Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, speciale, Geriatri Kategori: Vejledning Sprog: Dansk URL: Versionsdato: Maj 2013 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Forord I henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelser for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne angiver de teoretiske og praktisk-kliniske kompetencer, som kræves for at opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge i det enkelte speciale. Målbeskrivelserne for de lægelige specialer udarbejdes i tæt samarbejde med de videnskabelige selskaber. Målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:geriatri er udarbejdet i samarbejde med Dansk Selskab for Geriatri. Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Maj

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse Indledning Den generelle del Den specialespecifikke del Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Introduktionsuddannelse Hoveduddannelsen Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med specialets obligatoriske kompetencer Obligatoriske specialespecifikke kurser Obligatorisk forskningstræning Dokumentationsdel Logbog for hoveduddannelsen Obligatoriske kompetencer Obligatoriske kurser i hoveduddannelsen Attestation for gennemført forskningstræning Attestation for godkendte ansættelser Nyttige links Generelle links Specialespecifikke links

5 1 Indledning I henhold til 2 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr af 25. oktober 2007 (med senere tilføjelser) om uddannelse af speciallæger godkender Sundhedsstyrelsen målbeskrivelserne for de lægelige specialer. Målbeskrivelserne præciserer de minimumskompetencer, der skal opnås og godkendes i løbet af lægens uddannelse til speciallæge. De videnskabelige selskaber har en naturlig faglig interesse i at sikre, at kompetencerne i målbeskrivelserne er relevante og opdaterede, dels i forhold til den faglige udvikling i specialerne og dels baseret på den erfaring, der opnås under anvendelsen af målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer i uddannelsesforløbene. Der udarbejdes adskilte målbeskrivelser for specialespecifikke introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb. 2 Den generelle del Der knytter sig en række lovmæssige regler og begreber til speciallægeuddannelsen som er ens for alle målbeskrivelser, på tværs af specialer og for introduktions- og hoveduddannelserne. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside er den danske speciallægeuddannelse nærmere beskrevet, herunder lovgrundlag, organisation, opbygning, aktører, terminologi med mere. 3 Den specialespecifikke del Denne del af målbeskrivelsen beskriver specialet, de kompetencer der som minimum skal opnås samt specialets anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske specialespecifikke kurser og forskningstræning. Denne del er udarbejdet af specialets videnskabelige selskab, som også er ansvarlig for revision i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelse. 3.1 Beskrivelse af specialet Geriatri beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker, både akutte og kroniske sygdomme, men også med de funktionsmæssige konsekvenser af sygdomme og aldersforandringer. Det geriatriske speciale arbejder tværfagligt på sygehusene og har et nært samarbejde med de praktiserende læger og den kommunale sektor, specielt hjemmeplejen. Det geriatriske speciale kan ikke defineres på baggrund af enkelte afgrænsede sygdomsgrupper. Specialet beskæftiger sig med hele det intern medicinske område og med områder inden for en række andre specialer. De vigtigste samarbejdende specialer er de øvrige intern medicinske specialer, gerontopsykiatri, neurologi og ortopædkirurgi. Den geriatriske patient defineres ved sine karakteristika, som er multimorbiditet med en blanding af akutte og kroniske lidelser, aldersforandringer og som følge af denne kompleksitet ofte afledte fysiske og eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med eventuelle sociale problemer. Den 5

6 geriatriske patient er en ældre patient, men specialet opererer ikke med faste aldersgrænser, gennemsnitsalderen på de geriatriske afdelinger er over 80 år. Arbejdet med geriatriske patienter kræver indsats fra flere fagområder og foregår derfor i et tværfagligt miljø. Geriatrisk rehabilitering omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter imod at genoprette fysisk og psykisk formåen og sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed. Dette nødvendiggør bidrag fra læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og eventuelt diætist og socialrådgiver. Geriatrisk behandling tilstræbes at være evidensbaseret. Vigtige effektparametre er forbedret funktionsniveau, mindre afhængighed, færre genindlæggelser, færre plejehjemsanbringelser og reduceret mortalitet. Størstedelen af de geriatriske patienter kan udskrives til en selvstændig tilværelse efter endt behandling. 3.2 Beskrivelse af uddannelsens overordnede forløb Den specialespecifikke del af uddannelsen i Intern Medicin:Geriatri foregår på geriatriske afdelinger, som råder over almindelige geriatriske senge med tilhørende geriatrisk specialuddannet tværfagligt personale. Derudover råder nogle afdelinger over ortogeriatriske senge og/eller sengeafdelinger til apoplexi rehabilitering. Der indgår altid mindst 2 forskellige geriatriske afdelinger i uddannelsesforløbet. I nogle tilfælde suppleres herudover med korterevarende fokuserede ophold. I løbet af det 5-årige hoveduddannelsesforløb deltager uddannelseslægen i 4 obligatoriske specialespecifikke geriatriske kurser (se senere afsnit om kurser). 3.3 Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse er fælles for de 9 intern medicinske specialer og er beskrevet af Dansk Selskab for Intern Medicin i en selvstændig målbeskrivelse. 6

7 3.4 Hoveduddannelsen Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Her beskrives kort eventuelle specialespecifikke afvigelser fra de generelle beskrivelser Kompetencekort og vejledninger ligger på specialets hjemmeside, under uddannelsesudvalg (link). Disse kan løbende opdateres på udformning, men skal altid understøtte de beskrevne kompetencer og metoder Liste med specialets obligatoriske kompetencer Denne liste angiver de kompetencer speciallægen som minimum skal besidde, med konkretisering af kompetencen, de anbefalede læringsstrategier og de(n) valgte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Kompetencerne og de tilknyttede vurderingsmetoder konkretiseres ved anvendelse af eller anden konkret vejledning, og der angives link til disse. I denne tekst skal det tydeliggøres hvilke af de 7 roller, der indgår. Kompetenceopnåelsen kan evt. inddeles i forskellige sværhedsgrader, med angivelse af delniveau. Kompetencen formuleres så konkret og specifikt som muligt. Kompetencen formuleres med øje for om kompetencen er en videns-, færdigheds- eller holdningskompetence.

8 Liste med de geriatriske obligatoriske kompetencer Kompetencer Læringsstrategier (anbefaling) Kompetenceevalueringsmetoder (obligatoriske) Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence ( inklusive lægerolle) Lægen skal kunne: 1 gerontologiens centrale områder 2 Udføre geriatrisk vurdering (assessment), herunder helhedsorienteret diagnostik omfattende somatik, psyke, færdigheder og sociale forhold hos den akutte og den ikke akutte geriatriske patient. Rollen som akademiker og medicinsk ekspert : Aldringsmodeller og teorier Sociale konsekvenser af aldring Demografi Sundheds- og samfundsøkonomiske forhold i relation til aldring Mestring Sexualitet Boformer Den ældre patient i primærsektor (træning, kommunale plejetilbud, tværsektorielt samarbejde, praktiserende læges pligter og handlemuligheder) Rollerne som akademiker, medicinsk ekspert, samarbejder, kommunikator, leder/administrator. sammenspillet imellem patologi, sygdom, funktionstab og sociale forhold det teoretiske grundlag for geriatrisk vurdering Udføre fysiske og psykiske funktionstest Iværksætte/ordinere støtteforanstaltninger ved funktionstab Planlægge, udføre, lede og evaluere tværfaglig behandling Formidle og deltage i tværsektorielt samarbejde Vurdere ernæringsstatus Kurser(herunder U-kursus i gerontologi) Kurser (herunder U-kursus i Geriatrisk vurdering) Teoretisk fremlæggelse i egen afdeling. Kursisterne introduceres på kurset til aldrings-fysiologi og vælger herefter et emne til fordybning og fremlæggelse på egen afdeling. Kompetencekort til fremlæggelse LINK Godkendt kursus Fremlæggelse af typisk geriatrisk patient LINK

9 3 Anvende lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer i relation til ældre Rollerne som akademiker og kommunikator. Fortolke og handle på lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende: patienters rettigheder sygehusbehandling tvangsforanstaltninger værgemål kørekort genoptræning tilsyn med plejeboliger rådgivning af patienter, pårørende og sundhedspersonale deltagelse i og formidling af samarbejde med offentlige myndigheder Kurser (herunder U-kursus i Gerontologi) Teoretisk fremlæggelse LINK til OG Godkendt kursus 4 Gennemføre rationel farmakoterapi hos ældre Rollerne som medicinsk ekspert farmakokinetik og farmakodynamik interaktion, bivirkninger, compliance og polyfarmaci Udføre evidensbaseret medicin justering værktøjer til gennemgang af medicin (f.eks. STOPP-START, fælles medicinkort) Kende regler for og kunne søge medicin tilskud Kurser (herunder fælles intern medicinsk U-kursus i rationel farmakoterapi) 5 behandle ernæringsproblemer hos den ældre patient Rollen som sundhedsfremmer og medicinsk ekspert Kvalme, manglende appetit, synkeproblemer betydningen af kostens sammensætning Ordinere kosttilskud Kurser (herunder U-kursus geriatriske sygdomme II) 9

10 6 Udrede og behandle fald og svimmelhed hos den ældre patient Medicinsk ekspert. Undersøgelse Behandling Komplikationer Profylakse Gang- og stabilitetsanalyser Konsekvenser Kurser (herunder U-kursus geriatriske sygdomme II) Struktureret direkte observation. (Kompetencekort på ) + Casebaseret diskussion (generisk ) 7 behandle infektioner hos den ældre patient Årsager, agens og forekomst Differentialdiagnoser De hyppigste infektioner hos ældre Asymptomatisk bakteriuri relevant vaccination Kurser (herunder U-kursus i geriatriske sygdomme II) 8 9 behandle apoplexia cerebri hos den ældre patient behandle bevægeapparatets lidelser hos den ældre patient Behandling Rehabilitering Prognose Komplikationer Risikofaktorer og profylakse Degenerative lidelser i columna og led Spinalstenose Artrit Kæmpecelle arteritis / polymyalgia rheumatica Smertebehandling Kurser Kurser (herunder U-kursus i geriatriske sygdomme II) Casebaseret diskussion med 10

11 Diagnosticere, behandle og forebygge delirium hos den ældre patient behandle demens hos den ældre patient behandle de hyppigste dermatologiske lidelser hos den ældre patient Profylakse Prognose Kommunikation med patienten Information til pårørende og diskussion i det tværfaglige team Årsager Undersøgelse Behandling Komplikationer herunder tvangsforanstaltninger, kommunikator og samarbejder Diagnostik Prognose Undersøgelsesprogram, herunder tolkning af kognitive tests Behandling Komplikationer, herunder BPSD Udføre Anamnese og objektiv undersøgelse, Kognitive test Information af patient og pårørende, herunder god kommunikation Venøse sår Arterielle sår Decubitus Hudkløe Kurser (herunder U-kursus geriatriske sygdomme I samt fælles intern medicinsk kursus Den ældre patient ) Kurser (herunder U-kursus geriatriske sygdomme I) Kurser (herunder U-kursus geriatriske sygdomme II) Struktureret direkte observation Kompetencekort på 11

12 13 behandle endokrinologiske lidelser hos den ældre patient Calciummetaboliske sygdomme diabetes mellitus thyroideasygdomme Kurser (Herunder U-kursus i geriatriske sygdomme I) 14 behandle nefrologiske lidelser hos den ældre patient behandle gastroenterologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer) Akut nyreinsufficiens kronisk nyreinsufficiens Væske og elektrolytforstyrrelser Gastrointestinal blødning Ulcus Lever- og galdevejslidelser Afføringsforstyrrelser Akut abdomen Kurser (Herunder U-kursus i geriatriske sygdomme II) Kurser (herunder U-kursus geriatriske sygdomme II) 15 behandle hjerte- / kredsløbslidelser hos den ældre patient hypertensio arterialis iskæmisk hjertesygdom inkompensatio cordis lipothymi klaplidelser arytmier venøs og arteriel insufficiens Kurser (herunder U-kursus geriatriske sygdomme I) 12

13 16 behandle neurologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv apoplexi og demens) Parkinsonisme Neuropati Kurser Diagnosticere onkologiske lidelser hos den ældre patient Psykiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv demens og delirium) Udredning Henvisning til andet speciale ved behov, herunder etiske overvejelser Have kendskab til Affektive lidelser, specielt depression Psykoser Angsttilstande Betydning af personlighedsforstyrrelser Krise, sorg og tab behandle Depression 19 Diagnosticere urogenitale lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer) incontinentia urinaria infektioner i urinvejene hypertrofia prostata blæredysfunktion senil vaginitis Kurser (herunder U-kursus i geriatriske sygdomme II) 13

14 20 behandle den ortogeriatriske patient Behov for og iværksættelse af faldudredning inkl. medicingennemgang Tidlige og sene komplikationer efter hofteoperation Rehabilitering Risikofaktorer og profylakse i relation til fald og fraktur Behov for tværfaglig og tværdisciplinær indsats Kurser 21 behandle typiske traumeskader hos den geriatriske patient symptomer og mulige komplikationer ved ribbens-, bækken- og columnafrakturer. symptomer og mulige komplikationer subduralt hæmatom (akut og kronisk) symptomer og mulige komplikationer ved commotio cerebri (herunder indikation for CT scanning ved kranietraume) Følger efter at have ligget længe på gulvet efter fald. Kurser 14

15 22 Forestå palliativ behandling af den geriatriske patient : Palliativ helhedsvurdering ved malign eller non-malign terminal sygdom. Vurdering af prognose Symptomer i den terminale fase (især smerter, kvalme, åndenød, delirium) Udredning og behandling (medikamentel og ikke-medikamentel) Behandling af akutte palliative tilstande (akut svær smerte/åndenød, hyperkalkaemi, blødning, tværsnitslæsion). Sorg- og tabsreaktioner. Etiske overvejelser i relation til indledning, undladelse og/eller afbrydelse af potentielt livsforlængende behandlinger og undersøgelser Have kendskab til: Visitation til og samarbejde med lokalt palliativt team og/eller hospicetilbud. Regler for plejeorlov og terminaltilskud (ernæring, væske, antibiotika m.m.). og undersøgelser Kurser 15

16 3.4.4 Obligatoriske specialespecifikke kurser De speciale-specifikke kurser afholdes som landsdækkende kurser. Hvert kursus afholdes hvert andet år. Kurserne tilrettelægges af kursusudvalget i Dansk Selskab for Geriatri og annonceres på hjemmesiden for Gerontologi (3 dage) Form: internat. Indplacering i Uddannelsesforløbet: Kursister der påbegynder uddannelsen i lige år starter med dette kursus som første geriatri-kursus. Kurset afholdes kun i lige år om efteråret. Målet er at den uddannelsessøgende skal opnå nyeste viden om: demografi, normal aldring, aldringens fysiologi, aldringens sociologi, teorier om aldring, gerontologi, herunder møde forskere inden for disse områder og få kendskab til gerontologisk metode, litteratur og forskningsmiljøer. Samordning imellem primær- og sekundær sektor Kommunalt tilbud til raske ældre omfattet af serviceloven Undervisningsmetode: Veksler mellem foredrag, diskussion og gruppearbejde. Forberedelse: Nogle uger før kursets afholdelse modtager kursisterne skriftligt materiale, Dette forventes læst inden kurset. Krav til Godkendelse: Aktiv deltagelse i hele kurset. Geriatrisk vurdering og rehabilitering (2 dage) Form: Eksternat Indplacering i Uddannelsesforløbet: Kursister som påbegynder hoveduddannelse i ulige år starter med dette kursus som det første geriatri-kursus. Kurset afholdes i ulige år, om efteråret. Målet er at den uddannelsessøgende skal opnå teoretisk viden om arbejdsredskabet geriatrisk vurdering (assessment), viden om geriatrisk rehabilitering, viden om fysiske og psykiske måleredskaber og viden om ernæring. Undervisningsmetode: Foredrag, oplæg med efterfølgende diskussion og gruppearbejde. Forberedelse. Krav til Godkendelse: Aktiv deltagelse i hele kurset Geriatriske sygdomme 1 (3 + 2 dage) Form: eksternat. Indplacering i Uddannelsesforløbet: Kurset afholdes om foråret i ulige år. Kurset vil ligge som enten nummer 2 eller nummer 4 i kursusrækken, forudgået af enten Gerontologi kursus eller Geriatrisk Vurderings-kursus. Mål: Den uddannelsessøgende skal tilegne sig nyeste viden om diagnostik og behandling inden for følgende sygdomsområder hos ældre: demens, delirium, kardiologi, endokrinologi, neurologi. Den uddannelsessøgende skal ved praktiske øvelser træne identifikation og behandling af disse sygdomme. Undervisningsmetode: oplæg diskussion, gruppearbejde og praktiske øvelser. Forberedelse: Krav til Godkendelse: Aktiv deltagelse i hele kurset

17 Geriatriske sygdomme 2 (2+2 dage) Form: Kurset er planlagt som en blanding af undervisning (2 dage) ved fremmøde (eksternat) og selvstudiemoduler (2 dage). Indplacering i Uddannelsesforløbet: Kurset afholdes om foråret i ulige år. Kurset vil ligge som enten nummer 2 eller nummer 4 i kursusrækken, forudgået af enten Gerontologi kursus eller Geriatrisk Vurderings-kursus. Mål: Kursisten skal opnå et grundigt kendskab til faldudredning og bevægeapparatets almindelige sygdomme, almindelige dermatologiske sygdomme hos ældre samt onkologiske sygdomme. Derudover skal kursisten ved selvstudie erhverve grundig viden inden for et af følgende områder: gastroenterologi, inkontinens, væske- og elektrolytforstyrrelser,. Undervisningsmetode: oplæg, diskussion, gruppearbejde og praktiske øvelser. Personlig feedback (via mail korrespondance) på skriftlig opgave udført som del af selvstudiemodul. Forberedelse: Kursisterne modtager nogle uger før kurset skriftlig materiale som forventes læst inden kurset. Krav til Godkendelse: Aktiv deltagelse i hele kurset. Godkendt opgave som del af selvstudiemodul Obligatorisk forskningstræning Kursustilbud er forskelligt for de 3 regioner. Der er dog et fælles nationale 2 dages kursus som arrangeres af Forskningsudvalget i Dansk Selskab for Geriatri. Se LINK 17

18 4 Dokumentationsdel Denne del indeholder den dokumentation, der skal foreligge for at lægen i introduktionsstilling kan få denne godkendt, og for at lægen i hoveduddannelse kan opnå speciallægeanerkendelse. Dokumentationen består af: 1. Godkendelse af obligatoriske kompetencer og kurser 2. Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse samt for forskningstræningsmodulet Del 1 udarbejdes af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra specialeselskabet. Del 2 udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. 18

19 4.1 Logbog for hoveduddannelsen Obligatoriske kompetencer Nummer og kompetence kopieres direkte fra listen i den specialespecifikke del af målbeskrivelsen. Logbog for Liste med de geriatriske obligatoriske kompetencer Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence ( inklusive lægerolle) Lægen skal kunne: Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver 1 gerontologiens centrale områder Rollen som akademiker og medicinsk ekspert : Aldringsmodeller og teorier Sociale konsekvenser af aldring Demografi Sundheds- og samfundsøkonomiske forhold i relation til aldring Mestring Sexualitet Boformer Den ældre patient i primærsektor (træning, kommunale plejetilbud, tværsektorielt samarbejde, praktiserende læges pligter og handlemuligheder)

20 2 3 Udføre geriatrisk vurdering (assessment), herunder helhedsorienteret diagnostik omfattende somatik, psyke, færdigheder og sociale forhold hos den akutte og den ikke akutte geriatriske patient. Anvende lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer i relation til ældre Rollerne som akademiker, medicinsk ekspert, samarbejder, kommunikator, leder/administrator. sammenspillet imellem patologi, sygdom, funktionstab og sociale forhold det teoretiske grundlag for geriatrisk vurdering Udføre fysiske og psykiske funktionstest Iværksætte/ordinere støtteforanstaltninger ved funktionstab Planlægge, udføre, lede og evaluere tværfaglig behandling Formidle og deltage i tværsektorielt samarbejde Vurdere ernæringsstatus Rollerne som akademiker og kommunikator. Fortolke og handle på lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende: patienters rettigheder sygehusbehandling tvangsforanstaltninger værgemål kørekort genoptræning tilsyn med plejeboliger rådgivning af patienter, pårørende og sundhedspersonale deltagelse i og formidling af samarbejde med offentlige myndigheder 20

21 4 5 Gennemføre rationel farmakoterapi hos ældre behandle ernæringsproblemer hos den ældre patient Rollerne som medicinsk ekspert farmakokinetik og farmakodynamik interaktion, bivirkninger, compliance og polyfarmaci Udføre evidensbaseret medicin justering værktøjer til gennemgang af medicin (f.eks. STOPP-START, fælles medicinkort) Kende regler for og kunne søge medicin tilskud Rollen som sundhedsfremmer og medicinsk ekspert Kvalme, manglende appetit, synkeproblemer betydningen af kostens sammensætning Ordinere kosttilskud 6 Udrede og behandle fald og svimmelhed hos den ældre patient Medicinsk ekspert. Undersøgelse Behandling Komplikationer Profylakse Gang- og stabilitetsanalyser Konsekvenser 21

22 7 behandle infektioner hos den ældre patient Årsager, agens og forekomst Differentialdiagnoser De hyppigste infektioner hos ældre Asymptomatisk bakteriuri relevant vaccination 8 behandle apoplexia cerebri hos den ældre patient Behandling Rehabilitering Prognose Komplikationer Risikofaktorer og profylakse 9 behandle bevægeapparatets lidelser hos den ældre patient Degenerative lidelser i columna og led Spinalstenose Artrit Kæmpecelle arteritis / polymyalgia rheumatica Smertebehandling 22

23 Diagnosticere, behandle og forebygge delirium hos den ældre patient behandle demens hos den ældre patient behandle de hyppigste dermatologiske lidelser hos den ældre patient Profylakse Prognose Kommunikation med patienten Information til pårørende og diskussion i det tværfaglige team Årsager Undersøgelse Behandling Komplikationer herunder tvangsforanstaltninger, kommunikator og samarbejder Diagnostik Prognose Undersøgelsesprogram, herunder tolkning af kognitive tests Behandling Komplikationer, herunder BPSD Udføre Anamnese og objektiv undersøgelse, Kognitive test Information af patient og pårørende, herunder god kommunikation Venøse sår Arterielle sår Decubitus Hudkløe 23

24 behandle endokrinologiske lidelser hos den ældre patient behandle nefrologiske lidelser hos den ældre patient behandle gastroenterologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer) behandle hjerte- / kredsløbslidelser hos den ældre patient Calciummetaboliske sygdomme diabetes mellitus thyroideasygdomme Akut nyreinsufficiens kronisk nyreinsufficiens Væske og elektrolytforstyrrelser Gastrointestinal blødning Ulcus Lever- og galdevejslidelser Afføringsforstyrrelser Akut abdomen hypertensio arterialis iskæmisk hjertesygdom inkompensatio cordis lipothymi klaplidelser arytmier venøs og arteriel insufficiens 24

25 behandle neurologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv apoplexi og demens) Diagnosticere onkologiske lidelser hos den ældre patient Psykiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv demens og delirium) Diagnosticere urogenitale lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer) Parkinsonisme Neuropati Udredning Henvisning til andet speciale ved behov, herunder etiske overvejelser Have kendskab til Affektive lidelser, specielt depression Psykoser Angsttilstande Betydning af personlighedsforstyrrelser Krise, sorg og tab behandle Depression incontinentia urinaria infektioner i urinvejene hypertrofia prostata blæredysfunktion senil vaginitis 25

26 20 behandle den ortogeriatriske patient 21 behandle typiske traumeskader hos den geriatriske patient Behov for og iværksættelse af faldudredning inkl. medicingennemgang Tidlige og sene komplikationer efter hofteoperation Rehabilitering Risikofaktorer og profylakse i relation til fald og fraktur Behov for tværfaglig og tværdisciplinær indsats symptomer og mulige komplikationer ved ribbens-, bækken- og columnafrakturer. symptomer og mulige komplikationer subduralt hæmatom (akut og kronisk) symptomer og mulige komplikationer ved commotio cerebri (herunder indikation for CT scanning ved kranietraume) Følger efter at have ligget længe på gulvet efter fald. 26

27 22 Forestå palliativ behandling af den geriatriske patient : Palliativ helhedsvurdering ved malign eller non-malign terminal sygdom. Vurdering af prognose Symptomer i den terminale fase (især smerter, kvalme, åndenød, delirium) Udredning og behandling (medikamentel og ikke-medikamentel) Behandling af akutte palliative tilstande (akut svær smerte/åndenød, hyperkalkaemi, blødning, tværsnitslæsion). Sorg- og tabsreaktioner. Etiske overvejelser i relation til indledning, undladelse og/eller afbrydelse af potentielt livsforlængende behandlinger og undersøgelser Have kendskab til: Visitation til og samarbejde med lokalt palliativt team og/eller hospicetilbud. Regler for plejeorlov og terminaltilskud (ernæring, væske, antibiotika m.m.). og undersøgelser 27

28 4.1.2 Obligatoriske kurser i hoveduddannelsen Generelle kurser Kursustitel Kursusperiode Dato for godkendelse Kursus i sundhedsvæsenets organisation og ledelse 1 Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver Kursus i sundhedsvæsenets organisation og ledelse 2 Kursus i sundhedsvæsenets organisation og ledelse 3 28

29 Specialespecifikke kurser Kursustitel Kursusperiode Dato for godkendelse Godkendelse ved underskrift og stempel/læseligt navn på underskriver Gerontologi Geriatrisk vurdering og rehabilitering Geriatrisk sygdomme 1 Geriatriske sygdomme 2 Attestation af hovedkursuslederen Attestation for at alle specialespecifikke kurser er gennemført og godkendt Dato, underskrift og stempel/læseligt navn 29

30 4.1.3 Attestation for gennemført forskningstræning Skemaet: Attestation for gennemført forskningstræningsmodul findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. Skemaet underskrives af den uddannelsesansvarlige overlæge eller forskningsansvarlig overlæge Attestation for godkendte ansættelser Skemaet: Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse findes på Sundhedsstyrelsen hjemmeside. Skemaet underskrives af den uddannelsesansvarlige overlæge.

31 5 Nyttige links 5.1 Generelle links Sundhedsstyrelsen, special- og videreuddannelse Organisationen af lægevidenskabelige selskaber (Tidligere Dansk Medicinsk Selskab) De regionale videreuddannelsessekretariater: Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsesregion Syd Videreuddannelsesregion Øst 5.2 Specialespecifikke links 31

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Uddannelsesprogram. For hoveduddannelsesstilling i. Intern Medicin: Geriatri

Uddannelsesprogram. For hoveduddannelsesstilling i. Intern Medicin: Geriatri Uddannelsesprogram For hoveduddannelsesstilling i Intern Medicin: Geriatri Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Klinik Medicin, Sygehus Vendsyssel Målbeskrivelse 2013 Godkendt 3. juli 2015

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Søren Jakobsen. ! Formand for Dansk Selskab for Geriatri (DSG) siden marts 2012. ! Speciallæge i Interne Medicin:Geriatri og almen medicin

Søren Jakobsen. ! Formand for Dansk Selskab for Geriatri (DSG) siden marts 2012. ! Speciallæge i Interne Medicin:Geriatri og almen medicin Søren Jakobsen Ledende overlæge, Geriatrisk afd. OUH Svendborg! Formand for Dansk Selskab for Geriatri (DSG) siden marts 2012! Speciallæge i Interne Medicin:Geriatri og almen medicin! Lederuddannelse fra

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling i. Intern Medicin. Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital. Målbeskrivelse 2013 Uddannelsesprogram Introduktionsstilling i Intern Medicin Geriatrisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 03.07.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin November 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsesprogram. Introduktionsstilling. Intern medicin. Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Uddannelsesprogram Introduktionsstilling Intern medicin Medicinsk Afdeling / Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest Målbeskrivelse 2013 Godkendt den 07.01.2015 af DRRLV INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 !"# Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Beskrivelse af specialet Intern Medicin: Nefrologi... 3 Generelt... 3 Specialet i Videreuddannelsesregion Nord... 3 1.2 Beskrivelse af uddannelsens opbygning...

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Farmakoli Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Farmakoli April 2015 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk farmakoli Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin : Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af specialet... 4

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

!!! "!#$!!!!% & '! ( )!! & *+,,!!!!!!! )! & %!!! --!! (-!(!!!!! &.!!!!!!!!!%!! &.!) )! ( (!! -! ( (&!!!!!! -!! )!!!-!! & /!!,,!!!

!!! !#$!!!!% & '! ( )!! & *+,,!!!!!!! )! & %!!! --!! (-!(!!!!! &.!!!!!!!!!%!! &.!) )! ( (!! -! ( (&!!!!!! -!! )!!!-!! & /!!,,!!! " #$ % ' ( ) *+,, ) % ( (. %. ) ) ( ( ( ( ) /,, % $ 0/# 1/2 3 4 % 3 5 6 ' 5 + 4 7%8 #( '3 ,, 9 4 7 /( # # 7( : ( ; 40 1 ( 2 < ; # ( /( # = 8 9 #( " #$ % :>? ; * $ #( # " # ; $. $,4$$@@AAA. $ /$, $ %

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud.

Referent: Udfærdiget dato : Mødested. Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. Referat bestyrelsesmøde i UDDU 06.05.2011 1/6 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsorden kunne godkendes med to yderligere emner. TL og PKW havde meldt afbud. 2.0 Godkendelse af referat fra mødet d. 25.03.2011

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret marts 2010 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i Samfundsmedicin stilling med misbrugsbehandling Sociallægeinstitutionen Århus kommune 2010 Version 1.2 1 1. Indledning Dette uddannelsesprogram dækker

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi

Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi Vejledning om ansøgning til hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i Anæstesiologi BEMÆRK: Det er første gang at ansættelsesproceduren er elektronisk for anæstesiologi. Flere specialer har haft

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret august 2007 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus Læge. (stillingsnummer og ansættelsesperiode) Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord.2 Afdelingsbeskrivelse

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere