Fra EUD til videregående uddannelse på erhvervsakademierne. - Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra EUD til videregående uddannelse på erhvervsakademierne. - Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger"

Transkript

1 Fra EUD til videregående uddannelse på erhvervsakademierne - Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger Afrapportering af arbejdet i EA2015-arbejdsgruppen Fra EUD til videregående uddannelse, oktober 2012

2 Indhold 1. Indledning Forudsætninger for øget overgang fra EUD til videregående uddannelse Målsætninger og anbefalinger Målsætning: Relevante udbud på deltid og fuldtid samt fuld anerkendelse af deltidsuddannelserne Målsætning: Tydelige uddannelses- og karriereveje Målsætning: Lige adgangsveje Afsluttende bemærkninger Arbejdsgrundlag Talgrundlag

3 1. Indledning I regi af Erhvervsakademi 2015-initiativet blev der medio 2012 nedsat en arbejdsgruppe, som siden har arbejdet på en række anbefalinger til, hvordan overgangen fra erhvervsuddannelserne (EUD) til erhvervsakademi- og AU-uddannelserne kan styrkes. Arbejdstitlen var Fra EUD til videregående uddannelse Kongevejen, og arbejdsgruppens opdrag skal ses i tæt forbindelse med den politiske målsætning om, at 60 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Det særlige fokus på overgangen fra EUD er yderligere knyttet til, at EUD ernes konkrete erfaringer med arbejdsprocesser og produktskabelse i kombinationen med videregående uddannelse i høj grad kan bidrage til at styrke produktivitetsudviklingen i Danmark (AKF 2012). Arbejdsgruppen fungerer under den samlede vision for Erhvervsakademi 2015-initiativet (EA2015), som er ( ) at sikre udviklingen og udbuddet af erhvervsakademi (EA)- og professionsbacheloruddannelser (PB), der retter sig mod en bred vifte af beskæftigelse indenfor de tekniske og merkantile områder. Det skal være videregående uddannelser, der bygger på en tæt sammenhæng med erhvervsuddannelserne, og som indgår som et centralt element i en samlet praksis- og erhvervsrettet uddannelsessøjle (Vision, EA2015- initiativet). Erhvervsakademisektoren er relativt ny som selvstændig sektor og er i disse år ved at konstituere sig for alvor. Akademiernes uddannelser retter sig særligt mod det private erhvervsliv, men har også fagområder, der henvender sig til et offentligt arbejdsmarked. Gruppen er sammensat af følgende repræsentanter fra erhvervsakademierne, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne: Steen Enemark Kildesgaard (Københavns Erhvervsakademi), formand for arbejdsgruppen Anders Vind (LO), EA2015 styregruppemedlem Asger Rabølle Nielsen (EA Lillebælt) John Callisen (Copenhagen Business Academy) Lasse Munk Madsen (Aarhus Tech) Michael Kaas Andersen (Danske Erhvervsskoler) Martin Grønbæk Jensen (HK) Svend Solvig (Teknisk Landsforbund) Sidse Frich Tygesen (Dansk Byggeri) Birgitte Slot (DI) Gorm Johansen (Dansk Erhverv) Maya Ryevad (Københavns Erhvervsakademi) I perioden juni-oktober 2012 har gruppen afholdt tre møder, og det endelige resultat består af: Nærværende notat der fremlægger arbejdsgruppens anbefalinger til målsætninger og fokusområder En opsamling af resultaterne i de aktuelle undersøgelser som har haft overgangen fra EUD til videregående uddannelse som genstandsfelt (se afsnit 5 Arbejdsgrundlag ) Et oplæg på Erhvervsakademiernes Årsdag 2

4 2. Forudsætninger for øget overgang fra EUD til videregående uddannelse Det er langt fra enkelt at kortlægge, hvad der skal til for, at overgangen fra EUD til videregående uddannelse kan styrkes. Problemstillinger såsom faldende EUD-årgange, manglende praktikpladser og erhvervsuddannelsernes, som oftest uforskyldte, dårlige omdømme er uden tvivl væsentlige og indbyrdes forstærkende faktorer, der påvirker EUD-årgangenes vertikale uddannelsesmobilitet negativt. Fortsat fokus på disse problemer i EUD-systemet er derfor nødvendigt, hvis forudsætningerne for øget overgang fra EUD til videregående uddannelse skal forbedres. Omvendt er det forventningen, at en styrket sammenhæng til det øvrige uddannelsessystem, herunder særligt erhvervsakademierne, kan bidrage positivt til erhvervsuddannelsessektoren. Der er en række barrierer for den enkelte og i systemet, der udover de nævnte problemstillinger på EUD, besværliggør vejen for de EUD ere, som ønsker at tage videregående uddannelse. Hvor det giver mening for den enkelte, for brancherne og for samfundet skal der arbejdes aktivt på at fjerne disse og gøre de videregående uddannelsesmuligheder lettere tilgængelige. Det er i forlængelse heraf vigtigt fortsat at være bevidste om, at videregående uddannelse ikke er den rigtige vej for alle EUD ere. Det er derfor væsentligt, at debatten ikke bidrager til en diskurs om, at videregående uddannelse har den højeste værdi for den enkelte og i samfundet generelt. Fokus i nærværende arbejde er erhvervsakademierne. At øge overgangen til videregående uddannelse på et erhvervsakademi kan imidlertid ikke betragtes som det eneste middel, hvis det efterspurgte uddannelsesløft skal kunne realiseres. For at nå målet må der nødvendigvis eksistere et utal af kongeveje og trådte stier på deltid såvel som fuldtid indenfor forskellige uddannelsessektorer og brancher. Arbejdsgruppen har arbejdet på baggrund af aktuelle analyser af udfordringer i forhold til, at flere med en erhvervsuddannelse tager en videregående uddannelse. Dokumentation for argumentationsgrundlaget findes således i disse. Se afsnit 5 arbejdsgrundlag og det opsamlende notat Væsentlige faktorer på EUD ernes veje til videregående uddannelse. De følgende afsnit fremlægger de perspektiver og forudsætninger, som arbejdsgruppen har fundet afgørende for drøftelserne, og de er således afsættet til anbefalingerne. 3

5 Det aktuelle billede Erhvervsakademierne blev blandt andet etableret med det formål at være en samlet og styrket naturlig overbygning på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Som det fremgår af visionen for EA2015- initiativet har sektoren som mål, at erhvervsakademierne udbyder videregående uddannelser, der bygger på en tæt sammenhæng med erhvervsuddannelserne. Optaget på fuldtidsuddannelserne på erhvervsakademierne i 2011 (LO, 2011) var fordelt på studerende med følgende uddannelsesbaggrunde: Figur 1. Erhvervsakademiernes optag på fuldtidsuddannelserne i 2011 fordelt på uddannelsesbaggrund Kilde: LO, 2011, Øje på Uddannelse Som det fremgår af figuren, udgør optaget fra erhvervsuddannelserne (EUD) en mindre andel på 14,2 % af det samlede optag på erhvervsakademierne i 2011, mens de gymnasiale ungdomsuddannelser (STX, HTX, HHX og HF) samlet udgør 57,6 %. Der er således en betydelig vægt mod de gymnasiale ungdomsuddannelser. Tallene viser, at akademierne har en tæt forbindelse til den samlede erhvervsrettede uddannelsessektor i og med, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (HHX, HTX og EUD) tilsammen udgør knap halvdelen (43,5 %) af optaget på akademierne. Her skal også tages i betragtning, at næsten 10 % af optaget er kategoriseret som uoplyst og yderligere 20 % er markeret som andet. Ifølge tal fra UNI-C 1 er nogle forbindelser mellem EUD og de videregående uddannelser på erhvervsakademierne betydeligt mere befærdede end andre: 1 Det gælder for alle figurer, der er genereret ved udtræk fra UNI-C s database, at 1) tilgang udtrykker det antal studerende, der påbegynder en uddannelse i et givent tælleår (1/10-30/9), og 2) antal studerende under 5 personer i specifikke grupper er maskerede, men indgår i de samlede tal. Se yderligere på uvm.dk for dokumentation og metode. 4

6 Figur 2. Optag på erhvervsakademierne i 2011 opdelt på MVU og KVU, hvor den studerendes højest fuldførte uddannelse er et EUD-hovedforløb: Kilde: UNI-Cs databank. Tilgang dækker over det antal studerende, der påbegynder en uddannelse i et givent tælleår (1/10-30/9). Som det fremgår af figuren er der store forskelle på, hvilke faglærte der påbegynder en videregående fuldtidsuddannelse på et erhvervsakademi fordelt på fagområde. Afhængigt af uddannelsesudbud vil det derfor også variere fra akademi til akademi, hvor mange EUD ere de enkelte institutioner optager. Hovedforløbene indenfor Teknik, håndværk og transport er det spor, hvor flest EUD ere går videre på et erhvervsakademi (1001 studerende). De færreste EUD ere kommer fra hovedforløbene indenfor Sundhed, omsorg og pædagogik (25 studerende). Krop, natur og service (192 studerende) og det Merkantile (389) lægger sig imellem de to ydrepunkter. Ud fra 2011-tallene på fuldtidsuddannelserne kan der spores en tendens til, at forbindelserne mellem EUD og erhvervsakademiernes videregående uddannelser holder sig indenfor samme områder. Eksempelvis tager flest indenfor Strøm, styring og it en videregående uddannelse til installatør. Det samme billede gør sig gældende indenfor Bygge og anlæg, hvor den altoverskyggende vej er den videregående uddannelse til bygningskonstruktør. På det merkantile område fortsætter hovedparten af de faglærte også med videreuddannelse på en økonomisk/merkantil videregående uddannelse. Se videre tekstboksen på næste side. Dette tyder på, at det er værd at styrke forbindelserne mellem de fagligt sammenhængende områder på EUD og på erhvervsakademierne. Samtidig viser den relativt lille overgang i 2011 på 1607 studerende med EUD-baggrund, at forbindelserne kan gøres stærkere. Ifølge tal fra UNI-C har de færdigudlærte EUDårgange ligget stabilt på omkring personer om året i Dette understøttes af AKFs analyse, der på baggrund af UNI-Cs tal viser, at der i årene har været en relativt stabil andel på 1,6 % af de færdigudlærte EUD ere, der er startet på en KVU indenfor en periode på 27 mdr. efter gennemført uddannelse. Til sammenligning ligger tallet på mellem 6,7 % og 7,4 % i samme periode for de gymnasiale uddannelser (se figur 4, afsnit 6 Talgrundlag ). Endvidere viser undersøgelsen, 2 Tallene relaterer til fuldførte EUD-hovedforløb i UNI-C s databank. 5

7 at 3 % af EUD-årgangene fra startede på en kort videregående uddannelse indenfor 5 år efter afsluttet EUD (AKF 2012). Akademierne har således en tæt forbindelse til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, men at visionen om en tæt sammenhæng med EUD fortsat ikke er fuldt ud opnået. Det, som hidtil er tænkt som Kongevejen, udgør således en forholdsvis lille del af det samlede optag på erhvervsakademiernes fuldtidsuddannelser, og andelen af EUD ere, som vælger at tage videregående uddannelse indenfor 5 år efter færdiggjort EUD, er meget begrænset. Dette understreger, at det ikke er nok med enkelte hovedspor, men at der må være flere. I den forbindelse er deltidsuddannelserne væsentlige. De seneste tal fra UNI-C, der blev offentliggjort i OECD-rapporten september 2012 (Tabel 24), viser, at personer med en EUD som højest færdiggjorte uddannelse udgjorde 38,2 % af det samlede antal deltagere i 2008/2009. Det tyder på, at EUD erne har en forholdsvis god tilknytning til deltidsuddannelsessystemet, og der ligger en betydelig mulighed i at have fokus på deltidstilrettelæggelse, når det handler om EUD ernes videreuddannelse. Det er vigtigt at bemærke, at tallene ikke er renset for personer, som deltager i flere programmer indenfor samme år, og at de heller ikke knytter sig isoleret til erhvervsakademierne. Generelt er der behov for et fyldestgørende, sammenligneligt og aktuelt talgrundlag på deltidsområdet. Eksempelvis er et udtræk i UNI-Cs database vedrørende åben uddannelse, der er sammenligneligt med ovenstående tal på fuldtidsuddannelserne, ikke tilgængelige via uvm.dk. EUD erne holder sig indenfor eget fagområde, når de vælger at påbegynde videreuddannelse på fuldtid De faglærte indenfor EUD-området Teknik, håndværk og transport fordeler sig relativt ligeligt mellem KVU og MVU ( ) på erhvervsakademierne. På KVU er den største undergruppe faglærte indenfor hovedforløbet Strøm, styring og it med 225 studerende. Disse faglærte tager primært en videregående uddannelse til installatør (131) eller en anden teknisk uddannelse (48). På erhvervsakademiernes MVU er faglærte indenfor Bygge og anlæg den dominerende undergruppe med 348 studerende, der alle tager en professionsbachelor som bygningskonstruktør. se figur 5, 6 og 7, afsnit 6 Talgrundlag. Fra det merkantile EUD-område begynder i alt 389 faglærte på et erhvervsakademi, særligt på KVU (330). Ud af de 330 studerende tager 247 en økonomisk/merkantil KVU, hvor de mest populære er Handelsøkonom (76), Finansøkonom (70) og Markedsføringsøkonom (60). En del tager også It-faglige KVU (54). Omkring 60 studerende tog i 2011 en MVU på et erhvervsakademi. Knapt halvdelen af dem startede på en professionsbachelor i Økonomi og IT (28). se figur 8 og 9, afsnit 6 Talgrundlag På erhvervsakademiernes KVU fordeler de studerende, der kommer med en EUD fra området Krop, natur og service, sig med henholdsvis 137 studerende på bio- og laboratorieuddannelserne, primært Procesteknolog (87) og Jordbrugsteknolog (42), og de resterende af de i alt 192 KVU-studerende tager en økonomisk/merkantil uddannelse. En meget lille andel tager en MVU (13). se figur 10 og 11, afsnit 6 Talgrundlag At der er så få i 2011-optaget fra hovedforløbene på Sundhed, omsorg og pædagogik kan nok forklares ved, at akademierne på nuværende tidspunkt har et relativt begrænset uddannelsesudbud, der lægger sig i forlængelse af uddannelserne til social- og sundhedshjælper, -assistent eller pædagogiskassistent. 6

8 Uddannelse som middel og ikke som mål I overgangen fra EUD til videregående uddannelse er der særligt tre faktorer, som motiverer EUD erne til videreuddannelse. De tre faktorer betegner tre spor eller tre logikker: 1. Videreuddannelse: Selvstændigt ønske om videreuddannelse 2. Karriereudvikling: Ønske om nye jobmuligheder og fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Iværksætteri: Mål om kompetenceudvikling med henblik på at starte egen virksomhed På baggrund af analyserne er det arbejdsgruppens opfattelse, at de motivationer, der vejer tungest, er de to sidstnævnte. Helt afgørende for arbejdet med at øge videreuddannelsesfrekvensen for EUD erne er derfor også forståelsen af de forskellige rationaler og værdier, som ligger i henholdsvis den gymnasiale og den erhvervsrettede del af ungdomsuddannelserne. Eleverne på gymnasierne er ofte tidligt blevet indført i en tænkning, som peger mod et langt uddannelsesforløb, der på et senere tidspunkt i livet vil give dem arbejdsmarkedsrelevante kompetencer af mere eller mindre bestemt karakter. Ifølge forskningen forholder det sig ikke på samme måde for hovedparten af EUD erne. Det er en væsentlig del af EUD ernes og erhvervsskolesektorens logik, at tilknytning til et specifikt arbejdsmarked er den primære belønning for uddannelse uddannelsen er således sjældent målet i sig selv. Den høje beskæftigelsesfrekvens for EUD erne vidner om den tætte kontakt til arbejdsmarkedet. Erhvervsakademiernes særlige faglige styrkepositioner i at øge EUD ernes overgangsfrekvens Tæt sammenspil med praksis og mulighed for fortsat arbejdsmarkedstilknytning Kombination af teoretisk og praktisk kunnen Tæt relation til det lokale erhvervsliv Iværksætteri er et væsentligt element i uddannelserne Disse forhold skaber en grundlæggende anderledes tilgang til det at uddanne sig. Fordi tydelige job- og karrieremuligheder er en meget væsentlig del af EUD ernes motivation for uddannelse, er det et vigtigt fokus i arbejdet med at øge antallet af EUD ere, der tager en videregående uddannelse på et erhvervsakademi. Dette må således optræde som et gennemgående ræsonnement i de fremadrettede strategier, og det peger samtidig på, at deltidssystemet, hvor fortsat arbejdsmarkedstilknytning er mulig, må have en helt central rolle. Det er naturligvis nødvendigt fortsat at følge udviklingen i EUD-årgangene, da gruppen langt fra er homogen. Ligeledes kan ovenstående også ændre sig i takt med nye tendenser og uddannelsesstrategier på erhvervsuddannelsesområdet. En kuperet og ofte tåget vej mod videregående uddannelse Erhvervsakademiernes uddannelser er med enkelte undtagelser ikke tydelige uddannelsesspor for potentielle studerende fra erhvervsuddannelserne. Undersøgelserne viser, at EUD erne ikke har et tilstrækkeligt kendskab til deres muligheder for at tage videregående uddannelse. Det skyldes dels, at de miljøer og rollemodeller, EUD erne møder på erhvervsskolerne, i høj grad er fokuseret på arbejdsperspektivet og kun i et mindre omfang finder det naturligt at stimulere til videreuddannelse. Samtidig har vejledning og formidling af information svære betingelser. Vejledning og information til EUD erne om videregående uddannelse besværliggøres særligt af to forhold: 7

9 1) EUD ernes veje gennem uddannelsessystemet er ofte mere komplicerede end for de gymnasiale elever. Det erhvervsrettede spor har mange traditionsbundende og tågede veje, der ikke altid matcher det øvrige uddannelsessystems opbygning og logik. Hertil kommer, at arbejdsmarkedet hele tiden ændrer sig og efterspørger nye kvalifikationer. Dette kan gøre budskabet om videregående uddannelse svært at formidle på en let og overskuelig måde, og samtidig kan det være svært at være opdateret på mulighederne. Ikke mindst fordi erhvervsakademiernes uddannelsestilbud er under løbende udvikling. I praksis er det ofte faglærerne på erhvervsskolerne, som har ansvaret for vejledningen. Vejledningen har derfor en tendens til at være bundet til den enkeltes viden, fag og erfaringer. 2) Der kan gå en del tid før EUD erne vælger at videreuddanne sig, dvs. ofte længe efter de har forladt erhvervsskolerne. Det betyder, at vejledningsindsatsen i høj grad må ske andre steder end på erhvervsskolerne og erhvervsakademierne, f.eks. i virksomhederne, de faglige organisationer, erhvervsskolernes faglige udvalg og andre kanaler, hvor der er adgang til målgruppen. UU-vejledningen har formelt ansvaret for at vejlede de unge, men der synes at være et hul i forhold til vejledning af voksne. Det er vigtigt at understrege, at det naturligvis er positivt, at der inden for EUD-sektoren er et stærkt fokus på at virke i erhvervslivet - dette skal og bør være omdrejningspunktet. Der er dog parallelt et behov for, at der under, men også efter EUD ernes uddannelse sker en stærkere orientering mod videre uddannelse. Forsørgelsesgrundlaget er afgørende Analyserne af barrierer og muligheder for øget overgang fra EUD til videregående uddannelse peger på, at en afgørende faktor i overvejelserne om at påbegynde videregående uddannelse er muligheden for at forene uddannelse og den livssituation, den enkelte er i. Det betyder blandt andet, at det for den enkelte EUD er er afgørende, om det er muligt at opretholde et forsørgelsesgrundlag, som ikke over en længere periode ligger langt under personens forsørgelsesforpligtelser. EUD ernes stærke arbejdsmarkedsfokus er ofte kombineret med et ønske om at få en stabil indkomst. Rapporterne konkluderer entydigt, at de økonomiske overvejelser er en afgørende faktor i valget om at uddanne sig efter en EUD. I forbindelse hermed er der en relation mellem alder, familieforpligtelse og tendensen til at videreuddanne sig. Jo ældre de faglærte er ved færdiggørelsen af deres EUD eller inden de fortsætter i videregående uddannelse, jo flere familieforpligtelser vil de typisk have, og des mere usandsynligt er det, at de vælger at videreuddanne sig. Dette viser sig også ved, at de faglærte, som er år ved færdiggørelsen af deres EUD, er mest tilbøjelige til at påbegynde videregående uddannelse, mens faglærte over 30 år ved afslutningen af uddannelsen er mindst tilbøjelige. Da aldersspredningen blandt de EUD-uddannede er stor, og 28 % af de EUD ere, der tager en fuldtidsuddannelse, ifølge AKF (2012) er over 30 år ved afslutningen af deres uddannelse, er nye finansieringsmodeller på dette område relevante at undersøge. Det er ikke indenfor arbejdsgruppens kommissorium at stille konkrete forslag hertil, men arbejdsgruppen opfordrer til, at alle aktører omkring erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser i særdeleshed på politisk niveau drøfter, hvad der kan gøres for at sikre en økonomisk stimulering til videregående uddannelse for EUD ere med forsørgelses- og familieforpligtelser. Det vurderes at være et helt afgørende forhold for markant øget overgang til videregående uddannelse. I den forbindelse skal SVUsystemet gennemlyses. I det følgende stiller arbejdsgruppen blandt andet en række forslag til, hvordan erhvervsakademierne gennem organisering og uddannelsestilrettelæggelse kan være med til at styrke muligheden for at kombinere rollen som forsøger med rollen som studerende/uddannelsesaktiv. 8

10 3. Målsætninger og anbefalinger Arbejdsgruppen har på baggrund af ovenstående samt de rapporter og undersøgelser, der er gennemført på området i 2012, drøftet, hvad der, med akademierne som omdrejningspunkt, kan gøres for at øge overgangen til videregående uddannelse. Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af ovenstående følgende målsætninger og fokusområder. 3.1 Målsætning: Relevante udbud på deltid og fuldtid samt fuld anerkendelse af deltidsuddannelserne Relevante udbud: For at øge optaget på erhvervsakademierne er der behov for, at der kontinuerligt sikres relevante udbud. Erhvervsakademierne og institutionernes samarbejdspartere må derfor i fællesskab arbejde for, at udbuddene på akademierne er tidssvarende og interessante for institutionernes potentielle deltids- og fuldtidsstuderende samt matcher arbejdsmarkedets behov. Som tekstboksen på side 6 beskrev, er der en tendens til, at de faglærte holder sig indenfor deres fagområde, når de vælger at påbegynde en videregående uddannelse. Derfor er det helt afgørende, at erhvervsakademiernes uddannelsesdækning ikke har blinde punkter. Det kræver et tæt sammenspil mellem uddannelsessektoren og virksomhederne, således at erhvervslivets hurtige udvikling afspejler sig i udbuddene, og samtidig kræver det en høj fleksibilitet og omstillingsparathed på akademierne i forhold til at understøtte tilpasning af de eksisterende udbud og implementering af nye udbud. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der på nuværende tidspunkt er særligt behov for fokus på at lave nye akademiuddannelser på deltid, dels som parallelt udbud til eksisterende uddannelser på fuldtid og dels som helt nye uddannelser. Deltidsuddannelsernes tilrettelæggelsesform kan være forskellig afhængigt af branche, traditioner m.m. Det kan eksempelvis være relevant at tænke i aftenundervisning på nogle områder, mens det ikke giver mening på andre. Et eksempel på manglende deltidsudbud af eksisterende fuldtidsuddannelse er installatør-uddannelserne. På baggrund af undersøgelsernes konklusioner er det sandsynligt, at øget fleksibilitet i form af flere udbud på deltid vil bidrage til at mindske de økonomiske barrierer, som EUD erne oplever. Argumentet herfor er, at fleksibiliteten kan understøtte fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed opretholdelse af et for den enkelte nødvendigt forsørgelsesgrundlag. Deltidstilrettelæggelse kan herved appellere til en gruppe personer, der ikke ønsker at indgå i rollen som fuldtidsstuderende af praktiske eller personlige årsager. Virksomhedernes accept er i denne forbindelse helt essentiel. Udbredelse af kendskabet til finansieringsmuligheder blandt virksomhederne er derfor også yderst relevant. KEA har haft succes med at udvikle deltidsuddannelse på sundhedsområdet. Uddannelsen i sundhedspraksis havde sidste år 178 kursister. Endvidere har institutionen i 2012 fået godkendt udbud i Velfærdsteknologi. KEA har herigennem sat fokus på nye målgrupper og brancher. Erhvervsakademierne har i fællesskab en stor opgave i at sikre udvikling af de relevante udbud, udbudsformer og i at sikre en arbejdsdeling imellem sig, blandt andet fordi der på en række områder vil være en begrænset volumen. For at skabe et sammenhængende uddannelsessystem med tydelige videreuddannelsesmuligheder er det endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at det er nødvendigt med en øget professionsbachelor- 9

11 overbygningsdækning i form af top up-uddannelser på fuldtidsuddannelserne og diplomuddannelser på deltidsuddannelserne. Dette ikke mindst for at motivere flere til at tage en EUD ved synliggørelse af, at der er videreuddannelsesmuligheder hele vejen gennem systemet der skal lidt populært sagt være et tydeligt træk i skorstenen. Fuld anerkendelse: En forudsætning for øget fleksibilitet og træk i skorstenen er fuld anerkendelse af deltidsuddannelse i det videregående uddannelsessystem. Det skal være muligt at få anerkendelse for kompetencer opnået gennem deltidsuddannelse. Anbefalingen er således, at der sker et opgør med deltidsog fuldtidssystemets parallelløb til fordel for en øget integration. Vægtstangen må her være, at de rette slutmål opnås, og at der tilegnes en fagligt tilfredsstillende kvalificering til de specifikke jobfunktioner. Udover behovet for en formel anerkendelse af et gennemført deltidsuddannelsesforløb, er et vigtigt skridt mod reel anerkendelse af opnåede kompetencer i deltidssystemet, at der er en mere systematisk anvendelse af både merit og realkompetencevurderingen. De nuværende modeller er meget administrationstunge, og de indebærer, at medarbejderne på den enkelte uddannelse på den enkelte institution hver gang foretager en individuel vurdering. Dette er efter arbejdsgruppens overbevisning ikke hensigtsmæssig. Der er behov for at sikre opsamling af erfaring og genbrug af den opnåede viden på systematisk vis med en mere central organisatorisk forankring. Det er vigtigt, at redskaberne ikke bruges til en uhensigtsmæssig afkortning af uddannelsesforløbene uddannelsernes slutmål skal fortsat være i fokus. Det er arbejdsgruppens overbevisning, at kombinationen af fleksibel tilrettelæggelse, øget anerkendelse af kompetencer opnået via deltidsuddannelse og relevante udbud, der kan nå potentielle nye målgrupper og nye brancher, kan øge det samlede uddannelsesniveau og dermed være til gavn for arbejdsmarkedet. For at disse tiltag skal kunne iværksættes, må aktører omkring uddannelserne samarbejde om nedenstående indsatser. Arbejdsgruppen anbefaler: At der på alle relevante områder udvikles dobbelt tilbud om uddannelse med både heltids- og deltidstilrettelæggelse At der etableres en arbejdsdeling og samarbejde mellem akademierne omkring bæredygtig volumen At der udvikles en eller flere top-up og diplomuddannelser på alle erhvervsakademi- og akademiuddannelser At der sker en reel ligestilling og anerkendelse af deltidsuddannelserne i heltidsuddannelsessystemet At der sker en central organisatorisk forankring af merit og realkompetencevurderingskapaciteten At der udarbejdes et mere fyldestgørende talgrundlag for åben uddannelse, især VVU og diplom, der gør det muligt og gennemsigtigt at følge områdets udvikling 3.2 Målsætning: Tydelige uddannelses- og karriereveje Karriereorientering: Der er behov for, at erhvervsakademiernes uddannelses- og karriereveje har skarpe og tydelige profiler. Som nævnt i de indledende perspektiver er der behov for, at EUD ernes vidensniveau og orientering vedrørende videreuddannelse øges. Arbejdsgruppen vurderer, at EUD ernes viden om videregående uddannelse bedst øges, hvis vejledningen og den generelle information tager afsæt i, hvilke muligheder videregående uddannelse skaber på arbejdsmarkedet og i mindre grad med fokus på uddannelsen selv. Eksempler på tydelige profiler er overgangen fra tømrer til bygningskonstruktør eller fra hovedforløbet Strøm, styring og it til installatør begge indenfor det tekniske område, hvor den største overgang fra EUD finder sted. 10

12 Det er samtidig helt afgørende at få fortalt den gode historie om, at en EUD med en efterfølgende videregående uddannelse på et erhvervsakademi skaber gode muligheder i erhvervslivet. Brobygning: Brobygning er en anden måde at synliggøre mulighederne. Da overgangsfrekvensen på nuværende tidspunkt er relativt lille pr. EUD-årgang, er det arbejdsgruppens vurdering, at det kun i begrænset omfang giver mening med klassiske brobygningsmodeller fra enkeltuddannelse på EUD til enkelte hold på akademierne. Brobygning må derfor tænkes på en ny måde. Formerne kan være mange og bør tilpasses til konteksten. Eksempler på brobygningsformer er: Brobygningsaktiviteter forankret i akademiernes videnscentre. Videnscentrene er oftest etableret med tværgående fokusområder på tværs af akademiernes uddannelser. Endvidere har akademiernes videncentre et tværgående nationalt ansvar for et vidensområde, som i visse tilfælde er rettet mod specifikke brancher. At bruge videnscentrene er en af flere måder EUD-eleverne kan få kendskab til det generelle studie-miljø på et erhvervsakademi og endvidere få indsigt i forskellige uddannelsesretninger Et andet forslag er at bruge studerende fra erhvervsakademierne som gæstelærer, blandt andet gennem fremvisning af projekter Et tredje eksempel er at udforme brobygning som en uddannelses- og karrierefestival. I Slagelse Kommune afholdes der hvert år en uddannelses- og karrierefestival, hvor udstillinger med information om uddannelse og karriere kombineres med musik. EA Sjælland deltager. Dagen havde i år mere end 5000 besøgende Informationssøgning: For at forenkle informationssøgningen og vejledningen til videregående uddannelse samt for at tydeliggøre de muligheder EUD erne har, er det relevant at revurdere de eksisterende digitale søgefunktioner og informationsplatforme. Der er særligt to problemstillinger forbundet med de nuværende muligheder. Dels er der et problem omkring logikken i søgefunktionernes opbygning, og dels mangler erhvervsakademiernes uddannelser synlighed på de tilgængelige offentlige portaler. Den måde, der tænkes vejledning på i dag, betyder, at søgefunktionerne tager udgangspunkt i endemålet, dvs. hvilken uddannelse den informationssøgende har interesse i at blive optaget på. Herefter er der typisk angivet en række adgangskrav, bl.a. studentereksamen eller anden relevant EUD. Som analyserne peger på, er dette ofte uoverskueligt for EUD erne. Et forslag er derfor, at der indføres en logik i søgemaskinernes opbygning, som tager udgangspunkt i den EUD, den enkelte har. Herfra skal søgefunktionen kunne vise direkte optagelsesmuligheder samt evt. suppleringskrav og andre uddannelsesforslag. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at den måde der tænkes digital vejledning på i dag må vendes på hovedet. 11

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2

Bilag vedr. Behovsredegørelsen. 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling. 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Bilag vedr. Behovsredegørelsen 1. Udtalelse fra Vejle Kommune, Erhverv og Kultur Erhvervsudvikling 4. Samlet redegørelse for kriterium 2 Samlet redegørelse for kriterium 2: Sammenhæng i Uddannelsessystemet

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Strategi for uddannelser i Innovest

Strategi for uddannelser i Innovest Strategi for uddannelser i Innovest // April 2016 Indhold Indledning... 2 Organisering og roller... 3 Baggrunden for uddannelsesstrategien... 4 Uddannelsesudbuddet i Innovest... 5 Afrunding... 8 Supplerende

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Uddannelser på InnoVest

Uddannelser på InnoVest Uddannelser på InnoVest Forslag om organisering og aftaler mellem ansvarlige parter for perioden 2014-2016 Version 2.0 (Godkendt af VidenUdvalget den 17 sep. 2014) 1 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Opfølgningsplan. [hhx/htx] Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016

Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 Indsatskontrakt Skive Tekniske Skole 2016 EUD-reform EUD reform trådte i kraft 1/8 2015 med målsætningen om flere og bedre faglærte gennem bl.a. etablering af unge- og voksenspor. I reformen indgår også

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Hvad karakteriserer de gode skoler?

Hvad karakteriserer de gode skoler? Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode

Læs mere

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014

Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Notat vedr. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser af 19. marts 2014 Social- og Sundhedsskolerne i Region Syddanmark samt Region Syddanmark og kommuner i Region Syddanmark har med interesse modtaget

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

EUX KONTOR ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN Jeg har valgt EUX, fordi jeg vil have mulighed for at læse videre og det får jeg med den gymnasiale eksamen. På sigt drømmer jeg om at blive selvstændig indretningsarkitekt. På grundforløbet kommer vi

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse

Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse Bilag 9.1 20150618 Dato 29. maj 2015 lazw og riba Initialer Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse i Sikring og sikkerhed 1.0 Beslutning Det indstilles, at bestyrelsen godkender:

Læs mere

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL Tag en akademiuddannelse Uddannelsen tager udgangspunkt i din virkelighed, og undervisningen giver dig mulighed for aktivt at bruge din erhvervserfaring

Læs mere

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Formål og hensigt EUD10 Djursland EUD 10 Djursland Formål og hensigt EUD10 Djursland er et samarbejde mellem Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen. Forløbet vil på en konstruktiv, målrettet og nytænkende

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Redegørelsen er delt op i en gennemgang af dækningsområdet samt de forskellige interessentgrupper og deres tilgang til behov og relevans.

Redegørelsen er delt op i en gennemgang af dækningsområdet samt de forskellige interessentgrupper og deres tilgang til behov og relevans. Behov for uddannelsen Byggekoordinator Indhold 1. Redegørelse for behovet i dækningsområdet... 1 1.1. Dækningsområde... 1 1.2. Virksomheder og arbejdsmarked... 2 1.3. Institutioner og organisationer...

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen

EUD-aftalen. Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen EUD-aftalen Åbent medlemsmøde den 2.-3 maj I sydregionen Overordet På plus-siden Mere rum til generelle og almene kompetencer i grundforløbet, højniveau fag = fremmer erhvervsuddannelsernes ungdomsuddannelsesperspektiv

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere