Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne"

Transkript

1 Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen samt social- og sundhedsassistentuddannelsen, på landet social- og sundhedsskoler i perioden 1. juli 2010 til 30. juni Dette er gjort for at give en indikation af, hvordan den typiske hovedforløbselev ser ud. Som med profilen af grundforløbseleverne er det s hensigt at udarbejde profiler af hovedforløbseleverne på baggrund af UNI-C s forløbsstatistik på en årlig basis. Denne analyse omhandler eleverne på alle tre hovedforløb: Pædagogisk assistentuddannelse (), socialog sundhedshjælperuddannelsen () samt social- og sundhedsassistentuddannelsen () 1. Figurerne på de næste sider skal således give en indikation af de forskelle, der kan være på de tre hovedforløbs elevgrupper. Datagrundlag Der indgår i alt elever i datamaterialet. Heraf udgør elever på svarende til 11 % af det samlede optag i perioden, elever på udgør svarende til 29 % og endelig udgør elever på svarende til 60 %. Figur 1 nedenfor viser fordelingen af elever på uddannelser. Elever fordelt på hovedforløb 29% 11% 6 Figur 1 1 De tre forkortelser vil blive benyttet i den resterende del af analysen. tlf , 1

2 I figur 2 nedenfor er eleverne fordelt på hovedforløb og social- og sundhedsskole. Bemærk at Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole samt Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole ikke udbyder. Institution Nr. Antal elever i alt på hovedforløbene Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland SOSU-Sjælland SOSU Nykøbing F Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Social & SundhedsSkolen, Herning Randers Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Århus Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg SOSU Nord I alt Figur 2 tlf , 2

3 Analyse Køn, etnicitet og alder Figur 3 viser andelen af mænd og kvinder, som påbegyndte et hovedforløb på en af de 16 skoler. I alt af de elever, som påbegyndte i perioden var kvinder og var mænd. Elever fordelt på køn Mænd 14% Kvinder 86% Figur 3 I figur 4 nedenfor er vist, hvilke af de tre hovedforløb de kvindelige og mandlige elever valgte i perioden. Figur 4 viser, at mandlige elever på social- og sundhedsskolerne i lige så høj grad vælger, som gruppen af kvindelige elever. Hovedforløbet optager ligeledes største del af de studerende med 60 %. Figuren viser, at de mandlige elever, som påbegyndte en uddannelse på social- og sundhedsskolerne i perioden, i højere grad end de kvindelige elever valgte. I alt 21 % af de mandlige elever påbegyndte, mens det var 9 % af de kvindelige elever. Gruppen af kvindelige elever valgte i højere grad end mandlige elever at påbegynde. Mens 31 % af de kvindelige elever påbegyndte i perioden, var det kun 18 % af de mandlige elever Figur 4, og fordelt på køn Kvinde Mand tlf , 3

4 I figur 5 sammenlignes elevernes etnicitet på de tre hovedforløb. Andelen af elever med dansk herkomst, som påbegyndte i perioden, var større end på de øvrige to uddanneler. Gennemsnitligt var 93 % af -eleverne af dansk herkomst, mens det på var 77 % og på 80 %. 10, og fordelt på etnicitet Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Figur 5 Figur 6 viser aldersfordelingen på alle tre hovedforløb. For gør det sig gældende, at eleverne gennemsnitligt er noget yngre, når de påbegynder uddannelsen, end de er på og. Mens 44 % af -eleverne var under 20 år, da de påbegyndte uddannelsen, var kun 20 % af -eleverne og 10 % af -eleverne under 20 år. Figuren viser endvidere, at -eleverne er ældre end -eleverne, når de påbegynder uddannelsen, hvilket til dels kan forklares med trinopdelingen af og Figur 6 Aldersfordeling på, og -17 år år år 25+ år tlf , 4

5 Karaktergennemsnit fra 9. klasse Figur 7 viser den samlede karakterfordelingen for alle tre hovedforløb. Figuren viser, at en overvægt af hovedforløbseleverne havde 5 eller derunder i karaktergennemsnit fra 9. klasse. Elever fordelt på karakter 5% 3 65% Figur 7 Bemærk at basen for både figur 7 og figur 8 er på fordelt på elever, elever samt elever, idet der mangler karaktergennemsnit for de resterende elever. I figur 8 nedenfor er elevernes karaktergennemsnit fordelt på alle hovedforløb. Søjlerne viser, at -elever generelt har et højere karaktergennemsnit fra 9. klasse end elever på de øvrige hovedforløb. Mens 56 % af -eleverne har 5 eller derunder i gennemsnitskarakter er det for - og -elever 67 % Figur 8, og fordelt på karaktergennemsnit fra 9. klasse tlf , 5

6 Afbrud De foregående grafer har givet et billede af hvilke elever, som er startet på de tre hovedforløb i perioden 1. juli 2010 til 30. juni Graferne vil i dette afsnit omhandle hvilke af de elever, som har afbrudt hovedforløbet i perioden. Da eleverne er startet på forskelligt tidspunkt, vil der i tabellerne for 12 måneder kun blive set på de elever, som startede i 3. kvartal 2010 og i tabellerne for 6 måneder kun blive set på de elever, som startede i 3. kvartal 2010 og 1. kvartal Gruppen af elever, som startede i 3. kvartal 2010 er på elever og i 1. kvartal 2011 på elever. Basen for de to tabeller bliver således henholdsvis for 6 måneder og for 12 måneder. I datamaterialet arbejdes der med to forskellige afbrudsårsager på grundforløbet; afbrud med omvalg, hvor der påbegyndes en anden uddannelse af samme type indenfor syv måneder, og afbrud uden omvalg, hvor der ikke er registreret påbegyndelse på en anden uddannelse af samme type indenfor syv måneder. Bemærk desuden at tallene for afbrud er aggregerede over tid og det er derfor totalen af afbrud i perioden, som er angivet i søjlerne. Således kan totalen af afbrud efter 6 måneder for 3. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011 aflæses i søjlen Status 6 måneder, mens totalen af afbrud efter 12 måneder for 3. kvartal 2010 kan aflæses i Status 12 måneder. Figur 9 viser andelen af afbrud fordelt på de tre hovedforløb efter henholdsvis 6 og 12 måneder. I alt afbrød af de elever efter 6. måned, svarende til 14 %. I alt 928 af de elever afbrød efter 12 måneder, svarende til 20 %. Generelt afbryder den mindste andel af elever på og den største andel på. Efter 6 måneder afbrød 6,6 % -point flere elever end på og efter 12 måneder er forskellen endnu mere udtalt idet 10 % - point flere elever end på afbryder. Set i forhold til afbryder 1,6 % -point flere -elever efter 6 måneder og 4,5 % -point flere efter 12 måneder. 25% 2 15% 1 5% Figur 9 Andel afbrud efter 6 og 12 måneder på, og Status 6 måneder Status 12 måneder tlf , 6

7 Figur 10, 11 og 12 viser andelen som afbryder efter 12 måneder på de tre hovedforløb fordelt på henholdsvis køn, etnicitet og alder. 4 Afbrud efter 12. måned fordelt på hovedforløb og køn Kvinde Mand Figur % 2 15% 1 5% Afbrud efter 12. måned fordelt på hovedforløb og etnicitet Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Figur % 2 15% 1 5% Figur 12 Afbrud efter 12. måned fordelt på hovedforløb og alder -17 år år år 25+ år tlf , 7

8 Den første figur 10 viser, at mandlige elever på alle tre hovedforløb i højere grad end kvindelige elever vælger at afbryde efter 12. måned. Forskellen er mest udbredt blandt -eleverne. Figur 11 viser, at der er stor forskel på hvilken etnicitet elever, som afbryder, har på de tre hovedforløb. Der er således ikke et klart billede af, at en etnisk gruppe forholdsmæssigt ser ud til at klare sig bedre end en anden. Den sidste figur 12 viser, mens det i højere grad er elever over 20 år på, som afbryder, er det på og henholdsvis elever under 24 år og 19 år, som afbryder efter 12. måned. Endelig viser de tre figurer, at der er stor variation indenfor de tre hovedforløb. tlf , 8

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation

FRA FRITID TIL JOB. Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Februar 2009 Analyse af betydningen af fritidsjob for indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsessituation FRA FRITID TIL JOB FRA FRITID

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling -

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling - Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling - CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Mads Uffe Pedersen Kirsten Frederiksen

Læs mere

NOTAT SKREVET AF KÅRE STRØM 19. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 11/1472 BØRN & LÆRING RÅDHUSPLADSEN 4 4660 STORE HEDDINGE SKOLE.INST@STEVNS.DK STEVNS.

NOTAT SKREVET AF KÅRE STRØM 19. FEBRUAR 2015 JOURNALNUMMER 11/1472 BØRN & LÆRING RÅDHUSPLADSEN 4 4660 STORE HEDDINGE SKOLE.INST@STEVNS.DK STEVNS. NOTAT 19. FEBRUAR 215 JOURNALNUMMER 11/72 SKREVET AF KÅRE STRØM UNDERRETNINGER I PERIODEN 1. JANUAR 2-31. DECEMBER 2 Forvaltningen har siden år 212 udarbejdet analyser/stikprøver af modtagne underretninger

Læs mere

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 212 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Hvem får en uddannelse?

Hvem får en uddannelse? HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Hvem får en uddannelse? - En undersøgelse af de forhold, der er bestemmende for unges påbegyndelse og gennemførelse af uddannelser Undersøgelsen

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

At kommunikere i diagrammer

At kommunikere i diagrammer At kommunikere i diagrammer Statistik formidles grafisk i kurver, søjler, cirkler og tabeller, målet er at formidle data i form af tal på en let og overskuelig måde, så læseren hurtigt kan danne sig et

Læs mere

Kvalitetssikring på offentlige høreklinikker

Kvalitetssikring på offentlige høreklinikker Kvalitetssikring på offentlige høreklinikker Resultater fra tilfredshedsundersøgelse for høreapparatbrugere. Samlede data fra projektet. Juni 2009 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere