magisterbladet Valg til DM s hovedbestyrelse stadig i tvivl om Ny Pensionsordning side 6-7 Højtuddannede arbejder mest side 10

Transkript

1 nr. nr oktober jannuar magisterbladet stadig i tvivl om Ny Pensionsordning side 6-7 Højtuddannede arbejder mest side 10 Arbejdsmarkedskommissionen vil halvere dagpengeperioden side 8 DM skal være bidsk, begejstret og begavet side Valg til DM s hovedbestyrelse side 5 og 18-45

2 Indkøbsaftale på forsknings- og laboratorieudstyr sikrer bredt produktsortiment og attraktive priser Med SKI s indkøbsaftale får forskere og laboranter let tilgang til indkøb af apparaturer og produkter. De 45 valgte leverandører fordelt på 19 delaftaler sikrer, at du stort set kan købe alt det, du har brug for, og samtidig få gavn af de fordele som SKI s indkøbsaftale indeholder. Du får nemlig afløftet din EU udbudspligt, når du handler hos en SKI leverandør. Det betyder, at du ikke skal bruge tid og ressourcer på det krævende EU udbud. Nemt og hurtigt får du overblik over hvilke produktområder, som de valgte leverandører dækker, og de konkurrencedygtige priser gør, at der bliver flere penge til rådighed for forskning og undervisning. Kontakt SKI på eller klik ind på hvis du vil høre mere om indkøbsaftalen. Flere penge til dem, det egentlig handler om SKI er en organisation, der gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige sektor. Udbuddene udmønter sig i attraktive indkøbsaftaler, der fremmer og effektiviserer offentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at sikre den danske velfærd. Fakta Klik ind på og læs mere om vores indkøbsaftaler. Læs fx om aftaler indenfor: Undervisningsmøbler AV-udstyr IT og kommunikation Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www. ski.dk/nyhedsbrev og modtag elektroniske nyheder om dine interesseområder. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S Tlf Fax ski@ski.dk Læs mere på

3 indhold magisterbladet 16/08 : I hvert nummer 4 Leder Dansk eller engelsk igen, igen 46 Debat 56 NYT JOB 57 Jobsektionen Ledige stillinger 75 Meddelelser stadig i tvivl om Ny Pensionsordning 8 Arbejdsmarkedskommissionen vil halvere dagpengeperioden 9 Repræsentantskabsmøde 12. november 9 Konference for tillidsrepræsentanter 10 Højtuddannede arbejder mest 10 Flere ansatte efter kommunalreformen 11 Under humanister ledige 12 Danske virksomheder skruer ned for forskning 13 Jobcentre giver ikke aktiveringstilbud til tiden 14 DM skal være bidsk, begejstret og begavet Valg til DM s hovedbestyrelse 5 Vejledning til elektronisk stemmeafgivelse ved DM s hovedbestyrelsesvalg Valgudtalelser fra de otte opstillede lister Magisterbladets ni spørgsmål til listerne Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: magisterbladet@dm.dk Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) mt@dm.dk Lisbeth Ammitzbøll la@dm.dk Liv Kretzschmer lk@dm.dk Martin Ejlertsen me@dm.dk Pernille Siegumfeldt psi@dm.dk Thomas Bøttcher tb@dm.dk Sidse Rølle Jakobsen, sekretær srj@dm.dk Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Bob Katzenelson Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 31. okt. 20. okt. 21. okt. 21. okt. 14. nov. 3. nov. 4. nov. 4. nov. 28. nov. 17. nov. 18. nov. 18. nov. magisterbladet 16/08 3

4 leder! af Ingrid Stage Dansk eller engelsk igen, igen Når dette blad når ud til læserne, har statsministeren med sin åbningstale til Folketinget givet regeringens bud på løsninger på de udfordringer, Danmark aktuelt står over for. De foregående år har ordet globalisering ligget som et tema for store dele af lovprogrammet. Og jeg forestiller mig, at det samme vil være tilfældet i år. Der skal for eksempel fordeles ekstra globaliseringsmidler til uddannelse og forskning. De skal hjælpe Danmark sikkert gennem globaliseringens udfordringer og sikre danske uddannelsesinstitutioner den verdensklasse, som synes at være målet for al stræben, omend det er temmelig uklart, hvad verdensklasse egentlig betyder. Eller om den danske verdensklasse på nogen måde skiller sig ud fra den verdensklasse, som alle andre lande også stræber efter. Tværtimod ser det ud til, at alle skønne kræfter hidtil er gået ud på at komme til at ligne de andre, forske i de samme emner, efterligne de samme undervisningsformer og tale det samme sprog: verdenssproget engelsk. Det er dog ikke indlysende, at det skulle være det eneste og bedste svar på globaliseringens udfordringer, at alt foregår på engelsk. Undersøgelser viser, at der i ganske mange tilfælde sker en ringere indlæring, når undervisningen ikke foregår på modersmålet. Den spontane dialog mellem studerende og underviser får vanskeligere kår, og formidlingen af faget bliver mindre levende. Verdensklassen fortoner sig. Derfor er der et akut behov for, at Folketinget vedtager en sprogpolitik og en sprogstrategi i denne folketingssamling. Og nu foreligger der et rigtig godt grundlag for en udformning af en dansk sprogpolitik i form af rapporten Sprog til tiden. Den er sendt i høring, blandt andet i DM, og den har desuden været genstand for debat på en konference mellem sproginteressenter og Folketingets kulturudvalg. Der har været en tendens til, at sprogdebatten hidtil har delt folk i to skarpt adskilte lejre: for og imod undervisning på engelsk på de videregående uddannelser. Men krigen mellem dansk og engelsk ser heldigvis ud til at være aflyst. Sprogudvalget fastslår i sin rapport, at der ingen vej uden om parallelsproglighed er. Der skal udvikles en sprogpolitik, der både sikrer det danske sprog mod at miste domænet forskning og øger beherskelsen af engelsk. Hverken dansk eller engelsk skal marginaliseres på universiteterne. Det betyder ikke, at al undervisning skal dubleres, men at det enkelte sprog bruges i Derfor er der et akut behov for, at Folketinget vedtager en sprogpolitik og en sprogstrategi i denne folketingssamling. undervisningen, hvor det er relevant. Det er mit håb, at Folketingets partier tager ansvaret for sproget på sig. Det haster, for udviklingen går stærkt, og det er katastrofalt, hvis sprogpolitikken får lov at flyde videre helt uden retning. Det første fornødne er en erkendelse af, at der skal tilføres økonomiske ressourcer til at sikre den parallelsprogspolitik, udvalget anbefaler. Regeringen kunne derfor passende inkludere et særligt sprogtaxameter i finansloven til at dække de ekstraomkostninger, som parallelsproglighed medfører. Det vil nemlig være et ansvarligt og fremsynet svar på globaliseringens udfordringer og et stort skridt på vej mod verdensklassen. Men inden vi når så langt, er der valg til DM s hovedbestyrelse. Husk at stemme! Brug denne mulighed for indflydelse på DM s fagpolitiske retning. Jeg håber på en stemmeprocent tæt på verdensklassen. DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax dm@dm.dk Kontortid: Man.-fre. kl dog tors Formand: Ingrid Stage Telefon MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon mp@mppension.dk Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax ma@ma-kasse.dk Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Feedback på ansøgninger og cv: Tirs. og tors. kl Tidsbestilling via mail til feedback@ma-kasse.dk Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: man. Kl og tors. Kl Aalborg Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. og tors. kl magisterbladet 16/08

5 Vejledning til elektronisk stemmeafgivelse ved DM s hovedbestyrelsesvalg 2008 Sådan gør du Som stemmeberettiget kan man selv vælge, om man ønsker at afgive sin stemme via internettet eller via telefonen. Der er sendt et valgkort til alle ordinære medlemmer med en personlig valgkode (8 cifre), som du skal bruge i forbindelse med log-in-proceduren til stemmeafgivelsen via internettet eller telefonen. Afstemningen begynder fredag den 10. oktober 2008 kl og slutter mandag den 27. oktober 2008 kl Stemme via internettet 1. Gå ind på DM s hjemmeside www. dm.dk og klik på Valg i DM. Klik på Stem her. 2. Indtast din fødselsdato (ddmmåå) og din valgkode fra valgkortet (8 cifre). 3. Klik på den liste, du ønsker at stemme på, og bekræft din stemme i stemmeboksen ved at klikke på stem. Eller klik på listen og derefter på den kandidat, du ønsker at stemme på, og bekræft dit valg ved at klikke på stem i stemmeboksen. 4. Listen eller kandidatens valgnummer kan også tastes direkte ind i feltet i stemmeboksen. Bekræft dit valg ved at trykke på stem. 5. Når du har bekræftet dit valg, er din stemme registreret i afstemningssystemet. 6. Til sidst kan du klikke på log af, og du vil få tak for din deltagelse i valget. Stemme via telefonen 1. Ring op til for at påbegynde afstemningen. 2. Indtast din fødselsdato (ddmmåå) og afslut med #. Bekræft din fødselsdato ved at taste 1. Er indtastningen ikke korrekt, tast 2 for ny indtastning. 3. Indtast valgkode fra valgkortet (8 cifre) og afslut med #. Bekræft din valgkode ved at taste 1. Er indtastningen ikke korrekt, tast 2 for ny indtastning. 4. Indtast nummeret på den liste eller kandidat, du ønsker at stemme på til hovedbestyrelsesvalget. Afslut med #. 5. Når du har afgivet din stemme, skal du bekræfte dit valg ved at taste 1. Hvis du ikke kan bekræfte dit valg, tast 2, så vender du tilbage til stemmeafgivelsen. 6. Ved bekræftet valg meddeles, at din afstemning er registreret, og du vil få tak for din deltagelse i valget. NB! Der kan være problemer med afstemning på telefon fra enkelte telefoncentraler i udlandet. Du kan læse mere om Assembly Voting ved at klikke ind på com eller ved at kontakte Jacob Gyldenkærne, Aion ApS, jacob@aion.dk. Har du tekniske problemer med stemmeafgivelsen, kan du ringe til Har du spørgsmål til afstemningen, kan du kontakte konsulent Frederik Ravn alle hverdage mellem på tlf eller på hb_valg@dm.dk. Valg til DM s hovedbestyrelse Det turde fremgå med al ønskelig tydelighed af dette nummer af Magisterbladet, at der er valg til DM s hovedbestyrelse, nærmere betegnet af 9 medlemmer af den 17 mand store hovedbestyrelse. Af de øvrige 8 medlemmer af Hovedbestyrelsen udpeges de 7 af sektorerne, hvortil kommer DM s formand. Til valget opstiller 8 lister: 1. Privatansattes Liste 2. DM Forskning og Videregående Uddannelse/Professionshøjskoler og Seminarier 3. DM Forskning og Videregående Uddannelse/DM Fælleslisten 4. DM Forskning og Videregående Uddannelse/Universiteter og Sektorforskning 5. Pensionistlisten 6. DM Natur og Kultur 7. Fagforeningslisten 8. DM Offentlig På siderne kan du læse listernes valgudtalelser, se, hvilke kandidater der stiller op, og hvem der er stillere for kandidaterne. På siderne kan du læse svarene på de ni spørgsmål, Magisterbladets redaktion har stillet til alle listerne. Dermed skulle du være godt klædt på til at afgive din stemme på et oplyst grundlag. Du kan afgive din stemme fra fredag den 10. oktober kl til og med mandag den 27. oktober kl Andetsteds her på siden kan du se, hvordan du stemmer elektronisk enten via internettet eller via telefonen. Magisterbladets redaktion ønsker alle et godt valg magisterbladet 16/08 5

6 Finanstilsyn gransker MP Pension En klage over MP Pension fortsætter sin vej gennem Finanstilsynet. Klagen har nu kurs mod til Det Finansielle Virksomhedsråd. Vi finder sagen principiel, siger kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet. af Lisbeth Ammitzbøll For første gang nogensinde skal Det Finansielle Virksomhedsråd snart tage stilling til, om en pensionskasse har informeret sine medlemmer tilstrækkeligt forud for en aftale om nye pensionsvilkår. Vi finder sagen principiel. Derfor har vi besluttet at bede Det Finansielle Virksomhedsråd om en vurdering, oplyser Annette Bjaaland Andersen, der er kontorchef i Finanstilsynet. Det Finansielle Virksomhedsråd er en del af Finanstilsynet og fungerer som tilsynets øverste beslutningstager i principielle sager om pensionskasser og andre finansielle virksomheder. Klage over MP s information Anledningen til Finanstilsynets granskning af MP Pension er en klage fra et af pensionskassens medlemmer. Ifølge klagen er materialet fra MP Pension om Ny Pensionsordning så unuanceret, at det strider mod bestemmelserne om redelig forretningsskik i lov om finansiel virksomhed. Medlemmet finder desuden materialet så mangelfuldt, at det strider mod de krav, som loven stiller til information af forsikringstagere, inden man lovligt kan indgå en aftale. Finanstilsynet har indhentet en redegørelse for sagen fra MP Pension. Redegørelsen efterlader fortsat en tvivl hos os om, hvorvidt pensionskassen har informeret tilstrækkeligt og tilstrækkeligt nuanceret, siger kontorchef Annette Bjaaland Andersen. Hun fremhæver flere punkter, der nærer tvivlen. MP Pension har valgt at bruge lagdelt information. Selve brevet, som man skriver under på, er meget sparsomt udstyret med oplysninger og består stort set kun af to tal. Hvis man vil vide mere om tallene og deres forudsætninger, skal man læse i en folder og en redegørelse. Vi vil gerne have afklaret, om den form for lagdelt information opfylder lovens krav. Vi vil også gerne have rådets vurdering af, om det er i orden, at der ingen informationer er i aftalebrevet om konsekvenserne af et nej tak til den nye ordning, ligesom det heller ikke er angivet, hvad der sker, hvis man vælger ikke at svare, siger Annette Bjaaland Andersen. MP afviser klage MP Pensions formand, Jytte Freisleben, mener, at informationerne om Ny Pensionsordning er i orden. Vi mener klart, at vi har informeret godt nok. Tilsynet har valgt at rejse tre principielle spørgsmål i Det Finansielle Virksomhedsråd. De handler alene om, hvor i den lagdelte information givne oplysninger skal placeres. Når tilsynet vælger at spørge Det Finansielle Virksomhedsråd, er det jo, fordi svaret ikke er indlysende. Vi hilser det velkomment, at andre pensionskasser med fremtidige omvalg får afklaret disse spørgsmål, siger MP s bestyrelsesformand, Jytte Freisleben. Hun afviser, at klagesagen giver grund til at sætte nye frister for omvalg. Nej, vi følger den planlagte rykkerprocedure, siger Jytte Freisleben. MP s redegørelse til Finanstilsynet kan læses på pensionskassens egen hjemmeside på Det Finansielle Virksomhedsråd vil efter planen behandle sagen om MP Pension på et møde midt i december. Var brevet fra MP Pension for tyndt? Finanstilsynet gransker fortsat MP s informationer om Ny Pensionsordning. 6 magisterbladet 16/08

7 ny generalforsamling rykker nærmere 300 medlemmer af Magistrenes Pensionskasse har indtil videre skrevet under på et krav om en ekstraordinær generalforsamling. Dermed er en gruppe kritiske medlemmer nået halvvejs mod deres mål. De ønsker at holde en ekstraordinær generalforsamling om Ny Pensionsordning. Ifølge MP Pensions vedtægter kræver det tilslutning fra en procent af pensionskassens medlemmer. MP Pension har omkring medlemmer. Indsamlingen af underskrifter fortsætter nu. Første punkt på dagsordenen er debat og afstemning om den rapport, der er udarbejdet af SB Aktuar. Rapporten, der blev offentliggjort af MP Pension i slutningen af august, skulle have været en uafhængig økonomisk rapport om omvalgets konsekvenser. Men som tidligere omtalt i Magisterbladet har rapportens forfatter så nære forbindelser til MP Pensions chefaktuar, at jurister betegner rapportens forfatter som inhabil. Uvildighed var ellers et klart krav fra MP s medlemmer på dette forårs generalforsamling. Andet punkt på dagsordenen handler om en ny frist for omvalget til Ny Pensionsordning. Punktets forslag er, at der bliver en anden omvalgsrunde enten i år eller i Man kan støtte kravet om en ekstraordinær generalforsamling på adressen: er stadig i tvivl 14 dage til at fortryde Mange medlemmer af MP Pension har ringet til Magisterbladet for at få klar besked om datoer og frister for omvalg til Ny Pensionsordning. Som beskrevet i sidste nummer af Magisterbladet har MP Pension tidligere oplyst, at der ville blive en ny frist, 1. november for de medlemmer, der den 1. oktober endnu ikke havde svaret på brevet fra MP Pension. De ville få en rykker, oplyste MP Pensions kommunikationschef, Pernille Mølgaard Toft, på et pressemøde den 15. august. Alligevel fortæller flere medlemmer, at de har fået et andet svar i slutningen af september, når de har ringet til MP Pension. Medlemmerne har fået oplyst, at der var én og kun én frist for omvalg til nye vilkår, nemlig 1. oktober, og at der ikke ville blive rykket efterfølgende. Der må være tale om en misforståelse, hvis nogle har fået forkerte oplysninger om rykkerproceduren, siger Pernille Mølgaard Toft, der er kommunikationschef i MP Pension. Den 10. oktober sender vi rykkerbreve ud til de medlemmer, som endnu ikke har svaret. Hvert enkelt medlem skal træffe et valg for sin egen pension. I rykkerbrevet er fristen angivet til 24. oktober. Rykkerproceduren omfatter cirka en tredjedel af medlemmerne. Resten har allerede svaret, og mere end 97 pct. har foreløbig sagt ja tak til Ny Pensionsordning, oplyser Mølgaard Toft. MP Pension har omkring medlemmer. En tredjedel, der ikke har svaret, betyder, at omkring medlemmer ikke har reageret på pensionskassens brev. Brevet og folderne til MP s medlemmer om Ny Pension nævner intet om rykkerprocedure. MP Pensions formand, Jytte Freisleben, bekræfter, at rykkerproceduren ikke er nævnt i det materiale, der er sendt ud til medlemmerne. Det er sund fornuft og almindelig procedure først at angive en svarfrist og dernæst igangsætte en rykkerprocedure med en ny tidsfrist. Det ville skabe forvirring både at angive en svarfrist og en rykkerfrist i det samme materiale, siger Jytte Freisleben. Netop informationsmaterialet har bragt MP Pension i kritisk lys hos Finanstilsynet som beskrevet i artiklen Finanstilsyn gransker MP Pension. Har du fortrudt dit ja eller dit nej til Ny Pensionsordning, kan du måske stadig nå at ændre dit svar. Men kun hvis du har ventet til allersidste øjeblik med at sende dit svar eller slet ikke har sendt det endnu. For de medlemmer af Magistrenes Pensionskasse, der har svaret flinkt og hurtigt, er fortrydelsesfristen allerede udløbet. Ifølge bestyrelsesformand for MP Pension Jytte Freisleben gælder fortrydelsesretten i 14 dage fra den dag, der er angivet som dags dato i bekræftelsesbrevet, hvori medlemmerne bliver oplyst om deres fortrydelsesfrist. Lovgivningen på dette område er ikke entydig for tværgående pensionskasser som MP Pension og andre, der har indført nye pensionsordninger. Nogle har undladt at give en fortrydelsesfrist, andre har givet 14 dage, og en enkelt har givet 30 dage, siger Jytte Freisleben. Læs mere om MP Pension under debat på side magisterbladet 16/08 7

8 arbejdsmarkedskommissionen vil halvere dagpengeperioden Regeringens nedsatte Arbejdsmarkedskommission foreslår stramninger i dagpengesystemet i en ny delrapport. Forslagene vækker hovedrysten blandt flere faglige organisationer og i a-kasserne. af Martin Ejlertsen me@dm.dk Står det til Arbejdsmarkedskommissionen, kan ledige på dagpenge godt begynde at frygte ekstra meget for privatøkonomien. For kommissionen foreslår regeringen i en netop fremlagt delrapport, at dagpengeperioden halveres fra fire til to år. Forslaget er blot ét konkret blandt i alt 26 til reformer af det danske arbejdsmarked for at skaffe flere hænder i arbejde og for at forbedre de offentlige finanser. Mens statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) allerede har meldt ud, at dagpengesystemet skal moderniseres, så melder flere faglige organisationer og a-kasser hus forbi på kommissionens forslag. Hos Akademikernes Centralorganisation (AC) savner man en balance i kommissionens idéer, forklarer formand Sine Sunesen. Tager man goder fra de ledige i dagpengesystemet, er man nødt til at give andre, hvis systemet skal fremtidssikres. Det er meget hensigtsmæssigt for den danske arbejdsmarkedsmodel, at så store grupper som muligt er forsikret i a-kasserne. foto: scanpix Men man kan ikke bare skære i perioden, uden der overhovedet kommer noget andet på bordet, siger Sine Sunesen. MA s formand, Henning Kjær Pedersen, kalder forslagene fantasiforladte stramninger. Han mener, at konsekvenserne af forslagene vil blive, at man flytter flere ledige fra dagpengesystemet til kontanthjælpssystemet og til permanent udstødelse af arbejdsmarkedet. Man får ikke flere ledige hænder af mere rigid aktivering og ved at presse de ledige økonomisk. Derimod smadrer man på denne måde systemet for alle. I det øjeblik ledigheden stiger, vil det være en katastrofe for de ledige, hvis perioden bliver så kort, for så ryger de ud af a-kasse-systemet, og så mister de reelt forsørgelsesgrundlaget, siger Henning Kjær Pedersen. Dimittendsats reduceres Kommissionens delrapport kommer på regeringens anmodning med konkrete forslag, der skal give større beskæftigelse på kortere sigt og samtidig styrke de offentlige finanser. Gennemføres de, vil de ifølge kommissionen tilsammen give en fremgang i beskæftigelsen på personer de næste fem til ti år og samtidig forbedre de offentlige finanser med 14 milliarder kroner. Ud over en halvering af dagpengeperioden foreslår kommissionen også, at dimittendsatsen reduceres til det halve af den maksimale dagpengesats efter et halvt år for personer uden børn. Men det forslag vil nærmest gøre det uattraktivt at tage en uddannelse, kritiserer Sine Sunesen. Det vil være så indgribende i forhold til de muligheder, som en nyuddannet har til at finde ind på arbejdsmarkedet og for at gøre brug af sin uddannelse, nu hvor også samfundet har betalt relativt dyrt for uddannelsen. Det er en hel forkert måde at øge arbejdsudbuddet på. Det, der er brug for, er veluddannet arbejdskraft, og derfor bør lang uddannelse belønnes og ikke straffes, siger hun. Henning Kjær Pedersen mener, at regeringen vil blive en del af problemet og ikke løsningen, hvis forslagene gennemføres: Forringer man dagpengesystemet, vil fagforeningerne formentlig kræve mere sikkerhed i ansættelserne, så man underminerer langsomt, men sikkert det fleksible arbejdsmarked, hvis man saver sikkerhedsbenene i dagpengesystemet over på denne måde. Kommissionens 26 forslag er et oplæg til yderligere drøftelser mellem regeringen, Folketinget og arbejdsmarkedets parter i efteråret, mens kommissionens endelige rapport ventes færdig i midten af magisterbladet 16/08

9 Repræsentantskabsmøde Konference for tillidsrepræsentanter Velkommen til DM s repræsentantskabsmøde onsdag 12. november 2008 kl i DM, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg Dagsorden: DM s forskningspriser Temaerne for DM s to forskningspriser er Naturvidenskab og Grænseoverskridende forskning. De to vindere præsenterer deres vinderprojekter. Godkendelse af dagsordenen. Godkendelse af referat fra repræsentantskabsmødet den 7. maj Repræsentantskabets forretningsorden. Herunder forslag til forbedring af Repræsentantskabets arbejde. Formandens mundtlige beretning. Beretning fra Grønland. Valg af intern og ekstern revisor. Valg af suppleant til Valgkomiteen. Godkendelse af årsberetning Handlingsplan for lokal løndannelse på det offentlige område efter opfordring fra Repræsentantskabet. Godkendelse af budget Godkendelse af principprogram. Godkendelse af arbejdsprogram. Godkendelse af sektor- og sektionsvedtægter. Eventuelt. Du modtager bilag til mødet en uge før repræsentantskabsmødet. Hvis du ikke kan deltage, bedes du orientere din suppleant i håb om, at Repræsentantskabet bliver beslutningsdygtigt. Suppleanten får så materialet til orientering. Vi gør samtidig opmærksom på, at suppleanten kun skal deltage i repræsentantskabsmødet, hvis du som ordinært medlem er forhindret. Tilmelding og afbud til repræsentantskabsmødet skal ske til Lene Clemmensen på tlf.: / lcl@ dm.dk eller til Tine Pedersen på tlf.: / tp@dm.dk senest onsdag den 5. november Med venlig hilsen DM-værdier nu og frem mod de 100 år DM fylder 90 i år. Er du tillidsrepræsentant, og vil du være med til at forme DM s værdier nu og i fremtiden? Så mød op til dette års TR-dag, hvor vi stiller skarpt på DM s værdier: styrker, svagheder og muligheder. Du kan høre oplæg fra DM s formand, Ingrid Stage, og formand for DM Studerende Hans Schmidt Nielsen. Lektor Johannes Andersen giver et bud på, hvordan fremtidens fagforening skal se ud, og Trine-Maria Kristensen fra Socialsquare.dk giver et bud på, hvordan DM opfattes som brand fra en reklamesynsvinkel. Og så er der workshop, hvor du kan diskutere, hvordan DM s værdier skal se ud, når DM fylder 100! I anledning af 90-året inviterer DM på festmiddag, underholdning og musik sammen med Hovedbestyrelsen. Vel mødt den 11. november i DM! Meld dig til TR-dagen og middagen på DM s hjemmeside. Men skynd dig! TR-dagen plejer at være et populært arrangement, og de første 100 tilmeldte er sikret en plads. Program: 9.30: Ankomst og morgenmad : Velkomst. DM s værdier: to korte oplæg fra Ingrid Stage og Hans Schmidt Nielsen : Oplæg: Fremtidens fagforening : Debat og spørgsmål : Oplæg: DM som brand 12-13: Frokost : Workshopper om værdier : Afrapportering fra workshopper 15-16: Faglig café, hvor tillidsrepræsentanterne mødes med DM s hovedbestyrelse og konsulenterne i sekretariatet : Afgang til feststed Med venlig hilsen DM magisterbladet 16/08 9

10 højtuddannede arbejder mest Både ude og hjemme arbejder akademikere mere end den gennemsnitlige dansker. De højtuddannede er også nået længst, når det kommer til ligestilling i hverdagen, viser ny undersøgelse. af Martin Ejlertsen me@dm.dk Har du et arbejde og en lang videregående uddannelse, så bruger du formentlig flere timer på at arbejde end gennemsnittet. For uddannelsesniveau og arbejdstid hænger sammen, og det gælder både på arbejdspladsen og i hjemmet. Generelt arbejder både mænd og kvinder nemlig ofte mere end 37 timer om ugen og jo længere uddannelse, jo længere arbejdstid. Det viser analysen Kønsarbejdsdeling i familien og på arbejdsmarkedet, en ny antologi om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et årti, udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Jo mere uddannelse man har, jo mere vil man bruge den i praksis. Akademikere går derfor ofte ikke ned i tid, når de får familie, ligesom andre faggrupper gør det. Det er, både fordi, der ikke er forventninger i samfundet om det, men også fordi akademikere ofte svarer mere bekræftende på, at de har et spændende arbejde, som giver indhold i tilværelsen. Derfor ligger det mere fjernt for akademikere at gå ned i arbejdstid, siger seniorforsker og ph.d. på SFI Mette Deding. Analysens konklusioner bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse med par, som har børn i alderen 0-10 år. Den viser, at blandt lønmodtagere med lange videregående uddannelser arbejder 45 procent af kvinderne og 72 procent af mændene mere end 37 timer om ugen. Det tilsvarende tal for ufaglærte er 22 procent af kvinderne og 51 procent af mændene. Samtidig arbejder både mænd og kvinder oftere mere end en normal arbejdsuge, når de er ansat i den private sektor. Også på hjemmefronten I akademikerfamilier, hvor kvinder arbejder markant mere, er ligestilling også mere fremherskende, for kønnene deles ud over karrieren også mere om hjemmearbejdet. Disse familier har ofte ikke indrettet sig så kønsstereotypt med manden som hovedforsøger, som mange andre familier stadig har indrettet sig. Akademikerkvinder vil også karrieren og arbejdsmarkedet og kræver, at mændene skal på banen i hjemmet og det kommer de så også, siger Mette Deding. Ser man på den samlede arbejdstid for både betalt og ubetalt arbejdstid, så arbejder akademikere rigtig meget, for de ønsker ifølge Mette Deding heller ikke at tilsidesætte familielivet. Derfor har mange akademikerfamilier også problemer med at få tid til at nå det hele. Tallene i analysen viser samtidig tydeligt, at der fortsat er langt flere mænd end kvinder, som bruger længere tid på arbejdspladsen. Næsten hver anden kvinde arbejder mindre end 37 timer, mens mere end hver anden mand arbejder mere end 37 timer om ugen. Så der er fortsat barrierer på arbejdsmarkedet, selv om det for de højtuddannede peger i den rigtige retning, forklarer Mette Deding. I forhold til ligestilling er det en god udvikling, som vi ser den hos akademikerfamilierne, for det vil formentlig på sigt sprede sig som ringe i vandet til resten af samfundet. Men skal man ændre stereotype opfattelser af køn, kræver det et langt, sejt træk, og der er stadig et godt stykke vej, til vi opnår lige løn og arbejdsdeling alle steder i samfundet. flere ansatte efter kommunalreformen Den personalerationaliseringsgevinst, som ifølge regeringen skulle opstå i kølvandet på kommunalreformen, lader vente på sig. Det viser en opgørelse, som revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte har lavet og offentliggjort i sit nyhedsbrev for september måned. Opgørelsen omfatter chefer, edb-personale, HK ere og akademiske medarbejdere. Ifølge analysen er antallet af administrative medarbejdere på landets rådhuse samlet steget med personer i perioden , og kommunernes merudgifter til lønninger er i samme periode blevet forøget med knap 840 millioner kroner. Kun i 12 af landets kommuner er det lykkedes at reducere antallet af administrative medarbejdere. 28 kommuner har ansat flere, mens antallet i 55 kommuner er uændret. Analysen viser også, at det især er de sammenlagte kommuner, der har formået at holde igen med nyansættelserne, mens det kniber lidt mere for de kommuner, som er fortsat uændret efter kommunalreformen. Men før man slår reformens bagmænd i hovedet med rapporten fra Deloitte, skal man lige klappe hesten, understreger firmaets konsulenter bag de nye tal. Erfaringerne fra Bornholm, der tog fat på sin reform et godt stykke tid før det øvrige Danmark, viser, at der kan gå op til tre-fire år efter en kommunesammenlægning, før eventuelle effektiviseringer for alvor slår igennem. psi 10 magisterbladet 16/08

11 under humanister er ledige Magistres bidrag til dansk økonomi når nye højder. Nu er hele 96,5 pct. af a-kassens medlemmer i beskæftigelse. Det viser de seneste tal fra Akademikernes Centralorganisation (AC) for august i år. Magistrene knokler og regner og tænker og tegner i højt tempo, og det gælder både naturvidenskabelige og humanistiske kandidater. I alt er 3,5 pct. af de forsikrede kandidater og bachelorer i øjeblikket uden arbejde, hvis man omregner til fuldtidsledighed. Det svarer til bare personer ud af forsikrede i magistergruppen. Sammenlignet med sidste år er ledigheden faldet fra 6 procent til 3,5 pct. I årets løb er der oven i købet kommet næsten 500 nye medlemmer af a-kassen på markedet. Som altid er ledigheden lidt ujævnt fordelt mellem naturvidenskabsfolk og humanister. I gruppen af matematikere og fysikere er ledigheden 1,3 pct., mens den er 1,8 pct. blandt geologer og biologer. Humanisterne ligger med lidt over 4 pct. fortsat øverst på skalaen, selv om også cand. mag.er gennem det seneste år er strømmet ud på arbejdsmarkedet. I august sidste år var humanisters ledighed lidt over 7 pct. Nu er den 4,4 pct. Omregnet til hoveder og til gennemsnitlig ledighed svarer det til lidt under ledige i august i år mod sidste års august måned med godt ledige. I samme periode er over 400 flere cand.mag. er optaget i Magistrenes A-kasse (MA). Også for andre akademikere fortsætter ledigheden med at falde. For ingeniører er den nu nede på 1,1 pct., mens djøf ere har en ledighed på 1,5 pct. På hele det akademiske arbejdsmarked er den samlede ledighed på 2,1 pct. Faktisk er den endnu mindre, hvis man korrigerer tallene for sæsonudsving. Det har AC gjort og er kommet frem til en ledighedsprocent på 1,6. Den laveste i mange, mange år. la Fokus på karriere dine muligheder i DM Sparring Karriererådgivning Afklaring Karrieresamtale Forandring Karriereworklabs Feedback Ansøgningstjek Erfaringsudveksling Netværk Få sparring med focus på dine muligheder og behov inden for karriere- og kompetenceudvikling En personlig samtale om afklaring af din karrieresituation, mål, ønsker og balance i arbejdslivet På DM s worklabs er du en del af en proces, hvor du arbejder med at afklare dine kompetencer og udviklingsønsker Få feedback på din ansøgning og dit CV I DM s netværk kan du erfaringsudveksle med andre DM medlemmer om faglige og arbejdsrelaterede emner Klik ind på _FOKUS.indd 1 02/07/08 14:23:14 magisterbladet 16/08 11

12 danske virksomheder skruer ned for forskning Danske virksomheder investerer mindre energisk i forskning, end de gjorde for tre år siden. I hvert fald i Danmark. På tre år er dansk erhvervslivs udgifter til forskning og udvikling faldet fra 1,78 pct. til 1,65 pct. af landets nationalprodukt. Målt i kroner og øre er danske virksomheders investeringer i ny viden ganske vist steget en anelse. Men målt i procent af Danmarks samlede økonomi skrumper forskningens andel ind. De nye tal har skabt så stort røre, at regeringen for nylig indkaldte til krisemøde om udviklingen. Med 1,65 pct. sakker Danmark bagud i forhold til sine konkurrenter i den globale økonomi. Med 1,65 pct. glider vi ned på en niendeplads blandt OECD-landene. De danske procenter tager sig forpjuskede ud sammenlignet med et land som for eksempel Sverige, hvor virksomheder forsker for 2,8 pct. af BNP, eller sammenlignet med Finland, hvis erhvervsliv forsker for 2,46 pct. af det finske nationalprodukt. Med 1,65 pct. får regeringen desuden meget svært ved at leve op til sin målsætning for På det tidspunkt skal den private sektors investeringer ifølge regeringen udgøre minimum to procent af BNP. De seneste tre års fald i private virksomheders investering i forskning trækker derfor dybe panderynker i toppen af regering, erhvervsliv og universiteter. Parterne er enige om målet: At viden er vejen frem for dansk økonomi og for en dansk velfærdsstat. Midlerne ser man forskelligt på. Videnskabsminister Helge Sander bebudede efter krisemødet med erhvervslivets ledere og universiteternes rektorer, at han vil fremlægge et katalog med forslag til, hvordan ministeriet i højere grad kan understøtte erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats. Kataloget vil være ministeriets svar på, hvordan virksomhedernes vilkår for forskning kan gøres mere attraktive. I løbet af de seneste fem år har tre ud af 100 danske virksomheder valgt at flytte forskning til udlandet. la Master i journalistik Master i journalistik kombinerer det bedste fra den journalistiske og den akademiske verden og giver dig en praktisk indføring i journalistiske arbejdsmetoder og genrer. Uddannelsen giver dig blandt andet: Træning i journalistiske arbejdsmetoder og journa listisk formidling Indblik i det journalistiske nyhedsbegreb Kompetence til at foretage etiske valg og fravalg Kendskab til medielovgivningen Forståelse for mediernes rolle i samfundet Uddannelsen er relevant for dig, hvis du allerede har erfaring inden for journalistik, kommunikation eller andre typer formidling, men gerne vil styrke din journalistiske faglighed. Uddannelsen foregår i Odense og varer 2 år på deltid. Søg nu og senest 1. december Uddannelsen starter 6. februar Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig informationsmødet på eller kontakt os på tlf , masterjournalistik@sam.sdu.dk INFORMATIONSMØDER 22. oktober kl på Syddansk Universitet i Odense. 29. oktober kl i DR byen i København. 12 magisterbladet 16/08

13 jobcentre giver ikke aktiveringstilbud til tiden På trods af lav ledighed giver landets jobcentre ikke aktiveringstilbud til tiden, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men Beskæftigelsesministeriets opgørelse er anderledes. af Martin Ejlertsen Der går stort set ikke en dag, uden at ørerne bliver tudet fulde med, at ledigheden er rekordlav. Der er færre arbejdsløse end nogensinde før, som skal aktiveres. Derfor er det paradoksalt, at jobcentrene ikke aktiverer mange af de ledige, som er tilbage, til tiden. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som fastslår, at 30 procent af de forsikrede ledige ikke fik deres første aktiveringstilbud til tiden i april måned. De ledige skal aktiveres tidligere, og det burde kunne lade sig gøre, nu hvor ledigheden er så relativt lav, og så få dermed skal aktiveres. En opstramning og fremrykning af indsatsen på jobcentrene kan bidrage til øget effektivt arbejdsudbud, hvor flere står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger senioranalytiker for AE Jes Vilhelmsen. Blandt akademikere er ledigheden på 3,5 procent stadig meget højere end landsgennemsnittet på omkring 1,6 procent. Men de højtuddannede ledige kan formentlig nu med rette stille sig kritisk op i køen på jobcentrene, for da et normalt tilfredsstillende niveau for aktiveringen i jobcentrene ligger på 90 procent, er jobcentrene med sine 70 ifølge AE knap 20 procentpoint fra målet om rettidig aktivering. Forskellig opgørelse Beskæftigelsesministeriets projekt Hurtigt i gang fra viste, at en effektiv indsats tidligt i forløbet over for forsikrede ledige gav en kortere ledighedsperiode. Derfor mener AE også, at det er meget uheldigt, at ministeriet opgør rettidigheden for aktivering otte uger senere, end man gør i AE. Det står nemlig i loven, at ledige på dagpenge skal have et tilbud om aktivering senest efter ni måneders ledighed. Den følger jobcentrene. Men AE måler tidspunktet for selve aktiveringen og ikke blot tilbuddet. Det er meget uheldigt, at ministeriet opgør rettidigheden otte uger senere end tidspunktet for ret og pligt til aktivering. Da jobcentrene følger denne praksis, ligger tidspunktet for første aktiveringsforløb dermed reelt to måneder senere, end hvad vi hidtil har troet. Rammerne for den aktive arbejdsmarkedspolitik udnyttes dermed ikke fuldt ud. Den aktive beskæftigelsespolitik bør starte tidligere i ledighedsforløbet. Forudsat at jobcentrene kan levere varen, siger Jes Vilhelmsen. Fortolkning af loven I Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet henholder man sig på AE s kritik til, at ministeriet måler på den rigtige måde i forhold til loven. Der skal ifølge reglerne være afgivet et tilbud efter senest ni måneder. Når vi lægger otte uger til i målingerne, er det, fordi der godt kan gå noget tid, før tilbuddet kan effektueres. Hvordan reglerne er, er en politisk beslutning. Men vi gør meget for at fremskynde den aktive indsats, og dette er minimumsregler og et sidste udkald for at gøre noget i forhold til reglerne, siger kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Stig Nørgaard. Også i Jobcenterchefforeningen forsvarer man rettidigheden i jobcentrenes aktiveringsindsats. Her pointerer man, modsat i AE, at aktiveringsindsatsen ligger på 91 procent i landsgennemsnit, forklarer landsformand Kurt Nygaard, der også er centerchef i Horsens Jobcenter. Det er et spørgsmål om, hvordan man fortolker opgørelsen af tallene på jobindsats.dk, siger Kurt Nygaard, som erkender, at der er store udsving på, hvor godt landets 91 jobcentre hver især formår at aktivere de tilbageværende ledige. Man skal være opmærksom på, at vi har meget forskellige jobcentre i størrelse med forskelle i ressourcer og kompetencer, og det giver store udsving i indsatsen, siger han. foto: scanpix magisterbladet 16/08 13

14 Ingrid Stage valgt for femte gang DM skal være bidsk, be Glæden ved det fagpolitiske arbejde er usvækket, og Ingrid Stage er klar til to år mere som formand for DM. Hun varsler flere skarptslebne udmeldinger i arbejdsmarkedsdebatten både når det gælder foreningens bidrag til at anvise løsninger og nye veje, og når det gælder kritikken af det indskrænkede menneskesyn, som hun mener i alt for stor udstrækning præger tidens arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Magisterbladet har stillet Ingrid Stage 10 spørgsmål, som på nær det 10. spørgsmål er de samme, som vi har stillet til de til hovedbestyrelsesvalget opstillede lister (se siderne 34-45). Hvad er vigtigst lige nu at have fokus på i forhold til DM s medlemmer? Det vigtigste fokus lige nu og i det hele taget er at sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og ansættelsesforhold. I disse dage sendes de nye overenskomster på det offentlige område ud til arbejdspladserne, så aktuelt betyder en sikring af de bedst mulige løn- og arbejdsforhold, at vi for eksempel klæder tillidsrepræsentanterne på til at sikre en optimal implementering lokalt. Blandt de gode nyskabelser i den offentlige overenskomst er samme ret til rådighedstillæg for DM ere som for DJØF ere, og det skal udnyttes optimalt, men ellers er der både skidt og kanel, mest det sidste, i de nye overenskomster og rigtig meget, der skal udmøntes lokalt. Vores tillidsrepræsentanter skal for eksempel være rustede til at forhandle om plustid, som ikke er DM s kop te. Vi frygter, at plustiden bliver noget, man ikke rigtig kan undslå sig for. Der vil givet være pres på fra de offentlige arbejdsgiveres side for at få så mange plustidsaftaler som muligt i den kommende tid. Her er det DM s opgave at give vores tillidsrepræsentanter gode argumenter for at modstå et urimeligt pres. For eksempel skal vi sikre, at muligheden for at gå fra deltid til fuldtid udnyttes først. Overordnet set kan man måske sige, at vi skal have fokus på at undgå yderligere stress og pres på arbejdspladserne. På de private arbejdspladser skal vi fortsat presse på for flere og bedre overenskomster. Her skal vi undgå, at IDA s udmeldelse af AC kommer til at belaste samarbejdet lokalt i en sådan grad, at klubbernes muligheder for at arbejde for gode løn- og ansættelsesvilkår undermineres. DM skal gribe chancen, blive mere synlig og understøtte et mere positivt billede af en fagforening end det billede, som IDA har skabt. Endelig skal vi have fokus på forsvaret af vores korttids- og deltidsansatte og vores arbejdsløse. Her er kampen mod arbejdsmarkedskommissionens angreb på dagpengeperiodens længde og dimittendrettighederne en absolut og aktuel prioritet, samtidig med at vi skal fortsætte det gode arbejde med at skabe nye åbninger på arbejdsmarkedet. Hvilke udfordringer ser du som de største i de kommende år for DM og DM s medlemmer? Generelt gælder det vel for akademikere, at den helt store udfordring er at få arbejdsliv og andet liv til at hænge sammen. Det gælder ikke mindst for de unge på det akademiske arbejdsmarked. Det er svært at give et entydigt svar, fordi udfordringerne er vidt forskellige fra arbejdsplads til arbejdsplads og fra medlem til medlem. Men generelt gælder det vel for akademikere, at den helt store udfordring er at få arbejdsliv og andet liv til at hænge sammen. Det gælder ikke mindst for de unge på det akademiske arbejdsmarked. Mange af vores medlemmer føler sig alene med den type problemer, selv om de deler dem med mange andre, og de ved slet ikke, at de også kan gå til deres fagforening med den slags udfordringer. Det skal DM blive bedre til at gøre opmærksom på, og vi skal give al den hjælp og sparring, vi kan. Jeg har det rigtig skidt med, at så mange af vores unge medlemmer oplever overgangen til arbejdsmarkedet som så vanskelig, at de måske endda opgiver det første job eller er fristede til det. Nævn tre gode grunde til, at studerende og nye kandidater skal melde sig ind i DM? Det er vel svært at give de samme grunde til de to grupper. For studerende er der ud over forsikringer også muligheden for, via vores studentersektor, at få direkte indflydelse på foreningens politik. 14 magisterbladet 16/08

15 gejstret og begavet DMstud.bladet beskæftiger sig med de problemstillinger, som studerende og næsten-kandidater har inde på livet. Både DM generelt og DM studerende i særdeleshed prioriterer arbejdet med at sikre uddannelser til det højeste niveau uden studentergebyrer, kvalitet i undervisningen og studenterindflydelse på uddannelserne mere end nogen anden AC-organisation. Derfor har jeg som formand også et tættere samarbejde med studenterrådene og Danske Studerendes Fællesråd end nogen anden formand for en AC-organisation. For nye kandidater er det oplagt at melde sig ind i DM for at få den bedste vejledning om løn og arbejdsvilkår og rådgivning om deres ansættelseskontrakt. Derudover giver DM-medlemskabet adgang til karriererådgivning og deltagelse i faglige netværk og fyraftensmøder. Man får hos os en fin mulighed for fortsat at dyrke sin faglige identitet. Men den bedste grund til at melde sig ind i DM er måske, at man har en fagforening gennem hele arbejdslivet lidt populært sagt fra vugge til krukke. Man skal ikke skifte fagforening, selv om man får nyt job. Vi har konsulenter, der kan rådgive på alle områder: privat og offentlig, forskning, Vores medlemmer har den nyeste viden på mange områder. Den skal vi i højere grad forstå at anvende til at kaste et kritisk lys på tidens tendenser. undervisning og administration. Med den mobilitet, der efterhånden kendetegner det akademiske arbejdsliv, er det et meget væsentligt gode. Samtidig er DM en internationalt orienteret fagforening, som har samarbejdspartnere i mange lande, som kan være vores medlemmer behjælpelige ved arbejde og ophold i udlandet. Nævn tre ting, der efter din mening skal/bør karakterisere DM som fagforening? DM er medlemmernes fagforening. Vi er en demokratisk opbygget fagforening, der lytter og reagerer i overensstemmelse med arbejdspladsernes behov, og sådan skal det også være fremover. DM skal også fortsat være professionel, forstået på den måde at vi i vores sekretariat skal have den mest specialiserede viden på alle de områder, som vores medlemmer dækker. Den viden skal kvalificere vores politikudvikling og understøtte vores lobby- og pressearbejde. Endelig skal DM blive ved med at være en kritisk-konstruktiv, men også en begejstret fagforening. Vores medlemmer har den nyeste viden på mange områder. Den skal vi i højere grad forstå at anvende til at kaste et kritisk lys på tidens tendenser. Men vi skal også være konstruktive. Vi skal ikke være en jammerkommode, der kun beklager tidens gang. Vi skal udnytte medlemmernes viden til at anvise løsninger og veje. Vi skal være bidske, begejstrede og begavede på samme tid. Nævn de emner, som HB efter din vurdering bør give højeste prioritet i den kommende periode? Jeg er helt enig i de to indsatsområder, HB har valgt: ligestilling med fokus på ligeløn og medarbejderindflydelse. Men derudover skal der generelt fokuseres på arbejdsmiljø og på at skaffe DM s medlemmer en bedre livsløn blandt andet ved at prioritere tillægsforhandlinger. Hvilken HB-beslutning i de forløbne to år har du været mest glad for? Beslutningen om at klage til UNESCO over den manglende akademiske frihed i Danmark. Derudover måske enigheden omkring ansættelse af vores nye direktør. Hvilken HB-beslutning i de forløbne to år har ærgret dig mest om nogen overhovedet? Jeg kan ikke lige komme i tanker om nogen. HB tager de beslutninger, som HB kan og skal tage. Min opgave er som regel at finde kompromiser og konklusioner, og jeg bruger ikke tid på at ærgre mig. magisterbladet 16/08 15

16 Man kan ikke være venner med alle. Det gælder også for en fagforening. Hvis vi vil være synlige og have en genkendelig profil, må vi erkende, at vi ikke kan tiltrække alle akademikere. Hvis du havde en million ekstra DM-kroner hvad skulle pengene så bruges til? En større analyseafdeling i sekretariatet, så vi i højere grad kunne være først med politiske udmeldinger og løsninger. Kan du med egne ord beskrive den DMformand, som nu bliver valgt for femte gang, både som privatperson og som politiker? som konfliktsky i nogle sammenhænge. Endelig er jeg en stærkt begejstret formand. Jeg synes, det er fantastisk at være formand for personer, der sidder inde med den viden, som er altafgørende for, at Danmark fortsat skal kunne kalde sig et vidensamfund og klare sig i den globale tidsalder. Hvad er den største udfordring i de kommende år for DM som organisation? At tiltrække nye medlemmer uden at miste vores fagforeningsprofil. Man kan ikke være venner med alle. Det gælder også en fagforening. Hvis vi vil være synlige og have en genkendelig profil, må vi erkende, at vi ikke kan tiltrække alle akademikere. Men vi er nødt til at have en vis størrelse, være blandt de største AC-organisationer for at kunne give alle de tilbud, som akademikere forventer, og for at kunne have tilstrækkelig stor indflydelse i AC. For DM er IDA s (Ingeniørernes, red.) enegang i forhold til AC-samarbejdet en udfordring af mange grunde, ikke mindst på grund af den belastning, som uvægerligt vil opstå omkring AC-klubbernes samarbejde lokalt på arbejdspladserne. Men det er også en udfordring at sikre, at IDA ikke får lov til både at blæse og have mel i munden eller, som det vel hedder på nydansk: to have their cake and eat it too. For hvis vi bare lader som ingenting og fortsætter med at inddrage dem i forhandlingsaftaler og lader dem beholde de poster, der udspringer af AC-samarbejdet, så får de ganske gratis foræret ca. 10 millioner kroner i sparet ACkontingent. Dem kan de så anvende på at gå endnu mere aggressivt efter vores medlemmer. Privat er jeg et familieog havemenneske. Jeg har været gift med den samme mand i 36 år, som jeg har en løbende dyst med i Scrabble. Vi er begge ordelskere og lige gode til denne ordleg. Vi har en søn og et barnebarn, som er kernen i vores liv. Men jeg har også en mangfoldighed af nevøer og niecer, hvoraf mange er medlemmer af DM. De er min forbindelse til virkeligheden og sikrer, at jeg ikke går i stå og udelukkende ser verden fra mit 70 er-ståsted. Jeg ser dem og deres børn og kærester relativt ofte, og mindst en gang om året kommer de hjem til os på vores ombyggede gård til to dages sports- og vidensdyst. Det er en af mit livs helt store glæder. Ellers læser jeg engelske bøger, arbejder i min meget store have og elsker desuden at lave mad. Som politiker er jeg som ovenfor nævnt vel internt den, der skal forsøge at få kompromiserne i land som regel på en humoristisk måde. Nogle vil formentlig mene, at jeg ofte er upassende munter. Jeg har ikke disciplin til at overhøre morsomme ordspil, sære klichéer eller metaforer, der støder sammen. Jeg har samtidig stærke og kritiske holdninger til det menneskesyn, der desværre gennemsyrer arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken for tiden, og jeg håber da, at det slår igennem. Jeg er ikke konfliktsky, men bryder mig ikke om personangreb. Derfor fremstår jeg måske Ingrid Stages Blå Bog Født i Viborg Cand.mag. i engelsk og dansk fra Odense og Københavns Universitet Engelsklærer på Statens HF Pressemedarbejder, politisk konsulent og Social Secretary ved Pakistans Ambassade Ansat i tidsbegrænsede stillinger Fagleder og lektor i engelsk på Handelshøjskolen i Slagelse, Næstformand i Dansk magisterforening Formand for DM siden magisterbladet 16/08

17 magisterbladet 16/08 17

18 DM Privatansattes Liste Styrk de privatansatte i DM Det private arbejdsmarked har taget både humanister og naturvidenskabelige kandidater til sig, og hvor arbejdsgiverne ikke selv har udsyn og fantasi til at ansætte os, dér går kandidaterne selv ud og skaber job og udfylder job med nyt akademisk indhold. Vi er heldigvis en god vare på arbejdsmarkedet, men for den enkelte er det alligevel en jungle. Arbejdsmarkedet er for de privatansatte meget løst reguleret. Det kalder på en fagforening, der er kompetent, medlemsorienteret og parat til at varetage de privatansattes interesser. Kigger man i Magisterbladet, opdager man hurtigt, at de offentligt ansatte fylder meget i DM s kultur. De privatansatte, der udgør en tredjedel af foreningen, fylder stadig for lidt. Det er lykkedes for DM Privat: At få en sejr med ny lovgivning mod hemmelige arbejdsgiveraftaler, der begrænser vores mulighed for at skifte job. At få vores sektorblad til at udkomme selvstændigt fire gange om året og fra i år med flere sider. At komme med otte årlige numre af de privatansattes elektroniske nyhedsbrev. Det arbejder vi for: Ligestilling med bedre dækning fra den centrale barselsfond og flere uger af barselsorloven øremærket til fædrene. Ligeløn idet kvinder stadig aflønnes ringere end mænd. Ytringsfrihed - hvor privatansatte er urimeligt i klemme. Et stærkt og lokalt forankret AC-samarbejde, hvor Ingeniørernes udmeldelse ikke skal have lov til at ødelægge enheden. En effektiv revitalisering af DM s netværk. Det vil vi sætte i gang: En tættere kontakt mellem DM og de private arbejdspladser ved en kampagne for flere medlemmer som kontaktpersoner på deres arbejdspladser. Meget bedre viden om, hvordan lønforhandlingerne hos DM erne finder sted for at forbedre vejledningen. Fokus på psykisk arbejdsmiljø, stress og problemer som følge af nedbrydning af skellet imellem arbejdsliv og fritid. Flere branchespecifikke medlemskonferencer sammen med andre AC-organisationer. Gør din stemme gældende Ved at stemme på de Privatansattes Liste stemmer du for Et DM med en stærkere profil i offentligheden med mere fokus på de privatansatte. Et DM, der sikrer de basale løn- og ansættelsesvilkår på det private arbejdsmarked både via kollektive aftaler, forbedret lovgivning for alle og den bedst mulige individuelle rådgivning. Et DM med attraktive servicetilbud og et mere vedkommende fagforeningsblad. Vi bliver stadig flere privatansatte DM ere. Det giver os mulighed for at danne klubber på flere arbejdspladser, også sammen med andre AC ere. I klubberne kan vi støtte hinanden og nogle steder nå frem til at opnå lokale overenskomster. Netværkene i DM skal støtte specielt dem, der arbejder på arbejdspladser, hvor der ikke arbejder andre DM ere, men netværkene er også vigtige for at styrke alle DM eres faglighed Frederik Dehlholm Udviklende arbejde og anerkendelse af indsatsen er rigtig vigtig. Men når det kommer til stykket, og noget går galt, så er du ikke ven med din chef længere. Så er han chef, og du er ansat. Er du sikker på, at din kontrakt er god nok? At du er sikret en ordentlig løn og kan få indflydelse på din arbejdstid? DM skal have enormt fokus på de grundlæggende vilkår ved de privatansattes job Nanna Bruun Hvad skal vi med kvinder, de er altid til besvær, lyder en gammel slager. Men kvinder er overhovedet ikke til besvær på arbejdsmarkedet. De tjener gennemsnitligt mindre end mændene, de arbejder oftere på nedsat tid, de tager det meste af barslen, og de optjener heraf mindre pension. Alt sammen til arbejdsgiverens fordel. Nu må det høre op! Kvinder har eksempelvis ret til en lønforhandlingssamtale, mens de er på barsel. Det vil jeg gerne have, at vi i DM forbedrer nu! Mathilde Risvig På det private arbejdsmarked er der rigtig mange, der IKKE er omfattet af nogen aftale eller overenskomst. I takt med, at akademikere bliver ansat i nyoprettede stillinger, eller hvor der ikke før har været akademikere, bliver der et større og større behov for den individuelle sagsbehandling i DM. DM Privat vil arbejde for, at DM har de bedste konsulenter med de bedste vejledningsværktøjer Helge Mogensen 18 magisterbladet 16/08

19 0100 Privatansattes Liste Der er etableret valgforbund med Fagforeningslisten Kandidatliste prioriteret opstilling Frederik Dehlholm, CSC Nanna Bruun, NNE Pharmaplan Mathilde Risvig, Freelance Helge Mogensen, DAIF Pernille Christensen, Alinea Lasse Harder Schousboe, UngesBoligService.dk Kitt Johansen, Auditdata Jan Bardino, TDC Maria Helene Molke Skov, Bolignet-Aarhus Poul Kattler, Experimentarium Pia Borgwardt, Danmarks Radio Svend Stensig Eskildsen, MAN Diesel A/S Stillerlister til Privatansattes Liste 1. Søren Ahlgren, ATP 2. Synnøve Andersen, CSC Danmark A/S 3. Jens Groth Andreasen, CSC 4. Christian Bastlund, CSC Danmark A/S 5. Jens Blaaberg, CSC Danmark A/S 6. Ann-Marie Borritz, ATP 7. Joakim Bækgaard, Experimentarium 8. Louise P.N. Christensen, Den Blå Avis 9. Gudrun Dalgeir, CSC Danmark A/S 10. Andrew Dixon, CSC Danmark A/S 11. Søren Vestergaard Hansen, CSC 12. Torben Hansen, CSC Danmark A/S 13. Helle Husum, Kon-tekst 14. Merete Hytting, ATP 15. Tania Imbæk, CSC 16. Jørgen Jacobsen, CSC 17. Anders Jakobsen, CSC Scandihealth 18. Henrik C. Jensen, CSC 19. Mette K. Johansen, Ankerhus A/S 20. Christina Juhn, Dansk Volley Forbund 21. Jens Kellermann, CSC 22. Lajla Klamer, TDC 23. Kenn Chr. Knudsen, Miljøklagenævnet 24. Thomas Krause, Experimentarium 25. Peter Langer, ATP 26. Helen A. Lundgaard, Region Hovedstaden 27. Jane Madsen, Dansk Curling Forbund 28. Søren Lyngsaa Madsen, ATP 29. Jan Mark, CSC Scandihealth 30. Jakob Mose, CSC 31. Leif Grønnes Møller, AstraZeneca A/S 32. Ralf Møller, ATP 33. Susanne Munch Nielsen, Københavns Kommune, Koncernservice 34. Carsten Lauge Pedersen, CSC 35. Finn Pedersen, CSC Scandihealth 36. Niels B. Petersen, CSC 37. Helle Krag Rasmussen, CSC Danmark A/S 38. Bent K. Slot, KMD 39. Uffe Stougaard, CSC Scandihealth 40. Jens Peter Søltoft, CSC 41. Mette Stentoft Therkildsen, Experimentarium 42. Peter Thorning, CSC 43. Michael Torrence, 7-Technologies A/S 44. Sara Tougaard, Experimentarium 45. Agea Peters, CSC Eva Trein Nielsen, KL-Marketing magisterbladet 16/08 19

20 DM Forskning og Videregående Uddannelse Vi vil i HB arbejde for, at vores mærkesager kan fremmes såvel inden for DM som uden for. Vi vil arbejde for såvel gode overenskomster som bedre økonomiske og ansættelsesmæssige vilkår på undervisnings- og forskningsinstitutioner. Der må politisk fokus på: De ringe arbejdsvilkår på vore institutioner, som medfører overbebyrdede og stressede medarbejdere. Arbejdsgivernes overdrevne anvendelse af midlertidige stillinger må standses. Lønforholdene må gøres attraktive, så de bedst kvalificerede tiltrækkes til de ledige stillinger, og de erfarne fastholdes. I DM vil vi arbejde for at støtte vore tillidsfolk mest muligt i deres lokale arbejde for at forbedre arbejdsvilkårene og sikre ressourcer til at støtte de kolleger, som kommer i klemme ved nedskæringer og omlægninger. Vi vil arbejde for at undervisere og forskere sikres medindflydelse på alle typer af beslutninger, der har indflydelse på løn og arbejdsforhold. For at vi kan nå disse målsætninger, er det vigtigt, at du stemmer på en af vore lister! Listen for Forskning og videregående uddannelse/universiteter og sektorforskning Universitets- og sektorforskningslisten arbejder for at forbedre løn, ansættelsesog arbejdsforhold for alle i sektoren, såvel fastansatte som midlertidigt ansatte og timelærere, og at alle får alle arbejdsopgaver indregnet i den betalte arbejdstid. Vi kæmper mod brugerbetaling på uddannelserne. Vi arbejder for, at det kommende eftersyn af universitetsloven resulterer i en egentlig revision af loven, der som minimum omfatter: Sikring af den enkeltes forsknings- og publiceringsfrihed. Frihed for den individuelle forsker skal indskrives i loven og sikres både tidsmæssigt og økonomisk. Genindførelse af demokratisk valgte organer på institut- og fakultetsniveau med indflydelse på økonomiske og akademiske beslutninger. Mulighed for at afsætte institutleder/ dekan/rektor ved kvalificeret flertal i hhv. institutbestyrelsen, akademisk råd og bestyrelsen. STYRK UNIVERSITETSLÆRERE og FOR- SKERE i DM. Stem på listen for Forskning og videregående uddannelse/universiteter og sektorforskning! Listen for Forskning og videregående uddannelse/professionshøjskoler og seminarielisten Dannelsen af professionshøjskolerne medfører en omfattende omkalfatring af vores arbejdsvilkår på en række centrale områder. Den centralisme, der under navnet enstrenget ledelse flytter beslutninger ud af et lokalt uddannelsesbaseret seminarieniveau, gør det nødvendigt, at der er en stemme for medarbejdernes rettigheder og synspunkter. Demokrati på arbejdspladsen må bevares som grundvilkår, således at medarbejdere sikres medindflydelse på alle typer af beslutninger, der har indflydelse på løn- og arbejdsforhold. Vi vil arbejde for: at underviserne har tilstrækkelige ressourcer og pædagogisk frihed til at tilrettelægge en undervisning, der igen gør det attraktivt at søge ind på uddannelserne. at kompetenceudvikling og udviklingsarbejde får en mere central placering i professionshøjskolerne, og at samarbejdet med universiteterne styrkes omkring uddannelsesforskning. at udvikling af nuværende og fremtidige uddannelser sker på baggrund af professionelle syn på uddannelse. at der ydes tilstrækkelig støtte til enkeltmedlemmer. at arbejdsmiljø prioriteres. at fastholde og styrke det tætte samarbejde med tillidsrepræsentanterne. Støt vores indflydelse i DM. Giv listen din stemme! Forskning og videregående uddannelse/dm FÆLLESLISTEN DM FÆLLESLISTEN lover i tiltro til fællesskabet i DM en engageret og resultatorienteret kamp for alle medlemmer. Lønnen skal hæves markant. En aktiv lønpolitik skal sikre, at magistre opnår samme lønfremgang som sammenlignelige grupper. AC-slutlønnen skal hæves, og Ny Løn-ordningen reformeres efter et lønsumsprincip og objektive kriterier. DM FÆLLESLISTEN kræver tryghed i ansættelsen og vil forstærke indsatsen for at sikre forhandlingsret og overenskomstdækning for alle grupper samt fuld ligestilling. DM FÆLLESLISTEN vil støtte udviklingen af efteruddannelsesmuligheder for medlemmerne efter eget valg og kræver forskningen sikret gennem forbedrede institutionsvilkår og øgede bevillinger. DM skal intensivere arbejdet i internationale fora for at styrke de akademiske interesser. DM skal i øget omfang være aktør i samfundsdebatten for at synliggøre medlemsinteresser over for offentlighed og arbejdsgivere. DM FÆLLESLISTEN vil, at DM bliver medlemmernes redskab synlig, åben og aktiv i afvisningen af forringelser og skabelsen af gode og udviklende arbejdsmiljøer. Styrk vor kamp stem på Forskning og videregående uddannelse/dm FÆLLESLISTEN! 20 magisterbladet 16/08