Overordnede målsætninger er dels rammer for det samlede arbejde, dels langsigtede mål.

Transkript

1 Handlingsplan for Schweissudvalget Schweissudvalgets handlingsplan skal ses som et arbejdsredskab for udvalget, hvor udvalget finder sit grundlag for prioriteringer. Handlingsplanen er inddelt i tre områder; Overordnede målsætninger, mere konkrete målsætninger, og aktiviteter, som sikrer mål opfyldelsen. Overordnede målsætninger er dels rammer for det samlede arbejde, dels langsigtede mål. Konkrete målsætninger, er mål som kan nås inden for en kortere tidsramme samt være rammen for afgrænsede grupper og/eller opgaver. Aktiviteterne er de konkrete handlinger som udføres af såvel hundeførere, koordinatorer, udvalg og sekretariat i fælles bestræbelse på at nå de opstillede mål. Handlingsplanen er udviklet i et samarbejde mellem koordinatorer og udvalg på mødet den 20.aug Koordinatorerne har efterfølgende haft udkast til handlingsplan i høring, hvorefter kommentarer fra koordinatorerne er tilgået udvalget og indarbejdet i handlingsplanen. Det er udvalgets forventning, at handlingsplanen gennemgås med hundeførerne ved det årlige møde med dem, og at handlingsplanen bliver et dynamisk arbejdsredskab som i samarbejde med koordinatorerne løbende justeres i forhold til tidens behov. Overordnede målsætninger Sikre et godt samarbejde og gode arbejdsforhold i alle led i schweissarbejdet. Gode samarbejdsrelationer og gode arbejdsforhold er ikke en selvfølge, men noget som der hele tiden skal arbejdes med og værnes om. Det gælder blandt hundeførerne, blandt koordinatorerne, i sekretariatet og i udvalget. Der skal løbende arbejdes med at fastholde og udvikle samarbejdet mellem hundefører, koordinatorer, udvalg og sekretariat. Godt samarbejde og gode arbejdsforhold gælder sandelig også i forhold til myndigheder og andre samarbejdspartnere. Her er det væsentligt for at kunne lykkes med schweissarbejdet, at alliancerne er i orden, at der er troværdighed og ærlighed i relationerne, således at schweissarbejdet kan foregå i gode og stabile netværker. Et område som trænger sig på, er trafikeftersøgninger, hvor der er behov for et udvidet samarbejde i forhold til de myndigheder og aktører, som er centrale for at opnå gode resultater i forbindelse med påkørsler m.v. Det er overordentligt vigtigt for personer, som kommer ud for at være så uheldige at påkøre et dyr, at de også ved, at der professionelt bliver taget hånd om det nødstedte dyr. Det er et ry som kendetegner schweisshundeførerne i dag. Forskning og fagligheden. 1

2 I dag er den viden, som schweissarbejdet i vid udstrækning er baseret på, erfaringer fra den enkelte hundefører, der videregiver sin viden til nye hundeførere. Det er i mange henseender en rigtig god måde at få viderebragt viden på. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt, idet der kan være mange forhold som ikke bliver vurderet i et overordnet perspektiv, ligesom der heller ikke vil foregå systematisk sammenligning mellem flere identiske forhold. Det er derfor nødvendigt, for at sikre en forsat professionalisering af schweissarbejdet, at der afsættes midler til forskning inden for området. Det kan f.eks dreje sig om viden i forhold til duft og færtforhold. Schweissudvalget bør hele tiden være opmærksom på mulige emner, der bør gøres til genstand for yderlig undersøgelse og være indstillet på at understøtte arbejdet med at søge midler til forskningen. Uddannelse og faglig udvikling Dygtige schweisshundefører fås kun, når der sikres uddannelse af høj kvalitet. Dette gælder både for den uddannelse som gives inden hundeføreren indstilles til optagelse i registret og for den efteruddannelse, der skal tilbydes hundeførere i registret. Efteruddannelsen skal underbygge schweisshundeførernes behov for kompetencer i forhold til de mange udfordringer, de møder i schweissarbejdet. Det kan være viden om faglige emner eller indsigt i, hvordan man som hundefører kan møde medierne og formidle sit budskab. Det optimale vil være, at der er skabes sammenhæng mellem forskning og uddannelse. Forstået på den måde, at når schweisshundeførerne modtager undervisning, vil der naturligt genereres spørgsmål, spørgsmål som kan være emner, der fortjener en grundig granskning og derfor bør indgå i forskningen. Ligesom at forskningsresultater og ny viden kan formidles til schweisshundeførerne gennem uddannelsestilbud. Internationalt samarbejde Det danske schweisshundearbejde er forbilledligt i mange henseender. Mange andre lande vil kunne nyde god gavn af de danske erfaringer med opbygning af et schweissregister. Også danske hundeførere kan høste værdifuld viden og erfaring ved at få tilført viden og erfaringer fra andre lande. I dag er de fleste internationale relationer baseret på enkeltpersoner. Dette bør udvikles og systematiseres, så langt mere erfaringsudveksling og forskning kan forgå i et internationalt samarbejde. Til det internationale samarbejde hører også det arbejde som foregår i EU-regi samt i de direktiver og forordninger, der har betydning for schweissarbejdet. Det er vigtigt, at udvalget er godt orienteret om nye tiltag, der vil påvirke området, ligesom det er væsentligt, at udvalget kan påvirke politiske initiativer således, at der er den fornødne opmærksomhed på schweissarbejdet. Udvalgets kompetencer og sammensætning Et velfungerende Schweissudvalg er afhængig af, at de repræsentanter, som sidder i udvalget, også repræsenterer de områder for viden og interesser som er relevante i forhold til, at udvalget kan matche 2

3 den omverden, som det er en del af. Udvalget bør arbejde for at have mulighed for at kunne indstille til udvidelse eller indskrænkning af udvalgets sammensætning i forhold til de udfordringer, som udvalget aktuelt står overfor at skulle løse. Det er samtidigt særdeles vigtigt, at udvalget har kontinuitet og stabilitet, og derfor må udvidelse eller indskrænkninger udelukkende foregå ud fra langsigtede perspektiver. Konkrete målsætninger Samarbejde og arbejdsforhold Samarbejde og arbejdsforhold er væsentlige temaer i hele schweissarbejdet. Med til dette tema hører også begrebet korpsånd, da det i mange sammenhænge er korpsånden, der er det kit, som får schweissarbejdet til at udvikles. Korpsånd er et begreb, der muligvis har lige så mange betydninger, som der er individer, idet begrebet bliver fortolket ind i den virkelighed, som den enkelte står midt i. Det gør det så meget mere betydningsfuldt og interessant at arbejde med. For at man kan tale om, at der eksisterer en korpsånd, må der være et fællesskab tilstede. Fællesskabet består i denne kontekst bl.a. af etiske retningslinjer eller adfærdskodex, noget er nedskrevet, andet eksisterer som kollektiv viden. Udfordringen for korpset vil til stadighed være at sikre, at denne ånd lever godt. Det gør den bl.a. gennem erkendelse af, at schweisshundeførerne er noget særligt. Det at være noget særligt forpligtiger samtidig, for når man er noget særligt, skal der være overskud til at rumme mange mulige udfordringer. Det er således vigtigt, at der arbejdes med den psykologi, der ligger i at være noget særligt og kunne håndtere dette, så schweisshundeførerne til enhver tid fremstår som noget positivt særligt og dermed bevarer korpsånden. Arbejdsforholdene inkluderer begreber som sikkerhed. Sikkerhed forstået helt konkret som sikkerhed i udførelsen af schweissarbejdet. Sikring af at hundeførerne har personlige værnemidler som beklædning og andet udstyr. Hunden er schweisshundeførerens vigtigste samarbejdspartner, og det er ligeså vigtigt, at hunden er godt sikret. Hertil kommer også spørgsmålet om forsikringer. Der kan ikke være tvivl om, at Schweissudvalget og i sidste ende Naturstyrelsen har arbejdsgiverforpligtigelsen i forhold til schweisshundeførerne. Ekvipagen må vurderes i en helhed, og der skal arbejdes for, at de forsikringer som tegnes modsvarer den værdi, som også en schweisshund repræsenterer. Schweisshundeførerne udfører frivilligt ulønnet arbejde, som består i at hjælpe nødstedte dyr. Schweissudvalgets holdning er, at mennesker som udfører denne indsats ikke påføres udgifter i forbindelse med udførelse af deres arbejde. Det er udvalgets klare holdning, at dette arbejde fortsat bør være frivilligt og ulønnet, ingen skal kunne købes til engagement schweissarbejdet skal være attraktivt gennem sammenholdet, muligheder for udvikling og glæden ved at arbejde med sin hund. Trafikeftersøgninger Et presserende tema for mange hundeførere er det stærkt stigende antal trafikeftersøgninger. Nogle oplever, at opgaverne ikke modsvarer det høje niveau, som ellers kendetegner schweisseftersøgninger. En væsentlig kilde til frustration skal findes i omfanget af trafikeftersøgninger. Schweissudvalget må iværksætte et undersøgelsesarbejde, hvor opgaverne i forbindelse med trafikeftersøgninger kortlægges, og hvor der efterfølgende arbejdes med løsningsmuligheder med henblik på at afhjælpe de udfordringer, som kortlægningen viser. Analyse af kortlægningen må munde ud i en prioritering af udfordringer, således at de 3

4 registrerede hundeførere ikke overbelastes af trafikeftersøgninger, men samtidig skal det sikres, at den professionalisme som omgiver trafikeftersøgninger ikke sættes over styr. Schweissudvalget må iværksætte et samarbejde med relevante samarbejdspartnere som har interesse i at forbedre forholdene i forbindelse med påkørsler i trafikken (læs også, minimere antallet af påkørsler). Faglighed, kvalitet og synlighed En af Schweissudvalgets væsentligste opgaver er at sikre mulighederne for fortsat udvikling af det høje kvalitetsniveau, som schweisshundeførerne repræsenterer samt at sikre legitimiteten blandt såvel jægere som samfundet i almindelighed. Der er flere veje til at opnå dette. Udviklingen af kvaliteten kan ske gennem uddannelse, hvor der til stadighed sættes fokus på, at schweisshundeførernes kompetencer matcher de behov for egenskaber, som møder hundeførerne i deres arbejde. Det kan være faglig viden, sociale kompetencer i form af øget viden om reaktioner i tilspidsede situationer eller i omgang med medier, som der viser sig et øget behov for. Schweissudvalget arbejder med at kvalificere uddannelsen af nye schweisshundeførere samt sikre, at der er tilbud om relevant efteruddannelse til hundeførerne som allerede er i registret. Et andet sted at sikre kvalitet i arbejde er gennem møder med koordinatorer og hundeførere. Her kan aktuelle emner og problemstillinger drøftes, ligesom dette fora kan anvendes ved formidling af faglig viden. Faglighed og kvalitet i schweissarbejdet hænger også sammen med de enkelte hundeførers erfaringer. I den forbindelse er det vigtigt, at der er tilstrækkelige eftersøgninger til, at hundeføreren opnår og bevarer erfaringer på højt niveau. Det er en målsætning at få flere hundeførere i registret, og når der bliver flere til at løse opgaverne, vil der blive plads til en øget aktivitet. Schweissudvalget bør arbejde med at øge kendskabet til schweisshundeførernes kompetencer, således at jægerne i langt højere grad tilkalder en schweisshundefører, når dyret ikke ligger forendt efter skuddet. Schweissudvalget kan overveje visse former for specialiseringer blandt hundefører med særlig viden og erfaring fx i forhold til de enkelte efteresøgningsopgaver (våbentype og vildtarter). Der kan evt. arbejdes med at samle et korps af jægere i samarbejde med jagtforeningerne i Danmarks Jægerforbund. Det kan være jægere med hunde som er trænet til at gå spor. Disse jægere kan rekvireres ved trafikeftersøgninger og foretage de første sonderinger, eventuelt løse opgaven eller konstatere, at her er der brug for en legitimeret schweisshundefører. Et korps af kompetente jægere kan afhjælpe noget af presset som en del schweisshundeførere oplever p.g.a. det høje antal trafikeftersøgninger. En central vej til øget opmærksomhed er gennem information og synlighed i medierne. En opmærksomhed der kan være med til at øge kendskabet til og anerkendelse af schweisshundeførernes arbejde i offentligheden. Aktiviteter Schweissudvalget vil indenfor rammerne af de overordnede og konkrete målsætning arbejde med følgende aktiviteter. En del af handlingsplanen vil være at udvalget som minimum en gang årligt giver status på arbejdet med aktiviteterne. Det foreslås, at det er et fast punkt ved koordinatormødet i sensommeren. 4

5 Samarbejde og arbejdsforhold Schweissudvalget sikrer, at hundeførerne har de hjælpemidler og personlige værnemidler som er nødvendige, for at de kan udføre eftersøgningerne på både betryggende og effektiv vis. Hundeførerne inddrages via koordinatorerne i arbejdet med at definere, hvilke hjælpemidler og værnemidler der er nødvendige. Der skal udarbejdes et fælles accepteret kodeks, for hvornår hjælpe- og værnemidler er udtjente. Koordinatorerne sikrer, at hundeførerne bliver inddraget fx ved at afholde møder med hundeførerne. Schweissudvalget tilser, at alle hundefører er sikret tilstrækkelig forsikringsmæssig dækning, en forsikring som også omfatter hunden. Der kan udarbejdes en oversigt med de til enhver tid aktuelle forsikringssummer med det formål at sikre, at alle er bekendt med, hvorledes de er dækket. Koordinatorernes arbejde med at understøtte samarbejdet og korpsånden blandt hundeførerne skal have mest mulig opmærksomhed fra udvalget. Såvel koordinatorer som hundeførere bør have indflydelse på hvilke tiltag som er relevante i deres område. Det er ikke nødvendigvis de samme tiltag som er relevante i alle områder. Der skal være plads til individualitet og forskellighed. Det væsentlige er, at hundeførerne oplever, at de er en del af en væsentlig helhed, at de er noget særligt, og at det at være noget særligt forpligtiger. Trafikeftersøgninger Mængden af trafikeftersøgninger er stadig stigende. Schweisshundeførernes store indsats med de trafikrelaterede opgaver afstedkommer stor anerkendelse i samfundet. Bagsiden af medaljen er, at det i nogle områder er ved at belaste hundeførerne hårdt. Schweissudvalget tager fat om problemstillingen september 2010 og udarbejder et forslag for at imødekomme problemerne. Det er foreslået fra koordinatorerne, at der evt. etableres et samarbejde med lokale jagtforeninger, hvor der kunne uddannes et korps af interesserede jægere, som kunne være dem Falck og politi retter henvendelse til i første omgang. Sekretariatet udarbejder oplæg til denne drøftelse på udvalgsmøde 16. september 10. Faglighed, kvalitet og synlighed Faglighed og kvalitet er den kombination som berettiger schweisshundeførerne. Derfor er det vigtigt at såvel fører som hund til stadighed er på højeste niveau. Det kan overvejes om der skal indføres dyrlægekontrol af ældre hunde (+ 10 år) i registret, ligesom det kan overvejes om der skal stilles krav om kvalitetskontrol af om førernes kompetencer trænger til opdateringer. En måde en øge fagligheden er gennem erfaringsudveksling og åbenhed om eget arbejde, til dette formål kan der etableres en lukket debatside for hundeførerne på schweiss.dk. Schweissudvalget vil prioritere, at der identificeres behov for efteruddannelse af eksisterende hundeførere. Dette arbejde kan udføres ved, at der fx udsendes spørgeskemaer til de enkelte hundeførere, hvor de kan 5

6 tilkendegive ønsker og behov for efteruddannelse. Udvalget kan ud fra svarene prioritere, hvilke uddannelses tiltag der er relevante at sætte i gang. Der iværksættes initiativer som kan styrke den enkelte hundefører til mødet med udfordringer af psykologisk og eller social karakter. Det kan være mødet med jægeren, der fuld af skuffelse over at være havnet i en situation, hvor det er nødvendigt at tilkalde en schweisshundefører, eller det kan være den forskrækkede bilist, som har påkørt et dyr. Det er overordentligt vigtigt, at hundeførerne både har overskud til og indsigt i menneskers reaktioner og kan agere i forhold til dem. Initiativer sættes iværk på baggrund af drøftelser med koordinatorerne, der via deres samvær med hundeførerne er med til at identificere indsatsområder. Der kan etableres temadage, kurser eller netværksgrupper alt efter behov. Det kan også være, at det er relevant at arbejde med den værdige retræte fra registret, hvornår er det tid til at stoppe, og hvordan finder man ud af det? Schweissudvalget ser det som et mål, at endnu flere jægere benytter legitimerede hundeførere. En væsentlig forudsætning for at nå dette mål er, at de jægere, som allerede har mødt en schweisshundefører, har haft en god oplevelse. At være schweisshundefører forpligtiger. Forpligtigelser i forhold til mennesker som man kommer ud for at skulle hjælpe. De skal have en god oplevelse, de skal anbefale andre jæger at rekvirere schweisshundefører og hellere en gang for meget end en gang for lidt. Der skal arbejdes med at motivere jægerne til at rekvirere en schweisshundefører. Schweissudvalget vil sætte fokus på hundeførernes kvaliteter og kvalifikationer fx gennem information gennem vildtinformation som udsendes til alle jægere, gennem artikler i jæger eller via film på eks. youtube. Et arbejde som også skal være medvirkende til, at flere får lyst til at gå ind i arbejdet som schweisshundefører. For at binde det hele sammen er det vigtigt med en rigtig god kommunikation mellem hundeførere, koordinatorer og udvalg. En kommunikation som skal flyde lige let begge veje. En nødvendighed for at dette kan lykkes, at det er relevante informationer som kommunikeres. Schweissudvalget vil arbejde med at understøtte den gode kommunikation. Kommunikation handler også om kommunikation til omverdenen. Det er et mål at synliggøre schweissarbejdet i medierne, og derfor skal der arbejdes med øget bevidsthed om, hvordan man får identificeret sit budskab, og hvordan man får det ud. Schweisshundeførerne bør tilbydes mulighed for at deltage kurser i medietræning. Schweissudvalget vil arbejde med at identificere mulige udviklings- og forskningsområder. Udvikling og forskning er midler til at opnå endnu højere faglighed og kvalitet blandt hundeførerne. Schweissudvalget vil ligeledes fokusere på, at forskningsresultater formidles til hundeførerne. Temadage og / eller møder arrangeret af koordinatorerne kan være lejligheden hvor ny viden formidles. Ligesom udvalgets årlige møder med hundeførerne kan indeholde formidling og debat af væsentlige forskningsresultater. Midler / Økonomi Intet kan lykkes uden tilstrækkelige midler. Schweissudvalget vil arbejde for, at der er midler til at dække omkostningerne til aktiviteterne i aktivitetsplanen. Derfor vil det være en snarlig opgave at få udarbejdet estimerede budgetter for de enkelte aktiviteter, således at der kan søges midler. 6

7 Midlerne søges dels ved tildeling i Naturstyrelsens budgetter, dels ved fonde og eventuelle sponsorer. Schweisudvalget vil, når der kan formuleres projekter, som kan indgå i forskning, bistå med at søge midler, så forskning som er relevant for schweisarbejdet kan gennemføres. Handlinger og aktiviteter som sikrer målopfyldelsen i Handlingsplanen for Schweissudvalget For at udmønte målene i Handlingsplan for Schweissudvalget vil nedenstående handlinger og aktiviteter skulle gennemføres inden for de kommende 2 år. De øvre rammer for arbejdet er følgende: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 417 af 27. april 2007 om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt. Forretningsorden for Schweissudvalget, primo 2011 Retningslinjer for Schweissregistret, 16.maj 2007 Handlingsplan for Schweissudvalget, 2010 Handlingsplan for Schweissudvalget beskriver de overordnede målsætninger og visioner for schweissarbejdet. Nærværende notat beskriver udmøntningen af handlinger og aktiviteter som skal gennemføres for at nå målene. Notatet forholder sig til opgaveindhold, aktører og forventet resultat. Tidspunkt Opgaveindhold Aktører Resultat Feb Sekretariatsarbejdet Naturstyrelsen udtræder af Schweissudvalget, og indgår fremover i det løbende sekretariatsarbejde på Kalø. Klagesager, lokale tvister og personsagen håndteres alene af Schweisssekretariatet, med efterfølgende orientering af Schweissudvalget. Almindelig sagsbehandling håndteres af Schweisssekretariatet, med den fornødne orientering af Schweiss- Sekretariatet er således bemandet: Mads Flinterup, Jytte Harder, Per Hyttel og Ulrik Lorenzen. Ressourcepersonern e fra Schweissudvalget er Lars Knudsen og Aksel Bek. Klar rollefordeling i forhold til Schweiss-udvalget, der er rådgivende ligesom Vildtforvaltningsrå det. Klar placering af Naturstyrelsens myndighedsrolle. Styrkelse af 7

8 udvalget. sekretariatet. Schweissudvalget inddrages i sager af principiel karakter. Til at bistå i det det løbende sekretariatsarbejde har Schweissudvalget udmeldt to ressourcepersoner fra Udvalget. Tøjudvalg Udvalget arbejder med at skaffe nye dragter til hundeførerene. Udvalget undersøger muligheder for sponsorer og udarbejder en plan for anvendelse af sponsorater. Udvalget opstiller kriterier for dragternes kvalitet, herunder design og funktionalitet. Udvalget indhenter tilbud fra leverandører. Derudover udarbejder udvalget en plan for udlevering af nye dragter, herunder kriterier for udlevering, således at der er fuldstændig klarhed over proceduren både for hundeførerne og sekretariatet. Jens Bjørn Andersen og Lars Knudsen Det samlede oplæg indeholdende et budget, om indkøb af nye dragter forelægges Schweissudvalget til godkendelse for indstilling til Naturstyrelsen, senest den 1. september 2011, meget gerne tidligere. Feb Trafikeftersøgninger Schweissudvalget nedsætter en arbejdsgruppe som skal udarbejde forslag til håndtering af udfordringen med stadig stigende antal trafikeftersøgninger. Udgangspunktet for gruppens arbejde er notatet om trafikeftersøgninger bilag 4 fra Schweissudvalgets møde den 16. september 2010 (Her bilag 3a). Forslaget skal indeholde analyser og anbefalinger, som Schweissudvalget kan bruge med henblik på at give Naturstyrelsen Formand for udvalget er Kirsten Skovsby. Det samlede deltager-antal i udvalget må ikke overstige 9 personer. Verner Lauridsen, Aksel Bek og xxxxx deltager og suppleres efterfølgende med Gruppen afslutter sit arbejde senest 1. oktober 2011, og fremsender der sin afrapportering til Schweissudvalget. Schweissudvalget skal kunne anvende forslaget i sin rådgivning af Naturstyrelsen. Forslaget drøftes med koordinatorer og hundefører 8

9 den nødvendige rådgivning om trafikeftersøgningernes fremtidige håndtering / organisering. Forslaget skal bl.a. indeholde følgende: 1. Der skal identificeres og analyseres et antal organisationsmodeller for det samlede Schweissarbejde, herunder mindst følgende tre modeller, 1) Selvstændig organisation etableres for trafikeftersøgningerne, dvs sige en adskillelse fra det nuværende Schweissregistret og 2) i regi af Schweissregistret nedsættes et særligt korps af ekvipager, der alene varetager trafikeftersøgninger.3) trafikeftersøgninger varetages af det samlede korps af legitimerede hundeførerer 2. Under de beskrevne organisationsmodeller skal det klargøres, om det foreslåede rummer samtlige eftersøgningsaspekterne, eller om der alene er tale om opsamling og aflivning af trafikskadet vildt. 3. Under de beskrevne modeller skal der tages stilling til hvilke typer dyr der skal eftersøges, aflives eller opsamles. Alene hjortevildt, alt vildt og måske endda husdyr? 4. De økonomiske aspekter af det foreslåede skal beskrives personer udenfor Schweiss-udvalget. Repræsentanter for fx trafik / Falck / Politi / vejmyndighederne bliver repræsenteret på passende vis. primo

10 5. Forslag til sikring af det fornødne faglige niveau for ekvipager, der alene skal arbejde med trafik 6. Identifikation af juridiske konsekvenser af de foreslåede modeller 7. Kapacitetsbehov på såvel kort som langt sigt Feb Faglighed, kvalitet og synlighed Målet er, at der til enhver tid er et almen kendt, troværdigt og velfungerende korps af hundefører. Schweissudvalget nedsætter en arbejdsgruppe der skal udarbejde forslag til at fremme fagligheden, kvaliteten og synligheden af schweiss-arbejdet. Udvalget afrapporterer til Schweissudvalget, der indstiller til Naturstyrelsen. Udgangspunktet for udvalgets arbejde findes i Handlingsplan for Schweissudvalget bilag 3 fra Schweissudvalgsmødet den 16.sep under overskrifterne Faglighed, kvalitet og synlighed. Eksempler på temaer som udvalget kan tage op: Formand er Aksel Bek. Lars Knudsen, John Pedersen og Jens Bjørn Andersen. Udvalget suppleres efterfølgende med personer udenfor Schweissudvalget. Hastigheden i udvalgets arbejde tilpasses det højere prioriterede Trafikprojekt. Proaktive og fremadrettede indstillinger som vil være medvirkende til at øge kendskabet til schweissarbejdet og øge kvaliteten i arbejdet. Afgive indstillinger til emner, der bør underkastes dybere undersøgelse og evt. forskning. - Evaluering af Egnethedsprøver og kval.test, herunder ændringer og forbedringer - Efteruddannelsestiltag direkte 10

11 knyttet til problemfelter og kommende udfordringer - synlighed i medier og i mødet med omverdenen Samarbejde og arbejdsforhold Tages op på Schweissudv algets møde september Schweissudvalget nedsætter en arbejdsgruppe som varetager nedenstående opgaver. Schweissudvalget udpeger formand for gruppen. Gruppen afrapporterer til Schweissudvalget som indstiller til Naturstyrelsen. Der skal arbejdes med at forbedre korpsånden gennem aktiviteter som er med til at binde hundeførerne, koordinatorer, Schweisssekretariatet og Schweissudvalget sammen. Hundeførernes sikkerhed, herunder personlige værnemidler. Gruppen udarbejder forslag til Schweissudvalget. 1 repræsentant for hundeførerne 1 repræsentant fra Schweishundeforeni ngen 1 repræsentant fra Schweissudvalget Sekretariatsbistand fra Schweisssekretariate t. Konkrete arrangementer som fremmer godt samarbejde og gode arbejdsforhold for hundeførerne. Sikkerhedshåndbo g til hundeførerne. Forslag til ekvipering af hundeførerne, herunder også forslag til finansiering. Afrapportering min. 2 gange årligt til Schweissudvalget om gruppens arbejde. 11