Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning * Klinisk observation, refleksion og handling (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Mechelina Rødtness Dreyer (Udviklerens navn) * Århus Social og sundhedsskole (Institution) * Nis Kaasby (Udviklerens navn) * Århus Social og sundhedsskole (Institution) * Olof Palmesalle 35 (Vej og nr.) * Olof Palmesalle 35 (Vej og nr.) * 8200 (Postnr.) * Århus N (By el. distrikt) * 8200 (Postnr.) * Århus N (By el. distrikt) November 2013

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tlf.: * Tlf.: * November 2013

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Vis dem! Arbejdsfunktioner Sundhedsvæsnet bevæger sig i retning af specialisering, og derfor er det ganske naturligt, at sygeplejen følger udviklingen. Der er tilkommet sygeplejen en række nye arbejdsopgaver og det medfører, et klart behov for efter- og videreuddannelse af bl.a. social og sundhedsassistenter. I takt med at sygeplejerskerne i højere grad varetager specialist opgaver, koordinerings og udviklingsopgaver, øges behovet for at social- og sundhedsassistenter varetager den holistiske sygepleje omkring den enkelte patient. Dette bevæger social- og sundhedsassistentens kernefaglighed mod multikompleks observations- og sygeplejeopgaver. Sundhedspolitisk er der fokus på effektivisering og optimering af sundhedsvæsnet. Der sker opgaveglidning mellem regioner og kommuner, således at langt flere og komplekse opgaver skal håndteres i primærsektor. Dette højner kompleksiteten i sekundærsektoren. Accelererede patientforløb, kortere indlæggelsestid, mere komplekse udskrivelser og indlæggelse af langt flere plejekrævende og komplekse patienter skærper kravene til socialog sundhedsassistentens virksomhedsfelt i sekundær sektoren. Jf. rapporten juni 2012: Social og sundhedsassistenten i det somatiske sygehusvæsen, er konsekvensen bl.a. at den enkelte assistent skal være i stand til selvstændigt og selvledende, at varetage helhedsplejen af de mindre akutte patienter. Dette skærper kravene til assistenten i helhed og i særdeleshed i forhold til: klinisk observation klinisk refleksion og Intervention/handling. Nærværende uddannelse er udviklet med henblik på at klæde social og sundhedsassistenten ansat på hertil. Deltagerforudsætninger Uddannelsen retter sig især mod social- og sundhedsassistenter på sygehusene på såvel medicinske som kirurgiske afsnit. Det anbefales at gennemføre uddannelsen medicinadministration i forbindelse med klinisk observation, da medicin ikke indgår i uddannelsen. Uddannelsen kan også være relevant for social- og sundhedsassistenter med tværgående funktioner i det nære sundhedsvæsen især forhold til tidlig opsporing af sygdomstegn samt pleje og behandling af den postoperative patient. Overordnet anbefales det, at der så vidt muligt samles kursister fra samme sektor på det enkelte hold, da vægtningen af de enkelte temaer eller tuningen i kompleksiteten vil være forskellig afhængig af hvilken 1 af 20

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - sektor deltagerne kommer fra. F.eks. vil det være naturligt at arbejde med TOBS i stedet for TOKS og udelade emnet omkring stuegang, såfremt deltagerne kommer fra primær sektor, ligesom emnet blodprøveanalyser bør tones anderledes for deltagere fra primær sektor. Nærværende inspirationsmateriale er udviklet med henblik på deltagere fra sygehussektoren. Derfor bør der også anvendes andre cases, såfremt deltagerne kommer fra primærsektor. Struktur Med henblik på at højne transfer anbefales det at uddannelsen tilrettelægges som splitforløb med 3 moduler. Modul 1: 10 dage, Modul2: 5 dage, Modul 3: 5 dage. Således at deltagerne har mulighed for med jævne mellemrum at komme tilbage til praksis og afprøve ny viden og tilgange. Det giver også muligheden for at søge nye udfordringer, som underviser og kursister på kurset kan forsøge at løse i fællesskab. Ligeledes med henblik på transfer, opfordres der til, at uddannelsesinstitutionen etablerer et samarbejde med nærmeste University College i forhold til at kunne arbejde i færdighedslaboratorium under dele af forløbet, såfremt skolen ikke selv råder over et sådan. Da der på det enkelte hold vil være variation i deltager forudsætninger og interessefelter, anbefales det her, at underviseren tilrettelægger undervisningen således, at deltagernes forudsætninger sættes aktivt i spil, på en sådan måde, at det øger dynamik og videndeling på tværs. For at styrke forståelsen af sammenhæng mellem observation, viden om anatomi og fysiologi, patologi, blodprøver, intervention og videregivelse af information, anbefales det at disse temaer sammenlæses indenfor hvert organsystem. Dette er vist i figuren nedefor: 2 af 20

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Kliniske observationer Anatomi og fysiologi Sygdomslære Vitale værdier Blodprøver og tolkning Simulationstræning: Refleksion og intervention Dokumentation Videregivelse af information Organsystemerne kan hensigtsmæssigt gennemarbejdes i den overordnede struktur som ABCDE-principperne udgør. ABCDE-principperne anbefales suppleret med organsystemerne: nyre og urinveje, mave- og tarmkanal. 2. Ideer til tilrettelæggelse Det kliniske blik, refleksion og handling trænes indenfor hvert område via simpel simulation (cases), der belyser de hyppigst forekomne tilstande og komplikationer. Det anbefales at hvert tema indeholder relevant instrumentel træning fx påsætning af dioder til EKG, seponering af dræn, lytning af respiration. Selvstændigt udvælges temaerne til fordybelse: Evidens og kvalitet, fagterminologi og faglig argumentation, formidling, tværsektorielt samarbejde, TOKS( eller det scoringsværktøj der er aktuelt i regionen), Smerter, blodprøver, postoperativ pleje. Disse placeres på halve til hele fordybelses-dage. Kurset kan med fordel afsluttes med en hel dag i færdighedslaboratorium og en selv-test der er opbygget af en bred vifte af cases. Se forslag til skema under Opgaver og undervisningsmateriale. Har uddannelsesinstitutionen Ipads til rådighed, opfordres der til at disse indgår som didaktisk værktøj i forhold til selvstændig videnssøgning, 3-D visning af organsystemer, celler mv. samt individuel udarbejdelse af opsummering af temaets højdepunkter, disse 2 af 20

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - kan deles i konference eller dropbox. Denne opsummering kan være i fri form bestemt af den enkelte kursist, den kan være refleksiv ud fra et logbogs princip eller skema. Se under: Opgaver og undervisningsmaterialer: Logbog. Endelig kan logbogen være lærestyret i forhold til observationer, fagterminologi, relevante blodprøver og intervention. Der er fordele og ulemper ved de forskellige former og det anbefales derfor, at der vælges den form der tilgodeser dagens stof bedst. Temaer Klinisk observation er omdrejningspunktet og dermed også afgrænsning for samtlige temaer. Temaerne tjener derved hinanden som interessefællesskab og bør gennem uddannelsen i stigende grad sammenlæses og bygge op til afslutning i simulationslaboratoriet og selvtest. Dog vil en introduktion til det teoretiske fundament for klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin, evidens, kvalitet, dokumentation og fagligargumentation være nødvendig og anbefales placeret først i uddannelsen. Tema 1: Klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin Tema 2: Klinisk observation i tilknytning til organsystemer Tema 3: Kommunikation og formidling i relation til klinisk observation Tema 1: Klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin: I dette tema skal deltagerne udbygge sin grundlæggende forståelse af klinisk observation, sygeplejeprocessen, evidens og det kliniske blik. Temaet indledes med oplæg om kvalitet, evidens og retningslinier på metaplan. Det anbefales at klinisk observation som metode benytter Kari Martinsens den personorienterede professionalitet som beskrevet i Øjet og kaldet som referenceramme. Kari Martinsen beskriver her den uafvendelige bevægelse mellem det sanselige og fagfaglige i sygeplejen, bevægelsen mellem at registrere alle signaler fra patienten med sine sanser og dernæst træde et skridt tilbage og kritisk reflektere med sin fagfaglige viden med henblik på at optimere pleje og behandling. Dette arbejde suppleres med sygeplejeprocessen som beskrevet i kapitel 4: Basisbog i sygepleje, krop og velvære. Herunder arbejdes der med praktiske værktøjer som SMARThuskelisten og TOKS. Temaet afrundes med at afdække dilemmaer i forhold til de bearbejdede perspektiver. 1.a) Definition, kvalitet, evidens og retningslinjer. Herunder fordele og dilemmaer ved standardisering og skemaer 1.b) Social- og sundhedsassistentens kernefaglighed herunder sygeplejefaglig refleksion og sygeplejeprocessen som redskaber til kvalitet 1.c) Sygeplejefaglig dokumentation i metaperspektiv, herunder kvalitetskrav til mål, handling og evaluering 2 af 20

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1.d) Dilemmaer Tema 2: Klinisk observation i forhold til organsystemerne der knytter sig til ABCDE-principper og Nyre-og urinveje, Mave- og tarmkanal, postoperativ og sår, smerter: 2.a) Anatomi og fysiologi 2.b) Blodprøver og vitale værdier 2.c) Sygdomslære, manifestation og intervention 2.d) Dokumentation og videregivelse af information Dette tema er et fordybelses tema. Hvor deltagerne skal ledes tilbage til den kliniske observations basisviden på celleplan, i forhold til organsystemernes opbygning og fysiologi. For derved at opnå øget indsigt i sygdomsmekanismer og manifestationer. Her igennem udvikle et skærpet klinisk blik i forhold til at observere komplekse sammenhænge, identificere afvigelser og udlede adækvate sygplejehandlinger (se figur under: Opgaver og undervisningsmaterialer: klinisk observationer i forhold til organsystemer). Det er tilstræbt at organsystemet indledes med oplevelsesorienteret didaktik, gennem foretagelse af praktiske kliniske observationer. Eksempelvis høre respirationslyde m. stetoskop eller fra internettet, tælle respirationsfrekvens, længde og dybde, mundtligt uddybe yderlige kliniske observationer mv. Dette med henblik på at sætte deltagernes forhåndsviden i spil, få øje på mulige fordybelsesområder og hele tiden tydeliggøre det tunge teoretiske arbejdes relevans for disciplinen. Anatomi og fysiologi delen kan med fordel tilrettelægges som faglig læsning. Til dette formål findes: Anatomi og fysiologi : Munksgaard serien hånden på Hjertet velegnet, da afsnittene er komprimerede på et passende komplekst niveau. Hvis der er mulighed for at udlevere Ipads til deltagerne kan læsningen suppleres med 3D gennemgange af organsystemerne i applikationer såsom: Organs, Open Heart og 3D-Brain.Ydermere kan deltagerne med applikationen: Book creator med billeder og tekst eller applikationen Mind mapping udarbejde en opsummering, som kan deles i konference, dropboks eller lignende. Organsystemerne afsluttes med simpel simulationstræning eksempelvis i form af casearbejde indenfor de hyppigste manifestationer. I forhold til arbejdet med blodprøve indikation og tolkning kan henvises til bogen: Blodprøver: Fahmy, Peter og Knudsen, Troels Bygum. Suppleret med referenceværdierne. Der er i skemaet lagt op til 1 dags fordybelse i blodprøver. Her er påtænkt undervisning i prøvetyper, væske og elektrolytbalance, fejlkilder og håndtering. Desuden anlæggelse, pleje og seponering af iv adgange. Smertebehandling gennemgås med henblik på at klæde deltagerne på til at skelne mellem nociceptive: viscerale og somatiske samt neurogene smerter. Kende den farmakologiske behandling, herunder smertepumper, optage smerteanamnese og yde nonfarmakologisk behandling til smertepatienter. 2 af 20

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Sår og postoperativ optræder som selvstændigt emne og tænkes som fordybelse i observation af sår og cicatrice, dræntyper, indtagelse og udskillelse, fysiologisk stress, almen tilstand herunder identifikation af tegn på komplikationer. Ydermere arbejdes der her med dræntyper, observation og seponering heraf. Tema 3: Kommunikation og formidling 3.a) Fagterminologi og fagligargumentation 3.b) Videregivelse af information: Tværfagligt herunder tuegang ISBAR sikker kommunikation Indlæggelse og udskrivelse, herunder tværsektorielt Dokumentation 3.c) Sundhedspædagogiske værktøjer i samarbejdet med patienten Temaet har til hensigt at øge deltagernes opmærksomhed på samt styrke overlevering af information med henblik på at optimere patientforløbet i den direkte kommunikation med patient og pårørende samt med interne og eksterne samarbejdspartnere. Herved også at skærpe deltagernes opmærksomhed på forebygge bias og fejlkilder. Dette tilstræbes opnået gennem eksplicit arbejde med sundhedspædagogisk tænkning og værktøjer, fagterminologi og faglig argumentation, stuegang som sygeplejefaglig disciplin, ISBAR kommunikationsværktøj og dokumentation. Det sundhedspædagogiske værdisystem anlægges som grundholdning i dette tema. I temaet må der arbejdes med dilemmaer i forhold til den naturvidenskabelige diskurs og den sundhedspædagogiske diskurs, for at skærpe deltagerens opmærksomhed på arbejdspladskultur, fejlkilder og dets betydning for borgerens mestrings muligheder. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1: Klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin kan illustreres som vist på næste side. Figuren kan tjene som omdrejningspunkt for temaet. Herudfra kan drages paralleller til gennemgang af Den personorienterede professionalitet såvel som arbejdet med evidens og kvalitet i forhold til klinisk observation og TOKS. 3 af 20

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Airways Nyre/Urinveje Breathing SE Mave /tarmkanal HØR LUGT FØL MÅL REFLEK TER Cirkulation Enviroment Disability Tema 2: Klinisk observation i forhold til organssystemer: Det bør tilstræbes at den simple simulationstræning tilrettelægges med så afvekslende arbejdsformer som muligt. Det er oplagt at styrke transfer ved at sætte deltagernes egne praksisfortællinger i spil. En opgave i splitperioden kunne være at nedskrive en anonymiseret case med relevante data. Sideløbende hermed kan der anvendes underviser skrevne cases. Variation i den simple simulationstræning kan tilstræbes ved at der i en vekselvirkning gøres brug af: Traditionelle cases Fortløbende cases Øjebliks data: Blodprøvesvar Vitale værdier Skop - læsning Urinstix Beskrivelse af udskillelser, mængde, farve, lugt mv. Beskrivelse af dræn 2 af 20

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - hvilke kliniske observationer forventer du at kunne gøre? Billedmateriale hvad ser du? Refleksions kort mv. Det anbefales, at de enkelte materialer anvendes fleksibelt. Hermed menes at deltagerne bevæger sig flere veje. Samler data/kliniske observationer fra en case. Udleder forventelige kliniske observationer udfra data, udleder hvilke blodprøver der er relevante udfra observationer og udleder forventelige observationer udfra blodprøvesvar. I de fortløbende cases kan arbejdes såvel forlæns som baglæns, altså gå fra situationsbeskrivelse til at udlede observationer og gå fra enkelte scenarier tilbage til hvad der mon er gået forud og har indikeret at dette var under opsejling. Nedenfor forefindes eksempel på skema samt overbliks billede af teori patologi og kliniske manifestationer. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Klinisk observation Definition Evidens Kvalitet Kliniske retningsliner Vitale værdier Score og observations hyppighed Kliniske obs. Anatomi og fysiologi Sygdomslære Vitale værdier TOKS Airways Breathing Fagterminologi/ - argumentation Kompetencer og kernefaglighed Stuegang: Faglig refleksion og sygeplejeprocessen Kompetencer, forberedelse, rolle og indhold Blodprøver Simpel simulationstræning Dokumentation Videregivelse af information Dokumentation: Optagelse af sygeplejeanamnese Dokumentation Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Cirkulation Cirkulation Blodprøver Disability Disability herunder Herunder fysiologisk Elektrolytbalance stress Sepsis, Hjerte- Enviroment stop, shock Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14 Dag 15 Nyre og urinveje Mave og tarmkanal Smertebehandling Sår og Postoperativ Sår og postoperativ 3 af 20

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tværsektorielt Samarbejde Dag 16 Dag 17 Dag 18 Dag 19 Dag 20 Tværsektorielt Reaktioner på Færdighedslaboratorium Selvtest Formidling samarbejde indlæggelse Udskrivelse Kommunikation/ Formidling Kommunikation/ formidling Evaluering 4 af 20

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Airway Anatomi og fysiologi af øvre luftveje. Årsager/patologi: Obstruktion af luftveje pga. fremmedlegeme, blødning, hævelse eller obstruktiv søvnapnø etc. Klinisk observation: Forståelse af inspiratoriske og ekspiratoriske mislyde, hypoxi, sikring af frie luftveje. Breathing Anatomi og fysiologi af lungerne. Årsager/patologi: Pneumoni, KOL, astma, cancer, lungestase, forgiftning etc. Klinisk observation: respirationsfrekvens, dybde, hypoxi, O 2, CO 2, arteriel blodgasanalyse cyanose, lungedræn, pleuradræn. Cirkulation Anatomi og hjertet, det store og det lille kredsløb. Årsager/patologi: dehydratio, hjertesvigt, iskæmi, blodprop, aneurisme, sepsis, shock, hjertestop etc. Klinisk observation: Puls frekvens, kraftig/svag, hjerterytme, arytmi, EKG, symptomatisk overblik af hydreringsniveau, blodprøver. Disability Gennemgang af nervesystemets opbygning. Årsager/patologi: Epilepsi, apopleksi, TCI, forgiftninger, infektion, delirium etc. Klinisk observation: Bevidsthedsniveau, GCS, delirium, pupilreaktion, blodsukkerværdier, fysiologisk stress. Exposure observationer af hele kroppen. Årsager/patlogi: respirationssvigt, kredsløbssvigt, nyreinsufficiens, koagulationsforstyrrelser, infektion, blødning etc.. Klinisk observation: Blødning, sårtyper, hævelse, hudens farve og perspiration, obstipation, melæna, dræntyper. Mave- /tarmkanal anatomi og fyiologi Nyre-/urinveje anatomi og fysiologi Årsager/patologi: appendicit, ulcus, tumorer,ilius, pancreatit, hepatitis, galdesten, infektion Årsager/patologi: Urinretention, Nyreinsufficiens, nyresvigt, infektion, forgifgtning, blødning Klinisk observation: Smerter, kvalme, Udskillelser: Hyppighed, mængde, konsistens, farve, lugt,flatus, tarmlyde, hud, temperatur Klinisk observation: Mængde, hyppighed, haematuri, galdefarvet, uklar, lugt,temperatur, hud,stix, smerter 5 af 20

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Smerter Smertefysiologi Årsager/patologi Klinisk observation: Smertetyper, lokalisation, hyppighed, varighed, udløsning, VAS-scala Postoperative og sår: Bygger videre på den erhvervede viden om anatomi og fysiologi Årsager/patologi: Kirurgiske indgreb, cirkulatorisk betinget Klinisk observation: Cikatrise, vitale værdier, temperatur, hud, dræntyper, udskillelser, kompression, sårfaser, varme, rødme, ødem, funktion, smerter Der findes traditionelle velskrevne online cases på: indenfor: Apoplexia Cerebri Astma Delirium Diabetes Dvt Kol Petrokantær fraktur Pneumoni Casene indeholder relevante data og beskrivelse, blodprøvesvar samt relevante undersøgelsesresultater etc. Røntgenbilleder, scanningsbiller mv. Adgang hertil kræver, at der indkøbes et eksemplar af bogen Anatomi og fysiologi: Falkenberg og Bojsen-Møller. På næste side er udarbejdet en lille samling refleksionskort. Disse kan anvendes på et utal af måder, bl.a. som energizer vha. Cooperativ Learning-øvelsen fang en makker for at få lidt krop og bevægelse med. Eksempel på træning i vitale værdier og læsning af skop Applikationen IvitalSigns bruges hertil. Der vælges forskellige scenarier: I., II, og III. Grads AV blok, ventrikkel flimmer mv. som oploades på Whiteboard. Herudfra foretages refleksioner: Hvad ser vi? Hvordan spiller værdierne sammen? Hvad ved vi? Træningen kan også indbygges i en fortløbende case, hvor ex. En postoperativ patient rammes af en trombose, eller blødning. 6 af 20

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Eksmepler på refleksionskort: Cirkulation Mand medio 50 indlægges Obs DVT højre lår. Hvilke sympotmer forventer du at finde? ( lår, underben, hud, ansigtsudtry, temperaturk etc.) Cirkulation Mand ultimo 60 indlægges med hjerteinsufficiens efter 2 tidliger AMI'er Hvilke kliniske observationer forventer du at kunne gøre dig? ( respiration, lunger, ekstremiteter, BT, Puls, hud) Nyre og urinveje Kvinde primo 70 indlægges på nefrologisk afdeling med glomerulusnephritis, som har medført proteinuri. Hvilke klinisk observationer forventer du at kunne gøre? ( fødder, underben, urin, temperatur, hud blodprøver, mv.) Mave og tarmkanal Kvinde først i tyverne indlægges akut efter udenlandsrejse obs. Hepatitis Hvilke kliniske observationer forventer du at finde? (hud, temperatur, blodprøver, smerter, udskillelser mv.) Mave og tarmkanal Kvinde midt i 30'erne indlægges obs galdestensanfald Hvilke kliniske observationer forventer du at kunne gøre? ( Smerteoplevelse, udskillelser, temperatur, hud, blodprøver) Respiration Mand primo 70 med kendt KOL er indlagt med pneumoni og sat i iv. antibiotikabehandling for 48 timer siden med god effekt. Hvilke kliniske observationer forventer du at finde? ( Respiration, temperatur, puls, blodprøver, hud, smerter) 7 af 20

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Airway Nina Espersen er indlagt efter et uheld på hendes knallert. Han blev indlagt som traumepatient for to dage siden. Nina er 61 år og har ikke tidligere været indlagt. Hun har multiple costaefrakturer, brud på højre humerus og to komplicerede brud i bækkenet. Efter et kort ophold på akutmodtageafsnittet, hvor hun er startet i massiv smertebehandling overføres hun til ortopædkirurgisk afdeling. Her bliver hun tiltagende dårlig med høj puls, faldende blodtryk, høj feber, stigende laktat og svækket kontaktniveau. Man vælger at køre hende i CT-scanneren pga. mistanke om infektion i abdomen eller lungerne. I scanneren bliver patienten svært kontaktbar, men man vælger at gennemføre scanningen alligevel. Da patienten tilses efter scanningen findes der manglende vejrtrækning og puls. Der indledes livreddende førstehjælp og Nina Espersen genoplives efterfølgende. Man suger trachealt store mængder opkast op fra luftvejene. Hvad skete der i situationen? Hvorfor skete dette og hvad er observationerne? Hvordan forebygges aspiration til lungerne? Breathing Åge Pedersen på 71 år blev i sidste uge indlagt med KOL i eksacerbation. De første to dage fik han NIV-behandling hele døgnet. Nu er han i bedring og får nogle pauser fra NIV-behandling, når han spiser og bliver vasket. Nu er hans CO2-niveau efterhånden så godt som efter pauserne, at han kun får behøver at få NIV om natten. Seks gange dagligt giver sygeplejersken CPAP til Åge. Her trækker han vejret gennem CPAP-masken i et par minutter og hoster godt igennem bagefter. Åge Pedersen forventes også at kunne undvære NIV-behandling om natten i løbet af et par dage. Hvordan påvirkes kroppen af en CO2-ophobning? Hvordan observeres og monitoreres dette? Hvad er forskellen på CPAP og NIV og hvad er indikationerne? Cirkulation Carl Henningsen har igennem hele livet haft et massivt alkohol misbrug. Han klarer sig i godt i eget hjem med hjælp til rengøring, men har de sidste dage været mere og mere fraværende. Han har svært ved at rejse sig fordi han bliver voldsomt svimmel og har flere gange faldet om på gulvet. Carl har en søster der tilser ham. Hun tager kontakt til egen læge. De bliver begge enige om, at Carl må være dehydreret og underernæret. Der aftales hjemmehjælp dagligt for at Carl kan komme til kræfter igen. Efter tre dage hvor Carl er blevet mere og mere fraværende kommer hjemmeplejen en dag og finder Carl næsten ukontaktbar. Mens personalet venter på at ambulancen ankommer, måles der et blodtryk på 88/58. Personalet løfter Carls ben over hjertehøjde for at se, om dette har betydning for bevidstheden, men der sker intet og med benene oppe måles det samme 8 af 20

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - blodtryk. Carl har fået en tiltagende gul farve og har måske også feber. Hvad er problemstillingen og hvordan observeres dette? Hvordan løses denne problemstilling både på hospitalet og præhospitalt? Hvilke observationer kunne personalet have foretaget for at forebygge hændelsen en gang til? Hvilke blodprøvesvar kunne være relevante i den givne situation? Fortløbende case, Mave og tarmkanal: Scenarie 1:39 årig mand indlægges på gastroenterologisk afdeling pga. Temperaturforhøjelse, nedsat tarmfunktion, smerter i højre side af abdomen, kvalme og anoreksi gennem de sidste 3 uger. Hustru fortæller at han var hos vagtlæge mandag aften, da han blev voldsom utilpas efter at hun havde trykket ham let på maven i højre side. Smerterne i højre side har nu flyttet sig mere ind omkring navlen og der er ingen slipømhed. Han fremstår høj, tynd, bleg og anæmisk med turvise svedture og kulderystelser. Ultralyd og røntgen af abdomen er i.a, urinstix ligeledes ia.. Blodprøver viser forhøjet crp og orosomukoid er forhøjede, leukocytter er lave. Mistanken rettes mod Morbus Crohn. Han er sengeliggende og små sovende det meste af dagen. Mobiliserer sig kun til og fra toilettet. Spiser yderst sparsomt og er smerteklagende efter aktivitet. Smerterne er lokaliseret til omkring navlen strålende ud i højre side. Under indlæggelsen måles dagligt værdierne: VÆRDIER / MORGEN ONSDAG TORSDAG FREDAG MANE AFTEN MANE AFTEN BT 130/70 132/67 128/68 125/67 126/65 125/60 PULS TEMPERATUR 37,8 38,5 37,5 38,5 37,9 38,8 Det vurderes at patienten er stabil og kan gå hjem på orlov i weekenden. Mandag er der planlagt endoskopi med biopsering. Hvilke kliniske observationer gør du dig? Hvilke kliniske refleksioner gør du dig? Hvad vil du dokumentere? Hvad vil du videregive mundtligt v. konference eller stuegang? Scenarie 2: 9 af 20

17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Patienten afhentes af hustru. Denne ringer ind til afdeling 2 timer senere og melder at manden kommer tilbage. Ved ankomsten er manden tydeligt højfebril, rød, varm, med kolde og blege ekstremiteter. Han er smerteklagende og går let foroverbøjet med armene placeret på maven. Temperaturen måles til 39,5. Hustru fortæller at siden manden ved afhentning bøjede sig ned for at snøre sine sko, har han været tiltagende dårlig. Nye blodprøver viser let stigning i CRP. Tilstanden ses an over natten. Næste morgen er han næsten afebril. Tilstanden er uændret hen over weekenden. Der måles fortsat temperatur mane og aften. Manden klager over oplevelse af feberture. Hvilke kliniske observationer gør du dig? Hvilke kliniske refleksioner gør du dig?, hvad hæfter du dig særligt ved? hvad undrer du dig over? Hvilken faglig viden har du og hvad peger den imod? Hvilke sygeplejehandlinger kunne evt. iværksættes? Hvad vil du dokumentere? Hvad vil du videregive mundtligt v. konference eller stuegang? Scenarie 3: Mandag i forbindelse med klargøring til endoskopi er den 39 årige på badeværelset for at foretage morgen toilette. Her besvimer han kortvarigt og kalder efterfølgende personalet. Han blev i forbindelse med påtagning af rene underbenklæder svært smertepåvirket og utilpas og mistede kortvarigt bevidstheden. Tilbage i sin seng er han rystende og klagende. Han kalder personalet en time senere, han er nu blussende og varm. Temperaturen måles til 40,3, BT 90/40, Puls 87. Nye blodprøver viser nu hastigt stigende CRP og der ordineres akut CT-scanning af abdomen og væsketerapi. Endoskopi udsættes. Hvilke kliniske observationer gør du dig? Hvilke kliniske refleksioner gør du dig?, hvad hæfter du dig særligt ved? hvad undrer du dig over? Hvilken faglig viden har du og hvad peger den imod? Hvad vil du dokumentere? Hvad vil du videregive mundtligt v. konference eller stuegang? Scenarie 4: CT- scanning viser appendicit og der opereres akut. Man må oplægge fra laboraskopisk til åben kirurgi, da blindtarmen er sprængt og peritoneum er inficeret. Der opstartes iv. 3 stof antibiotika behandling på OP. Mand overføres fra opvågning efter 6 timer, da han har været meget smerteplaget. 2 uger efter indlæggelsen udskrives den 39 årige til opfølgning hos egen læge, tbl. Behandling antibioticum og hvile i 3 uger, CRP er nu Hvorfor gik det mon så galt? 10 af 20

18 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Hvilke væsentlige informationer så man bort fra? Hvor alvorlig vurderer du manden tilstand at være i scenarie 3? Udfra hvilke faktorer? Eksempler til træning af at identificere og reflektere over blodprøver: Identificer blodprøvepakke? Hvad fortæller tallene? Identificer blodprøvepakke? Hvad fortæller tallene? P-Lactatdehydrogenase(LDH) P-Kalium P-Alanintrasaminase(ALAT) P-Natrium P-Gamma-Glutamytransferse(GGT) P-Calcium(total) P-Bilirubiner P-Calcium-ion(frit) P-Basisk phosphatase P-Albumin P-Creatinin P-carbamid Pt-stimeret GRF P-carbondioxid(total 11 af 20

19 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Identificer blodprøvepakke? hvad fortæller tallene? Identificer blodprøve pakke? Hvad fortæller tallene? B-elukocytter R-Rheumafaktor B-neutrophilocytter P-Nucleus B-Neutrophilocytter(segment+stav) P-petidylipeptidase B- Metamyelocyteer+meylocytter+promyelocytter B-Lympfhocytter B-Monocytter B-eosionocytter B-basophilocytter Hvilke kliniske observationer vil du forvente at kunne gøre hos en patient med værdierne? Argumenter herfor? Kreatinin: 10 Karbamid: 12 Natrium: 190 Kalium: 9 CK(kreationkinase): 320U/l CK-MB(kreatinkinase-MB): 8 TnT(troponin T): 0,9 Tema 3: Kommunikation og formidling: I forhold til ISBAR sikker kommunikation henvises til hjemmesiden 12 af 20

20 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Her findes komplet og varieret undervisningsmateriale til ISBAR kommunikation, som tilgodeser mange forskellige læringsformer. Materialet indeholder dels teoretisk materiale, film og direkte træningsmateriale. Det anbefales at underviser gør brug heraf. Materialet kan også anvendes som indgang til at tale kommunikation generelt såvel tværsektorielt som i patientkontakten. Herudover bør temaet indeholde relevant teori om læring og formidling, herunder motivation og mestring. Logbog: Som tidligere nævnt anbefales det at deltagerne dagligt opsummere dagens essenser. Dels kan app en book creator anvendes hertil, dels kan app en simple mind anvendes. Til de blødere temaer kan nedenstående logbogs side evt. bruges logbogs ark på næste side. 1. Interessante ting blandt det der kom frem i dag, som du især bed mærke i: a. b. c. 2. Ting som du vurderer vil passe godt på din praksis: a. b. c. 3. Viden du har brug for at blive opdateret på eller ting du fremover vil gøre? Noget du vil sætte særlig fokus på inden næste modul: Helt konkret hvad og hvornår? Skriv ned og fortæl din sidemand om det: 13 af 20

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Pleje af den svært overvægtige borger. 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet

Pleje af den svært overvægtige borger. 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Uddannelsens titel: Pleje af den svært overvægtige borger Inspirationsmaterialet er udviklet af: Heidi Larsen og Nis Kaasby Århus Social- og Sundhedsskole, Olof Palmes Allé 35, 8200 Århus N, Tlf 8741 2626

Læs mere

STUDIEPLAN FOR MODUL 12 STUDERENDE. Studietilbud, hvad og hvordan!

STUDIEPLAN FOR MODUL 12 STUDERENDE. Studietilbud, hvad og hvordan! FAM STUDIEPLAN FOR MODUL 12 STUDERENDE Studietilbud, hvad og hvordan! FAM OUH Odense Universitetshospital Udarbejdet af: Tenna Kjær April 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i Fælles Akut Modtagelse Svendborg RØD Resuscitation Team Fast vagt 0 min ORANGE Haster Læge+spl Monitorering 10 min GUL Haster mindre Spl(læge) Tilses 60 min

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 46874 Udviklet af: Asta Nielsen Lene Mackenhauer Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglund alle 8 Gjesinglund alle 8 6715 Esbjerg

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Modulbeskrivelse Modul 11 Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG

Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG v1.1 august 2015 Ændring d. 18. august 2015: To tilstande på servicelovsområdet var ved en fejl udgået. Det drejer sig om Tilegne sig færdigheder og problemløsning.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print Dette materiale er en del af e-learningkurset Modtagelse og behandling af akut syg patient, udarbejdet af DIMS og E-learningenheden i samarbejde

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, Øre-Næse-Hals Afdelingen., Nørrebrogade 44, bygning 10, 1. sal. Afdeling H består at et sengeafsnit og et operationsafsnit

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose

Smerter hos gravide. Anders Thomsen. Niels Uldbjerg. 4 hyppige årsager. 4 alvorlige årsager. Plukkeveer Bækkenløsning Fibromnekrose Smerter hos gravide Niels Uldbjerg Typisk > uge 22 +0 Smerter (Blødning) Hypertoni, irritabel Typisk uge 15 25 Distinkt øm plukkeveer 24 10 2014 Smerter hos gravide 4 Lokalisation Peritoneal reaktion When

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Plastisk Organiske Grupper

Plastisk Organiske Grupper Plastisk Organiske Grupper Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center, Universitetsklinik for innovative patientforløb annette.meyer.balle@midt.rm.dk Et redskab

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere