Optakt til OK skudt i gang. Side 4-5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optakt til OK 2007. skudt i gang. Side 4-5"

Transkript

1 nr. 10 oktober 2006 Optakt til OK 2007 Side 4-5 skudt i gang Mor til to tvunget på nathold Side 6-7 Vikar-bureau opkræver ublu gebyrer Side 3 Ulovligt at videregive job-oplysninger Side 14

2 Ballademagerne Leder Billederne af en utåleligt storskrydende finansminister Thor Pedersen (V), der pralende og brovtende ved forelæggelsen af næste års finanslovforslag fortæller verdenspressen, at det går ufatteligt godt i Danmark, at pengene fosser ind i statskassen med et overskud på 80 milliarder kroner og at Danmark snart kan købe hele verden, har brændt sig fast i befolkningen. Det samme har billedet af den konservative skatteordfører Charlotte Dyremose, der strigler sin kostbare konkurrencehest Mr. Poco Scotch, mens hun taler om nødvendigheden af skattelettelser til den økonomisk bedst stillede del af befolkningen det vil sige hendes egne konservative kernevælgere. Man fristes næsten til at sige: Hvor tåbelig har en politiker lov til at være? Som en avis så rammende beskrev det: Det var som designet til et halvfjerserdtableau, hvor komikeren Jesper Klein og hans Klydeshow i en overklassesketch affærdigede 1970 ernes oliekrise for privatbilismen med: Vi har jo vore rideheste! Ikke mange dage senere oplevede vi en indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) totalt tabe fatningen og rette et uhørt og voldsomt personligt angreb på Århus-borgmesteren Nicolai Wammen. Han blev sammenlignet med en tvetunget imam, der rejser verden rundt for at skade Danmark. Århus-borgmesterens forseelse var, at han havde tilladt sig at kritisere regeringens økonomiske spændetrøje til kommunerne, der fører til nedskæringer i børnepasning, folkeskolen, ældrepleje og andre velfærdsgoder. Folkelig protest Samtidig oplevede Danmark omfattende folkelige demonstrationer, forældreblokader af daginstitutioner, arbejdsnedlæggelser blandt pædagoger og protester fra gymnasieelever og mange andre i et omfang, der ikke er set længe, i protest mod evindelige nedskæringer og forringelser i velfærdsydelser. Folk kan ganske enkelt ikke forstå, at skoleeleverne skal spises af med gamle og forældede undervisningsmaterialer, skolebygninger i forfald, svigt i plejen af de ældre, nedskæringer i børnepasningen, et sygehusvæsen i forfald og en kollektiv trafik, der er ved at gå i opløsning på grund af tåbelige prioriteringer og mangeårige forsømmelser. Samtidig med at pengene vælter ind i stats- og kommunekasserne og det private forbrug boomer. Der er aldrig før i Danmarkshistorien købt så mange store, energislugende firehjulstrækkere, designermøbler og investeret i samtalekøkkener, nye badeværelser og store og dyre boliger som i disse år. Derfor virker serviceforringelser og regeringens skattestop, udgiftsstop, kommunalreform og udligningsreform uforståelige for mange mennesker. Taber slaget om velfærd De mange tusinde demonstranter passede bestemt heller ikke ind i statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) ellers dygtigt opbyggede billede af en regering, der forsvarer velfærdssamfundet. Demonstranterne betegnede han over en kam som professionelle ballademagere og socialister, der kun havde ét formål: At genere regeringen. Hvor mange af sine egne vælgere statsministeren på den arrogante facon har stødt fra sig, kan kun de kommende måneder vise. Den første meningsmåling efter de folkelige protester viser, at regeringen har tabt slaget om velfærden. Socialdemokraterne er igen det største parti, og VK-regeringen og dens støtteparti Dansk Folkeparti har mistet flertallet. Ifølge ugebrevet A4 mener et flertal af befolkningen nu, at Helle Thorning-Schmidt er bedre til at værne om velfærdssamfundet end Anders Fogh Rasmussen. Og det kan den hær af spindoktorer, regeringen har hyret, eller en alt for følgagtig borgerlig presse ikke vende op og ned på. indhold Anklager vikarbureau for ublu gebyrer 3 Optakt til OK 2007 skudt i gang 4 Mor til to tvunget på nathold 6 Natarbejde slider på helbredet 8 Ikke kun skurke 10 Etik betaler sig 11 Rolling Stones efter lønforhandlinger 12 Ulovligt at videregive job-oplysninger 14 Carlsberg løber fra forhandlingsudspil 15 Brug en ekstra dag 16 Ingen penge til bortviste 23 Hjem til mor 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forside: Optaktsmødet til OK 2007 i Aalborg. Foto: Michael Bo Rasmussen

3 Af Erik Sandager Illustration Lise Trampedach Grådig gebyr-grib eller vikarbureau Anklager vikarbureau for at gøre indhug i overenskomstmæssig løn ved at opkræve ublu gebyrer Fællestillidsrepræsentant Lars Hansen fra Lindøværftet og Dansk Metal er parat til at slæbe et dansk vikarbureau i Arbejdsretten, såfremt vikarbureauet fortsat optræder i rollen som grådig gebyr-grib, der angiveligt i strid med overenskomsten opkræver en stribe gebyrer af polske skibsbyggere. Vikarbureauet skaffede for nogle måneder siden Lindøværftet 34 polske skibsbyggere, men de polske kolleger arbejdede i lang tid uden lønsedler. Det vakte Fællesklubbens mishag og mistanke. Da Fællesklubben gik ind i sagen kom der lønsedler på bordet, men først efter 5-6 ugers ansættelse. En normal lønperiode på Lindø er på 14 dage. Men nu viser det sig, at vikarbureauet har gjort indhug i de polske arbejderes løn ved at opkræve en række gebyrer. Samtidig lugter sagen af bondefangeri og løftebrud. De polske arbejdere måtte betale 500 kr. i gebyr for at få lov at sætte deres navn på en kontrakt. Hver 14. dag opkræver vikarbureauet et administrationsgebyr på 500 kr. - De betaler kr. om måneden for en bolig, men boligens standard svarer ikke til den husleje, der bliver opkrævet men det kan vi næppe gå ind i, vurderer Lars Hansen. De polske arbejdere opkræves kr. pr. måned for lokal transport og kr. per måned for international transport. Ifølge fællestillidsrepræsentanten er de polske arbejdere stillet i udsigt, at de ville få de 500 kr. for at skrive under på kontrakten retur, men det er ikke sket. De er blevet lovet, at vikarbureauet ville stille bil til rådighed i fritiden, men det har de ikke gjort. Desuden opkræves de polske arbejdere kr. i international transport uanset om de rejser til Polen en gang om måneden eller ej. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Bjarne Kjær Foto Michael Bo Rasmussen Optakt til OK 2007 skud Forhøjelse af satserne, bedre genebetalinger, pension, uddannelse og bedre tillidsrepræsentanterne blandt hovedemnerne ved optaktsmødet i Nordjylla Forhøjelse af mindstelønnen og af lønnen til lærlinge og ungarbejdere, højere genebetalinger, forhøjelse af pensionsbidraget, bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne og frem for alt uddannelse både i form af almen uddannelse og mere målrettet faglig uddannelse bliver blandt hovedtemaerne ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det samme gælder barsel og løn under sygdom og feriebetalingen og integration. I hvert fald hvis det står til tillidsrepræsentanterne fra Nordjylland, der deltog i det første af CO-industris i alt 12 OK-optaktsmøder over hele landet for tillidsrepræsentanter og afdelingsrepræsentanter på industri-området. Ikke mindst i lyset af de store gevinster, direktører og virksomhedsledere har hentet til sig selv de senere år, og den økonomiske udvikling i samfundet og i virksomhederne var der store forventninger til et godt OKresultat. - Vi skal også have vores del af lønfesten. Ledelserne holder sig bestemt ikke tilbage. Vore medlemmer skal også have deres bid af kagen, var meldingen fra mange af tillidsrepræsentanterne. Omkring 140 var med i Ålborg, da CO-industris OK-optaktsmøder blev skudt i gang, og et tilsvarende antal tillidsrepræsentanter var tilmeldt OK-optaktsmødet i Århus i sidste uge og til møderne i København og i Esbjerg i denne uge. På mødet med de nordjyske tillidsrepræsentanter gav formanden for CO-industri Thorkild E. Jensen og næstformanden Børge Frederiksen deres vurdering af mulighederne ved de kommende overenskomstforhandlinger, men lagde først og fremmest op til at høre reaktionerne fra de mange tillidsrepræsentanter. Store forventninger Meget tyder på, at forventningerne til den kommende overenskomst er store hos medlemmerne ude på industrivirksomhederne. Og uhyrlige milliongevinster til direktører og virksomhedsledere har i hvert fald ikke gjort forventningerne mindre. Og det er i hvert fald ikke medlemmerne i Nordjylland, der ønsker at arbejde døgnet rundt uden genetillæg eller ønsker at udvide den ugentlige arbejdstid fra 37 til 39 timer uden ekstra betaling, som arbejdsgiverne i Dansk Industri har foreslået med den begrundelse, at det er, hvad folk selv ønsker. Det er bestemt ikke et af de krav, vi nogensinde har hørt fra medlemmer, var meldingen i Nordjylland. Tværtimod var der et massivt ønske om forhøjelse af genebetalingerne. Også problemerne med skifteholdsarbejde, holddrift og natarbejde, og reglerne for hvordan arbejdsgiverne kan flytte folk på fx natarbejde, var til debat. Og ikke mindst de sundhedsmæssige problemer omkring arbejde på nathold, skiftehold og forskudt tid, der bliver mere og mere udbredt i industrien. Bedre TR-vilkår Når det gælder bedre forhold for tillidsrepræsentanterne var der et markant ønske om bedre vilkår. Det samme viser en række undersøgelser, som CO-industri har foretaget. Det gælder både frihed til at udføre tillidsrepræsentantarbejdet, og de muligheder tillidsrepræsentanterne har på virksomhederne. Det gælder fx adgang til telefon, pc med internetadgang og mulighed for at sende og modtage , eget kontor osv. OK-optaktsmøderne Onsdag den 4. oktober: Aalborg Kongres Center, Aalborg. Onsdag den 11. oktober: LO Århus, Skt. Knuds Torv, Århus. Onsdag den 18. oktober: Metal, København, Nyropsgade 25, København. Torsdag den 19. oktober: Esbjerg Højskole,. Stormgade 200, Esbjerg. Torsdag den 26. oktober: Metalskolen, Nybo Bakke, Holstebro. Onsdag den 1. november: Smålandshavet, Enø Kystvej 55, Karrebæksminde. Torsdag den 2. november: LO-Skolen, Helsingør. Onsdag den 8. november: Odense Congress Center, Ørbækvej 350, Odense. Mandag den 13. november: Comwell, Vester Kirkevej 12, Roskilde. Torsdag den 16. november: Folkehjem, Haderslevvej 7, Aabenraa. Tirsdag den 21. november: SAS Radisson Fredensborg Hotel, Strandvejen 115, Rønne. Torsdag den 23. november: Fredericia Messecenter, Vester Ringvej 101, Fredericia. Alle møderne er fra kl og starter med spisning fra kl På alle møderne vil Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen give et oplæg om de kommende overenskomstforhandlinger, hvorefter der bliver debat og mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding til OK-optaktsmøderne skal ske til din lokale afdeling.

5 t i gang forhold for nd 140 tillidsrepræsentanter fra Nordjylland var med optaktsmødet til OK 2007 i Aalborg. Også forbedringer af sygelønsordningen og barsel var til debat. Ikke mindst de yngre medlemmer vægter dette spørgsmål meget højt. Med blandt ønskerne var forlængelse af den orlovsperiode, forældrene selv råder over, så de selv kan bestemme, om det er moderen eller faderen, der skal tage orlov. Også problemer med uorganiserede og virksomhedernes brug af vikarer var til debat på optaktsmødet. Både Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen understregede på optaktsmødet, at der også denne gang bliver tale om vanskelige OK-forhandlinger, men mente, at forudsætningerne for at nå et resultat, som medlemmerne er tilfredse med og vil stemme hjem ved en urafstemning, er til stede. Samfundsøkonomien og virksomhedernes økonomiske situation har ikke været bedre i mange år. Derfor forventer de også et resultat, der sikrer reallønnen. De lagde samtidig vægt på, at der ved siden af det, der opnås ved de centrale forhandlinger, skal være plads til, at tillidsrepræsentanterne kan hente noget hjem ved lokale forhandlinger ude i virksomhederne. CO-Magasinet side 4-5

6 Tekst Erik Sandager Foto Jens Bach Så familievenligt er natarbejde DI-direktør Hans Skov Christensen har foreslået samme timeløn for arbejde på alle tider af døgnet, fordi han mener, mange familier frivilligt har valgt at arbejde på skæve tidspunkter blandt andet af hensyn til børnepasning. CO-Magasinet har fulgt i hælene på medarbejder nummer 2253 på fjerkræslagteriet Rose Poultry i Vinderup for at høre hendes mening om DI-direktørens forslag Klokken 22.00: På Bakkesvinget i Vridsted i Nordvestjylland starter Rikke den ældre mørkeblå Mazda 626. Klar til at køre 27 kilometer til arbejde på fjerkræslagteriet Rose Poultry i Vinderup. Kæresten Glenn og datteren Anne på 31/2 år står i vinduet og vinker farvel. Den store datter nægter at gå i seng, før hun har vinket farvel til sin mor. Lillesøster Ea Lucia på 11 måneder er blevet puttet kl Klokken 22.25: Medarbejder nummer 2253 stempler ind på Danmarks største fjerkræslagteri. Normal arbejdstid (og løn) begynder klokken 22.55, men Rikke foretrækker at møde i god tid. Ventetiden tilbringer hun i kantinen sammen med det faste sjak Palle, Anne Marie og Marianne. Og altid bænket ved samme bord. Klokken 22.55: Officiel arbejdstid. To minutter før tid er Rikke på plads. Iført hvid striktrøje, hvid kittel, hvide bukser, skridsikre sikkerhedssko, blåt hårnet. Hun arbejder som de fleste piger i ferskvarer med partering og forædling, mens hovedparten af mændene er i slagteriet. I Vinderup slagtes, parteres og forædles over kyllinger i døgnet. Rikke udfører forskelligt arbejde med anretning af kyllingefileter med den pæne side opad. Kyllingefileter anbringes i alu-bakker. Og der pakkes Lørdagskylling. Rikke roterer mellem forskellige arbejdsopgaver. Hun passer forskellige maskiner. Blandt andet DELTA. På natholdet er der mange nydanskere. Rikke synes, der er et godt kammeratskab på tværs af alle nationer. Klokken 00.11: Første pause, præcis 13 minutter. Rikke går i kantinen, sætter sig ved stambordet sammen med Palle, Anne Marie og Marianne og slapper af med sodavand og small talk. Sådan går natten. Arbejde i 70 minutter. Og så en kort pause. Arbejde i 70 minutter. Og så en kort pause. Indimellem foregår arbejdet i et højt opskruet tempo. Klokken 06.40: Medarbejder nummer 2253 stempler ud. Kort efter kører Mazdaen igen mod de 27 kilometer til Vridsted. Rikkes kæreste Glenn er samtidig på vej på arbejde. Han kører i en gammel gul Kadet stationcar. Inden han kører til sin arbejdsgiver Steen Ginnerup i Skive, hvor den 26-årige arbejder som murerarbejdsmand, kører han datteren Ea på 11 måneder til pasning ved en dagplejemor i Sjørup, 6 km fra Vridsted. Klokken cirka om morgenen er Rikkes far, Knud Pedersen, der er førtidspensionist, mødt op som babysitter i hjemmet på Bakkesvinget i Vridsted. Han passer Anne på 31/2 år fra Glenn er kørt på arbejde og indtil Rikke kommer hjem fra arbejde. Klokken 07.15: Rikke har sagt farvel til sin far Knud. Bagefter kører hun den store datter Anne til børnehaven Åkanden i Vridsted kun to kilometer fra hjemmet. Tilbage i hjemmet på Bakkesvinget 19 i Vridsted sidder hun og sunder sig, inden hun går i seng. Klokken er ca eller 7.45 før hun kommer i seng. Klokken 15.15: Rikke står op og tager et hurtigt bad. Bagefter kører hun mod Sjørup til dagplejemor Mie, hvor Ea Lucia på 11 måneder har været passet, siden Glenn afleverede hende tidligt i morges. Hun får en lille snak med dagplejemoderen om, hvordan dagen er gået. Efter opsamling af den yngste datter går det videre til børnehaven Åkanden, hvor Anne bliver hentet efter at have tilbragt dagen blandt legekammerater i blå stue. Klokken 16.15: Den lille familie er efterhånden samlet i hjemmet på Bakkesvinget. Og nu skal den lille familie hygge sig. Glenn dukker op efter en dag som mureroppasser. Rikke prøver så vidt muligt at indrette hyggetimen efter, hvad den ældste datter Anne har lyst til. Og i eftermiddag er det at se Melodi Grand Prix for børn, altså. Klokken 17.30: Rikke går i gang med at lave aftensmad. Det er hende, der laver maden. Kønsrollefordelingen er traditionel. Klokken : Den lille familie er samlet ved spisebordet, hvor aftensmaden indtages i fællesskab. Bagefter skal børnene i bad, der skal vaskes tøj, gøres rent, stryges. Det er på det tidspunkt, Rikke godt kan føle sig presset og stresset. Hun skal have tid til børnene, det huslige, kæresten Glenn. Og samtidig skal hun gerne nå at have en lur på sofaen, før hun klokken 22 kører på arbejde. Klokken 19.30: Den bette bliver puttet i seng. Klokken 20-21: Rikke ligger i sofaen og forsøger at få en lille lur. Klokken 22.00: Den store datter nægter at gå i seng, før hun har vinket farvel til sin mor. Det er et fast ritual. Kæresten Glenn og datteren Anne står og vinker farvel.

7 Uden tillæg for natarbejde er det slut med at arbejde på nathold, siger Rikke Pedersen. Og hun kender ingen, der vil arbejde om natten for samme timeløn som på dagholdet. nathold Mor til to tvunget på nathold Drømmen er en læreplads, men det er der ikke råd til først skal kæresten have en uddannelse - Hvis jeg kun fik 106 kr. i timen, ville jeg ikke arbejde om natten så havde jeg sikkert stadig været på kontanthjælp, konstaterer Rikke Pedersen, der for 4 måneder siden tog springet fra kontanthjælp til ansættelse på natholdet på fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S i Vinderup. Rikke Pedersen gik ud af 9. klasse og stiftede tidligt familie. Den 23-årige, der er mor til to børn på 3 år og 11 måneder, bor i eget hus i Vridsted sammen med kæresten Glenn Christensen. Hun har tidligere arbejdet i fiskeindustrien, Royal Greenland i Glyngøre, og i træindustrien, Bodilsen i Nykøbing Mors, samt som vikar. Rikke Pedersen har ikke svært ved at forklare, hvad konsekvensen ville være, hvis DIdirektør Hans Skov Christensens forslag om at fjerne genetillæg for arbejde på ubekvemme tidspunkter gik hen og blev gennemført. Så var det slut med at arbejde på nathold for hendes vedkommende. Og hun kender ingen, der vil arbejde om natten for samme timeløn som dagholdet. - Det tillæg betyder, at jeg gider bruge min nat på at arbejde, forklarer hun. Frivillig tvang Direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri, tror åbenbart, at mange mennesker frivilligt vælger at arbejde på alle tider af døgnet, men i tilfældet Rikke Pedersen er natarbejdet nærmest udtryk for frivillig tvang: - Jeg søgte herud på daghold, oplyser hun. Jeg var til samtale med personalechef Bent Henriksen. Han sagde min ansøgning ville blive liggende i Jobbanken, hvis jeg kun ville arbejde på daghold. Men de kunne tilbyde mig et job på nathold med øjeblikkelig ansættelse. - Det sagde jeg ja til, såfremt jeg kunne overtale min far til at passe børn tidligt om morgenen. Jeg havde prøvet natarbejde før, og derfor turde jeg sige ja til det. - Hverdagen kan godt være lidt klemt, og det kniber af og til at få det hele til at hænge sammen. Jeg har ikke samme overskud. Jeg er mere træt end før. Det ødelægger meget at arbejde om natten. Men jeg vil have det til at køre, fortæller Rikke Pedersen. Ordinær timeløn på 106 kr. Hendes timeløn, som DI-direktør Hans Skov Christensen ønsker reduceret i de kommende overenskomstforhandlinger, er p.t. på 106,40 kr. plus et tillæg for arbejde om natten på 34,35 kr. Såfremt hun i en periode på 6 uger ikke har fravær som følge af sygdom eller ferie får hun udbetalt 8,31 kr. ekstra per time. Det er en såkaldt mødebonus. Rikke Pedersen kommer fra kontanthjælp, hvor hun fik kr. om måneden før skat. Hun satser på at undgå sygefravær i 6 uger, så hun kan få fuld mødebonus. Hver 14. dag får hun udbetalt ca kr. efter skat. Hun oplyser, at pengene falder på et tørt sted. Uden tillæg intet natarbejde - Mine ønsker til overenskomsten? Vi vil beholde alle tillæg ellers kan de godt glemme alt om arbejde om aftenen og om natten. Desuden er det et stort ønske fra os på natholdet, at vi får ret til frihed til barnets første sygedag. Det har vi ikke som det bliver praktiseret her. - Hvis børnene bliver syge, må vi enten afspadsere eller tage en feriefridag, fortæller Rikke Pedersen. Rikkes plan er at fortsætte med at arbejde på natholdet, indtil hun bliver 25 år. Måske længere endnu. - Min drøm er at blive uddannet som maler, men vi har ikke råd til, at jeg også går i lære nu. Min kæreste Glenn har lavet en aftale om, at han går i voksenlære som murersvend ved sin nuværende arbejdsgiver Steen Ginnerup i Skive. Han skal starte i lære i december, og han skal først være uddannet, før jeg eventuelt kan komme i gang. Jeg skal også være 25 år, før jeg kan komme i voksenlære, fortæller Rikke Pedersen. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Erik Sandager Foto Jens Bach slider p Natarbejde slider på hel Smelter Ole Rønberg oplever tiltagende søvnproblemer, konstant træthed Iført blå arbejdsbukser, blå arbejdsjakke og sikkerhedshjelm med visir knokler Ole Rønberg i smelteriet ved Valdemar Birns Jernstøberi i Holstebro. Smelteriet kører i døgndrift med et dag-, aften- og nathold hver med 4 mand og de i alt 12 mænd indgår i en fælles akkord, hvor lønnen bliver beregnet efter mængde udvejet jern. Omsmeltningen af gammelt jern og skrot foregår i store ovne ved en temperatur på grader. Smelterne arbejder tæt på de varme ovne og sveden løber konstant, når det er varmt i vejret. Ole Rønberg fra Humlum ved Struer er 54 år og har arbejdet på nathold i 17 år. Hans arbejdstid går fra klokken aften til morgen. Hver 4. søndag møder han klokken for at starte ovnene op. Om torsdagen møder han klokken og arbejder til Symptomer på blodprop Påskelørdag, den 15. april i år, blev Ole Rønberg indlagt på Holstebro Sygehus med stærke smerter i brystet. Han troede, det var en blodprop i hjertet. Men han blev udskrevet fra sygehuset uden at være færdigbehandlet. Først i september, efter 5 måneder i uvished og en stribe undersøgelser, hvor der hver gang var 8 ugers ventetid, har Ole Rønberg fået besked på, at han alligevel ikke har haft en blodprop i hjertet. Han kan ikke frigøre sig fra den tanke, at belastningen ved 17 års natarbejde kan have en sammenhæng med de voldsomme smerter i hjertet, han oplevede som et hjerteanfald. Sammenhæng - Jeg tror, det var på grund af stress eller søvnmangel, jeg fik det hjerteanfald, siger han. Lægerne mener også, der kan være en sammenhæng, og siger, det kan skyldes stress. Ifølge Ole Rønberg er det hårdt at gå i et halvt år og vente på besked på, om livet måske er blevet forkortet, forværret eller ændret på grund af en blodprop. Foruden sine kone Karen Rønberg, der arbejder ved SKAT, og to voksne døtre, Mette på 30 år og Lene på 27 år, har han to børnebørn Emma på 21/2 år og Noah på et halvt år, som han gerne vil se vokse op. - De første 6 år, jeg arbejdede på nathold, syntes jeg, det passede mig utroligt fint, fortæller han. Mangler overskud Men Ole Rønberg har periodevis haft søvnproblemer. Mest om sommeren, når det er varmt i vejret. Efter hjerteanfaldet, som gav mange tanker og spekulationer, er det blevet endnu vanskeligere at gøre dag til nat. Det er sjældent, han får sovet mere end 5 timer i rap. Resultatet er, at den høje, slanke og sportstrænede mand, der i mange år har dyrket tennis, går og hænger med hovedet. Han føler sig næsten konstant træt, uoplagt og mangler overskud. Han synes, han får udrettet alt for lidt i sin fritid. Han tilbringer en stor del af sin fritid i sofaen. Arbejder i 40 grader Tidligere var arbejdet i smelteriet hårdere fysisk. I dag bruges der truck, kraner og automatisk løftegrej til det meste løftearbejde. Tidligere foregik meget løftearbejde manuelt. Armene kunne godt være lange efter at have håndteret 150 tons flydende jern, som der produceres per døgn. Også indeklimaet er forbedret. Blandt andet ved hjælp af udsugning og ventilation. Tidligere kunne temperaturen på varme dage komme op på mellem 50 og 60 grader. Trods forbedringer er det stadig en hård og varm arbejdsplads, hvor arbejdstemperaturer på over 40 grader forekommer. Sådan en nat hagler sveden ned ad Ole Rønberg fra første til sidste minut. Alle i smelteriet arbejder i forvejen ekstra hårdt, fordi de indgår i en fælles akkord, hvor det drejer sig om at omsmelte så meget skrot og gammelt jern til flydende metal som muligt. De tjener så meget på akkord, at de får lov at betale topskat. Natarbejde har sin pris Ole Rønberg mener, det har sin pris helbredsmæssigt at arbejde om natten. Han udtrykker bekymring om en kollega, der har tabt 15 kg i løbet af få måneder. Et vægttab i den størrelsesorden må være for meget af det gode, vurderer han. Ole Rønberg deltager i det årlige helbredstjek for natarbejdere. Flere af de unge kolleger er mere ubekymrede. De knokler på, påtager sig overarbejde og foretrækker penge i stedet for frihed. De kender ikke prisen for at arbejde om natten, mener den 54-årige. - Vi arbejder ekstra hårdt, fordi vi har en fælles akkord, konstaterer Ole Rønberg. Han vil dog ikke gå så langt, at han fortryder 17 år på fast nathold. - Så var jeg jo en idiot så skulle jeg have fundet andet arbejde for mange år siden, siger han.

9 å helbredet bredet og mangel på overskud efter 17 år på nathold Vil DI afskaffe natarbejde? - Det er helt til grin det kan han godt glemme alt om. Hvis han får sin vilje vil resultatet være, at ingen ville arbejde om natten. Ingen af mine kolleger vil arbejde så meget som et sekund på det her tidspunkt uden ekstra betaling, siger Ole Rønberg om DI-direktør Hans Skov Christensens forslag om at sløjfe tillægsbetaling for arbejde på ubekvemme tidspunkter af døgnet. - Hans Skov Christensen skal være velkommen til at tage et halvt år i smelteriet på nathold. Det er godt arbejde. Og vi har nogle gode tillæg for arbejde om natten, lyder det spydigt. Ønsker 4 dages uge Ole Rønberg har et ønske til overenskomstfornyelsen. - Noget af det værste er, at vi ikke har 4 dages uge. Min weekend er reelt på kun én dag. Fredag morgen kommer jeg fra arbejde og er ikke udhvilet. Og søndag aften skal jeg på arbejde. - Aftenholdet har fået reduceret deres arbejdstid, men det har vi ikke. Natarbejde slider så hårdt på helbredet, at 32 timers arbejde om ugen er nok. Det vil slide mindre på helbredet, hvis arbejdstiden bliver mindre. Det er helt vanvittigt at vi skal arbejde så mange timer. En spændetrøje Det er sjældent folk på natholdet taler om, hvilke gener der er ved natarbejde. - Den største gene ved natarbejde er, siger Ole Rønberg, at man ikke er hjemme om natten. Hver gang vi skal besøge nogle skal vi kalkulere med min arbejdstid. Det er begrænset, hvilke aktiviteter jeg kan deltage i på hverdage. Om søndagen skal jeg på arbejde om aftenen. Det er en spændetrøje. Og det medfører mange afsavn. Efter sit hjerteanfald og efter tiltagende søvnproblemer har Ole Rønberg ansøgt Valdemar Birn A/S om at komme på fast daghold, men han har endnu ikke fået svar, selv om det forlyder, at virksomheden vil imødekomme hans ønske. Det har sin pris helbredsmæssigt at arbejde om natten, mener Ole Rønberg. CO-Magasinet side 8-9

10 Af Ingrid Pedersen Foto Johnny Anthon Wichmann A/S-konference Ikke kun skurke Kapitalfonde skaber også arbejdspladser Kapitalfonde behøver ikke nødvendigvis at være skurke, der er ude på at slagte virksomheder og stikke af med pengene. På CO-industris to konferencer for medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer fortalte Bernd Petersen, der er partner i kapitalfonden Odin Equity, om nogle af de firmaer, Odin har købt og er med til at udvikle. Det er bl.a. møbelkæden Biva, Haarslev, Nordplan og Green House. - Vores mål er værdiskabelse til investorerne ikke at afvikle virksomhederne, men sælge dem igen 5-7 år senere, sagde han og understregede, at han forventer, at pensionsselskaberne vil investere flere og flere penge i kapitalfonde i de kommende år. Han understregede også, at Odin gerne ser medarbejdervalgte medlemmer i bestyrelsen. - Vi holder somme tider møder med dem uden om ledelsen, for vi bruger dem til at få indblik i, hvad der rører sig i virksomheden, sagde han. Michael Jensen fra Alfa-Laval nævnte, at det nærmest lød som om man skulle være glad for at blive købt af en kapitalfond, og det ikke harmonerede særlig godt med, at fondene generelt er upopulære i befolkningen. Odin Equity er delvist ejet af lønmodtagere, bl.a. Industriens Pension. Det er især små og mellemstore virksomheder med en omsætning på omkring en halv milliard kroner, der interesserer fonden. Størst afkast og mindst risiko Kapitalfonde er private selskaber, der ikke er underlagt de krav om offentlig kontrol og indsigt, der gælder for børsnoterede selskaber. Industriens Pension (IP) har siden slutningen af 90 erne investeret i bl.a. Odin. IP forvalter for tiden 39 milliarder kroner og har hidtil ikke udbetalt særligt store beløb i pensioner, for medlemmernes gennemsnitsalder er kun 42 år. Industriens Pension blev oprettet, da pension blev en del af overenskomsten i 1992, og består af pensionsmidler fra lønmodtagere, der er ansat i forskellige virksomheder. I 2010 regner direktør Erik Adolfsen med, at IP forvalter mellem 65 og 70 milliarder kroner for kommende pensionister. - Vi skal sørge for det størst mulige afkast til pensionskunder, og for at risiko og omkostninger er mindst mulige, og vi skal sørge for at sprede investeringerne, sagde han. Industriens Pension har i starten haft et gennemsnitligt afkast på 10 procent om året, men enkelte år har de mistet penge. Eksempelvis betød 11. september 2001, at hele aktiemarkedet styrtdykkede, og bl.a. kom mange pensionsselskaber i krise. - Vores investeringspolitik skal være sådan, at vi kan modstå den slags år, understregede han. Andre år bl.a. i 1993, da den første store bølge af konverteringer af boliglån kom, blev pengene forrentet med over 27 procent. Fordelingen af medlemmernes pensionspenge er sådan, at aktierne udgør knap 40 procent 11 procent er i danske aktier, og 58 procent er i danske obligationer, der traditionelt giver lavere afkast men større sikkerhed end aktier gør. Erik Adolfsens begrundelse for at investere i kapitalfonde er, at de er stabile, og at de traditionelt giver et bedre afkast end investeringer i aktier. - En anden grund er, at de svinger i utakt med børsnoterede aktier, så når det går skidt for den ene slags, går det som regel godt for den anden slags. På den måde er de med til at mindske risikoen for at medlemmerne mister penge. Blandt ulemperne nævner han, at der er meget stor forskel på afkastet mellem fondene, at pengene er mere bundne end i aktier, der kan sælges på børsen, hvis man får brug for likviditet, og at man investerer i en pulje, man ikke har totalt overblik over. - Derfor skal de fonde, vi sætter penge i, have en strategi, vi tror på, og vi skal have tillid til de personer, der står for dem, sagde han. Et andet forhold er, at offentligheden ikke på samme måde som i børsnoterede selskaber har adgang til at vide, hvad der foregår

11 Deltag Medarbejdervalgte medlemmer af A/Sbestyrelser inden for industrien deltager hvert år i en konference afholdt af COindustri. Har du ikke været med før, men ønsker at deltage, skal du kontakte Peter Rimfort på tlf eller sende en mail til i selskabet. Der er ingen krav om offentlig indsigt. - Men som investorer har vi naturligvis insiderviden og indsigt i selskaberne, understreger han og tilføjer, at IP gør meget ud af den proces, der hedder due diligence. Det er en slags tilstandsrapport på den virksomhed, man overvejer at investere i. Skaber arbejdspladser Erik Adolfsen fremhæver også, at nogle kapitalfonde er med til at skabe og udvikle arbejdspladser. - De skaber vækst og er med til at lette generationsskiftet i nogle virksomheder, fremhæver han og tilføjer, at virksomhederne skal følge visse etiske regler, for at pensionsselskabet vil investere i dem. - Vi investerer ikke i selskaber, der bryder den nationale lovgivning eller krænker konventioner, som Danmark har tiltrådt. IP har blanket afvist at investere i et firma, der producerer landminer, men tager generelt ikke afstand fra våbenproduktion. Hans argument er, at hvis Danmark sender soldater i krig i Irak, skal der produceres nogle våben, som de kan få med. TDC Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i TDC Steen Jacobsen fortalte om den proces, der førte til, at hovedparten af TDC blev solgt til fem udenlandske kapitalfonde. - Vi frygtede, at TDC s aktiviteter i Danmark ville blive splittede, og var i det hele taget meget påvirkede af, at pressen har tegnet et skræmmebillede af fondene, sagde han. - Som medarbejdervalgte var vi naturligvis meget interesserede i, hvem der købte vores arbejdsplads, understregede han. Steen Jacobsen fremhævede, at fondene har et offentlighedsproblem, og at medarbejderne var meget reserverede ved udsigterne til at blive solgt til kapitalfondene. Samtidig var de i bestyrelsen bevidste om, at de kunne pådrage sig et ansvar ved ikke at sørge for, at det bedste købstilbud nåede frem til aktionærerne. - Vores mål er at skabe arbejdspladser og værdi til investorerne, sagde Bernd Petersen fra kapitalfonden Odin Equity Etik betaler sig Få hjælp til at blive en bedre virksomhed Socialt ansvar og bæredygtigt miljø er populært. Ikke bare hos romantiske sjæle men også hos investorer og medarbejdere. - De virksomheder, der gør en indsats for miljøet, integration, rummeligt arbejdsmarked og alt det, der under ét betegnes som Corporate Social Responsability, CSR, klarer sig bedre økonomisk end dem, der ikke tager det sociale ansvar alvorligt, fortalte kontorchef Carsten Ingerslev fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på CO-industris konferencer for medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer. Styrelsen vil gerne hjælpe virksomhederne med at styrke deres sociale ansvar og holder derfor en række kurser over hele landet i løbet af efteråret. Her kan de gratis lære, hvad de kan gøre, og hvordan de kan agere samfundsmæssigt mere forsvarligt og samtidig være med til at styrke aktiviteter, der støtter og kendetegner deres produkt. Ofte kan det også være en fordel at bruge det i sin branding eller markedsføring af virksomhederne. - Mange virksomheder kan ikke lide at prale med, at de er bedre end andre, nævnte han, men tilføjede også, at både når man skal tiltrække gode medarbejdere og investorer, er det vigtigt at have et godt omdømme. - Kun fire procent af virksomhederne siger, at deres aktiviteter af social eller miljømæssig art har en negativ økonomisk effekt. Til gengæld føler mange, at det er besværligt, og det kan det godt være i begyndelsen, indrømmede han og det er blandt andet derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har lavet kurserne, der skal hjælpe virksomhederne i gang. CSR-begrebet dækker kun de forhold, der ligger ud over lovgivningen. Man skal altså have en politik, der er bedre end krævet i lovgivningen. - Og derfor er det nemmere for en kinesisk virksomhed end en dansk at foretage sig noget, der kan betegnes som socialt ansvar. I Kina er der nemlig ikke så mange love, der skal opfyldes først, erkendte han. Virksomheder, der vil forbedre økonomi og image på én gang, kan deltage i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens gratis kurser. Tilmelding via CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Jens Bach lønf Spiller Rolling Stones eft Utraditionel fællestillidsrepræsentant spiller Stones efter lønforhandlinger Når en lønforhandling på Bang & Olufsen A/S i Struer er overstået går en lille, spinkel, tyndhåret 56-årig mand ned i sin kælder i Bremdal ved Struer. Kælderen er indrettet som et diskotek med ca plader. Hovedparten langhåret rockmusik fra 60 erne og 70 erne. Kort efter spiller fællestillidsrepræsentant Karsten Grønholdt Hansen Rolling Stones for fuld hammer, mens han over en kop kaffe analyserer forløb og resultat af de overståede lønforhandlinger. - Det er samme seance, jeg har benyttet i alle de år, jeg har været tillidsrepræsentant, fortæller Karsten Grønholdt Hansen, der i juni i år blev valgt som fællestillidsrepræsentant for samtlige overenskomstansatte ved Bang & Olufsen. Det hører med til historien, at Karsten G. Hansen foretager evalueringen ganske alene. Hverken tidligere kone, nuværende samlever eller andre får lov at deltage. Det her er et one man show. Lærlinge flytter ind Karsten Grønholdt Hansen er på nogle områder en utraditionel tillidsrepræsentant. Hvis for eksempel en lærling kommer i uføre, i konflikt med forældre, husvært eller i krise med andre, tager han affære. Ingen lærling, der overvejer at droppe svendeprøven, får lov at kaste håndklædet i ringen eller kaste uddannelsen fra sig, hvis Karsten G. Hansen kan gøre noget for at hindre det. Metal-tillidsrepræsentanten har i flere tilfælde haft en lærling fra B&O boende i sit private hjem. Enten i en kortere eller længere periode, indtil svendeprøven var vel overstået. Karsten Grønholdt Hansen sidder i sin blå kontorstol på tillidsmandskontoret på Fabrik 5 ved Bang & Olufsen. Bortset fra en blinkende pc og den trådløse B&O-telefon er der ikke meget fancy high tech i det lille indeklemte kontor på 7 kvm. Ingen dagslys trænger ind. Til gengæld forefindes et varmt, fugtigt, nærmest saunaagtigt indeklima. Bag skrivebordet sidder Karsten Grønholdt Hansen og taler sig mere og mere varm. Snart lyder han næsten som et maskingevær. Han fortæller, forklarer, gestikulerer. Ivrigt og engageret. Manden ligner ikke en vissen halvgammel fyr, der drømmer om efterløn eller pension. 40 år på B&O Næste år kan han holde 40 års jubilæum ved B&O. Bortset fra soldatertiden har han aldrig haft andre arbejdspladser end B&O, siden han 10. april 1967 kom i lære på virksomheden som maskinarbejder. Han forklarer de snart 40 år på samme arbejdsplads med, at B&O er en god arbejdsplads, hvor de ansatte har en høj grad af frihed. Men dog under ansvar. Det er tæt på, at Karsten Grønholdt Hansen også har været fagligt aktiv i 40 år, idet han startede sin faglige løbebane i lærlingeklubben. Han lægger ikke skjul på, at han i de senere år har satset mere på tillidshvervet end på efteruddannelse og opkvalificering af sine faglige kvalifikationer som maskinarbejder. Men det er et bevidst valg. Og fravalg. Første gang Karsten Grønholdt Hansen blev valgt som tillidsrepræsentant (for smede og reparatører) var i Men siden 2002 har tillidshvervet omfattet samtlige faglærte ved B&O: Smede, elektrikere, malere, snedkere. Metal-manden blev i juni i år valgt som fællestillidsrepræsentant for alle overenskomstansatte, selv om Fagligt Fælles Forbund/3F havde flertal til at sætte sig på posten. Kostede ægteskabet At tillidsvalgte har behov for opbakning på hjemmefronten, kan Karsten Grønholdt Hansen snakke med om. - Det har kostet mit ægteskab, at jeg valgte det faglige, konstaterer han helt uden dramatik i stemmen. Min tidligere kone var imod at jeg stillede op i Og det fik følger. Men den regning var jeg villig til at betale. Nej, jeg fortryder intet. Det er utroligt spændende det hele. Ikke 2 dage er ens. Jeg trives utroligt godt i jobbet det er lige mig det faglige arbejde giver mig et kick. Det er svært at fremhæve et punkt. Det hele er fantastisk interessant. Færre tillidsfolk større effektivitet Om udviklingen i det faglige arbejde oplyser Karsten G. Hansen, at der tidligere var i nærheden af 20 tillidsrepræsentanter til at repræsentere omkring 2000 overenskomstansatte på B&O. I dag er der kun 5 tillidsrepræsentanter til at repræsentere mellem

13 lønforhandlinger og åbner sit private hjem for kriseramte lærlinge 600 og 700 overenskomstansatte. Men det faglige arbejde har ikke tabt derved det er blevet mere effektivt i takt med, at der er blevet færre tillidsfolk, mener han. - Det er blevet meget nemmere at blive enige og træffe beslutninger i fællesskab, og sammenholdet er blevet bedre, fremhæver fællestillidsrepræsentanten. Zappersamfund Lærlinge optager en stor del af Karsten Grønholdt Hansens tid: - Jeg prioriterer lærlinge og deres uddannelse meget højt. Jeg bruger megen tid på lærlinge. Lærlinge lever i et zappersamfund, men de mange valgmuligheder gør det ikke nødvendigvis nemmere at være ung i dag. Det er et meget kompliceret samfund, vi lever i. Mange lærlinge render ind i problemer med kæreste, forældre, venner. Og ved ikke hvor de skal gå hen. Jeg bruger megen tid på at lytte til deres problemer. Og jeg tager dem alvorligt. - Kolleger, der kommer med sociale problemer, har lige så høj prioritet. At kunne gøre noget for kolleger er en æressag. Jeg synes, det er vigtigt at kollegerne får oplevelsen af, at jeg er der for deres skyld. Og ikke omvendt. Jeg lægger vægt på at yde en god service. Når der er gået en periode efter en samtale, opsøger jeg den pågældende: Hvordan går det nu? Har du det stadig skidt? Eller er du kommet videre? Ingen bliver glemt. Tavshedspligt er ingen belastning Karsten Grønholdt Hansen oplever det ikke som en belastning at have tavshedspligt om virksomhedens eventuelle planer eller strategi. Han har ikke behov for at betro sig om firma-hemmeligheder. Heller ikke til sin nuværende samlever Kirsten, der også er ansat på B&O. - Mange henvendte sig til Kirsten, da virksomheden stod foran beslutning om udflytning af en del af produktionen: Du må da vide noget hvad sker der? Men hun får ikke noget at vide, hun ikke skal vide noget om. Jeg kan godt holde mund også for at beskytte hende. Hvis Karsten Grønholdt Hansen skal nævne et resultat, han er stolt af, lyder svaret, at han er stolt af, at han har fået det faglige til at fungere. - Jeg har en god klubbestyrelse og gode TRkolleger. Vi står sammen udadtil. Og det er jeg stolt af. Tidligere har det knebet. Vi har fået Teknisk Landsforbund og HK med i samarbejdsudvalget, og det er jeg meget tilfreds med. Karsten Grønholdt Hansen anslår, at han bruger hovedparten af sin arbejdstid og totre aftener om ugen på fagligt arbejde sammenlagt op mod 50 timer. - Men det har jeg det fint med, tilføjer han. Det antal år, jeg har tilbage i virksomheden, vil jeg bruge som fællestillidsrepræsentant hvis de da kan bruge mig. Udflytning er ingen trussel Fællestillidsrepræsentanten frygter på ingen måde, at Bang & Olufsen ender med at flytte hele produktionen til Tjekkiet ikke længere: - I 2004, da første runde af udflytningen af produktionen til Tjekkiet blev offentliggjort, troede vi, det var begyndelsen til vor Navn: Karsten Grønholdt Hansen Alder: 56 år Fødested: Struer Bopæl: Bremdal ved Struer Arbejdsplads: Bang & Olufsen A/S, Struer Uddannelse: Maskinarbejder Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentant for alle faglærte (strøm, styring, proces og mekanik) fra Dansk Metal, Dansk El-Forbund, Dansk Malerforbund, Fællestillidsrepræsentant Karsten Grønholdt Hansen, B&O, bruger hovedparten af sin arbejdstid og to-tre aftener om ugen på fagligt arbejde. undergang. Men sådan gik det ikke. Resultatet er blevet, at vi har fået mere spændende og mere udfordrende arbejdspladser. Og vi antager stadigvæk nye medarbejdere i Struer i stor stil. Derfor er jeg ikke bange for, at de flytter det hele til Tjekkiet. Ledelsen har lagt en strategi om, at udvikling og indkøring af produktion vil foregå i Struer. - Udviklingen har medført, at mange ufaglærte på B&O har fået mere spændende arbejde, hvor der bliver stillet større krav til at bruge den indvendige side af hovedet. Det er hele mennesker, der er brug for til job med mere indhold. Det negative kan måske være, at kravene om større jobindhold, fleksibilitet og ansvar kan virke stressende på enkelte. TIB. Næstformand i Dansk Metals lokalafdeling Lemvig-Struer. I bestyrelsen hos Socialdemokraterne i Struer-Gimsing Familie: Bor sammen med Kirsten. To børn fra tidligere ægteskab: Jesper på 30 år og Tina på 27 år. Kirsten har fra tidligere ægteskab tre børn samt to børnebørn Fritidsinteresser: Musik. Har diskotek i sin kælder og pladesamling med over plader (især rockmusik). Tidligere i mange år aktiv hundetræner (rottweilere). Har stadig hund, rottweileren Zia, som han bruger mange timer på at træne og gå ture med CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bjarne Kjær Ulovligt at videregive oplysning om job-søger Det er ulovligt, når danske virksomheder videregiver oplysninger om, at en medarbejder søger nyt arbejde, til den nuværende arbejdsgiver En virksomhed, der har en ledig stilling, må ikke kontakte medarbejderens nuværende arbejdsgiver og oplyse, at den pågældende har søgt job på virksomheden. Kun hvis virksomheden udtrykkeligt har orienteret ansøgeren herom på forhånd og har fået samtykke fra den pågældende person må det ske. Det fastslår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et svar til folketingsmedlem Thomas Adelskov (S). Sagen er rejst fordi stadig flere virksomheder anvender denne trafik i forbindelse med nybesættelse af stillinger. Der er eksempler på, at en virksomhed via sit netværk i branchen har aftaler med 400 andre virksomheder, hvor der udveksles fortrolige oplysninger om jobansøgere. Ikke mindst i it-branchen er det en meget udbredt praksis. Det er persondataloven, der gør, at denne praksis er ulovlig. I sit svar siger beskæftigelsesministeren, at Datatilsynet oplyser, at persondataloven gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, og for ikke elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Loven gælder desuden for anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden. Datatilsynet går ud fra, at ansøgninger om job i en virksomhed er omfattet af persondataloven, idet de enten behandles ved hjælp af edb eller håndteres systematisk. Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar person. - Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at en virksomhed ikke vil kunne videregive oplysninger om, at en person søger nyt arbejde, til den pågældendes nuværende arbejdsgiver. Efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse kan hensynet til virksomheden eller til arbejdsgiveren således ikke normalt antages at overstige personens interesse i, at den nuværende arbejdsgiver ikke bliver gjort bekendt med, at den pågældende der sidder i uopsagt stilling søger nyt arbejde. Videregivelse af oplysninger om, at en person søger nyt arbejde, vil således efter tilsynets umiddelbare opfattelse normalt forudsætte et samtykke fra den pågældende person. Eksempel: Virksomheden XBXB-electronics søger en konsulent til helt ny stilling. NN synes, jobbeskrivelsen lyder spændende, og vil gerne prøve noget helt nyt i en ny virksomhed og søger jobbet. Personalechefen hos XBXB-electronics kontakter sin (gode ven og) kollega på NN s nuværende arbejdsplads i al venskabelighed forstås og spørger ham ud om NN og fortæller, at NN er blandt ansøgerne til jobbet hos XBXB-electronics. Det er denne trafik, der ganske enkelt er ulovlig. Nu får NN i øvrigt ikke jobbet og så er det ikke svært at regne ud, hvad der sker næste gang han er til lønforhandling i sin gamle virksomhed eller forhandler om efteruddannelse og lignende. Ja, rigtigt: Ingenting.

15 Af Erik Sandager Foto Nils Rosenvold Det vidner om en useriøs, utroværdig og mærkelig ledelse, siger fællestillidsrepræsentant Hans Andersen, Tuborg Fredericia Bryggeri. Carlsberg løber fra forhandlingsudspil Usædvanligt forhandlingsforløb, hvor Carlsberg trækker sit eget forhandlingsudspil efter 5 måneder og 2 dage - Selv om jeg har været tillidsrepræsentant i mange år, så har jeg aldrig oplevet noget lignende. Først lægger ledelsen i Carlsberg Danmark et forhandlingsudspil på bordet. Og bagefter forhandler vi i 5 måneder og 2 dage. Men så trækker Carlsberg sit eget forhandlingsudspil. Og løber fra alle tilbud. Sådan siger fællestillidsrepræsentant Hans Andersen, Tuborg Fredericia Bryggeri, om et usædvanligt forhandlingsforløb, der endte med at Carlsberg omkring september desavouerede sin egen forhandler og trak hele sit udspil tilbage, skønt Carlsberg havde haft en større forhandlingsdelegation i arbejde siden marts i år. - Det vidner om en useriøs, utroværdig og mærkelig ledelse, vurderer fællestillidsrepræsentant Hans Andersen. Forhistorien er kort fortalt: Carlsberg vil lukke i Valby ved København og flytte sit bryggeri til Tuborg Fredericia Bryggeri, der skal udbygges til et nyt højteknologisk og gennemautomatiseret superbryggeri. Ønsker en overenskomst Omkring 600 medarbejdere ved Tuborg Fredericia Bryggeri, Coca Cola og Terminal Vest arbejder alle for samme arbejdsgiver: Carlsberg Danmark. Men på to forskellige overenskomster og på tre forskellige lokalaftaler. Carlsberg ønsker en mere enkel faglig struktur: - Ledelsen kommer til os i marts og beder om forhandlinger, fordi de ønsker en overenskomst og en lokalaftale for samtlige 600 overenskomstansatte 3F ere, fortæller fællestillidsrepræsentant Hans Andersen. Når Carlsberg lukker i Valby vil de gerne have en stor arbejdsplads i Fredericia med én overenskomst. Og præcis de samme lønforhold og præcis de samme lokalaftaler for samtlige. Ledelsen kommer med et forhandlingsudspil i marts, som tillidsfolkene diskuterer, men som der er stor utilfredshed med. - Ledelsen kommer derfor med et nyt forhandlingsoplæg den 5. april. Ud fra det udspil har der så været mellem 10 og 15 møder og forhandlinger. Nogle på 26 timer i rap. Så det er rimeligt gennemarbejdet. Løber fra det hele Carlsbergs udspil indeholder blandt andet udligning af månedslønninger, skifteholdsudligning og udligninger på flere andre områder. På sigt og i løbet af en 3-årig periode er planen, at alle overenskomstansatte skal have samme månedsløn og samme betaling for skiftehold. Men efter forhandlinger i 5 måneder og 2 dage trækker ledelsen stikket ud. Og løber fra det hele. Herunder deres eget udspil. Begrundelse: Det vil blive for dyrt. Leder fratrådt Den leder, som tillidsfolkene har forhandlet med, er fratrådt sin stilling i Carlsberg Danmark. Ifølge fællestillidsrepræsentanten er den fratrådte leder blevet gjort til syndebuk. Han er ikke eneste leder fra Carlsberg Danmark der deltog og var orienteret om forløbet af forhandlingerne, oplyser fællestillidsrepræsentant Hans Andersen. - Det skal siges,at det forhandlingsoplæg, Carlsberg lagde på bordet, var vi langtfra tilfredse med. Men når Carlsberg Danmark trækker deres eget udspil tilbage, trækker de også tæppet væk fra forhandlinger. Og så er det umuligt at forhandle. - Som vi har oplevet det, så har ledelsen optrådt useriøst, utroværdigt og mærkværdigt. Og efter det forløb er tilliden fuldstændig væk, fortæller fællestillidsrepræsentant Hans Andersen. Afmagt Alle 600 medarbejdere fra Coca Cola, Terminal Vest og Tuborg Fredericia Bryggeri nedlagde i protest mod Carlsberg Danmarks optræden arbejdet i tre dage. Det var en spontan overenskomststridig strejke udløst af vrede og afmagt imod ledelsen. - Vi har ingen pressionsmidler, konstaterer fællestillidsrepræsentant Hans Andersen, som ikke forventer nye forhandlinger før fornyelsen af hovedoverenskomsten foråret Nu begynder vi at køre efter de aftaler, vi har indgået. Tidligere har kollegerne udvist stor fleksibilitet. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Ingrid Pedersen Foto Heidi Lundsgaard Brug en ekstra dag Tag jer tid på ESU-møderne til at lære jeres udenlandske kolleger at kende, opfordrede Christina Colclough, der er i gang med en ph.d. om danske multinationale virksomheder Der er stor forskel på, hvor værdifuldt Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) opfattes af udvalgsmedlemmerne. Europæiske Samarbejdsudvalg, ESU, er godt. De giver mulighed for tværnationalt samarbejde mellem fagforbund og ansatte i multinationale selskaber, skaber en ny arena for politisk aktivitet og mulighed for en ny agenda for kommunikation og repræsentation. Mener nogle. - Snak med hinanden. Lær hinandens kultur at kende, når I mødes, opfordrede Christina Colclough Andre mener det stik modsatte: ESU kan lede til underminering af nationale forhold, understøtter virksomhedsegoistiske tendenser og direktivet forpligter ikke ledelsen til at tage hensyn til de ansattes synspunkter. ESU er hverken europæisk eller samarbejdsudvalg, og magtfordelingen mellem ledelse og medarbejdere er ulige. Ph.d.-studerende Christina J. Colclough, FAOS, forsker i relationer mellem ledelse og medarbejdere i danske multinationale virksomheder, og på en CO-konference i midten af september for medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg fremhævede hun, at der blandt ESU-repræsentanter er stor forskel på, hvordan de vurderer værdien af udvalgene. Hun nævnte blandt andet, at de nordiske lande er de mest skeptiske over for kvaliteten og omfanget af informationer fra ledelsen, og at de engelske og irske er de mindst skeptiske. Det skyldes muligvis, at virksomheder med hovedsæder i England og Irland generelt informerer meget dårligere end de nordiske. Ifølge Christina Colclough kan en del af forklaringen være, at de nordeuropæiske virksomheder tager mere initiativ til at opfylde direktivet end de engelske og irske gør. - De engelske og irske repræsentanter er simpelt hen dårligere vant. Derfor synes de, ESU er bedre end det, de er vant til, siger hun og tilføjer, at de nordiske medlemmer vil vide noget om virksomhedernes strategi, og at deres evne til at reflektere og sætte sig ind i virksomhedens virkelighed er høj. - De engelske og irske repræsentanter skal i langt højere grad hive oplysninger ud af ledelsen, understregede hun.

17 Snak med hinanden Hun nævnte også, at sprogbarrierer og kulturelle barrierer er et stort problem, når ESU-medlemmerne kun mødes en enkelt gang om året. Eksempelvis tager mange udenlandske kolleger fejl af den uformelle danske samarbejdekultur og tror, at medarbejderrepræsentanterne er i lommen på ledelsen, når de snakker afslappet med en direktør i pausen og kalder ham Jens eller Peter. - Mange af jeres udenlandske kolleger forstår ikke, at samarbejdet på danske arbejdspladser er en dans ikke en boksekamp, understrege hun og opfordrede til, at man på møderne bruger lidt tid gerne en ekstra dag på at præsentere sig og fortælle om sin arbejdsplads og det, man kommer fra. Erling K. Jørgensen, Dansk El-Forbund, arbejder på YIT A/S, der er i gang med at etablere et ESU. - Jeg har erfaring med det fra ABB, og det er tungt at få til at fungere, indrømmer han. Til gengæld har han gode erfaringer med at få nordisk samarbejde til at fungere. - Det havde vi fantastisk udbytte af i ABBtiden, sagde han. Ud af skyggen Jan Golterman har været med i ESU siden begyndelsen for ti år siden. Han har været ansat i samme virksomhed alle årene, men den er blevet fusioneret og forandret adskillige gange og har haft seks forskellige navne på den halve snes år. I dag hedder den Invensys. Han fremhævede, at engelsk er absolut grundlæggende for at kunne bruge samarbejdsmulighederne på tværs af grænserne. - Til gengæld oplever en dansk arbejder, der er rimeligt forberedt til møderne, at træde ud af skyggen og blive taget alvorligt, fremhævede han og tilføjede, at ESU-repræsentanterne ofte bliver taget meget alvorligt af mellemledere, fordi de har indflydelse og direkte adgang til topledelsen hvilket en mellemleder som regel ikke selv har. - De nordiske erfaringer med samarbejde i virksomhederne giver god mulighed for indflydelse, fremhævede han og tilføjede, at de timelønnede bliver synliggjort i ESU. - Vi træder ud af den grå masse bestående af arme og ben, sagde han og tilføjede, at møderne ikke slutter sammen med dagsordenen. Netop det uformelle samvær med kollegerne fra andre lande er vigtigt. Europæisk selskab MAN B&W Diesel er netop blevet omdannet til et europæisk selskab (S.E), og det har krævet en særlig indsats af medarbejderne at sikre sig, at de bevarer samme indflydelse, som de har haft i det eksisterende selskab. Ændringen betyder, at firmaet nu er ét samlet selskab i stedet for som tidligere at bestå af en række forskellige selskaber. - Og det er naturligt, at de, der i forvejen sidder i de europæiske samarbejdsudvalg, bliver inddraget, siger Werner Jørgensen, tillidsrepræsentant for Dansk Metal. Også han fremhævede, at personlige relationer og sprog er vigtigt for at kunne få noget ud af samarbejdet. - Omdannelse til et europæisk selskab er en kompliceret affære, der både handler om branding af selskabet og er et spørgsmål om skattebetaling, sagde han. Werner Jørgensen opfordrer kolleger, der står over for at skulle omdannes til europæisk selskab til at kontakte CO-industri, der har ekspertisen. Tillidsrepræsentant Per Damm, 3F på MAN B&W Diesel, siger, at det var en tilfældighed, at de danske lønmodtagere blev inddraget i arbejdet med at omdanne firmaet til et europæisk selskab. - Det kunne nemt være sket helt uden om os, siger han. Nyskabelsen betyder, at de ansatte vælger repræsentanter til både et organ, der svarer til et samarbejdsudvalg, og til det, der svarer til en A/S-bestyrelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at flere andre store virksomheder kan være på vej til at blive omdannet til europæiske selskaber, og medarbejderne skal sikre sig indflydelse i den ny konstruktion. Håndbog Jesper Kragh-Stetting, CO-industri, og Bo Falkencrone, Ingeniørforeningen, fortalte om den nye ESU-håndbog om omstrukturering af firmaer. Bogen er en hjælp til medarbejdere og fagforeninger, der skal tackle omstruktureringer på tværs af landegrænser. Den forklarer bl.a. de ti principper, EMF har vedtaget skal ligge til grund for en socialt ansvarlig omstrukturering. Bogen er udgivet af EMF og foreligger på tre sprog (dog ikke dansk). Håndbogen findes på - Det er naturligt, at ESU-repræsentanter bliver inddraget, hvis en virksomhed omdannes til et europæisk selskab, sagde tillidsrepræsentant Werner Jørgensen, MAN B&W Diesel. Verden over er der: multinationale selskaber med affilierede selskaber de står for 27 procent af verdens produktion og 70 procent af verdens handel deres salg udgør cirka halvdelen af verdens samlede bruttonationalprodukt. Kilde: FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Sociologisk Institut, Københavns Universitet). De mest almindelige problemer sprogbarrierer stor udskiftning blandt repræsentanterne manglende tillid blandt repræsentanterne ufuldstændig feedback-procedure store forskelle i landenes arbejdsmarkeder erfaringsforskelle blandt repræsentanterne skiftende ledelse/ ejere ledelsens filosofi/holdning skæv magtbalance mellem ledelse og ansatte CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Tusinder dør hvert år ved skibsophugning Flere tusinde arbejdere dør, bliver alvorligt kvæstede eller syge hvert eneste år under arbejde ved ophugning af skibe under de værst tænkelige forhold i Indien, Bangladesh, Pakistan, Tyrkiet og Kina. Der er tale om en af verdens farligste og mest beskidte industrier, der er totalt uden nogen form for kontrol. Og de vestlige industrilande har et meget stort medansvar. 95 procent af alle gamle skibe bliver ophugget på strande i de fem lande under de mest forfærdelige forhold. Arbejderne, der tjener 6-7 kroner om dagen, er udsat for brande, eksplosioner, fald fra store højder og for asbest, tungmetaller og PVC. Alene i Indien skønnes det, at arbejder direkte eller indirekte med ophugning af skibe. For at vise verdensoffentligheden, hvor rædselsfulde forholdene er, havde det internationale metalarbejderforbund IMF, den internationale transportarbejderorganisation ITF og frie faglige internationale ICFTU i forleden inviteret ophugningsarbejdere fra Indien og Bangladesh til London, hvor de på en pressekonference fortalte om de forfærdelige forhold for ophugningsarbejderne. Samtidig forsøger de internationale faglige organisationer at få den internationale maritime organisation IMO til at fremskynde planer for internationale regler, der kan forbedre vilkårene på ophugningspladserne i Asien. Men efter planerne kan de tidligst træde i kraft fra 2015 i bedste fald. På pressekonferencen i London opfordrede Vidyadhar Rane, der er fagforeningsrepræsentant for Indiens skibsophugningsarbejdere, IMO til øjeblikkeligt at gennemføre standarder, der kan redde arbejdernes liv. Folk arbejder helt uden nogen form for sikkerhedsudstyr. Han appellerede til industrilandene, der sender deres skibe til ophugning i Asien, om at tage ansvar og redde liv. IMF s generalsekretær Marcello Malentacchi betegner ophugningen af skibe i flere lande for en skandale. Svaret er ikke at stoppe skibsophugningerne, da det er en afgørende industri for titusinder af arbejdere for hvem der ikke er noget andet beskæftigelsesmæssigt alternativ. Løsningen er reformer, uddannelse og støtte. Fordømmer kuppet i Thailand De internationale faglige organisationer med frie faglige internationale (ICFTU) i spidsen fordømmer militærkuppet i Thailand i september ledet af general Sonthi Boonyaraglin. Kuppet fandt sted, mens landets premierminister Thaksin Shinawatra deltog i FN s generalforsamling i New York. Kup-lederne har erklæret undtagelsestilstand og suspenderet landets parlament og har sat forfatningen og forfatningsdomstolen ud af kraft. Desuden er der indført strenge restriktioner for pressen, ligesom der er indført forbud mod forsamlinger på mere end fem personer. Overtrædelse medfører straffe på op til 6 måneders fængsel. Der har været stigende utilfredshed med den afsatte Thaksin-regering, der er blevet beskyldt for korruption og har gennemtrumfet en række upopulære beslutninger. Det omfattede bl.a. alvorlige begrænsninger i de faglige rettigheder, ikke mindst i den offentlige sektor. Et hurtigt valg i utide i april blev boykottet af oppositionspartierne og af millioner af vælgere og er blevet erklæret for ugyldigt af forfatningsdomstolen. Alligevel fordømmer fagbevægelsen militærkuppet. - Militærets aktion er totalt uacceptabel, og en tilbagevenden til demokrati med fuld respekt for internationalt anerkendte menneskerettigheder må gennemføres uden forsinkelse. De valg, der er planlagt senere i år, må finde sted hurtigst muligt og under kontrol af en uafhængig valgkommission, kræver ICFTU, der repræsenterer 155 millioner arbejdere i 156 lande. Også Thailands fagforbund kritiserer militærkuppet og kræver en øjeblikkelig ophævelse af begrænsninger i menneskerettighederne. - Vi accepterer ikke militærets opførsel, der er udemokratisk og uacceptabelt blandt civiliserede lande, siger den faglige landssammenslutning. Thailands demokratiske renommé er blevet ødelagt. Vi bliver nu i verdensoffentligheden fremstillet som et Klip fra fagbladene Krisehjælp på Vestfrost»Det er nogle slemme dage for os alle, men værst for de fyrede. Mange har troet, at "efter så mange år på Vestfrost bliver jeg nok ikke fyret." Men der er ingen, der er sikre mere, og der har været god brug for krisepsykologerne til de hårdest ramte. Det er selvfølgelig positivt, at det ikke bare er de ældste, der er fyret. Den største aldersgruppe er de årige, der vil udgøre 45 procent mod 33 procent nu. Den mindste gruppe er de yngste, hvor der kun er seks procent tilbage mellem 18 og 30 år.«tillidsrepræsentant Irene Madsen, køle- og frysevirksomheden Vestfrost i Esbjerg, i Fagbladet (3F). 174 er fyret fra Vestfrost, fordi produktionen flyttes til Tyrkiet. Pisk og gulerod»det er desværre nødvendigt med både pisk og gulerod for at få virksomheder, rådgivere, bygherrer og bygningsarbejdere til at indse, at det er alvorligt. Både virksomheder og ansatte må i langt højere grad sige fra og stop, hvis vi skal få flyttet de her Tarzan-holdninger om, at ulykker kun rammer alle andre. Ansatte må sige fra over for uforsvarlige arbejdsforhold, og arbejdsgiverne må sige stop over for ansatte, der ikke følger de fælles spilleregler.«formanden for BAT-kartellets arbejdsmiljøudvalg Jørn-Erik Nielsen i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet) om de alt for mange overtrædelser af sikkerhedsreglerne på byggepladser. Skriv ikke under på klausuler»jeg synes ærligt talt, det er galimatias at binde folk på den måde, men det bliver desværre mere og mere almindeligt, at også timelønnede bliver præsenteret for ansættelseskontrakter med klausuler. Når man skal begynde i et nyt job, tænker man måske ikke på, at man en dag skal videre. Men uanset hvor ivrig man er efter at få et job, så vil jeg råde til, at man aldrig underskriver en ansættelseskontrakt med klausuler uden først at henvende sig i sin afdeling.«faglig sekretær Per Dahl Sørensen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund) om en sag, hvor et medlem måtte underskrive fire klausuler i en ansættelseskontrakt for at få et nyt job.

19 l fagbevægelse barbarisk land, selv om militær-kuppet blev udført ud fra de bedste hensigter, hedder det. International aktionsdag mod Mexico 11. december er af den internationale fagbevægelse udpeget som aktionsdag til støtte for de mexicanske minearbejderes kamp mod regeringen i Mexico. Baggrunden er en række overgreb mod minearbejdernes fagforbund, som regeringen står bag. Napoleon Gomez Urritia, der var demokratisk valgt generalsekretær for det nationale metal- og minearbejderforbund SNTM- MSRM, er tvangsfjernet fra sin post efter at have kritiseret Mexicos regering og mineforetagendet Grupo Mexico efter en mineulykke i Pasta de Conchos, hvor 65 minearbejdere omkom, da de blev spæret inde efter en eksplosion. De dræbtes familier venter fortsat på, at ligene bliver bragt ud fra minen. I stedet for den tvangsafsatte generalsekretær har regeringen indsat sin egen mand, Elias Morales, der efter sigende har tætte forbindelser til arbejdsministeren. Desuden er fagforbundet og Gomez ejendele blevet beslaglagt. Mange mener, at Gomez faglige arbejde har været en torn i øjet på styret i Mexico, hvor faglige ledere oftest sætter virksomhedernes og regeringens interesser før arbejdernes. Under Gomez ledelse har minearbejderne opnået større lønforhøjelser og forbedringer af deres vilkår end nogensinde tidligere. Det internationale metalarbejderforbund IMF har indgivet en klage over Mexicos regering til FN s arbejdsorganisation ILO for brud på ILO-konventionen om faglige rettigheder. Klagen behandles i ILO-komiteen for foreningsfrihed enten i november 2006 eller i marts Regeringen optræder fortsat truende mod minearbejderforbundet, hvis ledelse nu af sikkerhedsgrunde styrer forbundet fra udlandet. Medlemmer er blevet mishandlet og udsat for dødstrusler, og der har været ulovlige fængslinger og mord. På aktionsdagen den 11. december vil metalarbejderforbund i hele verden protestere til Mexicos ambassader og konsulater i solidaritet med minearbejderne i Mexico og Napoleon Gomez. Børnearbejde i Congo Alle former for arbejderrettigheder bliver overtrådt i den afrikanske republik Congo, viser en ny rapport fra frie faglige internationale ICFTU. Selv om landets lovgivning i princippet forbyder børnearbejde er det fortsat et stort problem. Den nationale lovgivning bliver ikke håndhævet effektivt, og børnearbejde er udbredt over hele landet, ikke mindst i landbruget. På samme måde forbyder lovgivningen tvangsarbejde, men rapporten viser, at denne praksis fortsætter. Og selv om lovgivningen tillader fagforeningerne at strejke, er der job, hvor arbejderne ikke har lov til at strejke. Rapporten understreger, at selv om Congo har ratificeret de fleste internationale aftaler imod diskrimination og landet har en national lovgivning om forbud mod kønsdiskrimination, gælder det ikke i praksis. Kvinder er udsat for diskrimination, og landets minoriteter diskrimineres, Fx pygmæ-befolkningen, der diskrimineres, når det gælder ansættelse, uddannelse og sundhedsvæsen. Kræver undersøgelse af mord i Cambodia Frie faglige internationale ICFTU har krævet, at myndigheder i Cambodia genoptager undersøgelserne af mordet på formanden for Cambodias LO, Chea Vichea. ICFTU har også sendt en klage til FN s arbejdsorganisation ILO over undersøgelsen af mordet. ICFTU appellerer om, at to mænd, der blev dømt for mordet i august 2005, bliver løsladt. Der er stærke grunde til at tro, at de to mænd, Born Samnang og Sok Sam Qeun, der blev idømt hver 20 års fængsel for mordet, er uskyldige. Nye oplysninger om omstændighederne ved anholdelsen af Born Samnang, indsamlet for nylig i Cambodia af ICFTU, bekræfter dette synspunkt. ICFTU mener, regeringen intet har gjort for at få en fair undersøgelse af mordet trods opfordringer fra ILO. Storrum skal indrettes rigtigt»storrumskontorer kan sagtens fungere godt, hvis de indrettes rigtigt. Problemet er, at det gør man i mange tilfælde ikke. Der er tre gange så mange medarbejdere i storrumskontorer som i cellekontorer, der klager over træthed og hovedpine. Mit gæt er derfor, at det koster på produktiviteten, og muligvis giver det mere sygdom.«forskningsdirektør Otto M. Poulsen, Arbejdsmiljøinstituttet, i HK Privatbladet (HK/Privat) om undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet, der viser, at halvdelen af de ansatte i storrumskontorer er generet af støj. Vil have indflydelse»jeg vil have indflydelse på vores virksomhed, og jeg føler mig godt kvalificeret til jobbet som tillidsrepræsentant. I kraft af mit job har jeg tæt kontakt til både ledere og medarbejdere, og det er en fordel i hvervet som tillidsrepræsentant. Desuden er jeg i kraft af mit job og min uddannelse vant til at forholde mig til økonomi og tal. Det er en fordel, når man får forelagt fx budgetter i samarbejdsudvalget.«tidsstudietekniker og tillidsrepræsentant for de 80 TL-medlemmer hos B&O Anette Sejbjerg i Teknikeren (Teknisk Landsforbund). Ved siden af sin oprindelige uddannelse inden for tekstil og beklædning har hun en merkonomuddannelse. Må ikke arbejde»det er fint, ministeriet har udsat udvisningen af vores medlem, mens de genbehandler sagen. Men hvis man følger blot en smule med i nyhedsdækningen, vil man ikke være i tvivl om situationen i byggebranchen, hvor der er stor efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Samtidig virker det i sagens natur fornuftsstridigt, at Mendim Shala ikke må løfte så meget som en hammer for at klare sig selv uden at ligge nogen til last, mens ministeriet indhenter de oplysninger, som allerede er grundigt belyst i medierne.«gruppeformand Peter Hougård Nielsen i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) om udvisningen af en 24-årig Kosovo-albaner, der har boet otte år i Danmark og er udlært som tømrer. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Medlemsflugt fra LO LO-fagbevægelsen har mistet mere end kontingentbetalende medlemmer siden midten af 1990 erne. Og 2006 ligner et nyt katastrofeår. I løbet af de seneste ni måneder har fagforbundet 3F mistet medlemmer eller næsten lige så mange som i I Dansk Metal er faldet på medlemmer. Det næststørste fagforbund HK mistede i samme periode medlemmer, mens det 3. største forbund, Fag og Arbejde (FOA), indtil videre har mistet medlemmer i år. - Det vi oplever, er mere, at folk undlader at organisere sig, end at de forlader fagforeningerne, siger formanden for FOA, Dennis Kristensen. Han afviser, at de såkaldte discount-fagforeninger er nogen reel konkurrent til den traditionelle fagbevægelse. Discount-fagforeningerne kan ikke noget, som vi ikke kan, men de gør det til en billigere pris. I virkeligheden snylter de på de overenskomster, som vi i fagbevægelsen har indgået med arbejdsgiverne, siger Dennis Kristensen. Ledige og indvandrere i job først Løsningen på det voksende behov for arbejdskraft er først og fremmest at hjælpe ledige og indvandrere i job. Det mener 9 ud af 10 danskere ifølge en ny undersøgelse gennemført af Analyse Danmark for LO s ugebrev A4. Kun en forsvindende lille del nemlig tre procent peger på import af udenlandsk arbejdskraft som løsningen. Samtidig takker de adspurgte nej til længere arbejdsdage og flere år på arbejdsmarkedet. Kun 1 ud af 100 danskere mener, at flere ugentlige arbejdstimer skal afhjælpe manglen på arbejdskraft, og kun 5 ud af 100 peger på flere år på arbejdsmarkedet som en mulig løsning. Næsten 3 ud af 4 danskere hilser ifølge undersøgelsen udlændinge velkomne på det danske arbejdsmarked, hvis de ansættes på overenskomstmæssige vilkår. 8 ud af 10 vender sig imod at gøre det lettere for arbejdspladser uden overenskomst at hente arbejdskraft i Østeuropa. LO forudser større lønstigninger De danske lønninger vil stige lidt mere i 2007 end lønningerne i udlandet, forudser LO. Det vil skade konkurrenceevnen, mener arbejdsgiverne, men LO afviser, at der er fare på færde, skriver Berlingske Tidende. Nye tal fra Finansministeriets Statistikudvalg viser, at lønstigningstakten for medarbejdere i det private erhvervsliv har ligget jævnt på 3 procent i det meste af perioden siden overenskomstforhandlingerne i Der er ikke tegn på lønfest, men alligevel har vi klaret os bedre end udlandet, både når det gælder lønmodtagernes realløn og fremgang i beskæftigelsen, siger cheføkonom i LO Jan Kæraa Rasmussen. Han forudser imidlertid, at lønstigningstakten vil stige i 2007 som et resultat af den rekordlave ledighed. - Uafhængigt af hvordan det går med overenskomstforhandlingerne næste år, vil det næppe være realistisk at forvente en lønudvikling på det danske arbejdsmarked på under tre procent, siger Jan Kæraa Rasmussen. Ny mesterlære et flop Alt for få benytter sig af muligheden og de der gør er ikke de svage elever, som ordningen ellers var tiltænkt. På landsplan har 170 elever indgået aftaler om at komme i mesterlære. I Østjylland er tallet 21. De er fordelt på Århus Tekniske Skole, der har 15 elever, og Randers Tekniske Skole, som har 6. I Silkeborg arbejder man på at sende tre ud, mens interessen på Grenaa Tekniske Skole har været endnu mindre. Undervisningsministeriet kalder den nye mesterlære for en succes men det er den langtfra, erklærer de tekniske skoler i Østjylland. Det største problem er, at mesterlæren ikke rammer sin målgruppe. Får ansatte til at skaffe flere folk Stadig flere virksomheder bruger deres ansatte til at skaffe nye medarbejdere. En del virksomheder giver belønning for hjælpen. En undersøgelse fra erhvervsorganisationen for handel, transport og service, HTSI, viser, at 68 procent af virksomhederne regner med at finde nye medarbejdere gennem deres ansattes netværk, skriver erhvervsportalen I dag.dk Det er det trængte arbejdsmarked, der tvinger virksomhederne til at tænke i nye baner for at tiltrække nye medarbejdere. CO-industri ser ikke noget problem i, at virksomhederne bruger de ansatte som personaleafdelingens forlængede arm. - Det er bare naturligt, at ledelse og medarbejdere samarbejder om at skaffe nye medarbejdere, siger souschef i CO-industri Henrik Kjærgaard til I dag.dk Praktikpladskøen mindskes Antallet af praktikpladser er steget med 15 procent i forhold til I alt er der indgået aftaler i 2006, og af de praktikpladssøgende er det kun 1.700, som ikke er i skolepraktik, og som har været søgende i mere end to måneder. Det er 500 færre end på samme tidspunkt sidste år, hvor det samlede antal praktikpladssøgende i øvrigt var Tallene kunne dog være meget bedre, hvis de unge vil søge de mange ledige pladser på andre fagområder eller andre steder i landet. Hjemmesiden www. praktikpladsen.dk viser fx, at der er ca. 90 ledige praktikpladser inden for bygge- og anlægsområdet, hvoraf halvdelen er rettet mod uddannelsen som bygnings- og anlægskonstruktør. Denne uddannelse er tæt beslægtet med uddannelsen som tømrer, hvor elever søger praktikplads, heraf er i skolepraktik. Ledige svigtes i jobcenter Københavns svageste borgere må selv møde op, hvis de vil have et job, søge om førtidspension eller have støtte til at starte et studium. Det gør flere af dem også. Med hævede stemmer og aggressive fagter, fordi deres sager ikke er blevet behandlet i månedsvis. Eller i årevis, skriver dagbladet Politiken. Ud af jobcentrenes sager er knap ubehandlede eller uafsluttede. Det sker i en tid, hvor virksomhederne skriger efter arbejdskraft. Kun halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne i København har

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn

Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn Modregnede 500.000 kr. i medarbejdernes løn 600 medarbejdere fik ved en fejl dobbelt betaling for overarbejde i seks måneder. Arbejdsretten afgjorde, at virksomheden kunne modregne i medarbejdernes løn,

Læs mere

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter Skift af pensionsordning Vejledning til tillidsrepræsentanter 07 Skift af pensionsordning Udgivet af CO-industri Tekst: Bjarne Kjær (DJ) Foto: Arkiv Oplag: 2.000 ISBN: 978-87-92141-55-2 CO-Meddelelsesnr.:

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels

Selvvalgt uddannelse ABC. Selvvalgt ud. uddannelse. Selvvalgt uddannels ABC 1234 5678 Selvvalgt uddannels ne u Selvvalgt ud uddannelse else 1 ABC ne Selvvalgt u ddannelse ud 9 234 678 Selvvalgt u lse Udgivet af CO-industri 2. udgave November 2009 Tekst: Linda Hansen Layout:

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov En pjece til mænd om barsel Far på barsel Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov 1 Kære Helt konkret mener HK, at 12 uger af barselsorloven skal øremærkes til fædre. 2

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

2 Fakta om personalehåndbogen

2 Fakta om personalehåndbogen 2 Fakta om personalehåndbogen FORORD Denne lille guide om personalehåndbogen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 AC-konference om TR Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 Tillidsrepræsentanterne er forudsætningen for udviklingen af de offentlige arbejdspladser og for udviklingen af forhandlings- og aftalesystemet

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer:

Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt Åbne besvarelser på Q20: Har du evt. yderligere kommentarer: Større brugervenlighed på hjemmesiden. Det er vanvid - det virker altså

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012

Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk. August 2012 Kursusoversigt 2013 Udgivet af Fagligt Fælles Forbund 3F Kampmannsgade 4 1790 København V www. 3f.dk August 2012 Oplag: 21.000 Udarbejdet af: TUK - Tillidsvalgte, Udvikling og Kurser Layout: Flemming Rasch

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

AXA Powers motionsaktiviteter

AXA Powers motionsaktiviteter AXA Powers motionsaktiviteter AM:2011 8. november, 2011 Nyborg Strand 8.-10. June 2009 Motion på arbejdspladsen, den korte version Faktum Alle er enige om, at 30 minutters motion om dagen er sundt Synspunkt

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension.

Guide. Foto: Iris. September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ryd op i dine. klatpensioner. Få styr på din pension. Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ryd op i dine klatpensioner Få styr på din pension 14 sider KLATPENSIONER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 3-5 De glemte pensionsmilliarder

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Klubarbejdet. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund

Klubarbejdet. Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund Klubarbejdet Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 23. april 2013 Forfatter: Faglig Afdeling Tryk: Teknisk Landsforbund Indholdsfortegnelse 1. Teknikerklub på arbejdspladsen hvorfor?...3 2. Hvordan starter

Læs mere