Grønt Miljø. REKORDERNES HAVE I WALES Bodnant Garden fra sidst i 1700-tallet rummer en snes af de største træer i Storbritanien.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø. REKORDERNES HAVE I WALES Bodnant Garden fra sidst i 1700-tallet rummer en snes af de største træer i Storbritanien."

Transkript

1 Grønt Miljø 9 / NOVEMBER 2013 REKORDERNES HAVE I WALES Bodnant Garden fra sidst i 1700-tallet rummer en snes af de største træer i Storbritanien. Side 4 BERLIN ER TRÆERNES BY Berlinerne elsker deres træer som er store og flotte og passes af kyndigt personale. Side 10 SKOLEEKSEMPEL I KLIMATILPASNING Teknologisk Institut kalder klimaskolen med regnhåndteringen for en win-win-win-situation. Side 22 BELÆGNING SKAL IKKE FUGTE HUSET SBi-anvisning stiller krav til bl.a. sokkelhøjder og fald når man belægger uden for huset. Side 28 TRÆERNES GRÆNSE FOR VÆKST Der er en matematisk sammenhæng mellem træers højde, bladenes størrelse og de indre rør. Side 34 GRØNT MILJØ 9/2013 1

2 2 GRØNT MILJØ 9/2013

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR MERE END STILHED Stille steder var temaet da Dansk Landskabsarkitektforening, Kommunale Park- og Naturforvaltere og Danske Arkitektvirkomheder uddelte Dansk Landskabspris Haveselskabets Have på Frederiksberg vandt foran Silkeborg Kommune der som den første har lagt landskabelige stilleområder ud i kommuneplanen. Men stilhed er ikke bare stilhed. Temavalget skulle ifølge de tre foreninger ses som en modvægt til tidens mantra om aktivering som har betydet at vi - som skabere og som almindelige brugere af byens og landskabets rum - ofte møder rum der er overprogrammeret med sanseindtryk. Stilhed ses ikke som en modsætning til høj lyd, men som en modsætning til fysisk aktivitet og visuelle signaler. At lyd også spiller en rolle, underforstås kun. Relativeringen fortsatte i de tre oplæg før prisuddelingen. Et sted kan opfattes som stille, bare det er knapt så støjende som ved siden af. Ja, måske handler stilhed mest om at være i overensstemmelse med byens rytme og i harmoni med sig selv. Eller at være fri for den almindelige programmering og designertrang. Stille steder er udesignede steder. Alligevel efterlyste en tilhører en endnu bredere indgangsvinkel hvor visuel stilhed var med. Kan æstetikken bidrage til at skabe stilhed inden i vores hoveder, f.eks. med mere afdæmpet arkitektur? Et relevant spørgsmål. For hvilken arkitekt med respekt for sig selv vil i dag lave afdæmpet arkitektur? Alt skal være unikt. Hvornår hører vi at nogen vil have noget ordinært, som arkitekt Camilla van Deurs retorisk spurgte. Stilheden var efterhånden udvidet til et meget bredt begreb hvor selve lyden eller fravær af samme nærmest var noget underordnet. På denne baggrund fremstod vinderne som konservative valg hvor netop lyden og de få decibel var en afgørende forudsætning. Det kan godt være at det er utrendy at gå efter stilheden og vælge et grønt anlæg hvor man kun kan gå, sidde og se i relativ stilhed. Men det er kun utrendy når man udvider begrebet til at handle om mere end decibel. Ellers er der stærk enighed om at prøve at få mere stilhed. Relativ stilhed. I trafikken, arbejdsmiljøet, boligen og i byrummene. Og enighed om at problemet både kan og skal løses i byen. At der også er behov for mere afdæmpet arkitektur og mindre designtrang er en anden sag som der næppe er samme enighed om. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Stormen den 28. oktober var kort, men hidsig. Det ramte mange af de træer der stadig bar blade - og det var ofte de sundeste. Som her hvor en pilegruppe faldt. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen (lt). Tlf Abonnement: Inge Andersen, Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Medlem af Danske Specialmedier. 31. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 9/2013 3

4 På den sidste terrasse neden for hovedbygningen står to enorme cedertræer på hver sin side af et bassin med åkander. Dette er en Cedrus atlantica Glauca Group, plantet i Herunder samme træ under kronen. Rekordernes have Bodnant Garden fra sidst i 1700-tallet rummer en snes af de største træer i Storbritannien Sequoiadendron giganteum, mammuttræ, plantet i Der er flere træer af denne art i Bodnant Garden. Tekst og foto: Max Steinar Indrømmet; det var ved en til fældighed at jeg den julidag 2013 nysgerrigt vandrede ind i Bodnant Garden. Jeg var med nogle gode venner på sommerferie i Wales, og vi havde hørt om denne ældgamle besøgshave. Haven har været i McLarenfamiliens eje i fem generationer. Hver af de fem McLaren har givet deres bidrag til at højne oplevelsen ved at gæste den 32 hektar store have hvor meget høje, meget omfangsrige eller meget gamle træer veksler mellem partier med overdådige rosenbede, rododendron og andre blomstrende buske. Det var først fra starten af 1900-tallet at rododendron for alvor fandt indpas i Bodnant Garden. McLaren-familien var med til at finansiere flere ekspeditioner til Himalaya og Kina med det formål at hjembringe rododendron. Flere steder i haven er der omfangsrige partier med rododendron, nogle af dem høje som træer. Jeg har alle dage haft en svaghed over for overvældende trævækst. Jeg gribes vel af den samme fornemmelse som de fleste andre mennesker når man står tæt på så megen grøn vitalitet med så mange år bag sig. Ifølge Bodnant Gardens egne oplysninger, så har haven ikke færre end 20 af de største eller mest omfangsrige (stammeomkreds) træer i hele Stor- 4 GRØNT MILJØ 9/2013

5 Denne Taxus baccata, almindelig taks, kendes alderen ikke nøjagtigt på, men det er over 200 år. Selve Bodnant huset er fra 1792 og er i sig selv en oplevelse for øjet, bygget i typisk georgiansk stil. britannien. Hertil kommer ikke færre end 107 rekorder hvad selve Wales angår. Nogle af træerne står tæt på hovedbygningen, men flertallet står nede i den dybe kløft længst væk i haven. Her skal man virkelig lægge nakken tilbage for at få et glimt af trætoppene. Takket være det beskyttede sted har træerne nået deres rekordhøjder. På skrænterne ned mod kløftens bund vælder rododendron, magnolia og andre buske op. De store niveauforskelle i haven er en charme som ejerne og de ansatte i haven gennem generationer har udnyttet på smukkeste vis. En del af haven er ikke åben for publikum, nemlig det private mausoleum - kaldet Poem - som meget spektakulært ligger på toppen af en klippe som knejser ud over kløften, næsten som en kulisse i en Walt Disney-film. Henry Davis Pochin var manden der startede haven da han i 1874 købte Bodnant ejendommen (bygget i 1792) sammen med jordtilliggendet af cirka 25 omliggende ejendomme. Han plantede fyr på den østlige bred af floden Hiraethlyn i 1876 for at forhindre erosion på skrænten, og hermed var starten på Bodnant Garden en realitet. Et andet meget væsentlig bidrag fra hans side var etableringen i 1882 af den unikke Laburnum Walk, en 55 meter lang naturlige arkade af Laburnum x wateri Vossii hvis lange, gule blomsterflor gør gåturen underneden til en fantastisk oplevelse. Bodnant Garden gør sig godt hele året. Men jeg vil mene at ønsker man at gæste stedet, vil det være formålstjenligt i maj og juni på grund af de blomstrende buske. Træerne er lige imponerende, uanset årstiden. BODNANT GARDEN Tal-Y-Cafn, Nr Colwyn Bay, Conwy, LL28 5RE. Haven har åbent alle dage hele året bortset fra juledagene. Bodnant Garden ligger i Wales i området med Snowdonia Nationalpark. SKRIBENT Max Steinar er freelancejournalist med speciale i natur, jagt og landskab. GRØNT MILJØ 9/2013 5

6 Masser er træer faldt, især dem der endnu ikke havde tabt løvet. Som f.eks. denne pil. Af en gruppe på fire, stod kun én tilbage efter stormvejret. STORMFALDET Hvor det var værst, var det en rigtig orkan der ramte landet 28. oktober. Mange træer faldt fordi de endnu ikke havde tabt alt løvet På 3-4 timer var det værste ovre da den hurtige hidsige storm passerede landet mandag den 28. oktober. Men da var der væltet træer langs veje, jernbaner, i parker og haver, på kirkegårde og i skove. Også mange løvtræer som i det milde efterår stadig havde meget løv tilbage som stormen kunne rive i. Paradoksalt var de sunde træer derfor mest udsat. De usunde træer havde allerede smidt løvet. Det er ifølge DMI den hårdeste storm - og den første klasse 4-storm - siden decemberstormen i For både middelvind og vindstød satte den nye storm rekord, men den var mere kortvarig og ikke så hård i hele landet. Stormen der kom fra sydvest og var kraftigst i landets sydlige del, mens Nordjylland slap billigst. Det kraftigste vindstød blev målt på Als med 53,5 meter pr. sekund. Det gik hårdt ud over træerne. I Sønderborg Kommune, hvortil Als hører, blev der alene første uge efter stormen brugt 1400 mandetimer for at rydde veje og stier, oplyser Thor-Bjørn Jørgensen, formand for vej og park. Løvtræerne er hårdt ramt, hårdere end i 1999 fordi de stadig havde løv. Bl.a. er mange sunde egetræer knækket, mens mange birke er væltet og har vippet roden med op. Platan har derimod klaret sig godt. På Røsnæs, der rager ud i Storebælt, måltes den kraftigste middelvind på 39,5 meter pr. sekund. Fuld orkan. I Kalundborg Kommune, hvortil Røsnæs hører, er der primært kroneskader, bl.a. i egetræerne der stadig havde løv. Der er ingen egetræer med knækkede stammer, oplyser Line Højdal fra vej og park. Der er dog også en del træer der er væltet med optrukne rodkager, primært pil, poppel, røn og birk. Det er mest træer i private haver der faldt, ikke så meget vejtræer. I Københavns Kommune anslår områdechef Nikolaj Hvingtoft Hansen i Center for Park og Natur er der nok er faldet op mod 450 træer i byens parker, natur, gader og veje. Det er i høj grad pil og poppel. Også her har platan klaret sig godt, mens der er mange kraftige kroneskader i de beløvede egetræer. Skaderne har været værst i de naturprægede parker, nok bl.a. fordi jorden her er mere våd, vurderer Hvingtoft Hansen. BaneDanmark har fjernet 500 træer som var faldet ned over banen og køreledninger og vurderer de samlede skader som større end i Derimod melder Vejdirektoratet kun om ubetydelige skader på statsveje og broer. I skovene er skaderne store, men ikke som i Dansk Skovforening anslår at stormen på landsplan har fældet op mod m 3 svarende til et økonomisk tab omkring 100 mio kr. De m 3 er ifølge Naturstyrelsen faldet i statens skove og naturarealer. De største skader er sket i Sønderjylland og på Fyn, i høj grad som mange spredte fald hvor de fleste træer er knækket. Også mange løvtræer er faldet på grund af det sene løvfald. Ifølge Naturstyrelsen er det cirka 10% af alle de faldne træer. Enkelte større faldefald var der også, f.eks. i Bommelund plantage ved Padborg hvor faldt 400 ha nåleskov som fladefald. Oktoberstormen i 1967 medførte et meget stort stormfald fordi den allerede18. oktober, og fordi jorden var våd. Ved stormen 3. december 1999 var der intet løv, men jorden var igen våd så mange træer let vippede og trak rodkagen op. Ved stormen denne gang var jorden ret tør. Det kan have hindret et større stormfald. Stormens årsag var den milde efterårsluft i Nordeuropa der stødte sammen med kold luft fra Nordpolen. Den store temperaturforskel skabte det kraftige lavtryk der udløste stormen. Kraftige oktoberstorme er ellers sjældne. I det hele taget har Danmark siden 1999 været ret stormfri. Indtil 28. oktober har vi kun haft én storm mindst af klasse 3- størrelse, nemlig 8. januar sh 6 GRØNT MILJØ 9/2013

7 GRØNT MILJØ 9/2013 7

8 Svamp og ny barkbille truer ædelgraner Forårets og sommerens dobbeltangreb kan i værste fald få træerne til at gå ud Danske ædelgran har i år fået to modstandere der truer liv og sundhed. Den ene er et svampeangreb der nu ser ud til at brede sig. Den anden er ædelgranbarkbillen der er helt ny i Danmark. I begge tilfælde hæmmes træernes vandforsyning så der kommer døde skud og grene. Efter op til flere år kan hele træet dø. Svampen har bredt sig Svampen er Neonectria neomacrospora der lever i træets bark. Den stammer nok fra Nordamerika, men har været i Europa i over 50 år. I Danmark og i Norge har vi først set væsentlige skader efter 2007, men de er tiltaget meget siden Og i år har rådgivere i faget fået flere forespørgsler om problemet, melder plantepatologerne Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, og Venche Talgø fra Bioforsk i Norge. Det første man ser, er som regel døde skud. Senere ser man død bark (nekroser) eller kræftsår med død indsunken bark på grene eller yngre stammedele. Midt i sidder der tit en lille død kvist som har givet svampen adgang. I den døde bark eller sårene ses små, røde, runde frugtlegemer. Lignende svampe kendes fra bl.a. bøgekræft og frugttrækræft. Efter nogle års angreb har træerne syge og døde grene i kronen. Sygdommen skrider gerne trinvist frem hvor grene har en blanding af nøgne kviste, nyligt døde skud og stadigt levende dele. Svækkede træer kan ende med at dø af sygdommen, mens andre kan overvinde den. Alle arter af ædelgran (Abies) kan tilsyneladende rammes, men der synes at være stor forskel på hvor hårdt. Alvorlige skader er set på langnålet ædelgran, klippeædelgran, nordmannsgran, sibirisk ædelgran og spansk ædelgran. Den vigtigste forholdsregel er at fjerne tydeligt syge træer som kan smitte raske. Små angreb på mindre træer kan man bekæmpe ved at fjerne døde kviste. Man skal klippe i det sunde ved, få kræftsårene på grenenes underside med og desinficére saksen jævnligt. Sanering bør foregå i tørt eller koldt vejr da smitten nok sker på de unge skud kort efter udspring. Angrebne grene bør brændes eller komposteres. De bør ikke bruges til dækflis da frugtlegemer og sporer muligvis kan dannes på inficeret flis. Barkbillen er helt ny I foråret kom der meldinger om angreb af ædelgranbarkbillen (Cryphalus piceae) på sølvædelgran (A. procera) og almindelig ædelgran (A. alba). Og i juni blev det erkendt at vi har en ny barkbilleart i landet, oplyser Hans Peter Ravn, seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Han vurderer at billen kan gøre alvorlig skade i klippegrønt hvor sølvædelgran (nobilis) er meget brugt, men også i andre ædelgran-arter. Barkbillerne foretrækker svækkede eller vindfældede Nordmannsgran med fremskreden ædelgrankræft i sommerhusområde ved Århus i juli De sunde ædelgraner ved siden burde beskyttes ved at fjerne det syge træ. Foto Iben M. Thomsen. Frugtlegemer af Neonectria neomacrospora på Abies procera. Foto: Venche Talgø. træer. Symptomerne er døde grene eller hele døde træer fra forår eller forsommer. Samtidig ses små huller i barken og brunt smuld på grene, stamme og ved stammebasis. Billen er kendt mod syd og øst op til Polen og Litauen. Den har normalt to årlige generationer, idet de voksne biller er aktive i april-maj og i juli-august hvor de gnaver parringskamre i barken. Harpiksdråber på undersiden af grene og stammer er et tegn på at træet - ofte succesrigt - har afvist billernes forsøg. Larverne gnaver gange op til 4 cm i alle retninger så gangsystemet ligner en kompakt stjerne. Efterhånden afbryder gangene vandtransporten i træet. De nyklækkede biller foretager et ernæringsgnav på kviste oppe i kronen. Det kan gå ud over selv helt friske træer. Overvintringsgnavet rammer ældre træer. Ædelgranbarkbillen er under 2 mm lang. Larver og pupper overvintrer i stammebarkens gange. Voksne biller ser også ud til at kunne overvintre i korte gange i store grene i skovbunden. Billerne bekæmpes ved at fjerne træer med ynglende barkbiller i forår og sommer før den nye generation forlader stammerne. Skær i barken for at bekræfte at billerne er til stede og aktive før træerne udvises, anbefaler Ravn. Saneringen bør foretages mellem første og anden flyvning da træer angrebet i foråret så fungerer som fangtræer. sh Den voksne ædelgranbarkbille er under 2 mm. Kroppen er oval, mens forbrystet fortil er nobret. Brunt smuld i kombination med små huller i barken er symptomer på ædelgranbarkbille. Harpiksdråber på undersiden af grene kan være et tegn på barkbillernes indboring. KILDE Iben M. Thomsen og Venche Talgø (2013): Ædelgrankræft på prydtræer. Videnblade Park og Landskab Skov & Landskab, KU. Hans Peter Ravn (2013): Ædelgranbarkbille - en ny trussel mod Abiesarter i Danmark. Videnblade Pyntegrønt Skov & Landskab, KU. 8 GRØNT MILJØ 9/2013

9 Kärcher GRØNT MILJØ 9/2013 9

10 TRÆERNES BY Berlin er fyldt med store, sunde bytræer. Det er ingen tilfældighed, for berlinerne elsker deres træer, og de plantes og passes med stor kyndighed Af Christian Nørgård Nielsen, Henning Looft og Niels Junggreen Have Holdningen og kærligheden til træer er meget folk fik syn for sagn da de i En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter sig som træernes venner Berlins træer og udveksle erfa- juni tog til Berlin for at studere og passer på dem. Hvor der ringer. Landskabsarkitekterne kan stå et træ, der kommer et moos + looft fra Kolding træ. Organiseringen af træplejen er fagligt baseret, og der stod af landskabsarkitekter, havde samlet gruppen der be- lægges stor vægt på intern efteruddannelse. Tilsyn og pleje nere og private rådgivere. Fæl- planteskolefolk, anlægsgart- er intensiv og planmæssigt les besigtigelser, foredrag, hængt op på en aktivt benyttet trædatabase. byen gav mulighed for tvær- drøftelser og gåture gennem Der er stor fokus på vitaliteten under jorden. Man forsødom. Berlins utrolige, grønne faglige oplevelser og ny lærger at skabe store plantegruber med en effektiv tilstrøm- meget af. frodighed kan vi lære rigtig ning af usaltet overfladevand. Frem for alt anvendes der ikke Berlin elsker træerne tilfældige jordblandinger, men Sammenlignet med Danmark, jordsubstrater med specificerede fysiske og kemiske egenden, engagement og organisa- rager Berlin op hvad angår viskaber. Og der vandes og gødes i cirka 6 år efter plantning. meget mærkbart at tion. Hertil kommer at det er tyskerne Gendarmenmarkt, Berlin Mitte. Foto: Christian Nørgård Nielsen. Opslag på nyt træ i Charlottenburg. Foto: Christian Nørgård Nielsen. 10 GRØNT MILJØ 9/2013

11 nærer en meget stor kærlighed til træer, byens rum og naturen. Borgere engagerer sig frivilligt i vanding af bytræerne, de dyrker stauder eller endda grønsager rundt om træerne, og de fører en kollektiv justits hvad angår træernes sundhed. F.eks. håndhæves forbudet mod saltning på de fortove hvor der står træer ofte af borgerne selv. Naboer og forbipasserende anmelder syndere som alligevel bruger salt. En af turdeltagerne oplevede på egen krop en ældre tysk dames vrede da han trådte uden for stien i en park hvor damen fortalte at alle planterne var sjældne og fredede. Træplejen i bydelen Berlin Mitte har en organisation præget af stor faglighed. Wolfgang Lederer, leder af gadetræforvaltningen i Mitte, har en fast stab på 26 mand med mange års erfaring og han lægger vægt på at beholde folk længe. Alle nyansatte bliver grundigt oplært i alle opgaver: Vi lader ingen medarbejder skære i træerne før de har arbejdet hos os 4-5 år, siger han. Grunduddannelsen bliver altså suppleret med en målrettet oplæring. Vi så da heller ingen skamfering af træer på offentlige arealer. Den målrettede efteruddannelse medfører også at gartnerne kan overtage visse forvaltningsmæssige opgaver, f.eks. vedligeholdelse af trædatabasen. mellem gartnere og en kvalificeret daglig ledelse. Bureaukratiet medfører desværre at man heller ikke i Berlin kan forhindre at der graves på kryds og tværs gennem træernes rodrum når nye kabler skal lægges ned. Ved nyanlæg af vejtræer nedlægges dog ofte tomme kabelrør på tværs af plantegruben så nye ledninger kan føres gennem dem. Halv million vejtræer Det menes at Berlin før krigen havde cirka vejtræer. Af de nøje førte træregistre fremgår det at Berlin nu har vejtræer, og målet er at nå den halve million. Berlin er en ekstremt grøn by, og vejtræernes frodighed er slående. Vi spurgte derfor meget ind til de brugte etablerings- og plejeteknikker. Den finansielle ramme for de mange nye plantninger af vejtræer er sat til mellem og euro/træ. Det nås ved hjælp af standarder for nyanlæg. Som både Wolfgang Lederer og turens deltagere bemærkede, er der dog stor de- bat i Tyskland om etableringsmetoder. Der er hos det tyske forskningscenter FLL udarbejdet en fælles tysk norm for etablering af træer, et arbejde som blev ledet af dr. Clemens Heidger fra Hannover. Når vi i faktarammen refererer til den berlinske standardpraksis, bør man altså huske at der findes en fælles tysk norm som nok i højere grad bør tilstræbes. Masser af rodvolumen Først og fremmest er ambitionsniveauet højt hvad angår Med håndholdt computer Alle bytræer har fået monteret et nummer i cirka 3 meters højde og er registreret i bytrædatabasen som vedligeholdes på to måder. Mindst hvert 5. år besigtiges hele gadestrøg, og der udarbejdes driftsvejledninger for den kommende periode. Alle driftshold har en håndholdt computer i bilen hvor alle træer med de specifikke plejeplaner kan læses, rettes og kommenteres. Når gartnerne har gennemført pleje eller modificeret den foreskrevne pleje, noteres det i databasen. Herved opdateres og vedligeholdes databasen af alle organisatoriske lag. Denne tillid til gartnernes faglighed skabes gennem den tætte kontakt Borgernes vanding, pleje og skabelse af hele økosystemer på plantegrubens overflade ses ofte i Berlin, her fra Oderberger Strasse. Foto: Christian Nørgård Nielsen. GRØNT MILJØ 9/

12 Refereret og kommenteret STANDARD FOR ETABLERING AF VEJTRÆER i Stadtbezirk Berlin Mitte Hvor der kan stå et træ, kommer der et træ! Utrolig frodighed, selv i en mørk baggård. Die Hackeschen Höfe, Rosenthaler Strasse 40/41, Berlin. Foto: Christian Nørgård Nielsen. 1. Så vidt muligt udgraves en mellem 12 og 25 m 3 stor plantegrube, og råjorden køres væk. Man erkender dog at dette mål ikke altid kan opnås. 2. Der udgraves kun til 1 meters dybde fordi man ofte støder ind i kabler og anden infrastruktur derunder. De tyske FLLstandarder anbefaler 1,5 til 2 meter dybe plantegruber. 3. Plantegruben fyldes op med en underjords-substrat i cm tykkelse. Derover lægges 20 cm overjord-substrat. 4. De ydre dele af plantegruben overbygges ofte med belægning, men man kræver en åben overflade rundt om træet ( Baumscheibe ) på mindst 4 m 2 til vandoptag. 5. I belægninger belægges de øverste 10 cm af den åbne overflade med knust granit (8-16 mm) som dels beskytter jorden mod komprimering og forsegling grundet færdsel, dels er i stand til at akkumulere betydelige mængder vand fra fortovsarealerne. I brede rabatter ses barkflis. 6. Der plantes så vidt muligt klump- eller containertræer med eller cm omkreds, således at kronen er købt med den indledende opbygningsbeskæring. Herved kan man vente 3-4 år med første beskæring. 7. Der foretages en kraftig opbinding også med beskyttelse nederst til hindring af hundetis i træets rodklump. Hundeurin har vist sig at slå en del træer ihjel i etableringsfasen hvor især røn blev nævnt som følsom. Opbindinger fjernes efter 2 år. 8. Der vandes med 100 liter vand pr. træ hver 10. dag gennem de første to år og hver 20. dag i de følgende 4 år. Der gødes regelmæssigt. Udfald af nyetablerede træer er ringe. Overfladen fyldes i en dybde af cirka 10 cm med knust granit (8-16). Det modvirker komprimering, forsegling af jorden og akkumulerer betydelige mængder regnvand fra fortovet. Foto: Christian Nørgård Nielsen. rodrummets volumen: m 3 tilstræbes. Endvidere går man ikke på kompromis med jordkvaliteten, og der anvendes altid indkøbte jordsubstrater fra det samme firma (www.systembott.de). I Berlin Mitte bruges underjordssubstrat i bunden og topsubstrat øverst i plantegruben. Især underjords-substraterne er sammensat så de tåler komprimering og færdsel uden at ilt- og vandtransport bliver forringet. I de overordnede tyske retningslinier har man fraveget denne opdeling, idet det kræves af de fleste substrater at de sikrer lufttilførsel til stor dybde - også efter komprimering. Endvidere er man omhyggelig med kvaliteten af de leverede træer, herunder jordtypen i rodklumpen der skal passe sammen med substratet. Der handles derfor konsekvent med 8-10 udvalgte planteskoler. Man undgår helst at købe gennem andre plantehandlere fordi man så ikke har konkret kendskab til dyrkningsmetoden i planteskolen. Der bruges kun klump- eller containerplanter. Helst anvendes træer dyrket i springrings (en containertype, se Grønt Miljø 3/2013, s. 18). De giver solide og faste rodklumper med mange rødder. Med faste rodklumper opstår færre skader under transporten og plantningen. Endvidere udvider det plantesæsonen noget. Vanding i seks år Efter plantningen etableres en opbinding samt en grundig beskyttelse af træets inderste rodzone til beskyttelse mod mekaniske skader og hundeurin. Bemærk at der vandes og gødes i hele 6 år efter etablering. Man er ligeledes meget opmærksomme på at græsset ikke breder sig ind i plantegruben. Græsrødder går ofte ned i cm dybde og konkurrerer voldsomt med træet om vand. Som Wolfgang Lederer udtrykte det: Græs er træernes ligklæde. 12 GRØNT MILJØ 9/2013

13 En vigtig faktor bag den store sundhed i Berlins bytræer skyldes forbuddet mod saltning på fortovene. Derved har træerne stor glæde af det vand som falder på fortovene og løber ned i plantegruben. Ofte anvendes et tykt lag af granitskærver øverst i plantegruben. Det kan akkumulere betydelige mængder regn. Det er fast praksis at male stammerne på nyetablerede linde- og ahorntræer med hvid maling for at beskytte stammen mod skader fra temperaturudsving og nedsætte fordampningen fra stammen. Midlet hedder Arbo-Flex og omkostningerne er cirka 75 kr. pr. træ med arbejdsløn. Der er et stort overtal af lindetræer i Berlin, og man erstatter helst disse med andre arter, som ahorn, spidsløn eller eg. Man lægger stor vægt på artsspredningen for at mindske problemer med sygdomme og skadedyr. En konsekvent del af træplejen i Berlin Mitte er kronebeskæring, herunder kronereduktion, specielt i ældre vejtræer. Den har to formål. Dels tilstræber man at kronen ikke vokser til grænsen af hvad det tilgængelige rodrum kan forsyne, dels skaffer man mere lys til vinduerne i de nedre lejligheder. Man anser dette Kronenschnitt i ældre træer som en løbende del af vedligeholdelsen af træernes sundhed. Træerne revitaliseres Når bytræer stagnerer og bliver tyndt beløvede, skyldes det meget ofte at jorden er blevet forseglet og komprimeret. Ødelæggelse af jordens krummestruktur på grund af salt kan også være en årsag. Tit kan sundheden genskabes gennem forbedring af jordbundsforholdene. En sådan revitalisering af både vejtræer og parktræer er ofte en god forretning. Man bevarer herved store, gamle træer som langt bedre end et ungt træ giver karakter og opfylder sin funktion. En vigtig drivkraft bag revitaliseringen af træer i Berlin er også den finansielle besparelse, idet revitalisering ofte er billigere end fældning og plantning af nye træer. Ved vejtræer sker jordfor- Deltagerne beundrer et nyplantet træ. De nederste lister holder hunde væk fra træet så man undgår urin i rodklumpen! Bemærk også den malede stamme. Foto: Christian Nørgård Nielsen. GRØNT MILJØ 9/

14 Revitalisering af vejtræer. Jorden løsnes med trykluft, og den løse jord suges op med en tørsuger, en lastbil med tank og en meget stærk støvsuger. Øverst ses røret fra tørsugeren. Hullerne fyldes op med et drænrør og ny substrat. Foto (fra Osnabrück): Christian Nørgård Nielsen. Oprindeligt var der en legeplads i midten af cirklen af lindetræer. Sliddet havde fortættet overfladen og komprimeret jorden. Den dårlige jord blev fjernet overvejende med håndredskaber og erstattet af ny substrat hvorefter der blev gødet og vandet. To år efter var træerne igen kraftigt beløvede og så sunde og vitale ud. Foto: Christian Nørgård Nielsen. BEFOLKNING, HISTORIE OG GEOGRAFI Berlin er som Hamborg og Bremen en bydelsstat. Den har knap 3,5 mio. indbyggere og fylder 892 km 2, cirka en halv gang mere end Bornholm. Nogle ydre forstæder ligger i delstaten Brandenburg der omkranser Berlin. Regnes de med, har Berlin 4,5 mio. indbyggere. Berlin er både i areal og indbyggertal cirka det halve af London (Greater London). Berlin er opdelt i 12 selvstændige Bezirke. Før reformen i 2001 var der 23. Nu er der 12 hvor nogle går på tværs af den gamle grænse mellem Øst- og Vestberlin, f.eks. Mitte, den centrale Bezirk. I hver Bezirk bor omkring , stort set samme som i Londons boroughs. Både Bezirke og boroughs er tit langstrakte så de både har forstad og tætby med. Berlin opstod omkring et vadested over floden Spree. Byen blev hovedstad i Brandenburg i 1451 og i 1871 i det samlede Tyskland. Lige før anden verdenskrig nåede byen 5 mio. indbyggere. Efter krigen var kun cirka hver tredje bygning uskadt. Østberlin blev hovedstad i DDR hvor Vestberlin var en vesttysk enklave. De to dele blev fra 1961 til 1989 delt af Muren. I 1999 blev Berlin igen hovedstad i det genforenede Tyskland. bedringen gennem lufttrykløsning og bortsugning af jorden i 6-10 huller rundt om træer i cirka 1 meters afstand. Hullerne udsuges til en dybde af mindst en meter, og der fyldes op med drænrør og en ny substrat som ikke mister sin porøsitet ved belastning. Nye finrødder kan udvikle sig i det berigede substrat, og der bringes ilt ned til større jorddybder så rødderne kan udnytte et større og dybere rodrum og opnå en bedre vandforsyning. Parktræer får ny jord Ved parktræer vokser rødderne ud i en større afstand, og man kan lettere komme til at udskifte jorden fra træerne. Det gøres primært med håndkraft, men også ved hjælp af minigraver. Trykluft - eller i nødstilfælde højtryksspuler - gør processen mere skånsom, men fordyrer også revitaliseringen. Ved disse operationer ødelægges stort set alle finrødder i det bearbejdede område, men det er af mindre betydning da finrødderne gendannes i løbet af få uger eller måneder. Det er til gengæld vigtigt at de forveddede rødder ikke beskadiges og helst bevares rødder ned til en diameter på mellem 2 og 5 mm afhængigt af træarten. Der genopfyldes med et substrat som tåler færdsel uden at det komprimeres. Det er vigtigt i denne proces at rødderne ikke falder ned i bunden af udgravningen, men løftes op til den oprindelige dybde, i reglen mellem 5 og 25 cm fra overfladen. Enkelte rødder kan dog med fordel lægges dybere af hensyn til en hurtigere lukning af rodrummet med finrødder. Gendannelsen af finrødder stimuleres med Wurzellockstoff ligesom man målrettet leder røddernes udbredelse i en bestemt retning med et sådant rodlokkestof. Revitaliseringen kobles ofte med fordel med en beskæring af svage kronedele samt gødskning af træerne. Artiklen følges op i et senere nummer, omhandlende natur i parker, regnvandshåndtering og mere om plantninger i Berlin. SKRIBENTER Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat, dr.agro, HD. Han har i mange år forsket i træer og træøkologi på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og har nu eget rådgiverfirma, SkovByKon.dk. Henning Looft er landskabsarkitekt og partner i tegnestuen moos+looft landskabsarkitekter MDL. Niels Junggreen Have er landskabsarkitekt og har selvstændig tegnestue. 14 GRØNT MILJØ 9/2013

15 GRØNT MILJØ 9/

16 Vilde planter i den bæredygtige by At bringe den vilde natur ind i byen er sigtet med selskabet Urban Green ApS der blev stiftet 10. oktober Der skal være blomstrende, vild natur på byens grønne tage og facader, i våde bede og ved veje. Urban Green begyndte som et udviklingsprojekt med arkitekter, biologer og gartnere. Nu er der et produkt: danske plantesamfund og autentiske biotoper til grønne bygninger. Ukrudtsarter som katteskæg, blodrød storkenæb og lægehundetunge kan nu blive brugt til at understøtte det naturlige plante- og dyreliv og skabe biodiversitet. Urban Green tilbyder over 100 vilde, danske plantearter i syv forskellige biotoper: strand, strandeng, hede, overdrev, eng, skov og rigkær. Rigkær er særligt velegnet til at absorbere regnvand. Partnere i virksomheden er biolog Dorte K. Rhode Nissen, arkitekt Kasper Guldager Jørgensen og gartneriejer Keld Andersen. Planterne forhandles gennem firmaets salgspartner Byggros A/S. Tung skovmaskine med plastiksutter Tunge maskiner er hårde ved både skovjord og skovveje. Derfor har Silvatec Skovmaskiner A/S nu lanceret bånd af gummiagtig plast til at sætte uden på skovmaskinernes dæk. De er ikke så hårde ved underlaget som de hidtil kendte stålbånd, lyder det fra Silvatec der har plastbåndene fra en tysk producent. De er blevet demonstreret i Danmark, mens holdbareheden over tid endnu ikke kendes så godt. Slam bringes på marken. Foto fra Hvor fosforen kommer fra er hip som hap Handelsgødning er ikke bedre end organisk stof - som f.eks. slam Fosfor er et af planteverdenens tre hovednæringsstoffer og indgår i den faste blandingsgødning NPK. Det er også et forureningsproblem fordi fosfor vaskes ud i vandmiljøet. Og det er en global begrænset ressource hvor de største kendte ressourcer i dag tilmed ligger i Kina og nordafrika. Paradokset understreger fordelen i at recirkulere fosfor så meget som muligt. Det betyder ikke mindst at det fosforrige slam fra renseanlæggene skal udnyttes så meget som muligt. Denne ambition tørner sammen med et spørgsmål der har været diskuteret i mange år, nemlig om slammet skal bruges på markerne eller om det i stedet skal brændes af. Ved at bruge slammet på marken kan man nemt og billigt udnytte fosforen og slammets organiske indhold. Problemet er om slammet er rent nok. Og om det er sikkert nok at slammet holder sig inden for de grænseværdier der er for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Ved at brænde slammet af slipper man for denne risiko. Og fra asken kan man udvinde fosforen der så kan føres tilbage til markerne som mineralsk handelsgødning. Men at udvinde fosfor fra aske er en kompliceret og dyr teknik, og man mister slammets øvrige fordele. Det fører videre til spørgsmålet om planterne foretrækker at fosforen kommer på den ene eller anden måde. Nej, det gør det ikke, argumenterer agronom Sune Aagot Sckerl i Teknik & Miljø 10/ Han er også formand for Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål. I jorden er der 1-3 ton fosfor pr. ha afhængig af jordtypen. Denne mængde fordeler sig på tre puljer som indstiller sig i en ligevægt. Første pulje er de cirka 95% fosfor der er så hårdt bundet at det ikke er tilgængeligt for planterne. Anden pulje er de højst 100 kg pr. ha som planterne potentielt kan nå. Tredje pulje er de gram pr. ha planterne let og hurtigt kan optage. Det forudsætter endda at der er en planterod i nærheden da fosfor ikke transporteres ret meget rundt i jordvæsken. Ifølge NaturErhvervsstyrelsens vejledning er det nok at gøde med kg fosfor pr. ha om året afhængig af afgrøden. Spørgsmålet er nu om handelsgødningens fosfor og slammets fosfor fordeler sig ens i de tre puljer. De første dage eller uger handelsgødningen være bedst til at sende fosfor i de puljer som planterne kan optage, medgiver Sckerl. Men derefter indstiller der sig en ligevægt der gør det ligegyldigt på hvilken form fosforet er bragt ud. Det bekræftes af et nyligt svensk forsøg. Her blev planter gødet med halmaske, husdyrgødning, kød- og benmel og spildevandsslam, i alle tilfælde hvad der svarer til 12 kg fosfor pr. ha. Resultaterne blev sammenlignet med en tilsvarende gødskning med mineralsk handelsgødning. Det viste sig at optaget af fosfor var næsten den samme i alle tilfælde. Ifølge Danmark Jordbrugsforsknings Fosfor i dansk landbrugsjord fra 2005 er det kun cirka 15% af den udbragte fosfor som optages af planterne i det år gødningen spredes. Resten fordeles i de tre puljer i jorden. Den lave andel på 15% skyldes fysiske og kemiske forhold der ifølge Sckerl ikke er fuldt videnskabeligt belyst. Man kan tage som udgangspunkt at der i gennemsnit skal tilføres samme mængde fosfor som man fjerner. Så vil der altid være nok fosfor til plantevækst, siger Sckerl. Om det er fra organisk eller uorganisk gødning, er hip som hap. I Miljøstyrelsens Livscyklusvurdering for anvendelse af spildevandsslam skelnes da heller ikke mellem fosfor fra handelsgødning og fosfor fra slam. sh KILDER Sune Aagot Sckerl (2013): Fosfor er storpolitik. Tekning & Miljø 10/2013. Miljøstyrelsen (2013): Livscyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam. Miljøprojekt G. Rubæk, G. Hackrath, L. Knudsen (2005): Fosfor i dansk landbrugsjord. Grøn Viden Markbrug nr Danmarks Jordbrugsforskning. 16 GRØNT MILJØ 9/2013

17 Grusgraves sjældne natur Hvis efterbehandlingen indskrænkes, kan man sikre den særegne flora og fauna Igamle dage skulle forladte grusgrave efterbehandles til landbrugsjord. Siden skulle de blive til bevoksede bakkelandskaber. I dag er tendensen at undgå omfattende jordarbejde og tilplantning. Skrænterne skal bevares, der skal ikke lægges muld på, og der skal ikke sås og plantes. Alt sammen for at tilgodese de sjældne og sårbare dyr og planter der trives i de tørre og magre grave. Det fremgik i hvert fald af Envina-kurset Natur i råstofgrave der blev holdt i juni i Kalundborg. Envina står for Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige. De prioriterer biodiversiteten over friluftslivet. Råstofloven giver faktisk lov til at skabe ny natur, men der er ingen nærmere retningslinjer hverken fra Naturstyrelsen eller Natur- og Miljøklagenævnet. Derfor må kommunerne skabe retningen og udfordre ANBEFALINGER FRA KURSET Ingen muldpålægning. Muld vil få smådyr og sjældne urter til at forsvinde og gør plantevæksten artsfattig. Ingen udsætning af ænder og karper i vandhuller. De fortrænger bl.a. paddeyngel og skaber algeopblomstring. Etablér små, lavvandede vandhuller med flade brinker, nogle gerne midlertidigt udtørrede. Kun begrænset planering af stejleste skred. Her nulstilles successionen af småskred og fordi vandet løber af. Inden såning og tilplantning. Naturligt indvandret vegetation har større værdi. Med 5-10 års mellemrum skrabes enkelte flader af for at skabe ny succession. Store sten og blokke spredes ud for at skabe skjulesteder til smådyr. lovgivningen, påpegede landskabsforvalter Thomas M. Hiorth fra værtskommunen. Han vurderede at man kan nå langt med frivillighed og forhandling med ejere og indvindere. Ifølge Nanna Swane Lund fra NCC Roads er råstofbranchen selv interesseret i at efterbehandle til natur. Det er også ofte den billigste løsning. De efterladte rå grusgrave er slaraffenland for mange trængte insekter og planter. Det gælder ikke mindst sydvendte soleksponerede skrænter uden muld, forklarede Morten D.D. Hansen, muse- Minimal terrænregulering. Ingen muldpålægning. Ingen plantning og såning. umsinspektør på Naturhistorisk Museum. Også større dyr som f.eks. markfirbenet drager fordel af grusgraven, fortalte Peer Ravn fra Rana Consult. I øvrigt har regeringen besluttet at det fra sommeren 2014 skal være regionerne og ikke kommunerne der skal give råstoftilladelser og dermed lave grave- og efterbehandlingsplaner. Så er det ifølge kursusdeltagerne op til dem at gøre sig umage med at sikre den sårbare, sjældne natur. sh KILDE. Carsten Horup (2013): Råstofgrave er naturens nye skatkammer. Teknik & Miljø 10/2013. GRØNT MILJØ 9/

18 DE STILLE STEDER Modsætningen til tidens mantra om aktivering var temaet for årets landskabspris der gik til Haveselskabets Have, men stilhed kan også opfattes på andre måder Haveselskabets Have på Frederiksberg lægger hverken op til motion, koncerter eller andre aktiviteter. Man kan gå, sidde, se, slappe af og nyde stilheden - så stille der nu en gang kan være i en bypark. Og så er det tilmed en historisk have af høj landskabsarkitektonisk standard. Og en diskret og ret ukendt park. Netop derfor fik parken Dansk Landskabspris 2013 hvor temaet netop var stille steder. Det skal ses som en modvægt til tidens mantra om aktivering som har betydet at vi - som skabere og som almindelige brugere af byens og landskabets rum - ofte møder rum der er overprogrammeret med sanseindtryk, lød det fra de tre prisgivende foreninger: Dansk Landskabsarkitektforening, Kommunale Park- og Naturforvaltere og Danske Arkitektvirkomheder. Prisen blev uddelt på Dansk Landskabsarkitektforenings høstdebat 23. oktober i Arkitekternes Hus. Byens lyde er her selvfølgelig, men dæmpes af havens grønne fysiske afskærmning og dens rolige karakter. Haven står som en kontrast til de omkringliggende travle byrum og opfordrer til fordybelse, forklarer juryen. Til trods for at haven naturligvis er åben for alle, er den nok ikke så kendt i vide kredse, men for de som kender stedet, er det en fredfyldt perle midt i mylderet på Frederiksberg, udtalte Haveselskabets direktør Charlotte Garby da hun modtog prisen. Den gamle forsøgshave Haven på 2,5 ha er anlagt i 1880 efter H.A. Flindts plan på et areal hvor Frederiksberg Slot før havde frugt- og køkkenhave. Nu blev den haveselskabets forsøgshave hvor man prøvedyrkede køkkenurter, grøntsager og blomster. Flindts plan med svungne gange blev først i 1900-tallet suppleret af E. Erstad-Jørgensen, bl.a. partiet omkring højen og søen, og siden af mange andre havearkitekter. Den oprindelige rosenhave prydes stadig af originale buksbomhække. Den meget rumopdelte have fremstår som en eksempelsamling på bedre dansk haveskik, men hvor der samtidig er plads til nye tiltag. Havens lange og for dansk havekunst enestående historie, giver stedet en helt speciel havekulturhistorisk og kunstnerisk værdi. Den har som offentligt tilgængelig park bevaret sit præg af kontinuitet og intimitet, og frem for alt formår den at fremstå som en succesfuld kombination af overordnet kunstnerisk og dyrkningsmæssig helhed, skriver Jacob Fischer, Steen Himmer og Bo Holm-Nielsen i Landskab 6/2013. Nødvendige pauserum Aktivitet er normalt anset som et tegn på at et byrum er en succes. Derfor er der også altid mange mennesker på arkitekttegninger. Men vi har også brug for stille steder, især når man i informationssamfundet er på hele tiden, forklarede Camilla van Deurs, arkitekt og partner hos Gehl Architects i sit indlæg på høstdebatten. Derfor er det populært med stillekupéer og hørebøffer der danner en personlig lomme af stilhed. Stille byrum - pauserum - er informationssamfundets byrum. Og de svækker ikke nødvendigvis bylivet, fortsatte Camilla van Deurs. Men hvad der er stille, er også relativt og kulturelt betinget. Van Deurs viste et billede fra en kinesisk gade hvor bil- Byens lyde dæmpes af havens grønne fysiske afskærmning og dens rolige karakter. Haven står som en kontrast til de omkringliggende travle byrum. 18 GRØNT MILJØ 9/2013

19 Omkring 80 deltog på landskabsarkitektforeningens høstdebat hvor landskansprisen blev uddelt. Tre indlæg satte temaet stilhed perspektiv. Fra højre Camilla van Deurs, arkitekt MAA og partner hos Gehl Archietects, Hanne Wiemann Nielsen, ph.d. på Københavns Universitet og Kristine Samson, forsker ved RUC. Længst til venstre dirigent Bettina Lamm. veder, f.eks. i form af en mere afdæmpet arkitektur? Det støder imod den gængse arkitektturopfattelse hvor alting skal være unikt, vurderede Camilla van Deurs. Hvornår hører vi at nogen vil have noget ordinært? Alle projekter vil gerne realisere verden. Andre debatspor blev taget op: brugermedvirken, stramme bygherrekrav, relationen mellem støj og stilhed både i Rom og på New Yorks High Line. Indtil ordstyreren Betina Lamm sagde stop. Tiden til prisuddelingen var kommet. trafikken var saneret bort, men ellers var et mylder af mennesker og aktivitet. En stille gade i kinesisk optik. Man kan i alle tilfælde spørge om man skal ud i naturen for at opleve stilheden, eller om man kan løse udfordringen i byen, sagde van Deurs. Passe til byens rytme Det var Hanne Wiemann Nielsen med på i sit indlæg. Hun arbejder med ph.d.-projektet Store Byer - Stille Steder på Københavns Universitet. Der er brug for ro når alt går hurtigere og man altid er på, men det er også dejligt med en dynamisk by og at være en del af byens liv. Og ikke uforeneligt. Ro kunne jo være at være i overensstemmelse med byens rytme og i harmoni med sig selv. Stille steder er derfor ikke nødvendigvis retrætesteder, men steder på byens vilkår, forklarede hun. Og byens stille steder er aldrig helt stille. Det gør heller ikke noget, for stilhed er altid relativ og opfattes i forhold til et mere larmende sted. Så selv et ret støjfuldt sted kan være stille, forklarede Wiemann Nielsen. Stille og grønt er ikke det samme, tilføjede hun. Stille er noget mere overordnet. Et grønt rum er heller ikke nødvendigvis stille. Noget der former sig selv Tendensen er at planlæggere vil alt det aktiverende og har svært ved at forestille sig det modsatte. Men skaber de programmerede sansemættede byrum en bedre by? Bombardementet af sanseindtryk og opfordringen til at performe kan let kan ende i en overstimulering, forklarede Kristine Samson, forsker ved RUC. Et eksempel på et meget programmeret byrum er Superkilen på Nørrebro hvor be- vægelse, kunst og markedsføring indgår i de mange betydningslag i designet. Der er derfor brug for stille steder, men først og fremmest fristeder for den almindelige programmering og designtrang, påpegede Samson. Det kan være oversete og glemte steder, rum der ikke kommunikerer noget i sig selv, men har deres egen charme og former sig selv uden planlægning. Vi skal lære at lade tingene stå. Byen kan også udvikle sig uden planlæggerintentioner. Stille rum kan ikke designes, understregede Samson. Den visuelle stilhed Selv om de tre indlægsholdere gjorde meget ud at udvide og relativere stilhedsbegrebet, efterlyste en tilhører en endnu bredere indgangsvinkel hvor også visuel stilhed var med. Kan æstetikken bidrage til at skabe stilhed inden i vores ho- De stille naturområder For første gang var der to priser. Haveselskabets Have fik den store pris, mens Silkeborg Kommune fik den lille pris for en kommunal strategi for stille områder i kommunen. Det tredje nominerede anlæg var Liebestunnel på Gendarmstien i Sønderborg Kommune. Silkeborg Kommune har udpeget fem stilleområder - 1/6 af kommunens areal - som sikres ved planlægning og pleje i kommuneplan Stilleområderne ligger i større, sammenhængende skove, Natura 2000-områder og beskyttede naturområder, bl.a. i Kompedal Plantage, Gudenådalen og Silkeborg-skovene. Kommunen definerer et stilleområde som et sted i det åbne land der er så uforstyrret at naturens lyde dominerer, f.eks. fuglefløjt, vindens sus i træerne og vandets rislen. Som hovedregel er der mindst 3 km til motorvej, 1 km til hovedvej og uden flimmer fra gadelys, lysreklamer mv. En sådan klar og prioriteret indsats er forbilledlig for den øvrige kommunale planlægning. Ikke alle kommuner kan reservere 1/6 af arealerne til stilleområder, men Silkeborg Kommune går her foran med et tydeligt eksempel, lyder juryens begrundelse. sh GRØNT MILJØ 9/

20 TARMVRIDRØNNEN Verdens tykkeste står i Moesgård Park, men arten er sjældent dyrket i Danmark Verdens nok tykkeste tarmvridrøn står ved Moesgård Park syd for Århus. Det fritstående træ har en diameter på 148 cm i brysthøjde og er 24 meter højt. Det er anslået til at være år og er formentligt plantet da der dengang ikke var naturlige frøkilder i nærheden. Den næststørste danske tarmvridrøn står i Forstbotanisk Have ved Charlottenlund. Det mere skovprægede træ har en diameter på 82 cm, er næsten 22 meter højt og er år gammelt. Træernes høje alder, vækstkraft og fine sundhed gør at træarten har et potentiale som skovtræ. Også selv om den i dag ikke er ret kendt eller udbredt, skriver Jens Peter Skovsgaard og Hans Chr. Graversgaard i Skoven 10/2013. De har undersøgt tarmvridrøns værdi i skovbruget med støtte af Naturstyrelsens ordning for praksisnære forsøg. Undersøgelsen har kastet en serie på ti artikler af sig i fagbladet Skoven. Tarmvridrøn, Sorbus torminalis, er ret sjælden i Danmark, og mest udbredt mod sydøst. I skoven dyrkes træet sjældent. Det skyldes især at vi ikke har tradition for at dyrke ædelløvtræ, dvs. de løvtræarter som er lidt sjældne, men har høj værdi på råtræmarkedet. Dernæst Tarmvridrøn får rødt efterårsløv. Bladene er ægformede, 5-9 cm lange med dybt indskårne 3-5 spidsede lapper. Foto: Hans Chr. Graversgaard. Tarmvridrønnen i Moesgård Park. Med en diameter på 148 cm i brysthøjde er den nok verdens tykkeste af sin art. Tarmvridløn dyrkes ret sjældent i Danmark. Foto: Hans Chr. Graversgaard. har tarmvridrøn været helt fraværende i planteskolerne, men det ændrer sig nok, siger Jens Peter Skovsgaard. Arten er nærmest glemt og optræder ikke blandt de støtteberettigede arter til f.eks. skovrejsning selv om det er en hjemmehørende og robust art, siger Hans Chr. Graversgaard. Han har som skovfoged i Skovdyrkerforeningen Nord- Østjylland plantet tarmvridrøn i Vendsyssel, og de har efter op mod 10 år klaret sig fint. Når træet ikke er brugt mere i skovene, kan det hænge sammen med at det har store lyskrav og beskeden højdevækst. Små lystræer får problemer når de vokser nær store skyggende træer som bøg og ær, forklarer Graversgaard. Heller ikke uden for skoven er tarmvridrøn brugt meget, men det har potentiale som parktræ. Tarmvridrøn er klimaog jordbundsmæssigt tolerant og står med sin pælerod godt fast i storm, men formes som andre røn af vinden. I Danmark bliver træet normalt meter højt. Det blomstrer med hvide skærmformede toppe, får brunrøde frugter og rødt efterårsløv ligesom rødeg. Det sætter mange rodskud - og det er dem træet typisk formeres fra. Det er dog intet problem hvis træet står i græs der klippes. Som tarmvridrønnen i Moesgård. sh 20 GRØNT MILJØ 9/2013

Holdningen og kærligheden. En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter. juni tog til Berlin for at studere

Holdningen og kærligheden. En gruppe entusiastiske fag- stor i Berlin. Befolkningen opfatter. juni tog til Berlin for at studere TRÆERNES BY Berlin er fyldt med store, sunde bytræer. Det er ingen tilfældighed, for berlinerne elsker deres træer, og de plantes og passes med stor kyndighed Af Christian Nørgård Nielsen, Henning Looft

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15. februar. Der er omdelt i weekenden 12. februar.

Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15. februar. Der er omdelt i weekenden 12. februar. Generalforsamling i Vængerne 29. marts 2011 Antal fremmødte: 22 fremmødte + 6 bestyrelsesmedlemmer, 3 uden stemmeret Valg af dirigent Steen valg t Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15.

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

FAQ om FGK's golfbane

FAQ om FGK's golfbane FAQ om FGK's golfbane (Ofte stillede spørgsmål) Indhold Banens turnering... 3 Hvad er det for en turnering?... 3 Banens længde.... 4 Er banens længde altid de meter der står på scorekortet?... 4 Bunkerriven....

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej

Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Gældende fra 01 12 2012 Ordensregler for Grundejerforeningen Over Holluf Toften/Over Holluf vej Foruden efterfølgende regler gældende

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010

Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Tilbud på nye legeredskaber til GF Nordvangsparken 2010 Hvem er Uno Koncept A/S? Enestående sortiment Enestående rådgivning Enestående kvalitet Enestående service Uno håndplukker det bedste inden for gade-

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013.

Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Formandens beretning for OF-Lynæs 2013. Tømmetanke. Sidste år vedtog generalforsamlingen at bestyrelsen kunne låne penge ud til medlemmer der ønskede at få gravet en tømmetank ned og tilsluttet den til

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Lodshaven. Afholdt den 06.marts 2014, kl. 19.00, i fælleshuset. Lone bød velkommen, og deltagerne startede med at ære de 3, Mogens, Keld og Ulla,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011 Studietur til Sävsjö og Enköping Juni 2011 2 svenske byer med en tydelig parkprofil Enköping ligger ca. 30 km. fra Stokholm. Der er knap 40.000 indbyggere i kommunen Sävsjö ligger midt i Småland mellem

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 15, efterår 2004 Rockerne på DMJU s udstilling. Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde,

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Kalleruphuse Grundejerforening

Kalleruphuse Grundejerforening Kalleruphuse Grundejerforening Gelskovvænget. Tybrindvænget. Ølstedgårdvej. Odense M. CVR-nr 12 94 40 39 www.kalleruphuse.dk e-mail: post@kalleruphuse.dk MEDLEMSINFORMATION BESTYRELSEN: Bestyrelsen har

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere