Foto: Martin Tulinius

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Martin Tulinius"

Transkript

1 0.0 Forord Initiativ til den første danseredegørelse blev taget af tre parter i danseverdenen: De danske Dansekompagnier (3DK), Dansens Hus og De frie Koreografer (DfK). Fra maj måned 2000, da undersøgelserne forud for udredningen blev sat i gang og til opgavens afslutning 8 måneder senere, har der fra danseverdenens side hersket en ånd af positiv opbakning til, interesse for og optimisme omkring redegørelsen. Enhver har ydet sit bidrag til dansen. Foruden Dansens Hus har Skolen for Moderne Dans, Dansescenen, Danseværket i Århus, Odense Danser, Statens Kunstfond, Teater og Dans i Norden, ITI med flere, alle beredvilligt besvaret spørgsmål og givet adgang til alle relevante oplysninger. Fra organisationsside er først og fremmest Dansk Skuespillerforbund trådt til sammen med 3DK og DfK med støtte i alle forhold fra praktisk hjælp til fotokopiering og masseudsendelser over økonomisk støtte til engageret modspil i og dialog. Når det er sagt, skal det samtidig understreges, at selvom der både er blevet spurgt og lyttet står alle holdninger og synspunkter lige så vel som redegørelsens konklusioner og anbefalinger for forfatterens egen regning. Tak til danserne, koreograferne og dansekompagniernes administratorer, som har medvirket i spørgeskemaundersøgelserne. Mange flere, end det har været muligt at nå at interviewe, tilbød sig for uddybende samtaler. Statens Teaterråd og Kulturministeriet har også været behjælpelige med at svare på spørgsmål. Og sidst men ikke mindst har forskere på Idrætsforsk, Københavns Universitet og Center for Kulturpolitiske studier bistået med teoretisk og fagligt modspil på forskellige tidspunkter. Det er desværre nok usandsynligt, at resultatet kan indfri alle forventninger. En redegørelse som denne kan kun blive mangelfuld, især da det er første gang, der er forsøgt tilvejebragt sammenhængende oplysninger om vilkår og forhold i danseverdenen. Forhåbentlig vil der med afsæt i Dokument om Dans blive foretaget andre undersøgelser og evalueringer i nær fremtid. Dokument om Dans er udarbejdet og publiceret med økonomisk støtte fra 3DK, De Frie Koreografer, Dansk Skuespillerforbund, Statens Teaterråd, Dansens Hus og Idrætsforsk. Karen Vedel Idrætsforsk, december

2 X-Act: Farven Tid Premiere: Terra Nova Copenhagen Live Art Room Koreografi: Kitt Johnson Medvirkende: Kitt Johnson, Mari Mägi og Theofanis K. Melàs Foto: Martin Tulinius 6

3 Dansen er selve menneskekroppens og menneskesjælens fælles bevægelsesrytme, derfor må dansen være menneskets centrale kunstneriske element, den mest direkte menneskelige kunst, den menneskelige bevægeligheds demonstration. 1 (Asger Jorn, 1971) 1.0 Indledning Dans er ligesom det talte sprog tæt på menneskene selv. Dans behøver ikke at være for samværets, sundhedens eller præstationens skyld. Dans er heller ikke nødvendigvis for et publikum. Dans kan være det hele, men kan også nøjes med at være dans - uden yderligere motivation. Alle kender følelsen af at danse, har et forhold til dans, der er forankret i deres egen kropslige erfaring. Denne viden er tavs. Vi danser og derfor genkender vi dansen. Men der tales sjældent om dans, og kun få begiver sig af med at læse om dansen. De færreste børn møder dansens verden i skolen, hvor de ellers introduceres for både filmens, musikkens, billedkunstens, litteraturens, mediernes og teatrets verden. Vi forsømmer at udvikle et sprog, vi kan gribe dansen med og i kulturpolitisk henseende er dansen nærmest usynlig. Alligevel er der en del, der kan finde på at danse, når det kommer til stykket. Alene eller to sammen med yndlingsmusikken i anlægget. Til private fester, måske familiefester, eller måske på dansebar? Forældre og bedsteforældregenerationen gik til dans på danseskoler i 1950 erne og 60 erne, hvor man lærte at inklinere til engelsk vals og et helt repertoire af standarddanse. Og i dag udbyder enhver aftenskole med fingeren på pulsen en bred vifte af kurser i alt fra moderne dans over step og jazzballet til salsa, mavedans, flamenco og tango. Kursister i alle aldersgrupper danser på kurser under fritidsloven, på efterskoler og højskoler. Nutidens teenagere er vokset op med MTV, breakdance, hip hop, trance og techno. Hver generation har sine danse. Mange går også ud for at se dans. I 1998 var 7% mindst én gang i teatret for at se hhv. ballet og dans 2, hvilket var en stigning på 1% i forhold til Udbuddet er i de seneste 15 år blevet stadigt bredere. Inden for samme sæson er det muligt at vælge mellem ballet, moderne dans, musicals, 1 Magi og skønne kunster (1971) her fra Centring nr. 8, 1987 s Kultur og Fritidsundersøgelsen SFI 7

4 showdans, performance teater og hele festivals med dans for børn, nordisk dans eller al verdens dans. Med den store klassiske ballettradition, der i mange årtier har domineret den sceniske dans i Danmark, blev dans som kunstform betragtet som tilhørende finkulturen sammen med opera og klassisk musik. At dans er mere end blot finkultur, og mere end en samværs- eller motionsform har man øje for mange andre steder i verden. Imidlertid er dansens betydning i livsudfoldelsen - med musikpædagogen Bernhard Christensens ord - blevet gjort fattig i vores del af verden, sat i spændetrøje af kirken og tynget af ceremonier og etiketter i de herskende klasser. 3 Hos os er dansen blevet en længsel, et uudtalt savn, en tabt erkendelseform. En af 1900-tallets store danske forfattere Tom Kristensen fremhævede allerede i 1928 i en kronik i Ekstra Bladet det frie spillerum for personlighedens nuancerede udtryk gennem hele kroppen i dansen overfor sportens ensidige jagt efter rekorder og gymnastikkens fokus på helbredet. Han refererede til den dans, der i datiden udfoldede sig i det Københavnske klubliv til jazzmusikkens rytmer. De unges dans har det med at gøre de ældre nervøse og der er i tidernes løb blevet udstedt en stribe politiforbud mod danseskikke, der efter en given målestok gik over stregen. Alligevel er der blevet danset. Både i de offentlige rum, privat og på scenen. Til alle tider og alle steder vil der være nogen, der vælger at afsøge og finde udtryk for øjeblikket, tiden og virkeligheden i dans. Dans som kunst, som kultur og som subkultur er poler i et dynamisk samspil med omverdenen. Dansen som selvstændigt kunstnerisk felt Scenisk dans kan ikke længere reduceres til finkultur og klassisk ballet. I dag er billedet langt mere sammensat. Efter mere end 25 år er processen i retning af etablering af dansen som selvstændigt professionelt og kunstnerisk udtryks felt i dansk kulturliv ved at være tilendebragt. Begrebet felt bruges her med reference til sociologen Pierre Bourdieu, som anvender det til at beskrive forskelligartede, relativt autonome områder af samfundslivet. Hvert felt er defineret som et struktureret rum med egne regelsæt. Inden for det, Bourdieu kalder det kulturelle felt, rummer de 3 Christensen, 1983, 63 8

5 forskellige udtryksformer hver for sig specialiserede netværk. Selve processen, hvorunder der finder en institutionalisering og professionalisering sted, er medvirkende til at definere det unikke felt, der beskriver de forskellige udtryk som selvstændige kunstformer. 4 Dokument om dans redegør for det sub-felt af dansens verden i Danmark, der omhandler den professionelle sceniske dans, herunder kunstnerne, deres fremstillinger, institutioner og udtrykkets formidling. Dokumentet peger på nogle af de relationer, der er medvirkende til at strukturere feltets dynamik. Indadtil drejer det sig bl.a. om konkurrence om jobs, publikum, tilskudsmidler og kunstneriske prestige. Udadtil drejer det sig frem for alt om dansens anerkendelse i det samlede kulturelle felt Hvorfor en danseredegørelse? Fordi tiden er inde til at skabe overblik! Interessen for dans har været jævnt stigende, det samme har bevillingerne via Teaterloven siden midt i 1970 erne. År for år bliver der flere - både publikum, dansere, koreografer og forestillinger. For blot 15 år siden var der meget ringe anerkendelse af dansefeltets kunstnere. I dag optræder dansere og koreografer ved siden af billedkunstnere, musikere, komponister, forfattere, teater- og filmkunstnere. Institutionerne, der blev grundlagt i løbet af 80'erne og 1990 erne, har for længst udstået deres forsøgsperioder. De første to hold dansere er inden for de sidste fem år blev færdiguddannede på den statsanerkendte Skolen for Moderne Dans i Danmark. De næste hold er på vej. Feltet er endnu ungt, men at det er her, og at det er i frodig vækst er uafviseligt. Hver eneste måned i år 2000 har indtil flere nye danseproduktioner haft premiere. Bag de mange forestillinger står en blandet flok af debuterende yngre og garvede ældre kunstnere. Efter 25 år med vækst, professionalisering og institutionalisering, er der et udtalt behov for at se på området under ét. Det er første gang dansen gøres til genstand for sammenhængende undersøgelse og sammenhængende fremstilling. Ud over et behov for overblik er der behov for at gøre status - for kritisk at overveje den måde, hvorpå samspillet mellem enkelt- 4 Bourdieu, 1996, 138 9

6 kunstnere, produktionsenheder, institutioner, støttemidler og dansens publikum finder sted i dag. Og der er behov for at rette blikket fremad mod udviklingen i de næste fem, ti eller femogtyve år. Længeresigtet planlægning, koordinering og optimering af talenter, ressourcer og strukturelle rammer vanskeliggøres i øjeblikket af, at dans i ikke i nævneværdig grad nyder opmærksomhed som et selvstændigt område i dansk kulturpolitik. Overhovedet skal man kigge længe og grundigt i Kulturministeriets publikationer for at finde noget om dans. Lykkes det, er det som et underpunkt under teater. Det er imidlertid meget forenklet at betragte dans alene som en eksperimenterende teaterform. Uden at gøre krav på at skabe et udtømmende overblik, skal danseredegørelsen ses som redskab i dialogen mellem de kunstnere, institutioner og kulturpolitiske organer, der er engageret i en fortsat kvalitetsmæssig udvikling af dansefeltet. Efter en intensiv periode med vækst, instituionalisering og professionalisering er redegørelsen et forsøg på at gøre status. Det er hensigten, at den på en gang skal tilvejebringe information, argumenter og medvirke til at skitsere præmisser for fremtidige beslutninger. Historik Behovet for en danseredegørelse har været udtalt i nogle år, og der har op igennem 1990 erne været en række tiltag, bl.a. i form af rapporter og hvidbøger, der har beskrevet delaspekter af området. Nogle af disse dokumenter har henvendt sig til en målgruppe inden for miljøet som oplæg til debat og videreudvikling. Andre har haft til hensigt at henlede omverdenens opmærksomhed på aktuelle forhold. I 1993 udgav Foreningen De Danske Dansekompagnier (3DK) Dansen i Nærbillede. Dans er Tiden Nu. Og som reaktion på den mangelfulde behandling af dansen i Duelund-undersøgelsen, Kulturens Politik fra 1996, udsendte for-eningen allerede to år efter et nyt dokument: Ny Dans i Danmark. En situationsrapport (1995). Begge rapporter påpegede problemkomplekser og behov i relation til især de producerende dansekompagniers vilkår. Det nordiske samarbejdsorgan på teater og danse-området, Teater og Dans i Norden, har op igennem 1990 erne udgivet flere journalistiske skrifter, hvor nutidig dansk dans er blevet kontekstualiseret i sammenhæng med dansen i de øvrige nordiske lande. To sådanne er: Dance Dance Dance (1991) og Dancing North. Nordic dance in the 90 s (1995). 10

7 I mellemtiden er behovet for en mere overordnet fremstilling af dansens vilkår vokset, og i 1997 rettede 3DK sammen med Dansens Hus og De frie Koreografer for første gang henvendelse til Statens Teaterråd og Kulturministeriet om en egentlig udredning. I 1999 blev initiativet overdraget til en ekstern konsulent, der fik frie hænder til at definere såvel kommissorie som redegørelsens indhold. Medvirkende til at rette opmærksomhed på behovet for en redegørelse var avisdebatten i foråret 2000, som blev indledt med Eske Holms frontalangreb på den moderne danseverden i tidsskriftet Teater Ét. Konsulenten, der påbegyndte opgaven i maj måned, er danseforsker, tidligere professionel i faget og har på den baggrund en betydelig forhåndsindsigt. De tætte forbindelser til danseverdenen, der på den ene side har gjort det let at navigere i feltet, kan på den anden side hæmme en uvildig vurdering af tingenes tilstand. Faldgruberne ved det subjektive engagement er forsøgt opvejet af en løbende dialog med kolleger på den uafhængige forskningsinstitution Idrætsforsk, hvor man udover at beskæftige sig med forskning inden for krop, kultur og samfund, har stor erfaring med fremstilling af redegørelser. 1.2 Danseredegørelser i udlandet Et af de første tiltag i arbejdet med redegørelsen om dans i Danmark var en undersøgelse af, om der fandtes tilsvarende rapporter på danseområdet i vores nabolande. Forespørgsler til Finland, England og Sverige, om hvorvidt dansen i de pågældende tre lande havde været genstand for undersøgelser og rapporter i løbet af de senere år, gav positivt resultat. Finland I Finland fremkom en arbejdsgruppe under undervisningsministeriet i 1999 med et dansepolitisk notat omhandlende dansens stilling og fremtid. Dansen er en af de svagest understøttede kunstformer i Finland. Motiveret af udviklingen på danseområdet og af dansekunstnernes dårlige indkomstsituation beskæftigede arbejdsgruppen sig med en vurdering af behovene for især den nutidige dans. I konklusionerne peges der på behovet for en betydelig øgning af den statslige og kommunale støtte til nutidsdansen. Gruppen fremlagde forslag til forbedring af arbejdsforholdene på de statsstøttede teatre og i de frie dansegrupper og for de selvstændige dansekunstnere, forslag til udvikling af turnévirksomhed for dans i Finland, forslag om finansiel støtte til eksport af 11

8 finsk dans til udlandet - og forslag til mulige løsninger af dansens lokalebehov. Det blev samtidig foreslået at den eksisterende støttetjeneste til danseres erhvervsskifte blev gjort permanent. UK Det britiske Arts Council, der forvalter statens kunststøtteordninger, har siden 1946 støttet dans. Dansen blev i mange år behandlet under musikområdet, men med en særlig underkomité for danseteater. I 1978 blev en rådgivende dansekomité nedsat og i 1980 et selvstændigt panel for dans, der fortsat er knyttet til The Arts Council. Panelet iværksatte i 1998 en større undersøgelse af den uafhængige sektor i danseverdenen. 5 Undersøgelsen påpeger områdets vækst, enorme kreativitet og nytænkning, men peger samtidig på en udtalt krise i forhold til bevillingsstrukturen, der ikke giver tilstrækkelig plads til kunstnerisk udvikling. Udover en generel mangel på økonomiske støttemidler peges der på savnet af kontinuitet og sammenhængende prioriteringer inden for dansen. Undersøgelsen fremhæver kunstnernes store evne til med kort varsel at tilpasse sig de skiftende kulturelle og politiske konjunkturer. Samtidig gør den opmærksom på, at de samme personers professionelle forhold er vanskeliggjort af bl.a. den udtalte mangel på prøvelokaler, og at deres sociale vilkår i forhold vedrørende f.eks. helbreds-, arbejdsløsheds- og pensionsforsikringer er meget ringe. Overordnet foreslår den engelske rapport, at der udvises større åbenhed overfor forandringer i dansens udtryk (både hos udøvere og tilskudsgivere) og at man overhovedet udfordrer de vante måder at betragte kunstformen på. Anbefalingerne peger bl.a. på behovet for fleksible bevillingsstrukturer og anbefaler samtidig dansere og koreografer at gøre sig mindre afhængige af de offentlige tilskud. Sverige I Sverige blev dansen i 1995 skrevet ind som et selvstændigt område i den statslige kulturpolitik 6, og optræder i forlængelse heraf som selvstændig post på finansministeriets budget. Det svenske kulturråd har en særlig dansekonsulent og indtil flere sagsbehandlere og tilsynsførende, der alene beskæftiger sig 5 Clarke and Gibson, Kulturpolitikens inriktning (SOU 1995:84) 12

9 med dans. På landsplan eksisterer der i Sverige, på lignende fod med i UK, en regional dansekonsulentordning. Det svenske Kulturråd fremlagde i efteråret 2000 ikke færre end 4 rapporter om dansen i Sverige. Heriblandt en oversigt over frie dansegrupper/koreografer, en redegørelse for støtten til de regionale dansekonsulenter, én om produktionsstøtteforhold, én om lensdansekonsulenternes virksomhed og én om dansens institutioner i Sverige. Tilsammen vil rapporter og redegørelser indgå i grundlaget for en diskussion af den statslige støttes udformning i fremtiden. Resultater? Det er udfra det eksisterende grundlag vanskeligt at pege på direkte resultater af udredningsarbejderne i hhv. Finland, UK og Sverige. I de pågældende landes dansemiljøer hersker der på den ene side forventning om, at kulturpolitikere og embedsmennesker vil skride til handling på grundlag af konklusioner og anbefalinger. PÅ den anden side en frygt for, at redegørelserne vil få lov til at samle støv, uden at der sker nogen mærkbar ændring af status quo. Det vil fremgå i det efterfølgende, hvorledes nogle af de forhold, der er ridset op i de udenlandske rapporter kan sammenlignes med aktuelle forhold i Danmark. På andre områder er problemstillingerne imidlertid helt forskellige, idet der er tale om forskellige kulturelle kontekster. Her har det først og fremmest været hensigten at pege på den aktuelle kulturpolitiske bevågenhed omkring dans i de pågældende lande. 1.3 Præsentation af redegørelsens hovedområder Redegørelsen indledes af to kapitler, der dels giver et rids af dansens nyere historie i Danmark (kapitel 2) og dels kort diskuterer dansens placering i dansk kulturpolitik (kapitel 3). Herefter følger behandlingen af redegørelsens hovedområder hhv. dansens kunstnere (kapitel 4), dansens produktion (kapitel 5) og dansens formidling (kapitel 6). Kernen i indholdet er dansen. Den indbyrdes sammenhæng mellem hovedområderne ses illustreres i diagrammet på næste side: 13

10 De tre hovedområder (hhv. dansens kunstnere, dansens produktion og dansens formidling) har været genstand for undersøgelser med vægt på indsamling af data: Ved hjælp af spørgeskemaer har kunstnerne (dansere og koreografer) svaret på spørgsmål omhandlende uddannelse, træning, beskæftigelse, indtægtsforhold, fremtidsvisioner m.v. Talmaterialet udgør et fundament, der, såfremt det opdateres med jævne mellemrum i fremtiden, vil kunne anvendes til at beskrive områdets udvikling over længere tid. Også produktionsleddet har leveret data i form af telefoninterviews, forberedt over en fælles skabelon med sigte på at afdække de mest grundlæggende forhold omkring kompagniernes eller forestillingsprojekternes aktiviteter, vilkår og målsætning Udover indsamling af data ved hhv. spørgeskemaer og telefoninterviews er der foretaget gruppeinterviews af både dansere, koreografer og administratorer. En fortegnelse over alle møder og interview i forbindelse med udredningsarbejdet foreligger som bilag. Afsnittet om formidling bygger mindre på data i form af tal, men er i stedet struktureret som et vue over, hvor og hvorledes dans formidles i dagens Danmark. Afspejlende en voksende interesse for indføring af dans som fag i folkeskolen lægges der i denne forbindelse vægt på bl.a. denne diskussion. Redegørelsens tre hovedområder fremstilles i en sammenhæng, der indskriver teoretiske/analytiske vinkler på stoffet sammen med kulturpoli- 14

11 tiske overvejelser og betragtninger om dansens økonomiske vilkår. Mere perifert diskuteres forhold, der relaterer sig til uddannelse, træning og dansens praktiske faciliteter. Til slut opridses de væsentligste konklusioner sammen med en priori-teret liste af anbefalinger. Der antydes i samme forbindelse et forslag til en handlingsplan. Langtfra alle punkter vil få en udtømmende behandling i redegørelsen. Ved at belyse nogle af de aktuelle emner mere tilbundsgående vil det forhåbentlig blive tydeligt, at der er andre emner, der trænger til en mere omfattende analyse. En egentlig evaluering af de statslige institutioner på danseområdet ligger for eksempel uden for redegørelsen. Sådanne påhviler Kulturministeriet, og af samme grund går redegørelsen ikke ind i nogen tilbundsgående analyse af hverken Skolen for Moderne Dans eller Dansens Hus, men omtaler alene institutionerne i generelle vendinger. Heller ikke danseverdenens faglige organisationer vil blive diskuteret her, da de løbende revideres af medlemmerne. 1.4 Sammenfatning af de enkelte kapitler Historisk baggrund (kapitel 2) I det historiske afsnit er vægten lagt på de seneste 15 års udvikling af dans som moderne og nutidigt kunstnerisk udtryk i Danmark. Der er sket en rivende udvikling i denne periode, som har medført strukturelle forandringer og stor vækst i omfanget af aktiviteter. I afsnittet fremstilles nogle af nøglebegivenhederne, der diskuteres i sammenhæng med den kulturkamp, der var forbundet med transformationen fra 1970 ernes græsrodsmiljø og aktivisme til de professionelle vilkår, miljøet fungerer på i dag. Dans og kulturpolitik (kapitel 3) I kapitlet belyses de sidste mange års vækst af offentlige midler til dansen som kunstform. Dernæst diskuteres dansens endnu meget svage stilling i dansk kulturpolitik. I den forbindelse ses der mere ideologisk på dansen, som den indplacerer sig i forholdet mellem finkultur og folkekultur. Der trækkes paralleller mellem dansen i Danmark og i andre europæiske lande bl.a. på spørgsmålet om, hvorvidt der kan identificeres særlige nationale karakteristika. 15

12 Kapitlet munder ud i en motivation for en selvstændig platform for dans i dansk kulturpolitik. Dansens udøvende kunstnere og koreograferne (kapitel 4) Kapitlet om kunstnere er det første af dokumentets tre hovedområder og bygger på datamateriale, der er indhentet ved hjælp af spørgeskemaer i henholdsvis Dans e rundersøgelse 2000 og Koreografer i Danmark Det paradoksale i forehavendet med at samle dansere i mængder, blev tydeliggjort ved den kommentar, hvormed det færdigindtastede datamateriale blev returneret: Sikke en flok individualister! Og det var endda, inden tastedamen havde set svarmaterialet fra koreograferne, der er om muligt endnu større individualister end danserne! I dansens felt, hvor der vitterlig ikke er to, der er ens, hverken med hensyn til baggrund, aktuelle arbejdsmæssige og økonomiske vilkår eller drømme og visioner, kan det synes ekstra absurd at tilstræbe en talmæssig fremstilling. Forsøget er alligevel gjort i håb om, at noget andet bliver synligt, i det øjeblik oplysningerne er blevet upersonlige og det unikke forsvundet i mængden. I heldigste fald har den statistiske bearbejdning tilvejebragt informationer, der med angivelse af mængder og procenter giver et mere overordnet billede af, hvordan de sociale og arbejdsmæssige vilkår er for de kunstnere, der beskæftiger sig med dans. Kapitel 4 indledes og afsluttes med overvejelser over det stigende antal freelance dansere. Dansens produktionsvilkår (kapitel 5) I kapitlet fremlægges resultaterne af en undersøgelse blandt kompagnier og enkeltprojekter, vedr. den måde arbejdet organiseres på. Hvilke er de strukturer, der etableres med henblik på produktion af danseforestillinger, turnévirksomhed og tilgrænsende aktiviteter? I samme forbindelse er der forsøgt etableret et overblik over, hvordan økonomien er skruet sammen i de forskellige produktionsenheder, og hvordan arbejdsfunktionerne fordeler sig omkring produktion og formidling af danseforestillinger. Dansens formidling (kapitel 6) Udgangsunkt for redegørelsens tredje og sidste hovedområde er, at der eksisterer et publikum for moderne scenisk dans, som dansen endnu ikke når. 16

13 Efter en diskussion af udviklingen i tallene for dansens publikum over de seneste år, belyser kapitlet dansens forankring inden for Danmarks grænser, og forankringen uden for i et vidt forgrenet netværk, af enkeltpersoner, institutioner, festivals og spillesteder over hele verden. Behovt for introduktion til dans i uddannelsesmæssige sammenhænge er et område, der i øjeblikket har stor bevågenhed i danseverdenen. Afsnittet nævner en række forskellige tiltag, der er målrettet til børn og unge, og kommmer også ind på mulighederne for at beskæftige sig med faget i akademisk forstand. Endelig diskuteres omfanget af formidling om dans i medierne. I den forbindelse peges der bl.a. på det kunstnerisk spændende område, der ligger i samarbejdet mellem dansen og de levende billeder. Afsnittet kommer kort ind på fraværet af danseudsendelser om og med dans i dansk fjernsyn og henviser til et nordisk samarbejdsinitiativ, der har til hensigt at skabe en platform for videodans. Afslutningsvis peges der på det udtalte behov for et Danseinfo r - mationscenter, som omdrejningspunkt for opsamling, kvalificering og formidling af viden om dans i både national og international henseende. Konklusioner og anbefalinger(kapitel 7) 17

Koreografer i Danmark 2000

Koreografer i Danmark 2000 Koreografer i Danmark 2000 Baggrund, aktiviteter, formidling, økonomi m.v. Spørgeskema Læs venligst hele skemaet igennem, før du udfylder. Ikke alle spørgsmål vil være relevante for alle koreografer. Hvis

Læs mere

5.0 Dansens produktionsvilkår

5.0 Dansens produktionsvilkår Glem alt om Gucci - man kan måske nok få et sus af at have en Gucci-kjole på, men man kan få gåsehud over det hele af at se en danseforestilling. 58 (Koreografen Stephen Petronio om forholdet mellem mode

Læs mere

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.!

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.! Svar fra Tali Rázga, kunstnerisk leder af Gazart Hvilken rolle spiller Dansehallerne for dit arbejde på børn og unge-området? - Dansehallerne har været en betydelig aktør ift mit undervisningsarbejde.

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler

Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler Moderne dans og visuelt teater i undervisningen Inspiration til gymnasier, højskoler og efterskoler Bora Bora i undervisningen 1. INTRODUKTION Dette materiale kan bruges som inspiration til, hvordan man

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling på møde i Udvalget for kultur og planlægning d. 4. juni 2013. A. sart Danseteater - 13/12988 sart Danseteater søger produktionstilskud på

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra: Oplæg til handleplan Forslag til handleplaner for Kunstrådet i 2012 2013 Billedskole / Kulturskole / Kreativ skole Som et supplement til Musikskolen foreslår Kunstrådet,

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Egnsteateraftale mellem. Næstved Kommune 30. juni 2016 og omhandler Næstved Kommunes

Egnsteateraftale mellem. Næstved Kommune 30. juni 2016 og omhandler Næstved Kommunes juni 2009 af teaterlov (Teaterloven). om egnsteatre (Egnsteaterbekendtgørelsen), hjemlet i lovbekendtgørelse nr. 780 af den 23. Nærværende aftale er indgået i henhold til bekendtgørelse nr. 1404 af den

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene. Rammeaftale 2012-2015

Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene. Rammeaftale 2012-2015 Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene Rammeaftale 2012-2015 RAMMEAFTALE FOR ODENSE TEATER DEN SYDDANSKE LANDSDELSSCENE FOR PERIODEN 2012-15 Indholdsfortegnelse 1. Generelle forhold vedrørende aftalen

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30.

Kl. 08.00-09.00 Morgenmad Kl. 09.00-12.00 Undervisning & kaffepause. Kl. 12.00-13.00. Frokost og pause. Kl. 13.00-15.30. Hold 1 Instruktion Christian Eiming Hold 2 DANS brug kroppens intelligens Lars Bjørn Hold 3 Skuespilteknik, mimik Ole Sørensen Hold 4 Teater/musical workshop Kristian Studsgaard Fredag d. 12. PROGRAM Søndag

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere