ERHVERV. maritime. Tema: Velkommen til Maritime Erhverv. Læs også: Fiskeriredskaber. og udstyr

Transkript

1 maritime ERHVERV 01/ Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor Velkommen til Maritime Erhverv Nyt, spændende magasin om fiskeri og maritime aktiviteter Læs leder på side 4 Tema: Fiskeriredskaber og udstyr NY formand i 999 Sidste fisker i Ebeltoft Esbjerg havn udvides Læs også:

2 Bestil inden 1. maj og få en gratis redningsvest med i købet! Når hvert liv tæller... Når uheldet er ude, skal sikkerhedsudstyret kunne klare selv de mest ekstreme situationer. VIKINGs 4 VFI (ISO ) er godkendt til brug på skibe på under 12m, som sejler max. 24 sømil fra kysten. Redningsflåden er gennemtestet og vi bruger udelukkende kvalitetsmaterialer, som f.eks. naturgummi, der er stærkere og mere fleksibelt end andre materialer. VIKING har mere end 50 års erfaring med fremstilling af redningsflåder og derfor ved vi, at kvalitet kan gøre en forskel mellem liv og død. VIKING 4 VFI skal kun serviceres hvert 2. år. Fast pris pr. service kr ,- ex. moms. Gælder de 4 første eftersyn. Ring til VIKING på tlf for nærmeste forhandler eller kontakt LLT@VIKING-life.com VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S Sædding Ringvej Esbjerg V Tlf.: Fax: VFI_annonce_B185xH128_januar2011.indd 1 25/01/ WELCOME TO THE 6TH NORTH ATLANTIC SEAFOOD FORUM CONFERENCE OSLO MARCH 1-3, 2011 NASF is the world s largest seafood business conference and a leading meeting place for top industry executives. NASF will cover cutting edge innovation, research, policy, business, trade and capital markets issues. Main focus 2011: Innovation and Business Development For more information, go to In cooperation with: 2 Maritime Erhverv /

3 maritime ERHVERV 01/ Magasinet om dansk fiskeri og den maritime sektor maritime Erhverv Indhold Tema: Fiskeriredskaber og udstyr Velkommen NY formand i 999 Esbjerg havn udvides Læs også: 4 Leder: Masser af fiskeri og meget mere MaritimeErhverv Den direkte vej til dansk fiskeri og den maritime branche Maritime Erhverv fokuserer på fiskeri og de maritime erhverv i hele Danmark. Magasinets primære målgruppe er fartøjer, virksomheder og institutioner indenfor fiskeri og maritime erhverv i Danmark. Desuden dækkes Norden iøvrigt. ISSN Udkommer hver måned undtagen januar og juli Redaktion / redaktionelle medarbejdere Edmund Jacobsen (Ansvarshavende redaktør) edmund@maritime-erhverv.dk Tlf.: Karen Sloth Journalist karen@maritime-erhverv.dk Tlf.: Annoncer Heidi Benn Laurberg hbl@rosendahls.dk Tlf.: Udgiver Maritime Erhverv ApS. Postboks Esbjerg Tlf.: Grafisk produktion og tryk: Rosendahls Næste nummer: Udkommer i marts Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen 5 TripleNine får ny formand 6 Nyheder 8 TripleNine lærer fra sig i Sydafrika 10 Den sidste fisker forlader snart Ebeltoft 12 Danmarks første økologiske havbrug en realitet! 14 Esbjerg Havn udvider i stor stil 15 NASF 16 Ny rist smyger sig om trawltromlen 17 Ny aftale sætter turbo på tobiskvote 18 Elektrisk garnhale godt modtaget 19 Bæredygtigt fiskeopdræt i saltvand 20 Maritimt FOCUS 22 Hvad blev der af Esbjerg-fiskeriet? 24 Havreservater skal redde livet i havet 25 VIKING lancerer ny kvalitetsredningsflåde til mindre fiskefartøjer Marstal Navigations-q 11/01/04 23:16 Side 1 26 Torskefiskeriet godt fra start i Østersøen Søfartsuddannelser HF-Søfart Kystskipper Styrmand Sætteskipper Skibsfører Efteruddannelse Marstal Navigationsskole Skolen som ikke bare simulerer Tlf Maritime Erhverv /

4 Leder Masser af fiskeri og meget mere Kære læser Lige nu sidder du med den første udgave af magasinet Maritime Erhverv i hånden. Det er udgiverne af FiskerBladet, som står bag det nye bladkoncept, og vi har valgt at udvide konceptet til at omfatte artikler og andet nyhedsstof fra den maritime branche generelt. I den forbindelse har udgiverne fundet det naturligt at præsentere det nye magasin Maritime Erhverv, som du nu sidder med. Konceptændringen skal ikke misforstås således, at vi agter at vende fiskeriet ryggen. Tværtimod agter Maritime Erhverv at bringe masser af spændende artikler om fiskeriet. Det vil man også kunne konstatere ved at kigge igennem denne første udgave af Maritime Erhverv. Det er et faktum, at mange af de havne og virksomheder, som FiskerBladet traditionelt har skrevet om, også beskæftiger sig med mange spændende projekter, som ikke direkte relaterer direkte til fiskeri. Hidtil har det på grund af FiskerBladets naturlige konceptuelle begrænsninger været en smule problematisk at få disse historier med. Disse gode historier vil vi dog meget gerne kunne bringe videre til vores mange læsere. Vi tror nemlig på, at interessen er der blandt vores læsere og annoncører. Derfor er det naturligt at udgive et nyt magasin med et navn, der omfatter alle typer maritime forhold. Det nye magasin vil som sagt indeholde masser af fiskerirelateret stof, men samtidig vil andre emner som har med den maritime branche at gøre og som ikke direkte handler om fiskeri være at finde i større omfang i det nye magasin. Vi håber, at I annoncører og læsere vil tage godt imod det nye initiativ og støtte op om magasinet Maritime Erhverv med annoncer, idéer til gode artikler, pressemeddelelser og andet input. Vi glæder os til at høre fra Jer al respons og konstruktiv kritik er hjertelig velkommen. På Maritime Erhverv har vi mange spændende planer i støbeskeen og vi glæder os til at tage fat. Vi ser frem til et godt samarbejde med både annoncører og læsere fremover. Godt nytår. Edmund Jacobsen Redaktør NÆSTE NUMMER AF Maritime Erhverv I næste nummer af Maritime Erhverv, som udkommer i uge 10 sætter vi fokus på Havnetema og North Atlantic Fish Fair Hør nærmere om de forbedrede annonceringsmuligheder ved at kontakte annoncekonsulent Heidi Benn Laurberg på tlf eller send en mail på hbl@rosendahls.dk vi har annoncedeadline 18. februar. Maritime Erhverv redaktion modtager desuden gerne tip om gode historier fra læsere og annoncører. Henvendelse kan ske til redaktør Edmund Jacobsen på tlf eller send en mail på edmund@maritime-erhverv.dk På hjemmesiden finder du desuden de seneste nyheder fra erhvervet samt informationer om Maritime Erhvervs gode annonceringsmuligheder. 4 Maritime Erhverv /

5 TripleNine får ny formand 999 TripleNine Fish Protein har fået sin første formand, der aldrig selv har været på søen som fisker Hidtil har han handlet med mælk. Det skal han stadig, men nu skal han også sørge for, at andelshaverne i 999 Triple- Nine Fish Protein a.m.b.a. får nogle gode priser for deres produkter. Og det har den 63-årige cand.oecon. Anker Mejnertz fra Århus til dagligt direktør i Arla Foods Amba i sinde at stille skarpt på, nu hvor han har overtaget formandsposten for fiskemelsfabrikken i Thyborøn. TripleNine skal være uafhængig og robust nok til at klare svingninger i verdensmarkedspriserne Populært fortalt kan man sige, at jeg går til jobbet med fokus på fire punkter, hvoraf sikringen af indtjeningen til vores leverandører altså høje råvarepriser har højeste prioritet. Dernæst skal vi sørge for at konsolidere TripleNine, så vi har en robust virksomhed, der kan stå distancen i forhold til konkurrenterne på verdensmarkedet. Dernæst skal vi forberede virksomheden godt til overgangen til et aktieselskab i 2012, som allerede er besluttet, og endelig skal vi udvikle Triple- Nine Pharma A/S yderligere, påpeger Anker Meinertz. Han afløste på generalforsamlingen for nyligt Erik Bonde Pedersen, der var formand gennem de seneste 16 år. Også ny næstformand Anker Meinertz blev allerede i 2008 tilknyttet bestyrelsen for TripleNine sammen med et andet eksternt medlem, nemlig Lars Krause-Kjær, der er adm. direktør i DAKA, og som efter konstitueringen nu er næstformand. Begge blev fuldgyldige medlemmer af bestyrelsen i Den nye formand overtager en ganske pæn pengekasse og har kun ros tilovers for Erik Bonde Pedersen, under hvis ledelse TripleNines egenkapital er blevet øget med ca. 80 mio. kr. i de seneste to år heraf alene en konsolidering på 49 mio. kr. sidste år. Man har været dygtig til at opnå høje råvarepriser til fiskerne og samtidig konsolidere selskabet, og det skal vi selvfølgelig fortsat have for øje, siger han. TripleNine skal være uafhængig og robust nok til at klare svingninger i verdensmarkedspriserne og fortsat kunne opnå en passende konsolidering, tilføjer Anker Meinertz. Derfor skal virksomheden også fortsat hele tiden have fokus på, hvor man kan reducere omkostningerne til et absolut minimum, så man kan betale så høj en pris som muligt til fiskerne. Bliver aktieselskab Allerede i 2007 besluttede generalforsamlingen desuden, at virksomheden fra 2012 skulle omdannes til et aktieselskab. Forberedelserne er i fuld gang, for de kommende aktionærer skal naturligvis sikres aktier til den højest mulige værdi, som skal afspejle selskabets konsolidering. Endelig er der Esbjerg-virksomheden TripleNine Pharma A/S, som oprindeligt blev etableret af TripleNine med henblik på produktion af fiskeolie og phospolipider, der er en forædling af den kendte omega-3 fiskeolie. Man har været dygtig til at opnå høje råvarepriser til fiskerne og samtidig konsolidere selskabet Forædlingen betyder, at fiskeolien lettere kan optages i kroppen, og vi ved jo, at fiskeolie har positive virkninger på mennesker. Produktet anvendes i øvrigt også af lakseopdrættere, som opnår en hurtigere tilvækst. Vores mål er at udvikle produktet yderligere til human anvendelse, og det er et projekt, der nyder stor bevågenhed, understreger Anker Mejnertz. Vi skal sikre andelshaverne nogle høje råvarepriser og sørge for, at vi fortsat har en robust virksomhed, der ikke kan presses på verdensmarkedet, siger Anker Mejnertz. Bred karriere Med en solid erfaring fra andelsselskaber i mejeribranchen har han alle muligheder for at føre TripleNine ind i fremtiden. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og blev ansat i Arla Foods tilbage i 1975, hvor det stadig hed Mejeriselskabet Danmark. I årene efter var han med til at lede mejeriselskabet godt gennem fusionerne med bl.a. Kløver Mælk og senest i 2000 med Arla, ligesom han har været involveret i diverse opkøb af mindre mejerier og selskaber. Arbejdsområderne har været forskellige fra begyndelsen som ansat i mejeriselskabet specialafdeling til job som direktionssekretær og senere direktør med ansvarsområder inden for både jura, IT, varemærker, organisation og økonomi samt ovennævnte fusioner og opkøb, der i dag er hovedområdet. Privat er Anker Meinertz gift, har tre voksne døtre og bor på en gård i nærheden af Ry, hvor han hygger sig med sine heste. Af Karen Sloth Maritime Erhverv /

6 YHEDER NYHEDER NYHE elog for fartøjer over 15 meter Efter den nye aftale mellem EU og Norge skal samtlige fartøjer mellem 15 meter og 24 meter først benytte elektronisk logbog fra 1. juli Aftalen mellem EU og Norge blev indgået natten til den 4. december. Det fremgår af aftalen, hvornår fiskefartøjer mellem 15 og 24 meter skal benytte elog. Skæringsdatoen er den 1. juli 2011 for fiskeri i både EU-farvand og norsk farvand. Med andre ord skal fartøjer Hellers leverer flåder til overvågningsprogram mellem 15 og 24 meter fra denne dato være i stand til at transmittere en elektronisk logbog. Når fartøjet er overgået til elog, er det de elektroniske oplysninger hos Fiskeridirektoratet, der afgør, om logbogen er opdateret og udfyldt korrekt. Det vil være muligt at få tilskud til anskaffelse og installation af udstyr til elektronisk logbog og til udskiftning af satellit transceiver. Fødevareministeriet Peter Mikkelsen og Peter Heller fra Hellers Yacht & Udstyr, besøgte forleden Flemming Nygaard Christensen, direktør hos Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, for at levere to Seago redningsflåder, der skal indgå i et overvågnings program. Overvågningsprogrammet er oprettet for at Søfartsstyrelsen kan fastslå, hvor vidt de nye regler for redningsflåder i fiskefartøjer er tilstrækkelige. Reglerne, der omfatter fiskefartøjer med overalt længde på under 12 meter og som fisker i en afstand fra land på under 25 NM, omhandler redningsflåder af typen ISO Gruppe A, dog tilføjet CR medicinkiste i nød pakken. Denne for nyligt godkendte type af redningsflåder skal, i modsætning til de flådetyper der i øjeblikket benyttes af fiskerne, kun serviceres hvert andet år, hvor de tidligere benyttede rednings flåder skulle til service hvert år. Dette giver en kraftig reduktion af de årlige omkostninger på syn og vedligeholdelse for fiskeriet. Hellers Seago redningsflåde kan serviceres for 3000 kr., hvilket er blandt det mest økonomiske på markedet, og væsentligt under de tidligere godkendte Solas flåders. Hellers har samarbejde med et dansk apotek, der leverer de krævede CR medicinkister. Disse pakkes i redningsflåderne hos Seago i England. For at kunne håndtere service på fiskernes redningsflåder er Hellers blevet godkendt af lægemiddelstyrelsen, så de kan håndtere de medikamenter, der indgår i CR medicinkisterne. Seago s 4 personers fisker redningsflåde bliver solgt for kr ,00 uden moms til registrerede fiskerfartøjer. Lyse fremtidsudsigter for Billund Akvakultur Service I år runder Billund Aquakulturservice mindst 100 millioner kroner i omsætning. Der var firmaets målsætning i 2007 inden krisen gjorde livet surt for mange danske virksomheder. Indehaver Christian Sørensen var dog aldrig i tvivl, selv om det var hårdt økonomisk. Han beholdt sine medarbejdere for at være klar til en fyldt og frisk ordrebog. Og det er lige netop, hvad den er. Væksten er kommet naturligt for brødrene Sørensen fra Billund. Det begyndte med et åleopdræt til 30 ton år på deres fødegård i Frederikshåb. I dag producerer de 250 ton slagte- og sætteål om året. AquaCircle 6 Maritime Erhverv /

7 DER NYHEDER NYHEDER Fiskefabrik i Skagen konkurs En af landets mest moderne fiskefabrikker Pelagic Skagen A/S er gået konkurs. Det bekræfter formanden for bestyrelsen advokat Aksel Groth fra Skagen, der onsdag formiddag var på vej til skifteretten i Hjørring med bestyrelsens konkursbegæring: Virksomheden har aldrig kørt med overskud i de tre år, den har eksisteret. Der har været forhandlet med investorer om at overtage fabrikken, men aktionærerne ville ikke være med. Derfor så vi som bestyrelse ikke anden udvej end at erklære virksomheden konkurs, forklarer Aksel Groth. Nordjyske Afslag på støtte til havnene i Tejn og Svaneke Bornholm Kommunen får ingen penge fra fødevareministeriet til forbedringer af havnene i Svaneke og Tejn. Kommunen havde søgt støtte til en sikring og forbedring af Tejn Havn, og til en dækmole i Svaneke. Pengene findes i en pulje, der hedder Fiskerihavne og landingssteder, men ministeriet mener ikke at projekterne på de to havne kan komme ind under den hat. DR Norsk fiskeeksport sprænger rekorden Som forudsagt efter 3 kvartaler bragte 2010 en ny rekord i hus i Norge. Eksportværdien af norsk fisk blev på 53,8 milliarder norske kroner. 62 procent af eksportværdien kommer nu fra opdræt. Eksporteindtægten er således 9 milliarder NOK større end i Der er tale om en mindre stigning i mængde tons mere end i 2009, nemlig 2.7 millioner tons seafood i alt. De vigtigste norske eksportmarkeder i 2010 var Frankrig og Rusland mens afsætningen til Kina har udvist den største vækst! Alle ved at laksepriserne har galopperet opad i 2010 og i august var alene norsk lakseeksport 2.9 milliarder værd! AquaCircle Hirtshals vil have fat i mørksejen Mange fiskefartøjer med kendingsbogstaverne HG fisker efter mørksej, men flere og flere tons af den givtige fiskeart lander i Hanstholm. Den udvikling vil Hirtshals Fiskeriforening og en række andre aktører vende ved at hjælpe et stort sejskæreri i gang på Hirtshals Havn: Fiskeriforeningen har været med i en arbejdsgruppe, som har arbejdet med sagen, og vi ser store muligheder for en virksomhed i byen, der forædler sej. Derfor leder vi helt konkret efter personer, der vil være interesserede i at stå for driften af en sådan virksomhed. Og vi er klar til at yde den nødvendige assistance for at få virksomheden op at stå, siger Niels Kristian Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeriforening. Nordjyske Drivis skar hul på to kuttere To kuttere gik i januar ned i Nissum Bredning på grund af is og begge gik ned indenfor det samme døgn. Først gik det ud over kutteren L403 Nissum, der i nat på meget kort tid gik ned efter at have fået skåret den ene side op af en isflage. Derpå skete det for kutteren L929 Mitchokon. Vagtchef Lars Jakobsgård fra Thyborøn Redningsstation fortæller, at de to fiskere ombord på Michokon satte kutteren på grund umiddelbart efter, at den begyndte at tage vand ind, for ikke at gå helt ned. Den anden uheldige fiskekutter var L403 Nissum Der var to mænd i 60 erne ombord på kutteren, som var på vej hjem fra fiskeri i bredningen. Nordjyske Påsat storbrand koster Aabenraa Havn millioner Det blev en dyr fornøjelse for Aabenraa Havn, at dens største bygning, kran- og lagerværkstedet, den 21. november sidste år blev udsat for en påsat brand, der hærgede i adskillige timer. Havnebestyrelsen har nemlig nu gjort de økonomiske konsekvenser op efter branden, og regningen lyder på et tocifret millionbeløb: - Alt i alt er der sket skader for et sted mellem 13 og 16 millioner kroner, siger havnechef Niels Kristiansen. Ud over skader på selve bygningen udbrændte både kraner og andet inventar ved branden, som politiet efterfølgende kunne konstatere var påsat. JV Maritime Erhverv /

8 TripleNine lærer fra sig i Sydafrika Sydafrikanske fiskere skal med dansk hjælp lære at arbejde med dobbelt slæb Det var to erfarne industrifiskere og andelshavere i 999 TripleNine Fish Protein a.m.b.a., der sidst på året drog til Sydafrika for at forberede fiskemelsfabrikkens seneste nyanskaffelse, trawleren Paraclete, til fiskeri, samtidig med at de skulle lære besætningen, hvordan man dobbeltslæber med et andet fartøj. Jens Thorbek fra Thyborøn og Irving Kristensen fra Esbjerg kom ud på to mindre fangstture, hvor der blev fisket 180 m³ sardiner og ansjoser, og hvor man samtidig fik set, at skovlene duede. Skibet er klart, og det er besætningen også. Vi oplevede dem som meget dygtige fiskere - Men mere blev det ikke lige til i den omgang, for skibet var ikke helt klart, og det skib Paraclete skulle slæbe sammen med Iona var slet ikke klar til opgaven, siger Jens Thorbek. Så efter fem-seks uger under de sydlige himmelstrøg vendte de to danskere næsen hjemad igen. Dygtig besætning Baggrunden er, at TripleNine er blevet medejer af 49 % af det sydafrikanske skib, der siden ankomsten til Cape Town fra De Kanariske Øer er blevet rigget til med nyt udstyr, blevet renoveret og malet samt fået tankene sandblæst i containerhavnen. Så skibet er klart, og det er besætningen også. Vi oplevede dem som meget dygtige fiskere, der bare aldrig havde prøvet teknikken med dobbeltslæb før. De har været not-fiskere, ligesom fiskere i Chile og Peru. Så det skal lige læres, siger Jens Thorbek. Det skal det også nok blive, for om kort tid tager en anden TripleNine-fisker, Jan Magnussen, sydover i nogle måneder for at lære teknikken fra sig. Fiskeriprojektet med Paraclete sker i et joint venture med den sydafrikanske fiskemelsfabrik Pioneer Fishing, som TripleNine har indgået en licensaftale med omkring eksportsalget af fiskemel. Pioneer Fishing ligger ved St. Helena Bay på Atlanterhavskysten ca. 170 nord for Cape Town. Meningen er, at fiskeriet skal bidrage til at holde fabrikken bedre i gang uden for hovedsæsonen, og vi er da heller ikke i tvivl om, at det nok skal blive godt, selv om det er en langsigtet investering, forklarer han. Maskiner fra Esbjerg Den sydafrikanske fabrik købte for et par år siden to af linjerne fra TripleNines nu lukkede produktion på Esbjerg Havn. Det giver mulighed for at producere fiskemel i en bedre kvalitet end hidtil. Samtidig kan der produceres mere mel, hvis fabrikken tilføres flere råvarer uden for sæsonen, og det sparer også på udgifterne. Fiskeriet skal bidrage til at holde fabrikken bedre i gang uden for hovedsæsonen Så på den lange bane skal det nok blive godt, og Irving og jeg lærte såmænd også noget undervejs, siger Jens Thorbek. Den sydafrikanske fabrik modtager normalt råvarer om året, og det kommer der p.t. ca ton fiskemel ud af. Det sælges på hjemmemarkedet, men en bedre kvalitet giver forventninger om eksport til f.eks. Kina. Af Karen Sloth Rev Erik Bonde-q 05/08/05 9:49 Side 1 Erik Bonde Registreret Revisor FRR Venøvej Thyborøn Havn. Telefon Telefax erik@erikbonde.dk. 8 Maritime Erhverv /

9 Paraclete har fået en ordentlig overhaling og er snart klar til igen at tage på fiskeri ud for Sydafrika. Svejste konstruktioner i stål og aluminium Ombygning og skibssektioner - pumper til alle formål NICON INDUSTRIES A/S Sandholm 55H Frederikshavn Stort lager af pumper og reservedele... Levering fra dag til dag! IMPORTØR I DANMARK: Columbus Marine A/S Telefon columbus@columbus-marine.dk Maritime Erhverv /

10 Den sidste fisker forlader snart De gamle fiskere i Ebeltoft kan godt huske, hvordan liv og larm engang I dag overvejer den sidste fisker i Ebe Klokken er seks og der er koldt og tomt på Ebeltoft havn. I den nordlige ende af havnen står byens stolthed, Fregatten Jylland. Projektører markerer master og tovværk mod den sorte morgenhimmel. Der ligger også mange både i havnen, som ligner fiskerbåde. Men det er det ikke. Der er kun én rigtig fiskerbåd og ejeren Finn Olsen er den eneste i byen, der lever af at fiske fra Ebeltoft. De sidste fiskere hed Olsen Lidt over syv begynder det at lysne og flere silhuetter med hunde dukker op. De sidste fiskere? Så skal du snakke med Olsen-brødrene på havnekontoret. De åbner klokken otte, og de ved alt om havnen, fortæller en ældre dame. Havnefoged, Jens Olsen og hans bror stoppede med at fiske for små to år siden, og nu styrer de havnekontoret. Vi er vældig godt tilfredse, men jeg savner da at sejle ud klokken seks om morgenen og se solopgangen. Det kan jeg stadig blive helt høj af, siger Jens Olsen. Det var primært pga. af alle de regler, at vi stoppede og solgte kutterne. Vi har egentlig godt kunnet leve af det hele tiden, men det var bare for surt tjente penge, siger Jens Olsen. Tonen er mere opgivende end vred. Nu er det kun fætteren Finn Olsen, der lever af at fiske. Kontrol og fisketyper ændrer fiskeriet og havnelivet Vi blev så trætte af, at fiskerikontrollen stod her, hver gang vi kom ind. Det sidste års tid sejlede vi i Bælthavet, hvor sammensætningen skulle hedde 80 procent brisling og 20 procent sild. Det havde vi ikke en jordisk chance for at se, før vi hev trevlen op, siger Jens Olsen. Fiskebestanden har også ændret fiskeriet. Torsken er væk. Jens Olsen fortæller, at der er tunger om vinteren og der er også kommet hummer til. Men der er generelt ikke mange fisk tæt på Ebeltoft. På min fars tid fiskede de jo torsk på kroge. Min far har fortalt, hvordan de om aftenen stod med de her lange liner på havnen. De kunne sætte 4000 kroge om dagen. Der er ikke noget at sige til, at de har så store hænder de gamle fiskere. Der kom også mange unge mennesker ned og så tjente de lidt ved at stå og klare krogene. 10 Maritime Erhverv /

11 Ebeltoft var en del af hverdagen på havnen. ltoft snart at flytte sin båd til Grenå Jens Olsen har selv fisket i 18 år: Dengang vi lå og lossede om sommeren var der jo fandme en kødrand af folk griner han. Fiskeriet i Ebeltoft har ingen fremtid Om eftermiddagen dukker Finn Olsen op på havnen. Stemmen røber tristheden, da Båden på billedet er den eneste rigtige han fortæller om at være den sidste fisker. fiskerbåd, der er tilbage i Ebeltoft. Det er ensomt. Han planlægger at flytte båden til Grenå. herude. Det er jo ikke sådan, at man går Der kan jeg få noget is, og jeg kan rundt med store tanker om fremtiden, for lande fisken. Det kunne man også godt der er ikke nogen. siger Finn Olsen. her, men der er jo ikke rigtig Hundested nogen fisk Propeller 20/11/03 20:28 Af Laura Side Toft 1 Nielsen Nordvestkajen Hirtshals - Tlf Fax Mobil info@tormotrawl.dk - Stadionvej 4 DK-3390 Hundested Denmark Tel Fax hundested@hundestedpropeller.dk Maritime Erhverv /

12 Danmarks første økologiske Ejerne af Bisserup Havbrug, Lars Birger Nielsen og Olav Joensen, har i mange år drevet deres lille havbrug efter grønne og bæredygtige principper. Den 7. december 2010 modtog havbruget sin endelige økologirapport, som betyder at havbruget nu er godkendt som Danmarks første økologiske havbrug med produktion af økologiske havørreder på op til 2 3 kg/stk og økologisk ørredrogn. Lars Birger Nielsen er en glad mand. Den 7. december 2010 fik han overrakt sin endelige økologirapport, som bevis på at Bisserup Havbrug ud for den lille havn i Bisserup nogle kilometer syd for Skælskør, nu har statens godkendelse som Danmarks første økologiske havbrug, med ret til anvendelse af det økologiske røde Ø mærke på havbrugets økologiske produkter. Stor interesse På forhånd har der været stor interesse omkring omlæggelsen af Bisserup Havbrug, for den gode fisk fra Bisserup har også tidligere været meget eftertragtet af en række gourmetrestauranter i hovedstaden og rundt om i landet og rygterne om, at havbruget nu snart kunne blive Danmarks første økologiske havbrug, har i den seneste tid fået flere af landets største gourmetkokke til at valfarte til den lille havneby ved Bisserup for ved selvsyn at besigtige omlægningen af havbruget. Det er efterhånden mere end 10 år siden at akvakulturerhvervet sammen med Fødevarestyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og en række andre organisationer søsatte arbejdet med udarbejdelsen og afprøvningen af det første danske regelsæt for økologisk fiskeopdræt. 6 danske ferskvandsdambrug er i dag omlagt til produktion af økologiske ferskvandsørreder som sælges fersk eller røget til danske og udenlandske forbrugere. Produktionskapaciteten for de 6 omlagte ferskvandsdambrug ligger omkring 250 tons/år og med Bisserup Havbrugs kapacitet på omkring 200 tons/år økologiske havørreder når det er fuldt udviklet er den danske økologiske opdrætskapacitet af økologiske opdrætsfisk dermed øget betragteligt. Fokus på hovedstaden Lars Birger Nielsen forventer at kunne afsætte stort set hele sin produktion til danske forbrugere med fokus på hovedstaden. Der har i de seneste år været stor afsætning af økologiske udenlandske laks på Det er efterhånden mere end 10 år siden at akvakulturerhvervet sammen med Fødevarestyrelsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser og en række andre organisationer søsatte arbejdet med udarbejdelsen og afprøvningen af det første danske regelsæt for økologisk fiskeopdræt. en række danske restauranter og til mange danske storkøkkener, fortæller Lars Birger Nielsen. De økologiske havørreder fra Bisserup Havbrug vil blive interessante for disse aftagere, da vi nu kan tilbyde en dansk produceret økologisk havørred, som alternativ til de udenlandske økologiske laks. Havørreden fra Bisserup har blot de ekstra kvaliteter, at fisken er produceret lokalt i Danmark, med alle de fordele som det blandt andet medfører omkring mindre udledning af CO2 til transport/import, mulighed for at fortælle produktets lokale historie, og at de miljømæssige fordele ved den økologiske havbrugsproduktion tilfalder de danske have og kyster ikke have og kyster i fjernere lande, beretter Lars Birger Nielsen. 12 Maritime Erhverv /

13 havbrug en realitet! Lars Birger Nielsen forventer at kunne afsætte stort set hele sin produktion til danske forbrugere med fokus på hovedstaden. Særligt regelsæt De økologiske havørreder fra Bisserup havbrug er produceret under et særligt økologisk regelsæt, som har særlig fokus på fiskevelfærd, miljøbelastning, forbrugersikkerhed og ressourceforbrug ved produktionen. Et par mere konkrete eksempler: Der er forbud mod GMO-ingredienser, og kunstig farve i fiskefoderet. Forbud mod anvendelse af kobberbeskyttelse på de net fiskene produceres i. Regler om maximal bestandstæthed for de opdrættede fisk på 10 kg/m3. Regler om løbende kontrol og registrering af fiskenes vandmiljø. Regler om anvendelse af medicin i driften (max. 1 gang/år og i så fald med dobbelt tilbageholdelsestid) i tilfælde af diagnosticeret sygdom hos opdrætsfiskene etc. og i Bisserup har man i forvejen ikke brugt medicin de sidste 10 år. Som supplement til havbruget driver Lars Birger Nielsen et lille røgeri på havnen i Bisserup. I røgeriet produceres varmrøget og koldrøget fisk efter gamle hæderkronede sydsjællandske traditioner. Han glæder sig nu til at kunne sælge produkter af danske økologiske havbrugsfisk fra røgeriet til alle sine nuværende og kommende kunder. Munkebo Garnspil SN.UP. SM/M-1(2)-EL El 12/24 Volt Forbrug ca amp. Hastighed 41m/min (45 m/min) Friktion (standard gear 50:1) 160 kg Vægt ca. 50 kg (65 kg) Maritime Erhverv /

14 Esbjerg Havn udvider i stor stil Stærkt stigende efterspørgsel efter arealer til både skibstrafik og energiformål danner baggrund for yderligere investering af trecifret millionbeløb i udvidelse af Esbjerg Havn, som baner vejen for kvadratmeter og 1 kilometer nye kajer Vækst inden for vindmøller er en af årsagerne til, at Esbjerg Havn nu sætter fart på en udvidelse, som baner vejen for ekstra kvadratmeter og 1 kilometer nye kajer. Grafik: Esbjerg Havn Esbjerg Havn, der arealmæssigt er Danmarks største havn, har i de senere år oplevet en markant stigning i udlejningen af arealer. For at imødekomme kundernes efterspørgsel efter nye havnefaciliteter har havnens bestyrelse derfor nu besluttet at øge havnens samlede areal med ca kvadratmeter. Esbjerg Havns bestyrelse har besluttet at etablere et nyt havneafsnit Østhavnen, som vil tilføre havnen et areal på ca m2 samt ca løbende meter kaj. Udvidelsen planlægges, så arealer og kajer kan anvendes fleksibelt, og så havnen hurtigt kan reagere på ændringer i kundernes efterspørgsel. Multifunktionskonceptet har i det seneste årti været afgørende for havnens vækst, og det vil også være gældende i fremtiden. Parat i 2013 Etableringen af Østhavnen beløber sig samlet set til en investering på ca. 500 mio. kr. En investering af dette format skal udbydes i EU-licitation, hvilket vil ske i foråret Selve anlægsperioden forventes at løbe fra 2011 til og med Vi kan se, at markedet for havvindmøller i Nordsøen vil eksplodere i de kommende år. Både England, Tyskland og Holland har ambitiøse programmer på havvindmølleområdet, og vi tror også på vækst på hjemmemarkedet. Sammenholdt med udviklingen inden for vore øvrige forretningsområder bliver der mere end nogensinde brug for Esbjerg Havn og for, at vi kan imødekomme kundernes krav til og behov for kapacitet, adgangsveje og øvrig infrastruktur, siger havnedirektør Ole Ingrisch. Ud over at udbygge sin fremtrædende position på energiområdet agter Esbjerg Havn også at udbygge sit net af shortsearuter til europæiske havne, så de overbelastede veje aflastes til gavn for miljøet. Havnen kan nemlig igen konstatere vækst i uniteret gods (trailere og containere) på eksisterende ruter efter en nedgang i forbindelse med den finansielle krise. Motorvej forlænges Igangsættelsen af investeringen i det nye havneafsnit Østhavnen understøttes af, at forlængelsen af E20-motorvejen de sidste 3,4 km ned til havneområdet vil være gennemført i slutningen af Selv i kriseårene har kunderne og godsaktiviteterne på Esbjerg Havn vist en bemærkelsesværdig krisemodstandskraft. Selv om godsmængderne i 2010 faldt lidt i forhold til 2009, forventer Esbjerg Havn snart at kunne aflægge endnu et flot årsregnskab. Efter et konsolideringsår i 2010 regner vi med at være tilbage på vækstsporet i En investering i denne størrelsesorden viser klart, at Esbjerg Havn ikke alene er en særdeles vigtig aktør i Sydvestjylland men i hele Danmark, siger formanden for Esbjerg Havns bestyrelse, Flemming N. Enevoldsen. Kilde: Esbjerg Havn 14 Maritime Erhverv /

15 North Atlantic Seafood fokuserer på innovation Oslo danner rammerne igen i år rammerne omkring 6. Udgave af North Atlantic Seafood, som finder sted i dagene fra marts Siden starten har North Atlantic Seafood (NASF) opnået et solidt rygte som et arrangement, hvor kvaliteten er i højsædet. NASF er i dag verdens største seafood business konference, hvor omkring 450 topchefer fra 25 lande og 300 virksomheder deltager. Det nye NASF ejes og drives af MareLife, og fokus vil fremover blive lagt på innovation og forretningsudvikling. Vi arbejder nu med en spændende og innovativ ramme for NASF 2011 programmet, der i lighed med tidligere omfatter forsyning og markedssektioner inden for laks, hvidfisk og den pelagiske sektor, siger Jørgen J. Lund, direktør for North Atlantic Seafood Forum. Vi kører som altid et større investor seminar med fokus på finans- og kapitalmarkeder, hvor arrangøren er Pareto Securities. Vi er glade for at kunne konstatere, at alle 17 børsnoterede seafood-selskaber deltager i seminaret, som finder sted 3. Martsi, siger Jørgen J. Lund videre. Spændende indlæg North Atlantic Seafood 2011 vil for anden gang arrangere European Retail Seminar, som var en stor succes første gang det blev afviklet. Her deltager seks europæiske retailkæder fra Frankrig, UK, Tyskland, Polen, Holland og Skandinavien. I spidsen for arrangementet står Chris Britton, CEO for Findus Group i UK. Af ander spændende indslag på NASF 2011 kan nævnes en innovation workshop og seminar. Som noget nyt vil MareLife arrangere et Pre-Conference Seminar. Dette vil vinde sted på Det Norske Videnskabsakademi i Oslo dagen før NASF lukker dørene op. Seminaret arrangeres i samarbejde med UiO/CEES og andre anerkendte forskningsinstitutioner. Deltagere på NASF 2010 i den store sal. Foto: NASF. NASF er kendt for indslag af høj kvalitet, der appelerer til de deltagende repræsentanter for fiskeri- og fødevarebranchen. Foto: NASF. NASF er det oplagte sted at networke og møde kollegaer fra branchen. Foto: NASF. Maritime Erhverv /

16 fiskeriredskaber og udstyr Ny rist smyger sig om trawltromlen Carlsen Net har udviklet sorteringsrist, der øger sikkerheden, mindsker hårdt arbejde og forbedrer fangstkvaliteten Den tid er for længst forbi, hvor fiskeriet bare ukritisk kunne hale alt i land, der gik i trawlet. I dag skal der fiskes selektivt, så man så vidt muligt kun haler det om bord, man fisker efter, mens resten bliver i havet. Det skaber stigende efterspørgsel efter selektive fangstredskaber, og her er en af succeshistorierne de nye sorteringsriste, der er udviklet af Carlsen Net A/S i Esbjerg. I det hele taget kan vi ikke klage over manglende interesse fra hverken fiskeriet, organisationerne eller myndighederne Vi har gennem mange år arbejdet på udvikling af selektive fangstredskaber, og gennem de seneste to år på udviklingen af en sorteringsrist, der kan følge med trawlet rundt om tromlen. Vi har prøvet med både stål og aluminium, men det er ikke ideelt, da det ikke kan følge med rundt. Det betyder, at besætningen, når man når til risten, skal træde til og ved håndkraft trække fangsten ind. Det er selvsagt hårdt arbejde, og ikke mindst i søgang kan det være livsfarligt, siger Knud Carlsen, der er indehaver af Carlsen Net, som blev grundlagt i Tåler kulde og varme Et forsøg med nylonriste levede heller ikke op til forventningerne, da de knækkede, men nu har man i stedet fundet frem til et nyt materiale med nogle helt specielle egenskaber, der gør det velegnet til opgaven. Der er tale om en speciel plastlegering, et kompositmateriale der er bøjeligt nok til at køre med omkring tromlen og som tilmed uden problemer tåler temperaturer fra minus 30º til plus 70 º. Ristene fremstilles til reje-, hummerog industrifiskeri og kan produceres i individuelle størrelser efter kundens behov. Vi har således leveret riste med areal fra 0,5 m²- 4 m², forklarer Knud Carlsen. Ristene har i øvrigt endnu en fordel. Ikke nok med at de problemfrit kører med trom- len rundt, de stiller sig også automatisk i den rigtige position, når trawlet igen sættes. De er altså meget lettere at håndtere og desuden mere miljøvenlige. Begge dele er noget, der har været efterspurgt i fiskeriet, påpeger han. Når fangsten sorteres, inden den hales om bord, undgår fiskerne bifangsterne, som dels er rent spild, og dels kan forringe kvaliteten af den fangst, man går efter. Det siger jo sig selv, at jomfruhummere bliver mast, hvis der ligger en hel masse fisk ovenpå, fremhæver Knud Carlsen. Lovende forsøg Flex-Risten er allerede taget i brug ved forsøg i Skagen, Hirtshals, Norge og Sverige, ligesom den er med i et forsøg ved Shetlandsøerne, hvor rejefiskerne efter EU s regler simpelthen ikke må have andet end rejer i trawlet, når det hales ind. Bifangst er ikke tilladt. Her er det helt afgørende at finde en selektiv løsning, hvis man vil undgå ophugning af en stor del af fiskerflåden. Fra alle kanter er der kommet lovende tilbagemeldinger. Ristene fremstilles til reje-, hummer- og industrifiskeri og kan produceres i individuelle størrelser efter kundens behov Det norske Fiskeridirektoratet har desuden foretaget forsøg med nogle meget store riste, idet man med traditionelle redskaber har problemer med vandgennemstrømningen, der betyder, at det kan være svært at få fangsterne halet hurtigt nok om bord og sikre kvaliteten. Desuden har svenske fiskere testet ristene ved fiskeri i Skagerrak og Kattegat, hvor de skal fiske med rist. Virker de efter hensigten, vil det betyde, at også danske fiskere skal have riste i trawlet, når der fiskes jomfruhummere, siger han. Ristene er desuden blevet testet af 999 TripleNine Fish Protein a.m.b.a. under fiskeri efter ansjoser og sardiner i Sydafrika. Stor interesse I det hele taget kan vi ikke klage over manglende interesse fra hverken fiskeriet, organisationerne eller myndighederne, siger Knud Carlsen, som også er i gang med udvikling af nye, spændende produkter på garnsiden, der ligesom i tilfældet med ristene vil mindske det hårde arbejde og sikre en bedre kvalitet af fangsterne. Af Karen Sloth 16 Maritime Erhverv /

17 Ny aftale sætter turbo på tobiskvote I foråret stod danske tobisfiskere til at miste hundreder millioner af kroner på grund af manglende kvote. En ny aftale som EUs fiskeriministre har indgået, skal frem over sikre, at kvoten er på plads, inden tobissæsonen begynder En af ristens helt store fordele er den utrolige fleksibilitet selv om den er stærk, kan den nemt bøjes, som Knud Carlsen her demonstrerer. Foto: Edmund Jacobsen De nye riste er meget lettere at håndtere og desuden mere miljøvenlige end konkurrerende alternative. Begge dele er noget, der har været efterspurgt i fiskeriet, påpeger Knud Carlsen. Foto: Edmund Jacobsen Også i forhold til det vigtige fiskeri efter jomfruhummer var der gevinst til dansk fiskeri, da Kommission valgte at følge den seneste biologiske rådgivning og fastholde næste års kvote på samme niveau som i år. En ny model for fastsættelse af kvoten for industrifisken tobis var et af flere danske fingeraftryk på aftalen om næste års kvoter, der faldt på plads under et møde mellem EUs fiskeriministre natten til onsdag i Bruxelles. Tobiskvoten klar Tidligere er den endelige kvote blevet fastlagt efter, at tobissæsonen er gået i gang. Den ny aftale betyder, at der fremover vil ligge en kvote for fiskeriet i marts, inden fiskeriet begynder. Fødevareminister Henrik Høegh siger, at den nye model følger et dansk forslag, som blev afleveret til Kommissionen inden forhandlingerne. Den nye model sikrer samtidig en bedre beskyttelse af tobisbestanden ved at dele kvoterne op på flere havområder, så vi undgår at fiske for meget på de enkelte fiskepladser. Henrik Høegh Tobisfiskeriet udgør anslået omkring en halv milliard kroner alene for danske fiskere. Dertil kommer, at fisken bruges til fiskemel og -olie, der typisk bliver produceret på fabrikker i landets yderområder. Samlet set er tobisfiskeriet en milliardforretning for Danmark, som jeg er meget tilfreds med at have sikret fornuftige vilkår. Den nye model sikrer samtidig en bedre beskyttelse af tobisbestanden ved at dele kvoterne op på flere havområder, så vi undgår at fiske for meget på de enkelte fiskepladser, siger fødevareminister Henrik Høegh. Tobisfiskeriet er vigtigt for Danmark. En milliardforretning, der skal sikres, mener fødevareminister Henrik Høegh. Jomfruhummer reduceret Et fiskeri som har stor økonomisk betydning for hovedsageligt en række mindre danske fartøjer er fangsten af jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak. Det gælder især, fordi torsken i disse farvande er ramt af kvotereduktioner på baggrund af den biologiske rådgivning. I forhold til jomfruhummer var der i Kommissionens oprindelige forslag lagt op til en reduktion i fiskeriet på ni procent. Men efter dansk opfordring valgte Kommissionen at følge den seneste biologiske rådgivning og dermed bibeholde kvoten på samme niveau som i år. På en lang række af de øvrige fiskearter følger EU forvaltningsplanerne, der er vedtaget for at sikre og genoprette fiskebestandene. Det betyder blandt andet, at danske fiskere til næste år vil kunne fanges 15 procent flere rødspætter og 22 procent flere sild i Nordsøen. I Kattegat må der næste år fanges 20 procent flere tunger end i år. Til gengæld vil kvoten for torsk blive reduceret med 20 procent i Nordsøen og Skagerrak og 50 procent i Kattegat. Kilde: Fødevareministeriet Maritime Erhverv /

18 fiskeriredskaber og udstyr Elektrisk garnhale godt modtaget Nyskabelsen fra Bagenkop Smede- & Maskinværksted letter fiskerens arbejde og findes allerede på både i Danmark og Tyskland Det er bøvlet, og det er også hårdt arbejde, når fiskeren selv skal hale sine fangstfyldte garn ind pr. håndkraft. Men det behøver han heller ikke længere nu kan han få maskinkraft til hjælp. Det er Bagenkop Smede- & Maskinværksted ApS. på Langeland, der har udviklet en ny elektrisk garnhale, der kan hjælpe de fiskere, der driver erhvervet fra så små fartøjer, at der ikke er plads til hydraulisk hjælp om bord. Som oftest joller og småbåde, der drives frem af en påhængsmotor. Vi satser til en start på markederne i Danmark, Tyskland og Sverige Udviklingen af det nye hjælpemiddel har stået på gennem længere tid, og nu er man nået så langt, at de første fem eksemplarer er kommet ud at sejle tre på danske fiskerbåde og to på tyske. Det tyske marked er nemlig som skabt til den nye garnhale, idet fiskeri med store fartøjer ikke er tilladt i mange områder. Letter opgaven Garnhalen fås med enten 12 eller 24 volt og kræver kun et batteri på 100 ampere. Den kan lette opgaven for både erhvervs- og fritidsfiskere, siger Jan Olesen, der er indehaver og direktør på den over 100-årige virksomhed på Langeland, som han har drevet siden I den tid er virksomheden vokset fra et lille værksted på 68 m² til de nuværende 800 m² og?? medarbejdere. Garnhalen fås med enten 12 eller 24 volt og kræver kun et batteri på 100 ampere. Garnhalen koster ca kr. til gengæld får fiskeren så fornøjelsen af at se på, mens garnet hales ind af sig selv. Ud over de nye garnhaler markedsfører virksomheden også tre typer garnopklarer, og tanken er, at de også skal udvikles til at kunne gå op i størrelse. Nu skal vi foreløbig have tre størrelser klar til præsentation på DanFish International-messen i Aalborg i oktober, som er det ideelle sted at skabe opmærksomhed omkring produkterne. Vi satser til en start på markederne i Danmark, Tyskland og Sverige, siger Jan Olesen. Udvikler batterikasse Udviklingsarbejdet er heller ikke stoppet med garnhalen. Bagenkop Smede- og Maskinværksted har også udviklet en tilhørende batterikasse. Den er produceret i aluminium og kan let bæres i land efter endt fiskeri. Den indeholder et 75 amperes vedligeholdelsesfrit batteri samt et 12 volts ladeapparat, som bare skal sættes i en stikkontakt, så er batteriet klar til næste dag, siger han. Kassen er desuden udstyret med et kraftstik, så den kan kobles sammen med batteriet, samt et ekstra stik til eventuelt andet brug måske et lille ekkolod, en projektør el. lign. Batterikassen kommer på markedet i løbet af en måneds tid. Af Karen Sloth Reparationer og Ombygninger Speciale: Komplette søpakningssystemer Fryselaster Ferskvandsanlæg. Dok kapacitet: 1500 ton længde: 65 m bredde: 14 m dybgang: 6 meter HANSTHOLM NY FLYDEDOK A/S Professor Lundgrensgade 22, DK-7730 Hanstholm Telefon: (Døgnvagt) - Fax: post@hanstholm-dock.dk Maritime Erhverv /

19 Bæredygtigt fiskeopdræt i saltvand Et nyt projekt på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals skal de næste fire år udvikle en ny teknologi, der kan øge produktionen af regnbueørreder og atlanterhavslaks i danske fiskeopdrætsanlæg på en bæredygtig måde Fødevareministeriet har gennem GUDPprogrammet (Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram) bevilget 4,3 mio. kr. til projektet, der ledes af Nordsøen Forskerpark og DTU Aqua (Danmarks Tekniske Universitet). Her ud over deltager stærke aktører fra hele værdikæden i form af firmaer, der hver især er blandt de førende på deres felt: BioMar A/S, AquaPri Denmark A/S, Billund Aquakultur Service ApS samt RK Plast A/S. Ud over midlerne fra Fødevareministeriet bidrager parterne med en egenfinansering på 1,7 mio kr. Vi er glade og stolte over at være med i forreste linie, når det gælder udviklingen indenfor bæredygtigt fiskeopdræt, siger Jens Otto Størup, direktør på Nordsøen Forskerpark. I forvejen har vi på forskerparken samlet en meget stor viden og erfaring med fiskeopdræt, ikke mindst på DTU Aqua s akvakultur-sektion, der har til huse på forskerparken. I samarbejde med private firmaer er vi med til at udfylde ét af GUDP-programmets formål om at skabe mere sammenhæng mellem forskning, udvikling og demonstration af viden på akvakulturområdet, siger han videre. Afgørende udvikling Projektet vil udnytte eksisterende bassiner og anlæg på Nordsøen Forskerpark, og det finder sted inden for rammerne af en allerede eksisterende miljøgodkendelse. Projektet vil skabe en afgørende udvik- ling og dokumentation for en konkurrencedygtig og bæredygtig produktion af store laksefisk uden yderligere miljøbelastning, endda med reduceret påvirkning på flere områder. Verdens fiskeressourcer hvad angår vilde fisk er i dag udnyttet til fulde, men indenfor opdræt af fisk er der masser af udviklingsmuligheder, siger Per Bovbjerg Pedersen, der leder DTU Aqua s akvakulturforskning. I fremtiden vil en større og større del af befolkningens forbrug af fisk komme fra opdræt. Vores projekt er med til at udvikle teknologierne til bæredygtigt fiskeopdræt optimalt, og derved er dette projekt med til at skabe omsætning inden for hele fiskebranchen. Som en vigtig sidegevinst styrker projektet de danske anlægs- og foderleverandører med den viden, der høstes gennem projektet, siger Per Bovbjerg Pedersen. ARBEJDSHESTEN TIL DE PROFESSIONELLE Fra 10 til 1000 HK Overholder alle TIER-II krav Slidstærk til arbejdstimer Pålidelig - mekanisk kontrolleret Landsdækkende service Savsvinget 4 DK-2970 Hørsholm Tel Fax Maritime Erhverv /

20 aritimt Maritimt Foc Mobil maskinering ombord på Norröna i Hirtshals MarineService har netop udført mobil maskinering ombord på færgen Norröna, som i dag anløber Hirtshals. Der blev udboret 7 hængsler ved agterporten, og vi forestod montering af nye hovedbolte. MarineService er i dag i besiddelse af en lang række specialudstyr. Ofte fremstiller vi mobilt fræseudstyr specielt til den enkelte opgave. Vi har udviklet og fremstillet mobilt udborings- og maskineringsudstyr til udboring af stævnerør og bossrør samt on-site maskinering af aksler, og udfører i dag mobil maskinering overalt i verden. Rønne Havn bundsikres Arbejdet med at sikre bunden i havnebassinet ved den nye, store hurtigfærges faste færgeleje er i fuld gang. Den nye færge Leonora Christina s waterjets er så kraftige, at de uden en form for beskyttelseslag ville spule bunden væk og kajanlæggene blive undermineret. Blue Water overtager i Århus Blue Water overtager det lille århusianske speditions- og transportfirma Eurouter fra Peter Hulgaard. Eurouter beskæftiger fire medarbejder, som fremover skal sidde på Blue Waters kontor i Søften uden for Århus. Eurouter blev grundlagt i 1978 og har beskæftiget sig med alle former for transport og spedition. Kerneområdet er international stykgods og partigods-trafikker samt special- og projekttransporter. Peter Hulgaard selv ønsker at nedtrappe sin erhvervskarriere. Ny færge påbegyndt I denne uge begyndte et tysk værft at bygge den nye færge, Danske Færger A/S i Rønne skal sætte ind på ruten mellem Hou og Samsø: De første stålplader bliver lige nu skåret ud på værftet i Hamborg, fortæller adm. direktør John Steen-Mikkelsen, Danske Færger A/S, til Horsens Folkeblad. Den nye færge skal erstatte M/S Kanhave som besejler ruten i dag. Norske M/V Vestviking renoveret i Hirtshals MarineService Hirtshals A/S har netop haft en større opgave på det norske skib Vestviking. MarineService forestod hovedrenovering af hovedmotoren samt 5 års eftersyn på alt mekanisk ombord, herunder Megger test af el-systemet. MarineService udførte svejsning af revner i fisketank og diverse forstærkninger. Arbejdet omfattede desuden renovering af kran/spil og diverse hydraulik- og generatoropgaver. Derudover havde MarineService forskelligt stålarbejde ombord, bl.a. nyt fundament til off shore trækkrog. Arbejdet blev udført ved kaj i Hirtshals. Rømø-Sild færgen må afskedige 8 personer Færgen sejler med underskud og det får alvorlige konsekvenser for de ansatte på færgen SyltExpress. Flemming Skov, der er skibsinspektør på Rømø/Sild-færgen oplyser til dr.dk/syd at man ikke kan holde den økonomi på færgen som man havde håbet og derudover falder et tysk løntilskud bort, så man har set sig nødsaget til, at foretage det drastiske skridt. Samtidig reduceres serviceniveauet ombord på færgen, ligesom en daglig sejlads mellem Rømø og Sild indstilles. Udmeldingen vækker bekymring Rømø s turistchef Bodil Glistrup Thomsen. 20 Maritime Erhverv /