Overordnede målsætninger er dels rammer for det samlede arbejde, dels langsigtede mål.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overordnede målsætninger er dels rammer for det samlede arbejde, dels langsigtede mål."

Transkript

1 Handlingsplan for Schweissudvalget Schweissudvalgets handlingsplan skal ses som et arbejdsredskab for udvalget, hvor udvalget finder sit grundlag for prioriteringer. Handlingsplanen er inddelt i tre områder; Overordnede målsætninger, mere konkrete målsætninger, og aktiviteter, som sikrer mål opfyldelsen. Overordnede målsætninger er dels rammer for det samlede arbejde, dels langsigtede mål. Konkrete målsætninger, er mål som kan nås inden for en kortere tidsramme samt være rammen for afgrænsede grupper og/eller opgaver. Aktiviteterne er de konkrete handlinger som udføres af såvel hundeførere, koordinatorer, udvalg og sekretariat i fælles bestræbelse på at nå de opstillede mål. Handlingsplanen er udviklet i et samarbejde mellem koordinatorer og udvalg på mødet den 20.aug Koordinatorerne har efterfølgende haft udkast til handlingsplan i høring, hvorefter kommentarer fra koordinatorerne er tilgået udvalget og indarbejdet i handlingsplanen. Det er udvalgets forventning, at handlingsplanen gennemgås med hundeførerne ved det årlige møde med dem, og at handlingsplanen bliver et dynamisk arbejdsredskab som i samarbejde med koordinatorerne løbende justeres i forhold til tidens behov. Overordnede målsætninger Sikre et godt samarbejde og gode arbejdsforhold i alle led i schweissarbejdet. Gode samarbejdsrelationer og gode arbejdsforhold er ikke en selvfølge, men noget som der hele tiden skal arbejdes med og værnes om. Det gælder blandt hundeførerne, blandt koordinatorerne, i sekretariatet og i udvalget. Der skal løbende arbejdes med at fastholde og udvikle samarbejdet mellem hundefører, koordinatorer, udvalg og sekretariat. Godt samarbejde og gode arbejdsforhold gælder sandelig også i forhold til myndigheder og andre samarbejdspartnere. Her er det væsentligt for at kunne lykkes med schweissarbejdet, at alliancerne er i orden, at der er troværdighed og ærlighed i relationerne, således at schweissarbejdet kan foregå i gode og stabile netværker. Et område som trænger sig på, er trafikeftersøgninger, hvor der er behov for et udvidet samarbejde i forhold til de myndigheder og aktører, som er centrale for at opnå gode resultater i forbindelse med påkørsler m.v. Det er overordentligt vigtigt for personer, som kommer ud for at være så uheldige at påkøre et dyr, at de også ved, at der professionelt bliver taget hånd om det nødstedte dyr. Det er et ry som kendetegner schweisshundeførerne i dag. Forskning og fagligheden. 1

2 I dag er den viden, som schweissarbejdet i vid udstrækning er baseret på, erfaringer fra den enkelte hundefører, der videregiver sin viden til nye hundeførere. Det er i mange henseender en rigtig god måde at få viderebragt viden på. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt, idet der kan være mange forhold som ikke bliver vurderet i et overordnet perspektiv, ligesom der heller ikke vil foregå systematisk sammenligning mellem flere identiske forhold. Det er derfor nødvendigt, for at sikre en forsat professionalisering af schweissarbejdet, at der afsættes midler til forskning inden for området. Det kan f.eks dreje sig om viden i forhold til duft og færtforhold. Schweissudvalget bør hele tiden være opmærksom på mulige emner, der bør gøres til genstand for yderlig undersøgelse og være indstillet på at understøtte arbejdet med at søge midler til forskningen. Uddannelse og faglig udvikling Dygtige schweisshundefører fås kun, når der sikres uddannelse af høj kvalitet. Dette gælder både for den uddannelse som gives inden hundeføreren indstilles til optagelse i registret og for den efteruddannelse, der skal tilbydes hundeførere i registret. Efteruddannelsen skal underbygge schweisshundeførernes behov for kompetencer i forhold til de mange udfordringer, de møder i schweissarbejdet. Det kan være viden om faglige emner eller indsigt i, hvordan man som hundefører kan møde medierne og formidle sit budskab. Det optimale vil være, at der er skabes sammenhæng mellem forskning og uddannelse. Forstået på den måde, at når schweisshundeførerne modtager undervisning, vil der naturligt genereres spørgsmål, spørgsmål som kan være emner, der fortjener en grundig granskning og derfor bør indgå i forskningen. Ligesom at forskningsresultater og ny viden kan formidles til schweisshundeførerne gennem uddannelsestilbud. Internationalt samarbejde Det danske schweisshundearbejde er forbilledligt i mange henseender. Mange andre lande vil kunne nyde god gavn af de danske erfaringer med opbygning af et schweissregister. Også danske hundeførere kan høste værdifuld viden og erfaring ved at få tilført viden og erfaringer fra andre lande. I dag er de fleste internationale relationer baseret på enkeltpersoner. Dette bør udvikles og systematiseres, så langt mere erfaringsudveksling og forskning kan forgå i et internationalt samarbejde. Til det internationale samarbejde hører også det arbejde som foregår i EU-regi samt i de direktiver og forordninger, der har betydning for schweissarbejdet. Det er vigtigt, at udvalget er godt orienteret om nye tiltag, der vil påvirke området, ligesom det er væsentligt, at udvalget kan påvirke politiske initiativer således, at der er den fornødne opmærksomhed på schweissarbejdet. Udvalgets kompetencer og sammensætning Et velfungerende Schweissudvalg er afhængig af, at de repræsentanter, som sidder i udvalget, også repræsenterer de områder for viden og interesser som er relevante i forhold til, at udvalget kan matche 2

3 den omverden, som det er en del af. Udvalget bør arbejde for at have mulighed for at kunne indstille til udvidelse eller indskrænkning af udvalgets sammensætning i forhold til de udfordringer, som udvalget aktuelt står overfor at skulle løse. Det er samtidigt særdeles vigtigt, at udvalget har kontinuitet og stabilitet, og derfor må udvidelse eller indskrænkninger udelukkende foregå ud fra langsigtede perspektiver. Konkrete målsætninger Samarbejde og arbejdsforhold Samarbejde og arbejdsforhold er væsentlige temaer i hele schweissarbejdet. Med til dette tema hører også begrebet korpsånd, da det i mange sammenhænge er korpsånden, der er det kit, som får schweissarbejdet til at udvikles. Korpsånd er et begreb, der muligvis har lige så mange betydninger, som der er individer, idet begrebet bliver fortolket ind i den virkelighed, som den enkelte står midt i. Det gør det så meget mere betydningsfuldt og interessant at arbejde med. For at man kan tale om, at der eksisterer en korpsånd, må der være et fællesskab tilstede. Fællesskabet består i denne kontekst bl.a. af etiske retningslinjer eller adfærdskodex, noget er nedskrevet, andet eksisterer som kollektiv viden. Udfordringen for korpset vil til stadighed være at sikre, at denne ånd lever godt. Det gør den bl.a. gennem erkendelse af, at schweisshundeførerne er noget særligt. Det at være noget særligt forpligtiger samtidig, for når man er noget særligt, skal der være overskud til at rumme mange mulige udfordringer. Det er således vigtigt, at der arbejdes med den psykologi, der ligger i at være noget særligt og kunne håndtere dette, så schweisshundeførerne til enhver tid fremstår som noget positivt særligt og dermed bevarer korpsånden. Arbejdsforholdene inkluderer begreber som sikkerhed. Sikkerhed forstået helt konkret som sikkerhed i udførelsen af schweissarbejdet. Sikring af at hundeførerne har personlige værnemidler som beklædning og andet udstyr. Hunden er schweisshundeførerens vigtigste samarbejdspartner, og det er ligeså vigtigt, at hunden er godt sikret. Hertil kommer også spørgsmålet om forsikringer. Der kan ikke være tvivl om, at Schweissudvalget og i sidste ende Naturstyrelsen har arbejdsgiverforpligtigelsen i forhold til schweisshundeførerne. Ekvipagen må vurderes i en helhed, og der skal arbejdes for, at de forsikringer som tegnes modsvarer den værdi, som også en schweisshund repræsenterer. Schweisshundeførerne udfører frivilligt ulønnet arbejde, som består i at hjælpe nødstedte dyr. Schweissudvalgets holdning er, at mennesker som udfører denne indsats ikke påføres udgifter i forbindelse med udførelse af deres arbejde. Det er udvalgets klare holdning, at dette arbejde fortsat bør være frivilligt og ulønnet, ingen skal kunne købes til engagement schweissarbejdet skal være attraktivt gennem sammenholdet, muligheder for udvikling og glæden ved at arbejde med sin hund. Trafikeftersøgninger Et presserende tema for mange hundeførere er det stærkt stigende antal trafikeftersøgninger. Nogle oplever, at opgaverne ikke modsvarer det høje niveau, som ellers kendetegner schweisseftersøgninger. En væsentlig kilde til frustration skal findes i omfanget af trafikeftersøgninger. Schweissudvalget må iværksætte et undersøgelsesarbejde, hvor opgaverne i forbindelse med trafikeftersøgninger kortlægges, og hvor der efterfølgende arbejdes med løsningsmuligheder med henblik på at afhjælpe de udfordringer, som kortlægningen viser. Analyse af kortlægningen må munde ud i en prioritering af udfordringer, således at de 3

4 registrerede hundeførere ikke overbelastes af trafikeftersøgninger, men samtidig skal det sikres, at den professionalisme som omgiver trafikeftersøgninger ikke sættes over styr. Schweissudvalget må iværksætte et samarbejde med relevante samarbejdspartnere som har interesse i at forbedre forholdene i forbindelse med påkørsler i trafikken (læs også, minimere antallet af påkørsler). Faglighed, kvalitet og synlighed En af Schweissudvalgets væsentligste opgaver er at sikre mulighederne for fortsat udvikling af det høje kvalitetsniveau, som schweisshundeførerne repræsenterer samt at sikre legitimiteten blandt såvel jægere som samfundet i almindelighed. Der er flere veje til at opnå dette. Udviklingen af kvaliteten kan ske gennem uddannelse, hvor der til stadighed sættes fokus på, at schweisshundeførernes kompetencer matcher de behov for egenskaber, som møder hundeførerne i deres arbejde. Det kan være faglig viden, sociale kompetencer i form af øget viden om reaktioner i tilspidsede situationer eller i omgang med medier, som der viser sig et øget behov for. Schweissudvalget arbejder med at kvalificere uddannelsen af nye schweisshundeførere samt sikre, at der er tilbud om relevant efteruddannelse til hundeførerne som allerede er i registret. Et andet sted at sikre kvalitet i arbejde er gennem møder med koordinatorer og hundeførere. Her kan aktuelle emner og problemstillinger drøftes, ligesom dette fora kan anvendes ved formidling af faglig viden. Faglighed og kvalitet i schweissarbejdet hænger også sammen med de enkelte hundeførers erfaringer. I den forbindelse er det vigtigt, at der er tilstrækkelige eftersøgninger til, at hundeføreren opnår og bevarer erfaringer på højt niveau. Det er en målsætning at få flere hundeførere i registret, og når der bliver flere til at løse opgaverne, vil der blive plads til en øget aktivitet. Schweissudvalget bør arbejde med at øge kendskabet til schweisshundeførernes kompetencer, således at jægerne i langt højere grad tilkalder en schweisshundefører, når dyret ikke ligger forendt efter skuddet. Schweissudvalget kan overveje visse former for specialiseringer blandt hundefører med særlig viden og erfaring fx i forhold til de enkelte efteresøgningsopgaver (våbentype og vildtarter). Der kan evt. arbejdes med at samle et korps af jægere i samarbejde med jagtforeningerne i Danmarks Jægerforbund. Det kan være jægere med hunde som er trænet til at gå spor. Disse jægere kan rekvireres ved trafikeftersøgninger og foretage de første sonderinger, eventuelt løse opgaven eller konstatere, at her er der brug for en legitimeret schweisshundefører. Et korps af kompetente jægere kan afhjælpe noget af presset som en del schweisshundeførere oplever p.g.a. det høje antal trafikeftersøgninger. En central vej til øget opmærksomhed er gennem information og synlighed i medierne. En opmærksomhed der kan være med til at øge kendskabet til og anerkendelse af schweisshundeførernes arbejde i offentligheden. Aktiviteter Schweissudvalget vil indenfor rammerne af de overordnede og konkrete målsætning arbejde med følgende aktiviteter. En del af handlingsplanen vil være at udvalget som minimum en gang årligt giver status på arbejdet med aktiviteterne. Det foreslås, at det er et fast punkt ved koordinatormødet i sensommeren. 4

5 Samarbejde og arbejdsforhold Schweissudvalget sikrer, at hundeførerne har de hjælpemidler og personlige værnemidler som er nødvendige, for at de kan udføre eftersøgningerne på både betryggende og effektiv vis. Hundeførerne inddrages via koordinatorerne i arbejdet med at definere, hvilke hjælpemidler og værnemidler der er nødvendige. Der skal udarbejdes et fælles accepteret kodeks, for hvornår hjælpe- og værnemidler er udtjente. Koordinatorerne sikrer, at hundeførerne bliver inddraget fx ved at afholde møder med hundeførerne. Schweissudvalget tilser, at alle hundefører er sikret tilstrækkelig forsikringsmæssig dækning, en forsikring som også omfatter hunden. Der kan udarbejdes en oversigt med de til enhver tid aktuelle forsikringssummer med det formål at sikre, at alle er bekendt med, hvorledes de er dækket. Koordinatorernes arbejde med at understøtte samarbejdet og korpsånden blandt hundeførerne skal have mest mulig opmærksomhed fra udvalget. Såvel koordinatorer som hundeførere bør have indflydelse på hvilke tiltag som er relevante i deres område. Det er ikke nødvendigvis de samme tiltag som er relevante i alle områder. Der skal være plads til individualitet og forskellighed. Det væsentlige er, at hundeførerne oplever, at de er en del af en væsentlig helhed, at de er noget særligt, og at det at være noget særligt forpligtiger. Trafikeftersøgninger Mængden af trafikeftersøgninger er stadig stigende. Schweisshundeførernes store indsats med de trafikrelaterede opgaver afstedkommer stor anerkendelse i samfundet. Bagsiden af medaljen er, at det i nogle områder er ved at belaste hundeførerne hårdt. Schweissudvalget tager fat om problemstillingen september 2010 og udarbejder et forslag for at imødekomme problemerne. Det er foreslået fra koordinatorerne, at der evt. etableres et samarbejde med lokale jagtforeninger, hvor der kunne uddannes et korps af interesserede jægere, som kunne være dem Falck og politi retter henvendelse til i første omgang. Sekretariatet udarbejder oplæg til denne drøftelse på udvalgsmøde 16. september 10. Faglighed, kvalitet og synlighed Faglighed og kvalitet er den kombination som berettiger schweisshundeførerne. Derfor er det vigtigt at såvel fører som hund til stadighed er på højeste niveau. Det kan overvejes om der skal indføres dyrlægekontrol af ældre hunde (+ 10 år) i registret, ligesom det kan overvejes om der skal stilles krav om kvalitetskontrol af om førernes kompetencer trænger til opdateringer. En måde en øge fagligheden er gennem erfaringsudveksling og åbenhed om eget arbejde, til dette formål kan der etableres en lukket debatside for hundeførerne på schweiss.dk. Schweissudvalget vil prioritere, at der identificeres behov for efteruddannelse af eksisterende hundeførere. Dette arbejde kan udføres ved, at der fx udsendes spørgeskemaer til de enkelte hundeførere, hvor de kan 5

6 tilkendegive ønsker og behov for efteruddannelse. Udvalget kan ud fra svarene prioritere, hvilke uddannelses tiltag der er relevante at sætte i gang. Der iværksættes initiativer som kan styrke den enkelte hundefører til mødet med udfordringer af psykologisk og eller social karakter. Det kan være mødet med jægeren, der fuld af skuffelse over at være havnet i en situation, hvor det er nødvendigt at tilkalde en schweisshundefører, eller det kan være den forskrækkede bilist, som har påkørt et dyr. Det er overordentligt vigtigt, at hundeførerne både har overskud til og indsigt i menneskers reaktioner og kan agere i forhold til dem. Initiativer sættes iværk på baggrund af drøftelser med koordinatorerne, der via deres samvær med hundeførerne er med til at identificere indsatsområder. Der kan etableres temadage, kurser eller netværksgrupper alt efter behov. Det kan også være, at det er relevant at arbejde med den værdige retræte fra registret, hvornår er det tid til at stoppe, og hvordan finder man ud af det? Schweissudvalget ser det som et mål, at endnu flere jægere benytter legitimerede hundeførere. En væsentlig forudsætning for at nå dette mål er, at de jægere, som allerede har mødt en schweisshundefører, har haft en god oplevelse. At være schweisshundefører forpligtiger. Forpligtigelser i forhold til mennesker som man kommer ud for at skulle hjælpe. De skal have en god oplevelse, de skal anbefale andre jæger at rekvirere schweisshundefører og hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der skal arbejdes med at motivere jægerne til at rekvirere en schweisshundefører. Schweissudvalget vil sætte fokus på hundeførernes kvaliteter og kvalifikationer fx gennem information gennem vildtinformation som udsendes til alle jægere, gennem artikler i jæger eller via film på eks. youtube. Et arbejde som også skal være medvirkende til, at flere får lyst til at gå ind i arbejdet som schweisshundefører. For at binde det hele sammen er det vigtigt med en rigtig god kommunikation mellem hundeførere, koordinatorer og udvalg. En kommunikation som skal flyde lige let begge veje. En nødvendighed for at dette kan lykkes, at det er relevante informationer som kommunikeres. Schweissudvalget vil arbejde med at understøtte den gode kommunikation. Kommunikation handler også om kommunikation til omverdenen. Det er et mål at synliggøre schweissarbejdet i medierne, og derfor skal der arbejdes med øget bevidsthed om, hvordan man får identificeret sit budskab, og hvordan man får det ud. Schweisshundeførerne bør tilbydes mulighed for at deltage kurser i medietræning. Schweissudvalget vil arbejde med at identificere mulige udviklings- og forskningsområder. Udvikling og forskning er midler til at opnå endnu højere faglighed og kvalitet blandt hundeførerne. Schweissudvalget vil ligeledes fokusere på, at forskningsresultater formidles til hundeførerne. Temadage og / eller møder arrangeret af koordinatorerne kan være lejligheden hvor ny viden formidles. Ligesom udvalgets årlige møder med hundeførerne kan indeholde formidling og debat af væsentlige forskningsresultater. Midler / Økonomi Intet kan lykkes uden tilstrækkelige midler. Schweissudvalget vil arbejde for, at der er midler til at dække omkostningerne til aktiviteterne i aktivitetsplanen. Derfor vil det være en snarlig opgave at få udarbejdet estimerede budgetter for de enkelte aktiviteter, således at der kan søges midler. 6

7 Midlerne søges dels ved tildeling i Naturstyrelsens budgetter, dels ved fonde og eventuelle sponsorer. Schweisudvalget vil, når der kan formuleres projekter, som kan indgå i forskning, bistå med at søge midler, så forskning som er relevant for schweisarbejdet kan gennemføres. Handlinger og aktiviteter som sikrer målopfyldelsen i Handlingsplanen for Schweissudvalget For at udmønte målene i Handlingsplan for Schweissudvalget vil nedenstående handlinger og aktiviteter skulle gennemføres inden for de kommende 2 år. De øvre rammer for arbejdet er følgende: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 417 af 27. april 2007 om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt. Forretningsorden for Schweissudvalget, primo 2011 Retningslinjer for Schweissregistret, 16.maj 2007 Handlingsplan for Schweissudvalget, 2010 Handlingsplan for Schweissudvalget beskriver de overordnede målsætninger og visioner for schweissarbejdet. Nærværende notat beskriver udmøntningen af handlinger og aktiviteter som skal gennemføres for at nå målene. Notatet forholder sig til opgaveindhold, aktører og forventet resultat. Tidspunkt Opgaveindhold Aktører Resultat Feb Sekretariatsarbejdet Naturstyrelsen udtræder af Schweissudvalget, og indgår fremover i det løbende sekretariatsarbejde på Kalø. Klagesager, lokale tvister og personsagen håndteres alene af Schweisssekretariatet, med efterfølgende orientering af Schweissudvalget. Almindelig sagsbehandling håndteres af Schweisssekretariatet, med den fornødne orientering af Schweiss- Sekretariatet er således bemandet: Mads Flinterup, Jytte Harder, Per Hyttel og Ulrik Lorenzen. Ressourcepersonern e fra Schweissudvalget er Lars Knudsen og Aksel Bek. Klar rollefordeling i forhold til Schweiss-udvalget, der er rådgivende ligesom Vildtforvaltningsrå det. Klar placering af Naturstyrelsens myndighedsrolle. Styrkelse af 7

8 udvalget. sekretariatet. Schweissudvalget inddrages i sager af principiel karakter. Til at bistå i det det løbende sekretariatsarbejde har Schweissudvalget udmeldt to ressourcepersoner fra Udvalget. Tøjudvalg Udvalget arbejder med at skaffe nye dragter til hundeførerene. Udvalget undersøger muligheder for sponsorer og udarbejder en plan for anvendelse af sponsorater. Udvalget opstiller kriterier for dragternes kvalitet, herunder design og funktionalitet. Udvalget indhenter tilbud fra leverandører. Derudover udarbejder udvalget en plan for udlevering af nye dragter, herunder kriterier for udlevering, således at der er fuldstændig klarhed over proceduren både for hundeførerne og sekretariatet. Jens Bjørn Andersen og Lars Knudsen Det samlede oplæg indeholdende et budget, om indkøb af nye dragter forelægges Schweissudvalget til godkendelse for indstilling til Naturstyrelsen, senest den 1. september 2011, meget gerne tidligere. Feb Trafikeftersøgninger Schweissudvalget nedsætter en arbejdsgruppe som skal udarbejde forslag til håndtering af udfordringen med stadig stigende antal trafikeftersøgninger. Udgangspunktet for gruppens arbejde er notatet om trafikeftersøgninger bilag 4 fra Schweissudvalgets møde den 16. september 2010 (Her bilag 3a). Forslaget skal indeholde analyser og anbefalinger, som Schweissudvalget kan bruge med henblik på at give Naturstyrelsen Formand for udvalget er Kirsten Skovsby. Det samlede deltager-antal i udvalget må ikke overstige 9 personer. Verner Lauridsen, Aksel Bek og xxxxx deltager og suppleres efterfølgende med Gruppen afslutter sit arbejde senest 1. oktober 2011, og fremsender der sin afrapportering til Schweissudvalget. Schweissudvalget skal kunne anvende forslaget i sin rådgivning af Naturstyrelsen. Forslaget drøftes med koordinatorer og hundefører 8

9 den nødvendige rådgivning om trafikeftersøgningernes fremtidige håndtering / organisering. Forslaget skal bl.a. indeholde følgende: 1. Der skal identificeres og analyseres et antal organisationsmodeller for det samlede Schweissarbejde, herunder mindst følgende tre modeller, 1) Selvstændig organisation etableres for trafikeftersøgningerne, dvs sige en adskillelse fra det nuværende Schweissregistret og 2) i regi af Schweissregistret nedsættes et særligt korps af ekvipager, der alene varetager trafikeftersøgninger.3) trafikeftersøgninger varetages af det samlede korps af legitimerede hundeførerer 2. Under de beskrevne organisationsmodeller skal det klargøres, om det foreslåede rummer samtlige eftersøgningsaspekterne, eller om der alene er tale om opsamling og aflivning af trafikskadet vildt. 3. Under de beskrevne modeller skal der tages stilling til hvilke typer dyr der skal eftersøges, aflives eller opsamles. Alene hjortevildt, alt vildt og måske endda husdyr? 4. De økonomiske aspekter af det foreslåede skal beskrives personer udenfor Schweiss-udvalget. Repræsentanter for fx trafik / Falck / Politi / vejmyndighederne bliver repræsenteret på passende vis. primo

10 5. Forslag til sikring af det fornødne faglige niveau for ekvipager, der alene skal arbejde med trafik 6. Identifikation af juridiske konsekvenser af de foreslåede modeller 7. Kapacitetsbehov på såvel kort som langt sigt Feb Faglighed, kvalitet og synlighed Målet er, at der til enhver tid er et almen kendt, troværdigt og velfungerende korps af hundefører. Schweissudvalget nedsætter en arbejdsgruppe der skal udarbejde forslag til at fremme fagligheden, kvaliteten og synligheden af schweiss-arbejdet. Udvalget afrapporterer til Schweissudvalget, der indstiller til Naturstyrelsen. Udgangspunktet for udvalgets arbejde findes i Handlingsplan for Schweissudvalget bilag 3 fra Schweissudvalgsmødet den 16.sep under overskrifterne Faglighed, kvalitet og synlighed. Eksempler på temaer som udvalget kan tage op: Formand er Aksel Bek. Lars Knudsen, John Pedersen og Jens Bjørn Andersen. Udvalget suppleres efterfølgende med personer udenfor Schweissudvalget. Hastigheden i udvalgets arbejde tilpasses det højere prioriterede Trafikprojekt. Proaktive og fremadrettede indstillinger som vil være medvirkende til at øge kendskabet til schweissarbejdet og øge kvaliteten i arbejdet. Afgive indstillinger til emner, der bør underkastes dybere undersøgelse og evt. forskning. - Evaluering af Egnethedsprøver og kval.test, herunder ændringer og forbedringer - Efteruddannelsestiltag direkte 10

11 knyttet til problemfelter og kommende udfordringer - synlighed i medier og i mødet med omverdenen Samarbejde og arbejdsforhold Tages op på Schweissudv algets møde september Schweissudvalget nedsætter en arbejdsgruppe som varetager nedenstående opgaver. Schweissudvalget udpeger formand for gruppen. Gruppen afrapporterer til Schweissudvalget som indstiller til Naturstyrelsen. Der skal arbejdes med at forbedre korpsånden gennem aktiviteter som er med til at binde hundeførerne, koordinatorer, Schweisssekretariatet og Schweissudvalget sammen. Hundeførernes sikkerhed, herunder personlige værnemidler. Gruppen udarbejder forslag til Schweissudvalget. 1 repræsentant for hundeførerne 1 repræsentant fra Schweishundeforeni ngen 1 repræsentant fra Schweissudvalget Sekretariatsbistand fra Schweisssekretariate t. Konkrete arrangementer som fremmer godt samarbejde og gode arbejdsforhold for hundeførerne. Sikkerhedshåndbo g til hundeførerne. Forslag til ekvipering af hundeførerne, herunder også forslag til finansiering. Afrapportering min. 2 gange årligt til Schweissudvalget om gruppens arbejde. 11

Tid: Fredag den 6. februar 2014 kl. 9.30 11.30 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle.

Tid: Fredag den 6. februar 2014 kl. 9.30 11.30 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Referat fra møde 01-15 i Schweissudvalget Tid: Fredag den 6. februar 2014 kl. 9.30 11.30 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Deltagere: Claus Lind Christensen Danmarks Jægerforbund

Læs mere

Sted: Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre

Sted: Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre Referat fra møde 01-12 i Schweissudvalget Tid: Fredag den 3. februar 2012 kl. 13.00 17.00 Sted: Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre Deltagere: Kirsten Skovsby Danmarks Jægerforbund (formand)

Læs mere

REFERAT fra møde i Schweissudvalget Tid: Mandag den 16. september 2013 kl Sted: Comwell, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

REFERAT fra møde i Schweissudvalget Tid: Mandag den 16. september 2013 kl Sted: Comwell, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart REFERAT fra møde 02-13 i Schweissudvalget Tid: Mandag den 16. september 2013 kl. 12.00 17.00 Sted: Comwell, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart Deltagere: Kirsten Skovsby Danmarks Jægerforbund (formand)

Læs mere

Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle.

Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. REFERAT FRA MØDE 03-15 I SCHWEISSUDVALGET Tid: Mandag den 14. september 2015 kl. 13.00 17.00 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Deltagere: Claus Lind Christensen Danmarks Jægerforbund

Læs mere

Område 3 Koordinator/Koordinatorrep. i Schweissudvalg. Schweissudvalg/Danmarks Jægerforbund

Område 3 Koordinator/Koordinatorrep. i Schweissudvalg. Schweissudvalg/Danmarks Jægerforbund Referat fra Schweisskoordinatormøde 02-13 Tid: Torsdag den 22. august kl. 13.00 17.00 (internt koordinatormøde kl.10.30 12.00) Sted: Danmarks Jægerforbund, Kalø. Molsvej 34, 8410 Rønde Deltagere: Søren

Læs mere

Møde 01-13 i Schweissudvalget Tid: Fredag den 1. februar 2013 kl. 12.00 17.00 Sted: Danmarks Jægerforbund, Kalø, Molsvej 34, 8410 Rønde

Møde 01-13 i Schweissudvalget Tid: Fredag den 1. februar 2013 kl. 12.00 17.00 Sted: Danmarks Jægerforbund, Kalø, Molsvej 34, 8410 Rønde Møde 01-13 i Schweissudvalget Tid: Fredag den 1. februar 2013 kl. 12.00 17.00 Sted: Danmarks Jægerforbund, Kalø, Molsvej 34, 8410 Rønde Deltagere: Kirsten Skovsby Danmarks Jægerforbund (formand) John Pedersen

Læs mere

REFERAT FOR MØDE 02-15 I SCHWEISSUDVALGET

REFERAT FOR MØDE 02-15 I SCHWEISSUDVALGET REFERAT FOR MØDE 02-15 I SCHWEISSUDVALGET Tid: Tirsdag den 7. april 2015 kl. 12.30 16.00 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Deltagere: Claus Lind Christensen Danmarks Jægerforbund

Læs mere

Det danske schweissregister. 13. april 2011 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Det danske schweissregister. 13. april 2011 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Det danske schweissregister 13. april 2011 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Disposition Organiseringen og forpligtelsen Historisk udvikling Optagelse i Schweiss-registret Rekrutteringen Hvad laver

Læs mere

Referat fra Schweisskoordinatormøde 01-14 Tid: Mandag den 24. februar kl. 12.30 17.00 (internt koordinatormøde kl. 11.00 12.00)

Referat fra Schweisskoordinatormøde 01-14 Tid: Mandag den 24. februar kl. 12.30 17.00 (internt koordinatormøde kl. 11.00 12.00) Referat fra Schweisskoordinatormøde 01-14 Tid: Mandag den 24. februar kl. 12.30 17.00 (internt koordinatormøde kl. 11.00 12.00) Sted: Danmarks Jægerforbund, Kalø. Molsvej 34, 8410 Rønde Deltagere: Søren

Læs mere

Afbud: Ulrik Lorenzen Naturstyrelsen Schweissudvalget (Hundeførerrepræsentant) Jens Bjørn Andersen Schweissudvalget (Danmarks Jægerforbund)

Afbud: Ulrik Lorenzen Naturstyrelsen Schweissudvalget (Hundeførerrepræsentant) Jens Bjørn Andersen Schweissudvalget (Danmarks Jægerforbund) REFERAT fra Schweisskoordinatormøde 1-12 Tid: fredag den 17. februar 2012 kl. 13.00 17.00 Sted: Danmarks Jægerforbund, Kalø. Molsvej 34, 8410 Rønde Deltagere: Alex Henriksen Område 1 Jan Nedza Område 2

Læs mere

Referat fra Schweisskoordinatormøde Tid: Fredag den 22. august kl (internt koordinatormøde kl )

Referat fra Schweisskoordinatormøde Tid: Fredag den 22. august kl (internt koordinatormøde kl ) Referat fra Schweisskoordinatormøde 02-14 Tid: Fredag den 22. august kl. 12.30 16.00 (internt koordinatormøde kl. 10.30 12.00) Sted: Danmarks Jægerforbund, Kalø. Molsvej 34, 8410 Rønde Deltagere: Søren

Læs mere

Referat fra Schweisskoordinatormøde 1-13 Tid: mandag den 25. februar kl. 13.00 17.00 (internt møde kl.10.30 12.00)

Referat fra Schweisskoordinatormøde 1-13 Tid: mandag den 25. februar kl. 13.00 17.00 (internt møde kl.10.30 12.00) Referat fra Schweisskoordinatormøde 1-13 Tid: mandag den 25. februar kl. 13.00 17.00 (internt møde kl.10.30 12.00) Sted: Danmarks Jægerforbund, Kalø. Molsvej 34, 8410 Rønde Deltagere: Alex Henriksen Område

Læs mere

REFERAT FRA SCHWEISSKOORDINATORMØDE 02-15

REFERAT FRA SCHWEISSKOORDINATORMØDE 02-15 REFERAT FRA SCHWEISSKOORDINATORMØDE 02-15 Tid: Lørdag den 22. august 2015 kl. 12.30 16.00 (internt møde kl. 10.00 12.00) Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Deltagere: Søren P.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Vedtægt for Holstebro Handicapråd

Vedtægt for Holstebro Handicapråd Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Har Egnethedsprøven givet bedre schweisshunde? Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Har Egnethedsprøven givet bedre schweisshunde? Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Har Egnethedsprøven givet bedre schweisshunde? Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Spørgsmålet er: Efter den nye prøveform har fungeret i x antal år, har man så kunnet se en forbedring i eftersøgningstallene...og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013

Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Retsudvalget, Skatteudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 401, SAU Alm.del Bilag 309 Offentligt Skatteudvalgets ekspertmøde om retssikkerhed på skatteområdet 11. september 2013 Generelt om retssikkerheden

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Rapport om håndtering af trafikkvæstet vildt. Udarbejdet af Schweissudvalgets trafikarbejdsgruppe marts 2011-september 2012

Rapport om håndtering af trafikkvæstet vildt. Udarbejdet af Schweissudvalgets trafikarbejdsgruppe marts 2011-september 2012 Rapport om håndtering af trafikkvæstet vildt Udarbejdet af Schweissudvalgets trafikarbejdsgruppe marts 2011-september 2012 1 Udarbejdet af Schweissudvalgets trafikarbejdsgruppe 2011-2012 Redaktion: Kirsten

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 22. november 2010 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 1. december 2010 Deltagere: Hanne Munch, Anne Marie Svenningsen, Brian Errebo-Jensen

Læs mere

Schweiss-registret. for at bremse ned for det dyr, som pludseligt står på vejen.

Schweiss-registret. for at bremse ned for det dyr, som pludseligt står på vejen. Schweiss-registret Schweiss-registret Hundeførerne i Schweiss-registret besidder i dag særlige kompetencer og er særligt uddannede til at løse eftersøgninger af nødstedt klovbærende vildt. for at bremse

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

Sagsnr. 21. maj 2013 Helene S. Kristensen

Sagsnr. 21. maj 2013 Helene S. Kristensen DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNEL DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnr.

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU.  . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNEL DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnr.

Læs mere

Udviklingsaftale 2016 Visitation & Hjælpemidler

Udviklingsaftale 2016 Visitation & Hjælpemidler 1 of 5 Udviklingsaftale 2016 Visitation & Hjælpemidler 1 2 of 5 Aftalens periode: 01. januar 2016 31. december 2016 Aftaleparter Ingelise Juhl og Jytte Dalgaard Aftalens grundlag: Værdigrundlag Ledelses-

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. anvendelse af lokalhistoriske billeder Aarhus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Sekretariatet Alice Johnsen Indhold 1. Projektets baggrund og problemstilling...

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Jobprofil Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) 1. Indledning GL søger en ny direktør, som er den øverste administrative ansvarlige i organisationen. Den nuværende direktør går på pension, og forlader

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Fælles APV-indsatser 2016

Fælles APV-indsatser 2016 Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER

DANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER DANSK SYGEPLEJESELSKAB MISSION, VISION & VÆRDIER Dansk Sygepleje Selskab Vision, mission & værdier Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright DASYS 2013 November 2013 Alle rettigheder

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011 Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension Forsikring & Pension 2007-2011 Visionen Den overordnede vision for F&P s udvikling i perioden 2007-2011 er at skabe en stærkere forhandlingsplatform,

Læs mere

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord

Kolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant

Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Social og Sundhed Frivillighedspolitik for Assens Kommune Indledning...3 Lovgrundlag...3 Definition på frivilligt socialt arbejde...3 Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Eksempler på frivillighedsarbejde:...4

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Værd at vide om. 360 Lederevaluering på

Værd at vide om. 360 Lederevaluering på Værd at vide om 360 Lederevaluering på 1. Baggrund og formål I University College Lillebælt er det hensigten, både at styrke den enkelte leder og udvikle dennes lederkompetencer, og at bringe den enkelte

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere