgaver: Videreudvikling af fælles procedurer og principper for IKV op imod uddannelsespakkerne. Udvikling af fælles logbog/uddannelsesbog Udvikling af skabelon til et fælles brev til IKV-ansøgeren, der beskriver, hvilke dokumenter der skal medbringes eller sendes inden IKV en. Udarbejdelse af kort notat om de fælles principper og standarder for IKV en Udvikling og opsamling på opgavebank i relation til uddannelsespakken Dokumentation af udviklingsforløbet til brug i projektets opsamling IKV-materialet skal afprøves i en konkret virksomhedssammenhæng eller for en gruppe ledige, og erfaringerne fra afprøvningen skal opsamles. Til det andet seminar skal der samles op på arbejdet, og arbejdsbeskrivelserne og procedurerne skal rettes til. Afprøvningen fortsætter til det tredje seminar, der kommer til at fungere som refleksionsseminar og afslutning. I tredje fase og fjerde fase afholdes to workshops for VEU-konsulenterne: Afholdelse af 1. VEU-konsulentseminar den 20. september 2013 Afholdelse af 2. VEU-konsulentseminar den 3. april 2014 Omdrejningspunktet for det første seminar er, hvordan VEU-konsulenterne skal bruge uddannelsespakkerne og IKV-materialet i dialogen med virksomheder eller ledige. Endvidere skal metoder, redskaber og tilgange diskuteres for at styrke konsulenternes arbejde. Udbyttet af dette seminar præsenteres i næste afrapportering. Til det andet seminar tilpasses tilgangen og metoderne i den opsøgende indsats. Ledelserne bliver involveret igen sidst i projektet med et andet referencegruppemøde. 18

19 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September

20 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel Skabelon for uddannelsespakker

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted

Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted Nyhedsbrev KompetenceVækst Horsens Hedensted April 2008. Kære læser Velkommen til det første nyhedsbrev fra KompetenceVækst Horsens Hedensted (KVHH). Vi er et af i alt 22 vejledningsnetværk i Danmark.

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Redegørelse for projektets status. Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden

Redegørelse for projektets status. Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden Redegørelse for projektets status Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden a) Projektets fremdrift fra projektstart til opgørelsestidspunktet - Eventuelle afvigelser fra det oprindeligt planlagte

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

AMU audit seminar 14. januar 2015. Ekstern audit. v/steen Würtz, VEU-center MidtØst

AMU audit seminar 14. januar 2015. Ekstern audit. v/steen Würtz, VEU-center MidtØst AMU audit seminar 14. januar 2015 Ekstern audit v/steen Würtz, VEU-center MidtØst VEU-centre i Region Midtjylland VEU-Center MidtØst VEU-Center Østjylland VEU-Center MIDTVEST Skive Lemvig Struer Viborg

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet.

Malerfagets faglige fællesudvalg har anbefalet ansøgningen på bygningsmalerområdet. 21. marts 2011 Projektplan for Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 Tech College Aalborg og andre skoler. Følgende er de indsatsområder fra Kvalitetsudvikling af skolepraktik 2011-2012 projektbeskrivelse

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Svend Skov Jensen, Ole V. Christiansen, Erik Krarup, Anette Ørbæk Andersen, Karina Boldsen, Helge Albertsen, Bent Mikkelsen og Brian Kjær Andreasen.

Svend Skov Jensen, Ole V. Christiansen, Erik Krarup, Anette Ørbæk Andersen, Karina Boldsen, Helge Albertsen, Bent Mikkelsen og Brian Kjær Andreasen. MØDEREFERAT 27. maj 2013 Emne Kompetencerådsmøde Mødedato Fredag den 24. maj 2013 kl. 9:00-11:30 Sted Deltagere HK Østjylland, Sødalsparken 22, 8220 Brabrand Viggo Thinggård, Henrik Gottlieb Hansen, Niels

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

UDBUDSPOLITIK 2014. Kursus- og Udviklingsafdelingen

UDBUDSPOLITIK 2014. Kursus- og Udviklingsafdelingen UDBUDSPOLITIK 2014 Kursus- og Udviklingsafdelingen 1 Indhold Grundlaget for udbudspolitikken... 3 Udbudsgodkendelse og dækningsområde... 3 Strategier for efteruddannelser... 4 Behovsafdækning... 4 Prioritering

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013

Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013 0 Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013 Selandia CEU, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse, store mødelokale Til stede / afbud / fraværende uden afbud Til stede: Afbud:

Læs mere

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg

Barrierer for anvendelse af IKV i AMU. En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg En analyse inden for Træets Efteruddannelsesudvalg Oktober 2012 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk ISBN: 978-87-92324-30-6

Læs mere

Kontrakt for VEU-center Østjylland 2014-2015

Kontrakt for VEU-center Østjylland 2014-2015 Kontrakt for VEU-center Østjylland 2014-2015 Revideret november 2014 1 Kontraktens formål og rammer VEU-centrene har til formål at medvirke til at skabe større fokus på kvalitet og effekt i forhold til

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 4. februar 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen,

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 19. september 2012 kl. 14.00 til 15.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jørgen Kay, VUC VSS Lars Thore Jensen,

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015

Udbudspolitik for. Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Udbudspolitik for Herningsholm Erhvervsskole / VEU-CENTER MIDTVEST Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2015 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING Indledning Som en del af Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, vedtaget i juni 2013,

Læs mere

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014

Udbudspolitik for. VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Udbudspolitik for VEU-CENTER MIDTVEST / UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse 2014 Indledning Uddannelsesinstitutionerne i VEU-CENTER MIDTVEST udbyder almen grundlæggende

Læs mere

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010

EVALUERING. Projekt Ungetilbudsportal. Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 EVALUERING Projekt Ungetilbudsportal Projektperiode: 15.5.2009 31.5.2010 Maj 2010 Indholdsfortegnelse Side Sammenfatning... 2 Baggrund... 2 Formål og mål... 2 Organisation... 3 Om ungetilbud.dk... 3 Projektets

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007

Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Møde i Portøruddannelsesnævnet fredag den 21. september 2007 Til stede Erik Brouer, formand, Danske Regioner FOA: Kjeld Christiansen Stig Ove Jensen Elias Pedersen Danske Regioner: Steen Norrit Janne Uth

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen

Oversigt over aktiviteter og initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Oversigt over aktiviteter initiativer knyttet til strategien for beskæftigelsesindsatsen Nedenfor oplistes de udviklingsaktiviteter initiativer, som igangsættes som led i den udarbejdede strategi for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Redegørelse for projektets status

Redegørelse for projektets status Redegørelse for projektets status Tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden a) Projektets fremdrift fra projektstart til opgørelsestidspunktet - Eventuelle afvigelser fra det oprindeligt planlagte

Læs mere

Afrapportering Projekt 2011-3

Afrapportering Projekt 2011-3 Opsummering 259 SMV virksomheder er besøgt og det har resulteret i afvikling af ca. 350 kursusdage, og en efterfølgende efterspørgsel efter kursus i efteråret. Kurserne afholdes enten på skolerne eller

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Dagsorden Centerrådsmøde

Dagsorden Centerrådsmøde 1/20 Dagsorden Centerrådsmøde Tidspunkt: Mandag den 20. oktober 2014 Kl. 14.00-16.00 Sted: Horsens HF & VUC Holmboes Allé 1 8700 Horsens Link til kort: http://map.krak.dk/m/zfdnf Lokale: 1.30 Parkering:

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Efteruddannelsens rolle i forhold til arbejdskraft Eksempelvis byggeriet - Gødstrup

Efteruddannelsens rolle i forhold til arbejdskraft Eksempelvis byggeriet - Gødstrup Efteruddannelsens rolle i forhold til arbejdskraft Eksempelvis byggeriet - Gødstrup Efteruddannelseschef Leif Kloster Herningsholm Erhvervsskole LK 140515 1 Hvad kan virksomhederne bruge erhvervsskolen

Læs mere

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 10.12.2014 1/6 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015 1. Indledning Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar, at den regionale efterspørgsel efter

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Dagsorden Centerrådet

Dagsorden Centerrådet AARHUS TECH telefon: 70 20 40 20 web: www.veu-ostjylland.dk Dagsorden Centerrådet Mødedato: Mandag den 30. april 2012 Tidspunkt: Kl. 14.00-16.00 Sted: Mødeleder: Teknisk Skole Silkeborg. Kursuscentret.

Læs mere

VEU-Center MidtØst. Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om:

VEU-Center MidtØst. Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om: VEU-Center MidtØst Én indgang til voksenog efteruddannelse Vi hjælper gerne jobcentre, fagforeninger, a-kasser og andre interessenter med information og vejledning om: Grundlæggende voksenuddannelse (GVU)

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013.

Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Projektplan bilag - Formål og mål revideret august 2013. Formålet er at give udsatte unge uddannelse og kompetencer samt netværk, der kan give dem en fremtid som selvforsørgende. -Endvidere at unge bryder

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH

KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH KVALITETSSIKRING AF AMU AARHUS TECH Indhold: 1.0 Kvalitetssystem AARHUS TECH AMU 2.0 Udbudspolitik og udliciteringspolitik for AARHUS TECH 3.0 Kvalitetskrav - ansatte 3.1.0 Kvalitetskrav - chefer 3.2.0

Læs mere

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse 2014 Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Arbejder du i projekter, er du projektleder eller bliver du involveret i projekter i nær fremtid, så er Den Grundlæggende

Læs mere

[Afsluttende evaluering. Projekt Vurdering af kunnen mod nye job (TUPVAK) Marts 2014

[Afsluttende evaluering. Projekt Vurdering af kunnen mod nye job (TUPVAK) Marts 2014 [Afsluttende evaluering Projekt Vurdering af kunnen mod nye job (TUPVAK) Marts 2014 [INDHOLDSFORTEGNELSE] [1.0. FORORD]... 3 [2.0. INDLEDNING]... 6 2.1. Baggrund for igangsættelse af projektet... 6 2.2.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

MØDEREFERAT 8. oktober 2012

MØDEREFERAT 8. oktober 2012 MØDEREFERAT 8. oktober 2012 Emne Kompetencerådsmøde Mødedato Fredag den 5. oktober 2012 kl. 9:00-12:00 Sted Deltagere Hotel Scandic, Udgårdsvej, Silkeborg. Viggo Thinggård, Ole V. Christiansen, John Hermansen,

Læs mere

Initiativer på bygge- og anlægsområdet

Initiativer på bygge- og anlægsområdet 7. marts 2012 Initiativer på bygge- og anlægsområdet Over de næste år forventes en væsentlig stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet i Region Midtjylland. Det skyldes bl.a.

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere