Målbeskrivelser og logbøger;

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelser og logbøger;"

Transkript

1 ISBN nr Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001

2 Forord Anbefalingerne i Speciallægekommissionens Betænkning (SKB) nr. 184, Fremtidens Speciallæge, Sundhedsministeriet, maj 2000, har til hensigt at sikre en bedre kvalitet igennem strukturelle såvel som indholdsmæssige ændringer af speciallægeuddannelsen. Målbeskrivelser udarbejdet efter Retningslinier for udfærdigelse af målbeskrivelser og logbøger forventes at blive det vigtigste redskab i bestræbelserne på at forbedre den indholdsmæssige del af uddannelsen. Retningslinierne er godkendt af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. De er udarbejdet af det midlertidige Udvalg vedrørende Målbeskrivelser og Logbøger under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse på baggrund af forarbejde i det tidligere Specialistnævn. Nyskabelsen paradigmeskiftet i forhold til de gældende målbeskrivelser er, at de nye målbeskrivelser skal indeholde en angivelse af: De minimumskompetencer, der skal erhverves under speciallægeuddannelsen. Hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås. Hvorledes der kan foretages en kompetencevurdering mundende ud i dokumentation af, at kompetencerne er opnået. Udfærdigelse af målbeskrivelser ud fra intentionerne i Speciallægekommissionens betænkning forventes at blive en betydelig udfordring for specialeselskaberne. Retningslinierne er tænkt som hjælp i en vanskelig proces og er et redskab til at skabe ensartethed i uddannelserne. De er formentlig ikke læst og lært på en gang. Noget af teksten skal givetvis læses flere gange, idet mange nye tanker inddrages i måden at arbejde med målbeskrivelser på. For at støtte målbeskrivelsesarbejdet vil Sundhedsstyrelsen under forløbet være til rådighed som sparringspartner, bistået af Udvalget vedrørende Målbeskrivelser og Logbøger under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Sundhedsstyrelsen ser frem til et spændende samarbejde om dette afgørende kvalitetsløft af den lægelige videreuddannelse. Karsten Bech

3 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger Målbeskrivelser Logbøger Læringsrammer Uddannelsesprogrammer Uddannelsesplaner Mentor Plan for udarbejdelse for målbeskrivelser og logbøger 7 2. Målbeskrivelsen Målbeskrivelsens opbygning Målbeskrivelsens indhold 10. Logbogen Logbogens indhold og struktur Uddannelsesmappen 20 Bilag A: Idekatalog over slutkompetencer Indledning Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel 0

4 Bilag B: Læringsstrategier 1 1. Indledning 2 2. Værd at vide. Læringsrammer 4.1. Skabelse og fastholdelse af optimale læringsrammer 4 4. Læringsstrategier Definering af de enkelte læringsstrategier 7 5. Om læringsstrategier som relaterer sig til teorirummet 9 6. Om læringsstrategier som relaterer sig til praksisrummet 40 Bilag C: Evalueringsstrategier Indledning Værd at vide 4. Evalueringsstrategier Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Vurdering af læringsrammerne 49 Ordliste 50 Litteraturliste 52

5 Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger 1. Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger 1.1 Målbeskrivelser Speciallægekommissionen fandt det afgørende at forbedre og udbygge de nugældende målbeskrivelser på en række punkter: Målbeskrivelserne skal fremover: Angive specifikke og konkrete mål for kompetencer, der som minimum skal nås (Se bilag A: Idekatalog over slutkompetencer). Angive hvilke læringsstrategier, der kan anvendes for at opnå hvert enkelt mål (Se bilag B: Læringsstrategier). Angive metoder til vurdering af, om hvert enkelt mål er nået (Se bilag C: Evalueringsstrategier). Der lægges vægt på, at der angives specifikke og konkrete kompetencemål. De kompetencer, der skal angives i målbeskrivelserne er minimumskompetencer, der skal kunnes ved speciallægeuddannelsens afslutning. Målbeskrivelserne skal angive, hvornår i uddannelsen målene skal være nået, således at der dannes grundlag for en kompetence-udvikling, hvor målene opnås i en løbende læreproces. Retningslinierne indeholder et idekatalog (bilag A) over slutkompetencer inden for de 7 kompetenceområder, som angives i betænkningen. Målbeskrivelsens krav skal angives for alle roller, der indgår i speciallægekompetencen, ikke kun i forhold til den specialespecifikke medicinske ekspertfunktion. I idekataloget angives slutkompetencer, som både refererer til viden, kunnen og færdigheder og til en dannelse, som er en kobling af teoretisk viden, personlige erfaringer, vurderinger og sanseindtryk. Målbeskrivelserne skal udarbejdes således, at læringsstrategier for de enkelte kompetencer synliggøres (se bilag B) med samtidig angivelse af metoder til kompetencevurdering og strategier til løbende at kunne korrigere og justere uddannelsen, læringsmiljøet og læringskulturen (se bilag C). Retningslinierne bidrager her med nogle pædagogiske overvejelser og navigeringspunkter. Målbeskrivelserne danner grundlag for udfærdigelse af uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner. Kompetencevurderingen i forhold til de opstillede minimumskompetencer skal have konsekvens. Resultatet af en given evaluering, hvor målet ikke er nået, kan f.eks. være iværksættelse af særlige tiltag for at nå målet, forlængelse af

6 Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger den aktuelle uddannelsesdel eller i yderste konsekvens en tilkendegivelse overfor den uddannelsessøgende læge om, at vedkommende ikke findes egnet i specialet. Såfremt den manglende målopfyldelse skyldes afdelingens tilrettelæggelse eller egnethed i forhold til uddannelsen, må afdelingens fremtidige rolle i forhold til den pågældende uddannelsesdel revurderes. 1.2 Logbøger Indførelse af logbog har et dobbelt sigte. Logbogen er et redskab til at kunne vurdere og dokumentere erhvervede kompetencer og yderligere et redskab til at beskrive læreprocessens progression og angive den videre plan for kompetenceopfyldelse. Arbejdet med logbogen skal give den uddannelsessøgende læge mulighed for at reflektere over, hvad vedkommende lærer, og hvordan vedkommende lærer. Vejleder/mentor og den uddannelsessøgende læge skal i fællesskab gennemgå logbogens optegnelser med henblik på udvikling og vurdering af de faglige, almene og personlige kompetencer. Logbogen skal indeholde systematiserede optegnelser over erhvervede kompetencer gennem hele speciallægeuddannelsen. Logbogen skal dokumentere målopfyldelsen. 1. Læringsrammer For at tydeliggøre forudsætningerne for en progression i læreprocesserne og for at klargøre de nødvendige korrigeringer og justeringer i uddannelsen, introduceres begrebet læringsrammer. Læringsrammer refererer til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Det kan være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider, organisatoriske forhold etc. Ved at synliggøre dem i uddannelsesplanlægningen og benytte dem som evalueringsparametre dannes grundlaget for, at målsætninger og virkelighed lettere kan samstemmes. 1.4 Uddannelsesprogrammer Uddannelsesprogrammer udarbejdes på baggrund af målbeskrivelser for henholdsvis introduktions- og hoveduddannelse. Et uddannelsesprogram refererer til den konkrete udmøntning af målbeskrivelser på det enkelte uddannelsessted. Under udarbejdelsen af det enkelte uddannelsesprogram koordineres bidragene fra de uddannelsessteder, der indgår i uddannelsesforløbet. For introduktionsuddannelsen udarbejder og justerer det enkelte uddannelsessted uddannelsesprogrammet i samarbejde med det amtslige videreuddannel-

7 Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger sesråd. Uddannelsesprogrammet godkendes af det Amtslige Videreuddannelsesråd, der skal sikre, at målbeskrivelsens krav opfyldes. For hoveduddannelsen udarbejder stamafdelingen uddannelsesprogram i samarbejde med de øvrige deltagende uddannelsessteder og det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Der udarbejdes et samlet uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløbet. Uddannelsesprogrammet for hoveduddannelsen godkendes af det Regionale Råd, der skal sikre, at målbeskrivelsens krav opfyldes. 1.5 Uddannelsesplaner Målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer anvendes i forbindelse med udfærdigelse af de individuelle uddannelsesplaner, jf. Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse (Sundhedsstyrelsen, 1998, bilag AP og BP). Uddannelsesplanen er den konkrete udmøntning af uddannelsesprogrammet for den enkelte læge. Disse individuelle uddannelsesplaner udarbejdes i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge, vejleder/praksistutor og mentor og udgør den konkrete uddannelsesplanlægning for den enkelte uddannelsessøgende læge. Uddannelsesplanen udgør det første afsnit i logbogen. 1.6 Mentor I hoveduddannelsen skal der være en uddannelsesgivende læge, der følger den uddannelsessøgende læge under hele uddannelsen en mentor (jf. SKB s ). Mentoren er tilknyttet den uddannelsessøgende læges stamafdeling og har en overordnet og koordinerende funktion i hele hoveduddannelsesforløbet i modsætning til vejlederfunktionen, som varetages af forskellige personer fungerende på de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbet. Mentoren har ansvaret for, at der sker en koordinering af uddannelsesplanerne - og at uddannelsesplanerne lever op til uddannelsesprogrammet. 1.7 Plan for udarbejdelse af målbeskrivelser og logbøger De videnskabelige selskaber (specialeselskaberne) udarbejder forslag til målbeskrivelser og logbøger i dialog med Sundhedsstyrelsen. Det Nationale råd for lægers Videreuddannelse og det midlertidige Udvalg vedr. Målbeskrivelser og Logbøger, nedsat af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse forestår processen. Selskaberne kan med fordel inddrage både uddannelsesgivende og uddannelsessøgende læger i arbejdet.

8 Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger I udarbejdelsen skal lærings- og evalueringsstrategier klargøres og beskrives. Til dette kan der indhentes pædagogisk bistand fra Sundhedsstyrelsen. Forslagene fremlægges for Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse til udtalelse og indstilling til Sundhedsstyrelsen. Som øverste sundhedsfaglige myndighed udmelder Sundhedsstyrelsen de endeligt godkendte målbeskrivelser og logbøger.

9 Målbeskrivelsen 2. Målbeskrivelsen 2.1 Målbeskrivelsens opbygning Der udfærdiges målbeskrivelse for hvert speciale. For specialer, der har moduler i andet speciale, såvel som for specialer, der har fælles uddannelseselementer, gælder, at de berørte specialer i samarbejde udfærdiger målbeskrivelse for sådanne elementer. Selskaberne opfordres til kritisk at vurdere nødvendigheden af uddannelsesmoduler i andre specialer (tidligere sideuddannelse). Ved udarbejdelse af målbeskrivelser skal den nedenfor anførte opsætning overholdes: Afsnit 1: Afsnit 1.1: Afsnit 1.2: Indledning Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens opbygning inden for specialet Afsnit 2: Kompetencekrav Afsnit : Læringsstrategier. Afsnit 4: Afsnit 4.1: Afsnit 4.2: Evalueringsstrategier Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Vurdering af læringsrammerne Afsnit 5: Afsnit 5.1: Afsnit 5.2: Afsnit 5.: Obligatoriske teoretiske kurser Generelle tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser Forskningstræningsmodul

10 Målbeskrivelsen 2.2 Målbeskrivelsens indhold Afsnit 1: Indledning Indledningen er opdelt i to sektioner: En beskrivelse af specialet og en beskrivelse af uddannelsens opbygning inden for specialet. Afsnit 1.1: Beskrivelse af specialet Der indledes med en kortfattet beskrivelse af specialet, indeholdende en afgrænsning i forhold til andre specialer samt afgrænsningen mellem funktionsvaretagelse i primær-sektor (speciallægepraksis) og i sekundær-sektor (sygehusvæsenet). Beskrivelsen skal indeholde en kort opsummering af specialets størrelse (f.eks. omtrentlig antal læger og antal ydernumre), specialets geografiske udbredning og organisation (funktionsbærende enheder og højt specialiserede enheder). Endvidere anføres antal uddannelsesforløb for specialet. Forventede udviklingstendenser anføres. Se eksempel i SKB, bilag VI A. Afsnit 1.2: Beskrivelse af uddannelsens opbygning inden for specialet Afsnittet skal indeholde en beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler, gerne illustreret med et kassediagram. Beskrivelsen skal omfatte en beskrivelse af de K-, T- og F-moduler 1, der indgår i såvel introduktions- som hoveduddannelsen med en angivelse af de enkelte modulers: formål indhold varighed og tidsmæssige indplacering i uddannelsesforløbet Afsnit 2: Kompetencekrav Angivelse af præcise kompetencekrav er af helt central betydning. For at facilitere arbejdet med denne kravsspecifikation anbefales det først at beskrive minimumskompetencen for den nyuddannede speciallæge. Dette forventes at lette og anskueliggøre fordelingen af kompetencekrav på henholdsvis introduktionsog hoveduddannelsen. 1 Moduler, jf. SKB s 82; Kliniske (K) moduler: Uddannelseselementer af varierende længde omfattende klinisk tjeneste med et veldefineret indhold, der kan omfatte såvel akutte som elektive funktioner, herunder ambulant- og daghospitalsfunktioner. Teoretiske (T) og Færdighedsudviklende (F) moduler er kortvarige (dage til ugers varighed) moduler, der i videst muligt omfang placeres således, at de kan erhverves sideløbende med K- modulerne.

11 Målbeskrivelsen Veldefinerede mål Der skal opstilles veldefinerede mål, der angiver, hvad den uddannelsessøgende læge skal kunne ved afslutningen af speciallægeuddannelsen. De enkelte kompetencer skal formuleres således, at kompetencevurdering reelt kan foretages, og at det kan afgøres om den uddannelsessøgende læge behersker kompetencen. Det skal undgås, at der opstilles diffuse mål og anvendes termer, der ikke er entydige som f.eks. have kendskab til. Der skal i stedet anvendes udtryk, der præciserer, hvad den uddannelsessøgende læge skal kunne, f.eks. diagnosticere appendicitis acuta eller appendectomere. Mål for alle 7 roller Målene angives for hver af de kompetenceområder (roller), der indgår i speciallægekompetencen. I bilag A er anført et idekatalog med forslag til kompetencer inden for de 7 roller. For hvert punkt under de 7 roller skal kompetencens relevans overvejes og eventuelt reformuleres for det pågældende speciale. Målenes indbyrdes placering Målbeskrivelsen skal danne grundlag for en kompetenceudvikling, hvor målene opnås i en løbende læreproces, og hvor de enkelte kompetencer bygges ovenpå hinanden indtil den endelige speciallægekompetence opnås. Det angives for de enkelte kompetencer, hvornår de skal være opnået og dermed også, hvornår der skal ske en kompetencevurdering. Tidspunktet for opnåelse af en given kompetence angives for så vidt, at erhvervelse af kompetencen er nødvendig før erhvervelsen af en anden kompetence. Dette forventes at føre til angivelse af fikspunkter for opnåelsen af en række forskellige kompetencer under uddannelsesforløbet. Målene placeres generelt således, at de danner basis for kompetenceudviklingen. Tidspunktet for erhvervelsen af visse kompetencer under uddannelsen vil være underordnet. Hvilke kompetencer, dette drejer sig om, bør tydeligt anføres, således at man lokalt kan udnytte den fleksibilitet, dette giver, i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesprogrammer. Generelt skal der stiles mod mest mulig fleksibilitet i forhold til udarbejdelse af uddannelsesprogrammer. Specialeselskaberne bør sikre, at der er sammenhæng mellem de kompetencer, der skal opnås og dokumenteres på et givent uddannelsesniveau, og den tid den uddannelsessøgende læge og den uddannelsesgivende afdeling har til rådighed på det pågældende uddannelsesniveau. Mål for introduktionsuddannelsen Vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet skal foretages tidligst muligt og som hovedregel ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. For introduktionsuddannelsen skal de opstillede mål derfor dække nøglefunktioner i specialet, således at denne ansættelsesdel reelt kan danne baggrund for en vurdering af pågældende læges egnethed i specialet. Endvidere skal introduktionsuddannelsen give den uddannelsessøgende læge et dækkende indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres.

12 Målbeskrivelsen Eksempler på forskellige udformninger af målbeskrivelser fremgår af SKB bilag VI B. Afsnit : Læringsstrategier For hvert af de opstillede mål beskrives, hvordan målet kan nås (for uddybning, se bilag B). Beskrivelsen skal således omfatte en anvisning af den eller de veje - forskellige læringsstrategier - der kan føre til erhvervelse af den ønskede kompetence. I denne forbindelse skal læringsrammerne overvejes. Læringsrammer henviser som tidligere omtalt til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider, organisatoriske forhold etc. Læringsrammerne skal således inddrages i overvejelserne vedrørende læringsstrategier, men skal ikke angives i målbeskrivelsen. Specifikt i målbeskrivelsen skal specialeselskabet: Beskrive de læringsstrategier, der kan føre til erhvervelse af den ønskede kompetence. Anføre at uddannelsesprogrammet skal indeholde et afsnit om læringsrammerne, inklusive definition af vejlederfunktionen (for uddybning, se bilag B). Anføre at uddannelsesplanen skal indeholde et afsnit, som beskriver den uddannelsessøgende læges egne mål, forudsætninger og egenskaber herunder beskrivelser af, hvordan vedkommende påtænker at handle ud fra de opstillede målsætninger (for uddybning, se bilag B). Afsnit 4: Evalueringsstrategier Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer og vurdering af læringsrammerne. Afsnit 4.1: Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Den anvendte metode til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Selskaberne skal derfor formulere hvert kompetencekrav på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ikke har.

13 Målbeskrivelsen Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og evt. justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. Specialeselskabet skal i målbeskrivelsen anvise realistiske metoder til evaluering af de kompetencer, der skal erhverves i løbet af uddannelsen. Valget af evalueringsstrategi skal i hvert enkelt tilfælde kunne begrundes. Bilag C indeholder beskrivelse af forskellige strategier, som kan indgå i vurderingen af den uddannelsessøgende læge. Afsnit 4.2: Vurdering af læringsrammerne Via en vurdering af læringsrammerne skal der tages stilling til, om en korrigering og justering af rammerne kan kvalificere miljøet og kulturen på uddannelsesstedet. I forlængelse heraf skal læringsrammerne kunne indgå som en parameter i den løbende evaluering af den uddannelsessøgende læge (for uddybning, se bilag C). Væsentlige ydre forhold som kan have indflydelse på kompetencernes evt. manglende progression kan hermed inkorporeres i bedømmelsen af den uddannelsessøgende læge. Læringsrammerne bør ikke influere på slutevalueringen af den uddannelsessøgende læge. Specifikt i målbeskrivelsen skal specialeselskabet: Anføre at det ved udfærdigelse af uddannelsesprogrammer skal angives, at læringsrammerne skal vurderes (for uddybning, se bilag C). Afsnit 5: Obligatoriske teoretiske kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle tværfaglige kurser, speciale-specifikke kurser samt eventuelt kursus i forskningsmetodologi. Afsnit 5.1: Generelle tværfaglige kurser De generelle tværfaglige kurser har en samlet varighed på ca. 4 uger og omfatter: Kursus i kommunikation og informationsteknologi Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursus vedr. pædagogik/læreprocesser

14 Målbeskrivelsen Sundhedsstyrelsen forestår beskrivelsen af disse kurser. Specialeselskaberne har ingen opgave i denne forbindelse. Afsnit 5.2: Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser har en samlet varighed op til 6 uger. Specialeselskaberne beskriver kurserne i forbindelse med udarbejdelsen af målbeskrivelserne. For alle kurser angives: formål indhold varighed indplacering i uddannelsesforløbet evalueringsmetode Både indholdet og den tidsmæssige placering af de obligatoriske teoretiske kurser skal være motiveret og understøtte den kliniske kompetenceudvikling. Kursusudbyttet kan testes som led i kurset eller i direkte forlængelse af dette. Her bliver der tale om det umiddelbare udbytte. Evaluering af en given kompetence bør som hovedregel foretages i den specialespecifikke kontekst og kan foregå på et senere tidspunkt i uddannelsen, hvor udbytte af kurser kan vurderes i sammenhæng med andre opnåede kompetencer. (Nærmere retningslinier vil fremkomme fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse - Udvalget vedrørende teoretiske kurser og forskningstræning. Specialeselskaberne bedes afvente disse retningslinier før afsnittet udarbejdes). Afsnit 5.: Forskningstræningsmodul De 12 ugers forskningstræning beskrives overordnet af specialeselskaberne. I forskningsmodulet kan eksempelvis indgå: En evidensbaseret bunden eller selvvalgt forsknings- eller udviklingsopgave. Kvalitetssikringsprojekt, kvalitetsudviklingsprojekt, organisationsudviklingsprojekt eller lign. Et individuelt godkendt forskningsophold i relevant forskningsinstitution i ind- eller udland, afsluttet med videnskabelig publikation eller rapport. Et for specialet relevant forskningskursus, der erstatter eller supplerer tværfagligt kursus i forskningsmetodologi.

15 Målbeskrivelsen (Nærmere retningslinier vil fremkomme fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse - Udvalget vedrørende teoretiske kurser og forskningstræning. Specialeselskaberne bedes afvente disse retningslinier før afsnittet udarbejdes).

16 Logbogen. Logbogen Logbogen er et redskab til: At systematisere den uddannelsessøgende læges egne optegnelser over erhvervede kompetencer - for hermed at synliggøre og dokumentere uddannelsens faktiske indhold og progression At sætte en personlig kompetenceudvikling i gang At vurdere og dokumentere erhvervede kompetencer At fungere som fundament for samtale og vejledning At facilitere uddannelsesskift og overgange At sikre et overblik over den samlede uddannelse At tydeliggøre den uddannelsessøgende læges udviklingsbehov, motivation og konkrete mål At indarbejde faglige og personlige mål og forudsætninger i uddannelsesplanlægningen At skabe mulighed for at kvalificere læring, der ikke umiddelbart er intenderet Logbogen er både normativ og deskriptiv. På baggrund af fakta beskrives læreprocessens progression. I forlængelse heraf foretages den videre uddannelsesplanlægning. Arbejdet med logbogen er en læreproces, der skal give den uddannelsessøgende læge mulighed for at reflektere over, hvad vedkommende lærer, og hvordan vedkommende lærer. Vejleder/mentor og den uddannelsessøgende læge skal i fællesskab gennemgå logbogens optegnelser med henblik på udvikling og vurdering af både de faglige, almene og personlige kompetencer. Vejleder/mentor angiver i logbogen, hvornår den uddannelsessøgende læge har opnået en given kompetence typisk en angivelse af, hvornår vejlederen/mentoren har fundet det forsvarligt, at den uddannelsessøgende læge selvstændigt kan udføre en given procedure og dermed at målbeskrivelsens krav er opnået. Det bør tilstræbes, at logbogen dokumenterer alle kompetencer. Logbogen dokumenterer progressionen i uddannelsen. Det vil uændret være gennem det nuværende evalueringssystem (jf. Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen, 1998) at den endelige godkendelse af et uddannelsesforløb finder sted. De videnskabelige Selskaber kan vælge at lade logbogen indeholde en læringsdagbog til optegnelser og kommenteringer vedrørende læreprocessen ved givne kompetencer. Den er til lægens eget brug og må ikke underkastes godkendelse.

17 Logbogen.1 Logbogens indhold og struktur Specialeselskabernes opgave er at udfærdige en logbog, inddelt i de nedenfor angivne afsnit. For hvert afsnit forestår specialeselskabet at udarbejde en ramme, som i forhold til afsnittets formål er praktisk anvendelig i specialet. Som hjælp til dette arbejde vil der blive udarbejdet en skabelon. Logbogen inddeles i 7 afsnit: Det skal her noteres, at det kun er afsnit 1 og 7, som er obligatoriske. De resterende afsnit er pædagogiske redskaber, som selskaberne kan vælge at supplere den obligatoriske del af logbogen med. 1. Uddannelsesplan 2. Beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelsesstedets struktur. Notering af klinisk vejledning og supervision samt evt. deltagelse i kurser, kongresser etc. 4. Beskrivelse af det kliniske arbejde, udvalgte patientforløb 5. Beskrivelse af læreprocesserne og deres betingelser (se også afsnit om læringsrammer, bilag B) 6. Læringsdagbog, til lægens eget brug 7. Checkliste Ad afsnit 1: Uddannelsesplan Afsnit 1 refererer til uddannelsesplanen - jf. tidligere beskrivelse: Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og vejleder/mentor og udgør den konkrete og individuelle uddannelsesplanlægning for den enkelte uddannelsessøgende. Uddannelsesplanlægningen tager sit udgangspunkt i uddannelsesprogrammet og målbeskrivelsen. Ad afsnit 2: Beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelsesstedets struktur Afsnit 2 er en udbygning af uddannelsesplanens oplysninger. Formålet er at synliggøre ydre vilkår og rammer for uddannelse og læring. Her kan den uddannelsessøgende læge såvel som vejleder i stikordsform notere relevante, praktiske, ydre omstændigheder som påvirker læreprocesserne og uddannelsesmiljøet. Herudfra kan muligheder for en evt. justering af uddannelsen synliggøres (se afsnit ). Eksempelvis i forhold til følgende parametre: - patientkategorier - arbejdstider - organisatoriske forhold - arbejdsstrategier, eksempelvis vagtstruktur, lægelig bemanding, fordeling af lægelige opgaver og ansvarsområder, konferencer, møder etc. - gældende uddannelsesstrategier, eksempelvis introduktions- og uddannelsesprogram - gældende principper for varetagelse af vejlederfunktionen

18 Logbogen Ad afsnit : Notering af klinisk vejledning og supervision etc. Afsnit er en uddybning af forhold, som relaterer sig til vejlederfunktionen. Her noteres tid og sted for vejledning og supervision. Desuden kan der i stikordsform angives overordnet indhold og rammer for vejledersamtalerne. En evt. justering af rammerne for vejlederfunktionen kan foregå på baggrund af optegnelser i logbogens afsnit 2 (se forrige afsnit) samt logbogens afsnit 4 (se næste afsnit). Afsnittets overordnede formål er at synliggøre og evt. korrigere uddannelsesplanen. Afsnittet kan udformes af såvel vejleder/mentor som uddannelsessøgende læge. Ad afsnit 4: Beskrivelse af det kliniske arbejde, udvalgte patientforløb Afsnit 4 omhandler den enkelte uddannelsessøgende læges arbejdspraksis. Den uddannelsessøgende læge beskriver konkrete og udvalgte patientforløb med fokus på beskrivelse af behandlingsplan, forløbsbeskrivelse og egne opgaver, sidstnævnte relateret til såvel patienten, pårørende, uddannelsesstedet etc. Formålet er dels at skabe grundlag for refleksion over egen arbejdspraksis, dels at fungere som fundament for samtale og vejledning, dels at være et redskab til at vurdere progressionen i den uddannelsessøgende læges kompetencebeherskelse. Afsnittet udformes af den uddannelsessøgende læge, evt. superviseret af vejledder/mentor. Ad afsnit 5: Beskrivelse af læreprocesserne og deres betingelser Afsnit 5 er konkluderende i forhold til optegnelserne i forrige afsnit 1, 2, og 4. Formålet er at skabe en datakilde til at vurdere læringsrammerne (Se bilag B om læringsrammer, og bilag C om evalueringsstrategier). Fokus er at beskrive læreprocesserne og deres betingelser. Målbeskrivelsens krav sammenholdes - dels med uddannelsesplanens oplistning af lægens egne mål, forudsætninger og egenskaber, dels med de erfaringer som løbende erhverves i klinikken, jf. optegnelserne i de forskellige logbogsafsnit. Afsnittet kan udformes af såvel vejleder/mentor som uddannelsessøgende læge. Ad afsnit 6: Læringsdagbog Læringsdagbogen er et redskab til at forstå arbejdspraksis. Den udarbejdes af den uddannelsessøgende læge. Konkret vil den være en uddybning af afsnit 4, Beskrivelse af det kliniske arbejde. At skrive er ikke blot at fortælle det, man har lært, men i lige så høj grad at indkredse og organisere sine tanker. Ved at benytte læringsdagbogen får den uddannelsessøgende læge et klarere billede af sine vurderinger og hensigter på såvel det personlige som faglige plan. Ad afsnit 7: Checkliste Afsnit 7 er et redskab til at vurdere og dokumentere erhvervede kompetencer. De videnskabelige selskaber udformer, i forbindelse med udarbejdelse af målbeskrivelser og logbøger, en checkliste for introduktionsuddannelsen og ho-

19 Logbogen veduddannelsen indeholdende liste over målbeskrivelsens kompetencer, suppleret med evt: rubrikker til godkendelse (dato og signatur) fra vejleder og uddannelsessøgende læge af, at målet er nået rubrikker til angivelse af antal procedurer gennemført efter godkendelse (hvor det findes relevant i forhold til typen af mål)

20 Uddannelsesmappen 4. Uddannelsesmappen Logbogen bliver et af elementerne i den samling af uddannelsesdokumenter, som den enkelte uddannelsessøgende læge anvender under hele det postgraduate uddannelsesforløb. Denne samling af uddannelsesdokumenter uddannelsesmappen omfatter: 1. Uddannelsesbestemmelser 2. Målbeskrivelse for specialet. Uddannelsesprogrammer for introduktions- og hoveduddannelse 4. Øvrige bilag fra Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse 5. Logbog, specialespecifik med indeholdt uddannelsesplaner etc. 6. Information om autorisationsforhold, vejledning i ansøgning om autorisation etc. 7. Information om Inspektorordningen 8. Information om 14-vurdering 9. Relevante adresser 10. Information fra det relevante specialeselskab Uddannelsesmappen kan med fordel etableres i elektronisk form. Det anbefales at en evt. udformning af læringsdagbog er af et sådant format, at den kan anbringes i en kittellomme (større anvendelighed i klinisk praksis). Alle dokumenter er lægens ejendom.

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri Juli 2012 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Målbeskrivelser for den lægelige videreuddannelse

Målbeskrivelser for den lægelige videreuddannelse Målbeskrivelser for den lægelige videreuddannelse Baggrund, indhold og generelle retningslinier April 2000 ---------------------------------------------------------------------------------- SPECIALLÆGEKOMMISSIONEN

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger

2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Vestsjællandshospital, Holbæk Gyn

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN

VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN VEJLEDNING FOR INSPEKTORORDNINGEN 2007 Vejledning for Inspektorordningen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Inspektor; Kvalitetssikring; Kvalitetsudvikling;

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB

DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANSK NEUROLOGISK SELSKAB DANISH NEUROLOGICAL SOCIETY København d. 6. juni 2008 Introduktion til neurologien Neurologi er et speciale der gennemgår en meget hurtig udvikling. Specialet er dog samtidig

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere