I dag er det svært at forestille sig Skagen uden Skagens Museum. Historierne om fortidens kunstnerkoloni og de verdenskendte kunstnere har sat.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I dag er det svært at forestille sig Skagen uden Skagens Museum. Historierne om fortidens kunstnerkoloni og de verdenskendte kunstnere har sat."

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer SKM CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Skagens Museum Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Brøndumsvej 4 Postnummer By 9990 Skagen MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) For 100 år siden mødtes en gruppe visionære mennesker i spisesalen på Brøndums Hotel hvor de grundlagde Skagens Museum. Stifterne var apoteker og turistchef Victor Chr. Klæbel, hotelejer Degn Brøndum og skagensmalerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen. Museet blev stiftet med det ene og smukke formål, at bevare skagensmalernes værker i de omgivelser hvor de blev skabt. I dag er det svært at forestille sig Skagen uden Skagens Museum. Historierne om fortidens kunstnerkoloni og de verdenskendte kunstnere har sat

2 sit markante præg på byen. Dette i form af de mange kunstneres boliger som stadig eksisterer, byens store fokus på kunst, kultur og historie, og ikke mindst Skagens Museum og samlingen af skagensmalernes værker. Museet er på flere måder unikt den samling som er blevet til de seneste 100 år er verdens største af skagensmalernes værker, og samtidig er det særligt for museet, at det ligger lige der hvor hele historien udspillede sig og hvor værkerne blev malet. Der er altså en væsentlig fysisk og historisk forankring til det område hvor museet er placeret. I et kunsthistorisk nationalt og internationalt perspektiv, er kunstnerkolonien i Skagen en uundgåelig epoke, og museets største rolle er at bevare og formidle viden og læring herom. Museet er således værdifuldt for os selv og for samfundet, og værdigrundlaget er først og fremmest samlingen museets kerne, men også de rammer kunsten præsenteres i Skagen, museumsbygningen (Plesner), museumshaven, Brøndums spisesal, m.fl. Museet har ansvar for bevaringen og videreførelsen af den kulturelle arv, dels i forhold til de mennesker som besøger museet, men også i forhold til dem som ikke gør. Det handler om at udvikle museets kulturøkonomiske vækst, og vedblive at formidle samlingen på nye og levende måder. Af museets vedtægter fremgår det at: Museets formål er at samle og opbevare i de(n) museet tilhørende ejendom(me) i Skagen sådanne kunstværker, værende sig malerier, tegninger, billedhuggerarbejder eller andre kunstneriske frembringelser, som kan anses for at have en sådan betydning, at de bør opbevares. Hovedsageligt gælder dette kunstværker frembragt af Skagens kunstnere eller arbejder med motiv hentet fra Skagen og først og fremmest sådanne, der hidrører fra Ancher-Krøyer perioden i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Museet kan også samle og opbevare sådanne genstande, hvortil der knytter sig minder om Skagens kunstnere. Det er museets opgave at forske i og formidle skagensmalernes kunst og herigennem perspektivere eller aktualisere denne kunst både for museets besøgende og for andre interesserede. Forskningen og formidlingen skal udbrede og styrke kendskabet til alle aspekter vedrørende skagensmalernes kunst og kunstnerkolonien på Skagen blandt såvel børn som voksne både i Danmark og i udlandet. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Det kan betragtes som museets overordnede udfordring, at blive ved at indsamle, registrere, bevare, udforske og formidle den gamle og faste samling på stadig nye og interessante måder. Kernen, dvs. samlingen kan der ikke ændres på malerierne er som de er men det er i høj grad museet der skaber den værdi samlingen har. Visionen er, at Skagens Museum skal høre til blandt Europas ypperste internationale kunstmuseer og være kendt for sin unikke kunstsamling, intimitet og sit særlige kulturelle miljø, og der stilles således høje krav til den smukke, gammel bygning. Driften af et

3 sådant hus er omkostningstung, og der udvikles og opgraderes konstant på sikkerhedsområdet og andre teknologiske områder. Den fysiske ramme (dvs. bygningerne) omkring samlingen er altafgørende for den vigtige samling, og en grundig gennemgang og større renovering vil de kommende år blive prioriteret højt, da det er både tiltrængt og nødvendigt at bygningen kan leve op til de mange krav. Moderne forskning skal inddrages i museets formidlings- og udstillingsaktiviteter. Museet skal være kendt for en unik kvalitet på alle niveauer og i alle sammenhænge, og museets profil som en moderne virksomhed skal styrkes gennem bl.a. digital adgang til samlingerne, åbenhed og udadvendte aktiviteter. Det internationale samarbejde skal styrkes og der skal skabes netværk med forskere fra andre museer og fra universiteterne. Hvad angår de besøgende ønsker museet naturligvis at få fat i nogle af de mennesker som ikke normalt kommer på museet, i den forbindelse særligt unge mennesker. Museet vil fortsat arbejde målrettet med formidling til børn og unge i undervisningssammenhæng, og det fokus på læring/formidling til børn og unge som blev styrket med etableringen af Bikuben museets billedværksted i 2005, vil fortsat være en høj, faglig prioritering. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Skagens Museums samling omfatter knapt 1900 værker, fordelt på følgende værkkategorier: maleri, tegninger, grafik, fotografi, skulptur, keramik, breve, møbler og diverse inventar med relation til skagensmalerne. Samlingens tyngdepunkt består af værker af den gruppe af kunstnere, der er kendt under betegnelsen skagensmalerne, og som var en del af den kunstnerkoloni, der havde sin storhedstid i slutningen af 1800-tallet. Det drejer sig især om de 3 mest kendte skagensmalere: Anna Ancher, Michael Ancher og P.S. Krøyer. Herudover er de danske kunstnere Holger Drachmann, Einar Hein, Viggo Johansen, Marie Krøyer, Carl Locher, Karl Madsen, Julius Paulsen og Laurits Tuxen repræsenteret i samlingen. Desuden er der værker af de norske kunstnere Christian Krohg og Frits Thaulow og de svenske kunstnere Oscar Björck, Wilhelm von Gegerfelt og Johan Krouthén. Denne del af samlingen er særdeles repræsentativ for den kunstnerkoloni, der opstod i Skagen i slutningen af 1800-tallet, og for de kunstnere, der opholdt sig flest år/sæsoner i Skagen. Flere værker er hovedværker af høj kvalitet, og de nævnte kunstnere er generelt repræsenteret bredt. Bl.a. er nogle af de meget berejste kunstnere som eksempelvis P.S. Krøyer, Carl Locher og Karl Madsen også repræsenteret ved indtil flere af deres rejsebilleder malet i fx

4 Frankrig og Italien. Viggo Johansen og Laurits Tuxen kunne godt være bedre repræsenteret i enkelte perioder af deres oeuvre, fx har Tuxen som den eneste skagensmaler malet flere turister på strandene omkring Skagen efter år 1900, og disse motiver er pt. ikke repræsenteret på museet. Viggo Johansen er fint repræsenteret i 1870 erne og 80 erne, mens museet ikke ejer mange værker fra 1890 erne og frem. Fra 1891 til 1905 var Viggo Johansen ikke i Skagen, men det er alligevel vigtigt også at vise hvad han lavede i denne periode. Desuden kunne nogle af de svenske og norske kunstneres værker fra Skagen godt være lidt bedre repræsenteret, men det kan være svært, da de ikke altid har produceret så meget, mens de opholdt sig i kolonien. Fra Brøndums Hotels gæstebøger, fra kunstnernes erindringer og fra portrætfrisen i Brøndums spisesal er vi desuden vidende om, at der har været flere kvindelige kunstnere i Skagen end fx blot Anna Ancher og Marie Krøyer, der stort set altid fremhæves, som de 2 (eneste) kendte kvindelige skagensmalere. Desværre har kun et fåtal af de kvindelige kunstnere efterladt værker fra deres ophold i Skagen og flere af de kvinder, der var en del af kunstnerkolonien i kortere eller længere perioder var fx sangerinder eller musikere og har derfor ikke efterladt kunstværker. Helt centralt i museets samling står Brøndums spisesal. Brøndums spisesal er en integreret del af Skagens Museum, og salen blev indrettet af arkitekterne Ulrik Plesner og Thorvald Bindesbøll i 1892 i forbindelse med den første udvidelse af Brøndums Hotel. Spisesalen var fra museets opførelse i medtænkt i tilrettelæggelsen af udstillingsfaciliteterne. Indtil 1946 var spisesalen en del af Brøndums Hotel, men blev dette år overflyttet til Skagens Museum. Brøndums spisesal består af 81 kunstværker, der er indfældet i salens paneler, 4 døre, en sofa, et spisebord og 10 spisebordsstole. Selve rummet er beklædt med lakerede paneler i fyrretræ, der, ligesom salens 4 døre, er dekoreret med sorte tuschornamenter lavet af Thorvald Bindesbøll. I fortællingen om kunstnerkolonien i Skagen og skagensmalerne spiller Brøndums spisesal en afgørende rolle, idet det var her, kunstnerne samledes, spiste, diskuterede og festede, og det var her, de valgte at sætte deres kunstneriske aftryk. Det var også i spisesalen, at Skagens Museum i 1908 blev stiftet af kunstnerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen samt apoteker Victor Christian Klæbel og krovært Degn Brøndum. Spisesalen besidder en kolossal autenticitet og formidler en stemning og et nærvær, som levendegør historien om skagensmalerne og det moderne gennembrud i dansk kunst. Salen er ikke kun unik i dansk men også i international kunsthistorie, idet der kun eksisterer få steder, hvor man stadig kan se andre velbevarede eksempler på spisesalsudsmykninger fra denne periode. De fleste spisesale fra slutningen af 1800-tallet er ofte blevet splittet ad eller ødelagt af slitage, ombygninger mm. Derudover består museets samling af en mindre samling af værker lavet af kunstnere, der kom til Skagen før der opstod en egentlig kunstnerkoloni i løbet af 1870 erne repræsenteret ved bl.a. Christian Blache, Vilhelm Melbye, Martinus Rørbye og Johan Peter

5 Raadsig. Det er også relevant at vise, hvad der skete rent kunstnerisk i Skagen, før skagensmalerne oprettede en kunstnerkoloni på stedet, så man dermed får et indtryk af tiden før skagensmalerne og kan se den udvikling, der sker fra midten af 1800-tallet op til slutningen. Museet har en mindre samling af Thorvald Bindesbølls keramiske arbejder samt forskellige arbejder på papir samt 28 statuetter af billedhuggeren Aksel Locher. Desuden består samlingen af skitsebøger og fotoalbums hidrørende fra skagensmalerne samt originalfotografier i løs vægt, heriblandt en samling efter en af museets stiftere, apoteker Victor Christian Klæbel, optaget i perioden fra ca Samlingen omfatter desuden værker lavet af kunstnere, der tilhører den generation af kunstnere, der kom til Skagen efter skagensmaleres storhedstid i slutningen af 1800-tallet, og som aldrig fik den samme anerkendelse som skagensmalerne: Christian Aigens Helga Ancher, Aage Bernhard-Frederiksen, Tupsy Clement, Victor Haagen-Müller, Ella Heide, Ghita Ring Hempel, Aksel Jørgensen, Ludvig Karsten, Frederik Lange, Viggo Madsen, Mads Peter Mosbjerg, Walter Schwartz, Valdemar Secher, William Stuhr, Jens Sørensen, Johannes Wilhjelm, Jørgen Aabye. Denne del af samlingen står svagere, og det er ikke intentionen at udvide denne del af samlingen yderligere. Det er naturligvis en del af (kunst)historien, at der i kølvandet på skagensmalerne til stadighed kom andre kunstnere til området, men disse kunstnere tilhører ikke museets kerne, som er skagensmalerne. Derudover har museet en mindre og meget uhomogen samling af værker lavet af kunstnere, der i kortere eller længere tid har opholdt sig i Skagen eller som på anden vis er knyttet til området: Knud Agger, Gerda Thune Andersen, Poul Ancher Bech, Karl Bovin, Frede Christoffersen, Sven Dalsgaard, Svend Danelund, Poul Ekelund, Edgar Funch, Svavar Gudnason, Arne Lundsteen Hansen, Sigurd Swane, Peter Tatarnikov, Ane Bjerg Thomsen, Svend Wiig Hansen, Poul Winther. Denne del af samlingen er museets svageste. Dels fordi værkerne er af meget svingende kvalitet, og dels fordi flere af de nævnte kunstnere kun er repræsenteret ved et enkelt værk, hvilket ikke er særlig repræsentativt det er lidt og alligevel ingenting. Enkelte af værkerne har intet med Skagen at gøre, fx er Karl Bovins værk malet i Bahrain. Værkerne er stort set aldrig udstillet, da de ikke passer sammen med museets øvrige samling, og fordi museet ikke har den fornødne plads til at udstille disse værker. I oktober 2008 modtog Skagens Museum en gave i anledning af museets 100 års jubilæum bestående af 94 fotografier lavet af 14 danske fotografer, der med kunstneriske øjne har forholdt sig til Skagen 100 år efter, at Skagens Museum blev stiftet, og generationer efter at kunstnerkolonien i Skagen blomstrede. De 14 udvalgte fotokunstnere har besøgt Skagen og forholdt sig til de samme områder, de samme have, den samme motivverden som skagensmalerne i sin tid oplevede, blot set gennem et moderne medie, nemlig kameraet. De værker som er blevet til under dette besøg, blev givet som en gave til Skagens Museum fra Ny Carlsbergfondet. Fotograferne som indgår i projektet er: Jørgen Borg, Peter Brandes,

6 Christina Capetillo, Krass Clement, Joakim Eskildsen, Mads Gamdrup, Nicolai Howalt, John Jedbo, Astrid Kruse Jensen, Fie Johansen, Kirsten Klein, Janne Klerk, Henrik Saxgren og Trine Søndergaard. De har alle hver deres forhold til og syn på Skagen, og de værker som er blevet til i løbet af deres besøg i Skagen er både tankevækkende, interessante og smukke, og så belyser de ligesom de selv belyses af den faste samling på Skagens Museum fra en helt ny vinkel, hvilket er en af hovedpointerne med projektet. Det er museets håb, at fotografiernes indtræden på Skagens Museum vil bidrage til nye synsvinkler på skagensmalernes værker, og at koblingen mellem malerierne fra datidens kunstnerkoloni og samtidsfotografiet vil komplimentere hinanden på smukke og interessante måder. Det er på nuværende tidspunkt ikke intentionen at påbegynde en indsamling af samtidsfotografi med relation til Skagen. Museet ejer desuden en beskeden samling af kunstnerbreve. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Som det fremgår af ovenstående, er museets indsamlingsområde forholdsvist skarpt defineret hvad angår periode, kunstnere og motiver. Det fremgår også, at der er flere værker i samlingen, som falder udenfor museets kerneområde, og museet er derfor i gang med at formulere en konkret og proaktiv indsamlingspolitik, samt oprette og igangsætte en plan for gennemførelse af langtidsdeponeringer af de værker fra samlingen som i et kunsthistorisk perspektiv hører bedre hjemme i andre samlinger/sammenhænge. De hensyn og prioriteringer som foretages i forbindelse med indsamlingen, handler først og fremmest om, at det skal være værker som falder indenfor museets kerneområde, og som samtidig supplerer den nuværende samling og som kvalitetsmæssigt er på et fagligt højt niveau. Som allerede nævnt, skal det desuden være værker som er motivisk forbindes med Skagen, da hele grundlaget for stiftelsen af museet, netop var, at bevare skagensmalernes værker i de omgivelser hvor de blev skabt. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Museets fokus er unikt og stedsbundet, men der er naturligvis mange berøringsflader til andre museer, både danske og internationale, idet skagensmalerne er repræsenterede i mange andre samlinger. Dette gælder bla. de danske museer som ligeledes har fokus på kunstnerkolonier, fx Bornholms Kunstmuseum, Oluf Høst Museet, Odsherred Kunstmuseum og malergården, Faaborg Kunstmuseum og Johannes Larsen Museet. Skagens Museum samarbejder med disse museer og kunstnerhjem, og koordineringen i forbindelse med indsamling fungerer fint, idet indsamlingsperioderne ligger i fin forlængelse af hinanden. Skagens Museum har desuden et velfungerende samarbejde med Den Hirschsprungske Samling, som også har en samling hvori flere af skagensmalerne især P.S. Krøyer indgår. Koordineringen fungerer fint idet Skagens Museum

7 interesserer sig mest for Krøyers ophold i og værker fra Skagen, hvor den Den Hirschsprungske Samling sætter fokus på hans arbejder fra København og andre steder. Med Museum Kunst der Westküste i Tyskland er der kommet en ny samling på banen, som også har overlap med Skagens Museum idet der her fokuseres på kunst fra vestkysten. Skagens Museum er i dialog med dem, og der har allerede været samarbejder omkring lån af værker de 2 samlinger imellem. I øvrigt koordineres der så vidt muligt med kunstnerboligerne i Skagen. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) I museets vedtægter står det beskrevet at det er museets formål hovedsagligt at samle og opbevare kunstværker frembragt af Skagens kunstnere eller arbejder med motiv hentet fra Skagen og først og fremmest sådanne, der hidrører fra Ancher-Krøyer perioden i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. Århundrede. Museet kan også samle og opbevare sådanne genstande, hvortil der knytter sig minder om Skagens kunstnere. Dette formål skinner naturligvis igennem i museets indkøbspolitik og prioriteringer, hvor vi fokuserer på, at supplere samlingen således at periodens år og kunstnere er bredest muligt repræsenteret. Vi har et stort kendskab til mange værker udenfor museets samling, og har derfor udarbejdet en såkaldt ønskeliste, dvs. en liste over værker som vi så at sige holder øje med, og som vi synes bør indgå i samlingen på kort eller lang sigt. Inv (P.S. Krøyers Roser) som det lykkedes at få ind i samlingen i 2008 var eksempelvis fra denne ønskeliste. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Der er en fin balance mellem museets overordnede visioner og indsamlingsstrategien. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Museet har ikke lokaler til konservering. I forbindelse med konservering sendes værkerne til Fælleskonserveringen Vest på kunstmuseet ARoS som museet har haft et fint samarbejde med siden Værkerne fragtes til og fra Fælleskonserveringen med kunsttransport. Der er ikke indgået aftale med Fælleskonserveringen om regelmæssige besøg af konservator, i stedet tilser konservatorerne museets værker efter behov og i forhold til det kvoteantal museet har indgået aftale med Fælleskonserveringen om (typisk 4 kvoter om året, svarende til 600 timer). Fælleskonserveringen har udfærdiget tilstandsrapporter på museets samling af malerier. Disse rapporter har dannet udgangspunkt for en omfattende konserveringsplan for museets

8 malerisamling, som løbende bliver konserveret. Udvælgelsen foretages ud fra den tilstandsvurdering Fælleskonserveringen har udarbejdet, og samtidig med øje for museets kommende udstillingsplaner. Museets samling af papirværker blev i 1999 gennemgået og sat i passe partout. I 2008 gennemgik Fælleskonserveringen de indrammede papirarbejder og lavede tilstandsrapporter. En del af disse indrammede papirværker skal konserveres og vil i de kommende år blive prioriteret og udtaget til konservering. Møbler fra Krøyers Hus trænger ligeledes til konservering, men vil ikke blive prioriteret af ressourcemæssige hensyn. Brøndums spisesal I 2009 lykkedes det museet at gennemføre en længeønsket konservering af Brøndums spisesal. Konserveringen omfattede bla.: Konservering af paneler og døre med Thorvald Bindesbølls tuschtegninger, konservering af 20 malerier, lægning af nyt plankegulv i salen samt montering af gulvvarme, nyt glas foran malerierne med uv-filter, så de er bedre beskyttede, konservering af de originale møbler i salen, ny belysning i salen, fjernelse af gitter foran dør i salen og isætning af nyt sikkerhedsglas. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Museet har 4 magasiner: malerimagasin, tegningsmagasin, skulpturmagasin og et arkivmagasin hvor bl.a. fotografier og originalt materiale opbevares. På grund af pladsmangel opbevares enkelte malerier i arkivmagasinet. Det er på grund af pladsmangel ofte nødvendigt at flytte rundt på værkerne i magasinerne, og der er ingen sikrede områder, hvor personalet kan håndtere værker ved f.eks. ind- og udpakning. Der er ikke klimastyring i de 4 magasiner. For at imødegå den manglende klimastyring har man monteret træpaneler. Dette resulterer til gengæld i en høj luftfugtighed, der langt overstiger de anbefalede værdier. Museets udstillingslokaler er ligeledes uden klimastyring, da det installerede anlæg ikke virker. De anbefalede temperaturer overskrides derfor i sommermånederne. Museets magasinforhold er dybt kritisable og utilstrækkelige, og det er et af museets og samlingens mest alvorlige og presserende problemer. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Skagens Museum koordinerer ikke direkte med andre museer i forhold til valg af hvilke værker der skal konserveres, men vi indregner naturligvis valget af værker i forhold til de kommende års udstillingsplaner, således at værker der skal lånes ud prioriteres. Mht. magasinforholdene, undersøger museet muligheden for at indgå samarbejder omkring fællesmagasiner, men umiddelbart virker det ikke som en oplagt mulighed pga. museets fysiske placering, og det faktum at vi ofte foretager udskiftninger i ophængningen af den faste samling, og derfor har brug for et nærmagasin. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder:

9 Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Mht. konservering af samlingen, følger museet fortsat den plan og prioritering som er udarbejdet sammen med Fælleskonserveringen. I 2010 og 2011 er der afsat ekstra midler til konserveringen, således at timeantallet er fordoblet. Disse timer skal fortrinsvist bruges til konservering af de tegninger og pasteller som er i dårlig stand + en mængde Krøyer malerier som de kommende år skal lånes ud. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) De nuværende magasinforhold er utilstrækkelige og stærkt kritisable, og en udvidelse og opgradering/forbedring af samlingsmagasinerne står højt på museets prioriterings- og ønskeliste, og vi er i gang med at afdække mulighederne for nye eller forbedrede magasinforhold. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Skagens Museum registrerer og opdaterer alt omkring sine værker i The Museum System (TMS). Når et nyt værk indgår i samlingen, bliver det accessioneret i TMS. Værket får et inventarnummer jf. museets inventarnummer system, bliver målt, fotograferet og muligt tilstandsvurderet af fælleskonserveringen. Dette, sammen med proveniens, placering og anden data omkring værket, registreres i TMS. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Skagens Museum opdaterede og fuldførte sin indberetning til KID i april På nuværende tidspunkt afventer museet at KUAS indberetningssystem kan magte museets fortløbende indberetning som sker via et lille overførelsesprogram udviklet af DBC. Programmet sikrer digital overførelse mellem Skagens Museums registreringsprogram TMS til KID (via REGIN). Museet afventer grønt lys fra KUAS til at vi kan igangsætte dette og dermed løbende opdatere/inddatere til KID. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Jf. KUAS krav, har Skagens Museum nu udtaget alle kunstnerbreve af museets kunstsamling og er i gang med at registrer originalbrevene i TMS for på den måde at gøre kendskabet til brevene mere tilgængeligt. I første omgang for husets fagmedarbejdere (omvisere, inspektører og direktør), men senere med mulighed for publicering på hjemmesiden. Ligeledes ligger der en del vigtige brevkopier som museet efterfølgende vil påbegynde registrering af i TMS. Skagens Museum indsamler løbende ny viden omkring værkerne og kunstnerne i samlingen. Det er

10 målsætningen at al viden omkring værkerne og kunstnerne bliver registreret digitalt og linkes i TMS. På nuværende tidspunkt ligger en del samlet i et fysisk arkiv delt op på hver kunstner. Foruden registrering af genstande ønsker museet også i stigende grad at linke fotomateriale og andre typer dokumenter til henholdsvis kunstnere, værker og museets bygninger i TMS, for at man på den måde kan samle og lettere genanvende den viden vi allerede har liggende og løbende producerer. En af de andre muligheder vi også ser på og overvejer, er digitalregistrering af værkernes overordnede tilstand en funktion som systemet også indeholder. Dette ud fra en overvejelse om at det blandt andet vil muliggøre hurtigere at trække statistik og skabe overblik over samlingens samlede tilstand. Ligeledes er museet i overvejelse om hvordan vi kan optimere vores registrering af flytninger af værkerne og ser på mulighederne for at inddrage TMS i det daglige arbejde til dette da TMS har et stærkt værktøj til placeringsregistrering og ikke mindst gør det muligt altid at se hvor et værk tidligere har været placeret og kan dermed være et stærkt værktøj til revisionsgennemgange mv. Foruden udvikling af forskellige typer registrering i TMS, er vi nu også i gang med at oprette forskellige sikkerhedsgrupper i systemet så forskellige personalegrupper på sigt kan have glæde af at se og søge information i samlingen uden fare for, at følsomme informationer kommer ud (så som forsikring og købssummer), eller med frygt for at komme til at slette oplysninger mv. Som led i dette er det museets intention de næste par år at introducere TMS til hele museets personale og sikre at TMS ligger tilgængeligt på forskellige arbejdsstationer på museet for at en bredere gruppe af medarbejdere kan få gavn og glæde den viden der ligger gemt i systemet. Et yderligere indsatsområde for museet, er oprydning i gammelt diasgengivelser af museets værker, med ønske om at få lavet digitaloptagelser i høj opløsning af alle museets værker for dermed blandt andet hurtigere at kunne producere formidlingsmateriale. Museet har et omfattende udstillingsarkiv liggende som det også er intentionen at få digitalregistreret i TMS i en eller anden omfang for igen lettere at kunne genanvende den viden museet har opsamlet løbende. Der er endnu ikke overblik over denne opgaves omfang, men den tænkes også påbegyndt i den kommende planperiode. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Forskningen på Skagens Museum har til formål at aktualisere og perspektivere skagensmalernes værker for museets besøgende og andre interesserede. Forskningen tager som regel udgangspunkt i dele af samlingen, og bliver ofte bundet sammen med et udstillings-, konserverings- eller formidlingsprojekt. I øjeblikket forskes der indenfor følgende områder:

11 Brøndums spisesal: Et større, igangværende projekt, som omhandler Brøndums spisesal, historien, hotellet, kunstnerne og de 81 værker som indgår i rummet. Projektet blev sat i gang i forlængelse af den omfattende renovering og konservering af rummet som blev gennemført i 2009/2010, og munder ud i en større publikation som forventes at udkomme i efteråret En museumsinspektør har været frikøbt i en længere periode til forskningen. Malerikatalog: En grundig gennemgang af hele museet samling af malerier, samt billedmaterialet af disse, skal i løbet af 2011 munde ud i en ny og omfattende publikation/registrant over museets malerisamling. Internationale perspektiver: Der forskes i øjeblikket i flere af kunstneren P.S. Krøyers internationale relationer og perspektiver. Dels i forbindelse med et samarbejde med det spanske Museo Sorolla, som har fokus på den samtidige, spanske kunstner Joaquin Sorolla, som vi ved har kendt til Krøyer, dels i forbindelse med et stort publikations- og udstillingssamarbejde med Den Hirschsprungske Samling, hvor der sættes fokus på Krøyers internationale perspektiver og relationer. Desuden har museet netop indledt samarbejde med National Museum of Women in the Arts i Washington, som ønsker at præsentere skagensmalerne i USA. I den forbindelse vil der blive forsket særligt i Anna Anchers liv og værker, men også flere af de øvrige skagensmalere. Værker i privateje: Museet er i gang med et større registrerings- og forskningsarbejde som går ud på, at skabe overblik og tilegne sig viden omkring skagensmalernes værker i privateje. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Daglig forskning: Museet forsker dagligt i emner relateret til samlingen. Vi får ca. 400 kunstfaglige forespørgelser årligt fra både danske og udenlandske interesserede. Disse besvares så hurtigt som muligt. Lokalt: Skagens Museum forsøger at prioritere og styrke forskningen, idet der ligger et stort potentiale i selve samlingen og relationerne hertil i lokalområdet. De kommende år vil vi prioritere et tættere samarbejde med de lokale kunstnerboliger (Anchers, Krøyers og Drachmanns huse) og andre instanser (Brøndums Hotel, lokalhistorisk arkiv, Byog Egnsmuseet, m.fl.) hvor det primært vil være forskning og registrering der fokuseres på. Nationalt: Der samarbejdes med mange danske museer og samlinger omkring forskningsprojekter. I øjeblikket med Den Hirschsprungske Samling omkring et stort publikationsog udstillingsprojekt vedr. P.S. Krøyer. Samarbejdet med museerne på Fyn, Bornholm og i Odsherred i forbindelse med Kunstnerkoloniernes Danmark fortsætter, senest har der været koordineret flere foredragsrækker, men det er også tanken at udvikle på fælles formidlingsmateriale mm. Internationalt: Der kommunikeres og samarbejdes løbende med forskellige museer via EuroArt, som er et internationalt netværk med fokus på europæiske

12 kunstnerkolonier. Der afholdes et årligt seminar, og i 2009 fandt dette sted i Skagen. Desuden er der gang i flere store udstillingsprojekter, dels i Washington, dels i Norge og muligvis Spanien og Kina. Udstillingssamarbejdet med danske og udenlandske museer styrker det faglige netværk både lokalt, nationalt og internationalt. I samarbejde med Aalborg Universitet, Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi arbejdes der i øjeblikket på at etablere et forskningscenter som går under navnet INCEVIDA (Interregionalt Center for Videns og Dannelsesstudier), og som er hjemmehørende i Skagen, og med tæt kontakt til KulturarvNord, og dermed de statsanerkendte museer i region Nordjylland. Forskningscenteret har med afsæt i museumsverdenen, erhvervslivet og universitetsverdenen, til formål at forske i kulturbåret innovation, samt at udvikle og formidle viden om kulturel læring og dannelse med særligt sigte på kulturbaseret kommercialisering og vækst. Visionen med forskningscentret er bl.a. at udføre målforskning for museer og virksomheder med henblik på at udvikle metoder for transformation af kulturel viden til kommerciel viden. At skabe grundlag for forskeruddannelser; post.doc., Ph.d., Erhvervs-Ph.d. for museer og virksomheder, og at gennemføre undervisningsmoduler på master/kandidatniveau med sigte på museer og virksomheder. Arbejdet med etableringen af forskningscenteret er stadig under udvikling, men det er interessant for museet, dels i KulturarvNord regi, dels i forhold til visionen om på Skagens Museum at afsætte mere tid og Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Skagens Museum har pr. 1. jan ansat yderligere en museumsinspektør. Dette bla. med henblik på, at styrke og målrette forskningen i museets samling. Der er ikke udarbejdet en egentlig forskningsstrategi, men dette forventes sat i gang i løbet af Der skal skabes en udviklingsrelateret forskning omkring Skagensmalerne som skal udbrede og styrke kendskabet til alle aspekter vedr. Skagensmalernes kunst og kunstnerkolonien i Skagen. Det er visionen, at forskningen matcher international standard, og skaber respekt og opmærksom både blandt fagfolk, i brede kulturelle kredse og hos det brede publikum både i Danmark og udlandet. Forskningen skal aktualisere og perspektivere Skagensmalernes værker for museets besøgende og andre interesserede. Museets kunstfaglige personale skal være førende inden for forskningen i skagensmalerne Museets udstillinger baserer sig på forskning af høj kvalitet, og at forskningen formidles til et bredt publikum. Museet samarbejder med forskere på andre forskningsinstitutioner, fx andre museer samt universiteterne både i Danmark og i udlandet. Fagligheden skal danne grundlag for forskningens høje niveau, og det er yderligere en ambition, at danne netværk med forskere på universiteterne samt udvide og vedligeholde det allerede eksisterende netværk med forskere på andre museer både i Danmark og udlandet.

13 flere ressourcer til forskning. Desuden ønsker museet at prioritere og dyrke den lokale forskning, dvs. de historier og relationer som er mellem museets samling og de omkringliggende kunstnerboliger, hvoraf flere i dag har samlinger som er tilgængelige for publikum. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Der er en fin balance mellem den forskning som foretages og museets overordnede vision og strategi. Museet vil dog arbejde på skarpere at definere en egentlig forskningsstrategi indenfor de kommende år. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Skagens Museum er en regional og national seværdighed og et attraktivt udflugtsmål for kultursøgende i et spændende mix af faglighed og formidling. Det er visionen, at det faglige og formidlingsmæssige niveau matcher international standard, og skaber respekt både blandt fagfolk, i brede kulturelle kredse og hos det brede publikum. Samtidig skal konceptuelle og komplementære aktiviteter tiltrække et bredt udsnit af befolkningen mere end hardcore kunstinteresserede. Der tilstræbes enkelhed, tilgængelighed, imødekommenhed og gennemsigtighed i formidling og oplevelse! Kunstnerisk formidling og aktivitet skal ske på et højt, men også for lægfolk tilgængeligt og ikkeelitært niveau, idet den overvejende del af de besøgende er turister, som ikke er kommet til Skagen med det ene formål at besøge museet. Perspektivering og tematisering er fokusområder i formidlingen, dvs. forskellige vinkler på/belysning af samlinger/perioder gerne lidt skæve. Uagtet perspektivering/tematisering skal hovedværker så vidt muligt være tilgængelige for publikum, specielt i højsæsonen. Personlig contra digital formidling: Den digitale formidling på museer er under markant udvikling i disse år, og har mange fordele, men kan også være et betydeligt forstyrrende element i oplevelse. Skagens Museum forholder sig til denne udvikling, og er absolut ikke modstander af digital formidling, men den personlige formidling skal stadig styrkes og bevares, og det skal være historierne og værkerne der er i centrum ikke digitaliseringsapparaterne. Skagens Museum ønsker at arbejde med en brugerorienteret formidling og skærpe betydningsindholdet, og det er en vigtig faktor, at hele personalet på museet er formidlere eller kommunikatorer, som sammen er med til at formidle samlingen og skabe oplevelserne. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side)

14 Udstillinger Museets ophængning af den faste samling ændres 1-2 gange årligt. I den forbindelse ændres formidlingstekster i udstillingslokalerne. Herudover laver museet 2-3 større særudstillinger om året. Udstillingerne er ofte skabt i samarbejde med andre museer, eller de fokuserer på f.eks. enkelte tematikker eller enkelte kunstnere i museets egen samling. Via museets præsentation af samlingen i den faste ophængning og museets særudstillinger værnes der om den faglige standard og pleje museets faglige integritet. Museet arbejder ligeledes på at placere skagensmalerne i et internationalt perspektiv i kraft af de mange særudstillinger med udenlandske samarbejdsrelationer. Museets skriftlige formidling i forbindelse med udstillinger har form af planchetekster opsat på vægge. Anden formidling om udstillinger er tilgængelig på museets hjemmeside. Museet har desuden et højt antal af omvisninger, foredrag og koncerter. Undervisning Museets børneformidler varetager den overordnede planlægning af undervisningsaktiviteterne og aktiviteterne i værkstedet Bikuben. Der er knyttet 4 faste omvisere til undervisningen på museet. Undervisningen tilrettelægges, så der kan tilbydes differentierede tilbud til de forskellige alderstrin. Så vidt muligt tilrettelægges forløb til skolerne efter undervisningsministeriets forskrifter i Fælles Mål. Museet har etableret ad hoc samarbejder med enkelte undervisningsinstitutioner. Lærerkurser tilbydes årligt. Museet satser stærkt på formidlingen til børn og unge. I det lokale og regionale landskab af kultur- og undervisningsinstitutioner opererer museet dog meget på egen hånd, og vi forsøger derfor løbende at etablere mere faste samarbejdsrelationer med videnspædagogiske centre og undervisningsinstitutioner for at indgå i et udviklingsorienteret netværk. Digital formidling Museets hjemmeside præsenterer bl.a. samlingen, særudstillinger, historien bag museet, historien om skagensmalerne og faktuelle oplysninger. Hjemmesiden har desuden en redigeret engelsk og en tysk udgave. Museet har ambitioner om at udvide den digitale formidling på hjemmesiden, herunder funktionalitet og øget informationsmængde, såsom adgang til museets databaseregistrering af samlingen og downloads af mp3 filer. Senest har museet gennemført 2 store digitale formidlingsprojekter, som er integreret i den samlede museumsoplevelse: Hip Hip Hurra! og ZIG-ZAG Skagen. ZIG-ZAG Skagen er et formidlingsprojekt, som primært henvender sig til skoleklasser i gruppen klasse. Meningen er, at børn og unge skal kunne arbejde interaktivt med skagensmalerne, deres værker og deres historie og zigzagge sig rundt i billeder, tekst og de fysiske steder, kunstnerne har været i Skagen. Det bliver sjovt og lærerigt på en gang. Platformen består af 4 forskellige dele: 1. Et internetbaseret computerspil, 2. En TouchWall i museets fysiske rum med et kort over Skagen og en tidslinje. 3. Geocaching. En skattejagt rundt i skagensmalernes fysiske omgivelser og

15 inspirationskilder ved hjælp af GPS-koordinater 4. iland. En digital spilleplade i museets fysiske rum, hvor malerierne er i centrum. Hip Hip Hurra er et forsøg på at formidle et fraværende værk, nemlig P.S. Krøyers Hip Hip Hurra! Billedet er at se i en digital udgave i Krøyers tidligere atelier som er placeret i museets have, og de besøgende kan interagere med billedet og orientere sig i historien ved hjælp af avanceret teknologi, lys og lyd. Desuden arbejdes der meget med formidling via andre digitale og sociale medier såsom youtube, facebook og andet. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Skagens Museum er mange ting og kan opleves via mange medier, både fysiske steder, men også platforme og rum hvor museet på andre måder når ud til en modtagergruppe. Eksempler herpå er: museet sale, caféen, Bikuben, hjemmesiden, byen, haven, etc. Disse medier er dynamiske størrelser, som skal kunne skifte ham alt efter museets fokus og projekter. Medierne indgår i mange forskellige sammenhænge og relationer, og bruges til tider også som funktioner der understøtter andre medier eller oplevelser (fx en udstilling). Samtidig skal medierne i sig selv være en oplevelse led i den moderne, oplevelsesskabende organisation Skagens Museum. Ved at betragte museets medier samlet og hver for sig, udvikles museets funktioner, og de tænkes ind i en større sammenhæng, hvilket gør det klarere og nemmere at få organisationen til at fremstå sammenhængende og meningsdannende. Udstillingsrummet Museets udstillingssale rummer naturligvis først og fremmest samlingen og de særudstillinger som skabes. Det er her man møder kunsten, og salene må gerne være medier for oplevelser, liv, diskussion og skæve vinkler. Der skal ikke nødvendigvis opbygges moderne white cube rum, hvor den besøgende møder værkerne i stilhed, renhed og betragter de enkelte værker i forholdet 1:1. Rummene skal være oplevelses- og aktivitetsbaserede, og der skal være en formidling af de enkelte værker som er diskret, æstetisk og tilstrækkelig. Administrationen Der har været meget diskussion de seneste år omkring hvorvidt det er godt eller skidt at museets administration fysisk ligger adskilt fra selve museet. Administrationen er naturligvis også en del af Skagens Museum. Det er i administrationen telefonen besvares og at gæster henvender sig hvis der er spørgsmål, møder, forespørgelser, billetsalg etc. Det er en smuk gammel bygning, som også har en historisk værdi i forhold til skagensmalerne idet nogle af de tidligste udstillinger kunne opleves her. Administrationen er naturligvis en vigtig instans i forhold til museet, og sammenhængen mellem de to

16 bygninger kan godt gøres tættere og mere værdifuld. På længere sigt er det et ønske og en prioritering, at administrationen placeres sammen med selve museumsbygningen. Bikuben Bikuben er Skagens Museums billedværksted. Det blev indviet i 2005, og fungerer idag som et hus, hvis formål er at styrke etableringen af en aktiv og dynamisk skoleservice på museet. Bikuben skal give børn og unge nogle attraktive kulturelle aktivitetstilbud i skoleferierne og der er etableret mange forskellige tilbud, såsom: malerskoleforløb i ferierne, værkstedspakker, lærerkurser og andre undervisningsforløb. Bikuben er en integreret del af museet og skal i alle sammenhænge forholde sig til museets aktiviteter og samlingen. Hjemmesiden og digital formidling Museet fik ny hjemmeside i starten af Hjemmesiden er simpelt og logisk opbygget, og fungerer som et praktisk opslagssted, hvor man kan hente oplysninger og relevant materiale omkring museet, samlingen, kunstnerne og museets tilbud og aktiviteter. Det er tanken at siden skal bevæge sig mere i retningen af en web 2.0 platform, hvor der er plads til større interaktivitet og brugerorientering. I øvrigt skal det indenfor de nærmeste år være muligt at få digital adgang til hele museets samling via hjemmesiden. Desuden ønsker museet at styrke den interaktive og digitale formidling Sociale medier Byen Skagens Museum skal være byens museum. Skagen by og den lokale forankring mellem museet og byen er enorm vigtig for Skagens Museum. Der er mange indholdsmæssige og historiske links mellem byen og museet, og synligheden i byrummet og museets engagement i det lokale skal dyrkes mere end det hidtil er blevet gjort. Haven Den historiske museumshave er en væsentlig del af Skagens Museum. Haven er og skal forblive at være et sted for ro, afslapning og et hvil for øjnene. Det skal være en hyggelig have som støtter museumsbesøget og skaber et link mellem ude og inde, caféen og museet. I haven dyrkes de blomster og planter som kan ses på malerierne i samlingen, et område som godt kunne formidles klarere. Udfordringer og ændringer der vil blive fokuseret på indenfor nær fremtid er: handicaplift, udskiftning af krukker, revidering af skulpturer, terrasse foran hovedbygning, mm. Alt sammen med det fælles formål at skabe en større forankring og sammenhæng mellem kunsten og haven. Butikken Butikken er fysisk og digital (webshoppen). Lige nu er begge dele at betragte som traditionelle museumsbutikker hvor der sælges kunstbøger, reproduktioner, postkort, mm. Udvalget i butikken skal være skarpt og der satses på snævre områder, som relaterer sig til museets samling og udstillinger. Butikken skal ikke gabe over for meget, da vi ikke

17 ønsker at den skal blive for almindelig/overfladisk. Caféen Museets nyindrettede café i det historiske Havehus er en væsentlig del af et moderne museumsbesøg. Caféen er forpagtet ud, men det er af høj prioritering at der bevares en tæt kommunikation mellem caféen og selve museet, og de betragtes stadig som tæt forbundne. Caféen besøges hvert år af mange mennesker, som kommer for de hjemmebagte kager, og fordi der er hyggeligt, der er autenticitet og cafépersonalet kender den udstilling man lige har set og snakker med folk om det. Tilbygning til museet Bestyrelsen arbejder med, indenfor de næste par år, at renovere og udbygge museet. Nogle af de ønsker der er til en ny bygning er: Udvidelse af udstillingslokaler med bedre forhold til at vise både den faste samling og særudstillinger Mødeaktiviteter/konferencer/foredrag (koncerter, film, AV udstyr) Lagerplads/magasiner Administration sammenbygget med museet Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Der er en fin balance mellem museets formidlingsstrategi og den overordnede vision og stategi for de øvrige hovedopgaver.

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj BKR Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads Gudhjem Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 120377 Formularens ID: 494 Sendt til: lkm@bornholms-kunstmuseum.dk Sendt: 11-01-2011 12:49 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

nmlkji nmlkj 22701 NMK Nivaagaards Malerisamling museum@nivaagaard.dk Gl. Strandvej 2 2990 Nivå Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 22701 NMK Nivaagaards Malerisamling museum@nivaagaard.dk Gl. Strandvej 2 2990 Nivå Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117116 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@nivaagaard.dk Sendt: 15-12-2010 15:51 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Vision. afsæt i samling og museet.

Vision. afsæt i samling og museet. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117126 Formularens ID: 494 Sendt til: post@stormp-museet.dk Sendt: 15-12-2010 17:04 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 10109 SFM Statens Forsvarshistoriske Museum sfhm@sfhm.dk Frederiksholms Kanal 29 1220 København K Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 161487 Formularens ID: 494 Sendt til: sfhm@sfhm.dk Sendt: 20-06-2011 17:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Virksomhedsplan for Skagens Museum

Virksomhedsplan for Skagens Museum Virksomhedsplan for Skagens Museum 1. FORORD Virksomhedsplanen er som udgangspunkt udarbejdet til Frederikshavn Kommune og andre offentlige myndigheder/interessenter, som har interesse i Skagens Museum,

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling.

Mission: Billund Museum er Billund Kommunes videnscenter for kulturarv. I konstant veksling mellem forskning og formidling. Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117073 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@billund.dk Sendt: 15-12-2010 15:29 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Mission. nmlkji. nmlkj 62101 MKH. Museet på Koldinghus. museum@koldinghus.dk. Markdanersgade 11. 6000 Kolding. Museernes arbejdsplaner

Mission. nmlkji. nmlkj 62101 MKH. Museet på Koldinghus. museum@koldinghus.dk. Markdanersgade 11. 6000 Kolding. Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117152 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@koldinghus.dk Sendt: 15-12-2010 21:59 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

nmlkji nmlkj 74302 MJO Museum Jorn info@museumjorn.dk Gudenåvej 7-9 8600 Silkeborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

nmlkji nmlkj 74302 MJO Museum Jorn info@museumjorn.dk Gudenåvej 7-9 8600 Silkeborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117079 Formularens ID: 494 Sendt til: info@museumjorn.dk Sendt: 15-12-2010 14:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse

Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Undervisningsmateriale Danmark under forvandling 3. -10. klasse Introduktion Danmark under forvandling er et fotoprojekt hvor 14 fotografer er blevet bedt om at give deres bud på hvordan de ser det danske

Læs mere

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 74101 SMT Økomuseum Samsø info@ecomuseum-samso.dk Museumsvej 10 8305 Samsø Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 128985 Formularens ID: 494 Sendt til: info@ecomuseum-samso.dk Sendt: 28-01-2011 11:30 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer

nmlkji nmlkj 60701 FMF Museerne i Fredericia museerne@fredericia.dk Jernbanegade 10 7000 Udfyldes automatisk ved indtastning af postnummer Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117036 Formularens ID: 494 Sendt til: museerne@fredericia.dk Sendt: 15-12-2010 11:26 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

nmlkji nmlkj 47906 SZM Naturama post@naturama.dk Dronningemaen 30 5700 Svendborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen:

nmlkji nmlkj 47906 SZM Naturama post@naturama.dk Dronningemaen 30 5700 Svendborg Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117087 Formularens ID: 494 Sendt til: post@naturama.dk Sendt: 15-12-2010 13:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK

Samlingen har to permanente udstillinger - en på Rosenborg Slot, som dækker perioden Christian 4. til. nmlkji. nmlkj 10103 DKK Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117094 Formularens ID: 494 Sendt til: museum@dkks.dk Sendt: 15-12-2010 14:20 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Skagens Museum

Kvalitetsvurdering af. Skagens Museum Kvalitetsvurdering af Skagens Museum 2009 Indhold Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingen af Skagens Museum 4 Lovgrundlag og ejerforhold 5 Arbejdsgrundlag og formål 5 Samlinger,

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Oplev Skagen sammen med

Oplev Skagen sammen med Oplev Skagen sammen med Rejseforeningen Senior Tours og Sørens Rejser 13. og 14. maj 2014. Grenen Den Tilsandede Kirke Skagen Odde Naturcenter Skagen er en 600 år gammel købstad og fik det privilegium

Læs mere

P.S. Krøyer - sikken fest!

P.S. Krøyer - sikken fest! Pædagogisk vejledning P.S. Krøyer - sikken fest! Tema: billedkunst, kulturhistorie, kunsthistorie, biografi Fag: Dansk, billedkunst som valgfag Målgruppe: 8-10. Klasse Hip, hip, hurra, billedet er fra

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Museets ansvarsområde er defineret på følgende måde i vedtægterne:

Museets ansvarsområde er defineret på følgende måde i vedtægterne: Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116862 Formularens ID: 494 Sendt til: mail@struermuseum.dk Sendt: 14-12-2010 14:15 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde. GENERELLE BETRAGTNINGER VEDRØRENDE MUSEUMSSAMARBEJDET PÅ DJURSLAND Ved Brita Mosdal og Jakob Vedsted, februar 2008 Museet for Syddjurs og Djurslands Museum er enige i, at det er en god ide, at indlede

Læs mere

BEVARING - STATUS KUNST

BEVARING - STATUS KUNST ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne

Læs mere

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Fotos fra Skagen omkring 1900 Undervisningsmaterialet

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Temapolitik om Kulturarven

Temapolitik om Kulturarven Temapolitik om Kulturarven Rudersdal Kommunes kulturpolitiske værdier Rudersdal Kommunes kulturpolitik udtrykker sig overordnet i 7 kulturpolitiske værdier Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer Mod og synlighed

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk

Anna Ancher. - en usædvanlig kvinde. Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. 2009 www.skagensmuseum.dk Anna Ancher - en usædvanlig kvinde Høstarbejdere, 1905. Anna Ancher. Undervisningsmateriale for 7.-10. klasse 2009 www.skagensmuseum.dk Spørgsmål Kender du nogle usædvanlige kvinder fra nutiden? Hvem?

Læs mere

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg

Åbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg Åbent referat for 17, stk.4 Mødedato 20.06.2013 Tid 17:00 Sted NæstvedArkiverne, Rådmandshaven 20, læsesalen Medlemmer Ole Pilegaard Hansen Jørgen Andersen Lindy Nymark Christensen Søren Drost Broegaard

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst

State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Velkommen State of Green Et offentligt-privat partnerskab for grøn vækst Helle Momsen Fredslund Project Manager Intelligent Energy Hvem står bag State of Green? State of Green er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Om kunstmuseer og den igangværende sammenlægning mellem Vestsjællands Kunstmuseum og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

nmlkji nmlkj 46113 MFF Museet for Fotokunst mff@brandts.dk Brandts Klædefabrik, Brandts Torv 1 5000 Odense C Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 46113 MFF Museet for Fotokunst mff@brandts.dk Brandts Klædefabrik, Brandts Torv 1 5000 Odense C Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116954 Formularens ID: 494 Sendt til: mff@brandts.dk Sendt: 14-12-2010 20:55 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE

Læs mere

FAF siloen forsøges inddraget i Festivalen

FAF siloen forsøges inddraget i Festivalen Nyhedsbrev 2 FAF siloen forsøges inddraget i Festivalen Som skrevet i avisen har Festivalen søgt kommunen om tilladelse til, at inddrage FAF siloen på Nordre havnekaj i dette års Art festival. Idet FAF-siloen

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN Bilag vedrørende Edvard Munch Galleriet projekt på Helnæs Gamle Præstegård ANSØGNING EDVARD MUNCH GALLERIET på Helnæs Gl. Præstegård Ibsen-Munch- udstillingen har skabt en stor interesse for Edvard Munch

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind.

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind. Temamøde d. 11. juni 2010. Kvalitet og bæredygtighed. Per Kr. Madsens gruppe, kulturhistoriske og naturhistoriske museer. Referat fra gruppedrøftelsen. Stikord fra indledende bemærkninger ved Per Kristian

Læs mere

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn. Skovhusets bestyrelse 19.03.2015 Skovhusets oplæg til brug for møde med KFIU d. 14.4.15. 1. KFIU`s beslutning Uddrag af KFIU-referat af møde d. 6 nov. 2014: Forvaltningen indstiller: 1. At udvalget godkender

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr MMR/ dm

VEDTÆGTER. for. Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr MMR/ dm VEDTÆGTER for Den selvejende institution: Odenses billedkunstinstitution på Brandts (Arbejdstitel) Sagsnr. 00111-0820 MMR/ dm 1. Institutionens navn og hjemsted 1.1. Odenses billedkunstinstitution på Brandts

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU

Tusinder 9LGHQÃÉÃ)RUPLGOLQJ 3URMHNWHU &9(+)8à()197)) &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Odense Bys Museer er organisatorisk opdelt i tværgående afdelinger: Y Publikum & Kommunikation Y Viden & Formidling Y Samlinger & Teknik Odense Bys Museer

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

Center for international samtidskunst på Skagen Oddecenter

Center for international samtidskunst på Skagen Oddecenter Center for international samtidskunst på Skagen Oddecenter Projektbeskrivelse Undersøgelse af grundlaget for etablering og drift af et center for international samtidskunst på Skagen Odde Natur center.

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Aalborg Airport Hotel

Aalborg Airport Hotel Aalborg Airport Hotel Velkommen til Aalborg Airport Hotel! Introduktion Aalborg Airport Hotel slog dørene op den 1. oktober 2014 til et helt nyt og top moderne hotel. Hotellet ligger tæt på Aalborg Lufthavn

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN

HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN HISTORIEN er OVERALT STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN 2015-2020 Indhold Opsummering..................................... 3 en: HISTORIEN er OVERALT............... 4 Mission............................................

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

nmlkji nmlkj 22301 HØM Hørsholm Egns Museum post@hoersholmmuseum.dk Sdr. Jagtvej 2 2970 Hørsholm Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 22301 HØM Hørsholm Egns Museum post@hoersholmmuseum.dk Sdr. Jagtvej 2 2970 Hørsholm Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116843 Formularens ID: 494 Sendt til: post@hoersholmmuseum.dk Sendt: 14-12-2010 11:45 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009

Læs mere

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Formidlingsplanen - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Bevaringsplan - formidlingsplan Regeringen står for en markant og langsigtet indsats på kulturbevaringsområdet: 1. Bevaringsplanen

Læs mere

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet AFRAPPORTERING: Thorvaldsens Museum har i perioden september 2011 til marts 2012 gennemført projektet Bruger-talks skal lære museet om formidling af Regin, hvor to nye former for digital formidling af

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning Open Call 2015 Ansøgningsvejledning OPEN CALL 2015 OPEN CALL 2015 Aarhus 2017 inviterer nye kulturprojekter til at blive en del af programmet et helt år med kulturelle oplevelser! Vi udvikler et program,

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

Kære Heidi, Som du kan se af mail fra Kulturstyrelsen nedenfor, har vedtægterne allerede været omkring styrelsen.

Kære Heidi, Som du kan se af mail fra Kulturstyrelsen nedenfor, har vedtægterne allerede været omkring styrelsen. From:Hanne Rosenkrantz Helgesen To:Dorthe Sevelsted Iversen Subject:VS: Godkendelse af vedtægter i forbindelse med museumsfusion Fra: Lisette Vind Ebbesen [mailto:lve@skagensmuseum.dk] Sendt: 11. august

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske Museum. 2 Naturama

Læs mere