SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET. Hovedrapport

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Brugertilfredshed på dagtilbudsområdet 2017 Hovedrapport

2 Indhold Indledning...3 Den generelle tilfredshed...4 Dialog mellem forældre og dagtilbud...5 Forældreinddragelse den pædagogiske læreplan...7 Aktiviteter i dagtilbuddet...7 Trivselsarbejdet i dagtilbuddet...9 De fysiske rammer i dagtilbuddet...11 Åbningstider...13 Mulighed for ønsket pasningstilbud...15 Konklusion

3 Indledning Denne rapport beskriver resultatet af en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet i efterårets Byrådet vedtog i februar 2017 et nyt koncept for brugertilfredshedsundersøgelser i Solrød Kommune. Hovedformålet med ændringen var at skabe et koncept, som inddrager fagområdets aktuelle indsatser i designet. Med ændringen bliver det således muligt at måle brugernes tilfredshed med de punkter, som området aktuelt arbejder med, og bruge resultaterne direkte i den videre udvikling af området. Det centrale tema for indeværende rapport er derfor forældresamarbejde, som er et af dagtilbudsområdets politiske mål for 2017 og Derudover er der spurgt ind til arbejdet med den pædagogiske læreplan, som alle dagtilbud jf. lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud skal arbejde med (se nærmere i afsnittet forældreinddragelse den pædagogiske læreplan). I udviklingen af spørgsmålene er der derudover gennemført to fokusgruppeinterview, hvis resultater er inddraget i udviklingen af undersøgelsen: Der er gennemført et fokusgruppeinterview med dagtilbudsledere. Dagtilbudslederne fortalte om deres fokusområder som ledere og dagligdagen i dagtilbuddet. Der er gennemført et fokusgruppeinterview med forældrebestyrelsesformænd. Forældrebestyrelsesformændene testede det første udkast til spørgerammen og kom med forbedringsforslag og input. Benchmarking: Der er foretaget fire forskellige former for benchmarking. I hovedrapporten er undersøgelsens resultater sammenlignet med en tidligere tilfredshedsundersøgelse fra 2014 på udvalgte parametre. Det er på den måde muligt at se eventuel udvikling i tilfredsheden over tid. I rapportens bilag er undersøgelsens resultater sammenlignet med tilfredsheden på landsplan og en række sammenligningskommuner (jf. VIVE tidligere KORA), samt Solrød Kommunes nabokommuner. Der er sammenlignet på udvalgte parametre vedr. forældresamarbejdet, barnets trivsel, samt den samlede tilfredshed. Metode: Undersøgelsen er gennemført som en totalundersøgelse. Det vil sige, at hver familie har fået mulighed for at svare på undersøgelsen. Det giver samlet en respondentgruppe på Undersøgelsen er sendt ud via e-boks og Forældreintra. Da en række respondenter oplevede tekniske problemer med deres e-boks, valgte man i den sidste fase af undersøgelsen at sende link til spørgeskemaet ud via Forældreintra. På den måde havde alle, der ønskede at svare, adgang til undersøgelsen. Det har dog samtidig teknisk set gjort det muligt for forældre at svare flere gange. Det regnes dog for en mindre fejlkilde. 558 respondenter valgte at svare, hvilket giver undersøgelsen en svarprocent på 52 procent. Resultaterne kan derfor siges at være retningsvisende. I tabel A kan man se svarprocenterne for hvert enkelt dagtilbud. Tabellen giver et billede af, hvilke dagtilbud, der er stærkt eller svagt repræsenteret i det samlede resultat 3

4 Det har været muligt at svare på undersøgelsen fra 11. oktober november TABEL A Egebo 52% Lindebo 90% Mosebo 56% Nøddebo 73% Pilebo 48% Naturbørnehaven 66% Skovhuset 45% Spiren 62% Regnbuen 35% Birkebo 38% Parkbo 42% Poppelbo 47% Bølgen 61% Tryllehytten 54% Dagplejen 41% Samlet 52% Den generelle tilfredshed Tilfredsheden med Solrød Kommunes dagtilbud er høj. 88 pct. af respondenterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres dagtilbud. Tilfredsheden er ligeledes stabil over tid. I undersøgelsen i 2014 svarede 87 pct., at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres dagtilbud. FIGUR

5 FIGUR Dialog mellem forældre og dagtilbud Spørgsmålene i dette afsnit handler om den daglige dialog mellem forældre og dagtilbud og den information, som man modtager som forældre. Generelt viser resultatet stor tilfredshed med den daglige interaktion med dagtilbuddet, herunder måden personalet modtager og siger farvel til børn og voksne. Man oplever som forælder, at personalet er lydhør over for ens synspunkter (80 pct. er enten tilfredse eller meget tilfredse), og at dialogen og samarbejdet fungerer godt (84 pct. er enten tilfredse eller meget tilfredse). Lavere er tilfredsheden med informationsniveauet fra dagtilbud til forælder, herunder særligt information om barnets generelle udvikling, her er kun 54 pct. enten tilfredse eller meget tilfredse. Lavest er tilfredsheden med Forældreintra (49 pct. er enten tilfredse eller meget tilfredse med systemet). Der er tale om et nyt informationssystem á la Skoleintra, som pt. er under implementering i Solrød Kommunes dagtilbud. Det er forventningen, at tilfredsheden vil stige, når systemet er fuldt implementeret. 5

6 FIGUR Sammenligner man på parameteren: dialogen og samarbejdet mellem forældregruppe og personale, ser man en mindre stigning i tilfredsheden fra I 2014 svarede 81 pct. at de var tilfredse eller meget tilfredse med dialogen og samarbejdet, og i 2017 svarede 84 pct., at de var tilfredse eller meget tilfredse med samme spørgsmål. FIGUR

7 Forældreinddragelse den pædagogiske læreplan Som beskrevet i indledningen er forældreinddragelse det centrale tema for undersøgelsen. Nedenstående spørgsmål handler om forældrenes tilfredshed med inddragelsen af dem i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør grundstenen i et hvert pædagogisk tilbud. Den pædagogiske læreplan handler om arbejdet med barnets personlig udvikling, sociale kompetencer; sproglig udvikling; krop og bevægelse; forståelse for naturen og naturfænomener og forståelse for kulturelle udtryksformer og værdier. Nedenfor er der spurgt ind til inddragelsen af forældrene i arbejdet med de fire første temaer. De øvrige to temaer behandles i det efterfølgende afsnit om aktiviteter. Generelt viser resultatet en ret stabil tilfredshed. Mellem 67 og 70 pct. af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet. Selvom der ikke er tale om lav tilfredshed, er det dog værd at bemærke, at den er lavere end tilfredsheden med den daglige dialog, som er beskrevet i ovenstående afsnit. Da der ikke blev målt på disse parametre i 2014, vil der her ikke blive foretaget sammenligninger med tidligere år. FIGUR

8 Aktiviteter i dagtilbuddet Spørgsmålene i dette afsnit handler om tilfredsheden med aktiviteter i dagtilbuddet, herunder inddragelsen af forældrene i aktiviteterne. Specifikt er der spurgt ind til oplevelser vedrørende de to temaer fra den pædagogiske læreplan, natur og kunst og kultur. Der er generelt tilfredshed med aktiviteterne i dagligdagen. 81 pct. af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med aktiviteterne i dagligdagen. Sammenlignet med dette er 69 pct. tilfredse eller meget tilfredse med arrangementer ud af huset. Kigger man på de aktiviteter, som har fokus på natur og kunst og kultur, er 71 pct. tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af naturoplevelserne, mens 60 pct. er tilfredse eller meget tilfredse kvaliteten af de kunst- og kulturoplevelser, der tilbydes. 57 pct. af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af dem i dagtilbuddets aktiviteter. Dette er lavere end tilfredsheden med resultaterne fra det foregående afsnit, hvor tilfredsheden generelt ligger mellem 67 og 70 pct. FIGUR

9 Sammenligner man på parameteren: Aktiviteterne i dagligdagen er tilfredsheden stort set konstant over tid. I 2017 svarede 81 procent, at de var tilfredse eller meget tilfredse med aktiviteterne i dagligdagen og i 2014 svarede 82 pct. at de var tilfredse eller meget tilfredse på samme spørgsmål. FIGUR Trivselsarbejdet i dagtilbuddet Spørgsmålene i dette afsnit handler om trivselsarbejdet i dagtilbuddet, herunder tilfredsheden med inddragelsen af forældrene i dette arbejde. Der er generelt høj tilfredshed med trivselsarbejdet i dagtilbuddet. Trivselsarbejdet dækker her arbejdet med at skabe gode børnefællesskaber og skabe kontakt mellem det enkelte barn og de øvrige børn. Topscoren er tilfredsheden med personalets indsats for at få barnet til at føle sig tryg og glad, her er 89 pct. af forældrene tilfredse eller meget tilfredse. Lidt lavere er tilfredsheden med forebyggelsen af mobning og inddragelsen af forældrene i arbejdet med barnets generelle trivsel. Lavest tilfredshed finder man på spørgsmål omkring inddragelsen af forældrene i arbejdet med barnet sundhed og madvaner. 58 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i arbejdet med barnets sundhed, og 59 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i arbejdet med at give barnet gode madvaner. 9

10 FIGUR Sammenligner man med tilfredsheden over tid, er der sket en lille stigning i tilfredsheden sammenlignet med 2014 på følgende parametre: personalets indsats for, at barnet er tryg og glad, og indsatsen for at skabe kontakt mellem barnet og de øvrige børn. 89 pct. svarer, at de var tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for, at deres barn føler sig tryg og glad i 2017, mens 85 pct. svarer tilfreds eller meget tilfreds på samme spørgsmål i pct. svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med personalets indsats for at skabe kontakt mellem barnet og de øvrige børn i 2017, mens 69 pct. svarer tilfreds eller meget tilfreds på samme spørgsmål i

11 FIGUR De fysiske rammer i dagtilbuddet Nedenstående spørgsmål handler om de fysiske rammer i dagtilbuddet, herunder barnets mulighed for at bruge dagtilbuddets rammer til at udfolde sig fysisk. Kigger man på tilfredsheden med standarden på dagtilbuddets udendørs-faciliteter, er 82 pct. af forældrene tilfredse eller meget tilfredse, mens 89 pct. er tilfredse med deres barns mulighed for at bruge udendørs-faciliteterne til at udfolde sig fysiske. Tilfredsheden med standarden på dagtilbuddets indendørsfaciliteter er generelt lavere end tilfredsheden med standarden på udendørsfaciliteterne (70 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indendørsfaciliteter). Interessant er tilfredsheden med mulighederne for at udfolde sig fysisk inden for i dagtilbuddet dog væsentligt højere (81 pct. er her tilfredse eller meget tilfredse). Lavest er tilfredsheden dog med støjniveauet og rengøringsstandarden. 60 pct. er enten tilfredse eller meget tilfredse med rengøringsstandarden mens 57 pct. er enten tilfredse eller meget tilfredse med støjniveauet. 11

12 FIGUR Sammenligner man tilfredsheden med dagtilbuddets fysiske rammer med tilfredsheden i 2014, kan man se et mindre fald i tilfredsheden. 1 I 2017 er 70 pct. tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indendørsrammer, mens tallet var 74 pct. i I 2017 er 82 pct. tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets udendørsrammer, mens tallet var 85 pct. i I 2017 er 60 pct. tilfredse eller meget tilfredse med rengøringsstandarden, mens tallet var 64 pct. i Spørgsmålsformuleringen omkring udendørs- og indendørsrammer er blevet præciseret i Dette kan påvirke sammenligningen, men vurderes dog som mindre sandsynligt. 12

13 FIGUR Åbningstider Nedenstående spørgsmål handler om tilfredsheden med åbningstiderne i dagtilbuddet. Ud over tilfredshed med den nuværende åbningstid, er der ligeledes spurgt ind til interessen for halvdagspasning eller pasning i aften- og nattetimerne. Med det nye dagtilbudsudspil åbnes der nemlig mulighed for at ønske pasning i et forskellige tidsrum. Som det fremgår af figur 7.1 er tilfredsheden med den nuværende åbningstid høj, således svarer 83 pct. af forældrene at de er enige i udsagnet Jeg er generelt tilfreds med åbningstiderne. Dette ligger godt i tråd med resultatet fra figur 7.2. Her svarer 84 pct. at de er ikke er interesseret halvdagspasning eller pasning i aftenog nattetimerne. Da der ikke er spurgt ind til åbningstider i 2014, er der ikke foretaget sammenligning med tidligere år i dette afsnit. I tabel 7.1 fremgår tilfredsheden med åbningstiderne for hvert enkelt dagtilbud opgjort i procent. 13

14 FIGUR FIGUR

15 TABEL Generelt tilfreds Ønsker åbent tidligere om morgen Ønsker åbent senere om eftermiddagen Både åbent tidligere om morgenen og senere om eftermiddagen Birkebo Bølgen Dagplejen Egebo Lindebo Mosebo Naturbørnehaven Nøddebo Parkbo Pilebo Poppelbo Regnbuen Skovhuset Spiren Tryllehytten Mulighed for ønsket pasningstilbud Nedenstående spørgsmål handler om mulighed for ønsket pasningstilbud Højest tilfredshed finder man med muligheden for at vælge mellem forskellige pasningsformer (63 pct. tilfredse eller meget tilfredse). Lavere er tilfredsheden med muligheden for at vælge mellem forskellige dagplejere og daginstitutioner (49 pct. tilfredse eller meget tilfredse). Den laveste tilfredshed handler om ventetid på ens 1. prioritet (kun 42 pct. tilfredse eller meget tilfredse). FIGUR

16 Sammenligner man med 2014, er tilfredsheden med muligheden for at vælge mellem forskellige pasningsformer steget en smule. I 2017 svarer 63 pct., at de er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne. I 2014 var tilfredsheden 61 pct. FIGUR Konklusion Denne undersøgelse har haft følgende temaer: forældresamarbejde, herunder arbejdet med Den pædagogiske læreplan, samt de generelle rammer for dagtilbuddene i Solrød. Sammenfattende peger undersøgelsen på en høj tilfredshed blandt forældrene med arbejdet med barnets trivsel; den daglige kontakt mellem dagtilbud og forældre; og åbningstiderne i dagtilbuddet. Områder, der kan udvikles yderligere er informationsniveauet mellem dagtilbud og forældre; rengøringsstandarden og støjniveauet i dagtilbuddet; samt valgmuligheder i forbindelse med valg af dagtilbud. Undersøgelsen er opdelt i otte dele: 1. Dialog mellem forældre og dagtilbud 2. Forældreinddragelse Den pædagogiske læreplan 3. Aktiviteter i dagtilbuddet 4. Trivselsarbejdet i dagtilbuddet 5. De fysiske rammer i dagtilbuddet 6. Åbningstider 7. Mulighed for ønsket pasningstilbud 8. Generel tilfredshed Dialog mellem forældre og dagtilbud Undersøgelsen peger på en høj tilfredshed med den daglige kontakt mellem dagtilbud og forældre, herunder tilfredsheden med situationen, hvor man afleverer og henter sit barn. Dog efterspørger forældrene generelt mere information om deres barn både information om barnets dagligdag samt barnets generelle udvikling. Et særligt udviklingspunkt er her Forældreintra. Der er generelt en lav tilfredshed med Forældreintra blandt forældrene og arbejdet med at udvikle digitale information vil fortsat være et fokusområde i 2018 Forældreinddragelse den pædagogiske læreplan Et centralt fokus for undersøgelsen var inddragelsen af forældrene i det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Her blev forældrene spurgt ind til relevante temaer fra Den pædagogiske læreplan, som udgør dagtilbuddenes kerneopgave. Undersøgelsen peger på, at et flertal af forældre oplever sig inddraget i arbejdet med Den pædagogiske læreplan. Aktiviteter 16

17 Undersøgelsen peger på en høj tilfredshed med aktiviteterne i dagligdagen i dagtilbuddet og en lidt lavere tilfredshed med arrangementer ud af huset. I forlængelse af afsnittet om forældreinddragelse peger undersøgelsen på en lavere tilfredshed blandt forældrene med involveringen af dem i dagtilbuddets aktiviteter. Trivselsarbejdet Undersøgelsen peger på, at forældre oplever, at dagtilbuddet skaber gode rammer for det enkelte barn såvel som for børnefællesskabet. Størsteparten af forældrene oplever således, at personalet arbejder for, at deres barn skal føle sig tryg og glad, og at der er fokus på at sikre gode børnefællesskaber i dagtilbuddet. De fysiske rammer De forældre, der har deltaget i undersøgelsen er generelt tilfredse med dagtilbuddets fysiske rammer og de muligheder, som de giver barnet for at udfolde sig fysisk. Tilfredsheden er en smule højere med rammerne indendørs end udendørs. Undersøgelsen peger samtidig på en lavere tilfredshed med støjniveauet og rengøringsstandarden i dagtilbuddene. Åbningstider Der er i undersøgelsen spurgt ind til tilfredsheden med den nuværende åbningstid, samt interessen for delvis pasning også uden for normal åbningstid, som er en mulighed forældre jf. det nye dagtilbudsreform. Undersøgelsen peger på en høj tilfredshed med de nuværende åbningstider blandt forældrene og lille interesse for delvis pasning også uden for den nuværende åbningstid, herunder aften og natpasning. Mulighed for ønsket pasningstilbud Undersøgelsen peger på en lavere tilfredshed med valgmulighederne i forbindelse med valg af pasningsform og pasningstilbud. Lavest er tilfredsheden med ventetiden på ens 1. prioritet, her er under halvdelen af forældrene tilfredse. Overordnet er der generelt en høj tilfredshed med dagtilbuddet blandt de forældre, som har deltaget i undersøgelsen. Den samlede tilfredshed ligger stabilt over tid og ligger jf. bilaget på linje med landsgennemsnittet og resultater fra sammenlignelige kommuner samt nabokommuner Rapporten vil samlet set danne grundlag for det fremtidige arbejde med den nye dagtilbudsreform. 17