BILLEDERNE fra filmen i undervisningsmaterialet er fra Scanbox Entertainment

Transkript

1 Kapernaum klasse LAND: Libanon, Frankrig, USA, 2018 SPROG: Arabisk med danske undertekster CENSUR: Tilladt for børn over 11 år ORIGINAL TITEL: Capharnaüm GENRE: Drama INSTRUKTION: Nadine Labaki VARIGHED: 122 min. FAG: Dansk og samfundsfag TEMAER: Fattigdom, Flygtninge, Migranter, Ulighed BILLEDERNE fra filmen i undervisningsmaterialet er fra Scanbox Entertainment Undervisningsmaterialet er udviklet af Salaam Film & Dialog. Skribent Lisbeth Lyngse. Side 1

2 Indhold Velkommen til Salaam Film & Dialog... 3 Om Salaams oplægsholdere... 5 Om Salaams temaer og filmudvalg... 5 Salaam og Verdensmålene... 6 Fælles Mål... 7 Handlingsreferat... 8 Persongalleri DANSK: klasse, fortolkning Skriv en anmeldelse af filmen Samtale i klassen SAMFUNDSFAG: efter 9. klasse, Sociale og kulturelle forhold Gadebørn Gruppearbejde om gadebørn Side 2

3 Velkommen til Salaam Film & Dialog Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfestival og skoleaktiviteter koncentrerer sig om to vigtige fokusområder, som vi ønsker at gøre det nemt at arbejde med i skolernes undervisning: Interkulturel kompetence og den globale dimension, som også indgår i FN s Verdensmål 4.7. Interkulturel kompetence Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse, især på grund af mediets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte for slet ikke at tale om alle de muligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne skaber vi personlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fællesmenneskelige eksistentielle temaer. Den globale dimension i undervisningen Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i verdens kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i alle fag og bidrager til arbejdet med den internationale dimension i skolen, som også bør omfatte udviklingslande. Folkeskolens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Brug materialet før og efter filmoplevelsen Det er en god ide at forberede eleverne på oplevelsen med film og oplæg i biografen ved at give dem materialets opgaveark inden filmoplevelsen. Filmen vil for de fleste tage ukendt stof op, og her kan det være nyttigt at gennemgå de korte tekster med baggrundsviden, som findes i materialet. Det kan samtidigt skærpe elevernes spørgsmål til Salaams oplægsholder. Salaams undervisningsmateriale indeholder et handlingsreferat med personkarakteristikker. Det skal ikke udleveres til eleverne inden filmen, da det afslører handlingen, men det støtter en detaljeret genkaldelse af filmens handling og hovedpersoner i det efterfølgende arbejde i klassen. Side 3

4 Desuden er der opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter udformet som sider til print, tilpasset videns- og færdighedsmål for fagene. Side 4

5 Om Salaams oplægsholdere I Salaam ser vi grundlæggende mangfoldighed som en mulighed, der kan styrke vores samfund. Ofte er det først, når nogen udefra stiller spørgsmål, at vi bliver klar over, hvordan og ikke mindst hvorfor vi gør, som vi gør. At stille gode spørgsmål kræver dog at vi ved, hvordan vi skal interagere med hinanden i et mangfoldigt samfund på en konstruktiv måde. Den udfordring tager vi op. Derfor taler vi på Salaam om et kulturelt dobbeltblik fremfor to-sprogethed. Vi har valgt at prioritere oplægsholdere, der har flere kulturer og sprog tæt inde på livet, da vi mener, at deres særlige blik på kulturelle fænomener er berigende og lærerigt. Det falder i tråd med Salman Rushdies synspunkt i Imaginary Homelands fra Han skriver, at forfattere med migrantbaggrund kan have et privilegeret udgangspunkt at betragte verden ud fra, fordi de med deres dobbelte nationale tilhørsforhold og deres ude-af-land og ude-af-sprog -oplevelse er tvunget til at anskue tingene fra flere sider. Det kan bidrage til en mere nuanceret behandling af mange emner. Med Salaam skaber vi et rum, hvor børn og unge øver sig i at møde forskellige kulturer med åbenhed frem for fordomme. Om Salaams temaer og filmudvalg I Salaam arbejder vi på at give elever og lærere kendskab til forskellige kulturer og belyser samtidig vigtigheden af at kende ens eget kulturelle udgangspunkt, for at kunne se på det mere klart i forhold til andres. Det er vigtigt, at de nye generationer lærer at tilpasse sig et samfund, der bliver mere og mere globalt orienteret med verdensomspændende infrastruktur og fælles globale udfordringer. Derfor arbejder Salaam aktivt på at bringe den globale undervisning ind på skoleskemaet, med afsæt i stærke filmoplevelser. Den behandling af filmenes temaer, vi lægger op til, udspringer af en forståelse af, at alle kulturer er flerstemmige og nuancerede. Vi ser og oplever alle verden gennem kulturelle briller, som formes af vores omgivelser, opvækst, køn, seksualitet og etnicitet. Alt for ofte forstår vi kun en anden kultur ud fra vores egne kulturelle briller. I Salaam ønsker vi at støtte en proces, hvor vi sammen lærer at se ud over vores kulturelle brillers logik. Kultur er mangfoldig, flersidet og broget og forandres konstant gennem nye samspil, erkendelser og indtryk. Vi håber det kan være med til at forbedre diskussionerne om kulturspørgsmål. De emner, Salaam tager op, har ofte rod i konflikter inden for samfund eller kulturer. Emnerne tages op ud fra en målsætning om nuancering og problemløsning. Yderligere læsning om kulturbegrebets brogede videnskabelige historie kan findes i Kirsten Hastrups bog Kultur det fleksible fællesskab. Forfatteren Chimamanda Ngozi Adichies TED Talks med forfatteren Chimamanda Ngozi Adichie er et andet inspirerende bud. Side 5

6 Salaam og Verdensmålene Salaam samarbejder med NGO er, foreninger og organisationer der tilbyder undervisningsmaterialer til skolernes arbejde med FN s Verdensmål. Hvert år i august afsætter skoler verden over en uge til at fokusere på Verdensmålene, hvor lærere og elever samles om lokale og globale indsatser for målene. Der arbejdes i øvrigt året rundt på målenes indfrielse, og Salaam opfordrer til en øget bevidsthed skoleåret igennem. Én ting er at blive enige om så store målsætninger noget andet er at gøre dem til virkelighed. Første skridt på vejen er, at verdens befolkning kender til målene. Verdensmål 4.7 Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme en bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og en bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt borgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til en bæredygtig udvikling. Filmen Kapernaum kan sammen med undervisningsmaterialet starte en samtale relateret til: Verdensmål 1: Afskaf fattigdom i alle dens former overalt og 10: Reducer ulighed i og mellem lande. Side 6

7 Fælles Mål De hvide felter angiver de bindende rammer i Fælles Mål De lyseblå felter angiver vejledende færdigheds- og vidensmål Dansk: klasse, fortolkning Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper SAMFUNDSFAG: efter 9. klasse, Sociale og kulturelle forhold Social differentiering Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger Eleven kan analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data Eleven har viden om social differentiering Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed Side 7

8 Handlingsreferat I filmens begyndelse ser vi en dreng i snavset undertøj blive undersøgt af en læge, der anslår, at han er år. Derefter klippes til et kvindefængsel, hvor en mand råber kvinderne op for at høre om de har opholdstilladelse. En kvinde ved navn Tigest kaldes frem. Efter de indledende tekster klippes til et fængsel, hvor drengen føres til en retssal. En kvinde føres også derhen. Der er et kæmpe opbud af presse udenfor. Det viser sig at drengen Zain, som er i fængsel fordi han har stukket en ned, er ved at lægge sag an mod sine forældre, fordi han er blevet født. Der klippes tilbage i tid. Zain køber medicin med en falsk recept, som han påstår er til sin mor. Men i lejligheden, som er fyldt med Zains søskende, arbejdede de sammen med moren om at lave medicinen til narkotika, som de kommer i juice, for at sælge det. Zains dag er fyldt med arbejde. Han er buddreng i en forretning, hvor ejeren Assaad giver gaver til hans søster, Sahar, men Zain smider dem ud. Familien bor i en elendig lejlighed i slummen i Beirut, som de får lov at bo i af Assaad. Forældrene har ikke noget arbejde og der er masser af børn. De sover på gulvet i samme rum, og en dag ser Zain at Sahar har fået menstruation. Det betyder at hun er gammel nok til at blive gift og Zain siger til hende, at forældrene vil give hende til kioskejeren Assaad, så de må holde det skjult. En aften da han kommer hjem er der fyldt med høns. Assaad har haft dem med. Han er der for at fri til Sahar. Zain bliver rasende, hans skændes med sin mor. Hun siger at Assaad smider dem ud, hvis de gør ham vred. Zain skaffer ham og Sahar plads i en bus, så de kan stikke af, men da han kommer hjem er de allerede ved at sende Sahar afsted. Zain slås med sin mor. Sahar råber, at hun ikke vil. De kæmper mod moren. Assaad kommer og kører afsted med Sahar på sin motorcykel. Zain løber hjemmefra. Side 8

9 Klip til i retssalen, hvor faren forsvarer sig med, at det var for at Sahar skulle få det bedre. Han er selv vokset op på den måde. Han kender ikke andet. At han har fået at vide, at man skal have mange børn for at være en mand. Klip tilbage i tiden, hvor Zain kører alene væk i en bus. Han står af ved en forlystelsespark for at se, hvad det er for noget. Han sover i forlystelserne om natten, og han møder kvinden fra retssalen, som gør rent i en restaurant. Rahil må skjule, at hun har sin lille dreng, Yonas, med. Hun får ondt af Zain og tager ham med hjem til skurbyen, hvor hun bor, og giver ham et bad og noget mad. Om aftenen ser Zain, at hun tæller sine penge. Han begynder at passe Yonas, mens hun er på arbejde. Rahil siger, at de ikke må gå ud. Ingen må se dem, fordi de er illegale. På arbejde taler hun med en anden kvinde om, at der er en mand, der skal have dollars for en falsk opholdstilladelse. Zain og Yonas hygger sig sammen, og Rahil stjæler en kage med hjem fra arbejde. Hun sætter et lys i, og de fejrer Yonas 1 års fødselsdag. Han fortæller om sin Søster Sahar, som han savner. Klip til retssalen, hvor Rahil fortæller at Zain var rigtig god til at passe Yonas og at hun ikke bebrejder ham noget. Klip tilbage i tiden, hvor Rahil taler med Aspro om, at hendes veninde kun betaler 900 for en falsk opholdstilladelse. Han siger, at hvis han får Yonas, så kan hun få opholdstilladelsen gratis. Han kan bortadoptere ham til en god familie for penge. Aspro siger at han vil sætte prisen ned med 200. Men i løbet af en uge skal han have pengene eller Yonas ellers melder han dem. Hjemme underholder Zain Yonas. De ser tegnefilm på naboens fjernsyn gennem et spejl og danser. Rahil har problemer, fordi hun ikke har fået sin løn. Hun kan ikke skaffe pengene til Aspro og prøver at opsøge Yonas far, som ikke vil vide af hende. Hun sælger sit hår, men har stadig ikke penge nok, og må ringe hjem til Etiopien og sige, at hun ikke kan sende penge hjem. Rahil kommer ikke hjem, og Zain tager Yonas med ud til restauranten, for at lede efter hende. En mand siger, at han skal finde Aspro. Aspro prøver at få dem til at blive, men det vil Zain ikke. Zain driver om på gaderne med Yonas og møder pigen Maysoun. Han ved ikke, at Rahil er taget af politiet sammen med andre illegale kvinder. Yonas græder og er sulten. Han køber mad, men Yonas vil ikke have det. Han putter ham i en stor gryde som han trækker efter sig til markedet, hvor han finder finder Maysoun igen. Hun er syrisk flygtning og ønsker sig til Sverige. Zain siger, at han vil med. Hun siger at det koster 300 dollar. Det er Aspro som organiserer det. Zain snyder sig til nødhjælp ved at påstå at han er syrisk flygtning, og han fylder Yonas med tørmælk uden vand for vandbeholderen er gået i stykker. Da han prøver at sælge vandbeholderen til Aspro, siger han at han vil give Zain penge for Yonas, og at han kan få ham til Sverige. Det vil Zain ikke, han påstår at Rahil er kommet hjem, og Aspro giver dem lidt penge. Han snyder sig til noget medicin og begynder at sælge narko-juice om aftenen, som de gjorde hos forældrene. En dag kommer han hjem til skuret og alt er smidt ud. Der er sat en lås på døren. Han prøver at bryde døren op, for at komme ind til Rahils penge, men kan ikke. Zain og Yonas er på gaden. Han prøver at gå fra Yonas, men kan ikke. Han går til Aspro med Yonas, og Aspro lover at finde en god familie til Yonas og sende Zain ud af landet, hvis han kommer med noget ID. Zain tager hjem til sine forældre for at finde noget ID. Faren tæver ham og siger, at de eneste papirer de har er fra et hospital. Det viser sig at Sahar er død. Zain tager en kniv og løber over til Assaad, og det næste man ser er, at han er taget af politiet, og sættes i et overfyldt fængsel. Under retssagen om knivstikkeriet siger Assaad, at Sahar var 11 år, Side 9

10 da han giftede sig med hende. Han vidste ikke at hun kunne dø af at blive gravid. Det viser sig at hun døde foran hospitalet, som ikke ville lukke hende ind, fordi hun ikke havde papirer. I fængslet sidder også Rahil og ved ikke, hvad der er sket med Yonas og Zain. Da Zains navn bliver råbt op ser hun ham og råber efter ham: Hvor er Yonas? De kommer ind på et kontor, hvor Zain forklarer. Zains mor kommer for at besøge ham. Han bebrejder hende for Sahars død og vil ikke tale med hende. Hun fortæller at hun er gravid igen, og Zain siger, at hun ikke har noget hjerte. Der er et program i fjernsynet om børnemishandling, og Zain ringer til programmet og siger, at han vil sagsøge sine forældre. Han siger, at han er træt af forældre der mishandler deres børn, mens de siger, at det er for børnenes eget bedste. Han lever i helvede. Han havde regnet med at blive respekteret og elsket, men bliver trådt på. Tilbage i retssalen siger han til sin mor, at det bliver det samme for det barn, hun venter, og han siger til dommeren, at han vil have, at forældrene skal holde op med at få børn. Filmen slutter med at sagen bliver arkiveret. Aspro bliver arresteret som menneskesmugler, fordi man har fundet et hus med flygtninge. Yonas er i huset, og han bliver givet tilbage til Rahil, inden hun udvises. Zain får taget sit billede til sit ID. Side 10

11 Persongalleri Zain Zain er en sælsom dreng på omkring 12 år, der lever i yderste fattigdom. Han er meget ansvarlig overfor sine søskende især Sahar, som han holder mest af. Han adopterer Yonas som sin bror og gør, hvad han kan for at passe ham, da Rahil forsvinder. Det er først, da han er presset til det yderste, at han griber til vold. Selim Al Hajj, far Zains far er voldelig overfor børnene, hvis de ikke gør, som han siger. Han har ikke noget arbejde og giver sin 11-årige datter til Assaad for at familien kan beholde lejligheden, de bor i. Og han bliver ved med at få flere børn, selvom han ikke kan forsørge dem han allerede har. Souad Al Hajj, mor Zains mor får børnene til at hjælpe med at lave narko-juice, som de sælger på gaden. Hun går med til at give Sahar til Assaad, og synes det hele er mest synd for hende selv. Hun får flere børn selvom familien er i en håbløs situation. Sahar, søster Sahar er en glad pige indtil katastrofen sker, og hun bliver givet til Assaad. Hun har det sjovt med Zain og forstår ikke, at hun ikke skal tage mod gaver fra Assaad, selvom Zain prøver at forklare hende det. Rahil Rahil er illegal indvandrer fra Etiopien. Hun lever i et elendigt skur sammen med sin søn Yonas, som hun har fået med en mand, der ikke vil vide af hende og sønnen. Hun er afhængig af Apro, der skaffer hende illegale papirer for store summer. Hun gør rent i en restaurant og skal både skaffe penge til Apro, forsørge Yonas og sende penge hjem til familien i Etiopien. Assaad Assaad gifter sig med Sahar og gør hende gravid selvom hun kun er 11 år. Han undskylder sig med, at han ikke vidste, at hun kunne dø af det. Apro Apro er menneskesmugler og lever af andres ulykke. Han vil have fat i Yonas for at sælge ham. Side 11

12 DANSK: klasse, fortolkning Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation Eleven kan udarbejde opinions- og ekspressive tekster Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper Skriv en anmeldelse af filmen Skriv en anmeldelse af filmen. I kan selv vælge målgruppen og mediet. Men det er vigtigt, at I gør jer nogle overvejelser om begge dele, inden I går i gang. Samtale to og to I kan hjælpe hinanden med at lave de overvejelser, der skal til, i en samtale to og to. Bagefter skal I løse opgaven individuelt. I kan altid vende tilbage til jeres samtalepartner og tale om problemer i opgaveløsningen. Tal om følgende og hjælp hinanden med at vælge den bedste form for hver især: Er det til jeres egen aldersgruppe eller er det til den brede offentlighed? Er det til en avis som f.eks. Metroexpress eller Politiken, er det til et netmedie, eller skal anmeldelsen læses op i radien? Alle disse ting er med til at afgøre, hvordan anmeldelsen skal skrives og hvilket sprog du bruger. Side 12

13 Hvordan er tonen og hvor dybt går anmeldelsen? Er den let i tonen? Eller alvorlig? Er den kort eller detaljerig? Hvis du vælger radioen som dit medie er det vigtigt, at der ikke indgår lange sætninger, som er svære at læse op. Hvis det er til en avis eller nettet er det en god ide også at finde nogen billeder. Individuel skriftlig opgave Du skal nu skrive din artikel/lave dit radioindslag ud fra den inspiration, og de beslutninger du har taget, i samarbejdet med din samtalepartner. Inden du går i gang er det også en god ide at læse boksen her ved siden af om genrer og artikeltyper. Lav en god overskrift, der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen på en præcis og fængende måde. Husk at angive hvilken genre, filmen befinder sig indenfor. Anmeldelse skal blandt andet indeholde eksempler fra filmen, der kan underbygge din holdning. Din holdning skal klart komme frem (ikke om filmens emne men om filmens form, stil, opbygning). Det er vurderingen, der adskiller en anmeldelse fra et resumé. Så du skal være personlig i din anmeldelse samtidig med, at den skal være velunderbygget. Genrer i Den usynlige pige Den usynlige pige er en Animationsfilm, dvs. at den er tegnet i modsætning til at være filmet on location. On location vil sige at en film er optaet med levende mennesker, som opholder sig, der hvor filmen foregår. Den usynlige pige er en fiktionsfilm. Dvs. at det i modsætning til dokumentarfilm, som viser virkelige begivenheder, er en film, hvor en forfatter har udtænkt handlingen. Artikeltyper Nyhedsartikler fortæller om aktuelle begivenheder. Baggrundsartikler går i dybden med stoffet og behøver ikke være aktuelle. Reportage/feature er en artikel, hvor journalisten er ude for at fortælle en historie fra virkeligheden. Fx om en tur på Roskilde Festival. En portrætartikel bygger ofte på et interview med en person og ofte også med nogen, der kender personen, Kronik, ledere og debatindlæg giver udtryk for skribentens subjektive holdning. Det samme gør anmeldelsen. Her handler det om at formidle en personlig holdning til fx en bog, en film eller et spil. Side 13

14 Samtale i klassen Når I er færdige med anmeldelserne, skal I dele og diskutere jeres holdninger i klassen. SAMFUNDSFAG: efter 9. klasse, Sociale og kulturelle forhold Social differentiering Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger Eleven kan analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data Eleven har viden om social differentiering Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed Gadebørn Den engelske avis The Guardian har talt med filmen Kapernaums instruktør Nadina Labaki om, hvordan hun fik ideen til filmen: I Libanon ser vi dagligt børn, der lider. De er på gaderne, sælger tyggegummi eller blomster eller transporterer tunge ting som fx gasbeholdere. Nogle gange ligger de bare på vejen. Jeg så en gang et barn på en cementblok midt på vejen klokken et om natten. Han prøvede at sove, men kunne ikke. Og jeg synes, jeg havde et ansvar, jeg ønskede at blive disse børns stemme. Jeg tænkte: Hvis jeg tavs, er jeg medskyldig i denne forbrydelse og det er en forbrydelse, at vi dette at ske. Jeg ved ikke, hvordan vi lever med os selv. Disse børn er konstant i fare. Så jeg begyndte Side 14

15 at gå ud sammen med mine medforfattere til de mest belastede kvarterer til slumkvartererne, til fængslerne, til domstolene bare for at se, hvordan det var. Avisen spurgte også Nadina Labaki, hvordan hun fik ideen med at lade Zain sagsøge sine forældre, og hun sagde: Jeg spurgte børnene, om de var glade for at være i live, og for det meste var svaret nej. En af dem sagde til mig: Jeg ved ikke, hvorfor jeg blev født, hvis ingen elsker mig, hvis ingen kysser mig godnat, før jeg går i seng, hvis jeg bliver slået hver dag. Og en dag slog det mig, at det skal være historien om et barn, der siger: ikke mere! Zains mor er inspireret af en kvinde jeg mødte, der havde 16 børn, hvoraf 7 døde af fordi de var forsømte. I Libanon er problemet med gadebørn blevet værre, fordi der er kommet mange flygtninge fra krigen i Syrien ligesom Maysoun i filmen. Desværre er det ikke kun i Libanon, der er mange gadebørn FN s børneorganisation UNICEF anslår, at op mod 150 millioner børn lever på gaden verden over. Du kan læse mere om gadebørn her: UNICEF: Hele verden i skole: Faktalink: Global Skole: Gruppearbejde om gadebørn I skal nu arbejde i grupper, hvor I skal forberede et foredrag for klassen. Hver gruppe skal vælge et af de følgende emner: Hvorfor lever børn på gaden? Hvad lever gadebørn af? Hvor er børnenes forældre? Beskriv et gadebarn hverdag I skal sørge for, at alle emner bliver dækket. Der må gerne være flere grupper, der holder foredrag om sammen emne. I kan finde de informationer I har brug for på de netsider, der er nævnt herover. Men I kan også finde informationer mange andre steder, hvis I har lyst til at læse mere. Når I har holdt alle foredragene i klassen, skal I sammen i klassen diskutere, hvad man kan gøre for at hjælpe gadebørn og hvad man kan gøre for at undgå, at børn ender med at leve på gaden. Side 15