Avis NY 03/05/06 16:04 Side 1 Nøglen er nøglen Annoncetillæg til Nordjyske Stiftstidende søndag 21. maj 2006

Transkript

1 Nøglen er nøglen Annoncetillæg til Nordjyske Stiftstidende søndag 21. maj 2006

2 Medbestemmelse, tryghed, service og dialog er mere end flotte ord Nøgleordene for Andelsboligforeningen Himmerland er medbestemmelse, tryghed, service og dialog. Det skal - fortæller organisationsformand Peter Anker - forstås sådan, at Himmerland er båret af demokrati og fællesskab, præget af tidssvarende boliger til alle, drevet af kvalitet i forvaltningen og baseret på åbenhed og synlighed: Men det er helt afgørende for os, at der ikke blot er tale om flotte ord. De skal kunne holde i hverdagen - i det daglige samspil med hver eneste beboer i Himmerland. Medbestemmelsen Peter Anker ser medbestemmelsen - det forhold, at det er beboerne, der i videst muligt omfang selv bestemmer over den afdeling, som de bor i - som det helt centrale i Himmerlands arbejde: Hver afdeling af Himmerland er en selvstændig enhed med blandt andet egen bestyrelse og eget regnskab. Netop fordi afdelingerne er selvstyrende er det så vigtigt, at demokratiet fungerer. Beboerne bor jo så at sige hos sig selv, så det er afgørende, at vi til stadighed har gode græsrødder, der brænder for deres område og for demokratiet. Jo bedre vi i Himmerland er til at engagere beboerne, desto bedre bliver vi som forening og som organisation. Dialog handler for os blandt andet om øget synlighed, så vi tydeligere får kommunikeret hvad vi står for, hvad vi kan og hvad man med rette kan forvente af os. Blandt beboere og afdelingsbestyrelser i Himmerland vælges medlemmerne til foreningens højeste myndighed, repræsentantskabet. Trygheden Hvad angår tryghed må man sige, at der er sket meget siden Himmerlands grundlæggelse under Anden Verdenskrig. Dengang handlede det ikke mindst om at sikre tidssvarende boliger til de svagere grupper i samfundet, mens Himmerland i dag er kendt for at bygge gode boliger til alle. Vi har set det som vores opgave konstant at følge med udviklingen i boligmarkedets ønsker og behov. Det har eksempelvis givet sig udslag i etablering af børneinstitutioner, ungdomsboliger, udvidede fællesfaciliteter og ældreboliger. Og vi har bevæget os fra at fokusere på kanten af Aalborg by til også at bygge nyt langs Limfjorden, ligesom vi har engageret os i byfornyelse og i stigende grad fokuserer på indbydende udearealer. Det er også sådan man vil opleve os i fremtiden, siger Peter Anker og uddyber: Vi vil fortsat gerne præge udviklingen på boligområdet - også langs havnen og gerne på begge sider af Limfjorden. Servicen Himmerland har et omfattende apparat til at servicere de beboere i foreningens omkring lejemål. De flere end 60 ejendomsfunktionærer - tidligere kendt som viceværter tager sig af den nære kontakt til beboerne i hver enkelt afdeling, mens p.t. 23 medarbejdere varetager opgaverne på Himmerlands kontor i Sankelmarksgade i Aalborg. Administrationen tager sig af opgaver som udlejning, drifts- og vedligeholdelsesarbejder, nybyggeri, renoveringsopgaver samt regnskab og budget for alle vores afdelinger, siger Peter Anker. 2 Annoncetillæg til Nordjyske Stiftstidende, søndag 21. maj 2006

3 Afdeling 60, der er opført på Egholm Færgevej i 2002 er blandt Himmerlands nyeste afdelinger. Den består af 51 lejemål. Peter Anker, Organisationsformand Dialogen Med hensyn til nøgleordet dialog pointerer Peter Anker, at det dækker over mindst tre relationer: Dialogen mellem kontor og medarbejdere i marken, dialogen mellem administrationen og beboerne - og dialogen i forhold til det samfund, der omgiver foreningen. I den sammenhæng må man huske på, at vi som selvstændig enhed betragtet kun er et par år gammel. Tidligere indgik Himmerland sammen med andre boligorganisationer i et fælleskontor, men siden 2004 har vi været os selv - med de behov for styrket dialog, som det naturligt nok afføder, siger Peter Anker, og fortsætter: Dialog handler for os blandt andet om øget synlighed, så vi tydeligere får kommunikeret hvad vi står for, hvad vi kan og hvad man med rette kan forvente af os. Hvad berettiger en boligforening som Himmerland i 2006? Jeg mener, at der fortsat er brug for en forening som Himmerland, der udbyder attraktive boliger baseret på, at ingen skal tjene på huslejen og på at det er beboerne selv, der i videst muligt omfang styrer den afdeling, som de bor i. Er det med den seneste udvikling i boligmarkedet ikke bedre at eje end at leje? Det er det ganske givet for mange mennesker. Der er dog stadig rigtig mange, som foretrækker boligforeningen ud fra en kombination af et økonomisk og et servicemæssigt argument: De foretrækker, at boligudgiften er kendt, at den kun varierer fordi det er bestemt af flertallet i afdelingen og at de har adgang til en god serviceorganisation, der klarer en masse praktiske ting, som boligejere selv må slås med. Men man må ikke glemme, at der desværre fortsat er grupper her i landet blandt andet studerende og pensionister der hverken ønsker eller har mulighed for at eje deres egen bolig." Men det er en jo en ret dyr fornøjelse af have en andelsbolig? 60 år på bagen Himmerland blev i 1944 stiftet som en boligforening under støtteloven, med det formål at bygge gode tidssvarende boliger til alle samfundsklasser. Dog var der en klar hensyntagen til de svagere grupper, som dengang havde elendige boligforhold. Himmerlands første byggeri - meget passende beliggende i Himmerlandsgade i Aalborg - stod klar til at modtage de første lejere tre år senere. Ikke i en andelsboligforening som Himmerland. Der findes nemlig andelsbolig og andelsbolig sådan at forstå, at en andelsbolig i en lille forening med måske boliger nemt kan koste adskillige hundrede tusind kroner, men sådan er det heldigvis ikke hos os. Som beboer i Himmerland er man pr. definition andelshaver, men det er vel at mærke som ejer af en symbolsk andel, der koster 25 kroner. Systemet fungerer sådan, at man fra sit 15. år kan blive meldt ind i Himmerland og fra dette tidspunkt optjene anciennitet, som man nyder fordel af, når man ønsker at blive aktiv boligsøgende. Det koster 175 kroner én gang for alle at blive medlem og man betaler først igen når man ønsker at blive aktiv søgende til en bolig. Det er ikke noget, der vælter nogens økonomi og da slet ikke når man tænker på, at det er den direkte adgang til omkring boliger til attraktive priser. Annoncetillæg til Nordjyske Stiftstidende, søndag 21. maj

4 Jørn Juul er varmemester i Himmerlands Afdeling 21 på Næssundvej, der rummer 202 lejemål. Og han elsker det. Han får nemlig hele tiden nye udfordringer, som han skal bruge hovedet til at få løst. Han leder og tilrettelægger den daglige drift. Han fejer, river og rydder op. Han skifter stikkontakter og pakker vandhaner. Han snakker med beboerne og tager sig venligt af psykisk syge. Jobbet som ejendomsfunktionær eller det, som fleste pr. tradition nok kalder en varmemester er alsidigt, og Jørn Juul ved aldrig på forhånd, hvad dagen bringer. Han er varmemester i Himmerlands Afdeling 21, der er opført på Næssundvej i Nørre Tranders i Det har han været i seks år, og han elsker det. Det er et meget alsidigt og spændende job. Jeg er især glad for den menneskelige kontakt, som selvfølgelig er en balancegang. Vi skal være der for beboerne, men vi skal Jørn løser problemerne ikke leve deres liv for dem. Du skal være socialt indstillet, ellers kan du ikke være sådan et sted, siger Jørn Juul, der også har virkelig gode kolleger, som han kan læsse af på og dele de gode og positive oplevelser med. Samtidig bliver ejendomsfunktionærerne klædt på til at klare opgaverne. For et par år siden fik Himmerland ny forretningsfører og ny hovedbestyrelse, og det har efter Jørn Juuls mening for alvor sat skub i mulighederne for uddannelse og efteruddannelse: Vi bliver taget alvorligt til den årlige medarbejderudviklingssamtale. Nogle af os fik lov til at tage byggeriets lederuddannelse, og nu er vi 56, der skal på ejendomsserviceteknikeruddannelsen. Ledelsen bakker så meget op, at der er ansat 16 personer til at hjælpe, mens vi er på skole, siger Jørn Juul og tilføjer: Vi får al den opbakning, vi kan tilkomme. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er en kanon arbejdsplads. Guldbryllup med Golfparken Golfparken Himmerlands Afdeling 14 i Vejgårds yderkant blev opført som et forsøgsbyggeri, og både kong Frederik og dronning Ingrid deltog i indvielsen af bygningerne med de 173 lejemål i Forsøget bestod i at spare på byggematerialer. Eksempelvis var der sparet parketgulv under køkkenskabene med det resultat, at rotterne havde fri adgang til boligerne. Jeg fangede fem på en enkelt aften. Der var sparet på ledninger, så lyset to steder i lejligheden tændte og slukkede samtidig. Golfparken er et eksperiment, som ikke er set andetsteds i landet, siger pensioneret cigarmager Leif Larsen let ironisk. Forsøget er dog faldet så godt ud, at han har fejret guldbryllup med Golfparken. Han har boet i parken i 50 år helt fra begyndelsen. De to første gange i lejligheder og nu i et rækkehus. Jeg kan ikke forestille mig at bo andre steder. Golfparken ligger både tæt på byen og ude på landet. Lige bag os ligger der 40 tønder land fredet jord i form af den gamle golfbane. I min have, som jeg slet ikke kan undvære, kommer der derfor både harer og fasaner, siger Leif Larsen, der også altid har sat pris på, at Golfparken er et lukket område, og derfor sikkert for børn at færdes i. Leif Larsen har boet i Golfparken i de 50 år, den Mine egne børn kunne selv gå ud og lege har eksisteret. En toværelses kostede dengang 125 kr. om måneden i dag koster den cirka kr. med de andre børn og finde hjem igen allerede i to-tre års alderen, siger Leif Larsen, der også værdsætter sammenholdet i Golfparken. Der arrangeres eksempelvis sankthansbål og ture til Fårup Sommerland, og der er præmiewhist og bankospil for de voksne om vinteren. Shahadat Hossain, indehaver af Nærbutikken på Sallingsundvej, har fået en hård medfart. To røverier på kun ni uger. Derfor er han meget taknemlig for, at organisationsformanden tilbød sin hjælp, da det virkelig gjaldt. En ven i nøden Shahadat Hossain er indehaver af Nærbutikken på Sallingsundvej. Den er en del af Himmerlands Afdeling 19, der i 1977 blev opført i Nørre Tranders. Shahadat Hossain har kun drevet døgnkiosken i ni måneder og allerede to gange været udsat for røveri. Første gang var 22. januar i år, da tre unge med knive truede ham til at åbne pengeklassen og bagefter låste ham ind på toilettet. De fjernede båndene til videoovervågningen og stjal også tobak og andre varer, inden de stak af. Blot ni uger efter kom tre andre unge med knive og en pistol og truede ham igen til at udlevere penge. Alle er blevet pågrebet af politiet. Det var chokerende oplevelser, som har sat sig sine spor. Jeg var meget ked af det og lige ved at opgive det hele, siger Shahadat Hossain, der er fra Bangladesh og har boet i Danmark siden Og han fortsætter: Midt i krisen kommer organisationsformanden, der har læst om røverierne i avisen, på besøg. Han siger: Det er forfærdeligt. Jeg hjælper dig, så godt jeg kan. Du skal blive her. Organisationsformand Peter Anker sørgede blandt andet for, at en af politiets teknikere kom på besøg i Nærbutikken, så den kan blive sikret bedre og indehaveren dermed føle sig mere tryg. Jeg synes, at det er meget flot og stort af organisationsformanden at tilbyde sin hjælp i en krisesituation. Der burde være flere af hans slags her i landet, siger Shahadat Hossain, der kan lide at være selvstændig, og både han og beboerne på Sallingsundvej er glade for hinanden. 4 Annoncetillæg til Nordjyske Stiftstidende, søndag 21. maj 2006

5 Billig og god beliggenhed Den ligger rigtigt godt med 10 minutters cykeltur til universitetet og det samme til midtbyen, siger 22-årige Randi Munk om sin 40 kvadratmeter store ungdomsbolig på Heimdalsgade. Hun læser erhvervsjura på Aalborg Universitet og er glad for at bo side om side med 17 jævnaldrende. Vi siger hej, men render ikke hinanden på dørene. Her er stille og roligt, og hvis vi vil holde fest, kan vi låne vores fællesrum. Jeg føler mig bedre tilpas her, end i et almindeligt lejlighedskompleks, siger Randi Munk. Hun har fået plads til både spisebord, sofa og skrivebord og er meget glad for at have eget køkken og bad: Jeg har tidligere boet et sted, hvor vi skulle dele både bad og køkken. Så er det her langt at foretrække. Hun er også godt tilfreds med prisen på lejligheden. Godt kroner betaler hun, når boligsikringen er trukket fra. Randi Munk føler sig bedre tilpas i Himmerlands ungdomsboliger på Heimdalsgade end i et almindeligt lejlighedskompeks. Endelig hjemme igen Lise Kjærgaard er efter 20 år som husejer så at sige kommet hjem til boligforeningen og hun stortrives på Ravnkildevej, hvor beboerne kommer hinanden ved. Så kan der også blive råd til andre ting, siger hun. Selv om Randi Munk har boet i områder med mindre grønt, kunne hun godt tænke sig, at syrentræet, der står lige uden for hendes vindue med store knopper, ikke var alene om at minde hende om foråret: Vores lille gårdhave er belagt med fliser og bliver mest brugt som cykelparkering. Hvis den blev slået sammen med nogle af P-pladserne ved siden af, kunne vi få et grønt område lige uden for. Bilerne er der plads til på den anden side. Randi Munk nyder dog at løbe i området, hvor der kun er meget lidt trafik. Det er som at komme hjem igen. Lydene, menneskene. Her er trygt og godt, og du er aldrig alene. Sådan siger Lise Kjærgaard, der har boet i socialt boligbyggeri i 33 år. Hun er vokset op i Himmerlands Afdeling 8 på Engtoftevej, i Afdeling 11 på Kastetvej og i den del af Afdeling 6, der hedder Liselund og i øvrigt er opkaldt efter hende. Herefter flyttede Lise Kjærgaard hjemmefra, blev gift og byggede hus, først i Sæby og siden i Klarup. Da børnene flyttede hjemmefra blev huset for stort, og haven for stor, så vi solgte og flyttede ind på Ravnkildevej, så nu har jeg også prøvet af bo i Afdeling 50. Og det har vi ikke fortrudt et sekund, siger Lise Kjærgaard og tilføjer: Ganske vist bliver huslejen ikke mindre i socialt boligbyggeri, men du slipper for uforudsete udgifter til punkterede termoruder og tagsten, der blæser af. Går noget i stykker ringer vi til vores varmemester Aage, som kommer og reparerer. Vi har folk til det grove, så vi kan kere os om hinanden og passe på hinanden. Ravnkildevej er kendetegnet ved trivsel, og der er plads til alle. Beboerne mødes eksempelvis i vaskeriet og venskaber fødes på tværs af kulturelle bånd. Den sociale ånd og demokratiet tiltaler mig meget. Hvis du vil involvere dig, kan du også få indflydelse i din afdeling. Du kan bare komme til beboermøderne, siger Lise Kjærgaard. Glad for naturen og fællesskabet 77-årige Inger Mølgaard har boet på Runddyssen i 11 år og nyder at have naturen så tæt på: Jeg har ofte besøg af harer i min have. Et år havde jeg en lille harekilling til at bo i mit blomsterbed. Dens mor kom hver dag for at give den mælk, smiler hun. Inger Mølgaard nyder, at naturen ligger lige uden for hendes lejlighed på Runddyssen i Svenstup. Vi har også en fuglekonge, der kommer tilbage hvert år og bygger rede lige her ved siden af, fortæller Inger Mølgaard og peger ud på en gruppe træer, der omkranser parkeringspladsen. Inger Mølgaard flyttede til Runddyssen sammen med sin nu afdøde mand, da han blev syg og afhængig af en kørestol: Vi var nødt til at finde en ældrevenlig bolig. Her er skydedøre, og lejligheden er rummelig og indrettet, så man kan komme omkring med en kørestol, fortæller Inger Mølgaard om sin lejlighed, der er bygget til ældre og tilknyttet det lokale plejecenter, Skipper Clement Centret. Hun føler sig tryg i området og er meget glad for sammenholdet med sine naboer. Vi har et rigtigt godt kammeratskab og passer på hinanden. Mange af os har udvekslet nøgler, så vi kan holde øje med hinandens lejligheder, når vi er væk. Selv benytter hun sig af genboens assistance, når hun hvert år rejser til Østrig på sommerferie. Vi er også nogle, der deler avis med hinanden, og når man skal på indkøb, tager man varer med til dem, der har sværere ved at komme af sted, siger Inger Mølgaard. Hun cykler selv området tyndt og køber ind på cykel. Her er bare pragtfuldt at bo, siger hun glad. Annoncetillæg til Nordjyske Stiftstidende, søndag 21. maj

6 NØRHOLMSVEJ 60 SKYDEBANEVEJ ANNEBERGVEJ STRANDVEJEN KASTETVEJ LIMFJORDSBROEN MØLHOLMSVEJ STRØYBERGSVEJ VESTERBRO PRINSENSGADE ALGADE SVALEGÅRDSVEJ HASSERISVEJ AALBORG KONG CHR. ALLÉ JYLLANDSGADE ØSTRE ALLÉ HELLEKISTEN BAUTASTENEN LANGDYSSEN RUNDDYSSEN GL. HASSERISVEJ 38 SVENSTRUP GODTHÅBSVEJ GL. VIBORGVEJ ROSENLUNDSVEJ SOFIENDALSVEJ STOLPEDALSVEJ SKOLEVEJ GL. VIBORGVEJ SKELAGERVEJ RIDEMANDSMØLLEVEJ HOBROVEJ HOBROVEJ ZINCKSVEJ RUNESVINGET DANAGÅRDEN OVER KÆRET NY KÆRVEJ 39 MOTORVEJ GODTHÅB GUGVEJ NY NIBEVEJ MOT Himmerlands afdelinger: 1 Østre Allé 68-72, Himmerlandsgade 20-32, Vendsysselgade 9-15 og Læsøgade (opført 1947, 126 lejemål) 3 Henning Smiths Vej 8-40 og Poul Buaas Vej (opført 1946, 210 lejemål) 6 Filstedvej 45,139 og Liselund 1-83 (opført 1961, 117 lejemål) 7 Tornstedsgade 2-4 og Hadsundvej 7 (opført 1992, 28 lejemål) 8 Steen Billes Gade 5-26/6-22, Vestre Fjordvej 30, Engtoftevej 40-42, Henrik Gernes Gade 2-8, C.V. Jessens Gade 6-12 og Otto Ruds Gade (opført 1947, 311 lejemål) 9 Korsgade og 30 (byfornyet 1984, 16 lejemål) 10 Kastetvej og Otto Ruds Gade 2-10/13-19 (opført 1949, 81 lejemål) 11 Kastetvej 105 og C.V. Jessens Gade 1 (opført 1957, 16 lejemål) 12 Kastetvej (opført 1957, 34 lejemål) 13 Kastetvej 125 (opført 1957, 12 lejemål) 14 Golfparken (opført 1955, 173 lejemål) 15 Charlottehøj 1-43/2-112 (opført 1956, 78 lejemål) 16 Magisterparken 1-431/2-22 (opført 1962, 320 lejemål) 19 Sallingsundvej 1-73/2-36 (opført 1977, 186 lejemål) 20 Hvalpsundvej 1-16/2-168 (opført 1981, 164 lejemål) 21 Næssundvej (opført 1983, 202 lejemål) 22 Tambosundvej 1-81/2-40 (opført 1978, 220 lejemål) 23 Vildsundvej (opført 1986, 145 lejemål) 24 Oddesundvej 1-193/2-180 (opført 1981, 186 lejemål) 26 Heimdalsgade 42 (opført 1983, 18 lejemål)

7 RØRDALSVEJ NYHAVNSGADE ØSTERBRO ØSTRE ALLÉ 7 HADSUNDVEJ ØSTER UTTRUPVEJ 1 26 NØRRE TRANDERS VEJ 6 SØNDERBRO TH. SAUERSVEJ FILSTEDVEJ 15 HADSUNDVEJ MOTORVEJ HUMLEBAKKEN BODUMVEJ SMEDEGÅRDSVEJ HUMLEBAKKEN BODUMVEJ MYLIUS ERICHSENS VEJ MOTORVEJ EGENSEVEJ TRANHOLMVEJ 28 Danmarksgade 33 (byfornyet 1984, 15 lejemål) 30 Danmarksgade og Niels Ebbesens Gade 6 (opført 1937 renoveret, 18 lejemål) 31 Sankelmarksgade 2-4 (opført 1907, 9 lejemål) 32 Valdemarsgade 2/Svendsgade 13 (renoveret 1994, 13 lejemål) 33 Porthusgade 6-24 (opført 1995, 40 lejemål) 35 Runddyssen (opført 1981, 141 lejemål) 36 Runddyssen (opført 1982, 175 lejemål) 37 Hellekisten (opført 1985, 116 lejemål) 38 Runddyssen (opført 1989, 30 lejemål) 39 Danagården 2-80/ (opført 1990, 108 lejemål) 40 Fredrik Bajers Vej (opført 1979, 137 lejemål) 41 Damstræde (opført 1981, 109 lejemål) 42 Pontoppidanstræde 71A-99E (opført 1984, 94 lejemål) 43 Pontoppidanstræde (opført 1987, 25 lejemål) 44 Sigrid Undsets Vej (opført 1991, 60 lejemål) 45 Sigrid Undsets Vej 280A-346B (opført 1999, 66 lejemål) 46 Brohusgade 1A-3B/5-7, Nybrogade 1-5 og Østre Kanalgade 2-6 (opført 2000, 106 lejemål) 49 Helgolandsgade 23 (opført 1998, 14 lejemål) 50 Ravnkildevej 1-141/2-76 (opført 1968, 247 lejemål) 51 Blåkildvej 1-115/2-168 (opført 1969, 348 lejemål) 52 Fyrkildevej 1-81/2-124 (opført 1972, 464 lejemål) 53 Hvidkildevej 2-40 (opført 1988, 54 lejemål) 54 Rebildparken 51A-55D (opført 2003, 12 lejemål) 55 Rebildparken 57 (opført 2003, serviceareal til afd. 54) 56 Luren 1-13/2-24 (opført 2002, 18 lejemål) 57 Bautastenen 50 (opført 2005, 36 lejemål) 58 Bautastenen 50 (opført 2005, serviceareal til afd. 57) 60 Egholm Færgevej (opført 2002, 51 lejemål

8 Vil have indflydelse Jeg vil gerne være med, hvor beslutningerne bliver taget. Sådan har jeg altid været, fortæller Jesper Nørgaard. Han er formand for afdelingsbestyrelsen i Himmerlands Afdeling 40 på Fredrik Bajersvej, hvor han har boet med sin familie i knap otte år. De seneste godt fem år har han været aktiv i det lokale demokrati og sidder nu også i den lokale antenneforening som repræsentant for sin afdeling. Jeg er et kendt ansigt i området, og folk kommer til mig, hvis de har problemer med noget i området. Det er styrken ved de lokale afdelingsbestyrelser. Det er meget nemmere at komme til mig, end at ringe til kontoret, mener han. Hvert år gennemgår afdelingsbestyrelsen en tilstandsrapport over afdelingens huse sammen med en inspektør fra Himmerland. Ud fra den og afdelingens økonomi tager vi beslutning om, hvad der skal laves. Vi har eksempelvis lige fået alle vinduerne skiftet ud og alt udvendigt træværk er blevet malet, fortæller Jesper Nørgaard. Han tager sig også af sager med beboere, der er blevet u- enige om noget og af problemer ved ind- eller udflytning: Jesper Nørgaard understreger, at alle har mulighed for at stille op til afdelingsbestyrelsen og få indflydelse på deres bolig. Alle har mulighed for at stille op til bestyrelsen, og der kommer hele tiden nye ind det er ikke bare de gamle bestyrelsesmedlemmer, der bliver hængende. Vi har også plads til dem, der er til det mere praktiske arbejde for fællesskabet. Som eksempel på det praktiske nævner Jesper Nørgaard aktivitetsudvalget: Bonnie og Christian Terp er glade for, at der kun er få minutter fra lejligheden til tvillingernes børnehave. Dejligt for børnene Området er perfekt indrettet for børnene, så vi er altid trygge ved at sende dem ud at lege. Vi har et godt forhold til hinanden i afdelingen, og alle kigger efter hinandens børn, siger Bonnie Terp. Hun bor på Sigrid Undsets Vej sammen med sin mand, Christian, og tvillingerne, Lisa og Frederik, på seks år. Familien har boet i lejligheden, der er i to plan, i godt et halvt år og har fået indrettet de knap 100 kvadratmeter, så der er et værelse til hver af børnene udover forældrenes soveværelse og Bonnie Terps arbejdsværelse. I lejlighedens nederste plan ligger stuen, der også får lys oppefra, hvor der er åbent til kip. Det var vigtigt for mig at få en lys lejlighed. Det har vi fået. Den åbne og lyse stue får lejligheden til at virke mere rummelig, siger Bonnie Terp. Få minutters gang fra lejligheden ligger den børnehave, som tvillingerne gik i, allerede inden familien fik lejligheden på Sigrid Undsets Vej. Så jeg kendte området og har hele tiden været forelsket i det. Det er det nærmeste, man kommer en rigtig villavej, bortset fra at vi ikke har den økonomiske byrde ved at eje, og så har vi varmemesteren til at tage sig af forskellige reparationer, siger Bonnie Terp. Familien blev taget godt i mod og kom hurtigt ind i fællesskabet. Vi bor lige ved siden af fælleshuset, og den dag vi flyttede ind, var der børnefødselsdag. Vores børn blev inviteret med, til trods for at vi ikke kendte nogen, fortæller Bonnie Terp. Familien har aldrig følt sig generet af at bo få meter fra fælleshuset, hvor der bliver holdt fester næsten hver weekend. Det er bare et godt eksempel på, hvordan beboerne her viser respekt for hinanden, mener Christian Terp. Parret kommer fra en lille by, men føler, at omgangsformen er bedre, til trods for, at beboerne bor tæt på hinanden. I en lille by ved man alt om hinanden. Her er lidt mere storbymentalitet. Vi kommer hinanden ved, men man føler sig ikke overvåget, fortæller Bonnie Terp. Det er aktivitetsudvalget, der står for den årlige fastelavnsfest. Udvalget arrangerede også en stor jubilæumsfest, da afdelingen sidste år fyldte 25 år, fortæller han og understreger, at man bare skal have lysten og energien. Den daglige kontakt for de ældre Hjemmehjælpen får mere og mere travlt, men vi har tid til at drikke en kop kaffe med de ældre mennesker, der bor her. Vi kan også give en hånd med, når et billede skal hænges op eller en støvsugerpose skal skiftes, fortæller Bent Kjeldsen. Han er ejendomsfunktionær eller i daglig tale varmemester i Himmerlands Afdeling 43 med ældreboliger og Afdeling 42 med familieog ungdomsboliger. Begge er beliggende på Pontoppidansstræde som en integreret del af Aalborg Universitet. Til at hjælpe sig har han en såkaldt gårdmand. De unge, der flytter ind i ungdomsboligerne, kommer lige hjemmefra. De har ofte brug for assistance til småting, som forældrene plejer at tage sig af. Sådan noget som at sætte et nyt batteri i dørklokken, fortæller varmemesteren, der har arbejdet i Himmerland i mere end 25 år. Hovedopgaverne for varmemesteren er varme, vand, de grønne områder og vaskeriet, men Bent Kjeldsen tager sig også tid til en beboer, der har brug for en snak: Det er både unge og gamle, der ind i mellem bare har brug for at snakke med en. Eksempelvis i forbindelse med en skilsmisse eller et dødsfald. Men Bent Kjeldsen bruger også en del af sin tid på møder og andre former for samarbejde med afdelingsbestyrelsen og med Himmerland. Det er jo en andelsboligforening, og der er demokrati i Himmerland, Bent Kjeldsen mener, at det hører med til hans job at drikke en kop kaffe med de ældre beboere - og han er glad for, at der er tid til det. hvis beboerne vil det. Afdelingsbestyrelsen er beboernes repræsentanter, og hvis bestyrelsen beslutter, at lejlighederne i afdelingen skal have lavtskyllende toiletter, eller at den vil holde en fastelavnsfest, så sker det, og gårdmanden eller jeg er behjælpelige, siger varmemesteren. 8 Annoncetillæg til Nordjyske Stiftstidende, søndag 21. maj 2006

9 Aftale med stordriftsfordele Vi kunne opsige vores aftale med Himmerland den dag i morgen, hvis vi ville, for vi er en selvstændig forening. Men vi er utroligt glade for det samarbejde, vi har med Himmerland, siger John Schytte Jakobsen. Han bor midt i Svenstrup i et område, der til forveksling ligner et parcelhuskvarter. Huset er ejet af Svenstrup Boligforening, som John Schytte Jakobsen er formand for. Foreningen har tidligere haft en forretningsfører til at klare de administrative opgaver, ligesom beboerne har forsøgt at klare administrationen selv. Men det gik ikke: Vi har kun ganske få genudlejninger, så det skulle være til at overskue. Men der er så mange lovmæssige krav til en boligforening, at vi blev enige om at finde en anden løsning. I Himmerland sidder der professionelle folk på alle poster, ligesom vi har glæde af de stordriftsfordele, som det giver at arbejde sammen med en stor forening. Det betyder noget både i forhold til bank-, revisions- og håndværkeraftaler. Vi får meget for pengene. Beboerne betaler et administrationsgebyr til Himmerland svarende til det, boligforeningens andre medlemmer betaler. Vi fungerer ganske som de andre afdelingsbestyrelser det er os, der bestemmer. Man kan få al den indflydelse, man vil, fortæller John Schytte Jakobsen, der er med til formandsmøder og repræsentantskabsmøder på lige fod med Himmerlands repræsentanter. Dog har han ikke stemmeret. Vi har vores faste og dygtige kontakter i Himmerland. Kontoret tager sig også af det lovpligtige årsregnskab, som vi skal lave, fordi vi er en selvstændig forening. Men det er den tekniske afdeling, vi har mest kontakt med. De klarer den årlige markvandring, hvor tilstanden på alle huse bliver vurderet. Sidst har de sørget for, at alle huse har fået nyt tag, fortæller formanden. Himmerland klarer de administrative opgaver for Svenstrup Boligforening og det er foreningens formand, John Schytte Jacobsen, glad for. Med solnedgang over Egholm Vi har valgt lejligheden både fordi den ligger tæt på byen, og fordi vi har en kanon udsigt, fortæller Christina Olsen. Hun bor sammen med sin mand, Steen Krogh, og parrets lille søn, Magnus, i en 104 kvadratmeter stor lejlighed på Egholm Færgevej. Vi har simpelthen en solnedgang, der siger spar to, fortæller Steen Krogh og peger mod Egholms vestlige ende, mens et sejlskib stille glider forbi. Lidt øst for lejligheden tøffer færgen til Egholm langsomt over fjorden. Der er mange stedet at tage hen med vores lille søn. Her er masser af grønne områder, friluftsbadet, sejlklubberne til begge sider og en skrammellegeplads. Vi kan også tage en tur over til Egholm, siger Steen Krogh og tilføjer Haraldslund, der med bibliotek, motionscenter og svømmehal ligger 20 minutters gang fra lejligheden. Christina Olsen, Steen Krogh og sønnen Magnus er glade for både lejlighed og udsigt på Egholm Færgevej. Men vi kan ikke sende Magnus ud alene, når han begynder at gå mere frit rundt, siger Christina Olsen. Uden for terrassedøren er der kun græs ingen aflukket have. Men en skrænt af kampesten gør turen til vandet vanskelig for Magnus den første tid. Det er ikke kun det ydre, der tæller. Christina Olsen og Steen Krogh er også glade for lejligheden, selv om parret godt kunne have tænkt sig lidt mere plads: Kunne vi have fået en femværelses lejlighed, havde vi valgt det. Mine to delebørn kommer hver anden weekend og er blevet så store, at de har brug for et værelse hver, siger Steen Krogh. Men lejligheden er godt indrettet, tilføjer Christina Olsen, der glæder sig over, at der efterhånden er flyttet en del børnefamilier ind i området. Godt sted for handicappede Lejlighederne er meget gode for handicappede. Med lidt snilde kan man ændre de ting, der er nødvendige, så man kan bo her som kørestolsbruger, siger 64-årige Palle Brøndum. Han bor i en etplans lejlighed uden dørtrin i Danagården i Godthåb og klarer sig selv med hjælp til rengøring én gang om ugen. Badeværelset er firkantet og fungerer fint for en kørestolsbruger. Det har kun den fejl, at døren åbner indad det betyder, at jeg skal helt ind på badeværelset, før jeg kan lukke døren, forklarer Palle Brøndum. Køkkenbordene er ligesom overskabene sænket, og Palle Brøndum har fået en rampe, så han kan køre lige ind i lejligheden. Normalt må man ikke parkere lige op ad husene, men boligforeningen har sørget for en parkeringsplads til mig lige uden for min lejlighed, siger Palle Brøndum. Der er også lavet rampe til vaskeriet og en lift i fælleshuset, så Palle Brøndum kan komme overalt. Vi har en dygtig varmemester, der snakker med beboerne og sørger for, at alt ser pænt ud. Man kan også til hver en tid ringe til administrationen uden at føle, at man er til besvær. Det gør mig tryg, fortæller Palle Brøndum. Fra køkkenvinduet har han udsigt ud over marker, og det værdsætter Palle Brøndum, der har boet i sin lejlighed siden maj Her er frit, grønt og meget roligt. Naturen, som jeg har redet rundt i, ligger lige uden for døren. Den vil jeg ikke undvære, fortæller Palle Brøndum. Han endte for 14 år siden i kørestol efter en rideulykke. I dag arbejder han som tilgængelighedsrådgiver for Aalborg Kommune og vejleder kommunen i, hvordan eksempelvis stier i naturen kan gøres tilgængelige for handicappede. Men selv om Palle Brøndum har nok at tage sig, betyder det meget for ham, at han har et godt forhold til sine naboer. Folk har boet her i mange år, og udskiftningen er meget lille. Vi er fælles om at passe på området, og om sommeren kan man i løbet af et kvarter samle 30 mennesker til en grillaften. Jeg bliver boende her, til jeg skal bæres ud, fortæller han med et stort smil. Lejlighederne i Danagården er gode for handicappede, mener Palle Brøndum. Annoncetillæg til Nordjyske Stiftstidende, søndag 21. maj

10 Hotel Himmerland Himmerland i tal Himmerland er en af Jyllands største boligforeninger med p.t. omkring medlemmer. Der bor mennesker i de cirka boliger i Himmerland. Og der er i øjeblikket ca aktive boligsøgende blandt foreningens medlemmer. Service er et begreb, der ligger Andelsboligforeningen Himmerland meget på sinde. Faktisk i en sådan grad, at det med forretningsfører Ole Nielsens ord gerne skal være, så beboerne i foreningens afdelinger føler, at de bare skal gribe telefonen for at få løst et givent problem: Man kan sammenligne det med hotellets reception. Når du har lejet et hotelværelse skal du jo heller ikke selv tænke på at løse problemet hvis der ikke er varmt vand i hanerne eller der er hul i en rude. Himmerland har omkring 60 ejendomsfunktionærer - dem, der førhen blev kaldt viceværter - der hver især gør deres for at sikre beboerne service, tryghed og nærvær. Og vi stræber til stadighed efter at blive bedre, for 'godt' er ikke nok for os. Alle Himmerlands ejendomsfunktionærer gennemgår i denne tid en kompetencegivende uddannelse, hvor de blandt andet er 26 uger på skolebænken. Hensigten er at give beboerne endnu bedre service ved at give vores medarbejdere endnu bedre værktøjer at arbejde med. Efter endt uddannelse har de ikke alene en fælles faglig ramme - de er også hvad du kan kalde multihåndværkere. Det er der i virkeligheden mange af dem, der allerede er, men nu får de altså også papir på hvad de kan, ligesom de får deres viden suppleret med nye kompetencer, siger Ole Nielsen og pointerer: Nu står de optimalt rustet til at give den gode service, som beboerne i Himmerland med rette forventer af os. Alle ejendomsfunktionærerne har fast kontortid og , så de er nemme at komme i kontakt med for beboerne i den enkelte afdeling. Og der er langt de fleste steder tale om særdeles velkendte ansigter, for Himmerlands ejendomsfunktionærer er kendetegnede ved høj anciennitet. 'Det er receptionen - hvad kan vi hjælpe med?'

11 Lejere kan også sætte individuelt præg på deres bolig Alt det, som du ser dem gå og gøre i boligprogrammerne på tv, det kan du også gøre - selv om du bor i lejebolig. Sådan beskriver forretningsfører Ole Nielsen i al enkelhed princippet om råderet, der gør det muligt for beboerne i Andelsboligforeningen Himmerland at foretage forandringer og forbedringer. Og det endda inden for meget vide rammer. Vores inspektører ser muligheder frem for begrænsninger. Derfor går de ikke slavisk frem efter en liste, men snakker med beboerne om de konkrete ting, som de gerne vil have gjort ved deres bolig, siger Ole Nielsen. Råderet er beboernes ret til at ændre og forbedre sin - bolig - med betydelig frihed til at bestemme over egen bolig og dermed flere muligheder for at præge den alt efter egne ønsker og behov. Det er beboeren selv, der skal sørge for at arbejdet bliver udført og finansieret, men Himmerland er behjælpelig i forhold til det forberedende arbejde. Når det gælder arbejde, der udføres inde i boligen, skelnes der mellem forbedringer og forandringer: Forbedringer, der foretages i både køkken, bad, entré og værelser, betyder i reglen, at boligen stiger i værdi. Derfor giver det beboeren ret til godtgørelse hvis han eller hun flytter inden arbejdet er afskrevet. Forandringer, der ikke forbedrer boligens værdi, giver ikke ret til godtgørelse ved fraflytning, fortæller Ole Nielsen. En beboer, der har udført godkendte forbedringer, har ret til økonomisk godtgørelse, som vi udbetaler hvis han eller hun flytter fra boligen inden forbedringerne er afskrevet. Vi regner godtgørelsen ud på baggrund af dokumenterede udgifter - dog med et maksimumbeløb på p.t kr., siger Ole Nielsen. Godtgørelsen afskrives over en periode, der svarer til forbedringens forventede holdbarhed - dog mindst 10 og højest 20 år med mindre andet bliver aftalt. Nedskrivningen giver beboeren mulighed for at gennemføre nye forbedringer under råderetten, fortsat med mulighed for godtgørelse. I første omgang er det afdelingen, der dækker udgiften til den godtgørelse, som fraflytter får udbetalt, men det er den nye lejer af boligen, der i den sidste ende skal betale - enten kontant eller gennem en forhøjelse af huslejen, fortæller Ole Nielsen. Og han fortsætter: Ud over råderetten har beboeren som udgangspunkt ret til at gennemføre en række installationer i boligen, for eksempel af vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og køleskab. Ole Nielsen understreger, at Himmerlands beboere har meget bedre muligheder for at foretage ændringer og forbedringer af deres boliger end beboerne havde, da Himmerland blev etableret for snart 60 års siden: Og fremgangsmåden er dejlig enkel: Beboeren skriver en ansøgning eller slår på tråden til os - så kommer en af vores inspektører på besøg til en snak om hvad det er beboeren kan tænke sig at gennemføre. Også arbejder uden for boligen kan være omfattet af råderetten. Ole Nielsen uddyber: Beboerne i en given afdeling af Himmerland kan på et møde beslutte, at der kan gennemføres forbedringsog forandringsarbejder uden for den enkelte bolig. Det kan for eksempel være etablering af en udestue eller et drivhus eller måske en garage eller et indgangsparti - altså arbejder, som vil være til gavn for den enkelte beboer, men ikke nødvendigvis for alle andre i afdelingen. Og har en afdeling ikke besluttet hvad der må udføres af udendørs arbejder, kan den enkelte lejer træffe aftale direkte med Himmerland, siger Ole Nielsen. Da det er Himmerland, der har det overordnede ansvar for at et arbejde under råderetten er i overensstemmelse med lovgivningen, skal beboeren altid anmelde forbedringer til administrationen, inden der sættes noget i gang. Himmerland sørger blandt andet for at indhente tilladelse fra kommunen hvor dette er nødvendigt. Udgiver: Redaktion: Tekst: Foto: Layout: Tryk: Andelsboligforeningen Himmerland, Sankelmarksgade 8-10, 9000 Aalborg tlf , info@abhim.dk, Forretningsfører Ole Nielsen, Andelsboligforeningen Himmerland Journalist Helle-Karin Helstrand, journalist Helle Therkelsen og redaktør Steen Bjerre Fotograf Ajs Nielsen og Andelsboligforeningen Himmerland leogriffin.dk Nordjyske Medier Al henvendelse vedrørende avisen og dens indhold bedes rettet til Andelsboligforeningen Himmerland på tlf Annoncetillæg til Nordjyske Stiftstidende, søndag 21. maj

12 Sankelmarksgade Aalborg tlf Kontortider: Man.-ons. kl Torsdag kl Fredag lukket Telefontider: Man.-ons. kl Torsdag kl Fredag lukket