Målbeskrivelser og logbøger;

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelser og logbøger;"

Transkript

1 ISBN nr Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001

2 Forord Anbefalingerne i Speciallægekommissionens Betænkning (SKB) nr. 184, Fremtidens Speciallæge, Sundhedsministeriet, maj 2000, har til hensigt at sikre en bedre kvalitet igennem strukturelle såvel som indholdsmæssige ændringer af speciallægeuddannelsen. Målbeskrivelser udarbejdet efter Retningslinier for udfærdigelse af målbeskrivelser og logbøger forventes at blive det vigtigste redskab i bestræbelserne på at forbedre den indholdsmæssige del af uddannelsen. Retningslinierne er godkendt af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. De er udarbejdet af det midlertidige Udvalg vedrørende Målbeskrivelser og Logbøger under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse på baggrund af forarbejde i det tidligere Specialistnævn. Nyskabelsen paradigmeskiftet i forhold til de gældende målbeskrivelser er, at de nye målbeskrivelser skal indeholde en angivelse af: De minimumskompetencer, der skal erhverves under speciallægeuddannelsen. Hvorledes de forskellige kompetencer kan opnås. Hvorledes der kan foretages en kompetencevurdering mundende ud i dokumentation af, at kompetencerne er opnået. Udfærdigelse af målbeskrivelser ud fra intentionerne i Speciallægekommissionens betænkning forventes at blive en betydelig udfordring for specialeselskaberne. Retningslinierne er tænkt som hjælp i en vanskelig proces og er et redskab til at skabe ensartethed i uddannelserne. De er formentlig ikke læst og lært på en gang. Noget af teksten skal givetvis læses flere gange, idet mange nye tanker inddrages i måden at arbejde med målbeskrivelser på. For at støtte målbeskrivelsesarbejdet vil Sundhedsstyrelsen under forløbet være til rådighed som sparringspartner, bistået af Udvalget vedrørende Målbeskrivelser og Logbøger under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Sundhedsstyrelsen ser frem til et spændende samarbejde om dette afgørende kvalitetsløft af den lægelige videreuddannelse. Karsten Bech

3 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger Målbeskrivelser Logbøger Læringsrammer Uddannelsesprogrammer Uddannelsesplaner Mentor Plan for udarbejdelse for målbeskrivelser og logbøger 7 2. Målbeskrivelsen Målbeskrivelsens opbygning Målbeskrivelsens indhold 10. Logbogen Logbogens indhold og struktur Uddannelsesmappen 20 Bilag A: Idekatalog over slutkompetencer Indledning Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel 0

4 Bilag B: Læringsstrategier 1 1. Indledning 2 2. Værd at vide. Læringsrammer 4.1. Skabelse og fastholdelse af optimale læringsrammer 4 4. Læringsstrategier Definering af de enkelte læringsstrategier 7 5. Om læringsstrategier som relaterer sig til teorirummet 9 6. Om læringsstrategier som relaterer sig til praksisrummet 40 Bilag C: Evalueringsstrategier Indledning Værd at vide 4. Evalueringsstrategier Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Vurdering af læringsrammerne 49 Ordliste 50 Litteraturliste 52

5 Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger 1. Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger 1.1 Målbeskrivelser Speciallægekommissionen fandt det afgørende at forbedre og udbygge de nugældende målbeskrivelser på en række punkter: Målbeskrivelserne skal fremover: Angive specifikke og konkrete mål for kompetencer, der som minimum skal nås (Se bilag A: Idekatalog over slutkompetencer). Angive hvilke læringsstrategier, der kan anvendes for at opnå hvert enkelt mål (Se bilag B: Læringsstrategier). Angive metoder til vurdering af, om hvert enkelt mål er nået (Se bilag C: Evalueringsstrategier). Der lægges vægt på, at der angives specifikke og konkrete kompetencemål. De kompetencer, der skal angives i målbeskrivelserne er minimumskompetencer, der skal kunnes ved speciallægeuddannelsens afslutning. Målbeskrivelserne skal angive, hvornår i uddannelsen målene skal være nået, således at der dannes grundlag for en kompetence-udvikling, hvor målene opnås i en løbende læreproces. Retningslinierne indeholder et idekatalog (bilag A) over slutkompetencer inden for de 7 kompetenceområder, som angives i betænkningen. Målbeskrivelsens krav skal angives for alle roller, der indgår i speciallægekompetencen, ikke kun i forhold til den specialespecifikke medicinske ekspertfunktion. I idekataloget angives slutkompetencer, som både refererer til viden, kunnen og færdigheder og til en dannelse, som er en kobling af teoretisk viden, personlige erfaringer, vurderinger og sanseindtryk. Målbeskrivelserne skal udarbejdes således, at læringsstrategier for de enkelte kompetencer synliggøres (se bilag B) med samtidig angivelse af metoder til kompetencevurdering og strategier til løbende at kunne korrigere og justere uddannelsen, læringsmiljøet og læringskulturen (se bilag C). Retningslinierne bidrager her med nogle pædagogiske overvejelser og navigeringspunkter. Målbeskrivelserne danner grundlag for udfærdigelse af uddannelsesprogrammer og uddannelsesplaner. Kompetencevurderingen i forhold til de opstillede minimumskompetencer skal have konsekvens. Resultatet af en given evaluering, hvor målet ikke er nået, kan f.eks. være iværksættelse af særlige tiltag for at nå målet, forlængelse af

6 Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger den aktuelle uddannelsesdel eller i yderste konsekvens en tilkendegivelse overfor den uddannelsessøgende læge om, at vedkommende ikke findes egnet i specialet. Såfremt den manglende målopfyldelse skyldes afdelingens tilrettelæggelse eller egnethed i forhold til uddannelsen, må afdelingens fremtidige rolle i forhold til den pågældende uddannelsesdel revurderes. 1.2 Logbøger Indførelse af logbog har et dobbelt sigte. Logbogen er et redskab til at kunne vurdere og dokumentere erhvervede kompetencer og yderligere et redskab til at beskrive læreprocessens progression og angive den videre plan for kompetenceopfyldelse. Arbejdet med logbogen skal give den uddannelsessøgende læge mulighed for at reflektere over, hvad vedkommende lærer, og hvordan vedkommende lærer. Vejleder/mentor og den uddannelsessøgende læge skal i fællesskab gennemgå logbogens optegnelser med henblik på udvikling og vurdering af de faglige, almene og personlige kompetencer. Logbogen skal indeholde systematiserede optegnelser over erhvervede kompetencer gennem hele speciallægeuddannelsen. Logbogen skal dokumentere målopfyldelsen. 1. Læringsrammer For at tydeliggøre forudsætningerne for en progression i læreprocesserne og for at klargøre de nødvendige korrigeringer og justeringer i uddannelsen, introduceres begrebet læringsrammer. Læringsrammer refererer til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Det kan være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider, organisatoriske forhold etc. Ved at synliggøre dem i uddannelsesplanlægningen og benytte dem som evalueringsparametre dannes grundlaget for, at målsætninger og virkelighed lettere kan samstemmes. 1.4 Uddannelsesprogrammer Uddannelsesprogrammer udarbejdes på baggrund af målbeskrivelser for henholdsvis introduktions- og hoveduddannelse. Et uddannelsesprogram refererer til den konkrete udmøntning af målbeskrivelser på det enkelte uddannelsessted. Under udarbejdelsen af det enkelte uddannelsesprogram koordineres bidragene fra de uddannelsessteder, der indgår i uddannelsesforløbet. For introduktionsuddannelsen udarbejder og justerer det enkelte uddannelsessted uddannelsesprogrammet i samarbejde med det amtslige videreuddannel-

7 Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger sesråd. Uddannelsesprogrammet godkendes af det Amtslige Videreuddannelsesråd, der skal sikre, at målbeskrivelsens krav opfyldes. For hoveduddannelsen udarbejder stamafdelingen uddannelsesprogram i samarbejde med de øvrige deltagende uddannelsessteder og det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Der udarbejdes et samlet uddannelsesprogram for hoveduddannelsesforløbet. Uddannelsesprogrammet for hoveduddannelsen godkendes af det Regionale Råd, der skal sikre, at målbeskrivelsens krav opfyldes. 1.5 Uddannelsesplaner Målbeskrivelser og uddannelsesprogrammer anvendes i forbindelse med udfærdigelse af de individuelle uddannelsesplaner, jf. Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse (Sundhedsstyrelsen, 1998, bilag AP og BP). Uddannelsesplanen er den konkrete udmøntning af uddannelsesprogrammet for den enkelte læge. Disse individuelle uddannelsesplaner udarbejdes i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge, vejleder/praksistutor og mentor og udgør den konkrete uddannelsesplanlægning for den enkelte uddannelsessøgende læge. Uddannelsesplanen udgør det første afsnit i logbogen. 1.6 Mentor I hoveduddannelsen skal der være en uddannelsesgivende læge, der følger den uddannelsessøgende læge under hele uddannelsen en mentor (jf. SKB s ). Mentoren er tilknyttet den uddannelsessøgende læges stamafdeling og har en overordnet og koordinerende funktion i hele hoveduddannelsesforløbet i modsætning til vejlederfunktionen, som varetages af forskellige personer fungerende på de afdelinger, der indgår i uddannelsesforløbet. Mentoren har ansvaret for, at der sker en koordinering af uddannelsesplanerne - og at uddannelsesplanerne lever op til uddannelsesprogrammet. 1.7 Plan for udarbejdelse af målbeskrivelser og logbøger De videnskabelige selskaber (specialeselskaberne) udarbejder forslag til målbeskrivelser og logbøger i dialog med Sundhedsstyrelsen. Det Nationale råd for lægers Videreuddannelse og det midlertidige Udvalg vedr. Målbeskrivelser og Logbøger, nedsat af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse forestår processen. Selskaberne kan med fordel inddrage både uddannelsesgivende og uddannelsessøgende læger i arbejdet.

8 Overordnede rammer for målbeskrivelser og logbøger I udarbejdelsen skal lærings- og evalueringsstrategier klargøres og beskrives. Til dette kan der indhentes pædagogisk bistand fra Sundhedsstyrelsen. Forslagene fremlægges for Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse til udtalelse og indstilling til Sundhedsstyrelsen. Som øverste sundhedsfaglige myndighed udmelder Sundhedsstyrelsen de endeligt godkendte målbeskrivelser og logbøger.

9 Målbeskrivelsen 2. Målbeskrivelsen 2.1 Målbeskrivelsens opbygning Der udfærdiges målbeskrivelse for hvert speciale. For specialer, der har moduler i andet speciale, såvel som for specialer, der har fælles uddannelseselementer, gælder, at de berørte specialer i samarbejde udfærdiger målbeskrivelse for sådanne elementer. Selskaberne opfordres til kritisk at vurdere nødvendigheden af uddannelsesmoduler i andre specialer (tidligere sideuddannelse). Ved udarbejdelse af målbeskrivelser skal den nedenfor anførte opsætning overholdes: Afsnit 1: Afsnit 1.1: Afsnit 1.2: Indledning Beskrivelse af specialet Beskrivelse af uddannelsens opbygning inden for specialet Afsnit 2: Kompetencekrav Afsnit : Læringsstrategier. Afsnit 4: Afsnit 4.1: Afsnit 4.2: Evalueringsstrategier Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Vurdering af læringsrammerne Afsnit 5: Afsnit 5.1: Afsnit 5.2: Afsnit 5.: Obligatoriske teoretiske kurser Generelle tværfaglige kurser Specialespecifikke kurser Forskningstræningsmodul

10 Målbeskrivelsen 2.2 Målbeskrivelsens indhold Afsnit 1: Indledning Indledningen er opdelt i to sektioner: En beskrivelse af specialet og en beskrivelse af uddannelsens opbygning inden for specialet. Afsnit 1.1: Beskrivelse af specialet Der indledes med en kortfattet beskrivelse af specialet, indeholdende en afgrænsning i forhold til andre specialer samt afgrænsningen mellem funktionsvaretagelse i primær-sektor (speciallægepraksis) og i sekundær-sektor (sygehusvæsenet). Beskrivelsen skal indeholde en kort opsummering af specialets størrelse (f.eks. omtrentlig antal læger og antal ydernumre), specialets geografiske udbredning og organisation (funktionsbærende enheder og højt specialiserede enheder). Endvidere anføres antal uddannelsesforløb for specialet. Forventede udviklingstendenser anføres. Se eksempel i SKB, bilag VI A. Afsnit 1.2: Beskrivelse af uddannelsens opbygning inden for specialet Afsnittet skal indeholde en beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler, gerne illustreret med et kassediagram. Beskrivelsen skal omfatte en beskrivelse af de K-, T- og F-moduler 1, der indgår i såvel introduktions- som hoveduddannelsen med en angivelse af de enkelte modulers: formål indhold varighed og tidsmæssige indplacering i uddannelsesforløbet Afsnit 2: Kompetencekrav Angivelse af præcise kompetencekrav er af helt central betydning. For at facilitere arbejdet med denne kravsspecifikation anbefales det først at beskrive minimumskompetencen for den nyuddannede speciallæge. Dette forventes at lette og anskueliggøre fordelingen af kompetencekrav på henholdsvis introduktionsog hoveduddannelsen. 1 Moduler, jf. SKB s 82; Kliniske (K) moduler: Uddannelseselementer af varierende længde omfattende klinisk tjeneste med et veldefineret indhold, der kan omfatte såvel akutte som elektive funktioner, herunder ambulant- og daghospitalsfunktioner. Teoretiske (T) og Færdighedsudviklende (F) moduler er kortvarige (dage til ugers varighed) moduler, der i videst muligt omfang placeres således, at de kan erhverves sideløbende med K- modulerne.

11 Målbeskrivelsen Veldefinerede mål Der skal opstilles veldefinerede mål, der angiver, hvad den uddannelsessøgende læge skal kunne ved afslutningen af speciallægeuddannelsen. De enkelte kompetencer skal formuleres således, at kompetencevurdering reelt kan foretages, og at det kan afgøres om den uddannelsessøgende læge behersker kompetencen. Det skal undgås, at der opstilles diffuse mål og anvendes termer, der ikke er entydige som f.eks. have kendskab til. Der skal i stedet anvendes udtryk, der præciserer, hvad den uddannelsessøgende læge skal kunne, f.eks. diagnosticere appendicitis acuta eller appendectomere. Mål for alle 7 roller Målene angives for hver af de kompetenceområder (roller), der indgår i speciallægekompetencen. I bilag A er anført et idekatalog med forslag til kompetencer inden for de 7 roller. For hvert punkt under de 7 roller skal kompetencens relevans overvejes og eventuelt reformuleres for det pågældende speciale. Målenes indbyrdes placering Målbeskrivelsen skal danne grundlag for en kompetenceudvikling, hvor målene opnås i en løbende læreproces, og hvor de enkelte kompetencer bygges ovenpå hinanden indtil den endelige speciallægekompetence opnås. Det angives for de enkelte kompetencer, hvornår de skal være opnået og dermed også, hvornår der skal ske en kompetencevurdering. Tidspunktet for opnåelse af en given kompetence angives for så vidt, at erhvervelse af kompetencen er nødvendig før erhvervelsen af en anden kompetence. Dette forventes at føre til angivelse af fikspunkter for opnåelsen af en række forskellige kompetencer under uddannelsesforløbet. Målene placeres generelt således, at de danner basis for kompetenceudviklingen. Tidspunktet for erhvervelsen af visse kompetencer under uddannelsen vil være underordnet. Hvilke kompetencer, dette drejer sig om, bør tydeligt anføres, således at man lokalt kan udnytte den fleksibilitet, dette giver, i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesprogrammer. Generelt skal der stiles mod mest mulig fleksibilitet i forhold til udarbejdelse af uddannelsesprogrammer. Specialeselskaberne bør sikre, at der er sammenhæng mellem de kompetencer, der skal opnås og dokumenteres på et givent uddannelsesniveau, og den tid den uddannelsessøgende læge og den uddannelsesgivende afdeling har til rådighed på det pågældende uddannelsesniveau. Mål for introduktionsuddannelsen Vurdering af den uddannelsessøgende læges egnethed i specialet skal foretages tidligst muligt og som hovedregel ved afslutningen af introduktionsuddannelsen. For introduktionsuddannelsen skal de opstillede mål derfor dække nøglefunktioner i specialet, således at denne ansættelsesdel reelt kan danne baggrund for en vurdering af pågældende læges egnethed i specialet. Endvidere skal introduktionsuddannelsen give den uddannelsessøgende læge et dækkende indblik i specialet, således at valget af speciale kvalificeres.

12 Målbeskrivelsen Eksempler på forskellige udformninger af målbeskrivelser fremgår af SKB bilag VI B. Afsnit : Læringsstrategier For hvert af de opstillede mål beskrives, hvordan målet kan nås (for uddybning, se bilag B). Beskrivelsen skal således omfatte en anvisning af den eller de veje - forskellige læringsstrategier - der kan føre til erhvervelse af den ønskede kompetence. I denne forbindelse skal læringsrammerne overvejes. Læringsrammer henviser som tidligere omtalt til de rammer, der betinger uddannelsesmiljøet og læreprocesserne. Det kan eksempelvis være rammer, som skabes af arbejdskultur, menneskelige ressourcer, uddannelseskultur, arbejdstider, organisatoriske forhold etc. Læringsrammerne skal således inddrages i overvejelserne vedrørende læringsstrategier, men skal ikke angives i målbeskrivelsen. Specifikt i målbeskrivelsen skal specialeselskabet: Beskrive de læringsstrategier, der kan føre til erhvervelse af den ønskede kompetence. Anføre at uddannelsesprogrammet skal indeholde et afsnit om læringsrammerne, inklusive definition af vejlederfunktionen (for uddybning, se bilag B). Anføre at uddannelsesplanen skal indeholde et afsnit, som beskriver den uddannelsessøgende læges egne mål, forudsætninger og egenskaber herunder beskrivelser af, hvordan vedkommende påtænker at handle ud fra de opstillede målsætninger (for uddybning, se bilag B). Afsnit 4: Evalueringsstrategier Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer og vurdering af læringsrammerne. Afsnit 4.1: Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Den anvendte metode til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Selskaberne skal derfor formulere hvert kompetencekrav på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ikke har.

13 Målbeskrivelsen Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering og evt. justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. Specialeselskabet skal i målbeskrivelsen anvise realistiske metoder til evaluering af de kompetencer, der skal erhverves i løbet af uddannelsen. Valget af evalueringsstrategi skal i hvert enkelt tilfælde kunne begrundes. Bilag C indeholder beskrivelse af forskellige strategier, som kan indgå i vurderingen af den uddannelsessøgende læge. Afsnit 4.2: Vurdering af læringsrammerne Via en vurdering af læringsrammerne skal der tages stilling til, om en korrigering og justering af rammerne kan kvalificere miljøet og kulturen på uddannelsesstedet. I forlængelse heraf skal læringsrammerne kunne indgå som en parameter i den løbende evaluering af den uddannelsessøgende læge (for uddybning, se bilag C). Væsentlige ydre forhold som kan have indflydelse på kompetencernes evt. manglende progression kan hermed inkorporeres i bedømmelsen af den uddannelsessøgende læge. Læringsrammerne bør ikke influere på slutevalueringen af den uddannelsessøgende læge. Specifikt i målbeskrivelsen skal specialeselskabet: Anføre at det ved udfærdigelse af uddannelsesprogrammer skal angives, at læringsrammerne skal vurderes (for uddybning, se bilag C). Afsnit 5: Obligatoriske teoretiske kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle tværfaglige kurser, speciale-specifikke kurser samt eventuelt kursus i forskningsmetodologi. Afsnit 5.1: Generelle tværfaglige kurser De generelle tværfaglige kurser har en samlet varighed på ca. 4 uger og omfatter: Kursus i kommunikation og informationsteknologi Kursus i ledelse, administration og samarbejde Kursus vedr. pædagogik/læreprocesser

14 Målbeskrivelsen Sundhedsstyrelsen forestår beskrivelsen af disse kurser. Specialeselskaberne har ingen opgave i denne forbindelse. Afsnit 5.2: Specialespecifikke kurser De specialespecifikke kurser har en samlet varighed op til 6 uger. Specialeselskaberne beskriver kurserne i forbindelse med udarbejdelsen af målbeskrivelserne. For alle kurser angives: formål indhold varighed indplacering i uddannelsesforløbet evalueringsmetode Både indholdet og den tidsmæssige placering af de obligatoriske teoretiske kurser skal være motiveret og understøtte den kliniske kompetenceudvikling. Kursusudbyttet kan testes som led i kurset eller i direkte forlængelse af dette. Her bliver der tale om det umiddelbare udbytte. Evaluering af en given kompetence bør som hovedregel foretages i den specialespecifikke kontekst og kan foregå på et senere tidspunkt i uddannelsen, hvor udbytte af kurser kan vurderes i sammenhæng med andre opnåede kompetencer. (Nærmere retningslinier vil fremkomme fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse - Udvalget vedrørende teoretiske kurser og forskningstræning. Specialeselskaberne bedes afvente disse retningslinier før afsnittet udarbejdes). Afsnit 5.: Forskningstræningsmodul De 12 ugers forskningstræning beskrives overordnet af specialeselskaberne. I forskningsmodulet kan eksempelvis indgå: En evidensbaseret bunden eller selvvalgt forsknings- eller udviklingsopgave. Kvalitetssikringsprojekt, kvalitetsudviklingsprojekt, organisationsudviklingsprojekt eller lign. Et individuelt godkendt forskningsophold i relevant forskningsinstitution i ind- eller udland, afsluttet med videnskabelig publikation eller rapport. Et for specialet relevant forskningskursus, der erstatter eller supplerer tværfagligt kursus i forskningsmetodologi.

15 Målbeskrivelsen (Nærmere retningslinier vil fremkomme fra Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse - Udvalget vedrørende teoretiske kurser og forskningstræning. Specialeselskaberne bedes afvente disse retningslinier før afsnittet udarbejdes).

16 Logbogen. Logbogen Logbogen er et redskab til: At systematisere den uddannelsessøgende læges egne optegnelser over erhvervede kompetencer - for hermed at synliggøre og dokumentere uddannelsens faktiske indhold og progression At sætte en personlig kompetenceudvikling i gang At vurdere og dokumentere erhvervede kompetencer At fungere som fundament for samtale og vejledning At facilitere uddannelsesskift og overgange At sikre et overblik over den samlede uddannelse At tydeliggøre den uddannelsessøgende læges udviklingsbehov, motivation og konkrete mål At indarbejde faglige og personlige mål og forudsætninger i uddannelsesplanlægningen At skabe mulighed for at kvalificere læring, der ikke umiddelbart er intenderet Logbogen er både normativ og deskriptiv. På baggrund af fakta beskrives læreprocessens progression. I forlængelse heraf foretages den videre uddannelsesplanlægning. Arbejdet med logbogen er en læreproces, der skal give den uddannelsessøgende læge mulighed for at reflektere over, hvad vedkommende lærer, og hvordan vedkommende lærer. Vejleder/mentor og den uddannelsessøgende læge skal i fællesskab gennemgå logbogens optegnelser med henblik på udvikling og vurdering af både de faglige, almene og personlige kompetencer. Vejleder/mentor angiver i logbogen, hvornår den uddannelsessøgende læge har opnået en given kompetence typisk en angivelse af, hvornår vejlederen/mentoren har fundet det forsvarligt, at den uddannelsessøgende læge selvstændigt kan udføre en given procedure og dermed at målbeskrivelsens krav er opnået. Det bør tilstræbes, at logbogen dokumenterer alle kompetencer. Logbogen dokumenterer progressionen i uddannelsen. Det vil uændret være gennem det nuværende evalueringssystem (jf. Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen, 1998) at den endelige godkendelse af et uddannelsesforløb finder sted. De videnskabelige Selskaber kan vælge at lade logbogen indeholde en læringsdagbog til optegnelser og kommenteringer vedrørende læreprocessen ved givne kompetencer. Den er til lægens eget brug og må ikke underkastes godkendelse.

17 Logbogen.1 Logbogens indhold og struktur Specialeselskabernes opgave er at udfærdige en logbog, inddelt i de nedenfor angivne afsnit. For hvert afsnit forestår specialeselskabet at udarbejde en ramme, som i forhold til afsnittets formål er praktisk anvendelig i specialet. Som hjælp til dette arbejde vil der blive udarbejdet en skabelon. Logbogen inddeles i 7 afsnit: Det skal her noteres, at det kun er afsnit 1 og 7, som er obligatoriske. De resterende afsnit er pædagogiske redskaber, som selskaberne kan vælge at supplere den obligatoriske del af logbogen med. 1. Uddannelsesplan 2. Beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelsesstedets struktur. Notering af klinisk vejledning og supervision samt evt. deltagelse i kurser, kongresser etc. 4. Beskrivelse af det kliniske arbejde, udvalgte patientforløb 5. Beskrivelse af læreprocesserne og deres betingelser (se også afsnit om læringsrammer, bilag B) 6. Læringsdagbog, til lægens eget brug 7. Checkliste Ad afsnit 1: Uddannelsesplan Afsnit 1 refererer til uddannelsesplanen - jf. tidligere beskrivelse: Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og vejleder/mentor og udgør den konkrete og individuelle uddannelsesplanlægning for den enkelte uddannelsessøgende. Uddannelsesplanlægningen tager sit udgangspunkt i uddannelsesprogrammet og målbeskrivelsen. Ad afsnit 2: Beskrivelse af afdelingens overordnede rammer og uddannelsesstedets struktur Afsnit 2 er en udbygning af uddannelsesplanens oplysninger. Formålet er at synliggøre ydre vilkår og rammer for uddannelse og læring. Her kan den uddannelsessøgende læge såvel som vejleder i stikordsform notere relevante, praktiske, ydre omstændigheder som påvirker læreprocesserne og uddannelsesmiljøet. Herudfra kan muligheder for en evt. justering af uddannelsen synliggøres (se afsnit ). Eksempelvis i forhold til følgende parametre: - patientkategorier - arbejdstider - organisatoriske forhold - arbejdsstrategier, eksempelvis vagtstruktur, lægelig bemanding, fordeling af lægelige opgaver og ansvarsområder, konferencer, møder etc. - gældende uddannelsesstrategier, eksempelvis introduktions- og uddannelsesprogram - gældende principper for varetagelse af vejlederfunktionen

18 Logbogen Ad afsnit : Notering af klinisk vejledning og supervision etc. Afsnit er en uddybning af forhold, som relaterer sig til vejlederfunktionen. Her noteres tid og sted for vejledning og supervision. Desuden kan der i stikordsform angives overordnet indhold og rammer for vejledersamtalerne. En evt. justering af rammerne for vejlederfunktionen kan foregå på baggrund af optegnelser i logbogens afsnit 2 (se forrige afsnit) samt logbogens afsnit 4 (se næste afsnit). Afsnittets overordnede formål er at synliggøre og evt. korrigere uddannelsesplanen. Afsnittet kan udformes af såvel vejleder/mentor som uddannelsessøgende læge. Ad afsnit 4: Beskrivelse af det kliniske arbejde, udvalgte patientforløb Afsnit 4 omhandler den enkelte uddannelsessøgende læges arbejdspraksis. Den uddannelsessøgende læge beskriver konkrete og udvalgte patientforløb med fokus på beskrivelse af behandlingsplan, forløbsbeskrivelse og egne opgaver, sidstnævnte relateret til såvel patienten, pårørende, uddannelsesstedet etc. Formålet er dels at skabe grundlag for refleksion over egen arbejdspraksis, dels at fungere som fundament for samtale og vejledning, dels at være et redskab til at vurdere progressionen i den uddannelsessøgende læges kompetencebeherskelse. Afsnittet udformes af den uddannelsessøgende læge, evt. superviseret af vejledder/mentor. Ad afsnit 5: Beskrivelse af læreprocesserne og deres betingelser Afsnit 5 er konkluderende i forhold til optegnelserne i forrige afsnit 1, 2, og 4. Formålet er at skabe en datakilde til at vurdere læringsrammerne (Se bilag B om læringsrammer, og bilag C om evalueringsstrategier). Fokus er at beskrive læreprocesserne og deres betingelser. Målbeskrivelsens krav sammenholdes - dels med uddannelsesplanens oplistning af lægens egne mål, forudsætninger og egenskaber, dels med de erfaringer som løbende erhverves i klinikken, jf. optegnelserne i de forskellige logbogsafsnit. Afsnittet kan udformes af såvel vejleder/mentor som uddannelsessøgende læge. Ad afsnit 6: Læringsdagbog Læringsdagbogen er et redskab til at forstå arbejdspraksis. Den udarbejdes af den uddannelsessøgende læge. Konkret vil den være en uddybning af afsnit 4, Beskrivelse af det kliniske arbejde. At skrive er ikke blot at fortælle det, man har lært, men i lige så høj grad at indkredse og organisere sine tanker. Ved at benytte læringsdagbogen får den uddannelsessøgende læge et klarere billede af sine vurderinger og hensigter på såvel det personlige som faglige plan. Ad afsnit 7: Checkliste Afsnit 7 er et redskab til at vurdere og dokumentere erhvervede kompetencer. De videnskabelige selskaber udformer, i forbindelse med udarbejdelse af målbeskrivelser og logbøger, en checkliste for introduktionsuddannelsen og ho-

19 Logbogen veduddannelsen indeholdende liste over målbeskrivelsens kompetencer, suppleret med evt: rubrikker til godkendelse (dato og signatur) fra vejleder og uddannelsessøgende læge af, at målet er nået rubrikker til angivelse af antal procedurer gennemført efter godkendelse (hvor det findes relevant i forhold til typen af mål)

20 Uddannelsesmappen 4. Uddannelsesmappen Logbogen bliver et af elementerne i den samling af uddannelsesdokumenter, som den enkelte uddannelsessøgende læge anvender under hele det postgraduate uddannelsesforløb. Denne samling af uddannelsesdokumenter uddannelsesmappen omfatter: 1. Uddannelsesbestemmelser 2. Målbeskrivelse for specialet. Uddannelsesprogrammer for introduktions- og hoveduddannelse 4. Øvrige bilag fra Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse 5. Logbog, specialespecifik med indeholdt uddannelsesplaner etc. 6. Information om autorisationsforhold, vejledning i ansøgning om autorisation etc. 7. Information om Inspektorordningen 8. Information om 14-vurdering 9. Relevante adresser 10. Information fra det relevante specialeselskab Uddannelsesmappen kan med fordel etableres i elektronisk form. Det anbefales at en evt. udformning af læringsdagbog er af et sådant format, at den kan anbringes i en kittellomme (større anvendelighed i klinisk praksis). Alle dokumenter er lægens ejendom.

Målbeskrivelser og logbøger;

Målbeskrivelser og logbøger; ISBN nr. 87-91093-37-6 Retningslinier for udfærdigelse af: Målbeskrivelser og logbøger; Den lægelige videreuddannelses kompetencemål, lærings- og evalueringsstrategier Sundhedsstyrelsen 2001 Forord Anbefalingerne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Retningslinier for udfærdigelse af logbøger

Retningslinier for udfærdigelse af logbøger Retningslinier for udfærdigelse af logbøger ISBN nr. 87-91232-28-7 Retningslinier for udfærdigelse af logbøger Appendiks til Retningslinier for udfærdigelse af målbeskrivelser og logbøger (bilag D) Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17

Kapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17 Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Århus kommune Sociallægeinstitutionen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet. Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin

Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd

Læs mere

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start

Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc barsel m.m." Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc barsel m.m. Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen til erstatningsansættelse ved fravær grundet sygdom, graviditet,

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

Hvorfor de 7 lægeroller?

Hvorfor de 7 lægeroller? De 7 lægeroller De 7 lægeroller Det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse ligger hos Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De 7 roller dækker over de funk;oner, som speciallægen

Læs mere

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST

Evaluer.dk. Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen. Sekretariatschef Lise Møller. Videreuddannelsesregion ØST Evaluer.dk Ny spørgeramme og snitflader til inspektorordningen Sekretariatschef Lise Møller Systemer for evaluering af den lægelige videreuddannelse Inspektorordningen Indført i 1997 som en frivillig ordning

Læs mere

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?

Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -

Læs mere

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.

Administrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001. Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk

Læs mere

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Neurologisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Lungemedicinsk

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000355 Afdelingsnavn Hæmatologisk klinik Hospitalsnavn Ålborg Universitetshospital Besøgsdato 28-05-2015

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Køge Sygehus Ortopædkirurgisk 18.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse

Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Mads Skipper, Medlem af Lægeforeningens bestyrelse og Formand for Lægeforeningens uddannelses- og forskningspolitiske udvalg Lægeforeningen Hovedstadens medlemsmøde

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Gynækologisk/Obstetrisk afdeling. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002179 Afdelingsnavn Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Hospitalsnavn Sygehus Sønderjylland Besøgsdato

Læs mere

Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse

Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse God uddannelse skaber gode læger og høj kvalitet for patienterne Et højt uddannelsesniveau blandt læger i sundhedsvæsenet

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd Koncern HR, Sundhedsuddannelser Den Lægelige Videreuddannelse Kontaktperson: Tine Boesen Larsen Tine.Boesen.Larsen@rsyd.dk Direkte tlf. 24600487 13. juli 2016 Side 1 / 5 Pædagogisk Udviklende Funktion

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere