Foto: Martin Tulinius

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foto: Martin Tulinius"

Transkript

1 0.0 Forord Initiativ til den første danseredegørelse blev taget af tre parter i danseverdenen: De danske Dansekompagnier (3DK), Dansens Hus og De frie Koreografer (DfK). Fra maj måned 2000, da undersøgelserne forud for udredningen blev sat i gang og til opgavens afslutning 8 måneder senere, har der fra danseverdenens side hersket en ånd af positiv opbakning til, interesse for og optimisme omkring redegørelsen. Enhver har ydet sit bidrag til dansen. Foruden Dansens Hus har Skolen for Moderne Dans, Dansescenen, Danseværket i Århus, Odense Danser, Statens Kunstfond, Teater og Dans i Norden, ITI med flere, alle beredvilligt besvaret spørgsmål og givet adgang til alle relevante oplysninger. Fra organisationsside er først og fremmest Dansk Skuespillerforbund trådt til sammen med 3DK og DfK med støtte i alle forhold fra praktisk hjælp til fotokopiering og masseudsendelser over økonomisk støtte til engageret modspil i og dialog. Når det er sagt, skal det samtidig understreges, at selvom der både er blevet spurgt og lyttet står alle holdninger og synspunkter lige så vel som redegørelsens konklusioner og anbefalinger for forfatterens egen regning. Tak til danserne, koreograferne og dansekompagniernes administratorer, som har medvirket i spørgeskemaundersøgelserne. Mange flere, end det har været muligt at nå at interviewe, tilbød sig for uddybende samtaler. Statens Teaterråd og Kulturministeriet har også været behjælpelige med at svare på spørgsmål. Og sidst men ikke mindst har forskere på Idrætsforsk, Københavns Universitet og Center for Kulturpolitiske studier bistået med teoretisk og fagligt modspil på forskellige tidspunkter. Det er desværre nok usandsynligt, at resultatet kan indfri alle forventninger. En redegørelse som denne kan kun blive mangelfuld, især da det er første gang, der er forsøgt tilvejebragt sammenhængende oplysninger om vilkår og forhold i danseverdenen. Forhåbentlig vil der med afsæt i Dokument om Dans blive foretaget andre undersøgelser og evalueringer i nær fremtid. Dokument om Dans er udarbejdet og publiceret med økonomisk støtte fra 3DK, De Frie Koreografer, Dansk Skuespillerforbund, Statens Teaterråd, Dansens Hus og Idrætsforsk. Karen Vedel Idrætsforsk, december

2 X-Act: Farven Tid Premiere: Terra Nova Copenhagen Live Art Room Koreografi: Kitt Johnson Medvirkende: Kitt Johnson, Mari Mägi og Theofanis K. Melàs Foto: Martin Tulinius 6

3 Dansen er selve menneskekroppens og menneskesjælens fælles bevægelsesrytme, derfor må dansen være menneskets centrale kunstneriske element, den mest direkte menneskelige kunst, den menneskelige bevægeligheds demonstration. 1 (Asger Jorn, 1971) 1.0 Indledning Dans er ligesom det talte sprog tæt på menneskene selv. Dans behøver ikke at være for samværets, sundhedens eller præstationens skyld. Dans er heller ikke nødvendigvis for et publikum. Dans kan være det hele, men kan også nøjes med at være dans - uden yderligere motivation. Alle kender følelsen af at danse, har et forhold til dans, der er forankret i deres egen kropslige erfaring. Denne viden er tavs. Vi danser og derfor genkender vi dansen. Men der tales sjældent om dans, og kun få begiver sig af med at læse om dansen. De færreste børn møder dansens verden i skolen, hvor de ellers introduceres for både filmens, musikkens, billedkunstens, litteraturens, mediernes og teatrets verden. Vi forsømmer at udvikle et sprog, vi kan gribe dansen med og i kulturpolitisk henseende er dansen nærmest usynlig. Alligevel er der en del, der kan finde på at danse, når det kommer til stykket. Alene eller to sammen med yndlingsmusikken i anlægget. Til private fester, måske familiefester, eller måske på dansebar? Forældre og bedsteforældregenerationen gik til dans på danseskoler i 1950 erne og 60 erne, hvor man lærte at inklinere til engelsk vals og et helt repertoire af standarddanse. Og i dag udbyder enhver aftenskole med fingeren på pulsen en bred vifte af kurser i alt fra moderne dans over step og jazzballet til salsa, mavedans, flamenco og tango. Kursister i alle aldersgrupper danser på kurser under fritidsloven, på efterskoler og højskoler. Nutidens teenagere er vokset op med MTV, breakdance, hip hop, trance og techno. Hver generation har sine danse. Mange går også ud for at se dans. I 1998 var 7% mindst én gang i teatret for at se hhv. ballet og dans 2, hvilket var en stigning på 1% i forhold til Udbuddet er i de seneste 15 år blevet stadigt bredere. Inden for samme sæson er det muligt at vælge mellem ballet, moderne dans, musicals, 1 Magi og skønne kunster (1971) her fra Centring nr. 8, 1987 s Kultur og Fritidsundersøgelsen SFI 7

4 showdans, performance teater og hele festivals med dans for børn, nordisk dans eller al verdens dans. Med den store klassiske ballettradition, der i mange årtier har domineret den sceniske dans i Danmark, blev dans som kunstform betragtet som tilhørende finkulturen sammen med opera og klassisk musik. At dans er mere end blot finkultur, og mere end en samværs- eller motionsform har man øje for mange andre steder i verden. Imidlertid er dansens betydning i livsudfoldelsen - med musikpædagogen Bernhard Christensens ord - blevet gjort fattig i vores del af verden, sat i spændetrøje af kirken og tynget af ceremonier og etiketter i de herskende klasser. 3 Hos os er dansen blevet en længsel, et uudtalt savn, en tabt erkendelseform. En af 1900-tallets store danske forfattere Tom Kristensen fremhævede allerede i 1928 i en kronik i Ekstra Bladet det frie spillerum for personlighedens nuancerede udtryk gennem hele kroppen i dansen overfor sportens ensidige jagt efter rekorder og gymnastikkens fokus på helbredet. Han refererede til den dans, der i datiden udfoldede sig i det Københavnske klubliv til jazzmusikkens rytmer. De unges dans har det med at gøre de ældre nervøse og der er i tidernes løb blevet udstedt en stribe politiforbud mod danseskikke, der efter en given målestok gik over stregen. Alligevel er der blevet danset. Både i de offentlige rum, privat og på scenen. Til alle tider og alle steder vil der være nogen, der vælger at afsøge og finde udtryk for øjeblikket, tiden og virkeligheden i dans. Dans som kunst, som kultur og som subkultur er poler i et dynamisk samspil med omverdenen. Dansen som selvstændigt kunstnerisk felt Scenisk dans kan ikke længere reduceres til finkultur og klassisk ballet. I dag er billedet langt mere sammensat. Efter mere end 25 år er processen i retning af etablering af dansen som selvstændigt professionelt og kunstnerisk udtryks felt i dansk kulturliv ved at være tilendebragt. Begrebet felt bruges her med reference til sociologen Pierre Bourdieu, som anvender det til at beskrive forskelligartede, relativt autonome områder af samfundslivet. Hvert felt er defineret som et struktureret rum med egne regelsæt. Inden for det, Bourdieu kalder det kulturelle felt, rummer de 3 Christensen, 1983, 63 8

5 forskellige udtryksformer hver for sig specialiserede netværk. Selve processen, hvorunder der finder en institutionalisering og professionalisering sted, er medvirkende til at definere det unikke felt, der beskriver de forskellige udtryk som selvstændige kunstformer. 4 Dokument om dans redegør for det sub-felt af dansens verden i Danmark, der omhandler den professionelle sceniske dans, herunder kunstnerne, deres fremstillinger, institutioner og udtrykkets formidling. Dokumentet peger på nogle af de relationer, der er medvirkende til at strukturere feltets dynamik. Indadtil drejer det sig bl.a. om konkurrence om jobs, publikum, tilskudsmidler og kunstneriske prestige. Udadtil drejer det sig frem for alt om dansens anerkendelse i det samlede kulturelle felt Hvorfor en danseredegørelse? Fordi tiden er inde til at skabe overblik! Interessen for dans har været jævnt stigende, det samme har bevillingerne via Teaterloven siden midt i 1970 erne. År for år bliver der flere - både publikum, dansere, koreografer og forestillinger. For blot 15 år siden var der meget ringe anerkendelse af dansefeltets kunstnere. I dag optræder dansere og koreografer ved siden af billedkunstnere, musikere, komponister, forfattere, teater- og filmkunstnere. Institutionerne, der blev grundlagt i løbet af 80'erne og 1990 erne, har for længst udstået deres forsøgsperioder. De første to hold dansere er inden for de sidste fem år blev færdiguddannede på den statsanerkendte Skolen for Moderne Dans i Danmark. De næste hold er på vej. Feltet er endnu ungt, men at det er her, og at det er i frodig vækst er uafviseligt. Hver eneste måned i år 2000 har indtil flere nye danseproduktioner haft premiere. Bag de mange forestillinger står en blandet flok af debuterende yngre og garvede ældre kunstnere. Efter 25 år med vækst, professionalisering og institutionalisering, er der et udtalt behov for at se på området under ét. Det er første gang dansen gøres til genstand for sammenhængende undersøgelse og sammenhængende fremstilling. Ud over et behov for overblik er der behov for at gøre status - for kritisk at overveje den måde, hvorpå samspillet mellem enkelt- 4 Bourdieu, 1996, 138 9

6 kunstnere, produktionsenheder, institutioner, støttemidler og dansens publikum finder sted i dag. Og der er behov for at rette blikket fremad mod udviklingen i de næste fem, ti eller femogtyve år. Længeresigtet planlægning, koordinering og optimering af talenter, ressourcer og strukturelle rammer vanskeliggøres i øjeblikket af, at dans i ikke i nævneværdig grad nyder opmærksomhed som et selvstændigt område i dansk kulturpolitik. Overhovedet skal man kigge længe og grundigt i Kulturministeriets publikationer for at finde noget om dans. Lykkes det, er det som et underpunkt under teater. Det er imidlertid meget forenklet at betragte dans alene som en eksperimenterende teaterform. Uden at gøre krav på at skabe et udtømmende overblik, skal danseredegørelsen ses som redskab i dialogen mellem de kunstnere, institutioner og kulturpolitiske organer, der er engageret i en fortsat kvalitetsmæssig udvikling af dansefeltet. Efter en intensiv periode med vækst, instituionalisering og professionalisering er redegørelsen et forsøg på at gøre status. Det er hensigten, at den på en gang skal tilvejebringe information, argumenter og medvirke til at skitsere præmisser for fremtidige beslutninger. Historik Behovet for en danseredegørelse har været udtalt i nogle år, og der har op igennem 1990 erne været en række tiltag, bl.a. i form af rapporter og hvidbøger, der har beskrevet delaspekter af området. Nogle af disse dokumenter har henvendt sig til en målgruppe inden for miljøet som oplæg til debat og videreudvikling. Andre har haft til hensigt at henlede omverdenens opmærksomhed på aktuelle forhold. I 1993 udgav Foreningen De Danske Dansekompagnier (3DK) Dansen i Nærbillede. Dans er Tiden Nu. Og som reaktion på den mangelfulde behandling af dansen i Duelund-undersøgelsen, Kulturens Politik fra 1996, udsendte for-eningen allerede to år efter et nyt dokument: Ny Dans i Danmark. En situationsrapport (1995). Begge rapporter påpegede problemkomplekser og behov i relation til især de producerende dansekompagniers vilkår. Det nordiske samarbejdsorgan på teater og danse-området, Teater og Dans i Norden, har op igennem 1990 erne udgivet flere journalistiske skrifter, hvor nutidig dansk dans er blevet kontekstualiseret i sammenhæng med dansen i de øvrige nordiske lande. To sådanne er: Dance Dance Dance (1991) og Dancing North. Nordic dance in the 90 s (1995). 10

7 I mellemtiden er behovet for en mere overordnet fremstilling af dansens vilkår vokset, og i 1997 rettede 3DK sammen med Dansens Hus og De frie Koreografer for første gang henvendelse til Statens Teaterråd og Kulturministeriet om en egentlig udredning. I 1999 blev initiativet overdraget til en ekstern konsulent, der fik frie hænder til at definere såvel kommissorie som redegørelsens indhold. Medvirkende til at rette opmærksomhed på behovet for en redegørelse var avisdebatten i foråret 2000, som blev indledt med Eske Holms frontalangreb på den moderne danseverden i tidsskriftet Teater Ét. Konsulenten, der påbegyndte opgaven i maj måned, er danseforsker, tidligere professionel i faget og har på den baggrund en betydelig forhåndsindsigt. De tætte forbindelser til danseverdenen, der på den ene side har gjort det let at navigere i feltet, kan på den anden side hæmme en uvildig vurdering af tingenes tilstand. Faldgruberne ved det subjektive engagement er forsøgt opvejet af en løbende dialog med kolleger på den uafhængige forskningsinstitution Idrætsforsk, hvor man udover at beskæftige sig med forskning inden for krop, kultur og samfund, har stor erfaring med fremstilling af redegørelser. 1.2 Danseredegørelser i udlandet Et af de første tiltag i arbejdet med redegørelsen om dans i Danmark var en undersøgelse af, om der fandtes tilsvarende rapporter på danseområdet i vores nabolande. Forespørgsler til Finland, England og Sverige, om hvorvidt dansen i de pågældende tre lande havde været genstand for undersøgelser og rapporter i løbet af de senere år, gav positivt resultat. Finland I Finland fremkom en arbejdsgruppe under undervisningsministeriet i 1999 med et dansepolitisk notat omhandlende dansens stilling og fremtid. Dansen er en af de svagest understøttede kunstformer i Finland. Motiveret af udviklingen på danseområdet og af dansekunstnernes dårlige indkomstsituation beskæftigede arbejdsgruppen sig med en vurdering af behovene for især den nutidige dans. I konklusionerne peges der på behovet for en betydelig øgning af den statslige og kommunale støtte til nutidsdansen. Gruppen fremlagde forslag til forbedring af arbejdsforholdene på de statsstøttede teatre og i de frie dansegrupper og for de selvstændige dansekunstnere, forslag til udvikling af turnévirksomhed for dans i Finland, forslag om finansiel støtte til eksport af 11

8 finsk dans til udlandet - og forslag til mulige løsninger af dansens lokalebehov. Det blev samtidig foreslået at den eksisterende støttetjeneste til danseres erhvervsskifte blev gjort permanent. UK Det britiske Arts Council, der forvalter statens kunststøtteordninger, har siden 1946 støttet dans. Dansen blev i mange år behandlet under musikområdet, men med en særlig underkomité for danseteater. I 1978 blev en rådgivende dansekomité nedsat og i 1980 et selvstændigt panel for dans, der fortsat er knyttet til The Arts Council. Panelet iværksatte i 1998 en større undersøgelse af den uafhængige sektor i danseverdenen. 5 Undersøgelsen påpeger områdets vækst, enorme kreativitet og nytænkning, men peger samtidig på en udtalt krise i forhold til bevillingsstrukturen, der ikke giver tilstrækkelig plads til kunstnerisk udvikling. Udover en generel mangel på økonomiske støttemidler peges der på savnet af kontinuitet og sammenhængende prioriteringer inden for dansen. Undersøgelsen fremhæver kunstnernes store evne til med kort varsel at tilpasse sig de skiftende kulturelle og politiske konjunkturer. Samtidig gør den opmærksom på, at de samme personers professionelle forhold er vanskeliggjort af bl.a. den udtalte mangel på prøvelokaler, og at deres sociale vilkår i forhold vedrørende f.eks. helbreds-, arbejdsløsheds- og pensionsforsikringer er meget ringe. Overordnet foreslår den engelske rapport, at der udvises større åbenhed overfor forandringer i dansens udtryk (både hos udøvere og tilskudsgivere) og at man overhovedet udfordrer de vante måder at betragte kunstformen på. Anbefalingerne peger bl.a. på behovet for fleksible bevillingsstrukturer og anbefaler samtidig dansere og koreografer at gøre sig mindre afhængige af de offentlige tilskud. Sverige I Sverige blev dansen i 1995 skrevet ind som et selvstændigt område i den statslige kulturpolitik 6, og optræder i forlængelse heraf som selvstændig post på finansministeriets budget. Det svenske kulturråd har en særlig dansekonsulent og indtil flere sagsbehandlere og tilsynsførende, der alene beskæftiger sig 5 Clarke and Gibson, Kulturpolitikens inriktning (SOU 1995:84) 12

9 med dans. På landsplan eksisterer der i Sverige, på lignende fod med i UK, en regional dansekonsulentordning. Det svenske Kulturråd fremlagde i efteråret 2000 ikke færre end 4 rapporter om dansen i Sverige. Heriblandt en oversigt over frie dansegrupper/koreografer, en redegørelse for støtten til de regionale dansekonsulenter, én om produktionsstøtteforhold, én om lensdansekonsulenternes virksomhed og én om dansens institutioner i Sverige. Tilsammen vil rapporter og redegørelser indgå i grundlaget for en diskussion af den statslige støttes udformning i fremtiden. Resultater? Det er udfra det eksisterende grundlag vanskeligt at pege på direkte resultater af udredningsarbejderne i hhv. Finland, UK og Sverige. I de pågældende landes dansemiljøer hersker der på den ene side forventning om, at kulturpolitikere og embedsmennesker vil skride til handling på grundlag af konklusioner og anbefalinger. PÅ den anden side en frygt for, at redegørelserne vil få lov til at samle støv, uden at der sker nogen mærkbar ændring af status quo. Det vil fremgå i det efterfølgende, hvorledes nogle af de forhold, der er ridset op i de udenlandske rapporter kan sammenlignes med aktuelle forhold i Danmark. På andre områder er problemstillingerne imidlertid helt forskellige, idet der er tale om forskellige kulturelle kontekster. Her har det først og fremmest været hensigten at pege på den aktuelle kulturpolitiske bevågenhed omkring dans i de pågældende lande. 1.3 Præsentation af redegørelsens hovedområder Redegørelsen indledes af to kapitler, der dels giver et rids af dansens nyere historie i Danmark (kapitel 2) og dels kort diskuterer dansens placering i dansk kulturpolitik (kapitel 3). Herefter følger behandlingen af redegørelsens hovedområder hhv. dansens kunstnere (kapitel 4), dansens produktion (kapitel 5) og dansens formidling (kapitel 6). Kernen i indholdet er dansen. Den indbyrdes sammenhæng mellem hovedområderne ses illustreres i diagrammet på næste side: 13

10 De tre hovedområder (hhv. dansens kunstnere, dansens produktion og dansens formidling) har været genstand for undersøgelser med vægt på indsamling af data: Ved hjælp af spørgeskemaer har kunstnerne (dansere og koreografer) svaret på spørgsmål omhandlende uddannelse, træning, beskæftigelse, indtægtsforhold, fremtidsvisioner m.v. Talmaterialet udgør et fundament, der, såfremt det opdateres med jævne mellemrum i fremtiden, vil kunne anvendes til at beskrive områdets udvikling over længere tid. Også produktionsleddet har leveret data i form af telefoninterviews, forberedt over en fælles skabelon med sigte på at afdække de mest grundlæggende forhold omkring kompagniernes eller forestillingsprojekternes aktiviteter, vilkår og målsætning Udover indsamling af data ved hhv. spørgeskemaer og telefoninterviews er der foretaget gruppeinterviews af både dansere, koreografer og administratorer. En fortegnelse over alle møder og interview i forbindelse med udredningsarbejdet foreligger som bilag. Afsnittet om formidling bygger mindre på data i form af tal, men er i stedet struktureret som et vue over, hvor og hvorledes dans formidles i dagens Danmark. Afspejlende en voksende interesse for indføring af dans som fag i folkeskolen lægges der i denne forbindelse vægt på bl.a. denne diskussion. Redegørelsens tre hovedområder fremstilles i en sammenhæng, der indskriver teoretiske/analytiske vinkler på stoffet sammen med kulturpoli- 14

11 tiske overvejelser og betragtninger om dansens økonomiske vilkår. Mere perifert diskuteres forhold, der relaterer sig til uddannelse, træning og dansens praktiske faciliteter. Til slut opridses de væsentligste konklusioner sammen med en priori-teret liste af anbefalinger. Der antydes i samme forbindelse et forslag til en handlingsplan. Langtfra alle punkter vil få en udtømmende behandling i redegørelsen. Ved at belyse nogle af de aktuelle emner mere tilbundsgående vil det forhåbentlig blive tydeligt, at der er andre emner, der trænger til en mere omfattende analyse. En egentlig evaluering af de statslige institutioner på danseområdet ligger for eksempel uden for redegørelsen. Sådanne påhviler Kulturministeriet, og af samme grund går redegørelsen ikke ind i nogen tilbundsgående analyse af hverken Skolen for Moderne Dans eller Dansens Hus, men omtaler alene institutionerne i generelle vendinger. Heller ikke danseverdenens faglige organisationer vil blive diskuteret her, da de løbende revideres af medlemmerne. 1.4 Sammenfatning af de enkelte kapitler Historisk baggrund (kapitel 2) I det historiske afsnit er vægten lagt på de seneste 15 års udvikling af dans som moderne og nutidigt kunstnerisk udtryk i Danmark. Der er sket en rivende udvikling i denne periode, som har medført strukturelle forandringer og stor vækst i omfanget af aktiviteter. I afsnittet fremstilles nogle af nøglebegivenhederne, der diskuteres i sammenhæng med den kulturkamp, der var forbundet med transformationen fra 1970 ernes græsrodsmiljø og aktivisme til de professionelle vilkår, miljøet fungerer på i dag. Dans og kulturpolitik (kapitel 3) I kapitlet belyses de sidste mange års vækst af offentlige midler til dansen som kunstform. Dernæst diskuteres dansens endnu meget svage stilling i dansk kulturpolitik. I den forbindelse ses der mere ideologisk på dansen, som den indplacerer sig i forholdet mellem finkultur og folkekultur. Der trækkes paralleller mellem dansen i Danmark og i andre europæiske lande bl.a. på spørgsmålet om, hvorvidt der kan identificeres særlige nationale karakteristika. 15

12 Kapitlet munder ud i en motivation for en selvstændig platform for dans i dansk kulturpolitik. Dansens udøvende kunstnere og koreograferne (kapitel 4) Kapitlet om kunstnere er det første af dokumentets tre hovedområder og bygger på datamateriale, der er indhentet ved hjælp af spørgeskemaer i henholdsvis Dans e rundersøgelse 2000 og Koreografer i Danmark Det paradoksale i forehavendet med at samle dansere i mængder, blev tydeliggjort ved den kommentar, hvormed det færdigindtastede datamateriale blev returneret: Sikke en flok individualister! Og det var endda, inden tastedamen havde set svarmaterialet fra koreograferne, der er om muligt endnu større individualister end danserne! I dansens felt, hvor der vitterlig ikke er to, der er ens, hverken med hensyn til baggrund, aktuelle arbejdsmæssige og økonomiske vilkår eller drømme og visioner, kan det synes ekstra absurd at tilstræbe en talmæssig fremstilling. Forsøget er alligevel gjort i håb om, at noget andet bliver synligt, i det øjeblik oplysningerne er blevet upersonlige og det unikke forsvundet i mængden. I heldigste fald har den statistiske bearbejdning tilvejebragt informationer, der med angivelse af mængder og procenter giver et mere overordnet billede af, hvordan de sociale og arbejdsmæssige vilkår er for de kunstnere, der beskæftiger sig med dans. Kapitel 4 indledes og afsluttes med overvejelser over det stigende antal freelance dansere. Dansens produktionsvilkår (kapitel 5) I kapitlet fremlægges resultaterne af en undersøgelse blandt kompagnier og enkeltprojekter, vedr. den måde arbejdet organiseres på. Hvilke er de strukturer, der etableres med henblik på produktion af danseforestillinger, turnévirksomhed og tilgrænsende aktiviteter? I samme forbindelse er der forsøgt etableret et overblik over, hvordan økonomien er skruet sammen i de forskellige produktionsenheder, og hvordan arbejdsfunktionerne fordeler sig omkring produktion og formidling af danseforestillinger. Dansens formidling (kapitel 6) Udgangsunkt for redegørelsens tredje og sidste hovedområde er, at der eksisterer et publikum for moderne scenisk dans, som dansen endnu ikke når. 16

13 Efter en diskussion af udviklingen i tallene for dansens publikum over de seneste år, belyser kapitlet dansens forankring inden for Danmarks grænser, og forankringen uden for i et vidt forgrenet netværk, af enkeltpersoner, institutioner, festivals og spillesteder over hele verden. Behovt for introduktion til dans i uddannelsesmæssige sammenhænge er et område, der i øjeblikket har stor bevågenhed i danseverdenen. Afsnittet nævner en række forskellige tiltag, der er målrettet til børn og unge, og kommmer også ind på mulighederne for at beskæftige sig med faget i akademisk forstand. Endelig diskuteres omfanget af formidling om dans i medierne. I den forbindelse peges der bl.a. på det kunstnerisk spændende område, der ligger i samarbejdet mellem dansen og de levende billeder. Afsnittet kommer kort ind på fraværet af danseudsendelser om og med dans i dansk fjernsyn og henviser til et nordisk samarbejdsinitiativ, der har til hensigt at skabe en platform for videodans. Afslutningsvis peges der på det udtalte behov for et Danseinfo r - mationscenter, som omdrejningspunkt for opsamling, kvalificering og formidling af viden om dans i både national og international henseende. Konklusioner og anbefalinger(kapitel 7) 17

Koreografer i Danmark 2000

Koreografer i Danmark 2000 Koreografer i Danmark 2000 Baggrund, aktiviteter, formidling, økonomi m.v. Spørgeskema Læs venligst hele skemaet igennem, før du udfylder. Ikke alle spørgsmål vil være relevante for alle koreografer. Hvis

Læs mere

Scenekunst i Danmark veje til udvikling

Scenekunst i Danmark veje til udvikling Kulturudvalget 2009-10 KUU alm. del Bilag 248 Offentligt 1 Scenekunst i Danmark veje til udvikling Høringssvar fra Dansens Hus Generelt er det glædeligt, at dansen er bragt på banen i denne rapport om

Læs mere

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Notat til Kulturudvalgets temamøde om dans, tirsdag den 29. april 2014 Side 1 af 5 Aarhus Kommune yder driftstilskud til de to dansescener: Det lille storbyteater Bora Bora Dans og visuelt teater Granhøj

Læs mere

5.0 Dansens produktionsvilkår

5.0 Dansens produktionsvilkår Glem alt om Gucci - man kan måske nok få et sus af at have en Gucci-kjole på, men man kan få gåsehud over det hele af at se en danseforestilling. 58 (Koreografen Stephen Petronio om forholdet mellem mode

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Kulturpakker - en kulturel løftestang Kulturpakker - en kulturel løftestang Evaluering af Kulturpakker 2011-12 Nærværende evaluering er skrevet ud fra besvarelser maj 2012 fra kulturpakkekontakter og skoleledere i Haderslev, Kalundborg og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Kulturudvalget Drøftelse Ib Christensen Henvendelse fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst vedrørende små storbyteatre i Aarhus Kommune. Baggrund:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder Notat Emne: Kulturpolitik 2013-2016 Til: Kulturudvalget. Temamøde om Kulturpolitik 23.04.2013 Kopi til: Kopi til Den 15. april 2013 Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Mission Vision Strategier

Mission Vision Strategier Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt

Læs mere

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.!

- Sparring og netværksmuligheder i kraft af Dansekonsulenterne har været værdifuld.! Svar fra Tali Rázga, kunstnerisk leder af Gazart Hvilken rolle spiller Dansehallerne for dit arbejde på børn og unge-området? - Dansehallerne har været en betydelig aktør ift mit undervisningsarbejde.

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins.

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins. Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 162 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab)

Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse (foto: Foreningen Baobab) Unge burkinere, der øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Projekt & Kultur nr. 118, februar 2014 side 13 Unge burkinere øver sig på et teaterstykke om miljøbeskyttelse Kunstnerisk skabelse en

Læs mere

Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj?

Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj? Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj? Gitte Ørskou Formand for Statens Kunstfonds Bestyrelse Formand for Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016

Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016 Vejledning til spørgeskema om Scenekunst for sæsonen 2015/2016 Undersøgelsen vedrører sæsonen 2015/2016. Det betyder, at indberetningen skal omfatte aktiviteter i perioden 1.7-2015 til 30.6-2016. Formålet

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS

ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS ET BUD PÅ ScEnEkUnSTEnS kompetencecenter kompetencecenter for DanSk ScEnEkUnST Et kompetencecenter er tænkt som et supplement til eksisterende konstruktioner og organisationer, der hjælper scenekunsten

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Strategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden 2017-2020

Strategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden 2017-2020 Strategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden 2017-2020 Undergrunden vil i en ny aftaleperiode 2017-2020 bestræbe sig på at blive et centrum for musikteater på højst mulige kvalitetsniveau,

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater

Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater Egnsteateraftale vedr. Bornholms Teater 1. Aftaleparter Den selvejende institution Bornholms Teater (herefter kaldt teatret) Teaterstræde 2 3700 Rønne CVR: 28179669 og Bornholms Regionskommune (herefter

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019

VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 VIRKSOMHEDSPLAN 2016-2019 Samtidig med, at en ny aftale med Aalborg Kommune træder i kraft pr. 1.1.2016, sker der væsentlige ændringer på Det Hem lige Teater. Teatrets grundlægger og mangeårige kunstneriske

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse 11.04.12...2 3. KF- Ansøgning

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Eksempelhæfte 1 Lederstilling i en kommune

Eksempelhæfte 1 Lederstilling i en kommune Eksempelhæfte 1 Lederstilling i en kommune Væksthus for ledelse www.lederweb.dk/rekrutteringsguiden Jobanalyse Rammer Værdier: Kommunen søger i alle opgaveløsninger at leve op til følgende værdier: Respekt

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

ÅBENT UDBUD. Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016. Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune

ÅBENT UDBUD. Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016. Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune ÅBENT UDBUD Frist for at indgive tilbud: 10. januar 2016 Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune KONTAKTINFORMATION Udbuddet varetages af Center for Kultur og Borgerservice i Næstved Kommune. Tilbud

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Gør ADHD til håb og handlekraft

Gør ADHD til håb og handlekraft Gør ADHD til håb og handlekraft ADHD-foreningens målsætningsprogram 2016 2018 Oplæg til godkendelse på ADHD-foreningens Landsmøde 29. maj 2016 EN KORT BAGGRUND Da ADHD-foreningen blev dannet i 1982, fandtes

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer

Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af

Læs mere