Distancearbejde NFT 4/1996. af Nina Christoffersen, fuldmægtig i Finanssektoren Arbejdsgiverforening.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Distancearbejde NFT 4/1996. af Nina Christoffersen, fuldmægtig i Finanssektoren Arbejdsgiverforening."

Transkript

1 NFT 4/1996 Distancearbejde af Nina Christoffersen, fuldmægtig i Finanssektoren Arbejdsgiverforening. Nina Christoffersen Distancearbejde er en arbejdsform, som er ved at finde udbredelse i Europa. Men endnu er den meget ny, og der er mange spørgsmål, som skal besvares, når en virksomhed eller en enkeltperson overvejer at gøre brug af arbejdsformen. Denne artikel omhandler forskellige forhold ved distancearbejde, og kan forhåbentlig give inspiration i den indledende fase. Artiklen er skrevet med udgangspunkt i situationen i Danmark, men behandler forhold, som også vil være relevante i resten af Norden. Hvad er distancearbejde? Distancearbejde er betegnelsen for den arbejdsform, hvor en medarbejder kan arbejde fra et andet sted end virksomheden, og hvor der som hovedregel er en elektronisk opkobling til virksomheden. Distancearbejde udføres i stort omfang ved brug af en PC, og adskiller sig på denne måde fra traditionelt hjemmearbejde. Det er forskelligt, hvilke betegnelser der sættes på distancearbejde. På engelsk skelnes mellem Teleworking og Telecommuting, hvor teleworking er fuldtids distancearbejde og telecommuting er en ansættelsesform, hvor der veksles mellem arbejde i og uden for virksomheden, altså deltids distancearbejde. Definitioner på Teleworking og Telecommuting: Teleworking refers to the method of working which involves using telematics to link the worker and their employer. Sometimes called IT supported distance working, teleworking involves the use of enabling technology to facilitate people to perform work for distant employers or clients. The worker can be employed, but it also covers the situation where the worker is a freelance/subcontractor. Telecommuting describes the form of working in which the worker is based parttime at home and part-time at the office. The term is broad enough to include tho- 325

2 se workers who at one extreme work from home after normal working hours, at night or at the weekends, in order to extend the working day. This may be only on an ad hoc basis, with an informal arrangement with their employers. On the other extreme there are also telecommuters who as a matter of formal corporate policy work a defined amount of time from a home base, which may be a properly supported home-based office. In either case the link to the employer may be well-established, or it may be that people choose to work from home knowing that they will not be disturbed or interrupted. 1) Forhold som behov for tilknytning til virksomheden og risiko for social isolation taler for, at deltids distancearbejde er den graduering af distancearbejde, som vil give både virksomheden og medarbejdere de største fordele. Deltids distancearbejde er derfor udgangspunktet for beskrivelse af arbejdsformen i denne artikel. Distancearbejde og den informationsteknologiske udvikling Nøgleordet for distancearbejde er fleksibilitet. På den ene side muliggør arbejdsformen en langt mere fleksibel organisering af arbejdet. På den anden side kan den ansatte opnå større fleksibilitet i arbejdslivet, herunder en bedre kombination af arbejdsliv og fritidsliv. Det er den informationsteknologiske udvikling, der har gjort det muligt, at langt flere jobfunktioner end tidligere kan udføres uden for virksomhedens lokaler. Indtil for ganske få år siden var det typisk rutinearbejde, som udførtes i hjemmet. Det var nødvendigt, at det skulle være jobfunktioner, som kunne adskilles fra den øvrige fremstillingsproces eller samarbejde med andre ansatte. Derfor har arbejde i hjemmet i Danmark og de øvrige nordiske lande været en undtagelse, og har fortrinsvis omfattet ufaglært arbejde. Nogle fagområder har dog altid været, eller har i stort omfang medført arbejde i hjemmet, fx præster, skolelærere, translatører etc., hvor en naturlig del af arbejdslivet har været forberedelser eller arbejde i hjemmet. Endelig er der gruppen af mobile medarbejdere, som fx assurandører, taksatorer og salgspersonale, der i størstedelen af arbejdstiden hverken er i virksomhedens lokaler eller i hjemmet. Det nye ved distancearbejde er, at det er jobfunktioner, som det tidligere var nødvendigt at befinde sig i virksomheden for at få udført. I stedet for at flytte arbejdsopgaven, var det nødvendigt at flytte den person, der skulle udføre opgaven. Med distancearbejde bliver det omvendt. Opgaven kan flyttes derhen, hvor personen, som skal udføre arbejdet, befinder sig. Den informationsteknologiske udvikling har altså gjort det muligt, at bearbejde og udveksle informationer i virksomheden på en langt mere fleksibel måde end tidligere. Eksempler på distancearbejde En fysisk handicappet konsulent løser opgaver for en virksomhed efter behov. En seniormedarbejder arbejder fra sommerhuset hver torsdag og fredag. En sagsbehandler arbejder fra et ITcenter 1-2 dage om ugen. En vellidt projektmedarbejder flytter til en anden landsdel og bliver i stedet fuldtids distancearbejder. En sekretær arbejder hjemme hver mandag. En journalist skriver artikler derhjemme om aftenen og spiller saxofon om dagen, så naboerne ikke bliver forstyrret. En edb-chef har mulighed for at arbejde hjemme 1 dag om ugen. En bankrådgiver ansat i København arbejder 1 uge om måneden i Rom. 326

3 Fremtidsperspektiver Det må forventes, at den informationsteknologiske udvikling vil medføre en del ændringer af arbejdslivet. Mange jobfunktioner kan udføres på andre måder, hvilket vil påvirke både arbejdets indhold og organisering. På den ene side vil den øgede brug af informationsteknologi medføre bortfald af nogle manuelle jobfunktioner, og i mange tilfælde også bortfald af arbejdspladser. På den anden side giver informationsteknologien mulighed for at skabe nye og mange gange mere indholdsrige jobs. Det er den udvikling både arbejdsgivere og lønmodtagere er ved at tilpasse sig i øjeblikket. Men det er også en udvikling, som begge parter selv kan være med til at påvirke. Distancearbejde er kun en af mange nye muligheder i arbejdslivet, og der er sund fornuft i, kun at betragte det som en mulighed blandt mange til at forme arbejdslivet efter den enkelte virksomhed og medarbejders behov. Distancearbejde fungerer optimalt som alt andet arbejde når kombinationen at rigtige medarbejdere, rigtige ledere og rigtige job er til stede. Derfor er det væsentligt at vurdere de forskellige forhold i distancearbejdet og finde den aftaleform, der passer bedst til den enkelte virksomhed og medarbejder Hvad påvirker distancearbejde? Distancearbejde er som udgangspunkt det samme arbejde udført af de samme personer, blot udføres arbejdet et andet sted. Distancearbejde er altså sammensat af samme forhold som andet arbejde, men bliver også påvirket af andre forhold, fordi den fysiske placering ændres og rammebetingelserne dermed ændrer sig. Distancearbejde påvirkes bl.a. af: Jobbet Personen Lederen Organisationsstruktur Telekommunikationsforhold Ansættelsesform Distancearbejde IT-udvikling (nationalt og i virksomheden) Beskatningsforhold Private forhold (Indretning i hjemmet/ mulighed for arbejdsro) Adgang til telecentre eller IT-arbejdscentre 327

4 Distancearbejde kan på den anden side også påvirke forskellige forhold, fx: Sammenhæng mellem arbejdsliv og fritidsliv Virksomhedens organisationsstruktur Holdning til deltidsarbejde Beskæftigelsen i landdistrikter Distancearbejde Virksomhedens rekrutteringsmuligheder Ansættelsesmuligheder for handicappede Nedsat trafik mellem arbejde og hjem En af de seneste udmeldinger i Danmark er, at distancearbejde er for de veluddannede 2). Begrundelsen herfor er, at hjemmearbejde giver mulighed for ro og fordybelse. Det er altså et arbejdsmiljø, som egner sig til intellektuelt krævende arbejdsopgaver. Det udelukker ikke, at andre personer end de veluddannede kan have fordele ved hjemmearbejde, men her vil begrundelserne være andre. Fordelene vil ikke nødvendigvis være begrundet i distancearbejdets arbejdsmiljø, men måske snarere i de fleksibilitetsmuligheder arbejdsformen kan give. Disse aspekter peger på, at det er væsentligt at se på hvilke opgaver, mennesker og hjemmemiljøer, der egner sig bedst til distancearbejde. Telecentre eller arbejde i hjemmet Umiddelbart er det opfattelsen hos mange, at distancearbejde skal udføres i den ansattes hjem. Men det er ingen betingelse, og i nogle lande har man allerede erfaringer med andre muligheder, som fx lokale IT-arbejdscentre eller telecentre. Der bruges mange forskellige betegnelser for de centre, hvor distancearbejde kan udføres, når det ikke udføres i distancearbejderens hjem. Principielt kan disse opdeles i to hovedkategorier: IT-arbejdscentre etableres typisk i lokalområder, hvor der er potentiale for distancearbejde. Dette kan være landdistrikter eller ø-samfund, hvor centret gør det muligt for den lokale befolkning, at være ansat i virksomheder, som ligger i stor afstand fra lokalområdet. Denne type centre kan både fungere som satellit-kontorer for én virksomhed eller som dele-center for distancearbejdere fra flere forskellige virksomheder. Telecentre placeres i områder, hvor de kan fungere som IT-kommunikationscentre for fx rejsende. Centrenes faciliteter kan benyttes ved sporadisk behov for IT-udstyr. Denne type centre kan bedst sammenlignes med den tidligere opstilling af en række udenrigs- og indenrigstelefoner på fx posthuse. 328

5 Omkostningerne ved etablering af distancearbejdspladser kan være uforholdsmæssigt store, hvis distancearbejderen kun skal arbejde i meget begrænset tid uden for virksomheden. Endvidere er det nødvendigt, at distancearbejdspladser på lige fod med virksomhedens andre arbejdspladser opgraderes med nyt edb-udstyr, software etc., hvilket også kan medføre ekstra omkostninger. I nogle tilfælde kan det derfor betale sig at undersøge muligheden for, at lade distancearbejde udføre i IT-arbejdscentre eller telecentre. Udbredelsen af centre varierer meget i de enkelte lande. I Danmark er man endnu kun ved at overveje mulighederne for etablering af telecentre, hvorimod Sverige igennem nogle år har etableret flere telestugor 3). Det varierer endvidere, om centrene etableres som statsfinansierede projekter, på rene markedsøkonomiske vilkår, eller som virksomhedsinterne IT-arbejdscentre. Idéen er, at distancearbejderen, freelancemedarbejdere eller andre med et temporært behov for en PCarbejdsplads, benytter sig af centrets faciliteter mod betaling. I centrene er der ofte adgang til kopimaskiner, telefax, mødelokaler etc., og nogle centre er også bemandet med personale, som kan assistere ved tekniske problemer. Der er altså potentielle økonomiske og praktiske fordele ved brug af telecentre. På den anden side kan der også argumenteres for, at der er større sikkerhed omkring beskyttelse af informationer, når arbejdet udføres i hjemmet. En del distancearbejdere vil vel netop også mene, at nogle af fordelene ved distancearbejde er, at være i de hjemlige omgivelser og kunne nyde disse i større udstrækning. Det er også mere fleksibelt, at kunne gå til og fra arbejdspladsen, uden at dette kræver transporttid, arbejdspåklædning etc. Noget peger altså på, at telecentre kan være en god løsning, når man fx vil gøre en beskæftigelsesindsats i et isoleret landområde eller distancearbejdet kun har meget begrænset omfang for den enkelte. Derimod vil distancearbejde i hjemmet have større fleksibilitetsfordele ved arbejdstidsplaceringen og tilpasningen til familieliv. EU-Kommissionen har gennemført en række projekter, som belyser forhold ved distancearbejde og brug af telecentre 4). Udbredelsen af telecentre i Europa er i vækst, men hidtil har mange været etableret som led i projekter eller på forsøgsbasis. Det er derfor rimeligt at antage, at erfaringerne hermed vil være styrende for udviklingen i de nærmeste år. Telecentre må dog betragtes som et serviceprodukt, og det er naturligt, at efterspørgslen og den økonomiske balance i driften af et center er afgørende for eksistensen. Projektet Offnet pegede på følgende fordele ved telecentre fremfor arbejde i hjemmet 5) : samvær med andre teknisk bistand sekretærassistance administrativ bistand adgang til teknologi adskillelse af hjem og arbejde Endvidere var hovedkonklusionen, at det udslagsgivende for valget mellem arbejde i telecentre eller i hjemmet var de økonomiske incitatementer. Telecentre er også en god mulighed for mobile medarbejdere, som fx assurandører og taksatorer. Noget peger dog på at telecentrene skal ligge i nærheden af steder, hvor den mobile medarbejder befinder sig i forvejen. Hvis benyttelse af et telecenter kræver yderligere transporttid, er det ikke tilstrækkeligt attraktivt. En fremtidsvision er derfor, at hoteller tilbyder IT-faciliteter til sine gæster. Fakta om distancearbejde Distancearbejde har på nuværende tidspunkt størst udbredelse i USA, ligesom traditionelt hjemmearbejde er mere udbredt i USA end i Europa. Det er dog spørgsmålet om udbredelsen af distancearbejde vil nå samme omfang 329

6 i Europa som i USA. Der kan være både kulturelle, geografiske, teknologiske og økonomiske forskelle, som gør sig gældende i denne udvikling. Inden for Europa er der på nuværende tidspunkt også store forskelle i udbredelsen af distancearbejde, selvom alle de europæiske lande må siges at være i en indledende fase i forhold til arbejdsformen. Nogle lande som fx Sverige, England, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien har allerede gjort erfaringer i nogle år, hvorimod fx Danmark kun er ved at gøre sig de indledende overvejelser. Hvor mange? Distancearbejde opgøres ikke statistisk på samme måde som andre ansættelsesformer. Derfor er de hidtidige opgørelser i høj grad baseret på skøn. Disse skøn viser, at antallet af distancearbejdere i 1994 i langt de fleste europæiske lande var under 1 pct. af den beskæftigede befolkning. Kun Irland og England vurderedes på det tidspunkt at ligge højere med henholdsvis 3,83 pct. og 2,20 pct. 6) Forskellen i udbredelsen i de enkelte lande kan ikke umiddelbart forklares ved forskelle i den informationsteknologiske udvikling. I Danmark har 50 pct. af befolkningen en PC i hjemmet, men Danmark er samtidig et af de lande, der er længst bagud i udviklingen af distancearbejde som arbejdsform. Noget tyder derfor på, at de geografiske forhold spiller en væsentlig rolle for udbredelsen af distancearbejde. Arbejdsformen bliver et attraktivt supplement, når der er lang transporttid til og fra arbejde, eller når der skal gøres en beskæftigelsesmæssig indsats i et isoleret landområde. Hvilke sektorer? Nogle sektorer vil være mere oplagte end andre for udbredelsen af distancearbejde. I den finansielle sektor er der gode muligheder for at udføre en stor del af opgaverne som distancearbejde. Opgørelser fra 1994 over den hidtidige udbredelse af distancearbejde fordelt på erhvervshovedgrupper viser samme tendens. Således er det inden for gruppen pengeinstitut og forsikring tendensen, at der forholdsmæssigt er flest virksomheder, som benytter sig af distancearbejde. 7) Egnede jobfunktioner Den finansielle sektor er sammensat af en stor del jobfunktioner med direkte kundekontakt, men også mange jobfunktioner uden kundekontakt. Det er givet, at der med en større udbredelse af telefonbanker, home-banking og ydelser via Internettet vil ske en forskydning af antallet af face-to-face funktioner til funktioner med telefonkontakt eller virtuel kommunikation både inden for bankområdet og forsikringsområdet. Denne forskydning giver også øget mulighed for distancearbejde. Det er vanskeligt og måske også uhensigtsmæssigt på forhånd at sige, hvilke jobfunktioner, der kan udføres som distancearbejde. Men erfaringer har vist, at der kan gives nogle bud på, hvilke jobkarakteristika, der optimerer distancearbejde. Jobkarakteristika 8) High information content in at least a part of the job Low need for frequent, face-to-face, unscheduled communication High need for extended periods of concentration Personal flexibility and control over pace and timing of actual periods of work Clearly defined outputs Discrete, identifiable milestones and targets Low need for access to non-electronic information or equipment Low space requirements for storage and equipment Low need for highly confidential or sensitive information Disse karakteristika gradueres naturligvis i forhold til den enkelte jobsituation, og får 330

7 mindre betydning jo mindre omfang distancearbejdet har. Udvælgelseskriterier På samme måde kan der opstilles udvælgelseskriterier i forhold til distancearbejderens personprofil, arbejdsmæssige kvalifikationer og hjemlige omgivelser. Eksempler på udvælgelseskriterier 9) Personal characteristics Flexible Reliable Adaptable Trustworthy Focused Self-disciplined Confident Sensible Independent Self starter Team player. Work related attitudes/skills Able to work unsupervised and without peer pressure Good communication skills Good people skills Professional approach Well organized Good time management Good at problem solving Good track record of time keeping/ sick leave/ meeting deadlines Experience of the job Several years experience with the organization Technically au fait. Personal circumstances Adequate space at home Suitable child/elder-care Friends/social life outside the workplace Supportive family Desire/reason for change. Lovgivning og aftaler Som udgangspunkt indeholder distancearbejde de samme personaleadministrative og udviklingsmæssige aspekter som traditionelt arbejde i virksomheden. Men distancearbejde medfører samtidig specielle arbejdsforhold, som nogle gange gør det nødvendigt at fokusere på følgende områder social sikring, arbejdsmiljøforhold, individuelle kontraktforhold og overenskomster. Netop behovet for den individuelle tilpasning til virksomhedens og den enkelte medarbejders behov gør, at indgåelse af aftaler om distancearbejde bør ske på virksomhedsniveau. Men i nogle lande vil der også være behov for at vurdere lovgivning og aftaler på andre niveauer. Social sikring I nogle europæiske lande finansieres de sociale udgifter af arbejdsgiveren. Den sociale sikring afhænger derfor af et ansættelsesforhold. Man kan på den baggrund frygte, at arbejdsgivere vil ændre de traditionelle ansættelsesforhold til kontraktforhold, hvor den ansatte fungerer som selvstændig. Dette aspekt har dog mindre betydning i de nordiske lande, hvor den sociale sikring principielt er uafhængig af ansættelsesformen. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovgivningen er bygget op ud fra et princip om, at arbejdet udføres i virksomhedens lokaler, eller i andre omgivelser, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at kontrollere arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning. Dette forhold ændrer sig, når arbejdet udføres i medarbejderens hjem, idet arbejdsgiveren principielt ikke har adgang til de private omgivelser. Da både arbejdsgivere, lønmodtagere og det øvrige samfund har en interesse i et sundt arbejdsmiljø, er det hensigtsmæssigt, at man kan sikre gode arbejdsmiljøforhold også ved arbejde uden for virksomheden. Der vil derfor i nogle lande være 331

8 behov for at tilpasse arbejdsmiljølovgivningen til denne nye arbejdsform. Beskatning Udføres arbejdet i hjemmet, er der behov for en del arbejdsudstyr, som enten stilles til rådighed af virksomheden eller som den ansatte har anskaffet privat. Når der arbejdes i hjemmet, skal virksomheden og den ansatte tage højde for beskatning af arbejdsudstyr stillet til rådighed af virksomheden. Den nuværende skattelovgivning i Danmark er ikke tilpasset distancearbejde, og tager som givet at udstyr i hjemmet også kan benyttes til private formål. Det betyder, at den ansatte som udgangspunkt bliver beskattet af værdien af arbejdsudstyret. Skattemyndighederne i Danmark har dog givet mulighed for, at den ansatte kan fritages for beskatning ved skriftlig erklæring om, at udstyret udelukkende anvendes til arbejde. Overenskomster Hvis man tager udgangspunkt i, at der skal gælde de samme ansættelsesvilkår for distancearbejde, som ved arbejde i virksomhedens lokaler, kan mange overenskomster uden videre overføres til distancearbejde. Normer for arbejdstid, omfanget af opgaver og aflønning bør ikke ændre sig, fordi arbejdet udføres et andet sted. Der er i langt de fleste tilfælde fortsat tale om de samme medarbejdere og de samme opgaver. Distancearbejderen har dog mange gange mulighed for frivilligt at placere arbejdstiden på andre tidspunkter end normalt, og i sådanne tilfælde vil det naturligvis ikke være rimeligt, at arbejdsgiveren skal betale tillæg for arbejde på traditionelt ubekvemme tidspunkter. Arbejdstid Arbejdstid er et spørgsmål, som meget ofte drøftes ved distancearbejde. Det kan være spørgsmål om, hvordan arbejdsgiveren kan kontrollere arbejdstiden eller omvendt, hvordan distancearbejderen kan godtgøre at have arbejdet i et bestemt tidsrum. Endvidere kan det være spørgsmål om, hvornår arbejdstiden placeres, og hvem der skal fastlægge den. Det kan diskuteres, om distancearbejde vil medføre større eller mindre arbejdsbelastning for den enkelte. Der er foretaget undersøgelser, som viser, at produktiviteten ved velfungerende distancearbejde stiger med pct. i forhold til traditionelt arbejde i virksomheden. Det betyder naturligvis en større arbejdsbelastning, hvis distancarbejderen arbejder i det samme tidsrum som ellers. Men meget tyder på, at distancarbejde i højere grad er opgavestyret end tidsstyret, og her må gælde de samme normer for omfang af arbejdsopgaver, hvad enten medarbejderen arbejder i virksomheden eller i hjemmet. Med dette udgangspunkt vil distancearbejdet ikke give en større arbejdsbelastning, men tværtimod mere fritid. Arbejdstidsforholdene bør imidlertid afklares med den enkelte medarbejder. Grundlaget herfor kan være en vurdering af mulighederne for fleksibilitet i arbejdstidsplaceringen. Nogle job, hvor fx kundekontakt er en del af arbejdet, vil sandsynligvis skulle placeres i fastlagte tidsrum. Andre job, hvor opgaverne er mere projektorienterede eller uafhængige af kontakten til andre, vil kunne placeres mere fleksibelt. 10) Virksomhedsaftaler og individuelle aftaler Aftaler på virksomhedsniveau udformes typisk som rammeaftaler, der suppleres med individuelle aftaler. En rammeaftale kan indeholde overordnede retningslinier for fx: omfang af distancearbejde i virksomheden arbejdsudstyr sikkerhedsforanstaltninger arbejdsmiljø gensidige opsigelsesmuligheder forsikrings- og beskatningsforhold uddannelse. Aftaler på dette niveau er ofte en afspejling af 332

9 virksomhedens personalepolitiske visioner for arbejdsformen. Den individuelle aftale supplerer rammeaftalen med detailoplysninger om fx: arbejdets art og omfang arbejdstid og rådighedstidspunkter tilhørsforhold i organisationen arbejdsudstyr stillet til rådighed målepunkter og/eller afrapportering af distancearbejde. Mange virksomhedsaftaler er i første omgang etableret som forsøgsaftaler. Det giver mulighed for at indsamle gode og dårlige erfaringer med arbejdsformen, og derefter tilpasse aftalerne til virksomhedens og medarbejdernes specifikke behov. Fordele og ulemper En vurdering af fordele og ulemper for virksomheden er et godt udgangspunkt for beslutningen om indførelse af distancearbejde i virksomheden. I den amerikanske virksomhed Pacific Bell, spurgte man til distancearbejdernes erfaringer med denne arbejdsform. Det gav følgende resultater 11) : Begrundelser for at være distancearbejder: undgå transporttid og -besvær (55%) arbejde i eget tempo (27%) lavere transportomkostninger (27%). Distancearbejderen konstaterede positiv forbedring af: kvantiteten af arbejdsopgaver (63%) tilfredshed med arbejdet (71%) tilfredshed med privatlivet (57%) mængden af tid brugt til arbejde (70%). Nogle af fordelene ved distancearbejde er: stigning i omfanget af udførte arbejdsopgaver (87%) færre forstyrrelser (75%) mindre job-relateret stress (57%) muligheden for at kunne arbejde på sin egen måde (52%) De ulemper som distancearbejderne oftest nævnte er: at arbejde for meget (26%) manglen på support-værktøjer - konsulenter og udstyr (32%) lavere socialt samvær med kolleger (28%). Fordele og ulemper skal ses i en større sammenhæng end distancearbejderens subjektive vurdering af arbejdsformen. Virksomheden har på sin side behov for en vurdering af input og output ved distancearbejde. De typiske fordele for virksomheden kan være: større rekrutteringsmuligheder øget produktivitet eller hurtigere leveringstid mindre lokalebehov fastholdelse af medarbejdere mere motiverede medarbejdere. Ulemperne kan på den anden side fx være: store etableringsomkostninger (arbejdsudstyr og tid) lavere kontrolmuligheder lavere feksibilitet ved planlægning av møder og intern kommunikation sikkerhedsproblemer. Der er altså for begge parter både fordele og ulemper ved arbejdsformen. Det må derfor være en individuel afvejning af disse, der lægges til grund for en beslutning om indførelse af distancearbejde på den enkelte virksomhed og med den enkelte medarbejder. Nogle skrækvisioner om distancearbejde er, at virksomheder vil tømme sine lokaler for medarbejdere for at spare lokaleomkostninger. Det virker dog usandsynligt, at nogen virksomhed skulle have gavn af en sådan konstruktion. Moderne organisationsprincipper bygger på fordelene ved den synergieffekt, der opstår, når mennesker er sammen og inspirerer hinanden. Et væsentligt strategisk værktøj for virksomhederne er også, at medarbejderne har kendskab til og forståelse for virksomhedens mål og visioner. Dette er nød- 333

10 vendigt for, at medarbejderne skal kunne træffe selvstændige beslutninger, som følger de ledelsesmæssige intentioner. Derfor har virksomheder en stor interesse i at have medarbejderne så tæt knyttet til virksomhederne som muligt, og dette vil være meget vanskeligt, hvis medarbejderne aldrig er til stede i virksomheden. For distancearbejderen kan den fysiske placering uden for virksomheden også medføre social isolation i forhold til kollegerne, hvis der ikke en gang i mellem arbejdes i virksomheden. Hvis en medarbejder føler sig socialt isoleret, er det sandsynligt, at arbejdslysten falder, og at ansvarsfølelserne over for virksomheden og udførelsen af arbejdet vil dale. Det er en situation, som hverken er til gavn for virksomhed eller de ansatte. Der er derfor sund fornuft i at betragte distancearbejde som et positivt supplement til andre arbejdsformer, og samtidig have for øje, at distancearbejde ligesom alt andet arbejde skal vurderes ud fra de konkrete forhold. Når man skal spå om fremtiden I dag er det typiske udstyr til en distancearbejder en PC, en telefon og et modem eller en ISDN-forbindelse. Det er det udstyr, der er nødvendigt for at distancearbejderen kan hente og sende information mellem distancearbejdspladsen og virksomheden. Det er ud fra dette billede at vi på nuværende tidspunkt definerer distancearbejde, og opererer med arbejdsformen. Men det må være rimeligt at antage, at den informationsteknologiske udvikling vil fortsætte, og mulighederne for fremtidens arbejdsformer ser måske helt anderledes ud allerede om 5 år. Langtidsplanlægning inden for dette område forekommer på denne baggrund meget vanskelig. Etablering af distancearbejdspladser må derfor tage udgangspunkt i de muligheder, der eksisterer lige nu og være tilpasset de behov, som virksomheden og medarbejderen har i den enkelte situation. FA har udgivet et pjece i FAkta-serien med titlen Distancearbejde en mulighed for den finansielle sektor. Pjecen kan rekvireres i FA. Litteratur European Commission, DG XIII (cd-rom): COBRA - Constraints & Oppertunities in Business Restructuring Analysis (T1004), August ECFT Training Division - INNOVA International S.r.l., June European Commission, DG XIII-B, Transnational collaboration from local telework centres, September Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Distancearbejde - en mulighed for den finansielle sektor, FAkta nr. 3/96. Föreningen Telestugor i Sverige (Internet: 17/09/96). Huws, Ursula, A Managers Guide to Teleworking, The Employment Department (UK), Korte, W. B., The Social Implications of Telework - Document No. 1, Bonn, April Larsen, Klaus, Fjernarbejde er for de veluddannede, Magisterbladet 17/96. Moorcroft, Sheila, European Guide to Teleworking - a framework for action, European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions, Noter 1 Kilde: COBRA - Constraints & Opportunities in Business Restructuring Analysis (T1004), August 1994, page Kilde: Magisterbladet 17/96, s Kilde: Föreningen Telestugor i Sverige. 4 Note: Kommissionen benytter betegnelsen telework center. 5 Kilde: Transnational collaborantion from local telework centres, page Kilde: Korte, W.B., The Social Implications of Telework. 7 Kilde: Korte, W.B., The Social Implications of Telework. 8 Kilde: European Guide to Teleworking, page Kilde: European Guide to Teleworking, page Kilde: Distancearbejde - en mulighed for den finansielle sektor, s Kilde: ECFT Tarining Division - INNOVA International S.r.l., June 1994, page

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren

Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren Fælles erklæring om distancearbejde indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter i forsikringssektoren I. Indledning Mere end ti år efter de europæiske arbejdsmarkedsparter indgik rammeaftalen om distancearbejde

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor. 5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN

FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS

FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS FAST FORRETNINGSSTED FAST FORRETNINGSSTED I DANSK PRAKSIS SKM2012.64.SR FORRETNINGSSTED I LUXEMBOURG En dansk udbyder af internet-spil ønsker at etablere et fast forretningssted i Luxembourg: Scenarier:

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Torsdag 5. oktober 2017 Hal F DIGITALISERINGSKONFERENCE

Torsdag 5. oktober 2017 Hal F DIGITALISERINGSKONFERENCE Torsdag 5. oktober 2017 Hal F DIGITALISERINGSKONFERENCE kl. 9.40 Velkomst, registrering og indledning ved Claus Clausen kl. 9.50 #01 Industri 4.0 omsat i praksis Ved Bo Lybæk, President and CEO, GPV International,

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Retail trade and repair work, except motor vehicles

Retail trade and repair work, except motor vehicles Antallet af ny-registrerede virksomheder har været let stigende gennem de sidste tre år. Figure 5.1 Number of new registrations and employees, 1992-1997 Den klare tendens i dette skema er, at antallet

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12. Facilities Management i DFM-konferencen 2007: Vejle den 2. februar 2007, kl. 11.15 til kl. 12.00 Indlæg v/ projektchef Peter Joensen DFM Titel konferencen indsættes ved den at vælge 2. februar SKAT 2007

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen

Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er BYOD/Consumerization? 3 Fordele ved BYOD 4 Ulemper ved BYOD 4 3. Hvordan indretter virksomheden

Læs mere

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC)

Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske kvalifikationsdirektiv (Directive 2005/36/EC) Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0883 Bilag 3 Offentligt Til Den 12-10-2012 De danske medlemmer af Europa Parlamentet J.nr. 4.1.2.174 Folketingets Europaudvalg Vedr.: Forslag til ændring af det europæiske

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

2) Frivillig overførsel på overenskomstmæssige vilkår. Enkelte steder har tjenestemænd givet afkald på deres tjenestemandsstatus og er gået over til ansættelse i den private virksomhed, hvorefter aflønning

Læs mere

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE

LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE Bilag 2 LOKALAFTALE OM TELE- OG HJEMMEARBEJDSPLAD- SER FOR ÅRHUS KOMMUNE AFTALENS OMRÅDE 1. Aftalen er gældende for ansatte i Århus Kommune. Aftalen indgås mellem Århus Kommune og Den kommunale fællesrepræsentation

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Medicinalindustrien uddannelse og karriere. Studievalgsvejleder Claus Lei Hansen

Medicinalindustrien uddannelse og karriere. Studievalgsvejleder Claus Lei Hansen Medicinalindustrien uddannelse og karriere Studievalgsvejleder Claus Lei Hansen Dette modul Intro Generelt om medicinalindustrien Beskæftigelse og kompetencer i medicinalindustrien Kompetencebegreberne

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten Borgmestere. Den 26. oktober 2009. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten Borgmestere. Den 26. oktober 2009. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmestere Den 26. oktober 2009 1. Resume Århus Kommune har en vision om at være en moderne, attraktiv og effektiv arbejdsplads. IT- og telefoniløsninger til

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA 4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen

Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen Konsulentens forberedelse til Karriereudviklingssamtalen hvad skal være din næste bevægelse? Formålet med samtalen Formålet med karriereudviklingssamtalen er at understøtte din karriereudvikling. Samtalen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning

Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning Seminar den 6. december 2016 Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning Trine P. Larsen* & Bjarke Refslund ** *FAOS, Københavns Universitet, ** CIP,

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015

TR-kursus I A. OK-15 Arbejdstid. - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 TR-kursus I A OK-15 Arbejdstid - lærere ved VUC - pr. 1. august 2015 31. august 2015 Arbejdstidsregler 1/8-2015 Organisationsaftalen for VUC (Finansministeriets cir. af 30. juni 2015) - nye paragraffering

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER

Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Chengdu FASE 2 - VALGMODUL KINA INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER FASE 2 - INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER INFORMATION, VEJLEDNING OG DOKUMENTER Vi behandler de indkomne ansøgninger hurtigst

Læs mere

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser

Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Arbejdstid på offentlige arbejdspladser Hvordan er reglerne? Tænk længere Arbejdstid på offentlige arbejdspladser // 3 Arbejdstid på offentlige arbejdspladser hvordan er reglerne? På mange offentlige arbejdspladser

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere