WDP brugervejledning version 1.01
|
|
- Erik Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog beregner den ikke vandkvaliteten af det nedsivede vand, da stoffjernelse under nedsivning af regnvand kun er dårligt kendt. Modellen er udarbejdet af Jes Vollertsen, Aalborg Universitet som et led i projektet Teknologier til håndtering og rensning af separat regnvand, støttet af Miljøstyrelsens program tilskudsordning til miljøeffektiv teknologi, Naturstyrelsen. I projektet deltog fra Aalborg Universitet: Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen. Fra Orbicon A/S deltog Søren Gabriel. Fra Teknologisk Institut deltog Inge Faldager. Fra Danmarks Tekniske Universitet deltog Karsten Arnbjerg-Nielsen. Der er ingen licensbetingelser knyttet til brug af programmet. Brug af programmet er for egen regning og risiko, og der kan ikke forventes egentlig brugersupport. Dog kan henvendelse omkring forslag til forbedringer eller problemer med brug af programmet sendes til Jes Vollertsen på jv@civil.aau.dk. Hvis der kommer tilstrækkelig med henvendelser om denne eller hine forbedringer af programmet, så vil der blive set på det, og en ny version lanceret. At komme i gang Det første man ser når man åbner programmet er nedenstående skærmbillede 1
2 Start med at trykke på Model opsætning, hvorefter følgende billede kommer frem Tryk på Projekt, og følgende input form kommer frem: 2
3 Det første der gøres er at vælge/oprette et projekt. Når der trykkes på knappen Vælg/opret projekt kommer en standard windows input dialog boks frem, fx: 3
4 Skriv navnet på projektet du ønsker at oprette, fx Mit Våde Bassin og tryk Open (eller Åben, eller hvad der nu står). 4
5 Nu ser input formen ud som følger: 5
6 Næste skridt er at vælge en input fil. Der kan her enten vælges en input fil som regndata i KMD-2 format (altså regndata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem), eller der kan vælges en tidsserie af tilløbsvandføring. Vælges en KMD-2 fil, så benytter programmet informationerne Oplandsareal, Afstrømningstid samt Initialtab til at beregne en tilløbshydrograf ud fra en simpel tid-areal metode. Vælges Tidsserie af tilløbsvandføring, så ignoreres Oplandsareal, Afstrømningstid samt Initialtab da disse parametre jo allerede indgår i beregningen af tidsserien for tilløbsvandføringen. Data i dette format kan hentes på DMI s hjemmeside, der kræves dog abonnement for at kunne tilgå systemets data ( Der vælges på hjemmesiden data i format Hændelser intensitet i KM2 tekstfilformat (kun godkendte hændelser) Skærmbilledet på hjemmesiden ser ud som følger: 6
7 7
8 Formatet som data erne hentes hjem i ser ud som følger: Den downloadede indløbsfil fil vælges nu på listen over filer. Da der normalt er huller i regnserier, bør man ligeledes vælge en fil for udfald i regnserien. Dette gøres på samme hjemmeside, og samme menu, men i stedet vælge Perioder med ikke godkendte data samt nedlukning af stationen. Den downloadede udfaldsfil vælges nu på listen over filer, og skærmbillet ser derpå ud som følger 8
9 Programmet er nu klar til at køre. Dette sker ved først at lukke input formen ved at trykke på OK, og så at trykke Kør Model. Efter et stykke tid er programmet færdig med at regne, og nedenstående billede kommer frem. Beregningstiden for et vådt regnvandsbassin er i størrelsesorden 1 minut for en 30-års regnserie. I løbet af beregningstiden regner programmet stoffjernelse i regnvandsbassinet med en tidsopløsning på 1 minut. Trykkes på menuen under grafen til venstre, fås en liste over hvad der kan vises på grafen. Vælg fx total fosfor: 9
10 Denne graf viser tidsvariationen i fosfor i udløbet fra bassinet. Prøv at zoome ind på grafen (ved at markere et område med musens venstre knap), fx: 10
11 Her ses så hvad det simulerede total-fosfor indhold var i udøbsvandet under de enkelte hændelser. Man kan også se på hydrauliske forhold, fx antal af overløb (ses i nedenstående figur niveau over 1,5 m) 11
12 Eller på den akkumulerede overløbsmængde: 12
13 Vil man gerne se detaljer omkring stoffjernelse og antal overløb trykker man på fanebladet Stoffjernelse, og følgende billede kommer frem: 13
14 Man ser bl.a. hvor mange overløb der var i perioden, samt disses gentagelsesperiode. Bemærk at for at kunne definere et overløb, skal man på forhånd have besluttet sig til hvilken tid der skal være mellem to overløb for at man betragter dem som individuelle overløb. Her er default værdien sat til 6 timer. I menupunktet Model opsætning -> Stof og modelparametre kan man ændre denne default værdi. Regnseriens varighed Som man kan se af ovenstående figurer for stof og vand, er der udfald i regnserien. Længden af regnserien og den samlede varighed af udfald kan ses ved at vælge menupunktet Filer -> Samlet varighed af regnserie. Her kommer følgende billede frem: Benyttes der regnserier med lange udfald så er det væsentligt at der er valgt en fil for udfald af regnmåleren for at få troværdige beregninger, såvel for stoffjernelse som for gentagelsesperioder. 14
15 Ændre standard parametre De ovenfor viste beregninger blev udført med en standard opsætning. Man kan selvfølgelig ændre på en lang række forhold så som oplandsareal, bassingeometri, om der skal medtages fordampning, basisvandføring, udsivning, samt hvordan bassinets udløbsforhold er skruet sammen. Dette gøres i Model opsætning menuen som også vist tidligere. Stofsammensætningen i tilløbet til bassinet samt raten af fordampning, basisvandføring, udsivning afhængig af årstiden, kan ændres ved at vælge Model opsætning -> Stof og modelparametre. Der kommer nu følgende input form frem: Modellen regner med konstant sammensætning af indløbsvandet til bassinet. Det er bevidst fravalgt at lave tidsvariabel belastning, da denne er vanskelig at forudsige med rimelig sikkerhed. Er der et brændende ønske om at lave tidsvarieret tilløbskvalitet, så meld tilbage kommer der nok henvendelser, så ser vi på det. 15
16 Modellen regner stoffjernelsen ud efter en simpel 1. ordens fjernelsesligning anvendt på vandet i bassinet: dc dt = kc Mere herom findes i teksten Våde bassiner til rensning af separat regnvand, der også er udarbejdet i projektet Renere teknologi til håndtering og rensning af separat regnvand. Bassinets udløbsforhold Der opereres med fem forskellige udløb fra bassinet: Konstant udløbsflow Q - H relation Udløbsformel Q = a Y^n Nedsivning - konstant rate Nedsivning - niveaustyret rate Konstant udløbsflow Ved konstant udløbsflow antages at vandføringen ud af bassinet er uafhængig af vandstanden og foregår med konstant flow til niveauet i bassinet når niveauet for det permanente vandspejl. Q - H relation For Q H relationen angiver man sammenhørende værdier af vandføring og trykniveau over det permanente vandspejl. Ved definering af Q - H relationen angives H dermed som højden over udløbskoten. Første række i tabellen skal derfor altid være [0;0]. Når vanddybden ligger mellem to tabellerede værdier beregnes det faktuelle flow ved lineær interpolation. Udløbsformel En udløbsformel af typen Q=a Y n kan ligeledes anvendes til at angive udløbsvandføringen. Her sættes vanddybden Y ind i meter og vandføringen Q fås ud i L/s. Endvidere skal man angive en maksimal udløbsvandføring, som ikke kan overskrides (vandbremse). Konstant nedsivningsrate Ønsker man at regne på nedsivningsbassiner sker dette ved at ændre udløbsformen til Nedsivning konstant rate eller Nedsivning variable rate. Der er forskellige små hjælpetekster der forsøger at guide brugeren gennem beregningerne. Nedenfor findes en kort redegørelse for hvad det to udløbsformer går ud på. 16
17 Nedsivning kan beregnes som konstant nedsivningsrate. Antagelsen bag denne beregning er at jorden under bassinet er vandmættet til en dybde der er væsentlig større end vandstanden i bassinet. Endvidere er der langt til grundvandet, og vandstrømmen i jorden foregår dermed lodret ned (Figur 1). Vandspejl h z Figur 1 Nedsivning i mættet jord med stor afstand til grundvandsspejl Nedsivningen kan bestemmes ud fra Darcy s lov som siger at flowet gennem en vandmættet jordsøjle er proportional med: Den hydrauliske konduktivitet, K (m/s); Det areal som nedsivningen sker gennem, A (m); samt den hydrauliske gradient, dh/dz (m/m). dh Darcy s lov: Q = KA dz Grundvandsspejl I Figur 1 er H = h+z, og når h er lille i forhold til z bliver dh/dz 1. Dermed bliver vandføringen ud af bassinet konstant og kun afhængig af den hydrauliske konduktivitet og nedsivningsarealet. Niveaustyret nedsivningsrate Har jorden som regnvandet nedsives i en større kornstørrelse end partiklerne i det afstrømmede regnvand, kan en anden tilgang med fordel anvendes. Denne opererer med et tilklogningslag i og på nedsivningsarealet. Når partiklerne der transporteres med regnvandet er finere end den jord som vandet skal sive ned i, trænger disse først et stykke ned i undergrunden, hvor de sætter sig fast og danner en tilklogningzone (kolmationslag). Derpå aflejres der materiale ovenpå selve den oprindelige nedsivningsjord (Figur 2). 17
18 Vandoverflade Nedsivning gennem kolmationslag : Q = A * H * L h Interpretation af lækage faktor, L: L K / z H Nedsivningsareal A Slut på mættet zone Start på umættet zone z Kolmationslag med mættet hydraulisk ledningsevne K Figur 2 Nedsivning af regnvand og dannelse af kolmationslag Den grovere underjord vil have en højere hydrauliske konduktivitet end det dannede kolmationslag hhv. det aflejrede materiale. Vandet vil altså strømme langsommere gennem dette lag end gennem den underliggende jord. Den begrænsende faktor for nedsivningen bliver dermed ikke længere den underliggende jords hydrauliske konduktivitet, men konduktiviteten af kolmationslaget. Kolmationslaget tykkelse afhænger af den jord som regnvandet siver ned i samt partiklerne i regnvandet. Typisk er det dog relativt tyndt, i størrelsesorden 10 cm. Med andre ord kan man nu simplificere Darcy s lov til Q = A H L, hvor L er en konstant, en lækage faktor bestemt af tilklogningslagets tykkelse og hydrauliske konduktivitet. Nedsivning Når der regnes på nedsivningsbassiner skal den beregnede stoffjernelse tages med et stort gran salt, idet de viste tal viser koncentrationer / stofmængder i vandet umiddelbart før det siver ned. Stoffjernelsen der foregår under selve nedsivningen er derfor ikke medtaget. Med andre ord er den virkelige stoffjernelse større (typisk væsentlig større) end de viste tal. 18
Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet
Læs mereFaktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet
Læs mereStofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereHåndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereVejledning Sådan laver du en faskine
Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand
Læs mereTil Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14
Til Dato 15. oktober 2018 Allerød Kommune Natur og Miljø Bjarkesvej 2 3450 Allerød Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14 Kort resume Ved denne ændring
Læs mereFrederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse
Læs mereFrederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse
Læs mereBilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26
Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereFigur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereFaskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereREGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?
REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27
Læs mereTillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.
Sammenfattende redegørelse Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Nr. 31/2015 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereTilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.
Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,
Læs mereStoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet
Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner LIFE Treasure projektet Jes Vollertsen, Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi 11-10-2008 1 Nogle negative effekter af separat regnvandsudledning Eutrofiering
Læs mereNotat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN
Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt
Læs mereVejledning i at lave en faskine.
Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes
Læs mereOpgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning
Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,
Læs mereNedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande
Nedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Hvor forurenet er regnvand? Mange betragter fx
Læs mereStoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
1 Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Håndtering af problemstoffer i regnvand 2 3 Resultater fra LIFE Treasure
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereSpildevandsplan. Svendborg Kommune VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE. Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej Vester Skerninge
Svendborg Kommune Spildevandsplan VALG AF REGN I SVENDBORG KOMMUNE Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Orbicon A/S Rolundvej 23 5260 Odense
Læs mereDimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark
Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereTilladelse til udledning af regnvand til Byrenden
Tilladelse til udledning af regnvand til Byrenden Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via regnvandsbassin til Byrenden i Nr.
Læs mereAfledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.
Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb
Læs mereBilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner
Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand
Læs mereRegnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.
Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt
Læs mereHOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND
HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion
Læs mereLeca faskiner er fuldstændig sikre over for rotter, mus og andre skadedyr. Dyrene kan hverken leve eller lave gange i løse Leca letklinker.
15/12/2017 FASKINER Håndtering af regnvand er en stigende udfordring i Danmark, hvor store mængder af nedbør har overbelastet kloaksystemerne de seneste par år. En faskine baseret på Leca letklinker, kan
Læs mereHvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?
Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)
Læs mereRegneark til bestemmelse af CDS- regn
Regneark til bestemmelse af CDS- regn Teknisk dokumentation og brugervejledning Version 2.0 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet Dette er en netpublikation, der
Læs mereRudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.
Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2
Læs mereMiljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan vedr. separering af Linde og Nørbæk
EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Miljøvurdering af tillæg til Randers Spildevandsplan 2009-2012 vedr. separering
Læs mereAppendix 1: Langtidssimulering i Mike Urban
En introduktion til LTS-beregninger Udarbejdet i forbindelse med afgangsprojektet Regnvandshåndtering i Kjellerup Anne Mikkelsen, 11705 Rikke Svenningsen, 11255 Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Titelblad
Læs mereStørre anlæg til overfladenedsivning
Større anlæg til overfladenedsivning af separat regnvand Baggrundsrapport Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Danmaks Tekninske Universitet, Teknologisk
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereWELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1
WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL 9.3.1 I G I S A P S 2 0 1 1 W e l l P l o t A r c G I S BRUGERMANUAL 9.3.1 Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GIS ApS WellPlot ArcGIS Brugermanual 9.3.1 Software manual
Læs merePartikelspredningsmodel
Partikelspredningsmodel Formål For beskrivelse af stoftransport i sandkassen er der opstillet en partikelspredningsmodel. Formålet med partikelspredningsmodellen er, at undersøge modellens evne til at
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereNotat Side 1 af november 2015 Ref.:MTN/JL
Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastelsgraven Notat Side 1 af 18 18. november 2015 Ref.:MTN/JL Til: Lisbeth Gervin Kim Michelsen Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Anvendelse Københavns
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE
NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereFaktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner
Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan våde regnvandsbassiner dimensioneres. Faktabladet er udarbejdet
Læs mereMathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid
Mathias Nørlem, Krüger A/S, mtn@kruger.dk Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vandkvalitet Erfaringer med decentrale renseteknologier? Mathias Nørlem, Krüger A/S. mtn@kruger.dk Vandmængder vs. stofmængder
Læs mereNOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke
NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende
Læs mereBallerup Forsyning. Måløvhøj
1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210
Læs mereNedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer.
Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Tværfaglig spildevandsplanlægning ENVINA 02. juni 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereDecentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken
Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den
Læs mereREGNVAND. Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi
EC LIFE-TREASURE Projekt VIDEREGÅENDE RENSNING AF REGNVAND Thorkild Hvitved-Jacobsen Jes Vollertsen Asbjørn Haaning Nielsen Aalborg Universitet, Sektion for Miljøteknologi Projektdeltagere: Silkeborg Forsyning
Læs mereRegneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer
Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =
Læs mereKerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.
NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,
Læs mereDimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Læs mereENERGI VIBORG VAND A/S Industrivej Viborg. Tilladelse til nedsivning af separat regnvand
Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg ENERGI VIBORG VAND A/S Industrivej 15 8800 Viborg Tilladelse til nedsivning af separat regnvand Viborg Kommune meddeler tilladelse til nedsivning
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereGrundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej
Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk
Læs mere- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de
Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev
Læs mereKLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord
Skensved Å Bassindimensionering v. Køge Nord August 2017 Skensved Å Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen & Alex Torpenholt Jørgensen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave:
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereTilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R.
Tilladelse til udledning af regnvand til Ølsted Bæk via udløb X12U01R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via bassin til Ølsted
Læs mereBassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb
Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb EVA - temadag Våde regnvandsbassiner er det løsningen? Nyborg, 1. marts 2018 Anja T. H. Thomsen: anja@orbicon.dk 1 Det hydrologiske kredsløb i byer
Læs mereGreve Kommune. Spildevandsplan Tillæg nr. 2. Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand
Greve Kommune Spildevandsplan 2004-2008 Tillæg nr. 2 Nye boliger ved Tune Nordøst Retningslinier for nedsivning af regnvand September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...2 2 Tune Nordøst nyt opland
Læs mereI nærværende afsnit gennemgås de hydrauliske forudsætninger for beregningerne.
Teknisk Notat Afledning af overfladevand Emne Projekt: Container og ny krydstogtterminal Nordhavn Udfærdiget af: Zahid Syed Projektnummer: 30.8690.01 Dato: 29. januar 2019 Projektleder: Jens Peter Ringsted
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereBILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.
BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning
Læs merePrøvning af permeabiliteten af dæksler fra Jesmig Group ApS
Prøvning af permeabiliteten af dæksler fra Jesmig Group ApS Prøvningsrapport Rapportnummer: 638662 Udført for: Jesmig Group ApS Amalievej 6 DK-3330 Gørløse Danmark Nøgleord: Jesmig Group, Permeable dæksler
Læs mereNotat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...
Læs mere1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå
Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK Til: Anders Christensen Midtconsult P/S Fra: Mathias Nørlem og Merete Knudsen 1 Baggrund og opsummering I forbindelse med projekt Uptown
Læs mereAnsøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord
1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,
Læs mereDagsorden Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Orbicon Gentofte
Dagsorden 08.30 09.00: Ankomst og morgenmad 09.00 09.40: Natur og Miljøsamarbejdets bud på retningslinjer for nedsivning, Gladsaxe 09.40 10.00: Nedsivning af tagvand med zink. Hvilke vilkår skal vi stille?
Læs mereTilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej.
Tilladelse til udledning af overfladevand fra Stationsvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak i Stationsvej til Vindinge Å,
Læs mereSTORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND
Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af
Læs mere»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR
»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at
Læs mereSønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.
Sønderborg Forsyning Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune Revision 1-2015 Udgivelsesdato den 11.09.2015 1 FUNKTIONSPRAKSIS Sønderborg Forsyning
Læs mereTeknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING
Teknisk notat Granskoven 8 6 Danmark T +45 448 66 F www.grontmij.dk CVR-nr. 485 Forsyning Vurdering af regnserier. februar Projekt:.747.5 Udarbejdet Kontrolleret : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca :
Læs mereSPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM
Notat SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM 07. december 2018 Projekt nr. 219604 Version 1 Dokument nr. 1221941562 Version 4 Figur 1. Gul markering angiver oplandet til Blårenden. Nærværende notat udgør
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereErfa-møde 3. November 2017 NMS Gentofte Kommune
Erfa-møde 3. November 2017 NMS Gentofte Kommune 1. Sørensen og Borg 2016: Undersøgelse af zinkforurening i jord og grundvand gennem nedsivning fra zinktagrender, Studieprojekt, DTU i samarbejde med Gladsaxe
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereVejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner
Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereSønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient
Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Version 1.4-31.03.2011. Sønderborg Kommune svni/msnl Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Lovgrundlag...3
Læs mere1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6
15. februar 2018 Notat HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Analyse af skybrudsklappers betydning for aflastninger Document no: KAL-PD-HYD-GEN-NOT-006 Projekt nr.: 229404
Læs mereAnsøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S
Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn
Læs mere