En sammenlignende analyse af SØGNING VIA NAVIGATIONSSØGNING/BROWSING OG SØGEMASKINER. på hjemmesider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En sammenlignende analyse af SØGNING VIA NAVIGATIONSSØGNING/BROWSING OG SØGEMASKINER. på hjemmesider"

Transkript

1 En sammenlignende analyse af SØGNING VIA NAVIGATIONSSØGNING/BROWSING OG SØGEMASKINER på hjemmesider Hans Andersen, Masteruddannelsen, Afgangsprojekt, marts

2 Indhold Indhold Abstact Introduktion Problemformulering Teori og analyse Hvad er søgning? Typer af informationsbehov og spørgsmålstyper Modeller Wilson Kuhlthau Byström & Järvelin og Ingwersen Hvorfor vælger folk det ene frem for det andet? Zipf Brugerundersøgelser Metode Introduktion Brugergrupper Hjemmesidetyper Spørgeskema Test Validitet Forbehold Sammenligning og krydsning Resultater Hvordan mener folk selv, at de søger? Hvordan søger folk så rent faktisk? Er der forskel på de forskellige brugergruppers søgninger på forskellige hjemmesidetyper? Sammenhænge Konklusion og perspektivering Kilder Bilag

3 1 Abstact Hvis forskellige typer af hjemmesider og forskellige typer brugere ligger op til hver deres måde at søge informationer på, ligger en sammenkædning af disse lige for. Et værktøj baseret på dette vil kunne spare mange penge i udviklingsprocessen af en hjemmeside, og det vil kunne give brugerne en bedre service. Derfor prøver jeg, ved hjælp af en mindre spørgeskemaundersøgelse, at finde ud af om de forskellige typer af hjemmesider og brugere i virkeligheden er så forskellige i deres søgemetoder og om det overhovedet er muligt at lave et sådant værktøj. 2 Introduktion søgemaskine [search engine] Edb-program til fremfinding af dokumenter. Bruges oftest om programmer som er fremstillet særligt til søgning på World Wide Web, enten på hele nettet, på et udvalg af websteder, eller på et enkelt websted. browse [browse] At lede efter information uden at vide præcist hvilket dokument man søger efter, og uden at følge en på forhånd fastlagt søgeprocedure. Man lader tilfældet råde, dog ofte sådan at man søger inden for et vist større emneområde, fx når man "græsser på bibliotekets åbne hylder". navigationssøgning [navigation searching] En søgeform hvor man ved at følge systemets kæder (engelsk: links) kommer frem til en given oplysning. Navigering er fastlagt på forhånd, samtidig med systemets (hypermediets) opbygning. (Informationsordbogen Ovenstående beskriver de begreber, der er opgavens hovedtema. Søgemaskine og navigationssøgning er de 2 vigtigste begreber. Det er især disse to jeg vil sammenligne brugen af. Det at browse kan sådan set foregå via begge de andre begreber, men vil nok oftest foregå som navigationssøgning eller via for eksempel tag-clouds. Derfor vil jeg i denne opgave betragte de to nederste begreber browse og navigationssøgning samlet og fremover benævne det browsing. På min arbejdsplads, Landsforeningen LEV, er vi pt. ved at skulle have lavet ny hjemmeside. Den nuværende er lavet i CMS-systemet TYPO3, der har en standard søgefunktion, der mildest talt fungerer dårligt. Til den nye går vi over til Umbraco, der også er CMS, og som har en integreret søgefunktion. Vi har endnu ikke bestemt, om vi skal bruge denne eller om vi skal ud at finde en anden løsning. Når man, som LEV, skal lave en ny 3

4 hjemmeside, eller man skal opdatere sin eksisterende, er der mange ting at tage hensyn til, der alle sammen griber ind i hinanden. Brugere, design, brugervenlighed, vedligeholdelse og ikke mindst økonomi. Hvad har man at udvikle for og hvad har man at vedligeholde med? Både muligheden for at benytte en søgefunktion på en hjemmeside og muligheden for at browse/navigere i en struktur, er dele af en hjemmesides brugervenlighed. Brugervenligheden, eller usability, er, som navnet siger, et udtryk for hvor venligt eller egnet en hjemmeside er at bruge altså en slags kvalitetsbegreb. Brugervenlighed drejer sig om mange ting, blandt andet udseende/præsentation og tilgængelighed til stoffet, men man kan ikke opnå en ordentlig brugervenlighed uden at kende sine brugere eller sin målgruppe og deres måde at søge oplysninger på. En hjemmesides brugervenlighed kan gøre meget for sidens indhold. Hvis der ikke er tænkt på tilgængelighed kan en side indeholde nok så mange gode informationer. Ingen kan finde, eller vil bruge tid på at finde, de oplysninger der måtte være. Derfor er det vigtigt at tænke på brugervenlighed allerede tidligt i forløbet, når man udvikler en hjemmeside. Jeg vil i denne opgave fokusere på et lille hjørne brugervenlighedsbegrebet, nemlig hvordan folk finder frem til de oplysninger de søger. Her vil jeg se bort fra alle dele af den visuelle præsentation, men også alle de dele der ligger uden om både søgningen og browsingen på de enkelte sider. Det vil sige, at jeg ikke er interesseret i hvor god og logisk strukturen er på den enkelte side eller hvor god og effektiv søgefunktionen er. Jeg vil bare vide, hvad folk foretrækker generelt. Jeg vil dog nævne disse ting, de steder hvor jeg mener, at de kan have indflydelse på de resultater, jeg opnår. De fleste hjemmesider man besøger, har efterhånden en indbygget søgefunktion. Det er min erfaring, at mange firmaer, med videre, nærmest som standard sætter en søgefunktion ind, nok fordi de tror (måske berettiget), at de på den måde giver brugeren bedre mulighed, for at finde det, vedkommende søger. Grunden til, at det efterhånden er blevet så udbredt, er nok, at mange CMS, som rigtig mange hjemmesider efterhånden bygger på, har en sådan funktion som standard og det derfor bare er et spørgsmål om at placere den på siden. Derudover findes der også flere forskellige gratis søgefunktioner man kan benytte på sine hjemmesider for eksempel kan man integrere en søgefunktion fra Google. De fleste af disse søgeværktøjer mangler dog en mulighed for at kunne optimeres, så de kommer til at passe bedre netop til den bestemte 4

5 hjemmeside med de bestemte brugere. For eksempel mangler de mulighed for stemming (fjernelse af endelser), de mangler mulighed for justering på rankingen (rækkefølgen resultaterne bliver præsenteret i) og de er ofte udviklet med engelsk som udgangspunkt. Med det for øje, er der en mulighed for, at disse søgeværktøjer måske endda kommer til at have den modsatte effekt af den ønskede. Hvis de ikke fremkommer med de dokumenter, der kan besvare brugerens spørgsmål, vil han/hun derfor være bedre tjent med at finde sine svar, via browsing/navigation. Omvendt vil dette dog kræve, at man ofrer en del tid på at få opbygget en ordentlig navigationsstruktur på siden, så det er let og logisk for brugeren at finde rundt i. Også her ser jeg mange sider, der næsten pr. automatik følger strømmen og dermed gør deres side uoverskuelig for at få en struktur der ligner alle andres, flere menuer og lignende, i stedet for at tage udgangspunkt i sidens indhold og dens brugere. For at kunne lave en ordentlig sidestruktur, er det nødvendigt at kende sine brugere eller sin målgruppe i form af ønskede brugere. Folk opfattelse af hvad der logisk hører sammen, og i hvilke rækkefølge det hører sammen, kan nemlig være meget forskellige, fordi deres verdensopfattelse kan være meget forskellig. Det klassiske eksempel er af A. R. Luria (1976). Man præsenterer folk for 4 billeder. Et af en sav, et af en hammer, et af noget brænde og et af en økse. Så beder man folk om vælge det billeder der ikke hører til i sammenhængen. Nogle vælger brændet, da det ikke er værktøj, nogle vælger hammeren, da man bruger øksen og saven til brændet og så videre. Et andet eksempel jeg blev præsenteret for på et personaleseminar engang er ordet forfængelig. Cirka halvdelen af mine kolleger opfattede ordet som negativt og cirka halvdelen som positivt. Det viser lidt om vor forskelligt vi kan opfatte begreber som vi ellers mener, at der er bred enighed om betydningen af. En simpel, om end tidskrævende, måde at få styr på dette, kan være via kortsortering (Gregersen og Wisler-Poulsen, 2009). Man få fat i nogle brugere (potentielle brugere) og beder dem gruppere nogle kort, med de emner som hjemmesiden skal indeholde, på den måde de synes er mest logisk og så laver man sin struktur ud fra et gennemsnit af de svar eller sorteringer man får. Men browsing/navigationssøgning kan også foregå på andre måder end via den traditionelle hierarkiske menu-struktur (og i mindre grad gitterstruktur). Der kan være tale om tag-clouds, altså emneords-skyer, hvilket oftest ses på web 2.0 sider, herunder også blogs og sociale netværk. Disse tag-clouds, viser dog oftest kun de populæreste tags, hvorfor alle sider ikke vil være mulige at finde via disse tag-clouds. Der kan også være tale om at benytte et register, enten site-map eller et 5

6 alfabetisk register. Endelig kan browsing/navigationssøgning også forgå via in-text hyperlinks, hvilket dog giver et endnu ringene overblik over hjemmesidens indhold og struktur. Løsningen, når man skal lave en hjemmeside, kan selvfølgelig være at tvinge folk til at browse eller søge, simpelthen ved at udelukke den anden mulighed, men det kan så måske have den effekt, at folk slet ikke vil benytte siden, hvis de simpelthen ikke kan overskue at skulle finde logikken i navigationsmenuen eller at skulle finde den rigtige søgestreng. Derfor vil jeg gerne undersøge om man kan lave et simpelt værktøj der kan hjælpe folk på vej, når de skal lave en hjemmeside. 3 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående erfaringer vil jeg forsøge at danne mig et overblik over: Hvem kan brugerne være? o Hvilke typer brugere søger og hvilke typer browser når de skal finde noget på en hjemmeside? Hvad kan indholdet være? o Hvilke typer hjemmesider egner sig bedst til søgning og hvilke typer egner sig bedst til browsing? Kan det, at have en søgefunktion på en hjemmeside gøre, at man ikke benytter en selv nok så god side-struktur til at finde det man søger? Bør man nøjes med kun en søgefunktion eller kun en meget god struktur? Hvordan vælger folk typisk at søge på forskellige typer af hjemmesider? Og endelig Kan man opsætte en enkel model for hvornår man skal fokusere på sidestrukturen hhv. søgefunktionen? 6

7 4 Teori og analyse 4.1 Hvad er søgning? informationssøgning [information seeking; information seeking behavior; information searching; searching; search] Proces til at fremskaffe information som kan opfylde en brugers behov for viden i en bestemt situation. Informationsgenfinding (information retrieval forkortet IR) bruges især om databaseret søgning. (Informationsordbogen Hvordan finder folk, det de søger? De kan enten taste søgeord ind i søgemaskiner, de kan browse/navigere fra link til link eller de kan spørge andre mennesker om hjælp. Søgning, browsing og spørgning er alle metoder til at finde og de er de elementære dele af informationssøgeadfærd. 4.2 Typer af informationsbehov og spørgsmålstyper Folks informationsbehov er naturligvis ikke altid ens og forskellige typer af informationsbehov afføder derfor også forskellige typer af søgeadfærd. Det er således også forskelligt hvordan forskellige forskere opdeler disse behov. Peter Ingwersen og Kalervo Järvelin (2005) opdeler for eksempel behovene i hele 8 typer. Jeg vil dog nøjes med betragte informationsbehov i de fire grundlæggende grupper som Morville og Rosenfeldt (2007) sætter op, da jeg mener, at det dækker de forskellige typer af søgeadfærd der er. Known-item seeking Verifikativt behov, hvor man søger en bestemt artikel eller et bestemt svar Re-finding Genfinding af tidligere brugt materiale Exploratory seeking Emneafgrænsede behov, hvor man vil vide mere om området gennem nogle få gode materialer. Exhaustive research Emneafgrænset behov, hvor man vil vide alt om et bestemt emneområde. (Morville og Rosenfeldt, s. 35) De første to typer af informationsbehov vil oftest være dem, det er lettest af få dækket. Her ved man, hvad man søger, og er der tale om for eksempel en artikel, så kender man nok enten titlen eller forfatteren eller i det mindste emnet. De to sidste typer er lidt sværere. Her ved man noget om hvad det er man søger information om, men man ved måske ikke hvor eller i hvilken form man ønsker det eller kan finde det i. 7

8 Jeg vil prøve at dække de tre første typer af behov i min undersøgelse, men den sidste type, Exhaustive research, hvor man vil vide alt om et emne, kan jeg af gode grunde ikke dække i min undersøgelse. Jeg kunne selvfølgelig bede folk om at finde alt hvad de kan om et givent emne på en hjemmeside, men det vil nok afskrække mange fra at deltage i en undersøgelse og det vil i bedste fald nok heller ikke blive fyldestgørende, da folk måske hurtigt vil stille sig tilfreds og sige, at de har fundet alt, da de jo ikke har nogen egentlig interesse i emnet. Den anden type, Re-finding, er selvfølgelig også svær, da jeg ikke ved om deltagerne i min undersøgelse kender til den information, der søges. Men man kan om ikke andet mene, at de genfinder det søgte for mig, da jeg jo har været inden på emnet i forbindelse med udarbejdelsen af undersøgelsen. 4.3 Modeller Søgeprocessen er meget andet end selve søgningen - der foregår mere både før og efter selve søgningen. Der er lavet adskillige modeller, der forsøger at beskrive søgeprocessen. Modellerne har forskellige udgangspunkter, forskelligt fokus og forskellig grad af detaljering og har selvfølgelig også udviklet sig med tiden, fra de første modeller i 60 erne, til de nyeste mere IR-baserede. Jeg har udvalgt nogle modeller til beskrivelse hvad søgning egentlig er. Disse kan bruges til at forsøge at klarlægge hvorfor folk gør som de gør, når de søger Wilson Wilson (Wilson 1999) beskriver søgeprocessen i lag af begreber Fig. 1 (løgmodellen) (Fig. 1). Ideen er, at selve søgningen (altså i denne opgave søgefunktionen eller browsingen eng. search) kun er en del af, og kun kan forstås i sammenhæng med, folks søgen efter information (søgen forstået i bredere forstand som mangler, leder eng. seek), der igen skal forstås i sammenhæng med folks generelle informationsbehov. I denne opgave kan man sige, at jeg prøver at finde en kobling mellem lagene, især de 2 inderste lag. Men som modellen også beskriver, så har folks informationsbehov selvfølgelig stor indflydelse på hvordan og hvor folk søger. Modellen viser dog ikke så meget om de processor, der foregår i og imellem de enkelte lag. 8

9 4.3.2 Kuhlthau Her kan Kuhlthaus proces-model (Fig.2 ) (Ingwersen og Järvelin 2005, s. 65) bedre bruges. Modellen beskriver de stadier folk går igennem i løbet af en søgeproces. De enkelte stadier er beskrevet nedenfor. Alle disse stadier ligger i det inderste eller i de to inderste lag af Wilsons løgmodel (Fig. 1) og beskriver således ikke noget om de ydre faktorer der kan påvirke søgningen. Fig. 2 Første stadie. Indledning. Brugeren finder ud af at der er et emne som han/hun gerne vil vide noget (mere) om. Mens brugeren tænker mere over emnet, vender vedkommende det måske med andre. Andet stadie. Udvælgelse. Brugeren præciserer hvilket emne det drejer sig om. Her begynder brugeren at tage stilling hvor han/hun vil finde den ønskede information. Brugeren trækker på tidligere tilegnet viden. På dette stadie kan der også være tale om informationsgenfinding. Tredje stadie, undersøgelse. Brugeren samler information om emnet og han/hun tilegner sig ny viden. Fjerde stadie, formulering/fokusering. Brugeren begynder, at evaluere den information han/hun allerede har samlet. Her begynder han/hun at få fokus på emnet, og der er mindre usikkerhed end på de tidligere stadier. Femte stadie, indsamling. Brugeren ved hvad der kan give de ønskede svar. Nu er søgningen effektiv fordi der er et klart fokus, og der indsamles derfor relevant information 9

10 Sjette stadie, præsentation Selve søgningen er overstået og brugeren sammenfatter de resultater, han/hun har fået gennem processen. Kuhlthaus proces-model viser, udover inddelingen i overstående 6 stadier, hvilke handlinger, tanker og ikke mindst følelser, op- og nedture, man som søgende person går igennem i løbet af en sådan søgeproces. Brugeren går fra usikkerhed, måske panik, til en følelse af lettelse, tilfredsstillelse (eller utilfredshed, hvis man ikke finder det søgte) Jeg vil tro, at mange af de dagligdags-, vane- og rutinesøgninger, der foregår på hjemmesider, hurtigt og ubevidst kommer igennem flere af disse stadier, men jeg er rimelig sikker på, at man kommer igennem dem alle uanset hvad. Men også Kuhlthaus model har nogle mangler, da den ikke belyser samspillet mellem de enkelte aktører og de enkelte handlinger særligt godt. Den opstiller processen og rækkefølgen, men den viser ikke sammenhængen mellem de enkelte stadier Byström & Järvelin og Ingwersen Her giver til gengæld Byström og Järvelins model (Fig. 3)(Ingwersen og Järvelin 2005, s. 69) og Ingwersens puzzle-model (Fig. 4)(Ingwersen og Järvelin 2005, s. 261) et overblik over hvilke handlinger og aktører, der påvirker hinanden. Fig. 3 10

11 Byström og Järvelins model viser, med udgangspunkt i informationsbehovet, hvordan de enkelte processer hænger sammen og hvilke faktorer, der kan influere på både informationsbehovet, men også på selve søgningen. Det samme gør Ingwersens model, men med udgangspunkt i brugeren (brugeren set i et bredere perspektiv kan f.eks. også være programmøren af en søgemaskine). Begge modeller har altså, i mindre eller højere grad, også omgivelserne med som influerende på søgeprocessen, som Wilson også beskriver i sin løgmodel (Fig. 1). Det kan f.eks. være personlighed, erfaringer, job/virksomhed, social kontekst. Ingwersens puzzle -model er dog lavet med interaktiv informationssøgning for øje og egner sig derfor bedst til den søgning der foregår mellem menneske og maskine, det vil i denne opgave sige søgemaskiner, mens Byström og Järvelins model dækker søgeprocesser mere generelt. Fig. 4 Jeg har både taget Byström og Järvelins model og Ingwersens model med, fordi de som nævnt ovenfor har hvert sit udgangspunkt, men også fordi Byström og Järvelins er bedre til at vise selve flowet i informationssøgning, mens Ingwersens model (der findes i et utal af 11

12 versioner) har, stor fokus på selve processerne og hvordan de enkelte aktører påvirker hinanden ikke bare i selve søgeprocessen, men også i udviklingen af informationer og informationssystemer. 4.4 Hvorfor vælger folk det ene frem for det andet? Zipf Jeg kan dog ikke beskrive teorierne bag det at søge informationer uden at nævne George Zipf. Man kan nærmest sige, at min opgave tager udgangspunkt i George Zipfs princip om mindst mulig indsats (Case 2007, s. 151). Det går ud på, at mennesker grundlæggende vil, i langt de fleste tilfælde, vælge det, der er nemmest og dermed ikke nødvendigvis det, der er bedst. George Zipf fandt ud af, at de fleste mennesker oftest står af på grund af moderate udfordringer som de egentlig godt ved, at de ville kunne klare, hvis de gjorde en indsats, men de giver op alligevel, fordi tanken om indsats ganske enkelt virker frastødende på dem. Zipf sagde, at for at blive en vane, så skal handlingen være relativt ubesværet eller give en særlig stor psykisk belønning. Derfor vælger folk også søgning eller browsing, alt efter hvad de har bedst erfaring med kan opfylde deres krav eller behov lettest og hurtigst. 4.5 Brugerundersøgelser Når man laver brugerundersøgelser er det vigtigt at vælge den rigtige metode, både i forhold til det man gerne vil have svar på, men også i forhold til de brugere, man vil undersøge, og selvfølgelig de midler og ressourcer man har til rådighed til undersøgelsen. Case (2007, s. 175) beskriver en række menneskelige fejl man skal være opmærksom på, når man laver brugerundersøgelser. Vi er dårlige til at observere. Vi ser ting, der ikke er der, og vi ser ikke alt der er. Vi har det med at generalisere på få mængder viden. Vi har det med at se netop de ting, der kan understøtte den mening vi har i forvejen. Vi kan nogen gange opfinde informationer, der kan understøtte vores mening. Vores ego har indvirkning på vores meninger og opfattelser. Vores fordomme kan gøre at vi simpelthen lukker af for ny vide, der kan betvivle den viden vi allerede har. Vi har det med at mene, at de ting vi ikke forstår, er uforklarlige. De forskellige typer af brugerundersøgelser skal gerne modvirke disse fejl således, at man kan få et så retvisende resultat som muligt. Nogle gange bliver man nødt til at benytte flere metoder, for at minere indflydelsen af disse fejl. 12

13 Ved af valg af metode til min brugerundersøgelse har jeg, med netop min problemformulering, flere muligheder, blandt andre interviews, observationer, workshops eller fokusgrupper, logfilsanalyse, spørgeskemaer, tænke-højt-tests med flere. Der forskellige metoder har hver deres fordele og ulemper. Interviews giver mulighed for virkelig at komme i dybden med emnet. Man kan stille opfølgende spørgsmål, der yderligere kan præcisere, hvad den interviewede mener. Mange og forskellige svar er dog svære og tidskrævende at behandle. En sådan kvalitativ undersøgelse egner sig ikke så godt til en undersøgelse som min, da jeg vil skulle lave virkelig mange interviews og folk ville skulle have lavet noget hjemmearbejde først. Det vil måske være svært at skaffe de rigtige personer. Det vil være svært for mig, at få dækket nok typer af brugere ind med denne metode. Observationer giver mulighed for at se hvordan brugerne rent faktisk agerer på en hjemmeside, via nogle konkrete opgaver. Man får hele forløbet med, man kan se hvor folk tvivler og går i stå. Ligesom med interviews er det dog en temmelig tidskrævende metode, der kræver mange ressourcer til databehandling. Der kræves de rigtige forsøgspersoner. Igen - Det vil være svært for mig, at få dækket nok typer af brugere ind med denne metode. Tænke-højt-test minder om Observationer, men her beder man brugere om løbende at fortælle, hvad han/hun foretager sig, så man kan få flere nuancer med i billedet af forløbet. Fokusgrupper egner sig bedre til én bestemt side, hvor man har forskellige brugertyper man gerne vil have belyst. Flere brugere sammen kan både have fordele og ulemper. Sammen kan de være med til at afdække flere problemer/løsninger, men der også mulighed for, at svarene ikke blive ægte, da der er en stor psykologisk indvirkning brugerne imellem. Det vil være helt umuligt for, at få samlet forsøgspersoner nok til at kunne dække bare enkelte af mine brugergrupper. Logfilsanalyse giver klare og entydige resultater. Desværre er der også en masse ting den ikke kan vise. Fandt folk det de søgte, fandt de noget andet og så videre. Er desværre ikke muligt at få disse data fra de enkelte hjemmesideoperatører. Det ville nok også være en uoverskueligt projekt at sammenligne dem og jeg ville desuden ikke vide hvem, og hvilken type, den enkelte bruger er. Spørgeskemaer giver mulighed for, at undersøge mange brugere på én gang. En fordel er det også, at man har mulighed for at lave den som en web-baseret undersøgelse. På denne måde kan få data ind elektronisk, 13

14 hvilket er meget lettere at behandle end hvis man modtager besvarelser på papir. Er spørgeskemaet så også lavet som multiple-choice, er det forholdsvis let at behandle de indkomne data statistisk, uanset datamængden. Da jeg gerne skulle dække så mange brugergrupper som muligt og da data er lette at behandle, vælge jeg denne type brugerundersøgelse til min undersøgelse. 5 Metode Definition af brugergrupper, definition af hjemmesidetyper, spørgeskema til afklaring af brugergruppernes søgemetoder på de enkelte hjemmesidetyper. 5.1 Introduktion Morville og Rosenfeld (2007, s. 145) har opsat nogle spørgsmål, som kan hjælpe en på vej, når man skal bestemme om en hjemmeside har brug for en søgefunktion. Omvendt har de ikke opsat nogen kriterier for om, og i givet fald hvornår, man behøver en god sidestruktur. Jeg vil alligevel tage udgangspunkt i disse. Dog vil jeg fokusere på enkelte punkter, da nogle punkter ikke er aktuelle i forhold til min problemformulering og mine afgrænsninger. Does Your Site Need Search? Before we delve into search systems, we need to make a point: think twice before you make your site searchable. Your site should, of course, support the finding of its information. But as the preceding charters demonstrate, there are other ways to support finding. And be careful not to assume, as many do, that a search engine alone will satisfy all users information needs. While many users want to search a site, some are natural browsers, preferring to forego filling in that little search box and hitting the search button. We suggest you consider the following questions before committing to a search system for your site. Does your site have enough content? Antal sider teksttunge sider - Størrelse Will investing in search systems divert resources from more useful navigation systems? Vil jeg kun vende kort, da jeg tror at den oftest ikke er aktuelt, p.g.a. de gratis muligheder der er og som ofte bliver valgt. 14

15 Do you have the time and know-how to optimize your site s search system? Vil jeg kun vende kort, da jeg tror at den oftest ikke er aktuelt, p.g.a. de gratis muligheder der er og som ofte bliver valgt. Are there better alternatives? For eksempel en god og gennemarbejdet navigationsstruktur, et godt sitemap. Will your site s users bother with search? Det skal mit spørgeskema gerne kunne udrede. Now that we ve got our warnings and threats out of the way, let s discuss when you should implement search systems. Most web sites, as we know, aren t planned out in much detail before they re built. Instead, they grow organically. This may be all right for smaller web sites that aren t likely to expand much, but for ones that become popular, more and more content and functional features get piled on haphazardly, leading to a navigation nightmare. The following issues will help you decide when your site has reached the point af needing search system. Search helps when you have too much information to browse Sidetyper store sider Search helps fragmented sites Undersider - fagområder, projekter og lignende. Vil jeg i første omgang se bort fra. Search is a learning tool Søgefunktionen bruges kun til man er fortrolig med hjemmesiden Search should be there because users expect it to be there Det skal mit spørgeskema gerne kunne udrede. Search can tame dynamism Dynamiske sider som f.eks. avissider. (forkortet og kommenteret, oversat) Kort fortalt mener Morville og Rosenfeldt, at selvom en bestemt løsning ikke nødvendigvis er den bedste ud fra sideindholdet/opbygningen, kan det godt være, at den alligevel er den rigtige ud fra hjemmesidens primære brugergruppe. Derfor skal man altid tage både indhold, brugere, og ikke mindst de midler man har til rådighed, ind i sine overvejelser, inden man begynder at udvikle sin hjemmeside. Det er netop det, jeg vil undersøge. Kan man på en simpel måde finde ud af, hvor man skal fokusere i udviklingen af sin hjemmeside? Er der en tydelig sammenhæng mellem forskellige brugeres søgeadfærd og forskellige hjemmesidetyper? 15

16 Så jeg vil forsøge at besvare min problemformulering ved hjælp af følgende: Definition af brugergrupper via andre undersøgelser Definition af hjemmesidetyper Spørgeskema, der udreder hvilke metode de enkelte brugergrupper benytter afhængigt af hjemmesidetype. Krydsning der viser valg af søgemetode for de enkelte brugergrupper på de enkelte hjemmesidetyper, som gerne skulle kunne vise hvad man skal fokusere på ved opbygning af en hjemmeside. 5.2 Brugergrupper Når man laver hjemmesider er der generelt 2 måder at anskue sine brugere på. Enten kan man lave en undersøgelse af hvem ens allerede eksisterende brugere er, for eksempel, hvis man allerede har en hjemmeside og man bare ønsker at forny den. På denne måde rammer man præcis dem, der benytter siden. Eller man kan vælge at sige, at man fortrinsvis ønsker at henvende sig til en bestemt målgruppe og så tage udgangspunkt i det altså hvem er det, man vil have fat i og ikke hvem det er man allerede har fat i. Man ved ofte hvem ens primære målgruppe er, men det er ikke altid, at det stemmer overens med den faktiske brugergruppe. For at kunne lave en universel nøgle til brug ved opbygning af hjemmesider bliver jeg nødt til at have defineret nogle brugergrupper, der kan dække alle hjemmesiders behov. Dette betyder bl.a., at alle personer skal kunne passe ind i en brugergruppe og de skal kunne passe ind kun ét sted. For at kunne opfylde disse krav har jeg valgt at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks publikation Befolkningens brug af internet Denne udgivelses demografiske opdeling er meget omfattende. Den opdeler bl.a. i køn, alder, geografi, uddannelse, indkomst, familiesammensætning, bosted(befolkningstæthed), etnicitet o.s.v. For at min undersøgelse ikke skal blive for omfattende, nøjes jeg med at fokusere på nogle bestemte områder, hvor jeg også er rimelig sikker på at få et rimeligt antal svar. Jeg har således valgt at spørge om køn, alder og uddannelsesniveau. Undersøgelsens resultater har Danmarks Statistik valgt at dele op i aldersgrupper på 2 forskellige måder deres egen, der består af 4 aldersgrupper, og en EU-opdeling, der består af 6 grupper. Dette har de rimeligt sikkert kunne gøre ved at spørge om folks præcise alder, for derefter at inddele dem i de aldersgrupper, der nu skal bruges. 16

17 Begge Danmarks Statistiks opdelinger starter først ved 16 år og slutter ved 74 år, men jeg har valgt at min undersøgelse også skal omfatte yngre og ældre personer. Dette gør jeg fordi jeg mener, at disse grupper også er vigtige, da der jo også bliver lavet hjemmesider specielt til disse aldersgrupper. De indkomne besvarelser har jeg modsat Danmarks Statistik valgt at dele op i grupper fra 0-9 år, og så videre for at have færre svarmuligheder, men også for at få grupper med lige stort aldersspænd, når jeg nu også gerne vil have de helt unge og de helt gamle med i min undersøgelse. Gruppen fra 0 til 9 år regner jeg dog ikke med at få så mange besvarelser i, da mange af disse jo ikke kan læse og da mine de sider jeg vælger som eksempler, slet ikke henvender sig til denne aldersgruppe. Endelig benytter jeg udgivelsens spørgsmål om brug af internettet, for eksempel hvor ofte man benytter det. Disse spørgsmål skulle gerne kunne give mig et indblik i om der er forskel på hvordan nybegyndere, henholdsvis erfarne brugere, søger og hvordan folk søger i henholdsvis professionelt og privat øjemed. Alt i alt bliver mine brugere altså delt op i: Køn 2 muligheder Alder 9 muligheder Uddannelsesniveau 7 muligheder Hvor de benytter internettet 4 muligheder Hvor ofte de benytter internettet 5 muligheder (egentlig 4, da den sidste mulighed er aldrig.) Ud fra folks besvarelser af disse spørgsmål, har jeg således mulighed for at trække netop den målgruppe, jeg har brug for, for eksempel, mænd der benytter internettet dagligt, især på deres arbejde, og som er år og som har en uddannelse på over 2 år. Dette giver mig i alt mulighed for at dele brugerne op i 2016 grupper (2520 hvis jeg tager dem med, der aldrig benytter internettet, men det giver ingen mening). I praksis vil der dog være tale om et noget mindre antal, idet det ikke giver nogen mening at trække en gruppe ud, der består årige med Lang (over 4 år) som uddannelse og så videre. De 0-9- årige kan jeg også godt trække fra, da de fleste ikke kan læse, og da de eksempler mine respondenter vil blive præsenteret for slet ikke henvender sig til denne aldersgruppe. Realistisk set står jeg derfor tilbage med omkring 1632 mulige brugergrupper, hvilket dog stadig er en del mere end jeg regne med, at jeg kan få dækket ind via mit spørgeskema. Og selv en meget større undersøgelse vil få svært ved at dække alle disse brugergrupper, men oftest vil man nok heller ikke have brug for en så præcis brugergruppe som dette giver mulighed for. 17

18 5.3 Hjemmesidetyper Det er vigtigt med en opdeling af hjemmesiderne i typer, da indholdet af en side i høj grad kan have betydning for hvilken måde, der vil være den mest logiske at benytte sig af, når man søger informationer. Eksempelvis giver det ingen mening at skulle browse sig frem til den information man ønsker på hvis brugergrænseflade jo stort set kun består af et søgefelt, der er indgang til en database. En hel klar opdeling af hjemmesider i typer er dog ikke mulig. Nogle sider er et miks af forskellige typer. For eksempel har mange avisers hjemmesider også blogs eller andre Web 2.0 løsninger, der gør det muligt, for det første at lade læserne komme til orde, men også at tilbyde noget andet og mere dynamisk end det den traditionelle trykte avis har at tilbyde. Netop dynamisk er den ene af de 2 klassiske kategorier man har delt hjemmesider op i. Der er de statiske og de dynamiske hjemmesider. Men selv de sider, der traditionelt har været statiske, f.eks. personlige hjemmesider og virksomhedshjemmesider, der kun indeholder en kort præsentation af virksomheder og dens produkter, er efterhånden blevet dynamiske. Der er måske en nyhedsrulle eller en blog, der måske er mulighed for at kommentere produkter o.s.v. Hjemmesiden skal afspejle firmaet og hvem har lyst til at fremstå som statisk og dermed ikke dynamisk? Den opdeling jeg har valgt at følge stammer fra hjemmesiden Web Developers Notes Internet and Web Basics - og ser ud som følger. Types of web sites - a categorization based on content Web sites, like other "worldly" things, can be classified into various categories. This page has a list of the different types of web sites based on the content and features offered. However, content can be varied, and with this in mind, I have tried to make segregation as intuitive as possible. Please note that these categories of the web sites are not distinct and can overlap... sometimes to a large degree. Search engine, directories, yellow pages and portals - Søgemaskiner, vejvisere, gule sider og portaler Information web sites - Informationssider Personal web sites - Personlige hjemmesider 18

19 Blogs and online diaries - Blogs og online dagbøger Egentlig også web 2.0 og måske endda personlige Company web sites - Firma hjemmesider Forums - Foreninger, fællesskaber, fora Online shops and auctions web sites - Online butikker, handels- og auktionssider Web2.0 web sites - Web 2.0 sider Social networking - Sociale netværk Egentlig også web 2.0 File sharing type of web sites - Fildelingssider (Forkortet og kommenteret, oversat) Jeg har dog valgt, at tilrette lidt i grupperne og at se bort fra nogle af grupperne, da det ikke giver nogen mening at browse sig frem på nogle af siderne, for eksempel den første gruppe med søgemaskiner, vejvisere og gule sider. Derudover har jeg valgt at se bort fra de personlige hjemmesider, da de ofte kun har interesse for folk selv og folk ejeren af hjemmesiden kender, og fra fildelingssiderne, da man de fleste steder skal oprette en konto. Det vil sige, at jeg står tilbage med følgende typer: Informationssider Blogs og online dagbøger Virksomhedshjemmesider Foreninger, fællesskaber, fora Online butikker, handels- og auktionssider Web 2.0 Sociale netværk 5.4 Spørgeskema Et spørgeskema egner sig godt til en undersøgelse som denne, der indeholder kvantitative elementer. Det vil sige en undersøgelse, der er baseret på egentlig måling eller optælling. Med et spørgeskema får man både mulighed for at kortligge hvilken type brugere man har med at gøre, og hvordan de forholder sig til bestemte opgaver på de valgte hjemmesider. Spørgeskemaet (Bilag 1) er udarbejdet på baggrund af de i afsnittene ovenfor definerede brugergrupper og hjemmesidetyper. Den første gruppe af spørgsmål omhandler brugergrupperne. Første del er det rent demografiske. Næste del har til formål at kortlægge respondenternes internetbrug. Tilsammen skal dette gerne kunne fastslå hvilken brugergruppe respondenterne tilhører. 19

20 Anden gruppe af spørgsmål skal fastslå hvordan han/hun selv mener, at han/hun generelt agerer på hjemmesider og specifikt på de enkelte typer af hjemmesider. Her får respondenten nogle spørgsmål, der skal belyse hvordan brugeren selv mener, at han/hun normalt søger sine oplysninger. Dernæst spørger jeg lidt mere specifikt ind til om de nu altid agerer på samme måde og hvis ikke, hvad der så kan få dem til at agere anderledes end de plejer, og om de tænker over, at deres indtastede søgestreng i søgemaskinen kan have indflydelse på resultatet. Endelig kommer der en række spørgsmål, der hver især repræsenterer de hjemmesidetyper, der er defineret ovenfor. Her beder jeg folk svare på, hvordan de vil finde nogle emner / besvare nogle spørgsmål, som jeg har valgt til spørgeskemaet. Jeg er klar over, at disse emner/spørgsmål kan have stor betydning for måden mine respondenter søger på og netop derfor har jeg også forsøgt at stille nogle spørgsmål, der giver mulighed for begge dele. For eksempel bliver man nødt til at søge på Politikens hjemmeside, hvis man vil finde en artikel, der ligger et stykke tid tilbage, så derfor har jeg i dette eksempel valgt, at de skal finde et emneområde. Og fordi forskellige typer af informationsbehov afføder forskellige spørgsmål har jeg valgt lidt forskellige typer af spørgsmål, nogle handler om bestemte artikler, nogle handler om bestemte sider og nogle bare om et emneområde. Til repræsentere de enkelte typer af hjemmesider har jeg valgt: Informationssider her har jeg i spørgeskemaet valgt Blogs og online dagbøger her har jeg valgt Virksomhedshjemmesider (i Web Developers Notes beskrivelse er her oftest tale om små hjemmesider nærmest online brochurer dette er jeg ikke enig i. Mange virksomheder og lignende har mængder af data som ligger tilgængeligt for kunder og andre interesserede) her har jeg valgt Foreninger, fællesskaber, fora her har jeg valgt Online butikker, handels- og auktionssider her har jeg valgt Web 2.0 sider her har jeg valgt Sociale netværk her har jeg valgt selvom jeg godt ved at det kræver login, men den gør de fleste sociale netværk og jeg regner med, at med Facebook rammer jeg det netværk som flest har adgang til. 20

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Hold kontakten med dit netværk!

Hold kontakten med dit netværk! Hold kontakten med dit netværk! - Outlook er dit netværksprogram Outlook er mere end blot et mailprogram Du kan bruge Outlook til meget mere end blot at sende og modtage mails med. Eksempelvis, så er Outlook

Læs mere

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013

Lektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013 Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket. Vistemmernu Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Vistemmernu på HVAL.DK Forfatter: Susanne

Læs mere

SEO og Kommunikation

SEO og Kommunikation SEO og Kommunikation Agenda 1. Kommunikation på nettet 2. SEO hvad er det? 3. Teknisk SEO 4. Søgeordsanalyse 5. On-page SEO 6. Off-page SEO Kommunikation på nettet Kend din målgruppe Hvilke kunder har

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Pinterest Kickstart din pinning

Pinterest Kickstart din pinning Pinterest Kickstart din pinning www.amnielsen.com Pinte- Det sociale netværk Pinterest er ikke voldsomt brugt i Danmark, men i USA har Pinterest de seneste par år været det nye sort i marketing og salgsøjemed

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE

GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE GRAFISK WORKFLOW REDESIGN AF HJEMMESIDE 2 REDESIGN AF FUTURECOM BUSINESS SOLUTIONS HJEMMESIDE OPGAVEN Den gamle hjemmeside skulles redesignes da den daværende hjemmeside var forældet (indhold og udseende)

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto.

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto. Indhold Webalbum...2 Google-konto...2 Brug af webalbum...5 Overføre billeder til album...5 Se og bruge sine billeder i webalbummet...6 E-mail...9 Udskriv...12 Bestil udskrifter...13 Blog This...13 Collage...14

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4

15. oktober. Maskine Udlejning. Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony. Udlejningsvirksomhed. Roskilde Tekniske Gymnasium 3.4 Maskine Udlejning 15. oktober 2010 Jacob Weng, Jeppe Boese og Mads Anthony Roskilde Tekniske Gymnasium Udlejningsvirksomhed 3.4 Indholdsfortegnelse Problemformulering:... 2 Planlægning:... 2 Analyse af

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

De 5 elementer i SEO. Sådan hænger det sammen. E-guide Af Jette Heine RelationME.dk

De 5 elementer i SEO. Sådan hænger det sammen. E-guide Af Jette Heine RelationME.dk De 5 elementer i SEO Sådan hænger det sammen E-guide Af Jette Heine RelationME.dk Side 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING DE 5 ELEMENTER ELEMENT 1: META-DATA... Side 2... Side 3... Side

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. SCREENING OG BAGGRUND

1. SCREENING OG BAGGRUND 1. SCREENING OG BAGGRUND BL Danmarks Almene Boliger har på forvaltningskonferencen d. 22. august 2012 lanceret konkurrencen Bedst til bolig på nettet. Bedst til bolig på nettet baserer sig på samme overordnede

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 I perioden fra 3. april til 9. juni 2009 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsen viser først

Læs mere

Brugerundersøgelse 2012

Brugerundersøgelse 2012 Til KRA, AWU 16. juli 2013 LOU Formidlingscenter Danmarks Statistik, Web og Statistikbank, Louise Albæk Jensen Brugerundersøgelse 2012 Baggrund og resume...1 Spørgsmålene... 2 Brugernes overordnede indtryk

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Nye funktioner i FamilySearch FamilyTree

Nye funktioner i FamilySearch FamilyTree Nye funktioner i FamilySearch FamilyTree Login og få nye funktioner til rådighed Hvis du tidligere har haft et login til FamilySearch (http://familysearch.org), kan du umiddelbart tage de nye funktioner

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Webside score theimblog.net

Webside score theimblog.net Webside score theimblog.net Genereret August 21 2015 02:33 AM Scoren er 53/100 SEO Indhold Titel et Marketing Blog - Great Tips And Advice Længde : 47 Perfekt, din titel indeholder mellem 10 og 70 bogstaver.

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet december 2014

Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet december 2014 Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk Udarbejdet december 2014 Bag om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Peytz Analyse via SurveyMonkey. Besvarelserne er indsamlet via pop-up på borger.dk Overordnet

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

BESØG NATIONALPARK THY

BESØG NATIONALPARK THY BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os

Læs mere

Tjek-liste. Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling

Tjek-liste. Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling Tjek-liste Har du styr på dine digitale vaner og værktøjer? Det har jeg styr på Kan vente Haster Tjeklisten er udarbejdet af Karin Høgh og Lisbeth Scharling Sådan bruger du tjeklisten: Bruge en times tid

Læs mere

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) 24. august 2007 Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Se indholdet i dit Content Management System... 3 3. Tilgå dokumenterne i My Content

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Søgeeksempel i CINAHL:

Søgeeksempel i CINAHL: 1 Søgeeksempel i CINAHL: Denne vejledning gælder også for baserne PsycINFO; ERIC; GreenFILE; Teacher Reference Center; Regional Business News; Library, Information Sciene & Technology Abstracts; Business

Læs mere

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0 MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder!

10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! 10 grunde til hvorfor din hjemmeside ikke giver nok kunder! Jacob Elton og Martin Bengaard Jensen og Jensen Marketing ApS People search for information - to find solutions. When they do and it fits their

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1

kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 kollegiekokkenet.tmpdesign.dk Side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Problemformulering 4 Udviklingsmetode 5 Tidsplan 6 Målgruppe 7 Design brief 8 Logo 10 Typografi og farve 11 Navigationsdiagram 12 Usecase

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

EfterUddannelse.dk. Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk.

EfterUddannelse.dk. Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk. EfterUddannelse.dk Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk Side 1 Program Kort om brugeranalysen metode m.v. Kvantitativ undersøgelse Kvalitativ undersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College

Søgning i EBSCO. Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED. Business Source Premier * e-book Community College 1 Søgning i EBSCO Ebsco baserne omfatter: CINAHL * PsycInfo * AMED Business Source Premier * e-book Community College ebook Collection * Political Science Complete ebook Community College Collection ERIC

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt...

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... 3 Information... 3 Programmering... 3 Design... 4 Brochure... 4 Hjemmeside...

Læs mere