Distancearbejde NFT 4/1996. af Nina Christoffersen, fuldmægtig i Finanssektoren Arbejdsgiverforening.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Distancearbejde NFT 4/1996. af Nina Christoffersen, fuldmægtig i Finanssektoren Arbejdsgiverforening."

Transkript

1 NFT 4/1996 Distancearbejde af Nina Christoffersen, fuldmægtig i Finanssektoren Arbejdsgiverforening. Nina Christoffersen Distancearbejde er en arbejdsform, som er ved at finde udbredelse i Europa. Men endnu er den meget ny, og der er mange spørgsmål, som skal besvares, når en virksomhed eller en enkeltperson overvejer at gøre brug af arbejdsformen. Denne artikel omhandler forskellige forhold ved distancearbejde, og kan forhåbentlig give inspiration i den indledende fase. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i situationen i Danmark, men behandler forhold, som også vil være relevante i resten af Norden. Hvad er distancearbejde? Distancearbejde er betegnelsen for den arbejdsform, hvor en medarbejder kan arbejde fra et andet sted end virksomheden, og hvor der som hovedregel er en elektronisk opkobling til virksomheden. Distancearbejde udføres i stort omfang ved brug af en PC, og adskiller sig på denne måde fra traditionelt hjemmearbejde. Det er forskelligt, hvilke betegnelser der sættes på distancearbejde. På engelsk skelnes mellem Teleworking og Telecommuting, hvor teleworking er fuldtids distancearbejde og telecommuting er en ansættelsesform, hvor der veksles mellem arbejde i og uden for virksomheden, altså deltids distancearbejde. Definitioner på Teleworking og Telecommuting: Teleworking refers to the method of working which involves using telematics to link the worker and their employer. Sometimes called IT supported distance working, teleworking involves the use of enabling technology to facilitate people to perform work for distant employers or clients. The worker can be employed, but it also covers the situation where the worker is a freelance/subcontractor. Telecommuting describes the form of working in which the worker is based parttime at home and part-time at the office. The term is broad enough to include tho- 325

2 se workers who at one extreme work from home after normal working hours, at night or at the weekends, in order to extend the working day. This may be only on an ad hoc basis, with an informal arrangement with their employers. On the other extreme there are also telecommuters who as a matter of formal corporate policy work a defined amount of time from a home base, which may be a properly supported home-based office. In either case the link to the employer may be well-established, or it may be that people choose to work from home knowing that they will not be disturbed or interrupted. 1) Forhold som behov for tilknytning til virksomheden og risiko for social isolation taler for, at deltids distancearbejde er den graduering af distancearbejde, som vil give både virksomheden og medarbejdere de største fordele. Deltids distancearbejde er derfor udgangspunktet for beskrivelse af arbejdsformen i denne artikel. Distancearbejde og den informationsteknologiske udvikling Nøgleordet for distancearbejde er fleksibilitet. På den ene side muliggør arbejdsformen en langt mere fleksibel organisering af arbejdet. På den anden side kan den ansatte opnå større fleksibilitet i arbejdslivet, herunder en bedre kombination af arbejdsliv og fritidsliv. Det er den informationsteknologiske udvikling, der har gjort det muligt, at langt flere jobfunktioner end tidligere kan udføres uden for virksomhedens lokaler. Indtil for ganske få år siden var det typisk rutinearbejde, som udførtes i hjemmet. Det var nødvendigt, at det skulle være jobfunktioner, som kunne adskilles fra den øvrige fremstillingsproces eller samarbejde med andre ansatte. Derfor har arbejde i hjemmet i Danmark og de øvrige nordiske lande været en undtagelse, og har fortrinsvis omfattet ufaglært arbejde. Nogle fagområder har dog altid været, eller har i stort omfang medført arbejde i hjemmet, fx præster, skolelærere, translatører etc., hvor en naturlig del af arbejdslivet har været forberedelser eller arbejde i hjemmet. Endelig er der gruppen af mobile medarbejdere, som fx assurandører, taksatorer og salgspersonale, der i størstedelen af arbejdstiden hverken er i virksomhedens lokaler eller i hjemmet. Det nye ved distancearbejde er, at det er jobfunktioner, som det tidligere var nødvendigt at befinde sig i virksomheden for at få udført. I stedet for at flytte arbejdsopgaven, var det nødvendigt at flytte den person, der skulle udføre opgaven. Med distancearbejde bliver det omvendt. Opgaven kan flyttes derhen, hvor personen, som skal udføre arbejdet, befinder sig. Den informationsteknologiske udvikling har altså gjort det muligt, at bearbejde og udveksle informationer i virksomheden på en langt mere fleksibel måde end tidligere. Eksempler på distancearbejde En fysisk handicappet konsulent løser opgaver for en virksomhed efter behov. En seniormedarbejder arbejder fra sommerhuset hver torsdag og fredag. En sagsbehandler arbejder fra et ITcenter 1-2 dage om ugen. En vellidt projektmedarbejder flytter til en anden landsdel og bliver i stedet fuldtids distancearbejder. En sekretær arbejder hjemme hver mandag. En journalist skriver artikler derhjemme om aftenen og spiller saxofon om dagen, så naboerne ikke bliver forstyrret. En edb-chef har mulighed for at arbejde hjemme 1 dag om ugen. En bankrådgiver ansat i København arbejder 1 uge om måneden i Rom. 326

3 Fremtidsperspektiver Det må forventes, at den informationsteknologiske udvikling vil medføre en del ændringer af arbejdslivet. Mange jobfunktioner kan udføres på andre måder, hvilket vil påvirke både arbejdets indhold og organisering. På den ene side vil den øgede brug af informationsteknologi medføre bortfald af nogle manuelle jobfunktioner, og i mange tilfælde også bortfald af arbejdspladser. På den anden side giver informationsteknologien mulighed for at skabe nye og mange gange mere indholdsrige jobs. Det er den udvikling både arbejdsgivere og lønmodtagere er ved at tilpasse sig i øjeblikket. Men det er også en udvikling, som begge parter selv kan være med til at påvirke. Distancearbejde er kun en af mange nye muligheder i arbejdslivet, og der er sund fornuft i, kun at betragte det som en mulighed blandt mange til at forme arbejdslivet efter den enkelte virksomhed og medarbejders behov. Distancearbejde fungerer optimalt som alt andet arbejde når kombinationen at rigtige medarbejdere, rigtige ledere og rigtige job er til stede. Derfor er det væsentligt at vurdere de forskellige forhold i distancearbejdet og finde den aftaleform, der passer bedst til den enkelte virksomhed og medarbejder Hvad påvirker distancearbejde? Distancearbejde er som udgangspunkt det samme arbejde udført af de samme personer, blot udføres arbejdet et andet sted. Distancearbejde er altså sammensat af samme forhold som andet arbejde, men bliver også påvirket af andre forhold, fordi den fysiske placering ændres og rammebetingelserne dermed ændrer sig. Distancearbejde påvirkes bl.a. af: Jobbet Personen Lederen Organisationsstruktur Telekommunikationsforhold Ansættelsesform Distancearbejde IT-udvikling (nationalt og i virksomheden) Beskatningsforhold Private forhold (Indretning i hjemmet/ mulighed for arbejdsro) Adgang til telecentre eller IT-arbejdscentre 327

4 Distancearbejde kan på den anden side også påvirke forskellige forhold, fx: Sammenhæng mellem arbejdsliv og fritidsliv Virksomhedens organisationsstruktur Holdning til deltidsarbejde Beskæftigelsen i landdistrikter Distancearbejde Virksomhedens rekrutteringsmuligheder Ansættelsesmuligheder for handicappede Nedsat trafik mellem arbejde og hjem En af de seneste udmeldinger i Danmark er, at distancearbejde er for de veluddannede 2). Begrundelsen herfor er, at hjemmearbejde giver mulighed for ro og fordybelse. Det er altså et arbejdsmiljø, som egner sig til intellektuelt krævende arbejdsopgaver. Det udelukker ikke, at andre personer end de veluddannede kan have fordele ved hjemmearbejde, men her vil begrundelserne være andre. Fordelene vil ikke nødvendigvis være begrundet i distancearbejdets arbejdsmiljø, men måske snarere i de fleksibilitetsmuligheder arbejdsformen kan give. Disse aspekter peger på, at det er væsentligt at se på hvilke opgaver, mennesker og hjemmemiljøer, der egner sig bedst til distancearbejde. Telecentre eller arbejde i hjemmet Umiddelbart er det opfattelsen hos mange, at distancearbejde skal udføres i den ansattes hjem. Men det er ingen betingelse, og i nogle lande har man allerede erfaringer med andre muligheder, som fx lokale IT-arbejdscentre eller telecentre. Der bruges mange forskellige betegnelser for de centre, hvor distancearbejde kan udføres, når det ikke udføres i distancearbejderens hjem. Principielt kan disse opdeles i to hovedkategorier: IT-arbejdscentre etableres typisk i lokalområder, hvor der er potentiale for distancearbejde. Dette kan være landdistrikter eller ø-samfund, hvor centret gør det muligt for den lokale befolkning, at være ansat i virksomheder, som ligger i stor afstand fra lokalområdet. Denne type centre kan både fungere som satellit-kontorer for én virksomhed eller som dele-center for distancearbejdere fra flere forskellige virksomheder. Telecentre placeres i områder, hvor de kan fungere som IT-kommunikationscentre for fx rejsende. Centrenes faciliteter kan benyttes ved sporadisk behov for IT-udstyr. Denne type centre kan bedst sammenlignes med den tidligere opstilling af en række udenrigs- og indenrigstelefoner på fx posthuse. 328

5 Omkostningerne ved etablering af distancearbejdspladser kan være uforholdsmæssigt store, hvis distancearbejderen kun skal arbejde i meget begrænset tid uden for virksomheden. Endvidere er det nødvendigt, at distancearbejdspladser på lige fod med virksomhedens andre arbejdspladser opgraderes med nyt edb-udstyr, software etc., hvilket også kan medføre ekstra omkostninger. I nogle tilfælde kan det derfor betale sig at undersøge muligheden for, at lade distancearbejde udføre i IT-arbejdscentre eller telecentre. Udbredelsen af centre varierer meget i de enkelte lande. I Danmark er man endnu kun ved at overveje mulighederne for etablering af telecentre, hvorimod Sverige igennem nogle år har etableret flere telestugor 3). Det varierer endvidere, om centrene etableres som statsfinansierede projekter, på rene markedsøkonomiske vilkår, eller som virksomhedsinterne IT-arbejdscentre. Idéen er, at distancearbejderen, freelancemedarbejdere eller andre med et temporært behov for en PCarbejdsplads, benytter sig af centrets faciliteter mod betaling. I centrene er der ofte adgang til kopimaskiner, telefax, mødelokaler etc., og nogle centre er også bemandet med personale, som kan assistere ved tekniske problemer. Der er altså potentielle økonomiske og praktiske fordele ved brug af telecentre. På den anden side kan der også argumenteres for, at der er større sikkerhed omkring beskyttelse af informationer, når arbejdet udføres i hjemmet. En del distancearbejdere vil vel netop også mene, at nogle af fordelene ved distancearbejde er, at være i de hjemlige omgivelser og kunne nyde disse i større udstrækning. Det er også mere fleksibelt, at kunne gå til og fra arbejdspladsen, uden at dette kræver transporttid, arbejdspåklædning etc. Noget peger altså på, at telecentre kan være en god løsning, når man fx vil gøre en beskæftigelsesindsats i et isoleret landområde eller distancearbejdet kun har meget begrænset omfang for den enkelte. Derimod vil distancearbejde i hjemmet have større fleksibilitetsfordele ved arbejdstidsplaceringen og tilpasningen til familieliv. EU-Kommissionen har gennemført en række projekter, som belyser forhold ved distancearbejde og brug af telecentre 4). Udbredelsen af telecentre i Europa er i vækst, men hidtil har mange været etableret som led i projekter eller på forsøgsbasis. Det er derfor rimeligt at antage, at erfaringerne hermed vil være styrende for udviklingen i de nærmeste år. Telecentre må dog betragtes som et serviceprodukt, og det er naturligt, at efterspørgslen og den økonomiske balance i driften af et center er afgørende for eksistensen. Projektet Offnet pegede på følgende fordele ved telecentre fremfor arbejde i hjemmet 5) : samvær med andre teknisk bistand sekretærassistance administrativ bistand adgang til teknologi adskillelse af hjem og arbejde Endvidere var hovedkonklusionen, at det udslagsgivende for valget mellem arbejde i telecentre eller i hjemmet var de økonomiske incitatementer. Telecentre er også en god mulighed for mobile medarbejdere, som fx assurandører og taksatorer. Noget peger dog på at telecentrene skal ligge i nærheden af steder, hvor den mobile medarbejder befinder sig i forvejen. Hvis benyttelse af et telecenter kræver yderligere transporttid, er det ikke tilstrækkeligt attraktivt. En fremtidsvision er derfor, at hoteller tilbyder IT-faciliteter til sine gæster. Fakta om distancearbejde Distancearbejde har på nuværende tidspunkt størst udbredelse i USA, ligesom traditionelt hjemmearbejde er mere udbredt i USA end i Europa. Det er dog spørgsmålet om udbredelsen af distancearbejde vil nå samme omfang 329

6 i Europa som i USA. Der kan være både kulturelle, geografiske, teknologiske og økonomiske forskelle, som gør sig gældende i denne udvikling. Inden for Europa er der på nuværende tidspunkt også store forskelle i udbredelsen af distancearbejde, selvom alle de europæiske lande må siges at være i en indledende fase i forhold til arbejdsformen. Nogle lande som fx Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien har allerede gjort erfaringer i nogle år, hvorimod fx Danmark kun er ved at gøre sig de indledende overvejelser. Hvor mange? Distancearbejde opgøres ikke statistisk på samme måde som andre ansættelsesformer. Derfor er de hidtidige opgørelser i høj grad baseret på skøn. Disse skøn viser, at antallet af distancearbejdere i 1994 i langt de fleste europæiske lande var under 1 pct. af den beskæftigede befolkning. Kun Irland og England vurderedes på det tidspunkt at ligge højere med henholdsvis 3,83 pct. og 2,20 pct. 6) Forskellen i udbredelsen i de enkelte lande kan ikke umiddelbart forklares ved forskelle i den informationsteknologiske udvikling. I Danmark har 50 pct. af befolkningen en PC i hjemmet, men Danmark er samtidig et af de lande, der er længst bagud i udviklingen af distancearbejde som arbejdsform. Noget tyder derfor på, at de geografiske forhold spiller en væsentlig rolle for udbredelsen af distancearbejde. Arbejdsformen bliver et attraktivt supplement, når der er lang transporttid til og fra arbejde, eller når der skal gøres en beskæftigelsesmæssig indsats i et isoleret landområde. Hvilke sektorer? Nogle sektorer vil være mere oplagte end andre for udbredelsen af distancearbejde. I den finansielle sektor er der gode muligheder for at udføre en stor del af opgaverne som distancearbejde. Opgørelser fra 1994 over den hidtidige udbredelse af distancearbejde fordelt på erhvervshovedgrupper viser samme tendens. Således er det inden for gruppen pengeinstitut og forsikring tendensen, at der forholdsmæssigt er flest virksomheder, som benytter sig af distancearbejde. 7) Egnede jobfunktioner Den finansielle sektor er sammensat af en stor del jobfunktioner med direkte kundekontakt, men også mange jobfunktioner uden kundekontakt. Det er givet, at der med en større udbredelse af telefonbanker, home-banking og ydelser via Internettet vil ske en forskydning af antallet af face-to-face funktioner til funktioner med telefonkontakt eller virtuel kommunikation både inden for bankområdet og forsikringsområdet. Denne forskydning giver også øget mulighed for distancearbejde. Det er vanskeligt og måske også uhensigtsmæssigt på forhånd at sige, hvilke jobfunktioner, der kan udføres som distancearbejde. Men erfaringer har vist, at der kan gives nogle bud på, hvilke jobkarakteristika, der optimerer distancearbejde. Jobkarakteristika 8) High information content in at least a part of the job Low need for frequent, face-to-face, unscheduled communication High need for extended periods of concentration Personal flexibility and control over pace and timing of actual periods of work Clearly defined outputs Discrete, identifiable milestones and targets Low need for access to non-electronic information or equipment Low space requirements for storage and equipment Low need for highly confidential or sensitive information Disse karakteristika gradueres naturligvis i forhold til den enkelte jobsituation, og får 330

7 mindre betydning jo mindre omfang distancearbejdet har. Udvælgelseskriterier På samme måde kan der opstilles udvælgelseskriterier i forhold til distancearbejderens personprofil, arbejdsmæssige kvalifikationer og hjemlige omgivelser. Eksempler på udvælgelseskriterier 9) Personal characteristics Flexible Reliable Adaptable Trustworthy Focused Self-disciplined Confident Sensible Independent Self starter Team player. Work related attitudes/skills Able to work unsupervised and without peer pressure Good communication skills Good people skills Professional approach Well organized Good time management Good at problem solving Good track record of time keeping/ sick leave/ meeting deadlines Experience of the job Several years experience with the organization Technically au fait. Personal circumstances Adequate space at home Suitable child/elder-care Friends/social life outside the workplace Supportive family Desire/reason for change. Lovgivning og aftaler Som udgangspunkt indeholder distancearbejde de samme personaleadministrative og udviklingsmæssige aspekter som traditionelt arbejde i virksomheden. Men distancearbejde medfører samtidig specielle arbejdsforhold, som nogle gange gør det nødvendigt at fokusere på følgende områder social sikring, arbejdsmiljøforhold, individuelle kontraktforhold og overenskomster. Netop behovet for den individuelle tilpasning til virksomhedens og den enkelte medarbejders behov gør, at indgåelse af aftaler om distancearbejde bør ske på virksomhedsniveau. Men i nogle lande vil der også være behov for at vurdere lovgivning og aftaler på andre niveauer. Social sikring I nogle europæiske lande finansieres de sociale udgifter af arbejdsgiveren. Den sociale sikring afhænger derfor af et ansættelsesforhold. Man kan på den baggrund frygte, at arbejdsgivere vil ændre de traditionelle ansættelsesforhold til kontraktforhold, hvor den ansatte fungerer som selvstændig. Dette aspekt har dog mindre betydning i de nordiske lande, hvor den sociale sikring principielt er uafhængig af ansættelsesformen. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovgivningen er bygget op ud fra et princip om, at arbejdet udføres i virksomhedens lokaler, eller i andre omgivelser, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at kontrollere arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning. Dette forhold ændrer sig, når arbejdet udføres i medarbejderens hjem, idet arbejdsgiveren principielt ikke har adgang til de private omgivelser. Da både arbejdsgivere, lønmodtagere og det øvrige samfund har en interesse i et sundt arbejdsmiljø, er det hensigtsmæssigt, at man kan sikre gode arbejdsmiljøforhold også ved arbejde uden for virksomheden. Der vil derfor i nogle lande være 331

8 behov for at tilpasse arbejdsmiljølovgivningen til denne nye arbejdsform. Beskatning Udføres arbejdet i hjemmet, er der behov for en del arbejdsudstyr, som enten stilles til rådighed af virksomheden eller som den ansatte har anskaffet privat. Når der arbejdes i hjemmet, skal virksomheden og den ansatte tage højde for beskatning af arbejdsudstyr stillet til rådighed af virksomheden. Den nuværende skattelovgivning i Danmark er ikke tilpasset distancearbejde, og tager som givet at udstyr i hjemmet også kan benyttes til private formål. Det betyder, at den ansatte som udgangspunkt bliver beskattet af værdien af arbejdsudstyret. Skattemyndighederne i Danmark har dog givet mulighed for, at den ansatte kan fritages for beskatning ved skriftlig erklæring om, at udstyret udelukkende anvendes til arbejde. Overenskomster Hvis man tager udgangspunkt i, at der skal gælde de samme ansættelsesvilkår for distancearbejde, som ved arbejde i virksomhedens lokaler, kan mange overenskomster uden videre overføres til distancearbejde. Normer for arbejdstid, omfanget af opgaver og aflønning bør ikke ændre sig, fordi arbejdet udføres et andet sted. Der er i langt de fleste tilfælde fortsat tale om de samme medarbejdere og de samme opgaver. Distancearbejderen har dog mange gange mulighed for frivilligt at placere arbejdstiden på andre tidspunkter end normalt, og i sådanne tilfælde vil det naturligvis ikke være rimeligt, at arbejdsgiveren skal betale tillæg for arbejde på traditionelt ubekvemme tidspunkter. Arbejdstid Arbejdstid er et spørgsmål, som meget ofte drøftes ved distancearbejde. Det kan være spørgsmål om, hvordan arbejdsgiveren kan kontrollere arbejdstiden eller omvendt, hvordan distancearbejderen kan godtgøre at have arbejdet i et bestemt tidsrum. Endvidere kan det være spørgsmål om, hvornår arbejdstiden placeres, og hvem der skal fastlægge den. Det kan diskuteres, om distancearbejde vil medføre større eller mindre arbejdsbelastning for den enkelte. Der er foretaget undersøgelser, som viser, at produktiviteten ved velfungerende distancearbejde stiger med pct. i forhold til traditionelt arbejde i virksomheden. Det betyder naturligvis en større arbejdsbelastning, hvis distancarbejderen arbejder i det samme tidsrum som ellers. Men meget tyder på, at distancarbejde i højere grad er opgavestyret end tidsstyret, og her må gælde de samme normer for omfang af arbejdsopgaver, hvad enten medarbejderen arbejder i virksomheden eller i hjemmet. Med dette udgangspunkt vil distancearbejdet ikke give en større arbejdsbelastning, men tværtimod mere fritid. Arbejdstidsforholdene bør imidlertid afklares med den enkelte medarbejder. Grundlaget herfor kan være en vurdering af mulighederne for fleksibilitet i arbejdstidsplaceringen. Nogle job, hvor fx kundekontakt er en del af arbejdet, vil sandsynligvis skulle placeres i fastlagte tidsrum. Andre job, hvor opgaverne er mere projektorienterede eller uafhængige af kontakten til andre, vil kunne placeres mere fleksibelt. 10) Virksomhedsaftaler og individuelle aftaler Aftaler på virksomhedsniveau udformes typisk som rammeaftaler, der suppleres med individuelle aftaler. En rammeaftale kan indeholde overordnede retningslinier for fx: omfang af distancearbejde i virksomheden arbejdsudstyr sikkerhedsforanstaltninger arbejdsmiljø gensidige opsigelsesmuligheder forsikrings- og beskatningsforhold uddannelse. Aftaler på dette niveau er ofte en afspejling af 332

9 virksomhedens personalepolitiske visioner for arbejdsformen. Den individuelle aftale supplerer rammeaftalen med detailoplysninger om fx: arbejdets art og omfang arbejdstid og rådighedstidspunkter tilhørsforhold i organisationen arbejdsudstyr stillet til rådighed målepunkter og/eller afrapportering af distancearbejde. Mange virksomhedsaftaler er i første omgang etableret som forsøgsaftaler. Det giver mulighed for at indsamle gode og dårlige erfaringer med arbejdsformen, og derefter tilpasse aftalerne til virksomhedens og medarbejdernes specifikke behov. Fordele og ulemper En vurdering af fordele og ulemper for virksomheden er et godt udgangspunkt for beslutningen om indførelse af distancearbejde i virksomheden. I den amerikanske virksomhed Pacific Bell, spurgte man til distancearbejdernes erfaringer med denne arbejdsform. Det gav følgende resultater 11) : Begrundelser for at være distancearbejder: undgå transporttid og -besvær (55%) arbejde i eget tempo (27%) lavere transportomkostninger (27%). Distancearbejderen konstaterede positiv forbedring af: kvantiteten af arbejdsopgaver (63%) tilfredshed med arbejdet (71%) tilfredshed med privatlivet (57%) mængden af tid brugt til arbejde (70%). Nogle af fordelene ved distancearbejde er: stigning i omfanget af udførte arbejdsopgaver (87%) færre forstyrrelser (75%) mindre job-relateret stress (57%) muligheden for at kunne arbejde på sin egen måde (52%) De ulemper som distancearbejderne oftest nævnte er: at arbejde for meget (26%) manglen på support-værktøjer - konsulenter og udstyr (32%) lavere socialt samvær med kolleger (28%). Fordele og ulemper skal ses i en større sammenhæng end distancearbejderens subjektive vurdering af arbejdsformen. Virksomheden har på sin side behov for en vurdering af input og output ved distancearbejde. De typiske fordele for virksomheden kan være: større rekrutteringsmuligheder øget produktivitet eller hurtigere leveringstid mindre lokalebehov fastholdelse af medarbejdere mere motiverede medarbejdere. Ulemperne kan på den anden side fx være: store etableringsomkostninger (arbejdsudstyr og tid) lavere kontrolmuligheder lavere feksibilitet ved planlægning av møder og intern kommunikation sikkerhedsproblemer. Der er altså for begge parter både fordele og ulemper ved arbejdsformen. Det må derfor være en individuel afvejning af disse, der lægges til grund for en beslutning om indførelse af distancearbejde på den enkelte virksomhed og med den enkelte medarbejder. Nogle skrækvisioner om distancearbejde er, at virksomheder vil tømme sine lokaler for medarbejdere for at spare lokaleomkostninger. Det virker dog usandsynligt, at nogen virksomhed skulle have gavn af en sådan konstruktion. Moderne organisationsprincipper bygger på fordelene ved den synergieffekt, der opstår, når mennesker er sammen og inspirerer hinanden. Et væsentligt strategisk værktøj for virksomhederne er også, at medarbejderne har kendskab til og forståelse for virksomhedens mål og visioner. Dette er nød- 333

10 vendigt for, at medarbejderne skal kunne træffe selvstændige beslutninger, som følger de ledelsesmæssige intentioner. Derfor har virksomheder en stor interesse i at have medarbejderne så tæt knyttet til virksomhederne som muligt, og dette vil være meget vanskeligt, hvis medarbejderne aldrig er til stede i virksomheden. For distancearbejderen kan den fysiske placering uden for virksomheden også medføre social isolation i forhold til kollegerne, hvis der ikke en gang i mellem arbejdes i virksomheden. Hvis en medarbejder føler sig socialt isoleret, er det sandsynligt, at arbejdslysten falder, og at ansvarsfølelserne over for virksomheden og udførelsen af arbejdet vil dale. Det er en situation, som hverken er til gavn for virksomhed eller de ansatte. Der er derfor sund fornuft i at betragte distancearbejde som et positivt supplement til andre arbejdsformer, og samtidig have for øje, at distancearbejde ligesom alt andet arbejde skal vurderes ud fra de konkrete forhold. Når man skal spå om fremtiden I dag er det typiske udstyr til en distancearbejder en PC, en telefon og et modem eller en ISDN-forbindelse. Det er det udstyr, der er nødvendigt for at distancearbejderen kan hente og sende information mellem distancearbejdspladsen og virksomheden. Det er ud fra dette billede at vi på nuværende tidspunkt definerer distancearbejde, og opererer med arbejdsformen. Men det må være rimeligt at antage, at den informationsteknologiske udvikling vil fortsætte, og mulighederne for fremtidens arbejdsformer ser måske helt anderledes ud allerede om 5 år. Langtidsplanlægning inden for dette område forekommer på denne baggrund meget vanskelig. Etablering af distancearbejdspladser må derfor tage udgangspunkt i de muligheder, der eksisterer lige nu og være tilpasset de behov, som virksomheden og medarbejderen har i den enkelte situation. FA har udgivet et pjece i FAkta-serien med titlen Distancearbejde en mulighed for den finansielle sektor. Pjecen kan rekvireres i FA. Litteratur European Commission, DG XIII (cd-rom): COBRA - Constraints & Oppertunities in Business Restructuring Analysis (T1004), August ECFT Training Division - INNOVA International S.r.l., June European Commission, DG XIII-B, Transnational collaboration from local telework centres, September Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Distancearbejde - en mulighed for den finansielle sektor, FAkta nr. 3/96. Föreningen Telestugor i Sverige (Internet: 17/09/96). Huws, Ursula, A Managers Guide to Teleworking, The Employment Department (UK), Korte, W. B., The Social Implications of Telework - Document No. 1, Bonn, April Larsen, Klaus, Fjernarbejde er for de veluddannede, Magisterbladet 17/96. Moorcroft, Sheila, European Guide to Teleworking - a framework for action, European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions, Noter 1 Kilde: COBRA - Constraints & Opportunities in Business Restructuring Analysis (T1004), August 1994, page Kilde: Magisterbladet 17/96, s Kilde: Föreningen Telestugor i Sverige. 4 Note: Kommissionen benytter betegnelsen telework center. 5 Kilde: Transnational collaborantion from local telework centres, page Kilde: Korte, W.B., The Social Implications of Telework. 7 Kilde: Korte, W.B., The Social Implications of Telework. 8 Kilde: European Guide to Teleworking, page Kilde: European Guide to Teleworking, page Kilde: Distancearbejde - en mulighed for den finansielle sektor, s Kilde: ECFT Tarining Division - INNOVA International S.r.l., June 1994, page

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation

Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! Copyright 2011 Microsoft Corporation Sådan er fremtidens virtuelle arbejdsplads idag! 5 tendenser der ændrer arbejdspladsen i fremtiden med IT. Giv dine medarbejdere Consumerization adgang til de applikationer af medarbejdere de har brug

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE Bilag 2 LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE AFTALENS OMRÅDE 1. Aftalen er gældende for ansatte i Århus Kommune. Aftalen indgås mellem Århus Kommune og Den kommunale fællesrepræsentation

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

Peter Holdt Christensen DISTANCE I ARBEJDSLIVET

Peter Holdt Christensen DISTANCE I ARBEJDSLIVET Peter Holdt Christensen DISTANCE I ARBEJDSLIVET Distance i arbejdslivet Peter Holdt Christensen Distance i arbejdslivet Peter Holdt Christensen Distance i arbejdslivet 1. udgave 2015 Samfundslitteratur

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014

Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014 Oplæg hos Alecto Opdateret 03-04-2014 Tema 1: Standard Jobsøgning Oplæg 1-4 (ud af 9) CV - Få basis i orden, og få styr på de vigtigste krav dit CV skal opfylde ift. Indhold og opsætning. Lær hvordan du

Læs mere

Kvalitetssikring og agile udvikling

Kvalitetssikring og agile udvikling Kvalitetssikring og agile udvikling Gæsteforelæsning for dsoftark-e10 på Århus Universitet Dagsorden Hvem er jeg og hvad er min baggrund i test og agile? Hvad kan I forvente? Agile og scrum Kvalitetssikring

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT

DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital

Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Virtuel ledelse, - arbejdsmiljø og social kapital Henrik Holt Larsen, CBS Gitte Arnbjerg, COWI 1 Program Workshop nr. 112, AM 2014 Præsentation Om projektet Baggrund Beskrivelse Hvad fandt vi 1 + 2 Gruppedrøftelse

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen

LÆR DANSK / LEARN DANISH. Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen LÆR DANSK / LEARN DANISH Danskundervisning for voksne udlændinge i København / Danish courses for adult foreign citizens in Copenhagen november 2014 / november 2014 LÆR DANSK Udenlandske statsborgere,

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Hvis incidents er dyre og besværlige...

Hvis incidents er dyre og besværlige... Hvis incidents er dyre og besværlige... 2013-03 DKKNS Page 1 Transition Management Agenda Hvem er Coloplast? Hvem er jeg? Transition management basics Transition i Coloplast Ifølge Gartner er årsagen til

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S

Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk. Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Udrulning af globalt Intranet I Novo Nordisk Henrik Nordtorp Senior Solution Architect esolutions NNIT A/S Om NNIT A/S Hvem er NNIT A/S (kort!) Hvem er NNIT A/S Agenda Introduktion Hvad er Globeshare?

Læs mere

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke?

Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Det virtuelle team hvordan får du det til at virke? Hvem er jeg Fie Halberg; Manager, Internal Systems Global Service Desk, SimCorp A/S Min tid i SimCorp: 3 år som proces konsulent / projektleder 3 år

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Jeg bringer her et indblik i, hvad worklife balance er, hvorfor vi skal arbejde med det, samt et udsyn til hvad man gør i udlandet.

Jeg bringer her et indblik i, hvad worklife balance er, hvorfor vi skal arbejde med det, samt et udsyn til hvad man gør i udlandet. Worklife balance - Et internationalt udsyn Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv. Worklife balance er ved at vinde indpas i Danmark som begreb og hvem ved, om nogle

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Handicap - tilpasningsforpligtelsen

Handicap - tilpasningsforpligtelsen Handicap - tilpasningsforpligtelsen Advokat Finn Schwarz 18. april 2013 Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med

Læs mere

Hvad kommer ITIL V3 og Cobit til at betyde for IT-supporten? Ole Westergaard Westergaard CSM

Hvad kommer ITIL V3 og Cobit til at betyde for IT-supporten? Ole Westergaard Westergaard CSM Hvad kommer ITIL V3 og Cobit til at betyde for IT-supporten? Ole Westergaard Westergaard CSM V3 Westergaard CSM Westergaard CSM 2 Gode konsulenter hænger ikke på træerne! [Indsæt billede af Jakob/Lars/Gitte/Ulla

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Standard Medarbejderundersøgelse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse

Standard Medarbejderundersøgelse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse Standard Medarbejderundersøgelse Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse 2012 Medarbejderundersøgelse: Trivsel og ledervurdering I boligorganisationen vil vi gerne undersøge om vores

Læs mere

Software Assurance (SA) http://www.microsoft.com/danmark/licens/sa.mspx

Software Assurance (SA) http://www.microsoft.com/danmark/licens/sa.mspx Software Assurance (SA) http://www.microsoft.com/danmark/licens/sa.mspx Hvad er en CAL? (Client Access License) CAL-tildeling baseret på bruger (User) eller enhed (Device) Hvad er en Core CAL? Core CAL

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked CFIR 26. februar 2013, Louise Starup ATP Huset Pension Administration Investering AUB ATP Livslang Pension AES Barsel.dk DA-Barsel FerieKonto LG Skatte

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere