Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Transkript

1 Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen samt social- og sundhedsassistentuddannelsen, på landet social- og sundhedsskoler i perioden 1. juli 2010 til 30. juni Dette er gjort for at give en indikation af, hvordan den typiske hovedforløbselev ser ud. Som med profilen af grundforløbseleverne er det s hensigt at udarbejde profiler af hovedforløbseleverne på baggrund af UNI-C s forløbsstatistik på en årlig basis. Denne analyse omhandler eleverne på alle tre hovedforløb: Pædagogisk assistentuddannelse (), socialog sundhedshjælperuddannelsen () samt social- og sundhedsassistentuddannelsen () 1. Figurerne på de næste sider skal således give en indikation af de forskelle, der kan være på de tre hovedforløbs elevgrupper. Datagrundlag Der indgår i alt elever i datamaterialet. Heraf udgør elever på svarende til 11 % af det samlede optag i perioden, elever på udgør svarende til 29 % og endelig udgør elever på svarende til 60 %. Figur 1 nedenfor viser fordelingen af elever på uddannelser. Elever fordelt på hovedforløb 29% 11% 6 Figur 1 1 De tre forkortelser vil blive benyttet i den resterende del af analysen. tlf , lederforeningen@sosu.dk 1

2 I figur 2 nedenfor er eleverne fordelt på hovedforløb og social- og sundhedsskole. Bemærk at Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole samt Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole ikke udbyder. Institution Nr. Antal elever i alt på hovedforløbene Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland SOSU-Sjælland SOSU Nykøbing F Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Social & SundhedsSkolen, Herning Randers Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Århus Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg SOSU Nord I alt Figur 2 tlf , lederforeningen@sosu.dk 2

3 Analyse Køn, etnicitet og alder Figur 3 viser andelen af mænd og kvinder, som påbegyndte et hovedforløb på en af de 16 skoler. I alt af de elever, som påbegyndte i perioden var kvinder og var mænd. Elever fordelt på køn Mænd 14% Kvinder 86% Figur 3 I figur 4 nedenfor er vist, hvilke af de tre hovedforløb de kvindelige og mandlige elever valgte i perioden. Figur 4 viser, at mandlige elever på social- og sundhedsskolerne i lige så høj grad vælger, som gruppen af kvindelige elever. Hovedforløbet optager ligeledes største del af de studerende med 60 %. Figuren viser, at de mandlige elever, som påbegyndte en uddannelse på social- og sundhedsskolerne i perioden, i højere grad end de kvindelige elever valgte. I alt 21 % af de mandlige elever påbegyndte, mens det var 9 % af de kvindelige elever. Gruppen af kvindelige elever valgte i højere grad end mandlige elever at påbegynde. Mens 31 % af de kvindelige elever påbegyndte i perioden, var det kun 18 % af de mandlige elever Figur 4, og fordelt på køn Kvinde Mand tlf , lederforeningen@sosu.dk 3

4 I figur 5 sammenlignes elevernes etnicitet på de tre hovedforløb. Andelen af elever med dansk herkomst, som påbegyndte i perioden, var større end på de øvrige to uddanneler. Gennemsnitligt var 93 % af -eleverne af dansk herkomst, mens det på var 77 % og på 80 %. 10, og fordelt på etnicitet Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Figur 5 Figur 6 viser aldersfordelingen på alle tre hovedforløb. For gør det sig gældende, at eleverne gennemsnitligt er noget yngre, når de påbegynder uddannelsen, end de er på og. Mens 44 % af -eleverne var under 20 år, da de påbegyndte uddannelsen, var kun 20 % af -eleverne og 10 % af -eleverne under 20 år. Figuren viser endvidere, at -eleverne er ældre end -eleverne, når de påbegynder uddannelsen, hvilket til dels kan forklares med trinopdelingen af og Figur 6 Aldersfordeling på, og -17 år år år 25+ år tlf , lederforeningen@sosu.dk 4

5 Karaktergennemsnit fra 9. klasse Figur 7 viser den samlede karakterfordelingen for alle tre hovedforløb. Figuren viser, at en overvægt af hovedforløbseleverne havde 5 eller derunder i karaktergennemsnit fra 9. klasse. Elever fordelt på karakter 5% 3 65% Figur 7 Bemærk at basen for både figur 7 og figur 8 er på fordelt på elever, elever samt elever, idet der mangler karaktergennemsnit for de resterende elever. I figur 8 nedenfor er elevernes karaktergennemsnit fordelt på alle hovedforløb. Søjlerne viser, at -elever generelt har et højere karaktergennemsnit fra 9. klasse end elever på de øvrige hovedforløb. Mens 56 % af -eleverne har 5 eller derunder i gennemsnitskarakter er det for - og -elever 67 % Figur 8, og fordelt på karaktergennemsnit fra 9. klasse tlf , lederforeningen@sosu.dk 5

6 Afbrud De foregående grafer har givet et billede af hvilke elever, som er startet på de tre hovedforløb i perioden 1. juli 2010 til 30. juni Graferne vil i dette afsnit omhandle hvilke af de elever, som har afbrudt hovedforløbet i perioden. Da eleverne er startet på forskelligt tidspunkt, vil der i tabellerne for 12 måneder kun blive set på de elever, som startede i 3. kvartal 2010 og i tabellerne for 6 måneder kun blive set på de elever, som startede i 3. kvartal 2010 og 1. kvartal Gruppen af elever, som startede i 3. kvartal 2010 er på elever og i 1. kvartal 2011 på elever. Basen for de to tabeller bliver således henholdsvis for 6 måneder og for 12 måneder. I datamaterialet arbejdes der med to forskellige afbrudsårsager på grundforløbet; afbrud med omvalg, hvor der påbegyndes en anden uddannelse af samme type indenfor syv måneder, og afbrud uden omvalg, hvor der ikke er registreret påbegyndelse på en anden uddannelse af samme type indenfor syv måneder. Bemærk desuden at tallene for afbrud er aggregerede over tid og det er derfor totalen af afbrud i perioden, som er angivet i søjlerne. Således kan totalen af afbrud efter 6 måneder for 3. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011 aflæses i søjlen Status 6 måneder, mens totalen af afbrud efter 12 måneder for 3. kvartal 2010 kan aflæses i Status 12 måneder. Figur 9 viser andelen af afbrud fordelt på de tre hovedforløb efter henholdsvis 6 og 12 måneder. I alt afbrød af de elever efter 6. måned, svarende til 14 %. I alt 928 af de elever afbrød efter 12 måneder, svarende til 20 %. Generelt afbryder den mindste andel af elever på og den største andel på. Efter 6 måneder afbrød 6,6 % -point flere elever end på og efter 12 måneder er forskellen endnu mere udtalt idet 10 % - point flere elever end på afbryder. Set i forhold til afbryder 1,6 % -point flere -elever efter 6 måneder og 4,5 % -point flere efter 12 måneder. 25% 2 15% 1 5% Figur 9 Andel afbrud efter 6 og 12 måneder på, og Status 6 måneder Status 12 måneder tlf , lederforeningen@sosu.dk 6

7 Figur 10, 11 og 12 viser andelen som afbryder efter 12 måneder på de tre hovedforløb fordelt på henholdsvis køn, etnicitet og alder. 4 Afbrud efter 12. måned fordelt på hovedforløb og køn Kvinde Mand Figur % 2 15% 1 5% Afbrud efter 12. måned fordelt på hovedforløb og etnicitet Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere Figur % 2 15% 1 5% Figur 12 Afbrud efter 12. måned fordelt på hovedforløb og alder -17 år år år 25+ år tlf , lederforeningen@sosu.dk 7

8 Den første figur 10 viser, at mandlige elever på alle tre hovedforløb i højere grad end kvindelige elever vælger at afbryde efter 12. måned. Forskellen er mest udbredt blandt -eleverne. Figur 11 viser, at der er stor forskel på hvilken etnicitet elever, som afbryder, har på de tre hovedforløb. Der er således ikke et klart billede af, at en etnisk gruppe forholdsmæssigt ser ud til at klare sig bedre end en anden. Den sidste figur 12 viser, mens det i højere grad er elever over 20 år på, som afbryder, er det på og henholdsvis elever under 24 år og 19 år, som afbryder efter 12. måned. Endelig viser de tre figurer, at der er stor variation indenfor de tre hovedforløb. tlf , lederforeningen@sosu.dk 8