Dansk Svømmeunions politiske program

Transkript

1 Dansk Svømmeunions politiske program Formål med det politiske program Sikre den røde tråd imellem Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) politiske program og Dansk Svømmeunions politiske program. Sikre at udover at tage udgangspunkt i DIFs politiske program, at vi tilpasser det og supplerer vores eget program - i forhold til den genetiske kode i dansk svømning Udfordre hele organisationen; klubber, regioner og centralt til fortsat at udvikle dansk svømning Processen Politikkernes endelige indhold skal afspejle input på de forskellige områder fra de organisatoriske enheder i Dansk Svømmeunion, der arbejder med områderne i forvejen Høringer af det politiske program ude hos klubberne er sket i efteråret 2006 og foråret 2007 Sikre sammenhæng imellem oplæg til nye vedtægter (visionsudvalget og lovudvalget), økonomien og det politiske program Indhold i overskrifter Vision og værdigrundlag Børn Unge Voksne Ældre Klubberne Ledere og trænere Det samfundsmæssige ansvar: vand og sikkerhed Elitesvømningen Internationale opgaver Anti-Doping Miljø og fysisk planlægning Uddannelse og udvikling Analyser i dansk idræt Kommunikation og medier Organisation og struktur Økonomi Dansk Svømmeunions vision og værdigrundlag Svøm Leg & Vind Vores Vision der skal vi hen Dansk Svømmeunion vil skabe optimale rammer for en vandidræt, hvor der er plads til at lege, at svømme og at vinde. Det vil vi gøre ved at: 1

2 Udvikle bredden i idrætten gennem de aktiviteter vi tilbyder til glæde for alle Sikre rammerne for elitesporten, så vi kan markere os som en stærk svømmenation på det internationale plan både målt på vores resultater og måden vi udvikler eliten på Arbejde for at alle kan færdes med glæde og sikkerhed i vandet Skabe et fællesskab, der bygger på dialog mellem medlem og organisation Være en synlig og respekteret aktør i idræts- og sundhedsdebatten Vores Værdier det står vi for Vi vil optræde og anerkendes som en idræt, der: Er professionel og ambitiøs; som individ og som union stiler vi mod høje mål Er ansvarlig; rollen som et af landets største idrætsforbund forpligter i forholdet til vores medlemmer, klubber og samfundet Er modig; vi står ved vores mål og meninger. Også i modvind Er ærlig og åben; vi siger, hvad vi gør og vi gør, hvad vi siger Skaber glæde og begejstring ved leg, læring og udvikling i vand Vores Forpligtelser det er vi ansvarlige for Det er Dansk Svømmeunions forpligtelse at sikre, at vi: Har økonomisk fundament til en ambitiøs udvikling af bredde og elite Er en attraktiv idræt i samfundet Tilfører klubberne værdi i form af vore aktiviteter, idéer og i rollen som den samlende kraft inden for vandidræt Sætter vandidræt og vandsikkerhed på dagsordenen i den offentlige debat Tænker i nye baner i måden vi udvikler vores idræt på Unionen har som overordnede målsætninger: at skabe mulighed for alle til at dyrke vandidræt på det plan, som hver enkelt ønsker, at undervise i selvredning og livredning for derigennem at mindske antallet af drukneulykker, at aktivere flest mulig inden for vandidrættens rammer for derigennem, at øge det enkelte menneskes fysiske velbefindende og derved bidrage til, at øge samfundets mentale og sociale sundhed, og at varetage alle der under hørende opgaver landet over. Børn Dansk Svømmeunion vil arbejde for at klubbernes arbejde med børn fortsat udgør hovedhjørnestenen i det offentliges støttepolitik inden for fritidsområdet at arbejdet med børn har højeste prioritet i de mange klubber, der har børnesvømmeaktiviteter på programmet 2

3 at sikre børn trygge rammer og et inspirerende og udviklende idrætsmiljø i klubberne at træner- og lederhverv inden for børnesvømning gives høj status i klubberne at sikre fagligt og pædagogisk velkvalificerede trænere, instruktører og ledere til børnesvømning at udvikle de mange fysiske, motoriske, oplevelsesmæssige, legebetonede og sociale muligheder i børnesvømningen herunder Dansk Svømmeunions forskellige discipliner; basissvømning, livredning, synkro, udspring og vandpolo at sikre, at børns behov og interesser bliver hørt og taget alvorligt at forældre er engageret i deres børns klubliv at støtte lokalt, at der udbredes og udvikles idrætsbørnehaver i landets kommuner at styrke skolesvømningen i folkeskolen at hjælpe klubber, skoler og fritidsinstitutioner med at indgå samarbejder om svømmetilbud til børn efter skoletid at udvikle et vandkørekort for børn (Aqua Card) Idræt er børns vigtigste fritidsaktivitet og har en meget stor betydning for opbygningen af børns identitet, fysiske udvikling og sociale og personlige egenskaber. Op mod 75 procent af alle skolebørn dyrker idræt i en klub. Over halvdelen af DIF s godt medlemsforeninger er børneklubber, dvs. klubber, hvor børn udgør en væsentlig del af medlemsskaren. Cirka trænere og instruktører eller omkring 80 procent af DIFklubbernes samlede trænerskare - er da også beskæftiget med at træne børn og unge i DIF s medlemsklubber. Børneidrætten er derfor en hovedhjørnesten i klubidrætten, og Dansk Svømmeunion prioriterer området meget højt. Også i Dansk Svømmeunion er der rigtigt mange børn. Ud ad vores medlemmer er der cirka der er under 18 år. Der er intet, der tyder på, at klubberne ikke fortsat vil have et godt tag i børn i de kommende år. Andelen af børn, der dyrker idræt i klubberne, har været stigende i de seneste år, men det er værd at bemærke, at børnene i gennemsnit bruger mindre tid på deres idrætsudfoldelse end tidligere. Bl.a. fylder skolegang og andre fritidsaktiviteter mere i børnenes liv. Det er en udviklingstendens, som idrætten skal være opmærksom på, og Dansk Svømmeunions klubber skal derfor løbende udvikle børnesvømningstilbuddene i klubberne. Dansk Svømmeunion har på børneområdet tre hovedopgaver: En idrætspolitisk varetagelse af børneidrættens interesser, et udviklingsansvar samt en opgave med at udbrede og formidle holdninger, politikker og nye koncepter på børneområdet. Idrætspolitisk interessevaretagelse Den idrætspolitiske varetagelse drejer sig bl.a. om at sikre, at den kommunale idrætsstøtte fortsat først og fremmest er rettet imod børneidrætten. Denne opgave søges primært løst via DIF der forfægter dette hovedsynspunkt såvel på landsplan bl.a. i forbindelse med de løbende revisioner af Folkeoplysningsloven som på lokalt plan bl.a. ved at bistå de lokale idrætsråd i deres bestræbelser på at sikre (børne)idrætten ordentlige vilkår i de nye kommunale enheder. 3

4 På det idrætspolitiske område vil Dansk Svømmeunion endvidere støtte DIF i at fortsætte sine bestræbelser på at overbevise Folketinget om det nødvendige i at opprioritere idrætsfaget i folkeskolen både kvalitativt og kvantitativt. Endvidere bakker Dansk Svømmeunion op om den i 2005 vedtagne lov, som påbyder klubber at indhente de såkaldte børneattester for at sikre, at børne- og ungdomstrænere og ledere ikke har domme for seksuelle overgreb på børn. Denne lovgivning skal sammen med DIF s sanktionsbestemmelser og løbende oplysningsarbejde forhindre seksuelle misbrug af børn i klubberne, og Dansk Svømmeunion støtter DIF i arbejdet med at trygge rammer for børn i klubberne til stadighed er placeret højt på den politiske dagsorden. Dansk Svømmeunion har en særlig opgave i at påvirke det offentliges ansvar i forbindelse med svømning i skolerne og vil arbejde for at svømning bliver en obligatorisk del af idrætsfaget. Udvikling af børnesvømning Udvikling af børnesvømning har været og vil i endnu højere grad i de kommende år være et kerneområde for Dansk Svømmeunion. Det kræver tid og forudsætninger at give børn en god svømmeoplevelse, og det er ekstra vigtigt, at der ofres børnesvømningen særlige ressourcer, da uheldige oplevelser med svømning i småbarns-alderen meget vel kan få negativ betydning for barnets videre engagement i svømning. Dansk Svømmeunions udviklingsarbejde vil spænde over en række forskellige områder, bl.a.: - udvikling af børneprojekter, bl.a. via de regionale og centrale breddekonsulenter samt regionerne. - udvikling af børnesvømning på tværs af disciplinerne, f.eks. minisportskoncepter og konceptet Aqua Card - udvikling af et svømmeskole koncept - udvikling af børneprojekter i samarbejde, der går på tværs lokalt: klubben, kommunen, skoler, institutioner mv. (svømning i dagtimerne for børn under seks år) - udvikling af træner- og lederuddannelser på børneområdet Udbredelse og formidling Udbredelsen og formidlingen af Dansk Svømmeunions holdninger, politikker og koncepter på børneområdet er en tredje vigtig hovedopgave. Dansk Svømmeunions regioner skal således afsætte ressourcer til at få udbredt kendskabet til bæredygtige koncepter som f.eks. idrætsbørnehaver og succesfulde modeller for samarbejder mellem klubber, skoler og fritidsinstitutioner. Dansk Svømmeunion skal ligeledes udbrede de holdninger og principper, som børneprogrammet hviler på, således at disse bliver forankret i klubbernes daglige virke. Bl.a. er det vigtigt at prioritere fagligt og pædagogisk velfunderede trænere til børnearbejdet, at få inddraget forældrene i klubarbejdet, at lytte til/fornemme børnenes behov, at sørge for et børnevenligt fysisk miljø samt at skabe børnevenlige stævner, aktiviteter og turneringstilbud. Unge Dansk Svømmeunion vil arbejde for at udbrede viden om, at ungdomssvømning er for alle unge og ikke er begrænset til konkurrencesvømning at rekruttere til kystlivredningen (verdens bedste sommerjob) 4

5 at skabe flere ungdomsvenlige tilbud og miljøer i klubberne som gør det attraktivt for unge (eksempelvis baywatch camps) at motivere unge til at involvere sig i formuleringen og implementeringen af klubbernes ungdomsarbejde samt i det frivillige arbejde i klubberne (eksempelvis ved deltagelse i DIFs ungdomsnetværk) at sikre velkvalificerede trænere til ungdomssvømningen at styrke undervisningen i svømning på ungdomsuddannelserne at fremme vidensdeling på tværs af klubberne om ungdomssvømning at ungdomsarbejdet i klubberne fortsat er et højt prioriteret mål for kommunernes idrætsstøtte Unge mellem 15 og 25 år er en målgruppe, som klubberne de seneste år har haft svært ved at tiltrække. Der har altid været et generelt frafald i idrætsdeltagelsen i teenageårene, men manglen på unge i klubberne føles i disse år særlig markant. Dels på grund af de lave ungdomsårgange, men også fordi konkurrencen fra andre fritidsaktiviteter er skærpet. Svømning som en naturlig del af ungdommen At øge andelen af ungdomsmedlemmer er en stor udfordring for mange af Dansk Svømmeunions klubber. En af hovedkonklusionerne fra den store foreningsundersøgelse, som DIF og DGI gennemførte i 2004 er, at det på tværs af idrætsgrene, foreningsstørrelse og geografi anses som en udfordring i mange klubber at rekruttere flere ungdomsmedlemmer. Undersøgelser har vist, at selv om unges fravalg af idrætten til en vis grad er naturligt, da unge i teenageårene får andre interesser og flere forpligtelser (skole, fritidsjob o.l.), så er mange unge, som falder fra, fortsat interesseret i at dyrke idræt. De ønsker imidlertid at dyrke idræt på et mindre ambitiøst niveau end mange foreninger lægger op til. Der ligger derfor en stor opgave for klubberne i at skabe overensstemmelse mellem klubbens ungdomsarbejde og mange unges behov og ønsker om at vægte de sociale aktiviteter frem for konkurrencesvømningen. Det er denne udfordring, som Dansk Svømmeunion i de kommende år skal bruge kræfter på. Der skal arbejdes for at gøre svømning til en naturlig del af ungdommen, at skabe bedre sammenhæng mellem unges svømning og unges uddannelses- og arbejdsliv samt, at der gøres op med den generelle forestilling både blandt klubberne og unge om, at ungdomssvømning alene er et spørgsmål om at præstere og dygtiggøre sig med henblik på en voksenkarriere på et højt idrætsligt niveau. Udfordringerne Initiativerne skal igangsættes i samarbejde med DIF, udvalgte klubber og eventuelt kommuner og andre relevante samarbejdspartnere. De udfordringer, som der skal tages hånd om, er bl.a.: - De fysiske rammer: Skabe et værested for unge, der kombinerer det svømmemæssige med muligheden for at udfolde sig på andre områder (andre fritidsaktiviteter, socialt samvær, lektielæsning mv.) - Socialt idrætsmiljø: Skabe betingelser for at unge knytter bånd til svømmeidrætten, så de selv bliver kulturbærere og rollemodeller for næste generation af aktive. - Konkurrence- og stævneformer: Inden for udvalgte discipliner og udvalgte regioner kan der eksperimenteres med anderledes konkurrence- og stævneformer 5

6 - Samarbejde på tværs af idrætsgrene i lokalmiljøet: I bestræbelserne på at skabe stærke ungdomsmiljøer kan der samarbejdes på tværs af afdelinger i flerstrengede foreninger, eller der kan samarbejdes på tværs af naboklubber i lokalområdet - Andre klubformer: Inddrage unge i klublivet på nye måder, tilrettelægge aktiviteterne på nye måder - Nye trænings- og aktivitetsformer: Kystlivredning og konkurrencelivredning - Nye ungdomstræneruddannelser - Udbygge samarbejdet med ungdomsuddannelserne - Målrettet markedsføring af klubbernes tilbud til unge Dansk Svømmeunion skal i samarbejde med DIF etablere partnerskaber om initiativerne f.eks. Lokale- og Anlægsfonden, kommuner, ministerier, ungdomsorganisationer mv. og skal samtidig binde en formidlings- og evalueringsforpligtelse op på initiativerne. Målsætningen er, at DIF og Dansk Svømmeunion ved nogle målrettede indsatser ikke blot får skabt en ungdomstilgang til de involverede klubber, men også får skabt en stor opmærksomhed om initiativerne, som kan skabe en mere generel holdningsændring til, hvordan klubberne kan gribe ungdomsidrætten an. Voksne Dansk Svømmeunion vil arbejde for at synliggøre klubsvømningens kvaliteter over for den del af den voksne befolkning, som dyrker svømning uden for klubberne at motivere den fysisk inaktive voksne del af befolkningen til at dyrke svømning i klubberne at klubberne er i stand til at tilgodese de voksnes behov for fleksible svømmetilbud at der uddannes flere ledere, trænere og instruktører til at forestå motionssvømning for voksne at mastersstrukturen og konkurrencerne udbygges og udvikles i en række klubber i samarbejde med Dansk Svømmeunion, men også på nordisk plan At arbejde på at vinterbaderne bliver organiseret i klubber i Dansk Svømmeunion og at de nuværende vinterbader klubber melder sig ind i Dansk Svømmeunion. De årige udgør halvdelen af DIF s medlemsskare, og andelen har været støt stigende de seneste år. Der er dog fortsat mange voksne, der ikke gør brug af svømmeklubbernes tilbud enten fordi de foretrækker at dyrke svømning uden for klubberne (i svømmehallernes offentlige åbningstid), eller fordi de slet ikke dyrker svømning. I Dansk svømmeunions klubber er der knap medlemmer, der er over 25 år. Cirka 1/3 af den voksne befolkning i Danmark dyrker idræt i klubberne, knap 25 procent dyrker udelukkende idræt uden for foreningerne, og de resterende godt 40 procent af de voksne dyrker slet ikke idræt. Der er således et stort potentiale for medlemsrekruttering både blandt de aktive og de inaktive. De uorganiserede og selvorganiserede Mange voksne og især kvinder ( af Dansk Svømmeunions medlemsskare er af hunkøn, er af hankøn) dyrker en række idrætsgrene uden for foreningerne, fordi disse idrætsgrene er fleksible og nemme at gå til, og fordi der ikke er et umiddelbart behov for, at idrætsudfoldelsen sker i et mere organiseret regi. Det drejer sig f.eks. om idrætsgrene som cykling, svømning, motionsløb, bowling, og rulleskøjteløb. Endvidere 6

7 vælger mange voksne at dyrke styrketræning, aerobic mv. i private fitnesscentre, bl.a. på grund af centrenes fleksible åbningstider. I forhold til denne gruppe af uorganiserede idrætsaktive voksne skal Dansk Svømmeunion og klubberne dels sikre, at klubberne er bedre i stand til at tilgodese behovet for fleksible tilbud, dels arbejde mere målrettet med at synliggøre og udvikle de fordele, der ligger i at dyrke svømning i klubberne. Det drejer sig bl.a. om kvalitet i træning og instruktion, socialt fællesskab, konkurrence- og stævnetilbud, billige kontingenter mv. Dansk Svømmeunions regioner skal blandt andet via breddekonsulenterne arbejde med især de klubber, der har voksensvømning på programmet, arbejde for en styrkelse af fleksibiliteten og synliggørelsen. De inaktive Endelig er der den store del af den voksne befolkning, som slet ikke dyrker idræt og dermed heller ikke svømning, og hvor klubberne skal være bedre rustede til at tage imod voksne begyndere. En stor del af den inaktive del af befolkningen vil sandsynligvis i de kommende år være mere motiverede for at dyrke idræt på grund af oplysningsindsatser, som bl.a. det offentlige forventes at fortsætte med. Det vil i den forbindelse være vigtigt, at klubberne står klar til at modtage de ikke-motionsvante voksne (vandskræk for voksne) med kvalificeret instruktion, og at klubberne arbejder mere målrettet med at synliggøre deres tilbud i lokalområdet. Dansk Svømmeunion vil i den forbindelse samarbejde med DIF med hensyn til at udvikle og udbyde en ny motionslederuddannelse og nye motionskurser. Ældre Dansk Svømmeunion vil arbejde for at motivere ikke-motionsvante ældre til at dyrke svømning at motivere klubberne til at udvikle svømmeaktiviteter, så de er tilpasset ældre, således at ældre kan rummes og fastholdes i klublivet at kommunale støtteordninger er med til at motivere klubberne til at have idrætsaktiviteter for ældre på programmet at kvalificere trænere og instruktører i klubberne til at tage sig af den stadigt stigende andel af ældre, som ønsker at dyrke svømning at der gives bedre plads til de ældre i de eksisterende klubber, og at der om nødvendigt etableres flere tværgående ældreidrætsklubber at mulighederne for at bruge ældre som instruktører og ledere i klubberne udnyttes bedre (som livredningsdommere, officials mv.) at der etableres et centralt samarbejdsforum, der står for vidensopsamling, erfaringsudveksling og oplysningsindsatser om ældreidræt i samarbejde med DIF at der både nationalt og lokalt etableres samarbejder mellem svømmeidrætten og ældreorganisationer Der bliver flere ældre over 60 år i det danske samfund i de kommende år, og mange af de ældre ønsker sig en aktiv ældretilværelse fyldt med motion og fysisk aktivitet. Antallet af ældre, som i et eller andet omfang dyrker idræt, er steget eksplosivt i de seneste år, og alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte med uformindsket styrke. For DIF er det en hovedmålsætning, at idrætsforeningerne formår at opfange denne udvikling og får styrket de ældres deltagelse i det organiserede idrætsliv. Dette vil Dansk Svømmeunion gerne bakke op om. 7

8 Hovedparten af de ældre dyrker i dag motion uden for klubberne, men klublivet har i de seneste år fået bedre fat i de ældre, bl.a. fordi nogle klubber har udviklet en række tilbud til ældregruppen. Denne udvikling skal fastholdes og udbygges i de kommende år, og Dansk Svømmeunion vil i samarbejde med DIF fokusere på følgende områder: Idrætspolitisk interessevaretagelse Idrætspolitisk skal Dansk Svømmeunion og DIF bl.a. i samarbejde med de lokale idrætsråd arbejde for, at kommunerne bakker op om klubbernes øgede satsning på den ældre målgruppe. Dansk Svømmeunion mener, at de fleste ældre selv kan klare at finansiere et klubkontingent, og den kommunale støtte skal derfor fortsat være koncentreret om børn og unge. Imidlertid har klubberne brug for et incitament til at tage ældreudfordringerne op. De kommunale tilskudsordninger skal stimulere klubbernes muligheder for at satse på svømning for ældre. Dansk Svømmeunion skal støtte DIF i, at der på landsplan søges samarbejder med relevante partnere i bestræbelserne på at få især de ikke-motionsvante ældre gjort aktive. Der skal i den forbindelse også arbejdes for, at der etableres et centralt samarbejdsforum med repræsentanter fra idrætsorganisationer, ministerier, ældreorganisationer, forskere m.fl. Dette samarbejdsforum skal vidensopsamle og erfaringsudveksle om ældreidræt samt eventuelt stå for større informations- og oplysningsinitiativer på området. De forskellige ældre-målgrupper Uddannelsesområdet er et vigtigt element i bestræbelserne på at få flere ældre til at dyrke svømning i klubberne. Dansk Svømmeunion skal i samarbejde med DIF i de kommende år arbejde med at udvikle kurser og uddannelsesmaterialer for især ældreinstruktører. Også på lederområdet er der behov for kurser i, hvorledes idrætsaktiviteter for ikkemotionsvante ældre tilrettelægges. De ældre er i dag en meget uhomogen målgruppe, og det skal der naturligvis tages højde for i DIF s og Dansk Svømmeunions udvikling af instruktørkurser og aktivitetstilbud. Der er ældre, der har haft idrætsudøvelse som en naturlig del af hele deres liv, og hvor ældreidrætten er en naturlig fortsættelse af deres hidtidige idrætsudfoldelser måske blot på et lidt lavere blus. I den anden ende af spektret findes ældre, som ikke er motionsvante, og hvis primære motivation for at dyrke idræt er af sundhedsmæssig karakter. Svømningens karakter er meget relevant for ældre. Den tilgodeser den gruppe af ældre, der først og fremmest søger et socialt samvær og ikke har mulighed for at dyrke alt for fysisk krævende aktiviteter. Men den kan også tiltale den gruppe af ældre, som først og fremmest søger at få relativt fysisk krævende motion. Dansk Svømmeunions regioner og konsulenter skal derfor søge at få klubberne til at udnytte de mange styrker, svømning har, i forhold til mulige målgrupper inden for den ældre del af befolkningen. Samarbejde med ældreorganisationer Dansk Svømmeunion støtter, at DIF lokalt opmuntrer idrætsråd og klubber til at indgå samarbejder med ældreorganisationernes lokale afdelinger i bestræbelserne på at nå ud til målgruppen. Der skal endvidere lokalt tænkes i samarbejder med kulturelle foreninger og institutioner samt med kommunernes forebyggende sundhedsindsatser. Det er i den forbindelse vigtigt at se den ældre målgruppe som en gruppe af personer, der i endnu højere grad end de yngre medlemmer har behov for sociale og kulturelle aktiviteter i 8

9 tilknytning til deres idrætsudfoldelse. Fysiske rammer, som giver mulighed for dette, er derfor væsentlige. Endelig skal Dansk Svømmeunion arbejde målrettet med at få mobiliseret det frivillige lederpotentiale, der findes blandt den ældre del af befolkningen. Det er i mange år blevet påpeget, at de ældre kunne bidrage til at hjælpe klubberne med at dække deres store behov for frivillig arbejdskraft, samtidig med at de ældre selv kunne få opfyldt et eventuelt behov for socialt samvær samt øse ud af de erfaringer og kompetencer, de bl.a. har opbygget gennem deres arbejdsliv. De ældres lederressourcer er imidlertid endnu ikke blevet mobiliseret i foreningerne i et nævneværdigt omfang. Dansk Svømmeunion skal i samarbejde med DIF derfor afsætte ressourcer til et mindre antal pilotprojekter, der skal belyse barrierer og muligheder herved. Klubberne Danmarks Svømmeunion vil arbejde for at værne om og styrke den danske forenings- og klubmodel at hovedfundamentet i dansk svømning fortsat er klubber, der bygger på værdier som frivillighed, demokrati og forpligtende fællesskaber at den offentlige støtte til det almennyttige klubarbejde øges at udvikle svømmeidrætten således, at klubberne er fleksible og åbne over for ændringer af behov og forventninger i befolkningen at DIF s vedtægtsbestemte foreningsbegreb åbnes, således at Dansk Svømmeunion i højere grad formår at opfange nye organiseringsformer og udviklingstendenser at Dansk Svømmeunion og klubberne åbner deres uddannelses- og aktivitetstilbud for andre grupper, institutioner, enkeltindivider mv. end medlemsforeningerne at støtte klubberne i deres arbejde med at håndtere fremtidens udfordringer at udvikle og synliggøre de kompetencer og den særlige viden, som findes i klubberne at Dansk Svømmeunion bidrager med strategisk og organisatorisk udvikling af klubberne via konsulenterne Klubberne er DIF s og Dansk Svømmeunions fundament. DIF s medlemsforeninger med flere end frivillige ledere, trænere og hjælpere udgør krumtappen i dansk idrætsliv. Dansk Svømmeunion har 204 klubber. For Dansk Svømmeunion er klubberne en gruppe af mennesker, der uanset deres økonomiske, politiske, religiøse, etniske eller sociale forskelle samles om en fælles svømmemæssig interesse i et gensidigt forpligtende fællesskab båret af demokratiske principper, frivillighed og åbenhed. DIF stiller qua sit vedtægtsbestemte foreningsbegreb krav til sine medlemsforeninger krav, som bl.a. fordrer, at klubben skal være åben for alle, være demokratisk opbygget og have et klart idrætsligt formål. Omverdenens forventninger Dette foreningsbegreb skal Dansk Svømmeunion fortsat værne om og styrke ved at sikre klubberne ordentlige vilkår at fungere under. For Dansk Svømmeunion er - og skal fortsat først og fremmest være - en organisation for klubsvømningen. 9

10 Den traditionelle klub vil imidlertid i fremtiden stå over for en række udfordringer: Den yngre del af befolkningen er mere projektorienterede og ønsker mere fleksible rammer end den traditionelle klubstruktur, som kan være præget af en formel mødekultur, begrænsede åbningstider og en vægten af den daglige drift. Klubberne står i det hele taget med en forventning fra omverdenen om at skulle levere højere service, bedre faciliteter og redskaber samt højere kvalitet i aktiviteterne. Endelig må det forudses, at det offentliges krav til klubberne som modydelse for øgede offentlige tilskud vil stige, f.eks. i form af et ønske om, at klubberne tager sig af aktiviteter for særlige grupper i bestræbelserne på at fremme disse gruppers sundhedstilstand og/eller integrere dem socialt. Udviklingsområder Det er Dansk Svømmeunions opfattelse, at den danske foreningsmodel vil kunne imødekomme de øgede forventninger. Klubberne vil således i fremtiden fortsat virke på de vilkår, som vi kender i dag men for en række klubbers vedkommende vil det ske med en øget fokus på aktivitetsudvikling, kvalitet, resultater og service. Følgende områder må det forventes, at i hvert fald en række klubber vil tage til sig og udvikle med bistand fra DIF og Dansk Svømmeunion. Partnerskaber mellem klubber og kommuner om sundhedstiltag, integration, særlige handicapgrupper mv. Partnerskaber mellem klubber og private firmaer o.l. om f.eks. instruktion, træning og faciliteter Partnerskaber mellem to eller flere klubber om tværidrætslige aktivitetstilbud mv. Indførelse af ny teknologi med henblik på at give større fleksibilitet i idrætsudfoldelsen, lette turnerings- og stævnetilrettelæggelsen, skabe nye og anderledes uddannelsestilbud, lette administrationen mv. Styrke klubbens frivillige ressource ved bl.a. at udvikle kompetencer og viden Det vil imidlertid langt fra være alle klubber, der magter og/eller har lyst til at tage disse områder op. Hovedparten af Dansk Svømmeunions medlemsforeninger har i dag og vil fortsat have fokus på medlemmernes interesser og klubbens svømmemæssige formål og har ingen interesse i at igangsætte særlige sundhedstiltag, aktivere særlige grupper eller indgå i partnerskaber med det offentlige. Forskellige typer klubber Udfordringen for Dansk Svømmeunion vil blive at skulle hjælpe og varetage interesserne for vidt forskellige klubber. På den ene side de mange små og mellemstore klubber, som fortsat vil arbejde med udgangspunkt i frivillighed og medlemmernes snævre interesse for svømningen, som foreningen har på programmet. Og på den anden side et mindretal af typisk større flerstrengede klubber, som i stigende grad er interesserede i at udvide klubbens servicetilbud, involvere sig i sundhedsprojekter og andre særlige aktiviteter over for bestemte målgrupper samt indgå i partnerskaber med det offentlige og andre organisationer og institutioner. Dansk Svømmeunion skal i den forbindelse differentiere sine servicetilbud, således at det både bliver muligt at opfylde de store serviceklubbers, eliteklubbernes og de mindre mere traditionelle klubbers behov for støtte. Dansk Svømmeunion skal i samarbejde med DIF i den forbindelse gøre det klart over for kommunale myndigheder m.fl., at man kun kan forvente et tættere samarbejde om særlige opgaver med de klubber, der har lyst til og magter at påtage sig disse opgaver. Det 10

11 offentliges støtte til den lokale idræt må således ikke være baseret på en forventning om, at de lokale klubber påtager sig at løse særlige samfundsmæssige opgaver. Klubberne DIF har besluttet at tage sit vedtægtsbestemte foreningsbegreb op til revision. DIF og Dansk Svømmeunion skal således vurdere om det nuværende foreningsbegreb er så stramt, at det forhindrer DIF og specialforbundene i at opfange og udvikle nye organisationsformer og idrætstendenser og skader DIF s og specialforbundenes muligheder for at servicere befolkningens behov for idrætsudfoldelse. Dansk Svømmeunion skal under alle omstændigheder søge at udbyde sine aktivitets-, uddannelses- og andre servicetilbud til andre end medlemsforeningerne med henblik på at skabe indtægter og knytte disse grupper og enkeltindivider tættere til den organiserede idræt (eksempelvis åbent vand aktiviteter). Ledere og trænere Dansk Svømmeunion vil arbejde for at sikre de frivillige klubledere og trænere ordentlige vilkår at arbejde under at frivilligt klubarbejde gives højere status og mere anerkendelse i det danske samfund at ledere og trænere sikres relevante kursus- og uddannelsestilbud at der især rekrutteres flere unge og flere kvinder til at varetage træner- og lederhverv Den vigtigste ressource i DIF s 58 specialforbund og cirka medlemsklubber er de frivillige ledere, trænere og hjælpere. Der findes cirka bestyrelses- og udvalgsmedlemmer, trænere og instruktører og yderligere frivillige, som hjælper til på det ene eller andet område i det daglige arbejde i DIF s medlemsforeninger. Ressourcen af frivillige ledere i de 204 svømmeklubber er helt nødvendig for at klubberne kan fungere i deres dagligdag. Langt hovedparten af lederne og trænerne er frivillige, ulønnede mennesker, der i mange tilfælde end ikke får dækket de omkostninger, der er forbundet med klubarbejdet. Der er således tale om ildsjæle, der brænder for idræts- og klubarbejdet og især arbejdet med børn og unge, som optager en betydelig del af trænernes og ledernes tid. Undersøgelser viser, at det frivillige idrætsarbejde fortsat står endog meget stærkt i Danmark. Men selv om det er lykkedes idrætsklubberne at tiltrække flere frivillige i de seneste år, anser de frivillige selv rekruttering af frivillige til træner- og især lederposter som den største udfordring for idrætten. Hver anden idrætsleder mener, at det er blevet sværere at være frivillig klubleder inden for de seneste fem år, og at det især skyldes, at det er blevet sværere at hverve tilstrækkeligt mange nye frivillige ledere og trænere. Forklaringen herpå er sandsynligvis, at forventningerne til idrætsklubberne fra medlemmerne og det omgivende samfund er steget i de seneste år. Der er i dag en forventning om mere og bedre service og dermed også flere hænder til at løfte opgaverne. Det drejer sig om det rent idrætslige arbejde, hvor der f.eks. i dag er betydeligt flere trænere og instruktører til at tage sig af især børne- og ungdomsmedlemmerne end 11

12 tidligere. Det drejer sig også om det administrative arbejde i foreningerne, hvor der i dag stilles flere krav til de frivillige fra myndigheder, organisationer, sponsorer mv. om afrapporteringer og registreringer end tidligere. Styrke de frivilliges vilkår Dansk Svømmeunion ser som en væsentlig opgave at sikre, at den danske idrætsbevægelse fortsætter med at være den største folkelige bevægelse i Danmark. En forudsætning herfor er, at klubidrætten fortsat formår at tiltrække frivillige ledere og trænere. Dansk Svømmeunion vil derfor i samarbejde med DIF på en række forskellige områder fortsat arbejde for, at det gøres mere attraktivt at være frivillig leder eller træner. Det frivillige lederarbejde skal aflastes for unødvendige administrative byrder. Regler, sagsgange, krav om registreringer og afrapporteringer i kommuner og idrætsorganisationer skal forenkles. F.eks. bør der indføres en ensartet medlemsregistrering i kommuner og idrætsorganisationer. DIF og Dansk Svømmeunion skal i bestræbelserne på at lette de frivillige lederes administrative arbejde både presse på over for offentlige myndigheder, se egne regler og krav efter i sømmene samt indføre teknologiske løsninger og servicetilbud, der kan lette de frivillige lederes hverdag. Det skal endvidere gøres mere attraktivt at være frivillig træner eller leder. DIF og Dansk Svømmeunion vil her bl.a. påvirke myndigheder til at se nærmere på muligheden for at indføre særlige ordninger for frivillige, der kan bidrage til at fastholde og styrke danskernes engagement i klubarbejdet. F.eks. vil et begrænset skattefrit bundfradrag for børne- og ungdomstrænere betyde en markant styrkelse af det frivillige børne- og ungdomsarbejde. DIF og Dansk Svømmeunion vil også arbejde for, at idrættens leder- og træneruddannelser gives mere status i det danske samfund samt, at der i det hele taget skabes en større synlighed omkring og anerkendelse af det frivillige leder- og trænerarbejde. DIF og Dansk Svømmeunion vil ved hjælp af bl.a. kampagne- og informationsvirksomhed og samarbejde med idrætsråd, kommuner m.fl. søge at skabe denne synlighed og anerkendelse. Rekruttere flere unge og flere kvinder Rekruttering af flere unge og flere kvinder til leder- og trænerhverv er et indsatsområde. Andelen af især unge klubledere er faldet mærkbart i de seneste tyve år, og selv om andelen af såvel kvindelige klubtrænere som -ledere har været stigende, er der især en underrepræsentation af kvinder på leder- og trænerposter på de højeste niveauer inden for idrætsverdenen og også i Dansk Svømmeunion. Det er vigtigt at få flere unge og flere kvinder ind i lederarbejdet. Både unge og kvinderne har andre indgangsvinkler til arbejdet end de modne mænd og kan derfor tilføre klubberne ny inspiration, ny dynamik og nye måder at gribe klubarbejdet an på. Dansk Svømmeunion vil i samarbejde med DIF derfor give disse to områder en særlig opmærksomhed i de kommende år. Bl.a. skal barriererne for de unges og kvindernes involvering undersøges nærmere, lige som der skal udvikles målrettede initiativer over for hvert af de to problemområder. Den løbende uddannelse af trænere og ledere er et væsentligt element i Dansk Svømmeunions bestræbelser på at give de frivillige de nødvendige redskaber til at håndtere og udvikle det daglige foreningsarbejde. Dansk Svømmeunion skal derfor i 12

13 samarbejde med klubberne løbende udvikle og tilbyde uddannelser og kurser, der imødekommer ledernes og trænernes behov for at udvikle nye kompetencer. Dansk Svømmeunions samfundsmæssige ansvar: vand og sikkerhed Danmarks Svømmeunion vil arbejde for at forebygge og højne sundheden i den danske befolkning ved at fremme regelmæssig idræts- og motionsudøvelse blandt så mange danskere som muligt at klubberne bidrager til at styrke sammenhængskraften i det danske samfund ved at være åbne for alle - på tværs af sociale, religiøse, politiske, etniske og fysiske forskelle at der etableres indsatser for at få sårbare og idrætssvage grupper af befolkningen til at dyrke svømning at bistå klubberne i at integrere indvandrere og flygtninge i foreningslivet at bistå klubberne i at få vanskeligt stillede børn ind i foreningslivet at bistå klubberne i at arbejde med særlige indsatser over for overvægtige børn og unge at fremme integrationen af handicappede svømmere i klubberne og at sindslidende gives flere muligheder for at dyrke svømning at dansk svømning på både centralt og lokalt niveau indgår partnerskaber med offentlige myndigheder om de særlige indsatser over for sårbare og idrætssvage grupper at der arbejdes på en styrkelse af det forebyggende arbejde for at forhindre svømmeskader at der sættes fokus på sunde alkohol- og kostvaner i dansk svømning og på at forhindre vægtpineri og spiseforstyrrelser at der indføres rygeregler og/eller rygeforbud i klubber og svømmehaller arbejde for at forbedre danskernes svømmefærdigheder og viden om, hvordan man kan hjælpe sig selv og andre i forbindelse med ulykker ved vand. øge den brede befolknings kendskab til livredningsarbejdet blandt andet ved formidling af baderådene og Tryg på Stranden at mindst 50 % af alle danske børn og unge om fem år både skal kunne foretage selvredning og de grundlæggende elementer i livredning. at der gennemføres en svømmeduelighedsundersøgelse af danskerne sætte livredning og skolesvømning på dagsorden i den danske presse udvikle og afholde sikkerhedskurser og instruktøruddannelser inden for livredning. sikre oprettelsen af livredningsafdelinger i klubberne. Dansk Svømmeunion er en idrætsorganisation, hvis hovedformål er at fremme svømning fordi dét at dyrke svømning har en værdi i sig selv: Det er sjovt, det er udviklende, det er med til at skabe glæde og indhold i mange menneskers tilværelse. Dansk Svømmeunions formål er således ikke en organisation, hvis primære formål er at forbedre folkesundheden og den sociale sammenhængskraft i samfundet. Men det er Dansk Svømmeunions klare formål at arbejde for danskernes sikkerhed i forbindelse med vandsport. Det er vores primære samfundsmæssige ansvar. Der er mange positive sideeffekter af at dyrke svømning i klubberne og Dansk Svømmeunion er derfor fortsat indstillet på at bruge de sociale, sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige fordele, der er forbundet med svømning til at indgå i samarbejder med 13

14 offentlige myndigheder og andre partnere (som eksempelvis samarbejdet med TrygFonden) i bestræbelserne på at nå nogle højere samfundsmæssige mål. Udgangspunktet for dette samarbejde vil dog altid være, at det ikke må påbydes klubberne at bidrage til løsning af særlige samfundsmæssige indsatser. Klubberne skal selv vurdere, om de har lyst og kapacitet til at indgå i samarbejder med det offentlige om disse særlige samfundsmæssige indsatser. Forebyggelse På det generelle forebyggende plan skal Dansk Svømmeunion fortsat bidrage til sundhedstiltag, der sigter på at fremme motionsudøvelse. Idrættens positive indvirkning på den enkeltes helbred er dokumenteret i talrige undersøgelser og gør motion og idræt til et af de vigtigste elementer i bestræbelserne på at højne den danske folkesundhed. Dansk Svømmeunion skal i sundhedsoplysning og i det hele taget i den generelle samfundsdebat synliggøre svømningens mange sundhedsmæssige kvaliteter og bidrage til de løbende initiativer, som offentlige myndigheder sætter i værk for at få danskerne til at bevæge sig mere i hverdagen. Dansk Svømmeunion skal endvidere også bidrage til alment forebyggende aktiviteter, som sigter på at skabe sunde kost- og alkoholvaner i idrætten. Øge danskernes kendskab til livredning og selvredning. Endelig skal Dansk Svømmeunion bakke op om de bestræbelser, som offentlige myndigheder gør for at skabe røgfri miljøer i svømmehaller, idrætshaller mv. Dansk Svømmeunion er stærkt imod at der ryges i svømmehallernes forhaller og andre opholdssteder. Endvidere arbejder Dansk Svømmeunion for, at indtag af alkohol i forbindelse med Dansk Svømmeunions nationale mesterskaber ikke tillades. Idrættens betydning for sammenhængskraften i det danske samfund er den anden store positive sideeffekt af foreningsidrætten, som Dansk Svømmeunion skal bidrage med på det generelt forebyggende plan. Foreningsidrættens ambition om at ville rumme alle og skabe gensidigt forpligtende fællesskaber på tværs af sociale, køns-, etniske, fysiske, politiske eller religiøse forskelle er meget væsentlig for det danske samfund i en tid, hvor det bliver sværere og sværere at samle folk på tværs af deres umiddelbare egeninteresser. Dansk Svømmeunion skal derfor holde fast i princippet om, at klubberne skal være åbne for alle og løbende holde øje med, at foreningsidrætten ikke bevæger sig over i en mere inklusiv og lukket retning. Dansk Svømmeunion skal i samarbejde med DIF løbende synliggøre foreningsidrættens samfundsmæssige kvaliteter på dette område og deltage i den offentlige debat om, hvorledes klublivet og svømningen kan bidrage til at styrke sammenhængskraften i det danske samfund. Indsatser over for særlige målgrupper Én ting er det generelle forebyggende arbejde, hvor idrætten bidrager til samfundet ud fra sine egne forudsætninger. Noget andet er de indsatser af mere reparerende karakter, hvor offentlige myndigheder beder idrætten om at bidrage til konkrete løsninger på opståede problemer eller skævheder i samfundet. Der er her typisk tale om tungere opgaver, som man ikke kan forvente, at det frivillige foreningsliv uden videre er i stand til at varetage. Det er Dansk Svømmeunions grundholdning, at klubber skal bidrage til løsning af sådanne opgaver i det omfang, som klubben selv ønsker (og magter) at gøre det. Undersøgelser viser, at hovedparten af de danske klubber først og fremmest er optaget af og prioriterer medlemmernes egne ønsker og behov, og at løsning af (lokal)samfundsopgaver kun figurerer som en høj prioritet blandt knap 1/10 af idrætsforeningerne. Det er imidlertid trods alt 1500 foreninger, der erklærer sig villige til at prioritere samfundsmæssige indsatser 14

15 højt, og da der typisk er tale om store ofte flerstrengede ressourcestærke foreninger, er det oplagt, at Dansk Svømmeunion og DIF i sin rolle som formidler af samarbejder mellem offentlige myndigheder og klubber arbejder målrettet med at bistå denne gruppe af foreninger. Målgrupperne for DIF s og Dansk Svømmeunions interesserede foreningers særlige indsatser er: - Indvandrere og flygtninge (i samarbejde med DIF) - Overvægtige børn og unge (i samarbejde med DIF) - Vanskeligt stillede børn (i samarbejde med DIF) - Handicappede (i samarbejde med DIF og Dansk Handicap Idræts-Forbund) - Sindslidende (i samarbejde med DIF) - Sikkerhed i forbindelse med vandsport (i samarbejde med TrygFonden, Dansk Svømmebads teknisk forening, Halinspektørforeningen, Forbundet af offentlige ansatte, Rådet for større Badesikkerhed) Elitesvømning Dansk Svømmeunion vil arbejde for at elitesvømning udøves på et socialt, samfundsmæssigt og etisk forsvarligt grundlag at dansk elitesvømning har et højt internationalt niveau at elitesvømmere og talenter har optimale vilkår, og at talentudviklingen styrkes ved bl.a. at bistå klubberne med en langsigtet udvikling af talent- og elitearbejdet at styrke de aktive elitesvømmeres indflydelse på elitesvømningens udvikling at elitesvømmere er bevidste om deres rolle som forbilleder for børn og unge at støtte og bistå klubberne med at skabe sammenhæng og helhed i deres elitetalent- og breddearbejde at kommuner, sponsorer, medier m.fl. opmuntres til også at prioritere svømning end de umiddelbart mest synlige og mest kommercielt interessante at et tæt samarbejde med Team Danmark sikrer de nødvendige ressourcer og kompetencer til at udvikle dansk elitesvømning at varetage interesserne for alle discipliners elite - for både de discipliner, der modtager og ikke modtager Team Danmark-støtte at sikre, at særligt elitesvømning for børn foregår på et forsvarligt grundlag at sikre, at trænere og ledere er uddannelsesmæssigt rustede til at håndtere udfordringerne inden for elitesvømning og talentudvikling at sikre fortsat opbakning blandt offentlige myndigheder og i befolkningen til, at støtte til udvikling af dansk elitesvømning prioriteres højt at elitesvømning i Danmark dyrkes uden brug af doping Elitesvømning er et kerneområde i Dansk Svømmeunions virke, og vil arbejde for samfundets fortsatte anerkendelse af og opbakning til elitesvømning. Dette skal ske i et nært samarbejde med Team Danmark og klubberne. Optimale eliteidrætsvilkår giver det enkelte talent mulighed for at fordybe sig og forfølge sine drømme om at nå helt til tops i en stadig skrappere international konkurrence. Optimale eliteidrætsvilkår giver også den brede danske befolkning mulighed for at samles om og begejstres af sublime danske 15

16 svømmepræstationer. Endelig giver optimale eliteidrætsvilkår mulighed for at udbrede interessen for elitesvømning og give børn og unge lyst til og mod på at afprøve sig selv og for at opnå kompetencer, der kan anvendes senere i livet. Tæt samarbejde med Team Danmark Dansk Svømmeunion arbejder derfor løbende arbejde for, at de lovgivningsmæssige rammer for dansk elitesvømning er så optimale som muligt. Den danske lov om eliteidræt blev revideret i juni 2004, og Dansk Svømmeunion bakker op om den nye lovs principper, hvor der bl.a. er lagt vægt på, at: - eliteidrætsinstitutionen Team Danmark er det armlængdeorgan, der skal servicere eliteudøvere og forbund og prioritere elitestøtten - eliteidræt skal udøves på et samfundsmæssigt forsvarligt grundlag, hvilket bl.a. indebærer, at Team Danmark skal sikre de aktives uddannelses- og erhvervsmuligheder - der skal være et tæt samarbejde mellem DIF og Team Danmark på en række områder for at sikre de nødvendige ressourcer og kompetencer til at udvikle dansk eliteidræt - der skal være et øget fokus på talentudviklingen og et tættere samarbejde med kommunerne - at der skal udarbejdes en etisk kodeks for dansk eliteidræt og dansk elitesvømning Dansk Svømmeunion vil udover de nuværende samarbejdsområder (topprogrammet) søge et meget tæt samarbejde med Team Danmark på områder som træner- og lederuddannelse, samarbejde med kommuner, markedsføring, kommunikation, analysevirksomhed, udarbejdelse af fælles etisk kodeks og etablering af nationale idrætsanlæg. Det er Dansk Svømmeunions klare målsætning, at et tæt samarbejde med Team Danmark også på disse områder vil kunne tilføre elitesvømning øgede ressourcer, øget viden og en bedre sammenhæng med den fødekæde, som er afgørende for, at der kan udvikles topudøvere i fremtiden. Støtten fra Team Danmark Det er Team Danmark, der har opgaven at træffe beslutning om, hvilke forbund og udøvere, der skal tilgodeses med Team Danmark-støtte. PT. modtager udelukkende disciplinen svømning fra Team Danmark. Der skal arbejdes på at fastholde og udvikle samarbejdet. Den løbende prioritering af Team Danmarks støttemidler har imidlertid konsekvenser for de øvrige discipliners elitearbejde, og Dansk Svømmeunion ser det derfor som en opgave i samarbejde med klubberne og sektionerne at hjælpe andre udvalgte discipliner i Dansk Svømmeunion med at komme i gang med nogle grundlæggende indsatser, som på længere sigt kan bidrage til at kvalificere disciplinerne til at modtage Team Danmark-støtte igen. Dansk Svømmeunion vil således stille rådgivning til rådighed med henblik på at få disciplinerne til at prioritere nogle langsigtede udviklingsindsatser. Dansk Svømmeunion skal dels varetage helhedens interesser, dels forsøge at bistå de enkelte discipliner, der har behov for hjælp. På eliteområdet indebærer det, at Dansk Svømmeunions ledelse i en konstruktiv ånd vil yde med- og modspil til disciplinerne. Det skal imidlertid understreges, at Dansk Svømmeunion i sin varetagelse af disciplinernes eliteinteresser altid vil respektere eliteidrætslovens bestemmelser og 16

17 intentioner og altid vurdere, om varetagelsen af enkelte discipliners eliteinteresser er i overensstemmelse med helhedens interesser. Talentarbejdet En velfungerende talentudvikling er af afgørende betydning for, at dansk elitesvømning også i fremtiden formår at markere sig internationalt. Dansk Svømmeunion bakker derfor op om elitelovgivningens intentioner om at styrke talentudviklingen og vil bidrage hertil ved bl.a. at sikre kvalitet i træner- og lederuddannelser og i samarbejde med Team Danmark styrke samarbejdet med kommunerne. En generel linie i Dansk Svømmeunions elitepolitik er, at der ikke skal vindes medaljer for enhver pris. Dansk Svømmeunion vil i hele sit virke på området lægge vægt på, at talentog elitearbejdet skal fremelske hele mennesker, og særligt på børneområdet skal man være meget opmærksom på, om en for tidlig specialisering skader barnets udvikling både som menneske og som idrætsudøver. Dansk Svømmeunion finder det også væsentligt, at elitesvømmere føler sig forpligtede over for det system, der har støttet dem i deres udviklingsår, og at elitesvømmerne motiveres til at tage deres rolle som forbilleder for børn og unge alvorligt. Elitesvømning er i de senere år blevet mere og mere afhængig af Team Danmarks målrettede støtte. Der er imidlertid behov for en øget indsats over for medier og sponsorer, der ikke har øjnene åbne over for dansk svømning. Dansk Svømmeunion vil derfor løbende arbejde for, at kommuner, sponsorer og medier bliver opmærksomme på de kvaliteter, som dansk elitesvømning besidder. Anti-Doping Dansk Svømmeunion vil arbejde for: en effektiv og målrettet dopingkontrol med vægt på uanmeldte tests inden for både elite- og motionsidrætten en forebyggende sanktionspolitik, som er ens for alle idrætsgrene, og som samtidig bygger på, at idrætsudøverne skal have retssikre forhold en målrettet oplysningsindsats over for vores svømmere at WADA s fælles regelsæt implementeres og efterleves over alt i verden og inden for alle idrætsgrene at markere dansk svømning internationalt som et foregangsland inden for dopingbekæmpelsen at have et godt og effektivt samarbejde med Anti-Doping Danmark og andre idrætsorganisationer om forskning, oplysning, holdningsbearbejdning og dopingkontrol at få offentlige myndigheder til at arbejde målrettet med at sætte ind over for handelen med forbudte dopingstoffer at forenkle WADA s forbudsliste med det formål at styrke kampen mod de hårde stoffer at dopingbekæmpelsen nationalt og internationalt er i stand til at imødegå fremtidige udfordringer såsom gendoping Brug af dopingmidler er ifølge Dansk Svømmeunions regler forbudt, fordi: 17

18 1) Doping er snyd, da doping krænker de regler, der er sat op for at beskytte konkurrenceidrættens væsentligste attraktionsmoment: Den gennemskuelige konkurrence, hvor intet er givet på forhånd 2) Mange dopingstoffer kan være særdeles sundhedsfarlige at bruge. Af samme grund er der i Danmark en lovgivning, som gør det strafbart at besidde, forhandle og distribuere disse stoffer. 3) Mange børn og unge er tiltrukket af konkurrenceidræt og har eliteudøvere som forbilleder. Det er derfor vigtigt at sende et klart signal til børn og unge om, at svømmepræstationer opnået ved hjælp af brug af dopingstoffer ikke tolereres. Indsatserne Dansk Svømmeunion opfylder de internationale organisationers krav om, at svømmere, der ligger blandt de første 50 på verdensranglisten udfylder out-of-competition skemaer. Disse skemaer sendes også til Anti-Doping Danmark. Dansk Svømmeunion administrerer førnævnte skemaer for svømmerne efter indsendelse. I takt med at de øvrige discipliner (synkro, udspring, vandpolo, konkurrencelivredning) udvikler sig skal der etableres interne retningslinjer for out-of-competition testning for disse. Dansk Svømmeunion formidler al information og oplysningsmateriale videre ud til svømmerne og aftaler årligt indsatsen sammen med ADD. DIF s antidopingpolitik hviler på tre lige højt prioriterede hovedhjørnestene: Kontrol, sanktioner og oplysning. Dansk Svømmeunion bakker op om DIF s politik på kontrolområdet hvilket er, at dopingkontrollerne fortrinsvis skal tages uanmeldt uden for konkurrence. DIF s sanktionspolitik bygger på WADA s regelsæt, hvilket indebærer, at en førstegangs overtrædelse for brug af de hårdere stoffer typisk giver to års karantæne fra al idræt under DIF, men med mulighed for strafnedsættelse, hvis der er særlige formildende forhold, der gør sig gældende. DIF s sanktionspolitik bygger derudover på, at idrætsudøverne skal have retssikre forhold, og DIF har af samme grund opbygget en antidopingstruktur, hvor kontrolmyndighed (Anti Doping Danmark), anklagemyndighed (DIF s dopingudvalg) og domsinstanser (DIF s dopingnævn som første instans og DIF s appeludvalg/den internationale sportsdomstol CAS som anden instans) er adskilt fra hinanden. Dansk Svømmeunion har tiltrådt WADAs regelsæt via tre instanser: DIF, ILS (det internationale livrednings forbund) samt FINA (det internationale svømmeforbund) Internationale opgaver Dansk Svømmeunion vil arbejde for at der værnes om de grundlæggende sportslige principper i international svømning at åbenheden og gennemsigtigheden øges i de internationale forbund at de internationale forbund bevarer kontrollen over idrætsbegivenhederne over for eksterne interesser at de aktive beskyttes mod den fysiske og psykiske nedslidning, som sammentrængte kalendere kan føre med sig at de nationale olympiske komiteers indflydelsesmuligheder og rettigheder i olympisk sammenhæng fastholdes at demokratiet i IOC styrkes 18

19 at idræt for alle -tankegangen og kendskabet til den danske demokratiske, frivillige foreningsmodel udbredes internationalt at dansk svømning søger inspiration i udlandet i bestræbelserne på at udvikle både vores elite og breddesvømning at idrætten sikres en stærkere rolle i EU at hævde princippet om idrættens selvstændighed at styrke Dansk Svømmeunions internationale indflydelse Internationaliseringen af det danske samfund har ikke mindst påvirket idrætten. Idrættens grundlæggende internationale karakter har betydet, at idrætten i særlig grad har oplevet de seneste års internationaliseringsbølge. Dansk idræt og herunder især dansk eliteidræt er i dag mere end nogensinde afhængig af, hvad der sker ude i den store internationale idrætsverden. Det er derfor også vigtigere end nogensinde, at dansk svømning søger og har indflydelse på og er med til at præge idrætspolitikken internationalt. Behovet for regulering International elitesvømning har i de seneste år undergået en markant professionalisering og kommercialisering. Der eksisterer i dag tre grupper af aktører, som dominerer international idrætspolitik herunder svømning, og hvor det er væsentligt, at Danmark søger indflydelse. De internationale specialforbund (LEN, FINA, ILS, ILSE) I de internationale specialforbund, som har jurisdiktionen over de enkelte idrætsgrene, skal Dansk Svømmeunion løbende arbejde for, at de internationale organisationer lever op til deres forpligtelse til at se idrætsgrenens udviklingsmuligheder i et langsigtet helhedsperspektiv. Det indebærer bl.a., at Dansk Svømmeunion skal arbejde for, at de internationale forbund ikke blot varetager interesser for de få, pengestærke nationer, klubber eller udøvere, men også står for en fordeling af ressourcer, der fremmer idrætsgrenens udvikling på verdensplan. Det indebærer også, at Dansk Svømmeunion skal arbejde for, at de internationale forbund har åbne og gennemsigtige forhold i de internationale beslutningsorganer, og at man styrer efter rimelighedsprincipper med retssikre forhold for udøverne. IOC og EOC Dansk Svømmeunions interesser varetages af DIF, der ligeledes arbejder med at søge at ovennævnte principper implementeres i IOC, der som arrangør af de olympiske lege besidder en vis kompetence over for de internationale specialforbund. DIF skal via sit medlemskab af EOC, via sine løbende kontakter til IOC samt via det danske medlem af IOC endvidere arbejde for, at de nationale olympiske komiteers demokratiske indflydelsesmuligheder og rettigheder i olympisk sammenhæng fastholdes, og at IOC udvikler sig til et samlende verdensorgan for alle idrætter. EU Dansk Svømmeunions interesser varetages af DIF. Uden for idrættens egen organisatoriske struktur har EU i de seneste år udviklet sig til at blive den tredje hovedaktør inden for international idrætspolitik. EU er det eneste internationale statslige organ, som i medfør af EU-samarbejdets regler om fri bevægelighed har jurisdiktion til at gribe ind over for økonomisk betingede forhold inden for idrættens verden. EU er og vil i 19

20 de kommende år være skueplads for vigtige drøftelser og beslutninger om politiske emner, der er væsentlige for idrætten, f.eks. på spilleområdet og tv-rettighedsområdet. DIF har i de kommende år valgt at prioritere arbejdet med at påvirke beslutningerne i EU-regi højt. DIF skal endvidere generelt arbejde for, at idrætten sikres en stærkere rolle i EU bl.a. med høringsret for idrætten ved relevante lovforslag og ved bedre støttemuligheder i EUsystemet til idrætsprojekter, herunder en bedre udnyttelse af de eksisterende muligheder for idrætten. Idræt og politik DIF vil arbejde for både i forhold til EU- og FN-systemet at idrætten ikke bliver indblandet i uvedkommende politiske dagsordener. Idræt og politik kan ikke i alle sager holdes adskilt, og DIF anerkender derfor også, at idrætten skal være parat til at indgå som en del af et enigt verdenssamfunds samlede sanktioner mod lande, som groft har forbrudt sig mod almindeligt anerkendte mellemstatslige aftaler og menneskerettighedsprincipper. Men regeringer kan ikke forvente, at idrætten vil lade sig bruge i sammenhænge, hvor der enten ikke er et enigt verdenssamfund bag sanktionerne, eller hvor verdenssamfundet ikke ønsker at bruge hele det økonomiske spektrum af sanktionsmidler, men blot ønsker at bruge en idrætsboykot som et isoleret og dermed for samfundet omkostningsfrit sanktionsmiddel over for enkelte nationer. Danmarks indflydelse For at kunne opnå ovenstående idrætspolitiske mål skal DIF og Dansk Svømmeunion styrke dansk idræts indflydelse i de internationale fora, hvor de vigtigste idrætspolitiske beslutninger tages. DIF og Dansk Svømmeunion skal derfor fortsætte indsatsen for at få flere internationale lederposter dels ved at afsætte ressourcer til uddannelse, lobbyvirksomhed mv., dels ved at indgå i strategiske alliancer med andre lande. Dansk Svømmeunion har på dette område et strategisk samarbejde med de øvrige nordiske lande i Nordisk Svømmeforbund. I Nordisk Svømmeforbund aftales strategisk, hvordan der kan opnås indflydelse i både det europæiske og internationale svømmeforbund. Dansk Svømmeunion vil endvidere samarbejde med blandt andre Idrætsfonden om at intensivere arbejdet med at trække større svømmebegivenheder og kongresser til Danmark. Dansk Svømmeunion skal imidlertid ikke kun søge at påvirke internationale organisationer i en retning, som er i overensstemmelse med dét, vi tror på i Danmark. Det er også vigtigt, at dansk svømning er åben over for at få inspiration fra udlandet. Dansk Svømmeunion skal derfor løbende holde sig ajour med udviklingen i en række lande med henblik på at blive inspireret af disse landes måde at gribe tingene an på. Miljø og fysisk planlægning Dansk Svømmeunion vil arbejde for at etablere et klubnetværk med henblik på erfaringsudveksling og drøftelse af konkrete anlægs cases at øge klubbernes adgangsmuligheder i samtlige bassiner og svømmehaller 20