Formidling af digital radiografi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formidling af digital radiografi"

Transkript

1 Formidling af digital radiografi I klinisk praksis Helle Veber Finnedal og Svenja Walter Radiografuddannelsen, R05B University College Lillebælt Bacheloropgave Vejleder: Helle Rützou Chilvers/Bo Redder Mussmann Antal anslag:

2 Abstract Dissemination of digital radiography in clinical practice Formidling af digital radiografi i klinisk praksis Baggrund: Baggrunden for denne opgave udspringer af et fokusgruppeinterview, afholdt i forbindelse med 5. interne opgave. Genstandsfeltet for opgaven var, hvorvidt radiografer oplevede deres kompetencer og professionalitet i forhold til digital gennemlysning. Resultatet af interviewet viste bl.a., at radiograferne ønskede at deltage i efteruddannelseskursus i digital radiografi, for at blive bedre til at formidle deres viden til studerende. Vi ønskede derfor at undersøge om de kurser der forefindes i digital radiografi rent faktisk er en hjælp til radiografen i forhold til at kunne dele sin viden med andre og dermed være et led i at udvikle digital radiografi. Ifølge studieordningen for radiografuddannelsen er de centrale begreber i radiografernes virksomhedsfelt at radiograferne har viden, færdigheder og kompetencer inden for radiografi og kan udføre, lede, formidle og udvikle radiografi. Radiografi er et sundhedsvidenskabeligt fag. Videnskab kan ikke udvikles, hvis ikke den kan formidles, og den kan ikke formidles uden den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer. Metode: Empirien skabes gennem et fokusgruppeinterview afholdt på det sygehus, hvor genstandsfeltet for 5. interne opgave udsprang, og som danner grundlag for denne undersøgelse. Endvidere suppleres empirien med en artikel omhandlende en evalueringsundersøgelse på en formidlingsmodel, hvor hovedpåstanden er at formidlingsmodellen samt kollegainstruktion kan have betydelig effekt på viden, holdninger og kliniske praksisser. Empiridata analyseres ved hjælp af meningskondensering, hvorefter det bliver sammenholdt med teori og artikel, samt konkluderet og perspektiveret i forhold til problemformuleringen. Konklusion: Kursus i digital radiografi har for nogle radiografer betydning for oplevelsen af at være kompetent til at formidle digital radiografi i forbindelse med klinisk praksis. For andre har det ingen betydning. Oplevelsen af egen formidlingskompetence er subjektiv, og derfor kan vi ikke konkludere entydigt på problemformuleringen. Igennem kurset i digital radiografi er det muligt for radiografen at opnå faglige kompetencer i form af viden, mens de personlige kommunikative kompetencer ikke nødvendigvis styrkes gennem kurset. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemstillinger Problemafgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring af nøglebegreber Operationalisering Design Metodiske overvejelser om opgavens opbygning Metodiske overvejelser om empirisk studie Generelle overvejelser om fokusgruppeinterview Specifikke overvejelser i forhold til fokusgruppeinterview Etiske overvejelser i forhold til empirisk studie Valg af teori Kritisk stillingtagen til valg af litteratur til teori Kritisk stillingtagen til artikelvalg Kritisk stillingtagen til valg af litteratur til empirisk studie Teori Radiografi Kursus i digital radiografi Digital radiografi Billedbehandling Billedlagring Formidling Kompetence Artikel Artikelgennemgang

4 6.2. Artikelanalyse Empiri Interviewguide Beskrivelse af informantgruppen Præsentation af resultater Erfaringsafsnit Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturhenvisning Bilagsfortegnelse

5 1. Indledning Baggrunden for denne opgave udspringer af et fokusgruppeinterview, afholdt i forbindelse med 5. interne opgave. Genstandsfeltet for opgaven var, hvorvidt radiografer oplevede deres kompetencer og professionalitet i forhold til digital gennemlysning. Resultatet af interviewet (bilag 1) viste bl.a., at radiograferne ønskede at deltage i efteruddannelseskursus i digital radiografi, for at blive bedre til at formidle deres viden til studerende. Denne problemstilling fandt vi interessant til videre udforskning. Digitaliseringen af røntgenapparaturet startede allerede i 1970 erne (1, s. 397), og en rundringning til danske regioners sygehuse har vist, at hovedparten af de danske røntgenafdelinger i dag er digitaliseret (bilag 2). Indførelsen af nyt apparatur kræver, ifølge røntgenbekendtgørelsen, efteruddannelse for personalet der betjener det (2, 15). Ovennævnte fokusgruppeinterview viser dog, at dette ikke er tilfældet. Da digitaliseringen er sket løbende over de seneste år, har ikke alle radiografer endnu haft mulighed for at deltage i efteruddannelse, men erfaring og selvstudie kan, for nogle radiografers vedkommende, have spillet en rolle for opøvelse af kompetencer i forhold til at udføre digital radiografi. Ifølge studieordningen for radiografuddannelsen må den nyuddannede radiograf have fagspecifik kompetence til at udføre, lede, formidle og udvikle radiografi (3, s. 8, afsnit 2.2). Vores erfaring fra klinisk praksis har vist, at radiograferne er dygtige til at udføre radiografi, men at nogle kommer til kort, når de skal formidle deres viden om digital radiografi. Denne opgave har til formål at afdække, i hvilket omfang deltagelse i efteruddannelse har indflydelse på radiografernes oplevelse af egne kompetencer i forhold til at formidle digital radiografi. 2. Problemfelt 2.1. Problemstillinger Teknologien er i hastig udvikling inden for radiografien. Der præsenteres løbende nyt apparatur, der bl.a., ved korrekt anvendelse, gør radiografernes arbejde lettere, diagnosesikkerheden højere, patientkomforten større og stråledosis lavere (1, s ). 5

6 De radiologiske afdelinger vil gerne investere i nyt apparatur, for at imødekomme de forskellige interessenters ønsker og behov. Men bliver der ligeledes investeret i efteruddannelse af de radiografer, der skal betjene apparaturet, så de netop kan udnytte den nye teknologi optimalt? Indførelsen af nyt apparatur kræver, ifølge røntgenbekendtgørelsen, efteruddannelse for personalet der betjener det (2, 15). Men denne efteruddannelse har omkostninger for afdelingerne både økonomisk og personalemæssigt, når personalet er fraværende på afdelingen pga. kursus. Som tidligere nævnt viser vores erfaring fra klinisk praksis, at radiograferne er dygtige til at udføre radiografi, men at nogle kommer til kort, når de skal formidle deres viden om digital radiografi. Dette stemmer overens med det, i indledningen omtalte, fokusgruppeinterview (bilag 1) afholdt i forbindelse med udfærdigelsen af 5. interne opgave. Det omhandlede efteruddannelse i DSI/DSA med digital receptor, og afdækkede et generelt behov for efteruddannelse inden for digital radiografi. Interviewet viste at kun den specialeansvarlige i DSI/DSA havde deltaget i et kursus i digital radiografi, mens de andre deltagere ytrede ønske om deltagelse i et sådant kursus. På trods af dette ønske, ser radiograferne sig i stand til at udføre den daglige betjening af apparaturet. Dog føler de, at deres tekniske viden om apparaturet er så mangelfuld, at de ikke føler sig kompetente til at formidle dette til eksempelvis studerende. Denne uoverensstemmelse mellem at radiograferne føler, at de kan betjene apparaturet samtidig med at de oplever mangelfulde kompetencer i formidlingen af den tekniske viden, rejser spørgsmålet om radiografien har de optimale betingelser for at kunne udvikles, og hvordan det påvirker radiografernes daglige arbejde. Ifølge bekendtgørelse om radiografuddannelsen, BEK nr. 792, 1 stk. 6 (4), skal radiografstuderende fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse. Derudover står der i BEK Den ansvarlige leder skal sørge for at alle personer der udfører røntgenundersøgelser, herunder særlig gennemlysningsundersøgelser, er instrueret i procedurerne i forbindelse hermed og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed. Og videre i 15 Den ansvarlige leder skal sørge for at de personer der udfører røntgenundersøgelser, har adgang til efteruddannelse, særligt i forbindelse med indførelse af nye teknikker (2). 6

7 Hvis radiograferne på danske røntgenafdelinger mangler efteruddannelse i digital radiografi, er det uvist om de udnytter modalitetens muligheder, eller tager højde for dens begrænsninger. Der er således mulighed for, at modalitetens fulde potentiale ikke udnyttes, med risiko for, at patienten får mere dosis end nødvendigt; jvf. BEK (2), og at diagnosesikkerheden ikke bliver optimal. BEK Personalet skal under det daglige arbejde sørge for at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig... (2). Det forudsætter at personalet har kendskab til apparaturet og dets postprocesseringsmuligheder. Hvis det ikke er tilfældet, er der risiko for, at patienten udsættes for unødig stråling, og radiograferne er således ansvarlige. Radiografer får autorisation til at udføre deres hverv, og formålet med autorisationer er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser (5, 1). En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (5, 17). En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, såfremt udøveren må antages at være til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed udvist ved udøvelsen af hvervet (5, 7 stk. 1). I sin yderste konsekvens, kan det således medføre, at radiografen fratages sin autorisation, fordi han ikke levede op til sit ansvar om at sikre strålebeskyttelsesmæssige arbejdsgange. Professionshøjskolerne i Herlev, Aalborg og Odense tilbyder, forår og efterår (6, 7, 8), efteruddannelseskurser til radiografer. Aalborgskolen, UCN, tilbyder således et tredageskursus, Herlevskolen, EVU, tilbyder et todageskursus, og Odenseskolen, UCL, tilbyder et firedageskursus. Disse kurser har en pris á ca kr. pr. deltager pr. dag, og dermed er der også et økonomisk aspekt, udover at radiografen i forbindelse med kursusdagene er fraværende på afdelingen og måske skal erstattes af en vikar der skal aflønnes. Det kan betyde, at afdelingen må prioritere hvilke og hvor mange medarbejdere, der er mulighed for at sende på kursus, hvilket kan resultere i, at der kan gå lang tid før alle relevante medarbejdere har fået efteruddannelsen. Dette kan have som konsekvens, at ny viden i mellemtiden er blevet forældet, og der derfor er behov for ny efteruddannelse. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at hele personalet skal have efteruddannelsen på et kursus, eller om en intern oplæring, af eksempelvis en specialeansvarlig, der har taget 7

8 efteruddannelseskurset ville være tilstrækkeligt til, at radiograferne kan opnå den fornødne viden og kompetence til at formidle digital radiografi? På nogle afdelinger vælger ledelsen at få en ekstern underviser til afdelingen for at undervise medarbejderne. Det har den fordel, at flere kan undervises ad gangen, uden at der skal undværes personale, som ellers ville være væk et antal dage for at få undervisningen på kursusstedet. Prisen pr. deltager i en undervisningssession på afdelingen vil således blive mindre end hvis undervisningen foregår på et kursussted bl.a. pga. flere deltagere, egen forplejning, og færre undervisere. Men når undervisningen foregår på afdelingen, vil det typisk forløbe over en formiddag, hvorimod kursusstederne tilbyder kurser på 2-4 dage. Får radiograferne så et sufficient indblik i de digitale systemer med den undervisning der bliver tilbudt på afdelingen? Er den efteruddannelse der tilbydes af professionshøjskolerne tilstrækkelig til at dække radiografernes behov? Rummer de eksisterende kurser det radiograferne søger? Hvad er indholdet i kurserne? Hvem er underviserne? Som forundersøgelse til denne opgave udarbejdede vi et spørgeskema til den afdeling, der tages udgangspunkt i, i denne opgave (bilag 3). Spørgeskemaet afdækkede radiografernes kursusaktivitet i digital radiografi og hvorvidt de føler sig rustede til at formidle og udføre radiografi. Resultatet viste, at radiografer med kursus i digital radiografi føler sig bedre rustede til at formidle end radiografer uden. Spørgsmålet er, om det er kurset i digital radiografi, eller andre faktorer, der har haft indflydelse på oplevelsen af at være kompetent til at kunne formidle digital radiografi. I studieordningen for radiografuddannelsen må den nyuddannede radiograf have fagspecifik kompetence til at udføre, lede, formidle og udvikle radiografi (3, s. 8, afsnit 2.2). Dette er altså de kvaliteter en radiograf skal være i besiddelse at, for at kunne udøve sin profession. Men når radiograferne igennem det daglige arbejde opnår erfaring, og dermed kompetence til at udføre digital radiografi, oparbejdes en implicit viden. Implicit viden kan være vanskelig at videreformidle (9, s. 40). Spørgsmålet er, om et kursus i digital radiografi kan gøre denne viden eksplicit? Formidling af viden mellem kolleger, til studerende og til tværfaglige samarbejdspartnere er nødvendig for udvikling af arbejdspladsen og medarbejdernes kompetencer. Vidensdeling 8

9 stimulerer følelsen af at lære nyt og udvikle sig, og når man deler sin viden med andre, får man mulighed for at italesætte mere eller mindre implicit viden, hvorved den bliver lettere tilgængelig (10 og 11, s. 118). Radiografi er et sundhedsvidenskabeligt fag (3, s. 5). Videnskab kan ikke udvikles, hvis ikke den kan formidles, og den kan ikke formidles uden den nødvendige viden og de nødvendige kompetencer (12, s. 23ff). Hvis radiograferne føler utilfredshed ved manglende kompetence til at formidle teknisk viden, som det er tilfældet i pilotfokusgruppeinterviewet, kan det være årsag til følelsen af utilstrækkelighed. Dette kan manifestere sig som stress og øget frekvens af sygefravær (13, s. 324), og kan i værste fald have indflydelse på undersøgelsen af patienten Problemafgrænsning Ifølge studieordningen for radiografuddannelsen er de centrale begreber i radiografernes virksomhedsfelt at radiograferne har fagspecifikke kompetencer inden for radiografi til at udføre, lede, formidle og udvikle radiografi (3, s. 8, afsnit 2.2). Personlig erfaring og fokusgruppeinterviewet giver indtryk af, at ikke alle radiografer er og føler sig kompetente til at kunne videreformidle digital radiografi når det drejer sig om digital teknik i forhold til kliniske undersøgelser. Radiografien kan ikke udvikles uden formidling. Ligeledes vil en røntgenafdeling stagnere, hvis medarbejderne ikke kan dele deres viden. På den afdeling, hvor problemfeltet udspringer, er der ikke fastsat noget kvalitetsmål for formidling til kolleger og studerende. Der kan derfor ikke foretages kvalitetsmåling eller kvalitetskontrol og - sikring. Men manglende kompetence til at formidle er et udviklingsmæssigt problem idet radiografien, og dermed den digitale radiografi, ikke kan udvikles hvis den ikke kan formidles. Dette sammenholdt med fokusgruppeinterviewet, hvor radiograferne ønskede et kursus i digital radiografi for at blive bedre til at formidle samt forundersøgelsen, som viste at radiograferne med digital radiografikusus følte sig bedre rustet til at formidle radiografi, berettiger denne opgave til yderligere identifikation af problemet (14, s. 33). 9

10 Det kunne derfor være interessant at undersøge om de kurser, der udbydes i digital radiografi rent faktisk er en hjælp til radiografen i forhold til at kunne dele sin viden med andre, og dermed være et led i at udvikle digital radiografi. Som tidligere nævnt, har hovedparten af de danske sygehuse indført digitale systemer, men ikke alle udfører undersøgelser med digital gennemlysning. Derfor har vi valgt kun at fokusere på CR/DR systemer til brug ved røntgenundersøgelser af skelet og thorax Problemformulering Ud fra ovenstående udleder vi følgende problemformulering: Hvordan har deltagelse i kursus i digital radiografi betydning for radiografens oplevelse af at være kompetent til at formidle digital radiografi i forbindelse med klinisk praksis? 2.4. Begrebsafklaring af nøglebegreber Oplevelse: En oplevelse stammer fra individets emotionelle og kognitive bearbejdning af de sanselige indtryk (stimuli), som organismen får fra genstandsverdenen (15). I nærværende opgave er oplevelsens natur af både implicit og eksplicit karakter Operationalisering I dette afsnit vil vi kategorisere problemformuleringen og begreberne i denne. Operationalisering er et analyseredskab, som skal være bindeled mellem problemformuleringens antagelser og svarene på disse i diskussionen. Dvs. at den sørger for, at analysen ikke falder udenfor problemformuleringens rammer (16, s. 74). For at kunne svare på problemformuleringen, er der nogle forhold der må undersøges nærmere. Til det formål er der opstillet forskningsspørgsmål, der ved besvarelse, samtidig vil besvare problemformuleringen og dermed føre til en konklusion. Der ses følgende kategorier i problemformuleringen: 10

11 Kategori 1:Deltagelse i digital radiografi kursus Begreber: Radiografi Afledte begreber: Definition på radiografi Klinisk radiografi Teoretisk radiografi Digital radiografi Afledte begreber: Digital billedbehandling Kursus i digital radiografi Afledte begreber: Varighed Indhold Underviser kvalifikationer Forskningsspørgsmål: Hvad er radiografi? Hvad er digital radiografi? Hvad er digital billedbehandling? Hvad bruges digital billedbehandling til? Hvordan anvendes den digitale radiografi i klinisk praksis? Hvad indeholder kursus i digital radiografi? Hvor længe varer kurset? Hvem underviser? Kategori 2: oplevelse af at være kompetent at formidle digital radiografi Begreber: 11

12 Kompetence Afledte begreber: Definition på kompetence Formidling Afledte begreber: Definition på formidling Formidling af viden Forskningsspørgsmål: Hvad er kompetence? Hvordan opnås kompetence? Hvad er formidling? Hvad er viden? Hvordan formidler man sin viden? Hvordan oplever radiografer deres kompetencer i at formidle den fagspecifikke viden? Hvilke problemer knytter sig til formidling? Hvor har radiograferne problemer i forhold til at formidle den fagspecifikke viden? Hvor har radiograferne ikke problemer i forhold til at formidle den fagspecifikke viden? Hvordan har kursus påvirket deres oplevelse af egne kompetencer i at formidle den fagspecifikke viden? 3. Design I dette afsnit præsenteres konceptet for opgaven, herunder hvordan forskningsspørgsmålene bliver besvaret, hvilken empiri der anvendes i opgaven, samt generelle og specifikke overvejelser om den anvendte forskningsmetode Metodiske overvejelser om opgavens opbygning Opgaven er opbygget metodisk, for at kunne besvare problemformuleringen, der er fremkommet efter at opgavens problemfelt er blevet defineret og afgrænset. Ved denne proces er der fremkommet en række forskningsspørgsmål, som, vi mener, bør besvares for at kunne svare på problemformuleringen og dermed føre til en konklusion. 12

13 Derfor vælger vi dels at se på digital radiografi, kompetence og formidling rent teoretisk, dels, via empiri bestående af fokusgruppeinterview med radiografer, at undersøge hvordan radiograferne oplever deres kompetencer til formidling af digital radiografi i forbindelse med klinisk praksis. Der inddrages en artikel til belysning af effekten af en formidlingsmodel (bilag 4). Dermed får vi en metodetriangulering, der øger reliabiliteten af opgaven. Pilotinterviewet, der ligger til grund for denne opgave er vedlagt som bilag 1. I teoriafsnittet digital radiografi vil følgende forskningsspørgsmål blive besvaret: Hvad er radiografi? Hvad er digital radiografi? Hvad er digital billedbehandling? Hvad bruges digital billedbehandling til? Hvad indeholder kursus i digital radiografi? Hvor længe varer kurset? Hvem underviser? Dernæst følger et afsnit om kompetence, hvor følgende forskningsspørgsmål vil blive besvaret: Hvad er kompetence? Hvordan opnås kompetence? Teoriafsnittet afsluttes med formidling, hvor følgende forskningsspørgsmål vil blive besvaret: Hvad er formidling? Hvad er viden? Hvordan formidler man sin viden? Hvilke problemer knytter sig til formidling? Fokusgruppeinterviewet vil blive introduceret mht. hvilke generelle og specifikke overvejelser, der er gjort før udførelsen. Empirisk vil følgende forskningsspørgsmål blive besvaret: Hvordan anvendes den digitale radiografi i praksis? Hvordan oplever radiografer deres kompetencer i at formidle den fagspecifikke viden? Hvor har radiograferne problemer i forhold til at formidle den fagspecifikke viden? Hvor har radiograferne ikke problemer i forhold til at formidle den fagspecifikke viden? Hvordan har kursus påvirket deres oplevelse af egne kompetencer i at formidle den fagspecifikke viden? Dernæst følger analyse af data og erfaringsafsnit. Herefter udarbejdes et diskussionsafsnit, som sammenholder teori, empiri og artikel. Opgaven afsluttes med konklusion og perspektivering Metodiske overvejelser om empirisk studie I denne opgave har vi valgt en hermeneutisk tilgang, idet vi prøver at afdække radiografernes oplevelse af at være kompetente til at formidle digital radiografi i klinisk praksis. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse og bygger på det humanistiske menneskesyn, hvor forståelsen er et helt centralt begreb. I en videnskabelig sammenhæng forudsætter forståelsen, at man begriber den genstand, man prøver at forstå, og begreb er ord, der 13

14 sætter os i stand til at kommunikere meningsindholdet i den virkelighed vi er en del af, og gøre det fælles med andre (9, s. 94). Et andet grundbegreb i hermeneutikken er for-forståelse, som er den forståelse, der går forud for selve forståelsen. Denne for-forståelse skaber, sammen med fordomme, en samlet horisont som alt bliver fortolket ud fra. Fordomme er her ikke et negativt begreb, men de forventninger og antagelser man bærer med sig (9, s. 96). Der vil altid være for-forståelse og fordomme om alt, man prøver at forstå, og i den videnskabelige hermeneutik er det vigtigt at for-forståelsen sættes i spil frem for at se bort fra den. For at sætte forforståelsen i spil og udvide sin horisont er dialog vigtig. Der skal tales med og ikke til den anden, og dermed kan man begynde at forstå, hvad den anden forstår. Derved vil man kunne få provokeret sin egen for-forståelse, således at horisonten udvides og fordommene revurderes (9, s. 102). Hermeneutikken tilhører åndsvidenskaben, hvis formål er at give os en forståelse for vores livsomstændigheder i modsætning til naturvidenskaben, hvis formål er at forstå naturens fænomener (17, s. 58). Når vi tolker på noget, inddrages vores egen forståelse og erfaringer i tolkningen og dermed er tolkningen ikke længere objektiv (9, s. 102). Subjektiviteten gør hermeneutikken forskellig fra den fænomenologiske tilgang. Her observeres alt som det viser sig, og det forsøges at beskrive det viste så objektivt som muligt ved at løsrive sig fra sammenhængen og beskrive fænomenerne teori-frit (9, s. 109). Den hermeneutiske tilgang kombinerer vi med en socialkonstruktivistisk for-forståelse. Socialkonstruktivisme antager, at virkeligheden hverken er objektiv eller skabt af individuelle subjekter, men at virkeligheden er en social konstruktion, fordi sprogets definitioner af fænomener sker i sprogets praktiske sociale anvendelse (18, s. 28). Dette gør sig specielt gældende i dette projekt, da vi vil forstå radiograferne; men deres meninger dannes i samtale og diskussion af emnet, altså i en social sammenhæng. Da vi vil kaste lys over radiografernes oplevelse af egne kompetencer til formidling af digital radiografi, er den oplagte empiriske metode et fokusgruppeinterview, se næste afsnit. Empiriske data kunne i denne forbindelse have været indsamlet med interview, spørgeskema eller deltagerobservation. Når de metoder er valgt fra i denne opgave er det fordi, vi ved det individuelle interview kun vil få den enkeltes perspektiv, og det vil muligvis være vanskeligt at få den implicitte viden frem (17, s.109). Ved fokusgrupper opnår vi derimod en synergieffekt, hvor den enkelte hører de andre deltageres synspunkter og måske indgår i en diskussion om egne og andres synspunkter og 14

15 dermed selv bliver i stand til at italesætte deres implicitte viden (18, s. 17). Med et spørgeskema har forskeren mulighed for at nå mange respondenter og deres mening eller holdning, men det vil være vanskeligt at få nuancerne med, fordi det kun vil være muligt at få indblik i respondenternes eksplicitte viden (17, s. 110). Ved observation observerer forskeren handlinger og tavs viden (19, s. 111), men da det netop er radiografernes oplevelse af egne kompetencer vi søger at afdække, må vi give dem stemme og ikke selv afgøre, hvori denne oplevelse og viden består Generelle overvejelser om fokusgruppeinterview Problemformuleringen lægger op til den forstående forskningstype, som beskrives af Launsø og Rieper i Forskning om og med mennesker (17, s ). Denne forskningstype tager udgangspunkt i fortolkning og forståelse af fænomener som allerede er fortolkninger. Det betyder at: Det afgørende ved den forstående forskningstype er, at forskeren her søger viden baseret på den udforskedes perspektiv. Dvs. at den udforskedes subjektivitet indgår som det væsentlige datamateriale. Man søger at afdække menneskers meninger, vurderinger, motiver og intentioner i deres specifikke kontekst. (17, s. 22). Det vi søger er at forstå, hvilken oplevelse radiograferne har af egne kompetencer til at formidle digital radiografi i klinisk praksis. Til det har vi valgt det kvalitative forskningsinterview, fordi kvalitativ forskning ifølge Launsø og Rieper kan være relevant når Forskeren har at gøre med meningskonstruktioner, der refererer til rum-tid dimensioner, dvs. til nogle rammer Forskeren vil»give stemme«til de udforskede (17, s. 128). Vi mener, at dette gør sig gældende for det kvalitative fokusgruppeinterview, da radiografernes oplevelse af egne kompetencer opstår i en radiograffaglig kontekst og dermed indenfor afdelingens rammer, fysiske såvel som forståelsesmæssige. Men vi må udforske, hvori radiografernes oplevelse består, ved at give dem stemme. Som tidligere nævnt er for-forståelse et vigtigt begreb inden for hermeneutikken. Jacob Birkler taler om den hermeneutiske cirkel, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt at 15

16 helheden kun forstås i kraft af delene (9, s. 98). Vi er som radiografstuderende bekendt med radiografien, og har som sådan en forståelse af både radiografiens dele og helhed. Vi har altså en for-forståelse, som vi tolker og analyserer ud fra. Selve vidensproduktionen tager udgangspunkt i socialkonstruktivismen, da radiograferne igennem fokusgruppeinterviewet konstruerer deres virkelighed og sandhed. Den virkelighed og sandhed, de skaber, er subjektiv og gælder kun for dem. Der kan derfor ikke tales om overførbarhed til andre radiografer. Fokusgruppeinterviewet har den indholdsmæssige styrke, at gruppeinteraktionen stimulerer til ægte og nuancerede udsagn og også virker som kontrol på ekstreme eller usande oplysninger, hvormed metoden får en større grad af reliabilitet (17, s. 144). Interviewpersonerne kan give hinanden modog medspil, som skaber en dynamisk dialog og i mange tilfælde frembringe relevante og væsentlige udsagn, der ikke ville være fremkommet, hvis interviewene var blevet gennemført med personerne enkeltvis. Dialogen og diskussionen eliminerer ikke betydningen af de forskellige udsagn, men interviewpersonernes forskellige vurderinger beriger og nuancerer hinanden. Der finder således forskellige former for berigtigelse (validering) sted i forhold til de konkrete udsagn. Informationer, der fremkommer gennem dialog mellem interviewpersonerne, vil sjældent fremkomme med samme styrke og klarhed, som hvis der havde været tale om interview med de enkelte personer hver for sig. Det skal samtidig tilføjes, at der kan være væsentlige og kritiske udsagn, der ikke bliver bragt frem i fokusgruppeinterview, idet gruppens medlemmer i en vis udstrækning påvirker hinanden gennem social kontrol. Forskningsspørgsmålene indeholder vidensformer af både eksplicit og implicit karakter, og det er ved den implicitte vidensform, vi mener at gruppeinteraktionen har en fordel frem for individuelt interview. Fokusgruppeinterview som forskningsmetode producerer data via gruppeinteraktion omkring et emne som forskeren har bestemt (17, s. 144). Svagheden ved fokusgruppeinterview er, at man må begrænse sig til færre temaer, pga. de mange deltagere, men i dette tilfælde, vil antallet af temaer være begrænset, så det ser vi ikke som et problem, se evt. interviewguiden, afsnit 7.1. En anden svaghed ved fokusgruppeinterview er, at antallet af deltagere nedsætter generaliseringsmuligheder til en stor population, men til gengæld kan man opnå en righoldig indsigt, og øge muligheden for reliabilitet (17, s. 111). Reliabiliteten er dog ikke eviggyldig, da det er et dynamisk område vi udforsker. Ændres variablerne kan undersøgelsens resultat på længere sigt vise sig at være ugyldigt (20, s. 31). 16

17 En fordel ved at anvende fokusgruppeinterview som metodevalg til produktion af empiriske data er, at stille uddybende spørgsmål, hvilket kan være nødvendigt hvis informanterne ikke forstår spørgsmålene, eller hvis der ikke opnås fyldestgørende svar fra informanterne. Denne mulighed findes ikke ved eksempelvis spørgeskemaundersøgelser. Steiner Kvale beskriver meningskondensering, som en af flere analysemetoder, som kan anvendes til at analysere de empiriske data (19, s. 190). Der trækkes de interviewedes udtrykte meninger sammen til kortere udsagn, hvor hovedbetydningen af det, der er sagt, omformuleres i få ord. Det betyder således, at kondenseringen kan hjælpe os til at skabe overblik over, hvad kurserne betyder for radiografernes oplevelse af at have kompetencer i forhold til formidling af digital radiografi. Det er denne metode vi vil anvende i denne opgave. Den oprindelige mening i udsagnet bevares, men fortolkes i diskussionen Specifikke overvejelser i forhold til fokusgruppeinterview Da opgavens fokus er, hvordan kursus i digital radiografi har indvirkning på radiografernes oplevelse af at være kompetent til at formidle i klinisk praksis, vælger vi informanterne, deltagerne i fokusgruppeinterviewet, blandt de radiografer på den respektive afdeling, som har været på kursus inden for en periode på to år. Denne periode er valgt for at sikre at radiograferne stadig kan huske deres formidlingskompetence før kurset. Det er dog også vigtigt, at den viden, de måtte have fået på kurset, har nået at bundfælde sig og er blevet et redskab til ubesværet anvendelse, men endnu ikke så rutinepræget at det er blevet til implicit viden, der er vanskelig at gøre eksplicit. Ifølge Launsø og Rieper kan strategien for udvælgelse af informanter for de forstående forskningstyper være den informationsorienterede udvælgelse, hvor nøglepersoner udvælges pga. deres viden om emnet samt forventninger om informationsindhold (17, s. 104). Røntgenafdelingen, der er genstand for opgavens problemfelt, er delt på to adresser. Der er et lillesøster/storesøster forhold, som vi har været opmærksomme på, mht. skævvridning af magtfordelingen, da vi skulle udvælge informanter til fokusgruppeinterviewet. Dette forhold ville kunne repræsentere en bias, hvis magtforholdet var af en sådan karakter, at informanterne fra lillesøstersygehuset ikke ville turde komme til orde under interviewet. For at finde de informanter, der havde gennemgået et efteruddannelsesforløb, bad vi afdelingsledelsen på røntgenafdelingen om navnene på disse. Der var i alt syv radiografer, der inden for de seneste to år havde deltaget i efteruddannelseskursus i CR/DR. På grund af dette antal, vælger vi at alle skal inviteres til at deltage i fokusgruppeinterviewet. 17

18 Radiograferne fordeler sig med henholdsvis tre fra den ene afdeling og fire fra den anden afdeling. Radiograferne fra storesøsterafdelingen afløser af og til på lillesøsterafdelingen, så alle kender hinanden. Gruppen består af tre mænd og fire kvinder. En af radiograferne er forholdsvis nyuddannet; der er således deltagere med baggrund i både den nye og den gamle uddannelse. Deltagerne udfører, ud over CR/DR, andre opgaver i det daglige, men alle er en del af vagtberedskabet, og har derfor jævnligt berøring med CR/DR. Da afdelingen er et uddannelsessted, har alle, ifølge afdelingens fagetiske værdier og holdninger, pligt til at deltage i vejledning af studerende, og bruger derfor formidling i deres arbejde. Der er som sådan ikke en leder af gruppen, men en superbruger på modaliteten, som arbejder på lige fod med de andre i gruppen, men der kan være en bias i form af, at dennes viden er større i forhold til de andre deltageres, hvilket kan resultere i, at nogle vil tøve med at deltage i samtalen, eller at superbrugeren vil være dominerende. Dette vil vi naturligvis være opmærksomme på under interviewet, hvor vi vil opmuntre de tilbageholdende til at deltage. Der vil således ikke være noget til hinder for, at vedkommende deltager i fokusgruppeinterviewet, og da vedkommende måske har andre perspektiver på problemstillingen end de andre deltagere, qua dennes stilling, vælger vi at vedkommende skal inviteres til at deltage i fokusgruppeinterviewet. Vi inviterer dermed syv deltagere i fokusgruppeinterviewet. Sædvanligvis anbefales det at deltagerantallet skal ligge mellem tre og 12, men det afhænger af emnet for interviewet. I dette tilfælde drejer emnet sig om formidling af viden inden for et afgrænset felt af radiografien. Ifølge Bente Halkier kan mindre grupper med fordel bruges bl.a. ved sensitive emner eller hvis emnet for samtalerne i deltagernes hverdagsliv typisk foregår eller tales om i mindre grupper, såsom bestemte arbejdsrutiner (18, s. 38). Derfor mener vi at syv deltagere er passende, da gruppen stadig er tilpas lille til at diskutere vores problemområde, og samtidig kan interviewet stadig gennemføres i tilfælde af, at nogle deltagere ikke ønsker eller har mulighed for at deltage. Lokaliseringen af fokusgruppeinterviewet kan påvirke empiriproduktionen, i form af informanternes mulighed for at deltage, samt den sociale interaktion. Vi vælger, i denne opgave, at lade interviewet foregå på røntgenafdelingen på lillesøster sygehuset for at udligne skævvridningen i magtfordelingen og dermed minimere bias. Vi har valgt at afholde interviewet i klinikken, fordi dette sted lægger op til emnet, og deltagerne er i deres vante kontekst (18, s. 41). Med sygehusledelsen vil vi aftale dato og tid, således at interviewet forstyrrer programmet mindst muligt. Derudover vil vi aftale arbejdsfri for de radiografer, der kommer fra det andet sygehus. Deltagerne bliver inviteret skriftligt med information om baggrund og formål med opgaven, samt 18

19 etiske overvejelser (se afsnit 3.5 og bilag 5). Vi vælger at afdelingsledelsen sender invitationen ud til relevante radiografer, da ikke alle er til stede samtidig. Radiograferne accepterer invitationen ved at møde op. I tilfælde af mindre end tre informanter til fokusgruppeinterviewet, vil vi gennemføre individuelle interview i stedet. Vi vælger den stramme interviewmodel (18, s. 44), hvor der er mere fokus på indholdet end på interaktionen, og hvor vi får så mange synspunkter frem som muligt. Vi udarbejder på forhånd en række kendte spørgsmål (interviewguide til de emner der ønskes berørt), se afsnit 7.1., men samtidig åbner denne interviewtype også mulighed for, at nye spørgsmål, som dukker op i løbet af interviewet, kan blive belyst. Vi sikrer hermed, som udgangspunkt, at kunne få besvaret vores forskningsspørgsmål. Men skulle det blive aktuelt, kan vi ligeledes udvide interviewguiden med supplerende kommentarer og spørgsmål undervejs i interviewet, hvilket kan bringe yderligere indsigt på området (17, s. 110). Fokusgruppeinterviewet vælger vi at optage på diktafon og ikke på video, da det ikke er fokusgruppens sociale interaktioner, der er i fokus. De praktiske overvejelser i forhold til afholdelsen af interviewet bestod i at servere kaffe og boller, for at skabe en god atmosfære, have ekstra batterier med til diktafonen, at lægge diktafonen på en serviet, at servere kaffe og te i plastickrus og servere boller i stedet for rundstykker for at minimere støj. Når fokusgruppeinterviewet er afholdt, skal det transskriberes. Som tidligere nævnt er denne opgaves for-forståelse socialkonstruktivistisk, og dermed vil vi, selv om det ikke er de sociale interaktioner, der er i fokus, under transskriberingen indskrive latter, rømmen, tavshed mm. fordi det kan betone det indholdsmæssige. Efter transskriberingen vil vi kondensere indholdet i forhold til interviewspørgsmålene. På den måde finder vi ud af, hvad der blev talt om indholdsmæssigt i store træk. Herefter anvender vi de kondenserede udsagn i diskussionen sammen med artiklen og teorien Etiske overvejelser i forhold til empirisk studie Da denne opgave skal bygge på oplysninger fra empiriske data fra et kvalitativt fokusgruppeinterview, har vi gjort os nogle overvejelser ang. etiske retningslinjer. 19

20 Jvf. Tekniske og etiske retningslinjer for skriftlige opgaver ved Radiografuddannelsen, UC Lillebælt (21) skal empiriske undersøgelser, med direkte kontakt til personalet, drøftes af lokal radiografietisk udvalg. Til dette er der udarbejdet en projektbeskrivelse, der er sendt til og godkendt af udvalget (bilag 6). Derudover skal etiske overvejelser foregå i overensstemmelse med det etiske kodeks beskrevet i Sykepleiernes Samarbeid i Norden, SSN's etiske retningslinjer for sygeplejeforskning (22, s. 6). Derfor tager opgaven udgangspunkt i følgende fire grundlæggende etiske principper. princippet om autonomi princippet om at gøre godt princippet om ikke at gøre skade princippet om retfærdighed (22, s. 6) Ud fra princippet om autonomi, er der krav om at forskning, der involverer mennesker, skal være baseret på individets fulde og informerede samtykke. Herudover anonymiseres data, såsom navn på sygehus og deltagerne i fokusgruppeinterviewet. Desuden skal deltagerne have ret til, og oplyses om denne, at trække sig ud af forskningsprojektet uden konsekvenser. I den skriftlige invitation til fokusgruppedeltagerne (bilag 5) oplyses de om frivilligheden, anonymiteten og retten til at trække sig ud. Hvis de vælger at deltage, tolker vi det som informeret samtykke. Der søges desuden om tilladelse fra afdelingen til at gennemføre fokusgruppeinterviewet (bilag 7). Anonymiteten i undersøgelsen sikres ved at deltagerne tildeles bogstaver, så de herefter ikke kan genkendes. Princippet om at gøre godt indebærer, at forskningen skal være til potentiel nytte for den eller de mennesker den retter sig imod. Når vi undersøger hvorledes radiografer oplever deres kompetencer til at formidle digital radiografi i klinisk praksis, er det i et forsøg på at identificere problemer tilknyttet formidlingen, så det kommer både radiografer, studerende og patienter til nytte. Princippet om ikke at gøre skade indebærer, at forskningen ikke må forvolde skadelige påvirkninger på de personer, der deltager. Da genstanden for denne opgave kan udforskes rent kvalitativt, og ikke indebærer fysiske forsøg med deltagerne, samt at deltagerne er anonyme og til enhver tid kan afbryde deltagelsen, sikrer vi deltagerne sikkerhed. 20

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

BACHELOROPGAVE. Navne: Bettina Brøndum Jensen Randi Borschau Hansen Brian Seneca Schmidt Mona Gehrt

BACHELOROPGAVE. Navne: Bettina Brøndum Jensen Randi Borschau Hansen Brian Seneca Schmidt Mona Gehrt Radiografuddannelsen, University College Lillebælt BACHELOROPGAVE Navne: Bettina Brøndum Jensen Randi Borschau Hansen Brian Seneca Schmidt Mona Gehrt Opgaven må udlånes og anvendes til uddannelsesmæssige

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Januar 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt

Beskrivende radiografer. Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Beskrivende radiografer Rikke Hansen Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt Baggrunds historie Radiografer laver undersøgelser Radiologer beskriver undersøgelser Stigende mangel på radiologer Stigende antal undersøgelser

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

1. Sygeplejersker og mennesker

1. Sygeplejersker og mennesker 1. Sygeplejersker og mennesker 2. Sygeplejersker og praksis 3. Sygeplejersker og professionen 4. Sygeplejersker og medarbejdere Forslag til brug af ICN s Etiske Kodeks for Sygeplejersker Anvendelse af

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering

Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering Unge med særlige behov vejledning, uddannelse og organisering En introduktion til udviklingsprojektet og lov 564. Anne Marie Dahler 1. Lov 564 Folketinget har pr. 1.juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Fokusgruppeinterview som metode til undersøgelse af underviseres ønsker til Studienet.

Fokusgruppeinterview som metode til undersøgelse af underviseres ønsker til Studienet. Turi Neubauer & Vibe Jelsbak Fokusgruppeinterview som metode til undersøgelse af underviseres ønsker til Studienet. 1. artikel af 6 om Design af kommunikationsplatform 2009 Fokusgruppeinterview som metode

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Animationen HC And information til børn. Bachelor projekt af Tina V. Johansen, Puk D. Reuner & Lone S. Hansen, Hold R04A CVU Lillebælt

Animationen HC And information til børn. Bachelor projekt af Tina V. Johansen, Puk D. Reuner & Lone S. Hansen, Hold R04A CVU Lillebælt Animationen HC And information til børn Bachelor projekt af Tina V. Johansen, Puk D. Reuner & Lone S. Hansen, Hold R04A CVU Lillebælt 1.0. INDLEDNING... 2 2.0. PROBLEMFELT... 3 3.0. PROBLEMFORMULERING...

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektnummer: 117386 Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektet er en del af den oprindelige ansøgning om udviklingsmidler til uddannelsesforløb med fokus på naturfag/teknik

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere