En sammenlignende analyse af SØGNING VIA NAVIGATIONSSØGNING/BROWSING OG SØGEMASKINER. på hjemmesider

Transkript

1 En sammenlignende analyse af SØGNING VIA NAVIGATIONSSØGNING/BROWSING OG SØGEMASKINER på hjemmesider Hans Andersen, Masteruddannelsen, Afgangsprojekt, marts

2 Indhold Indhold Abstact Introduktion Problemformulering Teori og analyse Hvad er søgning? Typer af informationsbehov og spørgsmålstyper Modeller Wilson Kuhlthau Byström & Järvelin og Ingwersen Hvorfor vælger folk det ene frem for det andet? Zipf Brugerundersøgelser Metode Introduktion Brugergrupper Hjemmesidetyper Spørgeskema Test Validitet Forbehold Sammenligning og krydsning Resultater Hvordan mener folk selv, at de søger? Hvordan søger folk så rent faktisk? Er der forskel på de forskellige brugergruppers søgninger på forskellige hjemmesidetyper? Sammenhænge Konklusion og perspektivering Kilder Bilag

3 1 Abstact Hvis forskellige typer af hjemmesider og forskellige typer brugere ligger op til hver deres måde at søge informationer på, ligger en sammenkædning af disse lige for. Et værktøj baseret på dette vil kunne spare mange penge i udviklingsprocessen af en hjemmeside, og det vil kunne give brugerne en bedre service. Derfor prøver jeg, ved hjælp af en mindre spørgeskemaundersøgelse, at finde ud af om de forskellige typer af hjemmesider og brugere i virkeligheden er så forskellige i deres søgemetoder og om det overhovedet er muligt at lave et sådant værktøj. 2 Introduktion søgemaskine [search engine] Edb-program til fremfinding af dokumenter. Bruges oftest om programmer som er fremstillet særligt til søgning på World Wide Web, enten på hele nettet, på et udvalg af websteder, eller på et enkelt websted. browse [browse] At lede efter information uden at vide præcist hvilket dokument man søger efter, og uden at følge en på forhånd fastlagt søgeprocedure. Man lader tilfældet råde, dog ofte sådan at man søger inden for et vist større emneområde, fx når man "græsser på bibliotekets åbne hylder". navigationssøgning [navigation searching] En søgeform hvor man ved at følge systemets kæder (engelsk: links) kommer frem til en given oplysning. Navigering er fastlagt på forhånd, samtidig med systemets (hypermediets) opbygning. (Informationsordbogen Ovenstående beskriver de begreber, der er opgavens hovedtema. Søgemaskine og navigationssøgning er de 2 vigtigste begreber. Det er især disse to jeg vil sammenligne brugen af. Det at browse kan sådan set foregå via begge de andre begreber, men vil nok oftest foregå som navigationssøgning eller via for eksempel tag-clouds. Derfor vil jeg i denne opgave betragte de to nederste begreber browse og navigationssøgning samlet og fremover benævne det browsing. På min arbejdsplads, Landsforeningen LEV, er vi pt. ved at skulle have lavet ny hjemmeside. Den nuværende er lavet i CMS-systemet TYPO3, der har en standard søgefunktion, der mildest talt fungerer dårligt. Til den nye går vi over til Umbraco, der også er CMS, og som har en integreret søgefunktion. Vi har endnu ikke bestemt, om vi skal bruge denne eller om vi skal ud at finde en anden løsning. Når man, som LEV, skal lave en ny 3

4 hjemmeside, eller man skal opdatere sin eksisterende, er der mange ting at tage hensyn til, der alle sammen griber ind i hinanden. Brugere, design, brugervenlighed, vedligeholdelse og ikke mindst økonomi. Hvad har man at udvikle for og hvad har man at vedligeholde med? Både muligheden for at benytte en søgefunktion på en hjemmeside og muligheden for at browse/navigere i en struktur, er dele af en hjemmesides brugervenlighed. Brugervenligheden, eller usability, er, som navnet siger, et udtryk for hvor venligt eller egnet en hjemmeside er at bruge altså en slags kvalitetsbegreb. Brugervenlighed drejer sig om mange ting, blandt andet udseende/præsentation og tilgængelighed til stoffet, men man kan ikke opnå en ordentlig brugervenlighed uden at kende sine brugere eller sin målgruppe og deres måde at søge oplysninger på. En hjemmesides brugervenlighed kan gøre meget for sidens indhold. Hvis der ikke er tænkt på tilgængelighed kan en side indeholde nok så mange gode informationer. Ingen kan finde, eller vil bruge tid på at finde, de oplysninger der måtte være. Derfor er det vigtigt at tænke på brugervenlighed allerede tidligt i forløbet, når man udvikler en hjemmeside. Jeg vil i denne opgave fokusere på et lille hjørne brugervenlighedsbegrebet, nemlig hvordan folk finder frem til de oplysninger de søger. Her vil jeg se bort fra alle dele af den visuelle præsentation, men også alle de dele der ligger uden om både søgningen og browsingen på de enkelte sider. Det vil sige, at jeg ikke er interesseret i hvor god og logisk strukturen er på den enkelte side eller hvor god og effektiv søgefunktionen er. Jeg vil bare vide, hvad folk foretrækker generelt. Jeg vil dog nævne disse ting, de steder hvor jeg mener, at de kan have indflydelse på de resultater, jeg opnår. De fleste hjemmesider man besøger, har efterhånden en indbygget søgefunktion. Det er min erfaring, at mange firmaer, med videre, nærmest som standard sætter en søgefunktion ind, nok fordi de tror (måske berettiget), at de på den måde giver brugeren bedre mulighed, for at finde det, vedkommende søger. Grunden til, at det efterhånden er blevet så udbredt, er nok, at mange CMS, som rigtig mange hjemmesider efterhånden bygger på, har en sådan funktion som standard og det derfor bare er et spørgsmål om at placere den på siden. Derudover findes der også flere forskellige gratis søgefunktioner man kan benytte på sine hjemmesider for eksempel kan man integrere en søgefunktion fra Google. De fleste af disse søgeværktøjer mangler dog en mulighed for at kunne optimeres, så de kommer til at passe bedre netop til den bestemte 4

5 hjemmeside med de bestemte brugere. For eksempel mangler de mulighed for stemming (fjernelse af endelser), de mangler mulighed for justering på rankingen (rækkefølgen resultaterne bliver præsenteret i) og de er ofte udviklet med engelsk som udgangspunkt. Med det for øje, er der en mulighed for, at disse søgeværktøjer måske endda kommer til at have den modsatte effekt af den ønskede. Hvis de ikke fremkommer med de dokumenter, der kan besvare brugerens spørgsmål, vil han/hun derfor være bedre tjent med at finde sine svar, via browsing/navigation. Omvendt vil dette dog kræve, at man ofrer en del tid på at få opbygget en ordentlig navigationsstruktur på siden, så det er let og logisk for brugeren at finde rundt i. Også her ser jeg mange sider, der næsten pr. automatik følger strømmen og dermed gør deres side uoverskuelig for at få en struktur der ligner alle andres, flere menuer og lignende, i stedet for at tage udgangspunkt i sidens indhold og dens brugere. For at kunne lave en ordentlig sidestruktur, er det nødvendigt at kende sine brugere eller sin målgruppe i form af ønskede brugere. Folk opfattelse af hvad der logisk hører sammen, og i hvilke rækkefølge det hører sammen, kan nemlig være meget forskellige, fordi deres verdensopfattelse kan være meget forskellig. Det klassiske eksempel er af A. R. Luria (1976). Man præsenterer folk for 4 billeder. Et af en sav, et af en hammer, et af noget brænde og et af en økse. Så beder man folk om vælge det billeder der ikke hører til i sammenhængen. Nogle vælger brændet, da det ikke er værktøj, nogle vælger hammeren, da man bruger øksen og saven til brændet og så videre. Et andet eksempel jeg blev præsenteret for på et personaleseminar engang er ordet forfængelig. Cirka halvdelen af mine kolleger opfattede ordet som negativt og cirka halvdelen som positivt. Det viser lidt om vor forskelligt vi kan opfatte begreber som vi ellers mener, at der er bred enighed om betydningen af. En simpel, om end tidskrævende, måde at få styr på dette, kan være via kortsortering (Gregersen og Wisler-Poulsen, 2009). Man få fat i nogle brugere (potentielle brugere) og beder dem gruppere nogle kort, med de emner som hjemmesiden skal indeholde, på den måde de synes er mest logisk og så laver man sin struktur ud fra et gennemsnit af de svar eller sorteringer man får. Men browsing/navigationssøgning kan også foregå på andre måder end via den traditionelle hierarkiske menu-struktur (og i mindre grad gitterstruktur). Der kan være tale om tag-clouds, altså emneords-skyer, hvilket oftest ses på web 2.0 sider, herunder også blogs og sociale netværk. Disse tag-clouds, viser dog oftest kun de populæreste tags, hvorfor alle sider ikke vil være mulige at finde via disse tag-clouds. Der kan også være tale om at benytte et register, enten site-map eller et 5

6 alfabetisk register. Endelig kan browsing/navigationssøgning også forgå via in-text hyperlinks, hvilket dog giver et endnu ringene overblik over hjemmesidens indhold og struktur. Løsningen, når man skal lave en hjemmeside, kan selvfølgelig være at tvinge folk til at browse eller søge, simpelthen ved at udelukke den anden mulighed, men det kan så måske have den effekt, at folk slet ikke vil benytte siden, hvis de simpelthen ikke kan overskue at skulle finde logikken i navigationsmenuen eller at skulle finde den rigtige søgestreng. Derfor vil jeg gerne undersøge om man kan lave et simpelt værktøj der kan hjælpe folk på vej, når de skal lave en hjemmeside. 3 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående erfaringer vil jeg forsøge at danne mig et overblik over: Hvem kan brugerne være? o Hvilke typer brugere søger og hvilke typer browser når de skal finde noget på en hjemmeside? Hvad kan indholdet være? o Hvilke typer hjemmesider egner sig bedst til søgning og hvilke typer egner sig bedst til browsing? Kan det, at have en søgefunktion på en hjemmeside gøre, at man ikke benytter en selv nok så god side-struktur til at finde det man søger? Bør man nøjes med kun en søgefunktion eller kun en meget god struktur? Hvordan vælger folk typisk at søge på forskellige typer af hjemmesider? Og endelig Kan man opsætte en enkel model for hvornår man skal fokusere på sidestrukturen hhv. søgefunktionen? 6

7 4 Teori og analyse 4.1 Hvad er søgning? informationssøgning [information seeking; information seeking behavior; information searching; searching; search] Proces til at fremskaffe information som kan opfylde en brugers behov for viden i en bestemt situation. Informationsgenfinding (information retrieval forkortet IR) bruges især om databaseret søgning. (Informationsordbogen Hvordan finder folk, det de søger? De kan enten taste søgeord ind i søgemaskiner, de kan browse/navigere fra link til link eller de kan spørge andre mennesker om hjælp. Søgning, browsing og spørgning er alle metoder til at finde og de er de elementære dele af informationssøgeadfærd. 4.2 Typer af informationsbehov og spørgsmålstyper Folks informationsbehov er naturligvis ikke altid ens og forskellige typer af informationsbehov afføder derfor også forskellige typer af søgeadfærd. Det er således også forskelligt hvordan forskellige forskere opdeler disse behov. Peter Ingwersen og Kalervo Järvelin (2005) opdeler for eksempel behovene i hele 8 typer. Jeg vil dog nøjes med betragte informationsbehov i de fire grundlæggende grupper som Morville og Rosenfeldt (2007) sætter op, da jeg mener, at det dækker de forskellige typer af søgeadfærd der er. Known-item seeking Verifikativt behov, hvor man søger en bestemt artikel eller et bestemt svar Re-finding Genfinding af tidligere brugt materiale Exploratory seeking Emneafgrænsede behov, hvor man vil vide mere om området gennem nogle få gode materialer. Exhaustive research Emneafgrænset behov, hvor man vil vide alt om et bestemt emneområde. (Morville og Rosenfeldt, s. 35) De første to typer af informationsbehov vil oftest være dem, det er lettest af få dækket. Her ved man, hvad man søger, og er der tale om for eksempel en artikel, så kender man nok enten titlen eller forfatteren eller i det mindste emnet. De to sidste typer er lidt sværere. Her ved man noget om hvad det er man søger information om, men man ved måske ikke hvor eller i hvilken form man ønsker det eller kan finde det i. 7

8 Jeg vil prøve at dække de tre første typer af behov i min undersøgelse, men den sidste type, Exhaustive research, hvor man vil vide alt om et emne, kan jeg af gode grunde ikke dække i min undersøgelse. Jeg kunne selvfølgelig bede folk om at finde alt hvad de kan om et givent emne på en hjemmeside, men det vil nok afskrække mange fra at deltage i en undersøgelse og det vil i bedste fald nok heller ikke blive fyldestgørende, da folk måske hurtigt vil stille sig tilfreds og sige, at de har fundet alt, da de jo ikke har nogen egentlig interesse i emnet. Den anden type, Re-finding, er selvfølgelig også svær, da jeg ikke ved om deltagerne i min undersøgelse kender til den information, der søges. Men man kan om ikke andet mene, at de genfinder det søgte for mig, da jeg jo har været inden på emnet i forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen. 4.3 Modeller Søgeprocessen er meget andet end selve søgningen - der foregår mere både før og efter selve søgningen. Der er lavet adskillige modeller, der forsøger at beskrive søgeprocessen. Modellerne har forskellige udgangspunkter, forskelligt fokus og forskellig grad af detaljering og har selvfølgelig også udviklet sig med tiden, fra de første modeller i 60 erne, til de nyeste mere IR-baserede. Jeg har udvalgt nogle modeller til beskrivelse hvad søgning egentlig er. Disse kan bruges til at forsøge at klarlægge hvorfor folk gør som de gør, når de søger Wilson Wilson (Wilson 1999) beskriver søgeprocessen i lag af begreber Fig. 1 (løgmodellen) (Fig. 1). Ideen er, at selve søgningen (altså i denne opgave søgefunktionen eller browsingen eng. search) kun er en del af, og kun kan forstås i sammenhæng med, folks søgen efter information (søgen forstået i bredere forstand som mangler, leder eng. seek), der igen skal forstås i sammenhæng med folks generelle informationsbehov. I denne opgave kan man sige, at jeg prøver at finde en kobling mellem lagene, især de 2 inderste lag. Men som modellen også beskriver, så har folks informationsbehov selvfølgelig stor indflydelse på hvordan og hvor folk søger. Modellen viser dog ikke så meget om de processor, der foregår i og imellem de enkelte lag. 8

9 4.3.2 Kuhlthau Her kan Kuhlthaus proces-model (Fig.2 ) (Ingwersen og Järvelin 2005, s. 65) bedre bruges. Modellen beskriver de stadier folk går igennem i løbet af en søgeproces. De enkelte stadier er beskrevet nedenfor. Alle disse stadier ligger i det inderste eller i de to inderste lag af Wilsons løgmodel (Fig. 1) og beskriver således ikke noget om de ydre faktorer der kan påvirke søgningen. Fig. 2 Første stadie. Indledning. Brugeren finder ud af at der er et emne som han/hun gerne vil vide noget (mere) om. Mens brugeren tænker mere over emnet, vender vedkommende det måske med andre. Andet stadie. Udvælgelse. Brugeren præciserer hvilket emne det drejer sig om. Her begynder brugeren at tage stilling hvor han/hun vil finde den ønskede information. Brugeren trækker på tidligere tilegnet viden. På dette stadie kan der også være tale om informationsgenfinding. Tredje stadie, undersøgelse. Brugeren samler information om emnet og han/hun tilegner sig ny viden. Fjerde stadie, formulering/fokusering. Brugeren begynder, at evaluere den information han/hun allerede har samlet. Her begynder han/hun at få fokus på emnet, og der er mindre usikkerhed end på de tidligere stadier. Femte stadie, indsamling. Brugeren ved hvad der kan give de ønskede svar. Nu er søgningen effektiv fordi der er et klart fokus, og der indsamles derfor relevant information 9

10 Sjette stadie, præsentation Selve søgningen er overstået og brugeren sammenfatter de resultater, han/hun har fået gennem processen. Kuhlthaus proces-model viser, udover inddelingen i overstående 6 stadier, hvilke handlinger, tanker og ikke mindst følelser, op- og nedture, man som søgende person går igennem i løbet af en sådan søgeproces. Brugeren går fra usikkerhed, måske panik, til en følelse af lettelse, tilfredsstillelse (eller utilfredshed, hvis man ikke finder det søgte) Jeg vil tro, at mange af de dagligdags-, vane- og rutinesøgninger, der foregår på hjemmesider, hurtigt og ubevidst kommer igennem flere af disse stadier, men jeg er rimelig sikker på, at man kommer igennem dem alle uanset hvad. Men også Kuhlthaus model har nogle mangler, da den ikke belyser samspillet mellem de enkelte aktører og de enkelte handlinger særligt godt. Den opstiller processen og rækkefølgen, men den viser ikke sammenhængen mellem de enkelte stadier Byström & Järvelin og Ingwersen Her giver til gengæld Byström og Järvelins model (Fig. 3)(Ingwersen og Järvelin 2005, s. 69) og Ingwersens puzzle-model (Fig. 4)(Ingwersen og Järvelin 2005, s. 261) et overblik over hvilke handlinger og aktører, der påvirker hinanden. Fig. 3 10

11 Byström og Järvelins model viser, med udgangspunkt i informationsbehovet, hvordan de enkelte processer hænger sammen og hvilke faktorer, der kan influere på både informationsbehovet, men også på selve søgningen. Det samme gør Ingwersens model, men med udgangspunkt i brugeren (brugeren set i et bredere perspektiv kan f.eks. også være programmøren af en søgemaskine). Begge modeller har altså, i mindre eller højere grad, også omgivelserne med som influerende på søgeprocessen, som Wilson også beskriver i sin løgmodel (Fig. 1). Det kan f.eks. være personlighed, erfaringer, job/virksomhed, social kontekst. Ingwersens puzzle -model er dog lavet med interaktiv informationssøgning for øje og egner sig derfor bedst til den søgning der foregår mellem menneske og maskine, det vil i denne opgave sige søgemaskiner, mens Byström og Järvelins model dækker søgeprocesser mere generelt. Fig. 4 Jeg har både taget Byström og Järvelins model og Ingwersens model med, fordi de som nævnt ovenfor har hvert sit udgangspunkt, men også fordi Byström og Järvelins er bedre til at vise selve flowet i informationssøgning, mens Ingwersens model (der findes i et utal af 11

12 versioner) har, stor fokus på selve processerne og hvordan de enkelte aktører påvirker hinanden ikke bare i selve søgeprocessen, men også i udviklingen af informationer og informationssystemer. 4.4 Hvorfor vælger folk det ene frem for det andet? Zipf Jeg kan dog ikke beskrive teorierne bag det at søge informationer uden at nævne George Zipf. Man kan nærmest sige, at min opgave tager udgangspunkt i George Zipfs princip om mindst mulig indsats (Case 2007, s. 151). Det går ud på, at mennesker grundlæggende vil, i langt de fleste tilfælde, vælge det, der er nemmest og dermed ikke nødvendigvis det, der er bedst. George Zipf fandt ud af, at de fleste mennesker oftest står af på grund af moderate udfordringer som de egentlig godt ved, at de ville kunne klare, hvis de gjorde en indsats, men de giver op alligevel, fordi tanken om indsats ganske enkelt virker frastødende på dem. Zipf sagde, at for at blive en vane, så skal handlingen være relativt ubesværet eller give en særlig stor psykisk belønning. Derfor vælger folk også søgning eller browsing, alt efter hvad de har bedst erfaring med kan opfylde deres krav eller behov lettest og hurtigst. 4.5 Brugerundersøgelser Når man laver brugerundersøgelser er det vigtigt at vælge den rigtige metode, både i forhold til det man gerne vil have svar på, men også i forhold til de brugere, man vil undersøge, og selvfølgelig de midler og ressourcer man har til rådighed til undersøgelsen. Case (2007, s. 175) beskriver en række menneskelige fejl man skal være opmærksom på, når man laver brugerundersøgelser. Vi er dårlige til at observere. Vi ser ting, der ikke er der, og vi ser ikke alt der er. Vi har det med at generalisere på få mængder viden. Vi har det med at se netop de ting, der kan understøtte den mening vi har i forvejen. Vi kan nogen gange opfinde informationer, der kan understøtte vores mening. Vores ego har indvirkning på vores meninger og opfattelser. Vores fordomme kan gøre at vi simpelthen lukker af for ny vide, der kan betvivle den viden vi allerede har. Vi har det med at mene, at de ting vi ikke forstår, er uforklarlige. De forskellige typer af brugerundersøgelser skal gerne modvirke disse fejl således, at man kan få et så retvisende resultat som muligt. Nogle gange bliver man nødt til at benytte flere metoder, for at minere indflydelsen af disse fejl. 12

13 Ved af valg af metode til min brugerundersøgelse har jeg, med netop min problemformulering, flere muligheder, blandt andre interviews, observationer, workshops eller fokusgrupper, logfilsanalyse, spørgeskemaer, tænke-højt-tests med flere. Der forskellige metoder har hver deres fordele og ulemper. Interviews giver mulighed for virkelig at komme i dybden med emnet. Man kan stille opfølgende spørgsmål, der yderligere kan præcisere, hvad den interviewede mener. Mange og forskellige svar er dog svære og tidskrævende at behandle. En sådan kvalitativ undersøgelse egner sig ikke så godt til en undersøgelse som min, da jeg vil skulle lave virkelig mange interviews og folk ville skulle have lavet noget hjemmearbejde først. Det vil måske være svært at skaffe de rigtige personer. Det vil være svært for mig, at få dækket nok typer af brugere ind med denne metode. Observationer giver mulighed for at se hvordan brugerne rent faktisk agerer på en hjemmeside, via nogle konkrete opgaver. Man får hele forløbet med, man kan se hvor folk tvivler og går i stå. Ligesom med interviews er det dog en temmelig tidskrævende metode, der kræver mange ressourcer til databehandling. Der kræves de rigtige forsøgspersoner. Igen - Det vil være svært for mig, at få dækket nok typer af brugere ind med denne metode. Tænke-højt-test minder om Observationer, men her beder man brugere om løbende at fortælle, hvad han/hun foretager sig, så man kan få flere nuancer med i billedet af forløbet. Fokusgrupper egner sig bedre til én bestemt side, hvor man har forskellige brugertyper man gerne vil have belyst. Flere brugere sammen kan både have fordele og ulemper. Sammen kan de være med til at afdække flere problemer/løsninger, men der også mulighed for, at svarene ikke blive ægte, da der er en stor psykologisk indvirkning brugerne imellem. Det vil være helt umuligt for, at få samlet forsøgspersoner nok til at kunne dække bare enkelte af mine brugergrupper. Logfilsanalyse giver klare og entydige resultater. Desværre er der også en masse ting den ikke kan vise. Fandt folk det de søgte, fandt de noget andet og så videre. Er desværre ikke muligt at få disse data fra de enkelte hjemmesideoperatører. Det ville nok også være en uoverskueligt projekt at sammenligne dem og jeg ville desuden ikke vide hvem, og hvilken type, den enkelte bruger er. Spørgeskemaer giver mulighed for, at undersøge mange brugere på én gang. En fordel er det også, at man har mulighed for at lave den som en web-baseret undersøgelse. På denne måde kan få data ind elektronisk, 13

14 hvilket er meget lettere at behandle end hvis man modtager besvarelser på papir. Er spørgeskemaet så også lavet som multiple-choice, er det forholdsvis let at behandle de indkomne data statistisk, uanset datamængden. Da jeg gerne skulle dække så mange brugergrupper som muligt og da data er lette at behandle, vælge jeg denne type brugerundersøgelse til min undersøgelse. 5 Metode Definition af brugergrupper, definition af hjemmesidetyper, spørgeskema til afklaring af brugergruppernes søgemetoder på de enkelte hjemmesidetyper. 5.1 Introduktion Morville og Rosenfeld (2007, s. 145) har opsat nogle spørgsmål, som kan hjælpe en på vej, når man skal bestemme om en hjemmeside har brug for en søgefunktion. Omvendt har de ikke opsat nogen kriterier for om, og i givet fald hvornår, man behøver en god sidestruktur. Jeg vil alligevel tage udgangspunkt i disse. Dog vil jeg fokusere på enkelte punkter, da nogle punkter ikke er aktuelle i forhold til min problemformulering og mine afgrænsninger. Does Your Site Need Search? Before we delve into search systems, we need to make a point: think twice before you make your site searchable. Your site should, of course, support the finding of its information. But as the preceding charters demonstrate, there are other ways to support finding. And be careful not to assume, as many do, that a search engine alone will satisfy all users information needs. While many users want to search a site, some are natural browsers, preferring to forego filling in that little search box and hitting the search button. We suggest you consider the following questions before committing to a search system for your site. Does your site have enough content? Antal sider teksttunge sider - Størrelse Will investing in search systems divert resources from more useful navigation systems? Vil jeg kun vende kort, da jeg tror at den oftest ikke er aktuelt, p.g.a. de gratis muligheder der er og som ofte bliver valgt. 14

15 Do you have the time and know-how to optimize your site s search system? Vil jeg kun vende kort, da jeg tror at den oftest ikke er aktuelt, p.g.a. de gratis muligheder der er og som ofte bliver valgt. Are there better alternatives? For eksempel en god og gennemarbejdet navigationsstruktur, et godt sitemap. Will your site s users bother with search? Det skal mit spørgeskema gerne kunne udrede. Now that we ve got our warnings and threats out of the way, let s discuss when you should implement search systems. Most web sites, as we know, aren t planned out in much detail before they re built. Instead, they grow organically. This may be all right for smaller web sites that aren t likely to expand much, but for ones that become popular, more and more content and functional features get piled on haphazardly, leading to a navigation nightmare. The following issues will help you decide when your site has reached the point af needing search system. Search helps when you have too much information to browse Sidetyper store sider Search helps fragmented sites Undersider - fagområder, projekter og lignende. Vil jeg i første omgang se bort fra. Search is a learning tool Søgefunktionen bruges kun til man er fortrolig med hjemmesiden Search should be there because users expect it to be there Det skal mit spørgeskema gerne kunne udrede. Search can tame dynamism Dynamiske sider som f.eks. avissider. (forkortet og kommenteret, oversat) Kort fortalt mener Morville og Rosenfeldt, at selvom en bestemt løsning ikke nødvendigvis er den bedste ud fra sideindholdet/opbygningen, kan det godt være, at den alligevel er den rigtige ud fra hjemmesidens primære brugergruppe. Derfor skal man altid tage både indhold, brugere, og ikke mindst de midler man har til rådighed, ind i sine overvejelser, inden man begynder at udvikle sin hjemmeside. Det er netop det, jeg vil undersøge. Kan man på en simpel måde finde ud af, hvor man skal fokusere i udviklingen af sin hjemmeside? Er der en tydelig sammenhæng mellem forskellige brugeres søgeadfærd og forskellige hjemmesidetyper? 15

16 Så jeg vil forsøge at besvare min problemformulering ved hjælp af følgende: Definition af brugergrupper via andre undersøgelser Definition af hjemmesidetyper Spørgeskema, der udreder hvilke metode de enkelte brugergrupper benytter afhængigt af hjemmesidetype. Krydsning der viser valg af søgemetode for de enkelte brugergrupper på de enkelte hjemmesidetyper, som gerne skulle kunne vise hvad man skal fokusere på ved opbygning af en hjemmeside. 5.2 Brugergrupper Når man laver hjemmesider er der generelt 2 måder at anskue sine brugere på. Enten kan man lave en undersøgelse af hvem ens allerede eksisterende brugere er, for eksempel, hvis man allerede har en hjemmeside og man bare ønsker at forny den. På denne måde rammer man præcis dem, der benytter siden. Eller man kan vælge at sige, at man fortrinsvis ønsker at henvende sig til en bestemt målgruppe og så tage udgangspunkt i det altså hvem er det, man vil have fat i og ikke hvem det er man allerede har fat i. Man ved ofte hvem ens primære målgruppe er, men det er ikke altid, at det stemmer overens med den faktiske brugergruppe. For at kunne lave en universel nøgle til brug ved opbygning af hjemmesider bliver jeg nødt til at have defineret nogle brugergrupper, der kan dække alle hjemmesiders behov. Dette betyder bl.a., at alle personer skal kunne passe ind i en brugergruppe og de skal kunne passe ind kun ét sted. For at kunne opfylde disse krav har jeg valgt at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks publikation Befolkningens brug af internet Denne udgivelses demografiske opdeling er meget omfattende. Den opdeler bl.a. i køn, alder, geografi, uddannelse, indkomst, familiesammensætning, bosted(befolkningstæthed), etnicitet o.s.v. For at min undersøgelse ikke skal blive for omfattende, nøjes jeg med at fokusere på nogle bestemte områder, hvor jeg også er rimelig sikker på at få et rimeligt antal svar. Jeg har således valgt at spørge om køn, alder og uddannelsesniveau. Undersøgelsens resultater har Danmarks Statistik valgt at dele op i aldersgrupper på 2 forskellige måder deres egen, der består af 4 aldersgrupper, og en EU-opdeling, der består af 6 grupper. Dette har de rimeligt sikkert kunne gøre ved at spørge om folks præcise alder, for derefter at inddele dem i de aldersgrupper, der nu skal bruges. 16

17 Begge Danmarks Statistiks opdelinger starter først ved 16 år og slutter ved 74 år, men jeg har valgt at min undersøgelse også skal omfatte yngre og ældre personer. Dette gør jeg fordi jeg mener, at disse grupper også er vigtige, da der jo også bliver lavet hjemmesider specielt til disse aldersgrupper. De indkomne besvarelser har jeg modsat Danmarks Statistik valgt at dele op i grupper fra 0-9 år, og så videre for at have færre svarmuligheder, men også for at få grupper med lige stort aldersspænd, når jeg nu også gerne vil have de helt unge og de helt gamle med i min undersøgelse. Gruppen fra 0 til 9 år regner jeg dog ikke med at få så mange besvarelser i, da mange af disse jo ikke kan læse og da mine de sider jeg vælger som eksempler, slet ikke henvender sig til denne aldersgruppe. Endelig benytter jeg udgivelsens spørgsmål om brug af internettet, for eksempel hvor ofte man benytter det. Disse spørgsmål skulle gerne kunne give mig et indblik i om der er forskel på hvordan nybegyndere, henholdsvis erfarne brugere, søger og hvordan folk søger i henholdsvis professionelt og privat øjemed. Alt i alt bliver mine brugere altså delt op i: Køn 2 muligheder Alder 9 muligheder Uddannelsesniveau 7 muligheder Hvor de benytter internettet 4 muligheder Hvor ofte de benytter internettet 5 muligheder (egentlig 4, da den sidste mulighed er aldrig.) Ud fra folks besvarelser af disse spørgsmål, har jeg således mulighed for at trække netop den målgruppe, jeg har brug for, for eksempel, mænd der benytter internettet dagligt, især på deres arbejde, og som er år og som har en uddannelse på over 2 år. Dette giver mig i alt mulighed for at dele brugerne op i 2016 grupper (2520 hvis jeg tager dem med, der aldrig benytter internettet, men det giver ingen mening). I praksis vil der dog være tale om et noget mindre antal, idet det ikke giver nogen mening at trække en gruppe ud, der består årige med Lang (over 4 år) som uddannelse og så videre. De 0-9- årige kan jeg også godt trække fra, da de fleste ikke kan læse, og da de eksempler mine respondenter vil blive præsenteret for slet ikke henvender sig til denne aldersgruppe. Realistisk set står jeg derfor tilbage med omkring 1632 mulige brugergrupper, hvilket dog stadig er en del mere end jeg regne med, at jeg kan få dækket ind via mit spørgeskema. Og selv en meget større undersøgelse vil få svært ved at dække alle disse brugergrupper, men oftest vil man nok heller ikke have brug for en så præcis brugergruppe som dette giver mulighed for. 17

18 5.3 Hjemmesidetyper Det er vigtigt med en opdeling af hjemmesiderne i typer, da indholdet af en side i høj grad kan have betydning for hvilken måde, der vil være den mest logiske at benytte sig af, når man søger informationer. Eksempelvis giver det ingen mening at skulle browse sig frem til den information man ønsker på hvis brugergrænseflade jo stort set kun består af et søgefelt, der er indgang til en database. En hel klar opdeling af hjemmesider i typer er dog ikke mulig. Nogle sider er et miks af forskellige typer. For eksempel har mange avisers hjemmesider også blogs eller andre Web 2.0 løsninger, der gør det muligt, for det første at lade læserne komme til orde, men også at tilbyde noget andet og mere dynamisk end det den traditionelle trykte avis har at tilbyde. Netop dynamisk er den ene af de 2 klassiske kategorier man har delt hjemmesider op i. Der er de statiske og de dynamiske hjemmesider. Men selv de sider, der traditionelt har været statiske, f.eks. personlige hjemmesider og virksomhedshjemmesider, der kun indeholder en kort præsentation af virksomheder og dens produkter, er efterhånden blevet dynamiske. Der er måske en nyhedsrulle eller en blog, der måske er mulighed for at kommentere produkter o.s.v. Hjemmesiden skal afspejle firmaet og hvem har lyst til at fremstå som statisk og dermed ikke dynamisk? Den opdeling jeg har valgt at følge stammer fra hjemmesiden Web Developers Notes Internet and Web Basics - og ser ud som følger. Types of web sites - a categorization based on content Web sites, like other "worldly" things, can be classified into various categories. This page has a list of the different types of web sites based on the content and features offered. However, content can be varied, and with this in mind, I have tried to make segregation as intuitive as possible. Please note that these categories of the web sites are not distinct and can overlap... sometimes to a large degree. Search engine, directories, yellow pages and portals - Søgemaskiner, vejvisere, gule sider og portaler Information web sites - Informationssider Personal web sites - Personlige hjemmesider 18

19 Blogs and online diaries - Blogs og online dagbøger Egentlig også web 2.0 og måske endda personlige Company web sites - Firma hjemmesider Forums - Foreninger, fællesskaber, fora Online shops and auctions web sites - Online butikker, handels- og auktionssider Web2.0 web sites - Web 2.0 sider Social networking - Sociale netværk Egentlig også web 2.0 File sharing type of web sites - Fildelingssider (Forkortet og kommenteret, oversat) Jeg har dog valgt, at tilrette lidt i grupperne og at se bort fra nogle af grupperne, da det ikke giver nogen mening at browse sig frem på nogle af siderne, for eksempel den første gruppe med søgemaskiner, vejvisere og gule sider. Derudover har jeg valgt at se bort fra de personlige hjemmesider, da de ofte kun har interesse for folk selv og folk ejeren af hjemmesiden kender, og fra fildelingssiderne, da man de fleste steder skal oprette en konto. Det vil sige, at jeg står tilbage med følgende typer: Informationssider Blogs og online dagbøger Virksomhedshjemmesider Foreninger, fællesskaber, fora Online butikker, handels- og auktionssider Web 2.0 Sociale netværk 5.4 Spørgeskema Et spørgeskema egner sig godt til en undersøgelse som denne, der indeholder kvantitative elementer. Det vil sige en undersøgelse, der er baseret på egentlig måling eller optælling. Med et spørgeskema får man både mulighed for at kortligge hvilken type brugere man har med at gøre, og hvordan de forholder sig til bestemte opgaver på de valgte hjemmesider. Spørgeskemaet (Bilag 1) er udarbejdet på baggrund af de i afsnittene ovenfor definerede brugergrupper og hjemmesidetyper. Den første gruppe af spørgsmål omhandler brugergrupperne. Første del er det rent demografiske. Næste del har til formål at kortlægge respondenternes internetbrug. Tilsammen skal dette gerne kunne fastslå hvilken brugergruppe respondenterne tilhører. 19

20 Anden gruppe af spørgsmål skal fastslå hvordan han/hun selv mener, at han/hun generelt agerer på hjemmesider og specifikt på de enkelte typer af hjemmesider. Her får respondenten nogle spørgsmål, der skal belyse hvordan brugeren selv mener, at han/hun normalt søger sine oplysninger. Dernæst spørger jeg lidt mere specifikt ind til om de nu altid agerer på samme måde og hvis ikke, hvad der så kan få dem til at agere anderledes end de plejer, og om de tænker over, at deres indtastede søgestreng i søgemaskinen kan have indflydelse på resultatet. Endelig kommer der en række spørgsmål, der hver især repræsenterer de hjemmesidetyper, der er defineret ovenfor. Her beder jeg folk svare på, hvordan de vil finde nogle emner / besvare nogle spørgsmål, som jeg har valgt til spørgeskemaet. Jeg er klar over, at disse emner/spørgsmål kan have stor betydning for måden mine respondenter søger på og netop derfor har jeg også forsøgt at stille nogle spørgsmål, der giver mulighed for begge dele. For eksempel bliver man nødt til at søge på Politikens hjemmeside, hvis man vil finde en artikel, der ligger et stykke tid tilbage, så derfor har jeg i dette eksempel valgt, at de skal finde et emneområde. Og fordi forskellige typer af informationsbehov afføder forskellige spørgsmål har jeg valgt lidt forskellige typer af spørgsmål, nogle handler om bestemte artikler, nogle handler om bestemte sider og nogle bare om et emneområde. Til repræsentere de enkelte typer af hjemmesider har jeg valgt: Informationssider her har jeg i spørgeskemaet valgt Blogs og online dagbøger her har jeg valgt Virksomhedshjemmesider (i Web Developers Notes beskrivelse er her oftest tale om små hjemmesider nærmest online brochurer dette er jeg ikke enig i. Mange virksomheder og lignende har mængder af data som ligger tilgængeligt for kunder og andre interesserede) her har jeg valgt Foreninger, fællesskaber, fora her har jeg valgt Online butikker, handels- og auktionssider her har jeg valgt Web 2.0 sider her har jeg valgt Sociale netværk her har jeg valgt selvom jeg godt ved at det kræver login, men den gør de fleste sociale netværk og jeg regner med, at med Facebook rammer jeg det netværk som flest har adgang til. 20