Ranum Seminarium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ranum Seminarium 1848-2011"

Transkript

1 en beretning fra en udkant midt i verden Ranum Seminarium af Hans Støttrup Jensen

2 en beretning fra en udkant midt i verden Ranum Seminarium af Hans Støttrup Jensen

3 Formuleringen en udkant midt i verden er hentet fra Knud Sørensens digt I en udkant midt i verden (Knud Sørensen, Udvalgte digte , Gyldendal, 2001) For- og bagsidefoto er taget af Ole Christoffersen, Ranum For hjælp til fremskaffelse af øvrige fotos vil jeg gerne takke Jens Kristian Nielsen og Christian Ejner F. Madsen, Lokalhistorisk Forening for Ranum og Omegn samt Ove Bak Udgivet i forbindelse med lukningen af Pædagoguddannelsen i Ranum den 28. januar 2011 Udgivelsen er støttet af Pædagoguddannelsen Midt-Vest, VIA University College Layoutet af Lisa Pape, VIA University College, Campus Viborg Trykt af ScandinavianBook A/S i et oplag på 400 stk.

4 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning Ranum Seminarium Institutionshistorien :. Etablering, den første krise og konsolidering :. I privatseminariernes skygge eksistenskrisen i 1870 erne :. Fremgang og på ny krise Eleverne og lærerne Eleverne hvor mange var de? Eleverne hvem var de? Lærerne antal og baggrund Undervisningen og seminarielivet Egnen og seminariet Ranum Seminarium Institutionshistorien :. Vækst, stabilisering og nyt byggeri :. Læreruddannelsesloven af 1934, krise og igen byggeri :. Besættelsestiden, øvelsesskolekrisen og Kaalund-Jørgensen sagen Seminariet og egnen Eleverne hvor mange og hvem? Undervisning og seminarieliv Ranum Seminarium :. Vækstperiode med tilbagevendende kriser Elever, undervisning og seminarieliv :. Slutspillet for lærerseminariet i Ranum Ranum Pædagogseminarium Efterskrift Bilag: Forstandere og rektorer. ved Ranum Seminarium Kilder og litteratur... 98

5 4 Forord Når fortiden skal genskabes gennem historieskrivning er to forhold af væsentlig betydning. Det ene drejer sig om omfanget og kvaliteten af det kildemateriale, som står til rådighed for historieskrivningen, det andet om historieskriverens egen andel i den fortid, som skal beskrives. Begge forhold har spillet en rolle for min fremstilling af Ranum Seminariums mere end 160-årige historie. Jeg har valgt at lægge hovedvægten på seminariets ældste historie, fordi mit kildemateriale har indbudt til denne prioritering. Landsarkivets materiale om Ranum Seminarium er fyldigst for perioden frem til ca og bliver derefter mere sparsomt. Med en systematisk gennemgang af undervisningsministeriets arkivalier i Rigsarkivet kan der muligvis rettes op på denne ubalance. En sådan undersøgelse har ikke været muligt inden for nærværende projekts tidsmæssige og økonomiske rammer. Prioriteringen af fremstillingen har imidlertid også været påvirket af, at jeg som medarbejder og senere leder på seminariet selv har været en del af institutionens nyere historie. Min version af denne del af historien vil derfor blive et partsindlæg, som hører hjemme i anden sammenhæng. Dermed også være sagt, at Ranum Seminariums historie ikke er slut. Vi har mange historier til gode endnu. Hans Støttrup Jensen Ranum, december 2010

6 Indledning Historien om Ranum Seminarium begynder i Thy, i den lille by Snedsted, for ca. 200 år siden. Den 5. juni 1812 resolverede Frederik VI, at der skulle oprettes et seminarium i Snedsted for indtil 15 Subjekter af Bondestanden med den lokale sognepræst som forstander. Til at huse seminarieundervisningen blev der opført en bygning, der senere blev udvidet i I begyndelsen af 1840 erne var seminariebygningen imidlertid blevet for lille til det daværende antal elever der efterhånden var vokset til ca. 40 og desuden trængte bygningen stærkt til istandsættelse, ligesom der også manglede et lokale til seminariets gymnastikundervisning. Derfor skulle der tages stilling til, om man skulle gå i gang med en omfattende istandsættelse af seminariet eller opføre helt nye bygninger til brug for undervisningen. Byggesagen blev anledningen til, at biskoppen i Aalborg som var medlem af seminariets direktion foreslog at flytte institutionen til et mere bekvemt, dvs. et mere centralt beliggende sted i forhold til Aalborg og Viborg stifter for hvilke dette Seminarium nærmest er bestemt. Efter en længere korrespondance mellem kancelliet og de stedlige myndigheder faldt valget på Ranum som nyt hjemsted for seminariet, og den 5. februar 1847 udstedte Chr. VIII Ranum Seminariums fødselsattest i form af en kongelig resolution med følgende ordlyd: Vi ville allernaadigst, at det for tiden i Snedsted beliggende Skolelærer- Seminarium forlægges til Ranum Præstegaard i Bjørnsholm-Malle Pastorat i Slet Herred i Aalborg Amt, Viborg Stift, og bifalde Vi, at den ny Seminariebygning opføres efter den Os forelagte af Muurmester Bosch forfattede Tegning med tilhørende Overslag til Beløb 2125 Rd. 2 Sk., samt at det til Seminariet fornødne Gymnastikhuus opføres efter den Os ligeledes forelagte af Materialforvalter Jacobsen forfattede Tegning med det af Muurmester Bosch affattede Overslag til Beløb 900 Rd. 4 Sk. I øvrigt bliver den nye Seminariebygning dog ikke at tage i Brug, førend den nuværende Sognepræst ved Bjørnsholm og Malle Menigheder La Cour allernaadigst er forflyttet, og den nuværende Forstander for Seminariet i Snedsted, Sognepræsten for Snedsted og Nørhaae Menigheder Müller, saaledes kan overtage Bjørnsholm og Malle Sognekald i forbindelse med Seminariets Flytning til Ranum Præstegaard. 1 Seminariet skulle bestyres af en direktion bestående af biskoppen i Viborg Stift, stiftamtmanden samme sted og provsten for det herred, hvori seminariet var beliggende, dvs. Slet Herred. Ranum Seminariums forhistorie placerer det således i rækken af datidens præstegårdsseminarier 2. Baggrunden for disse seminarier skal søges i oplysningstidens landboreformer i slutningen af 1700-tallet, der også medførte en fornyet interesse for landets skolevæsen manifesteret i form af skoleanordningerne af Anordningerne udgjorde slutstenen på den store skolekommissions arbejde, der strakte sig over 25 år. Allerede tidligt i dette forløb havde kommissionen indtænkt læreruddannelsen som en vigtig forudsætning for en reform af almueskolen. Derfor tog kommissionen initiativ til oprettelsen af kongerigets første lærerseminarier, nemlig Blaagaard Seminarium i 1 Niels Kjær Fra Snedsted til Ranum. En Seminarieflytnings Historie i Ranum Statsseminarium , Universitetsforlaget i Aarhus 1948, s og C.M.C. Kvolsgaard, Seminariet i Snedsted og Ranum i Anledning af Ranum Seminariums Jubilæum, Aalborg, 1898, s Om Snedsted Seminariums historie se Egon Kristiansen, Snedsteds Seminariums kirkelige og folkelige betydning på egnen i Historisk Årbog for Thy og Mors og V. Han Herred 1978, s og samme forfatter Snedsteds Seminariums kirkelige og folkelige betydning Nordjylland i Vendsyssel Årbog 1986, s Allerede i perioden havde Ranum haft sit første præstegårdsseminarium oprettet af sognepræst Ignatius Becher. Seminariets korte historie er grundigt beskrevet i Karl Nielsen, Viborg stifts ældste seminarium i Fra Viborg Amt 1974, Årbog udgivet af Historisk Samfund for Viborg Amt, s

7 6 København i 1790 og Bernstorffsmindes Seminarium på Brahetrolleborg i Disse seminarier blev imidlertid mødt med stor skepsis. Stærke kræfter i samtiden var af den opfattelse, at undervisningen på disse institutioner skød langt over målet og resulterede i opblæste og indbildske elever, der ikke egnede sig som lærere i den danske almueskole. Efter udenlandsk forbillede var de indrettet som kostskoler i herskabelige omgivelser. Set fra såvel statens som elevernes synspunkt var uddannelsen derfor forbundet med betydelige omkostninger. Den ideologiske modstand mod disse seminarier kombineret med de økonomisk svære tider under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet gav stødet til en ny type lærerseminarier, nemlig de såkaldte præstegårdsseminarier med den lokale sognepræst som forstander og førstelærer. Sammen med som regel to andre lærere benævnt anden- og tredjelæreren varetog forstanderen den daglige undervisning på seminariet sideløbende med, at han passede sit præstekald. Under deres ophold på seminariet skulle eleverne selv sørge for kost og logi ved at søge indkvartering under beskedne forhold hos den lokale befolkning. Denne seminariemodel blev efterhånden den dominerende. Økonomisk set var den mere overkommelig for den slunkne statskasse og samtidig levede den op til tidens krav om at opdrage og uddanne eleverne til nøisomme og tarvelige Skolelærere. 3 Disse overvejelser var også baggrunden for, at Ranum blev valgt som seminarieby frem for den nærliggende men noget større by Løgstør. Begge lokaliteter opfyldte kravet om en central beliggenhed, idet området omkring Limfjorden ved Løgstør udgjorde et grænseområde mellem Aalborg og Viborg Stift. Men Løgstør kunne ikke komme på tale som hjemsted for et seminarium, da eleverne her som stiftamtmanden for Aalborg Stift udtrykte det kunne:... faa Smag paa 3 Om de første lærerseminarier se Ingrid Markussen Læreruddannelsens første tid 1791 til ca i Karen B. Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, Syddansk Universitetsforlag 2005 Kjøbstadslivet, hvilket deres fremtidige Bestemmelse burde fjerne Dem fra 4. Nøjsomhed og beskedenhed var hovedoverskriften for datidens læreruddannelse. Og endnu i 1891 kunne direktionen for seminariet i Ranum afvise, at institutionen blev flyttet til en købstad med følgende betragtning:... at ligesom de vordende Lærere for den aldeles overvejende Deel skulde virke for Bondealmuen, og ligesom man maatte ønske og antage, at disse Lærere, saa at sige gjennemgaaende, vilde udgaae fra Bondestanden, saaledes maatte ogsaa Seminariernes Hjemstavn være på Landet. Ellers ville et vigtigt led i elevernes opdragelse gå tabt, nemlig:... Tilfredsheden med deres Stand og Kaar, Evnen til senere hen at kunde finde sig tilrette i deres tarvelige, begrændsede Forhold. 5 På længere sigt viste denne landlige placering sig dog at blive de kgl. seminariers og heriblandt ikke mindst Ranums akilleshæl. Seminariets historie i Ranum er en beretning om en institution som gennem mere end 160 år kæmpede med og mod dette vilkår. Men det er også historien om en institution, der formåede at yde sit store bidrag til landets lærer- og pædagoguddannelse, og som kulturelt satte sine tydelige spor i en egn, der i dag i medierne omtales som en del af Udkantsdanmark. Op- og nedture for denne institution er emnet for fremstillingen på de følgende sider. Hvis denne fremstilling samtidig kan tjene som et korrektiv til den unuancerde debat om det formørkede og kulturløse Udkantsdanmark, er det ikke utilsigtet. 4 Niels Kjær Fra Snedsted til Ranum. En Seminarieflytnings Historie i Ranum Statsseminarium , Universitetsforlaget i Aarhus 1948, s LAV B , Viborg Stiftsamt, Journalsager vedr. Ranum Seminarium , direktionens skrivelse til ministeriet af 2. August 1893

8 1 Ranum Seminarium Institutionshistorien :. Etablering, den første krise og konsolidering Den vanskelige etableringsperiode Den 1. september 1848 påbegyndte seminariet i Ranum sin undervisning med i alt 36 elever fordelt på en nyoptaget 1. klasse 6 og en 2. klasse som flyttede med fra Snedsted. Læreruddannelsen var på dette tidspunkt indskrænket til et 2-årigt kursus kun seminariet i Jonstrup gennemførte læreruddannelsen som et 3-årigt forløb. Forstander og sognepræst i Snedsted siden 1842 Ludvig Chr. Müller ( ) havde indvilget i at lade sig forflytte til Ranum og blev således stedets første seminarieforstander og i kraft af præstegårdseminariernes dobbeltembede tillige sognepræst i Bjørnsholm-Malle sogn. Müller var en af sin samtids betydelige kulturpersonligheder. Han var uddannet teolog men udmærkede sig også som sprogmand og historiker med en lang række bogudgivelser. Hans studier i de østerlandske sprog og i Islands sprog og historie gav ham tilnavnene den hebraiske og islandske Müller. I sin ungdom havde han været huslærer for Grundtvigs sønner, og han opretholdt livet igennem en tæt tilknytning til Grundtvig, hvilket også prægede hans virksomhed som underviser og hans holdning til læreruddannelsen 7. 6 En af eleverne i 1. klasse var Chresten Berg, der senere som politiker var formand for Det forende Venstre og og i en periode også valgt som folketingets formand Ludvig Chr. Müller ( ). Seminarieforstander i Snedsted fra , derefter i Ranum fra Buste ved Ranum Seminarium opstillet 1906 på 100-års dagen for hans fødsel 7 Dansk Biografisk Leksikon bind 10, København 1982

9 8 Sammen med to andre lærere andenlærer C. Povlsen Møller og tredjelærer U.A.T. Kruse påbegyndte Müller undervisningen i Ranum efter følgende timeplaner 8 : Læseplan for yngste Klasse fra September til 1. Nov. Timerne Mandag Tirsdag Onsdag Thorsdag Fredag Lørdag 8-9 Historie Geografi Historie Geografi Religion Catechisation 9-10 Dansk Musik Musik Skrivning Dansk Bibellæsning Retskrivning Regning Musik Regning Regning Gymnastik 2-3 Sang Geometri Læsning Sang Stile- 3-4 Skrivning Bibelhistorie Retskrivning Bibelhistorie rettelse Stiil 4-5 Religion Gymnastik Kirkehistorie - Frihed - Læsning Orgelspil 1 Time daglig de 3 sidste Dage i Ugen Læseplan for ældste Klasse fra September til 1. Nov. Timerne Mandag Tirsdag Onsdag Thorsdag Fredag Lørdag 8-9 Catechisation Bibelhistorie Catechisation Methodik Religion Catechisation 9-10 Musik Dansk Musik Stile- Sang Bibellæsning Regning Retskrivning Musik rettelse Geometri Gymnastik 2-3 Geografi Sang Regning Geografi Regning 3-4 Historie Skrivning Historie Skrivning Bibelhistorie Stiil 4-5 Religion Gymnastik Kirkehistorie Regning Læsning Orgelspil de 3 første Dage i Ugen: 1 Time 8 LAV C640-20, Ranum Seminarium, Arbejdsprotokol

10 9 Som forstander varetog Müller selv ved siden af sit embede som sognepræst en betydelig del af undervisningen. Men forstanderjobbet på et nystartet seminarium bød også på en lang række andre udfordringer. Straks ved sin ankomst til Ranum konstaterede Müller, at den nye seminariebygning, der var opført uden tilsyn, var af yderst ringe kvalitet. I september 1848 skrev han en detaljeret indberetning om de mange mangler ved byggeriet 9. Seminariets nordlige mur var sunket og havde slået revner, de indre vægge var fugtige og fulde af salpeter, cementen på soklen var faldet af, dørene kunne ikke lukkes, der manglede dørstolper mv. Også gymnastikhuset murværk var af dårlig kvalitet, ligesom der manglede brændselsskur og latriner til eleverne. Desuden var bygningerne ikke udstyret med inventar. Müller måtte derfor søge ministeriet om tilladelse til at indkøbe pulte, bænke, reoler, hylder, trætavler, gymnastikapparater og lamper til læsestuerne, ligesom han også måtte søge om bevillinger til at udstyre seminariet med undervisningsmaterialer i form af bøger, kort og musikalier 10. Ved undervisningens begyndelse havde eleverne derfor måttet indrette sig med simple brædder som siddeunderlag og klare sig uden materialer til brug for undervisningen. Müllers egen bolig, præstegården, var heller ikke istandsat og klar til indflytning ved Müllers ankomst til Ranum. I en skrivelse til biskoppen bad han derfor denne og stiftamtmanden om såfremt de ikke kunne opsætte deres inspektionsbesøg på seminariet i Ranum at tage ophold andet steds end i præstegården, da:... mit hele Møblement bestaaer i en Seng, eet Bord og to Stole 11. Opstarten på undervisningen i Ranum har således haft et noget kaotisk præg og krævet en ganske betydelig organisatorisk og pædagogisk indsats fra Müllers side. De kaotiske forhold taget i betragtning kunne Müller i et brev til biskoppen med tilfredshed meddele, at det i den første vanskelige periode kun havde været nødvendigt at aflyse undervisningen i to dage, idet:... Eleverne har havdt nok at bestille med skriftlige Udarbeidelser 12. Seminariebygningernes brøstfældige tilstand medførte i de kommende år et tilbagevendende behov for betydelige vedligeholdelsesarbejder og istandsættelser. Efter en storm i vinteren 1849/50 havde forårsaget store skader på seminariets gymnastikhus, blev det besluttet at tilsynet med seminariets bygninger skulle henlægges til statens bygningsinspektorat for Jylland, som herefter i samråd med forstanderen udarbejde årlige forslag til den omfattende vedligeholdelse af bygningerne 13. Men det var ikke blot seminariets fysiske rammer, som Müller måtte ofre tid og kræfter på. Også seminariets bemanding med undervisere var utilfredsstillende målt i forhold til Müllers forestillinger om den rette undervisning af landets kommende skolelærere. I et brev 14 stilet 11 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Müllers brev til biskop Øllgaard 11/ LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog , s LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelser af 20/ og 3/ LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Müllers brev til biskop Øllgaard 21/ LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelse af 30/ LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog , s

11 10 direkte til ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet udvikler Müller i en længere redegørelse sine tanker om undervisningen i almueskolen og de heraf følgende konsekvenser for læreruddannelsen. Efter Müllers opfattelse var undervisningen i almueskolens fag præget af gold udenadslære og remseri. Der var behov for forandringer: At vort Skolevæsen i det hele taget trænger til en gjennemgribende Forandring maa vel enhver tilstaae, der kende noget til det, og er overbevist om, at det er for Livet Skolen bør virke. Som Sagerne nu staa er Skolen paa mange Steder Genstand for Meningmands Modbydelighed og Foragt og Skolelærerne betragtes som et unyttigt Almisselem. Skal der gøres noget ved denne tilstand, drejer det sig først og fremmest om at skaffe bedre skolelærere:... bedre Lærere, det er da, om ikke det ene Fornødne, saa dog det Uundværlige for vore Almueskoler. Grundrids af det ældste seminarium Derfor var seminariernes indsats af særlig vigtighed. På seminarierne havde man imidlertid efter Müllers opfattelse undervist efter to vidt forskellige fremgangsmåder. Den ældste seminariebygning i Ranum opført i 1848 og nedrevet i 1886 Den ene var ligesom i almueskolen præget af den golde udenadslære, idet man lod:... Eleverne lære en del Bøger og skrevne Foredrag udenad, rose dem, der bedst kunne gjøre rede for Bogens Ord og indrette Examen saaledes, at Examinanden altid kunne være vis på Udmærket, naar han kan sine Bøger. Følgen bliver naturligvis, at Enhver, der er stoppede paa den Maade i et Par Aar, uden i Forveien at have lært synderligt mere end den lille Tabel og Balles Læsebog, ere overbeviste om, at de eie fire, fem Videnskaber aldeles complet; thi at der kan læres mere eller være Spørgsmaal om andet end hvad de have læst paa Seminariet have de ikke Tanke om; hvad Lærer der bliver af dem er en sørgelig Sag, saa meget detso mere som det aldrig falder dem ind, at de engang kunne gaae vi-

12 dere; de ere jo fuldkomne og have lært deres Religion, Historie, Didaktik, Methodik, Pædagogik etc., etc. Den anden fremgangsmåde ved uddannelse af lærere var:... at arbeide paa at danne de tilkommende Folkelærere til deres Kald, idet man forsøger at lære dem at forstaae Tale og Skrivt, selv at tale og selv at skrive samt meddele dem de Kundskaber, de kunne tilegne sig og have Gavn af, idet man bestandig lader dem arbeide selv og virkelig mærke, hvor meget der er, som de ikke vide og som de ikke forstaa at dømme om. Det spørgsmål som Müller her rejste balancen mellem læreruddannelsen som en skoleuddannelse præget af den meddelende undervisningsform og læreruddannelsen som et studium præget af elevernes selvvirksomhed har lige siden været et centralt og tilbagevendende tema i debatten om uddannelsen. I 1849 argumenterede Müller for, at kun den sidstnævnte af de to fremgangsmåder kunne højne læreruddannelsen og skabe respekt for lærerstanden. Men en undervisning efter disse retningslinjer krævede bevillinger til en udvidelse af seminariets lærerstab 15. Brevet til ministeren afsluttes derfor med følgende anmodning: Nu gjentager jeg for Dem den Bøn, jeg allerede i Novemb. 46 stillede til Cancelliet: Skaf os flere Lærere, navnlig et dygtigt Menneske til at undervise i Naturlære og Naturhistorie, og jeg tilføier: om muligt en theologisk Candidat, der kan tage sig af de præstelige Forretninger her, for at det kan blive mig muligt, hvad jeg høilig ønsker, at bruge alle mine Kræfter i Seminariets og Skolevæsenets Tjeneste. Müllers ønske om en ansættelse af yderligere en fjerde lærer ved seminariet blev imidlertid ikke imødekommet. I efteråret 1849 var han 15 I brevet berører Müller et andet tema, som også genkendes fra dagens debat, nemlig kampen mellem forskellige skoleformer om statens bevillinger. Efter Müllers opfattelse blev skolelærerseminarierne behandlet som et Stedbarn sammenlignet med latinskolerne tydeligt mærket af arbejdspresset i dobbeltembedet og en tiltagende sygdom. Han så sig derfor nødsaget til at søge om et halvt års sygeorlov for at rejse til København og søge behandling for sin sygdom. Men trods arbejdspres og sygdom havde han svært ved at slippe såvel seminariet som præstegerningen. I et brev 16 til biskop Øllgaard i Viborg skriver han håbefuldt, at bliver:... jeg ved at komme mig, har jeg heller ikke i sinde aldeles at opgive mit Embede, enten i Kirken eller på Seminariet, i det mindste ikke for det Første. At høre aldeles op at læse med Konfirmanderne kan jeg ikke overtale mig til... og at gaae og se paa Seminaristerne uden at tage mig af dem, kan jeg ikke heller holde ud, jeg har derfor besluttet at blive ved at læse Verdenshistorie med dem hvad bestemt ingen af Lærerne kan gjøre saa godt som jeg og beholde mine Catechisations-Timer. Desuden tvivlede han også på, at han havde råd til at rejse til København: At tage til Kjøbenhavn lader sig vist ikke gjøre, da jeg er saa fattig som Job og ikke tør stole paa, at jeg vilde kunne skaffe hvad jeg der kom til at bruge. En indsamling blandt seminariets elever sikrede imidlertid Müller midler til at rejse til København. Kuropholdet hjalp dog ikke på hans helbred. Efter sin hjemkomst til Ranum søgte han forflyttelse og blev december 1850 kaldet som præst til et sogn i Sønderjylland. Han flyttede fra Ranum i januar1851 men døde allerede i juni måned samme år. Som hans efterfølger i Ranum udnævnte ministeriet A.P. Lunddahl. Tiden i Ranum blev for Müller næppe en lykkelig tid. Sygdom, mange administrative gøremål i forbindelse med seminariets etablering og stedets efter hans opfattelse barske klima belastede hans og familiens tilværelse i Ranum. Müllers embedsskrivelser sammenholdt med elevernes opfattelse af hans undervisning antyder også, at han som embedsmand og som underviser var to vidt forskellige personer. 16 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Müllers brev til biskop Øllgaard af 8/

13 12 De mange beklagelser og direkte henvendelser ofte holdt i en meget personlig form til direktionen og ministeren viser en skikkelse med et nådigherresyndrom 17, som hører enevældens tid til. Men samtidig formåede Müller over for eleverne at være til stede som den engagerede og karismatiske underviser. Med sin fortællende form og sine krav til elevernes selvstændige indsats gjorde han et dybt og varigt indtryk på mange af sine elever. Den kult, som udviklede sig omkring hans person, fik utvivlsomt stor betydning for seminariets renommé i grundtvigske kredse. Så sent som i 1906 på dette tidspunkt havde Müller været død i over 55 år blev hans 100-års fødselsdag fejret ved et større arrangement på seminariet under tilstedeværelse af fem af hans tidligere elever 18. Læreruddannelsesloven af 1857 og de første overvejelser om at flytte seminariet Tilstanden på det seminarium, som Müller efterlod til sin efterfølger A.P. Lunddahl, var præget af en vis mistrøstighed bedømt ud fra den indberetning 19, som Lunddahl indsendte til direktionen umiddelbart efter sin tiltræden i maj Heri bemærkede han, at seminariets undervisning siden Müllers afrejse alene havde været varetaget af seminariets andenlærer bistået af en hjælpelærer fra børneskolen samt to elever, der efter afsluttet militærtjeneste ledede gymnastikken mest under Form af Exercits. En nyansat tredjelærer, som var blevet udnævnt i foråret 1851, kunne på grund af langvarig sygdom først tiltræde sin stilling i Ranum senere på året. Lunddahl noterede også, 17 Udtrykket er hentet fra Peter Ussing Olsen, Lille by hvad så? Historien om Ranum Uddannelsescenter, Krejls Forlag, 1993, s Arrangementet er omtalt i Ranum Seminarium, Undervisningsaaret , Aarsberetning i Juni 1906, Løgstør, 1906, s LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Lunddahls brev til direktionen af 22/ at seminariets bygning:... fremdeles er i daarlig Tilstand, hvilken ikke bliver bedre derved, at den ligger meget udsat for Vestenvinden og gymnastikapparaterne:... ere i en Tilstand af Brøstfældighed, saa at de tildeels ikke kunne bruges uden betydelig Bekostning. Efter Lunddahls opfattelse havde eleverne dog klaret de vanskelige forhold uden at der var gået skår i deres uddannelse. De var i deres Færd og Væsen tiltalende og deres Fremgang og Modenhed i det Hele at kalde ret tilfredsstillende. Men allerede på dette tidspunkt gjorde Lunddahl sig også nogle overvejelser over elevernes sociale og økonomiske forhold, som skulle blive retningsgivende for hans holdning til de ændringer af læreruddannelsen, som var på vej. Anledningen til hans overvejelser var, at den fjerdelærerstilling, som Müller længe havde efterlyst, endelig var blevet bevilget. Med en sådan forøgelse af lærerstaben ville det være muligt at udvide seminariets virksomhed til et 3-årigt kurus. En sådan forlængelse kunne Lunddahl dog ikke anbefale:... idet jeg har erfaret, at de fleste af Eleverne ere saa fattige, at de have ondt ved at udrede Bekostningerne ved et 2-Aarigt Ophold ved Seminariet, hvortil kommer, at de vist maa siges at kunne dannes til ret brugbare Lærere i en Tid af 2 Aar. 20 Og senere i sin første årsberetning tilføjede han, at en udvidelse af undervisningen heller ikke vil være tilrådelig, fordi:... ifølge den Aand, der lever iblandt dem (ele- 20 Endelig skal det som et kuriosum bemærkes, at Lunddahl i sin indberetning beder om, at måtte aflægge regnskab med virkning fra sin tiltræden, idet:... der mangle mig nemlig tilstrækkelige Data til at danne et Regnskab i Kontinuation af det tidligere. Sidstnævnte var en diplomatisk bemærkning til det regnskabsmæssige rod, som Müller tilsyneladende havde efterladt sig. I brev fra statens revisionskontor, hvor Lunddahl tilbydes hjælp til at udarbejde et fuldstændigt regnskab, som også omfatter Müllers periode, hedder det om Müllers meritter som regnskabsfører:... at Afdøde, ved siden af sine mange fortræffelige Egenskaber og sin sjeldne Genialitet, unægteligen maatte erkjendes kun svagt at have opfattet Betydningen af det Formelle ved Regnskabsføringen., se LAV C640-4, Ranum Seminarium, Indkomne breve , brev fra revisionskontoret af 22/7-1851

14 13 verne), og den Begjærlighed, hvormed de lære, leve de i disse 2 Aar i en Spænding og Anstrengelse, som legemlige og sanitaire Hensyn vistnok gjøre det betænkelig at udstrække over et 3die Aar 21. Lunddahls advarsler mod at forlænge læreruddannelsen fra to til tre år kunne betragtes som et indlæg i datidens debat om seminarierne og læreruddannelsen. Efter en lang stilstandsperiode blev læreruddannelsen i 1840 erne på ny gjort til genstand for en livlig drøftelse i pædagogiske kredse, og i løbet af 1850 erne blev debatten løftet op på det politiske niveau. Resultatet af de politiske drøftelser blev vedtagelsen af en ny læreruddannelseslov i 1857, som forlængede uddannelsen fra to til tre år med virkning fra begyndelsen af skoleåret Samtidig blev uddannelsen opdelt i en første og anden del. Første del, som omfattede de to første år af uddannelsen, skulle udgøre et alment uddannelsesforløb. Det skulle også være tilgængeligt for elever, som ikke ønskede at afslutte deres forløb med en lærereksamen men som alene sigtede mod en form for realeksamen. Uddannelsens anden del den mere professionsrettede specialisering til lærergerningen blev herefter henlagt til det sidste år. Loven indeholdt også bestemmelser om, at der uafhængigt af seminarierne skulle oprettes en eksamenskommission, hvor enhver uanset sin forberedelse kunne indstille sig til en skolelærereksamen, der havde samme gyldighed som en afgangseksamen ved et statsseminarium 22. Den sidstnævnte bestemmelse blev på længere sigt den afgørende nyskabelse i loven, idet den brød med statsseminariernes monopol på læreruddannelsen. Men i første omgang samlede interessen sig især om forsøget på at gøre læreruddannelsens to første år til en almen uddannelse, der kunne afsluttes med en realeksamen. For at styrke den almene del af uddannelsen blev fagrækken udvidet med matematik og enkelte Dele af Naturvidenskaberne. Denne ordning vendte Lunddahl sig skarpt imod. Læreruddannelsen burde også i de to første år samle sig:... om det Historiske, det Religiøse, det Etiske som sit Centrum, mens:... de mathemathiske og naturvidenskabelige Fag baade hvad Timetal og Omfang angaar, stilles bestemt som Bifag 23. Lunddahl var derfor heller ikke begejstret for at skulle optage de såkaldte realskoleelever. Disse synspunkterne har tilsyneladende været dybt grundfæstede i Ranum. Nogle år senere, da læseplanen for seminariets virksomhed skulle fornyes, gav en af Lunddahls efterfølgere forstander V.A.V. Driebein udtryk for, at tyngdepunktet i uddannelsen på uheldig måde var blevet forrykket over mod de reale fag. Han foreslog derfor at reducere undervisningen i matematik og de naturvidenskabelige fag mest muligt, således:... at jevnt begavede Elever ville kunne gaae Seminariet igjennem uden Anstrengelse, hvad ældre Seminarielærere forsikre ikke kan undgaaes under den nuværende Ordning, hvor et stærkt Tryk udøves af de foranførte Fag 24. Betænkelighederne ved de reale fag kunne således også bunde i, at såvel Lunddahl som hans efterfølgere måske tvivlede på, at seminariet i Ranum i tilstrækkeligt omfang kunne rekruttere elever, der var i stand til at opfylde de skærpede krav i den nye uddannelses. Under alle omstændigheder fandt ministeriet anledning til over for Lundahl 21 LAV C640-9, Ranum Seminarium, Kopibog , s. 101, Lunddahls indberetning til Ministeriet om Seminariets Virksomhed i Året 1. september 1851 til august Chr. Larsen Nedlæggelser og stilstand Læreruddannelsen ca til 1860, i Karen B. Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, Syddansk Universitetsforlag 2005, s LAV C640-1, Ranum Seminarium, Journal , s. 8-14, Lunddahls erklæring af 27/ vedr. udkast til undervisningsplan for samtlige seminarier. Heri udvikler Lunddahl mere principielt sine synspunkter om seminarieundervisningens dannelsesmål 24 LAV C640-10, Ranum Seminarium, Kopibog , Driebeins erklæring af 3/ om ønsker til ændringer i seminariets læseplan

15 14 at understrege, at der også i Ranum skulle stilles uddannelsespladser til rådighed for realskoleelever, ligesom ministeriet forventede:... at det ved næste Optagelseprøve nøie overholdes, at de, der optages, nogenlunde fyldestgøre hvad der fordres i Bekjendtgørelsen af 9. Mai d. Aa., selv om Følgen heraf skulle blive, at Seminariet kunde rumme langt flere Elever end dem, der optages 25. Andres Peter Lunddahl ( ), seminarieforstander i Ranum LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelse af 24/ Det var dog ikke lovens skærpede optagelses- og uddannelseskrav men derimod dens bygningsmæssige krav, som gav anledning til, at seminariets forbliven i Ranum blev taget op til overvejelse. Uddannelsens forlængelse fra to til tre år nødvendiggjorde ansættelsen af en ny lærer, som skulle anvises en bolig. Efter Lunddahls opfattelse burde man benytte denne lejlighed til også at forbedre:... de yderst slette Lærerboliger i Seminariets Loftsetage. Og endelig betragtede han det som tvivlsomt, om der i Ranum og omegn kunne skaffes passende indkvartering til endnu en årgang af elever. Han ville derfor heller ikke udelukke, at det kunne blive nødvendigt at bygge boliger til eleverne 26. Dermed var der lagt op til en bygningsmæssig udvidelse af seminariet. Efter et møde med seminariets direktion og bygningsinspektøren udarbejdede Lunddahl to skitser til en udvidelse af seminariet, hvoraf den mest vidtgående, udover nye lærerboliger, også rumme forslag om indretning af elevværelser på seminariet. Skitserne gav imidlertid seminariets direktion anledning til at overveje, om det overhovedet var hensigtsmæssigt at have et seminarium placeret i Ranum. Det var ikke stedets afsides beliggenhed, som var baggrunden for direktionens overvejelser, men rygterne om egnens sundhedstilstand. Biskop Otto Laub, Viborg, der var pennefører for direktionen, sluttede nemlig sin indstilling til ministeriet om seminariets udvidelse med følgende ord: Seminariet har fem Gange været hjemsøgt af Typhus, som har haft til følge, af Forstanderen maatte bemyndiges til i fornødent Fald at standse Undervisningen. Da denne Sygdom muligt kan have sin Grund i Egnens særegne Beskaffenhed en Formodning som uden Tvivl nævnes af Adskillige paa Stedet maatte det vel være fornødent at indhente Sagkyndiges Betænkning, forinden en bekostelig Udvidelse af Seminariet foretages, 26 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Lunddahls brev til direktionen af 26/3-57 om konsekvenserne af den ny læreruddannelseslov

16 15 og derefter tage under Overveielse, om det ikke var hensigtsmæssigere at forberede en Henflyttelse af Seminariet til en gunstigere Egn. 27 De tyfusepidemier, som skrivelsen henviser til, havde i flere tilfælde kostet seminarieelever livet. Et af de forhold, der hyppigt blev omtalt som belastende for egnens sundhedstilstand var det fugtige klima fremkaldt af stedets mange tørvemoser og søer. På baggrund af denne indberetning gav ministeriet direktionen pålæg om at foranstalte en undersøgelse af egnens og seminarielevernes sundhedstilstand, herunder at indhente en erklæring fra embedslægen om hvorvidt:... Egnens særegne Beskaffenhed maatte gøre det betænkeligt i sanitair Henseende at vedligeholde og udvide Seminariet paa det Sted, hvor det nu ligger 28. Undersøgelserne kunne dog ikke bekræfte rygterne om, at Egnens særegne Beskaffenhed udgjorde nogen trussel for elevernes sundhedstilstand. Men den foreslåede udvidelse af seminariet blev dog formentlig af økonomiske grunde stillet i bero, idet ministeriet i foråret 1858 meddelte, at en tilbygning til seminariet først kunne finde sted, når den fornødne sum var bevilget. Bevillingen blev imidlertid heller ikke tilvejebragt de følgende år. I stedet løste man et af de mest påtrængende problemer, nemlig fremskaffelsen af egnede lærerboliger, ved at yde statslån til de lærere, som ønskede at opføre egen bolig. Staten undgik på denne måde at forpligte sig på et større bygningskompleks i Ranum. Den første tvivl om seminariets fortsatte eksistens på stedet var således plantet. 27 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , koncept til direktionens skrivelse til ministeriet dateret 17/ LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelse af 28/ Gennemførelsen af 1857-loven og seminariets konsolidering i begyndelsen af 1860 erne A.P. Lunddahl tog sin afsked fra embedet i Ranum i Det blev hans efterfølgere A.K. Fabricius og V.A.V. Driebein, der stod for gennemførelsen af den nye tre-årige uddannelse. Perioden i begyndelsen af 1860 erne var en fremgangsperiode for seminariet. Søgningen til seminariet var stor og med en ny tredje årgang på seminariet steg elevbestanden efterhånden fra de oprindelige ca. 40 elever til ca. 75. Lunddahls bekymringer om, hvorvidt der kunne skaffes indkvartering til det større antal elever, viste sig ubegrundende. Eleverne skaffede sig uden vanskeligheder logi i byen og den nærmeste omegn. Fremtiden tegnede sig således lys for seminariet. Men fra midten af 1860 erne begyndte den stigende konkurrence fra privatseminarierne at blive mærkbar. Og med vedtagelsen af en ny læreruddannelseslov i 1867 blev presset fra den private seminariesektor kraftigt forstærket :. I privatseminariernes skygge eksistenskrisen i 1870 erne Læreruddannelsesloven af 1867: Uddannelse på markedsvilkår Allerede i forbindelse med gennemførelsen af læreruddannelsesloven i 1857 var spørgsmålet om uddannelsens placering i statsligt eller privat regi blevet gjort til genstand for intense diskussioner. I de følgende år fortsatte denne debat med uformindsket styrke. Grundtvigiansk inspireret modstand mod statslig styring af de folkelige uddannelser kombineret med liberalistiske synspunkter om et friere uddannelsesmarked og en arbejdsgiverbetinget skepsis over for professionaliseringen af læreruddannelsen skabte på rigsdagen grobund for en politisk koalition, som ønskede at begrænse, hvad de betragtede som statsseminariernes privilegier. I 1867 gennemførte dette flertal en ny læreruddannelseslov, der fratog statsseminarierne deres ret til

17 16 at føre egne elever til afsluttende eksamen. Herefter skulle alle også statsseminariernes elever aflægge prøve ved en central eksamenskomission, hvor seminariernes lærere ikke måtte medvirke hverken som opgavestillere, eksaminatorer eller censorer. De mundtlige prøver foregik i København, Odense eller Aarhus, mens de skriftlige prøver blev afviklet på statsseminarierne og de større privatseminarier. Ordningen betød, at de private seminarier og forberedelsesanstalter kunne indstille deres elever til lærereksamen på lige fod med statsseminarierne. Læreruddannelsen var dermed kastet ud på det frie marked. Resultatet heraf blev, at der i løbet af en kort årrække opstod en lang række privatseminarier af tilhængerne betegnet som friseminarierne der i konkurrence med statsseminarierne tilbød forberedelse til den centrale skolelærereksamen. Væksten i denne private sektor kan aflæses af, at den i 1880 stod for over halvdelen af landets produktion af lærerkandidater 29. Ranums eksistenskrise i 1870 erne Den skærpede konkurrence fra privatseminariernes side medførte et fald i tilgangen til både seminariet i Ranum og de øvrige statsseminarier. Men Ranum måtte notere den største nedgang i søgningen. I løbet af 1870 erne var der år, hvor der meldte sig færre end ti aspiranter til seminariets optagelsesprøve, og hvor færre end ti lærerkandidater blev dimitteret fra seminariet. Seminariets samlede elevbestand faldt drastisk. Fra et foreløbigt toppunkt i starten af 1860 erne med et samlet antal elever på omkring 75 hvad man dengang anså for at være tæt på hvad seminariet kunne rumme blev elevbestanden i 1870 erne reduceret til et niveau på knap 40. Seminariet var blevet det absolut mindste af statsseminarierne. Både i offentligheden og 29 Vagn Skovgaard-Petersen, De blev lærere læreruddannelsen mellem 1860 og 1945 i Karen B. Braad m.fl., - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder, Syddansk Universitetsforlag 2005, s blandt lærere og elever på stedet skabte det et indtryk af et halvtomt seminarium i dyb krise. Præstegården i Ranum ca. 1870, bolig for seminariets forstandere Efter at V.A.V. Driebein i 1869 havde forladt seminariet til fordel for en stilling som forstander på Jonstrup Seminarium, blev det A.F. Krarup Vilstrup der som ny forstander skulle tage kampen op mod det faldende elevtal og den politisk usikkerhed omkring seminariets fortsatte eksistens. Denne usikkerhed blev yderligere understreget af, at ministeriet i sit opslag af dobbeltembedet som sognepræst og forstander i Ranum havde tilkendegivet, at:... sidstnævnte Embede (forstan-

18 derstillingen) kun bliver at besætte ved Konstitution 30. Baggrunden herfor var, at rigsdagen arbejdede med planer om at nedlægge et eller flere statsseminarier. Vilstrups næsten ti-årige embedsperiode i Ranum blev derfor en periode, hvor kampen for seminariets overlevelse stod øverst på hans dagsorden. I første omgang var det truslen om en umiddelbar nedlæggelse ved lov, som skulle afværges. Til brug for rigsdagens behandling af planerne om at nedlægge statsseminarier blev Vilstrup kort efter sin tiltræden afkrævet en lang række oplysninger om seminariets optag, elevbestand og dimittender samt redegørelser for bygningernes beskaffenhed. Rigsdagens behandling af sagen mundede ud i, at statsseminariet i Lyngby på Djursland blev nedlagt ved lov i Samtidig modtog Vilstrup efter mere end tre års konstituering sin kongelige udnævnelse til embedet som forstander i Ranum 31. Dermed var den umiddelbare politiske trussel mod seminariets eksistens faldet bort. Men det grundlæggende problem den beskedne søgning og det heraf følgende lave elevtal plagede fortsat seminariet og skabte usikkerhed om, hvorvidt det på længere sigt ville være muligt at opretholde et seminarium med denne afsides beliggenhed. Vilstrup talte varmt for at bevare seminariet. En redegørelse 32 til ministeriet, afsendt d. 17. oktober 1871, afslutter han med denne indtrængende anbefaling af stedet:... Dette Seminarium har vistnok fornemmelig paa Grund af eiendommelige Charaktetræk hos den Befolk- 30 C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , ministeriets skrivelse af 11/ Ved den endelige lukning af Lyngby Seminarium i 1874 blev dets undervisningsmateriel og inventar fordelt mellem Ranum og Jelling 32 LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog , Vilstrups redegørelse til ministeriet af 17/ ning, som nærmest har været henvist dertil, tildels vel og paa Grund af sin Beliggenhed udenfor de store Strømninger, bevaret et eiendommeligt Præg af Jævnhed og Soliditet, som der efter min Mening bør agtes paa, og som hører til de Ting om hvilke man bør sige: Fordærv det ikke, thi der er Velsignelse derved!... jeg er... bekymret for, at disse gode Skolelærer-Egenskaber ved den ufordærvede vestjydske Folkerace skulle blive udviskede ved at Eleverne bleve rykkede op fra deres hjemlige Jordbund og flyttede andetesteds hen. For Vilstrup var der dog ikke tvivl om, at en øget tilgang til seminariet på længere sigt var den bedste garanti for dets overlevelse. Selv om han ved skoleårets begyndelse i 1870, hvor undervisningen var startet med et samlet elevtal på i alt 32, heraf 9 i den ny 1. klasse, skrev næsten besværgende til direktionen, at:... Undervisningen er begyndt med god Kraft og gaar med særdeles god Orden 33, så var han klar over, at optimismen kunne blive vanskelig at fastholde, hvis der ikke kunne skaffes flere elever. Straks efter sin tiltræden foreslog Vilstrup derfor, at seminariet på lempelige betingelser skulle optage de såkaldte realskoleelever nu også kaldet højskoleelever som alene ønskede at følge undervisningen i de to første klasser med henblik på at erhverve sig en almen uddannelse. Tidligere forstandere, bl.a. A.P. Lunddahl, havde som nævnt ovenfor været skeptisk indstillet over for denne højskoletankegang. Men på Lunddahls tid i 1857/58 var der heller ikke mangel på elever. I lys af den svigtende tilgang stillede sagen sig nu anderledes. I en skrivelse til direktionen henviser Vilstrup til, at et opslag, som han havde indrykket i egnens blade om optagelse af sådanne elever:... havde vakt Opmærksomhed... og at der hos Gaardmandsklassen baade her og i Thy var en begyndende Interesse for denne Sag. Der var nogen Grund til at haabe, baade at Seminariet kunde faa 33 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Vilstrups skrivelse til direktionen af 7/

19 18 en ny Betydning som Oplysningsanstalt, og at der derved maaske kunne blive sat en ny Støtte til den gamle Bygning, hvis Existens er truet 34. Vilstrups forsøg på at udvide elevgrundlaget ad denne vej stødte imidlertid på skarp modstand i direktionen. Direktionen frygtede ligesom de tidligere forstandere Lunddahl og Driebein at seminariets karakter af et egentligt skolelærerseminarium ville blive truet, hvis man på lempelige vilkår optog unge, som søgte institutionen med et andet formål for øje end en skolelæreruddannelse 35. Vilstrup måtte derfor konstatere, at denne vej til at styrke seminariets elevgrundlag ikke var farbar. hedsbaand om dem, der høre Seminariet til, og bidrage til, at de samle sig i Kjærlighed for at styrke og støtte deres alma mater, om hun ved Tidernes Ugunst skulle komme til at trænge til deres Støtte. I stort og småt kan man spore Vilstrups bestræbelser på at stabilisere seminariets situation. Ved dets 25-års jubilæum i 1873 ansøgte han ministeriet om midler til at afholde en større festlighed. Denne anmodning blev afslået, hvorefter Vilstrup på eget initiativ sørgede for, at begivenheden blev fejret. Gamle elever, tidligere lærere og repræsentanter fra egnen blev indbudt. En længere redegørelse 36 til direktionen om festlighedernes forløb afsluttede Vilstrup med følgende bemærkninger, som understregede, at jubilæumsfesten ud fra hans betragtning også havde haft sin værdi som en foranstaltning, der kunne mobilisere støtte til seminariet i bredere kredse: Jeg tvivler ikke om, at mange af de Unge ville regne Festen blandt deres bedste og dyrebareste Minder. Jeg haaber ogsaa, at den skal tjene til at slynge et Kjærlig- 34 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Vilstrups skrivelse til direktionen af 2/ Denne diskussion blev gentaget i 1970 erne, da man i kølvandet på nedskæringerne af tilgangen til læreruddannelsen talte om at omdanne seminarierne til pædagogiske højskoler 36 LAV C , Direktionen for Ranum Seminarium, Ministerielle skrivelser til direktionen for Ranum Seminarium , Vilstrups redegørelse af 5/ til direktionen Andreas F. Krarup Vilstrup ( ), seminarieforstander i Ranum Kort tid før Vilstrup i 1878 forlod forstanderstillingen i Ranum, skulle han endnu engang besvare en forespørgsel om seminariets lave elevtal. Denne gang ønskede ministeriet og direktionen belyst, hvad der kunne være forklaringen på, at det private seminarium i Gedved

20 havde et betydeligt højere elevtal end statsseminariet i Ranum. Vilstrups redegørelse 37 for dette forhold blev et principielt forsvar for statsseminariernes betydning for opretholdelsen af læreruddannelsens kvalitet. I sin redegørelse understregede Vilstrup indledningsvis, at en statsinstitution ikke på samme måde som en privat institution kunne pleje sit marked:... Den reklame, som en Forstander for en privat Læreanstalt kan gjøre for sin Forretning navnlig ved Hjælp af sine Lærere og Elever, naar de blive satte ud paa at besynge Anstaltens Pris, kan en offentlig Anstalt i Reglen ikke skaffe til Veie, og endnu sjældnere bør den ville søge Fremgang paa slig usund og usolid Maade. Statsseminarierne burde hæve sig over de folkelige og politiske bevægelser modsat et privatseminarium som Gedved, hvis forstander kunne udnytte sin position som formand for Grundlovsværneforeningen:... han (Gedveds forstander) kommer i denne Anledning meget omkring, og det er jo naturligt, at de der vælger ham til deres Forenings-Formand, ogsaa vælger at faa de af deres Sønner, som skulle have en videre Undervisning enten som Høiskole- eller Seminarielærer udviklede i hans Aand og altsaa allerbedst under hans egen Vejledning... En fanatiseret Venstremand kunde ikke finde paa at sende sin Søn til Ranum Seminarium. Ved at overlade læreruddannelsen til Den private Industri havde man således efter Vilstrups opfattelse prisgivet den til de herskende politiske konjunkturer. På en beklagelig måde var det:... tiltaget, at Lærerne og Befolkningen med ikke længere lægge Vægt paa, hvorledes Børnene bliver underviste og Skolen besørget, men om Lærerne kunne være brave Folkeledere. Det var en udvikling, som alene statsseminarierne kan modvirke. Saalænge Regeringen har de Kgl. Seminarier, har den dog i sin Magt ved Valget af Forstanderen at bestemme den Aand og 37 LAV C640-12, Ranum Seminarium, Kopibog , Vilstrups redegørelse af 21/ til ministeriet Retning i hvilken de unge Mennesker skulle opdrages til at blive Lærere... Jeg kan efter den Erfaring, jeg har haft Lejlighed til at gjøre... ikke andet end saa indtrængende som muligt advare imod at lægge noget Skolelærer Seminarium (statsseminarium) ned; tværtimod burde der efter min Mening af alle Kræfter arbejdes paa, at Staten igjen kunde faa Skolelærernes Uddannelsen i sin Haand. Ere de af Statens Seminarier uddannede Lærere end dyrere end de andre, saa ere der ogsaa Mulighed og Rimelighed for, at de ere en høiere Pris Værd, og at den Sum, der anvendes paa deres Uddannelse, kommer igjen med gode Renter. I en politisk turbulent periode den første provisoriske finanslov blev udstedt 1875/76 var Vilstrup i sit forsvar af statsseminarierne herunder seminariet i Ranum tæt på at anbefale en form for sindelagskontrol af læreruddannelsen, som måske ikke har ligget regeringen fjernt. Nogle få år senere skulle spørgsmålet om tolkningen af statsseminariernes neutralitet give anledning til en kontroversiel afskedigelsessag på seminariet i Ranum. Men allerede i Vilstrups redegørelse tegner der sig konturerne af et statsseminarium, der efterhånden har rykket sig flere skridt bort fra Ludvig C. Müllers grundtvigianske idégrundlag for at markere sit særlige neutrale ståsted i forhold til den private seminariesektor. Redegørelsen for årsagerne til de store forskelle på elevtallet i Ranum og Gedved blev en af Vilstrups sidste større indberetninger til direktionen og ministeriet. Allerede her havde Vilstrup peget på, at hvis man ønskede forandring i ledelsen for at give seminariet fremgang:... saa er det den høie Direktion bekjendt, at jeg ofte har givet det høie Ministerium Leilighed til at flytte mig herfra, hvad jeg selv har ønsket, fordi Lønnen for mit meget anstrengte Arbejde ikke har været tilstrækkelig til min store Families Underhold, især da denne her i Ranum paa en mærkelig Maade har været hjemsøgt af Sygdom. Det anstrengende arbejde i dobbeltembedet og antydningen af et for helbredet usundt klima dukkede således igen op som forhold, der af forstanderen blev 19

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet 125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet Direktionen følgende: Ministeriet har Dags Dato anmodet Finansministeriet om at der paa Finansloven for Finansaaret 1916-17 som Tilskud til Etablering

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet.

Ark No 38/1876. Udvalget for Skolevæsenet i Veile d 18 Septembr J. Møller H.C. Therkilsen E. Friis. Til Byraadet. I Henhold til den ny Skoleplan skal Skoleudvalget tillade sig at fremkomme med følgende Forslag til Ordning af Skolevæsenets Timelærere og Timelærerinder. 1) at Madamme Neuchs og Jomfruerne Fischer entlediges

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Biskop Jan Lindhardt og sognepræst John Salling hilste på kirkegængerne Roskildebispen Jan Lindhardt kom til stede ved

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster

Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en skriftlig forespørgsel til undervisningsministeriet om fortolkningen af bestemmelser i en bekendtgørelse

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Manglende offentliggørelse af praksisændring

Manglende offentliggørelse af praksisændring Manglende offentliggørelse af praksisændring Af en avisartikel fremgik at Udlændingeservice ikke havde offentliggjort sin praksisændring i sager om familiesammenføring. Ændringen betød at pensionister

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der

var knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der 2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen Kære rektor, kære lærere på Sorø Akademis Skole, og især: Kære jubilarer, Det er en stor

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Øvelsesskolekrigen i Ranum 1930-34

Øvelsesskolekrigen i Ranum 1930-34 Øvelsesskolekrigen i Ranum 1930-34 - en beretning om forholdet mellem byens skole og seminarium Af Hans Støttrup Jensen Øvelsesskoler, hvor seminaristerne kan øve sig i faget praktisk skolegerning, har

Læs mere

Gjenpart. Almindelig Forberedelsesexamen.

Gjenpart. Almindelig Forberedelsesexamen. Gjenpart Almindelig Forberedelsesexamen. Peter Kristian Petersen Søn af Skolelærer H.K. Petersen, Vesterland født den 28de Juli 1872 har i dette Aars Juni og Juli Maaned indstillet sig som Elev i Hammel

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt TALEPAPIR Dato: 12. oktober 2005 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2005/4111-181 Sagsbeh.:

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a. Kendelse af 29. juni 1998. 97-162.893. Ikke dispensation til revisors medejerskab af 3 udlejningsejendomme. Lov om statsautoriserede revisorer 10. (Suzanne Helsteen, Christen Sørensen, Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager.

lægekonsulenters arbejde i forbindelse med kommunernes behandling af førtidspensionssager. 2012-7 Retningslinjer for kommunale lægekonsulenters arbejde Ombudsmanden og Social- og Integrationsministeriet var enige om, at ministeriet ikke uden udtrykkelig lovhjemmel kunne fastsætte retligt bindende

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jakob på højskole Hvor længe varede det 19. århundrede?

Jakob på højskole Hvor længe varede det 19. århundrede? Jakob på højskole Hvis højskolen havde eksisteret, da Jakob blev gjort udødelig af Holberg, var han uden tvivl kommet på højskole. Han var kvik og opvakt, havde et godt hoved og ville gerne lære noget

Læs mere

Referat. Komitestyrelsesmøde d. 1. april 2016 kl på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle.

Referat. Komitestyrelsesmøde d. 1. april 2016 kl på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle. Referat Komitestyrelsesmøde d. 1. april 2016 kl 11.00-15.00 på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle. Deltagere: Fmd. Poul Erik Kandrup (PEK), næstfmd. Knud Jepsen (KJ), Gudrun Aspel (GA), Lars Petersen,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere