Fra EUD til videregående uddannelse på erhvervsakademierne. - Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra EUD til videregående uddannelse på erhvervsakademierne. - Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger"

Transkript

1 Fra EUD til videregående uddannelse på erhvervsakademierne - Arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger Afrapportering af arbejdet i EA2015-arbejdsgruppen Fra EUD til videregående uddannelse, oktober 2012

2 Indhold 1. Indledning Forudsætninger for øget overgang fra EUD til videregående uddannelse Målsætninger og anbefalinger Målsætning: Relevante udbud på deltid og fuldtid samt fuld anerkendelse af deltidsuddannelserne Målsætning: Tydelige uddannelses- og karriereveje Målsætning: Lige adgangsveje Afsluttende bemærkninger Arbejdsgrundlag Talgrundlag

3 1. Indledning I regi af Erhvervsakademi 2015-initiativet blev der medio 2012 nedsat en arbejdsgruppe, som siden har arbejdet på en række anbefalinger til, hvordan overgangen fra erhvervsuddannelserne (EUD) til erhvervsakademi- og AU-uddannelserne kan styrkes. Arbejdstitlen var Fra EUD til videregående uddannelse Kongevejen, og arbejdsgruppens opdrag skal ses i tæt forbindelse med den politiske målsætning om, at 60 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Det særlige fokus på overgangen fra EUD er yderligere knyttet til, at EUD ernes konkrete erfaringer med arbejdsprocesser og produktskabelse i kombinationen med videregående uddannelse i høj grad kan bidrage til at styrke produktivitetsudviklingen i Danmark (AKF 2012). Arbejdsgruppen fungerer under den samlede vision for Erhvervsakademi 2015-initiativet (EA2015), som er ( ) at sikre udviklingen og udbuddet af erhvervsakademi (EA)- og professionsbacheloruddannelser (PB), der retter sig mod en bred vifte af beskæftigelse indenfor de tekniske og merkantile områder. Det skal være videregående uddannelser, der bygger på en tæt sammenhæng med erhvervsuddannelserne, og som indgår som et centralt element i en samlet praksis- og erhvervsrettet uddannelsessøjle (Vision, EA2015- initiativet). Erhvervsakademisektoren er relativt ny som selvstændig sektor og er i disse år ved at konstituere sig for alvor. Akademiernes uddannelser retter sig særligt mod det private erhvervsliv, men har også fagområder, der henvender sig til et offentligt arbejdsmarked. Gruppen er sammensat af følgende repræsentanter fra erhvervsakademierne, arbejdsmarkedets parter og erhvervsskolerne: Steen Enemark Kildesgaard (Københavns Erhvervsakademi), formand for arbejdsgruppen Anders Vind (LO), EA2015 styregruppemedlem Asger Rabølle Nielsen (EA Lillebælt) John Callisen (Copenhagen Business Academy) Lasse Munk Madsen (Aarhus Tech) Michael Kaas Andersen (Danske Erhvervsskoler) Martin Grønbæk Jensen (HK) Svend Solvig (Teknisk Landsforbund) Sidse Frich Tygesen (Dansk Byggeri) Birgitte Slot (DI) Gorm Johansen (Dansk Erhverv) Maya Ryevad (Københavns Erhvervsakademi) I perioden juni-oktober 2012 har gruppen afholdt tre møder, og det endelige resultat består af: Nærværende notat der fremlægger arbejdsgruppens anbefalinger til målsætninger og fokusområder En opsamling af resultaterne i de aktuelle undersøgelser som har haft overgangen fra EUD til videregående uddannelse som genstandsfelt (se afsnit 5 Arbejdsgrundlag ) Et oplæg på Erhvervsakademiernes Årsdag 2

4 2. Forudsætninger for øget overgang fra EUD til videregående uddannelse Det er langt fra enkelt at kortlægge, hvad der skal til for, at overgangen fra EUD til videregående uddannelse kan styrkes. Problemstillinger såsom faldende EUD-årgange, manglende praktikpladser og erhvervsuddannelsernes, som oftest uforskyldte, dårlige omdømme er uden tvivl væsentlige og indbyrdes forstærkende faktorer, der påvirker EUD-årgangenes vertikale uddannelsesmobilitet negativt. Fortsat fokus på disse problemer i EUD-systemet er derfor nødvendigt, hvis forudsætningerne for øget overgang fra EUD til videregående uddannelse skal forbedres. Omvendt er det forventningen, at en styrket sammenhæng til det øvrige uddannelsessystem, herunder særligt erhvervsakademierne, kan bidrage positivt til erhvervsuddannelsessektoren. Der er en række barrierer for den enkelte og i systemet, der udover de nævnte problemstillinger på EUD, besværliggør vejen for de EUD ere, som ønsker at tage videregående uddannelse. Hvor det giver mening for den enkelte, for brancherne og for samfundet skal der arbejdes aktivt på at fjerne disse og gøre de videregående uddannelsesmuligheder lettere tilgængelige. Det er i forlængelse heraf vigtigt fortsat at være bevidste om, at videregående uddannelse ikke er den rigtige vej for alle EUD ere. Det er derfor væsentligt, at debatten ikke bidrager til en diskurs om, at videregående uddannelse har den højeste værdi for den enkelte og i samfundet generelt. Fokus i nærværende arbejde er erhvervsakademierne. At øge overgangen til videregående uddannelse på et erhvervsakademi kan imidlertid ikke betragtes som det eneste middel, hvis det efterspurgte uddannelsesløft skal kunne realiseres. For at nå målet må der nødvendigvis eksistere et utal af kongeveje og trådte stier på deltid såvel som fuldtid indenfor forskellige uddannelsessektorer og brancher. Arbejdsgruppen har arbejdet på baggrund af aktuelle analyser af udfordringer i forhold til, at flere med en erhvervsuddannelse tager en videregående uddannelse. Dokumentation for argumentationsgrundlaget findes således i disse. Se afsnit 5 arbejdsgrundlag og det opsamlende notat Væsentlige faktorer på EUD ernes veje til videregående uddannelse. De følgende afsnit fremlægger de perspektiver og forudsætninger, som arbejdsgruppen har fundet afgørende for drøftelserne, og de er således afsættet til anbefalingerne. 3

5 Det aktuelle billede Erhvervsakademierne blev blandt andet etableret med det formål at være en samlet og styrket naturlig overbygning på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Som det fremgår af visionen for EA2015- initiativet har sektoren som mål, at erhvervsakademierne udbyder videregående uddannelser, der bygger på en tæt sammenhæng med erhvervsuddannelserne. Optaget på fuldtidsuddannelserne på erhvervsakademierne i 2011 (LO, 2011) var fordelt på studerende med følgende uddannelsesbaggrunde: Figur 1. Erhvervsakademiernes optag på fuldtidsuddannelserne i 2011 fordelt på uddannelsesbaggrund Kilde: LO, 2011, Øje på Uddannelse Som det fremgår af figuren, udgør optaget fra erhvervsuddannelserne (EUD) en mindre andel på 14,2 % af det samlede optag på erhvervsakademierne i 2011, mens de gymnasiale ungdomsuddannelser (STX, HTX, HHX og HF) samlet udgør 57,6 %. Der er således en betydelig vægt mod de gymnasiale ungdomsuddannelser. Tallene viser, at akademierne har en tæt forbindelse til den samlede erhvervsrettede uddannelsessektor i og med, at de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (HHX, HTX og EUD) tilsammen udgør knap halvdelen (43,5 %) af optaget på akademierne. Her skal også tages i betragtning, at næsten 10 % af optaget er kategoriseret som uoplyst og yderligere 20 % er markeret som andet. Ifølge tal fra UNI-C 1 er nogle forbindelser mellem EUD og de videregående uddannelser på erhvervsakademierne betydeligt mere befærdede end andre: 1 Det gælder for alle figurer, der er genereret ved udtræk fra UNI-C s database, at 1) tilgang udtrykker det antal studerende, der påbegynder en uddannelse i et givent tælleår (1/10-30/9), og 2) antal studerende under 5 personer i specifikke grupper er maskerede, men indgår i de samlede tal. Se yderligere på uvm.dk for dokumentation og metode. 4

6 Figur 2. Optag på erhvervsakademierne i 2011 opdelt på MVU og KVU, hvor den studerendes højest fuldførte uddannelse er et EUD-hovedforløb: Kilde: UNI-Cs databank. Tilgang dækker over det antal studerende, der påbegynder en uddannelse i et givent tælleår (1/10-30/9). Som det fremgår af figuren er der store forskelle på, hvilke faglærte der påbegynder en videregående fuldtidsuddannelse på et erhvervsakademi fordelt på fagområde. Afhængigt af uddannelsesudbud vil det derfor også variere fra akademi til akademi, hvor mange EUD ere de enkelte institutioner optager. Hovedforløbene indenfor Teknik, håndværk og transport er det spor, hvor flest EUD ere går videre på et erhvervsakademi (1001 studerende). De færreste EUD ere kommer fra hovedforløbene indenfor Sundhed, omsorg og pædagogik (25 studerende). Krop, natur og service (192 studerende) og det Merkantile (389) lægger sig imellem de to ydrepunkter. Ud fra 2011-tallene på fuldtidsuddannelserne kan der spores en tendens til, at forbindelserne mellem EUD og erhvervsakademiernes videregående uddannelser holder sig indenfor samme områder. Eksempelvis tager flest indenfor Strøm, styring og it en videregående uddannelse til installatør. Det samme billede gør sig gældende indenfor Bygge og anlæg, hvor den altoverskyggende vej er den videregående uddannelse til bygningskonstruktør. På det merkantile område fortsætter hovedparten af de faglærte også med videreuddannelse på en økonomisk/merkantil videregående uddannelse. Se videre tekstboksen på næste side. Dette tyder på, at det er værd at styrke forbindelserne mellem de fagligt sammenhængende områder på EUD og på erhvervsakademierne. Samtidig viser den relativt lille overgang i 2011 på 1607 studerende med EUD-baggrund, at forbindelserne kan gøres stærkere. Ifølge tal fra UNI-C har de færdigudlærte EUDårgange ligget stabilt på omkring personer om året i Dette understøttes af AKFs analyse, der på baggrund af UNI-Cs tal viser, at der i årene har været en relativt stabil andel på 1,6 % af de færdigudlærte EUD ere, der er startet på en KVU indenfor en periode på 27 mdr. efter gennemført uddannelse. Til sammenligning ligger tallet på mellem 6,7 % og 7,4 % i samme periode for de gymnasiale uddannelser (se figur 4, afsnit 6 Talgrundlag ). Endvidere viser undersøgelsen, 2 Tallene relaterer til fuldførte EUD-hovedforløb i UNI-C s databank. 5

7 at 3 % af EUD-årgangene fra startede på en kort videregående uddannelse indenfor 5 år efter afsluttet EUD (AKF 2012). Akademierne har således en tæt forbindelse til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, men at visionen om en tæt sammenhæng med EUD fortsat ikke er fuldt ud opnået. Det, som hidtil er tænkt som Kongevejen, udgør således en forholdsvis lille del af det samlede optag på erhvervsakademiernes fuldtidsuddannelser, og andelen af EUD ere, som vælger at tage videregående uddannelse indenfor 5 år efter færdiggjort EUD, er meget begrænset. Dette understreger, at det ikke er nok med enkelte hovedspor, men at der må være flere. I den forbindelse er deltidsuddannelserne væsentlige. De seneste tal fra UNI-C, der blev offentliggjort i OECD-rapporten september 2012 (Tabel 24), viser, at personer med en EUD som højest færdiggjorte uddannelse udgjorde 38,2 % af det samlede antal deltagere i 2008/2009. Det tyder på, at EUD erne har en forholdsvis god tilknytning til deltidsuddannelsessystemet, og der ligger en betydelig mulighed i at have fokus på deltidstilrettelæggelse, når det handler om EUD ernes videreuddannelse. Det er vigtigt at bemærke, at tallene ikke er renset for personer, som deltager i flere programmer indenfor samme år, og at de heller ikke knytter sig isoleret til erhvervsakademierne. Generelt er der behov for et fyldestgørende, sammenligneligt og aktuelt talgrundlag på deltidsområdet. Eksempelvis er et udtræk i UNI-Cs database vedrørende åben uddannelse, der er sammenligneligt med ovenstående tal på fuldtidsuddannelserne, ikke tilgængelige via uvm.dk. EUD erne holder sig indenfor eget fagområde, når de vælger at påbegynde videreuddannelse på fuldtid De faglærte indenfor EUD-området Teknik, håndværk og transport fordeler sig relativt ligeligt mellem KVU og MVU ( ) på erhvervsakademierne. På KVU er den største undergruppe faglærte indenfor hovedforløbet Strøm, styring og it med 225 studerende. Disse faglærte tager primært en videregående uddannelse til installatør (131) eller en anden teknisk uddannelse (48). På erhvervsakademiernes MVU er faglærte indenfor Bygge og anlæg den dominerende undergruppe med 348 studerende, der alle tager en professionsbachelor som bygningskonstruktør. se figur 5, 6 og 7, afsnit 6 Talgrundlag. Fra det merkantile EUD-område begynder i alt 389 faglærte på et erhvervsakademi, særligt på KVU (330). Ud af de 330 studerende tager 247 en økonomisk/merkantil KVU, hvor de mest populære er Handelsøkonom (76), Finansøkonom (70) og Markedsføringsøkonom (60). En del tager også It-faglige KVU (54). Omkring 60 studerende tog i 2011 en MVU på et erhvervsakademi. Knapt halvdelen af dem startede på en professionsbachelor i Økonomi og IT (28). se figur 8 og 9, afsnit 6 Talgrundlag På erhvervsakademiernes KVU fordeler de studerende, der kommer med en EUD fra området Krop, natur og service, sig med henholdsvis 137 studerende på bio- og laboratorieuddannelserne, primært Procesteknolog (87) og Jordbrugsteknolog (42), og de resterende af de i alt 192 KVU-studerende tager en økonomisk/merkantil uddannelse. En meget lille andel tager en MVU (13). se figur 10 og 11, afsnit 6 Talgrundlag At der er så få i 2011-optaget fra hovedforløbene på Sundhed, omsorg og pædagogik kan nok forklares ved, at akademierne på nuværende tidspunkt har et relativt begrænset uddannelsesudbud, der lægger sig i forlængelse af uddannelserne til social- og sundhedshjælper, -assistent eller pædagogiskassistent. 6

8 Uddannelse som middel og ikke som mål I overgangen fra EUD til videregående uddannelse er der særligt tre faktorer, som motiverer EUD erne til videreuddannelse. De tre faktorer betegner tre spor eller tre logikker: 1. Videreuddannelse: Selvstændigt ønske om videreuddannelse 2. Karriereudvikling: Ønske om nye jobmuligheder og fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Iværksætteri: Mål om kompetenceudvikling med henblik på at starte egen virksomhed På baggrund af analyserne er det arbejdsgruppens opfattelse, at de motivationer, der vejer tungest, er de to sidstnævnte. Helt afgørende for arbejdet med at øge videreuddannelsesfrekvensen for EUD erne er derfor også forståelsen af de forskellige rationaler og værdier, som ligger i henholdsvis den gymnasiale og den erhvervsrettede del af ungdomsuddannelserne. Eleverne på gymnasierne er ofte tidligt blevet indført i en tænkning, som peger mod et langt uddannelsesforløb, der på et senere tidspunkt i livet vil give dem arbejdsmarkedsrelevante kompetencer af mere eller mindre bestemt karakter. Ifølge forskningen forholder det sig ikke på samme måde for hovedparten af EUD erne. Det er en væsentlig del af EUD ernes og erhvervsskolesektorens logik, at tilknytning til et specifikt arbejdsmarked er den primære belønning for uddannelse uddannelsen er således sjældent målet i sig selv. Den høje beskæftigelsesfrekvens for EUD erne vidner om den tætte kontakt til arbejdsmarkedet. Erhvervsakademiernes særlige faglige styrkepositioner i at øge EUD ernes overgangsfrekvens Tæt sammenspil med praksis og mulighed for fortsat arbejdsmarkedstilknytning Kombination af teoretisk og praktisk kunnen Tæt relation til det lokale erhvervsliv Iværksætteri er et væsentligt element i uddannelserne Disse forhold skaber en grundlæggende anderledes tilgang til det at uddanne sig. Fordi tydelige job- og karrieremuligheder er en meget væsentlig del af EUD ernes motivation for uddannelse, er det et vigtigt fokus i arbejdet med at øge antallet af EUD ere, der tager en videregående uddannelse på et erhvervsakademi. Dette må således optræde som et gennemgående ræsonnement i de fremadrettede strategier, og det peger samtidig på, at deltidssystemet, hvor fortsat arbejdsmarkedstilknytning er mulig, må have en helt central rolle. Det er naturligvis nødvendigt fortsat at følge udviklingen i EUD-årgangene, da gruppen langt fra er homogen. Ligeledes kan ovenstående også ændre sig i takt med nye tendenser og uddannelsesstrategier på erhvervsuddannelsesområdet. En kuperet og ofte tåget vej mod videregående uddannelse Erhvervsakademiernes uddannelser er med enkelte undtagelser ikke tydelige uddannelsesspor for potentielle studerende fra erhvervsuddannelserne. Undersøgelserne viser, at EUD erne ikke har et tilstrækkeligt kendskab til deres muligheder for at tage videregående uddannelse. Det skyldes dels, at de miljøer og rollemodeller, EUD erne møder på erhvervsskolerne, i høj grad er fokuseret på arbejdsperspektivet og kun i et mindre omfang finder det naturligt at stimulere til videreuddannelse. Samtidig har vejledning og formidling af information svære betingelser. Vejledning og information til EUD erne om videregående uddannelse besværliggøres særligt af to forhold: 7

9 1) EUD ernes veje gennem uddannelsessystemet er ofte mere komplicerede end for de gymnasiale elever. Det erhvervsrettede spor har mange traditionsbundende og tågede veje, der ikke altid matcher det øvrige uddannelsessystems opbygning og logik. Hertil kommer, at arbejdsmarkedet hele tiden ændrer sig og efterspørger nye kvalifikationer. Dette kan gøre budskabet om videregående uddannelse svært at formidle på en let og overskuelig måde, og samtidig kan det være svært at være opdateret på mulighederne. Ikke mindst fordi erhvervsakademiernes uddannelsestilbud er under løbende udvikling. I praksis er det ofte faglærerne på erhvervsskolerne, som har ansvaret for vejledningen. Vejledningen har derfor en tendens til at være bundet til den enkeltes viden, fag og erfaringer. 2) Der kan gå en del tid før EUD erne vælger at videreuddanne sig, dvs. ofte længe efter de har forladt erhvervsskolerne. Det betyder, at vejledningsindsatsen i høj grad må ske andre steder end på erhvervsskolerne og erhvervsakademierne, f.eks. i virksomhederne, de faglige organisationer, erhvervsskolernes faglige udvalg og andre kanaler, hvor der er adgang til målgruppen. UU-vejledningen har formelt ansvaret for at vejlede de unge, men der synes at være et hul i forhold til vejledning af voksne. Det er vigtigt at understrege, at det naturligvis er positivt, at der inden for EUD-sektoren er et stærkt fokus på at virke i erhvervslivet - dette skal og bør være omdrejningspunktet. Der er dog parallelt et behov for, at der under, men også efter EUD ernes uddannelse sker en stærkere orientering mod videre uddannelse. Forsørgelsesgrundlaget er afgørende Analyserne af barrierer og muligheder for øget overgang fra EUD til videregående uddannelse peger på, at en afgørende faktor i overvejelserne om at påbegynde videregående uddannelse er muligheden for at forene uddannelse og den livssituation, den enkelte er i. Det betyder blandt andet, at det for den enkelte EUD er er afgørende, om det er muligt at opretholde et forsørgelsesgrundlag, som ikke over en længere periode ligger langt under personens forsørgelsesforpligtelser. EUD ernes stærke arbejdsmarkedsfokus er ofte kombineret med et ønske om at få en stabil indkomst. Rapporterne konkluderer entydigt, at de økonomiske overvejelser er en afgørende faktor i valget om at uddanne sig efter en EUD. I forbindelse hermed er der en relation mellem alder, familieforpligtelse og tendensen til at videreuddanne sig. Jo ældre de faglærte er ved færdiggørelsen af deres EUD eller inden de fortsætter i videregående uddannelse, jo flere familieforpligtelser vil de typisk have, og des mere usandsynligt er det, at de vælger at videreuddanne sig. Dette viser sig også ved, at de faglærte, som er år ved færdiggørelsen af deres EUD, er mest tilbøjelige til at påbegynde videregående uddannelse, mens faglærte over 30 år ved afslutningen af uddannelsen er mindst tilbøjelige. Da aldersspredningen blandt de EUD-uddannede er stor, og 28 % af de EUD ere, der tager en fuldtidsuddannelse, ifølge AKF (2012) er over 30 år ved afslutningen af deres uddannelse, er nye finansieringsmodeller på dette område relevante at undersøge. Det er ikke indenfor arbejdsgruppens kommissorium at stille konkrete forslag hertil, men arbejdsgruppen opfordrer til, at alle aktører omkring erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser i særdeleshed på politisk niveau drøfter, hvad der kan gøres for at sikre en økonomisk stimulering til videregående uddannelse for EUD ere med forsørgelses- og familieforpligtelser. Det vurderes at være et helt afgørende forhold for markant øget overgang til videregående uddannelse. I den forbindelse skal SVUsystemet gennemlyses. I det følgende stiller arbejdsgruppen blandt andet en række forslag til, hvordan erhvervsakademierne gennem organisering og uddannelsestilrettelæggelse kan være med til at styrke muligheden for at kombinere rollen som forsøger med rollen som studerende/uddannelsesaktiv. 8

10 3. Målsætninger og anbefalinger Arbejdsgruppen har på baggrund af ovenstående samt de rapporter og undersøgelser, der er gennemført på området i 2012, drøftet, hvad der, med akademierne som omdrejningspunkt, kan gøres for at øge overgangen til videregående uddannelse. Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af ovenstående følgende målsætninger og fokusområder. 3.1 Målsætning: Relevante udbud på deltid og fuldtid samt fuld anerkendelse af deltidsuddannelserne Relevante udbud: For at øge optaget på erhvervsakademierne er der behov for, at der kontinuerligt sikres relevante udbud. Erhvervsakademierne og institutionernes samarbejdspartere må derfor i fællesskab arbejde for, at udbuddene på akademierne er tidssvarende og interessante for institutionernes potentielle deltids- og fuldtidsstuderende samt matcher arbejdsmarkedets behov. Som tekstboksen på side 6 beskrev, er der en tendens til, at de faglærte holder sig indenfor deres fagområde, når de vælger at påbegynde en videregående uddannelse. Derfor er det helt afgørende, at erhvervsakademiernes uddannelsesdækning ikke har blinde punkter. Det kræver et tæt sammenspil mellem uddannelsessektoren og virksomhederne, således at erhvervslivets hurtige udvikling afspejler sig i udbuddene, og samtidig kræver det en høj fleksibilitet og omstillingsparathed på akademierne i forhold til at understøtte tilpasning af de eksisterende udbud og implementering af nye udbud. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der på nuværende tidspunkt er særligt behov for fokus på at lave nye akademiuddannelser på deltid, dels som parallelt udbud til eksisterende uddannelser på fuldtid og dels som helt nye uddannelser. Deltidsuddannelsernes tilrettelæggelsesform kan være forskellig afhængigt af branche, traditioner m.m. Det kan eksempelvis være relevant at tænke i aftenundervisning på nogle områder, mens det ikke giver mening på andre. Et eksempel på manglende deltidsudbud af eksisterende fuldtidsuddannelse er installatør-uddannelserne. På baggrund af undersøgelsernes konklusioner er det sandsynligt, at øget fleksibilitet i form af flere udbud på deltid vil bidrage til at mindske de økonomiske barrierer, som EUD erne oplever. Argumentet herfor er, at fleksibiliteten kan understøtte fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed opretholdelse af et for den enkelte nødvendigt forsørgelsesgrundlag. Deltidstilrettelæggelse kan herved appellere til en gruppe personer, der ikke ønsker at indgå i rollen som fuldtidsstuderende af praktiske eller personlige årsager. Virksomhedernes accept er i denne forbindelse helt essentiel. Udbredelse af kendskabet til finansieringsmuligheder blandt virksomhederne er derfor også yderst relevant. KEA har haft succes med at udvikle deltidsuddannelse på sundhedsområdet. Uddannelsen i sundhedspraksis havde sidste år 178 kursister. Endvidere har institutionen i 2012 fået godkendt udbud i Velfærdsteknologi. KEA har herigennem sat fokus på nye målgrupper og brancher. Erhvervsakademierne har i fællesskab en stor opgave i at sikre udvikling af de relevante udbud, udbudsformer og i at sikre en arbejdsdeling imellem sig, blandt andet fordi der på en række områder vil være en begrænset volumen. For at skabe et sammenhængende uddannelsessystem med tydelige videreuddannelsesmuligheder er det endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at det er nødvendigt med en øget professionsbachelor- 9

11 overbygningsdækning i form af top up-uddannelser på fuldtidsuddannelserne og diplomuddannelser på deltidsuddannelserne. Dette ikke mindst for at motivere flere til at tage en EUD ved synliggørelse af, at der er videreuddannelsesmuligheder hele vejen gennem systemet der skal lidt populært sagt være et tydeligt træk i skorstenen. Fuld anerkendelse: En forudsætning for øget fleksibilitet og træk i skorstenen er fuld anerkendelse af deltidsuddannelse i det videregående uddannelsessystem. Det skal være muligt at få anerkendelse for kompetencer opnået gennem deltidsuddannelse. Anbefalingen er således, at der sker et opgør med deltidsog fuldtidssystemets parallelløb til fordel for en øget integration. Vægtstangen må her være, at de rette slutmål opnås, og at der tilegnes en fagligt tilfredsstillende kvalificering til de specifikke jobfunktioner. Udover behovet for en formel anerkendelse af et gennemført deltidsuddannelsesforløb, er et vigtigt skridt mod reel anerkendelse af opnåede kompetencer i deltidssystemet, at der er en mere systematisk anvendelse af både merit og realkompetencevurderingen. De nuværende modeller er meget administrationstunge, og de indebærer, at medarbejderne på den enkelte uddannelse på den enkelte institution hver gang foretager en individuel vurdering. Dette er efter arbejdsgruppens overbevisning ikke hensigtsmæssig. Der er behov for at sikre opsamling af erfaring og genbrug af den opnåede viden på systematisk vis med en mere central organisatorisk forankring. Det er vigtigt, at redskaberne ikke bruges til en uhensigtsmæssig afkortning af uddannelsesforløbene uddannelsernes slutmål skal fortsat være i fokus. Det er arbejdsgruppens overbevisning, at kombinationen af fleksibel tilrettelæggelse, øget anerkendelse af kompetencer opnået via deltidsuddannelse og relevante udbud, der kan nå potentielle nye målgrupper og nye brancher, kan øge det samlede uddannelsesniveau og dermed være til gavn for arbejdsmarkedet. For at disse tiltag skal kunne iværksættes, må aktører omkring uddannelserne samarbejde om nedenstående indsatser. Arbejdsgruppen anbefaler: At der på alle relevante områder udvikles dobbelt tilbud om uddannelse med både heltids- og deltidstilrettelæggelse At der etableres en arbejdsdeling og samarbejde mellem akademierne omkring bæredygtig volumen At der udvikles en eller flere top-up og diplomuddannelser på alle erhvervsakademi- og akademiuddannelser At der sker en reel ligestilling og anerkendelse af deltidsuddannelserne i heltidsuddannelsessystemet At der sker en central organisatorisk forankring af merit og realkompetencevurderingskapaciteten At der udarbejdes et mere fyldestgørende talgrundlag for åben uddannelse, især VVU og diplom, der gør det muligt og gennemsigtigt at følge områdets udvikling 3.2 Målsætning: Tydelige uddannelses- og karriereveje Karriereorientering: Der er behov for, at erhvervsakademiernes uddannelses- og karriereveje har skarpe og tydelige profiler. Som nævnt i de indledende perspektiver er der behov for, at EUD ernes vidensniveau og orientering vedrørende videreuddannelse øges. Arbejdsgruppen vurderer, at EUD ernes viden om videregående uddannelse bedst øges, hvis vejledningen og den generelle information tager afsæt i, hvilke muligheder videregående uddannelse skaber på arbejdsmarkedet og i mindre grad med fokus på uddannelsen selv. Eksempler på tydelige profiler er overgangen fra tømrer til bygningskonstruktør eller fra hovedforløbet Strøm, styring og it til installatør begge indenfor det tekniske område, hvor den største overgang fra EUD finder sted. 10

12 Det er samtidig helt afgørende at få fortalt den gode historie om, at en EUD med en efterfølgende videregående uddannelse på et erhvervsakademi skaber gode muligheder i erhvervslivet. Brobygning: Brobygning er en anden måde at synliggøre mulighederne. Da overgangsfrekvensen på nuværende tidspunkt er relativt lille pr. EUD-årgang, er det arbejdsgruppens vurdering, at det kun i begrænset omfang giver mening med klassiske brobygningsmodeller fra enkeltuddannelse på EUD til enkelte hold på akademierne. Brobygning må derfor tænkes på en ny måde. Formerne kan være mange og bør tilpasses til konteksten. Eksempler på brobygningsformer er: Brobygningsaktiviteter forankret i akademiernes videnscentre. Videnscentrene er oftest etableret med tværgående fokusområder på tværs af akademiernes uddannelser. Endvidere har akademiernes videncentre et tværgående nationalt ansvar for et vidensområde, som i visse tilfælde er rettet mod specifikke brancher. At bruge videnscentrene er en af flere måder EUD-eleverne kan få kendskab til det generelle studie-miljø på et erhvervsakademi og endvidere få indsigt i forskellige uddannelsesretninger Et andet forslag er at bruge studerende fra erhvervsakademierne som gæstelærer, blandt andet gennem fremvisning af projekter Et tredje eksempel er at udforme brobygning som en uddannelses- og karrierefestival. I Slagelse Kommune afholdes der hvert år en uddannelses- og karrierefestival, hvor udstillinger med information om uddannelse og karriere kombineres med musik. EA Sjælland deltager. Dagen havde i år mere end 5000 besøgende Informationssøgning: For at forenkle informationssøgningen og vejledningen til videregående uddannelse samt for at tydeliggøre de muligheder EUD erne har, er det relevant at revurdere de eksisterende digitale søgefunktioner og informationsplatforme. Der er særligt to problemstillinger forbundet med de nuværende muligheder. Dels er der et problem omkring logikken i søgefunktionernes opbygning, og dels mangler erhvervsakademiernes uddannelser synlighed på de tilgængelige offentlige portaler. Den måde, der tænkes vejledning på i dag, betyder, at søgefunktionerne tager udgangspunkt i endemålet, dvs. hvilken uddannelse den informationssøgende har interesse i at blive optaget på. Herefter er der typisk angivet en række adgangskrav, bl.a. studentereksamen eller anden relevant EUD. Som analyserne peger på, er dette ofte uoverskueligt for EUD erne. Et forslag er derfor, at der indføres en logik i søgemaskinernes opbygning, som tager udgangspunkt i den EUD, den enkelte har. Herfra skal søgefunktionen kunne vise direkte optagelsesmuligheder samt evt. suppleringskrav og andre uddannelsesforslag. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at den måde der tænkes digital vejledning på i dag må vendes på hovedet. 11

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015

Erhvervsakademi 2015. Interessentkredsmøde 11/4-2012. En midtvejsstatus på EA2015 Erhvervsakademi 2015 Interessentkredsmøde 11/4-2012 En midtvejsstatus på EA2015 1 Interessentkredsmøde 11.4.2012 Dagsorden: Status på indsatsområderne fra 2011 Forslag til nye indsatsområder 2012 Erhvervsakademiernes

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.

Erhvervsakademier. Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo. Erhvervsakademier Hvorfor, hvad og hvordan? Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s forslag til Erhvervsakademier, oktober 2000 Hvorfor

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL Tag en akademiuddannelse Uddannelsen tager udgangspunkt i din virkelighed, og undervisningen giver dig mulighed for aktivt at bruge din erhvervserfaring

Læs mere

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse

Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse ... Den femte vej EUD-vejen til videregående uddannelse Konference med fokus på mulighederne for videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse at synliggøre vejene fra EUD til videreuddannelse Tid:

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD)

Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD) Torben Pilegaard Jensen, Vibeke Tornhøj Christensen & Britt Østergaard Larsen Muligheder og barrierer for videregående uddannelse blandt unge med en erhvervsuddannelse (EUD) Publikationen Muligheder og

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere

Forslag. Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Forslag Nutidens børn og unge Fremtidens medarbejdere Uddannelsesstrategi 2015 1 Indhold Forord 3 Det strategiske afsæt 4 Nutidens børn og unge - Fremtidens medarbejdere 5 Uddannelse som vækstmotor 6 Det

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift

Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift Erhvervsakademi 2015 Status og fremdrift 3. Opfølgningsmøde 22. september 2011, Kl. 15.45-17.00 Konferencecenteret Kosmopol, København 1 Program 1. Velkomst 2. Fremdriften i arbejdet med styrkelse af erhvervsakademierne,

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Efteruddannelse. Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Efteruddannelse Få ideer til hvordan du afdækker behov for efter- og videreuddannelse i virksomheden Udgivet af Dansk Handel & Service Efteruddannelse 2006 Gode råd om Efteruddannelse Du kan

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Initiativer på videregående VEU

Initiativer på videregående VEU Initiativer på videregående VEU Regeringen har som mål, at flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Det gælder hele vejen rundt i uddannelsessystemet. Der er stor forskel på efter- og videreuddannelsesaktiviteten

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger]

Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens målsætninger] Afrapportering på udviklingskontrakt for 2008-2009 [Institutionens navn] Sammenfatning af målopfyldelsen [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og opfyldelsen af kontraktens

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College

Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College Partnerskabsaftale mellem Erhvervsakademi Dania og VIA University College 1. Partnerskabets parter: Erhvervsakademi Dania Cvr-nr. 31 56 51 62 Minervavej 63 8960 Randers SØ Professionshøjskolen VIA University

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Velkommen En rundtur i det danske uddannelsessystem Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød telefon 4829 0000 info@esnord.dk www.esnord.dk

Læs mere

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER

MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER MERKANTILE, ØKONOMISKE OG JURIDISKE UDDANNELSER UDDANNELSE ARBEJDSMARKED FREMSKRIVNINGER SAMMENFATNING OG FORSLAG TIL INITIATIVER INDHOLD Baggrund og konklusion... 5 1. Efterspørgsel efter arbejdskraft...

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Analyse af overgangen til videregående uddannelse på det merkantile område

Analyse af overgangen til videregående uddannelse på det merkantile område Analyse af overgangen til videregående uddannelse på det merkantile område Teknologisk Institut/Analyse og Erhvervsfremme Februar 2012 Forord Undersøgelsen er gennemført under Den Centrale Analyse- og

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Forældremøde i 10.klasse 2015-16

Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Forældremøde i 10.klasse 2015-16 Vejlederen har ordet Samarbejde Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar)

Læs mere