HANDLEPLAN for. Lokalrådet i Aalborg Kommune

Transkript

1 HANDLEPLAN 2014 for Lokalrådet i Aalborg Kommune 1

2 1. Rammerne for lokalrådets arbejde Kredsrådet er det øverste strategiske forum for samarbejdet mellem Nordjyllands Politi og de 9 kommuner i politikredsen. Kredsrådet består af politidirektøren, der er formand for rådet, og borgmestrene fra kommunerne. Den overordnede ramme for det kriminalitetsforebyggende samarbejde er fastlagt i kredsrådets samarbejdsplan for Samarbejdsplanen indeholder en række indsats- og kriminalitetsområder, som aktuelt er særligt relevante for samarbejdet i Nordjylland. Handleplanen for 2014 i Aalborg Kommune er fastlagt i lokalrådet, som herved har udmøntet samarbejdsplanen i forhold til indsatsen i Aalborg kommune, hvor handleplanen er rammen for samarbejdet mellem Nordjyllands Politi, Aalborg Kommune og lokalsamfundet i Lokalrådet har med handleplanen for 2014 sikret en konkret udmøntning af de overordnede rammer og mål for kriminalitetsbekæmpelsen, den præventive indsats og det øvrige samarbejde. Handleplanen for 2014 er godkendt ved møde i Lokalrådet den 22. januar Handleplanen kan i løbet af året suppleres og justeres, når lokalrådet ud fra udviklingen i bl.a. kriminalitetsbilledet i kommunen finder dette relevant. 2. Lokalrådet i Aalborg Kommune Lokalrådet i Aalborg Kommune består af: Vicepolitiinspektør Poul Severinsen, Leder af Lokalpoliti Aalborg(formand), Direktør Preben Buchholt, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Direktør Vibeke Lei Stoustrup, Skole- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen (repræsenteret ved Preben Buchholt), Afdelingschef Kim G. Pedersen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Sektorleder Brian Klitgaard, Skole- og Kulturforvaltningen, Socialchef Hanne Manata, Socialafdelingen, formand for SSP og Trivsel, Politikommissær Ted Andersen, Forebyggelse, Nær- og Landpoliti, Aalborg. Denne sammensætning skal ses som en grundstamme i arbejdet, idet der ad hoc kan indkaldes yderligere repræsentanter, enten fra politi eller kommune, men i høj grad også fra andre organisationer i lokalsamfundet. Lokalrådet i Aalborg Kommune vil i 2014 afholde et ordinært møde i hvert kvartal. Udover ordinære møder, kan der efter behov afholdes møder til drøftelse af særlige temaer. I forbindelse med alle ordinære møder, redegør Nordjyllands Politi bl.a. med udgangspunkt i information fra politikredsens Efterretnings- og Analyseenhed 2

3 og politikredsens Kriminalpræventive Sekretariat for status i kommunen i forhold til de af kredsrådet udmeldte fokusområder, samt i forhold til det generelle kriminalitetsbillede. Suppleret med de kommunale myndigheders vurderinger, drøfter lokalrådet løbende behovet for iværksættelse af yderligere foranstaltninger, samt nødvendige tilpasninger af iværksatte foranstaltninger. 3. Det kriminalitetsforebyggende samarbejde Som anført i Samarbejdsplanen for 2014, står vi overfor en virkelighed, hvor en del af kriminaliteten bliver stadig mere kompleks. Det stiller krav til udvikling og anvendelse af ny teknologi og analyseværktøjer, ligesom et struktureret, effektivt og fremadrettet forebyggende arbejde er nødvendigt, når det fortsat skal være trygt at bo og færdes i Nordjylland. For lokalrådet i Aalborg kommune, er det i den forbindelse vigtigt, ikke blot at fokusere på SSPsamarbejdet, da det kriminalitetsforebyggende samarbejde strækker sig fra vugge til grav. Forebyggelse af kriminalitet bygger på et samarbejde med alle aktører, der har indflydelse på en eventuel kriminalitetsudvikling, herunder særligt forskellige afdelinger under skolerne, Ungdoms Uddannelserne, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Kriminalforsorgen og det psykiatriske system, men også boligforeninger, grundejerforeninger og fritids- og sportsforeninger. For at sikre en fælles og helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen mellem Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune, vil det etablerede tætte samarbejde på det kriminalitetsforebyggende område fortsætte i Dette skal ikke mindst ske gennem sparring og erfaringsudveksling, samt en systematisk og bredspektret indsats. Aalborg Kommune og Lokalpoliti Aalborg har udpeget følgende medarbejdere: SSP konsulent Bjarne Hansen, SSP konsulent Nuuradiin Salah Hussein, Politiassistent Jack Jensen som tilsammen udgør Rådet for Uheldige Grupperinger RUG og ad hoc deltagere / kontaktpersoner i Aalborg Kommune i forhold til konkrete projekter vedrørende Trivsel og SSP samarbejdet. 4. SSP- og trivselssamarbejdet i Aalborg Kommune 3

4 SSP- og trivselssamarbejdet i Aalborg Kommune udføres gennem et samarbejde mellem Skole- og Kulturforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Kriminalforsorgen, Ungdomsuddannelserne i Aalborg Kommune og Politiet. Samarbejdet er udbygget med særlige interessenter for at dække hele den aldersmæssige målgruppe, der er op til 30 årige. Formålet med samarbejdet er bl.a. at: - Arbejde på en generel og specifik forebyggende indsats mod kriminalitet blandt børn og unge. - Forhindre børn og unges misbrug af rusmidler. - Sikre størst mulig grad af fysisk, psykisk og social trivsel. - Inddrage alle ressourcer i lokalområderne i SSP-samarbejdet. - Iværksætte information. - Synliggøre og aktivere lokale ressourcer og initiativer, for derved at muliggøre en samordnet indsats på børne- og ungeområdet. Den forebyggende indsats skal prioriteres højt. Arbejdet forudsætter et vist lokal- og personkendskab, samt indsigt i de øvrige parters muligheder og begrænsninger i eget arbejdsområde. Der henvises til nedenstående organisationsdiagram, der også viser sammenhængen mellem Trivsels- og SSP-samarbejdet på skolerne. Organisationsdiagram Kredsrådet Sekretariatet for trivselsforum og SSPsamarbejdet RUG-udvalg Lokalrådet 115-udvalg Exit-sekretariat Styregruppen for trivselsforum og SSP-samarbejdet INFO-hus Områdemøder for trivselspersoner SSP-områdeudvalg Det udvidede SSPsamarbejde og SSP+ Lokale trivselsforum og SSP-samarbejde 4

5 5. Udmøntning af indsatser - fokusområder Politioperative fokusområder Nordjyllands Politi vil i 2014 have særligt fokus på bekæmpelse af den borgervendte og utryghedsskabende kriminalitet, som indbrud, tyveri, narkokriminalitet, voldskriminalitet, samt uro, konfrontationer eller voldelige opgør i borgernes lokalområde. Der vil blive gennemført særlige indsatser rettet mod menneskehandel og prostitutionens bagmænd, utryghedsskabende adfærd og uro i festmiljøer, samt tyverier fra borgere i Aalborg centrum. Søgeværktøjet Socialsøg vil blive videreudviklet og der vil blive iværksat en forstærket indsats mod indbrud i privat beboelse og bekæmpelse af hæleri. Derudover vil der fortsat ske en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og bandemedlemmer, ligesom en intensiveret indsats i de særligt udsatte boligområder vil blive prioriteret. Med henblik på fortsat at få nedbragt antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, vil færdselsindsatsen også i 2014 være et fokus område. 6. Udpegning af lokale indsatsområder Som beskrevet i samarbejdsplanen har kredsrådet udpeget en række fælles fokusområder, som er særligt samarbejdsrelevante temaer i forhold til kommuner og det øvrige lokalsamfund. Ud fra lokale forhold, har det i lokalrådet været drøftet hvilke indsatsområder, der har størst relevans for Aalborg kommune, og lokalrådet er herved kommet frem til følgende: 1) Indbrud Indsatsen mod indbrud i privat beboelse og virksomheder har igennem flere år været et særligt fokusområde for Nordjyllands Politi, og politikredsen fortsætter i 2014 med en intensiveret indsats mod navnlig indbrud i privat beboelse. Der er i både 2012 og 2013 sket et fald i antal indbrud i Aalborg kommune, men der er fortsat alt for mange borgere, som er udsat for det. For at nedbringe antallet af indbrud, vil der sideløbende med den traditionelle politiindsats og efterforskning, i lokalrådet iværksættes tiltag, der medvirker til, at kommunens borgere, boligforeninger, mv., medvirker til sikring af egen bolig, indgåelse af naboaftaler, m.v. Der skal iværksættes en opmærksomheds indsats, således medarbejdere og borgere i Aalborg Kommune, i endnu højere grad bliver aktiveret, således man er opmærksomme på mistænkelig forhold. 2) Projekt Nabohjælp. Det Kriminalpræventive Råd og Trygfondens Projekt Nabohjælp vil lokalrådet i 2014 fortsat forsøge, at få kommunens borgere til at tilslutte sig. Baggrund for kampagnen er, at der blev begået ca indbrud om året i Danmark og 5

6 gennem tidligere kampagner har man konstateret, at nabohjælp virker og kan nedbringe antallet af indbrud med op til 25 %. Kommunen og politiets kommunikations medarbejdere vil have en central rolle i forbindelse med formidling til borgerne og politikredsens sikringsrådgiver, vil være tovholder ved borgermøder, mv. 3) De unges misbrug og færden i nattelivet Der vil fortsat være meget fokus på de unges misbrug af narkotika og brug af alkohol, og lokalrådet vil nøje vurdere, om der, som supplement til eksisterende tiltag i bl.a. festmiljøerne og SSP-regi, skal iværksættes andre målrettede indsatser, med deltagelse af kommune, politi og andre relevante aktører. Der vil også blive foretaget en vurdering af, om der er behov for yderligere tiltag, for at forebygge, at unge under 18 år, færdes i restaurationsmiljøet om natten. Det er Bevillingsnævnet, som er øverste myndighed på det bevillingsmæssige område. Lokalrådet informeres løbende om de tiltag, som gøres på bevillingsområdet. Der henvises i øvrigt til restaurationsplan for Aalborg kommune. Efterspørgslen efter alkohol og andre rusmidler kan påvirkes på mange måder, bl.a. ved at være i dialog med de forskellige målgrupper, lave decentrale politikker og generelt få skabt tydelige holdninger til rusmidler. Folkeskolen og Ungdomsuddannelserne udgør, sammen med blandt andre, arrangører af ungdomsfester og musikfestivaler, nogle af de væsentligste platforme i holdningspåvirkningen af børn og unge. Aalborg Kommune spiller også en stor rolle i forhold til at regulere udbud og efterspørgsel af alkohol og andre rusmidler. Trivselsforum og SSP-sekretariatet vil jfr. Rusmiddelpolitikken foretage følgende: Generelt niveau SSP-sekretariatet vil sikre omsætning af følgende indsatser: Aalborg Kommune vil fortsat være i dialog med detailhandlen om rusmiddelrelaterede emner eks. salg af alkohol til unge under 16 år, salg af lightere mv., som tydeligt skal bruges til snifning, salg til meget berusede personer, mv. Aalborg Kommune vil samarbejde med festmiljøet, samt foreninger der arrangerer events i Aalborg. Dette kan være i forhold til viden om rusmidler, konflikthåndtering, erfaringsudveksling, kampagner mv. Aalborg Kommune vil fortsat samarbejde med ungdomsuddannelserne, som bl.a. i 2013 førte til en fælles rusmiddelpolitik for uddannelsesinstitutioner, som spiller sammen med Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik. 6

7 Aalborg Kommune vil opfordre foreninger til at udarbejde rusmiddelpolitikker, hvor de forholder sig til alkohol til stævner, træningslejre, fester, alkohol i hallen, cafeteriet, klubhuse, arealer mv. Aalborg Kommune kan give rådgivning om formulering af en alkoholpolitik. Herudover vil SSP-sekretariatet i samarbejde rusmiddelkonsulenterne sikre omsætning af følgende: Aktører på forebyggelsesfeltet i folkeskolen skal så vidt muligt have samme viden om unge og rusmidler, og om hvilke forebyggelsesmetoder, der er evidens for. Specifikt niveau Det udvidede SSP-samarbejde og de lokale SSP-udvalg på skolerne skal i samarbejde sikre omsætning af følgende indsatser: Fagpersoner, som arbejder med udsatte børn og unge, skal have særlig fokus på rusmiddelproblematikker. Forældrenes rolle i arbejdet med rusmiddelforebyggelse i og udenfor folkeskolen skal fastholdes som et meget vigtigt fokusområde. SSP-samarbejdet skal sikre omsætning af følgende indsats: Aalborg Kommune vil sende tydelige signaler til børn og unge, og opfordrer derfor folkeskoler til at tage stilling til, om der må drikkes alkohol til arrangementer, lejrskoler mv., hvor der er børn og unge til stede. Individ niveau Sundhedsplejen skal sikre omsætning af følgende indsats: Aalborg Kommune vil sikre, at spørgsmål om alkoholforbrug bliver rutine i forbindelse med Sundhedsplejens samtaler med børnene i udskolingen. Center For Voksen skal sikre den behandlingsmæssige indsats for unge. 4) Særligt udsatte boligområder kriminelle/uheldige grupperinger Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi har et nært samarbejde om en forstærket politimæssig og kommunal indsats i primært Aalborg Øst, men også i Løvvangen i Nørresundby. Indsatsen skal bl.a. forebygge, at utilpassede unge, fra disse boligområder, involveres i kriminalitet og rekrutteres til bandemiljøet. Samarbejdet mod utryghed og kriminalitet vil fortsætte i 2014 og vil kunne udvides, til også at kunne inddrage andre boligområder, som findes at være relevante ud fra en politimæssig og kommunal vurdering. Boligselskaber, beboere, m.v. i berørte områder, vil blive inddraget i indsatsen. 7

8 Trivselsforum og SSP-samarbejdet vil i forhold til kriminelle/uheldige grupperinger foretage følgende: Generelt niveau Den etablerede mødestruktur i SSP-samarbejdet på områdeniveau, anvendes som inspiration til konkrete lokale kriminalpræventive tiltag og analyser, som målrettes lokalområdet i forbindelse med en generel forebyggelse af kriminalitet og dannelse af uheldige grupperinger, - herunder udarbejdelse af alternativer, så medlemskab af uheldige grupperinger ikke bliver attraktivt. Specifikt niveau Den etablerede mødestruktur i SSP-samarbejdets lokale SSP-udvalg på skolerne, samt mødestrukturen i det udvidede SSP-samarbejde, danner rammen for en specifik indsats til forebyggelse af kriminalitet/uheldige grupperinger. Individ niveau I den etablerede mødestruktur i SSP-samarbejdets lokale SSP-udvalg på skolerne og ved hjælp af pjecen SSP-vejledning i enkeltsagsbehandling på niveau 1 og 2, samt samarbejdet i det udvidede SSP og SSP+ sikres en intensiveret og koordineret indsats for børn og unge med henblik på at nedbringe antallet af lovovertrædelser og utrygskabende adfærd i Aalborg Kommune. Samtidig skærpes opmærksomheden på de konkrete unge, der forsøges rekrutteret ind i rockermiljøet. Med afsæt i Aalborg Kommune og Nordjyllands Politis samarbejdsaftale fortsættes med allerede iværksatte projekter. De 4 indsatsområder i Aalborg Øst: 1) Den hårde kerne 2) Den potentielt hårde kerne 3) Fritidscenter Smedegården 4) Sommerferieaktiviteter Herudover fortsætter samarbejdet i RUG omkring 115-udvalg i de særligt udsatte boligområder, men også i øvrige områder i byen. 5) 115-udvalg Samarbejdet vil i 2014 fortsætte, ud fra samme hensigt og aftaler, som beskrevet i Samarbejdsaftalen mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi gældende fra 1. juni december Med afsæt i 115-udvalget deltog Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi i 2013 i et landsdækkende projekt vedr. kriminalitetsbekæmpelse i særligt udsatte boligområder (SUB), med Rigspolitiet som initiativtager. Det landsdækkende projekt blev afsluttet i 2013 og der skal i 2014 ske en lokal afslutning/evaluering. En del af dette, vil være en temadag for SSP frontpersonale hos kommune og politi. 8

9 I 2014 vil der også være fokus på de unge voksne, hvorfor samarbejdet udvides med: 6) SSP+ SSP+ er et dynamisk samarbejdsforum som har til formål at hjælpe unge voksne, som er kriminalitets- og udviklingstruet. Det er ligeledes formålet med indsatsen, at de unge som allerede er i kriminaliteten fravælger den kriminelle løbebane. SSP+ tilstræber at tilbyde en helhedsorienteret indsats med fokus på uddannelse, job, økonomi og bolig. Deltagerne i SSP+ samarbejdet er bl.a. repræsentanter fra JobcenterUng, SocialcenterUng, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Kriminalforsorgen, politiet og Center for tværfaglig forebyggelse. I 2013 blev der på 2 skoler i Aalborg Øst, indgået samarbejde med Nærpoliti Øst omkring et motorlærer projekt. Formålet med projektet er, at unge i området, primært unge kriminalitetstruede, vil få mulighed for, at blive undervist i motorlærer. Underviseren er en politiassistent fra Nærpoliti Øst. Samarbejdet og undervisningen vil fortsætte i På baggrund af resultatet fra Rigspolitiets tryghedsmåling fra 2013, vil lokalrådet i 2014 vurdere, hvilket indsatser denne viden kan give anledning til, i de særligt udsatte boligområder. 5) Trivsel elevfravær En af de centrale bevæggrunde for at igangsætte trivselsindsatsen var en konstatering af, at elevfraværet på Aalborg Kommunes skoler var højt, og at mange elever havde et meget omfattende fravær (drop-out). Der blev sat lighedstegn mellem elevfraværet og trivsel. Skoleafdelingen indledte i foråret 2012 et samarbejde med de 4 skoler, som i kvalitetsrapporten for 2011 havde størst fravær. Formålet var at afprøve metoder til at bekæmpe fravær. Skolerne har arbejdet med elevfravær på vidt forskellige måder. En skole har bl.a. fulgt tæt op på elevfraværet med samtaler med elever, forældre og lærere og har sat elevfravær på dagsordenen i elevråd og skolebestyrelser. En anden skole har bl.a. etableret en drop-in-funktion, der hver morgen tager imod elever med meget fravær. En tredje skole har bl.a. ændret organiseringen af undervisningen i udskolingen, således at undervisningen i højere grad tilpasses elevernes egne interesser og evner. En fjerde skole har bl.a. arbejdet på at forbedre kommunikationen om elevfravær, således at der ved konstateret fravær hurtigt kan rettes henvendelse til elev og forældre. Derudover arbejdes der med at ændre kulturen omkring elevfravær. 9

10 Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at det i kun i begrænset omfang er lykkes at reducere elevfraværet på de fire projektskoler. Projekterne blev igangsat som opfølgning på kvalitetsrapporten for 2011 skoleåret 2010/11. I forhold til denne kvalitetsrapport har to af de fire skoler reduceret elevfraværet. På alle fire skoler er elevfraværet steget fra skoleåret 2011/12 til 2012/13. Denne tendens gør sig dog også gældende generelt på skolerne i Aalborg Kommune. På trods af at det kun i begrænset omfang er lykkedes at reducere elevfraværet, har projektet givet nogle brugbare erfaringer, som skolerne vil arbejde videre med i de kommende år. Men kvalitetsrapporten for 2013 viser, at det fortsat er nødvendigt at sætte fokus på elevfraværet. Det fremgår af kvalitetsrapporten, at elevfraværet generelt på skolerne er steget fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013. En elev er i gennemsnit fraværende i 5,1% af undervisningstiden. I skoleåret 2011/2012 var det tilsvarende tal 4,9%. Der er lidt usikkerhed omkring årsagerne til stigningen bl.a. på grund af lock-out-perioden. Handlinger på forvaltningsniveau Der er 4 skoler, der ifølge kvalitetsrapporten har et elevfravær højere end 7,5% (15 dage i gennemsnit). De 4 skoler indkaldes til et dialogmøde, hvor det drøftes hvordan elevfraværet kan nedbringes. Erfaringerne fra fraværsprojekterne fra på fire skoler inddrages i arbejdet ligesom erfaringer fra øvrige kommuner inddrages. De øvrige skoler opfordres ligeledes til at afprøve metoder, der kan mindske elevfraværet. Hvis politiet træffer en elev i den skolepligtige alder i skoletiden uden for skolens område rettes henvendelse til skolen med henblik på at få eleven tilbage til undervisningen. Det er i forbindelse med "Overgrebspakken" i 2013 i Servicelovens 153, stk. 1, præciseret, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten. Der skal derfor ske underretning, hvis der konstateres et højt ulovligt fravær i skolen. Ændringen i lovgivningen præciseres over for skolerne med henblik på ændret praksis. Handlinger på skoleniveau Såfremt den enkelte skole har et højt fravær pr. elev, skal det overvejes, om der skal igangsættes forebyggende foranstaltninger. Handlinger på individuelt niveau Den enkelte skole har ansvaret for at holde sig orienteret om, hvordan elevfraværet udvikler sig. Det vil sige, at der månedligt/kvartalsvist udskrives lister over enkeltelevers fravær. Såfremt det viser sig, at enkeltelever har massivt 10

11 fravær, som ikke kan forklares ud fra banale kriterier (fx ekstraordinært fravær, som følge af rejse, sygdom eller andet) skal baggrunden for fraværet undersøges, og der skal tages initiativ til løsning af evt. problem. Trivselspersonen og skolens ledelse har ansvaret for at undersøge baggrund og igangsætte evt. handlinger. 6) Socialt belastede familier. I Nordjylland har der indenfor den seneste årrække været nogle triste sager om vanrøgt og seksuelt misbrug af børn. Dette har medført et endnu tættere samarbejde mellem kommunerne og politiet. Man ønsker herved på et så tidligt stadie som muligt at forebygge, at sociale sager udvikler sig til sager af denne karakter. Nordjyllands Politi har siden 2012 anvendt udpegningsværktøjet Socialsøg, hvor fokuspersoner udpeges. Politiet udfærdiger en analyse af fokuspersonen, som sendes til kommunen, som herefter kan vurdere, om der skal iværksættes en indsats. Der er lavet lokal aftale mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi omkring dette samarbejde, som vil fortsætte i ) PSPK-samarbejdet/KSP-samarbejdet I 2010 iværksatte Nordjyllands Politi i samarbejde med kommunerne og Region Nordjylland et samarbejde mellem politi, socialforvaltning, psykiatri og kriminalforsorgen (PSPK-samarbejdet) med henblik på en målrettet forebyggende indsats overfor socialt udsatte personer. Initiativet skal sikre, at disse borgere får bedst mulig hjælp. Samtidig skal PSPK-samarbejdet forebygge, at de udsatte borgere udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd. Samarbejdet har vist sig at være nyttig og vil fortsætte i KSP-samarbejdet i Nordjylland er etableret i efteråret Et samarbejde, hvor kriminalforsorgen, socialforvaltningen og politiet skaber rammerne for en koordineret indsats over for personer, der skal løslades. Formålet er at sikre, at de pågældende hjælpes videre i deres nye tilværelse og forebygge recidiv. Dette samarbejde videreføres i ) Rådet mod Uheldige Grupperinger Rådet mod Uheldige Grupperinger RUG, oprettet i 2009 og tidligere kaldet Banderådet, består som tidligere nævnt af 2 repræsentanter fra kommunen og 1 repræsentant fra politiet. Rådet indkalder ad hoc repræsentanter fra eks. foreningslivet, boligforeninger, handlende, m.v. til deltagelse i arbejdet. Formålet med rådet er bl.a. at imødegå, at børn og unge kommer ind i bandekriminalitet. 11

12 Rådet rapportere kvartalvis, ved en tilstandsrapport, som er suppleret med statistik omkring unge lovovertrædere, til Sekretariatet for Trivselsforum og SSP-samarbejdet. Der arbejdes i forskellige udvalg/samarbejdsfora, med forskellige indsatser, som bl.a. skal medvirke til, at primært børn og unge, men også voksne, ikke involveres i kriminalitet, herunder optages i rocker-/bandemiljøet, samt har mulighed for exit derfra. Dette foregår bl.a. i SSP, Udvidet SSP, SSP+, Radikaliseringsnetværk, Exit-enhed, m.v. SSP-sekretariatet vil være det koordinerende led, som sikrer en sammenhæng mellem de forskellige indsatser. 9) Exit-enhed Nordjyllands Politi, Aalborg Kommune og Kriminalforsorgen har siden 2012 samarbejdet omkring Exit-strategi for rocker-/bandemedlemmer. Der er etableret en Exit-enhed, med repræsentanter fra de forskellige myndigheder. Samarbejdet vil blive videreført i 2014, hvor der skal være yderligere fokus på preexit indsatsen. 10) Børnehus og Ungesamråd Som en del af regeringens overgrebspakke, blev der i efteråret 2013 oprettet Børnehuse i alle regioner. I Nordjylland blev Børnehuset etableret i Aalborg Kommune. Børnehuset sikrer koordinering og samarbejde om den samlede indsats mellem myndighedskommunen, politi og sundhedsvæsnet overfor børn, unge og deres familier i sager, hvor der er kendskab eller mistanke om, at et barn eller ung har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. I 2013 oprettede Ungesamrådet sin sekretariatsfunktion, som skal varetages i Aalborg kommune. Ungesamrådet skal afgive en udtalelse til brug for de Nordjyske kommuners indstillinger til anklagemyndigheden, i mere alvorlige straffesager mod unge under 18 år. Disse samarbejder vil fortsætte i ) Helhedsorienteret forebyggelse af ekstremisme. Kriminalforsorgen, Aalborg kommune, Nordjyllands Politi og øvrige kommuner i Nordjylland samarbejder med PET og Social-, Børne- og Integrationsministeriet mod radikalisering. Samarbejdet er i Nordjylland forankret i Aalborg kommune i det såkaldte Info-hus. Samarbejdet vil fortsætte i Aalborg kommune har i sommeren 2013 indgået en aftale med Social-, børneog Integrationsministeriet om et nyt og proaktivt forebyggelseskoncept. Konceptet indebærer bl.a. tre uddannelsesforløb - Mentoruddannelsen, Forældrecoachuddannelsen og Ung til Ung dialog-uddannelsen. 12

13 Forebyggelseskonceptet skal modgå antidemokratiske og ekstremistiske miljøer i Danmark. I Aalborg kommune findes ikke samme udfordringer med radikalisering og ekstremisme, som i landets andre større kommuner. Ikke desto mindre findes forebyggelseskonceptets muligheder og værktøjer meget relevante og brugbare for at være på forkant med de uheldige udviklinger, som ses andre steder i Danmark og resten af Europa. Derudover er værktøjerne et godt supplement ift. Aalborg kommunes øvrige kriminalpræventive indsatser. Uddannelsesforløbende forventes at være afsluttet i foråret 2014, hvorefter de nyerhvervede kompetencer sættes i anvendelse. Samarbejdet med Social, børne- og integrationsministeriet forløber frem til 2015 og afsluttes med ekstern evaluator. 12) Fælles strategi En tryg kommune Aalborg kommune og Nordjyllands politi indgik i december 2013 aftale om, at der skal igangsættes et udviklingsarbejde, der skal sikre kendskab til hinandens overordnede strategier og træffe beslutning om fælles strategi, mål og handlingsplaner, for at sikre at Aalborg er en tryg kommune. Ansvarlige for det fælles strategiarbejde er fra Aalborg kommune, Socialchef Hanne Manata og fra Nordjyllands politi, Politiinspektør Stig Lundbo. Primo 2014 vil der blive nedsat en planlægningsgruppe med repræsentanter fra relevante forvaltninger i kommunen og afdelinger i politiet. Inden sommeren 2014, skal der være udfærdiget et handlingsorienteret strategioplæg. 13) Doping. Aalborg Kommunen har sammen med SIFA, DGI og Nordjyllands Politi de sidste 3 år arbejdet på at sætte dopingproblematikken på dagsordnen via en række indsatser, samt information og diskussion med foreninger mv. Indsatsen og det tværfaglige samarbejde har allerede flyttet meget, så der nu er meget større opmærksomhed og fokus på problematikken i foreningsverdenen, i fitnesscentrene, i misbrugsbehandlingen, SSP og ved politiet, m.v. Aalborg kommunes indsats mod unges brug af anabolske steroider er den første af sin art på dopingområdet. Derfor blev Aalborg kommune fremhævet i Kulturministeriets pressemeddelelse i november 2013 som forgangskommune med positive erfaringer, som skal udbredes til andre kommune. Styregruppen bag Aalborg kommunes antidoping indsats har i 2013 afholdt flere temadage/oplysningsvirksomhed, for at klæde relevante fagpersoner på til at kunne håndtere den stigende udfordring, som doping udgør. Styregruppen vil i 2014 i samarbejde med Anti Doping Danmark styrke indsatsen omkring de helt unge. Indsatsen tager dels udgangspunkt i de professionelle, som til daglig arbejder med børn og unge og dels de unge og deres forældre / familier. 13