Grønt Miljø. REKORDERNES HAVE I WALES Bodnant Garden fra sidst i 1700-tallet rummer en snes af de største træer i Storbritanien.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø. REKORDERNES HAVE I WALES Bodnant Garden fra sidst i 1700-tallet rummer en snes af de største træer i Storbritanien."

Transkript

1 Grønt Miljø 9 / NOVEMBER 2013 REKORDERNES HAVE I WALES Bodnant Garden fra sidst i 1700-tallet rummer en snes af de største træer i Storbritanien. Side 4 BERLIN ER TRÆERNES BY Berlinerne elsker deres træer som er store og flotte og passes af kyndigt personale. Side 10 SKOLEEKSEMPEL I KLIMATILPASNING Teknologisk Institut kalder klimaskolen med regnhåndteringen for en win-win-win-situation. Side 22 BELÆGNING SKAL IKKE FUGTE HUSET SBi-anvisning stiller krav til bl.a. sokkelhøjder og fald når man belægger uden for huset. Side 28 TRÆERNES GRÆNSE FOR VÆKST Der er en matematisk sammenhæng mellem træers højde, bladenes størrelse og de indre rør. Side 34 GRØNT MILJØ 9/2013 1

2 2 GRØNT MILJØ 9/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR MERE END STILHED Stille steder var temaet da Dansk Landskabsarkitektforening, Kommunale Park- og Naturforvaltere og Danske Arkitektvirkomheder uddelte Dansk Landskabspris Haveselskabets Have på Frederiksberg vandt foran Silkeborg Kommune der som den første har lagt landskabelige stilleområder ud i kommuneplanen. Men stilhed er ikke bare stilhed. Temavalget skulle ifølge de tre foreninger ses som en modvægt til tidens mantra om aktivering som har betydet at vi - som skabere og som almindelige brugere af byens og landskabets rum - ofte møder rum der er overprogrammeret med sanseindtryk. Stilhed ses ikke som en modsætning til høj lyd, men som en modsætning til fysisk aktivitet og visuelle signaler. At lyd også spiller en rolle, underforstås kun. Relativeringen fortsatte i de tre oplæg før prisuddelingen. Et sted kan opfattes som stille, bare det er knapt så støjende som ved siden af. Ja, måske handler stilhed mest om at være i overensstemmelse med byens rytme og i harmoni med sig selv. Eller at være fri for den almindelige programmering og designertrang. Stille steder er udesignede steder. Alligevel efterlyste en tilhører en endnu bredere indgangsvinkel hvor visuel stilhed var med. Kan æstetikken bidrage til at skabe stilhed inden i vores hoveder, f.eks. med mere afdæmpet arkitektur? Et relevant spørgsmål. For hvilken arkitekt med respekt for sig selv vil i dag lave afdæmpet arkitektur? Alt skal være unikt. Hvornår hører vi at nogen vil have noget ordinært, som arkitekt Camilla van Deurs retorisk spurgte. Stilheden var efterhånden udvidet til et meget bredt begreb hvor selve lyden eller fravær af samme nærmest var noget underordnet. På denne baggrund fremstod vinderne som konservative valg hvor netop lyden og de få decibel var en afgørende forudsætning. Det kan godt være at det er utrendy at gå efter stilheden og vælge et grønt anlæg hvor man kun kan gå, sidde og se i relativ stilhed. Men det er kun utrendy når man udvider begrebet til at handle om mere end decibel. Ellers er der stærk enighed om at prøve at få mere stilhed. Relativ stilhed. I trafikken, arbejdsmiljøet, boligen og i byrummene. Og enighed om at problemet både kan og skal løses i byen. At der også er behov for mere afdæmpet arkitektur og mindre designtrang er en anden sag som der næppe er samme enighed om. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Stormen den 28. oktober var kort, men hidsig. Det ramte mange af de træer der stadig bar blade - og det var ofte de sundeste. Som her hvor en pilegruppe faldt. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen (lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 9/2013 3

4 På den sidste terrasse neden for hovedbygningen står to enorme cedertræer på hver sin side af et bassin med åkander. Dette er en Cedrus atlantica Glauca Group, plantet i Herunder samme træ under kronen. Rekordernes have Bodnant Garden fra sidst i 1700-tallet rummer en snes af de største træer i Storbritannien Sequoiadendron giganteum, mammuttræ, plantet i Der er flere træer af denne art i Bodnant Garden. Tekst og foto: Max Steinar Indrømmet; det var ved en til fældighed at jeg den julidag 2013 nysgerrigt vandrede ind i Bodnant Garden. Jeg var med nogle gode venner på sommerferie i Wales, og vi havde hørt om denne ældgamle besøgshave. Haven har været i McLarenfamiliens eje i fem generationer. Hver af de fem McLaren har givet deres bidrag til at højne oplevelsen ved at gæste den 32 hektar store have hvor meget høje, meget omfangsrige eller meget gamle træer veksler mellem partier med overdådige rosenbede, rododendron og andre blomstrende buske. Det var først fra starten af 1900-tallet at rododendron for alvor fandt indpas i Bodnant Garden. McLaren-familien var med til at finansiere flere ekspeditioner til Himalaya og Kina med det formål at hjembringe rododendron. Flere steder i haven er der omfangsrige partier med rododendron, nogle af dem høje som træer. Jeg har alle dage haft en svaghed over for overvældende trævækst. Jeg gribes vel af den samme fornemmelse som de fleste andre mennesker når man står tæt på så megen grøn vitalitet med så mange år bag sig. Ifølge Bodnant Gardens egne oplysninger, så har haven ikke færre end 20 af de største eller mest omfangsrige (stammeomkreds) træer i hele Stor- 4 GRØNT MILJØ 9/2013

5 Denne Taxus baccata, almindelig taks, kendes alderen ikke nøjagtigt på, men det er over 200 år. Selve Bodnant huset er fra 1792 og er i sig selv en oplevelse for øjet, bygget i typisk georgiansk stil. britannien. Hertil kommer ikke færre end 107 rekorder hvad selve Wales angår. Nogle af træerne står tæt på hovedbygningen, men flertallet står nede i den dybe kløft længst væk i haven. Her skal man virkelig lægge nakken tilbage for at få et glimt af trætoppene. Takket være det beskyttede sted har træerne nået deres rekordhøjder. På skrænterne ned mod kløftens bund vælder rododendron, magnolia og andre buske op. De store niveauforskelle i haven er en charme som ejerne og de ansatte i haven gennem generationer har udnyttet på smukkeste vis. En del af haven er ikke åben for publikum, nemlig det private mausoleum - kaldet Poem - som meget spektakulært ligger på toppen af en klippe som knejser ud over kløften, næsten som en kulisse i en Walt Disney-film. Henry Davis Pochin var manden der startede haven da han i 1874 købte Bodnant ejendommen (bygget i 1792) sammen med jordtilliggendet af cirka 25 omliggende ejendomme. Han plantede fyr på den østlige bred af floden Hiraethlyn i 1876 for at forhindre erosion på skrænten, og hermed var starten på Bodnant Garden en realitet. Et andet meget væsentlig bidrag fra hans side var etableringen i 1882 af den unikke Laburnum Walk, en 55 meter lang naturlige arkade af Laburnum x wateri Vossii hvis lange, gule blomsterflor gør gåturen underneden til en fantastisk oplevelse. Bodnant Garden gør sig godt hele året. Men jeg vil mene at ønsker man at gæste stedet, vil det være formålstjenligt i maj og juni på grund af de blomstrende buske. Træerne er lige imponerende, uanset årstiden. BODNANT GARDEN Tal-Y-Cafn, Nr Colwyn Bay, Conwy, LL28 5RE. Haven har åbent alle dage hele året bortset fra juledagene. Bodnant Garden ligger i Wales i området med Snowdonia Nationalpark. SKRIBENT Max Steinar er freelancejournalist med speciale i natur, jagt og landskab. GRØNT MILJØ 9/2013 5

6 Masser er træer faldt, især dem der endnu ikke havde tabt løvet. Som f.eks. denne pil. Af en gruppe på fire, stod kun én tilbage efter stormvejret. STORMFALDET Hvor det var værst, var det en rigtig orkan der ramte landet 28. oktober. Mange træer faldt fordi de endnu ikke havde tabt alt løvet På 3-4 timer var det værste ovre da den hurtige hidsige storm passerede landet mandag den 28. oktober. Men da var der væltet træer langs veje, jernbaner, i parker og haver, på kirkegårde og i skove. Også mange løvtræer som i det milde efterår stadig havde meget løv tilbage som stormen kunne rive i. Paradoksalt var de sunde træer derfor mest udsat. De usunde træer havde allerede smidt løvet. Det er ifølge DMI den hårdeste storm - og den første klasse 4-storm - siden decemberstormen i For både middelvind og vindstød satte den nye storm rekord, men den var mere kortvarig og ikke så hård i hele landet. Stormen der kom fra sydvest og var kraftigst i landets sydlige del, mens Nordjylland slap billigst. Det kraftigste vindstød blev målt på Als med 53,5 meter pr. sekund. Det gik hårdt ud over træerne. I Sønderborg Kommune, hvortil Als hører, blev der alene første uge efter stormen brugt 1400 mandetimer for at rydde veje og stier, oplyser Thor-Bjørn Jørgensen, formand for vej og park. Løvtræerne er hårdt ramt, hårdere end i 1999 fordi de stadig havde løv. Bl.a. er mange sunde egetræer knækket, mens mange birke er væltet og har vippet roden med op. Platan har derimod klaret sig godt. På Røsnæs, der rager ud i Storebælt, måltes den kraftigste middelvind på 39,5 meter pr. sekund. Fuld orkan. I Kalundborg Kommune, hvortil Røsnæs hører, er der primært kroneskader, bl.a. i egetræerne der stadig havde løv. Der er ingen egetræer med knækkede stammer, oplyser Line Højdal fra vej og park. Der er dog også en del træer der er væltet med optrukne rodkager, primært pil, poppel, røn og birk. Det er mest træer i private haver der faldt, ikke så meget vejtræer. I Københavns Kommune anslår områdechef Nikolaj Hvingtoft Hansen i Center for Park og Natur er der nok er faldet op mod 450 træer i byens parker, natur, gader og veje. Det er i høj grad pil og poppel. Også her har platan klaret sig godt, mens der er mange kraftige kroneskader i de beløvede egetræer. Skaderne har været værst i de naturprægede parker, nok bl.a. fordi jorden her er mere våd, vurderer Hvingtoft Hansen. BaneDanmark har fjernet 500 træer som var faldet ned over banen og køreledninger og vurderer de samlede skader som større end i Derimod melder Vejdirektoratet kun om ubetydelige skader på statsveje og broer. I skovene er skaderne store, men ikke som i Dansk Skovforening anslår at stormen på landsplan har fældet op mod m 3 svarende til et økonomisk tab omkring 100 mio kr. De m 3 er ifølge Naturstyrelsen faldet i statens skove og naturarealer. De største skader er sket i Sønderjylland og på Fyn, i høj grad som mange spredte fald hvor de fleste træer er knækket. Også mange løvtræer er faldet på grund af det sene løvfald. Ifølge Naturstyrelsen er det cirka 10% af alle de faldne træer. Enkelte større faldefald var der også, f.eks. i Bommelund plantage ved Padborg hvor faldt 400 ha nåleskov som fladefald. Oktoberstormen i 1967 medførte et meget stort stormfald fordi den allerede18. oktober, og fordi jorden var våd. Ved stormen 3. december 1999 var der intet løv, men jorden var igen våd så mange træer let vippede og trak rodkagen op. Ved stormen denne gang var jorden ret tør. Det kan have hindret et større stormfald. Stormens årsag var den milde efterårsluft i Nordeuropa der stødte sammen med kold luft fra Nordpolen. Den store temperaturforskel skabte det kraftige lavtryk der udløste stormen. Kraftige oktoberstorme er ellers sjældne. I det hele taget har Danmark siden 1999 været ret stormfri. Indtil 28. oktober har vi kun haft én storm mindst af klasse 3- størrelse, nemlig 8. januar sh 6 GRØNT MILJØ 9/2013

7 GRØNT MILJØ 9/2013 7

8 Svamp og ny barkbille truer ædelgraner Forårets og sommerens dobbeltangreb kan i værste fald få træerne til at gå ud Danske ædelgran har i år fået to modstandere der truer liv og sundhed. Den ene er et svampeangreb der nu ser ud til at brede sig. Den anden er ædelgranbarkbillen der er helt ny i Danmark. I begge tilfælde hæmmes træernes vandforsyning så der kommer døde skud og grene. Efter op til flere år kan hele træet dø. Svampen har bredt sig Svampen er Neonectria neomacrospora der lever i træets bark. Den stammer nok fra Nordamerika, men har været i Europa i over 50 år. I Danmark og i Norge har vi først set væsentlige skader efter 2007, men de er tiltaget meget siden Og i år har rådgivere i faget fået flere forespørgsler om problemet, melder plantepatologerne Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, og Venche Talgø fra Bioforsk i Norge. Det første man ser, er som regel døde skud. Senere ser man død bark (nekroser) eller kræftsår med død indsunken bark på grene eller yngre stammedele. Midt i sidder der tit en lille død kvist som har givet svampen adgang. I den døde bark eller sårene ses små, røde, runde frugtlegemer. Lignende svampe kendes fra bl.a. bøgekræft og frugttrækræft. Efter nogle års angreb har træerne syge og døde grene i kronen. Sygdommen skrider gerne trinvist frem hvor grene har en blanding af nøgne kviste, nyligt døde skud og stadigt levende dele. Svækkede træer kan ende med at dø af sygdommen, mens andre kan overvinde den. Alle arter af ædelgran (Abies) kan tilsyneladende rammes, men der synes at være stor forskel på hvor hårdt. Alvorlige skader er set på langnålet ædelgran, klippeædelgran, nordmannsgran, sibirisk ædelgran og spansk ædelgran. Den vigtigste forholdsregel er at fjerne tydeligt syge træer som kan smitte raske. Små angreb på mindre træer kan man bekæmpe ved at fjerne døde kviste. Man skal klippe i det sunde ved, få kræftsårene på grenenes underside med og desinficére saksen jævnligt. Sanering bør foregå i tørt eller koldt vejr da smitten nok sker på de unge skud kort efter udspring. Angrebne grene bør brændes eller komposteres. De bør ikke bruges til dækflis da frugtlegemer og sporer muligvis kan dannes på inficeret flis. Barkbillen er helt ny I foråret kom der meldinger om angreb af ædelgranbarkbillen (Cryphalus piceae) på sølvædelgran (A. procera) og almindelig ædelgran (A. alba). Og i juni blev det erkendt at vi har en ny barkbilleart i landet, oplyser Hans Peter Ravn, seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Han vurderer at billen kan gøre alvorlig skade i klippegrønt hvor sølvædelgran (nobilis) er meget brugt, men også i andre ædelgran-arter. Barkbillerne foretrækker svækkede eller vindfældede Nordmannsgran med fremskreden ædelgrankræft i sommerhusområde ved Århus i juli De sunde ædelgraner ved siden burde beskyttes ved at fjerne det syge træ. Foto Iben M. Thomsen. Frugtlegemer af Neonectria neomacrospora på Abies procera. Foto: Venche Talgø. træer. Symptomerne er døde grene eller hele døde træer fra forår eller forsommer. Samtidig ses små huller i barken og brunt smuld på grene, stamme og ved stammebasis. Billen er kendt mod syd og øst op til Polen og Litauen. Den har normalt to årlige generationer, idet de voksne biller er aktive i april-maj og i juli-august hvor de gnaver parringskamre i barken. Harpiksdråber på undersiden af grene og stammer er et tegn på at træet - ofte succesrigt - har afvist billernes forsøg. Larverne gnaver gange op til 4 cm i alle retninger så gangsystemet ligner en kompakt stjerne. Efterhånden afbryder gangene vandtransporten i træet. De nyklækkede biller foretager et ernæringsgnav på kviste oppe i kronen. Det kan gå ud over selv helt friske træer. Overvintringsgnavet rammer ældre træer. Ædelgranbarkbillen er under 2 mm lang. Larver og pupper overvintrer i stammebarkens gange. Voksne biller ser også ud til at kunne overvintre i korte gange i store grene i skovbunden. Billerne bekæmpes ved at fjerne træer med ynglende barkbiller i forår og sommer før den nye generation forlader stammerne. Skær i barken for at bekræfte at billerne er til stede og aktive før træerne udvises, anbefaler Ravn. Saneringen bør foretages mellem første og anden flyvning da træer angrebet i foråret så fungerer som fangtræer. sh Den voksne ædelgranbarkbille er under 2 mm. Kroppen er oval, mens forbrystet fortil er nobret. Brunt smuld i kombination med små huller i barken er symptomer på ædelgranbarkbille. Harpiksdråber på undersiden af grene kan være et tegn på barkbillernes indboring. KILDE Iben M. Thomsen og Venche Talgø (2013): Ædelgrankræft på prydtræer. Videnblade Park og Landskab Skov & Landskab, KU. Hans Peter Ravn (2013): Ædelgranbarkbille - en ny trussel mod Abiesarter i Danmark. Videnblade Pyntegrønt Skov & Landskab, KU. 8 GRØNT MILJØ 9/2013

9 Kärcher GRØNT MILJØ 9/2013 9

10 TRÆERNES BY Berlin er fyldt med store, sunde bytræer. Det er ingen tilfældighed, for berlinerne elsker deres træer, og de plantes og passes med stor kyndighed Af Christian Nørgård Nielsen, Henning Looft og Niels Junggreen Have Holdningen og kærligheden til træer er meget folk fik syn for sagn da de i En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter sig som træernes venner Berlins træer og udveksle erfa- juni tog til Berlin for at studere og passer på dem. Hvor der ringer. Landskabsarkitekterne kan stå et træ, der kommer et moos + looft fra Kolding træ. Organiseringen af træplejen er fagligt baseret, og der stod af landskabsarkitekter, havde samlet gruppen der be- lægges stor vægt på intern efteruddannelse. Tilsyn og pleje nere og private rådgivere. Fæl- planteskolefolk, anlægsgart- er intensiv og planmæssigt les besigtigelser, foredrag, hængt op på en aktivt benyttet trædatabase. byen gav mulighed for tvær- drøftelser og gåture gennem Der er stor fokus på vitaliteten under jorden. Man forsødom. Berlins utrolige, grønne faglige oplevelser og ny lærger at skabe store plantegruber med en effektiv tilstrøm- meget af. frodighed kan vi lære rigtig ning af usaltet overfladevand. Frem for alt anvendes der ikke Berlin elsker træerne tilfældige jordblandinger, men Sammenlignet med Danmark, jordsubstrater med specificerede fysiske og kemiske egenden, engagement og organisa- rager Berlin op hvad angår viskaber. Og der vandes og gødes i cirka 6 år efter plantning. meget mærkbart at tion. Hertil kommer at det er tyskerne Gendarmenmarkt, Berlin Mitte. Foto: Christian Nørgård Nielsen. Opslag på nyt træ i Charlottenburg. Foto: Christian Nørgård Nielsen. 10 GRØNT MILJØ 9/2013

11 nærer en meget stor kærlighed til træer, byens rum og naturen. Borgere engagerer sig frivilligt i vanding af bytræerne, de dyrker stauder eller endda grønsager rundt om træerne, og de fører en kollektiv justits hvad angår træernes sundhed. F.eks. håndhæves forbudet mod saltning på de fortove hvor der står træer ofte af borgerne selv. Naboer og forbipasserende anmelder syndere som alligevel bruger salt. En af turdeltagerne oplevede på egen krop en ældre tysk dames vrede da han trådte uden for stien i en park hvor damen fortalte at alle planterne var sjældne og fredede. Træplejen i bydelen Berlin Mitte har en organisation præget af stor faglighed. Wolfgang Lederer, leder af gadetræforvaltningen i Mitte, har en fast stab på 26 mand med mange års erfaring og han lægger vægt på at beholde folk længe. Alle nyansatte bliver grundigt oplært i alle opgaver: Vi lader ingen medarbejder skære i træerne før de har arbejdet hos os 4-5 år, siger han. Grunduddannelsen bliver altså suppleret med en målrettet oplæring. Vi så da heller ingen skamfering af træer på offentlige arealer. Den målrettede efteruddannelse medfører også at gartnerne kan overtage visse forvaltningsmæssige opgaver, f.eks. vedligeholdelse af trædatabasen. mellem gartnere og en kvalificeret daglig ledelse. Bureaukratiet medfører desværre at man heller ikke i Berlin kan forhindre at der graves på kryds og tværs gennem træernes rodrum når nye kabler skal lægges ned. Ved nyanlæg af vejtræer nedlægges dog ofte tomme kabelrør på tværs af plantegruben så nye ledninger kan føres gennem dem. Halv million vejtræer Det menes at Berlin før krigen havde cirka vejtræer. Af de nøje førte træregistre fremgår det at Berlin nu har vejtræer, og målet er at nå den halve million. Berlin er en ekstremt grøn by, og vejtræernes frodighed er slående. Vi spurgte derfor meget ind til de brugte etablerings- og plejeteknikker. Den finansielle ramme for de mange nye plantninger af vejtræer er sat til mellem og euro/træ. Det nås ved hjælp af standarder for nyanlæg. Som både Wolfgang Lederer og turens deltagere bemærkede, er der dog stor de- bat i Tyskland om etableringsmetoder. Der er hos det tyske forskningscenter FLL udarbejdet en fælles tysk norm for etablering af træer, et arbejde som blev ledet af dr. Clemens Heidger fra Hannover. Når vi i faktarammen refererer til den berlinske standardpraksis, bør man altså huske at der findes en fælles tysk norm som nok i højere grad bør tilstræbes. Masser af rodvolumen Først og fremmest er ambitionsniveauet højt hvad angår Med håndholdt computer Alle bytræer har fået monteret et nummer i cirka 3 meters højde og er registreret i bytrædatabasen som vedligeholdes på to måder. Mindst hvert 5. år besigtiges hele gadestrøg, og der udarbejdes driftsvejledninger for den kommende periode. Alle driftshold har en håndholdt computer i bilen hvor alle træer med de specifikke plejeplaner kan læses, rettes og kommenteres. Når gartnerne har gennemført pleje eller modificeret den foreskrevne pleje, noteres det i databasen. Herved opdateres og vedligeholdes databasen af alle organisatoriske lag. Denne tillid til gartnernes faglighed skabes gennem den tætte kontakt Borgernes vanding, pleje og skabelse af hele økosystemer på plantegrubens overflade ses ofte i Berlin, her fra Oderberger Strasse. Foto: Christian Nørgård Nielsen. GRØNT MILJØ 9/

12 Refereret og kommenteret STANDARD FOR ETABLERING AF VEJTRÆER i Stadtbezirk Berlin Mitte Hvor der kan stå et træ, kommer der et træ! Utrolig frodighed, selv i en mørk baggård. Die Hackeschen Höfe, Rosenthaler Strasse 40/41, Berlin. Foto: Christian Nørgård Nielsen. 1. Så vidt muligt udgraves en mellem 12 og 25 m 3 stor plantegrube, og råjorden køres væk. Man erkender dog at dette mål ikke altid kan opnås. 2. Der udgraves kun til 1 meters dybde fordi man ofte støder ind i kabler og anden infrastruktur derunder. De tyske FLLstandarder anbefaler 1,5 til 2 meter dybe plantegruber. 3. Plantegruben fyldes op med en underjords-substrat i cm tykkelse. Derover lægges 20 cm overjord-substrat. 4. De ydre dele af plantegruben overbygges ofte med belægning, men man kræver en åben overflade rundt om træet ( Baumscheibe ) på mindst 4 m 2 til vandoptag. 5. I belægninger belægges de øverste 10 cm af den åbne overflade med knust granit (8-16 mm) som dels beskytter jorden mod komprimering og forsegling grundet færdsel, dels er i stand til at akkumulere betydelige mængder vand fra fortovsarealerne. I brede rabatter ses barkflis. 6. Der plantes så vidt muligt klump- eller containertræer med eller cm omkreds, således at kronen er købt med den indledende opbygningsbeskæring. Herved kan man vente 3-4 år med første beskæring. 7. Der foretages en kraftig opbinding også med beskyttelse nederst til hindring af hundetis i træets rodklump. Hundeurin har vist sig at slå en del træer ihjel i etableringsfasen hvor især røn blev nævnt som følsom. Opbindinger fjernes efter 2 år. 8. Der vandes med 100 liter vand pr. træ hver 10. dag gennem de første to år og hver 20. dag i de følgende 4 år. Der gødes regelmæssigt. Udfald af nyetablerede træer er ringe. Overfladen fyldes i en dybde af cirka 10 cm med knust granit (8-16). Det modvirker komprimering, forsegling af jorden og akkumulerer betydelige mængder regnvand fra fortovet. Foto: Christian Nørgård Nielsen. rodrummets volumen: m 3 tilstræbes. Endvidere går man ikke på kompromis med jordkvaliteten, og der anvendes altid indkøbte jordsubstrater fra det samme firma (www.systembott.de). I Berlin Mitte bruges underjordssubstrat i bunden og topsubstrat øverst i plantegruben. Især underjords-substraterne er sammensat så de tåler komprimering og færdsel uden at ilt- og vandtransport bliver forringet. I de overordnede tyske retningslinier har man fraveget denne opdeling, idet det kræves af de fleste substrater at de sikrer lufttilførsel til stor dybde - også efter komprimering. Endvidere er man omhyggelig med kvaliteten af de leverede træer, herunder jordtypen i rodklumpen der skal passe sammen med substratet. Der handles derfor konsekvent med 8-10 udvalgte planteskoler. Man undgår helst at købe gennem andre plantehandlere fordi man så ikke har konkret kendskab til dyrkningsmetoden i planteskolen. Der bruges kun klump- eller containerplanter. Helst anvendes træer dyrket i springrings (en containertype, se Grønt Miljø 3/2013, s. 18). De giver solide og faste rodklumper med mange rødder. Med faste rodklumper opstår færre skader under transporten og plantningen. Endvidere udvider det plantesæsonen noget. Vanding i seks år Efter plantningen etableres en opbinding samt en grundig beskyttelse af træets inderste rodzone til beskyttelse mod mekaniske skader og hundeurin. Bemærk at der vandes og gødes i hele 6 år efter etablering. Man er ligeledes meget opmærksomme på at græsset ikke breder sig ind i plantegruben. Græsrødder går ofte ned i cm dybde og konkurrerer voldsomt med træet om vand. Som Wolfgang Lederer udtrykte det: Græs er træernes ligklæde. 12 GRØNT MILJØ 9/2013

13 En vigtig faktor bag den store sundhed i Berlins bytræer skyldes forbuddet mod saltning på fortovene. Derved har træerne stor glæde af det vand som falder på fortovene og løber ned i plantegruben. Ofte anvendes et tykt lag af granitskærver øverst i plantegruben. Det kan akkumulere betydelige mængder regn. Det er fast praksis at male stammerne på nyetablerede linde- og ahorntræer med hvid maling for at beskytte stammen mod skader fra temperaturudsving og nedsætte fordampningen fra stammen. Midlet hedder Arbo-Flex og omkostningerne er cirka 75 kr. pr. træ med arbejdsløn. Der er et stort overtal af lindetræer i Berlin, og man erstatter helst disse med andre arter, som ahorn, spidsløn eller eg. Man lægger stor vægt på artsspredningen for at mindske problemer med sygdomme og skadedyr. En konsekvent del af træplejen i Berlin Mitte er kronebeskæring, herunder kronereduktion, specielt i ældre vejtræer. Den har to formål. Dels tilstræber man at kronen ikke vokser til grænsen af hvad det tilgængelige rodrum kan forsyne, dels skaffer man mere lys til vinduerne i de nedre lejligheder. Man anser dette Kronenschnitt i ældre træer som en løbende del af vedligeholdelsen af træernes sundhed. Træerne revitaliseres Når bytræer stagnerer og bliver tyndt beløvede, skyldes det meget ofte at jorden er blevet forseglet og komprimeret. Ødelæggelse af jordens krummestruktur på grund af salt kan også være en årsag. Tit kan sundheden genskabes gennem forbedring af jordbundsforholdene. En sådan revitalisering af både vejtræer og parktræer er ofte en god forretning. Man bevarer herved store, gamle træer som langt bedre end et ungt træ giver karakter og opfylder sin funktion. En vigtig drivkraft bag revitaliseringen af træer i Berlin er også den finansielle besparelse, idet revitalisering ofte er billigere end fældning og plantning af nye træer. Ved vejtræer sker jordfor- Deltagerne beundrer et nyplantet træ. De nederste lister holder hunde væk fra træet så man undgår urin i rodklumpen! Bemærk også den malede stamme. Foto: Christian Nørgård Nielsen. GRØNT MILJØ 9/

14 Revitalisering af vejtræer. Jorden løsnes med trykluft, og den løse jord suges op med en tørsuger, en lastbil med tank og en meget stærk støvsuger. Øverst ses røret fra tørsugeren. Hullerne fyldes op med et drænrør og ny substrat. Foto (fra Osnabrück): Christian Nørgård Nielsen. Oprindeligt var der en legeplads i midten af cirklen af lindetræer. Sliddet havde fortættet overfladen og komprimeret jorden. Den dårlige jord blev fjernet overvejende med håndredskaber og erstattet af ny substrat hvorefter der blev gødet og vandet. To år efter var træerne igen kraftigt beløvede og så sunde og vitale ud. Foto: Christian Nørgård Nielsen. BEFOLKNING, HISTORIE OG GEOGRAFI Berlin er som Hamborg og Bremen en bydelsstat. Den har knap 3,5 mio. indbyggere og fylder 892 km 2, cirka en halv gang mere end Bornholm. Nogle ydre forstæder ligger i delstaten Brandenburg der omkranser Berlin. Regnes de med, har Berlin 4,5 mio. indbyggere. Berlin er både i areal og indbyggertal cirka det halve af London (Greater London). Berlin er opdelt i 12 selvstændige Bezirke. Før reformen i 2001 var der 23. Nu er der 12 hvor nogle går på tværs af den gamle grænse mellem Øst- og Vestberlin, f.eks. Mitte, den centrale Bezirk. I hver Bezirk bor omkring , stort set samme som i Londons boroughs. Både Bezirke og boroughs er tit langstrakte så de både har forstad og tætby med. Berlin opstod omkring et vadested over floden Spree. Byen blev hovedstad i Brandenburg i 1451 og i 1871 i det samlede Tyskland. Lige før anden verdenskrig nåede byen 5 mio. indbyggere. Efter krigen var kun cirka hver tredje bygning uskadt. Østberlin blev hovedstad i DDR hvor Vestberlin var en vesttysk enklave. De to dele blev fra 1961 til 1989 delt af Muren. I 1999 blev Berlin igen hovedstad i det genforenede Tyskland. bedringen gennem lufttrykløsning og bortsugning af jorden i 6-10 huller rundt om træer i cirka 1 meters afstand. Hullerne udsuges til en dybde af mindst en meter, og der fyldes op med drænrør og en ny substrat som ikke mister sin porøsitet ved belastning. Nye finrødder kan udvikle sig i det berigede substrat, og der bringes ilt ned til større jorddybder så rødderne kan udnytte et større og dybere rodrum og opnå en bedre vandforsyning. Parktræer får ny jord Ved parktræer vokser rødderne ud i en større afstand, og man kan lettere komme til at udskifte jorden fra træerne. Det gøres primært med håndkraft, men også ved hjælp af minigraver. Trykluft - eller i nødstilfælde højtryksspuler - gør processen mere skånsom, men fordyrer også revitaliseringen. Ved disse operationer ødelægges stort set alle finrødder i det bearbejdede område, men det er af mindre betydning da finrødderne gendannes i løbet af få uger eller måneder. Det er til gengæld vigtigt at de forveddede rødder ikke beskadiges og helst bevares rødder ned til en diameter på mellem 2 og 5 mm afhængigt af træarten. Der genopfyldes med et substrat som tåler færdsel uden at det komprimeres. Det er vigtigt i denne proces at rødderne ikke falder ned i bunden af udgravningen, men løftes op til den oprindelige dybde, i reglen mellem 5 og 25 cm fra overfladen. Enkelte rødder kan dog med fordel lægges dybere af hensyn til en hurtigere lukning af rodrummet med finrødder. Gendannelsen af finrødder stimuleres med Wurzellockstoff ligesom man målrettet leder røddernes udbredelse i en bestemt retning med et sådant rodlokkestof. Revitaliseringen kobles ofte med fordel med en beskæring af svage kronedele samt gødskning af træerne. Artiklen følges op i et senere nummer, omhandlende natur i parker, regnvandshåndtering og mere om plantninger i Berlin. SKRIBENTER Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat, dr.agro, HD. Han har i mange år forsket i træer og træøkologi på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og har nu eget rådgiverfirma, SkovByKon.dk. Henning Looft er landskabsarkitekt og partner i tegnestuen moos+looft landskabsarkitekter MDL. Niels Junggreen Have er landskabsarkitekt og har selvstændig tegnestue. 14 GRØNT MILJØ 9/2013

15 GRØNT MILJØ 9/

16 Vilde planter i den bæredygtige by At bringe den vilde natur ind i byen er sigtet med selskabet Urban Green ApS der blev stiftet 10. oktober Der skal være blomstrende, vild natur på byens grønne tage og facader, i våde bede og ved veje. Urban Green begyndte som et udviklingsprojekt med arkitekter, biologer og gartnere. Nu er der et produkt: danske plantesamfund og autentiske biotoper til grønne bygninger. Ukrudtsarter som katteskæg, blodrød storkenæb og lægehundetunge kan nu blive brugt til at understøtte det naturlige plante- og dyreliv og skabe biodiversitet. Urban Green tilbyder over 100 vilde, danske plantearter i syv forskellige biotoper: strand, strandeng, hede, overdrev, eng, skov og rigkær. Rigkær er særligt velegnet til at absorbere regnvand. Partnere i virksomheden er biolog Dorte K. Rhode Nissen, arkitekt Kasper Guldager Jørgensen og gartneriejer Keld Andersen. Planterne forhandles gennem firmaets salgspartner Byggros A/S. Tung skovmaskine med plastiksutter Tunge maskiner er hårde ved både skovjord og skovveje. Derfor har Silvatec Skovmaskiner A/S nu lanceret bånd af gummiagtig plast til at sætte uden på skovmaskinernes dæk. De er ikke så hårde ved underlaget som de hidtil kendte stålbånd, lyder det fra Silvatec der har plastbåndene fra en tysk producent. De er blevet demonstreret i Danmark, mens holdbareheden over tid endnu ikke kendes så godt. Slam bringes på marken. Foto fra Hvor fosforen kommer fra er hip som hap Handelsgødning er ikke bedre end organisk stof - som f.eks. slam Fosfor er et af planteverdenens tre hovednæringsstoffer og indgår i den faste blandingsgødning NPK. Det er også et forureningsproblem fordi fosfor vaskes ud i vandmiljøet. Og det er en global begrænset ressource hvor de største kendte ressourcer i dag tilmed ligger i Kina og nordafrika. Paradokset understreger fordelen i at recirkulere fosfor så meget som muligt. Det betyder ikke mindst at det fosforrige slam fra renseanlæggene skal udnyttes så meget som muligt. Denne ambition tørner sammen med et spørgsmål der har været diskuteret i mange år, nemlig om slammet skal bruges på markerne eller om det i stedet skal brændes af. Ved at bruge slammet på marken kan man nemt og billigt udnytte fosforen og slammets organiske indhold. Problemet er om slammet er rent nok. Og om det er sikkert nok at slammet holder sig inden for de grænseværdier der er for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Ved at brænde slammet af slipper man for denne risiko. Og fra asken kan man udvinde fosforen der så kan føres tilbage til markerne som mineralsk handelsgødning. Men at udvinde fosfor fra aske er en kompliceret og dyr teknik, og man mister slammets øvrige fordele. Det fører videre til spørgsmålet om planterne foretrækker at fosforen kommer på den ene eller anden måde. Nej, det gør det ikke, argumenterer agronom Sune Aagot Sckerl i Teknik & Miljø 10/ Han er også formand for Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål. I jorden er der 1-3 ton fosfor pr. ha afhængig af jordtypen. Denne mængde fordeler sig på tre puljer som indstiller sig i en ligevægt. Første pulje er de cirka 95% fosfor der er så hårdt bundet at det ikke er tilgængeligt for planterne. Anden pulje er de højst 100 kg pr. ha som planterne potentielt kan nå. Tredje pulje er de gram pr. ha planterne let og hurtigt kan optage. Det forudsætter endda at der er en planterod i nærheden da fosfor ikke transporteres ret meget rundt i jordvæsken. Ifølge NaturErhvervsstyrelsens vejledning er det nok at gøde med kg fosfor pr. ha om året afhængig af afgrøden. Spørgsmålet er nu om handelsgødningens fosfor og slammets fosfor fordeler sig ens i de tre puljer. De første dage eller uger handelsgødningen være bedst til at sende fosfor i de puljer som planterne kan optage, medgiver Sckerl. Men derefter indstiller der sig en ligevægt der gør det ligegyldigt på hvilken form fosforet er bragt ud. Det bekræftes af et nyligt svensk forsøg. Her blev planter gødet med halmaske, husdyrgødning, kød- og benmel og spildevandsslam, i alle tilfælde hvad der svarer til 12 kg fosfor pr. ha. Resultaterne blev sammenlignet med en tilsvarende gødskning med mineralsk handelsgødning. Det viste sig at optaget af fosfor var næsten den samme i alle tilfælde. Ifølge Danmark Jordbrugsforsknings Fosfor i dansk landbrugsjord fra 2005 er det kun cirka 15% af den udbragte fosfor som optages af planterne i det år gødningen spredes. Resten fordeles i de tre puljer i jorden. Den lave andel på 15% skyldes fysiske og kemiske forhold der ifølge Sckerl ikke er fuldt videnskabeligt belyst. Man kan tage som udgangspunkt at der i gennemsnit skal tilføres samme mængde fosfor som man fjerner. Så vil der altid være nok fosfor til plantevækst, siger Sckerl. Om det er fra organisk eller uorganisk gødning, er hip som hap. I Miljøstyrelsens Livscyklusvurdering for anvendelse af spildevandsslam skelnes da heller ikke mellem fosfor fra handelsgødning og fosfor fra slam. sh KILDER Sune Aagot Sckerl (2013): Fosfor er storpolitik. Tekning & Miljø 10/2013. Miljøstyrelsen (2013): Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam. Miljøprojekt G. Rubæk, G. Hackrath, L. Knudsen (2005): Fosfor i dansk landbrugsjord. Grøn Viden Markbrug nr Danmarks Jordbrugsforskning. 16 GRØNT MILJØ 9/2013

17 Grusgraves sjældne natur Hvis efterbehandlingen indskrænkes, kan man sikre den særegne flora og fauna Igamle dage skulle forladte grusgrave efterbehandles til landbrugsjord. Siden skulle de blive til bevoksede bakkelandskaber. I dag er tendensen at undgå omfattende jordarbejde og tilplantning. Skrænterne skal bevares, der skal ikke lægges muld på, og der skal ikke sås og plantes. Alt sammen for at tilgodese de sjældne og sårbare dyr og planter der trives i de tørre og magre grave. Det fremgik i hvert fald af Envina-kurset Natur i råstofgrave der blev holdt i juni i Kalundborg. Envina står for Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige. De prioriterer biodiversiteten over friluftslivet. Råstofloven giver faktisk lov til at skabe ny natur, men der er ingen nærmere retningslinjer hverken fra Naturstyrelsen eller Natur- og Miljøklagenævnet. Derfor må kommunerne skabe retningen og udfordre ANBEFALINGER FRA KURSET Ingen muldpålægning. Muld vil få smådyr og sjældne urter til at forsvinde og gør plantevæksten artsfattig. Ingen udsætning af ænder og karper i vandhuller. De fortrænger bl.a. paddeyngel og skaber algeopblomstring. Etablér små, lavvandede vandhuller med flade brinker, nogle gerne midlertidigt udtørrede. Kun begrænset planering af stejleste skred. Her nulstilles successionen af småskred og fordi vandet løber af. Inden såning og tilplantning. Naturligt indvandret vegetation har større værdi. Med 5-10 års mellemrum skrabes enkelte flader af for at skabe ny succession. Store sten og blokke spredes ud for at skabe skjulesteder til smådyr. lovgivningen, påpegede landskabsforvalter Thomas M. Hiorth fra værtskommunen. Han vurderede at man kan nå langt med frivillighed og forhandling med ejere og indvindere. Ifølge Nanna Swane Lund fra NCC Roads er råstofbranchen selv interesseret i at efterbehandle til natur. Det er også ofte den billigste løsning. De efterladte rå grusgrave er slaraffenland for mange trængte insekter og planter. Det gælder ikke mindst sydvendte soleksponerede skrænter uden muld, forklarede Morten D.D. Hansen, muse- Minimal terrænregulering. Ingen muldpålægning. Ingen plantning og såning. umsinspektør på Naturhistorisk Museum. Også større dyr som f.eks. markfirbenet drager fordel af grusgraven, fortalte Peer Ravn fra Rana Consult. I øvrigt har regeringen besluttet at det fra sommeren 2014 skal være regionerne og ikke kommunerne der skal give råstoftilladelser og dermed lave grave- og efterbehandlingsplaner. Så er det ifølge kursusdeltagerne op til dem at gøre sig umage med at sikre den sårbare, sjældne natur. sh KILDE. Carsten Horup (2013): Råstofgrave er naturens nye skatkammer. Teknik & Miljø 10/2013. GRØNT MILJØ 9/

18 DE STILLE STEDER Modsætningen til tidens mantra om aktivering var temaet for årets landskabspris der gik til Haveselskabets Have, men stilhed kan også opfattes på andre måder Haveselskabets Have på Frederiksberg lægger hverken op til motion, koncerter eller andre aktiviteter. Man kan gå, sidde, se, slappe af og nyde stilheden - så stille der nu en gang kan være i en bypark. Og så er det tilmed en historisk have af høj landskabsarkitektonisk standard. Og en diskret og ret ukendt park. Netop derfor fik parken Dansk Landskabspris 2013 hvor temaet netop var stille steder. Det skal ses som en modvægt til tidens mantra om aktivering som har betydet at vi - som skabere og som almindelige brugere af byens og landskabets rum - ofte møder rum der er overprogrammeret med sanseindtryk, lød det fra de tre prisgivende foreninger: Dansk Landskabsarkitektforening, Kommunale Park- og Naturforvaltere og Danske Arkitektvirkomheder. Prisen blev uddelt på Dansk Landskabsarkitektforenings høstdebat 23. oktober i Arkitekternes Hus. Byens lyde er her selvfølgelig, men dæmpes af havens grønne fysiske afskærmning og dens rolige karakter. Haven står som en kontrast til de omkringliggende travle byrum og opfordrer til fordybelse, forklarer juryen. Til trods for at haven naturligvis er åben for alle, er den nok ikke så kendt i vide kredse, men for de som kender stedet, er det en fredfyldt perle midt i mylderet på Frederiksberg, udtalte Haveselskabets direktør Charlotte Garby da hun modtog prisen. Den gamle forsøgshave Haven på 2,5 ha er anlagt i 1880 efter H.A. Flindts plan på et areal hvor Frederiksberg Slot før havde frugt- og køkkenhave. Nu blev den haveselskabets forsøgshave hvor man prøvedyrkede køkkenurter, grøntsager og blomster. Flindts plan med svungne gange blev først i 1900-tallet suppleret af E. Erstad-Jørgensen, bl.a. partiet omkring højen og søen, og siden af mange andre havearkitekter. Den oprindelige rosenhave prydes stadig af originale buksbomhække. Den meget rumopdelte have fremstår som en eksempelsamling på bedre dansk haveskik, men hvor der samtidig er plads til nye tiltag. Havens lange og for dansk havekunst enestående historie, giver stedet en helt speciel havekulturhistorisk og kunstnerisk værdi. Den har som offentligt tilgængelig park bevaret sit præg af kontinuitet og intimitet, og frem for alt formår den at fremstå som en succesfuld kombination af overordnet kunstnerisk og dyrkningsmæssig helhed, skriver Jacob Fischer, Steen Himmer og Bo Holm-Nielsen i Landskab 6/2013. Nødvendige pauserum Aktivitet er normalt anset som et tegn på at et byrum er en succes. Derfor er der også altid mange mennesker på arkitekttegninger. Men vi har også brug for stille steder, især når man i informationssamfundet er på hele tiden, forklarede Camilla van Deurs, arkitekt og partner hos Gehl Architects i sit indlæg på høstdebatten. Derfor er det populært med stillekupéer og hørebøffer der danner en personlig lomme af stilhed. Stille byrum - pauserum - er informationssamfundets byrum. Og de svækker ikke nødvendigvis bylivet, fortsatte Camilla van Deurs. Men hvad der er stille, er også relativt og kulturelt betinget. Van Deurs viste et billede fra en kinesisk gade hvor bil- Byens lyde dæmpes af havens grønne fysiske afskærmning og dens rolige karakter. Haven står som en kontrast til de omkringliggende travle byrum. 18 GRØNT MILJØ 9/2013

19 Omkring 80 deltog på landskabsarkitektforeningens høstdebat hvor landskansprisen blev uddelt. Tre indlæg satte temaet stilhed perspektiv. Fra højre Camilla van Deurs, arkitekt MAA og partner hos Gehl Archietects, Hanne Wiemann Nielsen, ph.d. på Københavns Universitet og Kristine Samson, forsker ved RUC. Længst til venstre dirigent Bettina Lamm. veder, f.eks. i form af en mere afdæmpet arkitektur? Det støder imod den gængse arkitektturopfattelse hvor alting skal være unikt, vurderede Camilla van Deurs. Hvornår hører vi at nogen vil have noget ordinært? Alle projekter vil gerne realisere verden. Andre debatspor blev taget op: brugermedvirken, stramme bygherrekrav, relationen mellem støj og stilhed både i Rom og på New Yorks High Line. Indtil ordstyreren Betina Lamm sagde stop. Tiden til prisuddelingen var kommet. trafikken var saneret bort, men ellers var et mylder af mennesker og aktivitet. En stille gade i kinesisk optik. Man kan i alle tilfælde spørge om man skal ud i naturen for at opleve stilheden, eller om man kan løse udfordringen i byen, sagde van Deurs. Passe til byens rytme Det var Hanne Wiemann Nielsen med på i sit indlæg. Hun arbejder med ph.d.-projektet Store Byer - Stille Steder på Københavns Universitet. Der er brug for ro når alt går hurtigere og man altid er på, men det er også dejligt med en dynamisk by og at være en del af byens liv. Og ikke uforeneligt. Ro kunne jo være at være i overensstemmelse med byens rytme og i harmoni med sig selv. Stille steder er derfor ikke nødvendigvis retrætesteder, men steder på byens vilkår, forklarede hun. Og byens stille steder er aldrig helt stille. Det gør heller ikke noget, for stilhed er altid relativ og opfattes i forhold til et mere larmende sted. Så selv et ret støjfuldt sted kan være stille, forklarede Wiemann Nielsen. Stille og grønt er ikke det samme, tilføjede hun. Stille er noget mere overordnet. Et grønt rum er heller ikke nødvendigvis stille. Noget der former sig selv Tendensen er at planlæggere vil alt det aktiverende og har svært ved at forestille sig det modsatte. Men skaber de programmerede sansemættede byrum en bedre by? Bombardementet af sanseindtryk og opfordringen til at performe kan let kan ende i en overstimulering, forklarede Kristine Samson, forsker ved RUC. Et eksempel på et meget programmeret byrum er Superkilen på Nørrebro hvor be- vægelse, kunst og markedsføring indgår i de mange betydningslag i designet. Der er derfor brug for stille steder, men først og fremmest fristeder for den almindelige programmering og designtrang, påpegede Samson. Det kan være oversete og glemte steder, rum der ikke kommunikerer noget i sig selv, men har deres egen charme og former sig selv uden planlægning. Vi skal lære at lade tingene stå. Byen kan også udvikle sig uden planlæggerintentioner. Stille rum kan ikke designes, understregede Samson. Den visuelle stilhed Selv om de tre indlægsholdere gjorde meget ud at udvide og relativere stilhedsbegrebet, efterlyste en tilhører en endnu bredere indgangsvinkel hvor også visuel stilhed var med. Kan æstetikken bidrage til at skabe stilhed inden i vores ho- De stille naturområder For første gang var der to priser. Haveselskabets Have fik den store pris, mens Silkeborg Kommune fik den lille pris for en kommunal strategi for stille områder i kommunen. Det tredje nominerede anlæg var Liebestunnel på Gendarmstien i Sønderborg Kommune. Silkeborg Kommune har udpeget fem stilleområder - 1/6 af kommunens areal - som sikres ved planlægning og pleje i kommuneplan Stilleområderne ligger i større, sammenhængende skove, Natura 2000-områder og beskyttede naturområder, bl.a. i Kompedal Plantage, Gudenådalen og Silkeborg-skovene. Kommunen definerer et stilleområde som et sted i det åbne land der er så uforstyrret at naturens lyde dominerer, f.eks. fuglefløjt, vindens sus i træerne og vandets rislen. Som hovedregel er der mindst 3 km til motorvej, 1 km til hovedvej og uden flimmer fra gadelys, lysreklamer mv. En sådan klar og prioriteret indsats er forbilledlig for den øvrige kommunale planlægning. Ikke alle kommuner kan reservere 1/6 af arealerne til stilleområder, men Silkeborg Kommune går her foran med et tydeligt eksempel, lyder juryens begrundelse. sh GRØNT MILJØ 9/

20 TARMVRIDRØNNEN Verdens tykkeste står i Moesgård Park, men arten er sjældent dyrket i Danmark Verdens nok tykkeste tarmvridrøn står ved Moesgård Park syd for Århus. Det fritstående træ har en diameter på 148 cm i brysthøjde og er 24 meter højt. Det er anslået til at være år og er formentligt plantet da der dengang ikke var naturlige frøkilder i nærheden. Den næststørste danske tarmvridrøn står i Forstbotanisk Have ved Charlottenlund. Det mere skovprægede træ har en diameter på 82 cm, er næsten 22 meter højt og er år gammelt. Træernes høje alder, vækstkraft og fine sundhed gør at træarten har et potentiale som skovtræ. Også selv om den i dag ikke er ret kendt eller udbredt, skriver Jens Peter Skovsgaard og Hans Chr. Graversgaard i Skoven 10/2013. De har undersøgt tarmvridrøns værdi i skovbruget med støtte af Naturstyrelsens ordning for praksisnære forsøg. Undersøgelsen har kastet en serie på ti artikler af sig i fagbladet Skoven. Tarmvridrøn, Sorbus torminalis, er ret sjælden i Danmark, og mest udbredt mod sydøst. I skoven dyrkes træet sjældent. Det skyldes især at vi ikke har tradition for at dyrke ædelløvtræ, dvs. de løvtræarter som er lidt sjældne, men har høj værdi på råtræmarkedet. Dernæst Tarmvridrøn får rødt efterårsløv. Bladene er ægformede, 5-9 cm lange med dybt indskårne 3-5 spidsede lapper. Foto: Hans Chr. Graversgaard. Tarmvridrønnen i Moesgård Park. Med en diameter på 148 cm i brysthøjde er den nok verdens tykkeste af sin art. Tarmvridløn dyrkes ret sjældent i Danmark. Foto: Hans Chr. Graversgaard. har tarmvridrøn været helt fraværende i planteskolerne, men det ændrer sig nok, siger Jens Peter Skovsgaard. Arten er nærmest glemt og optræder ikke blandt de støtteberettigede arter til f.eks. skovrejsning selv om det er en hjemmehørende og robust art, siger Hans Chr. Graversgaard. Han har som skovfoged i Skovdyrkerforeningen Nord- Østjylland plantet tarmvridrøn i Vendsyssel, og de har efter op mod 10 år klaret sig fint. Når træet ikke er brugt mere i skovene, kan det hænge sammen med at det har store lyskrav og beskeden højdevækst. Små lystræer får problemer når de vokser nær store skyggende træer som bøg og ær, forklarer Graversgaard. Heller ikke uden for skoven er tarmvridrøn brugt meget, men det har potentiale som parktræ. Tarmvridrøn er klimaog jordbundsmæssigt tolerant og står med sin pælerod godt fast i storm, men formes som andre røn af vinden. I Danmark bliver træet normalt meter højt. Det blomstrer med hvide skærmformede toppe, får brunrøde frugter og rødt efterårsløv ligesom rødeg. Det sætter mange rodskud - og det er dem træet typisk formeres fra. Det er dog intet problem hvis træet står i græs der klippes. Som tarmvridrønnen i Moesgård. sh 20 GRØNT MILJØ 9/2013

Holdningen og kærligheden. En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter. juni tog til Berlin for at studere

Holdningen og kærligheden. En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter. juni tog til Berlin for at studere TRÆERNES BY Berlin er fyldt med store, sunde bytræer. Det er ingen tilfældighed, for berlinerne elsker deres træer, og de plantes og passes med stor kyndighed Af Christian Nørgård Nielsen, Henning Looft

Læs mere

Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Hvad er forudsætningerne for at der bliver efterbehandlet til naturformål?

Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Hvad er forudsætningerne for at der bliver efterbehandlet til naturformål? Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Hvad er forudsætningerne for at der bliver efterbehandlet til naturformål? Nyttiggørelse af råstofgrave til naturformål (del 2) Er der nogen der har

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder: Individuelle gravsteder er små afgrænsede arealer med forskellige anlægstyper, der er sammensat af delelementer. Kistegravsteder er typisk 3 eller 6

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Svampesygdomme på Abies

Svampesygdomme på Abies Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning

Læs mere

tækkers visuelle univers

tækkers visuelle univers tækkers visuelle univers inspiration og udvikling 2006 Fra skovens skygge til coorporate identity En sommernat i skoven mellem teltdug og fuldmånen stod skyggen af et egeblad. En silhuet, en form, en fortælling,

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Frodige og flotte træer i byerne, tak

Frodige og flotte træer i byerne, tak Træernes skjulte halvdel VIII Frodige og flotte træer i byerne, tak Plads og hensyn til rødderne er en vigtig faktor. Det forudsætter nye standarder for anlæg og drift af bytræer, rettidig beskæring, mere

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014

FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014 FREMTIDIG VEDLIGEHOLDELSE AF FERIEBYENS GRØNNE OMRÅDER BEBOERMØDE 27. SEPTEMBER 2014 INDSTILLING GRØNT UDVALG INDGÅELSE AF AFTALE MED EKSTERN KONSULENT IFM. UDARBEJDELSE AF PLEJEPLAN SAMT TILSYN VED UDFØRELSE

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

Vandmiljøet i Pennehavesøen

Vandmiljøet i Pennehavesøen Christian Strøbech Østre Pennehavevej 31 2960 Rungsted ciss@ofir.dk Vandmiljøet i Pennehavesøen Søens tilstand Søen er 17 x 22 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Største dybde 1,5 meter. Der

Læs mere

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte: Byg Åer og søer Tilmelding: Side 1 af 22 Et vinduesmodul bliver til I vinduet (se forneden) bliver der plads til et lille trinbræt, lidt mark (eller skov) og den øverste del af åen. Og en lille og gammel

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere