Inspirationsmateriale til undervisning
|
|
- Lene Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning * Klinisk observation, refleksion og handling (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Mechelina Rødtness Dreyer (Udviklerens navn) * Århus Social og sundhedsskole (Institution) * Nis Kaasby (Udviklerens navn) * Århus Social og sundhedsskole (Institution) * Olof Palmesalle 35 (Vej og nr.) * Olof Palmesalle 35 (Vej og nr.) * 8200 (Postnr.) * Århus N (By el. distrikt) * 8200 (Postnr.) * Århus N (By el. distrikt) November 2013
2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tlf.: * Tlf.: * November 2013
3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Vis dem! Arbejdsfunktioner Sundhedsvæsnet bevæger sig i retning af specialisering, og derfor er det ganske naturligt, at sygeplejen følger udviklingen. Der er tilkommet sygeplejen en række nye arbejdsopgaver og det medfører, et klart behov for efter- og videreuddannelse af bl.a. social og sundhedsassistenter. I takt med at sygeplejerskerne i højere grad varetager specialist opgaver, koordinerings og udviklingsopgaver, øges behovet for at social- og sundhedsassistenter varetager den holistiske sygepleje omkring den enkelte patient. Dette bevæger social- og sundhedsassistentens kernefaglighed mod multikompleks observations- og sygeplejeopgaver. Sundhedspolitisk er der fokus på effektivisering og optimering af sundhedsvæsnet. Der sker opgaveglidning mellem regioner og kommuner, således at langt flere og komplekse opgaver skal håndteres i primærsektor. Dette højner kompleksiteten i sekundærsektoren. Accelererede patientforløb, kortere indlæggelsestid, mere komplekse udskrivelser og indlæggelse af langt flere plejekrævende og komplekse patienter skærper kravene til socialog sundhedsassistentens virksomhedsfelt i sekundær sektoren. Jf. rapporten juni 2012: Social og sundhedsassistenten i det somatiske sygehusvæsen, er konsekvensen bl.a. at den enkelte assistent skal være i stand til selvstændigt og selvledende, at varetage helhedsplejen af de mindre akutte patienter. Dette skærper kravene til assistenten i helhed og i særdeleshed i forhold til: klinisk observation klinisk refleksion og Intervention/handling. Nærværende uddannelse er udviklet med henblik på at klæde social og sundhedsassistenten ansat på hertil. Deltagerforudsætninger Uddannelsen retter sig især mod social- og sundhedsassistenter på sygehusene på såvel medicinske som kirurgiske afsnit. Det anbefales at gennemføre uddannelsen medicinadministration i forbindelse med klinisk observation, da medicin ikke indgår i uddannelsen. Uddannelsen kan også være relevant for social- og sundhedsassistenter med tværgående funktioner i det nære sundhedsvæsen især forhold til tidlig opsporing af sygdomstegn samt pleje og behandling af den postoperative patient. Overordnet anbefales det, at der så vidt muligt samles kursister fra samme sektor på det enkelte hold, da vægtningen af de enkelte temaer eller tuningen i kompleksiteten vil være forskellig afhængig af hvilken 1 af 20
4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - sektor deltagerne kommer fra. F.eks. vil det være naturligt at arbejde med TOBS i stedet for TOKS og udelade emnet omkring stuegang, såfremt deltagerne kommer fra primær sektor, ligesom emnet blodprøveanalyser bør tones anderledes for deltagere fra primær sektor. Nærværende inspirationsmateriale er udviklet med henblik på deltagere fra sygehussektoren. Derfor bør der også anvendes andre cases, såfremt deltagerne kommer fra primærsektor. Struktur Med henblik på at højne transfer anbefales det at uddannelsen tilrettelægges som splitforløb med 3 moduler. Modul 1: 10 dage, Modul2: 5 dage, Modul 3: 5 dage. Således at deltagerne har mulighed for med jævne mellemrum at komme tilbage til praksis og afprøve ny viden og tilgange. Det giver også muligheden for at søge nye udfordringer, som underviser og kursister på kurset kan forsøge at løse i fællesskab. Ligeledes med henblik på transfer, opfordres der til, at uddannelsesinstitutionen etablerer et samarbejde med nærmeste University College i forhold til at kunne arbejde i færdighedslaboratorium under dele af forløbet, såfremt skolen ikke selv råder over et sådan. Da der på det enkelte hold vil være variation i deltager forudsætninger og interessefelter, anbefales det her, at underviseren tilrettelægger undervisningen således, at deltagernes forudsætninger sættes aktivt i spil, på en sådan måde, at det øger dynamik og videndeling på tværs. For at styrke forståelsen af sammenhæng mellem observation, viden om anatomi og fysiologi, patologi, blodprøver, intervention og videregivelse af information, anbefales det at disse temaer sammenlæses indenfor hvert organsystem. Dette er vist i figuren nedefor: 2 af 20
5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Kliniske observationer Anatomi og fysiologi Sygdomslære Vitale værdier Blodprøver og tolkning Simulationstræning: Refleksion og intervention Dokumentation Videregivelse af information Organsystemerne kan hensigtsmæssigt gennemarbejdes i den overordnede struktur som ABCDE-principperne udgør. ABCDE-principperne anbefales suppleret med organsystemerne: nyre og urinveje, mave- og tarmkanal. 2. Ideer til tilrettelæggelse Det kliniske blik, refleksion og handling trænes indenfor hvert område via simpel simulation (cases), der belyser de hyppigst forekomne tilstande og komplikationer. Det anbefales at hvert tema indeholder relevant instrumentel træning fx påsætning af dioder til EKG, seponering af dræn, lytning af respiration. Selvstændigt udvælges temaerne til fordybelse: Evidens og kvalitet, fagterminologi og faglig argumentation, formidling, tværsektorielt samarbejde, TOKS( eller det scoringsværktøj der er aktuelt i regionen), Smerter, blodprøver, postoperativ pleje. Disse placeres på halve til hele fordybelses-dage. Kurset kan med fordel afsluttes med en hel dag i færdighedslaboratorium og en selv-test der er opbygget af en bred vifte af cases. Se forslag til skema under Opgaver og undervisningsmateriale. Har uddannelsesinstitutionen Ipads til rådighed, opfordres der til at disse indgår som didaktisk værktøj i forhold til selvstændig videnssøgning, 3-D visning af organsystemer, celler mv. samt individuel udarbejdelse af opsummering af temaets højdepunkter, disse 2 af 20
6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - kan deles i konference eller dropbox. Denne opsummering kan være i fri form bestemt af den enkelte kursist, den kan være refleksiv ud fra et logbogs princip eller skema. Se under: Opgaver og undervisningsmaterialer: Logbog. Endelig kan logbogen være lærestyret i forhold til observationer, fagterminologi, relevante blodprøver og intervention. Der er fordele og ulemper ved de forskellige former og det anbefales derfor, at der vælges den form der tilgodeser dagens stof bedst. Temaer Klinisk observation er omdrejningspunktet og dermed også afgrænsning for samtlige temaer. Temaerne tjener derved hinanden som interessefællesskab og bør gennem uddannelsen i stigende grad sammenlæses og bygge op til afslutning i simulationslaboratoriet og selvtest. Dog vil en introduktion til det teoretiske fundament for klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin, evidens, kvalitet, dokumentation og fagligargumentation være nødvendig og anbefales placeret først i uddannelsen. Tema 1: Klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin Tema 2: Klinisk observation i tilknytning til organsystemer Tema 3: Kommunikation og formidling i relation til klinisk observation Tema 1: Klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin: I dette tema skal deltagerne udbygge sin grundlæggende forståelse af klinisk observation, sygeplejeprocessen, evidens og det kliniske blik. Temaet indledes med oplæg om kvalitet, evidens og retningslinier på metaplan. Det anbefales at klinisk observation som metode benytter Kari Martinsens den personorienterede professionalitet som beskrevet i Øjet og kaldet som referenceramme. Kari Martinsen beskriver her den uafvendelige bevægelse mellem det sanselige og fagfaglige i sygeplejen, bevægelsen mellem at registrere alle signaler fra patienten med sine sanser og dernæst træde et skridt tilbage og kritisk reflektere med sin fagfaglige viden med henblik på at optimere pleje og behandling. Dette arbejde suppleres med sygeplejeprocessen som beskrevet i kapitel 4: Basisbog i sygepleje, krop og velvære. Herunder arbejdes der med praktiske værktøjer som SMARThuskelisten og TOKS. Temaet afrundes med at afdække dilemmaer i forhold til de bearbejdede perspektiver. 1.a) Definition, kvalitet, evidens og retningslinjer. Herunder fordele og dilemmaer ved standardisering og skemaer 1.b) Social- og sundhedsassistentens kernefaglighed herunder sygeplejefaglig refleksion og sygeplejeprocessen som redskaber til kvalitet 1.c) Sygeplejefaglig dokumentation i metaperspektiv, herunder kvalitetskrav til mål, handling og evaluering 2 af 20
7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1.d) Dilemmaer Tema 2: Klinisk observation i forhold til organsystemerne der knytter sig til ABCDE-principper og Nyre-og urinveje, Mave- og tarmkanal, postoperativ og sår, smerter: 2.a) Anatomi og fysiologi 2.b) Blodprøver og vitale værdier 2.c) Sygdomslære, manifestation og intervention 2.d) Dokumentation og videregivelse af information Dette tema er et fordybelses tema. Hvor deltagerne skal ledes tilbage til den kliniske observations basisviden på celleplan, i forhold til organsystemernes opbygning og fysiologi. For derved at opnå øget indsigt i sygdomsmekanismer og manifestationer. Her igennem udvikle et skærpet klinisk blik i forhold til at observere komplekse sammenhænge, identificere afvigelser og udlede adækvate sygplejehandlinger (se figur under: Opgaver og undervisningsmaterialer: klinisk observationer i forhold til organsystemer). Det er tilstræbt at organsystemet indledes med oplevelsesorienteret didaktik, gennem foretagelse af praktiske kliniske observationer. Eksempelvis høre respirationslyde m. stetoskop eller fra internettet, tælle respirationsfrekvens, længde og dybde, mundtligt uddybe yderlige kliniske observationer mv. Dette med henblik på at sætte deltagernes forhåndsviden i spil, få øje på mulige fordybelsesområder og hele tiden tydeliggøre det tunge teoretiske arbejdes relevans for disciplinen. Anatomi og fysiologi delen kan med fordel tilrettelægges som faglig læsning. Til dette formål findes: Anatomi og fysiologi : Munksgaard serien hånden på Hjertet velegnet, da afsnittene er komprimerede på et passende komplekst niveau. Hvis der er mulighed for at udlevere Ipads til deltagerne kan læsningen suppleres med 3D gennemgange af organsystemerne i applikationer såsom: Organs, Open Heart og 3D-Brain.Ydermere kan deltagerne med applikationen: Book creator med billeder og tekst eller applikationen Mind mapping udarbejde en opsummering, som kan deles i konference, dropboks eller lignende. Organsystemerne afsluttes med simpel simulationstræning eksempelvis i form af casearbejde indenfor de hyppigste manifestationer. I forhold til arbejdet med blodprøve indikation og tolkning kan henvises til bogen: Blodprøver: Fahmy, Peter og Knudsen, Troels Bygum. Suppleret med referenceværdierne. Der er i skemaet lagt op til 1 dags fordybelse i blodprøver. Her er påtænkt undervisning i prøvetyper, væske og elektrolytbalance, fejlkilder og håndtering. Desuden anlæggelse, pleje og seponering af iv adgange. Smertebehandling gennemgås med henblik på at klæde deltagerne på til at skelne mellem nociceptive: viscerale og somatiske samt neurogene smerter. Kende den farmakologiske behandling, herunder smertepumper, optage smerteanamnese og yde nonfarmakologisk behandling til smertepatienter. 2 af 20
8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Sår og postoperativ optræder som selvstændigt emne og tænkes som fordybelse i observation af sår og cicatrice, dræntyper, indtagelse og udskillelse, fysiologisk stress, almen tilstand herunder identifikation af tegn på komplikationer. Ydermere arbejdes der her med dræntyper, observation og seponering heraf. Tema 3: Kommunikation og formidling 3.a) Fagterminologi og fagligargumentation 3.b) Videregivelse af information: Tværfagligt herunder tuegang ISBAR sikker kommunikation Indlæggelse og udskrivelse, herunder tværsektorielt Dokumentation 3.c) Sundhedspædagogiske værktøjer i samarbejdet med patienten Temaet har til hensigt at øge deltagernes opmærksomhed på samt styrke overlevering af information med henblik på at optimere patientforløbet i den direkte kommunikation med patient og pårørende samt med interne og eksterne samarbejdspartnere. Herved også at skærpe deltagernes opmærksomhed på forebygge bias og fejlkilder. Dette tilstræbes opnået gennem eksplicit arbejde med sundhedspædagogisk tænkning og værktøjer, fagterminologi og faglig argumentation, stuegang som sygeplejefaglig disciplin, ISBAR kommunikationsværktøj og dokumentation. Det sundhedspædagogiske værdisystem anlægges som grundholdning i dette tema. I temaet må der arbejdes med dilemmaer i forhold til den naturvidenskabelige diskurs og den sundhedspædagogiske diskurs, for at skærpe deltagerens opmærksomhed på arbejdspladskultur, fejlkilder og dets betydning for borgerens mestrings muligheder. 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Tema 1: Klinisk observation som sygeplejefaglig disciplin kan illustreres som vist på næste side. Figuren kan tjene som omdrejningspunkt for temaet. Herudfra kan drages paralleller til gennemgang af Den personorienterede professionalitet såvel som arbejdet med evidens og kvalitet i forhold til klinisk observation og TOKS. 3 af 20
9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Airways Nyre/Urinveje Breathing SE Mave /tarmkanal HØR LUGT FØL MÅL REFLEK TER Cirkulation Enviroment Disability Tema 2: Klinisk observation i forhold til organssystemer: Det bør tilstræbes at den simple simulationstræning tilrettelægges med så afvekslende arbejdsformer som muligt. Det er oplagt at styrke transfer ved at sætte deltagernes egne praksisfortællinger i spil. En opgave i splitperioden kunne være at nedskrive en anonymiseret case med relevante data. Sideløbende hermed kan der anvendes underviser skrevne cases. Variation i den simple simulationstræning kan tilstræbes ved at der i en vekselvirkning gøres brug af: Traditionelle cases Fortløbende cases Øjebliks data: Blodprøvesvar Vitale værdier Skop - læsning Urinstix Beskrivelse af udskillelser, mængde, farve, lugt mv. Beskrivelse af dræn 2 af 20
10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - hvilke kliniske observationer forventer du at kunne gøre? Billedmateriale hvad ser du? Refleksions kort mv. Det anbefales, at de enkelte materialer anvendes fleksibelt. Hermed menes at deltagerne bevæger sig flere veje. Samler data/kliniske observationer fra en case. Udleder forventelige kliniske observationer udfra data, udleder hvilke blodprøver der er relevante udfra observationer og udleder forventelige observationer udfra blodprøvesvar. I de fortløbende cases kan arbejdes såvel forlæns som baglæns, altså gå fra situationsbeskrivelse til at udlede observationer og gå fra enkelte scenarier tilbage til hvad der mon er gået forud og har indikeret at dette var under opsejling. Nedenfor forefindes eksempel på skema samt overbliks billede af teori patologi og kliniske manifestationer. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Klinisk observation Definition Evidens Kvalitet Kliniske retningsliner Vitale værdier Score og observations hyppighed Kliniske obs. Anatomi og fysiologi Sygdomslære Vitale værdier TOKS Airways Breathing Fagterminologi/ - argumentation Kompetencer og kernefaglighed Stuegang: Faglig refleksion og sygeplejeprocessen Kompetencer, forberedelse, rolle og indhold Blodprøver Simpel simulationstræning Dokumentation Videregivelse af information Dokumentation: Optagelse af sygeplejeanamnese Dokumentation Dag 6 Dag 7 Dag 8 Dag 9 Dag 10 Cirkulation Cirkulation Blodprøver Disability Disability herunder Herunder fysiologisk Elektrolytbalance stress Sepsis, Hjerte- Enviroment stop, shock Dag 11 Dag 12 Dag 13 Dag 14 Dag 15 Nyre og urinveje Mave og tarmkanal Smertebehandling Sår og Postoperativ Sår og postoperativ 3 af 20
11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Tværsektorielt Samarbejde Dag 16 Dag 17 Dag 18 Dag 19 Dag 20 Tværsektorielt Reaktioner på Færdighedslaboratorium Selvtest Formidling samarbejde indlæggelse Udskrivelse Kommunikation/ Formidling Kommunikation/ formidling Evaluering 4 af 20
12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Airway Anatomi og fysiologi af øvre luftveje. Årsager/patologi: Obstruktion af luftveje pga. fremmedlegeme, blødning, hævelse eller obstruktiv søvnapnø etc. Klinisk observation: Forståelse af inspiratoriske og ekspiratoriske mislyde, hypoxi, sikring af frie luftveje. Breathing Anatomi og fysiologi af lungerne. Årsager/patologi: Pneumoni, KOL, astma, cancer, lungestase, forgiftning etc. Klinisk observation: respirationsfrekvens, dybde, hypoxi, O 2, CO 2, arteriel blodgasanalyse cyanose, lungedræn, pleuradræn. Cirkulation Anatomi og hjertet, det store og det lille kredsløb. Årsager/patologi: dehydratio, hjertesvigt, iskæmi, blodprop, aneurisme, sepsis, shock, hjertestop etc. Klinisk observation: Puls frekvens, kraftig/svag, hjerterytme, arytmi, EKG, symptomatisk overblik af hydreringsniveau, blodprøver. Disability Gennemgang af nervesystemets opbygning. Årsager/patologi: Epilepsi, apopleksi, TCI, forgiftninger, infektion, delirium etc. Klinisk observation: Bevidsthedsniveau, GCS, delirium, pupilreaktion, blodsukkerværdier, fysiologisk stress. Exposure observationer af hele kroppen. Årsager/patlogi: respirationssvigt, kredsløbssvigt, nyreinsufficiens, koagulationsforstyrrelser, infektion, blødning etc.. Klinisk observation: Blødning, sårtyper, hævelse, hudens farve og perspiration, obstipation, melæna, dræntyper. Mave- /tarmkanal anatomi og fyiologi Nyre-/urinveje anatomi og fysiologi Årsager/patologi: appendicit, ulcus, tumorer,ilius, pancreatit, hepatitis, galdesten, infektion Årsager/patologi: Urinretention, Nyreinsufficiens, nyresvigt, infektion, forgifgtning, blødning Klinisk observation: Smerter, kvalme, Udskillelser: Hyppighed, mængde, konsistens, farve, lugt,flatus, tarmlyde, hud, temperatur Klinisk observation: Mængde, hyppighed, haematuri, galdefarvet, uklar, lugt,temperatur, hud,stix, smerter 5 af 20
13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Smerter Smertefysiologi Årsager/patologi Klinisk observation: Smertetyper, lokalisation, hyppighed, varighed, udløsning, VAS-scala Postoperative og sår: Bygger videre på den erhvervede viden om anatomi og fysiologi Årsager/patologi: Kirurgiske indgreb, cirkulatorisk betinget Klinisk observation: Cikatrise, vitale værdier, temperatur, hud, dræntyper, udskillelser, kompression, sårfaser, varme, rødme, ødem, funktion, smerter Der findes traditionelle velskrevne online cases på: indenfor: Apoplexia Cerebri Astma Delirium Diabetes Dvt Kol Petrokantær fraktur Pneumoni Casene indeholder relevante data og beskrivelse, blodprøvesvar samt relevante undersøgelsesresultater etc. Røntgenbilleder, scanningsbiller mv. Adgang hertil kræver, at der indkøbes et eksemplar af bogen Anatomi og fysiologi: Falkenberg og Bojsen-Møller. På næste side er udarbejdet en lille samling refleksionskort. Disse kan anvendes på et utal af måder, bl.a. som energizer vha. Cooperativ Learning-øvelsen fang en makker for at få lidt krop og bevægelse med. Eksempel på træning i vitale værdier og læsning af skop Applikationen IvitalSigns bruges hertil. Der vælges forskellige scenarier: I., II, og III. Grads AV blok, ventrikkel flimmer mv. som oploades på Whiteboard. Herudfra foretages refleksioner: Hvad ser vi? Hvordan spiller værdierne sammen? Hvad ved vi? Træningen kan også indbygges i en fortløbende case, hvor ex. En postoperativ patient rammes af en trombose, eller blødning. 6 af 20
14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Eksmepler på refleksionskort: Cirkulation Mand medio 50 indlægges Obs DVT højre lår. Hvilke sympotmer forventer du at finde? ( lår, underben, hud, ansigtsudtry, temperaturk etc.) Cirkulation Mand ultimo 60 indlægges med hjerteinsufficiens efter 2 tidliger AMI'er Hvilke kliniske observationer forventer du at kunne gøre dig? ( respiration, lunger, ekstremiteter, BT, Puls, hud) Nyre og urinveje Kvinde primo 70 indlægges på nefrologisk afdeling med glomerulusnephritis, som har medført proteinuri. Hvilke klinisk observationer forventer du at kunne gøre? ( fødder, underben, urin, temperatur, hud blodprøver, mv.) Mave og tarmkanal Kvinde først i tyverne indlægges akut efter udenlandsrejse obs. Hepatitis Hvilke kliniske observationer forventer du at finde? (hud, temperatur, blodprøver, smerter, udskillelser mv.) Mave og tarmkanal Kvinde midt i 30'erne indlægges obs galdestensanfald Hvilke kliniske observationer forventer du at kunne gøre? ( Smerteoplevelse, udskillelser, temperatur, hud, blodprøver) Respiration Mand primo 70 med kendt KOL er indlagt med pneumoni og sat i iv. antibiotikabehandling for 48 timer siden med god effekt. Hvilke kliniske observationer forventer du at finde? ( Respiration, temperatur, puls, blodprøver, hud, smerter) 7 af 20
15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Airway Nina Espersen er indlagt efter et uheld på hendes knallert. Han blev indlagt som traumepatient for to dage siden. Nina er 61 år og har ikke tidligere været indlagt. Hun har multiple costaefrakturer, brud på højre humerus og to komplicerede brud i bækkenet. Efter et kort ophold på akutmodtageafsnittet, hvor hun er startet i massiv smertebehandling overføres hun til ortopædkirurgisk afdeling. Her bliver hun tiltagende dårlig med høj puls, faldende blodtryk, høj feber, stigende laktat og svækket kontaktniveau. Man vælger at køre hende i CT-scanneren pga. mistanke om infektion i abdomen eller lungerne. I scanneren bliver patienten svært kontaktbar, men man vælger at gennemføre scanningen alligevel. Da patienten tilses efter scanningen findes der manglende vejrtrækning og puls. Der indledes livreddende førstehjælp og Nina Espersen genoplives efterfølgende. Man suger trachealt store mængder opkast op fra luftvejene. Hvad skete der i situationen? Hvorfor skete dette og hvad er observationerne? Hvordan forebygges aspiration til lungerne? Breathing Åge Pedersen på 71 år blev i sidste uge indlagt med KOL i eksacerbation. De første to dage fik han NIV-behandling hele døgnet. Nu er han i bedring og får nogle pauser fra NIV-behandling, når han spiser og bliver vasket. Nu er hans CO2-niveau efterhånden så godt som efter pauserne, at han kun får behøver at få NIV om natten. Seks gange dagligt giver sygeplejersken CPAP til Åge. Her trækker han vejret gennem CPAP-masken i et par minutter og hoster godt igennem bagefter. Åge Pedersen forventes også at kunne undvære NIV-behandling om natten i løbet af et par dage. Hvordan påvirkes kroppen af en CO2-ophobning? Hvordan observeres og monitoreres dette? Hvad er forskellen på CPAP og NIV og hvad er indikationerne? Cirkulation Carl Henningsen har igennem hele livet haft et massivt alkohol misbrug. Han klarer sig i godt i eget hjem med hjælp til rengøring, men har de sidste dage været mere og mere fraværende. Han har svært ved at rejse sig fordi han bliver voldsomt svimmel og har flere gange faldet om på gulvet. Carl har en søster der tilser ham. Hun tager kontakt til egen læge. De bliver begge enige om, at Carl må være dehydreret og underernæret. Der aftales hjemmehjælp dagligt for at Carl kan komme til kræfter igen. Efter tre dage hvor Carl er blevet mere og mere fraværende kommer hjemmeplejen en dag og finder Carl næsten ukontaktbar. Mens personalet venter på at ambulancen ankommer, måles der et blodtryk på 88/58. Personalet løfter Carls ben over hjertehøjde for at se, om dette har betydning for bevidstheden, men der sker intet og med benene oppe måles det samme 8 af 20
16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - blodtryk. Carl har fået en tiltagende gul farve og har måske også feber. Hvad er problemstillingen og hvordan observeres dette? Hvordan løses denne problemstilling både på hospitalet og præhospitalt? Hvilke observationer kunne personalet have foretaget for at forebygge hændelsen en gang til? Hvilke blodprøvesvar kunne være relevante i den givne situation? Fortløbende case, Mave og tarmkanal: Scenarie 1:39 årig mand indlægges på gastroenterologisk afdeling pga. Temperaturforhøjelse, nedsat tarmfunktion, smerter i højre side af abdomen, kvalme og anoreksi gennem de sidste 3 uger. Hustru fortæller at han var hos vagtlæge mandag aften, da han blev voldsom utilpas efter at hun havde trykket ham let på maven i højre side. Smerterne i højre side har nu flyttet sig mere ind omkring navlen og der er ingen slipømhed. Han fremstår høj, tynd, bleg og anæmisk med turvise svedture og kulderystelser. Ultralyd og røntgen af abdomen er i.a, urinstix ligeledes ia.. Blodprøver viser forhøjet crp og orosomukoid er forhøjede, leukocytter er lave. Mistanken rettes mod Morbus Crohn. Han er sengeliggende og små sovende det meste af dagen. Mobiliserer sig kun til og fra toilettet. Spiser yderst sparsomt og er smerteklagende efter aktivitet. Smerterne er lokaliseret til omkring navlen strålende ud i højre side. Under indlæggelsen måles dagligt værdierne: VÆRDIER / MORGEN ONSDAG TORSDAG FREDAG MANE AFTEN MANE AFTEN BT 130/70 132/67 128/68 125/67 126/65 125/60 PULS TEMPERATUR 37,8 38,5 37,5 38,5 37,9 38,8 Det vurderes at patienten er stabil og kan gå hjem på orlov i weekenden. Mandag er der planlagt endoskopi med biopsering. Hvilke kliniske observationer gør du dig? Hvilke kliniske refleksioner gør du dig? Hvad vil du dokumentere? Hvad vil du videregive mundtligt v. konference eller stuegang? Scenarie 2: 9 af 20
17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Patienten afhentes af hustru. Denne ringer ind til afdeling 2 timer senere og melder at manden kommer tilbage. Ved ankomsten er manden tydeligt højfebril, rød, varm, med kolde og blege ekstremiteter. Han er smerteklagende og går let foroverbøjet med armene placeret på maven. Temperaturen måles til 39,5. Hustru fortæller at siden manden ved afhentning bøjede sig ned for at snøre sine sko, har han været tiltagende dårlig. Nye blodprøver viser let stigning i CRP. Tilstanden ses an over natten. Næste morgen er han næsten afebril. Tilstanden er uændret hen over weekenden. Der måles fortsat temperatur mane og aften. Manden klager over oplevelse af feberture. Hvilke kliniske observationer gør du dig? Hvilke kliniske refleksioner gør du dig?, hvad hæfter du dig særligt ved? hvad undrer du dig over? Hvilken faglig viden har du og hvad peger den imod? Hvilke sygeplejehandlinger kunne evt. iværksættes? Hvad vil du dokumentere? Hvad vil du videregive mundtligt v. konference eller stuegang? Scenarie 3: Mandag i forbindelse med klargøring til endoskopi er den 39 årige på badeværelset for at foretage morgen toilette. Her besvimer han kortvarigt og kalder efterfølgende personalet. Han blev i forbindelse med påtagning af rene underbenklæder svært smertepåvirket og utilpas og mistede kortvarigt bevidstheden. Tilbage i sin seng er han rystende og klagende. Han kalder personalet en time senere, han er nu blussende og varm. Temperaturen måles til 40,3, BT 90/40, Puls 87. Nye blodprøver viser nu hastigt stigende CRP og der ordineres akut CT-scanning af abdomen og væsketerapi. Endoskopi udsættes. Hvilke kliniske observationer gør du dig? Hvilke kliniske refleksioner gør du dig?, hvad hæfter du dig særligt ved? hvad undrer du dig over? Hvilken faglig viden har du og hvad peger den imod? Hvad vil du dokumentere? Hvad vil du videregive mundtligt v. konference eller stuegang? Scenarie 4: CT- scanning viser appendicit og der opereres akut. Man må oplægge fra laboraskopisk til åben kirurgi, da blindtarmen er sprængt og peritoneum er inficeret. Der opstartes iv. 3 stof antibiotika behandling på OP. Mand overføres fra opvågning efter 6 timer, da han har været meget smerteplaget. 2 uger efter indlæggelsen udskrives den 39 årige til opfølgning hos egen læge, tbl. Behandling antibioticum og hvile i 3 uger, CRP er nu Hvorfor gik det mon så galt? 10 af 20
18 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Hvilke væsentlige informationer så man bort fra? Hvor alvorlig vurderer du manden tilstand at være i scenarie 3? Udfra hvilke faktorer? Eksempler til træning af at identificere og reflektere over blodprøver: Identificer blodprøvepakke? Hvad fortæller tallene? Identificer blodprøvepakke? Hvad fortæller tallene? P-Lactatdehydrogenase(LDH) P-Kalium P-Alanintrasaminase(ALAT) P-Natrium P-Gamma-Glutamytransferse(GGT) P-Calcium(total) P-Bilirubiner P-Calcium-ion(frit) P-Basisk phosphatase P-Albumin P-Creatinin P-carbamid Pt-stimeret GRF P-carbondioxid(total 11 af 20
19 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Identificer blodprøvepakke? hvad fortæller tallene? Identificer blodprøve pakke? Hvad fortæller tallene? B-elukocytter R-Rheumafaktor B-neutrophilocytter P-Nucleus B-Neutrophilocytter(segment+stav) P-petidylipeptidase B- Metamyelocyteer+meylocytter+promyelocytter B-Lympfhocytter B-Monocytter B-eosionocytter B-basophilocytter Hvilke kliniske observationer vil du forvente at kunne gøre hos en patient med værdierne? Argumenter herfor? Kreatinin: 10 Karbamid: 12 Natrium: 190 Kalium: 9 CK(kreationkinase): 320U/l CK-MB(kreatinkinase-MB): 8 TnT(troponin T): 0,9 Tema 3: Kommunikation og formidling: I forhold til ISBAR sikker kommunikation henvises til hjemmesiden 12 af 20
20 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Her findes komplet og varieret undervisningsmateriale til ISBAR kommunikation, som tilgodeser mange forskellige læringsformer. Materialet indeholder dels teoretisk materiale, film og direkte træningsmateriale. Det anbefales at underviser gør brug heraf. Materialet kan også anvendes som indgang til at tale kommunikation generelt såvel tværsektorielt som i patientkontakten. Herudover bør temaet indeholde relevant teori om læring og formidling, herunder motivation og mestring. Logbog: Som tidligere nævnt anbefales det at deltagerne dagligt opsummere dagens essenser. Dels kan app en book creator anvendes hertil, dels kan app en simple mind anvendes. Til de blødere temaer kan nedenstående logbogs side evt. bruges logbogs ark på næste side. 1. Interessante ting blandt det der kom frem i dag, som du især bed mærke i: a. b. c. 2. Ting som du vurderer vil passe godt på din praksis: a. b. c. 3. Viden du har brug for at blive opdateret på eller ting du fremover vil gøre? Noget du vil sætte særlig fokus på inden næste modul: Helt konkret hvad og hvornår? Skriv ned og fortæl din sidemand om det: 13 af 20
Inspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereAkuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!
Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mere1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre
Læs mereOvergangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.
Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,
Læs mereEfter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:
Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte
Læs mereNordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?
Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn
Læs mereMulige læresituationer på modul 2.1
Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes
Læs mereØget arbejdsglæde og større kvalitet
FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereTOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
TOBS - Instruks Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom Formål: TOBS skal medvirke til at øge kvaliteten af observationer og pleje af borgeren kommunikation med praktiserende læge og andre samarbejdspartnere
Læs mereBESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD
GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår, Det kliniske undervisningssteds
Læs mere12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20
12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger
Læs mereUndervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul
Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.
Læs mereFælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som
Læs mereSygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)
Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål
Læs mereNeurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus
Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser.
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereEksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550. Kliniske læresituationer
Sydvestjysk Sygehus Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte for modul 12 sygeplejestuderende Hæmodialysen 550 Kliniske læresituationer Læringsudbytte 1. At søge, sortere, tilegne
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Medvirken til pleje af borger med KOL 40121 Udviklet af: Anne Rasmussen Ole Hatting SOSU-skolen - Nykøbing Falster SOSU-skolen - Nykøbing Falster Fejøgade 1, 3. sal
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sårbehandling, behandlingskrævende sår 43461 Juli 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Læs mereSTUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.
STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereLæringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken
Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken Afdeling 261 Kirurgisk gruppe Læringsudbytte Eksempler på læresituationer Studerendes noter 1. Selvstændigt
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs merefor sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse
Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereModul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet
Læs mereUddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4
Uddannelses for modul 1, 2 og 4 gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4 1 UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE PÅ MODUL 1: Tema: sygepleje, fag og profession.
Læs mereSundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.
Dokument Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe for akut udekørende besøg Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: 3.6.16/1.7.17 Type
Læs mereUdarbejdet af: Praktikvejledere, kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, Afdeling E. AUH. Marts 2013. 1
Hjælpeskema til beskrivelse og planlægning af praktikforløbet for social og sundhedsassistentelever i somatisk praktik på Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital NBG/THG Udarbejdet af:
Læs mereBeskrivelse af praktiksted
Beskrivelse af praktiksted Sygehus: Nykøbing F Afdeling: Medicinsk Afsnit for lungesygdomme Opfyldelse af EU s anerkendelsesdirektiv: a) Almen medicin og medicinske specialer Kontaktperson og stillingsbetegnelse:
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereModul 3 Somatisk sygdom og lidelse
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse
Læs mereNår mono- og tværfaglig udvikling går hånd i hånd. Udviklingssygeplejerske Nanette Braae Jensen
Når mono- og tværfaglig udvikling går hånd i hånd Udviklingssygeplejerske Nanette Braae Jensen Infektionsmedicinsk Afdeling Q, OUH Stuegang. Styrket mono og tværfaglighed gennem kontinuerligt organisatorisk
Læs mereModul 10 er struktureret omkring fire sygeplejefaglige temaer
Modul 10 er struktureret omkring fire sygeplejefaglige temaer Tema 1 (ca. 2 uger) Tema 2 (ca. 2 uger) Tema 3 (ca. 1 uge) Tema 4 (ca. 5 uger) Mennesker der er kritisk syge Mennesker der bliver akut, livstruende
Læs mereTværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri
Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: 28.01.2011 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereSTUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger
STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger 1 Studieperioder på modul 2. Modul 2 består af 2 studieperioder hvor tilstedeværelsestiden på afdelingen
Læs mereForslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37
Uge 1 kalender uge 5/35 Uge 2 kalender uge 6/36 Forslag til ugeplan 6. semester H56 Uge 3 kalender uge 7/37 Uge 4 kalender uge 8/38 Uge 5 kalender uge 9/39 Introduktion Læring i praksis Introduktion til
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereKliniske studier Modul 2
Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses
Læs mereAfdeling 261 Kirurgisk gruppe. Læringsudbytte Eksempler på læresituationer Studerendes noter
Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte modul 12 studerende og mulige læresituationer i klinikken Afdeling 261 Kirurgisk gruppe Læringsudbytte Eksempler på læresituationer Studerendes noter 1. At søge, sortere,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs merePersonaer af patienter
Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe
Læs mereInden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.
Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje én uddannelse på landsplan. Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje udbydes regionalt, og der er på tværs af de fire uddannelsesregioner et tæt samarbejde,
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Norddjurs kommune Hjemmesygeplejen Grenaa Sygehusvej 12 8500 Grenaa Tlf. 89 59 29 20 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig
Læs mere1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022
Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato
Læs merePraktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242
Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent
Læs mereRetningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.
Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune. Udarbejdet og godkendt af: kommunal risikomanager, sygeplejerske Christine Vammen Godkendt af:
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: 29.06.2012 kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereKursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse
Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Læs mereAnsvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter
Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder
Læs mereKompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen
Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2 Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereLæringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM
Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte for modul 11 inklusiv beskrivelse af middel & rammer i den kliniske undervisning FAM Nedenfor kan du se hvorledes vi tænker læringsudbytterne opnået og hvilke ressourcer,
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereFag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.
Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereDu skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).
1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at byde dig velkommen til din kliniske undervisningsperiode i modul 2 på Veneklinikken i Brørup. Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereModul 1 Sygepleje, fag og profession
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, fag og profession Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion
Læs mereGenerel Klinisk Studieplan For modul 5
Generel Klinisk Studieplan For modul 5 Klinisk uddannelsessted: Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Herning Adresse: Gl. Landevej 61 Kontaktperson: Klinisk vejleder Anette Sønderby E-mail: bas7@ringamt.dk
Læs mereVELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.
VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at
Læs mereTillæg til Akutprojekt status (januar 2016)
Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Formålet med herværende tillæg til statusbeskrivelsen fra januar 2016 er, at beskrive de væsentligste ændringer der er foretaget i projektet fra januar til juli
Læs mereLæringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser
1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)
Læs mereSTUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling
STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling 1 Kære Studerende Vi glæder os meget til at byde dig
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereTværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.
Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de
Læs mereForudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger
Læs mereModul 3 Somatisk sygdom og lidelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2013 Modulets tema og læringsudbytte Somatisk sygdom og lidelse Tema: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereStudiespørgsmål for SSA-elever
Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?
Læs mereRammeprogram. Tværsektoriel Kompetenceudvikling i geriatri
Rammeprogram Tværsektoriel Kompetenceudvikling i geriatri Forord Velkommen til Region Sjællands tværsektorielle kompetenceudviklingskursus i Geriatri. Formålet med kurset er, at deltagerne får kendskab
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereAmbulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen
Læs mereAnlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure
Aarhus Universitetshospital Hæmatologisk afdeling R Tage-Hansens Gade DK-8000 Aarhus C www.auh.dk HydroCath Assure På afdelingen omtales et centralt venekateter ofte med forkortelsen CVK Side 1 af 5 Sidst
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...
Læs mereAt se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt
Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,
Læs mereUtilsigtede hændelser hos patienter med sepsis
Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score
Læs mereInformation til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt
Læs mereSocial- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode
Praktikstedsbeskrivelse Fælles Akut Modtagelse () Social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg Kontaktperson: Uddannelseskonsulent Britt Egeris Jørgensen, HRafdelingen.
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på øre - næse - hals afdeling 263 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 263: 7918 2781 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester.
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse
Læs mereLæringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken
Sydvestjysk Sygehus Læringsudbytte modul 11 studerende og mulige læresituationer i klinikken Afdeling 261 Medicinsk gruppe Læringsudbytte Eksempler på læresituationer Studerendes noter 1. Selvstændigt
Læs mere