Daniel E. Bliss

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Daniel E. Bliss 03-05-2013"

Transkript

1 VIAUC, CAMPUS SILKEBORG - LÆRERUDDANNELSEN SILKEBORG Rollespil Læring gennem Leg Daniel E. Bliss

2 Indholdsfortegnelse Indledning og Problemstillinger... 4 Problemformulering... 4 Læsevejledning... 4 Metode og empiri... 4 Begreber... 5 Rollespil... 5 Narrativ ramme (Undervisningens Setting)... 5 Aktiv Relation... 6 Rollespil som formidling En genovervejelse!... 6 Lærere og ledelse om rollespil som undervisningsmiddel... 6 Interview med nuværende elever... 7 Delkonklusion I De lokale om Rollespil og undervisning... 8 Rollespil og samfundsfag et samarbejde... 8 Undervisningsplan i samfundsfag... 8 Undervisningsplan: Europa AGORA Et rollespilsvalgfag Erfaringer med rollespil og samfundsfag fra praktik og arbejde Del konklusion II Rollespil som formidling Pædagogisk synsvinkel Fagdidaktiske problemstillinger og synsvinkel Østerskovmetoden sat i perspektiv Hilbert Meyer om læring De 4 lærings stile (Hans Jørgen Kristensen) Forsvaret om læring og motivation Flow og motivation (ifølge F. Ø. Andersen) Østerskovmetoden set fra oven Delkonklusion III Hvorfor Rollespil? kvaliteter og kritik Den målbare effekt; resultatet De overordnede karakterer Mundligt vs. Skriftlig Eftervirkninger (Overvejelse og Interview) Side 2 af 28

3 Konklusion Litteraturliste og Bilag Litteraturliste: Bøger/litteratur Media Hjemmesider Bilag: Side 3 af 28

4 Indledning og Problemstillinger Udgangspunktet for mit bachelorprojekt kom til mig, da jeg første gang skulle undervise på Østerskov Efterskole, herefter benævnt Østerskov. Igennem mine studier på lærerseminariet begyndte jeg at overveje, hvordan Østerskov kunne opretholde et niveau af læring som ligger på højde med den almene folkeskole, når al aktiv undervisning foregik igennem rollespil i den ene eller den anden form. Dertil kom en lang række andre problemstillinger til mig igennem mit arbejde på skolen; Hvordan reagerer eleverne på undervisningen? Hvordan evaluerer man? Alt dette og mange andre spørgsmål begyndte at hobe sig op. Dette kulminerede i min praktikperiode på skolen, hvor jeg kunne arbejde mig i dybden, og jeg konkludere, at det i samfundsfag kunne være yderst gavnligt at undervise igennem rollespil, da dette gav store muligheder for undervisningen. Dette endte i min fremlæggelse af rollespil som formidling 1 i undervisningssammenhænge og de didaktiske og pædagogiske synsvinkler, som lå i denne sammenhæng. Herefter er flere spørgsmål hobet sig op angående den pædagogiske og didaktiske proces; Hvordan får man eleverne til at engagere sig i undervisningen? Dette spørgsmål er selvfølgelig et, som man altid stiller sig selv lige meget hvilken undervisningsform, man arbejder med. Men netop på Østerskov virkede det for mig, som om der var tale om en speciel form for motivation. Herefter begyndte jeg at overveje, hvilken form for læring der faktisk fandt sted på skolen. Dette kom til mig, da jeg ikke kunne placere rollespil i nogen specifik didaktisk arena, men kun som noget, der stod midt i det hele. Noget som kunne sammendrage det, der var nødvendigt for at kunne få undervisningen til at fungere. Det er dét, som jeg i denne opgave har valgt at udforske. Af dette har jeg udledt til den understående problemformulering. Problemformulering Hvordan virker Østerskov Efterskoles rollespilsdidaktik i forhold til at motivere og skabe læring, herunder hvilken type læring finder sted? Læsevejledning Jeg har valgt, at min opgave skal indledes med en redegørelse for nogle bestemte nøglebegreber som er afgørende for, hvordan man som læser forstår et af hovedomdrejningspunkterne - navnlig rollespil. Sammen med disse redegørelser har jeg valgt at lægge nogle interviews med undervisere og elever med fokus på deres holdning til rollespil som undervisningsform, og hvad der er som netop Østerskov gør anderledes. Herefter følger en gennemgang af samarbejdet imellem rollespil og samfundsfag med udgangspunkt i et undervisningsforløb fra Østerskov Efterskole. Derefter kommer en analyse af Østerskov didaktikken sat i perspektiv i forhold til en række udvalgte teoretikere med udgangspunkt i ligheder og forskelle. Til sidst ligger en analyse af resultaterne fra flere års skolegang på Østerskov igennem årskarakterer for flere årgange og interview med en elev som gik på første årgang. Til slut min konklusion på problemformuleringen og min perspektivering. Metode og empiri Rent empirisk indeholder min opgave både observationer, som jeg har foretaget mig igennem flere års arbejde og observation på Østerskov. Dette er sammenkoblet gennem interviews og konkret karakterdata fra skolens årgange siden Praktik Projekt 2011, Daniel Bliss, Silkeborg Seminarium Side 4 af 28

5 Af teoretikere har jeg valgt at afgrænse mig meget voldsomt, ved kun at finde de teoretikere som beskriver elementer som er tilstede i Østerskovs metode, samt inkludere noget materiale fra nogle måske ukonventionelle kilder. Disse teoretikere, deres modeller og teorier er så lagt sammen med min egen Østerskov-Model samt det empiriske materiale. Grunden til, at jeg har været meget selektiv i mine teoretikere, ligger i min indgang til emnet. Jeg har valgt at lægge mit fokus i et udgangspunkt i hvad Østerskovs metode reelt og praktisk går ud på, deri hvad, der fungerer, og hvad, der ikke fungerer og så sammenholde det med teoretisk materiale fra mine teoretikere. Begreber I denne opgave vil jeg bruge en række begreber, som kræver en yderligere uddybning, da disse ikke altid kan defineres ud fra et enkelt synspunkt. Begreberne herunder er derfor forsøgt uddybet på en simpel og enkel måde, som ikke forudsætter nogen forudgående viden hos læseren, men samtidig fanger essensen af begrebet. Det skal nævnes, at begreberne er udbybet med det udgangspunkt at danne et indblik i opgavens omdrejningspunkt og derfor ikke nødvendigvis kan bruges i andre sammenhænge. Rollespil Rollespil er generelt et meget omfattende begreb. Der findes mange former for rollespil. Jeg vil her kort gennemgå de to største genrer indenfor emnet og give et indblik i deres funktioner i forhold til deltageren. Den ene genre er live-rollespil, i daglig tale ville dette nok være omtalt som LARP 2. Denne form for rollespil er meget udbredt i Danmark, og der er mange lokalforeninger, hvor mennesker i alle aldersgrupper mødes og spiller liverollespil. Liverollespil tager sit udgangspunkt i en setting eller et univers; et verdensmateriale, som beskriver den fantasiverden, som spillerne bevæger sig i. Denne setting kan være udtaget fra en kendt kilde; fx World of Warcraft 3 eller Warhammer 4, men den kan også være skabt af den lokale spillergruppe og derfor være unik med egne regler og lign. Kostumer, roller og spillernes engagement og forhold til settingen er bestemt af den enkelte organisation; Dette forhold imellem spiller/deltager vil blive beskrevet yderligere i punktet Aktiv Relation. Den anden genre af rollespil, som jeg vil beskrive, er bordrollespil - også kendt som P n P 5. Bordrollespil tager sit udgangspunkt i en passiv form for rollespil, hvor deltagerne ikke er udklædt, men sidder om et bord og taler sig igennem rollespillet. Settingen kan også her være selvopfundet eller en del af et kommercielt brand, men særligt for bordrollespil er, at disse ofte, men ikke altid, kører efter et fastlagt regelsystem, hvor ens handlinger bliver afgjort ved terningekast efter bestemte regler og skemaer. I denne opgave vil ordet rollespil oftest blive brugt som dækkende for live-rollespil, men det skal bemærkes, at Østerskov Efterskole formår at indlemme begge genrer i deres undervisning. Narrativ ramme (Undervisningens Setting) Den narrative ramme kan enkelt oversættes til Setting - dvs. den setting som bruges i forbindelse med det enkelte undervisningsforløb på Østerskov Efterskole. Som nævnt i begrebsafklaringen om Rollespil herover er settingen en definition på det univers, som spillet tager sit udgangspunkt i. På Østerskov vil det sige, at undervisningsforløbets historie tager sit udgangspunkt i en setting, og at undervisningen udvikler sig herfra med de mål, 2 Live Action Role Play Pen and Paper Side 5 af 28

6 som er sat for undervisningen. Men hvor begrebet setting ofte i rollespilssammenhæng ikke har nogen ydre grænse, må vi omdefinere det og danne et begreb, som bedre dækker udgangspunktet for undervisningen. Når denne setting laves til brug på Østerskov, har den en historie, som hjælper det læringsmæssige formål indenfor forløbets fag, og en række didaktiske hjælpemidler, og derved opstår undervisningens udgangspunkt. Derfor har jeg valgt at omdøbe begrebet til den Narrative Ramme. Denne narrative ramme beskriver altså undervisningens setting/historie og er den røde tråd, som undervisningen udspringer fra. Aktiv Relation Den aktive relation er elevens placering i spillet - den relation, eleven spiller i forhold til Den Narrative ramme, og det spil, som foregår i den. Der kan også være tale om elevens placering i forhold til det faglige stof. Når der er tale om læring, hvor al undervisningen forgår igennem rollespil, så er det vigtigt, at man gør sig den note, at den aktive relation kun er mulig, når eleven engagerer sig i undervisningen. Hvis eleven står udenfor undervisningen, så kan man risikere, at eleven bliver tabt og derved ikke for noget ud af undervisningen overhovedet. Rollespil som formidling En genovervejelse! Vigtigt for alle undervisningsformer er, at der er en række personer, som antager, at metoden faktisk virker. Det interessante med netop rollespil som undervisningsform er, at Østerskov udelukkende underviser igennem denne metode. Når man udelukkende underviser igennem rollespil, er det vigtigt, at lærere og elever har gjort sig nogle overvejelser om, hvorfor man selv mener, rollespil gør en forskel. Man kan sagtens antage, at rollespil virker, og hvis man ser på Østerskov udelukkende som en efterskole, som har en strøm af elever som gennemgår undervisning og derefter går videre i deres uddannelsesforløb, så er det tydeligt, at eleverne kommer, modtager undervisning, modtager standardkarakterer og går op til en ganske normal eksamen som resten af landets elever. Det, som mine interviews herunder vil vise, er ikke, at Østerskov er en skole med en pædagogisk og didaktisk metode, som virker, men vil beskrive elever og læreres egne holdninger om, hvorfor de mener, det virker. Lærere og ledelse om rollespil som undervisningsmiddel Ivajlo Holm Jensen - Underviser Ivajlo Holm Jensen er underviser på Østerskov Efterskole og har skrevet artiklen, som jeg har valgt at benytte flere steder i min opgave. Han udtaler blandt andet, at Rollespil er det medie der, ud fra min vurdering, indeholder flest elementer, der kan bruges til at motivere elevens lærelyst. I hans artikel beskriver han, hvordan vi eksisterer i en kultur, hvor elevernes opmærksomhed bliver fanget af sociale medier, som oftest er til stede i elevens private sfære, men som eleven medbringer i klasseværelset. Og resultatet af denne udvikling er at vi må gribe elevernes opmærksomhed, hvor den er, igennem sociale medier og igennem spil og leg. På Østerskov har man samlet en række unge mennesker, som har det til fælles, at rollespil og spil generelt har fanget deres opmærksomhed. I hans optik er det så op til os som undervisere at gribe den mulighed og bruge elevens glæder til at skabe en undervisning, som på elevens niveau er berigende, engagerende og giver eleven lyst til at deltage i undervisningen. Mads Lunau - Forstander Mads Lunau er en af grundlæggerne og nuværende rektor på Østerskov Efterskole. Han udtaler om rollespil: Jeg vil nævne tre årsager til, at den metode, vi benytter i vores undervisning, gør en forskel: For det første bør man tilrettelægge undervisning, så eleven er aktiv og vigtig. Det sker med vores metode. I for stor en del af traditionel undervisning er eleven passiv og reproducerer viden. Et barn skal kunne føle sig vigtig, også selv om det sker i en Side 6 af 28

7 lade-som-om leg. Følelsen er lige så ægte. Et barn bør læres at være et aktivt menneske, hvis handlinger har indflydelse på verden. For det andet bør vi voksne omkring eleven være medansvarlige for elevens identitetsdannelse. Det sker med vores metode. Eleven har krav på at få hjælp til at fortælle sin historie og udvikle sin identitet af de ansvarlige voksne omkring sig. Det er ikke ok, at identitet kommer fra de få roller, kammeraterne giver dem i frikvartererne. Der skal være mere at vælge imellem, flere erfaringer at lære af. Specielt når det sker i en lade-som-om leg kan barnet høste succeserne og overleve nederlagene. For det tredje bør grundskolen være et sted, hvor man afprøver og øver sig. Det sker med vores metode. Vi har skabt et utroligt komplekst samfund. Vores børn skal have lov til at afprøve de mange forskellige sammenhænge, som er i verden udenfor skolen. Når det sker i en lade-som-om leg kan det bedre følges op af refleksion 6 Interview med nuværende elever Målet med mit interview med 3 af skolens elever var, at de skulle beskrive deres oplevelse, forhold og holdning til livet på Østerskov med fokus på den undervisning, der finder sted og det hverdagsliv, som drejer omkring den. De beskriver, hvordan sammenholdet og vennerne er afgørende og har været en stor forandring i forhold til de skoler, som de gik på. De føler, at sammenholdet og kammeratskabet på skolen er stort og det er en stor fordel. Dette er også med til at skabe det store engagement, som der er i undervisningen. Hver uge skaber lærerne en verden eller et univers, hvor spillet driver undervisningen frem med elementer af konkurrence, samarbejde og udfordringer. Der var delte meninger eleverne imellem om, hvor vidt undervisningen altid var tilpasset til eleverne individuelt. Men enigheden var stor, når det kommer til den holdning, at undervisningen er så bredt lavet, at hver elev kan gå ind i undervisningen i det niveau, der passer til den enkelte elev. Og det er en stor fordel, da det skaber stor motivation for selv fagligt svage elever. At Østerskov er en efterskole har også stor indflydelse. Dét, at eleverne bor på skolen, gør en forskel, fordi undervisningen også tit foregår udenfor undervisningstiden. Ikke altid fordi selve indholdet af undervisningen, selve stoffet, er fokus her, men fordi selve historien fortsætter. Grupperne fortsætter ofte selve legen, når undervisningen er sluttet, og det gør, at de føler sig mere opsat til næste dags undervisning. Men det, som de beskriver som en stor styrke, er også en stor ulempe i nogle sammenhænge. De beskriver, at når man bor på skolen, er man aldrig alene. Og manglen på privatliv kan en gang imellem være hæmmende for elevernes motivation. Dette er også et problem, når det kommer til gruppearbejde. I næsten alle undervisningsforløb er eleverne samlet i grupper. Og eleverne beskriver i interviewet, hvordan grupperne ofte kan være påvirket af elever, som ikke er motiverede, eller som simpelthen ikke gider. Og det kan dræbe resten af en gruppes engagement. Men de siger også, at de hver især føler et stort ansvar, ikke bare for deres egen motivation, men også for hele gruppens. Hvis dele af gruppen ikke er motiveret så føler de det som deres pligt at hjælpe med at motivere de andre. Elevernes holdning til netop motivationen er helt klar: man skal være motiveret hele tiden! Dette, mener de, er fordi, at hvis man falder tilbage i undervisningen, altså man ikke lægger lige så meget energi hele ugen, så kan man risikere, man falder tilbage og mister noget af det man havde vundet. Et andet problem, eleverne rejser, er, at selvom fagene er bundet sammen af spillet, er det nogle gange svært at forventningsafstemme fagene - dvs., at fagene har forskellige forventninger til den enkelte elevs deltagelse. Og det kan være svært at bevæge sig indenfor et samlet emne, hvis forventningerne er meget forskellige. Men de beskriver også, at lærerne næsten altid formår at sikre, at forventningerne ligger på samme niveau. 6 Citat: Mads Lunau, Østerskov Efterskoke, 2011 Fra praktikprojektet 2011 Side 7 af 28

8 Delkonklusion I De lokale om Rollespil og undervisning Hvis man ser på de lokales egne holdninger til Østerskovs metode, er det klart, at de i store træk er for rollespil og de positive kvaliteter, som de mener, der er tale om. Hvis man ser det udelukkende ud fra det oplevelsesmæssige synspunkt, som eleverne taler om, er der også her store positive aspekter for metoden, som de beskriver som motiverende og engagerende. Både lærere og elever beskriver rollespillets, altså koblingen imellem rollespil, den Narrative Ramme og den Aktive Relation, som en stor faktor for elevernes motivation. Men her er det også vigtigt at notere, at - som begrebsafklaringen beskriver - der er forskellige former for rollespil, og man skal gøre sig store overvejelser om, hvad man vil opnå igennem den form for rollespil, man vælger at benytte sig af. I mine interviews og igennem de udtalelser jeg har fået, er den mest grundlæggende kritik, jeg har observeret lagt i forventninger. Dvs. de enkelte fags forventninger til eleverne, som kan være forvirrende, hvis det ikke er tilstrækkeligt koordineret fagene imellem. Overordnet taler både lærere og elever positivt for rollespil og de virkninger, det medbringer i undervisningen. Men de er også opmærksomme på de faldgrupper der er. Rollespil og samfundsfag et samarbejde Nogle problemstillinger, som jeg fandt, i forhold til faget samfundsfag var også at teste, om samfundsfag har et bedre fundament eller potentiale til at benytte rollespil. Min tanke var, at samfundsfag, måske på grund af sine meget fastlagte skemaer, ideologier, begreber osv. kunne være nemmere for eleven at arbejde med, når man bruger rollespil. Et eksempel kunne være, at eleverne har nemmere ved at spille en politiker med en allerede grundigt udforsket og analyseret politisk ideologi, og derved kunne benytte sig af retorik, holdninger og lign. fra en allerede kendt politiker; end hvis eleverne selv, som rollespil ofte selv ligger op til, skulle fastlægge deres egne holdninger og danne deres egne partier. Der kan selvfølgelig argumenteres med den vinkel, at det er godt for eleverne at søge ind ad og undersøge sine egne politiske holdninger. Derved udvider de deres egen samfundsfaglige viden, og dette kan også bruges som socialt værktøj til at åbne op for grupperinger på tværs af klicher og de sædvanlige ven-ven basserede grupper. Som udgangspunkt gjorde jeg mig den notits generelt at observere faget samfundsfag i forhold til andre fag, jeg kom i kontakt med på efterskolen for netop at kunne se, om samfundsfag havde nogle specifikke fordele og ulemper i forhold til undervisningsformen. Undervisningsplan i samfundsfag Min undervisningsplan er genbrugt fra mit praktikforløb på Østerskov Efterskole i 2011, da dette blev udarbejdet med henblik på brug i Bachelor-projektet. Dette har også gjort, at jeg har kunnet deltage i 2 års afholdelse af samme forløb og derved har kunnet observere yderligere på forløbet. Undervisningsplan: Europa 2020 Undervisningsplanen er for 8-10 klasse i samfundsfag, fysik-kemi, engelsk og historie. Undervisningsforløbet blev planlagt ugen forinden forløbet blev udført. Lærerteamet på Østerskov Efterskole er opdelt i 2 grupper, hvor den første gruppe har undervisning i den uge, de andre forbereder undervisningen. Dette gør, at undervisningen bliver planlagt ugen før, den udspiller sig. Samtidig gør det også, at de enkelte fag bliver mere koncentreret i sine bidrag, da der er mere tid til det enkelte fag. Faglige in-put : I samfundsfag har fokus været den lovgivningsmæssige procedure i EU og de forskellige beslutningsprocesser, som er i de forskellige instanser. Fysik-Kemi: Her blev specielt arbejdet med EU s investeringer i forskning og unionens store miljømæssige enga- Side 8 af 28

9 gement, bl.a. i forhold til vindenergi. Engelsk: I engelsk blev der arbejdet med den Europæiske domstol og det internationale arbejde, som ligger i domstolens hænder med fokus på forskellige relevante sager. Historie: I historie blev der fokuseret på efterkrigstiden og oprettelsen af den Europæiske Kul og Stål union. Forløbsbeskrivelse Eleverne opdeles i 3 grupper med 27 elever i hver gruppe. Hver elev repræsenterer i hver gruppe et medlemsland, således at alle medlemslande i EU repræsenteres af 3 personer. De 3 grupper skal skiftes til at arbejde som Europakommissionen, Ministerrådet og Det Europæiske Parlament. Eleverne skal arbejde frem imod at opnå Europas 2020-mål både som union og som enkelt medlemsland. Dette skal de gøre ved at budgettere 100 mia. Euro fra støttefonden ud til de enkelte medlemslande. Dette er beskrevet i regelsættet for spillet (se bilag 1). Eleverne skal forhandle imellem landene for at sikre, at EU kan opnå disse mål og samtidig sikre, at de enkelte lande kan opnå de individuelle mål. Skemaet er opbygget, så mandag er generel informationsdag. Denne dag vil blive brugt til at sætte dem ind i EU. De bliver opdelt i grupper og går rundt imellem forskellige timer med oplæg og foredrag om EU. Til sidst mandag bliver der udleveret kostumer. Tirsdag, onsdag og torsdag er eleverne i deres respektive grupper og roterer imellem de 3 stationer (kommission, ministre og parlament), og de gennemgår de øvrige timer før eller efter de har været på deres station. F.eks. tirsdag går gruppe 1 direkte i kommissionen i 1. og 2. time. Imens er gruppe 2 og 3 til henholdsvis EU-undervisning og i EU-forskningstime. I 3. time går gruppe 2 i ministerråd, mens gruppe 1 og 3 er til unionshistorie og i EU-domstolen. I 4. time går gruppe 3 i parlamentsforberedelse, mens gruppe 1 og 2 går i unions-historie og EU-Domstol. I 5. time er alle samlet. (for skema; se bilag 2) Alle dage starter undervisningen kl.8.30 og slutter kl.15. Som kommission skal eleverne tage stilling til, hvad deres respektive land skal bruge af støtte, og hvordan de opnår at modtage den støtte. Samtidig skal eleverne i kommissionen tage imod henstillinger fra parlamentet og hver dag løse en virkelighedsrelateret EU-krise. Når eleverne i kommissionen har fordelt støttefonden, skal dette videresendes til Ministerrådet. Kommissionen har 2 undervisningstimer til deres arbejde. I Ministerrådet skal eleverne vurdere og rette på kommissionens arbejde og lave relevant lovgivning i forhold til budgettet. Ministerrådet godkender det endelige budgetforslag og sender dette videre til Parlamentet. Ministerrådet har 1 undervisningstime til at færdiggøre budgettet. I parlamentet får parlamentsmedlemmerne tid til at stille spørgsmålstegn ved kommissionens og ministerrådets beslutninger og dispositioner, samt til at rejse emner til generel politisk debat. Eleverne i parlamentet har 1 time til at forberede denne spørgerunde, hvor de kan stille spørgsmål direkte til enkelte kommisærer og ministre fra andre EU lange. I sidste time samles alle 3 grupper i Den store Parlamentssal, hvor parlamentets medlemmer nu rejser spørgsmål, stemmer og vedtager/forkaster budgettet (se vedlagt video-link 7 ) Når den enkelte gruppe ikke sidder i kommission, ministerråd eller parlament, vil eleverne rotere imellem andre timer, som omhandler europæisk forskning, EU-domstolen, europæisk politisk og kulturel historie (se Faglige Input ) Mål Målet for undervisningsforløbet er, at eleverne opnår en bevidsthed og viden om baggrunden, forholdende (både politisk, økonomiske og socialt) og fremtidsperspektivet for Den Europæiske Union i forhold til EU s fastsatte 7 Se litteraturliste, Media, videolinks (for direkte visning af video: https://dl.dropboxusercontent.com/u/ /praktik%20video/undervisning.mp4 ) Side 9 af 28

10 2020 mål. Eleverne skal tilegne sig et grundigt kendskab til EU s interne procedurer for vedtagelse af love, budgetter og lign. Eleverne skal udover dette også lære begreber som Nærhedsprincip, BNP, Retten i første instans, interdependens og mange flere, som er med til at definere det europæiske samarbejde, samt arbejde med statslig økonomi og lovgivningsprocedurer. Samtidig skal eleverne tilegne sig færdigheder i skriftlig og mundtlig fremstilling og præsentation, lande-relationer og overstatslig politik. Desuden skal eleverne tilegne sig færdigheder inden for research, analyse og samarbejde. Observationer og Analyse Jeg har valgt at tage udgangspunkt i nogle generelle observationer, som omhandler elevernes initiativ, engagement, faglige udgangspunkt og elevernes generelle respons på undervisningen. Da landende var fordelt helt tilfældigt ved skattejagt den første dag, hvor eleverne skulle finde EU-landendes flag rundt om på skolen, blev grupperne som repræsenterede det enkelte land på tværs af undervisningsholdende også helt tilfældige, hvilket gav flere problemer, da elever klagede over, at en eller flere af deres gruppekammerater ikke deltog i arbejdet uden for undervisningsholdende. Derved faldt kommunikationen i de små grupper til jorden og derved havde lande-repræsentanterne fra det pågældende land svært ved at nå igennem, da repræsentanten fra landet i Europaparlamentet ikke gjorde en stor indsats for at deltage. Så det er værd at overeje, at gruppernes sammensætninger, som også beskrevet i mit interview med eleverne, har stor indflydelse på, hvordan en gruppe fungerer igennem hele forløbet. Enkelte elever overraskede også meget. 2 elever, som af mig selv var blevet bedømt meget inaktive og indifferente i forhold til undervisningen og som ikke følte noget stort engagement for at gøre noget ud af deres deltagelse og optræden, lyste i dette forløb op og deltog på fuldt tryk til stor begejstring for mig selv og deres øvrige undervisere og pædagoger. De 2 elever nævnt tilhører den gruppe elever, som man på Østerskov Efterskole kalder special-eleverne, elever som har brug for særlige behov enten pædagogisk eller fagligt, og som derfor ofte falder tilbage i undervisningen. Den generelle observation var, at undervisningen kørte uden større begivenheder eller fejl, andet end de ovennævnte. Samtidig oplevede jeg ikke på noget tidspunkt, at undervisningen fejlede med undtagelse af manglede kommunikation internt i elevernes små grupper. Som helhed i undervisningsgrupperne virkede undervisningen upåklageligt. Jeg hæfter mig selvfølgelig ved, at der, som jeg også oplevede i mine tidligere praktikophold, er dage, hvor unge mennesker kan være mere eller mindre engagerede - lige meget hvilken undervisningsform man kører. Det er værd at pointere, at eleverne viste et stort engagement for at opnå de satte mål og derved vinde spillet. Eleverne var fra starten engagerede og motiverede til at gøre det bedste, de kunne for deres individuelle lande, ved hurtigst muligt at tilrane sig så mange midler som muligt. Rent argumenterende var eleverne fuldt ud i fronten med mange gode argumenter, men det blev efter nogle dage tydeligt, at eleverne handlede udelukkende efter selvstændige mål og ikke efter en kollektiv tanke, som ellers var ideen. Eleverne formåede efter stor evne at bruge de begreber og funktioner, som undervisningen indeholdt, aktivt i deres rollespil. Konklusion Min umiddelbare konklusion er, at undervisningsforløbet var en succes på det grundlag, at eleverne formåede at bruge de begreber og færdigheder, de lærte i undervisningen aktivt i deres rollespil og samarbejde med hinanden. Elevernes motivation og engagement i undervisningen var stort, og deres arbejde udenfor skoletiden var også værd at bemærke. Her foregik også forhandlinger under bordet om næste dags emner. Samtidig formåede eleverne at koble de forskellige fags emner og punkter til hinanden og benytte deres nye viden på tværs af fagene. Den største ulempe er - som nævnt i min analyse - gruppernes sammensætninger. Den store pædagogiske fordel Side 10 af 28

11 ved netop at lave grupperne, som vi valgte at gøre, var netop, at eleverne kom sammen i grupper, som ikke var styret af venskaber eller fjender, så de kunne fokusere mere på undervisningen. Men ulempen herved blev netop, at nogle elever følte, at de stod med ansvaret for at løfte gruppens præstationer og arbejde. Hvis noget skulle ændres, skulle man nok arbejde på at finde et bedre grundlag at danne grupperne på. Men da selvlavede grupper også har store ulemper, har jeg svært ved at vurdere, hvordan man kunne have gjort det anderledes. AGORA Et rollespilsvalgfag Et af Østerskovs specielle undervisningsforløb er også de valgfag, der er til rådighed. Lærerne kan enkeltvis og i samarbejde med hinanden lave et valgfag, som eleverne kan tilmelde sig og deltage i i de perioder, som er skemalagt til valgfag. Jeg har her valgt at lave et udkast til et samfundsfaglig og historisk valgfag. Målet med valgfaget er, at eleverne skal kunne diskutere relevante samfundsfaglige og historiske problemstillinger og anvende dem i et globalt, nationalt og lokalt forum. Eleverne skal lære at beskrive og forstå nøglebegreber i den politiske og samfundsfaglige debat. Samtidig skal eleverne kunne benytte og analysere statistikker og nøgletal. Eleverne skal lære at skrive og analysere fremlæggelser, taler og artikler. Samtidig skal de gøres bekendt med de elementer, som spiller ind i national politik; økonomi, udenrigspolitik, militær og forsvar, lov og ret. Rollespilsmæssigt skal eleverne fungere som lokale beboere i et byråd, medlemmer af parlamenter, journalister, interesseorganisationer og diplomater. I løbet af et år skal valgfaget dække følgende 4 temaer: 1. Politik, journalistik og statistik. Eleverne skal simulere politiske partier, lave egne ideologier og partiprogrammer. Samtidig skal eleverne skabe PR og reklameelementer for deres parti. Eleverne skal interviewe og lave små avisartikler om politiske partier, nuværende og relevante emner og på baggrund af selvfundet data og statistik, herunder skal eleverne lære at lave deres egne statistikker. 2. Parlamentet; Lov og Ret. Eleverne skal fungere som parlamentsmedlemmer og debattere og analysere selvskabte og ægte lovforslag set ud fra deres selvskabte politiske partier. Samtidig skal eleverne skrive politiske taler og forstå at analysere andres politiske taler. Eleverne skal gennemgå den parlamentariske proces fra nyvalg, dronningerunde, regeringsdannelse til vedtagelsen af love. 3. Personligheder i historisk perspektiv. Eleverne skal researche og bearbejde udvalgte historiske personligheder og påtage sig den person som deres karakter og diskutere relevante og nutidige samfundsfaglige emner, fx demokrati, pressefrihed, indvandring, religion etc. Eleverne skal som deres karakter fremlægge deres holdninger og synspunkter og kunne forsvare dem. Samtidig skal de kritisk kunne diskutere og debattere andre karakteres holdninger. 4. Det perfekte land. Eleverne skal i grupper af 3 skabe deres eget fiktive land. De skal skabe et komplet land med udkast til forfatning, opstilling af politisk system, politiske ideologier. Alt, hvad der definerer et land. Eleverne kan søge eksempler på, hvilke informationer de skal finde frem på https://www.cia.gov/library/publications/the-worldfactbook/. Side 11 af 28

12 Erfaringer med rollespil og samfundsfag fra praktik og arbejde Hvis jeg skal se på mine egne kvalitative observationer fra Østerskov - med kvalitative mener jeg den måde, hvorpå jeg observerer undervisningen og give en selvstændig vurdering af elevernes, lærere og lederes holdninger og handlinger i forhold til undervisningen, så må jeg sige, at der er store fordele ved at anvende rollespil i sundervisningen. Som jeg har erfaret i mit undervisningsforløb, var resultaterne, som man kunne forvente fra alle andre elever i den aldersgruppe og med det emne, men med et meget større individuelt engagement. Men jeg vil gerne tilføje nogle observationer igennem mit selvstændige arbejde på Østerskov Efterskole igennem de år, jeg har arbejdet på skolen. Når jeg har undervist i samfundsfag på en normal folkeskole, har jeg den fornemmelse, at eleverne er svære at nå med de sager og emner, der kommer op i undervisningen. Eleverne i en normal klasse kan efter min erfaring være svære at få til at engagere sig i stoffet. Om dette er generel realitet, eller om det er resultatet af, at jeg var en ny underviser eller vikar, er en interessant overvejelse, men ikke desto mindre er det min erfaring. Min erfaring på Østerskov er derimod yderst modsat; Her er eleverne nemme at engagere i undervisningen. Igennem den Narrative Ramme bliver undervisningen iscenesat, så eleverne kan deltage på lige fod i undervisningen, og de kan motivere hinanden til at afprøve teorier, ideer og holdninger af helt ud i ekstremerne. I forhold til mine egne observationer har man har igennem mange år i samfundsfag brugt et eller andet niveau af rollespil i undervisningen enten, når man skulle danne flertal i et nyvalgt folketing eller agere byråd, som skulle vedtage en bestemmelse af en art. Rollespil som samfundsfagligt redskab kan være skridtet videre. Igennem rollespil kan eleverne afprøve sine holdninger i et mere fordomsfrit forum. Del konklusion II Rollespil som formidling Når jeg skal vurdere på rollespil som formidling, vil jeg gerne genbruge min udtalelse fra min praktik på Østerskov Efterskole 8 ; Jeg har valgt at se på hele forholdet omkring rollespil som et formidlingsmæssigt element i 2 perspektiver. Det pædagogiske element og det fagdidaktiske element. Pædagogisk synsvinkel I artiklen Læringsspil mediets elementer og faglige formidling 9 argumenterer Ivajlo Holm Jensen for, at det positivt gavner elevens forståelse af læringsprocessens indhold eller stoffet, at danne en personlig relation til emnets problemstillinger, det jeg tidligere i opgaven valgte at definere som Den Aktive Relation. Denne personlige relation skal medvirke til at give eleven lysten til selv at yde en aktiv indsats og engagement i undervisningen. I undervisningsforløbet om EU dannede eleverne, som beskrevet i observationsberetningen, et stort engagement i arbejdet med deres individuelle land og i de problemstillinger, EU står overfor set ud fra flere forskellige synsvinkler. Erfaringen viste, at elevernes relation som repræsentanter for sit land, fik en relation på plads i forhold til stoffet, som fremmede elevens virkelyst. Dog viste dette også, at ikke alle elever var lige aktive, og at elever, som var uvante i forhold til offentlige debatter og præsentationer, faldt stille hen og kun sad og så på. Dette kan have flere årsager, f.eks. eleven ikke føler, at han eller hun kan være med, eller at de ikke helt er på samme faglige niveau. Dog kan årsagen også være, at nogle elever ikke er gearet til netop denne undervisningsform. Den gren af overvejelsen vil blive bearbejdet i afsnittet om de fagdidaktiske overvejelser. Hvis man ser på nogle indlæringsprincipper fra Forsvaret som beskrevet i bogen Undervisning i Praksis, kan man også drage nogle interessante paralleller i forhold til menneskers evne til at opfatte situationer som brede helheder; mennesket opfatter i helheder og søger at skabe disse selv, hvis de ikke umiddelbart er tilgængeli- 8 Praktikprojekt 2011 Læring gennem Rollespil, s For direkte visning: Side 12 af 28

13 ge. Der er tale om, at eleven skal kunne opleve helheden i de aktiviteter, han udsættes for i undervisningen. 10 Hvis man tager udgangspunkt i det forhold, kan man argumentere for, at rollespil som undervisningsform kan skabe et større helhedsbillede i den tværfaglige undervisning igennem den platform eller setting, jeg tidligere har omtalt. Det er en stor ressource for både den pædagogiske faktor og den fagdidaktiske faktor for hvordan eleverne opfanger et tværfagligt forløb at der er en sammenhæng med basis i en evt. samlet historie. 11. Fagdidaktiske problemstillinger og synsvinkel Fagdidaktik kan indramme en række forskellige problemstillinger, som både omhandler stoffets reelle formidling som f.eks. undervisningsdifferentiering, men også hvilke forudsætninger, eleven har i forhold til rollespil. Undervisningsdifferentiering kan være en stor fagdidaktisk problemstilling, når man arbejder igennem rollespil. Det anses som værende en lærers næsthøjeste mål at undervisningsdifferentiere, så undervisningen dækker det bredeste udsnit af elevernes kompetencer. Det kan ske på mange forskellige måder, som er generelt for hele klassen, f.eks. forskellige udvalg af tekster, så eleverne selv kan vælge deres sværhedsgrad. Men også i individuelt arbejde i forhold til den specifikke elevs elevplan. På Østerskov Efterskole er arbejdet med undervisningsdifferentiering anderledes i forhold til den normale folkeskole. Til hvert team af undervisere er tilknyttet en eller flere faglige støttelærere og pædagoger, som trækker de elever, som har brug for faglig eller pædagogisk støtte, ud af undervisningen i en periode af undervisningstiden og giver dem den støtte, som måtte være påkrævet for den enkelte elev i de forskellige fag. På den måde kan den undervisende lærer koncentrere sig om det generelle niveau af undervisningen og give al opmærksomhed på den aktuelle formidling og stadig være sikker på, at de elever, som har særlige behov, får dem opfyldt. Elevens evner indenfor rollespil spiller også en væsentlig rolle, når undervisningen foregår igennem netop det element. Man må indrømme, at ikke alle kan spille rollespil. Ikke alle har de evner, som det kræver at sætte sig i en relation i forhold til stoffet og improviserer en karakter i forhold til stoffet og en narrativ ramme. I den tidligere nævnte artikel Læringsspil mediets elementer og faglige formidling 12 argumenterer Holm- Jensen for, at man med rollespil skaber en fælles verden lærere og elever imellem, som pædagogisk set fremmer læringsprocesserne ved, at der bliver oprettet et fælles fundament til at kommunikere og formidle undervisning og viden imellem lærer og elev. Et fælles udgangspunkt - det værende en rollespilsbaseret narrativ ramme eller et stykke stof fra undervisningen - må ligge som kernen i undervisningen, da man beviseligt opnår et større resultat ved at være på bølgelængde med eleverne, men stadig opretholder det faglige niveau og de pædagogiske principper 13. Østerskovmetoden sat i perspektiv Når man taler om en didaktisk metode, som skal sættes op imod andre teoretikere, er det vigtigt, at man først har en forståelse for, hvad andre teoretikere mener om det samme emne. Herefter har jeg valgt at gennemgå en række teoretikere og deres teorier om motivation og læring, deres ligheder og forskelle med Østerskovmetoden, som bliver gennemgået til sidst. 10 Undervisning i Praksis: Forsvarskommandoen, ISBN: , Trykkeriet Herrman og Fischer 11 Praktik Projekt 2011 Læring gennem Rollespil, s For hard-copy se bilag 3, eller for direkte visning: 13 Praktik Projekt 2011 Læring gennem Rollespil, s Side 13 af 28

14 Hilbert Meyer om læring Den tyske didaktiker Hilbert Meyer opstiller i sin teori fra bogen Hvad er god Undervisning? 14 om læring, 10 kendetegn, der er Kvalitetskriterier for god undervisning. En guideline, som ikke bestemmer, hvordan undervisningen skal forløbe, men kan fungere som et refleksionsredskab over ens undervisning. De 10 bud er kort gennemgået i bogen Didaktik & Pædagogik 15 fra 2011 og i Meyers egen bog Hvad ved vi om god undervisning? 16 fra Det første punkt, Meyer omtaler, er en klar strukturering af undervisningen, men også af det miljø, som undervisningen foregår i. Dette opnås ifølge Meyer ved at klargøre målene, processen og indholdet, sikre aftaler om fx fritid og fastlægge roller i undervisningen. Det andet punkt er, at der skal være et højt niveau af det, Meyer omtaler som ægte læretid - dvs. den tid, hvor eleverne faktisk lærer noget. Dette skal ske igennem styring af planlægning, så undervisningen ikke altid bliver ramt af organisations forvirring og forstyrrelser. Det er blandt andet her min overvejelse om Østerskov kommer ind i billedet. Hvor man kan sige, at den almene tavleundervisning nemt og enkelt kan blive struktureret, og læreren nemt og enkelt kan overskue hvilke faldgrupper, der ligger i undervisningen, så ligger min overvejelse i, at dette langt fra altid er tilfældet på Østerskov. Selvom lærerne formår at klargøre og strukturere undervisningen, så gør selve rollespilselementet, at det til tider kan foregå meget organiseringsmæssigt arbejde midt i undervisningen. Jeg overvejer, om ikke Østerskovs ulempe i forhold til Meyers punkt 2 opvejes, når vi ser på punkt 3. Her beskriver Meyer det læringsfremmende arbejdsklima: Regler, respekt og ansvar er nogle af de ord, som Meyer bruger til at beskrive det optimale arbejdsklima. Gennem min snævre optik og mine egne erfaringer på Østerskov kan jeg sige, at det er min klare opfattelse, at eleverne trives i det arbejdsklima, undervisningen og lærerne skaber. Punkt 4 i Meyers kvalitetskontrol, kan man også sige, er en af de vigtige, og jeg har gjort mig store overvejelser om, hvorvidt den ikke i forhold til Østerskov er den vigtigste; nemlig indholdsmæssig klarhed. Forståelige opgaver, tydeliggørelse af forløbets tema samt noget Meyer beskriver som forpligtelse i resultatsikringen 17. Her kan man også sige, at Østerskov træder ind i billedet. Hver af Østerskovs undervisningsforløb foregår som en uge med et bestemt tema samt klargøring af, hvad der skal ske indenfor de specifikke fag i forløbet. Ifølge Meyer må dette altså være med til at øge elevernes læring. Meningsdannende kommunikation er Meyers femte kontrolkriterium. Når mål, tema, arbejdsklima og det foregående er slået fast, kommer altså den form, hvorved undervisningen skal formidles på. Elevernes deltagelse i planlægningen, fastlægning og opretholdelsen af en god samtalekultur, logbøger, ect. er blandt de ting, Meyer beskriver som en god kommunikation. Igen må jeg her rejse et kritikpunkt af Østerskovmetoden; Hvor eleverne nogle gange deltager i planlægningen af undervisningen, og der kan siges at være en god samtalekultur i selve undervisningen, så falder de andre punkter som regel bort. Disse er nogle gange, men i forhold til min observationer, men ikke ret inkluderet i undervisningen. Meyers punkt nummer 6 handler om undervisningsformen og dens mangfoldigheder. Igennem varierende forløbsformer, forskellige opgaver og metodeformer og variation i handlingsmønstre skal eleverne opleve en motivation og et større engagement i undervisningen og derved opnå en større læring. Det er mig ikke svært i dette punkt at relatere til Østerskov, der har et højt niveau af variation af alle de nævnte punkter. Det syvende punkt handler om det individuelle hensyn; Hvordan vi tilpasser undervisningen til den enkelte elev og specielt hensyntagen til forskellige risikogrupper. Man kan gennem Østerskovs metode sige, at variationen i undervisningen og de meget åbne forløb giver den enkelte elev gode muligheder for at træde ind i undervisningen på sit eget ni- 14 Hvad er god undervisning: Hilbert Meyer, ISBN: , 2008, Nordisk Forlag A/S, s Didaktik og Pædagogik: Hans Jørgen Kristensen, ISBN: , 2011, Gyldendals Forlag, s Hvad er god undervisning: Hilbert Meyer, ISBN: , 2008, Nordisk Forlag A/S 17 Hvad er god undervisning: Hilbert Meyer, ISBN: , 2008, Nordisk Forlag A/S, s.53 Side 14 af 28

15 veau. Det skal nævnes, at en reel undervisningsdifferentiering ikke er det, jeg har observeret mest af på Østerskov. Der er differentiering i forhold til de specifikke årgange, så elever, der har haft et specifikt forløb det første år, de gik på skolen, ikke får de samme opgaver igen året efter. Men det har været meget svært for mig at identificere de tiltag, der måtte have været i forhold til undervisningsdifferentiering. Punkt nummer 8 er Intelligent træning. Dette punkt handler især om den måde hvorpå stoffet sætter sig på eleven. I Meyers bog fra 2005 beskriver han træningen på denne måde: Træning kan tjene forskellige formål: - En automatisering af det netop indlærte (at befæste eller gøre rutiner) - En kvalitetsforøgelse (fordybning) - og en tranfer (anvendelse ) på nye videns og kunnensområder). Det, Meyer her fastslår, er den måde, hvorpå eleven integrerer den nye viden i forhold til interesse, hvad eleven ved i forvejen, eller hvordan det bruges i praksis. Andet sidste punkt på Meyers liste er Transparente præstationsforventninger. Forventningerne til eleven er oftest tydeligt klargjorte, når opgaver bliver fremlagt. Og Meyers punkt her handler især om, hvordan vi opnår den bedste præstation. Han taler også om delte præstationsforventninger. Når det kommer til mine overvejelser om Østerskov, er her også en klar tanke: Alle lærere har præstationsforventninger til eleverne. Om det er formuleret verbalt igennem opgaver og vejledninger, eller om det kommer til udtryk i elevsamtaler og karakterer, så er de ofte tydelige i kommunikationen imellem lærer og elev. Men på Østerskov er der ikke kun 1 lærer om det samme forløb. Men flere lærere og flere fag. Og derfor er det vigtigt, man fagene imellem i rollespilsdidaktikken formår at skabe en fælles forventning til eleverne, så man kan sikre sig, at hele forløbet opnår sit fulde potentiale. Det sidste, Meyer omtaler, er det Stimulerende Læremiljø, hvor god orden, anvendelige lærerværktøjer og funktionel indretning er nøglen for elevens omgang med det faglige stof. Meyer omtaler her, hvordan rummets indretning, funktion og tilgængelighed har stor påvirkning på elevernes indstilling på trods af modsigende forskning. Hvis jeg skal se på Østerskov i denne kontekst, så må jeg sige, at jeg har set store forandringer i undervisningsrummene på skolen. I mit første undervisningsår var der som sådan ikke nogen store undervisningsrum, men en masse mindre grupperum, som var dårligt indrettet og ikke ligefrem indbydende og stimulerende for læringen. Det er en interessant overvejelse: om dette har haft betydning for elevernes tilgang til undervisningen? Jeg må sige, at skolen har gjort store tiltag i de sidste år for at ombygge og gøre undervisningsrum og fritidsområder mere tilgængelige og brugbare. Det er en af mine store overvejelser, at undervisningsrummet spiller en afgørende rolle, når man bevæger sig i Østerskovs didaktiske verden. Navnlig at settingen bliver opretholdt igennem undervisningsmidler, indretningen af undervisningsrummet og ind høj indlevelsesevne. Det, man igen skal huske om Meyers punkter her, er, at de er kvalitetskriterier. En form for checkliste, som man kan bruge for at sikre høj læring i undervisningen. Det, man kan sige om den, er også, at det er meget svært for en underviser af enhver art, at sikre at alle punkterne optræder i ens undervisning. De 4 lærings stile (Hans Jørgen Kristensen) De 4 læringsmetoder, som Kristensen bearbejder i bogen Didaktik & Pædagogik 18, handler i modsætning til Meyer ikke om at sikre kvalitetskriterier i undervisningen, som man kan reflekterer over, men opstiller i stedet 4 punkter, som han konkluderer, at læring sker på grundlag af. Udgangspunktet i hans teori er, at Læring som resultat af verbal formidling. Dette første punkt kan som sådan stilles op til at være den mest basale form for undervisning: Du lærer noget, fordi nogen har fortalt dig om det. Kristensen beskriver dette som en læringsform, hvor viden overleveres direkte gennem en præsentation, og 18 Didaktik og Pædagogik: Hans Jørgen Kristensen, ISBN: , 2011, Gyldendals Forlag, s Side 15 af 28

16 hvor andre handlinger kan virke hæmmende. Om hvorvidt andre handlinger virker hæmmende er som udgangspunkt op til den enkelte lærer, som Kristensen også redegør for, men jeg overvejer om der er en vis mængde af sandhed i selve titlen på det første område; at en mængde læring kan forefindes på denne måde; at nogle elever kan lære om fx demokratiet ved bare at modtage en mundtlig gennemgang af dette emne. Dette kommer måske i konflikt med Meyers femte bud hvor han konkretiserer sine holdninger til meningsdannende kommunikation 19 der søger at inkluderer eleverne i samtalen for at skabe en bedre relation imellem eleverne og stoffet. Kristensens andet punkt er titlet: Læring som resultat af egen aktivitet. Netop denne afdeling af hans teori er en, jeg har overvejet meget grundigt, da elevernes egen aktivitet gør sig specielt gældende på Østerskov Efterskole. Når man taler om aktivitet i undervisningen, gør Kristensen det tydeligt, at der ikke er tale om et henkastet frikvarter, men om reel undervisningstilknyttet aktivitet, der har det formål at bearbejde elevens forhold til undervisningen og i særdeleshed til det stof eller de færdigheder, som eleven skal tilegne sig. Også her kan man sige, Kristensen ligger på linje med Meyer, når det kommer til at variere undervisningen med læringen som omdrejningspunktet. Min overvejelse i forhold til Østerskov Efterskole er dette; om undervisningen i det undervisningsforløb, jeg har inkluderet her i opgaven, ligger en lang række elevaktiviteter, som hjælper eleverne med at bearbejde undervisningen: gruppedebatter, afstemninger, interviews osv. I min egen snævre optik og med tanke på min undervisningserfaring fra Østerskov generelt må jeg erklære mig enig med Kristensens overvejelser omkring aspekterne om egen aktivitet i undervisningen; at en målrettet og velkonstrueret elevaktivitet, som er relevant, kan fremme elevernes læring. Det tredje punkt er: Læring som resultat af tænkning og konstruktion. Her er det hjørnestenen, at eleven lærer i forhold til sine egne relationer til den omverden, eleven selv påvirker. Igennem elevens egne aktiviteter og arbejde med et emne, vil eleven tilpasse sin viden om emnet og derigennem lære mere om det 20. Man kan sige, at eleven tilpasser den viden, som eleven selv har igennem arbejdet med stoffet. Elevens hverdagsforestillinger bliver derved påvirket og i sidste ende måske ændret. Men der kan også være tale om, at eleven kun for bekræftet sin forudindtagede stilling til emnet. Der er her tale om assimilation, hvor eleven kun for bekræftet, hvad han ved i forvejen. Det modsatte af denne assimilation er, når eleven møder noget nyt, og at der derigennem skal skabes et nyt felt af viden. Dette kaldes akkommodation, når eleven skal skabe en ny kasse eller et nyt område, hvor han kan bearbejde det nye stof. Piaget arbejder blandt andet med Assimilation og Akkommodation og dette lægger sig op af hans skematiske-teori. Det, som ifølge Kristensen, er faldgruppen, er, at man ikke som før bare kan definere, hvad viden er. Her er viden en proces af tænkning, hvor kommunikation er hovednøglen. Her skal læreren fungere som en vejledende samarbejdspartner, der formår at kommunikere og udfordre eleven. Her vil jeg igen knytte bånd til Østerskovs didaktik. Igennem denne meget anderledes form for kommunikation, som man kan kalde aktør-kommunikation eller spil-kommunikation, hvor den kommunikation, der foregår, er et spil imellem roller, formår eleverne at blive sat i gang med en tænkning, som enten udfordrer deres forudgående viden, synspunkt eller bekræfter det. Det sidste af Kristensens punkter er: Læring gennem deltagelse i en social praksis. Denne kategori tager ikke udgangspunkt i, at eleven deltager i arrangeret undervisning, men hopper faktisk direkte over i den anden grøft. Den tager udgangspunkt i, at alle lige fra barns ben har deltaget i sociale grupperinger (fritidsaktiviteter, familieliv, klubber), og at man derigennem lærer uvurderligt store mængder information. Det er igennem familielivet, at børn lærer bestemte færdigheder, egenskaber og opførsel. Det samme kan siges om andre fællesskaber i løbet af vores levetid. Et barn tilpasser opførsel, viden og position, når det agerer i en social sammenhæng lige meget hvor det må være. Det, som her kan være interessant i forhold til Østerskov, er, at er arbejdsfællesskab 19 Hvad er god undervisning: Hilbert Meyer, ISBN: , 2008, Nordisk Forlag A/S, s Didaktik og Pædagogik: Hans Jørgen Kristensen, ISBN: , 2011, Gyldendals Forlag, s Side 16 af 28

17 også er et socialt fællesskab, hvor samarbejde og løsning af opgaver er med til at påvirke vores læring. Det bliver på Østerskov endog udvidet, da man kan sige, at hele elevens sociale hverdag ligger på skolen. Elevernes fritid og sociale sammenhæng ligger på skolen og er for stort set alle elevernes vedkommende ankret i spil, rollespil og leg. Forsvaret om læring og motivation Hvis man gennemgår en række undervisningsmaterialer fra Forsvaret kan man se, at et af hovedpunkterne i den måde Forsvaret uddanner sine soldater, ligger i ordet Handling. Hvis man følger Forsvarets pædagogiske metode, vil man erfare, at menneskets evne til at huske stoffet eller materiale ligger fordelt på følgende områder; Læsning 10%, Hørelse 20%, Synet 30%, Hørelse og Syn 50%, Genfortælling 70% og Handling 90% 21. Forsvaret stipulerer, at igennem gentagende øvelser og ved aktivt at handle sig igennem det materiale, som skal indlæres, kan eleven (i Forsvarets tilfælde; Soldaten) bedre huske det stof og de øvelser, som knytter sig til det givne emne, som der undervises i. Min overvejelse går på, om ikke man også kunne lægge dette perspektiv på Østerskovs Rollespilsdidaktik. Igennem det rollespil, som eleverne spiller, og de handlinger, som de udfører, om dette værende forhandlinger, taler, fremlæggelser, opvisninger etc., så hjælper dette i stor grad eleverne til at huske de ting, som der bliver undervist i. Hvis man tager udgangspunkt i min egen undervisningsplan her i opgaven, kan man tydeligt se, at eleverne handler sig igennem undervisningen. Dette gør de selvfølgelig i forhold til deres roller, men alligevel har det senere i forløbet og på skoleåret været meget tydeligt, at elevernes evne til at forholde sig til emnet og huske, hvad de har lært, er større netop, fordi de har været så personligt og direkte engageret i undervisningen. Samtidig kan man se på et bestemt led i motivationen. Nemlig motivation igennem variation af undervisningen. Dette element kan opstilles i en række punkter Foredrag er den måde, hvorpå læreren mundtligt formidler viden. Dette er en vigtig form for undervisning og forgår primært i 1 retning; nemlig fra lærer til elev. Dog er det vigtigt, at der tales til veloplagte og veludhvilede elever, som er vante til den metode, som undervisningen foregår på. 2. Undervisningssamtale er, hvor læreren og eleverne fører en ledet diskussion eller samtale om et givent emne med korte indlæg og spørgsmål fra begge parter orienteret imod målet for undervisningen. 3. Eksercermetode er ofte i brug, når det handler om konkret indlæring af færdigheder. Fx ordbogsopslag, empiri indsamling, samt brug af bestemte genstande etc. 4. Konkurrence er et vigtigt element i undervisning og kan ses på flere måder: Elevens konkurrence med sig selv for at blive bedre og få flere points end sidst, dysten imellem enkelte elever om fremgang og konkurrence imellem grupper om at nå et mål. 5. Gruppearbejde kan lægge sig op af flere af de nævnte områder. Men vigtigt er her, at gruppearbejdet tager udgangspunkt i undervisningen og benytter sig af alle gruppens ressourcer samt hvad hjælp, der er stillet til rådighed fra læreren. 6. Opgavemetode er, hvor eleverne skal arbejde koncentreret i grupper i en større eller mindre periode for at løse en given opgave. Vigtigt er det, at læreren er konkret og klar omkring, hvad målet er, og hvordan det opnås. 7. Case metode tager sit udgangspunkt i, at eleverne skal deltage i en case, som sætter dem i relation til stoffet så de selv kan skabe konklusioner, som herefter kan danne en debat på klassen. 8. Fjernundervisning tager udgangspunkt i, at eleverne står på egne ben i forhold til undervisningen og ikke har adgang til hjælp fra en lærer. Dette kan være igennem spil, forhandlinger og opgaver. 21 Undervisning i Praksis: Forsvarskommandoen, ISBN: , Trykkeriet Herrman og Fischer, s Undervisning i Praksis: Forsvarskommandoen, ISBN: , Trykkeriet Herrman og Fischer, s.124 Side 17 af 28

18 9. Selvkonfrontationsmetode skal afdække elevernes svage og stærke sider og derved give mulighed for, at både læreren og eleven får et indblik i, hvad der skal arbejdes videre på i forhold til den enkelte elev. Det er igennem min egen observation på Østerskov, både af undervisningen, eleverne og lærerne, at stort set alle de ovennævnte punkter gør sig gældende for Østerskovs rollespilsdidaktik. Disse områder er alle inddraget i undervisningen. Hvor de forskellige former ofte står alene pga. fx tidsbegrænsninger eller lign. kan man sige, at undervisningen på Østerskov formår at inddrage flere af disse elementer. Hvis man igen tager udgangspunkt i min egen undervisningsplan for elevernes foredrag, de deltager i ledede samtaler, der er et element af konkurrence, gruppe- og opgavearbejde. Samtidig gennemgår de aktivt relevante cases, arbejder selvstændigt og alene. Og til sidst får eleverne også muligheden for, både sammen med læreren og alene, at reflektere over egne svagheder og styrker. Det er blandt andet igennem netop denne variation af undervisningen, at motivationen finder sted. Flow og motivation (ifølge F. Ø. Andersen) Andersen har i sin artikel Flow Flow kommer af Fordybelse og Virkelyst 23 beskrevet en række elementer, som kobler Flow-teoriens elementer sammen med noget, han kalder: livets naturlige rusmidler 24. Dette beskriver han som den evolutionsopnåede tilstand, hvorved vi som menneske tilsidesætter vores opmærksomhed og fokuserer udelukkende på et enkeltstående problem eller en interessant ting. Han beskriver, at denne motivation har været afgørende for vores udvikling, og er afgørende for vores måde at bearbejde ting og problemstillinger på. Han udtaler: Dermed bliver flow en nøgle til forståelse af det enkelte menneskes normale liv: med nedsat eller manglende flowevne vil skolegang, arbejde og fritid langt lettere opleves som kedeligt, stressende, uvedkommende eller ligefrem uoverkommeligt 25 Andersen udtaler, at al forskning i Flow har peget på, at det er 5 afgørende faktorer, som gør sig gældende, når man vil fremme Flow og dets virkebaner i pædagogik; 1. Opstilling af mål; disse skal være tydelige, forståelige og være på niveau med eleverne. Samtidig er det vigtigt, at der er opstillet mål på kort og på lang sigt. 2. Respons og Feedback; dette kan være indbygget i et undervisningsforløb og mange undervisere benytter sig ofte af løbene evaluering, da en grundigere evaluering ofte bliver for tidskrævende. Andersen beskriver, at et grundigt feedbacksystem er uvurderligt i forhold til motivationen. 3. En god balance imellem færdigheder og viden; dvs. at når man opsætter en række udfordringer, skal de matche elevernes kompetencer. Hvis kompetencerne ikke kan hamle op med udfordringerne, vil man opleve, at eleverne opgiver og falder hen. 4. Fjerne distraheringer; man skal skabe et sundt, godt og roligt undervisningsklima, så eleverne uden forstyrrelse kan fordybe sig i deres opgaver. 5. Klare og opretholdte regler; det er vigtigt, at man opstiller klare og tydelige regler for, hvordan man opfører sig i klassen, men også hvordan man forholder sig til det arbejde, som bliver fremlagt. Andersen gør også opmærksom på forskellige læringsstile, som er knyttet til netop Flowprincipperne, som han har gennemgået i sin artikel. Han beskriver de 2 læringsstile således i forhold til et orienteringsløb; 23 Artikel af Frans Ørsted Andersen; 24 Artikel af Frans Ørsted Andersen: Flow, s.3 25 Artikel af Frans Ørsted Andersen: Flow, s.3 Side 18 af 28

19 Nogle har en mere digital eller sekventiel læringsstil de bearbejder løbende de informationer, de støder på undervejs ( ) Fordelen for sådanne løbere er, at de hele tiden ved præcist, hvor de er og sjældent går forkert på posten. Omvendt tenderer de også til at bruge relativt mere tid og vinder sjældent mange løb. Andre har derimod en mere analog eller simultan læringsstil de affotograferer simpelthen kort og terræn i store helheder, bearbejder det hele i én sammenhængende proces og spæner så ellers deruda. ( ) Fordelen er, at disse O-løbere kommer hurtigere frem ulempen kan være, at usikkerheden mht. at finde posten uden at løbe forkert kan være større og at det kan tage meget lang tid at komme tilbage på ret kurs, hvis man farer vild. 26 Hvis vi ser på Østerskov Efterskole, kan man tydeligt se, at eleverne bliver motiveret på samme måde som beskrevet i Andersens artikel. Elevernes aktiviteter er i store træk opbygget efter de 5 trin, som Andersen har opstillet. Men når det er sagt, er det værd at overveje, om ikke det fjerde trin er udeladt, når det kommer til Østerskov. Når undervisningen foregår igennem aktivt rollespil, kan der i mange situationer opstå det problem, at det netop kan være svært at fjerne alle distraktioner fra undervisningsrummet, netop fordi Den Narrative ramme i sig selv kan være en distraktion. Samtidig skal man overveje, om mængden af feedback på Østerskov Efterskole er tilstrækkelig i forhold til Andersens beskrivelser. I forhold til de 2 læringsstile, som Andersen opsætter, må jeg baseret på mine egne observationer af eleverne konkludere, at det nok er størstedelen af eleverne på Østerskov, som har det, som han beskriver, som analog eller simultan læringsstil. De kopierer mentalt opgaver og planer og farer så af sted. Dermed kan det være svært for netop disse elever at finde tilbage til det egentlige formål med undervisningen, hvis de er kommet på afveje. Østerskovmetoden set fra oven For endeligt at kunne sætte Østerskov metode i relation til de øvrige teoretikere har jeg valgt at skabe en selvstændig model, som beskriver Østerskovmetoden grafisk. Modellen er vist i Bilag Platformen: Midt i min figur ses Platformen. Platformen er den fælles grund som Østerskovs lærere og elever tager plads i for at opnå den fælles verden og derved det fælles udgangspunkt for undervisningen, som blandt andet bliver nævnt i Holm-Jensens artikel. Platformen fungerer også som den narrative ramme, der er opsat for at indeholde selve spillet eller selve fortællingen i undervisningen. Principperne for spillet er reelt set de samme som for flow-teorien, hvilket også stemmer overens med Ørsted Andersens fremlægninger af flowteorien. Samtidig kan man sige, at Platformen rummer Kristensens 3 første læringselementer. Dog skal det som sagt nævnes, at Læring igennem Social Praksis nok her står uden for undervisningen, og derfor kan man argumentere for, at Kristenses fjerde punkt ikke er repræsenteret i Platformen. Hvis man ser på Forsvarets principper for læring og motivation, motivation igennem variation, kan man drage tydelige paralleller til den metode Forsvaret benytter for at motivere og fremme læring. Hvis man ser på den undervisningsplan, som er vedlagt, kan man se, at et sådant forløb indeholder alle de elementer, som er nævnt i Kristensen, Andersens og Forsvarets metode og teori. Hvis vi tager udgangspunkt i min egen undervisningsplan kan man sige, at Platformen i dette tilfælde er Bruselles og EU-parlamentet. Den Narrative ramme er derfor, at eleverne er repræsentanter for medlemslandende, som skal opnå en række mål for, at et enkelt land skal kunne vinde, når ugen er overstået. Stoffet (rubrik til højre): For at platformen skal kunne fungere som undervisningsramme, skal stoffet, dvs. indholdet af undervisningen, lægges i platformen. Sammen med den Narrative Ramme danner dette altså selve undervisningen. Stoffet er skabt af lærerne på de planlægningsmøder, som går forud for en given undervisningsuge og er afmålt på grundlag af klassetrin, elevernes forudsætninger som gruppe og individuelt og underlagt de regler og fastlagte retningslinjer, der ligger fat i trinmål og slutmål. Da disse narrative rammer involverer flere 26 Artikel af Frans Ørsted Andersen: Flow, s.4 27 Se bilag 5 Side 19 af 28

20 fag, flettes fagets stof ind i den narrative ramme på en måde, som er unik for hvert fag og specielt i forhold til det specifikke stof. Dette er en kompliceret proces, men konkret kan siges, at lærerne i de enkelte fag selv sikrer at deres faglige stof lever op til de gældende krav. Stoffet bliver i denne proces tilpasset den narrative ramme og bliver derved grundlaget for spillet. Selvstændigt står en anden del af stoffet; Nemlig den del af stoffet, som er tilpasset de special-elever, som går på skolen. Dette stof er fundet og bearbejdet i samarbejde mellem det specialpædagogiske personale og lærerne. Dette gør, at lærerne ikke på samme måde skal tage højde for differentiering i undervisningen. Det er selvfølgelig selvsagt, at lærerne laver differentiering med fokus på hele årgangen, men hjælp og fokus på specialelever ligger hovedsageligt forankret i det område som specialpædagogerne tager sig af. Dette stof er også flettet ind i spillet og den narrative ramme, for på den måde at sikre, at eleverne på intet tidspunkt føler, de bliver revet væk fra noget. Hvis der skal laves specialopgaver, eller hvis der er brug for speciel hjælp til en elev, er dette tilpasset, så eleven ikke føler sig taget ud af selve spillet. Hvis vi igen går direkte ind i min vedlagte undervisningsplan, er stoffet det materiale, som eleverne skal arbejde med - det materiale som de enkelte faglærere har udvalgt til forløbet. I samfundsfag var dette parlamentariske processer, vedtagelse af love, parlamentarisme og mange andre emner og felter. Lærerne: Lærerne på Østerskov er uddannelsesmæssigt en meget forskellig gruppe af personer. Her er både læreruddannede, gymnasielærere og mange andre professioner, som har lagt sit engagement i netop rollespil eller spil generelt. Rollespil er ikke som sådan noget, man kan blive uddannet i. Når man underviser på Østerskov, har man lært denne metode på Østerskov. Jeg har personligt lært, hvad jeg ved om rollespilsdidaktikken netop på Østerskov. Igennem ens undervisning på skolen, feedback og vejledning fra lærerteamet internt udvikler man sine evner til at undervise på denne måde, selvom hver enkelt lærer har sin unikke måde og genre at arbejde med. Der kan ikke rejses tvivl om, at underviserne på Østerskov Efterskole lever op til formålet med folkeskolelovens formålsparagraf, der omhandler skolens formål ved at opfinde og udvikle nye metoder til undervisningen. I et undervisningsforløb optræder lærerne både som undervisere og vejledere. Men også som nøglefigurer, som skal få spillet til at fungere. Fx så optræder lærerne i EU forløbet som repræsentanter for interesseorganisationer, dommere, historiske personer, statsledere eller lign. Eleverne: Eleverne er også en meget unik og blandet skare, og det kan roligt siges, at ingen af eleverne er ens. Her er tale om unikke og ofte meget selvstændige personligheder. Dette leder til store fordele og ulemper for undervisningen. Her er elever, som igennem mange år har spillet rollespil og haft en passion for netop det, men også elever, som aldrig før har spillet rollespil. Elevgruppen tæller en række special-elever, som har et særligt pædagogisk eller didaktisk behov. I et undervisningsforløb som EU 2020 er eleverne repræsentanter for unionens medlemslande, som skal debattere, fordele, vedtage og afvise de emner, love og forslag, der bliver lagt op til igennem de enkelte fag i løbet af ugen. Feedback og Evaluering: Undervisningen evalueres fra forløb til forløb af det lærerteam, som står for undervisningen. Da et undervisningsforløb bliver genbrugt fra år til år, er det relativt nemt at rette de fejl, der måtte være og tilpasse undervisningen den nye elevgruppe. Samtidig foretages en såkaldt løbende evaluering, hvor lærerne igennem debatemner, samtalekultur og elevernes fremlæggelser kan fornemme, om eleverne har lært stoffet. Under det vedlagte undervisningsforløb blev der foretaget en ugentlig evaluering af en gruppe forskere fra Aarhus Pædagogiske Universitet, som igennem spørgeskemaer og gruppesamtaler foretog en evaluering, både af stoffet, men også af selve undervisningsmetoden. Samlet set er den endelige vurdering af undervisningen Folkeskolens afgangsprøve. På Østerskov foregår eksamen som på alle andre skoler landet over og på samme eksamensgrundlag. Side 20 af 28

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Når traditionel undervisning spiller fallit

Når traditionel undervisning spiller fallit Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14

Evaluering, Ledelse af reform og forandring E14 du planlægningen af modulet? du modulets relevans for dig? du modulets faglige indhold? 1 08.02.2015/Lis Carlsen du modulets pædagogiske indhold? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet:

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Grønnevang Skole i Hillerød

Grønnevang Skole i Hillerød Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere