E(lektronisk)-læring i SiD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E(lektronisk)-læring i SiD"

Transkript

1 E(lektronisk)-læring i SiD Perioden august december 2001 Projektrapport

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Organisation og strategi 5 Beskrivelse af projektets forløb og resultater 6 Omfang 7 Arbejdsgrupper i projektet 7 Arbejdsformer 10 Seminarer 10 Dialogkonference 11 Centrakonference 12 Gruppearbejdsmøder 12 Supplerende uddannelse 12 Generelle erfaringer om arbejdsformen i projektet 13 Tid 13 Politisk/organisatorisk opbakning 13 Valg af tilgang 14 Arbejdet i de enkelte delprojekter 15 Grønby G3 og G4 15 Introduktion til kursus 17 Mini-VPG 17 Introduktionskursus 19 Menneske, borger og samfund 20 Hvad har vi lært af projektet 21 Generelle konklusioner ved e-learning 22 Om projektets arbejdsform 23 Bilag: E(lektronis)-læring i SID Formålet med projektet 25 Fase 1: Analyse-og planlægningsfase 26 Fase 2: Produktion og udvikling 27 Fase 3: Implementering og anvendelse 27 Økonomi og ressourcer 28 Projektets hjemmeside: 2

3 Forord. Markedet for uddannelse og kompetenceudvikling oplever i disse år et teknologisk opbrud, der vil betyde gennemgribende ændringer af alt fra basal skoleundervisning til den enkelte virksomhed eller institutions efteruddannelse af sine medarbejdere. Den såkaldte e-learning 1 er blevet et af de hurtigst voksende delmarkeder indenfor den nye vidensøkonomi, og således med til at skabe nye innovative netvirksomheder, der forsøger at skabe sig en forretning ved udvikling af undervisningsmateriale til e-learning, der kan stilles til rådighed for undervisningsinstitutionerne. Hvad er drivkraften bag e-learning? Efterspørgelse Udbud Hurtig forældelse af viden og uddannelse skaber behov for: Just- in-time uddannelse Omkostningseffektive metoder til uddannelse af geografisk spredte medarbejdergrupper. Nye uddannelsesmodeller og metoder pga. store forskelle i medarbejdernes forudsætninger (skills gap) Fleksibel adgang til livslang kompetenceudvikling. e-learning Internetadgang almindeligt på arbejdspladsen og i hjemmet. Udviklingen inden for digital teknologi gør det muligt at levere interaktivt, multimediabaseret indhold. Øget båndbredde og bedre platforme gør e-learning mere attraktiv. Voksende udvalg af højkvalitets e-learning produkter og tjenesteydelser. SiD`s Oplysningsudvalg har forholdt sig til denne udvikling og vedtaget en strategi for brug af elektronisk læring i uddannelsen: 2 - der skal ske en udvikling af nye og eksisterende uddannelser, og der skal arbejdes med nye måder at organisere, gennemføre og evaluere undervisningen på, som udnytter IT-potentialer. Udfordringen berører både den almindelige (nær) undervisning, fjernundervisning og kombinationer af nærog fjernundervisning. 1 E-learning står for electronic learning og dækker bl.a. over Web Based Training (WBT) og Computer Based Training (CBT) d.v.s. elekronisk undervisning via Internet og Pc`en 2 Uddrag fra Strategioplæg for IT i Undervisningen 3

4 Udvalget i LO teknologistøttet undervisning i FIU 3 overordnet mål: har formuleret følgende - De elektroniske muligheder og den elektroniske infrastruktur, der er under opbygning i fagbevægelsen, skal kunne anvendes som støtte til undervisningen. Dette skal både medvirke til en bedre, mere velinformeret undervisning, og til undervisningsforløb der kan matche fremtidens forventninger og behov. Dette udvalg har arbejdet målrettet for at komme frem til: - at alle undervisere fremover benytter IT-baseret kommunikation, hvor den komplementerer undervisnings formål. - at alle kursister kan tilbydes og konferencefaciliteter eller e-læringsmateriale, der kan følge dem gennem hele undervisningsforløbet også over flere kurser - at alle undervisere gennemgår et kursus i at finde rundt i den elektroniske informationsjungle. - at alle undervisnings og lærebogsmaterialer fremover skal forefindes i en elektronisk grundudgave, som er tilgængelig og søgbar via Intra eller Internettet. - at alle kursister, som en naturlig del af undervisningsforløbene, etablerer personlige netværk, som fortsætter i hele den faglige/politiske karriere. Kontakterne understøttes/bevares via og elektroniske konferencer på Net-Dialog. Banen var således kridtet op og projektet e(lektronisk)- læring i SiD for de faglige undervisere kunne begynde. I udarbejdelsen af projektbeskrivelsen 4 blev der taget hensyn til, at der ikke kunne laves et samlet kursusforløb med fastlagte program og aftalt tidspunkt, fordi de undervisere, der skulle deltage i projektet, sideløbende skulle passe deres fastlagte undervisningsopgaver, og projektet der skulle kvalificere deltagerne til at gennemføre udviklingsopgaver med IT-støttet læring, måtte derfor foregå med workshops i weekenderne og fælles brug af konferencesystemet Dialog. Udvalget teknologistøttet undervisning i FIU godkendte projektsansøgningen og LO/FIU blev sponsor på projektet. Projektet blev ledet af SiD`s EDB-afdeling ved konsulent Erik W. Johannsen, og til projektet blev koblet lektor Dorte Sørensen fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. 3 Udvalg med repræsentation af alle de store fagforbund, herunder naturligvis SiD. Udvalget består stadig under betegnelsen netlæringsgruppen og er organisatorisk placeret under Fagbevægelsens kompetence center FKC 4 Vedlagt som bilag 4

5 Organisation og strategi. Et e-læringsprojekt ligner i sin grundform alle andre projekter, de velkendte styringsværktøjer skal tages i anvendelse, og dog er der i et e-læringsprojekt mange nye problemstillinger, som organisationen ikke før har forholdt sig til og fået dokumenteret i en model. Nedenstående model belyser de enkelte faser i et e-læringsprojekt, og hvad der skal tages højde for i de forskellige faser. Samtidig giver modellen mulighed for at se koblingen mellem det organisatoriske lag og det indholdsmæssige lag, for på den denne måde at illustrere indsatsområderne fortløbende i projektet. 5 Organisationsmodel for udvikling af elektronisk læring i SiD O R G A N I S A T I O N Resurser Ledelsesmæssig opbakning Interne/Eksterne personer Budget Uddannelse Behovsanalyse Mål Planlægning Teknik Infrastruktur og læringselementer Standarder Tilretningsmuligheder Koordinering Projektledelse Kursusform(er) Vejlederuddannelse Kursus- og kursistkrav Sikre ekspertise/resurser Informere om/reklame for Teknologi Netlæringsportal Kommunikationsformer (Synkron/Asynkron) Forfatterværktøj/program(mer) IT-miljø (vejleder/kursist) Administration Vejleder- og kursiststøtte Administration af adgang og sikkerhed Statistik Hostning Tekniske forudsætninger Minimumskrav Programmer, plugins mm. Projekt/Produkter Mål elæring/traditionel undervisning Budget/resurseforbrug Statistik Teknologier Arbejdsproces Planlægningsfase Udviklingsfase Anvendelsesfase 1. Analyse- og planlægningsfase 2. Produktions- og udviklingsfase 3.Implementerings- og anvendelsesfase 4. Evaluerings- og opsamlingsfase I N D H O L D Research Målgruppe/Kursistprofiler Formål/Omfang Specifikation Læringsdelmål Formidlingsmetoder Interaktionsniveauer Systembeskrivelse Design Brugergrænseflade(r) Prototype Arbejdsområder/opgaver Informationsbearbejdning Manuskripter/storyboard(s) Animationer Multimedier Tests Virkemidler Vedkommende/Selvfortællende Modulopdeling (delmål) Multimediemæssige virkemidler Tests Delprojekt Slutprojekt Aftaler Introducer kursusform/org. Aftaler (tid, faser afleveringer og ansvar) Netetikette Kursist Studie Samarbejde Kommunikation Deadlines Vejleder/underviser Motivere Overblik og detaljer Forbedre/udvikle Pædagogik Mål Metoder Niveau Tilfredshed Teknik Tilrettelser Virkemidler Administrationsteknik Brugerteknik Arbejdsproces Planlægningsfase Udviklingsfase Anvendelsesfase Som en udløber af Organisationsmodellen for udvikling af elektronisk læring i SiD er der lavet en skabelon med SiD-logo og typografisk opsætning, der følger den standard, der er på andre web-baserede sider i SiD regi. 5 På projektets hjemmeside er der mulighed for at læse en mere udførlig tekst under de enkelte faser. 5

6 Beskrivelse af projektets forløb og resultater 6 Projektet E(lektronisk)- læring i SiD Første fase af projektet har haft en lang række delmål. Kernemålet har været at få undersøgt muligheden for at integrere E-learnings elementer i SID s kurser. Forudsætningerne for det er : at de undervisere, der kender kursernes indhold, mål, målgrupper m.v. er fortrolige med de forskellige e-learningselementer at elementerne faktisk kan styrke den pædagogiske proces for deltagerne i at nå kursusmålene at SID/FIU som organisation er i stand til at stille fungerende e-learningselementer /redskaber til rådighed at SID/FIU er indstillet på om nødvendigt at ændre strukturerne i kurserne Derfor har projektet sigtet mod at underviserne bliver i stand til at : analysere deres egne kurser i forhold til læringsmål og metoder. få viden og erfaringer om eksisterende IT-værktøjer vurdere mulighederne for alternative veje til realisering af læringmålene med IT-baserede værktøjer indgå i et samarbejde med IT-eksperter om anvendelsen af eksisterende og udviklingen af nye værktøjer i sidste ende at afprøve de IT- baserede læringsformer på en række pilotkurser Samtidig har det givet IT-eksperterne (udviklere af IT-værktøjerne) mulighed for at få større indsigt og erfaring med: hvilke mål værktøjerne skal kunne indfri de forskellige målgruppers (undervisere, deltageres) krav til brugergrænseflader og support m.m. Ledelsen af Oplysningsafdelingen har, ved at følge projektet, fået nogle bud på konsekvenserne af at indføre e-learning i kurserne: hvilke strukturændringer vil i kursusformerne være nødvendige hvilke nye arbejdsformer for underviserne skal der tages højde for hvordan vil ressourceforbruget og fordelingen være på henholdsvis udvikling og drift. 6 Se projektbeskrivelsen som vedlagte bilag 6

7 Omfang. I projektet har der været involveret 10 SID-undervisere, der har arbejdet med inddragelse af e-learning i 3 af de nuværende kursusbeskrivelser. Samtidig er der nyudviklet 2 forslag til mere generel kursusintroduktion. Nogle af underviserne har deltaget i flere af arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupper i projektet elektronisk læring i SID Grønby G3 og G4 Hjemmesider som simulering af et cyberealistisk lokalsamfund bestående af web-baseret lokalavis Grønby Folketidende og en tilhørende kommunal hjemmeside for Grønby kommune. I avisen er der artikler og oplysninger, som det vil være relevant for en SID-afdeling/- medlem at reagere på. Flere af artiklerne lægger også op til en analyse af de interessemodsætninger, der ses i et lokalsamfund: den politiske ideologi bag avisens valg af formidling og form sammenholdt med de oplysninger som fås via den kommunale hjemmeside. På den måde vil materialet samlet udgøre en case, hvor kursisterne skal: Undersøge og identificere lokalpolitiske spændingsfelter Identificere spillerne i spændingsfeltet: virksomheder, medier, politiske grupperinger, organisationer og andre interessegruppers rolle i sagen Undersøge mulighederne for selv at spille en aktiv rolle i forhold til spændingsfeltet alene eller sammen med andre Afprøve reaktioner på udvalgte områder med evt. interaktivitet, ved at underviseren påtager sig nogle af de forskellige roller i casen, f.eks. en redaktør eller en borgmester, der svarer på læserbreve m.m. Underviserne på de forskellige kurser skal have mulighed for selv at vælge områder ud og supplere med egne læserbreve o.l. Arbejdsgruppen består af: Steen Larsen (tovholder) Per Lehmann Anders Christensen Kursusudbud og vejledning til uddannelse Et forslag til hvordan de kursusbeskrivelser, der foreligger fra SID s Oplysningsafdeling, kan udformes elektronisk i en database, der henvender sig til brugere på 3 forskellige niveauer: Kursusdeltagerne Vejlederne (i afdelinger og andre forbund) Vejledere i undervisningssituationen 7

8 Placeret på webben vil der være mulighed for at beskrive kurserne langt mere detaljeret, med hensyn til mål, forudsætninger, muligheder for videreuddannelse m.m. Det er også muligt hurtigt at justere beskrivelsen, når et kursus aflyses, indholdet ændres, prisen ændres m.m. Desuden kan der indbygges andre "tjenester" som søgemaskiner, tilmelding, praktiske oplysninger om kursussteder m.m. Der er udarbejdet en meget omfattende handlingsplan, som kræver Oplysningsafdelingens og andres meget aktive medvirken. Derfor er projektet nu videreført i FIU-regi. Her vil forslagene blive videre bearbejdet og omsat til realiteter i FIU s IT-koordineringsgruppe. Arbejdsgruppen består af: Per Lehmann (tovholder) Paw Jensen Mini VPG Det eksisterende kursus er en kort introduktion til pædagogiske principper i voksenundervisning og elementær træning i undervisning/formidling. Det er en af de få uddannelser, der har en hjemmearbejdsperiode mellem kursusugerne, og der vil derfor være mulighed for at inspirere og fastholde hjemmearbejdet via elektronisk kommunikation, og evt. placere materiale på en hjemmeside. Der er lavet en analyse af hvilke forudsætninger hos deltagerne, der skal være opfyldt for at anvende den elektroniske kommunikation, og kommunikationsformen er afprøvet og evalueret. Det har resulteret i en foreløbig beskrivelse af underviserens opgaver i fjernkommunikation, og påpegning af en række problemer i anvendelsen. Der er specielt lagt vægt på, at en stor del af kursisterne skal have en grundlæggende introduktion til den elektroniske konference, for at komme i gang med at bruge mediet, og at det kræver en ny systematisk arbejdsform, hvis underviserne skal indgå i dialog med deltagerne mellem kursusperioderne. Der er endnu ikke udarbejdet et nyt koncept for yderligere inddragelse af e-learning i uddannelsen. Arbejdsgruppen består af. Søren Nørgaard Sørensen (tovholder) Per Eisenreich 8

9 Introduktionskursus Dette kursus findes i dag, og nye TR/SR kan deltage så snart de har tid, og når der afvikles et sådant kursus. Men den fysiske deltagelse i kurserne gør, at de nyvalgte ofte får de nødvendige oplysninger på et for sent tidspunkt. Det har været oplagt at udarbejde en elektronisk version, så de nyvalgte kan hente oplysningerne fleksibelt, når behovet er der. Der er produceret et udkast til hjemmesiden, som nu yderligere bearbejdes og placeres på nettet. Siden skal gøre deltagerne i stand til: At kende det tillidshverv han/hun er valgt til At have et rimeligt kendskab til SID s opbygning At vide hvad G1 og G2 er, og hvem SID s Oplysningsafdeling er At vide hvad en overenskomst, lokalaftale og lønforhandlinger er At vide hvilke rettigheder og pligter, der følger med hvervet At vide, hvor der kan skaffes yderligere oplysninger Arbejdsgruppen består af: Paw Jensen (tovholder) Niels Bach sørensen Menneske, borger og samfund (Demokrati) Kurset er det første i den tidligere gren: Det er én uges internatkursus, hvor der i forvejen er brugt nogle IT-værktøjer f.eks. Økonomiske beregninger. Derfor er der udarbejdet et forslag til en hjemmeside, der knytter samtlige kurser i grenen sammen. Imellem de enkelte kurser lægges der op til deltagernes selvstudier/deltagelse i et virtuelt klasseværelse; og hjemmesiden skal også rumme kommunikationsmuligheder for kursister på tværs af alle kurser, og for underviserne på samtlige kurser indenfor grenene. Hjemmesiden skal bygges op, så den virker som et hotel med mange værelser - læringsrum. Rummene kunne være: Reception - generelle oplysninger og vejledning til navigation på siden. Bibliotek - som består af materialer og links til aviser, søgemaskiner, m.m. Lærerværelse for underviserne med opslagstavle med de seneste informationer, skema over igangværende forløb og mulighed for kommunikation. Elevkantine med mulighed for kommunikation mellem alle kursister og opslagstavle med information. Virtuelt klasserum som kunne være en henvisning til synkrone centramøder med en underviser og medkursister. Depot/opgaverum til lagring og videresendelse af de opgaver, kursisterne afleverer. Værelse til hver kursusgren med beskrivelse af kurset og link til tilmelding. Fitnesscenter med øvelser f.eks. i regneark og anden faktalæring. 9

10 Desuden er der overvejelser over underviserens arbejdsopgaver i e-learning (fjernundervisning her) og underviserens arbejdsvilkår, når de indgår som mere fleksible undervisere og vejledere i fjernundervisning. Arbejdsgruppen består af: Anker Skjødt (tovholder) Michael Lynge Lars Brejnrod Hele projektet blev igangsat i august 2001 og foreløbigt afsluttet december Men som det fremgår af ovennævnte beskrivelser, er der for mange af delprojekterne et stykke vej endnu, før de kan omsættes til brug i undervisningen. Arbejdsform. Det har været centralt for projektet, at arbejdsformen mellem deltagerne så vidt muligt skulle understøttes af eksisterende IT-kommunikationsværktøjer, så underviserne fik egne erfaringer med værktøjerne gennem egen deltagelse. Arbejdsformen har også været præget af at skabe kontinuerlig dialog mellem deltagerne og IT-udviklerne, og det organisatoriske/ledelsens bagland i SID og FIU. Seminarer. Projektets deltagere har haft 3 seminarer som omdrejningspunkt for koordineringen af arbejdet til at planlægge, præsentere arbejdsprodukter og få pædagogisk/- faglig inspiration til arbejdet. Oprindeligt var der planlagt 2 seminarer af flere dages varighed, men i praksis har det vist sig umuligt at gennemføre. Så det er blevet til 3 seminarer/workshops af kortere varighed. Seminarer som måtte tilknyttes de møder, som Oplysningsafdelingen lavede for underviserne. Det har betydet, at der blev mindre tid til at gå ind i enkelte projekter, fordi tiden blev prioriteret til indledende oplæg, afklarende spørgsmål, planlægning og præsentation af resultater. Oplæg på seminarerne blev leveret af eksterne konsulenter f.eks. Lars Thomsen fra Courseware, om de overvejelser og faser det er hensigtsmæssigt at følge, når e-learningselementer skal udvikles, og Dorte Sørensen fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, om særlige opmærksomhedsfelter i pædagogers samspil med IT-udviklere m.m. Desuden har Erik W. Johannsen løbende præsenteret underviserne for de værktøjer FIU sideløbende har arbejdet med at udvikle, bl.a. Centra og FIU-net. Oplæggene blev fastholdt i en underkonference på Dialogkonferencen. På seminarerne var også Oplysningsafdelingen i flere tilfælde repræsenteret og medspillende. 10

11 Desuden har Peter Christensen fra LO fulgt projektet ved deltagelse i en del af seminarerne og i den elektroniske konference. Dialogkonference. Til den fælles kommunikation mellem projektets forskellige arbejdsgrupper, projektlederen og de tilknyttede konsulenter, har der været benyttet en fælles konference i Dialog. Det er ikke nogen ny arbejdsform for underviserne, det har længe været en fælles kommunikationsform men i konferencen har der været mulighed for i større omfang end sædvanligt, at fremlægge resultater af gruppernes arbejde og modtage feed-back fra de øvrige deltagere. Konferencen har også været anvendt til at forberede seminarerne og koordinere det løbende arbejde. Når man tager undervisernes arbejdsvilkår i betragtning, er den asynkrone kommunikationsform klart den mest hensigtsmæssige. Alle arbejdspapirer fastholdes, og den enkelte kan deltage fleksibelt. Der har været præsentation af arbejdspapirer og kommentarer i et omfang af mellem 4-9 indlæg til hver arbejdsgruppe. Samtidig har der været en løbende debat af generelle forhold i projektet, aftaler om planer, møder og kommentarer til de anvendte værktøjer. I et stort omfang ca. over 100 indlæg i perioden fra august til oktober, hvor konferencen har været mest benyttet. I november og december gik aktiviteten noget i stå. Dels er det en meget travl periode for underviserne, og dels har Netdialog været ramt af problemer, så adgangen til konferencen har været meget vanskelig. Konferencen er hen ad vejen blevet struktureret således, at alle skriftlige planer og materialer for den enkelte arbejdsgruppe, er lagt i deres egen underkonference. Desuden er der oprettet en underkonference som fastholder en del af de oplæg, der er givet på de enkelte seminarer. Se eksempel på konferencestrukturen her: 11

12 Centrakonference. Undervejs i projektforløbet er muligheden for at anvende den audio/visuelle elektroniske konference blevet stillet til rådighed. Den har været anvendt i begrænset omfang til et par møder. De fleste projektdeltagere har afprøvet deltagelsen i den, og en enkelt har uddannet sig til at lede Centramøder. Den tidsmæssigt synkrone anvendelse har givet store problemer og på intet tidspunkt har det været muligt for alle at deltage samtidigt. Samtidig har Centra s indkøringsproblemer givet en del frustrationer. Adgangen til Centra var ikke altid mulig fra de forskellige arbejdsstationer på skolerne og det kræver lidt tilvænning, især til at styre møderne. Gruppearbejdsmøder. Den væsentligste arbejdsindsats har ligget i de dagsmøder eller møder, som de enkelte grupper har etableret. Heri skal nok også medregnes det betydelige individuelle arbejde, som de enkelte deltagere har lavet som oplæg til og opfølgning på møderne. Supplerende uddannelse. Desuden har de enkelte undervisere benyttet sig af de kurser som IT-sekretariatet har gennemført i løbet af efteråret. 2 undervisere har deltaget i Design af Web-sider og Visuel mm. 1 underviser har deltaget i uddannelserne knyttet til afholdelse af Centramøder. 1 underviser har deltaget i intro til e-learning 1 underviser har deltaget i PowerPoint kurset 12

13 Og flere har anskaffet sig programmer og materialer til selvstudium f.eks. Indkøb af Frontpage ÍT-hæfter m.m. Generelle erfaringer om arbejdsformen i projektet. Tid. Det var allerede klart fra starten af, at de tidsmæssige rammer for projektet ville give nogle vanskeligheder; 6 måneder er ikke meget tid, når deltagerne samtidig skulle undervise på fuld kraft i forhold til den planlægning af deres arbejdstid, som allerede var blevet lavet. Det har været vanskeligt at skabe reel fritid til udarbejdelse af planer og materialer. På den anden side vil det under alle omstændigheder være vanskeligt at koordinere den fælles arbejdsindsats, fordi underviserne arbejder efter individuelle planer, og det er karakteristisk for underviserarbejdet, at alle hverdage er beslaglagt fuldt ud. Selv fælles aftenmøder via Centra har været vanskelige at gennemføre, fordi der ofte har været undervisning. Så selv om der kan tages højde for, at alle underviserne befinder sig forskellige steder geografisk, er det svært at koordinere tidsmæssigt. For de fleste arbejdsgrupper har det dog været muligt at mødes i begrænset omfang, og som nævnt er der foregået meget individuelt arbejde. Konsekvenserne har været, at grupperne har planlagt egen arbejdstid til projektet. Det har medført, at der er blevet arbejdet mindre kontinuerligt med problemstillingerne. Nogle havde mulighed for at lægge en stor arbejdsindsats i starten, andre har først fået taget hul på arbejdet på et senere tidspunkt. Derfor har det været vanskeligt at arbejde så systematisk på de fælles seminarer, som først planlagt; for grupperne havde produceret mere eller mindre, og havde derfor forskelligt behov for at fremlægge resultaterne. Det har også medført en begrænset diskussion mellem grupperne. De enkelte arbejdsgrupper har haft travlt nok med at nå deres egne mål. I stedet for de oprindeligt planlagte 2 længerevarende seminarer har der været 3 møder af kortere varighed. På trods af, at seminarerne har været planlagt i god tid, har specielt de sidste måttet vige for andre presserende møder for underviserne. Derfor har der ikke været mulighed for en indgående erfaringsudveksling. Som planlagt er der blevet præsenteret generelle oplæg fra eksterne konsulenter og på det sidste seminar(møde) blev nogle af gruppernes arbejde præsenteret. Her var der også deltagelse fra Oplysningsafdelingen, så nogle af de tekniske og økonomiske forudsætninger for det fortsatte arbejde kunne drøftes. Politisk/organisatorisk opbakning. Det har været åbenbart, at nogle af de nye forslag om e-learning griber ind i de aftalte strukturer for kursusafvikling: Hvordan skal vejledning mellem kursusuger honoreres? Hvor meget arbejde kan kursisterne pålægges? Skal kurserne generelt afvikles som forløb koblende mellem IT-selvstudier og fremmødeundervisning? 13

14 Det har været karakteristisk for underviserne med en meget pragmatisk holdning til produkterne. Hvis der bruges tid på udviklingen, skal der også være mulighed (garanti) for, at de vil blive anvendt. Denne holdning støder nemt på den tunge proces, det kan være at ændre kursusformer, og er heller ikke i overensstemmelse med den begrænsede frihed for underviserne til at prioritere kursusindhold og mål. Valg af tilgang. Arbejdsgrupperne har valgt forskellige tilgange til analysen. I nogle tilfælde har der været en klar idé om et uopfyldt informationsbehov om kurser for deltagere/afdelinger. Derfor er der blevet arbejdet med en stor målgruppe (potentielle kursister/uddannelsesvejledere) og målet har været at sikre de nødvendige informationer, tjenester i elektronisk form til rent selvstudium. I andre tilfælde har udgangspunktet været at tage fat på undervisningsmateriale, der allerede indgår i kurserne, og omforme det elektronisk, så endnu flere differentierede læringsmål kunne indfries. Sideløbende med udarbejdelsen af materialerne er analysen af deltagerforudsætningerne indgået. Og endelig er der arbejdsgrupper, der er startet med at analysere deltagerne i kurserne og kursernes mål, for dernæst at vurdere hensigtsmæssigheden af og problemerne i forhold til inddragelse af e-learningselementer. 14

15 Arbejdet i de enkelte delprojekter. Grønby G3 og G4. Her har der været mest fokus på materialeudvikling. Der er først og fremmest arbejdet med IT-baserede materialer til brug under almindelige internatkurser. I arbejdsgruppen har det endelige produkt været i fokus, og analysen af deltagerforudsætninger og læringsmuligheder er fremkommet ved at vurdere produktet i forhold til dem. Det har også været oplagt, fordi opgaven bestod i at bygge videre på et allerede eksisterende materiale til kurserne: Nemlig avisen Grønby folketidende. Målet var at omforme det simulerede avismedie til et internetmedie. Avisens formål i kurset er at fungere som baggrunds casemateriale for kursisternes analyse af lokalpolitik og hensigtmæssige reaktioner som medlemmer af den lokale SID-afdeling. 15

16 Undervejs i arbejdsprocessen blev det besluttet også at lave en simulation af en kommunes hjemmeside. Dels ville der kunne skabes mulighed for at demonstrere nogle af de spændingsfelter, der eksisterer i lokalsamfundet bl.a. den ideologi og de interesser, der ligger bag nyhedsformidling og dels ville det give anledning til at vise og diskutere kommunernes anvendelse af denne mulighed for kontakt med borgerne. Det er hensigten, at underviseren på de enkelte kursusforløb selv skal have mulighed for at udvælge de problemstillinger, der vil være relevante for de aktuelle deltagere og deres erfaringsbaggrund. Derfor skal der også være mulighed for, at underviseren selv kan producere nye aktuelle læserbreve og reagere på kursisternes bidrag. Formentlig vil denne interaktivitet nemmest kunne realiseres ved en tilknyttet elektronisk konference. Det har også vist sig, at den trykte version af Grønby Folketidende meget nemt bliver forældet, hvis den skal kunne indfange de aktuelle politiske debatter. Derfor vil det også være hensigtsmæssigt at placere materialet i den elektroniske form, hvor det let kan opdateres. Endelig kan brugen af materialerne også indfri de mål på grundkurserne, der drejer sig om informationssøgning. Dels kan navigationen på en typisk kommunal hjemmeside demonstreres og dels er det hensigten, at der blandt de tilknyttede links, f.eks. i biblioteket på kommunens hjemmeside, vil være en forbindelse direkte til SID s egne biblioteker på skolerne. Foreløbigt er der produceret et udkast til Grønby kommunes hjemmeside og en plan for, hvilke informationer der skal være til stede for at skabe den tilsigtede dynamik i casene. En skabelon for Netavisen Grønby Folketidende, hvori eksisterende artikler m.m. kan placeres: En plan for de nye artikler, som skal udgøre det casemateriale, der kan anvendes. En plan for hvordan de undervisere, der bruger materialet kan skabe interaktivitet for deltagerne, når de anvender materialet. F.eks. i form af læserbrevsreaktioner. Men den egentlige udarbejdning af hjemmesiden foregår stadigvæk. Der er taget højde for kursisternes manglende viden om brug af IT ved, at anvendelsen af materialet foregår på kurset, hvor der er vejledning fra underviseren til rådighed. Det helt centrale har derfor været at fremstille et materiale, der kan fascinere deltagerne ved stor brug af visuelle midler, og ved at det er genkendelige og problematiske situationer, der fremstilles i medierne. Deltagerne skal selv kunne surfe rundt i materialet, derfor skal der være mange links til rådighed, og de behøver ikke alle sammen være en del af de indbyggede spændingsfelter. Deltagerne skal også udfordres til interaktivitet. Og den skal som sagt skabes af de pågældende undervisere på kurset. 16

17 Det kræver, at alle de undervisere, der har med G3 og G4 at gøre, er fortrolige med materialet, gør sig nogle overvejelser om de problemstillinger, der vil kunne belyses ved hjælp af materialet, og er i stand til selv at levere den interaktive del. Der er ikke taget endelig stilling til, hvor materialet kan placeres. Under alle omstændigheder skal den enkelte underviser kunne trække på sin egen version af materialet til brug på det enkelte kursus. Introduktion til kursus. Her har der mest været fokus på vejledende informationsmateriale til kurser placeret på Internettet. Der er blevet lavet en analyse af behovet for informationer om kurserne, og det har resulteret i et forslag om 3-4 forskellige målgrupper. Den primære er selvfølgelig potentielle SID-kursister. Men meget vejledning til kurser foregår gennem afdelingernes vejledning til medlemmerne. Derfor skal siden også henvende sig til de afdelingsansatte, som påtager sig den funktion. Medlemmer fra andre forbund kan også benytte kurserne; derfor skal der være en særlig adgang for dem. Og endelig fungerer undervisere ofte som vejledere af deltagerne til fortsat uddannelse. Begrundelsen for at informationsmaterialet skal opdeles til forskellige grupper er dels, at de har behov for forskellige oplysninger, og dels at sproget og indholdet skal tilpasses målgrupperne. Der er udarbejdet et forslag til, hvad siden bør indeholde. Herunder er der tænkt på hvilke reaktionsmuligheder, der bør være: mulighed for tilmelding, blanketter til uddannelsesaftaler, søgemaskiner på centrale arbejdsområder for TR o.s.v. Med det udgangspunkt er der fremstillet en omfattende handleplan, der klart viser, at der skal træffes nogle økonomiske og politiske beslutninger, før arbejdet kan gå i gang. Handleplanen er samtidig en glimrende kravspecifikation til samarbejdet med ITudviklere. Men planen og kravspecifikationen viste meget tidligt, at der var tale om en omfattende opgave, der ikke ville kunne løftes indenfor projektets rammer. Den er derfor overgået til videre behandling i Oplysningsafdelingen Mini VPG. Her har der mest været fokus på fleksibel læring. Inddragelse af e-learning mellem kursusperioderne. Der er lavet en grundig deltageranalyse med udgangspunkt i deltagerne i et VPGkursus i august måned. 17

18 Dette VPG-forløb blev også gennemført med større mulighed for vejledning fra underviserne og kommunikation mellem deltagerne via en elektronisk konference. På baggrund af deltagernes erfaringer med konferencen blev der foretaget en systematisk evaluering. Den viste en del problemer: En stor del af deltagerne havde slet ikke brugt den elektroniske konference. Nogle vidste ikke nok om elektroniske mails, andre havde problemer med at få deres udstyr til at fungere, endelig var der enkelte, der slet ikke havde adgang til en PCér. Holdningen til mediet var overvejende positivt blandt de deltagere, som brugte konferencen. Det var en hjælp at få fastholdt opgaven mellem kursusforløbene, og få hurtig respons fra underviserne på de spørgsmål, der var. Kursisterne bidrog også med idéer og forslag til en mere intensiv fremtidig anvendelse af IT. De peger på: At konferencen giver mulighed for at læse spørgsmål og svar fra alle til fælles udbytte. At der er mulighed for dialog kursisterne indbyrdes. (Kommentar: det er karakteristisk for deltagere, der arbejder individuelt med egen opgave, at der sjældent er overskud til at diskutere hinandens.) At de efterlyser ekstra opgaver/information/inspiration i mellemperioden. Men de peger også på: At for mange deltagere ikke har erfaringer i anvendelsen af f.eks. elektroniske konferencer. Der skal tilbydes undervisning enten på VPG eller på grundkurserne. At kravet om skriftlighed i konferencen vil gøre det svært for de overvejende verbalt formulerede at deltage. Underviserne er selv blevet meget opmærksomme på, at den løbende vejledning af kursister gennem en konference skal systematiseres, hvis arbejdsbyrden ikke skal blive overvældende. (kommentar: det er en erfaring de fleste fjernundervisere gør sig; der skal aftales et bestemt tidspunkt, hvor man kan forvente svar eller der skal anvendes en frist for svar på et par dage.) På det grundlag er der udarbejdet en huskeliste til at forbedre anvendelsen af den elektroniske kommunikation. Her lægges der især vægt på forskellige idéer til, hvordan kursisterne kan få differentieret undervisning i brugen af Netdialog. 18

19 Introduktionskursus. Her er der fokus på generelle informationsmaterialer placeret på internettet. Målet er, at opfylde det umiddelbare behov hos nyvalgte for information om TR/SR arbejde, og SID s støtte til arbejdet. Materialet er supplerende materiale, som kan anvendes uafhængigt af kursusdeltagelse. Så udgangspunktet har været formidlingen af informationerne, og undervejs er analysen af deltagerforudsætninger indgået. Materialet og dets anvendelse har ikke skulle leve op til specifikke mål, da de jo ikke er beskrevet, når der er tale om nyudvikling. Nogle mere generelle mål har været: At give deltagerne en elementær viden, som giver større fortrolighed med og tryghed i det nye hverv. At give deltagerne inspiration til deres nye hverv som TR/SR. At give svar på almindelige efterspurgte informationer. At give deltagerne motivation til at gå videre på grundkurserne. 19

20 Hjemmesiden blev først produceret i PowerPoint. Senere er den, i samarbejde med de eksterne IT-udviklere, ved at blive omformet til Internettet. I analysen af arbejdsopgaven fremgår det også, at det vil være nødvendigt at markedsføre hjemmesiden overfor afdelingerne, som skal se den som et tilbud til deres nyvalgte medlemmer. Der er en risiko for, at den ikke vil blive anvendt. Menneske, Borger og Samfund. (Demokratikursus). Det er endt med fokus på fleksibel læring; Det vil sige e-learningselementer, som både retter sig mod materialer, der kan anvendes i løbet af det ordinære kursus, men også mulighed for at indhente informationer og deltage i web-baserede forløb. I forhold til dette kursus har der dog været den største tøven overfor en omformning til e-learning. Det skyldes dels, at det i øjeblikket er et kort, koncentreret ugeforløb, som i øvrigt indgår i en kursusrække; og dels undervisernes forbehold overfor at arbejde med de holdningsbearbejdende mål, som er centrale i kurset. I løbet af projektet er der dukket mange idéer op, og det endelige forslag til udformningen af en hjemmeside simulerer et virtuelt hotel, hvor kursister i forskellige rum kan søge oplysninger, gennemgå små interaktive øvelser, aflevere opgaver og udveksle erfaringer med medkursister. Heri er også indtænkt et synkront klasseværelse, hvor kursister og undervisere kan mødes gennem Centra-konferencer. Men udarbejdelsen af hjemmesiden vil kræve meget arbejde, så antallet af brugere skal stå i forhold til det. Derfor kunne det være en mulighed, at lade alle deltagere på den hidtidige samfundsgren, d.v.s. kurser vedrørende TR og samfundet, mødes på hjemmesiden. Hvis alle kurserne ses samlet, kan der gives arbejdsopgaver i perioderne mellem kurserne. Det kunne også være en fordel at lade alle kursister på grenen have kontakt med hinanden. Dermed ville der også være en idé i at reservere et virtuelt rum til den større gruppe af undervisere, der arbejder med de forskellige kurser. I arbejdsgruppen er der undervejs i processen afprøvet forskellige muligheder for e-learningsværktøjer, og erfaringerne i den forbindelse er blevet beskrevet. Der ligger et materiale om den særlige kommunikation, som underviseren skal beherske, når det drejer sig om skriftlig kommunikation til deltagerne. Der er også lavet en liste over de konsekvenser vejledning af kursister i mellemperioder har for underviserens normale arbejdstidsaftaler. Endelig er der især fra denne gruppe taget initiativ til at organisere Centramøder for alle deltagere i projektet. 20

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Afsluttende evaluering af projektet Formål/Problembeskrivelse Formålet med projektet var gennem et tværgående skolesamarbejde

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014

Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4.

1. Resume side Projektets formål side Praktisk tilrettelæggelse, produkter og to evalueringer side 3. 4. Projektrapport. Fagligt samarbejde om progression i det skriftlige arbejde. Projektnummer 127760 Periode: 1. januar 2011 1. december 2012. Indhold. 1. Resume side 2 2. Projektets formål side 3 3. Praktisk

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere