Videnskabsteori F Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012

Transkript

1 Videnskabsteori F Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012

2 Agenda 1. time: introduktion til kurset 2. time: introduktion til faget: Hvad er videnskabsteori?

3 Agenda for 1. time Kursets karakter Undervisere Kursets form Lektionsplan Pensum Kursusbeskrivelse og læringsmål Eksamen

4 Kursets karakter Et metafag Teksterne er over alt andet! Diskussion

5 Undervisere Marie-Louise Salomon (forelæser) Nis Johannsen (forelæser, kursusansvarlig) Nikolai Gad (hjælpelærer) Morten Steensgaard Christensen (hjælpelærer)

6

7 - let me help U Since 2000 working as a freelance actor, director, textwriter & concept-developer. Graduated from the american School for experimental theatre and dance in Amsterdam sndd in and later studied in new york at the william esper studio. Lived and worked in Vienna, Berlin, New York, Bergen and Gothenburg. Acting and directing theatre. fail, fail again - but fail better Web: Contact: mosc@itu.dk

8 Nikolai Gad

9 Nis Johannsen Cand.mag i Informationsvidenskab og Filosofi Ph.d. i Teknologi- og Videnskabsstudier Post doc-forløb om genomik, globalisering og IT Konsulent hos Symmetric Consulting IT og arbejdsgange på hospitaler

10 Kursets form 3 blokke: 1: Den klassiske videnskabsteori 2: Fagets filosofiske ophav 3: Perspektiver på teknologi

11 Den klassiske videnskabsteori

12 Fagets filosofiske ophav

13 Perspektiver på teknologi

14 Perspektiver på teknologi 2

15 Pensum Kompendium og Dourish (+ selvvalgt) Komplet pensumliste følger Småfejl i kompendiet

16 Kursusbeskrivelse

17 Læringsaktiviteter

18 Læringsmål

19 Eksamen Emne: Relateret til jeres bachelorprojekter (og læringsmålene) I jeres bachelorprojektgrupper

20 Hvad er videnskabsteori? Teori om videnskab? Fra filosofikum til videnskabsteorikurser Hvad gør man normalt? Hvor placerer DMD-uddannelsen sig? Humaniora, Samfundsvidenskab, Naturvidenskab, andet?

21 Det Videnskabelige Perspektiv Lars-Henrik Schmidt (1991), idéhistoriker, prof. AU. Grundbog i videnskabsteori på mange humanistiske uddannelser Handler om: det, der sker, når den videnskabelige refleksion gøres til og fremstår som genstand for refleksion, eventuelt for videnskabelig refleksion. (p.7)

22 Viden som videnskab Videnskab som refleksionsfelt: Den videnskabsteoretiske beskæftigelse består i at gøre det videnskabelige arbejde til genstand for refleksion og bestemme dets funktionsmåde og produktionsbetinglser. (p.11) [VT] er analytiske meditationer over spørgsmålet om, hvad det er, der gør en en bestemt social praksis til en videnskabelig sådan. (p.12)

23 Værdien af værdien videnskab Videnskabelig viden som norm...(fordi den er sand, kan noget eller konstrueret) Men hvorfor, og hvordan? Hvad gør noget videnskabeligt? Ikke alt der påberåber sig at være videnskabeligt er det!

24 Acceptregler som nogle der udøves af vidensregimer Vidensregimer er konstrueret og har en historie (startende omkring 1100-tallet) Videnskab som sandhed, men hvad er sandt? Sandheden har produktionsbetingelser Mere rigtighed (logik) end sandhed (ideal)

25 Selvfølgelighedstab og -installation Undren (Aristoteles) Tvivl (Descartes): Dubito; Dubito ergo cogito; cogito ergo sum. Forudsætningen for viden: et perspektiv Perspektivet medfører at viden er begrænset, vidensbetingelser begrænser

26 Viden er interpretation En hændelse er først en begivenhed når den er registreret i forhold til et vidensperspektiv. Hændelser interpreteres af vidensperspektiver og gøres derved til begivenheder.

27 Viden er organiseret information Jvf. interpretation, består viden i at forholdet noget til noget andet. Viden er organiserede informationer Viden og information er ikke det samme Viden kan forklare sammenhæng mellem informationer om hændelser (der bliver til begivenheder)

28 Viden er selektion Man må vælge hvad man vil vide Man må installere en bom, en referenceinstans Viden kan kun finde sted i et begrænset perspektiv At se noget er at se væk fra noget

29 Viden som socialt forhold Viden er viden-om Selektion er socialt betinget Perspektiv er betinget af andres perspektiv (evt. andres ikke-viden) Viden kan indebære strid Der er altid mere på spil end en umiddelbar viden om en sag (p.19)

30 Viden er kritisk Viden er i krise - endnu aldrig et dogma Viden er på spil Viden er kritisk i sin forholden sig til det eksisterende Viden er kritisk i forhold til sine egne undersøgelsesbetingelser

31 Viden organiseret som videnskab Mange former for viden, men det er viden organiseret videnskab der er idealet Videnskab er en bestemt organisering af viden Videnskab er en vidensform Hvad karakteriserer den videnskabelige vidensform?

32 Videnskabens vidensform er karakteriseret ved, at man ønsker, at det konkurrende subjekt i den sociale vidensrelation bekræfter, altså gentager den samme viden, således at forskellen mellem de to subjekter neutraliseres, samt, parallelt hermed, at forskellen mellem viden og den specifikke ikke-viden neutraliseres ved hjælp af en eliminering af mulige fejlkilder (p.20)

33 Videnskabelige viden er: Afsubjektiveret [demokratisering] Afsituationaliseret [universalisering] Afsubstantialiseret [teknologisering]

34 Sandheden er af denne verden, og den viser sig i eksperimentet Iscenesat iagttagelse er nødvendigt, man kan ikke bare stole på sanserne Induktion som led i empiricismen, deduktion som metode for rationalismen

35 Videnskabens værdier står i underjordisk forbindelse med tidens æstetiske, etiske og praktiske værdier i form af klarhed, nøgternhed og properhed (P. 23).

36 Humanioras genealogi Fremkommet ved at man historisk og socialt har organiseret den humane videnskab i en disciplin. Humaniora som det der falder uden for de andres områder Rødder i Studia humaniora Antropologiens opkomst

37 Menneskets mere-end Stuart-Mill: Moral sciences 1800-tallet, senere the arts, senere Geisteswissenschaften

38 Erfaringens systematik Udgangspunkt i studia humaniora at blive mere menneskelig Den humanistiske videnskabs sagforhold: erfaring Erfaringens selvbearbejdning med henblik på en selvforbedring Enheden af erfaringsdannelsen og erfaringstransformation => Kritik

39 Dimensioner ved den humaistiske forskning: Sproget (erfaringens medium) Fiktionen (præsentation af erfaringen) Teori (repræsentationen) Historie (erfarings dannelse og transformationer)

40 Humanioras epistemologi Epistemologi: den måde feltet erkender sagsforhold på[;...] enheden af de filosofiske erkendelsesforhold og den videnskabelige praksis med dens konkrete teknikker og metoder (p. 37) Epistemologiske spørgsmål: Hvad kan jeg vide? og hvem eller hvad er subjekt for viden? (p.40)

41 Hvordan kan man vide noget om verden? Spontan materialisme eller idealisme

42 Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens treenighed: det ene, det andet og det prioriterede forhold i mellem dem (p. 41)

43 Subjekt-objekt Reduktionsretning: reducere subjekt til objekt (materialisme/realisme) eller objekt til subjekt (nominalist/idealist)

44 Den vestlige metafysiken er født af frygten: årsagsdriften stammer fra det tidsløse ubehag et selvfølgelighedstab medfører. Ikke-viden=tilfældet Tre strategier for at beherske tilfældet

45 1) Helliggørelsen af det hændelige (diagnostik) 2) Gøre det hændelige beregneligt og føre krig mod det (prognostik) 3) Umuliggøre det hændelige (profylaktik)

46 1) Det beskrivende stadie (diagnostisk), ideal: nøjagtighed, erkendelsesinteresse: at drage omsorg 2) Det forklarende stadie (prognostisk), ideal: den enkleste forklaring, erkendelsesinteresse: at behandle 3) Det foregribende stadie (profylaktisk), ideal: den fulde forståelse, erkendelsesinterisse: kontrol

47 Videnskabernes enhedsideologi Videnskaberne er forskellige...som sagt! Men videnskaben er stadig forskellig fra andre vidensformer Enheden findes i arbejdsformen ikke i de filosofiske antagelser

48 Positionernes mellemværende og skolingens enhed Fire videnskabsteoretiske faser: Kriteriologiens fase Historiens fase Sociologiens fase Politikkens fase

49 Jeg vil ikke bedrage, frem for alt vil jeg ikke begrage mig selv (p. 64)