Formidling af digital radiografi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formidling af digital radiografi"

Transkript

1 Formidling af digital radiografi I klinisk praksis Helle Veber Finnedal og Svenja Walter Radiografuddannelsen, R05B University College Lillebælt Bacheloropgave Vejleder: Helle Rützou Chilvers/Bo Redder Mussmann Antal anslag:

2 Abstract Dissemination of digital radiography in clinical practice Formidling af digital radiografi i klinisk praksis Baggrund: Baggrunden for denne opgave udspringer af et fokusgruppeinterview, afholdt i forbindelse med 5. interne opgave. Genstandsfeltet for opgaven var, hvorvidt radiografer oplevede deres kompetencer og professionalitet i forhold til digital gennemlysning. Resultatet af interviewet viste bl.a., at radiograferne ønskede at deltage i efteruddannelseskursus i digital radiografi, for at blive bedre til at formidle deres viden til studerende. Vi ønskede derfor at undersøge om de kurser der forefindes i digital radiografi rent faktisk er en hjælp til radiografen i forhold til at kunne dele sin viden med andre og dermed være et led i at udvikle digital radiografi. Ifølge studieordningen for radiografuddannelsen er de centrale begreber i radiografernes virksomhedsfelt at radiograferne har viden, færdigheder og kompetencer inden for radiografi og kan udføre, lede, formidle og udvikle radiografi. Radiografi er et sundhedsvidenskabeligt fag. Videnskab kan ikke udvikles, hvis ikke den kan formidles, og den kan ikke formidles uden den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer. Metode: Empirien skabes gennem et fokusgruppeinterview afholdt på det sygehus, hvor genstandsfeltet for 5. interne opgave udsprang, og som danner grundlag for denne undersøgelse. Endvidere suppleres empirien med en artikel omhandlende en evalueringsundersøgelse på en formidlingsmodel, hvor hovedpåstanden er at formidlingsmodellen samt kollegainstruktion kan have betydelig effekt på viden, holdninger og kliniske praksisser. Empiridata analyseres ved hjælp af meningskondensering, hvorefter det bliver sammenholdt med teori og artikel, samt konkluderet og perspektiveret i forhold til problemformuleringen. Konklusion: Kursus i digital radiografi har for nogle radiografer betydning for oplevelsen af at være kompetent til at formidle digital radiografi i forbindelse med klinisk praksis. For andre har det ingen betydning. Oplevelsen af egen formidlingskompetence er subjektiv, og derfor kan vi ikke konkludere entydigt på problemformuleringen. Igennem kurset i digital radiografi er det muligt for radiografen at opnå faglige kompetencer i form af viden, mens de personlige kommunikative kompetencer ikke nødvendigvis styrkes gennem kurset. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemstillinger Problemafgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring af nøglebegreber Operationalisering Design Metodiske overvejelser om opgavens opbygning Metodiske overvejelser om empirisk studie Generelle overvejelser om fokusgruppeinterview Specifikke overvejelser i forhold til fokusgruppeinterview Etiske overvejelser i forhold til empirisk studie Valg af teori Kritisk stillingtagen til valg af litteratur til teori Kritisk stillingtagen til artikelvalg Kritisk stillingtagen til valg af litteratur til empirisk studie Teori Radiografi Kursus i digital radiografi Digital radiografi Billedbehandling Billedlagring Formidling Kompetence Artikel Artikelgennemgang

4 6.2. Artikelanalyse Empiri Interviewguide Beskrivelse af informantgruppen Præsentation af resultater Erfaringsafsnit Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturhenvisning Bilagsfortegnelse

5 1. Indledning Baggrunden for denne opgave udspringer af et fokusgruppeinterview, afholdt i forbindelse med 5. interne opgave. Genstandsfeltet for opgaven var, hvorvidt radiografer oplevede deres kompetencer og professionalitet i forhold til digital gennemlysning. Resultatet af interviewet (bilag 1) viste bl.a., at radiograferne ønskede at deltage i efteruddannelseskursus i digital radiografi, for at blive bedre til at formidle deres viden til studerende. Denne problemstilling fandt vi interessant til videre udforskning. Digitaliseringen af røntgenapparaturet startede allerede i 1970 erne (1, s. 397), og en rundringning til danske regioners sygehuse har vist, at hovedparten af de danske røntgenafdelinger i dag er digitaliseret (bilag 2). Indførelsen af nyt apparatur kræver, ifølge røntgenbekendtgørelsen, efteruddannelse for personalet der betjener det (2, 15). Ovennævnte fokusgruppeinterview viser dog, at dette ikke er tilfældet. Da digitaliseringen er sket løbende over de seneste år, har ikke alle radiografer endnu haft mulighed for at deltage i efteruddannelse, men erfaring og selvstudie kan, for nogle radiografers vedkommende, have spillet en rolle for opøvelse af kompetencer i forhold til at udføre digital radiografi. Ifølge studieordningen for radiografuddannelsen må den nyuddannede radiograf have fagspecifik kompetence til at udføre, lede, formidle og udvikle radiografi (3, s. 8, afsnit 2.2). Vores erfaring fra klinisk praksis har vist, at radiograferne er dygtige til at udføre radiografi, men at nogle kommer til kort, når de skal formidle deres viden om digital radiografi. Denne opgave har til formål at afdække, i hvilket omfang deltagelse i efteruddannelse har indflydelse på radiografernes oplevelse af egne kompetencer i forhold til at formidle digital radiografi. 2. Problemfelt 2.1. Problemstillinger Teknologien er i hastig udvikling inden for radiografien. Der præsenteres løbende nyt apparatur, der bl.a., ved korrekt anvendelse, gør radiografernes arbejde lettere, diagnosesikkerheden højere, patientkomforten større og stråledosis lavere (1, s ). 5

6 De radiologiske afdelinger vil gerne investere i nyt apparatur, for at imødekomme de forskellige interessenters ønsker og behov. Men bliver der ligeledes investeret i efteruddannelse af de radiografer, der skal betjene apparaturet, så de netop kan udnytte den nye teknologi optimalt? Indførelsen af nyt apparatur kræver, ifølge røntgenbekendtgørelsen, efteruddannelse for personalet der betjener det (2, 15). Men denne efteruddannelse har omkostninger for afdelingerne både økonomisk og personalemæssigt, når personalet er fraværende på afdelingen pga. kursus. Som tidligere nævnt viser vores erfaring fra klinisk praksis, at radiograferne er dygtige til at udføre radiografi, men at nogle kommer til kort, når de skal formidle deres viden om digital radiografi. Dette stemmer overens med det, i indledningen omtalte, fokusgruppeinterview (bilag 1) afholdt i forbindelse med udfærdigelsen af 5. interne opgave. Det omhandlede efteruddannelse i DSI/DSA med digital receptor, og afdækkede et generelt behov for efteruddannelse inden for digital radiografi. Interviewet viste at kun den specialeansvarlige i DSI/DSA havde deltaget i et kursus i digital radiografi, mens de andre deltagere ytrede ønske om deltagelse i et sådant kursus. På trods af dette ønske, ser radiograferne sig i stand til at udføre den daglige betjening af apparaturet. Dog føler de, at deres tekniske viden om apparaturet er så mangelfuld, at de ikke føler sig kompetente til at formidle dette til eksempelvis studerende. Denne uoverensstemmelse mellem at radiograferne føler, at de kan betjene apparaturet samtidig med at de oplever mangelfulde kompetencer i formidlingen af den tekniske viden, rejser spørgsmålet om radiografien har de optimale betingelser for at kunne udvikles, og hvordan det påvirker radiografernes daglige arbejde. Ifølge bekendtgørelse om radiografuddannelsen, BEK nr. 792, 1 stk. 6 (4), skal radiografstuderende fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse. Derudover står der i BEK Den ansvarlige leder skal sørge for at alle personer der udfører røntgenundersøgelser, herunder særlig gennemlysningsundersøgelser, er instrueret i procedurerne i forbindelse hermed og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed. Og videre i 15 Den ansvarlige leder skal sørge for at de personer der udfører røntgenundersøgelser, har adgang til efteruddannelse, særligt i forbindelse med indførelse af nye teknikker (2). 6

7 Hvis radiograferne på danske røntgenafdelinger mangler efteruddannelse i digital radiografi, er det uvist om de udnytter modalitetens muligheder, eller tager højde for dens begrænsninger. Der er således mulighed for, at modalitetens fulde potentiale ikke udnyttes, med risiko for, at patienten får mere dosis end nødvendigt; jvf. BEK (2), og at diagnosesikkerheden ikke bliver optimal. BEK Personalet skal under det daglige arbejde sørge for at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig... (2). Det forudsætter at personalet har kendskab til apparaturet og dets postprocesseringsmuligheder. Hvis det ikke er tilfældet, er der risiko for, at patienten udsættes for unødig stråling, og radiograferne er således ansvarlige. Radiografer får autorisation til at udføre deres hverv, og formålet med autorisationer er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser (5, 1). En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (5, 17). En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, såfremt udøveren må antages at være til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed udvist ved udøvelsen af hvervet (5, 7 stk. 1). I sin yderste konsekvens, kan det således medføre, at radiografen fratages sin autorisation, fordi han ikke levede op til sit ansvar om at sikre strålebeskyttelsesmæssige arbejdsgange. Professionshøjskolerne i Herlev, Aalborg og Odense tilbyder, forår og efterår (6, 7, 8), efteruddannelseskurser til radiografer. Aalborgskolen, UCN, tilbyder således et tredageskursus, Herlevskolen, EVU, tilbyder et todageskursus, og Odenseskolen, UCL, tilbyder et firedageskursus. Disse kurser har en pris á ca kr. pr. deltager pr. dag, og dermed er der også et økonomisk aspekt, udover at radiografen i forbindelse med kursusdagene er fraværende på afdelingen og måske skal erstattes af en vikar der skal aflønnes. Det kan betyde, at afdelingen må prioritere hvilke og hvor mange medarbejdere, der er mulighed for at sende på kursus, hvilket kan resultere i, at der kan gå lang tid før alle relevante medarbejdere har fået efteruddannelsen. Dette kan have som konsekvens, at ny viden i mellemtiden er blevet forældet, og der derfor er behov for ny efteruddannelse. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at hele personalet skal have efteruddannelsen på et kursus, eller om en intern oplæring, af eksempelvis en specialeansvarlig, der har taget 7

8 efteruddannelseskurset ville være tilstrækkeligt til, at radiograferne kan opnå den fornødne viden og kompetence til at formidle digital radiografi? På nogle afdelinger vælger ledelsen at få en ekstern underviser til afdelingen for at undervise medarbejderne. Det har den fordel, at flere kan undervises ad gangen, uden at der skal undværes personale, som ellers ville være væk et antal dage for at få undervisningen på kursusstedet. Prisen pr. deltager i en undervisningssession på afdelingen vil således blive mindre end hvis undervisningen foregår på et kursussted bl.a. pga. flere deltagere, egen forplejning, og færre undervisere. Men når undervisningen foregår på afdelingen, vil det typisk forløbe over en formiddag, hvorimod kursusstederne tilbyder kurser på 2-4 dage. Får radiograferne så et sufficient indblik i de digitale systemer med den undervisning der bliver tilbudt på afdelingen? Er den efteruddannelse der tilbydes af professionshøjskolerne tilstrækkelig til at dække radiografernes behov? Rummer de eksisterende kurser det radiograferne søger? Hvad er indholdet i kurserne? Hvem er underviserne? Som forundersøgelse til denne opgave udarbejdede vi et spørgeskema til den afdeling, der tages udgangspunkt i, i denne opgave (bilag 3). Spørgeskemaet afdækkede radiografernes kursusaktivitet i digital radiografi og hvorvidt de føler sig rustede til at formidle og udføre radiografi. Resultatet viste, at radiografer med kursus i digital radiografi føler sig bedre rustede til at formidle end radiografer uden. Spørgsmålet er, om det er kurset i digital radiografi, eller andre faktorer, der har haft indflydelse på oplevelsen af at være kompetent til at kunne formidle digital radiografi. I studieordningen for radiografuddannelsen må den nyuddannede radiograf have fagspecifik kompetence til at udføre, lede, formidle og udvikle radiografi (3, s. 8, afsnit 2.2). Dette er altså de kvaliteter en radiograf skal være i besiddelse at, for at kunne udøve sin profession. Men når radiograferne igennem det daglige arbejde opnår erfaring, og dermed kompetence til at udføre digital radiografi, oparbejdes en implicit viden. Implicit viden kan være vanskelig at videreformidle (9, s. 40). Spørgsmålet er, om et kursus i digital radiografi kan gøre denne viden eksplicit? Formidling af viden mellem kolleger, til studerende og til tværfaglige samarbejdspartnere er nødvendig for udvikling af arbejdspladsen og medarbejdernes kompetencer. Vidensdeling 8

9 stimulerer følelsen af at lære nyt og udvikle sig, og når man deler sin viden med andre, får man mulighed for at italesætte mere eller mindre implicit viden, hvorved den bliver lettere tilgængelig (10 og 11, s. 118). Radiografi er et sundhedsvidenskabeligt fag (3, s. 5). Videnskab kan ikke udvikles, hvis ikke den kan formidles, og den kan ikke formidles uden den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer (12, s. 23ff). Hvis radiograferne føler utilfredshed ved manglende kompetence til at formidle teknisk viden, som det er tilfældet i pilotfokusgruppeinterviewet, kan det være årsag til følelsen af utilstrækkelighed. Dette kan manifestere sig som stress og øget frekvens af sygefravær (13, s. 324), og kan i værste fald have indflydelse på undersøgelsen af patienten Problemafgrænsning Ifølge studieordningen for radiografuddannelsen er de centrale begreber i radiografernes virksomhedsfelt at radiograferne har fagspecifikke kompetencer inden for radiografi til at udføre, lede, formidle og udvikle radiografi (3, s. 8, afsnit 2.2). Personlig erfaring og fokusgruppeinterviewet giver indtryk af, at ikke alle radiografer er og føler sig kompetente til at kunne videreformidle digital radiografi når det drejer sig om digital teknik i forhold til kliniske undersøgelser. Radiografien kan ikke udvikles uden formidling. Ligeledes vil en røntgenafdeling stagnere, hvis medarbejderne ikke kan dele deres viden. På den afdeling, hvor problemfeltet udspringer, er der ikke fastsat noget kvalitetsmål for formidling til kolleger og studerende. Der kan derfor ikke foretages kvalitetsmåling eller kvalitetskontrol og - sikring. Men manglende kompetence til at formidle er et udviklingsmæssigt problem idet radiografien, og dermed den digitale radiografi, ikke kan udvikles hvis den ikke kan formidles. Dette sammenholdt med fokusgruppeinterviewet, hvor radiograferne ønskede et kursus i digital radiografi for at blive bedre til at formidle samt forundersøgelsen, som viste at radiograferne med digital radiografikusus følte sig bedre rustet til at formidle radiografi, berettiger denne opgave til yderligere identifikation af problemet (14, s. 33). 9

10 Det kunne derfor være interessant at undersøge om de kurser, der udbydes i digital radiografi rent faktisk er en hjælp til radiografen i forhold til at kunne dele sin viden med andre, og dermed være et led i at udvikle digital radiografi. Som tidligere nævnt, har hovedparten af de danske sygehuse indført digitale systemer, men ikke alle udfører undersøgelser med digital gennemlysning. Derfor har vi valgt kun at fokusere på CR/DR systemer til brug ved røntgenundersøgelser af skelet og thorax Problemformulering Ud fra ovenstående udleder vi følgende problemformulering: Hvordan har deltagelse i kursus i digital radiografi betydning for radiografens oplevelse af at være kompetent til at formidle digital radiografi i forbindelse med klinisk praksis? 2.4. Begrebsafklaring af nøglebegreber Oplevelse: En oplevelse stammer fra individets emotionelle og kognitive bearbejdning af de sanselige indtryk (stimuli), som organismen får fra genstandsverdenen (15). I nærværende opgave er oplevelsens natur af både implicit og eksplicit karakter Operationalisering I dette afsnit vil vi kategorisere problemformuleringen og begreberne i denne. Operationalisering er et analyseredskab, som skal være bindeled mellem problemformuleringens antagelser og svarene på disse i diskussionen. Dvs. at den sørger for, at analysen ikke falder udenfor problemformuleringens rammer (16, s. 74). For at kunne svare på problemformuleringen, er der nogle forhold der må undersøges nærmere. Til det formål er der opstillet forskningsspørgsmål, der ved besvarelse, samtidig vil besvare problemformuleringen og dermed føre til en konklusion. Der ses følgende kategorier i problemformuleringen: 10

11 Kategori 1:Deltagelse i digital radiografi kursus Begreber: Radiografi Afledte begreber: Definition på radiografi Klinisk radiografi Teoretisk radiografi Digital radiografi Afledte begreber: Digital billedbehandling Kursus i digital radiografi Afledte begreber: Varighed Indhold Underviser kvalifikationer Forskningsspørgsmål: Hvad er radiografi? Hvad er digital radiografi? Hvad er digital billedbehandling? Hvad bruges digital billedbehandling til? Hvordan anvendes den digitale radiografi i klinisk praksis? Hvad indeholder kursus i digital radiografi? Hvor længe varer kurset? Hvem underviser? Kategori 2: oplevelse af at være kompetent at formidle digital radiografi Begreber: 11

12 Kompetence Afledte begreber: Definition på kompetence Formidling Afledte begreber: Definition på formidling Formidling af viden Forskningsspørgsmål: Hvad er kompetence? Hvordan opnås kompetence? Hvad er formidling? Hvad er viden? Hvordan formidler man sin viden? Hvordan oplever radiografer deres kompetencer i at formidle den fagspecifikke viden? Hvilke problemer knytter sig til formidling? Hvor har radiograferne problemer i forhold til at formidle den fagspecifikke viden? Hvor har radiograferne ikke problemer i forhold til at formidle den fagspecifikke viden? Hvordan har kursus påvirket deres oplevelse af egne kompetencer i at formidle den fagspecifikke viden? 3. Design I dette afsnit præsenteres konceptet for opgaven, herunder hvordan forskningsspørgsmålene bliver besvaret, hvilken empiri der anvendes i opgaven, samt generelle og specifikke overvejelser om den anvendte forskningsmetode Metodiske overvejelser om opgavens opbygning Opgaven er opbygget metodisk, for at kunne besvare problemformuleringen, der er fremkommet efter at opgavens problemfelt er blevet defineret og afgrænset. Ved denne proces er der fremkommet en række forskningsspørgsmål, som, vi mener, bør besvares for at kunne svare på problemformuleringen og dermed føre til en konklusion. 12

13 Derfor vælger vi dels at se på digital radiografi, kompetence og formidling rent teoretisk, dels, via empiri bestående af fokusgruppeinterview med radiografer, at undersøge hvordan radiograferne oplever deres kompetencer til formidling af digital radiografi i forbindelse med klinisk praksis. Der inddrages en artikel til belysning af effekten af en formidlingsmodel (bilag 4). Dermed får vi en metodetriangulering, der øger reliabiliteten af opgaven. Pilotinterviewet, der ligger til grund for denne opgave er vedlagt som bilag 1. I teoriafsnittet digital radiografi vil følgende forskningsspørgsmål blive besvaret: Hvad er radiografi? Hvad er digital radiografi? Hvad er digital billedbehandling? Hvad bruges digital billedbehandling til? Hvad indeholder kursus i digital radiografi? Hvor længe varer kurset? Hvem underviser? Dernæst følger et afsnit om kompetence, hvor følgende forskningsspørgsmål vil blive besvaret: Hvad er kompetence? Hvordan opnås kompetence? Teoriafsnittet afsluttes med formidling, hvor følgende forskningsspørgsmål vil blive besvaret: Hvad er formidling? Hvad er viden? Hvordan formidler man sin viden? Hvilke problemer knytter sig til formidling? Fokusgruppeinterviewet vil blive introduceret mht. hvilke generelle og specifikke overvejelser, der er gjort før udførelsen. Empirisk vil følgende forskningsspørgsmål blive besvaret: Hvordan anvendes den digitale radiografi i praksis? Hvordan oplever radiografer deres kompetencer i at formidle den fagspecifikke viden? Hvor har radiograferne problemer i forhold til at formidle den fagspecifikke viden? Hvor har radiograferne ikke problemer i forhold til at formidle den fagspecifikke viden? Hvordan har kursus påvirket deres oplevelse af egne kompetencer i at formidle den fagspecifikke viden? Dernæst følger analyse af data og erfaringsafsnit. Herefter udarbejdes et diskussionsafsnit, som sammenholder teori, empiri og artikel. Opgaven afsluttes med konklusion og perspektivering Metodiske overvejelser om empirisk studie I denne opgave har vi valgt en hermeneutisk tilgang, idet vi prøver at afdække radiografernes oplevelse af at være kompetente til at formidle digital radiografi i klinisk praksis. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse og bygger på det humanistiske menneskesyn, hvor forståelsen er et helt centralt begreb. I en videnskabelig sammenhæng forudsætter forståelsen, at man begriber den genstand, man prøver at forstå, og begreb er ord, der 13

14 sætter os i stand til at kommunikere meningsindholdet i den virkelighed vi er en del af, og gøre det fælles med andre (9, s. 94). Et andet grundbegreb i hermeneutikken er for-forståelse, som er den forståelse, der går forud for selve forståelsen. Denne for-forståelse skaber, sammen med fordomme, en samlet horisont som alt bliver fortolket ud fra. Fordomme er her ikke et negativt begreb, men de forventninger og antagelser man bærer med sig (9, s. 96). Der vil altid være for-forståelse og fordomme om alt, man prøver at forstå, og i den videnskabelige hermeneutik er det vigtigt at for-forståelsen sættes i spil frem for at se bort fra den. For at sætte forforståelsen i spil og udvide sin horisont er dialog vigtig. Der skal tales med og ikke til den anden, og dermed kan man begynde at forstå, hvad den anden forstår. Derved vil man kunne få provokeret sin egen for-forståelse, således at horisonten udvides og fordommene revurderes (9, s. 102). Hermeneutikken tilhører åndsvidenskaben, hvis formål er at give os en forståelse for vores livsomstændigheder i modsætning til naturvidenskaben, hvis formål er at forstå naturens fænomener (17, s. 58). Når vi tolker på noget, inddrages vores egen forståelse og erfaringer i tolkningen og dermed er tolkningen ikke længere objektiv (9, s. 102). Subjektiviteten gør hermeneutikken forskellig fra den fænomenologiske tilgang. Her observeres alt som det viser sig, og det forsøges at beskrive det viste så objektivt som muligt ved at løsrive sig fra sammenhængen og beskrive fænomenerne teori-frit (9, s. 109). Den hermeneutiske tilgang kombinerer vi med en socialkonstruktivistisk for-forståelse. Socialkonstruktivisme antager, at virkeligheden hverken er objektiv eller skabt af individuelle subjekter, men at virkeligheden er en social konstruktion, fordi sprogets definitioner af fænomener sker i sprogets praktiske sociale anvendelse (18, s. 28). Dette gør sig specielt gældende i dette projekt, da vi vil forstå radiograferne; men deres meninger dannes i samtale og diskussion af emnet, altså i en social sammenhæng. Da vi vil kaste lys over radiografernes oplevelse af egne kompetencer til formidling af digital radiografi, er den oplagte empiriske metode et fokusgruppeinterview, se næste afsnit. Empiriske data kunne i denne forbindelse have været indsamlet med interview, spørgeskema eller deltagerobservation. Når de metoder er valgt fra i denne opgave er det fordi, vi ved det individuelle interview kun vil få den enkeltes perspektiv, og det vil muligvis være vanskeligt at få den implicitte viden frem (17, s.109). Ved fokusgrupper opnår vi derimod en synergieffekt, hvor den enkelte hører de andre deltageres synspunkter og måske indgår i en diskussion om egne og andres synspunkter og 14

15 dermed selv bliver i stand til at italesætte deres implicitte viden (18, s. 17). Med et spørgeskema har forskeren mulighed for at nå mange respondenter og deres mening eller holdning, men det vil være vanskeligt at få nuancerne med, fordi det kun vil være muligt at få indblik i respondenternes eksplicitte viden (17, s. 110). Ved observation observerer forskeren handlinger og tavs viden (19, s. 111), men da det netop er radiografernes oplevelse af egne kompetencer vi søger at afdække, må vi give dem stemme og ikke selv afgøre, hvori denne oplevelse og viden består Generelle overvejelser om fokusgruppeinterview Problemformuleringen lægger op til den forstående forskningstype, som beskrives af Launsø og Rieper i Forskning om og med mennesker (17, s ). Denne forskningstype tager udgangspunkt i fortolkning og forståelse af fænomener som allerede er fortolkninger. Det betyder at: Det afgørende ved den forstående forskningstype er, at forskeren her søger viden baseret på den udforskedes perspektiv. Dvs. at den udforskedes subjektivitet indgår som det væsentlige datamateriale. Man søger at afdække menneskers meninger, vurderinger, motiver og intentioner i deres specifikke kontekst. (17, s. 22). Det vi søger er at forstå, hvilken oplevelse radiograferne har af egne kompetencer til at formidle digital radiografi i klinisk praksis. Til det har vi valgt det kvalitative forskningsinterview, fordi kvalitativ forskning ifølge Launsø og Rieper kan være relevant når Forskeren har at gøre med meningskonstruktioner, der refererer til rum-tid dimensioner, dvs. til nogle rammer Forskeren vil»give stemme«til de udforskede (17, s. 128). Vi mener, at dette gør sig gældende for det kvalitative fokusgruppeinterview, da radiografernes oplevelse af egne kompetencer opstår i en radiograffaglig kontekst og dermed indenfor afdelingens rammer, fysiske såvel som forståelsesmæssige. Men vi må udforske, hvori radiografernes oplevelse består, ved at give dem stemme. Som tidligere nævnt er for-forståelse et vigtigt begreb inden for hermeneutikken. Jacob Birkler taler om den hermeneutiske cirkel, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt at 15

16 helheden kun forstås i kraft af delene (9, s. 98). Vi er som radiografstuderende bekendt med radiografien, og har som sådan en forståelse af både radiografiens dele og helhed. Vi har altså en for-forståelse, som vi tolker og analyserer ud fra. Selve vidensproduktionen tager udgangspunkt i socialkonstruktivismen, da radiograferne igennem fokusgruppeinterviewet konstruerer deres virkelighed og sandhed. Den virkelighed og sandhed, de skaber, er subjektiv og gælder kun for dem. Der kan derfor ikke tales om overførbarhed til andre radiografer. Fokusgruppeinterviewet har den indholdsmæssige styrke, at gruppeinteraktionen stimulerer til ægte og nuancerede udsagn og også virker som kontrol på ekstreme eller usande oplysninger, hvormed metoden får en større grad af reliabilitet (17, s. 144). Interviewpersonerne kan give hinanden modog medspil, som skaber en dynamisk dialog og i mange tilfælde frembringe relevante og væsentlige udsagn, der ikke ville være fremkommet, hvis interviewene var blevet gennemført med personerne enkeltvis. Dialogen og diskussionen eliminerer ikke betydningen af de forskellige udsagn, men interviewpersonernes forskellige vurderinger beriger og nuancerer hinanden. Der finder således forskellige former for berigtigelse (validering) sted i forhold til de konkrete udsagn. Informationer, der fremkommer gennem dialog mellem interviewpersonerne, vil sjældent fremkomme med samme styrke og klarhed, som hvis der havde været tale om interview med de enkelte personer hver for sig. Det skal samtidig tilføjes, at der kan være væsentlige og kritiske udsagn, der ikke bliver bragt frem i fokusgruppeinterview, idet gruppens medlemmer i en vis udstrækning påvirker hinanden gennem social kontrol. Forskningsspørgsmålene indeholder vidensformer af både eksplicit og implicit karakter, og det er ved den implicitte vidensform, vi mener at gruppeinteraktionen har en fordel frem for individuelt interview. Fokusgruppeinterview som forskningsmetode producerer data via gruppeinteraktion omkring et emne som forskeren har bestemt (17, s. 144). Svagheden ved fokusgruppeinterview er, at man må begrænse sig til færre temaer, pga. de mange deltagere, men i dette tilfælde, vil antallet af temaer være begrænset, så det ser vi ikke som et problem, se evt. interviewguiden, afsnit 7.1. En anden svaghed ved fokusgruppeinterview er, at antallet af deltagere nedsætter generaliseringsmuligheder til en stor population, men til gengæld kan man opnå en righoldig indsigt, og øge muligheden for reliabilitet (17, s. 111). Reliabiliteten er dog ikke eviggyldig, da det er et dynamisk område vi udforsker. Ændres variablerne kan undersøgelsens resultat på længere sigt vise sig at være ugyldigt (20, s. 31). 16

17 En fordel ved at anvende fokusgruppeinterview som metodevalg til produktion af empiriske data er, at stille uddybende spørgsmål, hvilket kan være nødvendigt hvis informanterne ikke forstår spørgsmålene, eller hvis der ikke opnås fyldestgørende svar fra informanterne. Denne mulighed findes ikke ved eksempelvis spørgeskemaundersøgelser. Steiner Kvale beskriver meningskondensering, som en af flere analysemetoder, som kan anvendes til at analysere de empiriske data (19, s. 190). Der trækkes de interviewedes udtrykte meninger sammen til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres i få ord. Det betyder således, at kondenseringen kan hjælpe os til at skabe overblik over, hvad kurserne betyder for radiografernes oplevelse af at have kompetencer i forhold til formidling af digital radiografi. Det er denne metode vi vil anvende i denne opgave. Den oprindelige mening i udsagnet bevares, men fortolkes i diskussionen Specifikke overvejelser i forhold til fokusgruppeinterview Da opgavens fokus er, hvordan kursus i digital radiografi har indvirkning på radiografernes oplevelse af at være kompetent til at formidle i klinisk praksis, vælger vi informanterne, deltagerne i fokusgruppeinterviewet, blandt de radiografer på den respektive afdeling, som har været på kursus inden for en periode på to år. Denne periode er valgt for at sikre at radiograferne stadig kan huske deres formidlingskompetence før kurset. Det er dog også vigtigt, at den viden, de måtte have fået på kurset, har nået at bundfælde sig og er blevet et redskab til ubesværet anvendelse, men endnu ikke så rutinepræget at det er blevet til implicit viden, der er vanskelig at gøre eksplicit. Ifølge Launsø og Rieper kan strategien for udvælgelse af informanter for de forstående forskningstyper være den informationsorienterede udvælgelse, hvor nøglepersoner udvælges pga. deres viden om emnet samt forventninger om informationsindhold (17, s. 104). Røntgenafdelingen, der er genstand for opgavens problemfelt, er delt på to adresser. Der er et lillesøster/storesøster forhold, som vi har været opmærksomme på, mht. skævvridning af magtfordelingen, da vi skulle udvælge informanter til fokusgruppeinterviewet. Dette forhold ville kunne repræsentere en bias, hvis magtforholdet var af en sådan karakter, at informanterne fra lillesøstersygehuset ikke ville turde komme til orde under interviewet. For at finde de informanter, der havde gennemgået et efteruddannelsesforløb, bad vi afdelingsledelsen på røntgenafdelingen om navnene på disse. Der var i alt syv radiografer, der inden for de seneste to år havde deltaget i efteruddannelseskursus i CR/DR. På grund af dette antal, vælger vi at alle skal inviteres til at deltage i fokusgruppeinterviewet. 17

18 Radiograferne fordeler sig med henholdsvis tre fra den ene afdeling og fire fra den anden afdeling. Radiograferne fra storesøsterafdelingen afløser af og til på lillesøsterafdelingen, så alle kender hinanden. Gruppen består af tre mænd og fire kvinder. En af radiograferne er forholdsvis nyuddannet; der er således deltagere med baggrund i både den nye og den gamle uddannelse. Deltagerne udfører, ud over CR/DR, andre opgaver i det daglige, men alle er en del af vagtberedskabet, og har derfor jævnligt berøring med CR/DR. Da afdelingen er et uddannelsessted, har alle, ifølge afdelingens fagetiske værdier og holdninger, pligt til at deltage i vejledning af studerende, og bruger derfor formidling i deres arbejde. Der er som sådan ikke en leder af gruppen, men en superbruger på modaliteten, som arbejder på lige fod med de andre i gruppen, men der kan være en bias i form af, at dennes viden er større i forhold til de andre deltageres, hvilket kan resultere i, at nogle vil tøve med at deltage i samtalen, eller at superbrugeren vil være dominerende. Dette vil vi naturligvis være opmærksomme på under interviewet, hvor vi vil opmuntre de tilbageholdende til at deltage. Der vil således ikke være noget til hinder for, at vedkommende deltager i fokusgruppeinterviewet, og da vedkommende måske har andre perspektiver på problemstillingen end de andre deltagere, qua dennes stilling, vælger vi at vedkommende skal inviteres til at deltage i fokusgruppeinterviewet. Vi inviterer dermed syv deltagere i fokusgruppeinterviewet. Sædvanligvis anbefales det at deltagerantallet skal ligge mellem tre og 12, men det afhænger af emnet for interviewet. I dette tilfælde drejer emnet sig om formidling af viden inden for et afgrænset felt af radiografien. Ifølge Bente Halkier kan mindre grupper med fordel bruges bl.a. ved sensitive emner eller hvis emnet for samtalerne i deltagernes hverdagsliv typisk foregår eller tales om i mindre grupper, såsom bestemte arbejdsrutiner (18, s. 38). Derfor mener vi at syv deltagere er passende, da gruppen stadig er tilpas lille til at diskutere vores problemområde, og samtidig kan interviewet stadig gennemføres i tilfælde af, at nogle deltagere ikke ønsker eller har mulighed for at deltage. Lokaliseringen af fokusgruppeinterviewet kan påvirke empiriproduktionen, i form af informanternes mulighed for at deltage, samt den sociale interaktion. Vi vælger, i denne opgave, at lade interviewet foregå på røntgenafdelingen på lillesøster sygehuset for at udligne skævvridningen i magtfordelingen og dermed minimere bias. Vi har valgt at afholde interviewet i klinikken, fordi dette sted lægger op til emnet, og deltagerne er i deres vante kontekst (18, s. 41). Med sygehusledelsen vil vi aftale dato og tid, således at interviewet forstyrrer programmet mindst muligt. Derudover vil vi aftale arbejdsfri for de radiografer, der kommer fra det andet sygehus. Deltagerne bliver inviteret skriftligt med information om baggrund og formål med opgaven, samt 18

19 etiske overvejelser (se afsnit 3.5 og bilag 5). Vi vælger at afdelingsledelsen sender invitationen ud til relevante radiografer, da ikke alle er til stede samtidig. Radiograferne accepterer invitationen ved at møde op. I tilfælde af mindre end tre informanter til fokusgruppeinterviewet, vil vi gennemføre individuelle interview i stedet. Vi vælger den stramme interviewmodel (18, s. 44), hvor der er mere fokus på indholdet end på interaktionen, og hvor vi får så mange synspunkter frem som muligt. Vi udarbejder på forhånd en række kendte spørgsmål (interviewguide til de emner der ønskes berørt), se afsnit 7.1., men samtidig åbner denne interviewtype også mulighed for, at nye spørgsmål, som dukker op i løbet af interviewet, kan blive belyst. Vi sikrer hermed, som udgangspunkt, at kunne få besvaret vores forskningsspørgsmål. Men skulle det blive aktuelt, kan vi ligeledes udvide interviewguiden med supplerende kommentarer og spørgsmål undervejs i interviewet, hvilket kan bringe yderligere indsigt på området (17, s. 110). Fokusgruppeinterviewet vælger vi at optage på diktafon og ikke på video, da det ikke er fokusgruppens sociale interaktioner, der er i fokus. De praktiske overvejelser i forhold til afholdelsen af interviewet bestod i at servere kaffe og boller, for at skabe en god atmosfære, have ekstra batterier med til diktafonen, at lægge diktafonen på en serviet, at servere kaffe og te i plastickrus og servere boller i stedet for rundstykker for at minimere støj. Når fokusgruppeinterviewet er afholdt, skal det transskriberes. Som tidligere nævnt er denne opgaves for-forståelse socialkonstruktivistisk, og dermed vil vi, selv om det ikke er de sociale interaktioner, der er i fokus, under transskriberingen indskrive latter, rømmen, tavshed mm. fordi det kan betone det indholdsmæssige. Efter transskriberingen vil vi kondensere indholdet i forhold til interviewspørgsmålene. På den måde finder vi ud af, hvad der blev talt om indholdsmæssigt i store træk. Herefter anvender vi de kondenserede udsagn i diskussionen sammen med artiklen og teorien Etiske overvejelser i forhold til empirisk studie Da denne opgave skal bygge på oplysninger fra empiriske data fra et kvalitativt fokusgruppeinterview, har vi gjort os nogle overvejelser ang. etiske retningslinjer. 19

20 Jvf. Tekniske og etiske retningslinjer for skriftlige opgaver ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt (21) skal empiriske undersøgelser, med direkte kontakt til personalet, drøftes af lokal radiografietisk udvalg. Til dette er der udarbejdet en projektbeskrivelse, der er sendt til og godkendt af udvalget (bilag 6). Derudover skal etiske overvejelser foregå i overensstemmelse med det etiske kodeks beskrevet i Sykepleiernes Samarbeid i Norden, SSN's etiske retningslinjer for sygeplejeforskning (22, s. 6). Derfor tager opgaven udgangspunkt i følgende fire grundlæggende etiske principper. princippet om autonomi princippet om at gøre godt princippet om ikke at gøre skade princippet om retfærdighed (22, s. 6) Ud fra princippet om autonomi, er der krav om at forskning, der involverer mennesker, skal være baseret på individets fulde og informerede samtykke. Herudover anonymiseres data, såsom navn på sygehus og deltagerne i fokusgruppeinterviewet. Desuden skal deltagerne have ret til, og oplyses om denne, at trække sig ud af forskningsprojektet uden konsekvenser. I den skriftlige invitation til fokusgruppedeltagerne (bilag 5) oplyses de om frivilligheden, anonymiteten og retten til at trække sig ud. Hvis de vælger at deltage, tolker vi det som informeret samtykke. Der søges desuden om tilladelse fra afdelingen til at gennemføre fokusgruppeinterviewet (bilag 7). Anonymiteten i undersøgelsen sikres ved at deltagerne tildeles bogstaver, så de herefter ikke kan genkendes. Princippet om at gøre godt indebærer, at forskningen skal være til potentiel nytte for den eller de mennesker den retter sig imod. Når vi undersøger hvorledes radiografer oplever deres kompetencer til at formidle digital radiografi i klinisk praksis, er det i et forsøg på at identificere problemer tilknyttet formidlingen, så det kommer både radiografer, studerende og patienter til nytte. Princippet om ikke at gøre skade indebærer, at forskningen ikke må forvolde skadelige påvirkninger på de personer, der deltager. Da genstanden for denne opgave kan udforskes rent kvalitativt, og ikke indebærer fysiske forsøg med deltagerne, samt at deltagerne er anonyme og til enhver tid kan afbryde deltagelsen, sikrer vi deltagerne sikkerhed. 20

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen

Relationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen PET 3 1/3 ECTS Valgfaget afholdes UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Valgfagets tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning Modulbeskrivelse 10R Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. oktober 2015 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb Modul 7 - Teori Juni 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion til modulet

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning

Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning Rammer og kriterier for 5. modulprøve - overgangsordning Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra september

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Etik i Radiografien. Bacheloropgave. Af Mette Erbs og Tania Vodstrup Hold R06B. University College Lillebælt Radiografuddannelsen

Etik i Radiografien. Bacheloropgave. Af Mette Erbs og Tania Vodstrup Hold R06B. University College Lillebælt Radiografuddannelsen Etik i Radiografien Bacheloropgave Af Mette Erbs og Tania Vodstrup Hold R06B University College Lillebælt Radiografuddannelsen Odense den. 4. januar 2010 Vejleder: Thomas Søndergaard Larsen Anslag: 80.392

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 2. Gældende pr. 1. september 2008 KBHA Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 2 Gældende pr. 1. september 2008 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til modulet i løbet af de første uger. 2. Modulets fokusområde Modulet retter sig mod Radiografi med fokus på

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bilag 1. 2.4 Operationalisering

Bilag 1. 2.4 Operationalisering Bilag 1 2.4 Operationalisering Hvordan kan der i relationen mellem radiograf og patient med anden etnisk baggrund opnås gensidig forståelse i forbindelse med korterevarende røntgenundersøgelser? Kategorier

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Nuklearmedicinsk studieretning

Nuklearmedicinsk studieretning Modulbeskrivelse 10N Nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. november 2015 1 Forord Studieretningen er udviklet og udbudt af Metropol og University College Lillebælt. Modulbeskrivelse er primært tænkt

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

3. Modulbeskrivelse. Gældende pr. 1. september Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 3. Marianne Gellert 2010

3. Modulbeskrivelse. Gældende pr. 1. september Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 3. Marianne Gellert 2010 3. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2008 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske vejledere i forhold til

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere