Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning * Klinisk observation, refleksion og handling (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Mechelina Rødtness Dreyer (Udviklerens navn) * Århus Social og sundhedsskole (Institution) * Nis Kaasby (Udviklerens navn) * Århus Social og sundhedsskole (Institution) * Olof Palmesalle 35 (Vej og nr.) * Olof Palmesalle 35 (Vej og nr.) * 8200 (Postnr.) * Århus N (By el. distrikt) * 8200 (Postnr.) * Århus N (By el. distrikt) November 2013

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tlf.: * Tlf.: * November 2013

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Vis dem! Arbejdsfunktioner Sundhedsvæsnet bevæger sig i retning af specialisering, og derfor er det ganske naturligt, at sygeplejen følger udviklingen. Der er tilkommet sygeplejen en række nye arbejdsopgaver og det medfører, et klart behov for efter- og videreuddannelse af bl.a. social og sundhedsassistenter. I takt med at sygeplejerskerne i højere grad varetager specialist opgaver, koordinerings og udviklingsopgaver, øges behovet for at social- og sundhedsassistenter varetager den holistiske sygepleje omkring den enkelte patient. Dette bevæger social- og sundhedsassistentens kernefaglighed mod multikompleks observations- og sygeplejeopgaver. Sundhedspolitisk er der fokus på effektivisering og optimering af sundhedsvæsnet. Der sker opgaveglidning mellem regioner og kommuner, således at langt flere og komplekse opgaver skal håndteres i primærsektor. Dette højner kompleksiteten i sekundærsektoren. Accelererede patientforløb, kortere indlæggelsestid, mere komplekse udskrivelser og indlæggelse af langt flere plejekrævende og komplekse patienter skærper kravene til socialog sundhedsassistentens virksomhedsfelt i sekundær sektoren. Jf. rapporten juni 2012: Social og sundhedsassistenten i det somatiske sygehusvæsen, er konsekvensen bl.a. at den enkelte assistent skal være i stand til selvstændigt og selvledende, at varetage helhedsplejen af de mindre akutte patienter. Dette skærper kravene til assistenten i helhed og i særdeleshed i forhold til: klinisk observation klinisk refleksion og Intervention/handling. Nærværende uddannelse er udviklet med henblik på at klæde social og sundhedsassistenten ansat på hertil. Deltagerforudsætninger Uddannelsen retter sig især mod social- og sundhedsassistenter på sygehusene på såvel medicinske som kirurgiske afsnit. Det anbefales at gennemføre uddannelsen medicinadministration i forbindelse med klinisk observation, da medicin ikke indgår i uddannelsen. Uddannelsen kan også være relevant for social- og sundhedsassistenter med tværgående funktioner i det nære sundhedsvæsen især forhold til tidlig opsporing af sygdomstegn samt pleje og behandling af den postoperative patient. Overordnet anbefales det, at der så vidt muligt samles kursister fra samme sektor på det enkelte hold, da vægtningen af de enkelte temaer eller tuningen i kompleksiteten vil være forskellig afhængig af hvilken 1 af 20

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - sektor deltagerne kommer fra. F.eks. vil det være naturligt at arbejde med TOBS i stedet for TOKS og udelade emnet omkring stuegang, såfremt deltagerne kommer fra primær sektor, ligesom emnet blodprøveanalyser bør tones anderledes for deltagere fra primær sektor. Nærværende inspirationsmateriale er udviklet med henblik på deltagere fra sygehussektoren. Derfor bør der også anvendes andre cases, såfremt deltagerne kommer fra primærsektor. Struktur Med henblik på at højne transfer anbefales det at uddannelsen tilrettelægges som splitforløb med 3 moduler. Modul 1: 10 dage, Modul2: 5 dage, Modul 3: 5 dage. Således at deltagerne har mulighed for med jævne mellemrum at komme tilbage til praksis og afprøve ny viden og tilgange. Det giver også muligheden for at søge nye udfordringer, som underviser og kursister på kurset kan forsøge at løse i fællesskab. Ligeledes med henblik på transfer, opfordres der til, at uddannelsesinstitutionen etablerer et samarbejde med nærmeste University College i forhold til at kunne arbejde i færdighedslaboratorium under dele af forløbet, såfremt skolen ikke selv råder over et sådan. Da der på det enkelte hold vil være variation i deltager forudsætninger og interessefelter, anbefales det her, at underviseren tilrettelægger undervisningen således, at deltagernes forudsætninger sættes aktivt i spil, på en sådan måde, at det øger dynamik og videndeling på tværs. For at styrke forståelsen af sammenhæng mellem observation, viden om anatomi og fysiologi, patologi, blodprøver, intervention og videregivelse af information, anbefales det at disse temaer sammenlæses indenfor hvert organsystem. Dette er vist i figuren nedefor: 2 af 20

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Kliniske observationer Anatomi og fysiologi Sygdomslære Vitale værdier Blodprøver og tolkning Simulationstræning: Refleksion og intervention Dokumentation Videregivelse af information Organsystemerne kan hensigtsmæssigt gennemarbejdes i den overordnede struktur som ABCDE-principperne udgør. ABCDE-principperne anbefales suppleret med organsystemerne: nyre og urinveje, mave- og tarmkanal. 2. Ideer til tilrettelæggelse Det kliniske blik, refleksion og handling trænes indenfor hvert område via simpel simulation (cases), der belyser de hyppigst forekomne tilstande og komplikationer. Det anbefales at hvert tema indeholder relevant instrumentel træning fx påsætning af dioder til EKG, seponering af dræn, lytning af respiration. Selvstændigt udvælges temaerne til fordybelse: Evidens og kvalitet, fagterminologi og faglig argumentation, formidling, tværsektorielt samarbejde, TOKS( eller det scoringsværktøj der er aktuelt i regionen), Smerter, blodprøver, postoperativ pleje. Disse placeres på halve til hele fordybelses-dage. Kurset kan med fordel afsluttes med en hel dag i færdighedslaboratorium og en selv-test der er opbygget af en bred vifte af cases. Se forslag til skema under Opgaver og undervisningsmateriale. Har uddannelsesinstitutionen Ipads til rådighed, opfordres der til at disse indgår som didaktisk værktøj i forhold til selvstændig videnssøgning, 3-D visning af organsystemer, celler mv. samt individuel udarbejdelse af opsummering af temaets højdepunkter, disse 2 af 20

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - kan deles i konference eller dropbox. Denne opsummering kan være i fri form bestemt af den enkelte kursist, den kan være refleksiv ud fra et logbogs princip eller skema. Se under: Opgaver og undervisningsmaterialer: Logbog. Endelig kan logbogen være lærestyret i forhold til observationer, fagterminologi, relevante blodprøver og intervention. Der er fordele og ulemper ved de forskellige former og det anbefales derfor, at der vælges den form der tilgodeser dagens stof bedst. Temaer Klinisk observation er omdrejningspunktet og dermed også afgrænsning for samtlige temaer. Temaerne tjener derved hinanden som interessefællesskab og bør gennem uddannelsen i stigende grad sammenlæses og bygge op til afslutning i simulationslaboratoriet og selvtest. Dog vil en introduktion til det teoretiske fundament for klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin, evidens, kvalitet, dokumentation og fagligargumentation være nødvendig og anbefales placeret først i uddannelsen. Tema 1: Klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin Tema 2: Klinisk observation i tilknytning til organsystemer Tema 3: Kommunikation og formidling i relation til klinisk observation Tema 1: Klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin: I dette tema skal deltagerne udbygge sin grundlæggende forståelse af klinisk observation, sygeplejeprocessen, evidens og det kliniske blik. Temaet indledes med oplæg om kvalitet, evidens og retningslinier på metaplan. Det anbefales at klinisk observation som metode benytter Kari Martinsens den personorienterede professionalitet som beskrevet i Øjet og kaldet som referenceramme. Kari Martinsen beskriver her den uafvendelige bevægelse mellem det sanselige og fagfaglige i sygeplejen, bevægelsen mellem at registrere alle signaler fra patienten med sine sanser og dernæst træde et skridt tilbage og kritisk reflektere med sin fagfaglige viden med henblik på at optimere pleje og behandling. Dette arbejde suppleres med sygeplejeprocessen som beskrevet i kapitel 4: Basisbog i sygepleje, krop og velvære. Herunder arbejdes der med praktiske værktøjer som SMARThuskelisten og TOKS. Temaet afrundes med at afdække dilemmaer i forhold til de bearbejdede perspektiver. 1.a) Definition, kvalitet, evidens og retningslinjer. Herunder fordele og dilemmaer ved standardisering og skemaer 1.b) Social- og sundhedsassistentens kernefaglighed herunder sygeplejefaglig refleksion og sygeplejeprocessen som redskaber til kvalitet 1.c) Sygeplejefaglig dokumentation i metaperspektiv, herunder kvalitetskrav til mål, handling og evaluering 2 af 20

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1.d) Dilemmaer Tema 2: Klinisk observation i forhold til organsystemerne der knytter sig til ABCDE-principper og Nyre-og urinveje, Mave- og tarmkanal, postoperativ og sår, smerter: 2.a) Anatomi og fysiologi 2.b) Blodprøver og vitale værdier 2.c) Sygdomslære, manifestation og intervention 2.d) Dokumentation og videregivelse af information Dette tema er et fordybelses tema. Hvor deltagerne skal ledes tilbage til den kliniske observations basisviden på celleplan, i forhold til organsystemernes opbygning og fysiologi. For derved at opnå øget indsigt i sygdomsmekanismer og manifestationer. Her igennem udvikle et skærpet klinisk blik i forhold til at observere komplekse sammenhænge, identificere afvigelser og udlede adækvate sygplejehandlinger (se figur under: Opgaver og undervisningsmaterialer: klinisk observationer i forhold til organsystemer). Det er tilstræbt at organsystemet indledes med oplevelsesorienteret didaktik, gennem foretagelse af praktiske kliniske observationer. Eksempelvis høre respirationslyde m. stetoskop eller fra internettet, tælle respirationsfrekvens, længde og dybde, mundtligt uddybe yderlige kliniske observationer mv. Dette med henblik på at sætte deltagernes forhåndsviden i spil, få øje på mulige fordybelsesområder og hele tiden tydeliggøre det tunge teoretiske arbejdes relevans for disciplinen. Anatomi og fysiologi delen kan med fordel tilrettelægges som faglig læsning. Til dette formål findes: Anatomi og fysiologi : Munksgaard serien hånden på Hjertet velegnet, da afsnittene er komprimerede på et passende komplekst niveau. Hvis der er mulighed for at udlevere Ipads til deltagerne kan læsningen suppleres med 3D gennemgange af organsystemerne i applikationer såsom: Organs, Open Heart og 3D-Brain.Ydermere kan deltagerne med applikationen: Book creator med billeder og tekst eller applikationen Mind mapping udarbejde en opsummering, som kan deles i konference, dropboks eller lignende. Organsystemerne afsluttes med simpel simulationstræning eksempelvis i form af casearbejde indenfor de hyppigste manifestationer. I forhold til arbejdet med blodprøve indikation og tolkning kan henvises til bogen: Blodprøver: Fahmy, Peter og Knudsen, Troels Bygum. Suppleret med referenceværdierne. Der er i skemaet lagt op til 1 dags fordybelse i blodprøver. Her er påtænkt undervisning i prøvetyper, væske og elektrolytbalance, fejlkilder og håndtering. Desuden anlæggelse, pleje og seponering af iv adgange. Smertebehandling gennemgås med henblik på at klæde deltagerne på til at skelne mellem nociceptive: viscerale og somatiske samt neurogene smerter. Kende den farmakologiske behandling, herunder smertepumper, optage smerteanamnese og yde nonfarmakologisk behandling til smertepatienter. 2 af 20

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Sår og postoperativ optræder som selvstændigt emne og tænkes som fordybelse i observation af sår og cicatrice, dræntyper, indtagelse og udskillelse, fysiologisk stress, almen tilstand herunder identifikation af tegn på komplikationer. Ydermere arbejdes der her med dræntyper, observation og seponering heraf. Tema 3: Kommunikation og formidling 3.a) Fagterminologi og fagligargumentation 3.b) Videregivelse af information: Tværfagligt herunder tuegang ISBAR sikker kommunikation Indlæggelse og udskrivelse, herunder tværsektorielt Dokumentation 3.c) Sundhedspædagogiske værktøjer i samarbejdet med patienten Temaet har til hensigt at øge deltagernes opmærksomhed på samt styrke overlevering af information med henblik på at optimere patientforløbet i den direkte kommunikation med patient og pårørende samt med interne og eksterne samarbejdspartnere. Herved også at skærpe deltagernes opmærksomhed på forebygge bias og fejlkilder. Dette tilstræbes opnået gennem eksplicit arbejde med sundhedspædagogisk tænkning og værktøjer, fagterminologi og faglig argumentation, stuegang som sygeplejefaglig disciplin, ISBAR kommunikationsværktøj og dokumentation. Det sundhedspædagogiske værdisystem anlægges som grundholdning i dette tema. I temaet må der arbejdes med dilemmaer i forhold til den naturvidenskabelige diskurs og den sundhedspædagogiske diskurs, for at skærpe deltagerens opmærksomhed på arbejdspladskultur, fejlkilder og dets betydning for borgerens mestrings muligheder. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1: Klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin kan illustreres som vist på næste side. Figuren kan tjene som omdrejningspunkt for temaet. Herudfra kan drages paralleller til gennemgang af Den personorienterede professionalitet såvel som arbejdet med evidens og kvalitet i forhold til klinisk observation og TOKS. 3 af 20

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Airways Nyre/Urinveje Breathing SE Mave /tarmkanal HØR LUGT FØL MÅL REFLEK TER Cirkulation Enviroment Disability Tema 2: Klinisk observation i forhold til organssystemer: Det bør tilstræbes at den simple simulationstræning tilrettelægges med så afvekslende arbejdsformer som muligt. Det er oplagt at styrke transfer ved at sætte deltagernes egne praksisfortællinger i spil. En opgave i splitperioden kunne være at nedskrive en anonymiseret case med relevante data. Sideløbende hermed kan der anvendes underviser skrevne cases. Variation i den simple simulationstræning kan tilstræbes ved at der i en vekselvirkning gøres brug af: Traditionelle cases Fortløbende cases Øjebliks data: Blodprøvesvar Vitale værdier Skop - læsning Urinstix Beskrivelse af udskillelser, mængde, farve, lugt mv. Beskrivelse af dræn 2 af 20

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - hvilke kliniske observationer forventer du at kunne gøre? Billedmateriale hvad ser du? Refleksions kort mv. Det anbefales, at de enkelte materialer anvendes fleksibelt. Hermed menes at deltagerne bevæger sig flere veje. Samler data/kliniske observationer fra en case. Udleder forventelige kliniske observationer udfra data, udleder hvilke blodprøver der er relevante udfra observationer og udleder forventelige observationer udfra blodprøvesvar. I de fortløbende cases kan arbejdes såvel forlæns som baglæns, altså gå fra situationsbeskrivelse til at udlede observationer og gå fra enkelte scenarier tilbage til hvad der mon er gået forud og har indikeret at dette var under opsejling. Nedenfor forefindes eksempel på skema samt overbliks billede af teori patologi og kliniske manifestationer. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Klinisk observation Definition Evidens Kvalitet Kliniske retningsliner Vitale værdier Score og observations hyppighed Kliniske obs. Anatomi og fysiologi Sygdomslære Vitale værdier TOKS Airways Breathing Fagterminologi/ - argumentation Kompetencer og kernefaglighed Stuegang: Faglig refleksion og sygeplejeprocessen Kompetencer, forberedelse, rolle og indhold Blodprøver Simpel simulationstræning Dokumentation Videregivelse af information Dokumentation: Optagelse af sygeplejeanamnese Dokumentation Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Cirkulation Cirkulation Blodprøver Disability Disability herunder Herunder fysiologisk Elektrolytbalance stress Sepsis, Hjerte- Enviroment stop, shock Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14 Dag 15 Nyre og urinveje Mave og tarmkanal Smertebehandling Sår og Postoperativ Sår og postoperativ 3 af 20

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tværsektorielt Samarbejde Dag 16 Dag 17 Dag 18 Dag 19 Dag 20 Tværsektorielt Reaktioner på Færdighedslaboratorium Selvtest Formidling samarbejde indlæggelse Udskrivelse Kommunikation/ Formidling Kommunikation/ formidling Evaluering 4 af 20

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Airway Anatomi og fysiologi af øvre luftveje. Årsager/patologi: Obstruktion af luftveje pga. fremmedlegeme, blødning, hævelse eller obstruktiv søvnapnø etc. Klinisk observation: Forståelse af inspiratoriske og ekspiratoriske mislyde, hypoxi, sikring af frie luftveje. Breathing Anatomi og fysiologi af lungerne. Årsager/patologi: Pneumoni, KOL, astma, cancer, lungestase, forgiftning etc. Klinisk observation: respirationsfrekvens, dybde, hypoxi, O 2, CO 2, arteriel blodgasanalyse cyanose, lungedræn, pleuradræn. Cirkulation Anatomi og hjertet, det store og det lille kredsløb. Årsager/patologi: dehydratio, hjertesvigt, iskæmi, blodprop, aneurisme, sepsis, shock, hjertestop etc. Klinisk observation: Puls frekvens, kraftig/svag, hjerterytme, arytmi, EKG, symptomatisk overblik af hydreringsniveau, blodprøver. Disability Gennemgang af nervesystemets opbygning. Årsager/patologi: Epilepsi, apopleksi, TCI, forgiftninger, infektion, delirium etc. Klinisk observation: Bevidsthedsniveau, GCS, delirium, pupilreaktion, blodsukkerværdier, fysiologisk stress. Exposure observationer af hele kroppen. Årsager/patlogi: respirationssvigt, kredsløbssvigt, nyreinsufficiens, koagulationsforstyrrelser, infektion, blødning etc.. Klinisk observation: Blødning, sårtyper, hævelse, hudens farve og perspiration, obstipation, melæna, dræntyper. Mave- /tarmkanal anatomi og fyiologi Nyre-/urinveje anatomi og fysiologi Årsager/patologi: appendicit, ulcus, tumorer,ilius, pancreatit, hepatitis, galdesten, infektion Årsager/patologi: Urinretention, Nyreinsufficiens, nyresvigt, infektion, forgifgtning, blødning Klinisk observation: Smerter, kvalme, Udskillelser: Hyppighed, mængde, konsistens, farve, lugt,flatus, tarmlyde, hud, temperatur Klinisk observation: Mængde, hyppighed, haematuri, galdefarvet, uklar, lugt,temperatur, hud,stix, smerter 5 af 20

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Smerter Smertefysiologi Årsager/patologi Klinisk observation: Smertetyper, lokalisation, hyppighed, varighed, udløsning, VAS-scala Postoperative og sår: Bygger videre på den erhvervede viden om anatomi og fysiologi Årsager/patologi: Kirurgiske indgreb, cirkulatorisk betinget Klinisk observation: Cikatrise, vitale værdier, temperatur, hud, dræntyper, udskillelser, kompression, sårfaser, varme, rødme, ødem, funktion, smerter Der findes traditionelle velskrevne online cases på: indenfor: Apoplexia Cerebri Astma Delirium Diabetes Dvt Kol Petrokantær fraktur Pneumoni Casene indeholder relevante data og beskrivelse, blodprøvesvar samt relevante undersøgelsesresultater etc. Røntgenbilleder, scanningsbiller mv. Adgang hertil kræver, at der indkøbes et eksemplar af bogen Anatomi og fysiologi: Falkenberg og Bojsen-Møller. På næste side er udarbejdet en lille samling refleksionskort. Disse kan anvendes på et utal af måder, bl.a. som energizer vha. Cooperativ Learning-øvelsen fang en makker for at få lidt krop og bevægelse med. Eksempel på træning i vitale værdier og læsning af skop Applikationen IvitalSigns bruges hertil. Der vælges forskellige scenarier: I., II, og III. Grads AV blok, ventrikkel flimmer mv. som oploades på Whiteboard. Herudfra foretages refleksioner: Hvad ser vi? Hvordan spiller værdierne sammen? Hvad ved vi? Træningen kan også indbygges i en fortløbende case, hvor ex. En postoperativ patient rammes af en trombose, eller blødning. 6 af 20

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Eksmepler på refleksionskort: Cirkulation Mand medio 50 indlægges Obs DVT højre lår. Hvilke sympotmer forventer du at finde? ( lår, underben, hud, ansigtsudtry, temperaturk etc.) Cirkulation Mand ultimo 60 indlægges med hjerteinsufficiens efter 2 tidliger AMI'er Hvilke kliniske observationer forventer du at kunne gøre dig? ( respiration, lunger, ekstremiteter, BT, Puls, hud) Nyre og urinveje Kvinde primo 70 indlægges på nefrologisk afdeling med glomerulusnephritis, som har medført proteinuri. Hvilke klinisk observationer forventer du at kunne gøre? ( fødder, underben, urin, temperatur, hud blodprøver, mv.) Mave og tarmkanal Kvinde først i tyverne indlægges akut efter udenlandsrejse obs. Hepatitis Hvilke kliniske observationer forventer du at finde? (hud, temperatur, blodprøver, smerter, udskillelser mv.) Mave og tarmkanal Kvinde midt i 30'erne indlægges obs galdestensanfald Hvilke kliniske observationer forventer du at kunne gøre? ( Smerteoplevelse, udskillelser, temperatur, hud, blodprøver) Respiration Mand primo 70 med kendt KOL er indlagt med pneumoni og sat i iv. antibiotikabehandling for 48 timer siden med god effekt. Hvilke kliniske observationer forventer du at finde? ( Respiration, temperatur, puls, blodprøver, hud, smerter) 7 af 20

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Airway Nina Espersen er indlagt efter et uheld på hendes knallert. Han blev indlagt som traumepatient for to dage siden. Nina er 61 år og har ikke tidligere været indlagt. Hun har multiple costaefrakturer, brud på højre humerus og to komplicerede brud i bækkenet. Efter et kort ophold på akutmodtageafsnittet, hvor hun er startet i massiv smertebehandling overføres hun til ortopædkirurgisk afdeling. Her bliver hun tiltagende dårlig med høj puls, faldende blodtryk, høj feber, stigende laktat og svækket kontaktniveau. Man vælger at køre hende i CT-scanneren pga. mistanke om infektion i abdomen eller lungerne. I scanneren bliver patienten svært kontaktbar, men man vælger at gennemføre scanningen alligevel. Da patienten tilses efter scanningen findes der manglende vejrtrækning og puls. Der indledes livreddende førstehjælp og Nina Espersen genoplives efterfølgende. Man suger trachealt store mængder opkast op fra luftvejene. Hvad skete der i situationen? Hvorfor skete dette og hvad er observationerne? Hvordan forebygges aspiration til lungerne? Breathing Åge Pedersen på 71 år blev i sidste uge indlagt med KOL i eksacerbation. De første to dage fik han NIV-behandling hele døgnet. Nu er han i bedring og får nogle pauser fra NIV-behandling, når han spiser og bliver vasket. Nu er hans CO2-niveau efterhånden så godt som efter pauserne, at han kun får behøver at få NIV om natten. Seks gange dagligt giver sygeplejersken CPAP til Åge. Her trækker han vejret gennem CPAP-masken i et par minutter og hoster godt igennem bagefter. Åge Pedersen forventes også at kunne undvære NIV-behandling om natten i løbet af et par dage. Hvordan påvirkes kroppen af en CO2-ophobning? Hvordan observeres og monitoreres dette? Hvad er forskellen på CPAP og NIV og hvad er indikationerne? Cirkulation Carl Henningsen har igennem hele livet haft et massivt alkohol misbrug. Han klarer sig i godt i eget hjem med hjælp til rengøring, men har de sidste dage været mere og mere fraværende. Han har svært ved at rejse sig fordi han bliver voldsomt svimmel og har flere gange faldet om på gulvet. Carl har en søster der tilser ham. Hun tager kontakt til egen læge. De bliver begge enige om, at Carl må være dehydreret og underernæret. Der aftales hjemmehjælp dagligt for at Carl kan komme til kræfter igen. Efter tre dage hvor Carl er blevet mere og mere fraværende kommer hjemmeplejen en dag og finder Carl næsten ukontaktbar. Mens personalet venter på at ambulancen ankommer, måles der et blodtryk på 88/58. Personalet løfter Carls ben over hjertehøjde for at se, om dette har betydning for bevidstheden, men der sker intet og med benene oppe måles det samme 8 af 20

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - blodtryk. Carl har fået en tiltagende gul farve og har måske også feber. Hvad er problemstillingen og hvordan observeres dette? Hvordan løses denne problemstilling både på hospitalet og præhospitalt? Hvilke observationer kunne personalet have foretaget for at forebygge hændelsen en gang til? Hvilke blodprøvesvar kunne være relevante i den givne situation? Fortløbende case, Mave og tarmkanal: Scenarie 1:39 årig mand indlægges på gastroenterologisk afdeling pga. Temperaturforhøjelse, nedsat tarmfunktion, smerter i højre side af abdomen, kvalme og anoreksi gennem de sidste 3 uger. Hustru fortæller at han var hos vagtlæge mandag aften, da han blev voldsom utilpas efter at hun havde trykket ham let på maven i højre side. Smerterne i højre side har nu flyttet sig mere ind omkring navlen og der er ingen slipømhed. Han fremstår høj, tynd, bleg og anæmisk med turvise svedture og kulderystelser. Ultralyd og røntgen af abdomen er i.a, urinstix ligeledes ia.. Blodprøver viser forhøjet crp og orosomukoid er forhøjede, leukocytter er lave. Mistanken rettes mod Morbus Crohn. Han er sengeliggende og små sovende det meste af dagen. Mobiliserer sig kun til og fra toilettet. Spiser yderst sparsomt og er smerteklagende efter aktivitet. Smerterne er lokaliseret til omkring navlen strålende ud i højre side. Under indlæggelsen måles dagligt værdierne: VÆRDIER / MORGEN ONSDAG TORSDAG FREDAG MANE AFTEN MANE AFTEN BT 130/70 132/67 128/68 125/67 126/65 125/60 PULS TEMPERATUR 37,8 38,5 37,5 38,5 37,9 38,8 Det vurderes at patienten er stabil og kan gå hjem på orlov i weekenden. Mandag er der planlagt endoskopi med biopsering. Hvilke kliniske observationer gør du dig? Hvilke kliniske refleksioner gør du dig? Hvad vil du dokumentere? Hvad vil du videregive mundtligt v. konference eller stuegang? Scenarie 2: 9 af 20

17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Patienten afhentes af hustru. Denne ringer ind til afdeling 2 timer senere og melder at manden kommer tilbage. Ved ankomsten er manden tydeligt højfebril, rød, varm, med kolde og blege ekstremiteter. Han er smerteklagende og går let foroverbøjet med armene placeret på maven. Temperaturen måles til 39,5. Hustru fortæller at siden manden ved afhentning bøjede sig ned for at snøre sine sko, har han været tiltagende dårlig. Nye blodprøver viser let stigning i CRP. Tilstanden ses an over natten. Næste morgen er han næsten afebril. Tilstanden er uændret hen over weekenden. Der måles fortsat temperatur mane og aften. Manden klager over oplevelse af feberture. Hvilke kliniske observationer gør du dig? Hvilke kliniske refleksioner gør du dig?, hvad hæfter du dig særligt ved? hvad undrer du dig over? Hvilken faglig viden har du og hvad peger den imod? Hvilke sygeplejehandlinger kunne evt. iværksættes? Hvad vil du dokumentere? Hvad vil du videregive mundtligt v. konference eller stuegang? Scenarie 3: Mandag i forbindelse med klargøring til endoskopi er den 39 årige på badeværelset for at foretage morgen toilette. Her besvimer han kortvarigt og kalder efterfølgende personalet. Han blev i forbindelse med påtagning af rene underbenklæder svært smertepåvirket og utilpas og mistede kortvarigt bevidstheden. Tilbage i sin seng er han rystende og klagende. Han kalder personalet en time senere, han er nu blussende og varm. Temperaturen måles til 40,3, BT 90/40, Puls 87. Nye blodprøver viser nu hastigt stigende CRP og der ordineres akut CT-scanning af abdomen og væsketerapi. Endoskopi udsættes. Hvilke kliniske observationer gør du dig? Hvilke kliniske refleksioner gør du dig?, hvad hæfter du dig særligt ved? hvad undrer du dig over? Hvilken faglig viden har du og hvad peger den imod? Hvad vil du dokumentere? Hvad vil du videregive mundtligt v. konference eller stuegang? Scenarie 4: CT- scanning viser appendicit og der opereres akut. Man må oplægge fra laboraskopisk til åben kirurgi, da blindtarmen er sprængt og peritoneum er inficeret. Der opstartes iv. 3 stof antibiotika behandling på OP. Mand overføres fra opvågning efter 6 timer, da han har været meget smerteplaget. 2 uger efter indlæggelsen udskrives den 39 årige til opfølgning hos egen læge, tbl. Behandling antibioticum og hvile i 3 uger, CRP er nu Hvorfor gik det mon så galt? 10 af 20

18 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Hvilke væsentlige informationer så man bort fra? Hvor alvorlig vurderer du manden tilstand at være i scenarie 3? Udfra hvilke faktorer? Eksempler til træning af at identificere og reflektere over blodprøver: Identificer blodprøvepakke? Hvad fortæller tallene? Identificer blodprøvepakke? Hvad fortæller tallene? P-Lactatdehydrogenase(LDH) P-Kalium P-Alanintrasaminase(ALAT) P-Natrium P-Gamma-Glutamytransferse(GGT) P-Calcium(total) P-Bilirubiner P-Calcium-ion(frit) P-Basisk phosphatase P-Albumin P-Creatinin P-carbamid Pt-stimeret GRF P-carbondioxid(total 11 af 20

19 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Identificer blodprøvepakke? hvad fortæller tallene? Identificer blodprøve pakke? Hvad fortæller tallene? B-elukocytter R-Rheumafaktor B-neutrophilocytter P-Nucleus B-Neutrophilocytter(segment+stav) P-petidylipeptidase B- Metamyelocyteer+meylocytter+promyelocytter B-Lympfhocytter B-Monocytter B-eosionocytter B-basophilocytter Hvilke kliniske observationer vil du forvente at kunne gøre hos en patient med værdierne? Argumenter herfor? Kreatinin: 10 Karbamid: 12 Natrium: 190 Kalium: 9 CK(kreationkinase): 320U/l CK-MB(kreatinkinase-MB): 8 TnT(troponin T): 0,9 Tema 3: Kommunikation og formidling: I forhold til ISBAR sikker kommunikation henvises til hjemmesiden 12 af 20

20 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Her findes komplet og varieret undervisningsmateriale til ISBAR kommunikation, som tilgodeser mange forskellige læringsformer. Materialet indeholder dels teoretisk materiale, film og direkte træningsmateriale. Det anbefales at underviser gør brug heraf. Materialet kan også anvendes som indgang til at tale kommunikation generelt såvel tværsektorielt som i patientkontakten. Herudover bør temaet indeholde relevant teori om læring og formidling, herunder motivation og mestring. Logbog: Som tidligere nævnt anbefales det at deltagerne dagligt opsummere dagens essenser. Dels kan app en book creator anvendes hertil, dels kan app en simple mind anvendes. Til de blødere temaer kan nedenstående logbogs side evt. bruges logbogs ark på næste side. 1. Interessante ting blandt det der kom frem i dag, som du især bed mærke i: a. b. c. 2. Ting som du vurderer vil passe godt på din praksis: a. b. c. 3. Viden du har brug for at blive opdateret på eller ting du fremover vil gøre? Noget du vil sætte særlig fokus på inden næste modul: Helt konkret hvad og hvornår? Skriv ned og fortæl din sidemand om det: 13 af 20

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Læringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken

Læringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken Afdeling 261 Kirurgisk gruppe Læringsudbytte Eksempler på læresituationer Studerendes noter 1. Selvstændigt

Læs mere

Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550. Kliniske læresituationer

Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550. Kliniske læresituationer Sydvestjysk Sygehus Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550 Kliniske læresituationer Læringsudbytte 1. At søge, sortere, tilegne

Læs mere

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 Uddannelses for modul 1, 2 og 4 gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ MODUL 1: Tema: sygepleje, fag og profession.

Læs mere

Fælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning

Fælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sårbehandling, behandlingskrævende sår 43461 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal

Læs mere

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Udarbejdet af: Praktikvejledere, kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, Afdeling E. AUH. Marts 2013. 1

Udarbejdet af: Praktikvejledere, kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, Afdeling E. AUH. Marts 2013. 1 Hjælpeskema til beskrivelse og planlægning af praktikforløbet for social og sundhedsassistentelever i somatisk praktik på Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital NBG/THG Udarbejdet af:

Læs mere

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger 1 Studieperioder på modul 2. Modul 2 består af 2 studieperioder hvor tilstedeværelsestiden på afdelingen

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.

Læs mere

Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM

Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Nedenfor kan du se hvorledes vi tænker læringsudbytterne opnået og hvilke ressourcer,

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at byde dig

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

Generel Klinisk Studieplan For modul 5 Generel Klinisk Studieplan For modul 5 Klinisk uddannelsessted: Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Herning Adresse: Gl. Landevej 61 Kontaktperson: Klinisk vejleder Anette Sønderby E-mail: bas7@ringamt.dk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022 Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato

Læs mere

FAM OUH, Odense Universitetshospital. Indholdsfortegnelse

FAM OUH, Odense Universitetshospital. Indholdsfortegnelse Studieplan Sygeplejerskeuddannelsen Modul 11 Medicinsk forløb i CAP Udarbejdet af Tenna Kjær Klinisk vejleder i. 1 Indholdsfortegnelse 1. Modul 11...3 1.1 Læringsudbytte...3 2. Individuel studieplan...4

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2013 Modulets tema og læringsudbytte Somatisk sygdom og lidelse Tema: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk nefrologisk - endokrinologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Sygeplejerske

Læs mere

Læringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken

Læringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken Afdeling 261 Medicinsk gruppe Læringsudbytte Eksempler på læresituationer Studerendes noter 1. Selvstændigt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: 27.01.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: 27.01.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester

Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Lektionskatalog Klinisk undervisning Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester Hold 2012 1 Hensigten med de kliniske undervisningsdage

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Studiespørgsmål for SSA-elever

Studiespørgsmål for SSA-elever Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 19. september i Svendborg den 22. september i Odense Udvalgte dele af

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Uddannelsens titel: 47265: Social- og sundhedsassistentens arbejde i FAM Inspirationsmaterialet er udviklet af: Mechelina Rødtness Dreyer og Annette Cecilie Langdahl, Århus Social- og Sundhedsskole 1.

Læs mere

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)

Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen

Læs mere

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og

Læs mere

1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Afdelingens type, organisation og struktur Afdeling 43-4 er et medicinsk sengeafsnit med kardiologi som speciale, men vi har ogsa patienter indlagt med

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser

Tommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område Kliniske studier Modul 2 2. periode Kirurgisk område Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Ambulatorier 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 1. periode Ortopæd- og kirurgisk område Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Brørup Ambulatorier 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved blødninger. Varighed 90 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer:

Uddannelsesplan. Førstehjælp ved blødninger. Varighed 90 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan Varighed 90 minutter Maj 2015 Basisuddannelser TILVALGS- UDDANNELSE Funktions - uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Samarbejdsorganisationer: Uddannelsesplan for Varighed:

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Indholdsfortegnelse: Præsentation af afdelingen Typisk patientforløb

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Læs mere

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne) Informationspjecen vedrører: Akutte og subakutte ydelser fra Morsø Kommunes hjemmepleje, som tilbud til praksislæger og vagtlæger i samarbejde om forebyggelse

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere