Forundersøgelse om involvering af frivillige i formidling og naturpleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forundersøgelse om involvering af frivillige i formidling og naturpleje"

Transkript

1 Forundersøgelse om involvering af frivillige i formidling og naturpleje Udarbejdet af Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Erfaringer Sammenfatning af erfaringerne Idéer til nationale initiativer og pilotprojekter Hvorfor denne undersøgelse? Metode Hvad vil det sige at være frivillig Karakteristik af frivillige De frivilliges motivation Ledelse af frivillige Rekruttering Hvorfor udarbejde en frivilligpolitik? Om en frivilligpolitik Frivilligkontrakter Kompetenceudvikling af frivillige Eksempler på kurser for frivillige formidlere Koordinatorrollen Erfaringer fra kommunerne Unge som frivillige, hvordan og hvorfor Internationale erfaringer med involvering af unge Nationale pilotprojekter Lokale pilotprojekter Litteratur Bilag 1: Eksempler Bilag 2: Kursusprogrammer Naturpleje Formidling Andet For yderligere kontakt vedrørende denne rapport: Mette Aaskov Knudsen, tlf /

3 Indledning Hvorfor denne undersøgelse Danmark har fået sine første 3 nationalparker og endnu 2 er godt på vej. Herudover arbejdes der en række steder i landet med forundersøgelser omkring muligheder for at blive nationalpark. Ifølge nationalparkloven er et af formålene med de nye nationalparker at styrke formidlingen i områderne, både til børn og voksne, lokale som nationale og internationale turister. Samtidig fremgår det af samme lov, at befolkningen skal inddrages i både etableringen og udviklingen af nationalparkerne. Dette er både hvad angår formidling og naturpleje. I den forbindelse har Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen sat fokus på involvering af frivillige i nationalparkerne. Denne forundersøgelse sætter fokus på følgende: Beskrivelse af erfaringer med koordinatorrolle, organisering af frivillige, rekruttering, fastholdelse og uddannelse Et idékatalog, der kan danne grundlag for igangsætning af pilotprojekter i nuværende og kommende nationalparker En eksempelsamling af projekter, hvor frivillige involveres i formidling eller naturpleje Denne forundersøgelse indeholder en overordnet beskrivelse af frivillighed. Desuden giver rapporten et overblik over nuværende erfaringer med involvering af frivillige i naturformidling og naturpleje, både i nationalparkerne, men også i udvalgte kommuner, på udvalgte museer og større grønne organisationer. Endelig opstiller vi i denne rapport en række forslag til pilotprojekter som kan sættes i gang rundt omkring i landet for at få yderligere erfaringer med frivillighed i nationalparksammenhæng. Denne rapport er udarbejdet på baggrund af et udbud fra Fællessekretariatet for Naturvejlederordningen. I udbudsmaterialet sættes der især fokus på frivillige i eksisterende og kommende nationalparker i Danmark. Frivillighed indenfor naturpleje, naturformidling og kulturhistorisk arbejde har dog et meget bredere nationalt perspektiv, så denne rapport vil pege på hvordan frivillighed på sigt kan udvikles fra det niveau, det har i dag, til en langt mere integreret del af arbejdet indenfor natur og kultur. Her kan udvikling og erfaringer fra nationalparkerne bruges til at understøtte denne udvikling. Metode I denne forundersøgelse har vi benyttet følgende metoder til indsamling af viden, erfaringer og eksempler: Litteratur, hentet fra videnskabelige publikationer, håndbøger, foldere og websites Idémøde 1. marts: Museumsinspektør Iben Bækkelund Jagd, Roskilde Museum, Julie Frøik Molin, Ph.d. stud. ved LIFE, Københavns Universitet, Poul Hjulmann Seidler og Anders Bülow, Skov & Landskab Personlige møder: Møde med NP formidlingskoordinatorer d. 9. marts, Skjern. Deltagere: Søren Frederiksen og Carsten Ege Møller, NP Skjern Å, Søren Balle, NP Sydfyn, Kristian Herget, Syddjurs Kommune, Ulrik G. Lützen og Thomas Holst Christensen, NP Vadehavet, Poul Bjergager, NP Skjoldungelandet) 3

4 Spørgeskema til ovenstående formidlingskoordinatorer i Thy, Mols Bjerge, Vadehavet, Skjern Å, Sydfyn og Skjoldungelandet Telefoninterviews o Annette Buck, frivilligkoordinator Nationalpark Thy, o Bo Skaarup, formidlingsmedarbejder Nationalpark Mols Bjerge, o Jeanette Ishi Lehn, Projektleder, Nørre Snede Kommune, o Per Lunde Lauridsen, Frivilligkoordinator Ringkøbing-Skjern Museum, o Rikke de Neergaard, Naturvejleder, Øhavets Smakkecenter, o Thor Hjarsen, Naturvejleder Red Barnet, o Thomas Eriksen, projektmedarbejder, Danmarks Naturfredningsforening, Baggrund Hvad vil det sige, at være frivillig? Definitionen af frivillige er ret bred og afhængig af, i hvilken kontekst frivilligheden skal forstås. For at snævre begrebet, er der i denne sammenhæng anvendt følgende definition af frivillighed: Frivilligt arbejde betyder, at man i organisatorisk sammenhæng udfører et stykke ulønnet arbejde for andre end sig selv og sin nærmeste familie. (Frivillighedsundersøgelse Koch-Nielsen et al. 2005) Der kan dog godt gives godtgørelse eller belønninger. Tilgrænsende definitioner af frivillige Ringkøbing-Skjern Museum, som har en meget veludviklet struktur og organisering af frivillige, definerer frivillige som personer, der ønsker at hjælpe med til og deltage i at opfylde museets målsætning, som deltager i museets virke og som arbejder ulønnet. Dansk Røde Kors har defineret deres frivillige som personer, der yder en ulønnet og kompetent indsats efter eget valg, og som arbejder på grundlag af Røde Kors-principper. Frivillige i Red Barnet er ulønnede, aktive mennesker, der ønsker at gøre en forskel for børn i hele verden Karakteristik af frivillige For at kunne identificere og udvikle gode projekter, der kan involvere frivillige, kan det være nyttigt at kende lidt til forskellige typer af frivillige og hvad det er, der motiverer dem. Der kan skelnes mellem to overordnede karakteristikker af frivillige, som har betydning for hvordan de involveres eller lader sig involvere: De kollektive frivillige udfører arbejdet med en stærk og indlysende følelse af forpligtelse for samfundet eller gruppen arbejdet udføres for. De udviser ofte et livslangt engagement og udgør tit kernen af frivillige i foreninger eller organisationer. De sidder i arbejdsgrupper, bestyrelser, udvalg, sammentømrede netværk (ex. Fugleværnfondens arealgrupper, Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdelinger, museumsforeninger, venne- eller støtteforeninger) De refleksive frivillige deltager i begrænsede projekter med høj grad af individuel interesse. De har et dynamisk engagement, hvor deres deltagelse afhænger af personlige behov. De kræver stor fleksibilitet og mobilitet. De kan skifte mellem projekter og organisationer efter behov. De er ikke 4

5 altid nødvendigvis tro mod den samme sag gennem længere tid. Til gengæld kan de lægge meget arbejdskraft i de enkelte aktiviteter. De er f.eks. deltagere på naturplejeaktiviteter af kortere varighed under DN. De kan også være frivillige, der stiller op til events såsom Skovens Dag, Marbækdagene (Vadehavet), Nationalparkdage. Dvs. at det er vigtigt at skelne mellem de typer af frivillighedsopgaver som 1) motiverer og tiltrækker de kollektive frivillige og som er parate til at lade sig involvere over længere tider og 2) motiverer og tiltrækker refleksive frivillige, som lader sig involvere mere sporadisk. De ønsker en mere uforpligtende tilknytning, som er mere præget af personlige interesser og behov. Mange af nutidens frivillige, og her tænkes især på den yngre generation, er kendetegnet ved at være villige til at lægge mange timer og kræfter i frivilligt arbejde så længe indsatsen er projektorienteret eller tidsbegrænset. Samtidig vil de gerne have oplevelsen af, at deres opgaver er meningsfulde og flytter noget (Skårhøj og Kappelgaard, 2011) De frivilliges motivation Der ligger en lang række forskellige typer af motivation bag frivilligt arbejde. Det sociale aspekt. Mange frivillige brænder for sagen, men de brænder endnu mere for at udføre et stykke arbejde sammen med andre. Den sociale ramme er altså vigtig og bør tilgodeses, når man organiserer hvordan de frivilliges arbejdsopgaver skal organiseres. En anden vigtig motivationsfaktor blandt frivillige er ønsket om at erhverve sig ny viden eller bruge allerede erfaret viden i en ny sammenhæng. Eksempler her er frivillige formidlere, som har en særlig viden indenfor et særligt felt, eks. Lokal historie, lokal natur, et specielt håndværk eller en særlig naturvidenskabelig interesse i eks. fugle eller botanik. Dette se bl.a. på Ringkøbing-Skjern Museum, hvor de frivillige indgår i særlige laug. På Limfjordsmuseet er de frivillige ansvarlige for sommersejlads i museets fartøjer på Frederik d. 7. kanal. I Fugleværnsfonden er de frivillige motiveret til at indgå i naturplejeprojekter lokalt ude i landet ud fra deres kendskab til og store interesse for fugle. Blandt de lidt ældre generationer (efterlønnere og pensionister) motiveres mange frivillige af et overskud af tid og lyst til at fylde denne tid med aktiviteter, hvor de kan bruge deres kvalifikationer eller specialinteresser, som måske ofte er erhvervet gennem deres tidligere profession. Dette er blandt mange museumsforeninger den altovervejende motivationsfaktor. Endelig kan man tale om den type af motivation, som udspringer af etiske årsager, hvor det er ønsket om at gøre noget godt (for naturen eller sine medmennesker) som driver den enkelte. Dette ses ofte som en faktor i socialt frivilligt arbejde, men her kan aktive i f.eks. grønne organisationer sidestilles. Et eksempel her er frivillige i DN s projekt Giv naturen en hånd. Danmarks Naturfredningsforening bruger dette helt bevidst i deres markedsføring af projekter, som frivillige kan involveres i. ( Naturen har brug for en hånd, fordi alt for mange naturperler er i fare for at gro til. Når engen bliver til skov eller heden til krat, så mister mange naturperler deres unikke skønhed og sammen med dem levestederne for mange truede dyr og planter. )Fra DN s hjemmeside: 5

6 Ledelse af frivillige Et væsentligt kriterium for at have succes med involvering, motivering og fastholdelse af frivillige i foreningen eller organisationen, er bevidst at arbejde med ledelse af de frivillige. Ledelse af frivillige er typisk ledelse af personer med meget forskellige tilgange til engagement, indflydelse og ansvar. Det betyder at frivilliglederen skal arbejde på tre områder: Det sociale samspil med de frivillige, kommunikationen med de frivillige og organiseringen af de frivillige. Disse tre områder er helt afhængige af hinanden og kan selvfølgelig ikke adskilles, men det giver alligevel et overblik over de kompetencer, man som frivilligleder bør have. Kompetent organisering og ledelse af frivillige er derfor grundlæggende årsag til om frivilligheden blomstrer og udvikles, eller om motivationen og engagementet dør. Der bør ikke være tvivl hos den frivillige om, hvem det er man skal gå til, hvis man som frivillig har brug for information, sparring, ressourcer eller lignende. Det betyder at ledelsesopgaven er helt central og bør være synlig, både i forhold til de frivillige og i forhold til andre ansatte i organisationen, foreningen eller projektet. Erfaringer Rekruttering af frivillige Der er mange måder at hverve frivillige på, og måden dette gribes an på, skal hænge tæt sammen med den type af opgave, som man ønsker frivillige involveret i. Første trin i rekrutteringen er at definere den opgave eller det projekt, som man gerne vil have frivillige til at indgå i. Derefter opstilles en profil for hvilken type frivillig, der søges til opgaven. Projektet må tilpasses de frivillige, så disses forventninger til opgaven ikke rammer ved siden af. Den frivilliges evner, interesser og forventninger til arbejdet skal opfyldes, da risikoen ellers er, at den frivillige så igen stopper. Erfaringer med rekruttering af frivillige formidlere til nationalparkerne. Den kommende Nationalpark Skjern Å vil hverve frivillige formidlere til deres formidlingskursus til maj 2011 gennem deres netværk og via deres hjemmeside. Når de frivillige herefter henvender sig, får de et ansøgningsskema de udfylder. Nationalaprken vil gerne involvere frivillige, som kan medvirke i formidlingsaktiviteter og/eller som kan bemande formidlingssteder. Eksempler er Hjemstavnshus ved Arnborg og Dagmar Bio i Sdr. Felding. Nationalpark Thy har annonceret efter frivillige gennem lokale aviser, på hjemmeside og ved mund til mund princippet. Der rekrutteres også personer gennem Støtteforeningen. Her søger man frivillige både til et stivogter-projekt og til et fortællerkorps. Man tilmelder sig direkte via hjemmeside. Det er desuden nationalparkens plan at etablere en projekt/jobbørs, som lægges på hjemmeside. Nationalpark Mols Bjerge har endnu ikke så mange erfaringer med rekruttering af frivillige. Da Naturcenter Syddjurs åbnede september 2010 fik lederen af naturcentret henvendelse fra interesserede, som selv tilkendegav uopfordret, at de gerne vil involveres som frivillige på centret. Da naturcentret på dette tidspunkt ikke selv havde overvejet involvering af frivillige og derfor klart defineret hvilke opgaver, de frivillige kunne løse, endte man med at skrive de frivillige op, for så senere at kunne henvende sig til dem. Venneforeningen Nationalpark Mols Bjerges Venner skriver på deres hjemmeside, at de vil etablere et kartotek med frivillige formidlere og at interesserede kan skrive til venneforeningen. Det vil være Mols Bjerges Venner der vil starte dette kartotek, men tanken er at overdrage det til 6

7 sekretariatet for Nationalparken, sådan at det for fremtiden bliver sekretariatets opgave at vedligeholde og udbygge det. Så vidt vides er dette kartotek ikke startet endnu (maj 2011). Sammenfattende omkring erfaringer på rekruttering i Nationalparkerne kan man sige, at erfaringerne er små og lidt sporadiske. Det foregår meget fra projekt til projekt og er ikke koordineret. Her kan nationalpark-sekretariaterne hente inspiration fra eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening, Ringkøbing-Skjern Museum og Ungdommens Røde Kors, som på deres hjemmesider har tydelig henvendelse til besøgende på hjemmesiden, som gerne vil høre mere om frivillighed i de pågældende institutioner. Man skal dig være opmærksom på, at en introduktion og velkomst til frivillige via hjemmeside og/eller folder ikke gør det alene. Opgaverne skal defineres og beskrives, så de frivillige på forhånd kan danne sig et indtryk af opgavernes indhold og vilkårerne for de frivilliges indsats og engagement. Hvorfor udarbejde en frivilligpolitik? Nye frivillige har behov for at vide, hvad det vil sige at være frivillig i foreningen eller i organisationen. Hvilke spilleregler skal overholdes? Hvad forpligtiger man sig til? Hvad er der i det, for den frivillige? Nye frivillige finder hurtigt et andet sted at bruge deres frivillige kræfter, hvis de ikke nemt kan få overblik over disse ting. Forventningsafstemning (eller mangel på samme) er også en stigende udfordring. Kan det forventes, at frivillige overholder foreningens vedtægter? Kan det forventes, at en frivillig holder sig opdateret med relevante informationer for løsningen af vedkommendes opgaver? Kan man undgå, at frivillige brænder ud, fordi de tror, at de forventes at arbejde med alt? Det kan derfor anbefales at organisationen, som ønsker at involvere frivillige, formulerer en frivilligpolitik. Om en frivilligpolitik Lidt forenklet kan man beskrive en frivilligpolitik som en forenings eller organisations personalepolitik. Der er dog nogle vigtige undtagelser. Når man skal arbejde sammen med frivillige og udarbejde en frivilligpolitik, gør man det nemlig på nogle grundlæggende anderledes vilkår, end sammenholdt med en personalepolitik for ansatte i en virksomhed. I en forening, en organisation eller en nationalpark er det ikke lønnen, der gør, at frivillige engagerer sig, de har ofte andre motiver. Som tidligere beskrevet motiveres de frivillige af et dybtfølt personligt engagement eller en direkte berørthed med foreningens eller nationalparkens arbejdsområde. Frivillige bestemmer som udgangspunkt selv, hvad de vil arbejde med, hvornår de vil arbejde, og hvor længe de ønsker at blive i en frivillig organisation. Derfor er det vigtigt, at man som forening eller organisation overvejer, hvordan man kan motivere, engagere og udvikle de frivillige. En frivilligpolitik kan formuleres på flere niveauer: 1) På det strategiske niveau beskrives det overordnede formål med den frivilliges indsats, og hvad denne indsats kan og ikke kan bruges til. Denne del af politikken består både af nogle principper for, hvordan man involverer frivillige i arbejdet, og af afgrænsninger af deres indsats. Eksempler herpå er Ringkøbing Skjern Museum, der har udarbejdet en frivilligpolitik, som er baseret på World Federations of Friends of Museums etiske retningslinier. (Se: 7

8 Dette giver museet et solidt fundament at skrive politikken på. Politikken indeholder afsnit om definition af frivillige og museets værdigrundlag. Der er tydelig gensidig forventningsafstemning og et omfattende afsnit omkring hvordan de frivillige er organiseret. Frivilligpolitikken er ikke kun rettet mod de frivillige. I Ringkøbing Skjerns museum er en del af koordineringen af de frivilliges indsats håndteret af ansatte tovholdere. Politikken er med til at sikre, at tovholderne har en fælles tilgang til kontakten til de frivillige. Til sidst i politikken er nævnt hvordan der indgås kontrakt mellem den enkelte frivillige og museet eller mellem en forening og museet. Indgåelse af kontrakt kan ophøre, hvis de frivillige gentagende gange overtræder museets frivilligpolitik. 2) På et andet strategisk niveau kan frivilligpolitikken bestå af nogle overordnede handleplaner, der skaber gode rammer for de frivillige. På dette niveau beskæftiger frivilligpolitikken sig f.eks. med, hvordan frivillige bliver tiltrukket af en opgave, hvordan de gives lyst til at blive i arbejdet, hvordan deres kompetencer udvikles i forhold til opgaven. Eksempel herpå er Dansk Røde Kors, hvis frivilligpolitik har en ret udspecificeret forventningsafklaring. Den er inddelt i områder såsom introduktion af de frivillige, uddannelse og opfølgning, opgaveløsning, økonomisk godtgørelse og endelig afvikling af aftale med frivillig. I frivilligpolitikken er der under hvert område beskrevet hvad den frivillige har ret til og ansvar for og ligeledes hvad foreningen/organisationens har ansvar for. Dette giver et godt overblik og kan bruges af den frivillige til at få afstemt forventninger. Et eksempel på en kortere, men for nogle frivillige, måske mere overskuelig frivilligpolitik finder man hos Red Barnet. De har en knap så omfattende politik, men den indeholder en kort og overskuelig oversigt over hvad Red Barnet tilbyder den frivillige, hvad de forventer sig af den frivillige og hvilke personlige kompetencer, som er centrale, hvis man vil være frivillig i Red Barnet. Der er endnu ikke i de eksisterende eller kommende nationalparker udarbejdet frivilligpolitik. Frivilligkontrakter Nogle af de sociale og humanitære organisationer som f.eks. Folkekirkens nødhjælp og Ungdommens røde kors har tradition for at indgå frivilligkontrakter med nye frivillige. Frivilligkontrakten er ikke juridisk bindende, selvom den frivillige underskriver den. Men frivilligkontrakten har alligevel den funktion, at det forpligter at sætte sin underskrift på et stykke papir. En frivilligkontrakt kan for eksempel: præcisere opgaven der skal løses skitsere arbejds- og kompetenceforhold mellem den frivillige og ledelsen fastholde gensidige rettigheder og pligter (tavshedspligt m.m.) gøre rede for praktiske forhold omkring telefon, transportgodtgørelse, forsikringsforhold m.m. informere om, hvordan kontrakten kan justeres. Nogle foreninger har egentlige retningsgivende jobbeskrivelser, andre benytter sig af skriftlige frivilligaftaler. Både jobbeskrivelser og kontrakter kan være en god måde at præcisere de gensidige pligter og forventninger. Mange organisationer benytter sig også af frivillige aftaler omkring overholdelse af f.eks. tavshedspligt. Man skal dog huske at frivilligkontrakter og aftaler netop er frivillige. De er ikke i sig selv nogen garanti for at parterne overholder de aftaler, der er 8

9 indgået. Eventuelle frivilligkontrakter bør derfor også indeholde oplysninger om, hvordan man kan komme ud af dem igen, og hvilke konsekvenser det har, hvis man f.eks. bryder en aftale om fortrolighed/tavshedspligt. Ovenstående er især gældende i organisationer, hvor man som frivillig kan komme i kontakt med personfølsomme oplysninger. Alligevel kan ideen med at udforme frivillighedskontrakter overføres til naturpleje og formidlingsområdet, da en kontrakt i sig selv er med til at skabe en forventningsafstemning og klarhed over rollerne i samarbejdet mellem den frivillige og organisationen/foreningen/museet. Kompetenceudvikling af frivillige Næsten uanset arbejdsopgaverne er det en god motivationsfaktor for at blive frivillig, at det tilfører den frivillige enten ny viden eller nye kompetencer på et område eller endnu mere viden på et allerede kendt område. Den enkelte frivillige kan også godt have brug for at udvikle de kompetencer, som er nødvendige for det frivillige arbejde (dvs. den viden, de færdigheder og de holdninger, som han eller hun trækker på i arbejdet). Dette kan ske gennem træning i dagligdagen, f.eks. gennem brug af mentorordning, ved deltagelse i møder for frivillige eller gennem samtaler med en leder eller frivilligkoordinator. Kompetenceudviklingen kan også ske gennem deltagelse i mere formelle aktiviteter som f.eks. temadage, kurser og konferencer, ved deltagelse i studiekredse. Man kan tilrettelægge kompetenceudvikling på mange måder. Dette kan eksempelvis gøres ved at planlægge faste introduktionsforløb og kurser for nye frivillige, eller planlægge kurser, som alle frivillige har pligt til at deltage i. Red Barnet og Ungdommens Røde Kors holder introduktionsforløb for deres frivillige. Red Barnets kurser for frivillige i naturaktiviteter foregår over et døgn og gennemføres som en friluftstur med aktiviteter, lege og diskussioner. Ungdommens Røde Kors holder introaftener rundt omkring i landet, hvor man bare møder op, hvis man er interesseret. Altså ret uforpligtende i starten. Man skal være opmærksom på den mængde af tid man forventer, at man som frivillig skal bruge på at opbygge eller udbygge nye kompetencer ofte skal findes i de frivilliges fritid og at denne tid kan være kostbar. De frivillige vil gerne bruge deres tid på kompetenceopbygning, men det skal give mening og være effektivt. Eksempler på kurser for frivillige formidlere Nationalpark Thy: Inviterede åbent gennem avisen. Processen gik lidt for stærkt og indholdet i kurset var stærkt formet af VUC. Det betød at forventningsafstemningen ikke var på plads og der var høj frafaldsproces. De deltagende havde lyst til selv at lave ture og manglede faglige input, hvorimod kurset indeholdt formidlingsteknik og var rettet mod frivillige formidlere på formidlingscenter. Sydfynske Øhav har gennemført en kursusrække for 8 ø-guider, som hver især kommer fra 8 sydfynske øer. Kursusindholdet var planlagt på forhånd, men her måtte man efter 1. kursusgang ændre radikalt i kursusindholdet, da forventningsafstemning mellem kursusholder og kursister ikke havde været på plads forinden. Kursisterne efterspurgte indhold om markedsføring og opsætning af hjemmesider og ikke formidlingsteknik og målgruppeanalyse mv. Altså samme erfaring som i Thy. Skjern Å og Mols Bjerge har begge tilrettelagt kurser over flere dages varighed, som først udbydes og gennemføres maj Disse kurser er skabt i regi af VER-DI, som er et EU-projekt, hvor Skjern 9

10 Å og Mols Bjerge deltager sammen med nationalparker i Norge og Sverige. Her bliver det interessant at følge tilslutningen og kursisternes motivation og erfaring. På baggrund heraf, kan man konkludere, at erfaringerne peger i retning af, at kursustilrettelæggelse for frivillige formidlere skal ske i tæt kommunikation med kursisterne. Alternativt bør kursustilrettelæggelsen bygge på en målgruppeafklaring og en interessentanalyse. (I Bilag 2 findes kursusforløb for hhv. Thy, Mols Bjerge og Skjern Å) Koordinatorrollen Blandt nationalparkerne er det indtil videre kun Thy, der har ansat en egentlig frivilligkoordinator. Koordinators arbejdsopgaver er primært af logistisk karakter. Hun sørger for den praktiske planlægning, kommunikationen med de frivillige. Hun laver vagtplaner og sørger for, at der er udstyr og beklædning. Hun arbejder sammen med de frivillige (eks. på messer, hvor der er 1 ansat og 4-5 frivillige). En af de vigtige opgaver er personalepleje af de frivillige, hvor hendes rolle, efter eget udsagn, er at være det sociale kit. Skjern Å og Mols Bjerge mener at koordinering bør ligge i sekretariatet, men er endnu ikke særlig langt i tankerne om dette. Der afventes en endelig nationalparkudpegning i Skjern Å og i Mols Bjerge afventer man godkendelse af kommende nationalparkplan. På Ringkøbing Skjern Museum er der ansat en frivilligkoordinator, som har det overordnede ansvar for kommunikationen med og koordineringen af de frivillige laug. På grund af det ret store antal af frivillige tilknyttet museet, har det vist sig muligt og nødvendigt at skabe en særlig frivilligorganisation. Denne er beskrevet i museets frivilligpolitik. Man har lagt en del af koordinationen ud til frivillige, som fungerer som bindeled mellem museum og laug. Det betyder at den professionelle koordinator mest har en ledelsesmæssig opgave i forhold til tovholdere (ansat personale) og oldermænd (frivillige laug-koordinatorer). På museet er frivilligkoordinatorens udfordring derfor at sikre kommunikationen ud til alle, at opdyrke nye områder, hvortil der kan knyttes frivillige og til at tage ansvar for større arrangementer, på tværs af museumsafdelingerne. Erfaringer fra kommunerne I Danmark har kommunalreformen resulteret i større afstand mellem byråd og borgere - og en efterfølgende opfordring til mere lokalt demokrati. Kommunens grønne rum som er borgernes daglige miljøer, giver mulighed for større borgerinddragelse. De potentielle fordele ved at inddrage offentligheden i den grønne forvaltning er mange, herunder lokalt ejerskab og miljøbevidsthed. Frivillighed er udbredt i Danmark, men involvering af kommunens borgere i dagtil-dag vedligeholdelse af offentlige grønne områder synes at være mindre udbredt. Et ph.d. studie fra LIFE, Københavns Universitet har sat fokus på kommunernes ønsker til, erfaringer med og udfordringer i at involvere frivillige i pleje af de kommunale grønne områder. Her er afhandlingens foreløbige konklusioner: Mange kommuner har eksempler på at inddrage offentligheden i vedligeholdelse, men de fleste initiativer er temmelig ad hoc og ofte iværksat af lokale beboere, grupper eller foreninger og meget sjældent kommunerne selv. Selv om kommunen er den styrende part, så afhænger viljen til at styrke det frivillige arbejde i høj grad snarere af engagementet på enkeltindividniveau end på en mere strategisk tilgang fra kommunernes side. Ofte er det enkeltpersoner eller foreninger, som retter henvendelse til 10

11 kommunen om tilladelse til at sætte projekter i gang på kommunens arealer. Eksempler her er kogræsserlaug, bjørnebander og høsletlaug. Kommunerne udtrykker stort ønske om at styrke det lokale demokrati og engagement, men der eksisterer ulige muligheder for forskellige borgere og organisationer i frivilligt arbejde. De enkelte kommuner har altså ikke strategisk tænkt i hvordan de kan benytte de frivillige i de driftsopgaver, som kommunen skal løse, og hvor de frivillige kunne have en glæde og personlig gevinst ved at deltage. En anden vigtig problematik relaterer sig til ressourcer og behovet for at vedligeholde grønne områder, da kommunerne oplever tider med faldende offentlige budgetter. Ofte er kommunerne tilbageholdende ved at lægge driftsopgaver ud til borgerne, da forhold såsom driftsstandarder og sikkerhed bliver problematiske. Forvalterne af de kommunale grønne områder er meget villige til at forbedre mulighederne for frivillighed, men de er bekymrede for eksempelvis fastsættelse af spilleregler og samspillet mellem ansatte faglige medarbejdere og frivillig arbejdskraft. Problematikken ligger i, at de frivillige bruges som gratis arbejdskraft uden selv at have indflydelse eller kunne se hvad de selv kan få ud af deltagelsen i arbejdet. De mest velfungerende projekter, som der også er flest erfaringer med, er de projekter, hvor der er en umiddelbar og et målbart resultat for borgerne. Dette er eksempelvis kød fra dyr, der græsser på kommunens jord, vandløb, der vedligeholdes af lystfiskere eller en grundejerforening, der plejer et grønt område i boligområde. Undersøgelsen har identificeret et behov for at indsamle erfaringer og viden om frivilligt arbejde i den kommunale grønne forvaltning. De efterspørger mere en strategisk og faglig tilgang. Unge som frivillige, hvordan og hvorfor Det er slående, at når man erfarer hvilke befolkningsgrupper der oftest engagerer sig i frivilligt arbejde i naturen eller på de kulturhistoriske institutioner, så er det oftes ældre mennesker. Det er efterlønnere, pensionister og midaldrende, hvor børnene er flyttet fra reden. Det er i sig selv forståeligt nok, da det er i denne befolkningsgruppe, at der er et overskud af tid, som kan lægges i frivilligt arbejde. På andre områder tegner der sig et lidt anderledes billede. Her har idrætsforeninger, de sociale og humanitære organisationer og fritidsområdet i øvrigt haft større succes med at tiltrække unge mennesker, der giver en frivillig indsats. En undersøgelse (Torben Fridberg: Frivilligt arbejde og de unge I: Det frivillige Danmark. Syddansk Universitet, 2008) viser, at knapt en tredjedel (29 %) af alle unge i alderen år deltager i frivilligt arbejde i det danske foreningsliv. Der er forskellige forklaringer på hvorfor dette er tilfældet. Mange unge er vokset op med et foreningsliv indenfor idræt eller spejderbevægelse. Her rekrutteres de som trænere og ledere i teenageårene. Mange unge bruger erfaringerne med frivilligt arbejde i forhold til ansøgning om studieoptag eller i en karrieremæssig sammenhæng. Et nyt projekt, Projekt Frivillig, har unge på ungdomsuddannelserne som målgruppe. Projektet opfordrer unge til at blive frivillige og tegner frivilligbevis til de unge, som har lagt minimum 20 timers frivilligt arbejde udenfor skoletiden. Beviset kan de unge bruge til at vedlægge jobansøgninger og studieansøgninger gennem kvote 2. 11

12 På er der en frivilligjob-database, hvor de unge kan søge efter relevante jobs. Søger man på Natur-, landbrugs- og miljøarbejde dukker der 4 jobannoncer op, hvor af kun 1 job er naturpleje (i DN regi). Generelt er de organisationer, som er gode til at tiltrække unge frivillige, også gode til at benytte de medier, som de unge bruger. F.eks. bruger DN og Red Barnet facebookgrupper til at kommunikere igennem. En lang række af de sociale og humanitære foreninger benytter sig også af de sociale medier. Hvis man gerne vil have fat på den unge generation i frivilligt arbejde i natur- og kulturarbejdet, vil følgende forhold være centrale at have fokus på: Synliggør organisationen, foreningen eller projektet på de medier, de unge benytter. Annoncer frivilligjobs på allerede etablerede hjemmesider, eks. Lad projekterne være tidsafgrænsede og veldefinerede Tydeliggør hvilke kompetencer de unge kan tilegne sig ved at være frivillige i de konkrete projekter Internationale erfaringer med involvering af unge frivillige Internationalt (USA, Australien, New Zealand) er der mange og gode erfaringer med rekruttering af unge til naturplejeprojekter. Eksempelvis har DOC (Department of Conservation) på New Zealand en veludbygget struktur, hvor især mange unge, både New Zealændere, men også udenlandske unge, tilmelder sig projekter, hvor der vedligeholdes stier, restaureres hytter, tilses dyrefælder, plantes træer, registreres dyr og planter mv. Informationen er let tilgængelig og tydelig, og mange unge benytter sig af disse aktiviteter til dels at møde andre ligesindede unge og dels at få oplevelser, som ligger udover de oplevelser de vil kunne få som almindelige gæster i nationalparken. 12

13 Sammenfatning af erfaringer og skitsering af udfordringerne Denne forundersøgelse har afdækket, at der er en række udfordringer i involveringen af frivillige i naturpleje og formidling i nationalparkerne. Endnu har Nationalparkerne ikke eksisteret så mange år og erfaringerne er derfor kun i en opstartsfase. En opsummering af udfordringerne, som nationalparkerne står overfor er skitseret her nedenfor i udvalgte temaer: Rekruttering: Undersøgelsen viser, at rekrutteringen af frivillige ikke er særlig koordineret og sker hovedsagelig fra projekt til projekt. Det har den ulempe, at der rekrutteres til ikke veldefinerede opgaver, og de frivillige har derfor svært ved at se, hvad der forventes af dem og hvilke opgaver, de vil kunne være med til at løse. Organisering og koordinering, herunder gensidig forventningsafstemning: Undersøgelsen har vist, at nationalparkerne stadig er i opstartsfasen i forhold til involveringen af frivillige i opgaver i nationalparken, det være sig naturpleje, formidling eller andet. Det medfører, at opgaverne ikke er tydeliggjort og veldefinerede. De frivillige formidleres kompetenceudvikling og -niveau: En anden problematik som undersøgelsen viser, er at der løbende foregår en intern diskussion af, hvordan og hvem man gerne vil involvere i nationalparkens naturformidling. Der er taget enkelte initiativer, men igen er opgaverne ikke veldefinerede og afgrænsede, og dermed bliver det svært at tilbyde kompetenceudvikling, da der ikke på forhånd er foretaget en forventningsafstemning og en signalering af, hvad det er for aktiviteter og formidlingssituationer, som man ønsker de frivillige involveret i. Nationalparkerne har en udfordring i, at finde det kvalitetsniveau de vil sætte for den formidling der foregår i nationalpark-regi. Kvaliteten skal være i orden, og man har ikke samme sanktionsmuligheder, som man har overfor ansat personale. Derfor er nationalparkerne tilbageholdende med at sætte ord på, hvilke kvalitetskrav de gerne vil sætte over for frivillige formidlere. Disse udfordringer er fælles for de tre eksisterende og de kommende nationalparker og undersøgelsesområder. Vi vil derfor pege på en række af kriterier for vellykkede frivillighedsprojekter, som denne undersøgelse har givet et billede af, må være til stede, hvis man skal komme godt i gang. Disse kriterier danner baggrunden for den række af forslag til nationale og lokale pilotprojekter som rapporten efterfølgende peger på. Kriterier for de gode frivillighedsprojekter: 1) De gode frivillighedsprojekter skal kunne håndtere den spredning og store diversitet, der er hos de frivillige. Som beskrevet i afsnittet om frivilliges motivation, så motiveres frivillige af forskellige grunde, både sociale, tidsmæssige og etiske årsager. Desuden er der stor forskel på blandt de frivillige, om de er villige til at yde en indsats af mere Ad Hoc karakter eller af længerevarende og tilbagevendende karakter. Det gode projekt skal altså kunne håndtere begge dele 13

14 2) Tydelige og velafgrænsede beskrivelser af de opgaver, som nationalparken ønsker de frivillige er med til at løse, enten i samarbejde med ansat personale eller selvstændigt. Herunder hvordan de frivillige organiseres og hvem de refererer til 3) En udformning af en frivilligpolitik for at sikre gensidig forventningsafstemning 4) En klar beskrivelse af den kompetenceudvikling, som nationalparken kan tilbyde de frivillige. Denne kompetenceudviklingsplan skal være fremkommet på baggrund af en forventningsafstemning med interesserede frivillige. Herunder en tydeliggørelse, om der forventes en certificering af de frivillige (gælder især for formidlingsområdet) 5) En åben tilgang til de frivilliges engagement i forhold til at imødekomme og håndtere de ideer og løsningsforslag, som de frivillige kommer med i projekterne 6) En central person i nationalparken, der kan lede, koordinere og motivere de frivillige, samt sikre kommunikationen mellem de frivillige og mellem nationalparkens sekretariat og de frivillige. Denne person kan enten være ansat til denne opgave (som f.eks. Nationalpark Thy eller Ringkøbing-Skjern Museum) eller være valgt blandt de frivillige (som f.eks. Roskilde Museum) 14

15 Idéer til nationale initiativer og lokale pilotprojekter For at skabe en national udvikling indenfor involvering af frivillige indenfor naturpleje, naturformidling og kulturhistorisk arbejde, er der behov for at formulere en nationalstrategi for hvordan dette iværksættes. Indenfor det sociale område findes Center for frivilligt socialt arbejde, som er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige sociale arbejde. Der er et tilsvarende behov for yderligere videnopsamling, udvikling og formidling af de gode erfaringer indenfor natur- og kulturområdet. Der er flere aktører, der allerede arbejder i denne retning, og i den kontekst skal denne rapport, ses som et bidrag til denne udvikling. Ringkøbing-Skjern Museum er en anden central aktør, da museet i samarbejde med 6 lokale kommuner arbejder på etablering af et regionalt frivillighedsakademi, som skal understøtte den udvikling indenfor frivillighedsområdet, som Ringkøbing-Skjern Museum er frontløber for. Endelig er Organisationen Danske Museer og Skov & Landskab også en vigtig aktør, idet disse to organisationer har indgået et partnerskab om udvikling og etablering af et videncenter for frivillighed indenfor natur- og kulturarbejdet. De følgende ideer, som her er skitseret er fremkommet efter indhentning af erfaringer og samtaler med naturvejledere og koordinatorer omkring de udfordringer de står overfor i forhold til involvering af frivillige i naturpleje og natur- og kulturformidling. De førstnævnte initiativer har fokus på en national indsats, hvor formålet er at tilvejebringe erfaringer med videndeling og netværksarbejde på tværs af organisationer og lokaliteter. Dernæst peges der på en række pilotprojekter, som kunne igangsættes lokalt og hvor der er en lokal interesse og engagement for at medvirke i dette. Pilotprojekterne skal foregå lokalt, men erfaringer skal spredes nationalt. Nationale initiativer National opstartskonference. På tværs af den store bredde af natur- og kulturorganisationer inviteres der til en konference i december måned i frivillighedsåret Denne konference skal, med deltagelse af politikere, offentlige institutioner, ildsjæle og praktikere være med til at sætte fokus på behovet for en fælles videnopsamling og videnformidling indenfor frivilligområdet. Konferencen skal være startskud til etablering af et national videncenter og/eller portal, der kan understøtte den videre udvikling inden for frivilliges involvering i natur- og kulturarbejdet. (Skov & Landskab og Organisationen Danske Museer har allerede taget initiativ til en sådan konference i et partnerskab indgået omkring udvikling af et nationalt frivillighedscenter) Tilbagevendende årlig konference i frivillighed i Nationalparker. En konference vil være med til at sætte fokus på involvering af og samarbejde mellem organisationer/foreninger/kommuner og de frivillige. En årlig konference vil have en effekt udadtil i forhold til det omgivende samfund i relation til at synliggøre naturen og kulturmiljøerne som steder, hvor frivillige også kan lade sig engagere. Derudover skal en årlig konference have en effekt indadtil i relation til at være et forum hvor de gode eksempler og erfaringer viderebringes. Workshop for koordinatorer og etablering af erfaringsnetværk. I naturvejlederordningens regi eksisterer der allerede et fagligt temanetværk for naturvejledere med interesse for og erfaringer med borgerinddragelse, bredt set. Det anbefales, at der etableres et netværk, som samles omkring det tema der omhandler involvering af frivillige i natur- og 15

16 kulturformidling. Erfaringerne viser, at der er meget stor forskel på at involvere frivillige i naturplejeprojekter, som typisk er afgrænsede projekter, tidsmæssigt og geografisk og involvere frivillige formidlere, hvor der skal sættes fokus på andre typer af kompetencer. Netværket skal være et åbent netværk, hvor ikke kun naturvejledere deltager, men hvor også andre frivilligkoordinatorer fra grønne organisationer, museer, kommuner, naturparker og. lign. deltager. Der udpeges en central netværkskoordinator, som har ansvar for netværkets etablering og vedligeholdelse, møder og referater, hjemmeside og anden videndeling. Tilrettelæggelse af efteruddannelseskurser og seminarer for frivilligkoordinatorer. Disse kurser kan omhandle frivilligledelse, kompetenceløft af frivillige og metoder til erfaringsopsamling og videreformidling. Udarbejdelse af håndbog for frivilligkoordinatorer i nationalparker (Bjarni Serup, Friluftsrådet, har udarbejdet et udkast til disposition af en håndbog) Opbygge en internetbaseret portal for både frivillige, koordinatorer og andre interesserede. Den skal give en overordnet beskrivelse af hvad det vil sige at være frivillig i indenfor natur og kultur. Portalen kan have indgange for hhv. kommunerne, de grønne organisationer, de kulturhistoriske institutioner og nationalparkerne. Portalen skal indeholde en job/projektdatabase, relevante kontaktoplysninger samt fortællinger om det at være frivillig, som på den måde kan skabe nysgerrighed, identifikation og inspiration. Inspiration kan findes på Naturfredningsforeningens hjemmeside: I tillæg til hjemmeside kan der abonneres på et nyhedsbrev, som sendes ud kvartalsvis. Dette nyhedsbrev indeholder information om nye projekter i nationalparkerne af interesse for frivillige, tilbud om kurser, fælles aktiviteter, seminarer, de gode historier. Udarbejdelse af en standard frivilligpolitik for nationalparker. Som skrevet tidligere i rapporten under Frivilligpolitik, kan en politik være med til at skabe en gensidig forventningsafklaring og sikre rammerne for frivilligt arbejde, både for den frivillige og for nationalparksekretariatet. En standard frivilligpolitik kan hjælpe nationalparken i gang med en formulering af en sådan, hvor der gives mulighed for individuel tilpasning. Lokale pilotprojekter Gennem interviews er der fremkommet ønsker fra de enkelte nationalparker eller undersøgelsesområder, som de har peget på som udviklingsområder. Alle ønsker er skitseret her. Vi har på baggrund af vores indsamling af erfaringer derudover knyttet nogle betragtninger omkring hvordan disse projekter kan bidrage til erfaringsopsamling og deling i hele landet. Flere pilotprojektforslag ligner hinanden og man bør overveje at igangsætte projekter ét sted, for så at sprede erfaringerne tilde andre nationalparker efterfølgende. Alle de beskrevne projekter er centrale i forhold til at få erfaringer med de udfordringer, som denne undersøgelse belyser. Thy: Hvordan kan man lave stedbunden formidling ud fra lokale historier/fortællinger. Finde de lokale hemmeligheder og skabe fortællinger ud fra dette. Lade de frivillige være lokale fortællere. Dette projekt kan være med til at sætte fokus på hvordan et lokalt formidler- og fortællerkorps oprettes og organiseres. I projektet skal der gøres erfaringer på følgende områder: Hvordan rekrutteres de frivillige, der kan fortælle den gode, stedbundne historie? 16

17 Hvordan organiseres de og på hvilken måde benyttes de i nationalparkens formidling? På hvilken måde og med hvilket indhold skal de uddannes? Vadehavet: Vadehavssekretariatet ønsker en involvering af frivillige i den maritime synliggørelse (overfor sejlere). Dette kan ske i samarbejde med de lokale sejlforeninger. Dette projekt kunne omfatte afmærkning, frivillige lodser, formidling i havne foretaget af frivillige. Mols Bjerge: 1) Vil gerne udarbejde et forslag til en frivilligpolitik. Denne frivilligpolitik skal kunne danne baggrund for en standardfrivilligpolitik for danske nationalparker. Frivilligpolitikken skal sætte fokus på, hvordan man kan synliggøre de frivillige, hvilke arbejdsopgaver man som frivillig kan melde sig til, hvor meget tid den enkelte frivillige vil ofre, ansvars- og forsikringsforhold, kompetencekrav, certificering, organisationsform mv. 2) Udvikling af seminardage/kurser for naturvejledere, der skal involvere frivillige i formidlingen. Centralt indhold kunne være hvordan man plejer sine frivillige og hvordan man involverer og fastholder. Nationalpark Skjern Å Her er beskrevet 3 udviklingspunkter som Skjern Å allerede er i gang med eller som vil have deres fokus i de kommende år. 1) Hvordan etableres et af korps af frivillige formidlere og nationalpark-ambassadører? Opgaverne for de frivillige kan være som guider på egne ture i og omkring nationalparken, hjælpere på større ture sammen med de professionelle, hjælpere ved events og arrangementer, Nationalparkdagen eksempelvis. Bemanding af mindre formidlingssteder. Helt praktisk kunne dette være at fungere som modtagere af og vejvisere for lejrskoler, grupper mv. Det kunne også være, at en vis opsynsfunktion kunne tænkes ind. Etablering af Aktive lokalsamfund i og omkring Nationalpark Skjern Å er sket med inspiration fra støtteforeninger i de andre nationalparker. Her er det en bestyrelsespost i NP bestyrelsen man går efter, med henblik på lokal indflydelse og også skabelse af ejerskab til nationalparken. En sidegevinst er så, at nogle af ildsjælene her vil være at finde som frivillige guider og deltagere i det kommende kursus/netværk, ligesom at vi måske kan forankre de frivillige i Aktive lokalsamfund i samarbejde med NP Sekretariatet. 2) Pilotprojekt om afprøvning af hedepleje og anden naturpleje. Hvordan kan man involvere frivillige og hvordan får man frivillige til at svede i fritiden? I dette projekt vil man afprøve hvordan man kan involvere grupper af unge/skoleklasser i naturplejeprojekter i en nationalpark. 3) Udvikling af ubemandede formidlingssteder/mindre formidlingssteder i den kommende nationalpark, hvor nogle vil få en lille formidlingssatellit om nationalparken. Her vil de frivillige kunne formidle deres lokalområde og de ting, der er særegne der. Hvordan kan man bemande formidlingsstederne så de bliver serviceret mht. låse op og i, lægge foldere frem, gøre rent, vedligeholde mm.? 17

18 Hvilke krav kan stilles til de frivillige i forhold til at sikre et grundlæggende kendskab til nationalparken og eget lokalområde. Kendskab til netværket af frivillige og professionelle, med henblik på at kunne henvise og promovere andre dele af nationalparken. Optræde servicemindede og kunne henvise til spise- og overnatningssteder, kano- og cykeludlejning og andre faciliteter i NP Skjern Å. Skjoldungelandet: Nationalparkprojekt Roskilde-Lejre er et netværk af mange interessenter og institutioner. Halvdelen af dem bygger på eller har tilknyttet frivillige. Det er mest på det kulturhistoriske område organiseret gennem museer og foreninger. På naturområdet er det ikke lige så mange, og de er pt. primært tilknyttet i regi af Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. 1. Skjoldungelandet vil gerne arbejde med ideen om at lægge stoltheden og medejerskabsfølelsen ud til særlige landskabslaug for bestemte geografiske områder, f. eks. et sogn, et ejerlaug eller en landsby med naturligt opland. I disse landsby- eller landskabslaug lægges visse - eller måske endda alle - opgaver i forbindelse med opsyn, pleje, renholdelse, vedligeholdelse af skilte og stier, samt personlig vejledning og formidling til interesserede forbipasserende / gæster. 2. Afprøvning af workcamps under EVS (European Voluntary Service) hvor unge fra Europa tilbringer 2-4 uger i en workcamp og arbejder frivilligt. Dette kunne være etablering af faciliteter, vedligeholdelse af bygninger, deltagelse i opbygning af den store skibssætning i Sagnlandet, deltage i formidlingsarrangementer (Eks på Lejre Museum, Tadre Mølle, Skjoldungelandet.), naturpleje, stietablering, bygning af spang og småbroer i landskabet osv. 3) Opbygning og organisering af formidlerkorps på kulturhistorisk museum (Roskilde Museum) i en nationalpark. Der skal først og fremmest ske en afklaring af museets behov for frivillig arbejdskraft. Dernæst skal de frivilliges kompetencer, motivation og behov for efteruddannelse afdækkes. Som følge heraf skal der udvikles en struktur for organiseringen og efteruddannelsen. En projektansvarlig medarbejder, ansat under museet, skal ud fra arbejdsplaner og strategiplaner udarbejde en oversigt over arbejdsopgaver, som frivillige kan varetage. Medarbejderen skal efterfølgende i dialogmøder på de respektive besøgssteder, hvor de frivillige er forankret, og gennem individuelle samtaler med de frivillige klarlægge deres kompetencer og motivation. Dette arbejde skal ske sammen med frivilligkoordinatoren. Medarbejderen skal ligeledes afsøge erfaringen fra natur- og kulturinstitutioner rundt om i landet. På baggrund af den indsamlede viden udvikles en organiseringsmodel og et basismodul for uddannelse af frivillige under museet. I basismodulen skal de frivillige introduceres for museets virkeområde, mødet med publikum, opnå basisviden inden for områdets kulturhistorie med fokus på det respektive besøgssteds formidlingsprofil. Som overbygning til basismodulet skal der på sigt udvikles og tilbydes de frivillige moduler inden for deres arbejdsområder, f.eks.: Undervisning af børn og børnefamilier Tilrettelæggelse af aktiviteter 18

19 Naturpleje og formidling af det kulturhistoriske landskab Både i organiseringen og i moduler skal motivering, netværksdannelse, fastholdelse og rekruttering af frivillige indtænkes. Skovskolen, Maj 2011 Litteratur Følgende litteratur fra bøger, rapporter og hjemmesider er brugt som inspiration til udarbejdelsen af denne rapport. Hvor det har været relevant er der henvist til litteraturen i rapportens tekstafsnit. Bøger: Det frivillige Danmark. Torben Fridberg et al., Syddansk Universitet, 2008 Håndbog om frivillig arbejdskraft i attraktioner. Genz, Mette. ODA, 2008 Ledelse af frivillige en håndbog. Skårhøj, Rie Frilund og Dorte Kappelgaard. Ankerhus Forlag, 2011 Rapporter: Frivillig Naturpleje. Specialeprojekt. Larsen, Karsten Rybjerg. KU-Life, 2008 Frivillighed i det fri. Inspirationskatalog. Center for Park og Natur, Københavns Kommune, 2010 Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning. Hjortsø, C.N., A.G. Busck, M.K. Fabricius, Skov & Landskab Rapport 2007 Websider: Rekruttering af frivillige: Ungdommens Røde Kors Red Barnet Ringkøbing Skjern Museum Danmarks Naturfredningsforening Kompetenceudvikling: Ungdommens Røde Kors Danmarks Naturfredningsforening Center for frivilligt socialt arbejde Frivilligpolitik: Dansk Røde Kors Ringkøbing Skjern Museum Red Barnet 19

20 Bilag 1: Eksempelsamling: Arbejdet med denne forundersøgelse har vist, at der foregår masser af frivilligt arbejde rundt omkring i foreninger, museer og grønne organisationer. Denne eksempelsamling er derfor blot et lille udpluk af de mange projekter og erfaringer der findes. Der kan yderligere henvises til rapporten: Frivilligt arbejde i dansk naturforvaltning fra 2007, som indeholder en række casestudier i fem udvalgte kommuner. Følgende liste af eksempler er fundet på hjemmesider, i rapporter og ved mundtlig kommunikation med tovholdere og koordinatorer. De er delt op i naturplejeprojekter og formidlingsprojekter, men i nogle eksempler indgår begge typer opgaver. Naturplejeprojekter Kommuner Københavns Kommune: Frivillighed i det fri En lang række forskellige projekter, som er delt op efter tre forskellige koncepter: 1) Arrangementer. Afholdes for at skabe opmærksomhed omkring en sag eller et område. Initiativ kan komme fra kommunen eller fra borgerne. Afholdes på en enkelt dag, kræver ikke særlige forudsætninger for deltagelse. 2) Afgrænsede opgaver. Opgaver der løses af borgere med særlig kompetence eller særlig interesse. Tidsbegrænset periode. Ofte er kommunens indsats begrænset. Kræver større indsats af de frivillige. De særlige kompetencer opgaven kræver løses ofte efter oplæring af andre frivillige eller fra kommunens koordinator 3) Partnerskab, Interessegrupper, lokaludvalg, borgergrupper. Eks. Græsningslaug, boldbaner, ændring af eksisterende arealer. Partnerskabsprojekter kræver en projektbeskrivelse, der tager stilling til planlægning, økonomi, drift og æstetik. Udarbejdes af de frivillige efter sparring med Kommunen Involverede: Alle københavnske borger, som har lyst til at være med til at sætte et præg på deres bynatur. Kontakt/annoncering: Sker gennem Københavns Kommunes hjemmeside Man skal klikke sig ned i hjemmesiden 4 gange, før man når til siden, hvor der nævnes frivillighed første gang. Erfaringer: Der blev holdt en konference i november 2010, hvor man forinden havde samlet sig erfaringer fra konkrete initiativer. Her har man samlet en lang række projekter, som hver i sær kan falde ind under et af de tre ovennævnte koncepttyper: Arrangement, afgrænset opgave eller partnerskab. Nørre Snede Byfornyelse Nørre Snede igangsatte et byfornyelsesprojekt i I denne forbindelse etableredes en koordinationsgruppe på 15 personer, heraf 5 med tilknytning til kommunen og de resterede 10 blandt borgerne. De blev udvalgt på baggrund af spørgeundersøgelse og sammensat ud fra kriterier om variation i alder, køn og uddannelsesbaggrund. De 15 personer i koordinationsgruppe har fået en proceskonsulentuddannelse og er nu udnævnt til at være Nørre Snedes byudviklere. 20

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan?

Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Den gode gruppe Hvorfor, hvornår og hvordan? Et inspirations- og vejledningspapir Indledning De bedste resultater kommer ofte via samarbejde på kryds og tværs af organisationen mellem frivillige, lokalkomiteer,

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1

Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 BALLERUP KOMMUNE Frivilligpolitik Organisation for Voksne Udviklingshæmmede Version 1 2013 P A R K V E J 1 0, 2750 B A L L E R U P Indhold 1. INDLEDNING... 3 1.1 Værdier i hverdagen... 3 1.2 Om denne frivilligpolitik...

Læs mere

Årsrapport 2011 og årsplan 2012

Årsrapport 2011 og årsplan 2012 Årsrapport 2011 og årsplan 2012 Årsrapport 2011 Ifølge vores gamle aftale har jeg igen i år valgt en lidt anden afrapporteringsform end standartskemaerne. Jeg håber det er Ok og lover at jeg nok skal bruge

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB SÅDAN...udfører vi frivilligt arbejde i HAB Frivillighedsrådet har sammen med HAB formuleret en strategi for samarbejdet og håndteringen af det frivillige arbejde blandt beboere i HAB. Det er sammenfattet

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013

Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Velkommen til fyraftensmøde: Naturens Dag 2013 Baggrund Formål Få børn og andre ud i naturen, Børn er i dag halvt så meget i naturen som deres bedste forældre var, da de var børn (Gallup-undersøgelse 09)

Læs mere

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 For bestyrelsesmedlemmer frivillige ejendomsfunktionær boligsociale medarbejdere Frivilligkursus Hvordan får vi flere frivillige? Dagkursus Lørdagskursus: 09.00

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

Hvervning og ledelse af frivillige

Hvervning og ledelse af frivillige Hvervning og ledelse af frivillige Om mig: Rie Skårhøj Sociolog, selvstændig, formand, mor osv... Hvervning og ledelse? Lidt om ledelse, meget om rekruttering. Mad kl. 18.15 Vi lærer bedst ved at prøve

Læs mere

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011

Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011 Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011 Del 1: a) Motiver til frivilligt arbejde b) Hvad får folk til at blive? Del 2: a) Hvad skal frivillige lave? b) Tips og tricks

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Projekt Frivillig. Projektejere LOF og FORA. støttet af DFS. v/ Marlene Berth Nielsen og Lene Buerup Andersen

Projekt Frivillig. Projektejere LOF og FORA. støttet af DFS. v/ Marlene Berth Nielsen og Lene Buerup Andersen Projekt Frivillig Projektejere LOF og FORA v/ Marlene Berth Nielsen og Lene Buerup Andersen støttet af DFS Formål med projektet Hvordan sikrer vi, at lokalafdelinger kan tiltrække nye frivillige (til bestyrelser

Læs mere

Afrapportering af projektet Frivillige formidlere på kulturinstitutioner, støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje 3, 2008.

Afrapportering af projektet Frivillige formidlere på kulturinstitutioner, støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje 3, 2008. Afrapportering af projektet Frivillige formidlere på kulturinstitutioner, støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje 3, 2008. I henhold til ansøgning af 15. maj 2008 og efterfølgende tilsagn fra

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar - Marts 2015

Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar - Marts 2015 Klik her og læs mere Hvis du bliver ved med at gøre, hvad du altid har gjort, vil du blive ved med at få, hvad du altid har fået Kursusrække for frivillige ledere inden for IDRÆT - FRITID - KULTUR Januar

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Frivilligpolitik for Seniorområdet. Frivilligpolitik. for Seniorområdet i Hedensted Kommune

Frivilligpolitik for Seniorområdet. Frivilligpolitik. for Seniorområdet i Hedensted Kommune Frivilligpolitik for Seniorområdet i Hedensted Kommune 1 2 Definition af en frivillig indsats Frivilligt socialt arbejde er en ulønnet indsats, som udføres af egen fri vilje for andre end én selv, familie

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen

Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening Strategi for frivillighed i Compana Gymnastikforening 2014 1 Indledning Vi har valgt at lave en strategi for rekruttering: Inden for en kort årrække skal der ske et generationsskifte i bestyrelsen Vi vil

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark.

VER-DI kursus i naturvejledning og naturformidling i Danmark. Nyhedsbrev VER-DI kursus i naturformidling fortsat side 2 Nye cykelruter og kort i Norge og Sverige side 3 Landsbymøde om Skjern Å side 5 Deltagerne fra Norge og Danmark havde et tætpakke skema i Nationalpark

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Nyhedsbrev fra Friluftsrådets naturvejlederteam

Nyhedsbrev fra Friluftsrådets naturvejlederteam Nyhedsbrev fra Friluftsrådets naturvejlederteam Netværksudvikling for de regionale netværk Der er i dag kommet et øget fokus på naturen og aktiviteter i naturen. Naturen er med andre ord efterspurgt og

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere