I dag er det svært at forestille sig Skagen uden Skagens Museum. Historierne om fortidens kunstnerkoloni og de verdenskendte kunstnere har sat.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I dag er det svært at forestille sig Skagen uden Skagens Museum. Historierne om fortidens kunstnerkoloni og de verdenskendte kunstnere har sat."

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer SKM CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Skagens Museum Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Brøndumsvej 4 Postnummer By 9990 Skagen MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) For 100 år siden mødtes en gruppe visionære mennesker i spisesalen på Brøndums Hotel hvor de grundlagde Skagens Museum. Stifterne var apoteker og turistchef Victor Chr. Klæbel, hotelejer Degn Brøndum og skagensmalerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen. Museet blev stiftet med det ene og smukke formål, at bevare skagensmalernes værker i de omgivelser hvor de blev skabt. I dag er det svært at forestille sig Skagen uden Skagens Museum. Historierne om fortidens kunstnerkoloni og de verdenskendte kunstnere har sat

2 sit markante præg på byen. Dette i form af de mange kunstneres boliger som stadig eksisterer, byens store fokus på kunst, kultur og historie, og ikke mindst Skagens Museum og samlingen af skagensmalernes værker. Museet er på flere måder unikt den samling som er blevet til de seneste 100 år er verdens største af skagensmalernes værker, og samtidig er det særligt for museet, at det ligger lige der hvor hele historien udspillede sig og hvor værkerne blev malet. Der er altså en væsentlig fysisk og historisk forankring til det område hvor museet er placeret. I et kunsthistorisk nationalt og internationalt perspektiv, er kunstnerkolonien i Skagen en uundgåelig epoke, og museets største rolle er at bevare og formidle viden og læring herom. Museet er således værdifuldt for os selv og for samfundet, og værdigrundlaget er først og fremmest samlingen museets kerne, men også de rammer kunsten præsenteres i Skagen, museumsbygningen (Plesner), museumshaven, Brøndums spisesal, m.fl. Museet har ansvar for bevaringen og videreførelsen af den kulturelle arv, dels i forhold til de mennesker som besøger museet, men også i forhold til dem som ikke gør. Det handler om at udvikle museets kulturøkonomiske vækst, og vedblive at formidle samlingen på nye og levende måder. Af museets vedtægter fremgår det at: Museets formål er at samle og opbevare i de(n) museet tilhørende ejendom(me) i Skagen sådanne kunstværker, værende sig malerier, tegninger, billedhuggerarbejder eller andre kunstneriske frembringelser, som kan anses for at have en sådan betydning, at de bør opbevares. Hovedsageligt gælder dette kunstværker frembragt af Skagens kunstnere eller arbejder med motiv hentet fra Skagen og først og fremmest sådanne, der hidrører fra Ancher-Krøyer perioden i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Museet kan også samle og opbevare sådanne genstande, hvortil der knytter sig minder om Skagens kunstnere. Det er museets opgave at forske i og formidle skagensmalernes kunst og herigennem perspektivere eller aktualisere denne kunst både for museets besøgende og for andre interesserede. Forskningen og formidlingen skal udbrede og styrke kendskabet til alle aspekter vedrørende skagensmalernes kunst og kunstnerkolonien på Skagen blandt såvel børn som voksne både i Danmark og i udlandet. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Det kan betragtes som museets overordnede udfordring, at blive ved at indsamle, registrere, bevare, udforske og formidle den gamle og faste samling på stadig nye og interessante måder. Kernen, dvs. samlingen kan der ikke ændres på malerierne er som de er men det er i høj grad museet der skaber den værdi samlingen har. Visionen er, at Skagens Museum skal høre til blandt Europas ypperste internationale kunstmuseer og være kendt for sin unikke kunstsamling, intimitet og sit særlige kulturelle miljø, og der stilles således høje krav til den smukke, gammel bygning. Driften af et

3 sådant hus er omkostningstung, og der udvikles og opgraderes konstant på sikkerhedsområdet og andre teknologiske områder. Den fysiske ramme (dvs. bygningerne) omkring samlingen er altafgørende for den vigtige samling, og en grundig gennemgang og større renovering vil de kommende år blive prioriteret højt, da det er både tiltrængt og nødvendigt at bygningen kan leve op til de mange krav. Moderne forskning skal inddrages i museets formidlings- og udstillingsaktiviteter. Museet skal være kendt for en unik kvalitet på alle niveauer og i alle sammenhænge, og museets profil som en moderne virksomhed skal styrkes gennem bl.a. digital adgang til samlingerne, åbenhed og udadvendte aktiviteter. Det internationale samarbejde skal styrkes og der skal skabes netværk med forskere fra andre museer og fra universiteterne. Hvad angår de besøgende ønsker museet naturligvis at få fat i nogle af de mennesker som ikke normalt kommer på museet, i den forbindelse særligt unge mennesker. Museet vil fortsat arbejde målrettet med formidling til børn og unge i undervisningssammenhæng, og det fokus på læring/formidling til børn og unge som blev styrket med etableringen af Bikuben museets billedværksted i 2005, vil fortsat være en høj, faglig prioritering. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Skagens Museums samling omfatter knapt 1900 værker, fordelt på følgende værkkategorier: maleri, tegninger, grafik, fotografi, skulptur, keramik, breve, møbler og diverse inventar med relation til skagensmalerne. Samlingens tyngdepunkt består af værker af den gruppe af kunstnere, der er kendt under betegnelsen skagensmalerne, og som var en del af den kunstnerkoloni, der havde sin storhedstid i slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig især om de 3 mest kendte skagensmalere: Anna Ancher, Michael Ancher og P.S. Krøyer. Herudover er de danske kunstnere Holger Drachmann, Einar Hein, Viggo Johansen, Marie Krøyer, Carl Locher, Karl Madsen, Julius Paulsen og Laurits Tuxen repræsenteret i samlingen. Desuden er der værker af de norske kunstnere Christian Krohg og Frits Thaulow og de svenske kunstnere Oscar Björck, Wilhelm von Gegerfelt og Johan Krouthén. Denne del af samlingen er særdeles repræsentativ for den kunstnerkoloni, der opstod i Skagen i slutningen af 1800-tallet, og for de kunstnere, der opholdt sig flest år/sæsoner i Skagen. Flere værker er hovedværker af høj kvalitet, og de nævnte kunstnere er generelt repræsenteret bredt. Bl.a. er nogle af de meget berejste kunstnere som eksempelvis P.S. Krøyer, Carl Locher og Karl Madsen også repræsenteret ved indtil flere af deres rejsebilleder malet i fx

4 Frankrig og Italien. Viggo Johansen og Laurits Tuxen kunne godt være bedre repræsenteret i enkelte perioder af deres oeuvre, fx har Tuxen som den eneste skagensmaler malet flere turister på strandene omkring Skagen efter år 1900, og disse motiver er pt. ikke repræsenteret på museet. Viggo Johansen er fint repræsenteret i 1870 erne og 80 erne, mens museet ikke ejer mange værker fra 1890 erne og frem. Fra 1891 til 1905 var Viggo Johansen ikke i Skagen, men det er alligevel vigtigt også at vise hvad han lavede i denne periode. Desuden kunne nogle af de svenske og norske kunstneres værker fra Skagen godt være lidt bedre repræsenteret, men det kan være svært, da de ikke altid har produceret så meget, mens de opholdt sig i kolonien. Fra Brøndums Hotels gæstebøger, fra kunstnernes erindringer og fra portrætfrisen i Brøndums spisesal er vi desuden vidende om, at der har været flere kvindelige kunstnere i Skagen end fx blot Anna Ancher og Marie Krøyer, der stort set altid fremhæves, som de 2 (eneste) kendte kvindelige skagensmalere. Desværre har kun et fåtal af de kvindelige kunstnere efterladt værker fra deres ophold i Skagen og flere af de kvinder, der var en del af kunstnerkolonien i kortere eller længere perioder var fx sangerinder eller musikere og har derfor ikke efterladt kunstværker. Helt centralt i museets samling står Brøndums spisesal. Brøndums spisesal er en integreret del af Skagens Museum, og salen blev indrettet af arkitekterne Ulrik Plesner og Thorvald Bindesbøll i 1892 i forbindelse med den første udvidelse af Brøndums Hotel. Spisesalen var fra museets opførelse i medtænkt i tilrettelæggelsen af udstillingsfaciliteterne. Indtil 1946 var spisesalen en del af Brøndums Hotel, men blev dette år overflyttet til Skagens Museum. Brøndums spisesal består af 81 kunstværker, der er indfældet i salens paneler, 4 døre, en sofa, et spisebord og 10 spisebordsstole. Selve rummet er beklædt med lakerede paneler i fyrretræ, der, ligesom salens 4 døre, er dekoreret med sorte tuschornamenter lavet af Thorvald Bindesbøll. I fortællingen om kunstnerkolonien i Skagen og skagensmalerne spiller Brøndums spisesal en afgørende rolle, idet det var her, kunstnerne samledes, spiste, diskuterede og festede, og det var her, de valgte at sætte deres kunstneriske aftryk. Det var også i spisesalen, at Skagens Museum i 1908 blev stiftet af kunstnerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen samt apoteker Victor Christian Klæbel og krovært Degn Brøndum. Spisesalen besidder en kolossal autenticitet og formidler en stemning og et nærvær, som levendegør historien om skagensmalerne og det moderne gennembrud i dansk kunst. Salen er ikke kun unik i dansk men også i international kunsthistorie, idet der kun eksisterer få steder, hvor man stadig kan se andre velbevarede eksempler på spisesalsudsmykninger fra denne periode. De fleste spisesale fra slutningen af 1800-tallet er ofte blevet splittet ad eller ødelagt af slitage, ombygninger mm. Derudover består museets samling af en mindre samling af værker lavet af kunstnere, der kom til Skagen før der opstod en egentlig kunstnerkoloni i løbet af 1870 erne repræsenteret ved bl.a. Christian Blache, Vilhelm Melbye, Martinus Rørbye og Johan Peter

5 Raadsig. Det er også relevant at vise, hvad der skete rent kunstnerisk i Skagen, før skagensmalerne oprettede en kunstnerkoloni på stedet, så man dermed får et indtryk af tiden før skagensmalerne og kan se den udvikling, der sker fra midten af 1800-tallet op til slutningen. Museet har en mindre samling af Thorvald Bindesbølls keramiske arbejder samt forskellige arbejder på papir samt 28 statuetter af billedhuggeren Aksel Locher. Desuden består samlingen af skitsebøger og fotoalbums hidrørende fra skagensmalerne samt originalfotografier i løs vægt, heriblandt en samling efter en af museets stiftere, apoteker Victor Christian Klæbel, optaget i perioden fra ca Samlingen omfatter desuden værker lavet af kunstnere, der tilhører den generation af kunstnere, der kom til Skagen efter skagensmaleres storhedstid i slutningen af 1800-tallet, og som aldrig fik den samme anerkendelse som skagensmalerne: Christian Aigens Helga Ancher, Aage Bernhard-Frederiksen, Tupsy Clement, Victor Haagen-Müller, Ella Heide, Ghita Ring Hempel, Aksel Jørgensen, Ludvig Karsten, Frederik Lange, Viggo Madsen, Mads Peter Mosbjerg, Walter Schwartz, Valdemar Secher, William Stuhr, Jens Sørensen, Johannes Wilhjelm, Jørgen Aabye. Denne del af samlingen står svagere, og det er ikke intentionen at udvide denne del af samlingen yderligere. Det er naturligvis en del af (kunst)historien, at der i kølvandet på skagensmalerne til stadighed kom andre kunstnere til området, men disse kunstnere tilhører ikke museets kerne, som er skagensmalerne. Derudover har museet en mindre og meget uhomogen samling af værker lavet af kunstnere, der i kortere eller længere tid har opholdt sig i Skagen eller som på anden vis er knyttet til området: Knud Agger, Gerda Thune Andersen, Poul Ancher Bech, Karl Bovin, Frede Christoffersen, Sven Dalsgaard, Svend Danelund, Poul Ekelund, Edgar Funch, Svavar Gudnason, Arne Lundsteen Hansen, Sigurd Swane, Peter Tatarnikov, Ane Bjerg Thomsen, Svend Wiig Hansen, Poul Winther. Denne del af samlingen er museets svageste. Dels fordi værkerne er af meget svingende kvalitet, og dels fordi flere af de nævnte kunstnere kun er repræsenteret ved et enkelt værk, hvilket ikke er særlig repræsentativt det er lidt og alligevel ingenting. Enkelte af værkerne har intet med Skagen at gøre, fx er Karl Bovins værk malet i Bahrain. Værkerne er stort set aldrig udstillet, da de ikke passer sammen med museets øvrige samling, og fordi museet ikke har den fornødne plads til at udstille disse værker. I oktober 2008 modtog Skagens Museum en gave i anledning af museets 100 års jubilæum bestående af 94 fotografier lavet af 14 danske fotografer, der med kunstneriske øjne har forholdt sig til Skagen 100 år efter, at Skagens Museum blev stiftet, og generationer efter at kunstnerkolonien i Skagen blomstrede. De 14 udvalgte fotokunstnere har besøgt Skagen og forholdt sig til de samme områder, de samme have, den samme motivverden som skagensmalerne i sin tid oplevede, blot set gennem et moderne medie, nemlig kameraet. De værker som er blevet til under dette besøg, blev givet som en gave til Skagens Museum fra Ny Carlsbergfondet. Fotograferne som indgår i projektet er: Jørgen Borg, Peter Brandes,

6 Christina Capetillo, Krass Clement, Joakim Eskildsen, Mads Gamdrup, Nicolai Howalt, John Jedbo, Astrid Kruse Jensen, Fie Johansen, Kirsten Klein, Janne Klerk, Henrik Saxgren og Trine Søndergaard. De har alle hver deres forhold til og syn på Skagen, og de værker som er blevet til i løbet af deres besøg i Skagen er både tankevækkende, interessante og smukke, og så belyser de ligesom de selv belyses af den faste samling på Skagens Museum fra en helt ny vinkel, hvilket er en af hovedpointerne med projektet. Det er museets håb, at fotografiernes indtræden på Skagens Museum vil bidrage til nye synsvinkler på skagensmalernes værker, og at koblingen mellem malerierne fra datidens kunstnerkoloni og samtidsfotografiet vil komplimentere hinanden på smukke og interessante måder. Det er på nuværende tidspunkt ikke intentionen at påbegynde en indsamling af samtidsfotografi med relation til Skagen. Museet ejer desuden en beskeden samling af kunstnerbreve. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Som det fremgår af ovenstående, er museets indsamlingsområde forholdsvist skarpt defineret hvad angår periode, kunstnere og motiver. Det fremgår også, at der er flere værker i samlingen, som falder udenfor museets kerneområde, og museet er derfor i gang med at formulere en konkret og proaktiv indsamlingspolitik, samt oprette og igangsætte en plan for gennemførelse af langtidsdeponeringer af de værker fra samlingen som i et kunsthistorisk perspektiv hører bedre hjemme i andre samlinger/sammenhænge. De hensyn og prioriteringer som foretages i forbindelse med indsamlingen, handler først og fremmest om, at det skal være værker som falder indenfor museets kerneområde, og som samtidig supplerer den nuværende samling og som kvalitetsmæssigt er på et fagligt højt niveau. Som allerede nævnt, skal det desuden være værker som er motivisk forbindes med Skagen, da hele grundlaget for stiftelsen af museet, netop var, at bevare skagensmalernes værker i de omgivelser hvor de blev skabt. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Museets fokus er unikt og stedsbundet, men der er naturligvis mange berøringsflader til andre museer, både danske og internationale, idet skagensmalerne er repræsenterede i mange andre samlinger. Dette gælder bla. de danske museer som ligeledes har fokus på kunstnerkolonier, fx Bornholms Kunstmuseum, Oluf Høst Museet, Odsherred Kunstmuseum og malergården, Faaborg Kunstmuseum og Johannes Larsen Museet. Skagens Museum samarbejder med disse museer og kunstnerhjem, og koordineringen i forbindelse med indsamling fungerer fint, idet indsamlingsperioderne ligger i fin forlængelse af hinanden. Skagens Museum har desuden et velfungerende samarbejde med Den Hirschsprungske Samling, som også har en samling hvori flere af skagensmalerne især P.S. Krøyer indgår. Koordineringen fungerer fint idet Skagens Museum

7 interesserer sig mest for Krøyers ophold i og værker fra Skagen, hvor den Den Hirschsprungske Samling sætter fokus på hans arbejder fra København og andre steder. Med Museum Kunst der Westküste i Tyskland er der kommet en ny samling på banen, som også har overlap med Skagens Museum idet der her fokuseres på kunst fra vestkysten. Skagens Museum er i dialog med dem, og der har allerede været samarbejder omkring lån af værker de 2 samlinger imellem. I øvrigt koordineres der så vidt muligt med kunstnerboligerne i Skagen. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) I museets vedtægter står det beskrevet at det er museets formål hovedsagligt at samle og opbevare kunstværker frembragt af Skagens kunstnere eller arbejder med motiv hentet fra Skagen og først og fremmest sådanne, der hidrører fra Ancher-Krøyer perioden i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. Århundrede. Museet kan også samle og opbevare sådanne genstande, hvortil der knytter sig minder om Skagens kunstnere. Dette formål skinner naturligvis igennem i museets indkøbspolitik og prioriteringer, hvor vi fokuserer på, at supplere samlingen således at periodens år og kunstnere er bredest muligt repræsenteret. Vi har et stort kendskab til mange værker udenfor museets samling, og har derfor udarbejdet en såkaldt ønskeliste, dvs. en liste over værker som vi så at sige holder øje med, og som vi synes bør indgå i samlingen på kort eller lang sigt. Inv (P.S. Krøyers Roser) som det lykkedes at få ind i samlingen i 2008 var eksempelvis fra denne ønskeliste. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Der er en fin balance mellem museets overordnede visioner og indsamlingsstrategien. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Museet har ikke lokaler til konservering. I forbindelse med konservering sendes værkerne til Fælleskonserveringen Vest på kunstmuseet ARoS som museet har haft et fint samarbejde med siden Værkerne fragtes til og fra Fælleskonserveringen med kunsttransport. Der er ikke indgået aftale med Fælleskonserveringen om regelmæssige besøg af konservator, i stedet tilser konservatorerne museets værker efter behov og i forhold til det kvoteantal museet har indgået aftale med Fælleskonserveringen om (typisk 4 kvoter om året, svarende til 600 timer). Fælleskonserveringen har udfærdiget tilstandsrapporter på museets samling af malerier. Disse rapporter har dannet udgangspunkt for en omfattende konserveringsplan for museets

8 malerisamling, som løbende bliver konserveret. Udvælgelsen foretages ud fra den tilstandsvurdering Fælleskonserveringen har udarbejdet, og samtidig med øje for museets kommende udstillingsplaner. Museets samling af papirværker blev i 1999 gennemgået og sat i passe partout. I 2008 gennemgik Fælleskonserveringen de indrammede papirarbejder og lavede tilstandsrapporter. En del af disse indrammede papirværker skal konserveres og vil i de kommende år blive prioriteret og udtaget til konservering. Møbler fra Krøyers Hus trænger ligeledes til konservering, men vil ikke blive prioriteret af ressourcemæssige hensyn. Brøndums spisesal I 2009 lykkedes det museet at gennemføre en længeønsket konservering af Brøndums spisesal. Konserveringen omfattede bla.: Konservering af paneler og døre med Thorvald Bindesbølls tuschtegninger, konservering af 20 malerier, lægning af nyt plankegulv i salen samt montering af gulvvarme, nyt glas foran malerierne med uv-filter, så de er bedre beskyttede, konservering af de originale møbler i salen, ny belysning i salen, fjernelse af gitter foran dør i salen og isætning af nyt sikkerhedsglas. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Museet har 4 magasiner: malerimagasin, tegningsmagasin, skulpturmagasin og et arkivmagasin hvor bl.a. fotografier og originalt materiale opbevares. På grund af pladsmangel opbevares enkelte malerier i arkivmagasinet. Det er på grund af pladsmangel ofte nødvendigt at flytte rundt på værkerne i magasinerne, og der er ingen sikrede områder, hvor personalet kan håndtere værker ved f.eks. ind- og udpakning. Der er ikke klimastyring i de 4 magasiner. For at imødegå den manglende klimastyring har man monteret træpaneler. Dette resulterer til gengæld i en høj luftfugtighed, der langt overstiger de anbefalede værdier. Museets udstillingslokaler er ligeledes uden klimastyring, da det installerede anlæg ikke virker. De anbefalede temperaturer overskrides derfor i sommermånederne. Museets magasinforhold er dybt kritisable og utilstrækkelige, og det er et af museets og samlingens mest alvorlige og presserende problemer. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Skagens Museum koordinerer ikke direkte med andre museer i forhold til valg af hvilke værker der skal konserveres, men vi indregner naturligvis valget af værker i forhold til de kommende års udstillingsplaner, således at værker der skal lånes ud prioriteres. Mht. magasinforholdene, undersøger museet muligheden for at indgå samarbejder omkring fællesmagasiner, men umiddelbart virker det ikke som en oplagt mulighed pga. museets fysiske placering, og det faktum at vi ofte foretager udskiftninger i ophængningen af den faste samling, og derfor har brug for et nærmagasin. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder:

9 Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Mht. konservering af samlingen, følger museet fortsat den plan og prioritering som er udarbejdet sammen med Fælleskonserveringen. I 2010 og 2011 er der afsat ekstra midler til konserveringen, således at timeantallet er fordoblet. Disse timer skal fortrinsvist bruges til konservering af de tegninger og pasteller som er i dårlig stand + en mængde Krøyer malerier som de kommende år skal lånes ud. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) De nuværende magasinforhold er utilstrækkelige og stærkt kritisable, og en udvidelse og opgradering/forbedring af samlingsmagasinerne står højt på museets prioriterings- og ønskeliste, og vi er i gang med at afdække mulighederne for nye eller forbedrede magasinforhold. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Skagens Museum registrerer og opdaterer alt omkring sine værker i The Museum System (TMS). Når et nyt værk indgår i samlingen, bliver det accessioneret i TMS. Værket får et inventarnummer jf. museets inventarnummer system, bliver målt, fotograferet og muligt tilstandsvurderet af fælleskonserveringen. Dette, sammen med proveniens, placering og anden data omkring værket, registreres i TMS. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Skagens Museum opdaterede og fuldførte sin indberetning til KID i april På nuværende tidspunkt afventer museet at KUAS indberetningssystem kan magte museets fortløbende indberetning som sker via et lille overførelsesprogram udviklet af DBC. Programmet sikrer digital overførelse mellem Skagens Museums registreringsprogram TMS til KID (via REGIN). Museet afventer grønt lys fra KUAS til at vi kan igangsætte dette og dermed løbende opdatere/inddatere til KID. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Jf. KUAS krav, har Skagens Museum nu udtaget alle kunstnerbreve af museets kunstsamling og er i gang med at registrer originalbrevene i TMS for på den måde at gøre kendskabet til brevene mere tilgængeligt. I første omgang for husets fagmedarbejdere (omvisere, inspektører og direktør), men senere med mulighed for publicering på hjemmesiden. Ligeledes ligger der en del vigtige brevkopier som museet efterfølgende vil påbegynde registrering af i TMS. Skagens Museum indsamler løbende ny viden omkring værkerne og kunstnerne i samlingen. Det er

10 målsætningen at al viden omkring værkerne og kunstnerne bliver registreret digitalt og linkes i TMS. På nuværende tidspunkt ligger en del samlet i et fysisk arkiv delt op på hver kunstner. Foruden registrering af genstande ønsker museet også i stigende grad at linke fotomateriale og andre typer dokumenter til henholdsvis kunstnere, værker og museets bygninger i TMS, for at man på den måde kan samle og lettere genanvende den viden vi allerede har liggende og løbende producerer. En af de andre muligheder vi også ser på og overvejer, er digitalregistrering af værkernes overordnede tilstand en funktion som systemet også indeholder. Dette ud fra en overvejelse om at det blandt andet vil muliggøre hurtigere at trække statistik og skabe overblik over samlingens samlede tilstand. Ligeledes er museet i overvejelse om hvordan vi kan optimere vores registrering af flytninger af værkerne og ser på mulighederne for at inddrage TMS i det daglige arbejde til dette da TMS har et stærkt værktøj til placeringsregistrering og ikke mindst gør det muligt altid at se hvor et værk tidligere har været placeret og kan dermed være et stærkt værktøj til revisionsgennemgange mv. Foruden udvikling af forskellige typer registrering i TMS, er vi nu også i gang med at oprette forskellige sikkerhedsgrupper i systemet så forskellige personalegrupper på sigt kan have glæde af at se og søge information i samlingen uden fare for, at følsomme informationer kommer ud (så som forsikring og købssummer), eller med frygt for at komme til at slette oplysninger mv. Som led i dette er det museets intention de næste par år at introducere TMS til hele museets personale og sikre at TMS ligger tilgængeligt på forskellige arbejdsstationer på museet for at en bredere gruppe af medarbejdere kan få gavn og glæde den viden der ligger gemt i systemet. Et yderligere indsatsområde for museet, er oprydning i gammelt diasgengivelser af museets værker, med ønske om at få lavet digitaloptagelser i høj opløsning af alle museets værker for dermed blandt andet hurtigere at kunne producere formidlingsmateriale. Museet har et omfattende udstillingsarkiv liggende som det også er intentionen at få digitalregistreret i TMS i en eller anden omfang for igen lettere at kunne genanvende den viden museet har opsamlet løbende. Der er endnu ikke overblik over denne opgaves omfang, men den tænkes også påbegyndt i den kommende planperiode. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Forskningen på Skagens Museum har til formål at aktualisere og perspektivere skagensmalernes værker for museets besøgende og andre interesserede. Forskningen tager som regel udgangspunkt i dele af samlingen, og bliver ofte bundet sammen med et udstillings-, konserverings- eller formidlingsprojekt. I øjeblikket forskes der indenfor følgende områder:

11 Brøndums spisesal: Et større, igangværende projekt, som omhandler Brøndums spisesal, historien, hotellet, kunstnerne og de 81 værker som indgår i rummet. Projektet blev sat i gang i forlængelse af den omfattende renovering og konservering af rummet som blev gennemført i 2009/2010, og munder ud i en større publikation som forventes at udkomme i efteråret En museumsinspektør har været frikøbt i en længere periode til forskningen. Malerikatalog: En grundig gennemgang af hele museet samling af malerier, samt billedmaterialet af disse, skal i løbet af 2011 munde ud i en ny og omfattende publikation/registrant over museets malerisamling. Internationale perspektiver: Der forskes i øjeblikket i flere af kunstneren P.S. Krøyers internationale relationer og perspektiver. Dels i forbindelse med et samarbejde med det spanske Museo Sorolla, som har fokus på den samtidige, spanske kunstner Joaquin Sorolla, som vi ved har kendt til Krøyer, dels i forbindelse med et stort publikations- og udstillingssamarbejde med Den Hirschsprungske Samling, hvor der sættes fokus på Krøyers internationale perspektiver og relationer. Desuden har museet netop indledt samarbejde med National Museum of Women in the Arts i Washington, som ønsker at præsentere skagensmalerne i USA. I den forbindelse vil der blive forsket særligt i Anna Anchers liv og værker, men også flere af de øvrige skagensmalere. Værker i privateje: Museet er i gang med et større registrerings- og forskningsarbejde som går ud på, at skabe overblik og tilegne sig viden omkring skagensmalernes værker i privateje. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Daglig forskning: Museet forsker dagligt i emner relateret til samlingen. Vi får ca. 400 kunstfaglige forespørgelser årligt fra både danske og udenlandske interesserede. Disse besvares så hurtigt som muligt. Lokalt: Skagens Museum forsøger at prioritere og styrke forskningen, idet der ligger et stort potentiale i selve samlingen og relationerne hertil i lokalområdet. De kommende år vil vi prioritere et tættere samarbejde med de lokale kunstnerboliger (Anchers, Krøyers og Drachmanns huse) og andre instanser (Brøndums Hotel, lokalhistorisk arkiv, Byog Egnsmuseet, m.fl.) hvor det primært vil være forskning og registrering der fokuseres på. Nationalt: Der samarbejdes med mange danske museer og samlinger omkring forskningsprojekter. I øjeblikket med Den Hirschsprungske Samling omkring et stort publikationsog udstillingsprojekt vedr. P.S. Krøyer. Samarbejdet med museerne på Fyn, Bornholm og i Odsherred i forbindelse med Kunstnerkoloniernes Danmark fortsætter, senest har der været koordineret flere foredragsrækker, men det er også tanken at udvikle på fælles formidlingsmateriale mm. Internationalt: Der kommunikeres og samarbejdes løbende med forskellige museer via EuroArt, som er et internationalt netværk med fokus på europæiske

12 kunstnerkolonier. Der afholdes et årligt seminar, og i 2009 fandt dette sted i Skagen. Desuden er der gang i flere store udstillingsprojekter, dels i Washington, dels i Norge og muligvis Spanien og Kina. Udstillingssamarbejdet med danske og udenlandske museer styrker det faglige netværk både lokalt, nationalt og internationalt. I samarbejde med Aalborg Universitet, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi arbejdes der i øjeblikket på at etablere et forskningscenter som går under navnet INCEVIDA (Interregionalt Center for Videns og Dannelsesstudier), og som er hjemmehørende i Skagen, og med tæt kontakt til KulturarvNord, og dermed de statsanerkendte museer i region Nordjylland. Forskningscenteret har med afsæt i museumsverdenen, erhvervslivet og universitetsverdenen, til formål at forske i kulturbåret innovation, samt at udvikle og formidle viden om kulturel læring og dannelse med særligt sigte på kulturbaseret kommercialisering og vækst. Visionen med forskningscentret er bl.a. at udføre målforskning for museer og virksomheder med henblik på at udvikle metoder for transformation af kulturel viden til kommerciel viden. At skabe grundlag for forskeruddannelser; post.doc., Ph.d., Erhvervs-Ph.d. for museer og virksomheder, og at gennemføre undervisningsmoduler på master/kandidatniveau med sigte på museer og virksomheder. Arbejdet med etableringen af forskningscenteret er stadig under udvikling, men det er interessant for museet, dels i KulturarvNord regi, dels i forhold til visionen om på Skagens Museum at afsætte mere tid og Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Skagens Museum har pr. 1. jan ansat yderligere en museumsinspektør. Dette bla. med henblik på, at styrke og målrette forskningen i museets samling. Der er ikke udarbejdet en egentlig forskningsstrategi, men dette forventes sat i gang i løbet af Der skal skabes en udviklingsrelateret forskning omkring Skagensmalerne som skal udbrede og styrke kendskabet til alle aspekter vedr. Skagensmalernes kunst og kunstnerkolonien i Skagen. Det er visionen, at forskningen matcher international standard, og skaber respekt og opmærksom både blandt fagfolk, i brede kulturelle kredse og hos det brede publikum både i Danmark og udlandet. Forskningen skal aktualisere og perspektivere Skagensmalernes værker for museets besøgende og andre interesserede. Museets kunstfaglige personale skal være førende inden for forskningen i skagensmalerne Museets udstillinger baserer sig på forskning af høj kvalitet, og at forskningen formidles til et bredt publikum. Museet samarbejder med forskere på andre forskningsinstitutioner, fx andre museer samt universiteterne både i Danmark og i udlandet. Fagligheden skal danne grundlag for forskningens høje niveau, og det er yderligere en ambition, at danne netværk med forskere på universiteterne samt udvide og vedligeholde det allerede eksisterende netværk med forskere på andre museer både i Danmark og udlandet.

13 flere ressourcer til forskning. Desuden ønsker museet at prioritere og dyrke den lokale forskning, dvs. de historier og relationer som er mellem museets samling og de omkringliggende kunstnerboliger, hvoraf flere i dag har samlinger som er tilgængelige for publikum. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Der er en fin balance mellem den forskning som foretages og museets overordnede vision og strategi. Museet vil dog arbejde på skarpere at definere en egentlig forskningsstrategi indenfor de kommende år. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Skagens Museum er en regional og national seværdighed og et attraktivt udflugtsmål for kultursøgende i et spændende mix af faglighed og formidling. Det er visionen, at det faglige og formidlingsmæssige niveau matcher international standard, og skaber respekt både blandt fagfolk, i brede kulturelle kredse og hos det brede publikum. Samtidig skal konceptuelle og komplementære aktiviteter tiltrække et bredt udsnit af befolkningen mere end hardcore kunstinteresserede. Der tilstræbes enkelhed, tilgængelighed, imødekommenhed og gennemsigtighed i formidling og oplevelse! Kunstnerisk formidling og aktivitet skal ske på et højt, men også for lægfolk tilgængeligt og ikkeelitært niveau, idet den overvejende del af de besøgende er turister, som ikke er kommet til Skagen med det ene formål at besøge museet. Perspektivering og tematisering er fokusområder i formidlingen, dvs. forskellige vinkler på/belysning af samlinger/perioder gerne lidt skæve. Uagtet perspektivering/tematisering skal hovedværker så vidt muligt være tilgængelige for publikum, specielt i højsæsonen. Personlig contra digital formidling: Den digitale formidling på museer er under markant udvikling i disse år, og har mange fordele, men kan også være et betydeligt forstyrrende element i oplevelse. Skagens Museum forholder sig til denne udvikling, og er absolut ikke modstander af digital formidling, men den personlige formidling skal stadig styrkes og bevares, og det skal være historierne og værkerne der er i centrum ikke digitaliseringsapparaterne. Skagens Museum ønsker at arbejde med en brugerorienteret formidling og skærpe betydningsindholdet, og det er en vigtig faktor, at hele personalet på museet er formidlere eller kommunikatorer, som sammen er med til at formidle samlingen og skabe oplevelserne. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side)

14 Udstillinger Museets ophængning af den faste samling ændres 1-2 gange årligt. I den forbindelse ændres formidlingstekster i udstillingslokalerne. Herudover laver museet 2-3 større særudstillinger om året. Udstillingerne er ofte skabt i samarbejde med andre museer, eller de fokuserer på f.eks. enkelte tematikker eller enkelte kunstnere i museets egen samling. Via museets præsentation af samlingen i den faste ophængning og museets særudstillinger værnes der om den faglige standard og pleje museets faglige integritet. Museet arbejder ligeledes på at placere skagensmalerne i et internationalt perspektiv i kraft af de mange særudstillinger med udenlandske samarbejdsrelationer. Museets skriftlige formidling i forbindelse med udstillinger har form af planchetekster opsat på vægge. Anden formidling om udstillinger er tilgængelig på museets hjemmeside. Museet har desuden et højt antal af omvisninger, foredrag og koncerter. Undervisning Museets børneformidler varetager den overordnede planlægning af undervisningsaktiviteterne og aktiviteterne i værkstedet Bikuben. Der er knyttet 4 faste omvisere til undervisningen på museet. Undervisningen tilrettelægges, så der kan tilbydes differentierede tilbud til de forskellige alderstrin. Så vidt muligt tilrettelægges forløb til skolerne efter undervisningsministeriets forskrifter i Fælles Mål. Museet har etableret ad hoc samarbejder med enkelte undervisningsinstitutioner. Lærerkurser tilbydes årligt. Museet satser stærkt på formidlingen til børn og unge. I det lokale og regionale landskab af kultur- og undervisningsinstitutioner opererer museet dog meget på egen hånd, og vi forsøger derfor løbende at etablere mere faste samarbejdsrelationer med videnspædagogiske centre og undervisningsinstitutioner for at indgå i et udviklingsorienteret netværk. Digital formidling Museets hjemmeside præsenterer bl.a. samlingen, særudstillinger, historien bag museet, historien om skagensmalerne og faktuelle oplysninger. Hjemmesiden har desuden en redigeret engelsk og en tysk udgave. Museet har ambitioner om at udvide den digitale formidling på hjemmesiden, herunder funktionalitet og øget informationsmængde, såsom adgang til museets databaseregistrering af samlingen og downloads af mp3 filer. Senest har museet gennemført 2 store digitale formidlingsprojekter, som er integreret i den samlede museumsoplevelse: Hip Hip Hurra! og ZIG-ZAG Skagen. ZIG-ZAG Skagen er et formidlingsprojekt, som primært henvender sig til skoleklasser i gruppen klasse. Meningen er, at børn og unge skal kunne arbejde interaktivt med skagensmalerne, deres værker og deres historie og zigzagge sig rundt i billeder, tekst og de fysiske steder, kunstnerne har været i Skagen. Det bliver sjovt og lærerigt på en gang. Platformen består af 4 forskellige dele: 1. Et internetbaseret computerspil, 2. En TouchWall i museets fysiske rum med et kort over Skagen og en tidslinje. 3. Geocaching. En skattejagt rundt i skagensmalernes fysiske omgivelser og

15 inspirationskilder ved hjælp af GPS-koordinater 4. iland. En digital spilleplade i museets fysiske rum, hvor malerierne er i centrum. Hip Hip Hurra er et forsøg på at formidle et fraværende værk, nemlig P.S. Krøyers Hip Hip Hurra! Billedet er at se i en digital udgave i Krøyers tidligere atelier som er placeret i museets have, og de besøgende kan interagere med billedet og orientere sig i historien ved hjælp af avanceret teknologi, lys og lyd. Desuden arbejdes der meget med formidling via andre digitale og sociale medier såsom youtube, facebook og andet. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Skagens Museum er mange ting og kan opleves via mange medier, både fysiske steder, men også platforme og rum hvor museet på andre måder når ud til en modtagergruppe. Eksempler herpå er: museet sale, caféen, Bikuben, hjemmesiden, byen, haven, etc. Disse medier er dynamiske størrelser, som skal kunne skifte ham alt efter museets fokus og projekter. Medierne indgår i mange forskellige sammenhænge og relationer, og bruges til tider også som funktioner der understøtter andre medier eller oplevelser (fx en udstilling). Samtidig skal medierne i sig selv være en oplevelse led i den moderne, oplevelsesskabende organisation Skagens Museum. Ved at betragte museets medier samlet og hver for sig, udvikles museets funktioner, og de tænkes ind i en større sammenhæng, hvilket gør det klarere og nemmere at få organisationen til at fremstå sammenhængende og meningsdannende. Udstillingsrummet Museets udstillingssale rummer naturligvis først og fremmest samlingen og de særudstillinger som skabes. Det er her man møder kunsten, og salene må gerne være medier for oplevelser, liv, diskussion og skæve vinkler. Der skal ikke nødvendigvis opbygges moderne white cube rum, hvor den besøgende møder værkerne i stilhed, renhed og betragter de enkelte værker i forholdet 1:1. Rummene skal være oplevelses- og aktivitetsbaserede, og der skal være en formidling af de enkelte værker som er diskret, æstetisk og tilstrækkelig. Administrationen Der har været meget diskussion de seneste år omkring hvorvidt det er godt eller skidt at museets administration fysisk ligger adskilt fra selve museet. Administrationen er naturligvis også en del af Skagens Museum. Det er i administrationen telefonen besvares og at gæster henvender sig hvis der er spørgsmål, møder, forespørgelser, billetsalg etc. Det er en smuk gammel bygning, som også har en historisk værdi i forhold til skagensmalerne idet nogle af de tidligste udstillinger kunne opleves her. Administrationen er naturligvis en vigtig instans i forhold til museet, og sammenhængen mellem de to

16 bygninger kan godt gøres tættere og mere værdifuld. På længere sigt er det et ønske og en prioritering, at administrationen placeres sammen med selve museumsbygningen. Bikuben Bikuben er Skagens Museums billedværksted. Det blev indviet i 2005, og fungerer idag som et hus, hvis formål er at styrke etableringen af en aktiv og dynamisk skoleservice på museet. Bikuben skal give børn og unge nogle attraktive kulturelle aktivitetstilbud i skoleferierne og der er etableret mange forskellige tilbud, såsom: malerskoleforløb i ferierne, værkstedspakker, lærerkurser og andre undervisningsforløb. Bikuben er en integreret del af museet og skal i alle sammenhænge forholde sig til museets aktiviteter og samlingen. Hjemmesiden og digital formidling Museet fik ny hjemmeside i starten af Hjemmesiden er simpelt og logisk opbygget, og fungerer som et praktisk opslagssted, hvor man kan hente oplysninger og relevant materiale omkring museet, samlingen, kunstnerne og museets tilbud og aktiviteter. Det er tanken at siden skal bevæge sig mere i retningen af en web 2.0 platform, hvor der er plads til større interaktivitet og brugerorientering. I øvrigt skal det indenfor de nærmeste år være muligt at få digital adgang til hele museets samling via hjemmesiden. Desuden ønsker museet at styrke den interaktive og digitale formidling Sociale medier Byen Skagens Museum skal være byens museum. Skagen by og den lokale forankring mellem museet og byen er enorm vigtig for Skagens Museum. Der er mange indholdsmæssige og historiske links mellem byen og museet, og synligheden i byrummet og museets engagement i det lokale skal dyrkes mere end det hidtil er blevet gjort. Haven Den historiske museumshave er en væsentlig del af Skagens Museum. Haven er og skal forblive at være et sted for ro, afslapning og et hvil for øjnene. Det skal være en hyggelig have som støtter museumsbesøget og skaber et link mellem ude og inde, caféen og museet. I haven dyrkes de blomster og planter som kan ses på malerierne i samlingen, et område som godt kunne formidles klarere. Udfordringer og ændringer der vil blive fokuseret på indenfor nær fremtid er: handicaplift, udskiftning af krukker, revidering af skulpturer, terrasse foran hovedbygning, mm. Alt sammen med det fælles formål at skabe en større forankring og sammenhæng mellem kunsten og haven. Butikken Butikken er fysisk og digital (webshoppen). Lige nu er begge dele at betragte som traditionelle museumsbutikker hvor der sælges kunstbøger, reproduktioner, postkort, mm. Udvalget i butikken skal være skarpt og der satses på snævre områder, som relaterer sig til museets samling og udstillinger. Butikken skal ikke gabe over for meget, da vi ikke

17 ønsker at den skal blive for almindelig/overfladisk. Caféen Museets nyindrettede café i det historiske Havehus er en væsentlig del af et moderne museumsbesøg. Caféen er forpagtet ud, men det er af høj prioritering at der bevares en tæt kommunikation mellem caféen og selve museet, og de betragtes stadig som tæt forbundne. Caféen besøges hvert år af mange mennesker, som kommer for de hjemmebagte kager, og fordi der er hyggeligt, der er autenticitet og cafépersonalet kender den udstilling man lige har set og snakker med folk om det. Tilbygning til museet Bestyrelsen arbejder med, indenfor de næste par år, at renovere og udbygge museet. Nogle af de ønsker der er til en ny bygning er: Udvidelse af udstillingslokaler med bedre forhold til at vise både den faste samling og særudstillinger Mødeaktiviteter/konferencer/foredrag (koncerter, film, AV udstyr) Lagerplads/magasiner Administration sammenbygget med museet Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Der er en fin balance mellem museets formidlingsstrategi og den overordnede vision og stategi for de øvrige hovedopgaver.

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Skagens Museum

Kvalitetsvurdering af. Skagens Museum Kvalitetsvurdering af Skagens Museum 2009 Indhold Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingen af Skagens Museum 4 Lovgrundlag og ejerforhold 5 Arbejdsgrundlag og formål 5 Samlinger,

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning Open Call 2015 Ansøgningsvejledning OPEN CALL 2015 OPEN CALL 2015 Aarhus 2017 inviterer nye kulturprojekter til at blive en del af programmet et helt år med kulturelle oplevelser! Vi udvikler et program,

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

RIBE KUNST MUSEUM RIBE KUNSTFORENING. August. Paula Modersohn-Becker

RIBE KUNST MUSEUM RIBE KUNSTFORENING. August. Paula Modersohn-Becker RIBE KUNST MUSEUM 2005 August Paula Modersohn-Becker RIBE KUNSTFORENING 2 ARRANGEMENTSKALENDER 14. maj 6. november 2005 Udstillingen Hvad med en god historie? Den helt store satsning i sommeren 2005 er

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

INTRODUKTION til. Kirsten Steno www.steno.nu

INTRODUKTION til. Kirsten Steno www.steno.nu INTRODUKTION til Kirsten Steno www.steno.nu Jeg har en drøm. at skabe hyggelige Feriehuse med hjerte. Behovet er de huse vi udlejer, som ikke giver næring til sjælen. Lad os sammen opfylde drømmen om hyggelige

Læs mere

Randers Kunstforening

Randers Kunstforening Randers Kunstforening Efterår og vinter 2014 Stiftet 3. juni 1851 - landets 3. ældste! Kalender Kunstforeningens arrangementer: omtales i bladet Tirsdag d. 23. september kl. 19: Omvisning i Statsskolens

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014.

Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål til eksamen hf C2 forår 2014. Spørgsmål 1 a) Udvælg en bygning du kender og gennemgå bygningen (eksteriør som interiør). Du skal anvende 3 analyseniveauer: b) Sammenlign den udvalgte bygning

Læs mere

nmlkji nmlkj 82102 VEK Vendsyssel Kunstmuseumá info@vkm.dk P. Nørkjærs Plads 15 9800 Hjørring Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 82102 VEK Vendsyssel Kunstmuseumá info@vkm.dk P. Nørkjærs Plads 15 9800 Hjørring Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117032 Formularens ID: 494 Sendt til: info@vkm.dk Sendt: 15-12-2010 10:48 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER

Læs mere

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering J.F. Willumsens Museum Kvalitetsvurdering 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 3 Vurderingsgrundlag...3 J.F. WILLUMSENS MUSEUM... 5 Nøgletal for museet...5

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm

Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Der er liv i interessen for kulturarven på Bornholm Museer, arkiver, byforeninger og private formidler i stigende grad kulturhistorien på Internettet. Det sker via hjemmesider, og de sociale medier, især

Læs mere

Leif Djurhuus ved siden af Rory Macbeths skulptur Hamlet fag break (Foto: Martin Bubandt) Inspirationsmateriale til folkeskole og gymnasie

Leif Djurhuus ved siden af Rory Macbeths skulptur Hamlet fag break (Foto: Martin Bubandt) <artifakti> Inspirationsmateriale til folkeskole og gymnasie Leif Djurhuus ved siden af Rory Macbeths skulptur Hamlet fag break (Foto: Martin Bubandt) Inspirationsmateriale til folkeskole og gymnasie Særudstillingen CON AMORE - Leif Djurhuus Samling

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935

Skagensmalerne ANNA ANCHER 1859 1935 SKAGENSMALERNE 1 ANNA ANCHER 1859 1935 Skagensmalerne Anna Ancher var den eneste af skagensmalerne, der var født og opvokset i Skagen. Hun var datter af Ane Hedvig og Erik Brøndum, der drev byens gæstgiveri

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS)

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) MYPLACE Fotodeling på nettet med topografisk fokus Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) Kulturnet DK tematimer 10.12.2008 Andreas Brøgger Vestsjællands Kunstmuseum ab@vestkunst.dk

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Deadline for tilmelding, betaling og anmeldelse af værker er lørdag d. 3. marts 2012 kl. 24.

Deadline for tilmelding, betaling og anmeldelse af værker er lørdag d. 3. marts 2012 kl. 24. KP12 / Betingelser www.kp-spring.dk Bestyrelsen for Kunstnernes Påskeudstilling indbyder hermed til deltagelse i den 66. censurerede Kunstnernes Påskeudstilling KP12. Udstillingen vises i Århus Kunstbygning,

Læs mere

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum VEJLEDNING REVIDERET JUNI 2009 JUNI 2009 Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum KULTURARVSSTYRELSEN

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. Museumslandskabet i forandring KulturArVsstYrelsen 27. april Dagens moderator: Thomas Buch-Andersen, P1 9.30 Ankomst og

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i Fletværk Skovshoved netværk for professionel pædagogik Formålet med netværket Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i daginstitution, GFO og

Læs mere

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013 Hemmelige Stier Årsrapport 2013 KMØ Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som er et af 9 projekter under kulturaftalen Kulturmetropol-Øresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4 Jens Galschiøt 28. juni - 31. august 201 4 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af Jens Galschiøt lørdag den 28.juni

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund I perioden 23. marts til den 30. april 2009 opholdt jeg mig seks uger ved Kulturen, Lund( Sverige) Målet med opholdet var at

Læs mere

Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Budget 2015

Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Budget 2015 Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Note Konto Budget 2015 Udgifter Indtægter Drift Drift 1 22. Personale 3.641.996 229.000 2 28. Lokaler 1.134.750 3 32. Samlingen 60.000

Læs mere

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kort om ImageDB: ImageDB er et Windows (98/NT/2000/Me/Xp/Vista/Windows7) program, hvor du kan registrere alle dine film, musik, bøger, billeder, fotos,

Læs mere

Opret en begivenhed og/el. tjekliste

Opret en begivenhed og/el. tjekliste TAG DEL byens funktioner Hvordan bruges TAG DELs forskellige funktioner INDHOLD Rediger udfordring Opret en begivenhed og/el. tjekliste Brug invitationssystemet Del din udfordring el. begivenhed på facebook

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

KUNSTMUSEET BRUNDLUND SLOT FEBRUAR MAJ 2013

KUNSTMUSEET BRUNDLUND SLOT FEBRUAR MAJ 2013 MUSEUM SØNDERJYLLAND KUNSTMUSEET BRUNDLUND SLOT FEBRUAR MAJ 2013 SÆRUDSTILLING 1. FEBRUAR 2013-12. MAJ 2013 LEE MILLER OG DET SURREALISTISKE BLIK Forårets udstilling sætter fokus på den amerikanske fotograf

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Vision: "Fuglsang Kunstmuseum vil bevæge mennesker gennem kunst". Udtrykket "bevæge" dækker såvel den følelsesmæssige dimension som den. nmlkji.

Vision: Fuglsang Kunstmuseum vil bevæge mennesker gennem kunst. Udtrykket bevæge dækker såvel den følelsesmæssige dimension som den. nmlkji. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117206 Formularens ID: 494 Sendt til: ahp@fuglsangkunstmuseum.dk Sendt: 16-12-2010 15:18 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog

Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmateriale til Jette Bang i dialog Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Fotografisk Centers aktuelle udstilling Jette Bang i dialog. Der er en beskrivelse alle de deltagende fotografer,

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal

Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal 1. Log ind på portalen Du skal begynde med at logge ind på portalen ved hjælp af NemID. Det gør du ved at vælge Login

Læs mere

Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Omvisning på museet.

Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab. Omvisning på museet. 1 Vejledning til undervisningsapp en mitlandskab Vejledningen giver mulighed for, at læreren/underviseren sammen med klassen kan få en introduktion til de trin og de elementer, som det praktiske forløb

Læs mere

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Kunst.dk: Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Page 1 of 3 Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Refusion af dækning af udgifter for lån af nulevende kunstneres, kunsthåndværkeres og designeres

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Vejledning KPK Online Prøverum

Vejledning KPK Online Prøverum Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7

Læs mere

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED

KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED KULTURHUSET RANDERS 2020 Et levende, transparent og synligt hus - BYENS MØDESTED VISIONEN ET ÅBENT, SYNLIGT OG SAMARBJEDENDE KULTURHUS Visionen for Kulturhuset Randers 2020 er at nytænke huset som borgernes

Læs mere

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER MEDLEMSBLADET CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER HUSK DET ÅRLIGE KONTINGENT C HVAD GÅR PENGENE TIL? Gennem dit medlemskab af foreningen Venner af Kunstmuseet i Tønder medvirker du for

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes.

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes. Til potentielle ansøgere til de ledige stillinger på Mosede Fort, Danmark 1014-18 Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Der afholdes udlånsmøder den første onsdag i måneden. Låneanmodninger, der er modtaget senest en uge før, vil blive behandlet på mødet.

Der afholdes udlånsmøder den første onsdag i måneden. Låneanmodninger, der er modtaget senest en uge før, vil blive behandlet på mødet. UDLÅNSBETINGELSER FOR STATENS MUSEUM FOR KUNST 1. Statens Museum for Kunst udlåner kun til museer og institutioner, hvor sikkerhedsforanstaltningerne på enhver måde opfylder vore krav, og hvor den fornødne

Læs mere

MØDE KONFERENCE KURSUS

MØDE KONFERENCE KURSUS MØDE KONFERENCE KURSUS HOLD VIRKSOMHEDENS ARRANGEMENT PÅ KULTURCAFé LUDVIG I SORØ Hold dit møde din konference eller dit kursus på Kulturcafé Ludvig i Sorø Kulturcafé Ludvig kan tilbyde skræddersyede arrangementer

Læs mere

På nettet med BørneIntra

På nettet med BørneIntra På nettet med BørneIntra Din institution går på nettet sammen med de andre børneinstitutioner i kommunen. Til det formål bruger I et program der hedder BørneIntra. Med BørneIntra får din institution et

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere