Samfundsvidenskabelig formidling - en introduktion
|
|
- Stig Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samfundsvidenskabelig formidling - en introduktion Copyright Palle Rasmussen og Aalborg Universitetsforlag uændrede oplag 1996 Trykt hos Kopicentralen, Aalborg Universitet ISBN Udgivet af: Aalborg Universitetsforlag Badehusvej Aalborg Tlf
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 1. Kommunikation, pædagogik, formidling Kommunikation og samfund Modeller for kommunikationsprocesser Pædagogik Almen videnskabelig formidling Formidlingsformer Samfundsvidenskab og formidling Eksempler på samfundsvidenskabelig formidling Samfundsvidenskab Almen samfundsvidenskabelig formidling Samfundsforskning og hverdagssprog Information fra forvaltningen Udviklingen i den offentlige information Intern kommunikation Påvirkningsprocesser Tilegnelse af information Kognitiv dissonans Forsvarsmekanismer Kommunikatorens betydning Påvirkningsstrategier Målgrupper Orientering mod målgrupper Deltagerforudsætninger i voksenpædagogik Analyse af målgrupper Undersøgelser og overvejelser 68
3 5. Planlægning af formidling Planlægning og kreativitet Den didaktiske planlægningsmodel Tilrettelæggelse af indhold Planlægning af informationsarbejde spørgsmål Sprog og tekst Sproglige koder og normer Det syntetiske fagsprog Læsbarhed Tabeller og illustrationer Til pressen Mundtlig fremlæggelse Ansigt til ansigt Forberedelse Fremførelsen Hjælpemidler Nærvær, anskuelighed, logik 103 Kommenteret litteraturliste 105 Anvendt litteratur 111
4 FORORD Denne lille bog handler dels generelt om kommunikation og formidling, dels mere specifikt om formidling af samfundsvidenskabeligt stof. Bogen rummer både generelle overvejelser og praktiske anvisninger. Bogen udspringer af min undervisning ved kurset "Formidling", som er obligatorisk for administrator- og samfundsfagsstuderende ved Aalborg Universitetscenter. Det hører så vidt jeg ved fortsat til undtagelserne, at formidlingsdimensionen på denne måde synliggøres i samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser. Formidling er et åbent og sammensat felt, og jeg har ingen ambition om at søge at afgrænse det præcist eller definere det udtømmende. Nogle af de centrale delområder er forskningsformidling, offentlig informationsvirksomhed og pædagogik. Fremstillingen er ikke et forsøg på at sammenfatte disse områder, men derimod på at sammenstille en række begreber, analyser, undersøgelser, modeller og ideer, som kan bidrage til en teoretisk og praktisk styrkelse af arbejde med formidling. Bogen bygger på forskellige faglige inspirationskilder. Jeg vil fra starten nævne den væsentligste: Forskningsmiljøet i tilknytning til kommunikationsuddannelsen ved Roskilde Universitetscenter, hvis analyser af faglig formidling jeg i visse afsnit trækker uhæmmet på. Bogen har også hentet inspiration fra de efterhånden mange studerende, som har givet konstruktivt og med- og modspil til min undervisning i formidling. Tak til Inger Jensen og Marianne Morell for hjælp med manuskriptet. Palle Rasmussen, februar
5 Kapitel 1 KOMMUNIKATION, PÆDAGOGIK, FORMIDLING 1.1. Kommunikation og samfund Begrebet kommunikation stammer fra det latinske ord "communis", som betyder fælles. Det er det samme ord, som vi kender i ordet kommune. At kommunikere betyder således at gøre fælles. I en bred betydning kan kommunikation betyde samfærdsel, f.eks. via tog, bil og fly. Nu om dage bruges kommunikation dog som regel om overføringen af viden og mening, altså etableringen af fælles forståelse. Forstået på denne måde er kommunikation et centralt element i samfundslivet. I en bog om massekommunikation, skrevet i starten af 60'erne, formulerede den engelske kulturforsker Raymond Williams forholdet mellem samfundsvidenskaberne og kommunikationsbegrebet således: "Ud fra en velkendt synsvinkel, den traditionelle politiske opfattelse, har vi betragtet magt og regering som centrale i samfundet. Ud fra en anden velkendt synsvinkel, den traditionelle økonomiske opfattelse, har vi betragtet ejendom, produktion og handel som samfundets hovedfunktioner. Disse opfattelser er stadig vigtige, men en ny betragtningsmåde er nu stødt til dem: At samfundet er en form for kommunikation, hvorigennem vi beskriver, deler, omformer og opbevarer vores erfaringer. Vi er vant til at se hele vores normale tilværelse beskrevet i politiske og økonomiske udtryk. Ved at lægge denne vægt på kommunikationsmidler hævder vi, som en erfaringssag, at mennesker og samfund ikke bare står i et magt-, ejendoms- og produktionsforhold til hinanden. Det indbyrdes forhold, de kommer i ved at beskrive, lære, overbevise hinanden og udveksle erfaringer, ses som noget ligeså fundamentalt" (Williams 1963, s 17-18). Flere nutidige samfundsteoretikere har forsøgt at konstruere teorier, som synliggør kommunikationens centrale plads i samfundshelheden. En af de mest kendte er Jürgen Habermas, som har kaldt sit hidtidige 7
6 hovedværk for "Teorien om den kommunikative handlen" (Habermas 1981; se f.eks. Gregersen 1985 for en introduktion). Udgangspunktet for Habermas er, at der i ethvert samfund må løses nogle livsnødvendige opgaver; der skal tilvejebringes økonomiske goder og sikkerhed mod ydre trusler gennem en materiel reproduktion, og der skal skabes en vis grundlæggende fælles forståelse mellem samfundsmedlemmerne gennem en symbolsk reproduktion. Selv om materiel og symbolsk reproduktion er tæt sammenvævet, vil de mere organiserede samfund have tendens til at organisere de to processer hver for sig, i adskilte sfærer. Habermas bruger begreberne livsverden og system om hhv. den symbolske og den materielle reproduktions områder. Livsverdenen er bl.a. forankret i familien, de uformelle sociale fællesskaber, de kulturelle institutioner og den politiske offentlighed. Inden for livsverdenen opbygges de resurser, som er nødvendige for at mennesker kan handle socialt med hinanden. Habermas regner med tre sådanne ressourcer, der tilsammen udgør en generel "rygmarvsviden": Meningsfylde (indplacering i et kulturelt værdisystem), solidaritet (gruppetilhørsforhold, ståsted i samfundet) og identitet (oplevelse af egne færdigheder og handleevne). Når disse resurser kan opbygges i livsverdenen, er det fordi den domineres af kommunikative handlinger, d.v.s. handlinger hvor mennesker kommer overens gennem gensidig forståelse frem for gennem mere eller mindre udtalt tvang eller løfter om belønning. I traditionelle samfund var livsverdenen domineret af mytiske og religiøse forestillinger, som var fælles for alle samfundsmedlemmer, og som sjældent lod sig vurdere kritisk af enkeltpersoner. Anderledes i de moderne samfund, hvor det sociale liv er stærkt differentieret. Her er det fælles element i livsverdenen mindre, og symbolerne henviser oftere til forhold, som kan afgøres ved rationel undersøgelse og argumentation. Det er altså først i de moderne samfund, livsverdenen for alvor kan præges af kommunikativ handlen. Muligheden for at styre samfundet overvejende via kommunikativ handlen er bl.a. fastholdt i fordringen om en offentlighed, åben for 8
7 alle, som hjørnesten i det politiske demokrati. Habermas har i en anden af sine bøger (Habermas 1971) netop analyseret, hvordan dette offentlighedsideal for omkring 200 år siden blev formuleret af de nye, borgerlige befolkningsgrupper, og etableret som modpol til den enevældige statsmagt. Men også, hvordan denne offentlighed blev udhulet af andre forhold i de moderne samfund, ikke mindst af de økonomiske strukturer. De forøgede muligheder for kommunikativ handlen bliver langt fra udnyttet. Baggrunden for dette er en stærk udvikling og selvstændiggørelse af sociale systemer i de moderne samfund. Dette er til en vis grad en nødvendig konsekvens af udviklingen i livsverdenen: Uendelig mange forhold og spørgsmål blotlægges i princippet til afgørelse via rationel argumentation. Det er der ingen der kan overkomme, og for ikke at overbelaste livsverdenen må mange forhold organiseres som rutiner. Nogle af disse rutiner har imidlertid udviklet sig til omfattende, meget bestandige og delvis selvkørende systemer. Især to af disse præger samfundslivet: Den kapitalistiske markedsøkonomi og statsapparatet. Systemerne domineres af det, Habermas kalder strategiske handlinger, hvor afgørelser ikke opnås gennem gensidig forståelse, men gennem tvang og belønning. Dog ikke i form af konkrete løfter og trusler, men derimod i form af standardiserede, generelt omsættelige størrelser, først og fremmest penge og magt. Denne udvikling indebærer også, at individernes forhold til systemerne præges af nogle fastlagte roller (f.eks. rollen som arbejdskraft, som forbruger, som klient, som vælger), der hver for sig er knyttet til nogle bestemte (og begrænsede) interesser og påvirkningsmuligheder. Via disse mekanismer griber systemerne gradvis mere og mere ind i livsverdenen. Habermas taler om at der sker en "kolonisering" af livsverdenen, og den fører til kriser i den symbolske reproduktion: Tab af mening, fællesskabsfølelse m.m. Sideløbende hermed foregår en proces, som Habermas kalder kulturel forarmelse af hverdagslivet. Det er en differentieringsproces, som bl.a. indebærer at overgribende og fælles kultur- og moralbegreber erstattes af en mangfoldighed af "bindestregs-kulturer", samt at elitære ekspertkulturer distancerer sig 9
8 fra hverdagslivets kommunikative fællesskab. Tesen om den kulturelle forarmelse peger således på videnskabens og forskningens tvetydige rolle i moderniseringsprocessen. Der kan rettes indvendinger mod Habermas' analyse, men jeg mener, at den har fat i nogle væsentlige udviklingstendenser og modsætninger, som præger det moderne samfund. Disse tendenser og modsætninger kan f.eks. iagttages, når fagfolk inden for offentlig forvaltning diskuterer kommunikationsprocesser mellem offentlige myndigheder og borgere. Abrahamsson (1972) skelner mellem tre principper for denne kommunikation: a. Offentlighedsprincippet, som betyder at myndighedernes handlinger formelt er offentligt tilgængelige, som det f.eks. er tilfældet med domstoles og politiske organers møder. Borgerne skal imidlertid selv tage initiativ til at skaffe sig oplysningerne, og i praksis vil meget få gøre det. b. Informationsprincippet, hvor myndighederne påtager sig en mere aktiv afsender-rolle. Man søger via sprogbrug og medier at gøre informationen reelt tilgængelig for brede grupper af borgere. Men det er en envejs-kommunikation, fra myndigheder til borgere. c. Kommunikationsprincippet, hvor myndigheder og borgere ses som ligestillede parter, der er i dialog. Dette princip stiller store krav til aktivitet og ansvarlighed hos begge parter. Kommunikationsprincippet, sådan som Abrahamsson udlægger det, svarer nogenlunde til det, jeg ovenfor kaldte offentlighedsidealet, altså politiske beslutningsprocesser og samfundsmæssig styring overvejende båret af kommunikativ handlen. Det, Abrahamsson kalder offendighedsprincippet, er derimod en forfaldsform, hvor offentlighedsidealet reelt er forladt. Informationsprincippet afspejler en tvetydig modernisering: På den ene side gøres borgerne tydeligvis til individualiserede og passive modtagere af informationer fra systemverdenen. På den anden side er der også tale om oplysning, som kan være et led i en styrkelse af borgernes indsigt og dømmekraft. 10
9 Meget af den kommunikation og formidling, som samfundsvidenskabelige kandidater kan komme til at beskæftige sig professionelt med, vil afspejle informationsprincippet, og dermed ligge langt fra den model for det kommunikative fællesskab, der formuleres hos Habermas. Men netop fordi informationsprincippet ikke er entydigt, kan der være god grund til at fastholde at samfundsvidenskabelig kommunikation i et vist omfang må være forpligtet på at fremme kommunikativ handlen Modeller for kommunikationsprocesser Når kommunikation drejer sig om overføring af viden og mening mellem personer er det nærliggende at forstå processen ud fra en model for forholdet mellem elementerne. Den amerikanske samfundsforsker Harold Laswell formulerede kommunikationsforskningens grundspørgsmål således: "Who says what, in which channel, to whom, with what effect". I denne "Laswell-formel" ligger allerede en kommunikationsmodel gemt, med komponenterne: afsender, kanal, budskab, modtager, påvirkning. En mere udtømmende liste over komponenter kan f.eks. omfatte følgende (efter Nowak & Wärneryd 1969, s 16 f.) - mål - kommunikationsobjekt (for afsender) - kommunikator - budskab - kanal / medie - modtager - modtager - kommunikationsobjekt (for modtager) - effekt I denne liste optræder kommunikationsobjektet (det kommunikationen handler om) to gange for at fremhæve, at der er forskel på hvordan det fremtræder for afsenderen og modtageren. Det er klart, at afsenderen har nogle forventninger om, hvordan kommunikations- 11
10 objektet vil fremtræde for modtageren, men de er oftest ufuldstændige, og modtageren kan lægge vægt på andre aspekter end afsenderen. I en karakteristik af kommunikationsobjektet kan man skelne mellem det denotative indhold, som er den eksplicitte meddelelse, og det konnotative indhold, som er associationerne, de underforståede signaler. Reklamer og flirt er to eksempler på kommunikation, hvor det konnotative indhold er altafgørende. På baggrund af en sådan liste over komponenter kan man opstille modeller for kommunikationsprocesser. Der findes et rigt udvalg af sådanne modeller (jfr. f.eks. Windahl 1972), og jeg vil nøjes med at fremdrage enkelte. Figur 1: S-O-R-model En helt enkel model er den såkaldte S-O-R-model (figur 1). S-O-R står for "stimulus-organisme-respons", og denne model er inspireret af adfærds-psykologisk forskning. Den respons, man i en given situation (ofte en laboratorie-situation) kan iagttage hos en person, er bestemt dels af de stimuli personen modtager (S-faktorer), dels af personens eller organismens egne egenskaber (O-faktorer). 12
11 I en modtager-orienteret model (figur 2) tager kommunikationen sig anderledes ud. Denne model illustrerer, at modtageren påvirkes af og i et vist omfang kan vælge mellem mange forskellige kanaler og meddelelser (Me), samtidig med at modtageren modtager påvirkninger fra andre faktorer (S-faktorer). Den modtager-orienterede model er relevant for beskrivelse af moderne massekommunikation, hvor mange medier sender budskaber til mange mennesker samtidig. Figur 2: Modtager-orienteret model De centrale kendetegn ved massekommunikation er iøvrigt at: - kommunikationen er upersonlig - der er tale om en-vejs-kommunikation - kommunikationen er som regel indirekte. 13
Uddannelse og samfund Kritiske analyser
Palle Rasmussen Uddannelse og samfund Kritiske analyser Aalborg Universitetsforlag Palle Rasmussen UDDANNELSE OG SAMFUND Kritiske analyser 1. udgave 1998 Copyright: Aalborg Universitetsforlag og forfatteren
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereKommunikation. Kommunikation og massekommunikation
Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereBilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller
Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereBirgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereTEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.
TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið
Læs mereProgressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester)
Progressionskursus - Faglig formidling - bachelorstuderende i Kommunikation (6. semester) Om kurset vær opmærksom på at en del af de bachelorstuderende i kommunikation skal have progressionskurset i faglig
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereI dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.
Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereGRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE
GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?...
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................. 9 1 Invitation til bogen.................................................. 11 Formål.............................................................
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereEt kulturanalytisk blik på læremidler
Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereSPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia
SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia INDHOLD 1 Forord...3 2 Formål...3 3 Sprog...4 4 Personalepolitik...4 5 Udvikling af medarbejdernes sproglige kompetencer...4 6. Indføring i grønlandske kultur, historie
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereProjektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)
Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere
Læs merePædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015
Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mereDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.
EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard
Læs mereKNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling
KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereMere om at give og modtage feedback
Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereHvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereFÆLLES MÅL. Fokusområder i folkeskolen
Der tages udgangspunkt i de nye forenklede Fælles Mål for børnehaveklassen til 0. klasse, som trådte i kraft i august 0. Undervisningsmaterialet berører, som nævnt i lærervejledningen, fagene: Natur og
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereVejledning i at skrive en motiveret ansøgning
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereMedbogerskab torsdage 2 lektioner.
Medbogerskab torsdage 2 lektioner. Uge 3-5 medbogerskab Uge 6 sex og samfund Uge 7 vinterferie Uge 12 påskeferie Uge 13-19 medbogerskab Uge 20-25 medbogerskab Uge 8-11 medbogerskab Undervisning i medbogerskab
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereKommunikationspolitik 2014
Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereFag og temaer - GF1. Revideret 09.04.15. Hans Reitzels Forlag Munksgaard 2015 1
1 Fag og temaer - GF1 Revideret 09.04.15 1 2 ERHVERVSFAG 1 Erhvervsintroduktion Tema Fagmål Indhold Hvad kan jeg blive? 1. Udføre enkle erhvervsfaglige arbejdsopgaver efter instruktion. Egne ønsker og
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereAfsluttende Projekt - Kom/IT
1 Afsluttende Projekt - Kom/IT Rasmus H. Plaep 1 Billedkilde: http://blog.snelling.com/files/2015/01/business-107.jpg Indhold... 0 Indledning... 2 Problemafgrænsning... 2 Problemformulering... 2 Teori...
Læs mere