Ranum Seminarium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ranum Seminarium 1848-2011"

Transkript

1 en beretning fra en udkant midt i verden Ranum Seminarium af Hans Støttrup Jensen

2 en beretning fra en udkant midt i verden Ranum Seminarium af Hans Støttrup Jensen

3 Formuleringen en udkant midt i verden er hentet fra Knud Sørensens digt I en udkant midt i verden (Knud Sørensen, Udvalgte digte , Gyldendal, 2001) For- og bagsidefoto er taget af Ole Christoffersen, Ranum For hjælp til fremskaffelse af øvrige fotos vil jeg gerne takke Jens Kristian Nielsen og Christian Ejner F. Madsen, Lokalhistorisk Forening for Ranum og Omegn samt Ove Bak Udgivet i forbindelse med lukningen af Pædagoguddannelsen i Ranum den 28. januar 2011 Udgivelsen er støttet af Pædagoguddannelsen Midt-Vest, VIA University College Layoutet af Lisa Pape, VIA University College, Campus Viborg Trykt af ScandinavianBook A/S i et oplag på 400 stk.

4 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning Ranum Seminarium Institutionshistorien :. Etablering, den første krise og konsolidering :. I privatseminariernes skygge eksistenskrisen i 1870 erne :. Fremgang og på ny krise Eleverne og lærerne Eleverne hvor mange var de? Eleverne hvem var de? Lærerne antal og baggrund Undervisningen og seminarielivet Egnen og seminariet Ranum Seminarium Institutionshistorien :. Vækst, stabilisering og nyt byggeri :. Læreruddannelsesloven af 1934, krise og igen byggeri :. Besættelsestiden, øvelsesskolekrisen og Kaalund-Jørgensen sagen Seminariet og egnen Eleverne hvor mange og hvem? Undervisning og seminarieliv Ranum Seminarium :. Vækstperiode med tilbagevendende kriser Elever, undervisning og seminarieliv :. Slutspillet for lærerseminariet i Ranum Ranum Pædagogseminarium Efterskrift Bilag: Forstandere og rektorer. ved Ranum Seminarium Kilder og litteratur... 98

5 4 Forord Når fortiden skal genskabes gennem historieskrivning er to forhold af væsentlig betydning. Det ene drejer sig om omfanget og kvaliteten af det kildemateriale, som står til rådighed for historieskrivningen, det andet om historieskriverens egen andel i den fortid, som skal beskrives. Begge forhold har spillet en rolle for min fremstilling af Ranum Seminariums mere end 160-årige historie. Jeg har valgt at lægge hovedvægten på seminariets ældste historie, fordi mit kildemateriale har indbudt til denne prioritering. Landsarkivets materiale om Ranum Seminarium er fyldigst for perioden frem til ca og bliver derefter mere sparsomt. Med en systematisk gennemgang af undervisningsministeriets arkivalier i Rigsarkivet kan der muligvis rettes op på denne ubalance. En sådan undersøgelse har ikke været muligt inden for nærværende projekts tidsmæssige og økonomiske rammer. Prioriteringen af fremstillingen har imidlertid også været påvirket af, at jeg som medarbejder og senere leder på seminariet selv har været en del af institutionens nyere historie. Min version af denne del af historien vil derfor blive et partsindlæg, som hører hjemme i anden sammenhæng. Dermed også være sagt, at Ranum Seminariums historie ikke er slut. Vi har mange historier til gode endnu. Hans Støttrup Jensen Ranum, december 2010

6 Indledning Historien om Ranum Seminarium begynder i Thy, i den lille by Snedsted, for ca. 200 år siden. Den 5. juni 1812 resolverede Frederik VI, at der skulle oprettes et seminarium i Snedsted for indtil 15 Subjekter af Bondestanden med den lokale sognepræst som forstander. Til at huse seminarieundervisningen blev der opført en bygning, der senere blev udvidet i I begyndelsen af 1840 erne var seminariebygningen imidlertid blevet for lille til det daværende antal elever der efterhånden var vokset til ca. 40 og desuden trængte bygningen stærkt til istandsættelse, ligesom der også manglede et lokale til seminariets gymnastikundervisning. Derfor skulle der tages stilling til, om man skulle gå i gang med en omfattende istandsættelse af seminariet eller opføre helt nye bygninger til brug for undervisningen. Byggesagen blev anledningen til, at biskoppen i Aalborg som var medlem af seminariets direktion foreslog at flytte institutionen til et mere bekvemt, dvs. et mere centralt beliggende sted i forhold til Aalborg og Viborg stifter for hvilke dette Seminarium nærmest er bestemt. Efter en længere korrespondance mellem kancelliet og de stedlige myndigheder faldt valget på Ranum som nyt hjemsted for seminariet, og den 5. februar 1847 udstedte Chr. VIII Ranum Seminariums fødselsattest i form af en kongelig resolution med følgende ordlyd: Vi ville allernaadigst, at det for tiden i Snedsted beliggende Skolelærer- Seminarium forlægges til Ranum Præstegaard i Bjørnsholm-Malle Pastorat i Slet Herred i Aalborg Amt, Viborg Stift, og bifalde Vi, at den ny Seminariebygning opføres efter den Os forelagte af Muurmester Bosch forfattede Tegning med tilhørende Overslag til Beløb 2125 Rd. 2 Sk., samt at det til Seminariet fornødne Gymnastikhuus opføres efter den Os ligeledes forelagte af Materialforvalter Jacobsen forfattede Tegning med det af Muurmester Bosch affattede Overslag til Beløb 900 Rd. 4 Sk. I øvrigt bliver den nye Seminariebygning dog ikke at tage i Brug, førend den nuværende Sognepræst ved Bjørnsholm og Malle Menigheder La Cour allernaadigst er forflyttet, og den nuværende Forstander for Seminariet i Snedsted, Sognepræsten for Snedsted og Nørhaae Menigheder Müller, saaledes kan overtage Bjørnsholm og Malle Sognekald i forbindelse med Seminariets Flytning til Ranum Præstegaard. 1 Seminariet skulle bestyres af en direktion bestående af biskoppen i Viborg Stift, stiftamtmanden samme sted og provsten for det herred, hvori seminariet var beliggende, dvs. Slet Herred. Ranum Seminariums forhistorie placerer det således i rækken af datidens præstegårdsseminarier 2. Baggrunden for disse seminarier skal søges i oplysningstidens landboreformer i slutningen af 1700-tallet, der også medførte en fornyet interesse for landets skolevæsen manifesteret i form af skoleanordningerne af Anordningerne udgjorde slutstenen på den store skolekommissions arbejde, der strakte sig over 25 år. Allerede tidligt i dette forløb havde kommissionen indtænkt læreruddannelsen som en vigtig forudsætning for en reform af almueskolen. Derfor tog kommissionen initiativ til oprettelsen af kongerigets første lærerseminarier, nemlig Blaagaard Seminarium i 1 Niels Kjær Fra Snedsted til Ranum. En Seminarieflytnings Historie i Ranum Statsseminarium , Universitetsforlaget i Aarhus 1948, s og C.M.C. Kvolsgaard, Seminariet i Snedsted og Ranum i Anledning af Ranum Seminariums Jubilæum, Aalborg, 1898, s Om Snedsted Seminariums historie se Egon Kristiansen, Snedsteds Seminariums kirkelige og folkelige betydning på egnen i Historisk Årbog for Thy og Mors og V. Han Herred 1978, s og samme forfatter Snedsteds Seminariums kirkelige og folkelige betydning Nordjylland i Vendsyssel Årbog 1986, s Allerede i perioden havde Ranum haft sit første præstegårdsseminarium oprettet af sognepræst Ignatius Becher. Seminariets korte historie er grundigt beskrevet i Karl Nielsen, Viborg stifts ældste seminarium i Fra Viborg Amt 1974, Årbog udgivet af Historisk Samfund for Viborg Amt, s

7 6 København i 1790 og Bernstorffsmindes Seminarium på Brahetrolleborg i Disse seminarier blev imidlertid mødt med stor skepsis. Stærke kræfter i samtiden var af den opfattelse, at undervisningen på disse institutioner skød langt over målet og resulterede i opblæste og indbildske elever, der ikke egnede sig som lærere i den danske almueskole. Efter udenlandsk forbillede var de indrettet som kostskoler i herskabelige omgivelser. Set fra såvel statens som elevernes synspunkt var uddannelsen derfor forbundet med betydelige omkostninger. Den ideologiske modstand mod disse seminarier kombineret med de økonomisk svære tider under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet gav stødet til en ny type lærerseminarier, nemlig de såkaldte præstegårdsseminarier med den lokale sognepræst som forstander og førstelærer. Sammen med som regel to andre lærere benævnt anden- og tredjelæreren varetog forstanderen den daglige undervisning på seminariet sideløbende med, at han passede sit præstekald. Under deres ophold på seminariet skulle eleverne selv sørge for kost og logi ved at søge indkvartering under beskedne forhold hos den lokale befolkning. Denne seminariemodel blev efterhånden den dominerende. Økonomisk set var den mere overkommelig for den slunkne statskasse og samtidig levede den op til tidens krav om at opdrage og uddanne eleverne til nøisomme og tarvelige Skolelærere. 3 Disse overvejelser var også baggrunden for, at Ranum blev valgt som seminarieby frem for den nærliggende men noget større by Løgstør. Begge lokaliteter opfyldte kravet om en central beliggenhed, idet området omkring Limfjorden ved Løgstør udgjorde et grænseområde mellem Aalborg og Viborg Stift. Men Løgstør kunne ikke komme på tale som hjemsted for et seminarium, da eleverne her som stiftamtmanden for Aalborg Stift udtrykte det kunne:... faa Smag paa 3 Om de første lærerseminarier se Ingrid Markussen Læreruddannelsens første tid 1791 til ca i Karen B. Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, Syddansk Universitetsforlag 2005 Kjøbstadslivet, hvilket deres fremtidige Bestemmelse burde fjerne Dem fra 4. Nøjsomhed og beskedenhed var hovedoverskriften for datidens læreruddannelse. Og endnu i 1891 kunne direktionen for seminariet i Ranum afvise, at institutionen blev flyttet til en købstad med følgende betragtning:... at ligesom de vordende Lærere for den aldeles overvejende Deel skulde virke for Bondealmuen, og ligesom man maatte ønske og antage, at disse Lærere, saa at sige gjennemgaaende, vilde udgaae fra Bondestanden, saaledes maatte ogsaa Seminariernes Hjemstavn være på Landet. Ellers ville et vigtigt led i elevernes opdragelse gå tabt, nemlig:... Tilfredsheden med deres Stand og Kaar, Evnen til senere hen at kunde finde sig tilrette i deres tarvelige, begrændsede Forhold. 5 På længere sigt viste denne landlige placering sig dog at blive de kgl. seminariers og heriblandt ikke mindst Ranums akilleshæl. Seminariets historie i Ranum er en beretning om en institution som gennem mere end 160 år kæmpede med og mod dette vilkår. Men det er også historien om en institution, der formåede at yde sit store bidrag til landets lærer- og pædagoguddannelse, og som kulturelt satte sine tydelige spor i en egn, der i dag i medierne omtales som en del af Udkantsdanmark. Op- og nedture for denne institution er emnet for fremstillingen på de følgende sider. Hvis denne fremstilling samtidig kan tjene som et korrektiv til den unuancerde debat om det formørkede og kulturløse Udkantsdanmark, er det ikke utilsigtet. 4 Niels Kjær Fra Snedsted til Ranum. En Seminarieflytnings Historie i Ranum Statsseminarium , Universitetsforlaget i Aarhus 1948, s LAV B , Viborg Stiftsamt, Journalsager vedr. Ranum Seminarium , direktionens skrivelse til ministeriet af 2. August 1893

8 1 Ranum Seminarium Institutionshistorien :. Etablering, den første krise og konsolidering Den vanskelige etableringsperiode Den 1. september 1848 påbegyndte seminariet i Ranum sin undervisning med i alt 36 elever fordelt på en nyoptaget 1. klasse 6 og en 2. klasse som flyttede med fra Snedsted. Læreruddannelsen var på dette tidspunkt indskrænket til et 2-årigt kursus kun seminariet i Jonstrup gennemførte læreruddannelsen som et 3-årigt forløb. Forstander og sognepræst i Snedsted siden 1842 Ludvig Chr. Müller ( ) havde indvilget i at lade sig forflytte til Ranum og blev således stedets første seminarieforstander og i kraft af præstegårdseminariernes dobbeltembede tillige sognepræst i Bjørnsholm-Malle sogn. Müller var en af sin samtids betydelige kulturpersonligheder. Han var uddannet teolog men udmærkede sig også som sprogmand og historiker med en lang række bogudgivelser. Hans studier i de østerlandske sprog og i Islands sprog og historie gav ham tilnavnene den hebraiske og islandske Müller. I sin ungdom havde han været huslærer for Grundtvigs sønner, og han opretholdt livet igennem en tæt tilknytning til Grundtvig, hvilket også prægede hans virksomhed som underviser og hans holdning til læreruddannelsen 7. 6 En af eleverne i 1. klasse var Chresten Berg, der senere som politiker var formand for Det forende Venstre og og i en periode også valgt som folketingets formand Ludvig Chr. Müller ( ). Seminarieforstander i Snedsted fra , derefter i Ranum fra Buste ved Ranum Seminarium opstillet 1906 på 100-års dagen for hans fødsel 7 Dansk Biografisk Leksikon bind 10, København 1982

9 8 Sammen med to andre lærere andenlærer C. Povlsen Møller og tredjelærer U.A.T. Kruse påbegyndte Müller undervisningen i Ranum efter følgende timeplaner 8 : Læseplan for yngste Klasse fra September til 1. Nov. Timerne Mandag Tirsdag Onsdag Thorsdag Fredag Lørdag 8-9 Historie Geografi Historie Geografi Religion Catechisation 9-10 Dansk Musik Musik Skrivning Dansk Bibellæsning Retskrivning Regning Musik Regning Regning Gymnastik 2-3 Sang Geometri Læsning Sang Stile- 3-4 Skrivning Bibelhistorie Retskrivning Bibelhistorie rettelse Stiil 4-5 Religion Gymnastik Kirkehistorie - Frihed - Læsning Orgelspil 1 Time daglig de 3 sidste Dage i Ugen Læseplan for ældste Klasse fra September til 1. Nov. Timerne Mandag Tirsdag Onsdag Thorsdag Fredag Lørdag 8-9 Catechisation Bibelhistorie Catechisation Methodik Religion Catechisation 9-10 Musik Dansk Musik Stile- Sang Bibellæsning Regning Retskrivning Musik rettelse Geometri Gymnastik 2-3 Geografi Sang Regning Geografi Regning 3-4 Historie Skrivning Historie Skrivning Bibelhistorie Stiil 4-5 Religion Gymnastik Kirkehistorie Regning Læsning Orgelspil de 3 første Dage i Ugen: 1 Time 8 LAV C640-20, Ranum Seminarium, Arbejdsprotokol

10 9 Som forstander varetog Müller selv ved siden af sit embede som sognepræst en betydelig del af undervisningen. Men forstanderjobbet på et nystartet seminarium bød også på en lang række andre udfordringer. Straks ved sin ankomst til Ranum konstaterede Müller, at den nye seminariebygning, der var opført uden tilsyn, var af yderst ringe kvalitet. I september 1848 skrev han en detaljeret indberetning om de mange mangler ved byggeriet 9. Seminariets nordlige mur var sunket og havde slået revner, de indre vægge var fugtige og fulde af salpeter, cementen på soklen var faldet af, dørene kunne ikke lukkes, der manglede dørstolper mv. Også gymnastikhuset murværk var af dårlig kvalitet, ligesom der manglede brændselsskur og latriner til eleverne. Desuden var bygningerne ikke udstyret med inventar. Müller måtte derfor søge ministeriet om tilladelse til at indkøbe pulte, bænke, reoler, hylder, trætavler, gymnastikapparater og lamper til læsestuerne, ligesom han også måtte søge om bevillinger til at udstyre seminariet med undervisningsmaterialer i form af bøger, kort og musikalier 10. Ved undervisningens begyndelse havde eleverne derfor måttet indrette sig med simple brædder som siddeunderlag og klare sig uden materialer til brug for undervisningen. Müllers egen bolig, præstegården, var heller ikke istandsat og klar til indflytning ved Müllers ankomst til Ranum. I en skrivelse til biskoppen bad han derfor denne og stiftamtmanden om såfremt de ikke kunne opsætte deres inspektionsbesøg på seminariet i Ranum at tage ophold andet steds end i præstegården, da:... mit hele Møblement bestaaer i en Seng, eet Bord og to Stole 11. Opstarten på undervisningen i Ranum har således haft et noget kaotisk præg og krævet en ganske betydelig organisatorisk og pædagogisk indsats fra Müllers side. De kaotiske forhold taget i betragtning kunne Müller i et brev til biskoppen med tilfredshed meddele, at det i den første vanskelige periode kun havde været nødvendigt at aflyse undervisningen i to dage, idet:... Eleverne har havdt nok at bestille med skriftlige Udarbeidelser 12. Seminariebygningernes brøstfældige tilstand medførte i de kommende år et tilbagevendende behov for betydelige vedligeholdelsesarbejder og istandsættelser. Efter en storm i vinteren 1849/50 havde forårsaget store skader på seminariets gymnastikhus, blev det besluttet at tilsynet med seminariets bygninger skulle henlægges til statens bygningsinspektorat for Jylland, som herefter i samråd med forstanderen udarbejde årlige forslag til den omfattende vedligeholdelse af bygningerne 13. Men det var ikke blot seminariets fysiske rammer, som Müller måtte ofre tid og kræfter på. Også seminariets bemanding med undervisere var utilfredsstillende målt i forhold til Müllers forestillinger om den rette undervisning af landets kommende skolelærere. I et brev 14 stilet 11 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Müllers brev til biskop Øllgaard 11/ LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog , s LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelser af 20/ og 3/ LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Müllers brev til biskop Øllgaard 21/ LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelse af 30/ LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog , s

11 10 direkte til ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet udvikler Müller i en længere redegørelse sine tanker om undervisningen i almueskolen og de heraf følgende konsekvenser for læreruddannelsen. Efter Müllers opfattelse var undervisningen i almueskolens fag præget af gold udenadslære og remseri. Der var behov for forandringer: At vort Skolevæsen i det hele taget trænger til en gjennemgribende Forandring maa vel enhver tilstaae, der kende noget til det, og er overbevist om, at det er for Livet Skolen bør virke. Som Sagerne nu staa er Skolen paa mange Steder Genstand for Meningmands Modbydelighed og Foragt og Skolelærerne betragtes som et unyttigt Almisselem. Skal der gøres noget ved denne tilstand, drejer det sig først og fremmest om at skaffe bedre skolelærere:... bedre Lærere, det er da, om ikke det ene Fornødne, saa dog det Uundværlige for vore Almueskoler. Grundrids af det ældste seminarium Derfor var seminariernes indsats af særlig vigtighed. På seminarierne havde man imidlertid efter Müllers opfattelse undervist efter to vidt forskellige fremgangsmåder. Den ældste seminariebygning i Ranum opført i 1848 og nedrevet i 1886 Den ene var ligesom i almueskolen præget af den golde udenadslære, idet man lod:... Eleverne lære en del Bøger og skrevne Foredrag udenad, rose dem, der bedst kunne gjøre rede for Bogens Ord og indrette Examen saaledes, at Examinanden altid kunne være vis på Udmærket, naar han kan sine Bøger. Følgen bliver naturligvis, at Enhver, der er stoppede paa den Maade i et Par Aar, uden i Forveien at have lært synderligt mere end den lille Tabel og Balles Læsebog, ere overbeviste om, at de eie fire, fem Videnskaber aldeles complet; thi at der kan læres mere eller være Spørgsmaal om andet end hvad de have læst paa Seminariet have de ikke Tanke om; hvad Lærer der bliver af dem er en sørgelig Sag, saa meget detso mere som det aldrig falder dem ind, at de engang kunne gaae vi-

12 dere; de ere jo fuldkomne og have lært deres Religion, Historie, Didaktik, Methodik, Pædagogik etc., etc. Den anden fremgangsmåde ved uddannelse af lærere var:... at arbeide paa at danne de tilkommende Folkelærere til deres Kald, idet man forsøger at lære dem at forstaae Tale og Skrivt, selv at tale og selv at skrive samt meddele dem de Kundskaber, de kunne tilegne sig og have Gavn af, idet man bestandig lader dem arbeide selv og virkelig mærke, hvor meget der er, som de ikke vide og som de ikke forstaa at dømme om. Det spørgsmål som Müller her rejste balancen mellem læreruddannelsen som en skoleuddannelse præget af den meddelende undervisningsform og læreruddannelsen som et studium præget af elevernes selvvirksomhed har lige siden været et centralt og tilbagevendende tema i debatten om uddannelsen. I 1849 argumenterede Müller for, at kun den sidstnævnte af de to fremgangsmåder kunne højne læreruddannelsen og skabe respekt for lærerstanden. Men en undervisning efter disse retningslinjer krævede bevillinger til en udvidelse af seminariets lærerstab 15. Brevet til ministeren afsluttes derfor med følgende anmodning: Nu gjentager jeg for Dem den Bøn, jeg allerede i Novemb. 46 stillede til Cancelliet: Skaf os flere Lærere, navnlig et dygtigt Menneske til at undervise i Naturlære og Naturhistorie, og jeg tilføier: om muligt en theologisk Candidat, der kan tage sig af de præstelige Forretninger her, for at det kan blive mig muligt, hvad jeg høilig ønsker, at bruge alle mine Kræfter i Seminariets og Skolevæsenets Tjeneste. Müllers ønske om en ansættelse af yderligere en fjerde lærer ved seminariet blev imidlertid ikke imødekommet. I efteråret 1849 var han 15 I brevet berører Müller et andet tema, som også genkendes fra dagens debat, nemlig kampen mellem forskellige skoleformer om statens bevillinger. Efter Müllers opfattelse blev skolelærerseminarierne behandlet som et Stedbarn sammenlignet med latinskolerne tydeligt mærket af arbejdspresset i dobbeltembedet og en tiltagende sygdom. Han så sig derfor nødsaget til at søge om et halvt års sygeorlov for at rejse til København og søge behandling for sin sygdom. Men trods arbejdspres og sygdom havde han svært ved at slippe såvel seminariet som præstegerningen. I et brev 16 til biskop Øllgaard i Viborg skriver han håbefuldt, at bliver:... jeg ved at komme mig, har jeg heller ikke i sinde aldeles at opgive mit Embede, enten i Kirken eller på Seminariet, i det mindste ikke for det Første. At høre aldeles op at læse med Konfirmanderne kan jeg ikke overtale mig til... og at gaae og se paa Seminaristerne uden at tage mig af dem, kan jeg ikke heller holde ud, jeg har derfor besluttet at blive ved at læse Verdenshistorie med dem hvad bestemt ingen af Lærerne kan gjøre saa godt som jeg og beholde mine Catechisations-Timer. Desuden tvivlede han også på, at han havde råd til at rejse til København: At tage til Kjøbenhavn lader sig vist ikke gjøre, da jeg er saa fattig som Job og ikke tør stole paa, at jeg vilde kunne skaffe hvad jeg der kom til at bruge. En indsamling blandt seminariets elever sikrede imidlertid Müller midler til at rejse til København. Kuropholdet hjalp dog ikke på hans helbred. Efter sin hjemkomst til Ranum søgte han forflyttelse og blev december 1850 kaldet som præst til et sogn i Sønderjylland. Han flyttede fra Ranum i januar1851 men døde allerede i juni måned samme år. Som hans efterfølger i Ranum udnævnte ministeriet A.P. Lunddahl. Tiden i Ranum blev for Müller næppe en lykkelig tid. Sygdom, mange administrative gøremål i forbindelse med seminariets etablering og stedets efter hans opfattelse barske klima belastede hans og familiens tilværelse i Ranum. Müllers embedsskrivelser sammenholdt med elevernes opfattelse af hans undervisning antyder også, at han som embedsmand og som underviser var to vidt forskellige personer. 16 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Müllers brev til biskop Øllgaard af 8/

13 12 De mange beklagelser og direkte henvendelser ofte holdt i en meget personlig form til direktionen og ministeren viser en skikkelse med et nådigherresyndrom 17, som hører enevældens tid til. Men samtidig formåede Müller over for eleverne at være til stede som den engagerede og karismatiske underviser. Med sin fortællende form og sine krav til elevernes selvstændige indsats gjorde han et dybt og varigt indtryk på mange af sine elever. Den kult, som udviklede sig omkring hans person, fik utvivlsomt stor betydning for seminariets renommé i grundtvigske kredse. Så sent som i 1906 på dette tidspunkt havde Müller været død i over 55 år blev hans 100-års fødselsdag fejret ved et større arrangement på seminariet under tilstedeværelse af fem af hans tidligere elever 18. Læreruddannelsesloven af 1857 og de første overvejelser om at flytte seminariet Tilstanden på det seminarium, som Müller efterlod til sin efterfølger A.P. Lunddahl, var præget af en vis mistrøstighed bedømt ud fra den indberetning 19, som Lunddahl indsendte til direktionen umiddelbart efter sin tiltræden i maj Heri bemærkede han, at seminariets undervisning siden Müllers afrejse alene havde været varetaget af seminariets andenlærer bistået af en hjælpelærer fra børneskolen samt to elever, der efter afsluttet militærtjeneste ledede gymnastikken mest under Form af Exercits. En nyansat tredjelærer, som var blevet udnævnt i foråret 1851, kunne på grund af langvarig sygdom først tiltræde sin stilling i Ranum senere på året. Lunddahl noterede også, 17 Udtrykket er hentet fra Peter Ussing Olsen, Lille by hvad så? Historien om Ranum Uddannelsescenter, Krejls Forlag, 1993, s Arrangementet er omtalt i Ranum Seminarium, Undervisningsaaret , Aarsberetning i Juni 1906, Løgstør, 1906, s LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Lunddahls brev til direktionen af 22/ at seminariets bygning:... fremdeles er i daarlig Tilstand, hvilken ikke bliver bedre derved, at den ligger meget udsat for Vestenvinden og gymnastikapparaterne:... ere i en Tilstand af Brøstfældighed, saa at de tildeels ikke kunne bruges uden betydelig Bekostning. Efter Lunddahls opfattelse havde eleverne dog klaret de vanskelige forhold uden at der var gået skår i deres uddannelse. De var i deres Færd og Væsen tiltalende og deres Fremgang og Modenhed i det Hele at kalde ret tilfredsstillende. Men allerede på dette tidspunkt gjorde Lunddahl sig også nogle overvejelser over elevernes sociale og økonomiske forhold, som skulle blive retningsgivende for hans holdning til de ændringer af læreruddannelsen, som var på vej. Anledningen til hans overvejelser var, at den fjerdelærerstilling, som Müller længe havde efterlyst, endelig var blevet bevilget. Med en sådan forøgelse af lærerstaben ville det være muligt at udvide seminariets virksomhed til et 3-årigt kurus. En sådan forlængelse kunne Lunddahl dog ikke anbefale:... idet jeg har erfaret, at de fleste af Eleverne ere saa fattige, at de have ondt ved at udrede Bekostningerne ved et 2-Aarigt Ophold ved Seminariet, hvortil kommer, at de vist maa siges at kunne dannes til ret brugbare Lærere i en Tid af 2 Aar. 20 Og senere i sin første årsberetning tilføjede han, at en udvidelse af undervisningen heller ikke vil være tilrådelig, fordi:... ifølge den Aand, der lever iblandt dem (ele- 20 Endelig skal det som et kuriosum bemærkes, at Lunddahl i sin indberetning beder om, at måtte aflægge regnskab med virkning fra sin tiltræden, idet:... der mangle mig nemlig tilstrækkelige Data til at danne et Regnskab i Kontinuation af det tidligere. Sidstnævnte var en diplomatisk bemærkning til det regnskabsmæssige rod, som Müller tilsyneladende havde efterladt sig. I brev fra statens revisionskontor, hvor Lunddahl tilbydes hjælp til at udarbejde et fuldstændigt regnskab, som også omfatter Müllers periode, hedder det om Müllers meritter som regnskabsfører:... at Afdøde, ved siden af sine mange fortræffelige Egenskaber og sin sjeldne Genialitet, unægteligen maatte erkjendes kun svagt at have opfattet Betydningen af det Formelle ved Regnskabsføringen., se LAV C640-4, Ranum Seminarium, Indkomne breve , brev fra revisionskontoret af 22/7-1851

14 13 verne), og den Begjærlighed, hvormed de lære, leve de i disse 2 Aar i en Spænding og Anstrengelse, som legemlige og sanitaire Hensyn vistnok gjøre det betænkelig at udstrække over et 3die Aar 21. Lunddahls advarsler mod at forlænge læreruddannelsen fra to til tre år kunne betragtes som et indlæg i datidens debat om seminarierne og læreruddannelsen. Efter en lang stilstandsperiode blev læreruddannelsen i 1840 erne på ny gjort til genstand for en livlig drøftelse i pædagogiske kredse, og i løbet af 1850 erne blev debatten løftet op på det politiske niveau. Resultatet af de politiske drøftelser blev vedtagelsen af en ny læreruddannelseslov i 1857, som forlængede uddannelsen fra to til tre år med virkning fra begyndelsen af skoleåret Samtidig blev uddannelsen opdelt i en første og anden del. Første del, som omfattede de to første år af uddannelsen, skulle udgøre et alment uddannelsesforløb. Det skulle også være tilgængeligt for elever, som ikke ønskede at afslutte deres forløb med en lærereksamen men som alene sigtede mod en form for realeksamen. Uddannelsens anden del den mere professionsrettede specialisering til lærergerningen blev herefter henlagt til det sidste år. Loven indeholdt også bestemmelser om, at der uafhængigt af seminarierne skulle oprettes en eksamenskommission, hvor enhver uanset sin forberedelse kunne indstille sig til en skolelærereksamen, der havde samme gyldighed som en afgangseksamen ved et statsseminarium 22. Den sidstnævnte bestemmelse blev på længere sigt den afgørende nyskabelse i loven, idet den brød med statsseminariernes monopol på læreruddannelsen. Men i første omgang samlede interessen sig især om forsøget på at gøre læreruddannelsens to første år til en almen uddannelse, der kunne afsluttes med en realeksamen. For at styrke den almene del af uddannelsen blev fagrækken udvidet med matematik og enkelte Dele af Naturvidenskaberne. Denne ordning vendte Lunddahl sig skarpt imod. Læreruddannelsen burde også i de to første år samle sig:... om det Historiske, det Religiøse, det Etiske som sit Centrum, mens:... de mathemathiske og naturvidenskabelige Fag baade hvad Timetal og Omfang angaar, stilles bestemt som Bifag 23. Lunddahl var derfor heller ikke begejstret for at skulle optage de såkaldte realskoleelever. Disse synspunkterne har tilsyneladende været dybt grundfæstede i Ranum. Nogle år senere, da læseplanen for seminariets virksomhed skulle fornyes, gav en af Lunddahls efterfølgere forstander V.A.V. Driebein udtryk for, at tyngdepunktet i uddannelsen på uheldig måde var blevet forrykket over mod de reale fag. Han foreslog derfor at reducere undervisningen i matematik og de naturvidenskabelige fag mest muligt, således:... at jevnt begavede Elever ville kunne gaae Seminariet igjennem uden Anstrengelse, hvad ældre Seminarielærere forsikre ikke kan undgaaes under den nuværende Ordning, hvor et stærkt Tryk udøves af de foranførte Fag 24. Betænkelighederne ved de reale fag kunne således også bunde i, at såvel Lunddahl som hans efterfølgere måske tvivlede på, at seminariet i Ranum i tilstrækkeligt omfang kunne rekruttere elever, der var i stand til at opfylde de skærpede krav i den nye uddannelses. Under alle omstændigheder fandt ministeriet anledning til over for Lundahl 21 LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog , s. 101, Lunddahls indberetning til Ministeriet om Seminariets Virksomhed i Året 1. september 1851 til august Chr. Larsen Nedlæggelser og stilstand Læreruddannelsen ca til 1860, i Karen B. Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, Syddansk Universitetsforlag 2005, s LAV C640-1, Ranum Seminarium, Journal , s. 8-14, Lunddahls erklæring af 27/ vedr. udkast til undervisningsplan for samtlige seminarier. Heri udvikler Lunddahl mere principielt sine synspunkter om seminarieundervisningens dannelsesmål 24 LAV C640-10, Ranum Seminarium, Kopibog , Driebeins erklæring af 3/ om ønsker til ændringer i seminariets læseplan

15 14 at understrege, at der også i Ranum skulle stilles uddannelsespladser til rådighed for realskoleelever, ligesom ministeriet forventede:... at det ved næste Optagelseprøve nøie overholdes, at de, der optages, nogenlunde fyldestgøre hvad der fordres i Bekjendtgørelsen af 9. Mai d. Aa., selv om Følgen heraf skulle blive, at Seminariet kunde rumme langt flere Elever end dem, der optages 25. Andres Peter Lunddahl ( ), seminarieforstander i Ranum LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelse af 24/ Det var dog ikke lovens skærpede optagelses- og uddannelseskrav men derimod dens bygningsmæssige krav, som gav anledning til, at seminariets forbliven i Ranum blev taget op til overvejelse. Uddannelsens forlængelse fra to til tre år nødvendiggjorde ansættelsen af en ny lærer, som skulle anvises en bolig. Efter Lunddahls opfattelse burde man benytte denne lejlighed til også at forbedre:... de yderst slette Lærerboliger i Seminariets Loftsetage. Og endelig betragtede han det som tvivlsomt, om der i Ranum og omegn kunne skaffes passende indkvartering til endnu en årgang af elever. Han ville derfor heller ikke udelukke, at det kunne blive nødvendigt at bygge boliger til eleverne 26. Dermed var der lagt op til en bygningsmæssig udvidelse af seminariet. Efter et møde med seminariets direktion og bygningsinspektøren udarbejdede Lunddahl to skitser til en udvidelse af seminariet, hvoraf den mest vidtgående, udover nye lærerboliger, også rumme forslag om indretning af elevværelser på seminariet. Skitserne gav imidlertid seminariets direktion anledning til at overveje, om det overhovedet var hensigtsmæssigt at have et seminarium placeret i Ranum. Det var ikke stedets afsides beliggenhed, som var baggrunden for direktionens overvejelser, men rygterne om egnens sundhedstilstand. Biskop Otto Laub, Viborg, der var pennefører for direktionen, sluttede nemlig sin indstilling til ministeriet om seminariets udvidelse med følgende ord: Seminariet har fem Gange været hjemsøgt af Typhus, som har haft til følge, af Forstanderen maatte bemyndiges til i fornødent Fald at standse Undervisningen. Da denne Sygdom muligt kan have sin Grund i Egnens særegne Beskaffenhed en Formodning som uden Tvivl nævnes af Adskillige paa Stedet maatte det vel være fornødent at indhente Sagkyndiges Betænkning, forinden en bekostelig Udvidelse af Seminariet foretages, 26 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Lunddahls brev til direktionen af 26/3-57 om konsekvenserne af den ny læreruddannelseslov

16 15 og derefter tage under Overveielse, om det ikke var hensigtsmæssigere at forberede en Henflyttelse af Seminariet til en gunstigere Egn. 27 De tyfusepidemier, som skrivelsen henviser til, havde i flere tilfælde kostet seminarieelever livet. Et af de forhold, der hyppigt blev omtalt som belastende for egnens sundhedstilstand var det fugtige klima fremkaldt af stedets mange tørvemoser og søer. På baggrund af denne indberetning gav ministeriet direktionen pålæg om at foranstalte en undersøgelse af egnens og seminarielevernes sundhedstilstand, herunder at indhente en erklæring fra embedslægen om hvorvidt:... Egnens særegne Beskaffenhed maatte gøre det betænkeligt i sanitair Henseende at vedligeholde og udvide Seminariet paa det Sted, hvor det nu ligger 28. Undersøgelserne kunne dog ikke bekræfte rygterne om, at Egnens særegne Beskaffenhed udgjorde nogen trussel for elevernes sundhedstilstand. Men den foreslåede udvidelse af seminariet blev dog formentlig af økonomiske grunde stillet i bero, idet ministeriet i foråret 1858 meddelte, at en tilbygning til seminariet først kunne finde sted, når den fornødne sum var bevilget. Bevillingen blev imidlertid heller ikke tilvejebragt de følgende år. I stedet løste man et af de mest påtrængende problemer, nemlig fremskaffelsen af egnede lærerboliger, ved at yde statslån til de lærere, som ønskede at opføre egen bolig. Staten undgik på denne måde at forpligte sig på et større bygningskompleks i Ranum. Den første tvivl om seminariets fortsatte eksistens på stedet var således plantet. 27 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , koncept til direktionens skrivelse til ministeriet dateret 17/ LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelse af 28/ Gennemførelsen af 1857-loven og seminariets konsolidering i begyndelsen af 1860 erne A.P. Lunddahl tog sin afsked fra embedet i Ranum i Det blev hans efterfølgere A.K. Fabricius og V.A.V. Driebein, der stod for gennemførelsen af den nye tre-årige uddannelse. Perioden i begyndelsen af 1860 erne var en fremgangsperiode for seminariet. Søgningen til seminariet var stor og med en ny tredje årgang på seminariet steg elevbestanden efterhånden fra de oprindelige ca. 40 elever til ca. 75. Lunddahls bekymringer om, hvorvidt der kunne skaffes indkvartering til det større antal elever, viste sig ubegrundende. Eleverne skaffede sig uden vanskeligheder logi i byen og den nærmeste omegn. Fremtiden tegnede sig således lys for seminariet. Men fra midten af 1860 erne begyndte den stigende konkurrence fra privatseminarierne at blive mærkbar. Og med vedtagelsen af en ny læreruddannelseslov i 1867 blev presset fra den private seminariesektor kraftigt forstærket :. I privatseminariernes skygge eksistenskrisen i 1870 erne Læreruddannelsesloven af 1867: Uddannelse på markedsvilkår Allerede i forbindelse med gennemførelsen af læreruddannelsesloven i 1857 var spørgsmålet om uddannelsens placering i statsligt eller privat regi blevet gjort til genstand for intense diskussioner. I de følgende år fortsatte denne debat med uformindsket styrke. Grundtvigiansk inspireret modstand mod statslig styring af de folkelige uddannelser kombineret med liberalistiske synspunkter om et friere uddannelsesmarked og en arbejdsgiverbetinget skepsis over for professionaliseringen af læreruddannelsen skabte på rigsdagen grobund for en politisk koalition, som ønskede at begrænse, hvad de betragtede som statsseminariernes privilegier. I 1867 gennemførte dette flertal en ny læreruddannelseslov, der fratog statsseminarierne deres ret til

17 16 at føre egne elever til afsluttende eksamen. Herefter skulle alle også statsseminariernes elever aflægge prøve ved en central eksamenskomission, hvor seminariernes lærere ikke måtte medvirke hverken som opgavestillere, eksaminatorer eller censorer. De mundtlige prøver foregik i København, Odense eller Aarhus, mens de skriftlige prøver blev afviklet på statsseminarierne og de større privatseminarier. Ordningen betød, at de private seminarier og forberedelsesanstalter kunne indstille deres elever til lærereksamen på lige fod med statsseminarierne. Læreruddannelsen var dermed kastet ud på det frie marked. Resultatet heraf blev, at der i løbet af en kort årrække opstod en lang række privatseminarier af tilhængerne betegnet som friseminarierne der i konkurrence med statsseminarierne tilbød forberedelse til den centrale skolelærereksamen. Væksten i denne private sektor kan aflæses af, at den i 1880 stod for over halvdelen af landets produktion af lærerkandidater 29. Ranums eksistenskrise i 1870 erne Den skærpede konkurrence fra privatseminariernes side medførte et fald i tilgangen til både seminariet i Ranum og de øvrige statsseminarier. Men Ranum måtte notere den største nedgang i søgningen. I løbet af 1870 erne var der år, hvor der meldte sig færre end ti aspiranter til seminariets optagelsesprøve, og hvor færre end ti lærerkandidater blev dimitteret fra seminariet. Seminariets samlede elevbestand faldt drastisk. Fra et foreløbigt toppunkt i starten af 1860 erne med et samlet antal elever på omkring 75 hvad man dengang anså for at være tæt på hvad seminariet kunne rumme blev elevbestanden i 1870 erne reduceret til et niveau på knap 40. Seminariet var blevet det absolut mindste af statsseminarierne. Både i offentligheden og 29 Vagn Skovgaard-Petersen, De blev lærere læreruddannelsen mellem 1860 og 1945 i Karen B. Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, Syddansk Universitetsforlag 2005, s blandt lærere og elever på stedet skabte det et indtryk af et halvtomt seminarium i dyb krise. Præstegården i Ranum ca. 1870, bolig for seminariets forstandere Efter at V.A.V. Driebein i 1869 havde forladt seminariet til fordel for en stilling som forstander på Jonstrup Seminarium, blev det A.F. Krarup Vilstrup der som ny forstander skulle tage kampen op mod det faldende elevtal og den politisk usikkerhed omkring seminariets fortsatte eksistens. Denne usikkerhed blev yderligere understreget af, at ministeriet i sit opslag af dobbeltembedet som sognepræst og forstander i Ranum havde tilkendegivet, at:... sidstnævnte Embede (forstan-

18 derstillingen) kun bliver at besætte ved Konstitution 30. Baggrunden herfor var, at rigsdagen arbejdede med planer om at nedlægge et eller flere statsseminarier. Vilstrups næsten ti-årige embedsperiode i Ranum blev derfor en periode, hvor kampen for seminariets overlevelse stod øverst på hans dagsorden. I første omgang var det truslen om en umiddelbar nedlæggelse ved lov, som skulle afværges. Til brug for rigsdagens behandling af planerne om at nedlægge statsseminarier blev Vilstrup kort efter sin tiltræden afkrævet en lang række oplysninger om seminariets optag, elevbestand og dimittender samt redegørelser for bygningernes beskaffenhed. Rigsdagens behandling af sagen mundede ud i, at statsseminariet i Lyngby på Djursland blev nedlagt ved lov i Samtidig modtog Vilstrup efter mere end tre års konstituering sin kongelige udnævnelse til embedet som forstander i Ranum 31. Dermed var den umiddelbare politiske trussel mod seminariets eksistens faldet bort. Men det grundlæggende problem den beskedne søgning og det heraf følgende lave elevtal plagede fortsat seminariet og skabte usikkerhed om, hvorvidt det på længere sigt ville være muligt at opretholde et seminarium med denne afsides beliggenhed. Vilstrup talte varmt for at bevare seminariet. En redegørelse 32 til ministeriet, afsendt d. 17. oktober 1871, afslutter han med denne indtrængende anbefaling af stedet:... Dette Seminarium har vistnok fornemmelig paa Grund af eiendommelige Charaktetræk hos den Befolk- 30 C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelse af 11/ Ved den endelige lukning af Lyngby Seminarium i 1874 blev dets undervisningsmateriel og inventar fordelt mellem Ranum og Jelling 32 LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog , Vilstrups redegørelse til ministeriet af 17/ ning, som nærmest har været henvist dertil, tildels vel og paa Grund af sin Beliggenhed udenfor de store Strømninger, bevaret et eiendommeligt Præg af Jævnhed og Soliditet, som der efter min Mening bør agtes paa, og som hører til de Ting om hvilke man bør sige: Fordærv det ikke, thi der er Velsignelse derved!... jeg er... bekymret for, at disse gode Skolelærer-Egenskaber ved den ufordærvede vestjydske Folkerace skulle blive udviskede ved at Eleverne bleve rykkede op fra deres hjemlige Jordbund og flyttede andetesteds hen. For Vilstrup var der dog ikke tvivl om, at en øget tilgang til seminariet på længere sigt var den bedste garanti for dets overlevelse. Selv om han ved skoleårets begyndelse i 1870, hvor undervisningen var startet med et samlet elevtal på i alt 32, heraf 9 i den ny 1. klasse, skrev næsten besværgende til direktionen, at:... Undervisningen er begyndt med god Kraft og gaar med særdeles god Orden 33, så var han klar over, at optimismen kunne blive vanskelig at fastholde, hvis der ikke kunne skaffes flere elever. Straks efter sin tiltræden foreslog Vilstrup derfor, at seminariet på lempelige betingelser skulle optage de såkaldte realskoleelever nu også kaldet højskoleelever som alene ønskede at følge undervisningen i de to første klasser med henblik på at erhverve sig en almen uddannelse. Tidligere forstandere, bl.a. A.P. Lunddahl, havde som nævnt ovenfor været skeptisk indstillet over for denne højskoletankegang. Men på Lunddahls tid i 1857/58 var der heller ikke mangel på elever. I lys af den svigtende tilgang stillede sagen sig nu anderledes. I en skrivelse til direktionen henviser Vilstrup til, at et opslag, som han havde indrykket i egnens blade om optagelse af sådanne elever:... havde vakt Opmærksomhed... og at der hos Gaardmandsklassen baade her og i Thy var en begyndende Interesse for denne Sag. Der var nogen Grund til at haabe, baade at Seminariet kunde faa 33 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Vilstrups skrivelse til direktionen af 7/

19 18 en ny Betydning som Oplysningsanstalt, og at der derved maaske kunne blive sat en ny Støtte til den gamle Bygning, hvis Existens er truet 34. Vilstrups forsøg på at udvide elevgrundlaget ad denne vej stødte imidlertid på skarp modstand i direktionen. Direktionen frygtede ligesom de tidligere forstandere Lunddahl og Driebein at seminariets karakter af et egentligt skolelærerseminarium ville blive truet, hvis man på lempelige vilkår optog unge, som søgte institutionen med et andet formål for øje end en skolelæreruddannelse 35. Vilstrup måtte derfor konstatere, at denne vej til at styrke seminariets elevgrundlag ikke var farbar. hedsbaand om dem, der høre Seminariet til, og bidrage til, at de samle sig i Kjærlighed for at styrke og støtte deres alma mater, om hun ved Tidernes Ugunst skulle komme til at trænge til deres Støtte. I stort og småt kan man spore Vilstrups bestræbelser på at stabilisere seminariets situation. Ved dets 25-års jubilæum i 1873 ansøgte han ministeriet om midler til at afholde en større festlighed. Denne anmodning blev afslået, hvorefter Vilstrup på eget initiativ sørgede for, at begivenheden blev fejret. Gamle elever, tidligere lærere og repræsentanter fra egnen blev indbudt. En længere redegørelse 36 til direktionen om festlighedernes forløb afsluttede Vilstrup med følgende bemærkninger, som understregede, at jubilæumsfesten ud fra hans betragtning også havde haft sin værdi som en foranstaltning, der kunne mobilisere støtte til seminariet i bredere kredse: Jeg tvivler ikke om, at mange af de Unge ville regne Festen blandt deres bedste og dyrebareste Minder. Jeg haaber ogsaa, at den skal tjene til at slynge et Kjærlig- 34 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Vilstrups skrivelse til direktionen af 2/ Denne diskussion blev gentaget i 1970 erne, da man i kølvandet på nedskæringerne af tilgangen til læreruddannelsen talte om at omdanne seminarierne til pædagogiske højskoler 36 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Vilstrups redegørelse af 5/ til direktionen Andreas F. Krarup Vilstrup ( ), seminarieforstander i Ranum Kort tid før Vilstrup i 1878 forlod forstanderstillingen i Ranum, skulle han endnu engang besvare en forespørgsel om seminariets lave elevtal. Denne gang ønskede ministeriet og direktionen belyst, hvad der kunne være forklaringen på, at det private seminarium i Gedved

20 havde et betydeligt højere elevtal end statsseminariet i Ranum. Vilstrups redegørelse 37 for dette forhold blev et principielt forsvar for statsseminariernes betydning for opretholdelsen af læreruddannelsens kvalitet. I sin redegørelse understregede Vilstrup indledningsvis, at en statsinstitution ikke på samme måde som en privat institution kunne pleje sit marked:... Den reklame, som en Forstander for en privat Læreanstalt kan gjøre for sin Forretning navnlig ved Hjælp af sine Lærere og Elever, naar de blive satte ud paa at besynge Anstaltens Pris, kan en offentlig Anstalt i Reglen ikke skaffe til Veie, og endnu sjældnere bør den ville søge Fremgang paa slig usund og usolid Maade. Statsseminarierne burde hæve sig over de folkelige og politiske bevægelser modsat et privatseminarium som Gedved, hvis forstander kunne udnytte sin position som formand for Grundlovsværneforeningen:... han (Gedveds forstander) kommer i denne Anledning meget omkring, og det er jo naturligt, at de der vælger ham til deres Forenings-Formand, ogsaa vælger at faa de af deres Sønner, som skulle have en videre Undervisning enten som Høiskole- eller Seminarielærer udviklede i hans Aand og altsaa allerbedst under hans egen Vejledning... En fanatiseret Venstremand kunde ikke finde paa at sende sin Søn til Ranum Seminarium. Ved at overlade læreruddannelsen til Den private Industri havde man således efter Vilstrups opfattelse prisgivet den til de herskende politiske konjunkturer. På en beklagelig måde var det:... tiltaget, at Lærerne og Befolkningen med ikke længere lægge Vægt paa, hvorledes Børnene bliver underviste og Skolen besørget, men om Lærerne kunne være brave Folkeledere. Det var en udvikling, som alene statsseminarierne kan modvirke. Saalænge Regeringen har de Kgl. Seminarier, har den dog i sin Magt ved Valget af Forstanderen at bestemme den Aand og 37 LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog , Vilstrups redegørelse af 21/ til ministeriet Retning i hvilken de unge Mennesker skulle opdrages til at blive Lærere... Jeg kan efter den Erfaring, jeg har haft Lejlighed til at gjøre... ikke andet end saa indtrængende som muligt advare imod at lægge noget Skolelærer Seminarium (statsseminarium) ned; tværtimod burde der efter min Mening af alle Kræfter arbejdes paa, at Staten igjen kunde faa Skolelærernes Uddannelsen i sin Haand. Ere de af Statens Seminarier uddannede Lærere end dyrere end de andre, saa ere der ogsaa Mulighed og Rimelighed for, at de ere en høiere Pris Værd, og at den Sum, der anvendes paa deres Uddannelse, kommer igjen med gode Renter. I en politisk turbulent periode den første provisoriske finanslov blev udstedt 1875/76 var Vilstrup i sit forsvar af statsseminarierne herunder seminariet i Ranum tæt på at anbefale en form for sindelagskontrol af læreruddannelsen, som måske ikke har ligget regeringen fjernt. Nogle få år senere skulle spørgsmålet om tolkningen af statsseminariernes neutralitet give anledning til en kontroversiel afskedigelsessag på seminariet i Ranum. Men allerede i Vilstrups redegørelse tegner der sig konturerne af et statsseminarium, der efterhånden har rykket sig flere skridt bort fra Ludvig C. Müllers grundtvigianske idégrundlag for at markere sit særlige neutrale ståsted i forhold til den private seminariesektor. Redegørelsen for årsagerne til de store forskelle på elevtallet i Ranum og Gedved blev en af Vilstrups sidste større indberetninger til direktionen og ministeriet. Allerede her havde Vilstrup peget på, at hvis man ønskede forandring i ledelsen for at give seminariet fremgang:... saa er det den høie Direktion bekjendt, at jeg ofte har givet det høie Ministerium Leilighed til at flytte mig herfra, hvad jeg selv har ønsket, fordi Lønnen for mit meget anstrengte Arbejde ikke har været tilstrækkelig til min store Families Underhold, især da denne her i Ranum paa en mærkelig Maade har været hjemsøgt af Sygdom. Det anstrengende arbejde i dobbeltembedet og antydningen af et for helbredet usundt klima dukkede således igen op som forhold, der af forstanderen blev 19

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18.

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning LOV nr 580 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1401990 Senere ændringer

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 om folkehøjskoler,

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Regelgrundlag Folkehøjskoler reguleres af Lov om folkehøjskoler nr. 1605 af 26. december 2013, herefter loven. Tilskudsbekendtgørelsen,

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

KENDELSE. Klager fik i forbindelse med underskrivelse af formidlingsaftale udleveret salgsbudget dateret 17. oktober 2006.

KENDELSE. Klager fik i forbindelse med underskrivelse af formidlingsaftale udleveret salgsbudget dateret 17. oktober 2006. 1 København, den 25. januar 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Peter Norvig Gl. Kongevej 124 1850 Frederiksberg C Nævnet har modtaget klagen den 2. februar 2009. Klagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 4. marts 2015 blev der i sag 249 2013 AA [Adresse] [By] mod Ejendomsmægler Marie Louise Pedersen [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 29. november 2014 har AA indbragt ejendomsmægler

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

" Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by)

 Dispensationen søges på 3 erhvervede udlejningsejendomme: 2 Ejendommen (adressen på ejendommen i X-by) Kendelse af 6. oktober 1997. J.nr. 97-24.703. Nærmere bestemt udlejningsvirksomhed i strid med forbudet om udøvelse af anden virksomhed end revisionsvirksomhed. Lov om statsautoriserede revisorer 10. Suzanne

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Civilafdelingen Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere Dato: 25. november 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-802-0067 Dok.: 1347437 I medfør af 56 a, 66,

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende:

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende: b rammer ADVOKATER Selvstændige advokater i kontorfællesskab Kronprinsessegade 26 DK 1306 København K Tlf 333 80 300 Fax 333 80 315 www.brammer-advokater.dk Advokatfirmaet Arne Linde Olsen ApS Cvr. 15262206

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Referat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00

Referat. Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00 100 Referat Bestyrelsesmøde i EA Kolding den 17. december 2014 kl. 16:00 Følgende bestyrelsesmedlemmer deltog i mødet: Formand Jørn Pedersen Britt Salomonsen Erik Jepsen Gitte Skare Ole Kjær Brian Stein

Læs mere

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål

Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1997. 95-135.321 Spørgsmål om teoretisk uddannelse (regnskabslære/driftsøkonomi) for optagelse i revisorregistret. Bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978 1, nr. 5 og 2. (Morten

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Indholdsfortegnelse 001. Udbud af skorstensfejning 3 002. Nedlæggelse af Redningshundetjenesten. 5 003. Stormflod

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG Torsdag den 5. marts 2014 kl. 9.30 samledes overtaksationskommissionen på pendlerpladsen ved Haverslev. Til stede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring

Forslag. Lov om ændring af lov om markedsføring Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring (Indsættelse af faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår) 1 I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift

Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Dato Dok.nr.: 145009/14 / HNN STIFTSRÅDET Beretning fra mødet i stiftsrådet mandag den 15. december 2014 i Lolland-Falsters Stift Biskop Steen Skovsgaard (SSK) Lolland-Falsters Stift Domprovst Ole Opstrup

Læs mere

Dagsorden for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. august 2010. Kl. 16,00 Mødested: provstikontoret Version: 1

Dagsorden for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. august 2010. Kl. 16,00 Mødested: provstikontoret Version: 1 Dagsorden for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. august 2010. Kl. 16,00 Mødested: provstikontoret Version: 1 Mødepunkt Indstilling 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Godkendt

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr.

UDKAST. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer. Bekendtgørelse nr. UDKAST Bekendtgørelse nr. Bekendtgørelse om revisoreksamen for statsautoriserede revisorer I medfør af 3a, stk. 2 og 33, stk. 6, i revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret ved 1, nr. 4 og

Læs mere

I en over sagen indhentet udtalelse har Finanstilsynet om sagens faktiske omstændigheder den 8. august 2007 udtalt:

I en over sagen indhentet udtalelse har Finanstilsynet om sagens faktiske omstændigheder den 8. august 2007 udtalt: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013416). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a og 4. (Lise Høgh, Holger Dock

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2011-0026121) Ikke godkendt

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Af K. B. ANDERSEN Den 8. juni 1966 blev loven om Højere Forberedelseseksamen stadfæstet. Daværende undervisningsminister K. B. Andersen skriver om de overvejelser,

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen.

KTH startede mødet med at byde de 10 fremmødte velkommen. Herefter gennemgik han kort dagsordenen. Afdelingsmøde for Vilh. Jensensvej/Højdevej afdeling 11. Onsdag, den 16. september 2015 kl. 17.00. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP)

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770

AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770 AALBORG KATEDRALSKOLE SCT. JØRGENS GADE 5, 9000 AALBORG TELEFON 9631 3770 Bestyrelsesmøde onsdag d. 10. september 2014 kl. 16.30 19.00 Til stede: Søren Kristiansen, Poul Højmose Kristensen, Vibeke Verwohlt,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 31.10 8200 Aarhus N Mødedato: Den 10. december 2014 kl. 12.30-14.30 Deltagere

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Generalforsamling. lægning og afholdelse af generalforsamling

Generalforsamling. lægning og afholdelse af generalforsamling Marts 2013 N y t Generalforsamling i børsnoterede selskaber Selskabslovgivningen, NASDAQ OMX Copenhagen A/S Regler for udstedere af aktier ( Udstederreglerne ) og Anbefalingerne for god Selskabsledelse

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede.

KENDELSE. Klagerne ønskede at sælge deres ejendom og henvendte sig i den forbindelse til indklagede. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler Henrik Møller Andersen Hovedgaden 21 4270 Høng Sagen angår spørgsmålet, om den mellem indklagede og klagerne indgåede formidlingsaftale

Læs mere

HPRD Midtjyske Kreds Referat. Velkommen til den årlige generalforsamling 2015.

HPRD Midtjyske Kreds Referat. Velkommen til den årlige generalforsamling 2015. HPRD Midtjyske Kreds Referat Velkommen til den årlige generalforsamling 2015. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Aflæggelse af Kredsregnskab 4. Kursuslederens beretning 5. Behandling

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 64/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 64/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 64/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Alcudia, Mallorca, 20.6. 4.7.2003 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 26.148,- inkl. børnerabat samt

Læs mere

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 26. MARTS, 2014

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 26. MARTS, 2014 REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 26. MARTS, 2014 DELTAGERE Til stede: Knud Erik Bang, Flemming Heiberg, Søren Kristensen, Huno K. Jensen, Anette Raaby, Helle Risvig Nielsen, Niels Ole Holck Andersen, Erik Olesen,

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler

Forslag til folketingsbeslutning. større frihedsgrader for frie skoler Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af Anni Matthiesen (V), Karen Ellemann (V), Preben Bang Henriksen (V), Kristian Jensen (V), Peter Juel Jensen (V), Alex Ahrendtsen

Læs mere