Forskning, undervisning og formidling vedrørende træ som materiale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning, undervisning og formidling vedrørende træ som materiale"

Transkript

1 Forskning, undervisning og formidling vedrørende træ som materiale Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen, 2000

2 Titel: Forskning og undervisning vedrørende træ som materiale Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien Redaktion: Georg Jensen, Skov- og Naturstyrelsen og Niels Elers Koch, Forskningscentret for Skov & Landskab. Udgivere: Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien og Skov- og Naturstyrelsen Layout: Page Leroy-Cruce Tabeller: Fritz Grafisk a/s Redaktionen afsluttet: September 2000 Udgivelsestidspunkt: Oktober 2000 Fotos: Den danske pavillon på EXPO-2000 i Hannover: Peter Bysted Den Kgl. Danske Ambassade i Berlin: 3XNielsen A/S. Fotograf: Finn Christoffersen. Maskinhal i massivtræ af lærk og douglas: Claus Thomsen Hus af OSB-plader: Søren Fløe, Skov- og Naturstyrelsen Etagehus med bærende konstruktion af træ: Georg Jensen, Skov- og Naturstyrelsen Enfamilieshus af massivtræ: Søren Kjær, Skov- og Naturstyrelsen Øvrige: Bert Wiklund Tryk: Saloprint a/s Papirkvalitet: Cyclus Print. omslag: Multiark Silk (Svanemærket). Oplag: 1000 stk. ISBN: Fås hos: Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax E-post: sns@sns.dk Internet: Miljøbutikken Læderstræde København K Tlf Fax E-post: butik@mem.dk

3 1 Forskning, undervisning og formidling vedrørende træ som materiale Rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2000

4 2 1. Forord Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien nedsatte i november 1999 en arbejdsgruppe bestående af 22 centralt placerede personer inden for træsektoren. Arbejdsgruppens opgave var at beskrive træets placering ved forsknings- og undervisningsinstitutionerne i Danmark og den kvantitative og kvalitative udvikling af de faglige miljøer omkring træ som materiale i Danmark og vore nabolande samt frembringe et beslutningsgrundlag og et forslag til en styrkelse af forskning, udvikling, formidling og rådgivning vedrørende træ. Arbejdsgruppens rapport fremlægges hermed. 10. september 2000 Niels Elers Koch ( ormand) Karsten Gasseholm og Georg Jensen (Sekretariat)

5 3 2. Indholdsfortegnelse 1. orord Indholdsfortegnelse Sammendrag Indledning Træ- og møbelsektoren i Danmark Nationale og internationale udviklingstendenser inden for anvendelsen af træ som materiale 7. Træets placering ved forsknings- og undervisningsinstitutionerne Videnberedskabet på træområdet blandt arkitekter, designere og ingeniører 9. Udviklingen i vore nabolande 36 Sverige 36 inland 38 Tyskland 40 Norge Arbejdsgruppens betragtninger og anbefalinger Litteratur 56 Bilag: 57 A. Arbejdsgruppens kommissorium 58 B. Arbejdsgruppens sammensætning og arbejdets tilrettelæggelse 59 C. GfK Danmark A/S: Træets placering. En kvalitativ undersøgelse 61 C. C. af Videnberedskabet omkring træ og træbaserede materialer

6 4 3. Sammendrag Arbejdsgruppen konstaterer: at træ er et regenerativt råstof, der har en række gode tekniske og miljømæssige egenskaber. at træ også er et varieret og uensartet materiale, der let kan udnyttes forkert eller ikke blive udnyttet, såfremt den nødvendige specialistviden ikke er tilstede. at danske arkitekter, designere og ingeniører, der arbejder med træ, ikke har tilstrækkelig viden om materialet. at den danske træ- og møbelindustri i 1998 producerede for ca. 30 mia. kr., eksporterede for ca. 18 mia. kr. svarende til godt 6% af den samlede danske industrieksport og beskæftigede ca personer. at den danske træ- og møbelindustri domineres af små virksomheder (i gennemsnit 24 beskæftigede pr. virksomhed), der har svært ved at have egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. at forskningen vedrørende træ som materiale foregår spredt på en række institutioner, at ingen af forskergrupperne overstiger en kritisk mindste størrelse på 5 årsværk, og at nogle af de bedste forskere går på pension i løbet af de kommende 5 år. at undervisningen vedrørende træ som materiale ligeledes foregår spredt på en række institutioner, ofte ikke er forskningsbaseret og undertiden endda med meget ringe kontakt til forskningen. at der i Sverige, inland, Tyskland og Norge, som tilsammen aftager mere end 60% af eksporten fra den danske træ- og møbelindustri, er satset markant på forskning og udvikling i anvendelsen af træ i de sidste 10 år, og at der er konstateret en stigende interesse for at anvende træ hos forbrugerne i disse lande. Arbejdsgruppens anbefalinger: Arbejdsgruppen finder det ikke hensigtsmæssigt at foreslå omfattende sammenlægninger af forsknings- og undervisningsaktiviteterne på træområdet til en egentlig sektorforskningsinstitution for træsektoren, som det kendes fra vore nabolande, selvom sektorens størrelse og valutaindtjening kunne retfærdiggøre det. En sådan sammenlægning ville dels kræve betydeligt flere ressourcer end arbejdsgruppens anbefalinger; dels ville den medføre en stor risiko for, at træet ville blive isoleret fra andre materialer samt blive svækket på flere af undervisningsinstitutionerne. Arbejdsgruppen anbefaler derimod en strategi, der sigter på at opnå den størst mulige synergieffekt gennem en bedre samordning af forsknings- og undervisningsaktiviteterne vedrørende træ som materiale, øget udveksling af information, øget samarbejde og øget deling af viden, menneskelige ressourcer og forskningsfaciliteter. Det kan bedst ske i et formaliseret og forpligtende samarbejde et Træcenter med deltagelse af forskningsinstitutionerne, undervisningsinstitutionerne, Teknologisk Institut og virksomhederne. Opbygningen af Træcentret er vist i figuren på side 5. Træcentrets centrale opgaver er: At etablere et levende og internationalt anerkendt forsknings- og undervisningsmiljø i Danmark omkring træ som materiale, der gør det muligt at rekruttere og fastholde højtuddannede specialister samt sikre en ny generation af internationalt anerkendte træforskere. At forbedre samarbejdet mellem forskningsmiljøerne fra frø til færdigvare.

7 5 Træcentret At forbedre samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne, Teknologisk Institut og virksomhederne. At forbedre samarbejdet mellem forskningen og de faglige miljøer ved institutioner, der alene har undervisning. At formidle anvendelsesorienterede resultater af samarbejdet. Arbejdsgruppen anbefaler, at der med midler fra Produktudviklingsordningen for skovbruget og træindustrien (20 mio. kr. i de kommende 5 år), større tværgående forskergrupper (jf. Regeringens erhvervsstrategi.dk21 og Aftale om principper for forskningen af 25. maj 2000) (22 mio.kr. i de kommende 5 år) og virksomhederne etableres et sådant Træcenter, som er beskrevet nærmere i 7 delanbefalinger i afsnit 10.

8 6

9 7 4. Indledning Bevillingsudvalget for Skovbruget og Træindustrien bad i november 1999 arbejdsgruppen om at udarbejde en beskrivelse af træets placering ved forsknings- og undervisningsinstitutionerne og den kvantitative og kvalitative udvikling af de faglige miljøer omkring træ som materiale. Bevillingsudvalgets udgangspunkt var to hypoteser: At antallet af forskere og undervisere med træ som specifikt fagområde ved forsknings- og undervisningsinstitutionerne nærmer sig et kritisk lavt niveau, og at antallet af undervisningstimer til de studerende om træ som materiale er blevet reduceret. Arbejdsgruppens opgave har således været at afprøve disse hypoteser gennem en kortlægning af træets placering ved forsknings- og undervisningsinstitutionerne, og såfremt hypoteserne bekræftes, at komme med forslag til en styrkelse. Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag A. Arbejdsgruppens sammensætning og arbejdets tilrettelæggelse fremgår af bilag B. Træ er grundlæggende et miljøvenligt materiale. Det er et regenerativt råstof, som ved hjælp af solenergi kan optage og lagre kuldioxid. Ved almindelig skovdrift, som den praktiseres i Danmark uden væsentlig brug af gødning og pesticider, er der tale om en meget miljøvenlig råvareproduktion. Disse grundlæggende miljøvenlige egenskaber kan gennem en bevidst indsats fastholdes igennem forarbejdningsleddene, således at de slutprodukter, der fremstilles med et højt indhold af træ, får en meget gunstig miljøprofil, set i et livscyklusperspektiv. Ud fra energibetragtninger er træ et meget effektivt materiale, f.eks. er primær-energien i en beton søjle ca. seks gange så høj, som en tilsvarende træsøjle med samme bæreevne. or en søjle af stål eller murværk er primær-energien ca. otte gange så høj. Teknisk set kombinerer træet en række gode egenskaber, særligt forholdet mellem vægt og styrke er gunstigt. Sammenlignet med andre materialer har træet imidlertid meget sammensatte og uensartede egenskaber. Hvis den nødvendige specialistviden ikke er tilstede, er der risiko for, at træets positive egenskaber ikke udnyttes. Derved forringes mulighederne for at fastholde træ som et moderne materiale og for at udvikle anvendelsen af denne miljøvenlige ressource. Forandringsprocesserne omkring træ, skovbruget og træindustrien Helt overordnet set har industrialiseringen gået igennem en periode fra midten af det 18. århundrede og hele det 19. århundrede, hvor stål var det dominerende materiale og kul den dominerende energikilde, perioden fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag er på materialesiden gradvist blevet udviklet til en bred vifte af metallegeringer, keramiske materialer, letmetaller, kunststoffer, kompositter osv. Energianvendelsen er drejet over i elektrisk energi produceret af fossile brændstoffer og senere atomkraft. Træ har både som ressource og som materiale haft en betydende rolle hele vejen op gennem historien og frem til i dag til fremstilling af produkter, værktøj og maskiner. Samtidig med, at det har udgjort en vigtig kilde til energi, først alene, siden sammen med vind- og vandkraft, kul, olie osv. Den tidsperiode, vi er på vej ud af, er blevet betegnet som den post- eller senindustrielle fase. Træet har også i denne periode spillet en betydende rolle. I en sen-industriel sammenhæng er der imidlertid den forskel, at viften af tilgængelige materialer og ressourcer nu er så bred, og niveauet for behovstilfredstillelse i den rige og træforbrugende del af verden så højt, at træets rolle ikke

10 8 længere har samme grad af selvfølgelighed i den forstand, at træet automatisk bevarer sin betydning. okus er skiftet, sådan at teknisk ydeevne af materialer nu i højere grad er grundforudsætninger. De ressourcer og materialer, der ligger bag ved et produkt, har kun betydning, hvis de slår direkte igennem på produktets egenskaber. De egenskaber, der udløser forbrug, er i stigende grad immaterielle i form af design, signalværdi, miljøegenskaber mv. De forandringsprocesser, vi oplever i disse år, har Institut for remtidsforskning (1997) valgt at betegne som overgangen til drømmesamfundet. Udfordringen set fra et miljø-, skovbrugs- og træindustrielt synspunkt består helt overordnet i, at arbejde på at få træ som materiale integreret i disse forandringsprocesser, sådan at det bevarer og udbygger sin betydning. Det skal vi gøre, fordi materialet træ i kraft af sine tekniske egenskaber og sine iboende emotionelle værdier har potentiale til en høj grad af behovsopfyldelse hos dem, der skal købe og forbruge fremtidens produkter. Samtidig kan en satsning på træ i kraft af materialets grundlæggende miljøegenskaber yde et væsentlig bidrag til at skabe en bæredygtig udvikling. Konkurrencen mellem materialerne er i stadig stigende grad en kamp om viden. Viden, der gør det muligt at få indplaceret materialerne rigtigt i normer og standarder, viden der gør det muligt at udføre pålidelige konstruktioner, samt viden om hvordan konstruktionerne udføres, så de æstetisk fremstår som tidssvarende og appellerer til brugerne. Det er også nødvendigt med en stadig produktion af ny viden, som gør det muligt at give en forskningsbaseret undervisning og rådgivning, samt for at holde trit med andre materialer. Endelig skal der være en grundvidenskabelig forskning, som i princippet skal forberede de næste store skridt ud i fremtiden. I virksomhederne er det nødvendigt med en højere udviklingsaktivitet, der omsætter ny viden til produkter. En forudsætning for det er en tæt kontakt mellem virksomhederne og producenterne af ny viden. Udviklingsindsatsen i virksomhederne skal gøre det muligt at være på højde med kundernes præferencer, som skifter i et stadig hurtigere tempo. Skovbrugets primærproduktion og de første led i værdikæden må nødvendigvis fokusere på træ som materiale. I de senere led af kæden fra materiale til slutprodukt bliver det stadig mindre meningsfuldt at se materialerne uafhængigt af hinanden, fordi de fleste produkter består af flere forskellige materialer. En væsentlig brik i arbejdet med at sikre anvendelsen af træ er derfor en tværdisciplinær tilgang til udviklingsarbejdet, og at alle led i værdikæden har en opdateret viden om, hvordan træ spiller sammen med andre materialer. De mange forandringsprocesser er først og fremmest en udfordring for virksomhederne i træsektoren. En forudsætning for at det kan lykkes, er et aktivt forsknings- og uddannelsesmiljø, som kan fastholde og udvikle viden om træ som materiale og være med til at uddanne den højt specialiserede arbejdskraft, som er nødvendig.

11 9 5. Træ- og møbelsektoren i Danmark I dette afsnit gives en oversigt over træog møbelsektorens størrelse og økonomiske betydning. Selv om sektoren kun står for en beskeden del af industriens samlede produktion og indtjening, så hører sektoren, med en samlet eksportværdi på ca. 18 mia. kr. årligt, til i den tungere del af eksporterhvervene. På trods af Danmarks beskedne skovressourcer hører landet til blandt de mere træforbrugende nationer i Europa. Det skyldes, at der importeres betydelige mængder trælast og andre halvfabrikata, som videreforarbejdes til møbler og byggekomponenter på danske virksomheder, hvorved der tilføres den danske økonomi en betydelig forædlingsgevinst. Danmarks forbrug af træ Tabel 1 viser en opgørelse af danskernes træforbrug omregnet til råtræækvivalenter. Den totale sum for råtræforbruget er meget følsom for valget af omregningsfaktorer, hvorfor der er en vis usikkerhed ved denne type af opgørelser. Omregningsfaktoren for papir er her sat til 4, mens der i analyser foretaget af NOAH er anvendt en faktor på 1,8. Omregningsfaktoren er sat til 1 ved trælastproduktionen, selvom der er et skæretab, fordi det forudsættes, at biprodukterne fra opskæringen bliver anvendt i de andre produktkategorier. Råtræforbruget opgjort som nettoforbrug pr. indbygger kan ansættes til mellem 1,13 og 1,5 m 3 afhængig af omregningsfaktorerne. Tabel 2 viser, at det tilsvarende tal for Vesteuropa (EU12 + Østrig og Schweiz) er ca. 0,5 m 3 pr. indbygger, mens det for Nordeuropa (Sverige, Norge, inland og Island) er så højt som 6,9 m 3 pr. indbygger. Tallene er beregnet ud fra AO s opgørelser over regionernes nettoforbrug af energitræ og gavntræ i Der er ikke vist nogen udvikling over tid, og tallene i tabel 1 og 2 skal derfor tages som et udtryk for et niveau. De viser imidlertid, at Danmark er et relativt træforbrugende land målt pr. indbygger set i forhold til de øvrige europæiske lande. orbruget af træ i Danmark ligger dog et godt stykke under forbruget i det øvrige Skandinavien. Der skoves ca. 2 mio. m 3 råtræ om året i de danske skove. Med et samlet forbrug svarende til godt 8 mio. m 3 råtræ betyder det, at ca. 75 procent af forsyningen med træ i Danmark, set ud fra et kvantitativt synspunkt, sker ved træk på andre landes skovressourcer. Tabel 3 viser, at hovedforsyningen sker ved import fra Sverige og inland og i mindre grad fra Tyskland. Det drejer sig hovedsageligt om import af trælast og plade- og papirprodukter fremstillet af nåletræ, som i tabellen er omregnet til råtræækvivalenter. Mellem 2 og 4 procent af træforsyningen er tropisk træ.

12 10 Træets andel af møbelproduktionen I EU sammenhæng anses træ- og papirindustrien ofte som en samlet sektor ud fra den betragtning, at industrien har fælles råmateriale og ensartede processer for produktgenindvinding og genbrug. Den danske træ- og møbelindustri har to dominerende produktionsområder: byggekomponenter og møbler. I denne sammenhæng behandles derfor alene træforarbejdnings- og møbelindustrien omfattende savværker, træemballager, byggematerialer i træ samt møbler. Mens byggematerialer mv. af træ relativt let lader sig udskille i statistikkerne, er det lidt vanskeligere at få et præcist billede af træets andel af møbelproduktionen. Tabel 4 viser, at ca. 80 procent af den samlede produktion af møbler i Danmark er træmøbler, både målt på produktionsmængde og -værdi af de færdige produkter. Opgørelsen er foretaget af Teknologisk Institut i forbindelse med en brancheanalyse af de miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien på baggrund af Danmark Statistiks forsyningsstatistik. Statistikken er opdelt i produktgrupper efter den internationale nomenklatur. Da der er tale om færdige produkter, indgår der også mindre andele af metal og andre materialer i de produktgrupper, som er angivet som træmøbler. Tilsvarende indgår også andre materialer (fx plast, træ og tekstil) i gruppen af metalmøbler. Andelen af metal i træmøbler antages at være ret begrænset og hovedsageligt stammende fra beslag mv. Modsat kan en større del af metalmøblerne godt være træ eller andre materialer, dog sådan at metal og metalbearbejdende processer er dominerende for produkter i denne gruppe. Samlet er tallene i tabel 4 et udtryk for, at træet er det helt dominerende materiale i møbelsektoren i Danmark. I det følgende er hele møbelsektoren derfor medtaget i beskrivelsen af træsektoren. Beskæftigelsen i træ- og møbelsektoren Tabel 5 viser udviklingen i beskæftigelsen inden for træ- og møbelindustrien i Danmark. Selv om der sker udsving har beskæftigelsen ligget forholdsvis stabilt i de sidste 10 år..eks. formåede træ- og møbelindustrien at fastholde en høj beskæftigelse i 1994, hvor det samlede antal ansatte i industrien var det laveste i perioden med personer. En opgørelse foretaget af BAT-kartellet viser imidlertid, at der de sidste 2 år er sket en koncentration af beskæfti-

13 11 gelsen. Inden for træindustrien er der sket en stigning på over 10 procentpoint i virksomheder, som har over 100 ansatte. or møbelindustrien er tale om en stigning på 6 procentpoint. Årsagen er formentlig opkøb og fusioner indenfor branchen. Indtil videre har denne strukturrationalisering imidlertid ikke har haft nogen væsentlig effekt på beskæftigelsen. Koncentrationen i beskæftigelsen og koncerndannelsen er endnu ikke slået igennem på antallet af virksomheder. Tabel 6 viser kun et beskedent fald, hovedsageligt inden for møbelbranchen. Tallene kan imidlertid sløres af, at det tager noget tid fra en sammenlægning offentliggøres, til den administrativt er gennemført og viser sig i momsregister og ATP indbetalinger. Koncentrationstendenserne ændrer imidlertid ikke det forhold, at virksomhederne i træ- og møbelbranchen antalsmæssigt domineres af små og mellemstore virksomheder. Tabel 7 viser det gennemsnitlige antal ansatte pr. virksomhed, og til sammenligning er vist tallene for EU. Det er overraskende, at de danske træindustrier i gennemsnit ser ud til at være større end EU gennemsnittet, mens det modsatte er tilfældet for danske møbelindustrier. Generelt for hele EU kan det konkluderes, at træ- og møbelindustrien domineres af små virksomheder, der har svært ved at have egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Produktion og eksport Værdien af træ- og møbelindustriens produktion udgjorde i 1998 godt 30 mia. kr.. Sektorens andel af industriens sam-

14 12 lede omsætning udgjorde i 1988 ca. 0,9 %, mens den i 1999 var steget til ca. 1,1 %. Udviklingen i træ- og møbelindustriens eksport er vist i tabel 8. Sektoren har øget sin andel af den samlede danske eksport med ca. 0,8 procentpoint siden 1988, en forøgelse der hovedsageligt har fundet sted i møbelsektoren. Sektoren eksporterede i 1998 ca. 60% af produktionen svarende til en eksportværdi på 18 mia. kr.. Andelen af den samlede danske industrieksport udgjorde dermed godt 6 %. igur 1 og 2 viser fordelingen af eksporten til aftagerlande for henholdsvis træprodukter og møbler. Udviklingen er vist med en søjle for henholdsvis 1988 og igurerne tegner sammen med eksporttallene et billede af et eksporttungt erhverv, der i stigende grad er afhængig af udviklingen på et enkelt marked.

15 13

16 14 6. Nationale og internationale udviklingstendenser 6. inden for anvendelsen af træ som materiale I dette afsnit søger arbejdsgruppen at identificere og beskrive de væsentligste nationale og internationale udviklingstendenser inden for anvendelsen af træ. Udviklingen i Danmark er ikke skabt her, men er i hovedsagen afledte effekter af udviklingen i det øvrige Europa og USA, og der er derfor ikke gjort noget forsøg på en systematisk opdeling i nationale og internationale tendenser. Arbejdsgruppen har endvidere valgt at forsøge at skitsere udviklingstendenserne og deres betydning inden for en 10-årig horisont. Træområdet i Danmark har, når der ses bort fra møblerne, haft en lang periode, hvor udviklingen har bevæget sig væk fra træ. Byggeaktiviteten lå i 1970 erne og 80 erne på et forholdsvis beskedent niveau, og det byggeri, der blev opført, fokuserede på materialer som glas, aluminium, stål og beton. Bevægelsen væk fra træ betød, at specialkompetencen i virksomhederne og i forsknings- og undervisningsmiljøerne gradvist blev udtyndet. Imidlertid er der i de sidste 6-8 år sket en revitalisering af anvendelsen af træ til byggeri. Denne forøgelse af aktiviteten på træområdet har lagt en række ledetråde ud i fremtiden. Disse ledetråde udgør de overordnede udviklingstendenser for træsektoren i de næste 10 år. Ledetrådene er mest pålidelige, når det gælder byggeri, hvor ændringer i præferencer, normer og standarder er forholdsvis længe om at slå igennem. or køkkener, møbler og indretningsartikler er det sværere at udpege udviklingstendenser, fordi præferencerne skifter med de nye kollektioner. Materialer, der kan substituere træ, vinder hurtigt indpas eller forsvinder igen. orskellige træsorter konkurrerer med hinanden, og det massive træ konkurrerer med træbaserede pladematerialer, formede fiberkompositter osv. Udviklingen har de senere år været båret af et generelt opsving i byggeriet. or træets vedkommende er opsvinget blevet forstærket af, at der er kommet træbaserede løsninger på markedet, som har vist sig konkurrencedygtige på pris og samtidig har kunnet tilbyde tilfredsstillende, nyskabende løsninger med individuelt præg, god signalværdi og miljøprofil. okus på træ er yderligere blevet forstærket af forsknings- og udviklingsaktiviteter, som har medført, at træmaterialer manifesterer sig på områder, som hidtil næsten har været forbeholdt andre materialer. Nye samlingstyper gør det muligt at opføre konstruktioner med meget store spænd. Der udvikles broer af træ til tung trafik, og der udvikles effektive støjværn af træ, som kan konkurrere med produkter af andre materialer. Ændrede brandkrav gør det muligt at opføre fleretageshuse med bærende konstruktioner af træ, hvilket igen letter udvikling og anvendelse af lette elementbyggesystemer med et højt indhold af træ og træbaserede plader. Denne udvikling er især drevet af kraftige offentlige satsninger på forskning og udvikling i Sverige og inland. orskningsindsatsen i disse lande er blevet fulgt op af virksomhedsdrevne udviklingsaktiviteter, der har ført frem til nye produkter. Udviklingen inden for pladematerialer især MD - og OSB-plader har været meget markant. Der er sket en kraftig udvikling i produktionskapaciteten for disse materialer, og de er blevet videreudviklet, så der findes typer, der kan indgå i bærende konstruktioner og under høje fugtbelastninger. Der er endvidere udviklet en række bjælketyper til konstruktionsformål, hvor disse pladetyper indgår. Anvendelsen af træfiberplader til byggeri har fået en stor udbredelse først

17 15 Maskinhus. Massivtræ lærk og douglasgran. og fremmest i USA, men også i Storbritannien. Udviklingen er godt på vej i Tyskland og dele af Østeuropa. Der er ligeledes sket en vis forøgelse af anvendelsen af OSB- og MD -plader i Skandinavien. Selvom anvendelsen måske ikke når amerikanske højder, er der næppe tvivl om, at anvendelse af disse pladetyper vil vinde yderligere terræn også i Skandinavien. En del af denne forøgelse vil ske ved substitution af ældre produkter som massivt træ, krydsfiner og spånplader. Der vil også ske en yderligere udvikling af disse plader i retning af større brandmodstandsevne, bedre fugtstabilitet, større styrke og stivhed og bedre miljøegenskaber. Allerede nu er det ikke urealistisk at fremstille MD -plader uden brug af lim. Der har været forsket meget intensivt i udviklingen af tredimensionalt formede kompositter baseret på plantefibre. Internationalt set har der i en årrække været allokeret betydelige forskningsmidler til dette område. Der findes i dag overgangsformer mellem fiberbaserede pladeprodukter og tredimensionalt formede kompositter, først og fremmest såkaldte profilerede dørplader (doorskins), som produceres i meget store volumener. Egentlige industrielle produkter af tredimensionalt formede plantefiberkompositter er der imidlertid relativt få af, mest udbredt i dele af bilindustrien. Der er dog ikke tvivl om, at de kommende år vil byde på stadig flere produkter af formede kompositter, først og fremmest sprøjtestøbte og ekstruderede produkter bestående af blandinger af plast og plantefibre. Udviklingen inden for plantefiberkompositter kræver formentlig en betydelig forsknings- og udviklingsindsats i yderligere nogle år, før teknologien har nået et niveau, hvor der er grundlag for et egentligt industrielt gennembrud. Udviklingen tog oprindeligt udgangspunkt i træfibre. orsknings- og udviklingsindsatsen er imidlertid drejet, så der i langt højere grad fokuseres på længere fibre med bedre tekniske egenskaber (f.eks. hamp, hør, jute, kenaf og sisal).

18 16 Enfamilieshus i massivtræ. Det efterlader i mange sammenhænge træfibrene i en rolle som mindre betydende fyldstof. Selv om kompositterne er et udfordrende udviklingsområde med et stort potentiale set fra et materialesynspunkt, så har denne drejning gjort det mindre interessant set fra et træsynspunkt. Den positive udvikling i interessen for at anvende træ forstærkes af en øget politisk forståelse for træs miljømæssige og økonomiske potentiale. Det har blandt andet betydet, at der er blevet etableret de nødvendige kilder for offentlig støtte til projekter inden for træområdet. Træ er en miljøvenlig råvare, og hvis der tages vare på denne grundlæggende egenskab hele vejen gennem livscyklus, vil et øget træforbrug have en betydelig positiv miljømæssig effekt, ikke mindst i byggeriet, som anvender meget store mængder materiale. Miljøspørgsmålet vil fortsat stå højt på dagsordenen, men miljøvenlighed vil i højere grad blive en nødvendig grundegenskab end en markedsføringsparameter, som virksomheder eller brancher kan profilere sig selvstændigt på. Betydningen af at kunne dokumentere denne grundegenskab vil forøges. Miljødagsordenen vil også betyde yderligere begrænsninger i mulighederne for traditionel anvendelse af imprægneret træ. De hidtidige, meget virksomme midler udfases og erstattes af nye midler, der er mindre miljøskadelige, men også mindre effektive. Der er en udvikling i gang ikke mindst på dansk initiativ hen imod nye metoder til imprægnering og metoder, der kan fjerne en del af de skadelige miljøvirkninger af trykimprægnering. Der er ligeledes skabt og indsamlet en betydelig viden om metoder til konstruktiv træbeskyttelse. En viden, der gør det muligt at reducere forbruget af imprægneret træ de steder, hvor det sker for en sikkerheds skyld. I sidste halvdel af 1990 erne har der været en betydelig fokus på de såkaldte røde træarter, hvis kerneved er mere varigt end splintved og ved fra træarter uden egentlig kerne. Det gør de røde træarter velegnet til klimaskærme, beklædninger mv., hvor de er konstruktivt beskyttede og uden jordkontakt, samt til anvendelser, hvor en let forlænget levetid er tilstrækkelig. De steder, hvor der stilles krav om lang holdbarhed, og hvor træ er i kontakt med vand eller jord, vil disse træarter, med nogle ganske få undtagelser, ikke være tilstrækkeligt varige. Der vil derfor fortsat være områder, hvor imprægnering er nødvendig, hvis der skal bruges træ, og der er ikke tegn på, at der inden for en 10-årig horisont vil fremkomme alternativer, der er økonomisk konkurrencedygtige og tilstrækkeligt veldokumenterede til at afløse de nuværende imprægneringsmetoder. Nye træbaserede byggesystemer er en af vejene til større produktivitet og bedre kvalitet i byggeriet. Nogle af disse systemer peger frem mod reelle alternativer til den måde, hvorpå byggeprojekter traditionelt projekteres og organise-

19 17 res. Dermed spiller træ en rolle i opfyldelsen af politiske og samfundsøkonomiske målsætninger om større værdi for færre penge i byggeriet. Andelen af enfamiliehuse med stort indhold af træ vil fortsat stige og blive ledsaget af en stigende andel træ i det almennyttige byggeri, ældreboliger, institutioner og haller. På lidt længere sigt er der også mulighed for øget andel af træbaserede driftsbygninger i landbruget og i mindre industri og håndværk. Antallet af etagehuse med bærende konstruktioner af træ vil stige. Sådanne huse er almindelige i USA, udbredt i England, Irland og Skotland, og har stadig en vis nyhedsværdi i Sverige og inland, mens vi kun har set få eksempler i Danmark. Udviklingen vil betyde, at træ i stadigt stigende grad skal kunne optræde i samspil med andre materialer som stål og beton. Træets forsynings-/ værdikæde vil i stadig tidligere led flette sig sammen med forsynings- og værdikæderne for andre materialer. Træ vil udvikle sig væk fra at være håndværkerens materiale imod et veldokumenteret industrielt materiale til byggeprodukter og -systemer. Træ vil indgå i stadig mere videntunge produkter i komplicerede samspil med andre materialer. Der vil derfor være behov for at fokusere direkte på, hvordan træ virker sammen med andre materialer med hensyn til konstruktion, design og funktion. Også på træområdet vil der skulle udvikles intelligente produkter, som f.eks. kombinerer mikroelektronik og træ til produkter med nye egenskaber. Et simpelt eksempel kunne være trækonstruktioner med indbygget elektronisk overvågning af kritiske fugtændringer. Konstruktionen kan derved selv varsle for risiko for svampeangreb, indeklimaproblemer osv. Et andet kunne være mikrochips i vinduer, døre eller havemøbler, hvor man med en scanner kan få oplysninger om vedligeholdelsesintervaller og -metoder, miljødata, anbefalet bortskaffelsesmetode osv. Etagebyggeri med bærende konstruktion af træ. Hus opført af OSB plader. Som noget nyt i dansk sammenhæng er der en koncentrationstendens i gang blandt virksomhederne som et udtryk for, at globaliseringen også er på vej i træ-, møbel- og byggebranchen. Virksomhedssammenlægninger og strategiske alliancer forventes at tage yderligere fart. Det fører til større og mere slagkraftige enheder, som har bedre muligheder for at rumme en differentieret specialviden, og bedre mulighed for at gennemføre målrettet udviklingsarbejde sammen med andre virksomheder og forskningsinstitutioner. De større enheder har også bedre muligheder for at

20 18 matche koncentrationstendenserne hos aftagerne, dvs. byggemarkeder, varehuskæder, indkøbsorganisationer mv. Større virksomheder og koncerndannelser vil også betyde, at virksomheden i mindre grad vil opfatte sig som en trævirksomhed, idet en relativt mindre del af materialeforbrug, omsætning mv. vil være direkte relateret til træ. Virksomhederne vil desuden i mindre grad opfatte sig som danske, idet samarbejdsrelationer og ejerskab vil gå på tværs af grænser og regioner. Dele af produktionen vil være placeret hos underleverandører eller i afdelinger i andre lande. Et markant træk ved globaliseringen vil være kravet om en betydelig løbende produktivitetsforbedring. Avanceret anvendelse af robotteknologi og informationsteknologi i produktion, design, konstruktion og markedsføring er allerede godt på vej ind i virksomhederne. Den udvikling forventes at være meget markant i de kommende år. Der er et paradoks indbygget i denne udvikling, som truer med at lede udviklingen udenom de primære led af træets værdikæde. Træet har gode muligheder for en positiv udvikling inden for møbler, andre færdigvarer og byggeri, men det er vanskeligt at se de positive muligheder for virksomhederne i de primære led af værdikæden, det vil sige de savværker og de skovbrug, der producerer massevarer med lavt videnindhold. Savværkerne er de virksomheder, hvor kravet om produktivitetsforbedringer vil være størst. De er også de virksomheder, der har de dårligste forudsætninger for en strukturudvikling i retning af større rationelle produktionsenheder samt finansielle muligheder og kompetence til at tage de nye teknologier i anvendelse. or skovbruget er der kun få områder, hvor der kan opnås væsentlige produktivitetsforbedringer. Her bør der snarere udvikles nye produkter og tjenesteydelser.

21 19 7. Træets placering ved forsknings- og 7. undervisningsinstitutionerne I dette afsnit beskrives træets placering ved de enkelte forsknings- og undervisningsinstitutioner i Danmark. Hensigten er at give et overblik over, hvilken rolle træet spiller på institutionen relativt til andre materialer, så vidt muligt udtrykt kvantitativt. Beskrivelsen identificerer de faglige miljøer, der beskæftiger sig med træ som materiale, og de rammer disse miljøer indgår i. Udviklingen over tid er søgt belyst ved at opgøre antallet af forskere og Ph.D.-studerende i hhv og 1999, fordelt til dem der arbejder med træ ved institutionen, og dem der ikke gør det. Det er dog ikke alle steder lykkedes at finde tal fra Aldersfordelingen blandt de forskere, der beskæftigede sig med træ i 1999, er også søgt belyst. or de studerende er træets rolle illustreret ved at se på hvilke uddannelsesretninger der findes, de fag der undervises i, og hvor stor en andel af disse der relaterer sig til træ. Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet er en forsknings- og undervisningsinstitution. Universitetets overordnede målsætninger er beskrevet i Strategiplan 98. Heri identificeres 12 fokus områder for forskningen. To af disse Konstruktion og sikkerhed og Materialeegenskaber og materialeteknologi omfatter træforskning. Der er 33 institutter ved Danmarks Tekniske Universitet. orsknings- og undervisningsaktiviteterne på træområdet er koncentreret på Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer. Institut for Bygninger og Energi, Institut for Procesteknik og Institut for Anvendt Bygge- og Miljøteknik beskæftiger sig kun lejlighedsvist eller i mere begrænset omfang med trærelateret forskning og undervisning. Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer beskæftiger sig med materialeforskning inden for beton, letbeton, stål og murværk samt mere generelt med porøse materialer herunder også træ. Ca. ¼ af Institut for Bærende Konstruktioner og Materialers forskningsaktiviteter fokuserer på træ og trækonstruktioner, plantefibre og kompositter. Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer opstod i 1996 ved en sammenlægning af Afdelingen for Bærende Konstruktioner og Laboratoriet for Bygningsmaterialer. Ved sammenlægningen havde træforskningen på Laboratoriet for Bygningsmaterialer en forskningsmæssig position på linie med Laboratoriets betonforskning. Afdelingen for Bærende Konstruktioner havde siden tresserne markeret sig stærkt nationalt og internationalt på trækonstruktionsområdet. I 1992 faldt en fast forskerstilling i trækonstruktioner bort, siden da er undervisningen i trækonstruktioner blevet gennemført af mindre specialiserede videnskabelige medarbejdere. Siden 1996 har der været en voksende aktivitet inden for træområdet på Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer. Dette skyldes i høj grad, at institutsammenlægningen muliggjorde en synergieffekt som følge af den daglige kontakt mellem træteknologi og trækonstruktioner. Der er i dag flere Ph.D.-studerende og andre VIP-medarbejdere inden for træområdet end nogensinde tidligere. Antallet af forskere og Ph.D.-studerende ved Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer er vist i tabel 9. Af de 3,5 stillinger på træområdet er 2 faste normerede stillinger. De er besat med 1 docent (60 år) med et årsværk og tre lektorer (henholdsvis 46, 56 og 65år)

22 20 Danmarks Tekniske Universitet uddanner civilingeniører indenfor 8 forskellige retninger. På en retning, bygningsretningen, findes en uddannelse, der specifikt kan rettes mod træbaserede materialer og disses anvendelse. Det er i hovedsagen på Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer, de relevante kurser kan tages. Af 25 kurser retter to sig specifikt mod træbaserede materialer og deres anvendelse i bygningskonstruktioner. Disse to kurser er Træteknologi og Trækonstruktioner Begge kurser indeholder 28 forelæsningsmoduler. På kurset Træteknologi findes adgangsbegrænsning på 25 studerende. På kurset Trækonstruktioner var i studerende (tal fra før 1992 er ikke tilgængelige) og i Der har de seneste år været ca. seks civilingeniørstuderende pr. år med afgangsprojekt indenfor træområdet. med tilsammen ca. 2,5 årsværk. Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer deltager i formaliseret forskningssamarbejde. Samarbejdet omfatter centerdannelser (Center for Plantefiberteknologi og Center for Sensorteknologi) og industrielt samarbejde (limtræ og konstruktionstræ). Endvidere deltager Instituttet for tiden i trærelateret forskningssamarbejde med danske, norske, finske, svenske, tyske og franske forskningsinstitutioner. Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer varetager en lang række opgaver i danske og internationale fora på træområdet. Opgaverne omfatter deltagelse i det europæiske normsamarbejde, styring af forskningsprogrammer på europæisk niveau, deltagelse i projektstyregrupper og medlemskab af en række danske kvalitetskontroludvalg. Endvidere har Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer haft rådgivende funktioner i forhold til nationale forskningsprogrammer i inland, USA, Canada og Sverige. Statens Byggeforskningsinstitut Statens Byggeforskningsinstitut er en forskningsinstitution. Instituttets overordnede målsætninger er beskrevet i femårige strategiplaner. Den nuværende med titlen Strategi Strategiplanen udmøntes i handlingsplaner, der igen danner grundlag for en 4-årig resultatkontrakt mellem Statens Byggeforskningsinstittuts bestyrelse og By- og Boligministeriet. Den nuværende resultatkontrakt løber fra 2000 til Statens Byggeforskningsinstitut har 3 forskningsafdelinger, hver med ca. 30 medarbejdere. Træforskningen varetages af Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet. Der var i mange år en tradition for træforskning ved Statens Byggeforskningsinstitut. I blev institutionens budget beskåret. Som konsekvens heraf blev det besluttet at reducere egenindsatsen på konstruktionsområdet kraftigt. Kun opgaver, der kunne opnå en væsentlig medfinansiering fra industrien eller dens organisationer, ville blive gennemført. Denne politik indebar, at stillinger rettet mod trækonstruktionsområdet blev nedlagt ved ledighed, og i nogle år var indsatsen beskeden og næsten alene rettet mod holdbarhed. Som følge af interessen for træ som et miljøvenligt konstruktionsmateriale blev det i 1998 besluttet at søge området revitaliseret, og der er

23 21 ansat forskere, der har til opgave at opbygge et træforskningsmiljø. orskerne, der beskæftiger sig med træ, fordeler sig med to fra 50 til over 60 år og to fra 25 til 30 år. Statens Byggeforskningsinstitut har formaliserede samarbejdsaftaler med Teknologisk Institut, Byggeri og orskningscentret for Skov & Landskab. Der er endvidere et nært men uformaliseret samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (Institut for Bærende Konstruktioner og Materialer), Aalborg Universitet (Institut for Byggeteknik) og med Træbranchens Oplysningsråd. Institutionen søger at deltage i alle væsentlige netværker på træområdet. Statens Byggeforskningsinstitut deltager ikke som institution i standardiseringsarbejde, men flere medarbejdere er engagerede i det europæiske standardiseringsarbejde. Statens Byggeforskningsinstitut har ingen undervisning, men er lejlighedsvist vært for studerende fra andre institutioner, der udfører deres afgangsprojekter. Aalborg Universitet Aalborg Universitet er en forsknings- og undervisningsinstitution. Universitetets overordnede målsætninger fastlægges i en udviklingskontrakt mellem Universitetet og orskningsministeriet. Den nuværende fireårige kontrakt løber fra 2000 til Heri identificeres 7 områder hvor Aalborg Universitet vil styrke forskningsindsatsen i kontraktperioden. Et af disse, Materialeteknologi, kan rumme forskning i træ, men det er ikke i udviklingskontrakten nærmere specificeret, hvordan dette forskningsområde afgrænses, eller hvori en styrkelse skal bestå. De overordnede målsætninger udmøntes i 5-årige strategiplaner på de enkelte institutter. Disse udarbejdes af et strategiudvalg og godkendes af instituttets bestyrelse. Der er 3 fakulteter og 18 institutter ved Aalborg Universitet. Aktiviteterne omkring træ som materiale er koncentreret på Instituttet for Bygningsteknik. Instituttet er underopdelt i forskningsenheder og forskningsgrupper, se figur 3. Ud af ca. 36 konkrete målsætninger for aktiviteterne på Instituttet for Bygningsteknik er fire med direkte relevans til træ: Beton-, stål, træ- og kompositkonstruktioner Design af bygningskonstruktioner Samlinger i trækonstruktioner Eksperimentelle undersøgelser og samlinger udsat for brandpåvirkninger. Træforskningsområdet ved instituttet er ikke så udbygget som betonforskningsområdet. Dette skyldes blandt andet, at forskningsgruppen Materialefysik og Betonteknologi har etableret et mere målrettet arbejde bygget op omkring en professor, en forskningsprofessor, en lektor og flere Ph.D.-studerende. I gennem det sidste årti har strategier påpeget et behov for et professorat inden for konstruktionsdesign i bærende konstruktioner af træ. Dette er dog ikke blevet opslået. I 1990 blev der udført et projekt med trempelspær, som medførte, at træ-

24 22 forskningen blev intensiveret på instituttet, således at der i dag er 3 personer, der arbejder med træsamlinger. De nuværende 2 forskere ved instituttet, der beskæftiger sig med træ er en lektor (60 år) og en adjunkt (33 år). Instituttet for Bygningsteknik deltager i formaliseret samarbejde i form af en centerkontrakt om ressourcebesparende betonkonstruktioner. Endvidere samarbejder instituttet med Universitetet i Karlsruhe og med Danske Spærproducenter. Instituttet for Bygningsteknik varetager en række opgaver i danske og internationale fora på træområdet. Opgaverne omfatter deltagelse i dansk og europæiske normsamarbejde og medlemskab af en række kvalitetskontroludvalg. Ingeniøruddannelserne på Aalborg Universitet omfatter civilingeniører (5 retninger) og diplomingeniører (3 retninger). I 1989 var der 250 studerende, i studerende. Ingen af disse retninger indebærer en specialisering indenfor træ. I 1989 omfattede undervisningen i træ fagene Træteknologi, Trækonstruktion I og Trækonstruktion II med en samlet undervisningstid på 18 halvdage. I 1999 omfattede undervisningen faget Trækonstruktion I med en samlet undervisningstid på 5 halvdage. Dertil kommer, at de studerende skal udarbejde et projekt om trækonstruktioner. Alt i alt vurderes 10% af tiden på 4. semester eller 1% af hele civilingeniøruddannelsen at omfatte træ. På afgangssemestrene har de studerende derudover mulighed for at vælge at arbejde med forskellige emner herunder trækonstruktioner. Teknologisk Institut Teknologisk Institut er et godkendt teknologisk serviceinstitut uden forsknings- eller undervisningspligt. Instituttets målsætninger er fastlagt i vedtægter. Bestyrelsen formulerer løbende en fælles strategi for Teknologisk Institut. Teknologisk Institut indgår resultatkontrakt med Erhvervsfremmestyrelsen. Hovedmålsætningen er, at instituttet kan være en videnforædler, der forkorter tiden fra viden opstår, til den kan udnyttes i et stort antal virksomheder. Denne er principielt den samme som i 89. Instituttet skal på kommercielle vilkår udbyde teknologisk service i Danmark, hvilket vil sige, at formidling af viden sker ved salg af ydelser bredt til erhvervslivet. Den fælles strategi udmøntes i strategier, resultatkontrakter og arbejdsplaner for hver af Teknologisk Instituts 5 divisioner. De divisionsvise strategier, resultatkontrakter og arbejdsplaner udarbejdes hvert 3. år på basis af eksterne evalueringer. Teknologisk Institut omfatter 5 divisioner: Byggeri, Energi, Erhvervsudvikling, Industri og Miljø. De trærelaterede aktiviteter er fordelt på flere divisioner og afdelinger med tyngdepunktet i center for træteknik, der er placeret i byggeridivisionen. En oversigt over trærelaterede aktiviteter ved Teknologisk Institut fremgår af figur 4. Overordnet set er træ målsat på lige fod med andre materialer, som en

25 23 blandt flere valgmuligheder til bygningsformål og i møbelindustrien. Teknologisk Institut blev etableret i 1990 ved en fusion mellem Jysk Teknologisk Institut og Teknologisk Institut. Op gennem 90 erne er en række andre mindre institutter indfusioneret. Samtidig er strukturen blevet decentraliseret fra en ren opbygning i afdelinger til en struktur bestående af 5 divisioner med et antal centre i hver. Placeringen af træ som materiale specielt med relation til byggeri er blevet mere synlig, da der nu signaleres en klar profil til hele byggekæden. På møbelområdet er situationen nogenlunde den samme som i Tidligere var instituttets målsætninger specifikt rettet mod forbedring af konkurrenceevne i træ- og møbelindustri, mens de i dag er rettet mod de samlede leverancekæder. Instituttets aktiviteter på området træbaserede materialer og deres anvendelse er således målsat til at skulle skabe størst mulig værdi for erhvervet gennem at bidrage til bedre konkurrenceevne, bæredygtig ressourceanvendelse, forbedret beskæftigelse og kvalificering samt reduceret omkostningsbelastning for samfund og virksomheder. Instituttet var i 1999 inddraget i ca. 16 forsknings- og udviklingsprojekter på træområdet indenfor en bred emnekreds. I 1989 var antallet af projekter ca. 6. Teknologisk Institut har et omfattende samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutter gennem deltagelse i ou-projekter og centerkontrakter. Der er samarbejdsaftaler med flere institutter bl.a. Statens Bygge-

26 24 forskningsinstitut. I forhold til træerhvervet findes aftaler med delbrancher som f.eks. en rådgivningsaftale med Dansk Møbelkontrols medlemmer og en rabataftale med medlemmer af Træets Arbejdsgiverforening (udløbet i 1999). Teknologisk Institut varetager et meget stort antal opgaver i nationale og internationale fora på træområdet. Opgaverne omfatter deltagelse i det danske og europæiske standardiseringsarbejde, deltagelse i danske mærknings-, kvalitetskontrol- og certificeringsordninger, styring af forsknings- og udviklingsprogrammer på europæisk niveau samt omfattende deltagelse i forskningsaktiviteter på træområdet inden for rammerne af COST-samarbejdet. Teknologisk Institut uddanner kloakmestre og værkfører. Værkfører uddannelsen, der optager 37 studerende årligt er specifikt rettet mod træ- og møbelindustri. Uddannelsen er på i alt 624 timer fordelt på 12 fag og et afgangsprojekt. Et af fagene er materialelære. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole er en forsknings- og undervisningsinstitution. Skolens målsætninger er fastlagt i en overordnet strategi (senest revideret i 1996). På baggrund af den overordnede strategi udarbejder de kollegiale organer periodevist en udviklingsredegørelse. Disse redegørelser danner sammen med strategien udgangspunkt for udarbejdelse af 2-årige budgetter, samt for udarbejdelse af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet og med orskningsministeriet. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles overordnede mål er at: opretholde og udvikle et grundforskningsbaseret, disciplinorienteret forskningsberedskab. justere omfanget af indsatsen, når særligt kreative forskningsmiljøer er under udvikling, eller der opstår særlige behov for viden i samfundet. bidrage til et forøget videngrundlag i samfundsdebatten. Der er ikke fastlagt særlige målsætninger for træ. Materialeforskningen omfatter alene træ og plantefiberbaserede materialer. Der er i alt 13 institutter ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole dækkende vidt forskellige fagområder. Aktiviteterne indenfor træbaserede materialer findes på Institut for Økonomi, Skov og Landskab, som har en mindre aktivitet (1½ medarbejder) inden for områderne produktion, forarbejdning, anvendelse samt egenskaber af massivt træ. Desuden har Institut for Jordbrugsvidenskab en betydelig aktivitet inden for (træ)fiberbaserede materialer gennem sin deltagelse i Center for Plantefiberteknologi. Dette center er beskrevet i et særskilt afsnit. Udviklingen i materialeforskningen er præget af, at et professorat i skovteknologi i 1995 er konverteret til et professorat i plantefiberteknologi i forbindelse med dannelsen af Laboratoriet for Plantefibre. Det har betydet en styrkelse/prioritering af forskningen i fibermaterialer, mens aktiviteterne omkring det massive træ er svækket. Området er nu så lille, at det ikke kan opretholde en selvstændig forskningsprofil. Den ene stilling inden for træ som materiale er en lektor på 47 år. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har et meget omfattende forsknings- og uddannelsessamarbejde, såvel nationalt som internationalt. På træområdet deltages i EU-forskningssamarbejde, i nordisk forskningssamarbejde,

27 25 samt det nævnte Center for Plantefiberteknologi. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole deltager i enkelte nationale og internationale fora på træområdet med hovedvægten på nordisk samarbejde. Der er 6 uddannelser ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole hver med forskellige retninger og specialiseringsmuligheder. Det er kun skovbrugsstuderende, der beskæftiger sig med træ og træmaterialer. Der var i 1989 ca. 225 skovbrugsstuderende (alle årgange tilsammen), i 1999 ca Der undervises i to fag om træ som materiale: Et indledende kursus Træ og plantefibre som råstof og et videregående fag Træteknologi. Hvert af fagene omfatter 4 lektioner pr uge i et semester. I det indledende kursus deltager ca. 50 studerende, i det videregående ca. 15. Center for Plantefiberteknologi Center for Plantefiberteknologi er et formaliseret samarbejde mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Novo Nordisk A/S, orskningscenter Risø, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Tekniske Universitet. Centrets målsætninger fastlægges af centrets bestyrelse. Det overordnede mål er at fremme den industrielle anvendelse af plantefibre til fremstilling af nye materialer og produkter med så lille miljøbelastning som muligt. Dette søges opnået gennem en forskningsstrategi som fokuserer på grund- og strategisk forskning orienteret mod industriel produktion, en kommunikationsstrategi som fokuserer på spredningen af viden til industri og etablering af synergetisk partnerskaber mellem forskere og producenter og en uddannelsesstrategi som fokuserer på uddannelse af forskere ved at knytte studerende til specifikke forskningsprojekter, som kan føre til kandidat- og Ph.D.-grader. Centret blev i dannet i Strukturen har været uændret siden, men der er planer om at optage flere medlemmer. Etableringen af centret har været med til at synliggøre træfibre, som et fornybart råstof. Plantefibre er blevet et prioriteret område i strategiplanerne for for Statens Naturvidenskabelige orskningsråd, Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige orskningsråd og Statens Teknisk-Videnskabelige orskningsråd og sidst i orskningsministeriets nationale strategi for materialeforskning (1999). Center for Plantefiberteknologi arbejder med plantefibre i videste forstand, og foreløbig har træfibre klart været den vigtigste fibertype. Både den danske og den internationale forskningsindsats drejer imidlertid mere over imod plantefibre med bedre tekniske egenskaber end træfibre typisk har. Træfibre forventes imidlertid også fremover at blive indsatsområdets bulk-råstof på grund af disse fibres relativt lave priser og gode tilgængelighed. Aldersfordelingen blandt centrets forskere er vist i tabel 16.

28 26 Center for Plantefiberteknologi er i sig selv et udtryk for et formaliseret samarbejde. De enkelte partnere i centret har desuden deres formaliserede samarbejdsaftaler. Laboratoriet for Plantefibre har en samarbejdsaftale med to andre internationale forskningsinstitutter på plantefiberkompositområdet og med en række danske industrier og designere. Center for Plantefiberteknologi har ikke studerende eller studieretninger. Centret er imidlertid vært for ca. 10 specialestuderende om året. Danmarks Designskole Danmarks Designskole er en undervisningsinstitution, traditionelt har der på institutionen været en betydelig udviklingsaktivitet, som fra 2000 går over i en egentlig forskningsforpligtelse. Målene for undervisningen og udviklingsarbejderne fastlægges i en kontinuerlig evalueringsproces. I skolens nye struktur vil forsknings- og studienævnene udforme fremtidsstrategier, som vil blive behandlet i skolens orretningsudvalg til vedtagelse i skolerådet. Skolerådet godkender nye indsatsområder som resultat af den faglige debat i en demokratiske proces. Danmarks Designskole indgår resultatkontrakt med Kulturministeriet. Der er 3 institutter på Danmarks Designskole: Institut for Produktdesign, Institut for Kommunikation og Institut for Rum- og Møbeldesign. Danmarks Designskole udgiver hvert år en studiehåndbog med detaljerede årsplaner for hvert institut, samt en kursushåndbog med institutternes særlige udbud af kurser. Danmarks Designskoles mål er at uddanne designere, der kan udvikle designfaget som en del af fremtidens kultur. Uddannelsens formål er at give studerende kvalifikationer og kompetence inden for designområderne kommunikation, produkt og rum med henblik på professionelt virke. I 1989 fik Skolen for Brugskunst en ny bekendtgørelse, hvorefter en institutstruktur blev indført, samtidig med at Skolen for Boligindretning blev en del af den nye Danmarks Designskole. Efter en fusion af Møbel- og Rumdesign til et nyt institut i 1997, har Institut for Rum- og Møbeldesign styrket træets position som studieobjekt, ved oprettelse af laboratoriefaciliteter ved instituttet, hvor en faglærer og en værkstedslærer med træ som speciale er tilknyttet samt en laboratorieleder, der varetager kursusudbudene. Siden fælleslaboratoriets oprettelse i 1997 har arbejdet med navnlig stukket træ synliggjort træet som fremtidens materiale, og udgivelsen af et kompendium om stukket træ har vakt stor opmærksomhed - også internationalt. Danmarks Designskole opfattes som et vigtigt udviklings- og undervisningscenter for denne enestående teknik. Studerende og lærere fra udenlandske skoler søger jævnligt Danmarks Designskoles kompetence på træområdet. Der er ikke en overordnet målsætning for træ. Aktiviteterne omkring træbaserede materialer finder sted på Institut for Produktdesign (afdelingen for industriel design) og Institut for Rum- og Møbeldesign. Endvidere har ælleslaboratoriet været initiativtager til træbaserede workshops Danmarks Designskole har ikke formel forskningsstatus. Skolen har imidlertid stor ekspertise inden for træbaserede materialer og deltager løbende i forskning og udviklingsaktiviteter på området. Dertil kommer, at der er udarbejdet en ny bekendtgørelse for Skolen, som indebærer ansættelse af forskere og gennemførelse af forskningsaktiviteter og forskeruddannelse. Danmarks Designskole har formaliseret samarbejde med en række forskningsinstitutter i Danmark. Skolen har derudover samarbejde med virksomheder og brancheudvalg særligt inden for møbelsektoren. Endelig er der en betydelig udveksling af studerende med andre designskoler i hele verden.

29 27 Træaktiviteterne på Danmarks Designskole finder sted på Institut for Rum- og Møbeldesign, der har 160 studerende og til en vis grad fagområdet industriel design under Institut for Produktdesign, der har 70 studerende. Skønsvis 5-6 % af det samlede udbud af fag kan anses for specifikt at handle om træbaserede materialer eller disses anvendelse. De specifikke fag om træ fremgår af figur 5. Til fagene i figur 5 kommer konsulenttimer i træ med 2 lærere a 6 lektioner pr. uge for samtlige studerende på skolen. Endelig stilles der bundne semesteropgaver, som specifikt drejer sig om træ, og der gennemføres hvert år workshops med træ som materiale. I 1999 er skolen opdelt i en 1. del og en 2. del på henholdsvis 2 år og 3 år. Træ eksisterer ikke som selvstændigt arbejdsfelt, men det har siden 1989 udviklet sig til et af de foretrukne materialetyper i projekt og opgaveløsning. orståelsen for træ som et økologisk og miljøvenligt byggemateriale er således styrket gennem undervisning og forskning. Tyngdepunktet i de trærelaterede aktiviteter findes på Afdelingen for Møbel- og Rumkunst og Afdelingen for Byggeteknik. Siden 1988/89 er der i forbindelse med indførelse af ny stillingsstruktur stillet krav om formaliseret forskning på Arkitektskolen i Aarhus Arkitektskolen i Aarhus er en forsknings- og undervisningsinstitution. Skolens målsætninger formuleres i forskningsplaner og rammeplaner for undervisningen. Skolen indgår resultatkontrakt med Kulturministeriet. Uddannelsens formål er på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at opøve færdighed i at behandle arkitektoniske problemstillinger og udforme arkitektoniske projekter. orskningens formål er at udvikle analyser, teorier og metoder inden for arkitekturforskning, samt generere, samle og systematisere viden og erfaringer til støtte for undervisning og arkitektfagets udvikling. I 1989 var Arkitektskolen i Aarhus opdelt i et introduktionsår, en 2-årig grunduddannelse og en 2-årig special uddannelse med efterfølgende afgang. Grunduddannelsen og specialuddannelserne var fordelt på 3 hovedområder. Arkitektskolen i Aarhus. Der er et enkelt forskningsprojekt på skolen, der direkte handler om træ som materiale. Arkitektskolen i Aarhus deltager i en række formaliserede centerdannelser og samarbejdsprojekter i Danmark. Træ indgår som en del af disse aktiviteter, men ingen kan anses for direkte at handle om træ som materiale. Skolen varetager ikke opgaver i nationale eller internationale fora på træområdet. Arkitektskolen i Aarhus underviser inden for 3 faglige hovedområder: Byog landskabsplanlægning med 3 undervisningsenheder, Bygningskunst med 5 undervisningsenheder og Design med 2 undervisningsenheder. Der er 1100 studerende ved skolen. I 1989 var der ca. 700 studerende.

30 28 Kunstakademiets Arkitektskole Arkitektskolen er en forsknings- og undervisningsinstitution. Målsætningerne for skolen fastlægges i 4-årige resultatkontrakter med Kulturministeriet. Heri fastlægges en samlet forskningsbevilling for perioden. Denne bevilling suppleres normalt med eksternt finansieret forskningsaktivitet betalt af fondsmidler, stipendier eller rekvirentmidler. Skolen søger at reservere forskningsressourcer til strategisk anvendelse på særlige satsningsområder, som vedtages af skolens skoleråd. Hovedparten af forskningsressourcerne administreres i skolens faglige forskningsenheder, som indtil nu - forskningen er under omstrukturering - har været struktureret i seks institutter. De enkelte institutter definerer deres forskningsfelt og ansvarsområde. Uddannelsens formål er på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at opøve færdighed i at behandle arkitektoniske problemstillinger og udforme arkitektoniske projekter. orskningens formål er at udvikle analyser, teorier og metoder inden for arkitekturforskning, samt generere, samle og systematisere viden og erfaringer til støtte for undervisning og arkitektfagets udvikling. Der er ikke formuleret særlige målsætninger for træ. Såvel uddannelse som forskning indeholder arkitekturens tre hovedingredienser: form, funktion og teknik. Materialevalg og -anvendelse - af eksempelvis træ - omfatter derfor også overvejelser af æstetisk/formmæssig karakter parallelt med hensyn til træets funktionelle og tekniske egenskaber. Der er 11 studieenheder og 6 forskningsenheder ved Kunstakademiets Arkitektskole. Ingen af disse har større eller tilbagevendende aktiviteter på træbaserede materialer. De 3 til 5 medarbejdere på træområdet er alle mellem 50 og 60 år. Kunstakademiets Arkitektskole har formaliseret samarbejde med andre europæiske arkitektuddannelser om udveksling af studerende. Skolen samarbejder på nordisk plan om Ph.D.-uddannelser. Endelig har skolen længerevarende samarbejde med brancheorganisationer og offentlige myndigheder. Skolen deltager ikke i internationale fora på træområdet, men har tidligere været involveret i standardiseringsarbejde i Danmark. Der er 11 studieretninger på Kunstakademiets Arkitektskole. Der er en udstrakt decentralisering af ansvaret for undervisningen i alle forudsætningsfag. Det betyder, at den studerende eksempelvis kun møder en sporadisk halvdagsundervisning i forelæsningsform i enkeltmaterialer som f.eks. træ. Der er stående tilbud om udvidede kurser, men det er op til den studerende selv eller hans/hendes studieafdeling at rekvirere det, og det sker sjældent. Den studerende har dog mulighed for gennem studieopgaver og selvstudier at arbejde seriøst med videnstof og kreative opgaver med relation til materialet træ. Skive Tekniske Skole Skive Tekniske Skole er en undervisningsinstitution, hvis overordnede mål og strategier fastsættes af chefgruppen. Det er normal praksis, at mellemledere og andre ansatte i et vist omfang inddrages i arbejdet med fastsættelsen af mål og strategier. Skolens målsætninger og strategier er samlet i plan Denne plan omfatter skolens overordnede mål og strategier. Træ er ikke nævnt i skolens målsætninger, men skolen har som et mål at etablere tekniker- og mellemlederud-

31 29 dannelser på skolens stærke sider inden for grunduddannelserne. Træ og værktøjer (metalindustri) er skolens stærke sider. Det ligger derfor i målsætningen, at det er inden for disse to områder, at skolen vil satse på tekniker- og mellemlederuddannelser. Der er ikke forskning ved Skive Tekniske Skole. Skolen har 9 undervisningsafdelinger. Heraf har teknikerafdelingen, maskinsnedkerafdelingen, snedkerafdelingen, tømrerafdelingen en betydelig aktivitet indenfor træ. Der er 6 uddannelsesretninger på Skive Tekniske Skole, dertil kommer en række andre grunduddannelser og efteruddannelsesforløb. Der er ca. 800 årselever på skolen. De uddannelser, der specifikt retter sig mod træ, fremgår af figur 6. Ca. 25 % af den samlede undervisning handler specifikt om træ. Disse fag fremgår af figur 7. Alle øvrige fag på skolen tager udgangspunkt i problemstillinger fra træ- og møbelindustrien. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning Der er sket en del organisatoriske ændringer på skolen siden Samtidig er træteknikeruddannelsen gået fra at være en 1-årig uddannelse til at være en 1½-årig uddannelse. Træets relative placering på skolen og i træteknikeruddannelsen må siges at være uændret i forhold til En ny lov om kortere videregående uddannelser træder i kraft i år Det betyder bl.a., at alle teknikeruddannelser bliver 2-årige. Samtidig bliver antallet af teknikeruddannelser væsentligt reduceret. Således bliver de gamle trætekniker, plasttekniker, maskintekniker og kvalitets- og måleteknikeruddannelser slået sammen i en produktionsteknikeruddannelse. Det præcise indhold i denne uddannelse ligger endnu ikke fast, men der er bekymring for, at træet i den nye uddannelse ikke kan få samme centrale placering som i den gamle træteknikeruddannelse. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning er en undervisningsinstitution. Ledelsen for Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning udformer skolens overordnede strategier. Disse strategier diskuteres og justeres hvert år. De enkelte uddannelser udformer delstrategier og arbejdsplaner for justering og nyudvikling. Målformulering og justeringer på de enkelte studier diskuteres en gang årligt blandt alle skolens VIP-medarbejdere. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning udvikler og formidler i tæt samarbejde med erhvervslivet teoretisk og praktisk velfunderet undervisning på mindst bachelorniveau. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning formidler uddannelse inden for ingeniørområdet, erhvervssprog og erhvervsøkonomi med det sigte, at kandidaterne er kvalificeret til at arbejde i alle typer virksomheder med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder. Institutionen er dannet ud fra Vestjysk Teknikum, der er dannet i 1989, og Midtjysk Handelshøjskolecenter, der er grundlagt usionen er 5 år gammel. usionen har ikke styrket eller svækket træets placering.

32 30 Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning har formaliseret samarbejde med et enkelt universitet samt netværk på landsplan for alle tilsvarende uddannelser som findes på Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning indgår også i forpligtende aftaler med flere EUinstitutioner omkring udveksling af studerende og undervisere. Skolen har ingen formaliserede samarbejder inden for træsektoren, men har en hel del uformelle kontakter og samarbejde med et bredt spektrum inden for produktion og rådgivning. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning er opdelt i en studieområdet BA, HA, HD, elektroteknik E, produktionsteknik P, og forretningsudvikling BDE. Der er i alt ca studerende ved institutionen. Det er kun på produktionsteknik P, der fokuseres på træ. Ud af et normalt studie vil fokus på træ maksimalt udgøre 10-15% af tiden. Der er 2 moduler hvoraf det første omhandler træ som materiale, træbaserede materialer, maskin-, skære- og værktøjsteknik, det andet modul omhandler opbygning af produktionskoncepter og analyse af disse. Hvert modul omhandler 60 katedertimer. Der er i øjeblikket ca. 35 studerende, der følger disse fag. Ingeniørhøjskolen i Horsens Ingeniørhøjskolen i Horsens er en undervisningsinstitution, som tilrettelægger sit arbejde efter 5-årige strategiplaner, der revideres hvert andet år. Planen indeholder foruden et strateginiveau også handlingsplaner, succeskriterier og evaluering. Den nuværende strategiplan løber frem til Planen udarbejdes af ledelsesgruppen (rektor, afdelingsledere og administrator) og har et detaljeringsniveau, således at træområdet vil kunne få en separat placering, hvis der identificeres en speciel udvikling på dette område. Indenfor hvert af Ingeniørhøjskolens hovedområder er der etableret en faglig følgegruppe med repræsentanter fra erhverv, rådgivere, amt, universitet. Der er ikke repræsentanter for træsektoren i følgegrupperne. Den væsentligste ændring i strukturen i perioden 1989 til 1999 er overgangen til mere projektorienterede tværfaglige studier. Udviklingen vurderes ikke at svække træets placering som selvstændigt arbejdsfelt, idet træ anvendes hvor det naturligt hører hjemme i projekterne. Skolen har endvidere konstateret et generelt fald i antallet af studerende og at procentvis færre søger bygningsretningens konstruktionslinie til fordel for anlæg og miljø. Ingeniørhøjskolen i Horsens uddanner bygge- og anlægsingeniører, maskiningeniører, eksportingeniører. Derudover rummer institutionen også efteruddannelse og internationale studerende. Aktiviteterne om træ finder sted inden for bygge- og anlæg og eksport (husbygning). Træ som materiales andel af det samlede fagudbud ved Ingeniørhøjskolen i Horsens anslås til ca. 3 % i 1989 og 5 % i or konstruktionslinien alene er tallene ca. 2 % højere. De fag, der rummer undervisning om træ som materiale, fremgår af figur 8.

33 31 Ingeniørhøjskolen i Aarhus Ingeniørhøjskolen i Aarhus er en undervisningsinstitution, som arbejder efter årsplaner for udbud der detaljeret beskrives i lektionsplaner. Ingeniørhøjskolens overordnede målsætning er at omsætte tekniske forskningsresultater etc. til praktisk anvendelse. or træ er målsætningen, at de studerende skal kunne beregne enkle trækonstruktioner på obligatorisk niveau, og limede trækonstruktioner (træ & krydsfiner) på tilvalgsniveau. Institutionen har rullende ændret struktur fra august 1998, hvorefter klasseundervisningsbegrebet går i retning af forelæsningsbaseret undervisning. Samtidig formaliseres de studerendes indsats i højere grad som gruppearbejde. Der var i studerende ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Skolen rummer en elektro-, en maskin-, og en bygningsretning. Kun sidstnævnte beskæftiger sig med træ, her var der 388 studerende. Træ som materiales andel af det samlede fagudbud ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus anslås til ca. 4%, hvis tilvalgsmuligheder udnyttes fuldt ud til fordel for træ. På tilvalgsniveau er der tradition for at ca. 50 studerende pr. år vælger at arbejde med træ, tallet er et udtryk for at en forholdsvis stor andel studerende ønsker at arbejde med dette materiale. De fag, der rummer undervisning om træ som materiale, fremgår af figur 9. Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum er en uddannelsesinstitution. Institutionen arbejder med en løbende justering af målformuleringerne, så de kan tilpasses de aktuelle behov og ønsker. Det er endvidere et krav, at der som minimum udføres en revision hvert fjerde år. Institutionens målsætninger er udmøntet i strategier og delstrategier for de enkelte fagområder. Ingeniørhøjskolen skal uddanne studerende til højt kvalificerede diplomingeniører, der på en samfundsmæssig ansvarlig måde kan tilbyde private og offentlige virksomheder kreative anvendelsesorienterede løsninger af tekniske opgaver. or træ skal den studerende have et grundlæggende kendskab til materialets fysiske og kemiske egenskaber med henblik på byggeteknisk anvendelse, herunder kendskab til træets bestanddele og egenskaber med hensyn til både styrke og holdbarhed. Den studerende

34 32 skal have kendskab til beregningsmetoder for trækonstruktioner og kunne anvende teorien til udførelse af praktiske konstruktionsopgaver. Træ er generelt set ikke vægtet så højt som stål og beton. Træets andel af studiet er stort set uændret fra 1989 til 1999 og kan anslås til ca. 5% af det samlede fagudbud. Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum er opdelt i et maskinteknisk, et produktionsteknisk, et elektroteknisk, et kemiteknisk og et byggeteknisk retningsområde. Træ indgår kun som en fast bestanddel på det byggetekniske retningsområde, med ca. 180 studerende. De fag, der rummer undervisning om træ som materiale, fremgår af figur 10. Ingeniørhøjskolen i København Ingeniørhøjskolen i København er en uddannelsesinstitution. Målformulering og justeringer af strategiske mål sker ved revision af gældende studieordning, idet studieordningen tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for ingeniøruddannelserne, hvorefter de færdige kandidater skal kunne omsætte forskning til praktisk anvendelse, tilegne sig ny ingeniørmæssig viden, planlægge, realisere og styre tekniske anlæg og indgå i ledelsesog samarbejdsmæssige sammenhænge. Der er ikke formuleret en specifik målsætning for materialetyper, herunder træ. Anvendelse af materialet træ er undervisningsmæssigt integreret i faglige kurser inden for bærende konstruktioner samt produktion og udførelse. Træbaserede materialer og disses anvendelse ses ikke som et specifikt interesseområde. Studerende tiltrækkes først og fremmest af linieområder, f.eks. konstruktioner. Vælges dette linieområde, vil det være vanskeligt at undgå at beskæftige sig med trækonstruktioner. Niveaumæssigt indgår konstruktion i træ således på lige fod med materialerne stål og beton både i de obligatoriske kurser og de valgfrie tilvalgsfag. Generelt er der siden 1989 sket en reduktion i uddannelserne indenfor materialelære på grund af voksende opgaver inden for bl.a. miljø og trafik. Ingeniørhøjskolen i København har ingen formaliserede samarbejder om udveksling af viden og erfaring med den øvrige træsektor. Skolen har adskillige formaliserede samarbejdsaftaler med europæiske uddannelsesinstitutioner (Socrates). Der er i alt ca studerende på Ingeniørhøjskolen i København. Institutionen har 6 uddannelsesretninger. I år 2000 igangsættes yderligere en uddannelsesretning indenfor informationsteknologi. Kun Bygningsafdelingen har en betydelig del af sin aktivitet på træbaserede materialer og disses anvendelser. På Bygningsafdelingen alene er der ca. 320 studerende. Ca. 10 % af det samlede fagudbud på Ingeniørhøjskolen i København handler specifikt om træ. De fag, der rummer undervisning om træ som materiale, fremgår af figur 11.

35 33 8. Videnberedskabet på træområdet blandt 8. arkitekter, designere og ingeniører or at gøre det muligt at foretage en mere kvalitativ vurdering af forskningsog undervisningsinstitutionernes undervisningsaktiviteter på træområdet har arbejdsgruppen bedt analyseinstituttet G K-Danmark om at undersøge hvilke kompetencer om træ som materiale arkitekter, ingeniører og designere oplever, at de har fået gennem studieaktiviteterne. Disse kompetencer er forsøgt sat i forhold til de krav, som målgruppen har oplevet i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver efter endt uddannelse. I dette afsnit gennemgås de vigtigste resultater og konklusioner af undersøgelsen. Undersøgelsen har alene fokuseret på de kvalitative aspekter, forstået som den enkeltes oplevelse af eget videnberedskab m.v.. Afsnittet gengiver endvidere de af G K s anbefalinger, som har direkte relevans for forsknings- og undervisningsinstitutionerne. En mere fyldig gengivelse af undersøgelsen, dens metode og resultater findes i bilag C. Der findes også en række yderligere anbefalinger til en mere brancheorienteret markedsføring med det formål at øge anvendelsen af træ hos denne gruppe af fagfolk. Særligt interesserede kan rekvirere den fuldstændige rapport fra G K i Skov- og Naturstyrelsens Handelskontor. Undersøgelsens beskæftiger sig med ingeniører, arkitekter og designere med 3-5 års erhvervserfaring efter endt studium. Disse har gennemført én eller flere større opgaver, som kræver kendskab til materialet træ. Undersøgelsesarbejde er gennemført i form af en serie på 11 af såkaldte Trojka-grupper. Disse er sammensat, så der er en repræsentant for hver af de tre berørte faggrupper. Undersøgelsens resultater Undersøgelsen indikerer stærkt nødvendigheden af bevidstgørende aktiviteter omkring træet. Indsatsen bør strække sig lige fra uddannelsesstederne inkl. lærerkræfterne og hele vejen gennem arkitekternes, designernes og ingeniørernes praktiske liv, specielt i årene efter uddannelsens afslutning. Der er tale om et behov for såvel mere teoretiske oplysninger som de praktiske, f.eks. i form af eksempler på byggerier, hvor træet spiller en afgørende rolle, og via cd-rom helt ned til prøver på forskellige træsorter til opbevaring i reolen. Træet besidder som materiale en lang række allerede værdsatte positive værdier. Behovet for aktiv informationspåvirkning handler om tre centrale forhold: Uddannelsesstedernes tilrettelæggere og lærerkræfter Ingeniører, der varetager kontrolfunktionen i forbindelse med konstruktionsopgaver Træindustriens deltagere, der skal motiveres til at påvirke brugerfladen. Det er en gennemgående opfattelse, at emnet materialevalg ikke har fået den opmærksomhed fra uddannelsesstedet, som deltagerne retrospektivt kunne ønske sig. Denne observation gælder specielt for arkitekterne og ingeniørerne, medens designerne udtrykker en noget større grad af tilfredshed.

36 34 Uddannelsen opleves at have været utilstrækkelig hvad angår: Vægtningen af materialelæren i uddannelsen Underviserne, som ikke har givet materialelæren tilstrækkelig opmærksomhed. Enten på grund af uddannelsesstedets prioritering, en personlig orientering mod andre forhold eller manglende egen viden på området Informationen udefra, med manglende eller kun sporadisk kontakt mellem elever og materialegruppernes repræsentanter (organisationer og virksomheder). Arkitekterne har oplevet deres uddannelse fokuseret på form og æstetik, frem for materialer. Ingeniørerne erindrer en undervisning, der gav en vis indføring i forskellige materialer, men med en klar orientering mod beregninger af materialernes styrker i forbindelse med forskellige typer af konstruktioner. Designerne ser i dag tilbage på en undervisning, hvor de kom i tæt fysisk kontakt med materialerne, og hvor der blev givet dem en praktisk indføring i de muligheder, som træ, plast, glas etc. tilbyder brugeren. Omvendt giver designerne udtryk for at mangle en teoretisk undervisning centreret omkring materialernes fordele og ulemper i forbindelse med varierende opgaver og med en detaljeret gennemgang af forskellige former for træ, deres strukturelle opbygning og iboende muligheder. Den kompetence, målgrupperne i dag råder over, er i alt væsentligt tilført efter uddannelsens afslutning, gennem praktisk arbejde med forskellige typer af projekter. Holdningen til materialer Det overordnede indtryk fra Trojkagrupperne på tværs af de tre faggrupper er, at træet indtager en særdeles stærk og positivt ladet position i samtlige deltageres bevidsthed. Holdningen er ekstremt emotionelt baseret. Træet er tæt på mennesket. ra barnsben af, gennem opvæksten og til at man i dag befinder sig i en professionel position. Dette forhold er på en gang træets styrke og svaghed. Det er en styrke, fordi man fundamentalt holder af træet og kender dets karakter. Det er en svaghed, fordi materialet træ ofte tages som en selvfølge, som man mener at kende ud og ind og derfor ikke giver anledning til øget fokusering, i studieforløbet eller senere som udøvende arkitekt, designer eller ingeniør. Den individuelle holdning til det enkelte materiale er stærkt præget af erfaringer og opsøgt/tilført viden efter uddannelsens afslutning. Træ er det varme og smukke materiale, som man gerne så anvendt i større udstrækning, end dette er tilfældet. Beton er det prisbillige men stærke materiale, der nyder den fordel, at det er nemt at arbejde med i formgivningen, og at bygherren kun sjældent udviser negative reaktioner overfor valget. Det kolde materiale er stål, der samtidig også er det stærke element i en given konstruktion. Problemet er dets vægt, og at det kræver en efterbehandling for at opnå brandmyndighedernes godkendelse. På trods af træets meget favorable position i deltagernes holdningsmønster, må det samtidig konstateres, at træet ikke har opnået den dominante position i projekterne, som man kunne forvente. Barrieren opleves typisk at være forhold som byggebudget, krav til vedligeholdelse og de hermed forbundne omkostninger samt de begrænsninger, som myndighederne opstiller. På det beslutningsmæssige område udgøres barrieren af en negativt ladet interaktion mellem to forhold: De negative konsekvenser fra ingeniørernes beregninger omkring træets konstruktionsmæssige bæredygtighed i forhold til myndighedernes krav Arkitektens akkumulerede frustrationer i forlængelse af ingeniørernes

37 35 afvisning af træet. Dette forhold har resulteret i passivitet, med klare tendenser til vanetænkning og valg af den sikre løsning. Samtidig er både arkitekter og ingeniører bevidste med hensyn til træets problemer med vedligeholdelse, der kan betyde fremtidigt besvær og omkostninger. Der er også bevidsthed om at begrænsningerne i anvendelsesmulighederne for træ i konstruktioner er under nedbrydning efter ændringerne af bygningsreglementet har gjort det muligt at opføre etagehuse med bærende konstruktioner af træ med mere end 2 etager og som følge af de byggerier, som er gennemført i projekt CasaNova. Informationstilegnelsen om materialer Det er karakteristisk at alle tre faggruppers indsats for at tilegne sig ny viden om materialer er begrænset. Primært på grund af en kombination af manglende tid, rutinevalg samt en opfattelse af, at der ikke er fremkommet nyt på området. Det er typisk opgavens krav og specifikationer, der oftest er den udløsende faktor bag en aktiveret informationssøgning. lertallet af deltagerne betjener sig i store træk af de informationer, de har stående i egen reol eller som findes i arbejdspladsens bibliotek. En forsøgsvis sammenligning med andre faggrupper som f.eks. reklamefolket og IT-folket viser, at arkitekter, ingeniører og designere er mere tilbageholdende med hensyn til opsøgning af nye informationer. Brugen af Internet forekommer begrænset med hensyn til afsøgningen af andre sites, end dem man i forvejen har stiftet bekendtskab med, f.eks. via kolleger eller annoncer i fagblade. Måden at få nye informationer frem til målgruppen synes derfor først og fremmest at være det opsøgende og personlige kontaktarbejde. ra alle tre faggrupper peges der på at større opmærksomhed på træ forudsætter et øget opsøgende informationsarbejde på uddannelsesstederne og hos de praktiserende arkitekter, designere og ingeniører. Eksempler på det kan være med udlevering af en funktionel cd-rom (informationer og beregningsprogrammer for træet) samt en vifte af små materialeprøver med ledsagende beskrivelser og argumenter. På grundlag af de tilkendegivelser, der er fremkommet fra Trojka-grupperne og instituttets efterfølgende analyse opstiller G K en række anbefalinger bl.a.: En væsentlig øgning af opsøgende informationsaktivitet fra træets organisationer og virksomheder, rettet imod uddannelsesstederne og de større tegnestuer, designstudier og ingeniørkontorer Direkte påvirkning af uddannelsesstedernes tilrettelæggere og lærerkræfter Påvisning af træets muligheder i kombinationsløsninger med andre materialer Etablering af mindre/lokale Erfagrupper, bestående af arkitekter, designere og ingeniører.

38 36 9. Udviklingen i vore nabolande Arbejdsgruppen besluttede at søge udviklingen i vore nabolande kortlagt ved at anmode udvalgte nøglepersoner i henholdsvis Sverige, inland, Tyskland og Norge om at besvare en række afgrænsede spørgsmål om udviklingen i deres lande. Svarene videregives i dette afsnit i oversat og let redigeret form. 9.1 Sverige Af direktør Hans Jørgen Larsen, Statens Byggeforskningsinstitut og professor Pelle Gemmel, Sveriges Lantbruksuniversitet Udviklingstendenser i Sverige inden for anvendelsen af træ I perioden 1990 til 2000 er der sket en positiv udvikling for træet. Byggebranchen er blevet mere opmærksom på mulighederne for at anvende træ til f.eks. broer og boliger, ikke mindst i fleretages-byggeri. lere af skovbrugets virksomheder bl.a. Södra - er begyndt at udvikle produkter rettet mod byggeriet. Denne udvikling skyldes bl.a. en øget forskningsindsats og en række udviklingsprogrammer, støttet af bl.a. Nordisk Industrifond. Der har også været en positiv udvikling i møbelbranchen, hvor træ fortsat er det primære materiale. Producenterne ikke mindst IKEA lægger en større del af sin produktion i Sverige og går ind i leverancekæden længere tilbage, f.eks. i pladeindustrien. På de øvrige områder, bl.a. på betonog stålområdet, har der været stagnation eller tilbagegang. Det skyldes dels, at industrien har reduceret sin støtte til materialeområdet på universiteterne - vægten lægges på mere grundlæggende professorater i bygningsteknik - dels at forskningen måske trækkes til udlandet i forbindelse med, at svenske virksomheder er blevet opkøbt. Forventninger til udviklingen i anvendelsen af træ i perioden 2000 til 2010 Den kraftige lavkonjunktur i Sverige i 1990 erne betød, at husbyggeriet befandt sig på et meget lavt niveau. Dette forventes at ændre sig i den kommende 10-års periode. Byggeriet vil øges markant særligt i storbyområderne. Nye villaer og enfamilieshuse vil formentlig fortsat blive opført i træ, sådan som det er tradition. Den øgede interesse for at anvende træ, som har vist sig i byggebranchen, vil formentligt også føre til en stigning i anvendelsen af træ til byggeri af flerfamilieshuse. Den informationsindsats, som træindustrien og det svenske samfund har gjort for at øge anvendelsen af træ, forventes i nogen grad at give træet yderligere markedsandele på bekostning af andre materialer. Spørgsmålet er så, om det vil lykkes for de svenske producenter at komme ud på verdensmarkedet med deres svenske træhuse. Den industrielle fremstilling af indretningsartikler (f.eks. gulve) og møbler vil være stigende som en følge af den forventede fortsatte velstandsstigning generelt i det svenske samfund. Øget byggeri vil også føre til en øget anvendelse af træ til indretning. Udviklingen inden for forsknings- og udviklingsaktiviteter Den svenske træindustri har stor betydning for Sveriges velfærd. Trods dette satsede både stat og industri relativt få ressourcer på forskning og udvikling på dette område i perioden op til Der fandt forskning om træ og træfibre sted på de tekniske højskoler, forskningsinstitutter og ved Sveriges

39 37 Lantbruksuniversitet, men på et beskedent niveau. Dette forhold er der i de forløbne 10 år blevet fokuseret på i tre forskellige statslige udredninger: Kunskap för Konkurrenskraft, Industridepartementet 1991 Skoglig och Skogsindustriell forskning och utbildning, Jordbruksdepartementet 1998 Program för integration av skoglig och skogsindustriell forskning och utbildning, Jordbruksdepartementet I samtlige udredninger foreslås en øget satsning på træindustriel forskning. I løbet af 1990 erne har den svenske stat i samarbejde med svensk skovindustri gennemført en satsning på forskning og udvikling inden for træindustri for at kunne fastholde Sveriges konkurrenceevne. Indsatsen har imidlertid også indeholdt regionalpolitiske aspekter, der er således tilført ressourcer til opbygning af nye universiteter og læreanstalter i regioner, hvor der ikke har været tradition for teknologisk forskning og uddannelse. Eksempler på det er institutioner i Växjö, Sundsvall, Karlstad, alun/borlänge og Skellefteå. Den samlede satsning på skovindustriel forskning i Sverige var i 1999 ca. 500 millioner kr. Heraf kan ca. 1/3 henføres til forskning i materialet træ. Beløbet repræsenterer en kraftig forøgelse i forhold til niveauet i begyndelsen af årtiet og har betydet, at forskning og information om træ er øget i sammenligning med andre materialer. Forventninger til udviklingen i forsknings- og udviklingsaktiviteter perioden 2000 til 2010 Det skønnes, at forskningsindsatsen på træområdet kan opretholdes, også selvom en del af den øgede forskning er lokaliseret ud fra regionalpolitiske overvejelser. Hvis de nye forskningsmiljøer viser sig at være levedygtige, er der mulighed for at udvikle forskningen. Det øgede kompetenceniveau kan så igen resultere i en højere grad af industriel forarbejdning og en stigning i anvendelsen af træ. Eftersom store ressourser er blevet anvendt til at opbygge nye kompetencecentre, kan den satsning på forskning, som blev sat i gang i løbet af 1990 erne, først forventes at give resultater for samfundet og industrien i slutningen af den kommende 10-års periode. Det er ikke sandsynligt, at træforskningen vil få øgede ressourcer. Mange af de store forskningsprogrammer, der er etableret, er tidsbegrænsede og vil blive afsluttet inden for de kommende 10 år. En forudsætning for at træforskningen skal kunne give rigtigt store gevinster er, at forskningen sker i samspil med andre discipliner, især design, arkitektur, konstruktion, kemi og materialelære. Dette kræver et nært samarbejde mellem de gamle tekniske højskoler og de nye træforskningsinstitutioner. Lykkes det kan træforskningen blive en naturlig, integreret del af materialeforskningen og vil kunne bidrage til en positiv udvikling inden for anvendelsen af træ. De akademiske uddannelser på træområdet Traditionelt undervises der i træ og trækonstruktioner på kurser for ingeniører og arkitekter. Inden for de sidste 10 år er der startet tre særlige akademiske uddannelser på grundniveau på træområdet. Det drejer sig om civilingeniøruddannelserne i Skellefteå samt skov-/ træingeniøruddannelserne i henholdsvis alun, Borlänge/Garpenberg og i Växjö. På alle tre uddannelser har man haft svært ved at tiltrække studerende, ingen af de nævnte steder har kunnet udnytte uddannelseskapaciteten fuldt ud. På træ- og træfiber området er der de sidste 10 år startet et antal forskerskoler, hvor man uddanner forskere til universiteter og virksomheder. orskerskolerne må bedømmes som en succes og den kompetence de har været med til at

40 38 bygge op vil udgøre en del af grundlaget for den fortsatte videnskabelige udvikling på træområdet. Forventninger til udviklingen i de akademiske uddannelser i perioden 2000 til 2010 Der forventes ingen større nye initiativer inden for uddannelserne på træområdet. Det vurderes at være af stor betydning for en øget udnyttelse af træ, at træ og træfibre som materiale kommer til at spille en større rolle i uddannelserne på de tekniske højskoler (civilingeniører, design- og arkitekt uddannelserne m.m.). Europa, men eksempler og erfaringer fra Nordamerika, hvor husene, også etagehuse, hovedsagelig bliver bygget med træskelet, viser, at træbyggeri, er meget konkurrencedygtigt. Træskeletbyggeriet har også nemt ved at tilpasse sig de øgede krav til at begrænse energiforbruget. Brug af træ til indretning er forøget betydelig i inland i løbet af de sidste 10 år. Baggrunden for denne tendens er måske en styrkelse af det positive billede, befolkningen har af træ, samtidigt med at der er sket en vækst i de økonomiske muligheder. Træmøblernes stilling er traditionelt stærk i inland, også her foretrækker man nu mere massive træprodukter end alternativer lavet af pladeprodukter. 9.2 Finland Af direktør Aarni Metsä, innish Wood Research, Ltd. Udviklingstendenser i Finland inden for anvendelsen af træ I årene er træets stilling sammenlignet med andre materialer blevet styrket væsentligt. Den øgede miljøbevidsthed og de dårlige erfaringer, man har gjort med andre materialer, er hovedårsagen til denne udvikling. orskning og udvikling inden for træbyggeri og de deraf følgende nye område-erobringer især indenfor små etagehuse af træ har været med til at øge tilliden til træ som byggemateriale. Opsigtsvækkende byggerier som koncerthuset i Lahti har været med til at skabe opmærksomhed for avanceret brug af træ. Øget miljøbevidsthed har øget forbrugernes interesse for naturmaterialer og for højtudviklede systemløsninger af træ inden for byggeriet. Sådanne systemer er med til at forbedre kvalitetsniveauet i byggeriet generelt og sænker omkostningerne. Det sidste har man indtil videre ikke udnyttet ret meget i Forventninger til udviklingen i anvendelsen af træ i perioden 2000 til 2010 De tendenser, der har kendetegnet udviklingen op gennem 1990 erne, forventes at fortsætte. Den finske skovindustris ledende virksomheder og fagorganisationer har sammen udarbejdet og udgivet en vision for trævareindustrien, som forudser, at træ som materiale til forbrugerprodukter i byggeri og i forbindelse med boligindretning af høj kvalitet vil opleve en stærk fremgang i løbet af de næste 10 år. I inland er vækstmulighederne hovedsageligt baseret på en stigning i andelen af små huse i det samlede boligbyggeri (villaer, rækkehuse, små etagehuse). Villaerne er i dag hovedsageligt bygget med træskelet (over 85 %). På de traditionelle eksportmarkeder (Tyskland, Storbritannien, rankrig, Holland) forventer man, at træbyggeriet vil vinde markedsandele fra andre materialer (bygningsblokke, mursten, beton osv.) især i småhuse. Udviklingen indenfor forsknings- og udviklingsaktiviteter orskningen i træ som materiale er blevet øget det sidste årti. Ud over en

41 39 klarlæggelse af træets egenskaber har man især forsket i træets kemiske opbygning helt ned til molekylær-niveau. ormålene har især været at finde miljøvenlige metoder til at forbedre brandtolerancen samt formstabiliteten. Træs vigtigste egenskaber er opdaget for længe siden. Der er derfor forsket mindre i træ i de seneste årtier end i konkurrerende materialer (plast, beton, stålblandinger), hvis egenskaber har kunnet forbedres syntetisk. I det sidste stykke tid er man pga. miljøhensyn begyndt at lede efter nye metoder, som bygger på en ændring i træets kemiske opbygning, for derigennem at beskytte træet mod biologiske skader i stedet for at imprægnere med giftige stoffer, og derfor er der fornyet interesse omkring materialeforskningen. I inland er forbindelsen mellem industri og forskning på træområdet god. Det sikrer, at forskningen målrettes mod de områder, som industrien finder relevante. Man kan derfor sige, at udbyttet af den finske træforskning er god i forhold til indsatsen. orskningsindsatsen er, sammenlignet med mange andre industriområder, beskeden, men alligevel rimelig, hvis man sammenligner den med den internationale forskning på trævareområdet. Forventninger til udviklingen i forsknings- og udviklingsaktiviteterne i perioden 2000 til 2010 orskningen kan forventes at blive ved med at vokse, forudsat at industrien i inland er villig til at satse på materialeforskning, hvilket igen forudsætter, at resultaterne forholdsvis hurtigt kan udmøntes i forbedringer. Tilpasning af de nyeste forskningsmetoder giver mulighed for nye lovende måder til at kunne forstå træets konsistens og opbygning bedre end før, og for at påvirke dets brugsegenskaber. På dette område er der er opstået et frugtbart samarbejde i materialeforskning mellem trævare- og papirindustrien, hvor også flere højskoler deltager. Udviklingssamarbejdet har endnu ikke ført til praktiske tilpasninger, som på afgørende vis har forbedret træets materialeegenskaber sammenlignet med de konkurrerende materialer. Der kan næppe forventes en udvikling i de tekniske materialeegenskaber for træ de næste 10 år, som vil ændre dette generelle billede. På specifikke områder kan den øgede forskning alligevel bringe nye metoder frem til at forbedre træets svagere egenskaber og dermed styrke træets stilling. De akademiske uddannelser på træområdet På samme måde som med forskning er industriens forbindelse til højskoleundervisningen god, og undervisningens indhold kan forholdsvis let tilpasses de nuværende behov. I de seneste år har antallet af færdiguddannede stort set modsvaret behovet, men den nuværende stærke tendens til at øge forædlingsgraden og udvikle brugen af produkterne vil kræve et stort antal nye fagfolk og forudsætter en stadig stigning i forskningsaktiviteten. Træområdets akademiske uddannelser er til en vis grad blevet styrket i perioden Træområdets akademiske uddannelser kan man groft dele i to: Universitetsuddannelsen, som omhandler det primære skovbrug på universiteterne i Helsingfors og Joensuu. Uddannelsen, som er tilpasset træindustriens processer og produkter på Den Tekniske Højskole i Helsingfors. Træhandelsuddannelsen er lidt ulogisk lagt sammen med universitetets skovundervisning. På den teknisk side kan man vælge mellem papir- og celluloselinjen eller træets mekaniske egenskaber. Der er ikke sket væsentlige ændringer i 1990 erne i antallet af studerende

42 40 af industriel træ (trævareindustri) ved Den Tekniske Højskole. Men med henblik på forskeruddannelse er der startet en graduate school Wood Science and Engineering, som man håber hurtigt kan uddanne kompetente folk til forsknings- og udviklingsopgaver. Der har fundet en klar ændring sted i forhold til tidligere, idet højskoleundervisningen er blevet mere alsidig, således at de studerende frit kan vælge emner også fra andre afdelinger og højskoler, når de skal til eksamen. På denne måde har faget fået bl.a. træingeniører, som styrer markedsføringen, og bygningsingeniører, som har specialiseret sig i træbyggeri. På Den Teknisk Højskole i Lappeenranta har man startet en uddannelse af maskiningeniører, som uddannes specielt med henblik på den mekaniske træindustri. Forventninger til udviklingen i de akademiske uddannelser i perioden 2000 til 2010 Der er en forventning om en fortsat positiv udvikling inden for de næste 10 år. De tekniske højskolers undervisning i træets mekaniske egenskaber skal fornyes, og antallet af studerende forøges. Industriens store bestræbelser på at øge den fortsatte forædling kommer til at kræve uddannet personale, hvorved de studerendes mulighed for at få arbejde bliver bedre, og fagets tiltrækningskraft øges. Der kan spores en voksende interesse blandt ungdommen for træområdet, som anses for at være miljøvenligt. En udvikling, der vækker speciel bekymring, er det eksplosivt voksende behov for uddannet arbejdskraft til virksomheder inden for IT-teknologien. Det har medført, at man har øget antallet af studiepladser inden for disse fag. Det har vist sig svært for træuddannelserne at konkurrere om de bedst egnede studerende. 9.3 Tyskland Af Univ.-Prof., Dr.-Ing. Stefan Winter, Universität Leipzig Udviklingstendenser i Tyskland inden for anvendelsen af træ I perioden 1990 til 2000 er træets stilling samlet set blevet styrket. Mængderne af opskåret tømmer er steget væsentligt i orbundsrepublikken Tyskland. Mange store savværker har set dagens lys, hvorved det samlede antal virksomheder ganske vist er faldet, men de enkelte virksomheders kapacitet er steget væsentligt. De tyske savværksforbunds sammenslutning (Vereinigung Deutscher Sägewerksverbände (VDS)) i Wiesbaden oplyser, at mængden af opskåret tømmer i 1990 udgjorde ca. 10,2 mio. m³, medens den i 1999 lå på omtrent 13 mio. m³. Det tyske træindustriforbund (Verband der Holzwerkstoffindustrie) oplyser, at den samlede produktion af træmaterialer i orbundsrepublikken Tyskland er steget en anelse siden Produktionen udgjorde i 1999 ca. 12,0 mio. m³, heraf udgjorde den klassiske spånpladeproduktion ca. 9,0 mio. m³. Limtræsproduktionen i orbundsrepublikken Tyskland er ifølge limtræsbranchens informationsforum (Studiengemeinschaft Holzleimbau) i Düsseldorf ligeledes steget kontinuerligt siden or 1996 ligger skønnene på ca m³. I 1998 blev der produceret ca m³ limtræ af forummets medlemmer. Målt i penge er træindustriens omsætning faldet med 2,4%, i følge oplysninger fra hovedorganisationen for den tyske træ- og plastforarbejdende industri og beslægtede industrigrene (Hauptverband der Deutschen Holz und Kunststoffe verarbeitenden Industrie und verwandte Industriezweige e.v. (HDH)). Årsagen er et generelt prisfald på træmaterialer. I møbelindustrien har omsætningen med mindre udsving været stort set

43 41 uændret i de sidste fem år. Der kan således ikke konstateres nogen væsentlig ændring i træforbruget. Trenden går p.t. i retning af dyrere eksklusive møbler i kvalitetstræmaterialer og massivt træ. De væsentligste årsager til denne udvikling i anvendelsen af træ er: Åbningen af grænsen mellem Vestog Østtyskland i 1990 som udløste en nærmest eksplosiv stigning i byggeaktiviteterne i de nye tyske delstater. Samtidig var der på grund af knaphedsøkonomien i det tidligere DDR en betydelig efterspørgsel efter nye møbler og andre forbrugsgoder. Udviklingen er i mellemtiden kommet ned på et mere roligt leje, og vil udvikle sig mere stabilt fremover. Den stigende økologiske bevidsthed i befolkningen og trenden til at bygge med økologiske materialer har ligeledes bidraget til, at der i stigende grad er blevet benyttet træ. Udviklingen af nye træmaterialer som finerlimtræ, OSB og andre materialer har vakt ingeniørers og arkitekters interesse. Nye samlingstyper til trækonstruktioner, som f.eks. haller og overdækninger med meget store spænd, har være med til at redefinere allerede kendte anvendelsesområder. Husbyggeri med bærende konstruktioner af træ er fortsat en vigtig drivkraft for træforbruget. Disse huse har ofte også en stor andel træ i den indvendige del. Inden for træhusbyggeri er markedsandelene steget kontinuerligt siden Oplysningerne fra henholdsvis industriforbundene og håndværksforbundene afviger noget fra hinanden. De peger imidlertid i begge tilfælde på den tendens, at andelen af træhuse i byggeriet er steget. Af alle påbegyndte en- og tofamiliehuse i 1990 (ca boligenheder) var ca. 7 % træhuse. I 1998 var andelen på ca. 15 % svarende til godt boligenheder. Der forventes at have været en yderligere stigning til 2000, men der foreligger endnu ingen statistik. I den forløbne 10 års periode er der sket en markant strukturudvikling i træsektoren. En del af den meget betydelige spånpladeproduktion, er blevet erstattet af Oriented Strand Board (OSB) produktion. En udvikling, der har været særlig markant i den del af spånpladeproduktionen, der anvendes i byggebranchen. I disse år bygges og projekteres flere nye fabriksanlæg. irmaet Egger påbegyndte for eksempel produktionen på en fabrik i Wismar i begyndelsen af Her forventer man at producere ca m³ træmaterialer om året. Desuden er der startet et stort savværk op med en kapacitet for opskåret tømmer på ca m³ i umiddelbar nærhed af Wismar. Ikke langt derfra starter firmaet Hüttemann endnu en limtræsfabrik med en kapacitet på ca m³. Forventninger til udviklingen i anvendelsen af træ i perioden 2000 til 2010 I den næste 10 års periode forventes det, at træ som materiale vil spille en væsentligt større rolle. En rundspørge foretaget af træafsætningsfondet (Holzabsatzfonds) en selvejende institution til fremme af træsalget viser klart, at et overvejende flertal af planlæggere og arkitekter, særligt i den yngre generation, deler denne opfattelse. Over 70 % af de adspurgte (90 % af de adspurgte i de tidligere Østtysklande) og 90 % af de erfarne træbrugere tror på, at træ vil spille en væsentligt større rolle i de kommende 5 år. Rundspørgen viser, at der for øjeblikket særligt hos beslutningstagerne i byggebranchen hersker en principiel positiv indstilling til træ som materiale. På den anden side har de arkitekter og ingeniører, som er uddannet i materialer til murværks-, beton- og stålkonstruktioner, stadig store fordomme over for træ som materiale. or så vidt angår andre materialer, regner

44 42 man kun med lignende positive udviklingstendenser for cellebeton og stål. Yderligere punkter, som gør det sandsynligt, at træ vil spille en større rolle: En stigende andel af de firmaer, som traditionelt udfører trækonstruktioner (tømrerfirmaer), beskæftiger sig med træhusbyggeri og bidrager med egne markedsføringsaktiviteter til at udbrede træhusbyggeriet yderligere. Der opstår store producenter af træmaterialer i Tyskland og Europa. De pågældende firmaer vil ligeledes indlede omfattende markedsføringstiltag og dermed meningsdannende tiltag. I befolkningen stiger behovet for at udnytte ressourcerne på en bæredygtig måde fortsat, hertil hører i særlig grad benyttelsen af træ som råstof og materiale. Der er i Europa et overudbud af rundtømmer, væksten i de mellemeuropæiske skove er fortsat større end træforbruget. Det må anses som en forudsætning for en stabil udvikling, at brugen af træ sker på et bæredygtigt grundlag, hvilket også i fremtiden vil skulle dokumenteres og evt. certificeres. Udviklingen inden for forsknings- og udviklingsaktiviteter orskningen i træ som materiale er blevet øget væsentligt i Tyskland i de seneste 10 år. Det kan bedst dokumenteres på baggrund af årsbudgettet for det tyske selskab for træforskning (Deutsche Gesellschaft für Holzforschung (DGfH)) i München. Medens de samlede forskningsmidler, som via DGfH blev fordelt til forskningsinstitutioner, i 1989 beløb sig til ca. 8,5 mio. DM, så udgjorde de i ,6 mio. DM, idet der var tale om en nærmest kontinuerlig stigning i hele den pågældende periode. orskningsarbejdet blev til dels animeret af de europæiske standardiseringsaktiviteter. Der er blevet iværksat intensiv grundforskning i materialeegenskaberne hos massivt træ, limtræ og træbaserede materialer. Derudover har der været forskningsprojekter vedrørende træbygningers bygningsfysiske egenskaber (varmebeskyttelse, fugtighedsbeskyttelse, støjbeskyttelse, brandbeskyttelse), samlingstyper til trækonstruktioner, samt undersøgelser med det formål at erstatte kemisk træbeskyttelse. Samtidig er der fra træindustriens side blevet forsket meget i udviklingen af nye pladematerialer, f.eks. MD -plader. Endelig er der blevet brugt store summer på IT-anvendelse i projektering af træbygninger, udvikling af CNCstyrede maskiner, databasesystemer etc. Forventninger til udviklingen i forsknings- og udviklingsaktiviteterne i perioden 2000 til 2010 orskningen forventes i at finde et leje på det nuværende niveau. Der sker for tiden en vis reduktion i tilgangen af offentlige forskningsmidler, men på den anden side bliver der som følge af de stigende markedsmuligheder frigjort midler fra industrien til afprøvning af nye materialer. Derved kan forskningen i bedste fald øges en anelse. Man ville kun kunne forvente en markant øgning af forskningsaktiviteterne, hvis den økologiske betydning af fornybare råstoffer, kom endnu mere i fokus, og energipriserne samtidig stiger yderligere. Den energibesparende produktion og videreforarbejdning af træ ville således spille en endnu større rolle og medføre yderligere forskningsaktiviteter. Sammenlignes aktiviteterne på træområdet med andre materialer, kan det forventes, at forskningsaktiviteterne inden for letbeton/cellebeton, glaskonstruktioner samt kompositkonstruktioner med højeffektive materialer vil blive øget. Kompositkonstruktioner og

45 43 kompositmaterialer vil i den forbindelse blive tillagt særlig stor betydning. Således er brugen af stærke konstruktioner bestående af træmaterialer sammen med letbetoner tænkelig. Kompositmaterialer af tekstil- eller kulfibre sammen med træ er lige så tænkelige som udvikling af kompositelementer af stål og letbeton og af glaskompositelementer med forskelligartede materialer osv. Det er på nuværende tidspunkt ikke til at sige hvilke materialer og områder, der vil blive tilført de fleste forskningsmidler. Men det vil sikkert være således, at forskningsmidlerne til beton, stål og glas kvantitativt vil være større på grund af de større markedsandele. orskningen i anvendelse af træ forventes fortsat at være beskeden på alle andre områder end i byggebranchen. De akademiske uddannelser på træområdet Sammenfattende vurderes undervisningsudbudet på træområdet inden for byggeriet at være blevet bredere i løbet af 1990 erne. Men til gengæld stagnerer den specialiserede akademiske uddannelse inden for træområdet som følge af professoraternes manglende selvstændighed. Der tages meget få doktorgrader inden for trækonstruktion eller i forbindelse med træ. Sammenlignet med andre kundskabsområder synes der at være en væsentlig manko. En af de væsentligste årsager til stagnationen i den videnskabelige udvikling skyldes formodentlig den mindre økonomiske betydning, som brugen af træ har sammenlignet med andre brancher (automobilindustrien, maskinindustrien, betonbyggeri etc.) Uddannelsen i Tyskland er opdelt i en universitetsuddannelse og en mere praksisorienteret uddannelse på højere tekniske læreanstalter. På universitetsuddannelserne må de enkelte fagretninger betragtes separat. Relevante for træområdet er på den ene side de direkte trærelaterede træindustristudier (ved universitetet i Hamborg) og træteknologistudiet ved universitetet i Dresden samt uddannelsen ved institut for træforskning på Det Tekniske Universitet i München, som hører under det forstvidenskabelige fakultet. Derudover er fagretningerne arkitektur og bygningskonstruktion af særlig betydning for træområdet. Det sidstnævnte gælder ligeledes for de højere tekniske læreanstalter, hvor læreanstalten i Rosenheim med sit træteknikstudium og en særlig fagretning inden for trækonstruktion bør fremhæves. På de rent trærelaterede studier (træindustri, træteknologi, træteknik) kan der konstateres et uændret eller let stigende antal studerende. Det nye studium Trækonstruktion, som blev introduceret i halvfemserne ved den højere tekniske læreanstalt i Rosenheim, noterer fortsat stor søgning. Desuden kan det konstateres, at undervisningsudbudet i faget trækonstruktion på bygningsingeniørstudiet øges på grund af den stigende efterspørgsel fra markedet. Der er imidlertid meget få professorater, der kun beskæftiger sig med trækonstruktion. På de fleste læreanstalter er fagområdet trækonstruktion knyttet sammen med fagene bygningskonstruktion eller stålkonstruktion. Inden for arkitektur findes der ingen materialespecifikke professorater ved de tyske universiteter eller højere tekniske læreanstalter. Der finder snarere prioriteringer sted afhængigt af lærerens interesser, f.eks. indenfor bygningskonstruktion og design. De arkitektstuderende er imidlertid i stigende grad blevet konfronteret med opgaver og specialeopgaver de seneste 5 år, som har med træ som materiale at gøre. Særlige undervisningsudbud inden for trækonstruktion har ekstraordinær stor søgning. or øjeblikket bliver det første træspecifikke professorat ved et arkitekturfakultet oprettet ved Det Tekniske Universitet i München.

46 44 Forventninger til udviklingen i de akademiske uddannelser i perioden 2000 til 2010 Da der forventes en stigning i markedet, vil også universiteterne og de højere tekniske læreanstalter indstille sig på det stigende behov for kvalificeret personale. På grund af de lange studietider (4-6 år) og den indkøringsperiode på normalt 3 til 5 år, som venter de studerende efter studiet, inden de opnår mere ansvarsfulde positioner, kan der først forventes en virkning af det øgede undervisningsudbud ved udgangen af perioden. Hvorvidt det vil være muligt at foretage en videnskabelig opgradering ved at oprette træ- eller trækonstruktionsspecifikke professorater, afhænger af den samlede udvikling inden for forskningen og undervisningen på universiteterne. Den økologiske og dermed den samfundsøkonomiske vurdering kommer ligeledes til at spille en rolle. 9.4 Norge Af direktør Jostein Byhre Baardsen, Norsk Treteknisk Institutt Udviklingstendenser i Norge inden for anvendelsen af træ Det norske forbrug af trælast i perioden 1990 til 1999 fremgår af figur 12. orbruget faldt kraftigt i 1990 i forhold til rekordåret 1987, hvor forbruget var 2,8. Det lave niveau i 1990 holdt sig helt hen til 1994, hvor forbruget igen steg til ca. 2,4 mill. m 3. De senere år har forbruget ligget nogenlunde stabilt omkring 2,5 mio. m 3. Disse udsving i forbruget kan næsten udelukkende forklares med ændringer i byggeaktiviteten, specielt hvad angår opførelse af nye boliger. I 1985 blev der udført en analyse af, hvad trælasten blev brugt til i Norge. I 1998 blev der udført en tilsvarende analyse. Selvom undersøgelserne ikke er direkte sammenlignelige, giver de en indikation på ændringerne i anvendelsen af træ. Resultatet af de to undersøgelser fremgår af tabel 19. Den store nedgang i den andel af træet, der bruges til nybygning af huse (reduktion på 35% fra 1985 til 1998), skyldes en nedgang i antallet af påbegyndt byggeri af nye boliger (reduktion på 27%), dertil kommer, at der er sket en nedgang i forbruget af trælast pr. boligenhed. Forventninger til udviklingen i anvendelsen af træ i perioden 2000 til 2010 orventningerne til udviklingen i forbruget af træ er rimeligt optimistiske. Der er ingen grund til at tro, at forbruget af trælast vil falde markant. Der forventes en ret høj byggeaktivitet i de kommende år, som vil holde efterspørgslen oppe, samtidigt forventes træ ikke i noget væsentligt omfang at blive erstattet af andre materialer. Udviklingen frem til 2010 forventes derfor hverken at føre til en markant styrkelse eller en markant svækkelse af forbruget af træ. Der er en voksende interesse specielt blandt arkitekter for at anvende træ, som et af naturen egne fornybare materialer. Hvis det vinder indpas, vil det kunne medføre en betydelig øget anvendelse af træ og måske også øget anvendelse af de lavere kvaliteter. Et problemområde er anvendelsen af træ i næringsmiddelindustrien, hvor der er tabt betydelige markedsandele, og der er er risiko for, at den udvikling fortsætter. Dette er en følge af EU-lovgivning og den nationale fortolkning af denne, som i vidt omfang forbyder brug af træ ved produktion, opbevaring og transport af madvarer.

47 45 Udviklingen inden for forsknings- og udviklingsaktiviteter orskningen inden for træ som materiale må anses for svækket i perioden fra 1990 til Hovedårsagerne skal findes i en kraftig reduktion i offentlige midler til erhvervsrettet forskning og udvikling i perioden samt hyppige omprioriteringer og programændringer hos de bevilgende instanser. Bygge- og anlægssektoren, hvor træindustri hører hjemme, har fået reduceret sine bevillinger fra Norges forskningsråd fra et niveau på mio. kr. årligt til et niveau på ca. 30 mio. kr.. Den besparelse har især ramt byggematerialerne og dermed også træet. Som en følge af, at den nationale satsning på træforskning i Norge har været inde i en negativ udvikling, har det nordiske samarbejde haft en særlig betydning. Set fra et norsk synspunkt er forskningen i træ som materiale på nordisk niveau blevet styrket i forhold til andre materialer i perioden 1990 til 2000, først og fremmest gennem det nordiske samarbejde i Nordic Wood, der har kørt siden Dette Nordiske samarbejde har bidraget betydeligt til at styrke træets konkurrenceevne. Samarbejdet mellem forskning, industri og myndigheder har været en stor styrke, og programmets samfinansieringsmodel har betydet, at man har kunne løfte ret store projekter.

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE

OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE 2017-2018 Baggrund I Region Sjælland blev i foråret 2017 gennemført en større evaluering af forskningsområdets udvikling siden

Læs mere

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen

Læs mere

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer

Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

Udgivet af: Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Branchedirektør Henriette Sølftoft Telefon: Mail:

Udgivet af: Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Branchedirektør Henriette Sølftoft Telefon: Mail: Om DI Videnrådgiverne DI Videnrådgiverne repræsenterer ca. 700 virksomheder, der har videnrådgivning som deres primære forretningsområde. Videnrådgivere lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Det går godt for dansk modeeksport

Det går godt for dansk modeeksport ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Psykiatrisk Dialogforum

Psykiatrisk Dialogforum Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

RÅDGIVER- BRANCHEN. - En branche i vækst og udvikling

RÅDGIVER- BRANCHEN. - En branche i vækst og udvikling RÅDGIVER- 2019 BRANCHEN - En branche i vækst og udvikling INDHOLDSFORTEGNELSE OM DI RÅDGIVERNE... 1 RÅDGIVERBRANCHEN ER MIDTPUNKT I EN RIVENDE UDVIKLING... 2 RÅDGIVERBRANCHEN I DANMARK ER GANSKE MARKANT...

Læs mere

Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere

Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere Rekvirent Rådgiver Skov & Landskab Orbicon A/S Rolighedsvej 23 Ringstedvej 20 1958 Frederiksberg

Læs mere

Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid

Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid S k r i v t e k s t h e r Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid Henrik Thorlacius-Ussing Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien Skovkonference,

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Analyse af byggeriet som forretning

Analyse af byggeriet som forretning Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.11.23 KOM(23) 71 endelig 23/275 (CNS) BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om produktionstendenserne i de forskellige medlemsstater og virkningen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Industriens udvikling

Industriens udvikling Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

Rent træ fra genbrugspladser i Assens og Middelfart

Rent træ fra genbrugspladser i Assens og Middelfart Rent træ fra genbrugspladser i Assens og Middelfart Del 2. Efter-analyse sammenlignet med før-analyse Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland & Freja Lerche Dato: 20. oktober, 2016 Projekt: 595 Indholdsfortegnelse

Læs mere

17. september Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø

17. september Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø 17. september 2018 Årlig status for industrisamarbejde med udenlandske leverandører til Forsvaret for 2017 samt for Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til USA 1. Resumé Udenlandske leverandører

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi Baggrund Kongres- og mødeindustrien er et væsentligt forretningsområde for dansk turisme, og markedet er i

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

BRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG

BRANCHESTATISTIK 2017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG BRANCHESTATISTIK 017 VINDMØLLEINDUSTRIENS SAMFUNDSBIDRAG JUNI 017 INDLEDNING Denne rapport indeholder en analyse af vindmøllebranchens bidrag til samfundet i form af bl.a. skatter på nationalt, regionalt

Læs mere

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5

Læs mere

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet 1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019

ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

Det er blevet mere byrdefuldt at drive virksomhed i Danmark

Det er blevet mere byrdefuldt at drive virksomhed i Danmark ANALYSE Det er blevet mere byrdefuldt at drive virksomhed i Danmark Resumé Det er blevet mere byrdefuldt at drive virksomhed i Danmark. Det er vurderingen fra 447 virksomheder, der har deltaget i en survey

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Statut for Center for Militære Studier

Statut for Center for Militære Studier C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere