bips nyt 4/ 2010 Videncenteret tager fat Ny IKT-bekendtgørelse Hold styr på projektdata med beskrivelsesværktøjet TEMA: De store hospitalsbyggerier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bips nyt 4/ 2010 Videncenteret tager fat Ny IKT-bekendtgørelse Hold styr på projektdata med beskrivelsesværktøjet TEMA: De store hospitalsbyggerier"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Videncenteret tager fat Ny IKT-bekendtgørelse Hold styr på projektdata med beskrivelsesværktøjet TEMA: De store hospitalsbyggerier BIM og Lean bips nyt 4/ 2010 bipsnyt 4 /

2 Et styrket bips-samarbejde i 2011 Med etablering af Videncentret, styrkelsen af sekretariatet og etablering af fora, styregrupper og udvikling af ny hjemmeside i 2010 er bips godt rustet til arbejdet i Videncentret for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet er nu en realitet. bips indgik som tilsagnsmodtager i november kontrakter med henholdsvis Erhvervs- og Byggestyrelsen og Realdania, som det fremgår af artiklen inde i bladet. Det første partnerskabsmøde om opstart og organisering er afholdt med de 5 samarbejdspartnere: Organisationsnetværket, DTU Byg, HIH Aarhus universitet, Rudersdal kommune og Dansk Standard. bips takker for, at dette vigtige arbejde nu kan sættes i gang, og for den tillid bevillingsgivere og samarbejdspartnere har lagt for dagen. Videncenter-projektet, som er det største enkeltstående projekt i bips til dato, skal nu også faciliteres af sekretariatet i form af et selvstændigt projektsekretariat. Derfor har det været nødvendigt at styrke bips, så der er tilstrækkelig kapacitet til både at supportere de typiske bips-områder for værktøjer og arbejdsmetoder for medlemsvirksomhederne og de planlagte udviklings, standardiserings- og formidlingsaktiviteter i Videncentret. I 2011 vil der i bips komme ekstra fokus på at udvikle standarder, arbejdsmetoder og værktøjer med afsæt i de vigtigste behov og i de problemløsninger, de forskellige aktører i byggeriet oplever som de væsentligste og mest værdiskabende. Foreningen forventer store synergieffekter ved samarbejdet mellem bips normale aktiviteter og Videncentrets, idet viden fra bips mangeårige udviklingsarbejde kan bringes i spil i Videncentret, og de udviklede standarder for digital infrastruktur løbende kan anvendes ved opdatering af bips værktøjer og arbejdsmetoder. Alt i alt ser bips derfor frem til at gå styrket ind i 2011 med mange spændende aktiviteter, nye og forventeligt mere effektive udviklings- og styringsmetoder og en ny hjemmeside, der kan understøtte alt dette. Hjemmesiden skal sikre bedre kommunikation ud til både medlemmerne og den samlede byggesektor og samtidig skabe mulighed for mere dialog med virksomheder og brugere. Der er foretaget foreløbig 4 nyansættelser i sekretariatet, som er med til at sikre tilstrækkeligt med resurser til projektledelse, administration og kommunikation. Læs præsentationen af de nye medarbejdere inde i bladet. Det ledelsesmæssige plan og de to hovedområder er styrket ved udnævnelse af Gunnar Friborg til direktør for foreningen og af Torben Klitgaard som projektdirektør for Videncenter-projektet. Styregruppen for Videncentret der skal håndtere proces, økonomi og projekter, er under nedsættelse, lokaler er færdigindrettede, og fra den 1. januar 2011 er projekt og sekretariat således kørende i fulde omdrejninger på alle områder. Vi vil derfor benytte lejligheden til at takke medlemmerne for virksomhedernes engagement og den store opbakning, der har gjort det muligt, at foretage disse satsninger og at udbygge det fælles udviklingsforum, som er selve foreningens kerne. Vi tror, at dette vil komme mangfoldigt tilbage igen til virksomhederne og dermed være med til at skabe mere effektivitet i det daglige og produktivitet og samarbejde i byggesektoren bredt. Dette er et unikt koncept. Vi ønsker alle vores medlemsvirksomheder, vores brugere og vores mange samarbejdspartnere i byggeri og anlæg et rigtig godt nytår med håb om jeres fortsatte engagement og deltagelse i foreningens vigtige arbejde. Lars Coling, formand for bips Forside-fotos: Københavns Lufthavn, DNU Skejby, konceptuelle visualiseringer fra DNU. 2 bipsnyt 4 / 2010

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Her er holdet bag Videncentret fra venstre: Torben Klitgaard, Maja Skovgaard, Pernille Bechsgaard og Anne Gram. Se side 5 bips nyt 4 / 2010 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Gunnar Friborg, bips Poul Høegh Østergaard Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Videncenter Torben Klitgaard Pernille Bechsgaard Anne Gram Maja Skovgaard Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter A/S Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, RAMBØLL Klaus Kaae, NCC Danmark Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Christian Koch, Aarhus Universitet Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden Aksel Frandsen, Kirkebjerg Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Jens Kristiansen, Velux Nyt 4 Videncentret tager fat 6 bips lancerer ny og brugervenlig hjemmeside 7 buildingsmart-brugere vil videre med BIM 8 Ny standard for digitale mangellister 9 DBK-rapporten klar 10 De 10 krav er blevet til fem 11 Kommuner skal også bygge digitalt Cases 12 Hold styr på projektdata med bips beskrivelsesværktøj 16 Gradvis digitalisering hos Københavns Lufthavne Tema 18 Hospitalsbyggerier kalder på BIM 19 Nu kommer byggerierne 20 Hospitalsbyggeriernes Danmarkskort 22 Hospitalsbyggerier skal nok blive smarte 24 Gødstrup sætter standarden 25 Kan vi satse på BIM og DBK? 26 Niras i nøglerolle 28 DNU bygges op i database og BIM 31 Odense hæver overliggeren 33 SygehusErfa i Sønderjylland BIM 34 Flow og fokus er fælles for BIM og Lean 35 Ét værktøj er ikke nok til at bygge med 36 Skitsering i BIM 39 Et værktøj til både design og evaluering bipsnyt 4 /

4 Videncentret tager fat Torben Klitgaard ansat som projektdirektør nu går arbejdet i gang. Af: Poul Høegh Østergaard Opgaven er stillet. Konceptet accepteret. Nøglepersonerne fundet. Og rammerne er på plads. Den 3. januar 2011 åbnede Videncenter butikken og tog fat på at løfte sin vældige opgave: At levere grundlaget for en produktivetsfremmende digitalisering af dansk byggeri. Enhver elefant kan fortæres, hvis man tager bid for bid. Den nyansatte projektdirektør Torben Klitgaard har givet sig selv, sekretariatet og styregruppen hundrede dage til at kridte banen op: Komme på plads i sekretariatet med opgaver og ansvarsområder, udmønte konceptet i konkrete strategier og lægge en køreplan for den videre proces. Midtvejs i denne periode launches den nye hjemmeside, som bliver fælles for bips og Videncentret og et vitalt instrument for centrets livsvigtige kommunikation og videndeling med byggeriets aktører og virksomheder. Hele værdikæden skal med Videncentret får 3½ år til at løse sine opgaver, så det gælder om at komme hurtigt i gang med at definere de projekter, der skal sættes i søen og udføres sideløbende i forskellige projektgrupper. Det skal ske i en åben proces, som inddrager hele byggeriets værdikæde i at identificere de mest påtrængende behov for standardisering og udvikling og herefter prioriterer opgaverne i en værdianalyse, så man får mest mulig produktivitet for pengene. Vi vil gennem omhyggelig analyse udvælge de indsatsområder, hvor standardisering vil skabe allermest værdi. Men det er byggeriets, bygherrernes og driftsherrernes behov, der bliver retningsgivende for Videncentrets aktiviteter og det er jo også dem, som bagefter skal tage resultaterne til sig og indarbejde dem i deres professionelle aktiviteter. Derfor er det en stor gevinst for det kommende Videncenter, at vi har hele værdikæden med. Og vi vil arbejde for at inddrage alle parter, som ønsker at bidrage til den proces, siger Gunnar Friborg. Partnerskabets vigtigste opgave bliver netop at bygge netværk ind i de respektive baglande, sådan at byggesektorens virksomheder og uddannelser, kommuner, regioner og offentlige bygherrer alle inkluderes i den proces, som nu sættes i gang. Den måske allervigtigste rolle tilfalder dog de faglige fora af professionelle, som på hver deres felter skal levere input, viden og erfaring til projekterne og fungere som sparrings- og høringsparter undervejs. At tilvejebringe de mest kvalificerede fora og etablere et godt og konstruktivt samspil mellem dem og projektgrupperne bliver helt afgørende for et vellykket resultat, understreger Gunnar Friborg. FAKTA om det nye videncenter Videncentret er et partnerskab mellem bips og byggeriets organisationer, Rudersdal kommune, Dansk Standard, DTU Byg og HiH-Århus Universitet. Videncentret skal etablere byggeriets digitale infrastruktur herunder standarder for klassifikation, egenskaber, informationsniveauer og opmålingsregler. Afprøve løsningerne i praksis og bane vej for at de bliver implementeret i byggeriets it-værktøjer, uddannelser og daglige praksis. Videncentret bor sammen med bips hos Byggecentrum i Ballerup. Det faste stab vil efter behov blive suppleret af interne og eksterne projektansatte, som tilknyttes de enkelte projekter Budgetramme 67 mio. kr: 50% EU s regionalfondsmidler, 25% statstilskud fra EBST samt 25% egenfinanisering og fondsmidler (7 mio. kr fra Realdania målrettet praktiske afprøvninger og best practice manualer) 4 bipsnyt 4 / 2010

5 FAKTA: Videncentrets ledelse Styregruppe En styregruppe er under nedsættelse med en bred områdefaglig repræsentation dækkende: bips formandskab, bygherrer og bygningsejere, udførende, ingeniører, arkitekter, producenter samt installationsområdet. Partnerskabet Lars Coling, bips Christian Lerche, organisationsnetværket Iben Koch, Rudersdal kommune Christian Koch, HIH-Århus Universitet og Flemming Vestergaard, DTU Byg Jesper Jerlang, Dansk Standard Nye medarbejdere i bips og Videncentret Torben Klitgaard, projektdirektør Torben Klitgaard, 45 år, er ansat som projektdirektør for Videncentret og skal varetage den daglige ledelse og facilitere proces og strategi i forbindelse med centerets opgaver. Torben vil byde ind med sin indgående erfaring med netværksstrategi- og ledelse, som han senest har specialiseret sig i som Managing Partner i LinKS Advice. Tidligere som chef for viden og teknologi i Arkitema Architects og ansvarlig for udvikling og implementering af tegnestuens internationale IKT-strategi. Før det som blandt andet projektchef i Dansk Byggeri for udviklingsprojekter under EU s rammeprogram, herunder Det Digitale Byggeri og kompetenceudvikling i byggesektoren. Torben er oprindeligt uddannet økonom og har en MBA fra Copenhagen Business School. Pernille Bechsgaard, projektleder Pernille Bechsgaard, 38 år, er uddannet planlægger (Cand.Tech.Soc) fra RUC. Pernille har bl.a. arbejdet som konsulent i Rambøll, projektkoordinator i Elsparefonden og senest som projektleder i Byggecentrum, hvor hun har haft ansvaret for uddannelsesaktiviteter for energikonsulenter og tekniske eksperter. Pernille har primært opbygget sin erfaring med projektledelse og facilitering gennem opgaver inden for energibesparelsesområdet og vil derfor være et nyt ansigt inden for byggeriet. I Videncentret skal Pernille varetage rollen som projektleder og være med til, sammen med resten af teamet, at facilitere netværk og udviklingsprojekter inden for en række af centerets indsatsområder. Anne Gram, bevillingsadministrator for projektets økonomi Anne Gram, 59 år, har ansvar for, at de økonomiske betingelser i bevillingen overholdes i forhold til EU og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Anne kommer fra en lignende stilling i Dansk Byggeri, hvor hun har haft ansvar for bevillingsadministrationen for projekterne Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri og Ny Viden til Byggefagene. Forud for disse projekter var Anne ansat på Teknologisk Institut i projektet BygSoL Samarbejde og Læring i Byggeriet. Anne er oprindelig uddannet folkeskolelærer. Maja Skovgaard, kommunikationskonsulent Maja Skovgaard, 30 år, er ansat som kommunikationskonsulent i både bips og Videncentret. Her skal hun arbejde med kommunikation, formidling af projektresultater, presse og hjemmeside og deltage i gennemførelsen af Videncentrets projekter. Maja trækker på sine erfaringer som konsulent i Dansk Byggeri, hvor hun gennem halvandet år har arbejdet i sekretariatet for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri som kommunikationsansvarlig for projekt Ny viden til byggefagene. Maja er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet i bipsnyt 4 /

6 bips lancerer ny og brugervenlig hjemmeside Nem adgang til relevante værktøjer og viden, mere synlige aktiviteter og dialog mellem bips og brugerne er nogle af de ting, du vil opleve, når bips lancerer en helt ny, moderne hjemmeside designet med fokus på brugernes behov. Af: Maja Skovgaard Den gamle hjemmeside er fra slut 90 erne. Alene af den årsag skal vi have en ny hjemmeside, der bygger på moderne brugerorienterede principper og funktioner, og som er nemt anvendelig for vores abonnenter og medlemmer, fortæller Gert Rønnow, som er bips tovholder på den nye hjemmeside. Hjemmesiden understøtter en langt bedre formidling af vores tilbud, faglige fora og mere synlighed omkring de mange udviklingsaktiviteter, som vi er involveret i. Vi har valgt at dele hjemmesiden op imellem butikken bips, hvor du kan hente de forskellige værktøjer, og så bips faglige udviklings- og medlemsmiljø. Du vil selvfølgelig stadig kunne finde og downloade de samme publikationer og værktøjer fra siden, forsikrer Gert Rønnow. Den store forskel er, at det bliver langt nemmere at søge det værktøj eller den information, du netop har brug for. Samtidig får du introduktioner til de forskellige værktøjer, så du har bedre mulighed for at vurdere, hvilke værktøjer der er relevante for dig, forklarer Gert Rønnow. Ud over et bedre overblik over værktøjerne, vil hjemmesiden understøtte bips øgede fokus på at formidle selve værdien og implementeringen af værktøjerne i branchen og i virksomhederne. Derfor vil du finde flere praktiske eksempler og få vejledninger til, hvordan du håndterer selve implementeringsprocessen, når et værktøj skal i brug. Den tekniske løsning muliggør desuden bedre integration mellem bips.dk og virksomhedernes intranet. Det betyder, at brugeren kan gå direkte til værktøjerne via sit intranet. Eller den enkelte bruger kan oprette sin egen profil og generere genveje til de mest brugte værktøjer. 6 bipsnyt 4 / 2010

7 Brugeren som medskaber Der ligger et stort udviklingsarbejde bag den nye hjemmeside, og det er netop brugerne og medlemmerne, der har været udgangspunkt for hjemmesidens nye design og indhold. Vi har dels samlet erfaringer internt fra de personer, der har været involveret i projekterne og i de forskelle faglige udvalg. Dels har vi hyret et professionelt webudviklerfirma, der ikke kun står for den tekniske løsning, men også baserer selve designet på to brugerundersøgelser: en spørgeskemaundersøgelse via hjemmesiden og interview med 20 forskellige brugere om deres behov og forventninger til sidens opbygning og indhold. Resultaterne fra undersøgelserne er ført over i et helt nyt brugerinterface. Når siden er lanceret, vil vi efter et halvt år lave en opfølgende brugertest, så vi kan foretage tilretninger, hvis der er behov for det, forklarer Gert Rønnow. Brugerne har altså været aktivt involveret i selve udviklingen af hjemmesiden, men også i det daglige vil bips invitere til dialog, debat og kommentarer. Både for at bips kan få feedback på publikationer, projekter og resultater og dermed forbedre sine produkter, men ikke mindst for at bips medlemmer kan udveksle erfaringer og dele viden. Vi glæder os til at byde dig inden for på vores nye hjemmeside, som bliver lanceret i februar buildingsmart-brugere vil videre med BIM Af: Poul Høegh Østergaard buildingsmart Der sker rigtig meget på buildingsmart-fronten i Danmark ikke mindst hos entreprenørerne, hvor bl.a. Pihl og MT Højgaard begynder at udfordre både rådgivere og leverandører til at levere mere kvalificeret input til brugen af bygningsmodeller i udførelsen. De engagerede deltagere var i hvert fald rimeligt imponerede, da de på buildingsmart-workshoppen i november hørte bl.a. Elsebeth Tingleff Larsen fra Pihl fortælle om, hvor langt Pihl aktuelt er kommet med anvendelsen af bygningsmodeller i produktionen. Men de gode historier skal ud, så de kan motivere andre virksomheder især på ledelsesniveauet til selv at rykke på strategi, kompetenceudvikling og værktøjer, pointerede deltagerne, da de skulle udmønte workshoppens drøftelser i konkrete anbefalinger til det videre. På samme måde savnes gode eksempler på, hvordan man anvender IDM er (Information Delivery Manuals) til at definere kravstillelsen til informationsleverancer i byggeprocessen. For IDM ligner det værktøj, der kan bygge bro mellem teknik og forretning nu skal vi blot have udviklet anvendelsen i praksis og bygget det ind i praktiske brugerværktøjer. Og det er en af de opgaver, der skal løftes i det internationale building- SMART brugerforum, konkluderede workshoppen, som bl.a. var indkaldt for at drøfte perspektiver og muligheder i det internationale samarbejde. På workshoppen diskuterede vi, hvad vi i Danmark kan bringe ind i det internationale brugerforum og netop vores lange tradition for at brugerne går sammen om at udveksle erfaringer og definere behov er for mig at se et oplagt bud, siger formand for buildingsmart-udvalget, Stig Brinck. Workshoppen var i sig selv et initiativ for at videreføre og styrke det danske buildingsmart netværk, som på sigt forventes at indgå som et forum i Videncentret. buildingsmart-netværket fortsætter i det nye år måske som et forum i Videncentret. bipsnyt 4 /

8 Ny standard for digitale mangellister Nu bliver digitale mangellister for alvor digitale. Af: Poul Høegh Østergaard For første gang er en bips-standard nu skræddersyet til og implementeret i et digitalt værktøj, der retter sig mod entreprenørerne. Det gælder bips-standarden C207 om digitale mangellister, som nu foreligger i en revideret udgave Den første version af standarden blev frigivet i 2007 med det formål at anvise en mere effektiv håndtering af fejl og mangler i forbindelse med aflevering af byggearbejder. Flere softwarelevarandører har hen ad vejen udviklet it-værktøjer med udgangspunkt i standarden, og der er i denne proces blevet identificeret en række uhensigtsmæssigheder. Produktionsudvalget i bips igangsatte derfor sidste år en opdatering af standarden og inviterede softwareleverandørerne med i processen. Den reviderede standard er resultatet af dette samarbejde, som markerer en strategisk fokusering i bips for tættere samarbejde med softwareleverandørerne om at gøre bips-standarderne nemme at anvende i hverdagen på byggeprojekterne. Vi har nu nogle software-leverandører, som har taget en bips-standard og lagt den ind i et værktøj, som entreprenørerne kan gå ud og anskaffe sig. Dermed har entreprenørerne for første gang fået adgang til værktøjer, som opfylder kravene til Det Digitale Byggeri, påpeger Torben Klitgaard, som har været projektleder på revisionen. Revisionsarbejdet er sket i et tæt samarbejde med de de tre softwareleverandører Logitec (DigiTjek), Detaljen (C-Web) og Rambøll Informatik. Brug af digitale mangellister efter C207-standarden er også i den nye revision af IKT-bekendtgørelsen obligatorisk ved alle byggerier, der er underlagt IKT-kravene. Men for entreprenørerne er det egentlig mere interessant, at de nu har adgang til værktøjer, som kan lette dem med til at håndtere fejl og mangler i forbindelse med afleveringen, påpeger Torben Klitgaard: Standarden er jo i sig selv uinteressant for slutbrugerne. Deres interesse er primært at få nogle værktøjer, der kan være med til at effektivisere deres produktion. Men de må forvente, at bygherrerne som jo også har glæde af værktøjet vil forlange, at det følger standarden, sådan som det også er specificeret i IKTbekendtgørelsen. Og det er der altså i dag en række software-udbydere, der kan opfylde, siger Torben Klitgaard. Den reviderede standard og ikke mindst de værktøjer, der baserer sig på den bliver præsenteret ved to gåhjem møder i København 26. januar og Århus 2. februar. Nærmere om tid og sted på 8 bipsnyt 4 / 2010

9 DBK-rapporten klar Professor Anders Ekholm fra Lunds Universitet har nu afleveret den rapport om DBK, Erhvervs- & Byggestyrelsen bestilte i foråret. Af: Poul Høegh Østergaard Et hold af svenske klassifikationseksperter har gennem de seneste måneder gennemgået Dansk Bygge Klassifikation med lup og tættekam. De blev sat på opgaven i foråret af Erhvervs- & Byggestyrelsen, der ønskede en uvildig analyse af de problemstillinger, som ikke mindst de danske rådgivere og entreprenører i DiKon har peget på og som direkte ligger til grund for etableringen af det nye Videncenter. Nu prøver vi én gang til. Vi har tilvejebragt den fornødne finansiering, og nu er det så op til Videncentret at levere det videre. Såvel Eklund-rapporten som høringstilkendegivelserne vil blive publiceret på ebst.dk. bips-nyt vil i de kommende numre sætte fokus på Videncentrets arbejde med de foreslåede ændringer i DBK. Et første udkast til rapporten blev i oktober fremlagt ved et symposium hos Erhvervs- & Byggestyrelsen, hvor bølgerne gik højt. Styrelsen har efterfølgende modtaget et stort antal høringssvar, som rapportens forfattere har gennemgået i forbindelse med den endelige redigering, som blev afleveret til EBST kort før Jul. I Styrelsen vurderer vicedirektør Henning Steensig, at Videncentret nu får et eminent grundlag at bygge på: Når der nu kastes så mange offentlige penge i dette her, så skal vi også være sikre på at få de rigtige briller på. Den gode professor Ekholm og hans hjælpere har lavet et helt enestående analytisk grundigt arbejde omkring dette emne, der optager så mange mennesker i den hjemlige andedam. Der er jo gået religion i den herhjemme, så jeg er glad for, at vi valgte en kapacitet uden for landets grænser til at foretage en kold og klar analyse af, hvad der er op og ned i denne sag, siger Henning Steensig: Det kan vi vist godt være trygge ved, at vi nu har fået belyst. Men når det så er sagt, vil jeg gerne tilføje, at debatniveauet omkring dette ind imellem har været så lavt, at det ikke tjener sagen. Man kan jo ikke tage folk alvorligt, som bliver meget polemiske. Hovedparten har heldigvis været saglige og konstruktive, så vi har fået et kvalificeret input til den videre proces. For mig har det været afgørende, at den samlede danske byggebranche siger, at der er brug for et klassifikationssystem, og at der blandt de ledende aktører er massiv opbakning til, at det skal ske ved at videreudvikle DBK. På det grundlag har vi i Erhvervs- & Byggestyrelsen sagt: FAKTA: Eklund-rapportens anbefalinger De svenske specialister peger i rapporten på en række problematikker ved den danske klassifikation og opstiller seks anbefalinger for en nødvendig videre udvikling af DBK: DBK omarbejdes men bibeholdes som et enhedsmæssigt system med et partitativt organiseret klassifikationssystem og et identifikationssystem. Behovet for et identificerende system skal dog først undersøges. DBK skal udformes så det kan oversættes til andre systemer basert på ISO Der udvikles en teoretisk velbegrundet begrebsmodel til DBK som grundlag for informationsanalyse inden for anvendelsesområderne til udformningen af et omarbejdet DBK. Modellen definerer blandt andet de aspekter/ inddelingsgrunde og objektdomæner som behøves. Det omarbejdede DBK-system kompletteres til at omfatte alle relevante begreber for dets anvendelsesområder, betegnelser for disse begreber og definerede forhold mellem begreberne. Principper for valg af inddelingsgrunde i og benævnelse af klassifikationens forskellige tabeller revideres og tydeliggøres i forhold til begrebsmodellen. Klassifikationen videreudvikles med kompletterende tabeller iht. forslag i rapporten. Principper for kodning og benævnelse udvikles i mere brugervenlig retning. Udgivelse og forvaltning af DBK organiseres på en holdbar måde gennem en organisation, som er velforankret i branchen. bipsnyt 4 /

10 De ti krav er blevet til fem Den nye IKT-bekendtgørelse og stærkt forenklede vejledning er udsendt og træder i kraft 1. marts. Af: Poul Høegh Østergaard Vicedirektør Henning Steensig, Erhvervs- & Byggestyrelsen: Vi har hævet overliggeren men det er krav, som det er muligt at leve op til, hvis man vil! En enklere opstilling af bygherrekravene, som fastholder de fem bærende søjler i Det Digtale Byggeri. Større fleksibilitet for bygherrerne i kravstillelsen. En praktisk orienteret vejledning i, hvordan kravene håndteres i det konkrete byggeprojekt. Og ambitiøse mål for digital aflevering i IFC-format fra Det er hovedpunkterne i den første grundlæggende revision af IKT-bekendtgørelsen, som med mindre ændringer har været gældende siden januar Revisionen er gennemført i et tæt samarbejde med Rådet for Offentlige Bygherrer, ROB og i vid udstrækning baseret på de statslige bygherrer egne erfaringer med at kravstille og anvende Det Digitale Byggeri. På den måde har Erhvervs-& Byggestyrelsen villet sikre, at kravene er tidssvarende og relevante i forhold til bygherrernes og deres rådgiveres praksis samtidig med at bekendtgørelsen fortsat kan stå som pejlemærke for byggeriets digitalisering. Fuld opbakning hos bygherrerne I Erhvervs- & Byggestyrelsen mener vicedirektør Henning Steensig, at det er lykkedes at finde en god balance mellem det pragmatiske og det visionære: Meningen med det hele er jo at fremme en ønskelig udvikling, så vi har forsøgt at hæve overliggeren en smule, bl.a. med kravet om, at digital aflevering fra januar 2014 skal foregå i BIM. De, der er fremme i skoene, vil sagtens kunne opfylde et sådant krav. Andre vil synes, at det er for dyrt og besværligt, indtil de får det hele serveret på et sølvfad. Men det er krav, som det er muligt at leve op til, hvis man vil det. Omvendt er det også klart, at man kan risikere at blive hægtet af, hvis man ikke følger med udviklingen, siger Henning Steensig. Steensig fremhæver, at det i høj grad er de statslige bygherrer selv, som nu bærer den digitale fakkel og han er derfor heller ikke spor bange for at give dem større fleksibilitet i kravstillelsen: Den reviderede bekendtgørelse er på flere måder blevet mere pragmatisk. Detaljerede krav til bygningsmodellers informationsniveau er væk, det samme gælder visionen om den beskrivende mængdefortegnelse og de graduerede tærskelværdier for, hvornår bestemte krav gøres gældende. Nu er alle statslige byggerier over 5 mio. kr som udgangspunkt omfattet af kravene men bygherrerne har til gengæld fået større frihed til at fravige et eller flere krav, hvis de vurderes at være irrelevante, eller hvis omkostningerne skønnes større en gevinsterne. DBK skal anvendes i relevant omfang, hedder det men i alle krav udgør DBK rygraden i projektets datastruktur. Ordet BIM optræder ikke i bekendtgørelsen, som i stedet fastholder de mere veldefinerede begreber fagmodeller og fællesmodeller. Men forestillingen om bygningsmodellen som bærer af projektinformationer fra projektering til drift er usvækket, hvilket bl.a. kommer til udtryk i et nyt krav om, at digital aflevering fra 2014 alene kan ske i en IFC-model. Da vi startede revisionsarbejdet sidste år, indledte vi med at sige til dem, at hvis de ønskede helt at slippe for bekendtgørelsen, så kunne vi bare gøre det, for nu var udviklingen jo kommet i gang. Men de ville gerne have bekendtgørelsen som grundlag for at stille krav til deres leverandører. På samme måde var det også bygherrerne selv, der ønskede at holde fast i DBK, selv om det endnu ikke er færdigt, for nu er de jo i fuld gang med at indrette deres systemer efter det. Så der er fuld commitment hos bygherrerne til dette her! Det er anden gang, Erhvervs- & Byggestyrelsen forsøger sig med en revideret bekendtgørelse. Et første udkast fik mange hug med på vejen, da det i sommer var i høring uden en opdateret vejledning. Styrelsen valgte derfor med bistand fra digitaliserings-konsulenterne Balslev & Jacobsen at revidere krav og vejledning sammenhængende. Den samlede pakke har nu været i fornyet høring og denne gang fået en noget blidere medfart med mange konstruktive kommentarer. Den nye bekendtgørelse træder i kraft 1. marts bipsnyt 4 / 2010

11 FAKTA: De nye IKT-krav DBK er nu skrevet ind i bilaget til bekendtgørelsen som et af fem kravområder. DBK skal anvendes i byggeprojekterne i relevant omfang. De projekterende skal sammen aftale, hvordan DBK anvendes gennem projekteringen herunder hvilke klassifikationstabeller og på hvilket detaljeringsniveau og bygherren skal udpege en ansvarlig til at sikre, at aftalerne overholdes samt vejlede og supportere parterne. De hidtidige krav til projektweb er i det store og hele bibeholdt, men nu slået sammen i ét. Fremover skal bygherren udpege en projektwebansvarlig, som introducerer alle deltagere i byggeprojektet om deres opgaver og ansvar i forhold til projektwebben og kontrollerer at kravene efterleves. Bygningsmodeller: Bygherren skal ikke længere specificere krav til modellers indhold, informationsniveauer etc. men blot sikre sig, at de bydende anvender digitale bygningsmodeller i 3D ved såvel konkurrencer som under byggeriets gennemførelse. Alle projekteringsdiscipliner skal udarbejde fagmodeller i 3D, som sammensættes i fællesmodeller idet begge afleveres i IFC og stilles til rådighed for de udførende. Bygherren udpeger en ansvarlig for fællesmodellen, som tilser koordinering og konsistenskontrol. Udbud med mængder: Kravene til elektronisk udbud forenkles og begrebet beskrivende mængdefortegnelse bortfalder. Strukturen i udbudsmaterialet og sammenhængen mellem tilbudsliste og beskrivelser etableres ved DBK og B Udbudsmaterialet skal indeholde en 3D bygningsmodel til visualisering af byggeprojektet samt informationsudtræk omkring bygningsdele. Digital aflevering: Bygherren skal nu formulere sine krav i samarbejde med driftsherren og udpege en part til at tilse overdragelsen og kvalitetssikre det overdragede. Digital aflevering omfatter fremover fire hovedgrupper data: Procesdokumentation, Produktdokumentation (as built), drifts- og vedligeholdelsesinformation samt forvaltningsrelevant information. Byg- & driftsherren kan frem til 2014 vælge mellem tre mulige afleveringsformater: IFC-model, dataobjekter tilrettet byg- og driftsherrens egne it-systemer eller via redigerbare, digitale dokumenter. Efter 2014 er alene IFC-modellen gangbart format. De hidtidige vejledninger for henholdsvis rådgivere og udførende er nu skrevet sammen til én praktisk operationel vejledning Kommuner skal også bygge digitalt Videncentret og Det Digitale Byggeri bliver nu bragt i spil som vitale instrumenter i regeringens strategi for at skabe Vækst og fornyelse gennem øget konkurrence. På et møde i regeringens Vækstforum sidst i november lancerede regeringen en stribe intiativer, som skal stimulere byggeriets sløve produktivitetsudvikling. geloven, der fremmer anvendelsen af nye digitale værktøjer og totaløkonomisk projektering, hedder det i regeringens oplæg til Vækstforum, som desuden fremhæver Videncentret, som skal bane vej for at høste de produktivitetsgevinster, en digitalisering af alle faser af byggeprocessen giver. Regeringen agter bl.a. at udbrede Det Digitale Byggeri, så alle offentlige byggerier bliver underlagt IKT-bekendtgørelsen. For at øge produktiviteten i byggeriet gennem en mere effektiv byggeproces helt fra projektering til nedrivning omfattes større kommunale og regionale byggerier af de bestemmelser i statsbyg- En udbredelse af IKT-kravene til også at omfatte kommunerne vil imidlertid kræve ny lovgivning. bips-nyt har ikke inden redaktionens slutning kunnet få oplyst, hvorvidt regeringen vil fremlægge et loviniatiativ i den kommende folketingssamling. bipsnyt 4 /

12 Hold styr på projektdata med bips beskrivelsesværktøj Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører har igennem det sidste år haft stor glæde af at strukturere og holde styr på projektdata med bips beskrivelsesværktøj, B Af: Maja Skovgaard John Iver Madsen, kompetencechef i afdelingen for betonkonstruktioner i Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører. Under et projekteringsforløb kan det blive meget komplekst at holde styr på alle projektdata. Der er ofte meget lidt struktur og kontrol med de mange informationer, som nærmest lever deres eget liv, siger John Iver Madsen, kompetencechef i afdelingen for betonkonstruktioner i Moe & Brødsgaard Rådgivende Ingeniører. Ifølge John Iver Madsen er det afgørende at få tidligt styr på projektdata, da det er forudsætningen for et vellykket projektforløb igennem både projekteringsfaserne, dispositionsforslag, projektforslag, detailprojekt og selve udførelsen. Jeg oplever, at når det går galt i projekter, er det typisk, fordi der ikke er styr på projektdata, eller fordi man simpelthen kommer for sent i gang med at få styr på dem. Man kan have nok så mange tekniske metoder og værktøjer, men mangler man nogle bestemte projektoplysninger, så fungerer det bare ikke, pointerer John Iver Madsen. Det har Moe & Brødsgaard vendt rundt på og bruger i stedet projektdata aktivt til at strukturere projektforløbet. Virksomheden tager afsæt i bips beskrivelsesværktøj, som er den fælles nationale standard for strukturen og indholdet i de beskrivelser, der knytter sig til en byggesag. Moe & Brødsgaard har opnået god erfaring med at anvende værktøjet til at skabe flow i projektdata på en række projekter. I løbet af det seneste år i forbindelse med bl.a. Den Blå Planet, et m 3 stort silobyggeri på Avedøreværket og Novo Nordisks nye kursuscenter, Favrholm. Flow i udveksling af data Udveksling af data er en konstant proces, der foregår gennem hele projektforløbet i alle projekteringsfaser og udførelsesfaser. Derfor er det også en udfordring at få skabt et godt flow af data hele vejen igennem projektet, mener John Iver Madsen og forklarer, hvordan Moe & Brødsgaard strukturerer processen ved hjælp af B1.000: Vores erfaring er, at det giver god mening at starte ud med bygningsdelsbeskrivelserne. Det handler om at få et tidligt overblik over, hvilke bygningsdele, der tilhører hvilke arbejdsbeskrivelser, og hvilke arbejdsbeskrivelser, der hører til hvilke entrepriser og hvilke fag, forklarer han. Når overblikket er skabt, kan man begynde at strukturere data yderligere: Vi har gjort det, at vi har delt projektdata op i fem forskellige fagområder: bygning, maskin/vvs/installation, el, automatik og arkitektur. Hvert fagområde er så delt op i fem niveauer af data. Detaljeringsniveauet stiger igennem de fem niveauer, og hvert niveau er forudsætning for det næste niveau for eksempel forudsætning for projektforslag, udbudsgrundlag, detailprojekt osv. Al data inden for de forskellige fagområder skematiseres, og krav listes op sammen med præcise mål for kvantitet og kvalitet på hvert niveau, siger John Iver Madsen. Han anbefaler samtidig, at man gør sig tidlige overvejelser over grænseflader for at skabe flow i udvekslingen af data: 12 bipsnyt 4 / 2010

13 Faggrupperne er afhængige af data fra hinanden. Derfor er det vigtigt at få styr på grænsefladerne tidligt i projekteringen. Det er jo ofte i grænsefladerne, at tingene går galt. Vi har lavet en model til at analysere grænsefladerne for udveksling af data, forklarer han og viser en matrix med et overskueligt overblik over fagområderne med en analyse af, hvor der er betydelige eller mindre betydelige grænseflader. På den baggrund er forudsætningen skabt for at lave en detaljeret projektplan. Udsnit af bips-skema for ydelsesbeskrivelser. Arbejder/entrepriser bips basisbeskrivelser B2.010 Byggesag B2.110 Jord B2.125 Jordarb3ejder for ledninger B2.110 Jord B2.510 Befæstelser B2.520 Beplatning B2.210 Pæle, montage B2.220 Beton, generelt og pladsstøbt B2.221 Betonelementer, leverance B2.222 Betonelementer, montage Stålbuer Ståltrapper Entrepriser Jord og anlæg Råhus Stål Arbejder Byggepladsarbejde Bygningsudgravning Spunsning Belægning Plantning og såning Pilotering Pladsstøbt beton Betonelementer Stålbuer Ståltrapper ID Titel Bygningsdelsbeskrivelser Spuns Bygningsudgravning for kælder Tørholdelse af byggegruppe Tilfyldning omkring kældervægge Råjordsregulering Bundsikring Støttemure i terræn Muldudlægning Pælefundering X X X X X X X X X Gruppe for elevator X Terrænsdæk i kælder Pladsstøbt kældervæg Pladsstøbt kældersøjler Stålbuer Ståltrapper X X X X X X X X X X bipsnyt 4 /

14 Projektkoordinator som nøglerolle John Iver Madsen opfordrer til at sætte terminer for levering af projektdata inden for hvert fagområde og på hvert niveau: Vi har lagt terminer ind i hovedprojektplanen i forhold til, hvilke projektdata vi har behov for på hvilket tidspunkt. Og så er der en ansvarlig for, at de rette projektdata leveres på de aftalte tidspunkter. Terminer ligger ofte alt for sent. Begynder man at regne baglæns i forhold til myndighedskrav osv., så kan man udarbejde en plan. Udvekslingen af data sker på projektweb. Projektlederen har det overordnede ansvar for håndtering, udveksling af data og implementering af data, og John Iver Madsen understreger samtidig vigtigheden af at have et centralt led, som al projektdata skal igennem: Der kan nemt ligge skjulte data i et projekt, der bliver udvekslet udenom projektlederen, og som man derfor ikke har kontrol over. Den centrale figur i vores organisering er en projektkoordinator, der er nåleøjet og skal have styr på alle data, der produceres og udveksles i et projekt. Bygningsdata (BPD) 1. Funktionsdokumentation 1.1 Angivelse af sætningsfølsomme anlægsdele 1.2 Brandsektionering Konstruktionsdokumentation 2.1 Huller i dæk og tage 2.2 Huller i vægge 2.3 Væsentlige montageveje 2.4 Belastninger større end 500 kn 2.5 BPD 1 BPD 2 Kvalitet Kvantitet Kvalitet Kvantitet 100 % 100 % 75 % 100 % >10m 2 75 % 1m % >10m 2 75 % 5m % >10m 2 75 % 5m % 100 % 100 % 75 % 100 % 3. Placeringsdokumentation 3.1 Krav til indbyrdes placering af bygninger og eksterne anlæg 3.2 Betydende mål og koter på bygninger % 75 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Eksempel på krav for bygningsdata. Anlæg Geoteknik hydrologi Betonkonstr. Stålkonstr. VVS Ventilation El-inst. SRO Anlæg Geoteknik 0 0 hydrologi Betonkonstr Stålkonstr. + VVS + 0 Ventilation El-inst. + 0 SRO Eksempel på identificering af grænseflader for udveksling af data. 14 bipsnyt 4 / 2010

15 Projektkoordinatoren vedligeholder, opdaterer og videreformidler projektdata på projektweb fra og til de områdeansvarlige, fortæller John Iver Madsen. Projektkoordinatoren kan ifølge John Iver Madsen sagtens være projektlederen i de mindre projekter, mens det kan være en fordel at have en særskilt projektkoordinator, når det gælder større projekter. Bygherrens sikkerhed for kvalitet Mens beskrivelsesværktøjet på den måde fungerer som et anvendeligt styringsværktøj for projektdata og letter samarbejdet mellem faggrupperne, så er det samtidig et vigtigt redskab i kommunikationen med bygherren: Jeg plejer at tage et møde med bygherren, hvor vi gennemgår beskrivelserne punkt for punkt. På den måde får bygherren et rigtig godt kendskab til projektet, hvor han kan sikre sig, at han får det, han har bestilt, forklarer John Iver Madsen og uddeler til slut et par gode råd til brug af værktøjet: Start med beskrivelsesværktøjet tidligt i projektet for at få overblik over de nødvendige projektdata og grænseflader. Det kan anbefales at lægge ud med bygningsdelsbeskrivelsen som det første den giver en god huskeliste, erfarer han og konkluderer: B1.000, Beskrivelsesanvisning struktur Elementerne i bips beskrivelsesværktøj og deres relationer til et projekts beskrivelser. B1.000 er et fantastisk godt system til at få styr på de oplysninger, der er behov for i et projekt. Værktøjet giver en brugbar tjekliste og en struktureret måde at håndtere data på, som man hurtigt kan sætte sig ind i. Relevante links Se mere på Du finder John Iver Madsens præsentation fra bips konferencen 2010 på under menupunktet bips konference 2010, indlæg 2E. 11 gode råd John Iver Madsens anbefalinger til strukturering af projektdata med bips beskrivelsesværktøj: Start tidligt med at udforme bips beskrivelser for at få overblik over alle de nødvendige projektdata Analyser grænsefladerne for udveksling af data Læg ud med bygningsdelsbeskrivelsen Brug bips beskrivelsesværktøj som huskeliste Fastlæg terminer for levering af projektdata Sæt præcise mål for kvantitet og kvalitet af projektdata Lav en rute for udveksling af projektdata i projektorganisationen Strukturér et godt flow af projektdata, der skal indgå i bips beskrivelserne Sørg for at alle data vedligeholdes, opdateres og formidles centralt af en projektkoordinator Brug B1.000 i kommunikationen med bygherren Husk, at projektdata er et redskab for alle parter af byggeriet inklusiv bygherren til at opnå tilstrækkelige oplysninger for at gennemføre projekteringen og byggeriet. bipsnyt 4 /

16 Gradvis digitalisering hos Københavns Lufthavne Københavns Lufthavne er en af byens store byg- og driftsherrer. Gennem de sidste par år har man med udgangspunkt i bips IKT-aftaler arbejdet med at digitalisere organisationens viden om ejendommene i takt med at bygningsmassen renoveres. Af: Stig Neumann, Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri m² bygninger, 110 årlige bygge- og anlægsprojekter og et strømforbrug som Kalundborgs. I Københavns Lufthavne har man nok at se til som byg- og driftsherre. Hertil kommer, at der årligt udleveres mere end 5000 tegninger og dokumenter, og at det hele styres af den kun fem mand store afdeling, Teknisk Videncenter. Der er med andre ord god grund til at rationalisere og effektivisere organisationens viden om bygningerne. Derfor har man udmøntet en digitaliseringsstrategi, hvor man lægger vægt på at forbedre dokumentationen i takt med, at der udføres renoveringsopgaver. Mens alle andre snakker om BIM og højteknologiske løsninger, har man en anderledes pragmatisk tilgang i Københavns Lufthavne. Michael Ørsted er afdelingsleder i Teknisk Videncenter, og han fortæller om udgangspunktet for digitaliseringen: Det hele begyndte i 1990, da vi scannede al vores dokumentation til mikrofilm. I 1998 blev det så omdannet til rasterfiler. Begge dele var nødvendige skridt, men det ændrede ikke på, at store dele af særligt el- og ventilationsdokumentationen var utilstrækkelig. Flere tegninger var over 50 år gamle, de var af meget varierende kvalitet, og en del viden om bygningerne var tavs viden hos vores ældre medarbejdere. Et skridt ad gangen Derfor har man i Teknisk Videncenter udviklet en særlig strategi, hvor man lægger vægt på at få digitaliseret dokumentationen i små bidder i takt med, at der udføres renoveringsopgaver. På den måde digitaliseres de mest brugte bygninger og anlæg først. Vi har ikke ressourcer til at foretage én stor og gennemgribende digitalisering. Set i forhold til omkostningerne har vi heller ikke brug for at have velstruktureret, digital information om vores fjerneste hangarer. Derfor har vi formuleret en række krav til, hvad rådgiverne skal aflevere, når de arbejder på vores projekter. På den måde forbedres og digitaliseres vores dokumentation altså, efterhånden som vi renoverer vores bygningsmasse, siger Michael Ørsted og nævner som eksempel: Vores oddsizeafdeling i Terminal 3, altså der hvor man tjekker cykler, ski og anden atypisk bagage ind, er netop ombygget. Her har vi kunnet udlevere opdateret og udelukkende digital dokumentation, og med en IKT-aftale i spil fra start har der ikke været tvivl om spillereglerne. Projektet er afleveret lige efter bogen. Strategien baserer sig altså på, at et ellers overvældende stykke arbejde nedbrydes i mindre bidder, og digitaliseringen bliver pludselig til at arbejde med. Michael Ørsted lufter muligheden for, at f.eks. kommuner, der i mange tilfælde står i samme situation, kan benytte sig af en lignende strategi. Dele af lufthavnens bygningsdokumentation går helt tilbage til verdenskrigen, hvor tyskerne bl.a. opførte en del hangarer, som stadig er i brug. 16 bipsnyt 4 / 2010

17 Endnu er lufthavnen ikke begyndt at stille BIM-krav ved sine byggeprojekter som her den nye lavpristerminal CPH GO. Men udviklingen kommer snigende på flere planer. Hver gang lufthavnen renoverer eller bygger om, stilles der krav til digital aflevering af projektdokumenationen. En sådan gradvis digitalisering af bygningsdokumentationen kan være en realistisk strategi hos alle store bygningsejere fx kommunerne, foreslår Michael Ørsted IKT-aftaler styrer dokumentationen Når digitaliseringen af dokumentation baseres på renoveringsprojekter, må man have veldefinerede og operationelle krav til afleveringen. Og det er præcis, hvad Teknisk Videncenter har. Michael Ørsted fortæller, at man indtil 2008 havde man en meget tyk og meget omstændelig manual til, hvad der skal afleveres. Set i bakspejlet var mange af kravene unødvendige og uhensigtsmæssige. Bl.a. havde man meget specifikke krav til opbygningen af model- og tegningsfiler. I dag er det fortid, nu henviser man til en bearbejdet og tilpasset udgave af bips IKT-aftaler. Nærmere bestemt arbejder man ud fra CAD-specifikationen, Ydelsesspecifikationen og Afleveringsspecifikationen. Hver især er de tilpasset de konkrete behov, man har i Københavns Lufthavne. F.eks. har man måttet oprette særlige skemaer til landingsbanernes og de såkaldte rullevejes lys og til flyskilte, ligesom der er ændret i kravene om angivelse af ledningsplacering i snittegninger. Et igangværende projekt kan tjene som eksempel på Københavns Lufthavnes gradvise digitaliseringsstrategi. Michael Ørsted forklarer: De næste år gennemfører vi en større gennemgang og opdatering af alle vores eltavler. Der skal sættes HPFI-relæer i mellem 1500 og 2000 tavler. Den dokumentation, vi udleverer til rådgiverne, lader meget tilbage at ønske. Den er sine steder mangelfuld. Men vi har udbedt os som et led i projektet at al den dokumentation, vi får tilbage, bliver afleveret i CADdy++ formatet. Det kræves simpelthen i vores CAD-specifikation. Tidssvarende diagrammer er nemlig i den grad noget, vi har brug for, så det sikrer vi os, når vi renoverer tavlerne. En billig måde at opdatere Dette princip, hvor organisationen forbedrer sin dokumentation, når der renoveres, gælder ikke kun elopgaver. Michael Ørsted forklarer, at der på tilsvarende vis stilles krav om CAD-formater, når f.eks. ventilation ændres, og at alle funktionsbeskrivelser skal afleveres i pdf. Den digitale dokumentation integreres efterfølgende i ProjectWise, lufthavnens tegningshåndteringssystem. Kravene til aflevering, der altså alle er indskrevet i CAD-specifikationen, er ikke noget, der vælter økonomien i de enkelte renoveringsprojekter: Jeg oplever ikke, at vi som sådan skal betale forholdsmæssigt mere for på denne måde at få forbedret vores dokumentation. Det indgår jo som en naturlig del af rådgiverens projekt, og vi faktureres ikke særskilt for det. Det handler om allerede fra projektets begyndelse at definere, hvad afleveringen skal indeholde. Og det er enkelt med IKT-aftalerne, forklarer Michael Ørsted. BIM er endnu ikke aktuelt i Københavns Lufthavne. Heller ikke den nye lavpristerminal, CPH GO, er projekteret som BIM. Alligevel er Michael Ørsted og hans kolleger i det små begyndt at eksperimentere med bl.a. simuleringer af passagerflow i lufthavnens gangarealer og med anvendelse af 3D som grundlag for indretningsplaner. Så BIM kommer snigende: I fremtiden bliver BIM bestemt en del vores arbejde. Det er jo den vej, udviklingen går, og de erfaringer, vi har gjort med simuleringer, er da også lovende, slutter Michael Ørsted. bipsnyt 4 /

18 Hospitalsbyggerier kalder på BIM Erfaringer fra Norge, Finland og Danmark peger samstemmende på, at nye digitale værktøjer kan sikre bedre hospitalsbyggerier med mere sikker styring af kvalitet, tid og økonomi. Af: Poul Høegh Østergaard Simulering i 3D af rum og udstyr er et nyttigt hjælpemiddel til vurdering af funktionsog kravsopfyldelse. Konceptuelle visualiseringer fra DNU. Hospitalsbyggerier er ikke bare nogle af de største, men også mest komplekse byggerier at planlægge og styre sikkert i havn. Men nye database- og BIM-værktøjer kan effektivt hjælpe med til at håndtere projekterne, viser aktuelle erfaringer fra bl.a. Norge, Finland og Danmark, som blev fremlagt ved en flere timer lang tema-session på bips-konferencen i september. Steen Sunesen fra Norge, Tomi Henttinen fra Finland og danske Stig Brinck som hver især er dybt involverede i nogle af de allerstørste hospitalsprojekter i Norden dokumenterede her fem grunde til at BIM-teknologi kan være med til at skabe bedre hospitalsbyggerier med mere sikker styring af kvalitet, tid og økonomi: Det er kæmpestore og meget informationstunge projekter, som kræver ekstraordinær omhyggelig kvalitetskontrol Der er mange involverede parter, som aktivt skal inddrages i programmering og planlægning Der er mange rum og meget udstyr at holde styr på, så arealhåndteringen er meget kompleks Hospitaler er ualmindeligt driftsudgiftstunge. Blot ét års driftsomkostninger modsvarer mellem en tredjedel og halvdelen af de samlede byggeomkostninger. Enhver driftsoptimering kan derfor have stor effekt og overholdelse af tidsplaner er vital Hospitaler er under evig ombygning og omallokering af lokaler som følge af den behandlingsfaglige udvikling og løbende ændringer i behov. Databaser og bygningsmodeller vil derfor være til stadig nytte også i byggeriernes driftsfase Store gevinster i Norge Hospitaler har mange flere installationer end andre byggerier, og der er rigtigt mange bygherrekrav, der skal håndteres. Det er næsten umuligt at styre på den traditionelle måde med tekstdokumenter og regneark. Ved Ny Akershus lagde vi alle informationer ned i en database, som alle kunne tilgå hele tiden, sådan at alle arbejdede mod samme mål. Når vi på den måde havde samlet alle bygherrens rumfunktionskrav på ét sted, kunne vi tjekke dem op mod IFC-modellen, sådan at enhver afvigelse kommer frem. Samtidig kan vi visualisere, hvordan rumkravene opfyldes i hvert eneste lokale, så hospitalets brugere kan kontrollere funktionaliteterne helt ned til udstyrs- og møbleringsniveau. På den måde kan vi også tjekke, om rummene rent faktisk opfylder kravene til at det udstyr, de skal rumme, kan betjenes og håndteres uhindret og optimalt, forklarede Steen Sunesen, der var arkitekt og projektleder på dele af det store norske hospitalsbyggeri. Han pegede på, at man på et næsten samtidigt hospitalsbyggeri i Trondheim havde ansat en person, hvis eneste funktion var manuelt at tjekke tegninger og funktionskrav op mod hinanden. Også selv tegningsproduktionen håndteredes langt mere effektivt med store besparelser til følge: Og det er virkelig noget, der batter. I Akershus havde vi unikke rum rum i alt. For hver af dem blev der produceret fire tegninger, plan og opstalt, i typisk 12 til 24 revisioner. Det bliver tegninger i alt, så en mere effektiv tegningsproduktion giver store besparelser. Endelig viste BIM sig særdeles præcis til at holde styr på omkostningerne helt fra det indledende stade: Vi brugte det på en del af Ahus, men også på Trondheim byggeriet. Klienterne var lidt skeptiske, så de lavede deres egne budgetter på traditionel vis med regneark i deres egne systemer. I begge tilfælde viste det sig, at vores cost analyse ud fra BIM-modellen var langt den mest nøjagtige. Så BIM kan være et centralt værktøj for bygherren til at træffe de rigtige beslutninger tidligt i forløbet, hvor det er billigst og med færrest konsekvenser, forklarede Steen Sunesen. 18 bipsnyt 4 / 2010

19 Bygherren må tage têten I Finland er der udstrakt anvendelse af BIM ved to aktuelle hospitalsbyggerier i henholdsvis Puolarmetsä og Espoo. Ved sidstnævnte har der lige fra den indledende konkurrence været stillet bygherrekrav til BIM og hele byggeprocessen frem til at med aflevering vil blive håndteret og styret via bygningsmodellen, fortalte Tomi Henttinen fra rådgiverfirmaet Gravicon, der er BIM-manager på projektet: Vi har således besluttet, at der ikke udarbejdes 2D tegninger over fx huller i bygningsdele til rørføringer etc. alt er i CAD-modellen. Vi vil formentlig lave tegninger til entreprenørerne, men alene under projekteringen sparer vi mange tusinde tegninger. At bygherren selv engagerer sig sætter sig ind i både potentialer og udfordringer ved BIM, stiller ambitiøse krav og overvejer hvordan han selv kan bidrage er afgørende for en vellykket proces, understregede Tomi Henttinen: Processen skal designes, så alle får fordele ved modelleringen. Der må opstilles målbare mål, som er ambitiøse, men alligevel realistiske og som løbende måles og justeres. Det er nødvendigt med en BIM-maneger til at koordinere processen. Og der skal afsættes resurser til fælles læring, for alle parter skal lære nye måder at gøre tingene på. FAKTA: Nordiske erfaringer med BIM ved hospitalsbyggerier HVORFOR: Meget komplekse byggerier. Budget, tid og kvalitet er kritiske faktorer HVORDAN: Fælles brug af delte og åbne bygningsmodeller. Med fokus på at det kræver nye samarbejdskulturer og måske nye organiseringer HVEM: Alle parter skal deltage og have udbytte af det. Bygherren må tage lederskab og ansvar. BIM-manager/koordinator er en ny nødvendig rolle HVORNÅR: I alle faser fra programmering til drift. Og vi skal starte nu. Værktøjerne er ikke problemet. Måske ikke perfekte endnu, men bedre end vores evne til at bruge dem. Så det er bare med at komme i gang! Nu kommer byggerierne Mindst seksten store hospitalsprojekter er lige nu ved at blive planlagt overalt i Danmark nogle af dem mammutbyggerier på flere hundrede tusinde etagemetre. Regeringens ekspertpanel vedrørende sygehusinvesteringer ( Erik Juhl udvalget ) har i to runder indstillet 16 forskellige hospitalsprojekter med en samlet tilsagnsramme på godt 41 mia. kr til støtte fra regeringens såkaldte kvalitetsfondsmidler. Pengene dækker samlede investeringer i byggeri og medicoteknisk udstyr. Regeringen har efterfølgende konfirmeret udvalgets indstillinger, der således nu danner grundlag for den videre planlægning. Regionerne har etableret bygherreorganisationer eller er ved at gøre det for de seksten projekter, og i løbet af 2011 vil en række af byggeprojekterne blive udbudt i arkitekt- eller totalrådgiverkonkurrence. Allerede i 2012 går de første byggerier i jorden, så både rådgivere og entreprenører får noget at se til, når de store byggeprojekter næsten samtidig skal føres ud i livet. Ud over de 16 støttede projekter opererer regionerne med en række øvrige om- og udbygningsprojekter som led i den regionale sygehusplanlægning. Nogle af disse projekter har været baseret på forventninger om støtte af kvalitetsfondsmidler. Omfang, økonomi og tidsramme for en række af disse projekter er derfor uafklarede. Læs på de kommende sider om de igangværende og kommende hospitalsbyggerier og bygherrenes og rådgivernes IKT-overvejelser og tiltag. bipsnyt 4 /

20 Hospitalsbyggeriernes Danmarkskort THISTED Sygehus Mors-Thy ombygges til fremtidig akuthospital ( ) VIBORG Regionshospital med akutfunktion om- og udbygges. Tilsagnsaramme 1150 mio kr SILKEBORG Planlægges ombygget til medicinsk Center of Excellence HORSENS Regionshospital med akutfunktion planlægges om- og udbygget HERNING Sygehusene i Herning og Holstebro sammenlægges i et nybyggeri i Gødstrup ved Herning. Budget: 3150 mio kr STATUS: Projektkonkurrence forår 2011 ( ). VEJLE Eksisterende sygehus ombygges til specialsygehus for kræftbehandling. KOLDING Eksisterende sygehus renoveres og udbygges. Nybyggeri m 2. Tildelt 900 mio. kr. STATUS: Under projektering. Totalrådgiver: Niras med schmidt/ hammer/lassen, Creo, Balslev m.fl. En allerede projekteret udbygning til ca 100 mio. kr er på vej i udbud. WWW: fremtidenssygehuse.dk ESBJERG Eksisterende sygehus renoveres og udbygges. Budget: 600 mio. kr. ÅBENRÅ Eksisterende sygehus renoveres og udbygges som Sygehus Sønderjylland m2 nybyggeri. Tildelt 1250 mio. kr. STATUS: Etape 1 renovering og nybyggeri til 440 mio kr under projektering. Totalrådgiver: Aarhus Arkitekterne med Creo, Oluf Jørgensen, Søren Jensen, Alectia, Balslev ( ) SØNDERBORG Ombygges til specialsygehus med skadestue. ODENSE Nyt Odense Universitetshospital (OUH) opføres som barmarksprojekt tæt ved Syddansk Universitet m 2. Tilsagnsramme 6300 mio. kr. Hertil kommer et psykiatribyggeri til ca 500 mio. kr. UBST opfører parallelt hermed nyt sundhedsvidenskabeligt fakultet (SUND) ved Syddansk Universitet ( m 2, 900 mio. kr) STATUS: Projektkonkurrence pågår. Seks prækvalificerede konsortier har afleveret deres forslag primo november. 1-3 vindere udpeges januar 2011, herefter forhandling og tildeling med afgørelse forår/sommer ( ) WWW: nytouh.dk 20 bipsnyt 4 / 2010

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

bips nyt 3/ 2011 bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard

bips nyt 3/ 2011 bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips konference 2011: Fokus på det nære Danmark vil revidere ISOs klassifikationsstandard Nu skal kommunale byggerier også være digitale Entreprenører

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

bips nyt 1/ 2011 Ny hjemmeside i luften Kick-off for Videncentret Generalforsamling 24. marts Årsberetning 2010 og Handlingsplan 2011 Ti skarpe om DBK

bips nyt 1/ 2011 Ny hjemmeside i luften Kick-off for Videncentret Generalforsamling 24. marts Årsberetning 2010 og Handlingsplan 2011 Ti skarpe om DBK byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Ny hjemmeside i luften Kick-off for Videncentret Generalforsamling 24. marts Årsberetning 2010 og Handlingsplan 2011 Ti skarpe om DBK SketchUp hos

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT)

Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) Bygherrens krav til brug af informationsog kommunikationsteknologi (IKT) En guide baseret på Universitets og Bygningsstyrelsens erfaringer med Det Digitale Byggeri 1 Hvem står bag denne guide? Denne guide

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold

ØKONOMI JURA PROJEKTSTYRING OVERBLIK TEORI PRAKSIS PROJEKTFORLØB. IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER

PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER PROJEKTBESKRIVELSE GENNEMFØRELSE AF IMPLEMENTERING I UDDAN- NELSERNE AF CUNECO STANDARDER cuneco en del af bips Dato 13. august 2013 Projektnr. 17021 Sign. Niels Haldor Bertelsen 0 Dokumentstatus Udgave

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

1 : 12. bipsnyt. læs om:

1 : 12. bipsnyt. læs om: bipsnyt 1 : 12 læs om: 5 stor revision af Beskrivelsesværktøjet 10 cuneco classification system 18 generalforsamling d. 28. marts 28 Københavns Ejendommes ambitiøse plan 32 bygningsmodeller på tabletcomputeren

Læs mere

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer!

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! John Olsen, Maskimmester Grontmij A/S CTS-KonferenceN 2014 Skanderborg 9. september 2014 København 11. september 2014 Program

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere